a)

fremme EU's langsigtede mål og prioriteter inden for den grønne omstilling, herunder dens sociale dimension (11)

b)

øge de europæiske økonomiers vækstpotentiale på mellemlang sigt og styrke deres modstandsdygtighed over for eksterne chok på lang sigt

c)

skabe en klar europæisk merværdi såsom betydelige grænseoverskridende fordele, stordriftsfordele eller afhjælpning af kritiske mangler inden for europæiske offentlige goder

d)

supplere og støtte andre europæiske, nationale eller regionale investeringer for at styrke den overordnede sammenhæng og virkning af EU's strategiske investeringsindsats.

a)

Infrastruktur: Investeringer i udvidelse og vedligeholdelse af en fungerende grænseoverskridende infrastruktur (navnlig grænseoverskridende lyntog) spiller en central rolle i den socioøkologiske omstilling (12).

b)

Energiunionen: Der skal lægges særlig vægt på investeringer, der har til formål at fuldføre energiunionen. Der er behov for omfattende investeringer for at udvide eltransmissions- og -distributionsnettene. Desuden er øget anvendelse af vedvarende energi og energilagring, opførelse af et rørledningsnet for brint eller omdannelse af eksisterende gasrørledningsnet vigtige projekter med europæisk merværdi, der berettiger finansiering på EU-plan.

c)

Industripolitik: Fonden bør have et stærkt industripolitisk element. EU er nødt til at spille en aktiv rolle i bestræbelserne på at bevare velstanden i Europa og samtidig gøre EU's økonomi klar til fremtiden (13). Derfor skal fremtidige teknologier, der er afgørende for klimaneutralitet, fremmes aktivt. EU-finansieringen bør fokusere på sektorer, hvor EU kan blive internationalt konkurrencedygtig efter en fase med midlertidig støtte, såsom batteriproduktion eller markedet for grøn brint (14). Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt kun at fokusere på udvalgte industrier inden for ren teknologi. Den europæiske industripolitik bør også aktivt støtte fremtidige drivkræfter for vækst inden for højteknologiske områder. Den foreslåede EU-fond kunne bidrage til en bedre koordinering af statsstøtteforanstaltninger og vil være et første skridt i retning af en integreret EU-industristrategi. Tildelingen af offentlig støtte bør være konkurrencebaseret og anvende markedsdrevne instrumenter såsom auktioner, udbud og foranstaltninger i stil med skattefradrag. Støtten skal være målrettet og midlertidig, fremskridtene skal overvåges på en gennemsigtig måde, og ordningerne skal omfatte klare kriterier for, hvordan mislykkede projekter kan bringes til ophør.

d)

Sociale investeringer: En socialt acceptabel omstrukturering af vores økonomi vil kun lykkes, hvis befolkningen i medlemsstaterne er tilstrækkeligt forberedt på at skulle tilegne sig nye kvalifikationer. Det er derfor bydende nødvendigt med tiltag inden for efteruddannelse og omskoling af arbejdstagere. Sociale investeringer af den type kan bidrage til at fjerne hindringer for private investeringer, da manglen på kvalificeret arbejdskraft stadig er en af de største hindringer for investeringer blandt virksomheder i EU (15). Sociale investeringer af den karakter kan øge den potentielle arbejdsstyrkes produktivitet på mellemlang til lang sigt og dermed fremme økonomisk vækst (16). Flere sociale investeringer på disse områder kan også bidrage til at nå målene i den europæiske søjle for sociale rettigheder og handlingsplanen herfor.

a)

Et betydeligt større BNI-bidrag fra medlemsstaterne bør være en del af denne finansieringsstrategi for en ny EU-investeringsfond. Da kravene til EU stiger kraftigt på områder som forsvar, industri, eksterne økonomiske forbindelser og klima, er medlemsstaterne nødt til at sikre, at der sker en tilsvarende stigning i finansieringen af EU's institutioner.

b)

Derudover er det helt afgørende med nye egentlige egne indtægter for EU. Dette vil sikre, at NGEU-gæld stiftet af genopretningsfonden i forbindelse med pandemien og renter heraf afvikles fra 2028 og kan finansiere de yderligere investeringer, der er nødvendige for at overvinde investeringskløfterne i tilknytning til omstillingen ved hjælp af EU-obligationer. EØSU opfordrer medlemsstaterne til at vedtage og gennemføre Kommissionens foreslåede pakke om nye egne indtægter og kortlægge flere muligheder, som kan sikre et solidt grundlag for den næste FFR (17).

c)

Fælles EU-gældsudstedelse blev brugt med succes som et innovativt instrument under pandemien og kunne genoptages for at finansiere det indre markeds bæredygtige konkurrenceevne og modstandsdygtighed (18). Nye undersøgelser indikerer, at det ud fra et makroøkonomisk perspektiv giver mening at finansiere EU's investeringer i den grønne pagt ved at lade Kommissionen udstede EU-obligationer (19), og at der er tale om en juridisk forsvarlig løsning (20).

a)

Udvalget påpeger, at en ny EU-investeringskapacitet bør indgå i den samlede FFR for at sikre demokratisk ansvarlighed og kontrol. Den bør følge modellen for strukturfondene i stedet for at fungere som et særskilt eksternt finansieringsinstrument som genopretnings- og resiliensfaciliteten. Europa-Parlamentet spillede en central rolle i udformningen af facilitetens prioriteter, men er sammenlignet med Rådet kun i meget begrænset omfang blevet inddraget i den efterfølgende gennemførelse og overvågning af samt kontrol med midlerne. Europa-Parlamentets primære rolle er begrænset til at indsamle oplysninger og øge gennemsigtigheden gennem »dialoger om genopretning og resiliens« samt ved hjælp af dechargeproceduren for det foregående års EU-budget.

b)

Hvad angår inddragelse af interessenter, påpeger EØSU, at partnerskabsprincippet som fastsat i EU's strukturfonde fortsat spiller en afgørende rolle. Dette princip sikrer passende inddragelse af regionale og lokale myndigheder, civilsamfundet, arbejdsmarkedets parter og, hvor det er relevant, forskningsorganisationer og universiteter. Deres input har bidraget til at udforme programmer, der er tilpasset lokale og regionale forhold, og det anerkendes, at de er katalysatorer for lokale bæredygtige omstillinger og spiller en særlig stor rolle i fasen med behovsanalyser og fastlæggelse af prioriteter (22). I forbindelse med en ny EU-investeringsfond bør dette princip anvendes på EU-plan og dermed sikre høring og deltagelse i fastlæggelsen af prioriterede sektorer og projekter og i gennemførelsesfasen. I lighed med andre programmer bør der være en forpligtelse til at nedsætte et overvågningsudvalg (eller lignende organer) eller til at inddrage dem, der allerede er blevet nedsat inden for andre områder. EU's adfærdskodeks for partnerskab fra 2014, som danner grundlag for overvågningsudvalgenes arbejde, bør revideres for at sikre en effektiv gennemførelse af partnerskabsprincippet i alle medlemsstater (23).

c)

EØSU mener, at der fortsat bør anvendes resultatbaseret budgettering i EU's fremtidige investeringspolitik (24). Resultatindikatorerne bør dog primært hænge sammen med facilitetens generelle og specifikke mål. Hvis udbetalingen af EU-midler hænger sammen med mere specifikke strukturreformer, skal reformprioriteterne fastlægges gennem demokratiske procedurer med deltagelse af medlemsstatens parlament og det organiserede civilsamfund (25).

d)

EØSU er enig i, at udbetalingen af EU-midler gennem en ny investeringskapacitet skal være forbundet med betingelser. For det første skal al finansiering være betinget af overholdelse af de grundlæggende retsstatsprincipper. Udbetalinger under de nye instrumenter bør derfor falde ind under forordningen om budgetmæssig konditionalitet, og Kommissionen bør have beføjelse til at undlade at godkende EU-finansiering, hvis retsstatsprincipperne ikke overholdes. For det andet bør EU-finansiering være betinget af sunde offentlige finanser i medlemsstaten som fastlagt og vedtaget i EU's nye finanspolitiske regler. På den måde kan EU's system for økonomisk styring forbedres, og målet om at fremme sunde finanser kan forenes med målet om at sikre tilstrækkelig finansiering til investeringer af strategisk europæisk interesse.

e)

EØSU påpeger desuden, at EU's investeringspolitik fungerer bedre i praksis, hvis aktørerne ved hjælp af EU-midler sikres deres egen administrative kapacitet samt teknisk bistand, herunder i medlemsstaternes forvaltninger. Der er også behov for teknisk bistand til civilsamfundet, så det kan deltage effektivt i overvågningen af de organer, der styrer og kontrollerer udbetalingen af EU-midler på nationalt plan og EU-plan (26). En koordineret EU-tilgang til afhjælpning af kapacitetsmangler er afgørende for samhørigheden og for at undgå fragmentering af det indre marked.

a)

et uafhængigt tilsynsråd med repræsentanter fra EU-institutioner, medlemsstater og civilsamfundsorganisationer (herunder arbejdsmarkedets parter), som skal overvåge anvendelsen og virkningen af fondens midler

b)

regelmæssig offentlig og åben rapportering om finansierede projekter, fremskridtene med dem og resultaterne af dem

c)

klare kriterier og retningslinjer for projektudvælgelse og udbetaling af midler

d)

let tilgængelige klage- og ankemekanismer for interessenter

e)

obligatorisk efterfølgende evaluering udført af Revisionsretten.