EUROPA-KOMMISSIONEN

Strasbourg, den 26.11.2024

COM(2024) 715 final

Henstilling med henblik på

RÅDETS HENSTILLING

om godkendelse af Finlands nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag

Henstilling med henblik på

RÅDETS HENSTILLING

om godkendelse af Finlands nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121,

som henviser til forordning (EU) 2024/1263, særlig artikel 17,

som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen, og

som tager følgende i betragtning:

GENERELLE BETRAGTNINGER

(1)Den 30. april 2024 trådte en reformeret ramme for økonomisk styring i EU i kraft. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1263 om effektiv samordning af de økonomiske politikker og om multilateral budgetovervågning 1 udgør sammen med den ændrede forordning (EF) nr. 1467/97 om gennemførelse af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud 2 og det ændrede rådsdirektiv 2011/85/EU om medlemsstaternes budgetrammer 3 de væsentligste elementer i den reformerede ramme for økonomisk styring i EU. Rammens formål er at sikre holdbarheden af den offentlige gæld samt bæredygtig og inklusiv vækst gennem reformer og investeringer. Den fremmer det nationale ejerskab og lægger vægt på det mellemfristede sigte, samtidig med at der fokuseres på en effektiv og sammenhængende håndhævelse af reglerne.

(2)De nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag, som medlemsstaterne forelægger Rådet og Kommissionen, er det centrale element i den nye ramme for økonomisk styring. Planerne skal opfylde to mål, nemlig i) sikre, at den offentlige gæld ved udgangen af tilpasningsperioden er på en troværdig nedadgående kurs eller forbliver på et forsvarligt niveau, og at det offentlige underskud nedbringes og fastholdes under referenceværdien på 3 % af BNP på mellemlang sigt, og ii) sikre, at der gennemføres reformer og investeringer, som reagerer på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, og håndterer EU's fælles prioriteter. Med henblik herpå skal hver plan indeholde et mellemfristet tilsagn om en nettoudgiftskurs 4 , som reelt skaber en budgetmæssig begrænsning i hele planens varighed, der dækker en periode på fire eller fem år (afhængigt af den berørte medlemsstats normale valgperiode). Derudover skal der i planen redegøres for, hvordan medlemsstaten vil sikre gennemførelsen af reformer og investeringer, som reagerer på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, navnlig i de landespecifikke henstillinger (herunder dem, der vedrører proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer, hvis det er relevant), og hvordan medlemsstaten vil håndtere Unionens fælles prioriteter. Perioden for finanspolitisk tilpasning dækker fire år og kan forlænges med op til tre år, hvis medlemsstaten giver tilsagn om at gennemføre et sæt relevante reformer og investeringer, der opfylder kriterierne i forordning (EU) 2024/1263.

(3)Når planen er forelagt, skal Kommissionen undersøge, om den opfylder kravene i forordning (EU) 2024/1263.

(4)På grundlag af en henstilling fra Kommissionen skal Rådet derefter vedtage en henstilling med henblik på at fastsætte den pågældende medlemsstats nettoudgiftskurs og, hvor det er relevant, godkende det sæt af reform- og investeringstilsagn, der ligger til grund for en forlængelse af den finanspolitiske tilpasningsperiode.

BETRAGTNINGER VEDRØRENDE FINLANDS NATIONALE MELLEMFRISTEDE PLAN FOR FINANS- OG STRUKTURPOLITISKE TILTAG

(5)Den 10. oktober 2024 forelagde Finland sin nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag for Rådet og Kommissionen. Planen blev forelagt, efter at den frist, der er fastsat i artikel 36 i forordning (EU) 2024/1263, var blevet forlænget efter aftale med Kommissionen.

Forløb forud for forelæggelse af planen

(6)Den 21. juni 2024 meddelte Kommissionen i henhold til artikel 9 i forordning (EU) 2024/1263 Finland en referencekurs 5 . Kommissionen offentliggjorde referencekursen den 10. oktober 2024 6 . Referencekursen er risikobaseret og sikrer, at den offentlige gæld senest ved udgangen af den finanspolitiske tilpasningsperiode, forudsat at der ikke træffes yderligere budgetforanstaltninger efter tilpasningsperioden, er på en troværdig nedadgående kurs eller fastholdes på et forsvarligt niveau på mellemlang sigt, og at det offentlige underskud bringes ned under 3 % af BNP i tilpasningsperioden og fastholdes under denne referenceværdi på mellemlang sigt. Det mellemlange sigt er defineret som en periode på 10 år efter tilpasningsperiodens afslutning. I overensstemmelse med artikel 7 og 8 i forordning (EU) 2024/1263 er referencekursen også i overensstemmelse med sikkerhedsforanstaltningen vedrørende gældsholdbarhed og sikkerhedsforanstaltningen vedrørende underskudsmodstandsdygtighed. Referencekursen for Finland, som er baseret på Kommissionens antagelser og tager udgangspunkt i en syvårig tilpasningsperiode, tilsiger, at nettoudgifterne ikke stiger med mere end de værdier, der fremgår af tabel 1. Det svarer til en gennemsnitlig vækst i nettoudgifterne på 1,5 % i løbet af tilpasningsperioden (2025-2031) og på 1,5 % i den periode, som planen dækker (2025-2028).

Tabel 1: Referencekurs, som Kommissionen meddelte Finland den 21. juni 2024

Kilde: Kommissionens beregninger.

(7)I overensstemmelse med artikel 12 i forordning (EU) 2024/1263 førte Finland og Kommissionen en teknisk dialog mellem juni og september 2024. Dialogen vedrørte hovedsagelig Finlands påtænkte nettoudgiftskurs og de underliggende antagelser herfor, det påtænkte sæt af reform- og investeringstilsagn, der skal ligge til grund for en forlængelse af tilpasningsperioden, herunder reformer og investeringer (såsom den omfattende reform af socialsikringssystemet, indførelsen af grundydelsesmodellen og den omfattende reform af kontanthjælpsordningen) såvel som de reformer og investeringer, der påtænkes gennemført som reaktion på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, og på Unionens fælles prioriteter med hensyn til en retfærdig grøn og digital omstilling, social og økonomisk modstandsdygtighed, energisikkerhed og opbygning af forsvarskapacitet.

(8)Ifølge de oplysninger, Finland har givet i planen, gennemførte Finland i oktober 2024 en høring af civilsamfundet og af Finlands Økonomiske Råd i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, og artikel 36, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2024/1263. Ifølge Finlands oplysninger i planen blev planen drøftet af Det Økonomiske Råd den 2. oktober 2024. Civilsamfundet blev indbudt til en åben høring den 3. oktober 2024.

(9)Planen blev forelagt det nationale parlament den 2. oktober 2024.

Andre relevante procedurer

(10)Den 10. oktober 2024 forelagde Finland sit udkast til budgetplan for 2025. Kommissionen vedtog en udtalelse om nævnte udkast til budgetplan den [26. november 2024] 7 .

(11)Den 21. oktober 2024 rettede Rådet en række landespecifikke henstillinger til Finland som led i det europæiske semester 8 .

SAMMENDRAG AF PLANEN OG KOMMISSIONENS VURDERING HERAF

(12)I overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) 2024/1263 har Kommissionen foretaget følgende vurdering af planen:

Kontekst: makroøkonomisk og finanspolitisk situation og udsigter

(13)Den økonomiske aktivitet i Finland faldt med 1,2 % i 2023, da stigninger i forbrugerpriser og renter tyngede forbruget og investeringerne, navnlig i bygge- og anlægssektoren. Ifølge Kommissionens efterårsprognose 2024 forventes økonomien at falde med 0,3 % i 2024 som følge af et stagnerende forbrug og faldende investeringer i første halvdel af året. I 2025 forventes realt BNP at stige med 1,5 %, da privatforbruget og investeringerne forventes at stige igen takket være reallønsstigninger og lavere finansieringsomkostninger, mens eksportvæksten forventes at stige igen i takt med den stigende udenlandske efterspørgsel. I 2026 forventes realt BNP at stige med 1,6 %, da det brede opsving forventes at fortsætte. I løbet af prognoseperioden (dvs. 2024-2026) forventes det potentielle BNP i Finland at stige med 0,6 % i gennemsnit hvert år fra 2024 til 2026 som følge af kapitalakkumulering og stigninger i totalfaktorproduktiviteten. Arbejdsløsheden lå på 7,2 % i 2023 og vil ifølge Kommissionens fremskrivninger være på 8,2 % i 2024, 7,9 % i 2025 og 7,5 % i 2026. Inflationen (BNP-deflatoren) ventes at falde fra 3,9 % i 2023 til 1,4 % i 2024 og ligge på 2,1 % i 2025 og 1,9 % i 2026.

(14)Hvad angår den finanspolitiske udvikling udgjorde Finlands offentlige underskud i 2023 3,0 % af BNP. Ifølge Europa-Kommissionens efterårsprognose 2024 ventes det at udgøre 3,7 % af BNP i 2024 for derefter at falde til 3,0 % af BNP i 2025 og – ud fra en antagelse om uændret politik – til 2,5 % i 2026. Europa-Kommissionens efterårsprognose 2024 tager hensyn til Finlands budgetudkast for 2025, som regeringen forelagde for det nationale parlament i september. Den offentlige gæld udgjorde 77,1 % af BNP ved udgangen af 2023. Ifølge Europa-Kommissionens efterårsprognose 2024 ventes gældskvoten at stige til 82,6 % ved udgangen af 2024. Den forventes at stige yderligere til 84,7 % ved udgangen af 2025 og 85,3 % ved udgangen af 2026. Kommissionens finanspolitiske prognose tager ikke hensyn til de politiktilsagn, der er indeholdt i de mellemfristede planer, før de er understøttet af tilstrækkeligt specificerede konkrete politiske foranstaltninger, som er bekendtgjort på troværdig vis.

Nettoudgiftskurs og væsentligste makroøkonomiske antagelser i planen

(15)Finlands nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag dækker perioden 2025-2028 og beskriver en finanspolitisk tilpasning over syv år.

(16)Planen indeholder de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 13 i forordning (EU) 2024/1263.

(17)Planen indeholder et tilsagn om en nettoudgiftskurs som angivet i tabel 2, hvilket svarer til en gennemsnitlig vækst i nettoudgifterne på 2,2 % mellem 2025 og 2028. Derudover giver Finland tilsagn om at gennemføre et sæt reformer og investeringer med henblik på at opnå en forlængelse af tilpasningsperioden til syv år (2025-2031), i hvilken periode den gennemsnitlige vækst i nettoudgifterne er planlagt til 2,4 %. Den gennemsnitlige vækst i nettoudgifterne, der er angivet i planen for tilpasningsperioden (2025-2031), er højere end den gennemsnitlige vækst i nettoudgifterne i henhold til referencekursen som meddelt af Kommissionen den 21. juni 2024. Planen bygger på en antagelse om en jævn potentiel BNP-vækst på 0,9 % i hvert år af tilpasningsperioden. Derudover forventer planen, at vækstraten for BNP-deflatoren vil stige fra 1,7 % i 2024 til 2,1 % i 2025 for derefter gradvist at stige yderligere til 2,4 % ved udgangen af tilpasningsperioden.

Tabel 2: Nettoudgiftskurs og væsentligste antagelser i Finlands plan

Kilde: Finlands mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag og Kommissionens beregninger.

Betydning af planens tilsagn vedrørende nettoudgifterne for den offentlige gæld

(18)Hvis den nettoudgiftskurs, der er givet tilsagn om i planen, og de antagelser, der ligger til grund herfor, materialiserer sig, vil den offentlige gæld ifølge planen falde fra 81,7 % af BNP i 2024 til 78,2 % ved udgangen af tilpasningsperioden (2031), jf. nedenstående tabel. Efter tilpasningen forventes gældskvoten på mellemlang sigt (dvs. frem mod 2041) at falde yderligere og således falde ned under 60 % af BNP i 2039 og lægge sig på 52,7 % i 2041.

Tabel 3: Udvikling i offentlig gæld og saldo ifølge Finlands plan

Kilde: Finlands mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag.

Ifølge planen vil den offentlige gæld således blive bragt ned under traktatens referenceværdi på 60 % af BNP på mellemlang sigt. Dette er troværdigt ud fra planens antagelser, da gælden forventes at være under 60 % af BNP i 2041 ifølge alle deterministiske stresstest i Kommissionens gældsholdbarhedsanalyse. På basis af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen er den nettoudgiftskurs, der er angivet i planen, således i overensstemmelse med kravet til gælden som fastsat i artikel 6, litra a), og artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) 2024/1263.

Betydning af planens tilsagn vedrørende nettoudgifterne for den offentlige saldo

(19)Baseret på nettoudgiftskursen og antagelserne i planen vil det offentlige underskud falde ned under 3 % af BNP i det første år af tilpasningsperioden (2025) og fortsætte med at falde derefter for at ændre sig til et overskud i 2031. Ifølge planen vil den offentlige saldo således ikke overstige referenceværdien på 3 % af BNP ved udgangen af tilpasningsperioden (2031). Samtidig vil det offentlige underskud ikke overstige 3 % af BNP i de 10 år, der følger efter tilpasningsperioden (dvs. frem til 2041). På basis af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen er den nettoudgiftskurs, der er angivet i planen, således i overensstemmelse med kravet til underskuddet som fastsat i artikel 6, litra b), og artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) 2024/1263.

Tidsprofil for den finanspolitiske tilpasning

(20)Den finanspolitiske tilpasning, der er beskrevet i planen – målt som ændringen i den strukturelle primære saldo – er især koncentreret i begyndelsen af perioden sammenlignet med den lineære kurs, der kræves efter artikel 6, litra c), i forordning (EU) 2024/1263. Det skyldes dels en kraftigere budgetkonsolidering i 2025, dels registreringen i nationalregnskabet af forsvarsindkøbene i 2025 og 2027, som fører til yderligere afvigelser fra den lineære kurs. Derfor er den finanspolitiske tilpasning i planens første fire år mere end proportional med den samlede tilpasningsindsats. På basis af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen er den nettoudgiftskurs, der er angivet i planen, således i overensstemmelse med princippet om ikkeudskydelse som fastsat i artikel 6, litra c), i forordning (EU) 2024/1263.

Tabel 4: Udvikling i strukturel primær saldo ifølge Finlands plan

Kilde: Finlands mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag.

Planens overensstemmelse med sikkerhedsforanstaltningen vedrørende underskudsmodstandsdygtighed

(21)Hvis antagelserne og tilsagnene i planen materialiserer sig, vil det strukturelle underskud forblive under 1,5 % af BNP i hele tilpasningsperioden. På basis af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen vil den fælles modstandsdygtighedsmargen, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, i forordning (EU) 2024/1263, således fortsat være overholdt, og derfor er der ikke behov for den yderligere forbedring af den strukturelle primære saldo, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 8, stk. 2.

Planens overensstemmelse med sikkerhedsforanstaltningen vedrørende gældsholdbarhed

(22)Eftersom den offentlige gæld ifølge planen vil ligge mellem 60 % og 90 % af BNP i tilpasningsperioden, skal gældskvoten i henhold til artikel 7 i forordning (EU) 2024/1263 falde med mindst 0,5 procentpoint i gennemsnit om året, indtil gælden når ned under 60 %. Det gennemsnitlige fald er beregnet for perioden 2024-2031 og udgør 0,5 procentpoint i planen. På basis af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen er den nettoudgiftskurs, der er angivet i planen, således i overensstemmelse med sikkerhedsforanstaltningen vedrørende gældsholdbarhed.

Makroøkonomiske antagelser i planen

(23)Planen er baseret på en række antagelser, der adskiller sig fra Kommissionens antagelser som meddelt Finland den 21. juni 2024. Planen anvender navnlig forskellige antagelser om udgangspositionen i 2024, potentiel BNP-vækst og stock-flow-justeringer. Desuden frontloades den finanspolitiske tilpasning. Det er nødvendigt at undersøge disse forskelle nøje, navnlig da den gennemsnitlige vækst i nettoudgifterne i planen er højere end i referencekursen. De forskelle i antagelserne, der har den største indvirkning på den gennemsnitlige vækst i nettoudgifterne, er anført nedenfor sammen med en vurdering af hver forskel taget enkeltvis.

·I planen anvendes udjævnet potentiel outputvækst i perioden 2024-2041. Sammenlignet med Kommissionens antagelser øger dette den potentielle vækst i tilpasningsperioden og bidrager derfor til en højere gennemsnitlig vækst i nettoudgifterne. Dette sker både gennem en direkte virkning, og fordi højere BNP-vækst medfører et hurtigere fald i gældskvoten, hvilket kræver en lavere finanspolitisk tilpasning for at opfylde sikkerhedsforanstaltningen vedrørende gældsholdbarhed. Muligheden for at anvende alternative potentielle vækstantagelser er i overensstemmelse med artikel 36, stk. 1, litra f), i forordning (EU) 2024/1263, forudsat at den kumulative vækst i fremskrivningsperioden (dvs. frem til 2041) stort set er i overensstemmelse med Kommissionens antagelser, hvilket er tilfældet i planen. Denne antagelse anses derfor for fuldt begrundet.

·Planen indeholder en frontloaded finanspolitisk tilpasning. Sammenlignet med Kommissionens antagelse om en lineær tilpasning fører dette til et hurtigere fald i gælden og reducerer renteudgifterne. Dette bidrager til en højere gennemsnitlig vækst i nettoudgifterne i tilpasningsperioden ifølge planen end ud fra Kommissionens antagelser. Frontloading af den finanspolitiske tilpasning er i overensstemmelse med artikel 6, litra c), i forordning (EU) 2024/1263. Denne antagelse anses derfor for fuldt begrundet.

·Planen bygger på en antagelse om lavere stock-flow-justeringer fra 2025 til 2030 på 1,3 % af BNP i gennemsnit sammenlignet med 1,6 % af BNP ifølge Kommissionens antagelser. Dette bidrager til en højere gennemsnitlig vækst i nettoudgifterne i tilpasningsperioden ifølge planen end ud fra Kommissionens antagelser. Dette omfatter finansiering og levering af sikkerheds- og forsvarsmateriel samt investeringer finansieret af provenuet fra salg af offentlige aktiver. Denne antagelse anses derfor for fuldt begrundet.

Den resterende forskel i antagelsen vedrører den reviderede udgangsposition i 2024 og svarer til et lidt mindre strukturelt primært underskud end forventet i foråret. Dette har ikke nogen væsentlig indvirkning på den gennemsnitlige vækst i nettoudgifterne sammenlignet med Kommissionens antagelser. Overordnet set beror forskellen mellem nettoudgiftskursen i planen og referencekursen på forskellige antagelser, som er fuldt begrundet, i overensstemmelse med artikel 13, litra b), i forordning (EU) 2024/1263. Overordnet set fører alle forskellene i antagelserne samlet set til en gennemsnitlig vækst i nettoudgifterne i planen, der er højere end referencekursen. Kommissionen vil tage hensyn til ovenstående vurdering af planens antagelser i fremtidige vurderinger af overholdelsen af nettoudgiftskursen.

Den finanspolitiske strategi i planen

(24)Ifølge den vejledende finanspolitiske strategi i planen vil tilsagnene vedrørende nettoudgifterne blive opfyldt ved hjælp af både udgiftsbegrænsninger og diskretionære indtægtsstigninger. Regeringen er i færd med at gennemføre to pakker af foranstaltninger, der skønnes at give et finanspolitisk udbytte på 9 mia. EUR (3,8 % af BNP). De er i store træk opdelt i højere indtægter på 3,5 mia. (1,5 % af BNP) (dvs. direkte indtægter fra en forhøjet momssats og indirekte indtægter fra øget indkomstskat og øgede sociale bidrag som følge af højere beskæftigelse takket være andre foranstaltninger) og lavere udgifter på 5,5 mia. EUR (2,3 % af BNP) (dvs. besparelser fra enhederne for velfærdstjenester, reduktion af sociale ydelser og reduktion af andre udgifter). De fleste politiske foranstaltninger relateret til disse to konsolideringspakker er allerede vedtaget, mens andre skal bekræftes eller justeres og kvantificeres i de årlige budgetter. Der er allerede vedtaget flere foranstaltninger med en betydelig virkning i 2025 på både indtægts- og udgiftssiden. Samtidig er der risici forbundet med gennemførelsen af planens vejledende finanspolitiske strategi, som skyldes muligheden for lavere besparelser end forventet gennem foranstaltninger rettet mod enheder for velfærdstjenester og lavere beskæftigelseseffekter end forventet af regeringens arbejdsmarkedsreformer. Udkastet til budgetplan for 2025 indeholder desuden en specifikation af de politiske foranstaltninger, der skal føre til opfyldelsen af tilsagnene vedrørende nettoudgifterne i 2025 9 .

Det sæt af reform- og investeringstilsagn i planen, som ligger til grund for en forlængelse af den finanspolitiske tilpasningsperiode

(25)I planen giver Finland tilsagn om at gennemføre et sæt reformer og investeringer til forbedring af den potentielle vækst og den finanspolitiske holdbarhed som grundlag for at forlænge den finanspolitiske tilpasningsperiode fra fire til syv år. Reformerne og investeringerne består af en række tilsagn fra genopretnings- og resiliensplanen, et tilsagn fra genopretnings- og resiliensplanen med yderligere specifikationer for at begrænse budgetoverskridelser samt to nye reformer. Dette omfatter følgende foranstaltninger:

·Indførelse af den nordiske arbejdsformidlingsmodel. Med reformen ændres arbejdsformidlingernes funktion i Finland ved at øge de ressourcer, der er til rådighed for dem, forbedre den støtte, der tilbydes jobsøgende, og stramme jobsøgningsforpligtelserne for arbejdsløse, der er tilmeldt arbejdsformidlingen. Informationssystemet, der understøtter arbejdsformidlingerne, er ved at blive moderniseret for at forbedre jobsøgningsprocessen. Reformen er et tilsagn i genopretnings- og resiliensplanen (P3C1R1), og det primære mål var at gennemføre to millioner interviews mellem januar 2023 og marts 2024. Ifølge planen anslås det, at foranstaltningen vil kunne øge beskæftigelsen med ca. 9 500-10 000 arbejdstagere fra 2025.

·Fjernelse af yderligere dage med arbejdsløshedsunderstøttelse. Reformen afskaffer gradvist yderligere dage med arbejdsløshedsunderstøttelse, som personer over en vis aldersgrænse kan anmode om efter udløbet af den ordinære periode med arbejdsløshedsunderstøttelse. Den minimumsalder, der kræves for at få adgang til yderligere dage med arbejdsløshedsunderstøttelse, stiger med et år/en aldersgruppe fra 1963 og fremefter, og muligheden for en ekstra dag afskaffes fuldstændigt for dem, der er født i 1965 og derefter. Reformen er et tilsagn i henhold til genopretnings- og resiliensplanen (P3C1R2), der skal gennemføres senest i andet kvartal 2023. De ekstra dage med arbejdsløshedsunderstøttelse skal udfases senest i 2029. Ifølge planen anslås det, at foranstaltningen vil kunne øge beskæftigelsen med ca. 9 100 arbejdstagere fra 2025.

·Gennemførelse af den nationale reform af sundheds- og socialvæsenet til støtte for fremme af den lovpligtige plejegaranti. Reformen bestod af lovgivningen om oprettelse af 21 enheder for velfærdstjenester, som fra den 1. januar 2023 og fremefter er ansvarlige for tilrettelæggelse af sundheds-, social- og redningstjenester. Desuden tilrettelægger Helsingfors kommune disse tjenester. Endvidere er den fælles myndighed for Helsingfors og Uusimaa, den såkaldte HUS-gruppe, ansvarlig for at tilrettelægge specialiseret lægebehandling i Uusimaa-regionen. Reformen er et tilsagn i henhold til genopretnings- og resiliensplanen (P4C1R1).

·Indførelse af digital innovation inden for social- og sundhedsområdet. Reformen har til formål at øge andelen af befolkningen (20 år og derover), der anvender e-tjenester inden for sundhedspleje og social velfærd, fra 26 % (2020-referencescenariet) til 35 %. Der skal indføres nye digitale tjenester for at nå målet. Reformen er et tilsagn i henhold til genopretnings- og resiliensplanen (P4C1I4) og forventes gennemført inden udgangen af 2025.

·Investeringer i forskning, udvikling og innovation samt omstillingen til ren energi. Denne foranstaltning omfatter flere investeringer i rene teknologier, der er omfattet af genopretnings- og resiliensplanen (P1C1I2, P1C2I1, P1C2I3, P3C3I1, P1C1I1).

·Fornyelse af de lovbestemte opgaver og administrative procedurer i enhederne for velfærdstjenester. I betragtning af de betydelige underskud i enhederne for velfærdstjenester medtager regeringen yderligere foranstaltninger i planen for at rette op på situationen og sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning. Eksempler på sådanne foranstaltninger omfatter bl.a. tilpasning af minimumsbemandingen på plejehjem, tilpasning af egenbetaling, rationalisering af brugen af lokaler, øget konkurrence i forbindelse med offentlige indkøb og indførelse af digitale tjenestekanaler. På grundlag af regeringens program og regeringens finanspolitiske plan (2025-2028) anslår regeringen, at disse nye tilpasninger vil kunne medføre besparelser på ca. 1,56 mia. EUR frem til 2028. Dette omfatter både lovgivningsmæssige foranstaltninger og enhedernes egne konsolideringsforanstaltninger. Disse foranstaltninger udgør en yderligere præcisering af tilsagnet i henhold til den ovenfor beskrevne reform i genopretnings- og resiliensplanen (P4C1R1).

·Omfattende reform af kontanthjælpsordningen. Formålet med reformen er at styrke kontanthjælpsordningens rolle som en sidste udvej og en kortsigtet form for ydelse ved at rette op på mangler i sanktionssystemet, der gjorde det muligt, at kontanthjælpen fuldt ud kunne kompensere for tabte arbejdsløshedsydelser, når modtagerne ikke opfylder jobsøgningsforpligtelserne. Regeringen skønner, at reformen kan føre til en halvering af antallet af personer, der har behov for kontanthjælp, og kan medføre budgetbesparelser på 100 mio. EUR hvert år. Efter høringer af interessenter forventes regeringens forslag at blive forelagt parlamentet i efteråret 2025 og træde i kraft i andet kvartal 2026.

·Omfattende reform af socialsikringssystemet og indførelse af grundydelsesmodellen. Et aspekt af reformen er at forenkle socialsikringssystemet ved at give adgang til forskellige ydelser gennem én administrativ ansøgning. Efter høringer af interessenter forventes reformen at blive forelagt parlamentet i efteråret 2025 og træde i kraft i andet kvartal 2026.

(26)De foranstaltninger, der ligger til grund for en forlængelse af tilpasningsperioden, og som indgår i genopretnings- og resiliensplanen (herunder den yderligere præcisering med henblik på at forny de lovbestemte opgaver og administrative procedurer i enhederne for velfærdstjenester), er i overensstemmelse med artikel 14, stk. 3, i forordning (EU) 2024/1263, da de er tilstrækkeligt detaljerede, frontloadede, tidsbundne og verificerbare. De to foranstaltninger vedrørende den omfattende reform af kontanthjælpsordningen og den omfattende reform af socialsikringssystemet og indførelsen af grundydelsesmodellen er endnu ikke blev vedtaget ved lov, og de er derfor ikke detaljerede på nuværende tidspunkt. Planen indeholder en vejledende tidsplan for deres vedtagelse og kvalitative målindikatorer til overvågning af deres gennemførelse.

(27)De tilsagn, der er givet i genopretnings- og resiliensplanen, og som ligger til grund for forlængelsen, omfatter væsentlige reformer og investeringer, der har til formål at forbedre den finanspolitiske holdbarhed og øge økonomiens vækstpotentiale. Derudover giver Finland tilsagn om at fortsætte reformindsatsen i den periode, som den mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag dækker, og at opretholde niveauerne for nationalt finansierede investeringer, der er realiseret i den periode, som genopretnings- og resiliensplanen dækker (se tabel 5 nedenfor). Der vil blive ført tilsyn med dette tilsagn gennem hele planens gennemførelse. Der kan således tages hensyn til de tilsagn, der er givet i genopretnings- og resiliensplanen, med henblik på forlængelsen af tilpasningsperioden, jf. artikel 36, stk. 1, litra d), i forordning (EU) 2024/1263.

(28)Det sæt af reformer og investeringer, der ligger til grund for forlængelsen, forventes at forbedre potentialet til vækst og modstandsdygtighed i Finlands økonomi på en bæredygtig måde som krævet i henhold til artikel 14, stk. 2, litra a), i forordning (EU) 2024/1263. Foranstaltningerne forventes at forbedre arbejdsmarkedets funktion, støtte innovation, forbedre adgangen til sundhedspleje og social velfærd og modernisere socialsikringssystemet og dermed forbedre den finske økonomis potentiale til vækst og modstandsdygtighed. De foreslåede arbejdsmarkedsreformer forventes at hjælpe de arbejdsløse med at finde et job og øge erhvervsfrekvensen blandt ældre arbejdstagere. I planen anslås det, at de to foranstaltninger kan skabe omkring 20 000 arbejdspladser i 2025-2029. Investeringerne i FoU i genopretnings- og resiliensplanen forventes at forbedre både Finlands vækstpotentiale og modstandsdygtighed ved at øge produktiviteten (planen anslår konservativt, at en stigning på 1 % i FoU-investeringer øger produktiviteten med 0,02 %), tiltrække private investeringer og støtte den grønne omstilling og dekarboniseringen af energisystemet. Ifølge den finske regering forventes oprettelsen af enheder for velfærdstjenester og udviklingen af e-sundhedstjenester at forbedre adgangen til sundhedspleje, hvilket er særlig vigtigt, da uopfyldte behov for lægebehandling ligger over EU-gennemsnittet, og Finland er et hurtigt aldrende samfund. Reformerne med henblik på at indføre grundydelsesmodellen og reformen af kontanthjælpsordningen har til formål at optimere socialpolitikken, reducere de administrative omkostninger, gøre socialsikringssystemet mere retfærdigt og øge incitamenterne til at arbejde og dermed støtte beskæftigelsen. Indvirkningen på den sociale samhørighed skal overvåges. Dertil kommer, at virkningerne for beskæftigelsen af arbejdsmarkedsreformen eller produktivitetsstigningen som følge af investeringer i FoU stadig ikke er slået igennem. Desuden står enhederne for velfærdstjenester over for flere vanskeligheder i deres første år, og regeringen fremlagde i planen yderligere specifikationer til et tilsagn i genopretnings- og resiliensplanen om at forny de lovbestemte opgaver og administrative procedurer for enhederne for at begrænse deres underskud. Overordnet set forekommer antagelserne om væksteffekten af de reformer og investeringer, der ligger til grund for forlængelsen, samlet set plausible, men der er behov for en omhyggelig overvågning af den fremtidige udvikling og den nøjagtige effekt. Dette kræver også meningsfulde høringer af interessenter, herunder arbejdsmarkedets parter og relevante civilsamfundsorganisationer, og en vurdering af foranstaltningernes distributive og kumulative virkninger.

(29)Det sæt af reformer og investeringer, der ligger til grund for forlængelsen, forventes at støtte finanspolitisk holdbarhed som krævet i artikel 14, stk. 2, litra b), i forordning (EU) 2024/1263. Disse foranstaltninger supplerer de finanspolitiske konsolideringspakker, der allerede er vedtaget, som nævnt ovenfor i forbindelse med fremlæggelsen af den finanspolitiske strategi. Den vigtigste direkte virkning af disse yderligere foranstaltninger forventes at være gennemførelsen af foranstaltninger til nedbringelse af underskuddet i enhederne for velfærdstjenester, som beløb sig til 1,4 mia. EUR i 2023, ved at forny de lovbestemte opgaver og administrative procedurer i enhederne for velfærdstjenester. Mere specifikt vedtager regeringen foranstaltninger til at reducere udgifterne i enhederne for velfærdstjenester med 685 mio. EUR i 2025-2028, mens enhederne selv sigter mod at gennemføre foranstaltninger til at reducere deres udgifter med 874 mio. EUR inden 2028. Regeringen forventer desuden at opnå årlige besparelser på 100 mio. EUR som følge af reformen af kontanthjælpsordningen. Andre direkte besparelser kan stamme fra de lavere administrative omkostninger pr. ydelsesansøgning som følge af vedtagelsen af grundydelsesmodellen og fra de lavere betalinger i forbindelse med fjernelsen af yderligere dage med arbejdsløshedsunderstøttelse. De indirekte finanspolitiske besparelser hænger hovedsagelig sammen med arbejdsmarkedsreformernes forventede positive indvirkning på beskæftigelsen (dvs. indførelsen af den nordiske arbejdsformidlingsmodel og fjernelsen af ekstra dage med arbejdsløshedsunderstøttelse), hvilket vil øge den potentielle vækst og generere skatteindtægter. Den omfattende reform af socialsikringssystemet og grundydelsesmodellen og den omfattende reform af kontanthjælpsordningen kan også have en indvirkning på beskæftigelsen ved at øge incitamenterne til at arbejde og dermed en indirekte positiv finanspolitisk virkning. Selv om de opnåede besparelser som følge af foranstaltningerne kan være lavere end forventet, vil de finanspolitiske besparelser, der følger af den yderligere specifikation i genopretnings- og resiliensplanen af fornyelsen af de lovbestemte pligter og administrative procedurer i enhederne for velfærdstjenester, sandsynligvis ikke være ubetydelige i betragtning af omfanget af de anslåede besparelser (dvs. 1,6 mia. EUR). Overordnet set afhænger realiseringen af indirekte besparelser i høj grad af arbejdsmarkedsreformernes indvirkning på beskæftigelsen.

(30)Det sæt af reformer og investeringer, der ligger til grund for forlængelsen, håndterer EU's fælles prioriteter som krævet i artikel 14, stk. 2, litra c), i forordning (EU) 2024/1263. Reformerne af socialsikringssystemet og arbejdsmarkedet bidrager til social modstandsdygtighed, navnlig ved at overholde principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder såsom aktiv støtte til beskæftigelse, social beskyttelse og arbejdsløshedsunderstøttelse. Genopretnings- og resiliensplanens investeringer i FoU med henblik på den grønne omstilling forventes at øge innovationen inden for lavemissionsteknologi og energiinfrastruktur og dermed bidrage til en retfærdig grøn omstilling og til at sikre energisikkerheden. Indførelsen af digital innovation inden for social- og sundhedsområdet bidrager til en retfærdig digital omstilling ved at øge digitaliseringen af offentlige tjenester. EU's anden fælles prioritet, nemlig opbygning af forsvarskapacitet, behandles ikke i det sæt reformer og investeringer, der ligger til grund for en forlængelse.

(31)Det sæt af reformer og investeringer, der ligger til grund for forlængelsen, efterkommer de relevante 10 landespecifikke henstillinger, der er udstedt som led i det europæiske semester, som krævet i artikel 14, stk. 2, litra d), i forordning (EU) 2024/1263. De reformer og investeringer, der ligger til grund for forlængelsen, vedrører navnlig følgende landespecifikke henstillinger, der har følgende formål:

·aktive arbejdsmarkedspolitikker, incitamenter til at arbejde, arbejdsmarkedsdeltagelse (landespecifikke henstillinger udstedt i 2019 og 2020) gennem indførelse af den nordiske arbejdsformidlingsmodel og afskaffelse af ekstra dage med arbejdsløshedsunderstøttelse

·sundhedspleje, langtidspleje og budgetramme og finanspolitisk styring (landespecifikke henstillinger udstedt i 2019 og 2020) gennem reformen af enhederne for velfærdstjenester og indførelsen af digital innovation inden for sundhedspleje

·vedvarende energi, energiinfrastruktur og -netværk, energieffektivitet, forskning og innovation, regional udvikling og lokale offentlige tjenester og erhvervsklima (herunder SMV-politikker) (landespecifikke henstillinger udstedt i 2019, 2020, 2022 og 2023) gennem de forskellige investeringer i genopretnings- og resiliensplanen i energiteknologier og -infrastrukturer, hydrogen med lave emissioner samt opsamling og anvendelse af kuldioxid, genanvendelse af vigtige materialer og anden FUI-finansiering

·fattigdom, social inklusion og social beskyttelse (landespecifik henstilling udstedt i 2024) gennem reformen af socialsikringssystemet og grundydelsesmodellen samt kontanthjælpen.

(32)Planen sikrer, at det planlagte niveau af nationalt finansierede offentlige investeringer, der i gennemsnit er realiseret i løbet af den periode, som genopretnings- og resiliensplanen dækker, opretholdes som krævet i artikel 14, stk. 4, i forordning (EU) 2024/1263.

Tabel 5: Nationalt finansierede offentlige investeringer ifølge planen (i % af BNP)

Kilde: Finlands mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag.

(33)Endelig kan det sæt af reformer og investeringer, der ligger til grund for en forlængelse, anses for at være i overensstemmelse med de tilsagn, der er givet i genopretnings- og resiliensplanen og i den partnerskabsaftale, der er indgået i henhold til den flerårige finansielle ramme, som krævet i artikel 14, stk. 4, i forordning (EU) 2024/1263. Indførelsen af grundydelsesmodellen og reformen af kontanthjælpsordningen er ikke i strid med tilsagnene i genopretnings- og resiliensplanen, mens de andre foranstaltninger stammer direkte fra tilsagn, der er indgået i genopretnings- og resiliensplanen.

(34)Det sæt af reformer og investeringer, der ligger til grund for forlængelsen af tilpasningsperioden, kan således vurderes samlet set at opfylde kriterierne i artikel 14 i forordning (EU) 2024/1263. Tilpasningsperioden kan derfor forlænges fra fire til syv år som anført i planen.

Andre påtænkte reformer og investeringer i planen, som reagerer på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, og håndterer Unionens fælles prioriteter

(35)Foruden det sæt reformer og investeringer, der ligger til grund for en forlængelse af tilpasningsperioden, beskriver planen andre reformer og investeringer, der påtænkes fra politisk side, som reagerer på de væsentligste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, navnlig de landespecifikke henstillinger, og som håndterer EU's fælles prioriteter. Planen indeholder 10 reformer og investeringer.

(36)Med hensyn til den fælles prioritet om en retfærdig grøn og digital omstilling, herunder de klimamål, der er fastsat i forordning (EU) 2021/1119, omfatter planen en reform med henblik på at øge udgifterne til FoU til 4 % af BNP senest i 2030, idet en tredjedel af finansieringen kommer fra offentlige kilder, hvilket svarer til en stigning på ca. 280 mio. EUR om året frem til 2030. De supplerende offentlige FoU-midler vil bl.a. blive afsat til støtte for virksomhedernes FoU, til samarbejde mellem virksomheder og forskere, til finansiering af forskningsprojekter og til forskningsinfrastrukturer. Foranstaltningen imødekommer de landespecifikke henstillinger fra 2019 og 2020 vedrørende forskning og innovation og er i overensstemmelse med Finlands digitale kompas og landets nationale strategiske køreplan for det digitale årti.

(37)Med hensyn til den fælles prioritet om social og økonomisk modstandsdygtighed, herunder den europæiske søjle for sociale rettigheder, omfatter planen foranstaltninger til at reducere incitamenter til ikke at arbejde (f.eks. ændringer i arbejdsløshedsydelser, der forventes at øge beskæftigelsen med 40 000 arbejdstagere i regeringsperioden, og indeksnedskæringer i socialsikringsydelser, som forventes at øge beskæftigelsen med 18 600 arbejdstagere i samme periode), foranstaltninger til at afhjælpe manglen på færdigheder i (f.eks. både øget finansiering og flere stillinger inden for områder med manglende arbejdskraft som f.eks. medicin) og foranstaltninger til at forbedre adgangen til sundhedspleje og reducere ventelisterne (f.eks. ved at øge finansieringen til refusion af udgifter til privat sundhedspleje). Foranstaltningerne vedrører de landespecifikke henstillinger fra 2019, 2020, 2022 og 2023 vedrørende aktive arbejdsmarkedspolitikker, incitamenter til at arbejde og arbejdsmarkedsdeltagelse, sundhedspleje og uddannelse.

(38)Med hensyn til den fælles prioritet om energisikkerhed omfatter planen ikke andre reformer og investeringer.

(39)Med hensyn til den fælles prioritet om forsvarskapacitet omfatter planen ikke andre reformer og investeringer.

(40)Planen beskriver ikke andre reformer og investeringer til opfyldelse af de landespecifikke henstillinger (som der ifølge Kommissionens vurdering ikke er gjort væsentlige fremskridt med) om færdigheder, erhvervsuddannelse og voksenuddannelse, transport, langtidspleje og bekæmpelse af hvidvask af penge (landespecifikke henstillinger udstedt i 2019, 2020 og 2023).

(41)Planen indeholder oplysninger om sammenhængen og, hvor det er relevant, komplementariteten med fondene under samhørighedspolitikken og Finlands genopretnings- og resiliensplan. Planen indeholder passende henvisninger til Finlands nationale reformprogram 2024, som beskriver synergierne og komplementariteten med samhørighedspolitikken og genopretnings- og resiliensplanen.

(42)Planen indeholder en oversigt over behovet for offentlige investeringer i Finland i relation til EU's fælles prioriteter. Hvad angår retfærdig grøn og digital omstilling, fremhæver planen behovet for investeringer i ren energi for at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer og i disruptive teknologier såsom kunstig intelligens for yderligere at styrke den grønne omstilling. Med hensyn til social og økonomisk modstandsdygtighed fremhæver planen behovet for investeringer til at høje uddannelsesniveauet og løbende læring. Med hensyn til energisikkerhed fremhæver planen behovet for investeringer, der har til formål at mindske EU's afhængighed af tredjelande. For opbygning af forsvarskapacitet fremhæver planen behovet for investeringer for at styrke Finlands forsvarskapacitet i overensstemmelse med NATO's forpligtelser.

Konklusion på Kommissionens vurdering

(43)Overordnet set finder Kommissionen, at Finlands plan opfylder kravene i forordning (EU) 2024/1263.

OVERORDNET KONKLUSION

(44)I overensstemmelse med artikel 17 i forordning (EU) 2024/1263 bør Rådet rette en henstilling til Finland om fastsættelse af den nettoudgiftskurs, der er anført i planen, og om godkendelse af det sæt reformer og investeringer, der ligger til grund for en forlængelse af tilpasningsperioden til syv år,

HENSTILLER, at Finland

(1)sikrer, at væksten i nettoudgifter ikke overstiger de maksimumsgrænser, der er fastsat i bilag I til denne henstilling;

(2)inden for de angivne frister gennemfører det sæt reformer og investeringer, der ligger til grund for forlængelsen af den finanspolitiske tilpasningsperiode til syv år, som fastsat i bilag II til denne henstilling.

Rådet opfordrer desuden Finland til at sikre gennemførelsen af reformer og investeringer, som reagerer på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, navnlig i de landespecifikke henstillinger, og håndterer Unionens fælles prioriteter.

BILAG I

Maksimale vækstrater i nettoudgifterne (årlige og kumulerede vækstrater, i nominelle værdier)

Finland

(*) De kumulerede vækstrater beregnes med 2023 som basisår.

BILAG II

Sæt af reformer og investeringer, der ligger til grund for en forlængelse af tilpasningsperioden til syv år.

Finland

Udfærdiget i Strasbourg, den […].

(1)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1263 af 29. april 2024 om effektiv samordning af de økonomiske politikker og om multilateral budgetovervågning samt om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 (EUT L, 2024/1263, 30.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1263/oj ).

(2)    Rådets forordning (EU) 2024/1264 af 29. april 2024 om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (EUT L, 2024/1264, 30.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1264/oj ).

(3)    Rådets direktiv (EU) 2024/1265 af 29. april 2024 om ændring af direktiv 2011/85/EU om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer (EUT L, 2024/1265, 30.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2024/1265/oj ).

(4)    Nettoudgifter som defineret i artikel 2 i forordning (EU) 2024/1263, dvs. offentlige udgifter, eksklusive i) renteudgifter, ii) diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden, iii) udgifter til EU-programmer, der fuldt ud modsvares af indtægter fra EU-midler, iv) nationale udgifter til medfinansiering af programmer finansieret af Unionen, v) konjunkturbestemte elementer af udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse samt vi) engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger.

(5)    Den forudgående vejledning, der meddeles medlemsstaterne og Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, omfatter kurser uden og med en forlængelse af tilpasningsperioden (dvs. henholdsvis fire og syv år). Den omfatter også de væsentligste initialbetingelser og underliggende antagelser, som Kommissionen tager udgangspunkt i i sin ramme for mellemfristede fremskrivninger af den offentlige gæld. Referencekursen blev beregnet på grundlag af den metode, der er beskrevet i Kommissionens "Debt Sustainability Monitor 2023" ( https://economy-finance.ec.europa.eu/publications/debt-sustainability-monitor-2023_en ). Den er baseret på Europa-Kommissionens forårsprognose 2024 og dennes mellemfristede fremskrivninger til 2033, og BNP-væksten og aldringsomkostningerne på lang sigt er i overensstemmelse med Kommissionens og Rådets fælles rapport om befolkningens aldring 2024 ( https://economy-finance.ec.europa.eu/publications/2024-ageing-report-economic-and-budgetary-projections-eu-member-states-2022-2070_en ).

(6)     https://economy-finance.ec.europa.eu/economic-and-fiscal-governance/national-medium-term-fiscal-structural-plans_en#finland .

(7)    Kommissionens udtalelse om Finlands udkast til budgetplan (C(2024) 9054 final af 26.11.2024).

(8)    Rådets henstilling om Finlands økonomiske, budgetmæssige, beskæftigelsesmæssige og strukturelle politikker, endnu ikke offentliggjort.

(9)    Kommissionens udtalelse om Finlands udkast til budgetplan (C(2024) 9054 final af 26.11.2024).

(10)    Relevante landespecifikke henstillinger er henstillinger, som i) er udstedt af Rådet fra 2019 og frem, ii) som medlemsstaten ifølge den seneste overvågning under det europæiske semester (findes på CeSaR (europa.eu) ) endnu ikke har gennemført til fulde eller gjort væsentlige fremskridt med hensyn til gennemførelsen af, og som ikke er forældede (vurderet som "ikke undersøgt /ingen kommentarer"), iii) som ikke er relateret til rent budgetmæssige spørgsmål i forbindelse med stabilitets- og vækstpagten, og iv) som ikke blot er en omformulering af en tidligere henstilling om samme spørgsmål.

(11)    Det antages og accepteres, at de to perioder overlapper hinanden. Kravet om at opretholde investeringsniveauet skal gælde i årene efter udløbet af genopretnings- og resiliensfaciliteten.

(12)    Tidsplanen for foranstaltningerne i genopretnings- og resiliensplanen er vejledende og stemmer overens med tilsagnene i Rådets relevante gennemførelsesafgørelse.