This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52024IR1012
Opinion of the European Committee of the Regions – Creation of a common European mobility data space
Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Oprettelse af et fælles europæisk mobilitetsdataområde
Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Oprettelse af et fælles europæisk mobilitetsdataområde
COR 2024/01012
EUT C, C/2024/7059, 4.12.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/7059/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
Den Europæiske Unions |
DA C-udgaven |
|
C/2024/7059 |
4.12.2024 |
Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Oprettelse af et fælles europæisk mobilitetsdataområde
(C/2024/7059)
|
POLITISKE ANBEFALINGER
Generelle bemærkninger
|
1. |
Det Europæiske Regionsudvalg fremhæver betydningen af forekomsten, behandlingen og anvendelsen af data i de fleste menneskers daglige aktiviteter. På grundlag af disse data kan EU, medlemsstaterne, de lokale og regionale myndigheder og relevante interessenter levere bedre offentlige tjenester, træffe bedre beslutninger og skabe øget gennemsigtighed for borgerne, selv om der dog stadig er plads til forbedringer når det gælder tjenesteydelser; |
|
2. |
insisterer på behovet for at beskytte privatlivets fred og sikkerheden for alle personoplysninger, da dataene kan være et værdifuldt aktiv og undertiden er følsomme. De skal derfor behandles som et produkt i dataøkonomien; |
|
3. |
forstår behovet for at sikre, at EU-borgerne fortsat har valgmuligheder med hensyn til den teknologi, der anvendes til at opfylde alle deres behov. Der bør derfor ikke skabes nogen fastlåsning til en bestemt teknologi eller leverandør, og markedet bør holdes så åbent som muligt; |
|
4. |
ser økosystemet for dataområder som en teknologi, der indfører principperne om bred social interaktion i forvaltningen og udveksling af data og viden og dermed har potentiale til i vidt omfang at støtte den videre udvikling af samfundet; |
|
5. |
fremhæver den konstante vækst i borgernes mobilitetsbehov og i mængden af varer, der transporteres, hvilket i sidste ende kan bremse opfyldelsen af de mål, der er fastsat i den grønne pagt, selv om eller til trods for, at mobiliteten realiseres lokalt, primært ved hjælp af aktive transportformer, og logistikken i stigende grad flyttes til lokalt niveau i form af leveringstjenester; |
|
6. |
erkender, at mobilitet og logistik ikke er begrænset til EU's geografiske grænser i modsætning til data, der produceres og anvendes i transportsystemet; |
|
7. |
peger på behovet for at optimere energiforbruget, ikke kun for køretøjer, der normalt findes data om, men baseret på en holistisk tilgang til alle relevante transportkomponenter, herunder IT-infrastruktur og -drift; |
|
8. |
anerkender betydningen af et dataøkosystem, der omfatter mobilitet og logistik, med henblik på at skabe et netværk af indbyrdes forbundne deltagere, der bliver enige om en styringsramme til forvaltning, deling og anvendelse af data, der kan skabe værdi og viden; |
|
9. |
opfordrer til, at samtlige data fra alle kategorier af menneskelige aktiviteter gøres interoperable, og udvalget slår således til lyd for forskning på områder som integration af data og viden med fokus på en analytisk og tværfaglig tilgang til databehandling og -anvendelse; |
|
10. |
understreger, at det er nødvendigt, at aktører i den private sektor har adgang til mobilitetsdata, så de får mulighed for at forbedre deres tjenester og opdage nye muligheder for levering af tjenester; |
|
11. |
anerkender, at europæiske (mobilitets-) data kan erhverves, behandles, lagres og anvendes uden for Europa og af ikkeeuropæiske virksomheder; |
|
12. |
anerkender, at samarbejde på virksomhedsniveau, selv inden for forskning, normalt er baseret på win-win-modeller, og støtter derfor oprettelsen af økosystemer, der bygger på sådanne tilgange; |
|
13. |
forstår behovet for en tilgang til data, der bygger på det grundlæggende princip om at holde data så åbne som muligt og så lukkede som nødvendigt, samtidig med at der tages højde for gensidighed og rimelige omkostningsstrukturer i forbindelse med datadeling med tredjeparter, og uden at det hindrer akademisk og ikkekommerciel forskning; |
|
14. |
er orienteret om parallelle igangværende aktiviteter inden for økosystemer for flere data (deling), herunder International Data Spaces Association, projektet Mobility Data Spaces, det fælles europæiske mobilitetsdataområde under programmet for et digitalt Europa (deployEMDS-projektet) (1) og det fremtidige konsortium for en europæisk digital infrastruktur (EDIC) om mobilitet (2); |
|
15. |
bakker op om definitionen af dataområder som decentraliserede infrastrukturer, hvor forskellige aktører kan dele og anvende data på en sikker, pålidelig og tillidsbaseret måde på grundlag af fælles forvaltningsmæssige, organisatoriske, reguleringsmæssige og tekniske mekanismer. De vil sammenkoble forskellige dataøkosystemer i en efterspørgselsstyret proces, som er afgørende for at opnå dataudveksling på tværs af samfundsaktører (3). |
Dataaspekter
|
16. |
Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over aktiviteterne i International Data Spaces Association, der fremmer datainteroperabilitet og standardisering af nye teknologier inden for datastyring samt anvendelsen af FAIR (4)-dataprincipper; |
|
17. |
understreger betydningen af dataapplikationer inden for transport, der fokuserer på at optimere transportnettets ydeevne og sikre gnidningsløs multimodal transport; |
|
18. |
er bevidst om de nationale forskelle inden for mobilitet og samfundsudvikling og dermed behovet for forskellige databehandlingsmetoder og anvendelse af viden afledt af data; |
|
19. |
minder om, at økonomisk vækst er direkte forbundet med en effektiv transportinfrastruktur. I dag kan denne infrastruktur forbedres betydeligt ved hjælp af viden, der bygger på data, navnlig realtidsdata eller næsten realtidsdata; |
|
20. |
bekræfter sin støtte til aktiviteter, der skal harmonisere tilgangen til fælles dataområder, samtidig med at der fokuseres på dataapplikationer inden for regionaludvikling og strategisk planlægning; |
|
21. |
understreger behovet for datainteroperabilitet mellem alle områder af menneskelige aktiviteter med et hovedfokus på applikationer inden for mobilitet og logistik; |
|
22. |
anerkender, at fremme af datainteroperabilitet er afgørende i mobilitets- og logistikøkosystemer, der skal sikre, at forskellige deltagere problemfrit kan dele og udveksle data. Udvalget understreger, at dette kræver, at deltagerne i fællesskab fastlægger regler og forvaltningsrammer inden for dataområder – herunder om gensidighed i deling af data. Ud fra et teknisk synspunkt kræver dette, at der vedtages standardiserede protokoller og semantiske modeller, der giver mulighed for en gnidningsløs integration og udveksling af data, hvilket i sidste ende fører til mere effektive transportsystemer til gavn for borgere og lokalsamfund; |
|
23. |
understreger behovet for at finde forretningsmodeller, der bidrager til at minimere unødvendig parallel lagring og behandling af de samme typer data; |
|
24. |
forstår de konkurrerende prioriteter mellem åbne data og privatlivets fred. Oprettelsen af dataområder skal derfor fremme gennemsigtighed og innovation, samtidig med at personoplysninger beskyttes massivt; |
|
25. |
støtter oprettelsen af økosystemer for dataområder, der støtter strategisk beslutningstagning på regionalt og lokalt plan; |
|
26. |
påpeger, at mobilitets- og logistikdata har afgørende betydning for sikkerheden og modstandsdygtigheden i hele EU, dvs. at sådanne data snarere end traditionel hardwareinfrastruktur varetager den rolle, som kritisk infrastruktur spiller, i det mindste på specifikke anvendelsesområder; |
|
27. |
henviser til behovet for at sikre, at intet teknologisk system afholder EU-borgere og besøgende fra tredjelande fra at stille deres data til rådighed eller fra at anvende applikationer, der bygger på en sådan datateknologi. |
En central rolle for interoperable dataområder
|
28. |
Det Europæiske Regionsudvalg anmoder om interoperable tværfaglige dataområder, der bygger på FAIR-principperne og kvalitetsforanstaltninger for alle interessenter og mulige brugere; |
|
29. |
foreslår interoperabilitet på EU-plan, hvor det er muligt at anvende data, der er erhvervet, behandlet og lagret uden for EU, og som er relevante for tværfaglige dataområder, navnlig data vedrørende mobilitet og logistik; |
|
30. |
understreger behovet for at opfylde målene for datasikkerhed og privatlivets fred. Personoplysninger må ikke misbruges, ændres eller gøres utilgængelige; |
|
31. |
støtter udvikling og indførelse af en fælles interoperabel ramme, der letter interoperabilitet på tværs af sektorer og på tværs af grænserne, samtidig med at der bygges videre på de indledende aktiviteter, der allerede er iværksat i energisektoren (5). |
Fremtidssikrede data
|
32. |
Det Europæiske Regionsudvalg efterlyser en samlet tilgang til den forventede udvikling inden for transport og datateknik med henblik på en løbende udvidelse af dataområder; |
|
33. |
understreger behovet for fremtidig datasammenkobling mellem alle transportformer; |
|
34. |
forventer fremtidig sammenkobling mellem alle (relevante) data. |
Forvaltning og udveksling af bedste praksis
|
35. |
Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at der er behov for en effektiv strategi for flerniveaustyring, der er baseret på den aktive nærhed, der er typisk for regionerne; |
|
36. |
opfordrer deltagerne til at indsamle og dele data, når de etablerer og gennemfører et europæisk mobilitetsdataområde, navnlig inden for områder som pendling i storbyområder, logistik i byer, parkeringsregler, og regler for køretøjers adgang til byer samt mobilitet i landdistrikter for at muliggøre levering af skræddersyede mobilitetstjenester i landdistrikter og fjerntliggende områder, hvor der er begrænset efterspørgsel; |
|
37. |
opfordrer til udveksling af bedste praksis med fokus på en passende datainfrastruktur, der sikrer det højest mulige niveau for efterlevelse af FAIR-dataprincipperne og den størst mulige databeskyttelse og -sikkerhed; |
|
38. |
opfordrer til udveksling af bedste praksis for at sikre en tilgang, der resulterer i yderligere og løbende forbedringer, navnlig med hensyn til at gøre EU's lokalsamfund mere modstandsdygtige; |
|
39. |
opfordrer EU-institutionerne til at gå foran med et godt eksempel og aktivt støtte udviklingen af FAIR-dataområder med henblik på deres strategiske planlægning. |
De største udfordringer
|
40. |
Det Europæiske Regionsudvalg ser de største udfordringer på følgende områder:
|
|
41. |
fremhæver behovet for støtteforanstaltninger, der skal sikre interoperabilitet på tværs af økosystemer, og understreger betydningen af koordinering i forbindelse med fastlæggelse og udvikling af pilotprojekter på tværsektorielt og grænseoverskridende plan. Dette kræver en fælles indsats for at sikre en effektiv gennemførelse af standarder, protokoller og forvaltningsrammer på tværs af forskellige økosystemer og geografiske grænser, herunder hensyntagen til forskellene mellem by- og landområder, som begge stræber efter optimal forvaltning af mobilitet og logistik. |
Bruxelles, den 8. oktober 2024.
Vasco ALVES CORDEIRO
Formand for
Det Europæiske Regionsudvalg
(2) https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/policies/edic.
(3) JRC Data Spaces Knowledge Base, chapter 1.3 Definitions (https://wikis.ec.europa.eu/ display/jrcdataspaceswiki/1.3++Definitions).
(4) Findability, Accessibility, Interoperability, Reusability (https://www.go-fair.org/fair-principles).
(5) Jf. Interoperability Framework in Energy Data Spaces (2023) (https://internationaldataspaces.org/wp-content/uploads/dlm_uploads/IDSA-Position-paper-Energy-interoperability-framework-v0.9-1.pdf).
ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/7059/oj
ISSN 1977-0871 (electronic edition)