52024IR1799

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52024IR1799 - EN

Help

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

Document 52024IR1799

Help

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — En ny samhørighedspolitik efter 2027, der ikke lader nogen i stikken

COR 2024/01799

EUT C, C/2025/285, 24.1.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/285/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/285/oj

HTML

PDF - authentic OJ

e-signature

How to verify the authenticity of the Official Journal

Den Europæiske Unions
Tidende

C-udgaven

C/2025/285

24.1.2025

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — En ny samhørighedspolitik efter 2027, der ikke lader nogen i stikken

(C/2025/285)

Ordførere

Vasco ALVES CORDEIRO (PT/PES), Medlem af parlamentet for den selvstyrende region Azorerne

Emil BOC (RO/EPP), Borgmester i Cluj-Napoca

Basisdokumenter

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om den 9. samhørighedsrapport —

OM(2024) 149 final

Forging a sustainable future together: Cohesion for a competitive and inclusive Europe — Report of the High-Level Group on the Future of Cohesion Policy (foreligger ikke på dansk)

POLITISKE ANBEFALINGER

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over offentliggørelsen af den 9. samhørighedsrapport, som viser samhørighedspolitikkens ubestridte merværdi som en politik, der i årenes løb har haft succes med at støtte regionerne, når de har skullet håndtere EU's vigtige interne og eksterne udfordringer. Udvalget erkender ikke desto mindre, at rapporten kaster lys over de fremspirende, vedvarende og i mange tilfælde forøgede regionale uligheder på både europæisk og nationalt plan;

minder om, at kernen i samhørighedspolitikken handler om økonomisk konvergens og lige muligheder for alle EU-borgere, og samhørighedspolitikken efter 2027 bør styrke udviklingen af alle regioner i EU — herunder dem som i øjeblikket halter bagefter — ved at udnytte lokale styrker og aktiver til at fremme vækst, mindske ubalancer og investere i mobilisering af uudnyttet økonomisk potentiale, navnlig i mindre udviklede regioner, som fremhævet i rapporten fra gruppen på højt plan vedrørende samhørighedspolitikkens fremtid;

bemærker, at et ikke ubetydeligt antal mellemindkomstregioner og endda nogle mere udviklede regioner har oplevet træg eller negativ vækst og er fanget i såkaldte »udviklingsfælder«. Udvalget opfordrer Kommissionen til at komme med en klar definition af begrebet »udviklingsfælder« for at forhindre, at der sker politisk udnyttelse og opstår uoverensstemmelser omkring begrebet. RU efterlyser tillige en nøje vurdering af begrebets konsekvenser for det nuværende system for klassificering af regioner. Desuden bemærker udvalget, at manglen på en klar definition kan føre til en overgeneralisering af begrebet, hvor det anvendes uhensigtsmæssigt på mange forskellige situationer. Udvalget noterer sig tillige, at de hurtige ændringer, som opstår med globaliseringen og de teknologiske fremskridt, kan ændre udviklingsdynamikken. Begrebet udviklingsfælder tager måske ikke fuldt ud højde for de muligheder og udfordringer, som følger med disse globale tendenser, i form af f.eks. digital inklusion, globale forsyningskæder og udbredelse af innovation;

fremhæver, at den stigende koncentration af økonomiske aktiviteter i storbyregioner og store byer ofte er sket på bekostning af andre områder (landdistrikter, mellemstore byer osv.), og at den desuden er en kilde til problemer, som fører til flere økonomiske og sociale uligheder (f.eks. mangel på boliger). Udvalget bemærker, at dette måske er en endnu større udfordring for lande, hvor en stor del af befolkningen stadig bor uden for storbyområderne, i landdistrikter eller mindre byer;

glæder sig over budskabet i rapporten fra gruppen på højt plan, om at Europas fremtidige konkurrenceevne også afhænger af, at man udnytter det uudnyttede potentiale i alle hjørner af Unionen, herunder i mindre udviklede og perifere regioner;

konstaterer, at de europæiske regioner som fremhævet i den 9. samhørighedsrapport ud over de vedvarende strukturelle udfordringer (f.eks. ineffektive arbejdsmarkeder, begrænsede menneskelige ressourcer, lille innovationskapacitet osv.) også skal håndtere klimaforandringer, energiafhængighed, demografiske ændringer, geopolitiske spændinger samt de stadig hyppigere og kraftigere chok;

er af den opfattelse, at ovennævnte territoriale tendenser og det presserende behov for at tage hånd om dem for at opretholde Europas økonomiske, sociale og endog demokratiske stabilitet vidner om den kritiske rolle, som samhørighedspolitikken vil spille i de kommende år;

erkender, at en ny kombination af udfordringer for Europa og de europæiske regioner kræver en reform af politikken, hvis evne til at tackle regionale forskelle vil være betinget af, at dens mål og principper styrkes, frem for at de udvandes eller ændres.

Narrativer og målsætninger

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over, at en styrket og forbedret samhørighedspolitik anerkendes i Det Europæiske Råds strategiske dagsorden for 2024-2029, kommissionsformandens politiske retningslinjer for 2024-2029 og flere andre dokumenter på højt plan såsom Letta-rapporten om det indre markeds fremtid (1), Draghi-rapporten om fremtiden for den europæiske konkurrenceevne (2), den fælles erklæring om samhørighedspolitik, som blev vedtaget på ministermødet i Visegradgruppen i maj 2024, og i forbindelse med de seneste krav fra en række politiske grupper i Europa-Parlamentet samt breve, der bekræfter en bred politisk enighed om behovet for en stærk og decentraliseret samhørighedspolitik;

10.

mener, at Europas politiske dagsorden er i hastig forandring som reaktion på nye omstændigheder, og samhørighedspolitikken kan ikke frakobles denne proces. Samhørighedspolitikken efter 2027 skal spille en rolle i gennemførelsen af de politikker, der er knyttet til nye prioriteter, da de ofte kræver en stedspecifik tilgang og vedrører de subnationale myndigheders kompetencer (f.eks. klimapolitikker). Dette gør det endnu vigtigere, at der er en samhørighedspolitik til rådighed for alle europæiske regioner, som er målrettet deres specifikke situation ved hjælp af en differentieret tilgang;

11.

fremhæver, at målet om territorial samhørighed går hånd i hånd med den bredere målsætning om at fremme et konkurrencedygtigt, modstandsdygtigt og klimaneutralt Europa i 2050. Udvalget understreger, at investeringer i infrastruktur, innovation, menneskelig kapital og bæredygtig praksis gennem politikker for territorial samhørighed støtter den bredere målsætning om at gøre EU til en mere konkurrencedygtig og dynamisk global aktør. Rapporten fra gruppen på højt plan vedrørende samhørighedspolitikkens fremtid viser med al tydelighed, at en forbedring af Europas overordnede konkurrenceevne ikke kun handler om udviklede regioners potentiale, men også er afhængig af, at man udnytter potentialet i de mindre udviklede områder;

12.

understreger, at politikkerne for territorial samhørighed ofte fremhæver bæredygtig udvikling, som får stadig større betydning for konkurrenceevnen på langt sigt. Ved at fremme miljømæssigt bæredygtige praksisser kan regionerne udvikle grønne teknologier og industrier og positionere sig som førende i den fremspirende grønne økonomi. Dette passer fint med de globale tendenser og øger EU's konkurrenceevne på bæredygtige markeder;

13.

påpeger, at den fremtidige samhørighedspolitik på afgørende vis bør sikre, at Europas stræben efter øget konkurrenceevne i global sammenhæng resulterer i vækstmuligheder inden for alle områder og ikke forværrer de eksisterende forskelle. Dette kræver, at den industrielle tilbagegang vendes, at SMV'er og midcapselskaber modtager støtte, at EU opnår en lederrolle inden for fremspirende teknologier, at både den grønne, den digitale og demografiske omstilling føres ud i livet og der udvikles strategisk autonomi;

14.

fremhæver, at omstillingen i alle dens forskellige former bør stå centralt i den fremtidige samhørighedspolitik og være definerende for udviklingen af politikken, så den er egnet til fremtiden;

15.

fremhæver den indbyrdes sammenhæng mellem modstandsdygtighed og konkurrenceevne i den regionale udvikling og anerkender, at robuste strategier for modstandsdygtighed er afgørende for en vedvarende økonomisk konkurrencedygtighed. Udvalget understreger, at samhørighedspolitikken spiller en afgørende rolle, ikke mindst med hensyn til at afhjælpe EU-regionernes forskellige sårbarheder, eksempelvis over for klimaforandringer, geopolitiske, demografiske, økonomiske og miljømæssige udfordringer, ved at forbedre deres modstandsdygtighed. Som fremhævet i rapporten fra gruppen på højt plan vedrørende samhørighedspolitikkens fremtid bør politikken være et forebyggende redskab til at sikre, at EU har et overordnet beredskab, der kan håndtere fremtidige udfordringer og opbygge modstandsdygtighed inden for systemet ved hjælp af langsigtede strukturelle investeringer. I den forbindelse bør den demografiske omstilling indarbejdes i hovedprioriteterne i den næste ramme for samhørighedspolitikken sammen med den grønne og den digitale omstilling;

16.

noterer sig de særlige udfordringer i tilknytning til den digitale omstilling, som skal omfatte digital inklusion og fremme udbredelse af innovation på tværs af alle regioner. Disse aspekter er afgørende for at sikre, at alle regioner nyder godt af teknologiske fremskridt og er i stand til at deltage i den globale økonomi;

17.

understreger betydningen af, at samhørighedspolitikken styrker gennemførelsen af den nuværende og fremtidige handlingsplan for den europæiske søjle for sociale rettigheder og øger støtten til social innovation samt skaber bedre adgang til offentlige tjenester i områder, f.eks. landdistrikter, hvor man i forbindelse med leveringen af sådanne tjenester skal håndtere stigende udfordringer;

18.

påpeger imidlertid, at samhørighedspolitikken er kommet under pres, idet den skal håndtere for mange prioriteter i en stadig mere sektorbaseret logik, og opfordrer til, at dens territoriale aspekt fremover atter prioriteres højest. Alle investeringer under samhørighedspolitikken bør i overensstemmelse med TEUF's artikel 174 tjene dens primære mål om at udligne geografiske forskelle;

19.

advarer også om, at en politik med for mange prioriteter kan mangle tydelig retning og fokus. Interessenter, herunder politiske beslutningstagere, regionale myndigheder og støttemodtagere, kan finde det vanskeligt at forstå politikkens vigtigste mål og målsætninger. Dette kan føre til forvirring og ineffektiv gennemførelse af programmer og projekter;

20.

understreger, at en sådan udvikling hen imod et overmål af prioriteter, som udvander politikkens effekt, bør afbalanceres ved at indarbejde en mere eksplicit territorial tilgang til samhørighedsmålene i andre af EU's tematiske politikker og instrumenter i samarbejde med regionerne med henblik på at skabe bedre synergier og broer mellem instrumenterne og politikkerne, herunder de nationale politikker. Udvalget glæder sig derfor over budskabet i den 9. samhørighedsrapport om, at målet om samhørighed ikke kan forfølges alene gennem samhørighedspolitikken, men på en koordineret måde bør være et fælles mål for alle investeringspolitikker, såvel EU's som medlemsstaternes;

21.

gentager sin opfordring om at forankre princippet om »ikke at skade samhørigheden« som et tværgående princip i alle EU's politikker. At sikre, at dette princip overholdes, kræver ikke blot en styrkelse af territoriale konsekvensanalyser som værktøj, men også at der fastlægges en solid EU-overvågningsramme, som kan anvendes til at vurdere gennemførelsen af politikker i forhold til princippet;

22.

minder om, at samhørighedspolitikken spiller en afgørende, men ofte overset rolle med hensyn til at fremme det indre marked ved at afbøde dets utilsigtede virkninger på visse områder og samtidig hjælpe mange regional- og lokalområder med at udvikle den kapacitet, der skal til for at høste fordelene heraf. Som det fremhæves i Letta-rapporten vil de positive virkninger af det indre marked blive hæmmet betydeligt uden en fornuftig samhørighedspolitik;

23.

påpeger, at samhørighedspolitikken omfatter foranstaltninger, der styrker regionale og lokale myndigheders institutionelle kapacitet. Bedre forvaltning og administrativ kapacitet sikrer, at regionerne effektivt kan gennemføre politikker og projekter, der spiller sammen med målene for det indre marked. Stærke institutioner er afgørende for at skabe et gunstigt erhvervsklima og tiltrække investeringer. Desuden fremmer samhørighedspolitikken samarbejdet mellem regionerne gennem forskellige grænseoverskridende, tværnationale og interregionale programmer. Disse initiativer fremmer samarbejde og videndeling og hjælper regionerne med at samle ressourcer, udveksle bedste praksis og udvikle fælles strategier for økonomisk udvikling. Et sådant samarbejde styrker det indre marked ved at skabe et mere integreret og sammenhængende økonomisk rum.

Budgetmæssige aspekter

24.

Det Europæiske Regionsudvalg minder om, at omfanget af de territoriale udfordringer, som beskrives i de foregående afsnit, kræver, at samhørighedspolitikken efter 2027 udstyres med et budget, som kan klare opgaven, og som mindst svarer til budgettet for 2021-2027 (inklusive REACT-EU-tillægget) i faste priser. Desuden bør komponenten vedrørende europæisk territorialt samarbejde øges i forhold til den nuværende programmeringsperiode og udgøre mindst 8 % af det samlede beløb, samtidig med at komponenten vedrørende grænseoverskridende samarbejde som et minimum bør fordobles;

25.

understreger, at alle regioner fortsat bør være støtteberettigede, og er af den opfattelse, at opfordringerne til at begrænse politikkens geografiske anvendelsesområde hviler på en snæver og vildledende forståelse af dens virkninger og fordele. Udvalget fremhæver, at geografiske begrænsninger kan underminere den følelse af fællesskab og et fælles formål, som politikken har til formål at fremme. Dette kan svække den overordnede samhørighed og solidaritet i EU og gøre det vanskeligere at nå fælles mål. Regioner, der føler sig overset eller uretfærdigt behandlet, kan tænkes at blive skuffede over EU, hvilket kan føre til politisk ustabilitet og udfordringer for integrationsprocessen;

26.

minder om, at RU længe har efterlyst en reform af FFR's indtægtskilder ved at indføre nye egne indtægter, hvilket kan reducere indflydelsen fra »fair return«-logikken på tildelingen af midler via samhørighedspolitikken til gavn for kriterier, som afspejler de faktiske territoriale behov på bedst mulig måde;

27.

anerkender fordelene ved at strømline strukturen i den næste FFR, også under den delte forvaltning, men understreger, at sådanne muligheder i vidt omfang bør tage hensyn til de forskellige strukturfondes specifikke anvendelsesområder og formål som fastsat i traktaterne, navnlig deres territoriale og stedbaserede dimensioner. Harmonisering af reglerne på tværs af fondene inden for en fælles ramme bør være hovedprioriteten, uanset antallet af fonde, på betingelse af at en sådan harmonisering ikke skader flerniveaustyringen i den fremtidige samhørighedspolitik;

28.

gentager derfor RU's forslag om at fastlægge en fælles strategisk ramme, der definerer det vigtigste anvendelsesområde og de vigtigste mål for perioden efter 2027. En sådan »europæisk partnerskabspagt« bør bygge på tidligere initiativer såsom den fælles strategiske ramme og sikre sammenhæng og styring i gennemførelsen af politikken. Udvalget understreger, at det af hensyn til en fælles strategisk ramme er vigtigt, at programmeringen og gennemførelsen af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) foregår på samme regionale niveau som strukturfondene, så der sikres en sammenhængende finansieringsstruktur og en integreret politisk indsats i landdistrikterne;

29.

understreger imidlertid, at den nuværende fragmentering af finansieringsinstrumenterne fortsat er en hindring for effektiv anvendelse af midlerne (ved at øge den administrative kompleksitet, begrænse koordineringen, mindske den strategiske sammenhæng og skabe ineffektivitet). Udvalget mener f.eks., at Fonden for Retfærdig Omstilling bedst vil tjene sit anvendelsesformål, hvis den fungerer som supplement til EFRU og ESF, hvilket forhindrer dobbeltarbejde og overlapninger i forbindelse med dens gennemførelse. Dog anerkender RU, at det er afgørende at fastholde Fonden for Retfærdig Omstillings særlige fokus og at bibeholde fondens midler på det samme niveau eller øge dem. Hvis denne udfordring løftes, kan en supplerende tilgang betyde omfattende støtte til regioner, som gennemgår en gennemgribende omstilling, og dermed bidrage til deres økonomiske og sociale modstandsdygtighed;

30.

er imod, at der oprettes nye EU-sektorfonde, som ikke på nogen tydelig måde skaber en merværdi i forhold til eller supplerer eksisterende instrumenter. Udvalget beklager i den forbindelse, at der ikke henvises til samhørighedspolitikkens rolle eller bidrag noget sted i Kommissionens politiske retningslinjer, men blot annonceres en ny fond for konkurrenceevne. Udvalget glæder sig over motiverne bag fonden for konkurrenceevne, men understreger samtidig, at nye fonde som denne kan betyde yderligere bureaukrati og mindske virkningerne af samhørighedspolitikken på grund af, at de af natur er »territorialt blinde«. RU betoner, at det for at opretholde samhørighedspolitikkens integritet og virkninger er afgørende at afveje indførelsen af nye initiativer mod behovet for integrerede, sammenhængende og strømlinede strategier, som griber effektivt ind over for regionale forskelle og fremmer en afbalanceret udvikling i hele EU;

31.

understreger, at den fremtidige samhørighedspolitiks budget bør udformes på en sådan måde, at den fremtidige udvidelse med nye medlemsstater inden udløbet af perioden 2028-2034 ikke skaber nogen finansielle forstyrrelser;

32.

opfordrer til, at additionalitetsprincippet genindføres i forordningen for at dæmme op for den stigende anvendelse af samhørighedspolitikken til at kompensere for medlemsstaternes underfinansiering af deres EU-støttede områder.

Gennemførelsesmekanisme og flerniveaustyring

33.

Det Europæiske Regionsudvalg kan under visse betingelser og for specifikke finansieringsområder bakke op om en ændring af samhørighedspolitikken i retning af en mere resultatorienteret model, da dette kan skabe forenkling og større effektivitet. Udvalget advarer dog imod at anvende denne tilgang som en universalløsning inden for alle finansieringsområder, idet der som supplement er brug for foranstaltninger, der kan mindske samhørighedspolitikkens kompleksitet;

34.

er af den opfattelse, at en resultatorienteret model kun vil tilføre merværdi under forudsætning af, at den skaber forenkling, og at forvaltningsmyndighederne har en rimelig grad af autonomi med hensyn til dens anvendelse, herunder at de fortsat har mulighed for at vælge omkostningsbaserede modeller, hvis det er relevant. Desuden bør alle mål, der defineres gennem resultatbaserede mekanismer, være stedspecifikke, der hvor det er relevant;

35.

understreger, at den resultatbaserede model ikke kan betragtes som en universalløsning på alle problemer i forbindelse med gennemførelsen af samhørighedspolitikken, da den kan udnyttes effektivt til visse typer interventioner eller mål, men samtidig være et knap så optimalt instrument i andre situationer, hvilket yderligere styrker argumentet for en fleksibel anvendelse i perioden efter 2027;

36.

slår i høj grad til lyd for, at modellen med delt forvaltning samt flerniveaustyring og partnerskabsprincippet fortsætter med at være de ledende principper for samhørighedspolitikken efter 2027, som det også anføres i RU's udtalelse om Inddragelse af de lokale og regionale myndigheder i udarbejdelsen af partnerskabsaftalerne og de operationelle programmer (3), idet en vellykket gennemførelse af samhørighedspolitikken i høj grad afhænger af de lokale og regionale myndigheders viden og inddragelse for at sikre, at disse initiativer er relevante, effektive og bæredygtige. Deres viden om lokale forhold, forbindelser til interessenter og overholdelse af EU's regler gør dem til uvurderlige partnere i udviklingsprocessen;

37.

minder om, at nærhedsprincippet er en af EU-projektets vigtigste byggesten, og at det bør respekteres behørigt i forbindelse med anvendelsen af midler, navnlig med hensyn til de lokale og regionale myndigheders kompetencer i overensstemmelse med artikel 5 i EU-traktaten. Udvalget bemærker, at beskyttelsen af nærhedsprincippet i samhørighedspolitikken sikrer, at beslutningerne træffes så tæt på borgerne som muligt, hvorved den lokale autonomi respekteres, den politiske relevans og effektivitet forbedres, ansvarligheden øges, og ressourcerne udnyttes effektivt;

38.

er overbevist om, at det nuværende system, som giver mulighed for forskellige former for programmer (regionale, interregionale, nationale, flerfondsbaserede osv.) og roller i forvaltningen af disse (forvaltningsmyndigheder, formidlende organer osv.), er bedst egnet til medlemsstaternes forskellige institutionelle rammer, mens universalløsninger, hvor der f.eks. er en enkelt national plan, ville være langt mindre effektive;

39.

er derfor imod direkte eller indirekte centraliseringsforanstaltninger inden for samhørighedspolitikken og er rede til at undersøge alle retsmidler, navnlig i henhold til protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og artikel 263 i TEUF, for at blokere ethvert forsøg i denne retning. Udvalget anbefaler at der inden for rammerne for perioden efter 2027 indføres flere juridiske garantier for at sikre større decentralisering og omfattende inddragelse af de lokale og regionale myndigheder i beslutningsprocesserne;

40.

påpeger endnu en gang, at de lokale og regionale myndigheder er centrale partnere i samhørighedspolitikken som følge af deres viden om lokale forhold, erfaringer med gennemførelse, evne til at skabe lokalt engagement og deres overholdelse af principperne om flerniveaustyring. Inddragelsen af disse myndigheder sikrer, at samhørighedspolitikken er effektiv, relevant og lydhør over for de forskellige regioners behov og bidrager til, at indsatsen for regionaludvikling overordnet set bliver en succes;

41.

opfordrer til, at der fastlægges en særlig grundforudsætning baseret på partnerskabsprincippet, som kræver vedtagelse af nationale planer med udtrykkelige forpligtelser til at inddrage lokale og regionale myndigheder i udformningen og gennemførelsen af samhørighedspolitikken. Udvalget opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremlægge årlige rapporter for Regionsudvalget (RU) om fremskridtene med opfyldelsen af denne grundforudsætning;

42.

understreger den særdeles store betydning af stedbaserede tilgange i samhørighedspolitikken og behovet for skræddersyede integrerede instrumenter (f.eks. samarbejde mellem by og opland, integreret byudvikling og lokaludvikling styret af lokalsamfundet) for at øge accepten af den politiske tilgang i regionerne til gavn for et Europa tæt på borgerne. Udvalget fremhæver, at det af hensyn til den stedbaserede tilgang er nødvendigt at tage det lokale og regionale niveaus behov som udgangspunkt og grundlag, og foreslår, at man undersøger, om det vil være hensigtsmæssigt at opstille særskilte retlige rammer for disse specifikke krav.

Europæisk økonomisk styring og reformer

43.

Det Europæiske Regionsudvalg anerkender rationalet bag yderligere integration af samhørighedspolitikken i det europæiske semester og mener, at dette perspektiv delvist kan realiseres ved at udvide det eksisterende fokus i landerapporterne på territoriale tendenser og gøre det til et horisontalt kriterium i de landespecifikke anbefalinger, at reformerne øger den geografiske ligestilling;

44.

understreger dog, at samhørighedspolitikken er udformet med henblik på at imødekomme regionale og lokale behov med stor vægt på at tilpasse interventionerne til særlige lokale forhold, hvorimod det europæiske semester opererer på nationalt niveau, hvor det fokuserer på økonomisk styring og strukturreformer;

45.

er af den opfattelse, at der bør følges en meget forsigtig tilgang, når midler fra samhørighedspolitikken knyttes sammen med strukturreformer, idet strukturreformer ofte ikke gennemføres af de myndigheder, der gennemfører samhørighedspolitikken. Udvalget glæder sig over forslaget i den 9. samhørighedsrapport om at anvende instrumentet grundforudsætninger til dette formål og undersøge, hvordan samspillet mellem investeringer og reformer kan styrkes yderligere, men understreger, at denne mulighed kun er levedygtig, hvis de valgte reformer har en direkte relevans for territoriale udfordringer, og forhandlingerne om dem gennemføres under fuld overholdelse af partnerskabsprincippet;

46.

gentager imidlertid RU's stærke opfordring til ikke at anvende en gulerods- og stokkemetode, når man knytter samhørighedspolitikken sammen med den europæiske økonomiske styring, hvilket som minimum indebærer, at man går bort fra makroøkonomisk konditionalitet;

47.

understreger, at stabilitets- og vækstpagten under ingen omstændigheder bør begrænse adgangen til samhørighedspolitikkens midler, og glæder sig derfor over, at den reviderede ramme for økonomisk styring udelader samfinansiering af EU-programmer fra definitionen af nettoudgifter, hvilket styrker sammenhængen i EU's politikker, samtidig med at gennemførelsen af EU-midler lettes. Det gælder ikke mindst midlerne under samhørighedspolitikken.

Programmering og territorialt perspektiv

48.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at forsinkelser i gennemførelsen ofte skyldes langvarige forhandlinger om budget, lovgivning og programmering samt reguleringsmæssig kompleksitet, og opfordrer Kommissionen til sammen med Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet at udarbejde en holdbar plan for at undgå denne risiko i tiden frem mod perioden efter 2027. Muligheder såsom afkobling af de budgetmæssige aspekter af lovgivningen eller mulighed for delvis videreførelse af eksisterende programmer til den nye periode kan undersøges, hvorved der vil blive skabt forudsigelighed for forvaltningsmyndighederne;

49.

anerkender, at regionerne tidligere har bevist, at de kan håndtere socioøkonomiske kriser på en behovsorienteret og fleksibel måde ved hjælp af de etablerede strukturer og procedurer og dermed øge EU's modstandsdygtighed. Udvalget understreger imidlertid, at samhørighedspolitikken ikke er et kriseafbødningsinstrument, og for at undgå, at den kommer under pres for at opfylde denne funktion, opfordrer udvalget til, at der oprettes en særlig mekanisme inden for FFR, der kan imødegå chok;

50.

understreger, at der kan foretages yderligere forenkling af programmeringen og gennemførelsen af samhørighedspolitikken, som er målrettet støttemodtagere og forvaltnings- og revisionsmyndigheder, sådan som det også understreges i udtalelserne om Fit for Future-platformen, Evaluering af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden og Fonden for Retfærdig Omstilling og Evaluering af Den Europæiske Socialfond+, som blev vedtaget i oktober 2024 (4), idet der f.eks. udarbejdes »tillidskontrakter« med programmer, som allerede fungerer godt, for at reducere niveauet af revision og kontrol og kravene til rapportering, finansiering, overvågning og revision. Udvalget mener også, det er bydende nødvendigt at indføre håndgribelige forenklingsforanstaltninger til fordel for støttemodtagere, som indtil videre er blevet forsømt;

51.

minder om, at Det Europæiske Regionsudvalg allerede har opfordret til at udvide anvendelsesområdet for Fonden for Retfærdig Omstilling 2021-2027 til at omfatte andre sektorer under omstilling. Udvalget minder endvidere om, at omstillingen i regioner, der i øjeblikket er omfattet af Fonden for Retfærdig Omstilling, endnu ikke er gennemført, og at disse regioner også har brug for differentieret støtte i fremtiden. Udvalget opfordrer i den henseende til, at en retfærdig omstilling bliver en væsentlig del af en fornyet samhørighedspolitik, som har fokus på foregribelse af forandringerne og dermed støtter de regioner, der står over for en omstilling af de mest strategiske, energiintensive og arbejdskraftintensive industrier med store udledninger af drivhusgasser, herunder sektorer forbundet med omstillingen af bilindustrien og dens underleverandører;

52.

er fortsat helt og aldeles overbevist om, at det europæiske territoriale samarbejde er kernen i den europæiske merværdi og bør styrkes i fremtiden. Det europæiske territoriale samarbejde er det vigtigste værktøj for den europæiske integration og solidaritet. Det territoriale samarbejde fremmer en følelse af europæisk fællesskab ved at fremme samarbejde mellem regioner fra forskellige EU-medlemsstater og dermed styrke begrebet et »fælles europæisk rum«. Det bidrager også til udviklingen af et grænseoverskridende europæisk medborgerskab, hvor personer fra forskellige regioner arbejder sammen og knytter forbindelser på tværs af de nationale grænser. Derfor bør dette samarbejdes kommende budget øges, så det udgør mindst 8 % af samhørighedspolitikkens samlede budget i den næste programmeringsperiode. Udvalget minder i den forbindelse om den særlige betydning af grænseoverskridende samarbejde, og om at dets budget mindst bør fordobles i den næste programmeringsperiode med en mere fleksibel tematisk koncentration, da grænseregionerne tegner sig for 40 % af EU's territorium, og 30 % af Europas befolkning bor i grænseregioner;

53.

understreger, at strategier for intelligent specialisering er blevet en dominerende politisk ramme på regionalt plan og kan spille en endnu større rolle i fremtiden som regionale gennemførelsesmekanismer for Europas industrielle omstillingsmål. Det foreslås, at ud over det nødvendige budget, der er afsat til instrumentet til interregionale innovationsinvesteringer, kan en vis procentdel af ressourcerne fra de vigtigste regionale EFRU-programmer anvendes til at gennemføre strategier for intelligent specialisering inden for rammerne af interregionale investeringsprojekter for at styrke de industrielle værdikæder, tage hånd om problemet med regioner, der er fanget i udviklingsfælder, og gennemføre interregionale projekter og partnerskaber;

54.

minder om, at regionerne i den yderste periferi udgør EU's ydre grænser. RU understreger betydningen af Interreg D-programmerne, af samarbejdet mellem disse regioner og tilgrænsende tredjelande med henblik på at styrke såvel deres regionale integration som EU's eksterne tilstedeværelse og indsats i de geografiske områder, hvor regionerne i den yderste periferi er beliggende. Udvalget fremhæver ligeledes behovet for at gøre fremskridt med fastlæggelse af særlige udviklingsstrategier for regionerne i den yderste periferi og de tilgrænsende tredjelande;

55.

understreger samhørighedspolitikkens rolle med hensyn til at støtte regioner, der lider af alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art såsom landdistrikter, områder i en industriel overgangsproces, regioner i den yderste periferi, tyndt befolkede nordlige områder, øer, grænseoverskridende områder og bjergområder. Ved at yde målrettet økonomisk bistand, støtte økonomisk diversificering, tage hånd om sociale og demografiske spørgsmål og fremme bæredygtig udvikling hjælper samhørighedspolitikken disse regioner med at overvinde ulemper og opnå en mere afbalanceret og inklusiv vækst;

56.

understreger den strategiske betydning af stærke regioner ved de ydre grænser, når det gælder EU's sikkerhed og modstandsdygtighed. Med tanke på den nuværende geopolitiske situations indvirkning på regionerne ved de ydre grænser opfordrer udvalget til, at der i samhørighedspolitikken også tages hensyn til denne realitet;

57.

understreger, at der også bør rettes særlig opmærksomhed mod de særlige udfordringer, der er en fast bestanddel af livet i regionerne i den yderste periferi, jf. artikel 349 i TEUF, og at spørgsmålene om territorial tilgængelighed, transport og konnektivitet for disse regioner er tæt forbundne og bør behandles sideløbende med målene for samhørighedspolitikken.

Bruxelles, den 21. november 2024.

Vasco ALVES CORDEIRO

Formand

for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) https://www.consilium.europa.eu/media/ny3j24sm/much-more-than-a-market-report-by-enrico-letta.pdf.

(2) https://commission.europa.eu/topics/strengthening-european-competitiveness/eu-competitiveness-looking-ahead_en.

(3) Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — En effektiv inddragelse af de lokale og regionale myndigheder i udarbejdelsen af partnerskabsaftalerne og de operationelle programmer for perioden 2021-2027 ( EUT C 61 af 4.2.2022, s. 15).

(4) https://commission.europa.eu/law/law-making-process/evaluating-and-improving-existing-laws/refit-making-eu-law-simpler-less-costly-and-future-proof/fit-future-platform-f4f/adopted-opinions_en.

ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/285/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)

Top

Choose the experimental features you want to try