EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 19.6.2024

COM(2024) 401 final

BERETNING FRA KOMMISSIONEN

TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG REVISIONSRETTEN



Årlig forvaltnings- og effektivitetsrapport vedrørende EU-budgettet — Regnskabsåret 2023

Europa-Kommissionen er ikke ansvarlig for eventuelle følger af videreanvendelsen af denne publikation.

Luxembourg Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2024

© Den Europæiske Union 2024

Politikken for videreanvendelse af Europa-Kommissionens dokumenter gennemføres i henhold til Kommissionens afgørelse 2011/833/EU af 12. december 2011 om videreanvendelse af Kommissionens dokumenter (EUT L 330 af 14.12.2011, s. 39). Medmindre andet er angivet, er videreanvendelse af dette dokument tilladt under en Creative Commons Attribution 4.0 International (CC-BY 4.0)-licens ( https://creativecommons.org/licenses/by/4.0/ ). Det betyder, at videreanvendelse er tilladt med passende kildeangivelse og angivelse af eventuelle ændringer.

Ved enhver anvendelse eller gengivelse af elementer, der ikke ejes af Den Europæiske Union, kan det være nødvendigt at indhente tilladelse direkte fra de respektive rettighedshavere.

Alle billeder: © Den Europæiske Union, medmindre andet er anført.

Årlig forvaltnings- og effektivitetsrapport vedrørende EU-budgettet — Del I — Regnskabsåret 2023

Trykt udgave    ISBN <xxx-xx-xx-xxxxx-x>    ISSN <xxxx-xxxx>    doi:10.<xxxx/xx...x>    <xx-xx-xx-xxx-xx-x>

PDF-udgave    ISBN <xxx-xx-xx-xxxxx-x>    ISSN <xxxx-xxxx>    doi:10.<xxxx/xx...x>    <xx-xx-xx-xxx-xx-x>

Andre dokumenter:

Årlig forvaltnings- og effektivitetsrapport vedrørende EU-budgettet — Del II — Bilag — Regnskabsåret 2023

Trykt udgave    ISBN <xxx-xx-xx-xxxxx-x>    ISSN <xxxx-xxxx>    doi:10.<xxxx/xx...x>    <xx-xx-xx-xxx-xx-x>

PDF-udgave    ISBN <xxx-xx-xx-xxxxx-x>    ISSN <xxxx-xxxx>    doi:10.<xxxx/xx...x>    <xx-xx-xx-xxx-xx-x>

Årlig forvaltnings- og effektivitetsrapport vedrørende EU-budgettet — Del III — Tekniske bilag — Regnskabsåret 2023

Trykt udgave    ISBN <xxx-xx-xx-xxxxx-x>    ISSN <xxxx-xxxx>    doi:10.<xxxx/xx...x>    <xx-xx-xx-xxx-xx-x>

PDF-udgave    ISBN <xxx-xx-xx-xxxxx-x>    ISSN <xxxx-xxxx>    doi:10.<xxxx/xx...x>    <xx-xx-xx-xxx-xx-x>

Årlig forvaltnings- og effektivitetsrapport vedrørende EU-budgettet

Regnskabsåret 2023

Del I

Indholdsfortegnelse

EU-budgettet lever op til prioriteterne i krisetider    

Reviderede genopretnings- og resiliensplaner som drivkraft for målrettede reformer og investeringer    

Effektive værktøjer sikrer, at EU's budget forvaltes godt og beskyttes    

Konditionalitetsordningen bidrager fortsat til beskyttelsen af EU's finansielle interesser    

Ledelsens konklusion    7

Denne side skal være tom, indtil den er klar til offentliggørelse.

Før du udgiver, skal du fjerne denne kommentar, og hvis denne side er ulige nummereret, skal du også fjerne denne tomme side.

EU-budgettet lever op til prioriteterne i krisetider

Indledning

Denne Kommissions mandatperiode har været præget af en række hidtil usete kriser, der krævede hurtige og effektive løsninger for at beskytte menneskers liv og levebrød i Den Europæiske Union. 2023 var endnu et betydningsfuldt år, hvor EU fortsatte med at opfylde borgernes forhåbninger og tackle udfordringerne, efterhånden som de opstod. Samtidig har Europa-Kommissionen fortsat kursen på de seks prioriteter, den opstillede i begyndelsen af sin mandatperiode, og den har udarbejdet omfattende løsninger, navnlig i forbindelse med den dobbelte grønne og digitale omstilling.

EU er udstyret med sit mest magtfulde langsigtede budget nogensinde, sammen med den skelsættende NextGenerationEU-genopretningsplan. Denne plan er kernen i EU's reaktion på konsekvenserne af covid-19-pandemien. Den er også drivkraften bag den økonomiske omstilling i EU.

NextGenerationEU-genopretningsplanen for Europa er et EU-program med et budget på 807 mia. EUR til støtte for økonomisk genopretning efter konsekvenserne af covid-19-pandemien og til opbygning af en grønnere, mere digital og mere modstandsdygtig fremtid ( 9 ). Genopretnings- og resiliensfaciliteten tegner sig for 90 % af budgettet for NextGenerationEU. Faciliteten er et resultatbaseret finansieringsinstrument, der giver medlemsstaterne fleksibilitet til at udforme og gennemføre de reformer og investeringer, der er bedst egnet til at opfylde deres nationale behov, som også er identificeret på EU-plan, under fuld overholdelse af målene for den grønne og den digitale omstilling.

Efterhånden som EU kom sig efter virkningerne af pandemien og fortsatte opbygningen af en mere konkurrencedygtig og modstandsdygtig økonomi, intensiveredes Ruslands angrebskrig i Ukraine i 2023 med en lang række ødelæggende konsekvenser. Den geopolitiske situation forværredes yderligere efter Hamas' terrorangreb på Israel den 7. oktober, efterfulgt af en regulær krig i Gaza, der har haft en katastrofal indvirkning på den humanitære situation i området. EU-budgettet og NextGenerationEU har gjort det muligt for EU at støtte Ukraine og håndtere konsekvenserne af krigene i Europa og Mellemøsten, herunder forstyrrelser på energimarkederne og høj inflation, sammen med naturkatastrofer og humanitære kriser.

Selv om EU-budgettet har spillet en stærk og effektiv rolle i håndteringen af uventede kriser i de seneste år, er der en grænse for, hvad det kan udrette. I 2023, ikke engang halvvejs gennem den nuværende flerårige finansielle ramme, var rammens fleksibilitet ved at være opbrugt. For at sikre, at EU-budgettet havde de vigtigste midler til at kunne opfylde fælles prioriteter og behov, foreslog Kommissionen derfor en målrettet revision af den flerårige finansielle ramme. Dette førte til en aftale i februar 2024 om midtvejsrevisionen af EU's langsigtede budget. Dette omfattede for første gang nogensinde en revision af udgiftslofterne.

I overensstemmelse med de prioriteter, som Kommissionen har fastlagt, giver dette EU mulighed for at yde stabil støtte til Ukraine i de kommende år, fortsætte med at tackle migrationsmæssige og eksterne udfordringer og styrke Europas konkurrenceevne og suverænitet bl.a. via den europæiske platform for strategiske teknologier. Midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme omfattede imidlertid ikke den foreslåede forhøjelse af loftet for administrative udgifter (kendt som udgiftsområde 7), som skulle løse de betydelige yderligere opgaver for EU-administrationen og presset som følge af stigende inflation.

Oversigt over midtvejsrevisionen af EU's langsigtede budget for 2021-2027

Kilde: Europa-Kommissionen

Fortsat støtte til Ukraine

I 2023 fortsatte EU-budgettet med at yde støtte til Ukraine som følge af Ruslands uprovokerede og uberettigede angrebskrig og dets ulovlige annektering af dele af Ukraines territorium. Ved årets udgang havde EU og dets medlemsstater stillet tæt på 85 milliarder EUR til rådighed i samlet støtte til Ukraine og dets befolkning siden krigens begyndelse. Dette omfatter 25,2 mia. EUR i makrofinansiel bistand, herunder en hidtil uset støttepakke på 18 mia. EUR i lån på meget lempelige vilkår til Ukraine alene i 2023 gennem instrumentet Makrofinansiel bistand Plus. Derudover er der ydet ca. 100 000 ton bistand i naturalier under EU's civilbeskyttelsesmekanisme til en værdi af ca. 300 mio. EUR til Ukraine, hvilket gør dette til den længste, største og mest komplekse EU-civilbeskyttelsesmekanisme til dato. Ud over støtten fra EU-budgettet udgjorde bistanden, herunder militær bistand, til Ukraine fra EU og dets medlemsstater i alt over 27 milliarder EUR, herunder 6,1 mia. EUR fra den europæiske fredsfacilitet.

Makrofinansiel bistand er en form for finansiel bistand, som EU yder partnerlande, der står over for alvorlige finansielle vanskeligheder, for at hjælpe dem med at stabilisere deres økonomi og gennemføre nødvendige reformer. Bistanden hjælper Ukraine til fortsat at kunne udbetale lønninger og pensioner, opretholde væsentlige offentlige tjenester, som f.eks. hospitaler, skoler og boliger til personer, der er blevet genhuset, samt til at genoprette kritisk infrastruktur. Desuden hjælper disse midler Ukraine med at gennemføre institutionelle reformer såsom antikorruptions- og retsreformer, der er afgørende for landets fremskridt.

Ud over den makrofinansielle bistand til Ukraine stillede EU midler fra samhørighedspolitikken til rådighed for medlemsstaterne for at byde dem, der flygtede fra krigen i Ukraine, velkommen. Initiativet vedrørende samhørighedsaktionen for flygtninge i Europa og pakkerne vedrørende fleksibel bistand til områder blev foreslået i 2022 for at sikre den nødvendige fleksibilitet i reglerne for finansiering af samhørighedspolitikken. Ved udgangen af 2023 blev der med disse foranstaltninger stillet 15,3 mia. EUR til rådighed for programmer for social integration, sundhedspleje, fødevarer, grundlæggende bistand og arbejdsmarkedsorientering. Der blev bl.a. ydet støtte til aktiviteter som omfattede sprogkurser, uddannelse, sociale tjenester og børnepasning.

Bidrag fra EU's budget til at hjælpe Ukraine og medlemsstaterne med at håndtere konsekvenserne af krigen
i 2022 og 2023

Bevillinger til Ukraine og medlemsstaterne til håndtering af konsekvenserne af krigen fra EU-budgettet og uden for EU-budgettet til den europæiske fredsfacilitet i 2022 og 2023.

(*) Støtte under samhørighedspolitikken henviser til initiativet vedrørende samhørighedsaktionen for flygtninge i Europa og pakkerne vedrørende fleksibel bistand til områder, der omfatter en kombination af investerede (eller omprogrammerede) beløb og likviditetslinjer, der blev stillet til rådighed for medlemsstaterne.

(**) Horisont Europa, EU4Health, det europæiske instrument for internationalt samarbejde om nuklear sikkerhed, den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Kilde: EUROPA-KOMMISSIONEN

I 2023 blev Moldova og Ukraine deltagende stater i EU-civilbeskyttelsesmekanismen  — den europæiske solidaritetsramme, som hjælper lande, der rammes af katastrofer. Som reaktion på den katastrofale ødelæggelse af Nova Kakhovka-dæmningen i juni 2023 mobiliserede EU øjeblikkelig bistand til Ukraine på forskellige måder: gennem sin civilbeskyttelsesmekanisme, gennem indsættelsen af sine rescEU-reserver og via sine humanitære partnere.

Ruslands forsætlige blokering af korneksport via Sortehavet, ved at angribe kornsiloer og landbrugsinfrastruktur i Ukraine og begrænse eksporten af landbrugsvarer og gødningsstoffer, førte til en forværring af den globale fødevaresikkerhedskrise. For at tackle dette oprettede EU, dets medlemsstater, Moldova og Ukraine sammen med internationale finansielle institutioner solidaritetsbanerne mellem EU og Ukraine i 2022 for at få korn, der var blokeret i Ukraine, ud til resten af verden. Dette arbejde fortsatte i 2023. Da Ukraine spiller en afgørende rolle i den globale forsyning af korn og oliefrø, har krigen skabt stor usikkerhed og volatilitet på disse markeder. Ruslands blokering af Ukraines sædvanlige eksportruter har også ført til en stigning i Ukraines eksport til nabolande i EU-medlemsstaterne. Derfor indførte EU i 2023 to støttepakker. I alt blev der ydet mere end 156,3 mio. EUR fra landbrugsreserven under den fælles landbrugspolitik til støtte for de landbrugere, der er hårdest ramt i de fem medlemsstater, der grænser op til Ukraine. I en tredje støttepakke stillede Europa-Kommissionen desuden yderligere 330 mio. EUR til rådighed i finansiering, som skal tildeles EU's landbrugere i andre medlemsstater, der er påvirket af høje inputomkostninger og problemer, der især er opstået som følge af den russiske angrebskrig. EU udbetalte også 2,8 mia. EUR i 2023 for at afhjælpe fødevareusikkerhed og fremme bæredygtige fødevaresystemer på verdensplan.

Der vil være behov for en større global finansiel indsats for at genopbygge Ukraine, når krigen er slut. EU bidrager allerede væsentligt til at styrke landets modstandsdygtighed. Ukraine nyder også gradvist mere gavn af sin integration i eksisterende EU-programmer som f.eks. programmet for det indre marked, LIFE-programmet, Erasmus+, Horisont Europa, Connecting Europe-faciliteten og programmet Et Kreativt Europa. EU har også suspenderet Ukraines forpligtelse til finansielt bidrag til landets associering i EU-programmer, så længe landet fortsat har finansielle udfordringer som følge af krigen. Der vil imidlertid være behov for meget mere støtte på mellemlang til lang sigt for at genetablere grundlaget for et frit og velstående land, der er forankret i europæiske værdier og korrekt integreret i de europæiske og globale økonomier, og for at støtte Ukraine på dets vej mod et EU-medlemskab.

For at hjælpe Ukraine med genopretning, genopbygning og modernisering har EU lanceret en ny støttemekanisme for 2024-2027. Ukraine-faciliteten er et særligt instrument, der vil gøre det muligt for EU at give Ukraine op til 50 mia. EUR i stabil og forudsigelig finansiel støtte i denne periode, herunder op til 17 mia. EUR i ikketilbagebetalingspligtig støtte og op til 33 mia. EUR i lån. Faciliteten understreger EU's engagement for at støtte Ukraine i lyset af Ruslands igangværende angrebskrig og på dets vej mod EU-medlemskab. Med faciliteten vil der blive ydet direkte finansiel støtte og tiltrædelsesbistand til Ukraine og blive oprettet en specifik investeringsramme. For at finansiere lånene til Ukraine vil EU udstede obligationer på de finansielle markeder indtil udgangen af 2027. Ukraine har forpligtet sig til at gennemføre sin genopretnings- og reformplan og opretholde demokratiske mekanismer.

Ukraine-facilitetens mål

Europa-Kommissionen og Ukraine skal beskytte EU's finansielle interesser ved at bekæmpe svig, korruption og interessekonflikter. Med henblik herpå samarbejdede Ukraine i 2023 med Den Europæiske Revisionsret og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, udnævnte den nye chef for sin særlige anklagemyndighed til bekæmpelse af korruption (en stilling, der havde været ledig siden august 2020) og vedtog en national strategi for bekæmpelse af korruption og det tilhørende gennemførelsesprogram. Desuden tilsluttede Ukraine sig i marts 2024 EU's program for bekæmpelse af svig, som forvaltes af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig.

EU's reaktion på krisen i Mellemøsten

Ud over den vedvarende krig i Ukraine har Hamas' terrorangreb mod Israel den 7. oktober 2023 og Israels efterfølgende militære aktion i Gaza ført til en drastisk forværring af det geopolitiske landskab og forårsaget en humanitær katastrofe i Gaza. Dette har også øget risikoen for eskalering i regionen. Under henvisning til, at der ikke er nogen begrundelse for terror, har Europa-Kommissionen fordømt Hamas på det kraftigste for terrorangrebene.

Som følge af stigningen i antallet af antisemitiske og antimuslimske hadefulde ytringer og hadforbrydelser i efteråret 2023, mobiliserede Europa-Kommissionen Fonden for Intern Sikkerhed til at stille 30 millioner EUR til rådighed for at hjælpe medlemsstaterne med at beskytte offentlige rum og religiøse steder. Europa-Kommissionen er alvorligt bekymret over den forværrede humanitære situation i Gaza og har firedoblet sin humanitære bistand ved at mobilisere mere end 100 millioner EUR i 2023, og den har arbejdet på at overvinde adgangsbegrænsninger for at yde humanitær støtte til det palæstinensiske folk for at sikre en vedvarende, reguleret og robust strøm af bistand i samarbejde med flere medlemsstater og internationale partnere.

EU's humanitære støtte til det palæstinensiske folk i 2023

Kilde: Europa-Kommissionen

Styrkelse af EU's sikkerheds- og forsvarskapacitet

I betragtning af den stadig mere ustabile geopolitiske situation og behovet for at styrke EU's evne til at yde sikkerhed og beskyttelse på tværs af kontinentet har Europa-Kommissionen intensiveret sikkerheds- og forsvarsindsatsen. I 2023 blev der vedtaget to vigtige initiativer med det formål at styrke EU's forsvarsindustri.

1.Loven til støtte for ammunitionsproduktion, der har et budget på 500 millioner EUR, har til formål at forbedre og fremskynde EU's ammunitions- og missilproduktion. 31 projekter inden for fem områder (sprængstoffer, krudt, granater, missiler samt test- og rekonditioneringscertificering) blev udvalgt for at hjælpe den europæiske industri med at øge sin ammunitionsproduktion og sit beredskab. Det er en direkte reaktion på Det Europæiske Råds opfordring fra marts 2023 om hurtigst muligt at levere ammunition og, efter anmodning, missiler til Ukraine samt at hjælpe medlemsstaterne med at genopfylde deres lagre.

2.Som supplement hertil skal forordningen om oprettelse af instrumentet til styrkelse af den europæiske forsvarsindustri gennem fælles indkøb med et budget på 310 mio. EUR for første gang nogensinde motivere EU's medlemsstater til i fællesskab at indkøbe kritiske forsvarsprodukter fra EU's forsvarsindustri.

Hertil kommer, at Den Europæiske Forsvarsfond med et budget på 8,9 mia. EUR under den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 ( 10 ) yder væsentlig støtte til forsvarsforskning og -udvikling i EU. Via denne fond er der tilvejebragt over 2,9 mia. EUR til 101 samarbejdsbaserede forsknings- og udviklingsprojekter på tværs af medlemsstaterne i 2021 og 2022, hvoraf 1,2 milliarder EUR i 2023. Desuden blev der under Connecting Europe-facilitetens tildeling til militær mobilitet tildelt 808 millioner EUR i 2023 til støtte for transport af tropper og udstyr på tværs af det transeuropæiske transportnet ved at investere i infrastruktur, der kan bruges til både civile og militære formål.

Styrkelse af partnerskaber globalt

I 2023 var EU og dets medlemsstater fortsat verdens største leverandør af officiel udviklingsbistand. For at fremme målene for bæredygtig udvikling globalt og styrke Europas rolle i verden gik Kommissionen i 2023 også videre med Global Gateway-strategien, som trækker på finansielle ressourcer fra EU-budgettet og fra medlemsstaterne. EU gjorde betydelige fremskridt med hensyn til udrulningen af Global Gateway — med lancering af 225 nye flagskibsprojekter i Afrika, Latinamerika, Caribien, Asien, Stillehavsområdet, Vestbalkan og de østlige og sydlige nabolande i 2023 og 2024. På topmødet mellem EU og Fællesskabet af latinamerikanske og caribiske stater i juli 2023 lancerede EU Global Gateway-investeringsdagsordenen, som forventes at mobilisere over 45 mia. EUR i regionen inden 2027. EU gør også fremskridt med gennemførelsen af Global Gateway-investeringspakken mellem Afrika og Europa på 150 mia. EUR og nye Team Europe-initiativer.

Den længe ventede post-Cotonou-aftale, kendt som Samoa-aftalen, blev underskrevet i november 2023 med 64 partnerlande og markerede begyndelsen på et revitaliseret partnerskab mellem EU og Organisationen af Stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet. Strategiske partnerskaber om gensidigt fordelagtige råvareværdikæder blev indgået med Argentina, Chile, Den Demokratiske Republik Congo, Grønland og Zambia i 2023, ud over de tidligere aftalte partnerskaber med Namibia, Kasakhstan, Ukraine og Canada.

Støtte til grænsekontrol og håndtering af migrationspres

Migrationspresset ved EU's ydre grænser var fortsat stort i 2023. Over 1 million mennesker søgte om asyl i EU i 2023, hvilket er en betydelig stigning på 20 % i forhold til 2022. For at løse denne udfordring har medlemsstaterne gjort brug af Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden til at forbedre modtagefaciliteterne, navnlig for børn. Derudover har de prioriteret integrationsstøtte til migranter med fokus på sårbare grupper såsom uledsagede mindreårige. Fonden har også spillet en afgørende rolle med hensyn til at støtte medlemsstater, der står over for ankomster af fordrevne personer fra Ukraine, der flygter fra krigen, og som har fået midlertidig beskyttelse i henhold til direktivet om midlertidig beskyttelse. Der blev også mobiliseret nødhjælp efter den kraftige stigning i antallet af migranter, der ankom til Lampedusa i september 2023, hvor mere end 6 000 migranter landede på den italienske ø på kun tre dage.

I februar 2023 opfordrede Det Europæiske Råd Europa-Kommissionen til at prioritere finansieringsforanstaltninger, der styrker kontrollen med EU's ydre grænser. Grænse- og visuminstrumentets tematiske facilitet blev brugt i 2023 til at investere næsten 448 mio. EUR til styrkelse af medlemsstaternes grænseforvaltningskapacitet. Det omfattede håndtering af instrumentaliseringen af migranter ved grænserne til Hviderusland og Rusland, støtte til Bulgarien og Rumænien i forbindelse med det øgede pres på Vestbalkan-ruten, styrkelse af den operationelle kapacitet i Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og optimering af grænsekontrollen i flere medlemslande.

Fortsat opfyldelse af Kommissionens langsigtede prioriteter

For at opfylde de løfter, der blev givet i 2019, har kommissærkollegiet ledet arbejdet i løbet af sit mandat for at opfylde seks overordnede ambitioner. Verden har dog undergået radikale forandringer siden 2019. De seneste års kriser har rystet dybt forankrede fakta, herunder om EU's rolle, om økonomiske og solidariske modeller og om den regelbaserede multilaterale internationale orden. Men de overordnede ambitioner holder stadig — på mange områder mere end nogensinde til gavn for EU og dets borgere. I 2023 fortsatte Europa-Kommissionen med at gennemføre vigtige politiske og lovgivningsmæssige initiativer for at nå de langsigtede prioriteter.

EU-budgettet er EU's mest effektive redskab til at opfylde sin fælles politiske dagsorden og investere i projekter med EU-merværdi. Gennem dets programmer støtter budgettet direkte eller indirekte EU's interne og eksterne politikker. I 2023 fortsatte et stort antal EU-programmer under de langsigtede budgetter for 2014-2020 og 2021-2027 med at levere resultater til offentligheden. De samlede forpligtelsesbevillinger til det langsigtede EU-budget i 2023 beløb sig til næsten 182 milliarder EUR, og midlerne til NextGenerationEU beløb sig til næsten 238 milliarder EUR.

Flerårig finansiel ramme: Forpligtelsesbevillinger på EU-budgettet for 2023 fordelt på udgiftsområder (i mio. EUR).

Kilde: Europa-Kommissionen

EU-budgettet fokuserer på at skabe langsigtet værdi for EU. Alle EU's finansieringsprogrammer har fortsat gjort fremskridt hen imod deres præstationsmål. De fremmer EU's bæredygtighed og velstand. F.eks. er budgettet afgørende for at opnå resultater i den dobbelte grønne og digitale omstilling. I 2023 forventes der at blive afsat en rekordstor sum på 160 milliarder EUR ( 11 ) til integration af klimamål, 20 mia. EUR til integration af biodiversitetsmål og 79 milliarder EUR til digitale prioriteter.

EU-budgettet og NextGenerationEU-tildelingen til horisontale prioriteter i 2023 (procentdel af det samlede budget og anslåede beløb i mio. EUR)

Kilde: EUROPA-KOMMISSIONEN

Bilag 1 til denne rapport indeholder en komplet oversigt over EU-budgettets performance i 2023. I bilaget præsenteres først aggregerede oplysninger om den overordnede gennemførelse af EU-budgettet og dets forskellige udgiftsprogrammer. Derefter fokuseres der på, hvordan EU-budgettet støttede Europa-Kommissionens overordnede ambitioner, som er nævnt ovenfor. Det trækker på de årlige aktivitetsrapporter og programresultater ( 12 ) fra Kommissionens tjenestegrene for at levere konkrete og sigende eksempler på EU-budgettets performance. Dette omfatter vigtige politiske udviklinger og støtte ydet til Ukraine under forskellige udgiftsprogrammer. Bilaget beskriver også, hvordan Europa-Kommissionen følger og rapporterer om, hvad der bruges på specifikke politikker og horisontale prioriteter ("mainstreaming") gennem EU's programmer. Dette vedrører navnlig finansieringen af initiativer med målsætninger vedrørende klima, biodiversitet, ligestilling mellem kønnene og målene for bæredygtig udvikling. Der gives også oplysninger om EU-budgettets bidrag til Kommissionens prioritet om at fremme den digitale omstilling.

Reviderede genopretnings- og resiliensplaner som drivkraft for målrettede reformer og investeringer

I 2023 fortsatte Genopretnings- og resiliensfaciliteten med at støtte den økonomiske genopretning og reformer i medlemsstaterne. Fokus var på revisionen af medlemsstaternes genopretnings- og resiliensplaner for at tage højde for ændrede omstændigheder og nye udfordringer (f.eks. inflation og russisk aggression mod Ukraine), som førte til en yderligere tildeling på 147,2 mia. EUR til medlemsstaterne, der skal anvendes inden 2026, opdelt i 21,6 mia. EUR i tilskud og 125,5 mia. EUR i lån. Dette resulterede i et samlet beløb på 648 mia. EUR — 357 mia. EUR i gavebistand og 291 mia. EUR i lån — der var tildelt ved udgangen af 2023.

Et centralt element i revisionen var tilføjelse af specifikke REPowerEU-kapitler, der har til formål at tackle de udfordringer og forstyrrelser på energimarkedet, der er forårsaget af Ruslands angrebskrig i Ukraine. I 2023 blev der vedtaget i alt 31 revisioner af planerne med støtte fra Instrumentet for teknisk støtte, hvoraf 23 omfattede REPowerEU-kapitler ( 13 ). Disse godkendte REPowerEU-kapitler omfattede mere end 60 milliarder EUR til reformer og investeringer for at spare energi, erstatte fossile brændstoffer og imødekomme umiddelbare behov for forsyningssikkerhed, samtidig med at afhængigheden af russiske fossile brændstoffer mindskes. REPowerEU-kapitlerne har også yderligere øget genopretnings- og resiliensfacilitetens ambitioner med hensyn til den grønne omstilling. Med de 27 reviderede genopretnings- og resiliensplaner vil mere end 42 % (275 mia. EUR) af den samlede bevilling til genopretnings- og resiliensfaciliteten finansiere investeringer og reformer, der støtter den grønne omstilling, herunder energieffektivitet, vedvarende energi, elnet og andre grønne investeringer. I december 2023 var der allerede blevet overført i alt 1,5 mia. EUR fra innovationsfondens samlede bidrag til REPowerEU-aktioner for perioden 2023-2026, som er fastsat til 12 mia. EUR.

Centrale klima- og energiforpligtelser for 2026 under genopretnings- og resiliensfaciliteten

I 2023 udbetalte Europa-Kommissionen i alt 75 mia. EUR (inkl. 28,7 mia. EUR i lån), svarende til betalingsanmodninger fra medlemsstaterne, sammen med yderligere forfinansieringsbetalinger på 7,1 mia. EUR. Dette bragte de samlede udbetalinger ved udgangen af 2023 op på 220,8 mia. EUR fordelt på 141,6 mia. EUR i tilskud (40 % af de samlede 357 mia. EUR afsat til tilskud under Genopretnings- og resiliensfaciliteten rammebeløb) og 79,2 mia. EUR i lån (27 % af de samlede 291 mia. EUR afsat til lån under rammebeløbet).

Genopretnings- og resiliensfaciliteten gør en forskel i EU-borgernes liv. Dens vigtigste resultater omfatter følgende ( 14 ).

·Grøn omstilling. Ved udgangen af 2023 var det årlige energiforbrug takket være faciliteten blevet reduceret med 28,2 mio. megawatt, og mere end 530 000 tankstationer og ladestationer til renere køretøjer var blevet installeret eller opgraderet.

·Digital omstilling. Mere end 5,6 millioner yderligere boliger havde fået adgang til internetnet med meget høj kapacitet i midten af 2023, og 309 millioner brugere brugte allerede nye eller forbedrede offentlige digitale tjenester ( 15 ).

·Sundhedsydelser. Sundhedskapaciteten er blevet øget, herunder på hospitaler, klinikker, ambulatorier og specialiserede plejecentre. Ved udgangen af 2023 vil op til 45,8 millioner mennesker årligt kunne drage fordel af en ny eller moderniseret sundhedsfacilitet gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten.

·Uddannelse og erhvervsuddannelse. Ved udgangen af 2023 havde 8,7 millioner mennesker deltaget i uddannelses- og erhvervsuddannelsesforløb, og 5,8 millioner unge i alderen 15-29 år havde modtaget støtte i form af penge eller naturalier (dvs. støtte til uddannelse, erhvervsuddannelse og beskæftigelse) gennem foranstaltninger, der støttes af faciliteten.

·Støtte til virksomheder. Ved udgangen af 2023 havde næsten 2 millioner virksomheder modtaget støtte i form af penge eller naturalier under faciliteten.

Genopretnings- og resiliensfaciliteten er udformet med henblik på at støtte større reformer og forbedre kvaliteten af investeringerne i medlemsstaterne ( 16 ). Gennemførelsen af de nationale planer var stort set på rette spor ved udgangen af 2023, og fremskridtene med de fleste milepæle og mål var i overensstemmelse med de oprindelige forventninger. Selv om langt størstedelen (82 %) af de milepæle og mål, der skulle nås inden udgangen af 2023, enten blev vurderet som opfyldt af Europa-Kommissionen (35 %) eller indberettet af medlemsstaterne som værende afsluttet (47 %) på det tidspunkt, er en række medlemsstater nødt til at fremskynde indgivelsen og forbedre fuldstændigheden af betalingsanmodninger i lyset af 2026-fristen. På rapporteringstidspunktet blev over 80 % af de milepæle og mål, der efter planen skulle nås i tredje kvartal af 2024, indberettet som værende på vej til rettidig gennemførelse. Kun et mindretal blev markeret som forsinkede (18 %).

De reformer, der udløses af genopretnings- og resiliensfaciliteten, gør ikke blot medlemsstaterne mere modstandsdygtige på lang sigt, men forbedrer også betingelserne for en vellykket gennemførelse af de relaterede investeringer inden for rammerne af faciliteten og fondene under samhørighedspolitikken ( 17 ). Dette sker f.eks. ved at modernisere de lovgivningsmæssige rammer i nøglesektorer (f.eks. den digitale sektor, sektoren for vedvarende energi, transportsektoren), forbedre godkendelsesprocedurerne og procedurerne for offentlige udbud samt styrke retsstatsprincippet og bekæmpelsen af korruption. Resultattavlen for genopretning og resiliens ( 18 ) indeholder realtidsinformation om implementeringen af genopretnings- og resiliensfaciliteten, og oplysninger om konkrete projekter, der støttes under faciliteten, er tilgængelige i et interaktivt kort , der ajourføres regelmæssigt ( 19 ). Med udgangspunkt i NextGenerationEU's diversificerede finansieringsstrategi inkluderede Europa-Kommissionen alle låneoperationer i 2023 under en samlet finansieringstilgang, hvor Kommissionen kun udsteder EU-obligationer i stedet for separat denominerede obligationer til individuelle programmer. I løbet af året rejste Kommissionen i alt 115,9 milliarder EUR gennem udstedelse af EU-obligationer. Den største andel af disse midler blev anvendt til udbetalinger til medlemsstaterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten. Næsten 12,5 mia. EUR blev udstedt i form af grønne obligationer. Det betyder, at EU er godt på vej til at blive en af verdens største udstedere af grønne obligationer. I december offentliggjorde Europa-Kommissionen den første tildelings- og effektrapport om grønne obligationer under NextGenerationEU, som bekræfter EU's engagement i bæredygtig finansiering.

Yderligere oplysninger om gennemførelsen og forvaltningen af genopretnings- og resiliensfaciliteten findes i Bilag 3 til denne årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport.

Effektive værktøjer sikrer, at EU's budget forvaltes godt og beskyttes

Europa-Kommissionen lægger stor vægt på at gøre bedst mulig brug af skatteydernes penge. Den er fuldt ud forpligtet til at sikre, at finansieringen når ud til de tiltænkte modtagere til de rette omkostninger og i overensstemmelse med de gældende regler. For at nå dette mål baserer Kommissionen sig på en række værktøjer, der har vist sig at være egnede til formålet i årenes løb, og som også har vist sig at fungere i forhold til de nye udfordringer, som EU står over for.

En solid ansvarskæde

Europa-Kommissionens forvaltningssystem og ansvarskæde er skræddersyet til dens unikke struktur og rolle. Kommissærkollegiet er politisk ansvarligt for forvaltningen af EU's budget. Kommissionen uddelegerer den daglige operationelle forvaltning til de 51 ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede ( 20 ), som forvalter og leder deres tjenestegrene og er ansvarlige for den del af EU-budgettet, der gennemføres i deres tjenestegren.

De årlige aktivitetsrapporter viser på en gennemsigtig måde, hvordan de ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede har fået sikkerhed for, at de tildelte ressourcer er blevet anvendt i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, og at de eksisterende kontrolprocedurer giver de nødvendige garantier for de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed. Hvis de ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede konstaterer svagheder, kan de kvalificere deres erklæring om pålidelighed med forbehold.

Sikkerheden bygger på: 1) en vurdering af det interne kontrolsystem, herunder foranstaltninger til bekæmpelse af svig, 2) resultaterne af de udførte kontroller og deres vurdering af de risici, som deres tjenestegrene er eksponeret for, og de afbødende foranstaltninger, der er truffet, 3) de forebyggende og korrigerende foranstaltninger, de har truffet som følge af den kontrol, de har udført, sammen med medlemsstaterne i tilfælde af delt forvaltning, 4) den interne revisors og Den Europæiske Revisionsrets bemærkninger og konklusioner og 5) de afbødende foranstaltninger, der er truffet for at afhjælpe de konstaterede svagheder, dvs. områder med høj risiko.

En ramme for intern kontrol og foranstaltninger til bekæmpelse af svig, der løbende ajourføres

Europa-Kommissionens rammer for intern kontrol er afgørende for at sikre effektiviteten, virkningsfuldheden og økonomien i dens operationer samt deres lovlighed og formelle rigtighed. Dette gælder især i en situation med knappe ressourcer og et stigende antal prioriteter. I 2023 fortsatte Kommissionen med at tilpasse sin interne kontrolramme efter behov — f.eks. for at gennemføre genopretnings- og resiliensfaciliteten — bygge på de indhøstede erfaringer, yderligere finjustere og udvikle specifikke revisions- og kontrolstrategier og offentliggøre nye vejledninger til medlemsstaterne. Med henblik på gennemførelsen af de nye programmer for perioden 2021-2027 er andre revisions- og kontrolstrategier også blevet revideret for at tage hensyn til de nye træk og den teknologiske udvikling. Ifølge tjenestegrenenes selvevaluering mener Kommissionen, at dens interne kontrolsystemer fungerer godt med få mindre svagheder, og at der er identificeret nogle få svagheder, som der er indført afbødende foranstaltninger for.

Med hensyn til bekæmpelse af svig reviderede Europa-Kommissionen sin handlingsplan for bekæmpelse af svig og fremmede yderligere brugen og effektiviteten af systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse, som har til formål at forebygge og bekæmpe svig. På grundlag af Kommissionens forslag omfatter den politiske aftale mellem medlovgiverne om omarbejdningen af finansforordningen en forholdsmæssig udvidelse af anvendelsesområdet for systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse for bedre at beskytte EU-budgettet mod svig og uregelmæssigheder. Lovgiveren nåede også til enighed om medlemsstaternes obligatoriske indføring af nøgledata i et fælles integreret IT-system til datamining og risikoscore med henblik på at få adgang til og analysere data om modtagere af EU-finansiering og gøre det muligt at identificere kontrakter og modtagere, der kunne være forbundet med en risiko. I 2023 blev der også iværksat vigtige politiske initiativer, navnlig vedrørende etik og bekæmpelse af korruption, og især i form af et forslag fra Kommissionen til et direktiv om strafferetlig bekæmpelse af korruption og en fælles meddelelse med forslag om indførelse af en sanktionsordning for grov korruption begået uden for EU ( 21 ).

Kontrolresultater, der bekræfter, at EU-budgettet er godt beskyttet

Som led i deres kontrolstrategier udfører Europa-Kommissionen og medlemsstaterne inden for rammerne af den interne kontrol hvert år hundredtusindvis af kontroller for at forebygge, opdage og korrigere fejl og svagheder i kontrolsystemerne. For så vidt angår delt forvaltning baserer Kommissionen sig på de nationale myndigheders kontrol og fører tilsyn med myndighederne med sine egne kontroller og revisioner, hvor det er nødvendigt, i overensstemmelse med princippet om en enkelt revision, som rationaliserer revision og kontrol og minimerer revisionsbyrden for støttemodtagerne. Det samme gælder for indirekte forvaltning, hvor Kommissionen baserer sig på gennemførelsespartnernes kontrol, mens det ved direkte forvaltning er Kommissionen selv, der udfører kontrollen. For så vidt angår genopretnings- og resiliensfaciliteten udføres kontroller i henhold til en klar ansvarsfordeling mellem Europa-Kommissionen og medlemsstaterne.

Som følge af disse kontroller og revisioner blev der gennemført forebyggende og korrigerende foranstaltninger for i alt 3 836,7 mio. EUR i 2023. 2 399,1 mio. EUR er beløbet for de fejl, der blev forhindret som følge af kontroller og revisioner, der blev udført, før betalingerne fandt sted, og 1 437,6 mio. EUR er beløbet for de korrektioner, som Kommissionen og medlemsstaterne gennemførte som følge af kontroller og revisioner, der blev udført, efter at betalingerne havde fundet sted.

På grundlag af disse kontroller og revisioner anslår Europa-Kommissionen risikoen ved betalingen og måler risikoen for, at de foretagne betalinger ikke er lovlige og formelt rigtige. Siden 2020 har den ligget stabilt på 1,9 %. Dette er tæt på væsentlighedstærsklen på 2 %. Dette er i overensstemmelse med, at udgifterne stadig hovedsagelig vedrører programmeringsperioden 2014-2020, og at langt størstedelen af udgifterne for landbrugets vedkommende stadig vedrører programmeringsperioden 2014-2022 ( 22 ). Dette viser, at tilgangen til intern kontrol er forblevet robust, selv i den specifikke kontekst i de seneste år.

Europa-Kommissionen fastsætter også en risiko ved afslutningen, der anslås til 1 % i 2023 (også svarende til tidligere år). Dette svarer til den resterende fejlforekomst ved udgangen af programmeringscyklussen, efter at alle kontroller og alle korrektioner er blevet gennemført. I betragtning af finansieringsprogrammernes flerårige karakter gør Kommissionen sammen med medlemsstaterne i tilfælde af delt forvaltning en betydelig indsats for at foretage kontrol efter betalingerne og foretage korrektioner indtil afslutningen af programmerne. Disse bestræbelser afspejles i den anslåede risiko ved afslutning.

Risiko ved betaling og ved afslutning for Kommissionen for perioden 2016-2023

Kilde: Europa-Kommissionen, den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport for EU-budgettet 2017-2023.

På grundlag af alle de udførte kontroller og revisioner har Europa-Kommissionen detaljeret og solid dokumentation for det differentierede risikoniveau for EU-budgettets udgifter. Denne dokumentation er detaljeret beskrevet ned til niveauet for programmer for samhørighedspolitik og ned til niveauet for betalingsorganer for naturressourcer. Dette gør det muligt for Kommissionen at opdele udgifterne i tre risikokategorier baseret på risikoen ved betaling: lav (under 2,0 %), mellemhøj (mellem 2,0 % og 2,5 %) og høj (over 2,5 %). Dette gør det muligt at afhjælpe og rette op på svagheder præcist i de udgiftssegmenter, hvor de er, og at målrette indsatsen, hvor det skønnes nødvendigt.

Dette giver også Europa-Kommissionen mulighed for at give et nuanceret billede af de forvaltede udgifter. Horisont 2020 og samhørighedspolitikken som helhed er forbundet med en risiko ved betaling på over 2 %, og naturressourcer (som helhed) og administrationsudgifter er forbundet med lav risiko. Størstedelen af samhørighedspolitikkens programmer er imidlertid med lav og middel risiko, og Kommissionen er i stand til at rapportere præcist, hvilke programmer i hvilke lande der har en risiko ved betaling på over 2 % ( 23 ). For så vidt angår udgifter til naturressourcer, der generelt udgør en lav risiko, og mere specifikt til direkte betalinger, er Kommissionen ligeledes i stand til at identificere betalingsorganer, der udgør en høj risiko ( 24 ). Desuden identificerer den markedsforanstaltninger og foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne i højrisikosegmentet. Hvis risikoen ved betalingen ligger over væsentlighedstærsklen, herunder samhørighedspolitikken, anvender Kommissionen korrigerende foranstaltninger med henblik på at bringe fejlforekomsten ned under 2 %

Europa-Kommissionens kategorisering af udgifterne i segmenter med højere, mellemhøj og lavere risiko i procent af de samlede relevante udgifter for 2023

Kilde: Europa-Kommissionens årlige aktivitetsrapporter for 2023.

Europa-Kommissionens risiko ved betaling er baseret på en kontrolmetode, der er specifik for dens rolle. Kommissionens opgave som forvalter af EU-budgettet er på et flerårigt grundlag at forebygge og om nødvendigt korrigere fejl, inddrive uretmæssigt anvendte midler og afhjælpe konstaterede svagheder. Kommissionens tilgang adskiller sig fra Den Europæiske Revisionsrets revisionstilgang, da den er baseret på et forvaltningsperspektiv, giver mere detaljerede oplysninger og er flerårig.

Kommissionen rapporterer på en gennemsigtig måde om udgifter med et højt risikoniveau, der anses for at være væsentlige, med betydelige svagheder i forvaltningen af midler eller med omdømmemæssige risici. Dette sker i de årlige aktivitetsrapporter gennem forbehold, der kvalificerer revisionserklæringen. For 2023 er der 14 forbehold med en samlet finansiel virkning på 1 291 mio. EUR, hvilket udgør 0,8 % af de samlede udgifter. Forbehold er en af hovedhjørnestenene i ansvarskæden. De skitserer de konstaterede udfordringer og svagheder, og ledsages systematisk af en beskrivelse af de foranstaltninger, der påtænkes for at tackle dem. Der anvendes også passende finansielle korrektioner.

Grundlæggende årsager til fejl

•Ikkestøtteberettigede omkostninger i omkostningsanmeldelser

•Manglende overholdelse af EU-regler eller nationale regler (indkøb, statsstøtte osv.)

•Ikkestøtteberettigede deltagere

•Manglende dokumentation

Afhjælpende foranstaltninger    

•Løbende ajourføring af kontrolstrategier

•Metoder med forenklede omkostninger

•Oplysningstiltag    

•Vejledning    

•Uddannelse    

•Digitale løsninger

Europa-Kommissionen anvender også passende foranstaltninger til at afhjælpe de vigtigste svagheder, der er konstateret gennem dens kontroller, under hensyntagen til henstillingerne fra Europa-Parlamentet, den interne revisor og Revisionsretten.

Kommissionen tager også hensyn til de indhøstede erfaringer, navnlig med hensyn til forenklingsforanstaltninger, når den udformer nye forordninger. Dette blev f.eks. gjort for retsgrundlaget for programmeringsperioden 2021-2027 og vil fortsætte ved forberedelsen af den næste programmeringsperiode. Som forklaret ovenfor vil virkningen af sådanne bestemmelser stige i de kommende år, når der er afholdt flere udgifter under denne programmeringsperiode.

På grundlag af ovenstående mener Europa-Kommissionen, at budgettet som helhed er effektivt beskyttet. Dette bekræftes af den interne revisors overordnede udtalelse(  25 ), i hvilken hun fandt, at Kommissionen i 2023 indførte styrings- og risikostyringsprocedurer samt interne kontrolprocedurer, som samlet set er tilstrækkelige til at give rimelig sikkerhed for opfyldelsen af de finansielle mål, med undtagelse af de områder af økonomisk forvaltning, som de ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede har taget forbehold over for i deres revisionserklæringer.

Gennemsigtighedsrapportering

Europa-Kommissionen rapporterer på en gennemsigtig måde om den operationelle og budgetmæssige gennemførelse af de midler, den forvalter. Dette sker gennem en bred vifte af rapporter og offentligt tilgængelige databaser, og der gives nogle eksempler i nedenstående boks.

·Kommissionens integrerede regnskabs- og ansvarlighedsrapportering samler omfattende oplysninger om gennemførelse, resultater, forsvarlig økonomisk forvaltning og beskyttelse af EU-budgettet. Den omfatter det endelige konsoliderede regnskab, denne årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport, den langsigtede prognose for fremtidige ind- og udgående pengestrømme, den årlige interne revisionsberetning og rapporten om opfølgningen af dechargen.

·I deres årlige aktivitetsrapporter rapporterer de ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede fra alle 51 tjenestegrene i Kommissionen om de fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemførelsen af midlerne. De rapporterer om kontrolresultaterne, de svagheder, der er konstateret i de interne kontrolsystemer, og de foranstaltninger, der er truffet for at afhjælpe dem. De angiver på en gennemsigtig måde forbeholdene vedrørende udgifter eller indtægter med høj risiko i deres revisionserklæring.

·Webportalen for systemet for finansiel gennemsigtighed er åben for alle i offentligheden, der ønsker at vide, hvem der har modtaget støtte fra EU-budgettet og Den Europæiske Udviklingsfond, og hvor meget de har modtaget, sammen med forpligtelserne for de enheder, der har fået til opgave at forvalte EU-budgettet ved direkte og indirekte forvaltning.

·NextGenerationEU's resultattavle for grønne obligationer giver et overblik i realtid over de foranstaltninger, der er finansieret af NextGenerationEU's grønne obligationer samt relaterede udgifter. Disse data viser, at Kommissionen udsteder grønne obligationer i overensstemmelse med de højeste standarder og bedste markedspraksis. I december 2023 offentliggjorde Kommissionen sin første tildelings- og effektrapport om midler fra provenuet fra grønne obligationer inden for rammerne af NextGenerationEU. Den viser, hvordan provenuet fra grønne obligationer er blevet anvendt, og offentliggør den første vurdering af klimapåvirkningen af de foranstaltninger, der finansieres af dem.

·Kohesio ( 26 ), den offentlige platform for synlighed og gennemsigtighed af fonde under samhørighedspolitikken, indeholder de lister over operationer, der offentliggøres af alle medlemsstaterne i overensstemmelse med gældende lovbestemmelser, og den er nu tilgængelig på alle 24 EU-sprog. I maj 2024 indeholdt Kohesio oplysninger om næsten 2 mio. projekter og omkring 630 000 støttemodtagere, der modtog støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Socialfond, hvilket svarer til over 500 mia. EUR i samlede investeringer. I 2023 vandt Kohesio Ombudsmandens pris for god forvaltning i kategorien "Åben administration".

·For så vidt angår naturressourcer opnås gennemsigtighed i oplysninger på medlemsstatsniveau gennem udvikling og forvaltning af nationale systemer og, hvor det er relevant, databaser, der er tilgængelige via internettet, f.eks. til markidentifikation for landbrugsfondene, og regelmæssig offentliggørelse af modtagere af midler fra landbrugsfondene og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond . Dette blev styrket i 2023 med et nyt onlinekatalog over initiativer under den fælles landbrugspolitik ( 27 ), som giver et gennemsigtigt overblik over alle strategiske planer under politikken og relaterede interventioner, herunder de planlagte resultatindikatorer og resultatmåltavlen og den finansielle tildeling til den fælles landbrugspolitiks specifikke måltavle.

·For Genopretnings- og resiliensfaciliteten er der tilføjet et nyt afsnit i resultattavlen om gennemførelsen af faciliteten, der viser de data, som medlemsstaterne har indberettet, om de 100 endelige modtagere, der modtager det største finansieringsbeløb under faciliteten. Kommissionen har også offentliggjort metodologiske noter på resultattavlen for gennemsigtigt at forklare søjlemærkningsmetoden og metoden til beregning af udbetalinger for hver søjle.

For så vidt angår genopretnings- og resiliensfaciliteten bekræfter kontrolresultaterne, at alle milepæle og mål for de foretagne betalinger er opfyldt på tilfredsstillende vis i 2023

For så vidt angår genopretnings- og resiliensfaciliteten har Kommissionen indført et særligt kontrolmiljø. Denne kontrolstruktur sikrer på den ene side, at medlemsstaterne indfører et effektivt kontrolsystem til beskyttelse af Unionens finansielle interesser i henhold til forordningens krav, og på den anden side, at betalingerne til medlemsstaterne er lovlige og formelt rigtige, hvilket betyder, at de milepæle og mål, der ligger til grund for betalingerne, er opfyldt på tilfredsstillende vis.

Alle milepæle og mål for revision og kontrol ( 28 ) er blevet vurderet som opfyldt for alle de medlemsstater, der havde modtaget en første betaling ved udgangen af 2023, og for hvilke sådanne milepæle og mål var blevet føjet til den nationale genopretnings- og resiliensplan. Der blev lagt særlig vægt på at nå de milepæle og mål, der er tilføjet i forbindelse med medlemsstaternes ordninger for at sikre beskyttelsen af EU's finansielle interesser. Nogle medlemsstater afgav også opfølgende tilsagn om at sikre overholdelse af kravene til forvaltnings- og kontrolsystemer. Kommissionen benyttede ved revisionen af genopretnings- og resiliensplanerne i 2023 lejligheden til at tilføje nye revisions- og kontrolmilepæle, hvor dette blev anset for nødvendigt ( 29 ). Medlemsstaterne kan ikke modtage betalinger, bortset fra forfinansiering, så længe disse milepæle og mål ikke er opfyldt.

Ved udgangen af 2023 havde Kommissionen gennemført systemrevisioner i alle medlemsstaterne for at sikre, at de havde indført og opretholdt tilstrækkeligt robuste nationale kontrolsystemer. Kommissionen identificerede en række situationer vedrørende de reviderede organer. I lighed med 2022 vedrørte de vigtigste mangler koordineringsorganernes utilstrækkelige koordinering og tilsyn, ufuldstændige strategier til bekæmpelse af svig, manglende elementer i vurderingerne af risikoen for svig, behovet for at forbedre den kontrol, der foretages for at forebygge interessekonflikter, lav deltagelse i uddannelse, der tilrettelægges for at øge opmærksomheden på svig, og mangler i indberetningen af uregelmæssigheder til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig. Kommissionen foretog også en vurdering af medlemsstaternes overholdelse af deres forpligtelse til regelmæssigt at kontrollere, at den ydede finansiering er blevet anvendt korrekt i overensstemmelse med gældende regler, herunder overholdelse af reglerne for offentlige udbud og statsstøtte, hvor det er relevant. Resultatet var positivt.

Med hensyn til lovlighed og formel rigtighed bekræfter Kommissionens kontrolresultater den tilfredsstillende opnåelse af alle de milepæle og mål for de betalinger, der blev foretaget i 2023. Disse resultater er baseret på Kommissionens grundige vurdering ( 30 ) af den dokumentation, som medlemsstaterne har fremlagt for at underbygge opnåelsen af milepæle og mål, samt de forvaltningserklæringer og sammenfatninger af revisioner, der ledsagede hver betalingsanmodning, som blev indgivet og betalt i 2023. Dette gjorde det muligt at identificere et meget lille antal milepæle og mål ( 31 ), som ikke var opnået på det tidspunkt, hvor betalingsanmodningerne blev indsendt, og for hvilke der blev anvendt suspensioner af betalinger i overensstemmelse med den metode for betalingssuspensioner, der blev vedtaget i februar 2023 ( 32 ), for et samlet beløb på 890 millioner EUR. Denne vurdering blev afsluttet med revisioner på stedet ( 33 ), efter at betalingen havde fundet sted.

Den ved delegation bemyndigede ansvarlige anvisningsberettigede rapporterede, at han havde modtaget rimelig sikkerhed for lovligheden og den formelle rigtighed af de betalinger, der blev foretaget i 2023 under genopretnings- og resiliensfaciliteten, på grundlag af resultaterne af den udførte kontrol. På grundlag af klart fastlagte kriterier konkluderede Kommissionen desuden, at 22 betalinger i 2023 blev anset for at have en lav fejlrisiko, og at én blev anset for at have et mellemhøjt risikoniveau. For så vidt angår overholdelsen af anvendelsen af de modtagne midler med alle gældende regler og forpligtelsen til at korrigere tilfælde af svig, korruption, interessekonflikter eller grov misligholdelse af en forpligtelse, der følger af finansierings- og låneaftalerne, blev det desuden konstateret, at kun én medlemsstat havde en høj risiko (med hensyn til korrektionsaspektet), men da sagen ikke blev anset for væsentlig, blev der ikke taget forbehold. Alle andre medlemsstater blev vurderet til enten at have et middel risikoniveau eller et lavt risikoniveau.

Konditionalitetsordningen bidrager fortsat til beskyttelsen af EU's finansielle interesser

Siden 2021, hvor forordningen om konditionalitet ( 34 ) trådte i kraft, har EU-budgettet haft et ekstra lag af beskyttelse i tilfælde, hvor overtrædelser af retsstatsprincipperne i medlemsstaterne påvirker eller alvorligt risikerer at påvirke EU's finansielle interesser på en tilstrækkelig direkte måde. Retsstatsprincippet er en af EU's grundlæggende værdier, og respekt for retsstatsprincippet er også afgørende for en forsvarlig økonomisk forvaltning af EU's budget og en effektiv anvendelse af EU's midler. Forordningen om konditionalitet supplerer andre værktøjer og procedurer til beskyttelse af EU-budgettet, f.eks. kontroller og revisioner eller finansielle korrektioner i henhold til sektorspecifikke regler, herunder dem, der er indført ved forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten ( 35 ) og ved forordningen om fælles bestemmelser ( 36 ), der gælder for flere EU-fonde, eller undersøgelser foretaget af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig.

Forordningen om konditionalitet giver EU mulighed for at træffe foranstaltninger til at beskytte EU-budgettet, f.eks. gennem suspension af betalinger eller finansielle korrektioner. Hvis betingelserne i forordningen om konditionalitet er opfyldt, skal Kommissionen foreslå Rådet at vedtage passende og forholdsmæssige foranstaltninger over for den pågældende medlemsstat. Rådet træffer afgørelse om vedtagelse af foranstaltninger med kvalificeret flertal. Hvis der vedtages foranstaltninger, bør kun den berørte medlemsstat berøres: de relevante EU-programmer bør fortsat gennemføres. De endelige modtagere og tilskudsmodtagere af EU-midler skal beskyttes, og medlemsstaten er fortsat forpligtet til at opfylde sine forpligtelser, herunder at betale de endelige modtagere.

I 2023 overvågede Europa-Kommissionen løbende situationen i alle 27 medlemsstater, og den fulgte også op på Ungarns igangværende sag. I december 2022 førte gennemførelsen af forordningen om konditionalitet til vedtagelsen af Rådets første gennemførelsesafgørelse med foranstaltninger til beskyttelse af EU-budgettet mod tilsidesættelser af retsstatsprincippet for Ungarns vedkommende. Rådet besluttede at suspendere 55 % af forpligtelserne til tre programmer under samhørighedspolitikken, hvilket svarer til ca. 6,3 mia. EUR for perioden 2021-2027. Rådet forbød også indgåelsen af nye retlige forpligtelser med truster af offentlig interesse og de enheder, som de ejer helt eller delvis, inden for rammerne af ethvert EU-program, der forvaltes direkte eller indirekte af Kommissionen, i lyset af risikoen for interessekonflikter i disse truster og enheder. Under proceduren forpligtede Ungarn sig til at vedtage en række afhjælpende foranstaltninger. I lyset af Kommissionens vurdering fandt Rådet imidlertid, at de afhjælpende foranstaltninger, som Ungarn har meddelt, under ét, i deres vedtagne form og i betragtning af deres detaljer og den deraf følgende usikkerhed med hensyn til deres anvendelse i praksis, ikke bragte de konstaterede tilsidesættelser af retsstatsprincippet til ophør. I december 2023 revurderede Kommissionen i overensstemmelse med forordningen om konditionalitet situationen i Ungarn, og den konkluderede, at de beskyttelsesforanstaltninger, som Rådet har vedtaget, fortsat bør gælde ( 37 ).

I en proces i henhold til forordningen om fælles bestemmelser fandt Kommissionen tidligere, at Ungarn ikke opfyldte den horisontale grundforudsætning om den krævede overholdelse af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder på grund af flere betænkeligheder, herunder vedrørende retsvæsenets uafhængighed. Dette førte til, at Kommissionen blokerede for refusion af udgifter i henhold til forordningen om fælles bestemmelser. Efter en række drøftelser med den ungarske regering og en grundig vurdering fandt Kommissionen i 2023, at Ungarn havde truffet tilstrækkelige foranstaltninger til, at Kommissionen kunne overveje, om den horisontale grundforudsætning for chartret var opfyldt for så vidt angår spørgsmål vedrørende retsvæsenets uafhængighed. Efter denne beslutning blev en del af midlerne under forordningen om fælles bestemmelser frigivet. Dele af finansieringen kan dog stadig ikke refunderes, da andre spørgsmål under den horisontale grundforudsætning i chartret om grundlæggende rettigheder og under tematiske grundforudsætninger fortsat ikke er blevet behandlet.

Ledelsens konklusion

I en situation med hidtil usete udfordringer er et fortsat tæt samarbejde mellem Kommissionen og medlovgiverne fortsat afgørende. Som det var tilfældet med pandemien, betyder Ruslands angrebskrig mod Ukraine, at en robust og koordineret indsats på EU-plan er både nødvendig og berettiget ud fra et perspektiv om at tilføre merværdi som supplement til nationale reaktioner og på betingelse af, at den er velkoordineret.

Kommissionen sikrer, at EU-budgettet tjener borgerne. Takket være de effektive værktøjer og den proaktive forvaltning af EU-budgettet har Kommissionen været i stand til at opfylde sine politiske mål og reagere på adskillige uforudsete udfordringer. Kommissionen har givet sine støttemodtagere, gennemførelsespartnere og medlemsstaterne den nødvendige fleksibilitet, samtidig med at den sikrer en forsvarlig økonomisk forvaltning og opretholder et passende niveau af sikkerhed for forvaltningen af EU-budgettet.

Alle ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede har erklæret, at de har rimelig sikkerhed, om end dette er blevet kvalificeret med forbehold, hvor det er relevant. De årlige aktivitetsrapporter viser, at alle Kommissionens tjenestegrene har indført solide interne kontrolsystemer og har fremlagt dokumentation for de foranstaltninger, der er truffet for at forbedre omkostningseffektiviteten, yderligere at forenkle reglerne og på fyldestgørende vis beskytte budgettet mod svig, fejl og uregelmæssigheder.

Den interne revisor konstaterede i sin overordnede udtalelse, at de procedurer for forvaltning, risikostyring og intern kontrol, som Kommissionen indførte i 2023, samlet set var tilstrækkelige til at skabe rimelig sikkerhed for, at de finansielle målsætninger kunne nås med undtagelse af de områder, hvor der blev taget forbehold i revisionserklæringerne.

På grundlag af garantierne og forbeholdene i de årlige aktivitetsrapporter og under hensyntagen til udtalelsen fra den interne revisor vedtager kommissærkollegiet denne årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport vedrørende EU-budgettet for regnskabsåret 2023, og det tager det overordnede politiske ansvar for forvaltningen af EU's budget.

Sådan kontakter du EU

Personligt

Der findes flere hundrede Europe Direct-informationscentre i hele EU. Find dit nærmeste center på: european-union.europa.eu/contact-eu/meet-us_da .

Pr. telefon eller skriftligt

Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

—på gratisnummeret 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)

—på det almindelige telefonnummer +32 22999696,

—via følgende formular: european-union.europa.eu/contact-eu/write-us_da .

Sådan finder du oplysninger om EU

På nettet

Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU's officielle sprog på Europa-webstedet ( european-union.europa.eu ).

EU-publikationer

Du kan se eller bestille EU-publikationer på op.europa.eu/en/publications . Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale dokumentationscenter (se european-union.europa.eu/contact-eu/meet-us_da ).

EU-retten og relaterede dokumenter

Du kan nemt få adgang til EU's juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1951) på alle officielle EU-sprog på EUR-Lex ( eur-lex.europa.eu ).

Åbne data fra EU

Portalen data.europa.eu giver adgang til åbne datasæt fra EU's institutioner, organer og agenturer. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikke-kommercielle formål. Portalen giver også adgang til et væld af datasæt fra europæiske lande.

(1) ()    Den årlige dechargeprocedure er den procedure, hvorved Europa-Parlamentet og Rådet endeligt godkender budgetgennemførelsen i et givet år og holder Kommissionen politisk ansvarlig for gennemførelsen af EU-budgettet ( https://ec.europa.eu/info/about-european-commission/eu-budget/how-it-works/annual-lifecycle/assessment/parliaments-approval_en ).

(2) ()     Artikel 318 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

(3) ()    Artikel 247, stk. 1, litra b) og e), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/1046/oj (finansforordningen).

(4) ()    Finansforordningens artikel 247.

(5) ()    Finansforordningens artikel 246.

(6) ()    Finansforordningens artikel 247, stk. 1, litra c).

(7) ()    Finansforordningens artikel 118, stk. 8.

(8) ()    Finansforordningens artikel 261, stk. 3.    

(9) ()    Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 af 14. december 2020 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter og om ophævelse af afgørelse 2014/335/EU, Euratom (EUT L 424 af 15.12.2020, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2020/2053/oj ). 807 mia. EUR i løbende priser (750 mia. EUR i 2018-priser).

(10) ()    Dette beløb omfatter en forhøjelse på ca. 1,5 mia. EUR i forbindelse med midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme. Den nuværende programmering for 2021-2027 for Den Europæiske Forsvarsfond er på 7,3 mia. EUR i løbende priser. 1,5 mia. EUR vil efterfølgende blive omdirigeret fra Den Europæiske Forsvarsfond til støtte for forslaget til forordning om oprettelse af det europæiske forsvarsinvesteringsprogram.

(11) ()    Baseret på budgetmæssige forpligtelser.

(12) ()    Hvert år rapporterer Kommissionens tjenestegrene om resultaterne i forhold til deres mål i deres årlige aktivitetsrapporter, som offentliggøres på Europa.eu-webportalen. Afdelingerne bidrager også til resultatopgørelser for programmet (se Bilag 4 til denne årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport online), som giver et årligt overblik over resultatoplysningerne for alle EU's udgiftsprogrammer i perioden 2021-2027.

(13) ()    Genopretnings- og resiliensplanerne blev revideret for at medtage REPowerEU-kapitler eller tage hensyn til objektive omstændigheder, således at antallet af revisioner oversteg det samlede antal planer (dvs. nogle medlemsstater havde to revisioner).

(14) ()    Disse oplysninger er baseret på data indberettet af medlemsstaterne i forbindelse med den halvårlige rapportering om de fælles indikatorer. Der findes flere oplysninger og data om resultattavlen for genopretning og resiliens ( https://commission.europa.eu/business-economy-euro/economic-recovery/recovery-and-resilience-facility_da#resultattavle ).

(15) ()    Den samme person kan benytte tjenesten flere gange, og vedkommende tælles i så fald med flere gange.

(16) ()    Medlemsstaterne nyder også godt af instrumentet for teknisk støtte i forbindelse med udformningen og gennemførelsen af reformer, herunder de reformer, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanerne.

(17) ()    Yderligere forbedring af de investeringsfremmende betingelser, der kræves under samhørighedspolitikken.

(18) ()     https://commission.europa.eu/business-economy-euro/economic-recovery/recovery-and-resilience-facility_da#resultattavle .

(19) ()     https://commission.europa.eu/business-economy-euro/economic-recovery/recovery-and-resilience-facility_da#projekter-der-modtager-st%C3%B8tte-fra-genopretnings--og-resiliensfaciliteten-i-medlemsstaterne .

(20) ()    Udtrykket "ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede" dækker generaldirektørerne i Kommissionens tjenestegrene, ledere af forvaltningsorganer, kontorer, tjenester, taskforcer osv. Finansforordningens artikel 74, stk. 1, lyder: "Den anvisningsberettigede er i den pågældende EU-institution ansvarlig for, at indtægter modtages, og udgifter afholdes, i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, herunder ved at sikre præstationsrapportering, og for at sikre, at kravene om lovlighed og formel rigtighed samt ligebehandling af modtagerne overholdes."

(21) ()    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bekæmpelse af korruption, om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2003/568/RIA og konventionen om bekæmpelse af bestikkelse, der involverer tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber eller i Den Europæiske Unions medlemsstater, og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 ( COM(2023) 234 final af 3. maj 2023). Fælles meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om bekæmpelse af korruption ( JOIN(2023) 12 final af 3. maj 2023).

(22) ()    Som forlænget ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/2220 af 23. december 2020 om visse overgangsbestemmelser vedrørende støtte ydet fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) i 2021 og 2022 og om ændring af forordning (EU) nr. 1305/2013, (EU) nr. 1306/2013 og (EU) nr. 1307/2013, for så vidt angår midler og anvendelse i 2021 og 2022, og forordning (EU) nr. 1308/2013, for så vidt angår midler og deres fordeling i 2021 og 2022, EUT L 437 af 28.12.2020, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2020/2220/oj .

(23) ()    I 2023 blev der taget forbehold med hensyn til 43 programmer i 17 medlemsstater og Det Forenede Kongerige for både programmeringsperioderne 2014-2020 og 2021-2027.

(24) ()    I 2022 blev der taget forbehold med hensyn til 33 betalingsorganer i 17 medlemsstater og Det Forenede Kongerige.

(25) ()    Se bilag 2, punkt 3.2 "Arbejdet i Den Interne Revisionstjenestes og den overordnede udtalelse".

(26) ()     https://kohesio.eu/ .

(27) ()     Katalog over interventioner under den fælles landbrugspolitik .

(28) ()    21 ud af 27 genopretnings- og resiliensplaner. Ved udgangen af 2023 14 af de 23 medlemsstater, for hvilke den første betaling havde fundet sted siden starten af genopretnings- og resiliensfaciliteten.

(29) ()    Ti revisions- og kontrolmilepæle og -mål tilføjet i syv reviderede genopretnings- og resiliensplaner.

(30) ()    I sin vurdering bevarer Kommissionen en skønsmargen med hensyn til et begrænset antal omstændigheder, hvor minimale afvigelser knyttet til beløb, formelle krav, tidsplan eller indhold kan accepteres.

(31) ()    Syv milepæle og mål blev vurderet som ikke tilfredsstillende opfyldt på betalingstidspunktet i tre betalingsanmodninger fra fire medlemsstater: LT, RO og PT.

(32) ()    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet — To år med genopretnings- og resiliensfaciliteten: Et unikt instrument i centrum af EU's grønne og digitale omstilling. COM(2023) 99 final .

(33) ()    For betalingsanmodninger indgivet af seks forskellige medlemsstater.

(34) ()    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget, EUT L 433 22.12.2020, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2020/2092/oj .

(35) ()    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten, EUT L 57 af 18.2.2021, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/241/oj .

(36) ()    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik, EUT L 231 af 30.6.2021, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/1060/oj .

(37) ()    Kommissionens afgørelse af 13.12.2023 om fornyet vurdering på Kommissionens initiativ af opfyldelsen af betingelserne i artikel 4 i forordning (EU, Euratom) 2020/2092 efter Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/2506 af 15 december 2022 vedrørende Ungarn, C(2023) 8999 final .

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 19.6.2024

COM(2024) 401 final

BILAG

til

BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG REVISIONSRETTEN

Årlig forvaltnings- og effektivitetsrapport vedrørende EU-budgettet — Regnskabsåret 2023

Europa-Kommissionen er ikke ansvarlig for eventuelle følger af videreanvendelsen af denne publikation.

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2024

© Den Europæiske Union, 2024

Politikken for videreanvendelse af Europa-Kommissionens dokumenter gennemføres i henhold til Kommissionens afgørelse 2011/833/EU af 12. december 2011 om videreanvendelse af Kommissionens dokumenter (EUT L 330 af 14.12.2011, s. 39, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2011/833/oj ). Medmindre andet er angivet, er videreanvendelse af dette dokument tilladt under en Creative Commons Attribution 4.0 International (CC-BY 4.0)-licens ( https://creativecommons.org/licenses/by/4.0/ ). Det betyder, at videreanvendelse er tilladt med passende kildeangivelse og angivelse af eventuelle ændringer.

Ved enhver anvendelse eller gengivelse af elementer, der ikke ejes af Den Europæiske Union, kan det være nødvendigt at indhente tilladelse direkte fra de respektive rettighedshavere.

Alle billeder: © Den Europæiske Union, medmindre andet er anført.

Årlig forvaltnings- og effektivitetsrapport vedrørende EU-budgettet – Del II – Bilag – Regnskabsåret 2023

Trykt udgave    ISBN <xxx-xx-xx-xxxxx-x>    ISSN <xxxx-xxxx>    doi:10.<xxxx/xx...x>    <xx-xx-xx-xxx-xx-x>

PDF    ISBN <xxx-xx-xx-xxxxx-x>    ISSN <xxxx-xxxx>    doi:10.<xxxx/xx...x>    <xx-xx-xx-xxx-xx-x>

Andre dokumenter:

Årlig forvaltnings- og effektivitetsrapport vedrørende EU-budgettet – Del I – Regnskabsåret 2023

Trykt udgave    ISBN <xxx-xx-xx-xxxxx-x>    ISSN <xxxx-xxxx>    doi:10.<xxxx/xx...x>    <xx-xx-xx-xxx-xx-x>

PDF    ISBN <xxx-xx-xx-xxxxx-x>    ISSN <xxxx-xxxx>    doi:10.<xxxx/xx...x>    <xx-xx-xx-xxx-xx-x>

Årlig forvaltnings- og effektivitetsrapport vedrørende EU-budgettet – Del III – Tekniske bilag – Regnskabsåret 2023

Trykt udgave    ISBN <xxx-xx-xx-xxxxx-x>    ISSN <xxxx-xxxx>    doi:10.<xxxx/xx...x>    <xx-xx-xx-xxx-xx-x>

PDF    ISBN <xxx-xx-xx-xxxxx-x>    ISSN <xxxx-xxxx>    doi:10.<xxxx/xx...x>    <xx-xx-xx-xxx-xx-x>

Årlig forvaltnings- og effektivitetsrapport vedrørende EU-budgettet

Regnskabsåret 2023

Del II

Bilag

Denne side skal være tom, når du har slettet denne bemærkning.

Indholdsfortegnelse

Bilag 1 – Resultater i 2023    

1.EU-budgettets resultater

2. Europa-Kommissionens prioriteter

3. Horisontale politiske prioriteter i EU-budgettet40

Bilag 2 – Intern kontrol og finansiel forvaltning    

1.Stærke redskaber til at forvalte EU-budgettet i et komplekst miljø

2.Omkostningseffektive kontroller til beskyttelse af EU-budgettet.90

3.Forvaltningssikkerhed110

Bilag 3 – Genopretnings- og resiliensfaciliteten    

1.Genopretnings- og resiliensfaciliteten – et innovativt og vellykket krisereaktionsværktøj

2.Kontrolresultaterne bekræfter den tilfredsstillende opnåelse af alle milepæle og mål for de betalinger, der blev foretaget i 2023

Bilag 1 – Resultater i 2023

Denne side skal være tom, når du har slettet denne bemærkning.

1. EU-budgettets resultater

EU-budgettet er et vigtigt redskab til at opfylde EU's prioriteter. Gennem dets programmer støtter budgettet EU's interne og eksterne politikker. Det skaber EU-merværdi ved at levere resultater, der ikke ville kunne opnås gennem ukoordinerede nationale udgifter. EU's programmer er skræddersyet til at skabe synergier, katalysere privat og offentlig finansiering og give en koordineret saltvandsindsprøjtning til von der Leyen-Kommissionens politiske prioriteter ( 1 ).

Budgetgennemførelsen i 2023

I 2023 beviste EU's langsigtede budget (den flerårige finansielle ramme) og NextGenerationEU fortsat sin evne til at fungere som anker for EU's politiske reaktion på uforudsete udfordringer – herunder Ruslands aggressionskrig mod Ukraine, energikrisen, afbrydelser i forsyningskæden, hidtil usete naturkatastrofer og humanitære kriser – samtidig med at det fortsat er afgørende for gennemførelsen af Kommissionens prioriteter. For at opnå dette blev der i 2023 gennemført forpligtelsesbevillinger på 182 mia. EUR fra EU-budgettet 2021-2027 for at fremme EU's bæredygtighed og velstand, navnlig ved at investere i en grøn og digital genopretning. Det vil gøre det muligt for den sociale økonomi i EU at blive mere modstandsdygtig og styrke jobskabelsen.

Flerårig finansiel ramme: Forpligtelsesbevillinger fra EU-budgettet for 2023 fordelt på udgiftsområder (mio. EUR).

Kilde: Europa-Kommissionen.

For at imødegå de nuværende udfordringer og fortsætte med at fremme den økonomiske genopretning styrkes EU-budgettet af det midlertidige instrument NextGenerationEU. Genopretnings- og resiliensfaciliteten er kernen i NextGenerationEU og yder finansiering til medlemsstaterne med henblik på at gennemføre investeringer og reformer. Fra 2021 til 2026 vil NextGenerationEU yde 807 mia. EUR ( 2 ) i finansiering på tværs af flere programmer og prioriteter med stærkt fokus på den grønne og den digitale omstilling. I 2023 blev der tildelt 238 mia. EUR i forpligtelsesbevillinger fra NextGenerationEU-midlerne, primært gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Overvågning af præstationer

Gennem anvendelsen af budgetbevillingerne fortsatte EU-programmerne med at gøre fremskridt med hensyn til at nå deres vigtigste mål og skabe værdi for alle EU-borgere. Fremskridtene hen imod programmets mål overvåges bl.a. ved hjælp af resultatindikatorer.

Status for gennemførelsen varierer på tværs af de finansielle programmer. For de fleste programmer under delt forvaltning, f.eks. fondene under samhørighedspolitikken, er det stadig for tidligt at foretage en vurdering af, hvor langt resultatindikatorerne er nået med hensyn til at nå deres mål, da fokus frem til udgangen af 2023 var at færdiggøre de overlappende programmer for 2014-2020. Programmer under direkte og indirekte forvaltning er imidlertid ofte længere fremme i gennemførelsescyklussen, og resultaterne i 2023 gør det allerede muligt at foretage denne vurdering. For så vidt angår de indikatorer, der kan vurderes, blev langt størstedelen anset for at være på rette spor til at nå deres mål inden den afsluttende gennemførelse af programmerne.

Fordeling af budgettet for 2021-2027 efter udviklingen i de underliggende programmer.

I figuren vises fremskridt målt ved andelen af de centrale resultatindikatorer, der er på rette spor til at opfylde deres respektive mål. Den omfatter ikke indikatorer, for hvilke resultaterne ikke gør det muligt at foretage en vurdering på nuværende tidspunkt.

Kilde: Europa-Kommissionen.

I 2023 fortsatte en lang række EU-programmer under budgettet for 2014-2020 med at blive gennemført og med at levere resultater til EU-borgerne. Der blev foretaget et betydeligt antal betalinger på i alt 65,5 mia. EUR i forbindelse med disse programmer i 2023. Størstedelen af disse betalinger var knyttet til samhørighedspolitikken (herunder Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Socialfond). EU-budgettet er grundlæggende et investeringsorienteret budget med primært fokus på at skabe langsigtet værdi for EU. Disse programmer har løbende gjort fremskridt i retning af at nå deres respektive præstationsmål.

Samtidig er det lige så vigtigt, at midlerne rent faktisk bruges på udfordringerne og skaber de forventede resultater ude i medlemsstaterne. Nedenstående tabel viser eksempler på resultater fra EU-budgettet, der er opnået under både den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 og den flerårige finansielle ramme for 2021-2027.

Resultatanalysen i næste afsnit af dette bilag, "2. Europa-Kommissionens prioriteter", beskriver, hvordan EU's programmer har bidraget til kommissionsformand Ursula von der Leyens politiske prioriteter. Tredje afsnit i dette bilag, "3. Horisontale politiske prioriteter i EU-budgettet", indeholder oplysninger på EU-budgetniveau om finansieringen af initiativer vedrørende klima, biodiversitet, ligestilling mellem kønnene, digital omstilling og målene for bæredygtig udvikling ( 4 ). Endelig indeholder bilag 4, "Redegørelse for programresultater", en detaljeret analyse af de enkelte programmer og deres resultater. Analysen præsenteres som et websted for at øge læsevenligheden.

Resultater gennem programmernes udformning

Forordningen om fælles bestemmelser for perioden 2021-2027 omfatter en styrket midtvejsgennemgang for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond. Gennemgangen bør føre til en komplet tilpasning af programmer baseret på deres resultater, samtidig med at det giver mulighed for at tage højde for nye udfordringer og relevante landespecifikke henstillinger udstedt i 2024. Medlemsstaterne kan senest den 31. marts 2025 indgive en ændret partnerskabsaftale til Kommissionen under hensyntagen til resultatet af midtvejsgennemgangen. I gennemgangen bør det også vurderes, om der ikke er gjort tilstrækkelige fremskridt med hensyn til at nå målet om klimabidrag på nationalt plan. I henhold til forordningen om Fonden for Retfærdig Omstilling skal der desuden senest den 30. juni 2025 foretages en gennemgang af gennemførelsen af Fonden for Retfærdig Omstilling, som vil danne grundlag for en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet.

2023 markerede også overgangen til en resultatbaseret gennemførelsesmodel for den fælles landbrugspolitik. En af de vigtigste nyskabelser i den moderniserede fælles landbrugspolitik, som trådte i kraft den 1. januar 2023, er overgangen til enhedsprogrammering. Med de strategiske planer for den fælles landbrugspolitik, som medlemsstaterne har udarbejdet og som er godkendt af Kommissionen, er finansieringen til indkomststøtte, udvikling af landdistrikter og markedsforanstaltninger blevet samlet under én paraply. Den nye fælles landbrugspolitik er blevet mere strategisk: Der er fastsat ti specifikke mål på EU-plan, og medlemsstaterne vælger, hvilke interventioner der bedst kan opfylder disse mål, i deres strategiske planer. Derved ligger politikken tættere på en resultatbaseret gennemførelsesmodel, hvor alle interventioner planlægges på forhånd og knyttes til outputindikatorer.

Mere pålidelige oplysninger om resultater

Kommissionen arbejder løbende på yderligere at forbedre sine allerede robuste processer for rapportering af resultater. I 2023 forbedrede Kommissionen som reaktion på interne og eksterne revisionsanbefalinger sine kontrolprocesser for pålideligheden af resultatoplysninger om EU's finansielle programmer. Kommissionen udviklede sig navnlig nye retningslinjer og særlige krav, som de forskellige tjenestegrene i Kommissionen skal følge, når de rapporterer om resultaterne af deres kontroller i de årlige aktivitetsrapporter for 2023 (som er en vigtig informationskilde for denne årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport). I det første år med denne styrkede kontroltilgang viste forskellige lag af kvalitetskontrollen, at tjenestegrenene sørgede for god opfølgning på de nye retningslinjer og krav. De indberettede ingen væsentlige mangler med hensyn til pålideligheden af resultatoplysningerne for deres respektive finansielle programmer.

2. Europa-Kommissionens prioriteter

En europæisk grøn pagt

Den europæiske grønne pagt blev skabt ud af nødvendigheden af at beskytte vores planet. Men den blev også skabt som en mulighed for at sikre vores fremtidige velstand.

Ursula von der Leyen

Formand for Europa-Kommissionen

På vej mod nulemissioner af drivhusgasser

Sommeren 2023 var den varmeste nogensinde i Europa. Data fra EU's jordobservationsprogram Copernicus viser, at marts 2024 var den tiende måned i træk, der nogensinde er registreret ( 5 ). Mange dele af EU oplevede ekstremt vejr, navnlig i form af skovbrande og oversvømmelser.

Den europæiske grønne pagt blev skabt ud af nødvendigheden af at beskytte vores planet. Samtidig har den også til formål at sikre vores velstand, navnlig ved klart at kortlægge retningen for investeringer og innovation og ved at lade modernisering og dekarbonisering gå hånd i hånd. Den grønne omstilling er en central del af EU's politik og genopretningsstrategi, og EU-budgettet spiller en afgørende rolle i gennemførelsen heraf.

I 2023 var der afsat ca. 160 mia. EUR eller 38 % af EU's budget til målene for klimamainstreaming ( 6 ) med vigtige bidrag fra samhørighedspolitikken, den fælles landbrugspolitik og genopretnings- og resiliensfaciliteten. Oven i dette har Innovationsfonden, et af verdens største finansieringsprogrammer til demonstration af innovative lavemissionsteknologier, indgået forpligtelser for ca. 6,5 mia. EUR via tilskud til innovative projekter i 22 deltagende EU/EØS-lande senest i 2023. I 2023 ydede Horisont Europa, EU's flagskibsprogram for forskning og innovation, 374 tilskud til et samlet EU-bidrag på 2,37 mia. EUR til klima, energi og mobilitet. Det ydede også 232 tilskud på i alt 1,23 mia. EUR til fødevarer, bioøkonomi, naturressourcer, landbrug og miljø.

Connecting Europe-faciliteten har lettet og finansieret gennemførelsen af grænseoverskridende infrastruktur til vedvarende energi under Cross-Border Renewable Energy-vinduet med tre indkaldelser af forslag mellem 2022 og 2023 på i alt 22,5 mio. EUR. Connecting Europe-faciliteten finansierede desuden større grænseoverskridende jernbaneforbindelser i 2023, herunder Brennerbasistunnelen (der forbinder Italien og Østrig), Rail Baltica (der forbinder Estland, Letland, Litauen og Polen med resten af Europa) og den grænseoverskridende strækning mellem Tyskland og Nederlandene (Emmerich-Oberhausen), der bidrager til en mere effektiv, grønnere og mere intelligent transportinfrastruktur. 

I 2023 investerede EU over 540 mio. EUR i infrastruktur til alternative brændstoffer gennem Alternative Fuels Infrastructure-faciliteten, hvilket vil resultere i 14 000 ladestandere og 81 brinttankstationer samt elektrificering af havne og lufthavne.

Sikring af en retfærdig omstilling.

Den grønne omstilling kan kun lykkes, hvis den sker på en retfærdig måde, så ingen lades i stikken. Med henblik herpå har EU etableret mekanismen for retfærdig omstilling. Inden for rammerne af denne finansieringsmekanisme vedtog Kommissionen inden udgangen af 2023 medlemsstatsprogrammer for støtte til 96 territorier gennem 70 territoriale planer for retfærdig omstilling til et samlet beløb på 19,7 mia. EUR.

I maj 2023 oprettede EU Den Sociale Klimafond, som vil mobilisere mindst 86,7 mia. EUR i perioden 2026-2032 til støtte for medlemsstaternes beskyttelse under den grønne omstilling af de mest sårbare grupper, som berøres af den nye CO2-prissætning, der skal indføres for bygnings- og vejtransportsektorerne. EU finansierer desuden initiativer, der har til formål at sikre en mere retfærdig omstilling, via Den Europæiske Socialfond Plus, som investerede 16,3 mia. EUR i mennesker i 2023 til støtte for foranstaltninger og strukturreformer, der tager sigte på social inklusion, forbedring af uddannelse og færdigheder og beskæftigelse.

Samtidig med at EU investerede i modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, traf EU også foranstaltninger i solidaritet med de lande, der blev ramt af alvorlige naturkatastrofer som f.eks. oversvømmelser og skovbrande. I 2023 ydede Den Europæiske Unions Solidaritetsfond bistand på 755 mio. EUR til Tyskland (oversvømmelser), Belgien (oversvømmelser), Rumænien (tørke) og Italien (oversvømmelser) og modtog nye ansøgninger om støtte fra Tyrkiet (jordskælv), Italien (oversvømmelser), Grækenland (oversvømmelser) og Slovenien (oversvømmelser).

Brug af grønne obligationer

Kommissionen finansierer op til 30 % af NextGenerationEU ved hjælp af grønne obligationer. Dette forventes at gøre Kommissionen til den største udsteder af grønne obligationer i verden. Udstedelsen af den første grønne NextGenerationEU-obligation fandt sted i oktober 2021, og Kommissionen har været aktiv på markedet lige siden. I 2023 tilvejebragte den over 12 mia. EUR ved hjælp af grønne obligationer. Fra og med 1. august 2023 havde 14 medlemsstater (sammenlignet med syv pr. 19. oktober 2022) indberettet udgifter til en værdi af 21 mia. EUR, der er berettiget til finansiering fra grønne NextGenerationEU-obligationer, til Kommissionen. Disse oplysninger opdateres løbende i onlineresultattavlen for grønne NextGenerationEU-obligationer ( 7 ).

Bevarelse af biodiversitet

I 2023 blev der afsat omkring 20 mia. EUR, svarende til ca. 5 % af EU's budget, til målet om biodiversitetsmainstreaming via en række programmer. Inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik har Kommissionen f.eks. hjulpet landbrugerne med at genoprette, bevare og øge biodiversiteten i deres bedrifter og med at bevare og vedligeholde landskabstræk. Under samhørighedspolitikkens programmer investerer EU i biodiversitetsforanstaltninger, der spænder fra foranstaltninger til tilpasning til klimaændringer til rehabilitering af industriområder og naturbeskyttelse og genopretning ( 9 ).

Under vinduet for et globalt Europa inden for rammerne af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde ydede Kommissionen støtte til det afrikanske initiativ "Great Green Wall" og til nye partnerskaber om skove, og den fornyede sit engagement i havbeskyttelse, herunder i Middelhavsområdet.

Et Europa klar til den digitale tidsalder

Europas styrker ligger ikke kun i digitale applikationer. Vores forskning og udvikling af halvledere er anerkendt verden over. Vi bygger enestående supercomputere.

Ursula von der Leyen

Formand for Europa-Kommissionen

Udvikling og udbredelse af digitale teknologier og investering i digitale færdigheder

Den Europæiske Union har udstukket en klar kurs for sin digitale omstilling og er blevet en global pioner inden for onlinerettigheder. Fremtiden er digital, og derfor er det vigtigt at bevare en europæisk fordel med hensyn til kritiske og nye teknologier, og EU-budgettet hjælper med at få dette til at ske.

Programmet for et digitalt Europa støtter udviklingen og udbredelsen af centrale digitale teknologier. Det omfatter bl.a. højtydende databehandling, cloud-to-edge-infrastruktur, dataområder og kunstig intelligens, blockchain, cybersikkerhed og halvledere. Programmet støtter udrulning af og adgang til højtydende databehandling, som kan styrke industriens konkurrenceevne, og øge cybersikkerheden for at beskytte kritisk infrastruktur. Supercomputere er også af afgørende betydning for Destination Earth-initiativet, der har til formål at forudsige alvorlige vejrforhold og overvåge virkningerne af klimaændringerne.

Programmet for et digitalt Europa finansierer infrastrukturer samt datadelingsværktøjer og -arkitekturer. Det indfører forvaltningsmekanismer til datadeling i nye økosystemer for kunstig intelligens (AI) og den næste generation af cloud- og edgetjenester. I 2023 blev der etableret faciliteter til test og forsøg med kunstig intelligens inden for landbrugsfødevare-, sundheds- og fremstillingssektorerne samt intelligente byer og lokalsamfund. De tilbyder højt specialiserede test- og valideringstjenester til innovatorer inden for kunstig intelligens, som hjælper dem med at fremskynde avancerede løsninger og bringe dem på markedet. Der blev også etableret fælles europæiske datarum, der dækker turisme, færdigheder, fremstilling, sundhed, mobilitet, intelligente samfund, den grønne pagt og landbrug. Disse vil være en vigtig dataressource for AI-samfundet, når modeller skal oplæres og forbedres.

Programmet for et digitalt Europa støtter aktiviteter, der har til formål at beskytte borgere og organisationer mod omfattende cyberangreb. I 2023 blev der etableret et nationalt kompetencecenter for koordinering af cybersikkerhed i hver medlemsstat for at give adgang til forskning og teknologisk ekspertise inden for cybersikkerhed på nationalt/regionalt plan og sikre grænseoverskridende samarbejde.

For at skabe en arbejdsstyrke, der har den nødvendige ekspertise til at bruge disse avancerede teknologier, støtter programmet for et digitalt Europa EU's uddannelsesinstitutioner i arbejdet med at opnå ekspertise på det digitale område. I 2023 blev over 2 500 studerende indskrevet i de første masterprogrammer og kortvarige uddannelser i kunstig intelligens, cybersikkerhed, tingenes internet, blockchain, kvantecomputing eller robotteknologi.

For at støtte offentlige og private organisationer i deres digitale omstilling oprettede programmet for et digitalt Europa et netværk bestående af 151 europæiske digitale innovationsknudepunkter, der tilbyder tjenester i 90 % af EU's regioner, navnlig til små og mellemstore virksomheder. Knudepunkterne giver disse organisationer mulighed for at afprøve digitale løsninger og teknologier, før de investerer, og tilbyder finansieringsrådgivning eller uddannelse og kompetenceudvikling.

Programmet for et digitalt Europa investerede også i digitalisering af retsvæsenet, interoperabilitet og digitalisering af den offentlige sektor. Der blev f.eks. ydet støtte til store pilotprojekter med deltagelse af over 360 offentlige myndigheder og private enheder med henblik på at afprøve den europæiske digitale ID-tegnebog. 

Budgetforpligtelser til programmet for et digitalt Europa (i mio. EUR)

Kilde: Europa-Kommissionen

I 2023 tog EU yderligere vigtige skridt til at opbygge et supercomputernetværk i verdensklasse i medlemsstaterne. Fællesforetagendet for europæisk højtydende databehandling er den juridiske og finansielle enhed, der gør det muligt for dets 34 deltagende lande og private partnere at koordinere deres indsats og samle deres ressourcer for at gøre Europa til førende på verdensplan inden for supercomputere. I 2023 blev otte supercomputere taget i brug, efter at de var indkøbt med støtte fra Horisont 2020 og Connecting Europe-faciliteten. Tre er rangeret blandt top 10 med hensyn til ydeevne (november 2023).

Fællesforetagendet udvalgte også et konsortium, der ledes af europæiske leverandører, som skal levere, installere og vedligeholde Jupiter, den første europæiske supercomputer i exaskala (en computer, der kan udføre mere end en milliard beregninger pr. sekund). Fællesforetagendet udvalget desuden Jules Verne-konsortiet til at være vært for og drive fællesforetagendets anden exaskala-supercomputer i Frankrig. Der blev også undertegnet værtsaftaler med seks centre i EU (i Tjekkiet, Tyskland, Spanien, Frankrig, Italien og Polen) om at være vært for og drive Europas første kvantecomputere. I den forbindelse blev der indledt udbudsprocedurer i Tyskland og Polen i 2023.

Supercomputere i EU

Kilde: Europa-Kommissionen

Investering i kunstig intelligens

EU er på vej til at blive verdens førende inden for sikker kunstig intelligens, som rummer mange fordele for mennesker, virksomheder og regeringer. EU's forordning om kunstig intelligens (AI-forordningen), som medlovgiverne nåede til enighed om i december 2023, er den første omfattende retlige ramme for kunstig intelligens i verden. Europa-Kommissionen har aktivt støttet udviklingen, udbredelsen, anvendelsen og indførelsen af pålidelig kunstig intelligens i EU.

I 2021-gennemgangen af den koordinerede plan for kunstig intelligens sigtede Kommissionen mod at tildele 7 mia. EUR til kunstig intelligens i perioden 2021-2027 via programmet for et digitalt Europa og Horisont Europa-forskningsprogrammet. Under Horisont og programmet for et digitalt Europa har Kommissionen allerede tildelt mere end 3 mia. EUR i EU-finansiering til forskning og udvikling inden for kunstig intelligens i indkaldelserne fra 2021-2022. Målet blev derfor overskredet med 0,5 mia. EUR om året.

Kapitalstøtten gennem Det Europæiske Innovationsråds fond (EIC-fonden) (under Horisont Europa) steg betydeligt i 2021-2023, hvor over 440 mio. EUR blev forpligtet i tilskud og foreslåede investeringer til virksomheder, som udvikler eller anvender kunstig intelligens inden for forskellige anvendelsesområder. EIC-fonden er et finansierings- og støtteprogram under Horisont Europa, der yder tilskud og egenkapitalinvesteringer til nystartede deep tech-virksomheder og små og mellemstore virksomheder. Den har ydet betydelig støtte til AI-baserede nystartede virksomheder og små og mellemstore virksomheder og investerede mere end 550 mio. EUR investeret mellem 2018 og 2023.

I juni 2023 lancerede Kommissionen 151 digitale innovationsknudepunkter og fire sektorspecifikke test- og forsøgsfaciliteter. Disse faciliteter samfinansieres med medlemsstaterne gennem programmet for et digitalt Europa med budgetter mellem 20-30 mio. EUR pr. projekt og har til formål at støtte AI-udviklere i arbejdet med mere effektivt at bringe troværdig kunstig intelligens på markedet og fremme udbredelsen heraf i Europa. De fokuserer på følgende sektorer med stor gennemslagskraft: landbrugsfødevarer, sundhedspleje, fremstilling samt intelligente byer og lokalsamfund.

Forbindelser mellem europæerne: fremme af digital konnektivitet

EU-budgettet, herunder NextGenerationEU, fremmer digital konnektivitet, hvilket giver alle borgere og virksomheder nye muligheder for at drage fuld fordel af det digitale indre marked og fremskynde økonomisk vækst. Det beløb, der er afsat til konnektivitet, herunder investeringer i bredbåndsnet med meget høj kapacitet og 5G-netdækning, anslås at være nået op på 14,8 mia. EUR i perioden 2021-2023 ( 10 ).

De vigtigste bidragende programmer er genopretnings- og resiliensfaciliteten (13,6 mia. EUR), Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden (764,2 mio. EUR) og Connecting Europe-faciliteten (397,3 mio. EUR). Den fælles landbrugspolitik spiller også en vigtig rolle med hensyn til at forbedre bredbåndsadgangen i landdistrikterne ved at støtte bredbåndsinfrastruktur og forbedre adgangen til e-forvaltning. Bredbåndsadgangen i landdistrikterne er steget med 54,9 procentpoint over ni år. Ved udgangen af 2022 havde 72,9 % af husstandene i landdistrikterne i EU bredbåndsadgang til internettet. Takket være Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden fik 7,9 millioner husstande bredbåndsadgang på mindst 30 megabit pr. sekund i perioden 2014-2022. I samme periode blev yderligere 643 000 energibrugere tilsluttet intelligente elnet.

Investering i rumteknologi til gavn for borgerne i EU

Rumteknologi spiller en afgørende og stadig vigtigere rolle i dagligdagen for borgerne i EU. Satellitter giver også vigtige data i tilfælde af naturkatastrofer og forbedrer dermed koordineringen af katastrofeberedskabet.

I 2023 blev der indført nye funktioner for at øge Copernicus' modstandsdygtighed og konkurrenceevne, navnlig forbedringer af dets dataadgangs- og databehandlingsværktøjer. Galileo blev opgraderet, så det nu giver en endnu mere præcis positionssporing, ned til 20 cm, hvilket gør det tre gange bedre end konkurrerende globale navigationssatellitsystemer.

Oversigt over Galileo-tjenester

I takt med at Europas ruminfrastruktur udvides, bliver det også stadig vigtigere at træffe beskyttelsesforanstaltninger. Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet fremmer i samarbejde med 15 medlemsstater denne sag gennem EU-partnerskabet for overvågning og sporing i rummet. Over 190 registrerede organisationer benytter sig af dette partnerskab, som har et komplekst system af rumovervågnings- og rumsporingssensorer og beskytter over 400 satellitter mod risikoen for kollision med rumaffald og andre operationelle satellitter.

En økonomi, der tjener alle

Vi skal opbygge den fysiske rygrad i fremtidens økonomi for at være konkurrencedygtige.

Ursula von der Leyen

Formand for Europa-Kommissionen

Forskning og innovation bidrager til at få økonomien til at fungere for borgerne

2023 var et udfordrende år for EU i forhold til økonomien. Ruslands aggressionskrig mod Ukraine kombineret med geopolitiske spændinger andre steder fortsatte med at påvirke de globale markeder, navnlig for fødevarer, energi og andre råmaterialer. I denne sammenhæng traf EU en række foranstaltninger for at sikre, at den europæiske økonomi kunne modstå sådanne chok og fortsætte med at arbejde for borgerne.

Forskning og innovation bidrager til at forbedre menneskers liv og arbejde og til at øge EU's produktivitet, konkurrenceevne og vækst med høj beskæftigelse. Denne indsats er også afgørende for at finde løsninger på aktuelle og fremtidige udfordringer, f.eks. med hensyn til miljø og klima. Gennem Horisont Europa sigter EU mod at fremme videnskabelig ekspertise og skabe ny viden og nye teknologier, som kan bidrage til at fremme EU's generelle og specifikke mål og politikker, samtidig med at de globale udfordringer tackles, og det europæiske forskningsrum styrkes.

Med et budget på 15,3 mia. EUR for 2023 blev der under Horisont Europa indgået 5 163 tilskudsaftaler til et samlet beløb på 14,36 mia. EUR, idet det gennemsnitlige tilskudsbeløb var steget til 2,8 mio. EUR. Det primære arbejdsprogram udgør hovedparten af Horisont Europas budget (25,6 mia. EUR for 2021-2024), men der blev også tildelt betydelige midler gennem andre programområder, navnlig Det Europæiske Forskningsråd (med fem indkaldelser i 2023 under søjlen for videnskabelig topkvalitet med et samlet budget på 2,17 mia. EUR), Marie Sklodovska-Curie-aktiviteter og Det Europæiske Innovationsråd. I 2023 åbnede Det Europæiske Innovationsråd finansieringsmuligheder til en værdi af over 1,6 mia. EUR gennem dets tre vigtigste finansieringsordninger: Pathfinder (343 mio. EUR), Transition (128 mio. EUR) og Accelerator (1,13 mia. EUR).

I 2023 bidrog Horisont Europa gennem det europæiske partnerskab med ti aktive fællesforetagender, hvor der blev undertegnet 345 tilskudsaftaler til et samlet beløb på 2,9 mia. EUR. Ved udgangen af 2023 var der endvidere undertegnet 173 tilskudsaftaler med 3 732 deltagere under EU's missioner til et samlet beløb på 1,43 mia. EUR. Horisont Europa støtter også partnerskabet vedrørende sikre og bæredygtige fødevaresystemer for mennesker, planet og klima og det europæiske partnerskab vedrørende personlig medicin, som involverer mere end 50 internationale partnere og sigter mod at fremme sundhedspleje samt personlig terapi, diagnose og forebyggelse.

Udvikling og forbedring af infrastrukturen i EU

EU's Samhørighedsfond og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling er de største drivkræfter bag udviklingen af infrastruktur i EU, især i regioner, der halter bagefter. 2023 var det sidste gennemførelsesår for programmerne for 2014-2020. Sideløbende hermed er investeringerne for 2021-2027 påbegyndt.

Ved udgangen af 2023 var over 90 % af midlerne fra budgetperioden 2014-2020 blevet investeret i projekter, der spænder over forskellige sektorer. Dette omfatter transportnet, f.eks. Via Carpathia-motorvejen, der forbinder Østersøen, Det Ægæiske Hav og Sortehavet, og Portugals motorvejsnet, der er bygget delvist med EU-støtte. EU's samhørighedspolitiske investeringer er også rettet mod energieffektivitet, forskning og innovation, digitalisering gennem udbredelse af bredbånd og byudvikling. Disse projekter har skabt arbejdspladser, forbedret konnektiviteten og øget levestandarden i mindre udviklede regioner og dermed fremmet økonomisk konvergens i EU ved at give disse områder mulighed for at indhente deres mere udviklede modparter. Budgetperioden 2021-2027 sikrer fortsat støtte til Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden og styrker deres rolle i opbygningen af et mere afbalanceret, forbundet og bæredygtigt Europa. Den samlede disponible ramme, der er afsat til projekter i programmeringsperioden 2021-2027 for samhørighedsfondene, beløber sig til 264 mia. EUR. Dette omfatter 59,1 mia. EUR til udvikling af transportnet, ren bytransport, jernbane- og vejforbindelser til det europæiske grænseoverskridende transportnet og cykelinfrastruktur. 22 mia. EUR vil støtte energieffektivisering af boliger og virksomheder og gennemgribende renovering af den offentlige infrastruktur, og 31 mia. EUR vil fremme digitalisering og digital konnektivitet.

EU har også investeret i energi, transport og digital infrastruktur via Connecting Europe-faciliteten, som er tildelt 31,7 mia. EUR for perioden 2021-2027, herunder 4,8 mia. EUR for 2023.

I 2023 bidrog Kommissionen også til udformningen og gennemførelsen af foranstaltninger under initiativet nyt europæisk Bauhaus. Ved udgangen af 2023 var der afsat i alt 216 mio. EUR til det nye europæiske Bauhaus under samhørighedspolitikken. I juni 2023 tildelte Kommissionen priser under det nye europæiske Bauhaus til 15 forbilledlige projekter og nye idéer, der afspejler initiativets værdier. Med et budget på 65 mio. EUR fungerer projekterne fra den første indkaldelse af innovative tiltag under det europæiske initiativ for byområder som demonstrationsprojekter for det nye europæiske Bauhaus for at fremme positive forandringer i og uden for lokalsamfundene. 20 kommuner har desuden modtaget teknisk bistand til at forbedre udformningen af deres projekter i overensstemmelse med værdierne i det nye europæiske Bauhaus. Erfaringerne fra de udvalgte projekter blev samlet i en værktøjskasse, der kan bruges til planlægning og udformning af nye europæiske Bauhaus-projekter.

Kommissionen udnyttede også de målrettede ændringer af rammen for samhørighedspolitikken 2014-2020 i indsatsen for at tackle energikrisen, der opstod som følge af den russiske aggressionskrig mod Ukraine. Det frigav ca. 4 mia. EUR til 11 medlemsstater inden for rammerne af initiativet om støtte til energi til overkommelige priser. Derved kunne medlemsstaterne støtte sårbare husstande og små og mellemstore virksomheder, der blev ramt af de stigende energipriser, i kombination med arbejdsfordelingsordninger og tilsvarende ordninger.

Udvikling og støtte til landdistrikterne i Europa

Udvikling af landdistrikterne er et centralt område i EU's fælles landbrugspolitik, og herunder specifikt gennem Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne. Fonden har til formål at forbedre landbrugets konkurrenceevne og opnå en bæredygtig forvaltning af naturressourcerne og klimaindsatsen, og den støtter også en afbalanceret territorial udvikling af landdistrikterne.

Ved udgangen af 2023 havde 32 forvaltningsmyndigheder i 13 medlemsstater programmeret 638 mio. EUR af fondens midler til finansielle instrumenter i deres programmer for udvikling af landdistrikterne 2014-2022. Medlemsstaterne har allerede anmeldt i alt 443 mio. EUR som udgifter. Ved udgangen af 2023 havde 12 medlemsstater samtidig tilføjet nye finansielle instrumenter i deres strategiske planer for den fælles landbrugspolitik, hvor de planlagde 627 mio. EUR fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, så det samlede offentlige budget fra Kommissionen og medlemsstaterne løb op på 999 mio. EUR.

Aktiviteter i forbindelse med udvikling af landdistrikterne til fremme af social inklusion, fattigdomsbekæmpelse og økonomisk udvikling udmøntede sig i en række resultater til gavn for små virksomheder og beskæftigelsen, f.eks. diversificering, oprettelse og udvikling af små virksomheder samt jobskabelse og bevarelse af arbejdspladser i landdistrikterne. Dette omfatter investeringer i grundlæggende tjenesteydelser i landsbyer, initiativer til skabelse af lokale arbejdspladser og diversificering af landbrugsaktiviteter. En del af disse midler er afsat til lokaludvikling styret af lokalsamfundet, hvor lokale aktionsgrupper træffer beslutning om lokale udviklingsprojekter. I perioden 2014-2022 støttede Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 2 784 lokale aktionsgrupper i EU og dækker dermed en betydelig del af EU's befolkning.

Der er også gjort fremskridt med hensyn til udvikling af og adgang til tjenester og lokal infrastruktur i landdistrikterne, deltagelse i lokale udviklingsstrategier, beskæftigelsesmuligheder, der skabes via lokale udviklingsstrategier, udbredelse af bredbånd og bedre anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i landdistrikterne.

Støtte til investeringer i mennesker

EU har investeret i mennesker på forskellige måder, f.eks.:

•Den Europæiske Socialfond Plus, EU's vigtigste instrument til investering i beskæftigelse, uddannelse og færdigheder samt social inklusion

•Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, som støtter investeringer i infrastruktur og udstyr til brug for beskæftigelse, uddannelse og erhvervsuddannelse samt social inklusion

•mekanismen for retfærdig omstilling, der blev foreslået som led i investeringsplanen for den europæiske grønne pagt for at sikre, at ingen mennesker og ingen regioner lades i stikken i omstillingen til en klimaneutral økonomi, og som har en søjle med fokus på omskoling og opkvalificering af arbejdstagere fra de områder, der står over for de største udfordringer i omstillingen til klimaneutralitet

•Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere, som medfinansierer foranstaltninger til støtte for afskedigede arbejdstagere i tilfælde af større omstruktureringer.

Der er afsat mere end 116,8 mia. EUR (96,2 mia. EUR fra det almindelige budget plus 20,6 mia. EUR fra NextGenerationEU) til Den Europæiske Socialfond for perioden 2021-2027. Det har konkret betydet, at mere end 3 millioner mennesker deltog i uddannelse i 2022, at der blev ydet lån på mere end 3,6 mia. EUR til mikrovirksomheder og sociale virksomheder frem til december 2023, og at mere end 10,3 millioner mennesker havde fået nye kvalifikation inden december 2022. Den Europæiske Fond for Regionaludvikling bevilgede ca. 8,8 mia. EUR til uddannelse, erhvervsuddannelse og kompetenceudvikling.

Mekanismen for retfærdig omstilling har fået tildelt 20 mia. EUR for perioden 2021-2027. Under mekanismen har medlemsstaterne udviklet territoriale planer for retfærdig omstilling, som indeholder en række foranstaltninger, der har til formål at fremme offentlige investeringer til fremme af bæredygtig udvikling, navnlig i de områder, der forventes at lide de største tab af arbejdspladser, og i områder med industrianlæg med den højeste drivhusgasintensitet. Dette hjælper arbejdstagere med at udvikle de nødvendige færdigheder til at klare sig i en grønnere økonomi, og det hjælper dermed medlemsstaterne med at bevæge sig væk fra fossile brændstoffer. Tjekkiet forpligtede sig f.eks. til at udfase kulproduktionen inden 2033 med hjælp fra en tildeling på 1,64 mia. EUR.

Der er desuden afsat ca. 727 mio. EUR under Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere for perioden 2021-2027, herunder 205,4 mio. EUR i 2023, som sikrede hjælp til tusindvis af arbejdstagere i 12 medlemsstater.

Et stærkere Europa i verden

Da jeg stod her for fire år siden, sagde jeg, at hvis vi holder sammen indadtil, kan ingen skille os udefra. Og det var tankegangen bag den geopolitiske Kommission. Vores Team Europe-tilgang har betydet, at vi er blevet mere strategiske, stærkere og forenede.

Ursula von der Leyen

Formand for Europa-Kommissionen

Humanitær og militær bistand til Ukraine

2023 var et udfordrende år for EU. Den russiske aggressionskrig mod Ukraine fortsatte med at skabe elendighed og problemer, herunder med missil- og droneangreb rettet mod energiinfrastruktur og udnyttelse af de globale energi- og fødevaremarkeder som våben. Den 7. oktober 2023 iværksatte Hamas ydermere et angreb på Israel, der førte til konflikter og en meget anspændt situation i Mellemøsten. Houthi-oprørere i Yemen har skabt forstyrrelser i sejlruterne ved at angribe containerskibe i Det Røde Hav.

Som reaktion – og parallelt med en intens diplomatisk indsats – havde EU og dets medlemsstater ved udgangen af 2023 ydet næsten 85 mia. EUR i bistand til Ukraine og dets befolkning siden begyndelsen af Ruslands aggressionskrig. Dette omfattede 25,2 mia. EUR i makrofinansiel bistand, hvoraf 18 mia. EUR blev tildelt i 2023 gennem instrumentet for makrofinansiel bistand+. Makrofinansiel bistand hjælper partnerlande, der står over for finansielle udfordringer, ved at stabilisere økonomierne og fremme reformer. Disse midler støtter Ukraines væsentlige tjenester, genopbygning af infrastruktur og institutionelle reformer, herunder initiativer til bekæmpelse af korruption og retlige initiativer.

Den militære bistand til Ukraine fra EU og dets medlemsstater beløb sig til i alt over 27 mia. EUR, inkl. 6,1 mia. EUR fra den europæiske fredsfacilitet. Et fælles udbudsinitiativ i marts 2023 sikrede navnlig ammunition til Ukraine og styrkede dermed landets forsvarskapacitet. EU's militære bistandsmission har desuden uddannet ca. 39 000 ukrainske soldater. Det er EU's første militære træning i krigstid.

Gennem EU-budgettet har EU også ydet betydelig humanitær bistand til Ukraine på i alt 300 mio. EUR i 2023 og 785 mio. EUR siden februar 2022 for at imødekomme umiddelbare behov og fremme langsigtet genopretning. EU og dets medlemsstater har desuden bidraget med næsten 800 mio. EUR i naturalier gennem EU-civilbeskyttelsesmekanismen og rescEU-beredskabslageret ( 11 ). Gennem katastrofeberedskabskoordinationscentret koordinerede EU sin største civilbeskyttelsesoperation nogensinde og ydede nødhjælp til de berørte befolkningsgrupper. Dette omfattede levering af nødforsyninger til Ukraine og indsættelse af aktiver fra EU-civilbeskyttelsesmekanismen (rescEU), f.eks. medicinsk udstyr til at imødekomme kritiske behov. EU-partnerskabsmission i Republikken Moldova blev også lanceret under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

EU's historiske beslutning om at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Ukraine understregede EU's anerkendelse af Ukraines tilpasning til EU's standarder. Som reaktion på Ruslands aggression har EU samtidig indført solide sanktioner mod Rusland, der er rettet mod enkeltpersoner, enheder og centrale økonomiske sektorer. Der er blevet vedtaget 13 sanktionspakker siden februar 2022 med det formål at svække Ruslands økonomi og afskrække fra yderligere aggression. Disse foranstaltninger omfatter restriktioner for den finansielle sektor, forbud mod eksport af kritisk teknologi og industrivarer til Rusland, importforbud med henblik på at reducere Ruslands indtægtsstrømme og en række foranstaltninger inden for bl.a. energi- og transportsektoren. For at øge foranstaltningernes virkning og forhindre, at de omgås, kombineres de med et styrket samarbejde med lande uden for EU.

EU's reaktion på krisen i Mellemøsten

EU har på det kraftigste fordømt Hamas' brutale terrorangreb i Israel den 7. oktober 2023. EU anerkender Israels ret til selvforsvar, men understreger behovet for at beskytte alle civile i overensstemmelse med den humanitære folkeret og opfordrer til fortsat og sikker humanitær adgang. EU har desuden samarbejdet med forskellige humanitære partnere på stedet og arbejder med regionale og internationale partnere for at forhindre yderligere konflikteskalering og fremme varig fred baseret på tostatsløsningen og relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd.

Eskaleringen af volden i Mellemøsten førte til fordrivelse af næsten hele Gazas befolkning på 2,2 millioner mennesker og massive humanitære behov i alle sektorer, som blev forstærket af en alvorlig risiko for hungersnød. Volden eskalerede også på Vestbredden, herunder i Østjerusalem. Kommissionen reagerede ved at firedoble sin bistand til palæstinenserne til mere end 100 mio. EUR for at dække de mest basale behov.

I 2023 gennemførte EU i samarbejde med humanitære partnere (f.eks. UNICEF, Den Internationale Røde Kors Komité og Verdensfødevareprogrammet) 32 humanitære luftbroflyvninger under denne krise, og der blev mobiliseret 1 310 ton nødforsyninger. Støtten omfatter mad, husly og logistisk udstyr, hygiejneartikler og medicin.

Styrkelse af europæisk forsvar og sikkerhed

I 2023 styrkede EU sit forsvar og sin industri gennem lovgivningsinitiativer og finansiering, herunder forordningen om støtte til produktion af ammunition og styrkelse af den europæiske forsvarsindustri gennem forordningen om fælles indkøb. EU har også taget fat på sikkerhedsudfordringerne ved at vedtage sin første rumstrategi for sikkerhed og forsvar og opdatere sin strategi og handlingsplan for maritim sikkerhed. Disse initiativer er i overensstemmelse med EU's bredere sikkerhedsmål og har til formål at styrke dets modstandsdygtighed over for nye trusler.

Den Europæiske Forsvarsfond yder omfattende støtte til forskning og udvikling på forsvarsområdet i EU. Siden 2021 er der inden for rammerne af fonden stillet over 2,9 mia. EUR til rådighed for 101 samarbejdsprojekter i medlemsstaterne. Alene i 2023 blev der fra fonden tildelt 1,2 mia. EUR til afgørende forsvarsområder såsom kendskab til situationen i rummet, bekæmpelse af hypersoniske missiler og udvikling af en europæisk patruljeringskorvet. Den Europæiske Forsvarsfond støtter innovation i forsvarssektoren via EU-ordningen for forsvarsinnovation, en ordning på 2 mia. EUR, som har til formål at hjælpe mindre virksomheder, nye aktører og især innovatorer.

Den Europæiske Forsvarsfonds budget pr. aktionskategori i 2023 (mio. EUR)

Kilde: Europa-Kommissionen

EU støtter også Europas forsvar og sikkerhed gennem initiativer, der kan medvirke til at opnå en sikker og bæredygtig forsyning af kritiske råstoffer. Som en del af industriplanen for den grønne pagt fremsatte Kommissionen forslag til en forordning om kritiske råstoffer og en forordning om nettonulindustri. Disse retsakter har til formål at forenkle de lovgivningsmæssige rammer for sektoren for ren teknologi og støtte EU's kapacitet til nettonulproduktion. Sikring af adgang til en sikker og bæredygtig forsyning af disse materialer er afgørende for sektorer som f.eks. forsvar og luft- og rumfart i lyset af stigende global efterspørgsel og geopolitiske udfordringer.

Fremme af internationale partnerskaber og ydelse af nødhjælp i
hele verden

Kommissionen fortsatte gennemførelsen af Global Gateway-strategien i 2023. Strategien er sat i værk for at gøre Europa stærkere i verden. Den gennemføres via en Team Europe-tilgang, der samler EU og dets medlemsstater, herunder deres finansielle og gennemførende institutioner, sammen med Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling. Strategien sigter også mod at mobilisere den private sektor med henblik på at tilvejebringe investeringer på en omfattende og værdibaseret måde (en "360-graders tilgang"), som kan have en transformerende virkning.

Global Gateway trækker på finansielle ressourcer fra EU og dets medlemsstater. EU's bidrag kommer fra de nye finansielle værktøjer i EU's flerårige finansielle ramme 2021-2027, navnlig programmet for instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa, instrumentet til førtiltrædelsesbistand III, den digitale og internationale del af Connecting Europe-faciliteten samt Interreg Europe, InvestEU og Horisont Europa, EU's forsknings- og innovationsprogram.

I 2023 gjorde EU betydelige fremskridt med udrulningen af Global Gateway og lancerede 225 nye flagskibsprojekter i Afrika, Latinamerika, Caribien, Asien, Stillehavet, Vestbalkan og de østlige og sydlige nabolande. EU etablerede også partnerskaber med latinamerikanske og caribiske lande, herunder en Global Gateway-investeringsdagsorden, der forventes at mobilisere over 45 mia. EUR. EU indgik desuden et nyt partnerskab med Organisationen af Stater i Afrika, Caribien og Stillehavet og undertegnede Samoa-aftalen. EU gør også fremskridt med gennemførelsen af Global Gateway-investeringspakken mellem Afrika og Europa på 150 mia. EUR og nye Team Europe-initiativer. EU undertegnede endvidere de første Open Architecture-garantier for partnerlande under Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling Plus og mobiliserer 307 mio. EUR i teknisk bistand for at lette anvendelsen af garantier stillet af Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling Plus.

Med et budget på 13,05 mia. EUR for 2023 blev programmet for instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa gennemført for fuld kraft i 2023 og omfattede bl.a. operationaliseringen af 166 Team Europe-initiativer rundt omkring i verden. Med udgangspunkt i det europæiske ungdomsår gennemførte Kommissionen handlingsplanen for unge i EU's eksterne forbindelser og lancerede Youth Empowerment Fund med en tildeling på 10 mio. EUR. Kommissionen vedtog også sin midtvejsrapport om EU's kønshandlingsplan III, som viser vigtige fremskridt hen imod at sikre, at mindst 85 % af alle foranstaltninger på tværs af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa opfylder kriterierne med hensyn til ligestilling mellem kønnene.

I 2023 ydede Kommissionen bistand til ca. 130 lande. På uddannelsesområdet finansierede EU Det Globale Partnerskab for Uddannelse og bidrog dermed til at give 2 596 000 børn adgang til grundskoleundervisning og 1 192 000 børn adgang til sekundæruddannelse. På det digitale område lancerede Kommissionen i 2023 "Medusa"-projektet, som leverer højhastighedsinternetforbindelser mellem EU og Nordafrika. Kommissionen lancerede også Copernicuscentre i Chile og Panama under den digitale alliance mellem EU og Latinamerika og Caribien og Copernicuscentret i Filippinerne for bedre adgang til data og udbredelse i Asien.

Ved at bidrage til at skabe et stærkere Europa i verden ydede det humanitære bistandsprogram i 2023 livreddende nødhjælp til 114 lande rundt om i verden. Programmet for instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa sikrede mellemlang- og langsigtet samarbejde med partnerlande og organisationer, der arbejder til fordel for 48,4 millioner mennesker.

Budgettet til humanitær bistand blev anvendt i mange krisesituationer i 2023. Det oprindelige budget på 1,7 mia. EUR blev forhøjet flere gange i 2023 med i alt 631,1 mio. EUR med en tildeling på 895,3 mio. EUR til Afrika, 582,4 mio. EUR til Mellemøsten og Tyrkiet, 411,4 mio. EUR til Asien, Latinamerika, Stillehavet og Caribien, 335,5 mio. EUR til Ukraine, Vestbalkan og Kaukasus og 197,2 mio. EUR til ikkegeografiske tildelinger. Med dette budget tildelte Kommissionen i 2023 300 mio. EUR til Ukraine, 100 mio. EUR til palæstinensere i Gaza, 125 mio. EUR til Sudan og 149 mio. EUR til Afghanistan.

Støtte til EU's nabolande og udvidelseskandidater

Et stærkere Europa i verden har brug for et stabilt og blomstrende naboskab med robuste retsstater, grundlæggende rettigheder, velfungerende demokratiske institutioner og en markedsøkonomi. I 2023 var EU vidne til historisk udvikling og ny dynamik i udvidelsesforhandlingerne. På baggrund af Kommissionens henstilling besluttede Det Europæiske Råd at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Moldova og Ukraine og at give Georgien status som kandidatland. Det Europæiske Råd erklærede endvidere, at det vil indlede tiltrædelsesforhandlinger med Bosnien-Hercegovina, når medlemskabskriterierne er opfyldt i tilstrækkelig grad. Nordmakedonien og Albanien har løbende gjort fremskridt i de første faser af tiltrædelsesforhandlingerne.

Med instrument til førtiltrædelsesbistand III ( 12 ) er EU den største donor i udvidelsesregionen. Ved udgangen af december 2023 havde Kommissionen forpligtet (til årlige programmer) eller øremærket (til flerårige programmer) ca. 8,68 mia. EUR ud af de tilgængelige 14,162 mia. EUR under instrumentet til førtiltrædelsesbistand III.

Alene i 2023 forpligtede Kommissionen 2,5 mia. EUR gennem instrumentet til førtiltrædelsesbistand III og stillede en garanti på 12,6 mia. EUR til dækning af lån fra Den Europæiske Investeringsbank og en garanti på 399 mio. EUR til dækning under Open Architecture-delen af Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling Plus i forbindelse med naboskabsforhandlingerne. Alle investeringer bidrager væsentligt til gennemførelsen af de økonomiske planer og investeringsplanerne for de østlige og sydlige nabolande.

Gennemførelsen af den økonomiske plan og investeringsplanen for Vestbalkan fortsatte i 2023 og nåede op på i alt 59 flagskibsinvesteringer på 8,9 mia. EUR i centrale jernbane-, vej- og vandsystemer, vedvarende energi, energieffektivitet og elsamkøringslinjer, affaldshåndtering og vandforvaltning, digitale infrastrukturer, energieffektivitet inden for uddannelses- og sundhedssektorerne og støtte til erhvervslivet. EU har indtil videre bidraget med 2,6 mia. EUR til investeringerne, hvor tilskud kombineres med lån på lempelige vilkår og garantistillelse.

I 2023 fremsatte Kommissionen også forslag til en ny vækstplan for Vestbalkan ( 13 ), der sigter mod at øge regionens socioøkonomiske konvergens med EU og fremskynde integrationen med EU gennem målrettede reformer. Den 14. maj 2024 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet forordningen om oprettelse af reform- og vækstfaciliteten for Vestbalkan, som forventes at tilvejebringe 2 mia. EUR i tilskud og 4 mia. EUR i lån til EU's partnere i regionen i perioden 2024-2027.

EU har aktivt støttet sine naboer i vanskelige tider. EU-civilbeskyttelsesmekanismen reagerede på oversvømmelser, jordskælv og brande i Europa og resten af verden, idet den i 2023 modtog og behandlede 66 anmodninger om bistand samt 50 ajourføringer for Ukraine, så det samlede antal anmodninger nåede op på 116. Der blev endvidere udsendt 24 EU-civilbeskyttelsesmissioner. Som reaktion på disse kriser tildelte EU oprindeligt et budget til programmet på 188 mio. EUR, herunder 101,6 mio. EUR af de oprindelige tildelinger, 27 mio. EUR til forstærkning af rescEU's flyflåde til brandslukning i løbet af skovbrandsæsonen 2024 og 59,4 mio. EUR til forøgelse af kapaciteten til bekæmpelse af brande fra luften. Det ødelæggende jordskælv i Syrien og Tyrkiet, evakueringen af EU-borgere fra Sudan og omfanget af skovbrande i Europa sidste sommer udløste budgetforhøjelser på 65 mio. EUR, således at budgettet nåede op på i alt 253 mio. EUR (ekskl. NextGenerationEU-midler).

Fremme af vores europæiske levevis

Hver dag tvinger konflikter, klimaændringer og uro mennesker til at søge sikkerhed et andet sted. Jeg har altid været af den faste overbevisning, at migration skal styres. Det kræver tålmodighed. En langsigtet indsats med vores partnere. Og frem for alt enhed i EU.

Ursula von der Leyen

Håndtering af migrationspres og asyl

I 2023 var migrationspresset ved EU's ydre grænser stadig betydeligt, og 1 million mennesker ansøgte om asyl i EU. Det var en stigning på 20 % i forhold til 2022. Der blev løbende iværksat operationelle og målrettede foranstaltninger for hurtigt at imødekomme umiddelbare behov. I april 2024 blev indsatsen styrket, da den nye pagt om migration og asyl blev aftalt.

I 2023 gennemførte Kommissionen et budget på næsten 3 mia. EUR til støtte for medlemsstaterne på dette område, hovedsagelig gennem tre fonde:

•Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden

•Fonden for Integreret Grænseforvaltning

•Fonden for Intern Sikkerhed. 

Budget for sikkerheds-, grænseforvaltnings- samt asyl- og migrationsfondene i 2023 (mio. EUR)

Kilde: Europa-Kommissionen

For Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden blev 44 % af den samlede programtildeling for medlemsstaterne i 2023 tildelt til det fælles europæiske asylsystem. Dette støttede oprettelsen af 750 modtagelsespladser for uledsagede mindreårige i tillæg til de mere end 1 159 pladser, som blev renoveret i overensstemmelse med gældende EU-ret. 19 003 personer blev desuden genbosat baseret på solidaritet og en retfærdig fordeling mellem medlemsstaterne.

På området for lovlig migration og integration er mere end 280 000 tredjelandsstatsborgere allerede blevet støttet i deres tidlige integration, herunder personer med midlertidig beskyttelse, der flygter fra Ukraine. I forbindelse med bekæmpelsen af irregulær migration vendte over 18 000 personer frivilligt tilbage til deres lande med støtte fra fonden.

EU's finansiering yder også et vigtigt bidrag i indsatsen for at støtte EU's partnerskaber med lande i hele verden for at tackle de grundlæggende årsager til migration. 10 % af programmet for instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa er øremærket til migration og andre foranstaltninger vedrørende tvangsfordrivelse, og der gennemføres aktuelt mere end 190 projekter til en værdi af ca. 5,3 mia. EUR. Det betyder f.eks., at der i 2021-2023 blev afsat 691 mio. EUR til aktioner i Nordafrika, hvoraf næsten to tredjedele skulle anvendes til at styrke migrationsstyringen og asylforvaltningen.

EU er sammen med dets medlemsstater verdens førende donor af støtte til flygtninge og bidrager med 41,8 % af den globale finansiering. I løbet af de seneste år er ca. 80 % af EU's budget til humanitær bistand hvert år blevet afsat til projekter, der imødekommer behovene hos tvangsfordrevne personer og deres værtssamfund i hele verden.

Budgettildelingen for 2023 til Fonden for Integreret Grænseforvaltning var i overensstemmelse med Det Europæiske Råds konklusioner af 9. februar 2023 med fokus på kontrol af EU's ydre grænser og omfattede derfor 141,2 mio. EUR til forbedring af de elektroniske overvågningssystemer ved de ydre landgrænser og 201,1 mio. EUR til at øge den europæiske grænse- og kystvagts operationelle kapacitet til nationale foranstaltninger og EU-foranstaltninger til beskyttelse af EU's ydre grænser.

Fonden for Intern Sikkerhed hjalp EU med at reagere på den forværrede geopolitiske kontekst og de forværrede sikkerhedstrusler. Det Europæiske Råds konklusioner af 26. og 27. oktober fremhævede sådanne øgede risici for den indre sikkerhed, ikke kun i forbindelse med terrorangreb rettet mod enkeltpersoner, men også mod kritisk infrastruktur. I Rådets konklusioner opfordres der til at engagere sig i en samordnet indsats for at mobilisere alle relevante politikområder på EU- og medlemsstatsplan, herunder ved at "styrke retshåndhævelse og retligt samarbejde, informationsudveksling gennem fuld anvendelse af relevante databaser, beskyttelse af de ydre grænser, bekæmpelse af smuglere og tæt samarbejde med tredjelande". Fonden har støttet 651 interventioner i alle sektorer af økonomien mellem 2014 og 2023.

Sikring af fri bevægelighed inden for EU

I den nuværende udfordrende geopolitiske og økonomiske kontekst er et velfungerende Schengenområde afgørende for stabilitet, modstandsdygtighed og genopretning. Den 1. januar 2023 tiltrådte Kroatien Schengen som det 27. medlem. Den 30. december 2023 traf Rådet med fuld støtte fra Europa-Kommissionen enstemmigt afgørelse om at hilse Bulgarien og Rumænien velkommen i området. Som det første skridt ophæves kontrollen ved luft- og søgrænser fra marts 2024. Schengenområdet tillader nu 420 millioner mennesker at rejse mellem medlemsstaterne uden krav om grænsekontrol.

Lande i Schengenområdet (pr. april 2024)

Kilde: Europa-Kommissionen

Intelligente grænser kræver moderne, effektiv og virkningsfuld forvaltning, som sikrer den rette balance mellem let rejse og indre sikkerhed. I 2023 færdiggjorde Kommissionen lovgivningen om gennemførelsen af ind- og udrejsesystemet ( 14 ) og gjorde fremskridt med lovgivningen til gennemførelse af det europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse ( 15 ), herunder tildeling af 25,5 mio. EUR til fremme af automatisk grænsepassage og det reviderede visuminformationssystem ( 16 ). Systemerne vil forbedre forvaltningen og kontrollen af EU's ydre grænser og vil dermed forbedre den indre sikkerhed. For at øge interoperabiliteten mellem informationsteknologisystemer til grænseforvaltning har EU investeret 0,6 mia. EUR i perioden 2021-2027.

ERASMUS+

Erasmus+ er EU's mobilitetsprogram for uddannelse, ungdom og idræt. I mere end 35 år har programmet været blandt de mest vellykkede initiativer i EU og har i vid udstrækning støttet mennesker, organisationer og politikker i hele Europa ved at fremme færdigheder, samarbejde og gensidig opdagelse. I 2023 fortsatte programmet også med at hjælpe EU med at nå sine mål på områder som inklusion og mangfoldighed, aktivt medborgerskab og demokratisk deltagelse sammen med den grønne og den digitale omstilling i EU og internationalt. Erasmus+-programmet havde et budget på mere end 3,9 mia. EUR i 2023.

Gennemførelsen af den europæiske strategi for universiteter fortsatte i fuld fart i 2023. Indkaldelserne under Erasmus+ i 2023 støttede også 100 000 praktikophold for studerende på videregående uddannelser. Erasmus+-indkaldelserne i 2023 støttede også nye innovative tilgange til læring og undervisning, herunder levende laboratorier, væksthuse for studerende, grønne og digitale færdigheder og innovatorer i skolen.

Der blev afholdt to ansøgningsrunder for DiscoverEU i 2023 289 695 unge ansøgte om et rejsekort, og 71 642 blev udvalgt. I 2023 blev budgettet til aktiviteter i forbindelse med unges deltagelse forstærket, og mere end 18 400 unge deltog i aktiviteterne. Den Europæiske Ungdomsportal havde i alt 10 132 367 besøg i 2023 og var fortsat på top 10-listen over de mest besøgte europa.eu-websteder i 2023.

Det Europæiske Solidaritetskorps

EU bygger på solidaritet. Det Europæiske Solidaritetskorps finansierer projekter, der giver unge mulighed for at udføre frivilligt arbejde på en række områder, lige fra at hjælpe de dårligt stillede og yde humanitær bistand til at bidrage til sundheds- og miljøindsatsen i og uden for EU. Af de projekter for frivilligt arbejde, der fik tildelt midler i 2023, havde 978 et stramt fokus på inklusion og mangfoldighed, mens 705 projekter havde fokus på deltagelse i det demokratiske liv. Indkaldelser i 2023 resulterede i over 4 500 ansøgninger vedrørende projekter for frivilligt arbejde og solidaritetsprojekter. Heraf fik 2 401 projekter tildelt midler.

Investering i europæisk kultur

Programmet Et Kreativt Europa er EU's direkte fond, der yder støtte til de kulturelle og kreative sektorer med et fastlagt budget på 2,44 mia. EUR for den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 og 334,3 mio. EUR for 2023 alene. Programmet har til formål at bevare, udvikle og fremme europæisk kulturel og sproglig mangfoldighed og kulturarv og at øge konkurrenceevnen og det økonomiske potentiale i de kulturelle og kreative sektorer, navnlig i den audiovisuelle sektor.

Et Kreativt Europa bidrog til den grønne pagt med "EU youth cinema: Green Deal 2024-2026", et publikumsudviklingsprojekt på seks sprog i 12 lande, der har til formål at fremme miljøbevidsthed blandt de unge. På den grønne, men samtidig digitale side støttede programmet MIAM!, som er en real-time computergenereret pipeline for billedproduktion til 3D-animation baseret på videospilløsninger, der gør det muligt at minimere CO2-påvirkningen. Programmet finansierede også en europæisk CO2-emissionsberegner til audiovisuelle produktioner.

Kulturprojekter modtager stadig flere og flere ansøgninger til deres foranstaltninger. Ansøgninger vedrørende europæiske samarbejdsprojekter steg f.eks. fra 461 forslag i 2021 til 831 i 2023, dvs. en stigning på 78 %.

EU's samhørighedspolitik, herunder gennem Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, har støttet de europæiske regioner i deres bestræbelser på at tilføre værdi til geografiske aktiver og den kulturelle og historiske arv. Samhørighedspolitikken 2021-2027 omfatter EU-støtte til kultur og kulturarv på i alt 5,4 mia. EUR i 19 medlemsstater og til territoriale samarbejdsprogrammer ( 17 ).

Bekæmpelse af kræft i Europa

Inden for rammerne af den europæiske kræfthandlingsplan blev der under EU4Health-programmet mobiliseret 187,3 mio. EUR til forebyggelse, screening og behandling af kræft samt støtte til mental sundhed til kræftpatienter og -familier og forbedring af livskvaliteten for kræftoverlevende i 2023. Selve EU4Health-programmet har – med et driftsbudget på 735,8 mio. EUR for 2023 – bekæmpelse af kræft som et tværgående punkt.

Gennemførelsen af EU4Health i 2023 omfattede pilottest af det tværfaglige kræftuddannelsesprogram, der blev udviklet gennem det afsluttede "INTERACT-EUROPE"-projekt, lancering af den digitale infrastruktur, der støtter det europæiske kræftbilleddannelsesinitiativ, og 12 nye projekter, der har til formål at bekæmpe kræft. I 2023 offentliggjorde Kommissionen også landespecifikke kræftprofiler som en del af det europæiske register over uligheder på kræftområdet. De foranstaltninger, der blev gennemført på sundhedsområdet, omfattede også indkaldelsen vedrørende kræftmissionen 2023 under Horisont Europa. Der blev her indgivet 103 støtteberettigede forslag, og der blev undertegnet 13 tilskudsaftaler.

Et nyt skub i det europæiske demokrati

Demokrati handler om vores individuelle ret til at blive hørt. Men demokrati er også vores fælles ansvar. Hver ny generation er ansvarlig for at holde vores demokrati sundt. For at gøre det mere repræsentativt og inkluderende. For at beskytte det mod interne og eksterne trusler.

Ursula von der Leyen

Formand for Europa-Kommissionen

Fremme af EU's rettigheder og værdier

I 2023 stod demokratiet i Den Europæiske Union over for en række udfordringer, f.eks. voksende ekstremisme, indblanding i valg, spredning af manipulerende oplysninger og trusler mod journalister. Stillet over for dette i 2023 støttede EU demokratiet på forskellige måder, bl.a. ved at nå frem til enighed om den europæiske forordning om mediefrihed og vedtage pakken om forsvar af demokratiet i december 2023. I denne pakke understreger Kommissionen, at demokrati støttes under forskellige EU-programmer, herunder Erasmus+, Det Europæiske Solidaritetskorps, Horisont Europa, et digitalt Europa og et kreativt Europa på områderne for støtte til valg, foranstaltninger vedrørende medier og desinformation og styrkelse af civilsamfundets råderum. Programmerne vedrørende førtiltrædelsesbistand, fondene under samhørighedspolitikken og instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa yder støtte til inddragelse af civilsamfundet, foranstaltninger vedrørende medier og desinformation og valgstøtte både i og uden for Europa ( 18 ).

Som opfølgning på konferencen om Europas fremtid gennemførte Kommissionen i 2023 platformene for borgerengagement, hvor de tre europæiske borgerpaneler fremlagde forslag, som Kommissionen accepterede om madspild, virtuel verden og læringsmobilitet.

Over EU-budgettet er der afsat mere end 1,1 mia. EUR i perioden 2021-2027, heraf 214 mio. EUR i 2023, til programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier, med det formål at fremme EU's rettigheder og værdier. Dette program støtter en bred vifte af organisationer, der fremmer og beskytter EU's værdier og rettigheder, øger bevidstheden om rettigheder, værdier, principper kultur, historie, love og politikker, øger kapaciteten og fremmer grænseoverskridende samarbejde og gensidig viden, forståelse og tillid. Det støtter også uddannelse og kapacitetsopbygning samt samarbejde mellem venskabsbyer og udveksling af god praksis mellem medlemsstaternes myndigheder og organer. Det forventes, at projekterne for 2021-2023 vil nå ud til 31,4 millioner mennesker. Alene i 2023 havde 262 projekter til en samlet værdi af 150,4 mio. EUR til formål at fremme ligestilling.

Programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier styrkede aktivt medborgerskab på EU-plan til støtte for det europæiske borgerinitiativ med 2 mio. EUR i 2023. Initiativet registrerede sit forslag nr. 100 i 2023 med titlen "Forbindelse af alle Europas hovedstæder og folk ved hjælp af et net af højhastighedstog". Via indkøbskontrakter blev der under programmet også afholdt workshopper om offentlige kampagner til bekæmpelse af hadefuld tale og hadforbrydelser, gensidig læring og udveksling af god praksis vedrørende ligestilling mellem kønnene, et arrangement om 30 års borgerrettigheder og en række Eurobarometerundersøgelser.

Støtte til unge europæeres deltagelse i civilsamfundet og det demokratiske liv

En af de vigtigste konklusioner af det europæiske ungdomsår 2022 var, at unge har stor interesse for samfundet og ønsker at blive involveret. I andet kvartal 2023 indledte Kommissionen arbejdet med en meddelelse med en række foranstaltninger, der fokuserer på, hvordan Kommissionen kan give de unge mulighed for at udtale sig om de beslutninger, der påvirker dem. Den 10. cyklus af EU's ungdomsdialog, som er den største deltagelsesproces for unge i EU, blev indledt i juli 2023.

I 2023 blev budgettet til aktiviteter i forbindelse med unges deltagelse forstærket, og mere end 18 400 unge deltog i aktiviteterne. Kommissionen forberedte den europæiske ungdomsuge 2024, som fandt sted fra 12.-19. april 2024 og fokuserede på at fremme aktivt medborgerskab og demokratisk deltagelse blandt unge.

Håndtering af cybersikkerhedsudfordringer, desinformation og sikring af EU-valget i 2024

I november 2023 organiserede Europa-Kommissionen sammen med Europa-Parlamentet og Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed en cybersikkerhedsøvelse som led i en række foranstaltninger, der gennemføres af EU for at sikre frie og retfærdige valg i juni 2024. Øvelsen, som også omfattede repræsentanter fra nationale valgmyndigheder og cybersikkerhedsmyndigheder, gjorde det muligt for deltagerne at udveksle erfaringer og bedste praksis, samtidig med at de forbedrede deres kapacitet til at reagere på cybersikkerhedshændelser.

Som led i forberedelserne til EU-valget i 2024 støttede Kommissionen samarbejdsgruppen for net- og informationssystemer ( 19 ) med henblik på at opdatere gruppens kompendium om cybersikkerhed og modstandsdygtighed i forbindelse med valg. Denne opdatering (offentliggjort i marts 2024) var absolut nødvendig på grund af den hurtige udvikling af cybersikkerhedsrisici og trusler mod valgenes integritet, som omfatter udviklingen inden for deep fake-materiale, der skabes ved hjælp af kunstig intelligens, "hacktivists for hire" samt cyberangreb og trusler, der støttes af fjendtlige aktører i en ustabil geopolitisk kontekst.

Hertil kommer, at Det Europæiske Observationscenter for Digitale Medier og dets knudepunkter blev oprettet i 2023 for at styrke afsløringen og analysen af desinformationskampagner. Safer Internet-centre tilbød rådgivnings- og indberetningstjenester til unge brugere i hele EU, herunder indberetning af onlinemateriale, der mistænkes for at vise seksuelt misbrug af børn, fra offentligheden, så materialet kunne fjernes. Dette supplerer EU's forordning om digitale tjenester fra 2022, som har til formål at skabe et sikrere digitalt rum, hvor brugernes grundlæggende rettigheder beskyttes, og at skabe lige vilkår for virksomhederne.

3. Horisontale politiske prioriteter i EU-budgettet

Dette afsnit indeholder oplysninger om finansieringen af initiativer vedrørende klima, biodiversitet, ligestilling mellem kønnene og mål for bæredygtig udvikling, som fastsat i punkt 16, litra d)-g), i den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020. Der gives også oplysninger om EU-budgettets bidrag til Kommissionens prioritet om at fremme den digitale omstilling.

Grøn budgettering

Kommissionen anvender grøn budgettering som et instrument til at øge gennemsigtigheden i EU-budgettet med hensyn til finansiering til støtte for klima- og miljømål i overensstemmelse med Parisaftalen og den europæiske grønne pagt. I marts 2022 forpligtede Kommissionen sig til at fortsætte sit arbejde med grøn budgettering sammen med det franske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union og flere medlemsstater.

Kommissionen har fastsat den grønne omstilling som en af sine vigtigste prioriteter for 2019-2024, som det fremgår af kommissionsformand Ursula von der Leyens politiske retningslinjer. Den europæiske grønne pagt, der blev vedtaget i 2019, bekræfter denne ambition. I overensstemmelse med den grønne pagt foreskriver forordningen om den europæiske klimalov, der blev vedtaget i 2021, specifikt, at EU bør blive klimaneutral senest i 2050, og fastsætter et mellemliggende mål om at reducere nettodrivhusgasemissionerne med mindst 55 % i forhold til 1990-niveauet senest i 2030. Kommissionen har desuden foreslået en reduktion på mindst 90 % inden 2040.

For at understrege sit engagement i klima- og miljømålene har EU fastsat kvantitative mål for sin flerårige finansielle ramme for 2021-2027 og finansieringen af NextGenerationEU. EU har navnlig forpligtet sig til at afsætte mindst 30 % af sin flerårige finansielle ramme og NextGenerationEU-budgettet til klimarelevante udgifter og 7,5 % af det årlige budget for 2024 og 10 % af det årlige budget for 2026 og 2027 til beskyttelse og forbedring af biodiversiteten.

EU's grønne budget er centreret om fire områder: klimatilpasning, modvirkning af klimaændringer, biodiversitet og ren luft. Det omfatter også en stærk komponent om "ikke at gøre (væsentlig) skade", som dækker både klima- og miljømål. Alle aktiviteter skal overholde dette princip i overensstemmelse med den relevante lovgivning.

Forventet grønt bidrag (budgetmæssige forpligtelser)i perioden 2021-2027 (mio. EUR) ( 20 )

Kilde: Europa-Kommissionen.

De foreliggende data for perioden 2021-2027 viser, at EU-budgettet er på vej til at nå sit 30 %-mål for klimamainstreaming på grund af de gode resultater af genopretnings- og resiliensfaciliteten og REPowerEU-initiativet, som også bidrager til at sikre ren luft. Alle de data, der anvendes i denne rapport, er baseret på de forventede forpligtelsesbevillinger.

For så vidt angår biodiversitetsmainstreaming er fremskrivningen for 2024 tæt på målet, men det vil blive vanskeligere at nå 2026- og 2027-målene. Se det specifikke afsnit om biodiversitet nedenfor for flere oplysninger.

Det skal bemærkes, at andre fonde, der forvaltes af Kommissionen, også bidrager til den grønne budgetprioritet, selv om de ikke er en del af den flerårige finansielle ramme. Det gælder f.eks. Innovationsfonden, Moderniseringsfonden og den kommende Sociale Klimafond. Disse fondes indtægter kommer fra EU's emissionshandelssystem.

Ovennævnte beløb beregnes på grundlag af forpligtelsesbevillinger som vist nedenfor.

•For så vidt angår direkte forvaltning udarbejdes estimater af hver tjeneste på grundlag af de senest opdaterede data, der er til rådighed (herunder data fra det finansielle system til klimamainstreaming alene). Til fremtidige estimater anvendes arbejdsprogrammer, sektormål og historiske værdier.

•For så vidt angår delt forvaltning præsenteres tidligere og fremtidige tal på grundlag af de programmer og strategiske planer for den fælles landbrugspolitik, der er aftalt med medlemsstaterne, og som ajourføres i henhold til årsrapporterne.

•For så vidt angår indirekte forvaltning er tallene baseret på de eksisterende mål og aftaler med gennemførelsespartnerne sammen med deres årsrapporter.

•Tidligere udgifter korrigeres hvert år efter en kvalitetskontrol foretaget af de forskellige tjenestegrene for at afspejle de yderligere oplysninger, der er modtaget om det udvalgte projekt.

Fokus på resultater ( 21 ) 

Fokus på resultater er afgørende for grønne budgetforanstaltninger og EU-budgettet generelt. Resultaterne af de tilgængelige indikatorer kan anvendes til at opnå mere målrettede udgifter og til at forbedre styringen af EU-budgettet. Det kan også gøre den grønne omstilling mere effektiv ved at forbedre ansvarligheden. Sidstnævnte har også stor betydning i betragtning af behovet for at bidrage til flere internationale forpligtelser.

Fokus på energieffektivitet, emissionsreduktion og udbredelse af vedvarende energi er afgørende for at nå EU's mål om klimaneutralitet og nå 2030-målene. Ovenstående resultater viser, at medlemsstaterne diversificerer deres energimiks og gradvist mindsker deres afhængighed af fossile brændstoffer og dermed sænker energiomkostningerne. Dette resulterer også i et fald i udledningen af drivhusgasser, hvilket bidrager til at bekæmpe klimaændringerne, og af luftforurenende stoffer.

Måling af den faktiske virkning af NextGenerationEU-investeringer

I december 2023 fremlagde Kommissionen den første rapport om virkningerne af de grønne NextGenerationEU-obligationer på FN's klimakonference (COP28) i Dubai. Denne rapport er et resultat af den grundlæggende gennemsigtig, som giver os mulighed for at måle de konkrete klimavirkninger af de investeringer, der finansieres af de grønne NextGenerationEU-obligationer.

Rapporten bygger på EU's solide ramme for grønne obligationer og er baseret på detaljerede analyser af milepælene og målene for investeringer, der finansieres af grønne obligationer under genopretnings- og resiliensfaciliteten, med henblik på at danne grundlag for beregningen af deres klimapåvirkning og gøre det muligt at måle fremskridt på vejen mod en bæredygtig fremtid og sikre en direkte forbindelse mellem finansiering og klimapåvirkning.

Analysen viser, at investeringerne i grønne NextGenerationEU-obligationer efter fuld gennemførelse har potentiale til at undgå drivhusgasemissioner svarende til i alt 44 mio. ton CO2-ækvivalenter pr. år, dvs. 1,2 % af EU's samlede emissioner i 2022. Dette tal repræsenterer ca. 57 % af de investeringer, der finansieres af grønne obligationer, og efterfølgende analyser og rapporter vil således give et endnu klarere billede af den reelle klimapåvirkning. Selv om virkningen af de udgifter, der i øjeblikket afholdes, naturligvis er lavere i de indledende projektfaser, anslås det i rapporten, at der er tale om en reduktion svarende til 224 143 ton CO2 årligt. Det tal vil stige hurtigt, når gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten fremskyndes.

Klassificeringssystem

I år indeholder flere nøgleprogrammer en analyse af deres tilpasning til EU-klassificeringssystemet for bæredygtige aktiviteter i deres redegørelse for programresultater (bilag 4 til denne rapport). Denne tilføjelse udgør et centralt udgangspunkt for fremtidige analyser af, hvordan EU's udgifter bidrager til en grønnere fremtid ( 22 ). 

Analysen af tilpasningen til klassificeringssystemet i genopretnings- og resiliensfaciliteten er tidligere blevet beskrevet i forbindelse med rapporteringen vedrørende grønne NextGenerationEU-obligationer. Omfanget af redegørelsen for programresultater er i år udvidet til at omfatte andre kritiske programmer. Denne tilgang giver et mere omfattende overblik over EU's fokus på bæredygtig finansiering på tværs af dets forskellige initiativer.

Klimamainstreaming

Resultater

Hvor store er udgifterne?

Klimabidrag i perioden 2021-2027 (mio. EUR)

Kilde: Europa-Kommissionen.

I perioden 2021-2027 forventes EU-budgettet – herunder NextGenerationEU – at bidrage med 658 mia. EUR til klimaudgifter. Det svarer til 34,3 % af budgetrammen og overstiger dermed det oprindelige mål på 30 %.

Planlagte udgifter i EU-budgettet 2021-2027 i absolutte beløb og anslået procentdel af hver programramme

Horisont Europa, InvestEU-fonden, CEF – Connecting Europe-faciliteten, herunder militær mobilitet, Regionalpolitik – Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden, CAP – den fælles landbrugspolitik, EHFAF – Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond, JTM – mekanismen for retfærdig omstilling, NDICI – instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa, IPA III – instrumentet til førtiltrædelsesbistand.

Kilde: Europa-Kommissionen.

På grundlag af de foreliggende oplysninger er EU-budgettet på vej til at opfylde både det overordnede mål på 30 % og dets sektorspecifikke mål for udgifter, der bidrager til klimaet. Redegørelserne for programresultater (bilag 4 til denne rapport) omfatter et særligt afsnit, der beskriver hvert programs anslåede klimabidrag og de foranstaltninger, der er truffet for at sikre korrekt finansiering af denne prioritet.

Ud fra den procentdel af klimaudgifterne pr. program, der beregnes for budgetforpligtelser, kan der foretages et skøn over de klimarelaterede udgifter på betalingsniveau, som ligger på 33,9 %. På dette grundlag kan medlemsstater, der bidrager til EU-budgettet, beregne deres andel af det grønne budgetbidrag til EU-budgettet. Dette skøn omfatter ikke genopretnings- og resiliensfaciliteten, da den finansieres af obligationer og ikke af medlemsstaternes bidrag. I overensstemmelse med de sektorspecifikke bestemmelser vil Ukrainefaciliteten og faciliteten for Vestbalkan bidrage til klima- og biodiversitetsmainstreaming. Bidragene vil blive indberettet fra den næste rapporteringscyklus, når der foreligger oplysninger.

Biodiversitetsmainstreaming

Resultater

Hvor store er udgifterne?

Biodiversitetsbidrag i perioden 2021-2027 (mio. EUR)

Kilde: Europa-Kommissionen.

For perioden 2021-2027 afsættes der 112 mia. EUR, dvs. 6 % af den flerårige finansielle ramme, under EU-budgettet til bekæmpelse af tab af biodiversitet. Selv om fremskrivningen for 2024 ligger tæt på målet på 7,5 %, vil det være vanskeligt at nå 10 %-målene for 2026 og 2027. Kommissionen arbejder på yderligere at øge finansieringen på dette område med hjælp fra alle interessenter, således som den allerede har gjort for programmer for direkte forvaltning som f.eks. Horisont Europa og instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde. Med hensyn til foranstaltninger udadtil bekræfter Kommissionens skøn f.eks., at EU-budgettet er på vej til at fordoble sin finansiering til lande uden for EU sammenlignet med den flerårige finansielle ramme for 2014-2020.

Sammenligning af biodiversitetsbidrag i perioderne 2014-2020 og 2021-2027 (mio. EUR) ( 23 )

SPACE – rumprogrammet –HorisontEU – Horisont Europa, EFRU+SF – Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden,

CAP – den fælles landbrugspolitik, LIFE-programmet, EHFAF – Den Europæiske Hav- og Akvakulturfond, NDICI – instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde.
Kilde: Europa-Kommissionen.

Det skal bemærkes, at den fælles landbrugspolitiks metode for perioden 2023-2027 har en højere detaljeringsgrad og et højere ambitionsniveau sammenlignet med den metode, der blev anvendt i 2014-2022, hvilket giver mulighed for mere præcise og konservative skøn i forhold til tidligere. Med virkning fra budgetforslaget for 2024 anslår Kommissionen den fælles landbrugspolitiks bidrag til biodiversiteten ved hjælp af EU-koefficienter (100 %, 40 % og 0 %) og vægtningsfaktorer (100 %, 70 % og 50 %) med henblik på at afspejle de enkelte interventionstypers differentierede bidrag til biodiversitetsmålet. I betragtning af udformningen af den fælles landbrugspolitik og fondene under samhørighedspolitikken – og den finansielle programmering af de to programmer – er det ikke muligt at styre ressourcerne i bestemte år.

I overensstemmelse med de sektorspecifikke bestemmelser vil Ukrainefaciliteten og faciliteten for Vestbalkan bidrage til klima- og biodiversitetsmainstreaming. Bidragene vil blive indberettet fra den næste rapporteringscyklus, når der foreligger oplysninger.

Ren luft

Resultater

Hvor store er udgifterne?

Bidrag til ren luft i perioden 2021-2027 (mio. EUR)

Kilde: Europa-Kommissionen.

For perioden 2021-2027 afsættes der 186 mia. EUR, dvs. 9,7 % af den flerårige finansielle ramme, til prioriteter for ren luft under EU-budgettet – herunder NextGenerationEU. 

EU har i årtier arbejdet på at opnå ren luft på et niveau, der minimerer sundhedsrisici og miljøskader. Takket være strengere regler om emissioner og integration af prioriteterne for ren luft i forskellige politikker er luftkvaliteten påviseligt blevet bedre i hele EU. Denne succes er et resultat af en samarbejdsindsats på alle niveauer – EU, nationalt, regionalt og lokalt. EU-finansieringen har også været afgørende, idet den direkte har støttet projekter inden for ren luft og integreret målene for ren luft i andre investeringer, f.eks. udvikling af infrastruktur.

For at sikre fortsatte fremskridt overvåger EU, hvordan dets finansiering bidrager til medlemsstaternes mål for ren luft. Denne overvågning tjener et dobbelt formål: Den bidrager til at vurdere effektiviteten af de nuværende finansieringsprogrammer med hensyn til at støtte politikker for ren luft og danner grundlag for fremtidig tildeling af finansiering. I udgiftsberegningerne tages der nu hensyn til det nye retsgrundlag for den fælles landbrugspolitik og indførelsen af REPowerEU.

Integration af ligestillingsprincippet

Kommissionen fastlagde ligestilling mellem kønnene som et tværgående mål for alle politikområder. Kommissionens mangeårige engagement i ligestilling mellem kønnene fik nyt momentum med vedtagelsen af strategien for ligestilling mellem kønnene 2020-2025, som er et resultat af Kommissionens målrettede indsats for at opnå en Union med lige muligheder. Strategien fastsætter politiske mål og initiativer med henblik på at opnå betydelige fremskridt hen imod et Europa med ligestilling mellem kønnene inden 2025.

Siden begyndelsen af covid-19-pandemien har Kommissionen gjort en afgørende indsats for at udvikle et omfattende sæt initiativer, der omfatter både indledende foranstaltninger og strukturelle foranstaltninger inden for rammerne af NextGenerationEU og den styrkede flerårige finansielle ramme. Den deraf følgende politiske reaktion fokuserer på en retfærdig og inklusiv genopretning. Den sikrer, at ligestilling er kernen i genopretningen, og den har til formål at afbøde de uforholdsmæssige konsekvenser, som krisen har haft på mange sårbare grupper i samfundet, uanset køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

Resultater

Hvor store er udgifterne?

I overensstemmelse med strategien for ligestilling mellem kønnene 2020-2025 tilvejebringer NextGenerationEU og den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 en bred vifte af EU-finansierings- og budgetgarantiinstrumenter til støtte for initiativer til fremme af kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og balance mellem arbejdsliv og privatliv, investering i plejefaciliteter, støtte til kvindelige iværksættere, bekæmpelse af kønsopdeling i visse erhverv og håndtering af den skæve repræsentation af piger og drenge i visse uddannelsessektorer. Der ydes også øremærkede midler til projekter, der støtter civilsamfundsorganisationer og offentlige institutioner, som gennemfører specifikke initiativer, herunder forebyggelse og bekæmpelse af kønsbaseret vold.

Kommissionen har udviklet sin metode til at måle udgifterne til ligestilling mellem kønnene på programniveau i den flerårige finansielle ramme for 2021-2027. Som led i disse bestræbelser har Kommissionen nydt godt af frugtbare udvekslinger med Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder og af et konstruktivt engagement med Den Europæiske Revisionsret i forbindelse med dens særberetning om integration af kønsaspektet i EU-budgettet, som blev offentliggjort i maj 2021.

Metoden blev anvendt for første gang på tværs af alle udgiftsprogrammer for regnskabsåret 2021 i forbindelse med budgetforslaget for 2023. Dette var forud for forpligtelserne i henhold til den interinstitutionelle aftale, der ledsager den flerårige finansielle ramme for 2021-2027, hvad angår både tidsplan og anvendelsesområde. For regnskabsårene 2022 og 2023 blev metoden anvendt uden ændringer. I år er overvågningen af kønsrelaterede udgifter blevet styrket, idet de kønsopdelte data, der er tilgængelige pr. program, er medtaget i redegørelserne for programresultater (bilag 4 til denne rapport).

Resultaterne af metoden til måling af udgifter til ligestilling mellem kønnene afspejler de fortsatte bestræbelser på at styrke integrationen af kønsaspektet i EU-budgettet. I overensstemmelse med metoden kan et program opnå en eller flere scorer for køn baseret på de mål, der forfølges med dets respektive interventioner. Det samlede EU-budget, der er baseret på aggregeringen af de interventioner i 2023, der opfylder kriterierne for hver score, er blevet fordelt som følger:

•Score 2: Interventioner, hvis hovedformål er at forbedre ligestillingen mellem kønnene, tegnede sig for 2 % af det gennemførte budget i 2023 og indgik i 13 programmer.

•Score 1: Interventioner, der har ligestilling mellem kønnene som et vigtigt og bevidst mål (men ikke som hovedformålet med interventionen), tegnede sig for 9 % af det gennemførte budget i 2023 og indgik i 16 programmer.

•Score 0*: Interventioner, der har potentiale til at bidrage til ligestilling mellem kønnene, tegnede sig for 20 % af det gennemførte budget i 2023 og indgik i 30 programmer.

•Score 0: Interventioner, der ikke har nogen væsentlig indvirkning på ligestilling mellem kønnene, tegnede sig for 69 % af det gennemførte budget i 2023 og indgik i 29 programmer.

I 2023 bidrog 11 % af EU's budget konkret til fremme af ligestilling mellem kønnene (score 2 og 1), mens 20 % har potentiale til at bidrage (score 0*) til dette mål. På den anden side kan 69 % af EU's budget anses for ikke at have en (væsentlig) indvirkning på fremme af ligestilling mellem kønnene på grundlag af de foreliggende oplysninger.

Resultaterne for 2023 afspejler de fremskridt, der er gjort med forskellige programmer med hensyn til både gennemførelse og rapporteringskapacitet, hvilket gør det muligt at registrere EU-budgettets bidrag til ligestilling mellem kønnene på et mere detaljeret niveau. Et vigtigt eksempel er genopretnings- og resiliensfaciliteten. Efter at Kommissionen har markeret foranstaltninger under genopretnings- og resiliensfaciliteten, som har fokus på ligestilling mellem kønnene, er EU's budgetforpligtelser for denne facilitet fra 2021 til 2023 blevet tildelt scorer på 2, 1 og 0 i stedet for den tidligere 0*-score.

I 2023 er de samlede EU-budgetudgifter til projekter, der opnår scorer på 2 og 1 for kønsaspektet, steget betydeligt sammenlignet med de beløb, der blev indberettet for 2021 og 2022 i de foregående år.

Bidrag til kønsscoren 1 og 2 for 2021, 2022 og 2023 (mio. EUR) (*)

(*) Baseret af de beløb, der blev rapporteret i den årlige forvaltningsrapport for regnskabsårene 2021, 2002 og 2023.

Kilde: Europa-Kommissionen.

Med hensyn til udgifternes andel af hver score for kønsaspektet er det vigtigt at fremhæve virkningen af revisionen af genopretnings- og resiliensfacilitetens planer for REPowerEU-kapitlet i 2023. Med undtagelse af de foranstaltninger, der er gennemført for at tackle energikrisen med REPowerEU-kapitlerne i genopretnings- og resiliensfaciliteten, vil andelen af gennemførte budgetforpligtelser vise en stigning fra 2,1 % til 2,5 % for score 2 og en stigning fra 9,1 % til 11,9 % for score 1. I figuren nedenfor klassificeres programmerne på grundlag af den højeste score, de får, selv om kun en del af programrammen bidrager.

Antal programmer med interventioner for ligestilling mellem kønnene (klassificeret efter deres højeste score)

Kilde: Europa-Kommissionen.

Genopretnings- og resiliensfaciliteten

Under genopretnings- og resiliensfaciliteten ( 24 ), indeholder de 27 vedtagne planer 136 foranstaltninger med fokus på ligestilling mellem kønnene. De investeringer, der fuldt ud vedrører ligestilling mellem kønnene, omfatter f.eks. den nationale udrulning af "tidlig støtte" til socialt dårligt stillede gravide kvinder i Østrig, incitamenter til fremme af iværksætteri blandt kvinder i Italien, oprettelse af en støttelinje for kvinder i landdistrikter og byområder og udarbejdelse af en national plan til bekæmpelse af kønsbaseret vold i Spanien. Investeringer, der bidrager direkte eller indirekte til ligestilling mellem kønnene, omfatter forbedring af arbejdsvilkårene for erhverv, der traditionelt udføres af kvinder (f.eks. operationalisering af arbejdssedler til husarbejdere i Rumænien), investeringer til styrkelse/omskoling af dårligt stillede grupper, herunder piger og kvinder (f.eks. programmet "Solas Recovery Skills Response" i Irland og finansieringsaktiviteter for at øge kvinders engagement og øge deres bevidsthed om karrieremuligheder inden for informations- og kommunikationsteknologi i Letland), og investeringer, der har til formål at forbedre leveringen af pleje til ældre og personer med handicap, en opgave, der ofte varetages af kvinder i husstanden (f.eks. forbedring af hjemmeplejen i Grækenland).

Disse vigtige investeringer suppleres af strukturreformer, der støttes af instrumentet for teknisk støtte, som vil have en betydelig indvirkning på ligestillingen mellem kønnene. Disse omfatter reformer, der har til formål at fjerne den kønsbestemte lønforskel i Estland, bekæmpe uligheder mellem kønnene i Portugal, sikre bedre regulering af erhvervet som sygeplejeassistenter i Sverige og forbedre prænatal og neonatal sundhedsscreening i Bulgarien. Kombinationen af investeringer og reformer er en af de vigtigste nyheder i genopretnings- og resiliensfaciliteten. Samspillet mellem kønsrelaterede investeringer og reformer vil sikre, at udgifterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten får større indvirkning.

Kønsopdelte data

I år er redegørelserne for programresultater (bilag 4 til denne rapport), som indeholder detaljerede resultatoplysninger på programniveau, blevet forbedret, så de nu omfatter de relevante kønsopdelte oplysninger, der er tilgængelige for hvert program. Dette omfatter en bred vifte af kønsopdelte data, der har til formål at forbedre overvågningen af programmets resultater med hensyn til ligestilling mellem kønnene. For nogle programmer, navnlig programmer under delt og indirekte forvaltning, er tilgængeligheden af kønsopdelte data begrænset af programforordningerne og gennemførelsesaftalerne.

Med henblik på den flerårige finansielle ramme for perioden efter 2027 er medlovgiverne blevet enige om, at der i finansforordningen skal medtages et krav om, at alle data, der indsamles i forbindelse med resultatindikatorerne for de finansielle programmer, skal opdeles efter køn, hvor det er relevant. Dette er et vigtigt skridt i retning af at forbedre overvågningen af ligestilling mellem kønnene i EU's programmer og supplerer de ajourførte retningslinjer for bedre regulering, som vil sikre, at der i fremtidige forudgående konsekvensanalyser af alle relevante udgiftsprogrammer allerede fra starten tages behørigt hensyn til virkningerne for ligestilling mellem kønnene.

Digital sporing

Den digitale omstilling er en af Kommissionens vigtigste politiske prioriteter som identificeret i flere strategiske dokumenter og i genopretnings- og resiliensfaciliteten, også fordi den er en nødvendig bidragyder til det, der betegnes "åben strategisk autonomi". Den digitale omstilling indebærer en evolutionær og transformativ proces, hvor EU søger at opnå globalt lederskab på det digitale område på en retfærdig og demokratisk måde. Den er en vigtig drivkraft for EU's velstand, økonomiske genopretning og modstandsdygtighed og en afgørende katalysator for innovative løsninger til håndtering af globale udfordringer.

Den 9. marts 2021 fremlagde Kommissionen sin vision for EU's digitale omstilling inden 2030 med et digitalt kompas for EU's digitale årti, der udvikler sig omkring fire digitale dimensioner:

•færdigheder

•sikre og bæredygtige digitale infrastrukturer

•digital omstilling af erhvervslivet

•digitalisering af offentlige tjenester.

Den 14. december 2022 vedtog medlovgiverne politikprogrammet for det digitale årti, som tager udgangspunkt i det digitale kompas og dets vision, fastsætter kvantitative EU-mål for de fire hovedpunkter, der skal nås inden 2030, og etablerer en samarbejdsmekanisme med medlemsstaterne for at gøre fremskridt hen imod disse mål.

Resultater

Hvor store er udgifterne?

Statusopgørelsen 2024 over EU's udgiftsprogrammer blev gennemført med henblik på gennemførelsen af EU-budgettet for 2021-2027 i årene 2021-2023. Resultaterne af statusopgørelsen viser, at EU-budgettet, herunder NextGenerationEU, kanaliserer betydelige bidrag til alle nøgledimensionerne i den digitale omstilling.

Denne statusopgørelse er et afgørende skridt i retning af en dedikeret sporingsmetode for digitale udgifter. Kommissionens ambition er at bygge videre på resultaterne af statusopgørelsen vedrørende EU-budgettets konkrete bidrag til den digitale omstilling for at udvikle en fuldt udbygget, robust metode, der skal anvendes konsekvent på tværs af alle programmer, og yde et solidt samlet bidrag fra EU-budgettet til den digitale omstilling. Denne indsats fortsættes i år, og den har givet en række resultater, som viser, hvilke områder midlerne er afsat til. Da ikke alle programmer kan anvende den foreslåede metode, viser resultaterne endnu ikke det fulde billede.

På grundlag af resultaterne af statusopgørelsen blev der afsat 205,5 mia. EUR af EU-budgettet (herunder NextGenerationEU) til den digitale omstilling fra 2021 til 2023, hvilket svarer til næsten 17,5 % af det samlede EU-budget ( 29 ). En vigtig del af dette var bidrag fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, som i samme periode bidrog med 24 % af dens samlede budget til den digitale omstilling.

EU-budgetprogrammernes anslåede bidrag til den digitale omstilling 2021-2023 (kumulativt) (*)

(*) Herunder NextGenerationEU, i mia. EUR.
Af hensyn til overskueligheden er skalaen brudt, da genopretnings- og resiliensfaciliteten yder over ti gange højere støtte til den digitale omstilling end det næstmest bidragende program.

De anvendte forkortelser står for: RRF – genopretnings- og resiliensfaciliteten, HORISONTEU – Horisont Europa, NDICI – instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa, DIGITALEU – programmet for et digitalt Europa, ESF PLUS – Den Europæiske Socialfond Plus, JTM – mekanismen for retfærdig omstilling, SPACE – EU's rumprogram, CEF – Connecting Europe-faciliteten, IPA III – instrumentet til førtiltrædelsesbistand III, IBMF – Fonden for Integreret Grænseforvaltning, ISF – Fonden for Intern Sikkerhed, CREATIVEEU – programmet Et Kreativt Europa, CAP – den fælles landbrugspolitik, EHFAF – Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond, SIKKER KONNEKTIVITET – EU's program for sikker konnektivitet, TSI – instrumentet for teknisk støtte, ESC – Det Europæiske Solidaritetskorps, OLT – afgørelse om oversøisk associering, herunder Grønland, RIGHTS – programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier, TCC – det tyrkisk-cypriotiske samfund.

Kilde: Europa-Kommissionen, baseret på statusopgørelsen for 2024.

Næsten alle programmer, der er omfattet af EU-budgettet, bidrager til den digitale omstilling. Begrænsninger i datatilgængeligheden gjorde det imidlertid kun muligt at spore digitalt relevante udgifter for perioden 2021-2023 for 30 udgiftsprogrammer (ud af 48 med gennemført EU-budget i 2023). De omfatter programmer, der sandsynligvis vil yde betydelige bidrag, navnlig Den Europæiske Forsvarsfond og EU's program for sikker konnektivitet. Nogle programmers digitale bidrag vil desuden sandsynligvis blive stærkt undervurderet på nuværende tidspunkt: Det gælder f.eks. den fælles landbrugspolitik og InvestEU.

Med hensyn til tematisk koncentration støtter EU-budgettet primært myndigheder og offentlige organer i digitaliseringen af nøglesektorer, navnlig sundhedssystemer og transport. Der gøres også en betydelig indsats for at støtte digitaliseringen af virksomheder, bidrage til erhvervelsen af digitale færdigheder (avancerede og grundlæggende) og støtte forskning og innovation sammen med centrale avancerede digitale infrastrukturer og teknologier (f.eks. kvantedatabehandling, kunstig intelligens og cloud- og edgecomputing). Yderligere oplysninger findes i næste afsnit.

For programmer med delt forvaltning og genopretnings- og resiliensfaciliteten kan det digitale bidrag beregnes for hele programmets gennemførelsesperiode, dvs. ikke for det enkelte år. Det beløb, der anføres for hvert år, fås ved at sammenligne det samlede digitale bidrag for hele gennemførelsesperioden med den andel af programrammen, der er indgået forpligtelser for det pågældende år.

Anslåede bidrag til den digitale omstilling efter centrale digitale dimensioner (2021-2023) (*)

(*) Herunder NextGenerationEU, i mia. EUR.

Programmerne for foranstaltninger udadtil og den fælles landbrugspolitik kunne ikke tages i betragtning på grund af metodologiske begrænsninger.

Kilde: Europa-Kommissionen, baseret på statusopgørelsen 2024.

Digitalisering af virksomheder og offentlige tjenester

Resultatet af statusopgørelsen 2024 viser, at EU-budgettet (herunder NextGenerationEU) yder et væsentligt bidrag til digitaliseringen af den private og den offentlige sektor. I Kommissionens skøn for 2021-2023 anslås støtten fra EU-budgettet til e-forvaltning (herunder digitalisering af sundheds- og retssystemer eller af transport- og energinet) til 55,8 mia. EUR og støtten til digitalisering af virksomheder til 36,1 mia. EUR. Genopretnings- og resiliensfaciliteten samt Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden er vigtige bidragydere til disse investeringer. I 2021-2023 blev 9 % af de planlagte EU-beløb fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden anvendt til at finansiere interventioner, der fremmer den digitale omstilling, navnlig til støtte for små og mellemstore virksomheder og offentlige tjenester.

Anslåede bidrag fra EU-budgettet til digitalisering af offentlige tjenester (2021-2023) (*)

(*) Herunder NextGenerationEU.

Disse beløb er beregnet i forbindelse med den første statusopgørelse for 2021-2023 og omfatter ikke programmerne for foranstaltninger udadtil og den fælles landbrugspolitik på grund af metodologiske begrænsninger.

Kilde: Europa-Kommissionen, baseret på statusopgørelsen 2024.

Støtte til udvikling og udbredelse af digitale teknologier og digital forskning

Ifølge skønnene bidrog EU fra 2021 til 2023 med 29,6 mia. EUR til investeringer i digital kapacitet og udbredelse af avancerede teknologier og med 26,9 mia. EUR til forskning, herunder med 14 mia. EUR fra Horisont Europa. De vigtigste bidragende programmer er genopretnings- og resiliensfaciliteten, Horisont Europa, rumprogrammet, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, mekanismen for retfærdig omstilling og programmet for et digitalt Europa.

Investering i digitale færdigheder

I 2021-2023 ydede EU-budgettet, herunder NextGenerationEU, også et betydeligt bidrag til både grundlæggende og avancerede digitale færdigheder, der anslås til 26,8 mia. EUR. De vigtigste bidragende programmer er genopretnings- og resiliensfaciliteten (23,7 mia. EUR) og Den Europæiske Socialfond Plus (2,3 mia. EUR). En anden vigtig bidragyder var Erasmus+.

Fremme af digital konnektivitet

EU-budgettet, herunder NextGenerationEU, bidrager til at fremme digital konnektivitet, hvilket vil give alle borgere og virksomheder nye muligheder for at drage fuld fordel af det digitale indre marked og fremskynde økonomisk vækst. De beløb, der er afsat til konnektivitet, herunder investeringer i bredbåndsnet med meget høj kapacitet og 5G-netdækning, anslås at være nået op på 14,8 mia. EUR i perioden 2021-2023. De vigtigste bidragende programmer er genopretnings- og resiliensfaciliteten (med 13,6 mia. EUR), fondene under samhørighedspolitikken (764,2 mio. EUR) og Connecting Europe-faciliteten.

Den fælles landbrugspolitik spiller også en vigtig rolle med hensyn til at forbedre bredbåndsadgangen i landdistrikterne ved at støtte bredbåndsinfrastruktur og forbedre adgangen til e-forvaltning. Under de seneste programmer for udvikling af landdistrikterne har den fælles landbrugspolitik i indeværende programmeringsperiode hjulpet næsten 13 millioner mennesker, der bor i landdistrikterne, med at få bedre adgang til informations- og kommunikationsteknologitjenester og -infrastruktur.

Den Europæiske Socialfond Plus fokuserer på investeringer i digitale færdigheder. Projektet "Vedvarende energi – nye elektriske færdigheder" imødekommer f.eks. behovet for nye færdigheder ved at oprette kurser for fagfolk, der beskæftiger sig med elektroteknik. De nye færdigheder erhverves gennem augmented reality-teknologi, som gør uddannelsen mere engagerende og sikrer, at den forbliver relevant i et digitalt landskab i hurtig udvikling. Et andet eksempel er "Línia Dona", som hjælper dårligt stillede kvinder med at finde arbejde i Catalonien. Uddannelsen supplerer jobformidling og omfatter bl.a. digitale færdigheder.

Der blev implementeret yderligere kapacitet på 3 000 terabit pr. sekund gennem backbonenet, herunder undersøiske kabler, under Connecting Europe-faciliteten. Der blev tildelt i alt 450 mio. EUR til 24 projekter til støtte for digitaliseringen af jernbanenettet i det transeuropæiske transportnet gennem støtte til teknologien i det europæiske jernbanetrafikstyringssystem. Programmet støtter også projekter vedrørende intelligente elnet og bidrager til inklusionen af regioner i den yderste periferi og oversøiske lande og territorier ved at forbinde dem med opdaterede undersøiske kabler og sikre, at de også kan drage fordel af avanceret trådløs og mobil konnektivitet.

Under rumprogrammet var 3,5 milliarder Galileo-aktiverede enheder i brug i 2023. Galileos positioneringsnøjagtighed er tre gange bedre end andre globale satellitnavigationssystemer, og tilgængeligheden er fremragende I løbet af året havde 260 000 registrerede brugere af Copernicus-klimaændringstjenesten adgang til ca. 108 terabytes kvalitetskontrollerede klimadata om dagen. Copernicus leverer en bred vifte af jordobservationsdata og relaterede modelprodukter. Disse modeller gør det muligt at udarbejde prognoser og forudsigelser inden for visse tematiske områder og er værdifuldt indhold til en lang række kommercielle anvendelser, både på det faglige område og på forbrugerområdet.

Den dobbelte omstilling: udnyttelse af synergier

Den dobbelte grønne og digitale omstilling er tæt forbundet, og det giver mulighed for at skabe betydelige synergier. EU-budgettet spiller en afgørende rolle i denne proces og fungerer som en vigtig katalysator for at frigøre disse synergier. Den yder den nødvendige finansielle støtte til initiativer, der er i overensstemmelse med målene for begge omstillinger, og sikrer dermed, at de potentielle fordele kan realiseres fuldt ud. I tabellen nedenfor vises nogle af de synergier, der opnås med støtte fra EU-budgettet.

EU-budgettet og FN's mål for bæredygtig udvikling

Hvad gør vi?

FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling har med sine 17 mål for bæredygtig udvikling og 169 delmål givet nye impulser til den globale indsats for at opnå bæredygtig udvikling. EU har spillet en vigtig rolle i udarbejdelsen af dagsordenen gennem offentlige høringer, dialog med partnere og dybtgående forskning. EU er fast besluttet på at spille en aktiv rolle i indsatsen for at maksimere fremskridtene hen imod målene for bæredygtig udvikling, som det f.eks. er skitseret i meddelelsen "Næste skridt hen imod en bæredygtig europæisk fremtid", i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene "Delivering on the UN's sustainable development goals – A comprehensive approach", og for nylig i EU's første frivillige evaluering af fremskridtene med hensyn til gennemførelsen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, der blev vedtaget den 15. maj 2023.

Dette faste engagement i FN's mål for bæredygtig udvikling er en overordnet politisk prioritet for von der Leyen-Kommissionen. Fremskridt hen imod målene for bæredygtig udvikling er en integreret del af formandens politiske program, og der blev allerede fremlagt en række dybt transformerende politikker i 2020, f.eks. den europæiske grønne pagt, klimaloven og en ny industristrategi for Europa, og indsatsen fortsættes i dag med bl.a. industriplanen for den grønne pagt, der blev fremlagt i 2023, den årlige undersøgelse om bæredygtig vækst i 2024 og den nye europæiske dagsorden for færdigheder.

Dette engagement fik endnu større relevans i lyset af den globale covid-19-pandemi og den globale uro, som gav nye impulser og styrkede behovet for at genoprette til det bedre og i retning af en mere inklusiv, bæredygtig, retfærdig og modstandsdygtig fremtid for alle, hvor ingen lades i stikken. Den årlige undersøgelse om bæredygtig vækst i 2024 bekræftede navnlig de fire prioriteter under det europæiske semester, nemlig fremme af miljømæssig bæredygtighed, produktivitet, retfærdighed og makroøkonomisk stabilitet med henblik på at fremme konkurrencedygtig bæredygtighed. Denne tilgang er i overensstemmelse med FN's mål for bæredygtig udvikling, som er en integreret del af det europæiske semester, og understøtter medlemsstaternes genopretnings- og resiliensplaner under genopretnings- og resiliensfaciliteten. Det europæiske semester vil derfor fortsat være et vigtigt redskab til overvågning og fremme af fremskridt hen imod målene for bæredygtig udvikling, også i en situation med øget fokus på bæredygtig og inklusiv velfærd ud over bruttonationalproduktet.

Disse prioriteter sikrer, at den nye vækstdagsorden effektivt mobiliserer ressourcer til gavn for mennesker og planeten. Med henblik herpå er der behov for en holistisk og afbalanceret tilgang, hvor EU arbejder bedre sammen med medlemsstaterne og på tværs af politikområder. I betragtning af kompetencefordelingen mellem medlemsstaterne og EU er tæt koordinering afgørende for at nå målene for bæredygtig udvikling.

Med hensyn til den nuværende flerårige finansielle ramme vedtog Kommissionen i sin meddelelse fra 2021 om bedre lovgivning yderligere forbedringer af politikudformningen for at sikre, at EU's politikker støtter genopretningen og modstandsdygtigheden i EU og den dobbelte grønne og digitale omstilling på den bedst mulige måde. I den forbindelse besluttede Kommissionen at integrere målene for bæredygtig udvikling for at bidrage til at sikre, at alle lovgivningsforslag bidrager til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling.

Med henblik herpå identificerer Kommissionen nu systematisk de relevante mål for bæredygtig udvikling for hvert forslag og undersøger, hvordan initiativet støtter deres opfyldelse. Der vil også blive medtaget links til målene for bæredygtig udvikling i forbindelse med evalueringer og konsekvensanalyser.

På EU-plan håndteres udfordringerne i forbindelse med bæredygtig udvikling gennem politikker og reguleringsinstrumenter. For så vidt angår førstnævnte yder EU-budgettet gennem sine udgiftsprogrammer et betydeligt bidrag til bæredygtig udvikling ved at supplere de nationale budgetter i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Udformningen og gennemførelsen af EU's udgiftsprogrammer har således til formål til opfylde målene for de enkelte politikområder og samtidig fremme bæredygtighed gennem de relevante programmers initiativer og interventioner på en sammenhængende og konsekvent måde. Eksempelvis bidrog 46 af EU's 50 udgiftsprogrammer til mindst ét mål for bæredygtig udvikling i 2023.

Antal programmer, der bidrager til individuelle mål for bæredygtig udvikling

Kilde: Europa-Kommissionen.

I lyset af den tværgående karakter af målene for bæredygtig udvikling og for at sikre en holistisk tilgang til bæredygtig udvikling bidrager over 99 % af budgettet for EU's udgiftsprogrammer til målene for bæredygtig udvikling. Langt de fleste programmer (39 programmer) er desuden udformet med henblik på at opfylde flere mål for bæredygtig udvikling gennem deres politiske foranstaltninger. Kommissionen fremlægger de mål for bæredygtig udvikling, som hvert EU-program bidrager til, sammen med eksempler på deres bidrag. Dette sker for yderligere at forbedre rapporteringen om resultaterne af programmerne og give en dybere forståelse af sammenhængen mellem EU's politikker. Infografik er en ikke-udtømmende illustration af de mange eksempler på, hvordan EU-programmerne bidrager til målene for bæredygtig udvikling.

EU's frivillige evaluering af fremskridtene med målene for bæredygtig udvikling for 2023 bekræftede, at EU's budget er et effektivt instrument til at skabe store fremskridt med hensyn til gennemførelsen af 2030-dagsordenen, og fastslår, at EU vil forpligte sig yderligere til at informere om gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling i alle relevante EU-programmer.

Bilag 2 – Intern kontrol og finansiel forvaltning

Denne side skal være tom, når du har slettet denne bemærkning.

1.Stærke redskaber til at forvalte EU-budgettet i et komplekst miljø

Europa-Kommissionen skal udfylde sin afgørende rolle i udformningen og gennemførelsen af EU's politikker og samtidig udnytte skatteydernes penge bedst muligt. Det er derfor vigtigt at sikre, at EU's udgiftsprogrammer er effektive, virkningsfulde og økonomiske, samtidig med at de er i overensstemmelse med de gældende regler. Kommissionen tilstræber at sikre finansiel forvaltning af så høj standard som muligt, og at man samtidig sikrer den rette balance mellem en lav fejlprocent, hurtige betalinger og rimelige kontrolomkostninger.

1.1.EU-budgettet: mange forskellige områder, modtagere og udgifter i et komplekst miljø

I 2023 beløb de udgifter, som Kommissionen forvaltede, sig til 170,7 mia. EUR ( 30 ) (se figuren nedenfor). Dette omfatter den andel af EU-budgettet, der forvaltes af Kommissionen, sammen med Den Europæiske Udviklingsfond ( 31 ) og EU's trustfonde. Disse udgifter blev afholdt gennem mere end 260 000 betalinger, der varierede fra nogle få hundrede euro (Erasmus+-mobilitetsstipendier) til flere hundrede mio. EUR (store projekter som f.eks. den internationale termonukleare forsøgsreaktor eller Galileo og Copernicus samt budgetstøtte til udviklingslandene). Modtagerne af EU-midler er således meget forskelligartede og talrige. Disse udgifter vedrører både programmeringsperioden 2014-2020 og programmeringsperioden 2021-2027. I 2023 begyndte antallet af betalinger i forbindelse med sidstnævnte at stige og forventes at nå et betydeligt niveau i de kommende år.

Relevante udgifter afholdt af Kommissionen over EU-budgettet i 2023 pr. politikområde (i % og mia. EUR).

Kilde: Europa-Kommissionens årlige aktivitetsrapporter.

Ligesom i de foregående år blev ca. 70 % af budgettet ( 32 ) gennemført under delt forvaltning med medlemsstaterne (navnlig udgifter til samhørighedspolitik og landbrug), hvor medlemsstaternes organer udvalgte projekter, fordelte midler og forvaltede udgifter i overensstemmelse med EU-retten og national ret og aflagde rapport til Kommissionen om de opnåede resultater. Kommissionen sikrer gennem sit tilsyn, at medlemsstaternes forvaltnings- og kontrolsystemer fungerer effektivt. Resten af budgettet blev gennemført enten direkte af Kommissionen eller indirekte i samarbejde med bemyndigede enheder som f.eks. internationale organisationer, Den Europæiske Investeringsbank eller nationale erhvervsfremmende banker. Nedenstående tabel beskriver de tre forvaltningsmetoder.

2023-udgifter efter forvaltningsmetode – uden og med genopretnings- og resiliensfaciliteten

(*) RRF: genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Kilde: Kommissionens udkast til årsregnskab for 2023 – resultatopgørelse.

Ruslands aggressionskrig i Ukraine, de varige økonomiske konsekvenser af covid-19-pandemien (dvs. høj inflation, produktivitetsudfordringer og globalt handelspres) og nye internationale konflikter lægger fortsat pres på Kommissionens kapacitet til at levere resultater og dens allerede knappe ressourcer. Dette kræver mere end nogensinde en effektiv intern kontrol for at sikre en streng anvendelse af principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet i forbindelse med anvendelsen af EU-budgettet.

1.2.Et robust forvaltningssystem, der understøtter Kommissionens ansvar

Som anvisningsberettiget i Kommissionen er kommissærkollegiet politisk ansvarligt for forvaltningen af EU's budget og dermed ansvarligt for arbejdet i Kommissionens tjenestegrene. Forvaltning af EU-budgettet bygger på en klar ansvarsfordeling mellem det politiske og ledelsesmæssige niveau, en uafhængig intern revision støttet af revisionsopfølgningsudvalget, der omfatter eksterne eksperter, en uafhængig revisor, et stærkt engagement i resultatstyring og overholdelse af de retlige rammer, gennemsigtighed og høje etiske standarder samt gennemsigtig rapportering.

Kommissionens forvaltningssystem og ansvarskæde er skræddersyet til dens unikke model for decentraliseret beslutningstagning i forbindelse med budgetgennemførelsen. Kommissærkollegiet uddelegerer den daglige operationelle forvaltning til de 51 ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede ( 33 ), som forvalter og leder deres tjenestegrene, så de kan opfylde deres mål som fastsat i deres strategiske planer, under hensyntagen til de disponible ressourcer. De ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede er hver især ansvarlige for den andel af EU-budgettet, der gennemføres i deres tjenestegrene.

I deres årlige aktivitetsrapporter rapporterer de ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede på en gennemsigtig måde om performance og opnåede resultater, deres interne kontrolsystemers funktion og den økonomiske forvaltning af deres andel af EU-budgettet – under hensyntagen til den sikkerhed, som medlemsstaterne tilvejebringer gennem delt forvaltning, og gennemførelsespartnerne tilvejebringer gennem indirekte forvaltning. Hver årlig aktivitetsrapport indeholder en revisionserklæring. Den kan afgives med forbehold, hvis en ved delegation bemyndigede anvisningsberettiget konstaterer svagheder, der har en betydelig indvirkning.

I den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport sammenfattes de årlige resultater for EU-budgettet på kommissionsniveau baseret på den sikkerhed og de forbehold, der er indeholdt i alle de årlige aktivitetsrapporter. Denne rapport er en del af Kommissionens pakke vedrørende integreret regnskabs- og ansvarlighedsrapportering ( 34 ), som vedtages af kommissærkollegiet.

Den efterfølgende årlige budgetdechargeprocedure giver Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union mulighed for at holde Kommissionen politisk ansvarlig for EU-budgettets gennemførelse. I Europa-Parlamentets afgørelse tages der hensyn til Kommissionens integrerede regnskabs- og ansvarlighedsrapportering, Revisionsrettens årsberetninger og særberetninger samt dens erklæring om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, høringerne af kommissærer og generaldirektører og en henstilling fra Rådet.

Disse solide forvaltningsordninger hjælper kommissærerne med at opfylde Kommissionens målsætninger, anvende ressourcerne effektivt og virkningsfuldt og målrettet og sikre, at EU's budget gennemføres i overensstemmelse med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning. Der vises en oversigt i diagrammet nedenfor.

1.3.En solid ramme for intern kontrol, der bidrager til at nå Kommissionens mål

1.3.1.Rammen for interne kontrol blev fortsat tilpasset forholdene

Kommissionen anvender stærke interne kontrolregler baseret på de højeste internationale standarder ( 35 ). Den anvender også en robust risikostyringspolitik til at identificere, vurdere og styre risici på alle niveauer i organisationen for at give sikkerhed for opfyldelsen af dens mål. Kommissionen sikrer, at de beløb, der afsættes fra EU-budgettet, investeres til det tilsigtede formål i nøje overensstemmelse med de finansielle regler for at minimere, opdage og forebygge fejl, undgå dobbeltfinansiering, forebygge svig, øge gennemsigtigheden og bane vejen for decharge.

Den Centrale Finanstjeneste under Kommissionen ydede fortsat støtte til Kommissionens tjenestegrene med fokus på at forbedre, ajourføre og finjustere de interne kontrolsystemer.

·For at harmonisere og beskytte data vedrørende dens interne kontrolmiljø har Kommissionen udviklet et IT-virksomhedsværktøj, der fungerer som et centralt register over interne kontrolsystemer. Værktøjet blev udrullet i 2023 og anvendes af alle Kommissionens tjenestegrene. Den registrerer risici, forbehold, overvågningskriterier for intern kontrol, undtagelser og tilfælde af manglende overholdelse. Det bidrager til Kommissionens digitale dagsorden ved at strømline og digitalisere de interne kontrolmiljøer og -processer. Der udvikles yderligere funktioner i 2024 for at øge registrets effektivitet og brugervenlighed.

·Med hensyn til gennemførelsen af NextGenerationEU-genopretningsplanen blev risikostyrings- og kontrolmekanismerne fortsat strømlinet og styrket på grundlag af de erfaringer, der allerede er gjort. Siden godkendelsen i 2020 er der lagt særlig vægt på at tilpasse de interne kontrolsystemer til behovene i forbindelse med de pågældende transaktioner. Dette er uddybet i bilag 3.

·Sideløbende hermed styrkede Kommissionen også effektiviteten af de lånoptagelses- og långivningstransaktioner, der ligger til grund for finansieringen af politiske programmer, f.eks. NextGenerationEU, støtten til Ukraine gennem programmet for makrofinansiel bistand+ og den løbende støtte til andre nabolande. Med lanceringen af en fælles finansieringsmetode i januar 2023 kunne Kommissionen udvide fordelene ved den mere fleksible og omkostningseffektive gældsforvaltningsstrategi, der anvendes til finansiering af NextGenerationEU, programmet for makrofinansiel bistand+ til Ukraine og andre fremtidige låntagnings- og långivningsprogrammer. Kommissionen afsluttede sit finansieringsprogram for 2023 ved udgangen af november og rejste i alt 115,9 mia. EUR i kapital i løbet af året. 2023-udstedelsen bragte det samlede udestående beløb af EU-obligationer op på lidt over 443 mia. EUR ved årets udgang. Af dette beløb var 48,9 mia. EUR udstedt i form af grønne NextGenerationEU-obligationer.

·Kommissionen udviklede en stærk styrings- og risikostyringsramme, der er opbygget omkring en uafhængig risikochef, der støttes af en complianceansvarlig ( 36 ), for at håndtere den øgede kompleksitet og omfanget af låntagnings- og långivningstransaktioner som følge af finansieringen af EU's foranstaltninger som reaktion på covid-19 (NextGenerationEU og støtte til mindskelse af risici for arbejdsløshed i en nødsituation) som en del af dens risiko- og overholdelsespolitik. Risici relateret til svig, der potentielt kan skyldes NextGenerationEU-transaktioner, blev revurderet i 2023. De afhjælpende foranstaltninger, der blev indført, blev anset for at være tilstrækkelige og hensigtsmæssige. I en nylig særberetning ( 37 ) konkluderede Den Europæiske Revisionsret, at Kommissionen hurtigt havde indført et gældsforvaltningssystem, der i god tid stillede de nødvendige midler til rådighed for NextGenerationEU. Kommissionen opfyldte også alle centrale lovgivningsmæssige krav vedrørende gældsportefølje og risikostyring.

·På indtægtssiden anvendte Kommissionen også stærke interne kontrolsystemer og ajourførte sine kontrolstrategier, hvor det var nødvendigt. Ud over kontrollen med traditionelle indtægter og egne indtægter baseret på merværdiafgift, hvilket indebærer et tæt samarbejde med Eurostat om kontrolaktiviteter vedrørende bruttonationalindkomstbaserede indtægter, videreudviklede Kommissionen i 2023 udformningen af kontrollen med de nye egne indtægter baseret på ikkegenanvendt plast.

·I 2023 arbejdede Kommissionen på en ny strategi for forvaltning af debitorer ( 38 ), som blev vedtaget i februar 2024. Den indførte fire strategiske foranstaltninger med henblik på at fremskynde genopretningsprocessen: standarder for genopretningsresultater, gennemsigtig overvågning og rapportering af overholdelse, øget ansvarlighed i virksomhedernes eskaleringsmekanismer samt synergier og effektivitetsgevinster som følge af delvis centralisering (herunder kombinerede afgørelser om afkald).

·Som i de foregående år har Kommissionen lagt særlig vægt på finansforordningens artikel 61 om interessekonflikter. Dette blev bl.a. anerkendt af Den Europæiske Revisionsret ( 39 ). Kommissionen gennemførte også målrettede oplysningsforanstaltninger, vejledning, rådgivning og præsentationer af sin 2021-vejledning om interessekonflikter for medlemsstaternes myndigheder og ekspertnetværk.

1.3.2.En moden struktur for intern kontrol, der er tilpasset Kommissionens tjenestegrenes funktion

Samlet set konkluderede Kommissionens tjenestegrene i 2023, at de interne kontrolprincipper, der ligger til grund for deres interne kontrolsystemer, var på plads og fungerede efter hensigten. Denne samlede vurdering bekræftede, at Kommissionens tjenestegrene har fortsat deres bestræbelser på at afhjælpe de mangler i deres interne kontrolsystemer, der blev konstateret i 2022. De fremskridt, der blev registreret i 2023, skyldtes bl.a. uddannelse, bevidstgørelse om visse finansielle procedurer, udvikling og vedtagelse af en forretningskontinuitetsplan, en strategi for bekæmpelse af svig, en procedure for indberetning af undtagelser og tilfælde af manglende overholdelse og en IT-sikkerhedsplan for en nyoprettet afdelings indsamling af statistikker, overvågning af deltagelse i obligatorisk uddannelse og overholdelse af reglerne for datalagring.

For nogle principper for intern kontrol er der stadig behov for forbedringer. Det gælder dog primært mindre mangler, som til dels blev identificeret gennem en personaleundersøgelse for 2023 og rapporteret i tjenestegrenenes årlige aktivitetsrapporter. De berørte tjenestegrene har indført handlingsplaner for at afhjælpe de konstaterede svagheder, herunder øget personaleengagement (mindre end forventet ifølge en tjenestegrens personaleundersøgelse), mindskelse af potentielle vanskeligheder med at udsende personale til EU-delegationer i lande, hvor der er problemer, og afhjælpe manglen på specialiserede faglige profiler både i EU-delegationerne og i hovedkvarteret. Der træffes i øjeblikket også foranstaltninger med henblik på yderligere at præcisere vurderingen af milepælene for revision og kontrol og beskyttelsen af følsomme ikkeklassificerede oplysninger inden for genopretnings- og resiliensfaciliteten. Disse handlingsplaner blev støttet af virksomhedstjenester, der regelmæssigt overvågede de fremskridt, der var gjort. Den generelle situation fremgår af nedenstående diagram.

Vurdering af, hvordan komponenterne og de interne kontrolprincipper fungerer (*)

(*) Antal tjenestegrene i Kommissionen, der har rapporteret, at de interne kontrolprincipper overholdes og fungerer korrekt, i 2022 og 2023.
Kilde: Europa-Kommissionens årlige aktivitetsrapporter.

1.4.Flerårige kontrolstrategier for at sikre, at udgifterne er lovlige og formelt rigtige

De anvisningsberettigede har som forvaltere af EU's budget indført flerårige kontrolstrategier for at forebygge, opdage og korrigere fejl. I overensstemmelse med deres ansvar for at foretage individuelle betalinger skal de opbygge deres kontrol fra bunden og på et detaljeret niveau, dvs. på programniveau eller efter andre relevante udgiftssegmenter. Derved kan Kommissionen opdage svagheder og fejl på en detaljeret og differentieret måde for hvert program eller udgiftssegment, identificere de grundlæggende årsager til systemiske fejl (herunder kompleksiteten af reglerne inden for bestemte politikområder, f.eks. forskning eller samhørighed), træffe målrettede og forholdsmæssige korrigerende foranstaltninger og sikre, at alle erfaringer udnyttes til at forbedre forvaltnings- og kontrolsystemerne og udformningen af fremtidige finansielle programmer.

EU's udgiftsprogrammer er flerårige, og det samme gælder de dertil knyttede kontrolstrategier. Dette betyder, at fejl kan opdages og korrigeres løbende, indtil et program er afsluttet. Kontrolstrategierne er desuden risikodifferentierede, dvs., at de tilpasses de karakteristika og risici, der er forbundet med forskellige forvaltningsmetoder, involverede aktører, politikområder og/eller finansieringsordninger.

Kontrolstrategier omfatter normalt forebyggende kontrol (forudgående kontrol), der er foretages, inden Kommissionens udbetaling finder sted, og korrigerende kontroller (efterfølgende kontrol), der foretages efter udbetalingen. Kommissionens vigtigste forebyggende og korrigerende mekanismer er beskrevet i bilag 5.

Europa-Kommissionens flerårige kontrolcyklus

Bemærk: Yderligere oplysninger om risikoen i 2023 ved betaling og ved afslutning kan findes i afsnit 2.1.

Kilde: Europa-Kommissionen.

Mens gennemførelsen af finansieringsprogrammerne for 2021-2027 ( 40 ) er godt i gang, tilpasser Kommissionen fortsat kontrolstrategierne til de særlige forhold i forbindelse med programmerne. Dette er især tilfældet for forskningsområdet, foranstaltninger udadtil og landbruget, hvor der er indført resultatbaseret politik for størstedelen af betalingerne. Kommissionens Centrale Finanstjeneste støttede Kommissionens tjenestegrene med hensyn til disse aspekter.

1.5.Bekæmpelse af svig: Kommissionens strategi for bekæmpelse af svig og yderligere forslag

1.5.1.Revision af Kommissionens strategi for bekæmpelse af svig

Kommissionen har nultolerance over for svig. I henhold til artikel 325 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde beskytter Kommissionen og medlemsstaterne EU's budget mod svig og andre ulovlige aktiviteter. Kommissionens strategi for bekæmpelse af svig fra 2019 spiller en væsentlig rolle med hensyn til at forhindre et eventuelt misbrug af EU-midler. Den 11. juli 2023 vedtog Kommissionen en meddelelse om revision af handlingsplanen for bekæmpelse af svig ( 41 ), som var ledsaget af en ny handlingsplan ( 42 ). Revisionen var en fælles indsats fra Kommissionens tjenestegrene og forvaltningsorganer, som blev koordineret af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig.

Den nye handlingsplan er mere målrettet og strategisk end den foregående, hvilket afspejler nogle af Kommissionens overordnede mål. Den omfatter 44 foranstaltninger under syv temaer, der dækker Kommissionens prioriteter for bekæmpelse af svig. Planen indeholder foranstaltninger, der har til formål at øge Kommissionens og medlemsstaternes anvendelse af IT-værktøjer til forebyggelse, afsløring og efterforskning af svig. Andre temaer dækker genopretnings- og resiliensfaciliteten, toldsvig, styrkelse af EU's arkitektur til bekæmpelse af svig og Kommissionens kultur med hensyn til bekæmpelse af svig og etik.

I 2023 støttede Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig yderligere Kommissionens tjenestegrene i forbindelse med udformningen af deres strategier for bekæmpelse af svig og sikrede koordinering og samarbejde på tværs af tjenestegrene om bekæmpelse af svig gennem netværket til forebyggelse og afsløring af svig.

Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) fortsatte sit strategiske og analytiske arbejde, navnlig ved at ajourføre sin risikoramme for genopretnings- og resiliensfaciliteten og uddybe sin analyse af afsløring og indberetning af uregelmæssigheder og svig i forskellige sektorer sammen med forskelle mellem medlemsstaternes indberetning. Årsberetningen for 2022 om beskyttelse af EU's finansielle interesser ( 43 ), som blev vedtaget den 27. juli 2023, indeholdt for første gang en analyse af interessekonflikter i forbindelse med anvendelsen af EU-midler. OLAF fortsatte også sit samarbejde med medlemsstaterne om bekæmpelse af svig inden for rammerne af Det Rådgivende Koordineringsudvalg for Bekæmpelse af Svig og med medlemsstaternes, EU-kandidatlandenes og potentielle kandidatlandes koordineringstjenester for bekæmpelse af svig.

Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig fortsatte også med at udføre undersøgelsesaktiviteter og rapporterede herom i sine årsrapporter ( 44 ).

1.5.2.Andre redskaber til at øge effektiviteten af bekæmpelsen af svig

I december 2023 blev Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer ( 45 ), og den trådte i kraft i januar 2024. I forordningen fastsættes der foranstaltninger til etablering af en intern ramme for styring, forvaltning og kontrol af cybersikkerhedsrisici for hver EU-enhed, og Det Interinstitutionelle Råd for Cybersikkerhed oprettes med det formål at overvåge og støtte forordningens gennemførelse i EU-enheder. Den udvider også mandatet for IT-beredskabsenheden for EU's institutioner, organer og agenturer, der omdannes til knudepunkt for trusselsefterretninger, informationsudveksling og koordinering af beredskabet i forbindelse med cyberhændelser samt rådgivende organ og tjenesteudbyder.

Kommissionen fortsatte sine bestræbelser på at reagere hurtigt og effektivt på nye cybersikkerhedstrusler, herunder truslen om cybersvig, og på at minimerer deres potentielle virkninger, og den opgraderede sin tekniske kapacitet på dette område ved fortsat at fremme en stærk cybersikkerhedskultur gennem oplysningsmøder, uddannelse og phishing-øvelser. Tjenestegrenenes kapacitet til at håndtere cybersikkerhedshændelser blev styrket for at beskytte og forsvare institutionen inden for cybersikkerhedsovervågning, -detektion og -hændelser. Flere regler for opdagelse blev automatiseret. Automatiserede regler spiller en større rolle med hensyn til at forbedre effektiviteten af tjenestegrenenes kapacitet til at reagere på cyberhændelser. Med hensyn til trusselsefterretninger undersøgte Kommissionen nye strategier til udnyttelse af de trusselsefterretningsfeeds, som i øjeblikket leveres af den interinstitutionelle cybersikkerhedstjeneste for EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer.

Som en del af rammen for forebyggelse og bekæmpelse af svig giver systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse mulighed for tidlig opdagelse af svigagtige eller upålidelige økonomiske aktører, udelukkelse heraf ved at udelukke dem fra at modtage EU-midler og eventuel pålæggelse af økonomiske sanktioner. Procedurerne i systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse er baseret på oplysninger indsamlet gennem revisioner og kontroller, der udføres af de ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede, endelige domme eller administrative afgørelser truffet af nationale myndigheder, internationale organisationers afgørelser og for størstedelens vedkommende OLAF's undersøgelser. Systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse bygger på et stærkt og frugtbart samspil mellem de ansvarlige anvisningsberettigede og et interinstitutionelt panel med ansvar for at samle anmodninger om udelukkelse på et centralt sted og beskytte rettighederne for den person eller enhed, der er berørt af proceduren (f.eks. retten til et forsvar). De udelukkelser, der er registreret i databasen for systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse, stilles i øjeblikket også til rådighed for alle enheder, der er pålagt budgetgennemførelsesopgaver ved alle forvaltningsmetoder.

I 2023 nåede lovgiveren til enighed om flere ændringer af finansforordningen vedrørende systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse med henblik på at: 1) fremme anvendelsen af systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse, 2) øge dets effektivitet og 3) gøre systemet mere virkningsfuldt. Den målrettede revision af finansforordningen vil også medføre andre vigtige forbedringer af systemet, f.eks. indførelse af en hasteprocedure, nye udelukkelsesgrunde som f.eks. afvisning af at samarbejde i forbindelse med undersøgelser og muligheden for at udelukke tilknyttede enheder og reelle ejere af en primær enhed, der er udelukket fra at afgive bud på offentlige kontrakter og i sidste ende fra at få tildelt EU-midler i en årrække. Lovgiverne blev også enige om at udvide systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse til modtagere under delt forvaltning og fremtidige instrumenter under direkte forvaltning med medlemsstaterne med en forholdsmæssig og målrettet tilgang. Fra den 1. januar 2028 vil medlemsstaterne have pligt til at kontrollere databasen for systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse for så vidt angår direkte ansøgere, deltagere og støttemodtagere.

Kommissionen tog også vigtige skridt i bekæmpelsen af korruption med en pakke til bekæmpelse af korruption, der omfatter et forslag fra Kommissionen til et direktiv om strafferetlig bekæmpelse af korruption ( 46 ) og en fælles meddelelse ( 47 ), hvor den foreslår en sanktionsordning for alvorlige korruptionshandlinger begået uden for EU. I september 2023 oprettede Kommissionen endvidere et EU-netværk mod korruption, som samler relevante interessenter, herunder fagfolk inden for bekæmpelse af korruption, eksperter og forskere, samt repræsentanter for civilsamfundet og internationale organisationer. Netværkets vigtigste opgave er at støtte kortlægningen af korruptionsrisici i hele EU for at danne grundlag for EU's fremtidige strategi for bekæmpelse af korruption.

1.6.Konditionalitetsordningen er ved at blive gennemført

Forordningen om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget(  48 ) (forordningen om konditionalitet), der blev vedtaget i december 2020, beskytter budgettet mod tilsidesættelser af retsstatsprincippet, som påvirker eller i alvorlig grad risikerer at påvirke EU's finansielle interesser på en tilstrækkelig direkte måde. Forordningen om konditionalitet trådte i kraft den 1. januar 2021 og supplerer andre procedurer, der er indført ved EU-lovgivning til beskyttelse af EU-budgettet. Gyldigheden af forordningen om konditionalitet blev fuldt ud stadfæstet af Den Europæiske Unions Domstol i to domme fra 2022 ( 49 ). Efter disse domme vedtog Kommissionen sine retningslinjer for anvendelsen af forordningen om konditionalitet ( 50 ).

Forordningen om konditionalitet er endnu et værktøj i EU's retsstatsværktøjskasse, der omfatter forskellige instrumenter, som har til formål at sikre overholdelsen af retsstatsprincipperne i medlemsstaterne. Forordningen om fælles bestemmelser ( 51 ) giver mulighed for foranstaltninger til beskyttelse af EU-budgettet i tilfælde af manglende overholdelse af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Den årlige retsstatsrapport indeholder henstillinger til medlemsstaterne om at forbedre retsstatsprincippet, uanset om spørgsmålene er relevante for beskyttelsen af EU-budgettet (dvs. om anbefalede lovgivningsmæssige skridt, f.eks. for at forbedre integriteten af de øverste udøvende funktioner og gennemsigtigheden af oplysninger om medieejerskab). De nationale genopretnings- og resiliensplaner, der blev vedtaget i 2021 og 2022 i henhold til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten ( 52 ) styrker også respekten for retsstatsprincippet og beskyttelsen af EU-budgettet, for så vidt som de indeholder milepæle, der imødekommer landespecifikke henstillinger vedrørende retsstatsspørgsmål. For Ungarns vedkommende er de afhjælpende foranstaltninger, som Ungarn har forelagt i forbindelse med proceduren i henhold til forordningen om konditionalitet, f.eks. blevet omsat til tilsvarende milepæle i den ungarske genopretnings- og resiliensplan.

Kommissionen har overvåget situationen i alle medlemsstater i henhold til forordningen om konditionalitet siden januar 2021. Kommissionen vil udløse proceduren i henhold til forordningen om konditionalitet, hvis alle dens betingelser er opfyldt.

Den 15. december 2022 vedtog Rådet efter forslag fra Kommissionen foranstaltninger til beskyttelse af EU-budgettet i henhold til forordningen om konditionalitet vedrørende Ungarn. Rådet besluttede at suspendere 55 % af midlerne til tre programmer ( 53 ) under samhørighedspolitikken svarende til et samlet beløb på ca. 6,3 mia. EUR i perioden 2021-2027 og vedtog et forbud mod indgåelsen af nye retlige forpligtelser med truster af offentlig interesse og de enheder, som de ejer helt eller delvis (hvoraf mange er universiteter), inden for rammerne af ethvert EU-program, der forvaltes direkte eller indirekte af Kommissionen. I Rådets gennemførelsesafgørelse blev der taget der hensyn til de afhjælpende foranstaltninger, som Ungarn havde foreslået, men endnu ikke havde gennemført fuldstændigt, hensigtsmæssigt eller korrekt, herunder oprettelsen af en uafhængig integritetsmyndighed med omfattende beføjelser til at sikre lige vilkår i offentlige udbudsprocedurer og til at bidrage til forebyggelse, opdagelse og korrektion af svig, korruption og interessekonflikter. Forbuddet mod truster af offentlig interesse og de enheder, de ejer helt eller delvis (universiteter), er blevet anfægtet ved Den Europæiske Unions Ret, hvor sagen stadig verserer).

I henhold til forordningen om konditionalitet kan Ungarn underrette Kommissionen og anmode om, at budgetforanstaltninger ophæves eller tilpasses af Rådet efter Kommissionens vurdering ved at påvise, at situationen helt eller delvist er blevet afhjulpet. Da Ungarn ikke havde indgivet en sådan underretning, tog Kommissionen situationen op til fornyet overvejelse den 13. december 2023 og besluttede, at Ungarn ikke havde vedtaget nye afhjælpende foranstaltninger, der i tilstrækkelig grad ville løse de udestående spørgsmål. Kommissionen konkluderede derfor, at EU-budgettet forblev på samme risikoniveau, og at de budgetmæssige foranstaltninger, som Rådet traf ved udgangen af 2022, ikke burde tilpasses eller ophæves. I en parallel proces efter reglerne i forordningen om fælles bestemmelser fandt Kommissionen, at Ungarn i tilstrækkelig grad havde håndteret nogle af de problemer, der tidligere fik Kommissionen til at blokere for refusion af udgifter som følge af manglende overholdelse af en af landets horisontale grundforudsætninger for så vidt angår spørgsmål om retsvæsenets uafhængighed. Spærringen for udbetaling af en del af midlerne til Ungarn blev derfor ophævet i henhold til forordningen om fælles bestemmelser.

Kommissionen aflagde rapport om anvendelsen af forordningen den 12. januar 2024. Rapporten fokuserede på: 1) de foranstaltninger, som Kommissionen traf i forbindelse med anvendelsen af forordningen, herunder proceduren indledt over for Ungarn, 2) forordningens komplementaritet med andre relevante instrumenter, f.eks. forordningen om fælles bestemmelser, 3) Kommissionens evaluering af effektiviteten af de hidtil vedtagne foranstaltninger og 4) den samlede effektivitet af den procedure, der er fastlagt i forordningen om konditionalitet. Rapporten bekræftede foreløbigt effektiviteten og potentialet af de beskyttelsesforanstaltninger, der blev vedtaget under den ungarske sag.

I 2023 gennemførte Den Europæiske Revisionsret en revision af retsstatsprincippet i EU med fokus på forordningen om konditionalitet, dens samspil med genopretnings- og resiliensfaciliteten og konditionalitet i henhold til samhørighedspolitikkens regler. I revisionsrapporten ( 54 ), der blev offentliggjort i januar 2024, fremsættes der generelt positive bemærkninger om håndteringen af forordningen om konditionalitet og proceduren vedrørende Ungarn som den første sag, der førte til en afgørelse om suspension. Kommissionen accepterede de fleste af Revisionsrettens henstillinger. Den anerkendte potentialet for yderligere forbedringer og forpligtede sig til fortsat at indsamle og nøje vurdere relevante oplysninger.

1.7.Revision af finansforordningen (omarbejdning)

I maj 2022 foreslog Kommissionen en målrettet revision (omarbejdning) af finansforordningen ( 55 ) med henblik på at gøre budgettet mere smidigt og gennemsigtigt og med henblik på at beskytte det bedre. Der blev opnået politisk enighed den 7. december 2023 Den endelige tekst forventes at træde i kraft i september eller oktober 2024, idet en række bestemmelser vil finde anvendelse senere, i nogle tilfælde fra 2028.

Omarbejdningen vil sikre den nødvendige tilpasning til den nuværende flerårige finansielle ramme, forbedre EU's krisestyring (erfaringer fra covid-19-krisen) og gennemførelsen af EU-midler, og den vil forbedre beskyttelsen af EU's finansielle interesser som beskrevet i det følgende.

•Tilpasning af EU's finansielle regler til en verden i forandring. Omarbejdningen vil indføre klarere og mere fleksible regler for udbud i krisesituationer. Den vil også indføre klare regler for donationer i naturalier og et klart retsgrundlag for EU's deltagelse i globale initiativer. Reglerne for finansiel støtte til tredjeparter i forbindelse med humanitær bistand, nødhjælpsoperationer, civilbeskyttelsesoperationer eller krisestyringsbistand vil blive forenklet. Der vil også blive indført nye retningslinjer for håndtering af konkurrencefordrejende udenlandske subsidier og regler om sikkerhed og offentlig orden. Disse vil medføre reelle forbedringer med henblik på bedre krisestyring i fremtiden og styrke EU's sikkerhed og åbne strategiske autonomi.

•Forenkling og strømlining. Tilskud med meget lav værdi (under 15 000 EUR) vil være underlagt en betydeligt mindre bureaukratisk byrde. Reglerne for støttemodtagere, når de ansøger om EU-tilskud, vil blive præciseret og forenklet, så de afspejler de praktiske erfaringer. Dette vil sikre, at der lettere og mere effektivt kan opnås adgang til EU-midler til gavn for de endelige støttemodtagere.

•EU's værdier, ligestilling mellem kønnene og sociale rettigheder. Der vil blive tilføjet henvisninger til respekten for disse rettigheder og miljøet i forbindelse med gennemførelsen af EU-budgettet.

•Gennemsigtighed og beskyttelse af EU-budgettet. Der vil blive oprettet et centralt websted for gennemsigtighed i anvendelsen af EU-budgettet og for modtagere af EU-midler (det forbedrede system for finansiel gennemsigtighed). Systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse vil blive udvidet til at omfatte delt forvaltning og fremtidige instrumenter under direkte forvaltning med medlemsstaterne fra 2028. Et moderniseret datamining- og risikovurderingsværktøj, der bygger på det eksisterende Arachne ( 56 ), vil blive udvidet til at omfatte alle forvaltningsmetoder. Fra 2028 skal relevante data indtastes i dette værktøj.

Anvendelse af det fælles datamining- og risikovurderingsværktøj Arachne

I sit forslag til omarbejdning af finansforordningen fra 2022 foreslog Kommissionen at styrke forebyggelse, opdagelse, korrektion og opfølgning af svig og uregelmæssigheder ved at udvide den standardiserede elektroniske registrering og lagring af data om modtagere af EU-finansiering, herunder deres reelle ejere, til at omfatte alle metoder til gennemførelse af EU-budgettet (delt, direkte og indirekte forvaltning). De foreslåede foranstaltninger omfatter anvendelse af et fælles integreret IT-system til datamining og risikoscore (leveret af Kommissionen) med henblik på at få adgang til og analysere data om modtagere af EU-finansiering og gøre det muligt at identificere kontrakter og modtagere, der kan være forbundet med en risiko. IT-systemet forventes at lette risikovurderingen med henblik på udvælgelse, tildeling, økonomisk forvaltning, overvågning, undersøgelse, kontrol og revision. Det forventes også at bidrage til effektiv forebyggelse, afsløring, korrektion og opfølgning af svig, korruption, interessekonflikter, dobbeltfinansiering og andre uregelmæssigheder.

Efter at der blev opnået politisk enighed den 7. december 2023, kræver den omarbejdede finansforordning et moderniseret datamining- og risikovurderingsværktøj, der bygger på det eksisterende værktøj, og som skal anvendes i forbindelse med alle forvaltningsmetoder. Det nuværende datamining- og risikovurderingsværktøj, Arachne, anvendes af Kommissionens tjenestegrene og en række medlemsstater på frivillig basis i forbindelse med delt forvaltning og genopretnings- og resiliensfaciliteten. Fra og med den næste finansielle ramme skal alle medlemsstater indtaste data i værktøjet. Kommissionen skal vurdere det reviderede værktøjs parathed senest i 2027 med hensyn til interoperabilitet med andre IT-systemer og -databaser (for at undgå dobbeltrapportering), risikoindikatorer, der er rettet mod brugernes behov, kunstig intelligens til analyse og fortolkning af data og databeskyttelse. På dette grundlag kan medlovgiverne igen drøfte muligheden for obligatorisk anvendelse.

Sideløbende med drøftelserne om forslaget til den omarbejdede finansforordning arbejdede Kommissionens tjenestegrene i 2023 med værktøjets brugere, herunder EU-institutionerne og leverandøren af løsninger, for at drøfte yderligere elementer i værktøjet, f.eks. tekniske krav, databeskyttelse, risikoindikatorer og datakategorier.

1.Omkostningseffektive kontroller til beskyttelse af EU-budgettet

For at sikre, at kontrollen forbliver omkostningseffektiv, tilstræber Kommissionen at finde den rette balance mellem:

•Effektivitet. Omfanget af konstaterede fejl baseret på den udførte kontrol, som gør det muligt at inddele udgifterne i forskellige risikokategorier.

•Produktivitet. Den gennemsnitlige betalingstid. Derudover søger Kommissionen også hele tiden at finde og udvikle nye metoder til at øge produktiviteten, navnlig ved at skabe synergier, hvor det er muligt.

•Økonomi. Forholdet mellem kontrolomkostningerne og de forvaltede midler.

Omkostningseffektivitet opnås ved differentiering af kontrollen: Mere risikoprægede områder vil udløse et højere kontrolniveau og/eller en øget kontrolhyppighed, hvorimod lavrisikoområder bør føre til mindre intensive, mindre dyre og mindre besværlige kontroller. Andre metoder til at sikre kontrollernes omkostningseffektivitet omfatter reduktion af risikoen for fejl gennem forenklede regler og/eller processer, f.eks. forenklede omkostningsmuligheder (dvs. faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger), gensidig tillid til eksisterende vurderinger og/eller revisioner og kontroller udført af andre enheder og opnåelse af stordriftsfordele ved at samle kontrolfunktionerne.

1.1.Kommissionens kontrolresultater bekræfter, at EU's budget
er godt beskyttet

1.1.1.Samlede resultater for 2023

Kommissionen finder, at budgettet er effektivt beskyttet, når risikoen ved afslutning senest ved afslutningen af programmerne (dvs. når alle kontroller, korrektioner og inddrivelser er blevet gennemført) er under 2 %. Dette er den væsentlighedstærskel, som anvendes af Den Europæiske Revisionsret. Yderligere oplysninger om disse begreber og den metode, der er anvendt til at bestemme skønnene, samt kontrolresultaterne for hvert politikområde findes i bilag 5. På grundlag af de udførte revisioner og kontroller anslår hver tjenestegren i Kommissionen hvert år risikoniveauet i forhold til, om EU's udgifter er lovlige og formelt rigtige, i to faser af den flerårige kontrolcyklus: ved betaling og ved programmernes afslutning.

For 2023 ligger Kommissionens samlede risiko ved betaling og risiko ved afslutning begge på linje med 2022, dvs. under væsentlighedstærsklen på 2 %.

Kilde: Europa-Kommissionen

Samlede forebyggende og korrigerende foranstaltninger, som Kommissionen og medlemsstaterne har gennemført: 3,8 mia. EUR (2022 – 4,9 mia. EUR)

Forbehold: 14 (15 i 2022) med en samlet finansiel virkning på 1 290 mio. EUR (877 mio. EUR i 2022).

Kilde: Europa-Kommissionen, årlige forvaltnings- og effektivitetsrapporter vedrørende EU-budgettet for 2017-2023.

Den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport vedrørende EU-budgettet er en sammenfatning af de 51 tjenestegrenes årlige aktivitetsrapporter, som hver især er tildelt et af de syv udgiftsområder i den flerårige finansielle ramme. I lighed med hvad der blev rapporteret i 2022, er udgifterne til "sikkerhed og forsvar" under GD for Forsvarsindustri og Rummet fordelt mellem udgiftsområde 1 og udgiftsområde 5. Situationen for hvert politikområde er beskrevet nedenfor.

1.1.2.Kontrolresultater pr. programsegment med lavere, mellemhøj og højere risiko

Kommissionen har pålidelige, evidensbaserede oplysninger, der viser den diversificerede situation med hensyn til de midler, den forvalter. Kommissionen identificerer, hvilke programmer eller udgiftssegmenter der er forbundet med højere risiko, så den kan yde sin støtte effektivt og afhjælpe specifikke svagheder selv i forbindelse med politikker, der overordnet er forbundet med lavere risiko, f.eks. den fælles landbrugspolitik. På grundlag af risikoen ved betaling (dvs. inden der gennemføres fremtidige korrektioner) kan Kommissionen opdele de årlige udgifter i lavere risiko ved betaling (under 2,0 %), mellemhøj risiko ved betaling (mellem 2,0 % og 2,5 %) og højere risiko ved betaling (over 2,5 %). Se diagrammet nedenfor. For så vidt angår naturressourcer og samhørighed, anvendes denne analyse også for de enkelte betalingsorganer og programmer i medlemsstaterne.

Kommissionens kategorisering af udgifterne i segmenter med lavere, mellemhøj og højere risiko i procent af de samlede relevante udgifter for 2023

Kilde: Europa-Kommissionens årlige aktivitetsrapporter for 2023.

Kommissionens udgifter fordeles således som følger.

•Lavere risiko. Dette segment beløb sig til 113,6 mia. EUR i 2023 (66,6 % af udgifterne i 2023 sammenlignet med 63,1 % i 2022). Dette omfattede de udgifter, der forvaltes af betalingsorganerne under den fælles landbrugspolitik (54 ud af 66 i direkte betalinger og 45 ud af 72 inden for udvikling af landdistrikterne), udgifter anmeldt af 231 ud af 493 programmer under samhørighedspolitikken ( 57 ), udgifter vedrørende tilskud fra Det Europæiske Forskningsråd under Horisont 2020, Connecting Europe-faciliteten – Transport og Connecting Europe-faciliteten – Energi, Erasmus+, Marie Skłodowska-Curie-aktiviteterne, bidrag til visse agenturer (Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet, Den Europæiske Rumorganisation osv.), Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed, humanitær bistand, Finansielle instrumenter under Horisont Europa, udgifter inden for politikområdet naboskab og verden og administrationsudgifter generelt.

•Mellemhøj risiko. Dette segment beløb sig til 15,7 mia. EUR i 2023 (9,2 % af udgifterne sammenlignet med 12,0 % i 2022). Dette omfattede udgifter, der forvaltes af betalingsorganerne under den fælles landbrugspolitik (fem i direkte betalinger og syv inden for udvikling af landdistrikterne), udgifter anmeldt af 156 ud af 493 programmer under samhørighedspolitikken ( 58 ) og tilskud under det program for Connecting Europe-faciliteten – Transport for perioden 2021-2027. Dette omfattede også udgifter, der er direkte knyttet til Horisont Europa-programmet eller indirekte, f.eks. Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi.

•Højere risiko. Dette segment beløb sig til 41,4 mia. EUR i 2023 (24,2 % af udgifterne, dvs. næsten det samme som i 2022 (24,9 %)). Dette omfattede udgifterne for 7 ud af 66 betalingsorganer i direkte betalinger, 20 ud af 72 inden for udvikling af landdistrikterne under den fælles landbrugspolitik, udgifter anmeldt af 106 ud af 493 programmer under samhørighedspolitikken ( 59 ) med en højere risiko ved betaling eller med alvorlige mangler ( 60 ) og visse udgifter fra Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (4 ud af 27 programmer).

Kommissionens detaljerede analyse bekræfter, at fejlprocenten hænger tæt sammen med finansieringens art. De fleste programmer eller udgiftssegmenter, som tegner sig for mere end 50 % af årets relevante udgifter, har en forholdsvis lavere risiko ved betaling, fordi de omfatter mere rettighedsbaserede betalinger. Nogle programmer eller udgiftssegmenter, hvor der anvendes forholdsvis komplekse godtgørelsesbaserede regler, er på den anden side forbundet med en relativt højere risiko ved betaling (det er typisk tilfældet i forbindelse med samhørighedspolitikken, hvor mange nationale, regionale eller programbaserede regler gælder i tillæg til EU-reglerne). De eksisterende kontrolsystemer gør det dog muligt at mindske risiciene i forbindelse med nogle af de mere komplekse programmer og dermed reducere risikoen ved betaling.

Kommissionen overvåger nøje risiciene ved betaling og ved afslutning for de forskellige programmer og udgiftssegmenter og træffer yderligere foranstaltninger for at nedbringe dem. Navnlig med hensyn til mellemhøje og højere risikokategorier søger Kommissionen løbende efter muligheder for at nedbringe dem yderligere ved at øge støttemodtagernes og gennemførelsespartnernes bevidsthed om spørgsmål, justere kontrolstrategierne, hvor det er nødvendigt, anvende de indhøstede erfaringer på de fremtidige programmer og forenkle reglerne, hvor det er muligt.

1.1.3.Kontrolresultater efter politikområder

Udgiftsområde 1 – Det indre marked, innovation og det digitale område

Relevante udgifter i alt: 19,1 mia. EUR (2022 – 20,4 mia. EUR)

Risiko ved betaling: 1,4 % (2022 – 1,5 %).

Risiko ved afslutning: 1,0 % (2022 – 1,1 %).

Forebyggende og korrigerende foranstaltninger i alt: 149,8 mio. EUR (2022 – 171 mio. EUR)

·Forebyggende foranstaltninger: 121,1 mio. EUR (2022 – 144 mio. EUR) 

·Korrigerende foranstaltninger: 28,6 mio. EUR (2022 – 27 mio. EUR)

Forbehold: et forbehold med hensyn til omdømme uden finansiel virkning (2022 – to forbehold uden finansiel virkning).

I 2023 faldt risiciene ved betaling (1,4 %) og ved afslutning (1,0 %) i forhold til 2022. Dette skyldes faldet i risikoen ved betaling for Horisont 2020-programmet, som svarer til de vigtigste betalinger i 2023. Dette fald i risikoen ved betaling fra 2,71 % til 2,57 % kan forklares ved den øgede anvendelse af forenklede finansieringsformer, herunder faste beløb og enhedsomkostninger, sammen med yderligere støtte til typer af støttemodtagere med højere fejlprocenter end gennemsnittet (f.eks. små og mellemstore virksomheder og nytilkomne) med målrettede kommunikationskampagner og uddannelse.

Som i de foregående år og trods fortsatte bestræbelser og forbedringer lå risikoen ved betaling stadig over 2 % for Horisont 2020. Dette skyldes hovedsagelig reglernes iboende kompleksitet, og det er i overensstemmelse med tidligere års niveauer. Forskningstjenestegrenene har imidlertid ikke anført forbehold vedrørende Horisont 2020-programmet ( 61 ) i deres revisionserklæringer.

Med hensyn til de øvrige programmer har et lille antal segmenter en tilbageværende fejlprocent på over 2 %. Dette har imidlertid ingen indvirkning på sikkerheden på grund af den begrænsede finansielle virkning ( 62 ). Da betalingerne til Horisont Europa stadig var begrænsede i 2023, og de efterfølgende kontroller endnu ikke var påbegyndt, blev der anvendt et konservativt skøn for risikoen ved betaling (2 %).

De to omdømmemæssige forbehold, som Det Europæiske Innovationsråd og Forvaltningsorganet for SMV'er og GD for Forskning og Innovation tog i 2022 med hensyn til omdømme vedrørende den utilstrækkeligt definerede og gennemførte forvaltningsramme for Det Europæiske Innovationsråds program og andre svagheder i den interne kontrol, blev ophævet som følge af gennemførelsen af de tilhørende handlingsplaner i 2023.

I 2023 fremsatte Det Europæiske Forvaltningsorgan for Forskning et omdømmemæssigt forbehold med hensyn til det høje niveau af kendte og formodede interessekonflikter og underpræstationer i forbindelse med tilskud med flere støttemodtagere i programmet vedrørende salgsfremstød for landbrugsprodukter. Der gennemføres korrigerende foranstaltninger, f.eks. tilpasning af programmets kontrolstrategi, specifikke revisioner og suspension af problematiske betalinger. I fremtiden er målet at revidere den lovgivning, der henhører under Kommissionens kompetence, for at styrke fraværet af interessekonflikter og forbedre programmernes resultater.

Udgiftsområde 2 – Samhørighed, resiliens og værdier

Relevante udgifter i alt: 67,3 mia. EUR (2022 – 67,5 mia. EUR)

Risiko ved betaling: 2,6 % (2022 – 2,6 %).

Risiko ved afslutning: 1,2 % (2022 – 1,3 %).

Samlede forebyggende og korrigerende foranstaltninger (Kommissionen og medlemsstaterne): 2 370,9 mio. EUR (2022 – 3,1 mia. EUR)

·Forebyggende foranstaltninger: 1 643,7 mio. EUR (2022 – 2,3 mia. EUR)

·Korrigerende foranstaltninger: 727,2 mio. EUR (2022 – 789 mio. EUR)

Forbehold: tre forbehold med en finansiel virkning på 583 mio. EUR (2022 – fire forbehold med en finansiel virkning på 310 mio. EUR).

Risikoen ved betalingen for dette udgiftsområde forblev konstant på 2,6 % i forhold til året før, mens risikoen ved afslutning faldt en smule fra 1,3 % til 1,2 %. Risikoen ved betaling og risikoen ved afslutning var hovedsagelig drevet af de beløb, der blev udbetalt til fondene under samhørighedspolitikken ( 63 ), som forvaltes under delt forvaltning, og som udgjorde ca. 92 % af de samlede relevante udgifter under dette udgiftsområde.

For Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden steg risikoen ved betaling ( 64 ) fra intervallet 1,9-2,7 % i 2022 til intervallet 2,0-2,9 % i 2023. Denne stigning skyldes hovedsagelig en betydelig stigning i de bekræftede fejlprocenter for to operationelle programmer, som havde en betydelig relativ vægt i den samlede fejlprocent på grund af de høje beløb (dvs. 4,4 % af de samlede attesterede udgifter), for hvilke der blev konstateret mangler under forvaltningskontrollen. For Den Europæiske Socialfond, ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede faldt risikoen ved betaling fra intervallet 1,9-2,8 % i 2022 til intervallet 1,7-2,6 % i 2023.

På trods af den fortsatte indsats for at forbedre kontrolsystemernes funktion forblev risikoen ved betaling væsentlig i størrelsesordenen 1,9-2,8 % for alle fondene under samhørighedspolitikken ( 65 ), hvilket svarede til intervallet i 2022 (1,9-2,7 %). Kommissionen vurderede forvaltnings- og kontrolsystemernes effektivitet og lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne i regnskaberne på programniveau, således at den kunne indberette en differentieret situation og individuelle risikoprocenter og dermed identificere de programmer, der fungerer godt, og dem, der stadig udviser mangler, sammen med typen af nødvendige afhjælpende foranstaltninger og de yderligere finansielle korrektioner, der skal foretages. Kommissionen foretog yderligere finansielle korrektioner på programmerne, når den bekræftede individuelle fejlprocenter på over 2 %, således at risikoen ved afslutning i sidste ende var under 2 % for alle programmerne. De skønnede fremtidige korrektioner lå i området 0,6-1,5 %, hvilket førte til en anslået risiko ved afslutning på 1,2 %. Det forventes, at risikoen ved afslutning vil fortsætte med at falde indtil afslutningen og den endelige vurdering af lovligheden og den formelle rigtighed af de underliggende udgifter for alle programmer, når opfølgningen på alle revisionsresultater er afsluttet.

I forbindelse med fondene under samhørighedspolitikken i programmeringsperioden 2014-2020 gennemførte medlemsstaterne forebyggende foranstaltninger til et beløb af 1 632 mio. EUR og korrigerende foranstaltninger til et beløb af 598 mio. EUR. Sidstnævnte beløb henføres på den ene side til medlemsstaternes egne kontroller (566 mio. EUR) og på den anden side til Kommissionens kontroller, opfølgning på undersøgelser foretaget af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig og Revisionsrettens revisioner (32 mio. EUR). De gennemførte korrigerende foranstaltninger er relativt i overensstemmelse med niveauet for de korrektioner, der blev gennemført sidste år på 656 mio. EUR. For programmeringsperioden 2007-2013 gennemførte Kommissionen desuden korrigerende foranstaltninger for et beløb på 126 mio. EUR.

Et særligt træk ved den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 er, at medlemsstaterne skal overholde en række tematiske og horisontale grundforudsætninger, således at midlerne kan gennemføres effektivt. Ved udgangen af 2023 blev ca. 86 % af de gældende tematiske grundforudsætninger vurderet som opfyldt for de vedtagne programmer under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Socialfond Plus. På grund af de resterende uopfyldte grundforudsætninger kunne 17 % af tildelingen til målet vedrørende beskæftigelse og vækst ikke refunderes.

Samlet set har Kommissionen rimelig sikkerhed for, at forvaltnings- og kontrolsystemerne fungerer tilstrækkeligt godt for 92,5 % af programmerne ( 66 ). De vigtigste kategorier af uregelmæssigheder, som medlemsstaternes revisionsmyndigheder og Kommissionen har identificeret, svarer til dem, som Revisionsretten har identificeret: ikkestøtteberettigede udgifter, ikkestøtteberettigede projekter eller støttemodtagere, fejl i forbindelse med offentlige udbud og manglende dokumentation eller bilag. For nogle programmers vedkommende blev der dog fortsat ikke opdaget fejl på medlemsstatsniveau, fordi visse forvaltningsmyndigheder eller deres formidlende organer (som gennemførte det første kontrolniveau) og i nogle revisionsmyndigheder (som gennemførte det andet kontrolniveau) ikke fungerede tilfredsstillende. Disse programmer fremgår af forbeholdene i de årlige aktivitetsrapporter fra de berørte tjenestegrene i Kommissionen. De forskellige typer revisioner, som Kommissionen gennemførte i 2023 for samhørighedsfondene, førte til identifikation af system- og projektresultater og bekræftelse af en tilbageværende fejlprocent på over 2 % for 55 programmer ( 67 ). Disse uregelmæssigheder, der enten ikke er påvist eller ikke er tilstrækkeligt kvantificerede af medlemsstaternes myndigheder, viser, at der er behov for yderligere forbedringer på dette område. Kommissionen vil fortsat samarbejde med programmyndighederne i 2024 og dele de typer fejl, der ikke er opdaget på deres niveau, med dem for at bidrage til at forbedre deres revisionskapacitet.

Ved udgangen af 2023 blev der taget tre forbehold vedrørende fondene under samhørighedspolitikken.

•Der blev taget to forbehold for perioden 2014-2020, som omfattede alle de operationelle programmer, hvor der i løbet af året var væsentlige svagheder i forvaltnings- og kontrolsystemerne, eller hvor fejlprocenten lå over væsentlighedstærsklen, eller mindre hyppigt, hvor revisionsarbejdet på medlemsstatsniveau blev anset for utilstrækkeligt eller utilfredsstillende. Antallet af programmer omfattet af forbehold i perioden 2014-2020 (53) var lavere end antallet af programmer omfattet af forbehold i 2022 (81). Den finansielle virkning steg fra 310 mio. EUR til 583 mio. EUR. Forbeholdene ophæves først, når der er truffet tilstrækkelige korrigerende foranstaltninger. Normalt er årsagerne til forbeholdene ikke strukturelle, og det tager 1-2 år, før et forbehold kan ophæves. Se bilag 5 i del III for flere oplysninger om forbehold.

•Der var et forbehold for perioden 2021-2027, i forbindelse med fem programmer, for hvilke der blev konstateret potentielle alvorlige mangler i forvaltnings- og kontrolsystemet i de foregående programmer for 2014-2020, hvilket førte til forbehold af forsigtighedshensyn.

For samhørighedsfondene lå risikoen ved betaling fortsat over væsentlighedstærsklen på 2 % på trods af den fortsatte indsats og forbedring af kontrolsystemernes funktion. Dette skyldes hovedsagelig den iboende kompleksitet i de projekter, der finansieres af disse fonde, de mange berørte aktører og vanskelighederne ved at tackle nogle komplekse regler på nationalt plan og på EU-plan, navnlig regler vedrørende offentlige udbud og statsstøtte. Der er fortsat svagheder, hovedsagelig hos forvaltningsmyndighederne eller deres formidlende organer, på trods af programmyndighedernes fortsatte indsats og Kommissionens støtte for at forbedre situationen.

Kommissionen fortsætter med at træffe foranstaltninger med henblik på at støtte programmyndighederne i at forbedre deres forvaltnings- og kontrolsystemer og bringe risikoen ved afslutning ned under 2 % for samhørighed. I 2023 traf Kommissionen i tæt samarbejde med medlemsstaterne forskellige foranstaltninger for yderligere at forbedre forvaltnings- og kontrolsystemernes effektivitet og for at fremme forebyggelse, opdagelse og korrektion af fejl, herunder:

•støtte til forvaltnings- og revisionsmyndighederne med henblik på at forbedre deres administrative kapacitet gennem vejledning, målrettet støtte, løbende uddannelse og faglig udvikling, tværnationale netværk for at forenkle procedurerne og undgå overregulering

•fremme af forenklede omkostningsmuligheder og finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger, som er mindre udsat for fejl og letter adgangen til finansiering for mindre støttemodtagere ved at yde bistand og støtte til programmyndighederne, når de skal forberede og vurdere disse muligheder for programmerne for 2021-2027 og forstå kontrolkravene

•gratis tilrådighedsstillelse af dataminingværktøjet Arachne til medlemsstaterne for at fremme brugen heraf blandt tilbageholdende medlemsstater og udvikle yderligere funktioner og dermed øge kapaciteten til at afsløre uregelmæssigheder, mistanke om svig eller mulige interessekonflikter

•løbende overvågning og analyse af grundlæggende årsager til fejl, som ikke er blevet opdaget af forvaltnings- og/eller revisionsmyndighederne på medlemsstatsniveau.

Udgiftsområde 3 – Naturressourcer og miljø

Samlede relevante udgifter: 58,1 mia. EUR (2022 – 57,7 mia. EUR)

Risiko ved betaling: 1,9 % (2022 – 1,7 %).

Risiko ved afslutning: 0,5 % (2022 – 0,4 %).

Samlede forebyggende og korrigerende foranstaltninger (Kommissionen og medlemsstaterne): 1 157,6 mio. EUR (2022 1,5 mia. EUR)

·Forebyggende foranstaltninger: 490,3 mio. EUR (2022 – 561 mio. EUR)

·Korrigerende foranstaltninger: 667,4 mio. EUR (2022 – 956 mio. EUR)

Forbehold: fem forbehold med en finansiel virkning på 705 mio. EUR (2022 – fem forbehold med en finansiel virkning på 556 mio. EUR).

For naturressourcer og miljø lå risikoen ved betaling under væsentlighedstærsklen på 2 %, afrundet til 1,9 %. De anslåede fremtidige korrektioner er også faldet en smule til 1,3 % af udgifterne i 2023 (1,4 % i 2022). Dette svarer til kontrolresultaterne for landbrugsudgifterne, som udgør størstedelen af udgifterne under dette politikområde (98 %), mens resten er afsat til udgifter i hav- og fiskerisektoren ( 68 ) samt til miljø og klima.

For den fælles landbrugspolitiks vedkommende var risikoen ved betaling som helhed lavere end væsentlighedstærsklen for det fjerde år, men steg en smule i 2023 efter en fortsat nedadgående tendens i de seneste år. Denne stigning svarer til stigningen i fejlprocenterne for direkte betalinger under politikken, 1,48 % i 2023 fra 1,31 % i 2022, 1,44 % i 2021 og 1,57 % i 2020 og for udvikling af landdistrikterne (fra 2,68 % i 2022 til 2,77 % i 2023). Dette skyldes hovedsagelig højere justeringer foretaget af GD for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter på grundlag af deres revisioner og certificeringsorganernes arbejde med de fejlprocenter, som medlemsstaterne har indberettet. For så vidt angår direkte betalinger bekræftede det samlede resultat med en fejlprocent under væsentlighedstærsklen fortsat, at det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem effektivt begrænser risikoen for uregelmæssige udgifter, når det gennemføres i overensstemmelse med gældende regler og retningslinjer.

For markedsforanstaltninger faldt risikoen ved betaling fra 2,9 % i 2022 til 2,3 % i 2023. Dette skyldes delvis, at medlemsstaterne har indberettet lavere fejlprocenter, og at medlemsstaterne også færdiggør (eller i det mindste delvist færdiggør) handlingsplaner for at afhjælpe mangler i systemerne.

Udgifterne vedrørende fiskeri og miljø- og klimainitiativer var fortsat forbundet med lav risiko. For Den Europæiske Hav- og Fiskerifond forblev risikoen ved stabil i 2023 (1,37 % i forhold til 1,38 % i 2022), selv om et program omfattet af forbehold, for hvilket der gennemføres tilhørende finansielle korrektioner og beskyttelsesforanstaltninger.

Ved udgangen af 2023 var der fremsat fem tilbagevendende forbehold for segmenter af udgifter eller programmer, hvor der var konstateret kontrolsvagheder og/eller fejlprocenter over 2 %:

•tre forbehold for landbruget vedrørende:

—markedsforanstaltninger under Den Europæiske Garantifond for Landbruget (som omfatter tre støtteordninger i tre medlemsstater og et horisontalt forbehold ( 69 ))

—direkte betalinger (vedrørende 12 betalingsorganer i 11 medlemsstater)

—foranstaltninger under Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (vedrørende 21 betalingsorganer i 17 medlemsstater og Det Forenede Kongerige, som (midlertidigt) oplevede kontrolsvagheder og/eller høje fejlprocenter)

•et ikkekvantificeret forbehold vedrørende svagheder i en medlemsstats forvaltnings- og kontrolsystemer i forbindelse med Den Europæiske Hav- og Fiskerifond

•et ikkekvantificeret forbehold vedrørende EU's register over emissionshandelssystemer.

I alle tilfælde, hvor de konstaterede mangler har ført til forbehold, er der foretaget nøje opfølgning, herunder procedurer for efterprøvende regnskabsafslutning med henblik på i sidste ende at beskytte EU-budgettet, overvågning af gennemførelsen af afhjælpende foranstaltninger truffet af medlemsstaterne og om nødvendigt afbrydelse eller nedsættelse/suspension af betalinger til medlemsstaterne. Denne systematiske og præcist målrettede tilgang gør det i sidste ende muligt at beskytte EU-budgettet (se bilag 5 i del III for flere oplysninger).

Udgiftsområde 4 – Migration og grænseforvaltning

Samlede relevante udgifter: 3,0 mia. EUR (2022 – 2,5 mia. EUR)

Risiko ved betaling: 1,1 % (2022 – 1,4 %).

Risiko ved afslutning: 1,0 % (2022 – 1,3 %).

Korrigerende og forebyggende foranstaltninger i alt: 2,5 mio. EUR (Kommissionen og medlemsstaterne) (2022 – 8 mio. EUR):

·Forebyggende foranstaltninger: 1,3 mio. EUR (2022 – 5 mio. EUR)

·Korrigerende foranstaltninger: 1,1 mio. EUR (2022 – 3 mio. EUR)

Forbehold: to forbehold med en finansiel virkning på 0,8 mio. EUR (2022 – to forbehold med en finansiel virkning på 9 mio. EUR).

For migration og grænseforvaltning ( 70 ) faldt risikoen ved betaling (1,1 %) og risikoen ved afslutning (1 %) sammenlignet med 2022, og begge forblev under 2 %. I 2023 var beløbet til forebyggende og korrigerende foranstaltninger lavere, nemlig 2,5 mio. EUR (1,3 mio. EUR til forebyggende foranstaltninger og 1,1 mio. EUR til korrigerende foranstaltninger). Faldet i forhold til 2022 skyldes tidsforskellen mellem afgørelse og gennemførelse. Resultaterne af seks efterprøvende regnskabsafslutningsprocedurer, der blev indledt i 2023 for perioden 2014-2020, vil kun føre til korrektioner i de efterfølgende år. I tilfælde af forebyggende foranstaltninger gælder det ligeledes, at nogle af foranstaltningerne i den årlige afgørelse om regnskabsafslutning ( 71 ), som blev truffet i december 2023, blev først gennemført i begyndelsen af 2024.

Dette politikområde bestod hovedsagelig af udgiftssegmenter med lav risiko. Betalinger til decentrale agenturer, som budgetmyndigheden havde vedtaget, blev betragtet som en fejlfri udgiftstype og udgjorde 40 % af de relevante udgifter for 2023. Gennemførelsen af Fonden for Intern Sikkerhed, Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og instrumentet for grænseforvaltning og visumpolitik under delt forvaltning, der udgør 36 % af de relevante udgifter, er også forbundet med lav risiko med en samlet risiko ved betaling på henholdsvis 1 % og 0,3 % for programmerne i perioderne 2014-2020 og 2021-2027.

Det eneste udgiftssegment med højere risiko, der blev gennemført direkte af Kommissionen, tegnede sig for 21 % af de relevante udgifter for 2023. Det svarede til tilskud til EU-foranstaltninger og krisebistand til støtte for medlemsstaterne inden for migration og grænseforvaltning. Selv om risikoen ved betalingen for dette segment stadig ligger over væsentlighedstærsklen, faldt den betydeligt fra 6,8 % i 2022 til 4 % som følge af målrettede afbødende foranstaltninger.

Ved udgangen af 2023 blev der taget to forbehold:

•et forbehold vedrørende instrumentet for grænseforvaltning og visumpolitik (2021-2027), som var kvantificeret for én medlemsstat

•et forbehold vedrørende Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed (programmeringsperioden 2014-2020), som kvantificeret for Island og ikkekvantificeret for seks medlemsstater.

Udgiftsområde 5 – Sikkerhed og forsvar

Samlede relevante udgifter: 136,7 mio. EUR (2022 – 30,1 mio. EUR)

Risiko ved betaling: 0,5 % (2022 – 0,5 %).

Risiko ved afslutning: 0,5 % (2022 – 0,5 %).

Forebyggende foranstaltninger i alt: 1,9 mio. EUR (2022 – 3 mio. EUR)

Forbehold: ingen (2022 – ingen).

Størstedelen af budgettet vedrørende forsvarsinitiativer (dvs. Den Europæiske Forsvarsfond og de foregående programmer, forordningen om støtte til produktion af ammunition og programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri) blev forvaltet direkte af Kommissionen gennem indkøb og tilskud, mens en mindre del blev forvaltet via kontrolorganer og bemyndigede enheder med bidrag til Det Europæiske Forsvarsagentur og Den Fælles Organisation for Forsvarsmaterielsamarbejde.

Risikoen ved betaling og risikoen ved afslutning lå begge på 0,5 %, et godt stykke under 2 %. Dette skyldes støttemodtagernes lave iboende risikoprofil (hovedsagelig agenturer), de forskellige programmers finansieringsmåder og resultaterne af de tilknyttede kontrolsystemer.

For så vidt angår de korrektioner, der blev foretaget i 2023, havde Kommissionen en effektiv mekanisme til at korrigere fejl gennem forudgående og efterfølgende kontrolforanstaltninger. De forudgående kontroller (før betalingerne finder sted) resulterede i, at der blev gennemført forebyggende foranstaltninger på i alt 1,9 mio. EUR, som ikke blev udbetalt til støttemodtagerne. Dette udgjorde et fald på 1,1 mio. EUR i forhold til det foregående år, hvilket hovedsagelig skyldes den langsigtede virkning af løbende revisioner på omkostningsrapportering og interne kontrolmekanismer i årenes løb. Der blev ikke konstateret yderligere fejl efter betalingen som følge af efterfølgende, og det var derfor ikke nødvendigt at træffe korrigerende foranstaltninger.

Udgiftsområde 6 – Naboområder og verden

Samlede relevante udgifter: 14,2 mia. EUR (2022 – 13,6 mia. EUR)

Risiko ved betaling: 0,8 % (2022 – 1,1 %).

Risiko ved afslutning: 0,7 % (2022 – 1,0 %).

Korrigerende og forebyggende foranstaltninger i alt: 150,5 mio. EUR (2022 – 141 mio. EUR)

·Forebyggende foranstaltninger: 138,1 mio. EUR (2022 – 125 mio. EUR)

·Korrigerende foranstaltninger: 12,4 mio. EUR (2022 – 16 mio. EUR)

Forbehold: et forbehold uden finansiel virkning (2022 – et forbehold).

I 2023 faldt både risikoen ved betaling (0,85 %) og risikoen ved afslutning (0,73 %) sammenlignet med 2022 og lå et godt stykke under 2 %. Risikoprofilerne for de forskellige tjenestegrene, der beskæftiger sig med udgiftsområdet naboområder og verden, indikerer, at der er tale om en lav risiko.

Uanset den lave fejlprocent i de fleste udgiftssegmenter traf Kommissionen løbende foranstaltninger med henblik på yderligere at forbedre den finansielle forvaltning i betragtning af det komplekse operationelle miljø, der er kendetegnet ved uforudsigelighed, volatilitet og usikkerhed, og hvor nogle programmer også kan omfatte komplekse finansieringsmetoder. I forbindelse med tilskudsaftaler var der i 2023 fortsat fokus på at afhjælpe tilbagevendende fejl, f.eks. udgifter uden for gennemførelsesperioden og uden for budgettet, sammen med utilstrækkelige dokumenter eller medtagelse af ikkestøtteberettigede skatter og afgifter. Med hensyn til samarbejdet med internationale organisationer investerede GD for Internationale Partnerskaber sammen med andre tjenestegrene, der beskæftiger sig med naboområder og verden, i styrkede dialog- og kontrolprocesser for at øge gennemsigtigheden. Medio 2023 blev der også indledt en revision af GD for Internationale Partnerskabers kontrolstrategi med det formål at tilpasse kontrolstrategien for bedre at kunne reagere på risici og udfordringer i et internationalt miljø i hastig forandring.

Forbeholdet vedrørende projekter i Libyen, Syrien og Ukraine blev opretholdt i 2023. I disse lande kan EU-delegationerne ikke gennemføre almindelige overvågnings- og kontrolaktiviteter på grund af sikkerhedsmæssige og politiske begrænsninger på stedet. En række afhjælpende foranstaltninger blev opretholdt i 2023, f.eks. fjernovervågning, kontrakter med uafhængige eksperter til overvågning af projekter på området, en risikobaseret gennemgang af kontraktporteføljen og krydstjek af oplysninger fra forskellige kilder. Dette gjorde det muligt at overvåge den lokale situation og reducere reaktionstiden på pludselige og uventede ændringer. Landene er dog fortsat aktive konfliktområder, og forbeholdet er begrundet.

Udgiftsområde 7 – Europæisk offentlig forvaltning

Samlede relevante udgifter: 8,9 mia. EUR (2022 – 7,7 mia. EUR)

Risiko ved betaling: 0,5 % (2022 – 0,5 %).

Risiko ved afslutning: 0,5 % (2022 – 0,5 %).

Korrigerende og forebyggende foranstaltninger i alt: 3,5 mio. EUR (2022 – 3,6 mio. EUR)

·Forebyggende foranstaltninger: 2,7 mio. EUR (2022 – 3 mio. EUR)

·Korrigerende foranstaltninger: 0,8 mio. EUR (2022 – 0,6 mio. EUR)

Forbehold: ét forbehold med hensyn til omdømme (2022 – ingen forbehold).

Dette udgiftsområde omfatter de tjenestegrene, der forvalter Kommissionens administrationsudgifter under direkte forvaltning, f.eks. Kontoret for Forvaltning og Fastsættelse af Individuelle Rettigheder, som tegner sig for ca. 74 % af de relevante udgifter under dette udgiftsområde. Risikoen ved betaling var forsigtigt fastsat til 0,5 % for denne udgiftstype, der er forbundet med lav risiko. Da de tilsvarende kontrolsystemer hovedsagelig omfatter forudgående kontrol, blev de anslåede fremtidige korrektioner ofte fastsat med et konservativt skøn til 0,0 %. Risikoen ved afslutning var således næsten lig med risikoen ved betaling og forblev meget lav på 0,5 %. I 2023 beløb Kommissionens forebyggende foranstaltninger sig til 3,54 mio. EUR, hvilket svarer til sidste års 3,6 mio. EUR.

På dette politikområde udstedte Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor et nyt forbehold med hensyn til omdømme for 2023 vedrørende de problemer, der er opstået i forbindelse med gennemførelsen af nye udvælgelsesprocedurer og udvælgelsesprøver. Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor træffer afhjælpende foranstaltninger for at imødegå situationen.

1.1.4.Der er truffet effektivitetsforanstaltninger

Kommissionen bestræber sig på løbende at forbedre effektiviteten af sine operationer for at opfylde sine mål under stramme budgetmæssige begrænsninger og nå de mål, der er fastsat i Kommissionens digitale dagsorden. Processerne strømlines for at sikre den mest effektive anvendelse af begrænsede ressourcer.

I en situation med hidtil usete udfordringer skrider Kommissionens digitale omstilling frem gennem den fortsatte udvikling af mere effektive IT-værktøjer til virksomheder for at øge deres forretningsprocessers potentielle effektivitet og tilvejebringe øget dataforvaltnings- og rapporteringskapacitet.

SUMMA vil blive udrullet fuldt ud i Kommissionen i januar 2025

SUMMA er Kommissionens næste generation af finansielle systemer for virksomheder. Systemet vil modernisere, harmonisere og standardisere EU's finansielle forretningsprocesser. Ved at erstatte det nuværende centrale regnskabs-, budget- og likviditetssystem vil SUMMA bidrage til rationalisering og modernisering af EU-forvaltningen og til et sundt IT-virksomhedssystem i Kommissionen i overensstemmelse med EU's digitale strategi, hvilket vil medføre en betydelig forøgelse af virksomhedernes effektivitet og af fleksibiliteten i forhold til integrerede realtidsanalyser og faldende omkostninger ved ejerskab og fremtidige vedligeholdelsesomkostninger.

Tre pilotagenturer har brugt SUMMA som deres nye finansielle system siden januar 2022, og i januar 2023 blev det frigivet til fællesforetagendet for ren luftfart, hvor det gav mulighed for integration med eGrants. Fra udgangen af 2023 blev Kommissionens SUMMA-kerneløsning udrullet til alle pilotagenturerne.

De første tre pilotagenturer anvendte SUMMA gennem en hel årscyklus, og de modtog en anmærkningsfri udtalelse fra Revisionsretten om deres regnskaber for 2022.

Fra januar 2024 anvender Europa-Kommissionen også SUMMA til finansielle aktiver og gældsforvaltningsoperationer, herunder NextGenerationEU (udlån, låntagning, finansielle aktiver osv.).

Efter en samlet parathedsvurdering, der fremhævede behovet for mere tid til at fuldføre integrationen af en række virksomhedssystemer og lokale systemer med SUMMA, besluttede SUMMA's tilsynsråd i juli 2023 at udsætte go-live-datoen for SUMMA i Kommissionen til januar 2025. Udrulningen vil omfatte alle generaldirektorater og tjenestegrene i Kommissionen og forvaltningsorganerne. EU-agenturer og -enheder, der ikke er omfattet af udrulningen i Kommissionen, vil blive integreret i SUMMA i 2025 og 2026.

En af indikatoren til måling af effektiviteten er betalingstid. I 2023 blev 99 % af betalingerne (udtrykt i beløb) foretaget inden for den lovbestemte betalingsfrist (se figuren), selv om arbejdsmiljøet stadig var stærkt påvirket af de forskellige kriser, og takket være ovennævnte initiativer. Dette er af afgørende betydning, da mange støttemodtagere er afhængige af disse betalinger for at gennemføre deres aktiviteter og projekter, hvilket igen bidrager til Kommissionens mål.

Eksempler på økonomi og effektivitet

En af de foranstaltninger, der kan have den bredeste og længste virkning, er øget brug af forenklede omkostningsmuligheder, f.eks. faste beløb, på flere politikområder. På forskningsområdet bliver anvendelsen af faste beløb stadig vigtigere i forbindelse med gennemførelsen af EU's rammeprogram for forskning og innovation. Efter en indledende investering i tid til forberedelse forventes der høj effektivitetsgevinster i forbindelse med projektovervågning. I 2023 var tiden moden til at finjustere tilskudsmetoderne og relevante tekniske gennemførelsesaspekter og til at sikre kvaliteten af de forskellige tilskudsforvaltningsprocesser og fremtidige projekter. Den første større bølge af finansiering i form af faste beløb blev iværksat inden for mere end 100 emner i 2023-arbejdsprogrammet, og Det Europæiske Forskningsråd og Det Europæiske Innovationsråd gjorde store fremskridt med forberedelserne til finansiering i form af faste beløb fra og med 2024. På grundlag af vurderingen af de nuværende rapporteringskrav vil dette være et vejledende princip for det 10. rammeprogram og fremtiden for den europæiske forsknings- og innovationspolitik.

På sundhedsområdet blev faste beløb også godkendt til plantesundhedsprogrammer på grundlag af en afgørelse af 22. februar 2023, efter at anvendelsen af faste beløb i veterinærprogrammer var blevet godkendt. De faste beløb blev første gang anvendt på tilskuddene i 2023. De faste beløb forventes at reducere den administrative byrde og fremskynde betalingsprocessen, således at medlemsstaterne får mulighed for at yde finansiel støtte på grundlag af resultater og ikke på grundlag af støtteberettigelse og for at reducere fejlprocenten.

Et andet initiativ og eksempel på god praksis var det fælles revisionsdirektorat for samhørighed, som blev oprettet i 2021 ved at sammenlægge revisionsfunktionerne i GD for Regionalpolitik og Bypolitik og GD for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion. Det var det første fælles direktorat nogensinde med fælles ressourcer under tilsyn af to generaldirektører, hvilket resulterede i synergier mellem revisionshold og øget effektivitet i revisionsprocesser, uddannelse, støtte og værktøjer. Som en enkelt samtalepartner for interne og eksterne interessenter bidrager direktoratet til at sikre sikkerheden for begge Kommissionens tjenestegrene. Det er også ansvarligt for at revidere de øgede midler under samhørighedspolitikken, herunder nye instrumenter og finansiering (investeringsinitiativet som reaktion på coronavirusset+, initiativet vedrørende genopretningsbistand til samhørighed og til områder i Europa, Safe Food Advocacy Europe og initiativet vedrørende samhørighedsaktionen for flygtninge i Europa), andre instrumenter (Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere og brexittilpasningsreserven) og instrumenter under indirekte og direkte forvaltning.

1.1.5.Kontrolomkostningerne står i et rimeligt forhold til de dermed forbundne risici

I 2023 konkluderede alle Kommissionens tjenestegrene efter den samlede vurdering af deres effektivitet, produktivitet og sparsommelighed, at deres kontroller var omkostningseffektive. De ressourcer, der afsættes til kontrol, er afpasset efter de risici, der er forbundet med programmernes art og/eller den sammenhæng, hvori de gennemføres. Kontrolomkostningerne er generelt stabile over tid. Som følge af de mange forskellige udgiftsprogrammer og deres forskellige karakteristika kan der ikke foretages en meningsfuld sammenligning af deres kontrolomkostninger. Der kan dog identificeres visse fælles omkostningsfaktorer, som fremgår af tekstboksen nedenfor.

Af hensyn til gennemsigtigheden og fuldstændigheden har tjenestegrene, der beskæftiger sig med delt og/eller indirekte forvaltning, også rapporteret om udgifterne til kontroller i medlemsstaterne og de bemyndigede enheder, uafhængigt af Kommissionens egne kontrolomkostninger i deres årlige aktivitetsrapporter.

2.Forvaltningssikkerhed

Som led i det forvaltningssystem, der er forklaret ovenfor, sikres den overordnede forvaltningssikkerhed gennem generaldirektørernes, Den Interne Revisionstjenestes og revisionsopfølgningsudvalgets revisionserklæringer. Den suppleres med Den Europæiske Revisionsrets udtalelse og budgetmyndighedens bemærkninger til 2022-dechargen og opfølgningen på dechargen og eksterne revisionshenstillinger.

2.1.De anvisningsberettigedes vurderinger, sikkerhed og forbehold

I deres revisionserklæringer fra 2023 ( 72 ) erklærede alle 51 ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede ( 73 ), at de havde opnået rimelig sikkerhed for, at: 1) oplysningerne i deres rapporter giver et "retvisende billede" (dvs. pålideligt, fuldstændigt og korrekt) af situationen i deres tjenestegrene, 2) de midler, der var afsat til deres aktiviteter, blev anvendt til det tiltænkte formål og i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, og 3) de indførte kontrolprocedurer giver de nødvendige garantier for de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed under hensyntagen til nogle af programmernes flerårige karakter og arten af de pågældende betalinger.

Inden for deres overordnede procedure for at få en revisionserklæring og fra deres ledelsesperspektiv udfører ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede også en mere detaljeret analyse for hvert program eller segment af deres portefølje. De bruger alle tilgængelige oplysninger, især deres kontrolresultater, til at afdække eventuelle væsentlige mangler kvantitativt eller kvalitativt. Ved udgangen af hvert regnskabsår afgør de, om der er sandsynlighed for, at den finansielle virkning af en sådan svaghed vil ligge over væsentlighedstærsklen på 2 %, og/eller om der er en betydelig risiko for påvirkning af omdømmet. I så fald afgiver de deres revisionserklæring med et forbehold for det pågældende segment.

For 2023 udstedte ti anvisningsberettigede en revisionserklæring med forbehold, hvilket resulterede i i alt 14 forbehold som følger: I 2022 rapporterede ti anvisningsberettigede ligeledes om 15 forbehold.

•Der er i alt ti tilbagevendende forbehold fra de foregående år. Disse forbehold er blevet opretholdt, hovedsagelig fordi de grundlæggende årsager til den væsentlige fejlforekomst kan reduceres delvist, men ikke udryddes fuldstændig under de nuværende programmers retlige rammer. De fleste af de tilbagevendende forbehold vedrører programmer under delt forvaltning med svagheder, der er konstateret i medlemsstaterne, betalingsorganerne eller programmerne, og som sjældent varer ved i mere end et år takket være de indførte afhjælpende handlingsplaner.

•Fire forbehold er nye, men kun ét er kvantificeret, om end med en begrænset finansiel virkning på 0,6 mio. EUR. Det ene forbehold er blevet udstedt på et omdømmemæssigt grundlag og vedrører primært administrative forhold, da det henviser til de problemer, der opstod ved lanceringen af en ny onlinetest med henblik på ansættelse af EU-personale. De fleste af disse forbehold (tre ud af fire) vedrører også den nye programmeringsperiode 2021-2027, og kun ét vedrører programmet for fremme af landbrugsprodukter 2014-2020, herunder spørgsmål om interessekonflikter og underpræstationer i forbindelse med tilskudsdelen med flere modtagere.

•Fem forbehold fremsat i 2022 blev ophævet i 2023. I tre tilfælde er de underliggende problemer blevet behandlet, mens gennemførelsen af programmets flerårige korrigerende kapacitet i to tilfælde, som vedrørte programmeringsperioden 2007-2013, er afsluttet med en tilbageværende fejlprocent tæt på 0 %.

•I 11 tilfælde blev der ikke taget forbehold efter de minimis-reglen, hvorefter tilfælde med en tilbageværende fejlprocent over væsentlighedstærsklen på 2 % for segmenter, der udgør mindre end 5 % af tjenestegrenens samlede betalinger og har en finansiel virkning på under 5 mio. EUR, ikke anses for begrunde, at der tages forbehold. Den samlede finansielle virkning af disse tilfælde i 2023, 6,4 mio. EUR, var meget begrænset ( 74 ), ligesom i 2022.

Den samlede finansielle virkning af alle forbehold var 1 291 mio. EUR for 2023, svarende til 0,8 % af de relevante udgifter, hvilket var en stigning i forhold til virkningen på 877 mio. EUR i 2022. Denne stigning hænger sammen med de højere finansielle virkninger, der anslås for politikområderne samhørighed, resiliens og værdier samt naturressourcer og miljø som følge af en lille stigning i fejlprocenterne.

Bilag 5 i del III indeholder en fuldstændig liste over forbehold for 2023 samt yderligere redegørelser og detaljer.

2.2.Arbejdet i Den Interne Revisionstjeneste og den overordnede udtalelse

Kommissionens generaldirektorater og tjenestegrene baserer også deres sikkerhed på Den Interne Revisionstjenestes arbejde.

Som krævet i opgavebeskrivelsen afgav Den Interne Revisionstjeneste en overordnet årlig udtalelse om Kommissionens finansielle forvaltning på grundlag af sine revisioner af Kommissionens finansielle forvaltning, der dækker de foregående tre år (2021-2023). I den overordnede udtalelse indgår også oplysninger fra andre kilder, nemlig rapporterne fra Den Europæiske Revisionsret.

På grundlag af disse revisionsoplysninger finder den interne revisor, at de procedurer for forvaltning, risikostyring og intern kontrol, som Kommissionen indførte i 2023, samlet set er tilstrækkelige til at skabe rimelig sikkerhed for, at de finansielle målsætninger kunne nås, med undtagelse af de områder, hvor ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede har taget forbehold i deres revisionserklæringer, som det også fremgår af bilaget.

Uden yderligere at kvalificere sin overordnede udtalelse om 2023 lægger den interne revisor vægt på sagen ved at henlede Kommissionens opmærksomhed på behovet for at bygge videre på erfaringerne fra forvaltningen af dens finansielle ressourcer i en udfordrende kontekst. Dette er nærmere beskrevet i bilag 6 til denne rapport.

Den Interne Revisionstjeneste reviderer forvaltnings- og kontrolsystemerne i Kommissionen, og forvaltningsorganerne og leverer uafhængig og objektiv sikkerhed for deres tilstrækkelighed og virkningsfuldhed. De deraf følgende henstillinger omhandler aspekter vedrørende resultatstyring, gennemførelse af EU's politik, lovlighed og formel rigtighed i forbindelse med interne kontrolsystemer, forberedelse til og tidlig gennemførelse af EU-budgettet, samarbejde med tredjeparter, der gennemfører politikker og programmer, samt informationsteknologi. De reviderede udarbejdede handlingsplaner for alle accepterede henstillinger, som Den Interne Revisionstjeneste fik forelagt. Revisionstjenesten vurderede herefter planerne som tilfredsstillende eller anmodede om en revideret handlingsplan. Endelig fulgte Den Interne Revisionstjeneste sin strenge opfølgningspolitik og vurderede regelmæssigt Kommissionens tjenestegrenes faktiske gennemførelse af dens henstillinger. Revisionsarbejdet bekræftede, at næsten alle de henstillinger, der blev fremsat mellem 2019 og 2023, og som blev fulgt op af Den Interne Revisionstjeneste, blev gennemført på passende og effektiv vis af de reviderede enheder. Dette viser, at Kommissionens tjenestegrene udviser omhu ved gennemførelsen af henstillingerne og afbøder de risici, som Den Interne Revisionstjeneste har peget på.

Bilag 6 indeholder flere oplysninger om erklæringen, som Den Interne Revisionstjeneste har afgivet. Desuden sender Kommissionen en rapport om den interne revisors arbejde til dechargemyndigheden i overensstemmelse med finansforordningens artikel 118, stk. 8, som led i den integrerede regnskabs- og ansvarlighedsrapportering.

2.3.Sikkerhed opnået gennem revisionsopfølgningsudvalgets arbejde

Revisionsopfølgningsudvalget fører tilsyn med revisionsanliggender i Kommissionen og rapporterer årligt til kommissærkollegiet. Det sikrer Den Interne Revisionstjenestes uafhængighed, overvåger kvaliteten af den interne revision og tilser, at Kommissionens generaldirektorater og tjenestegrene tager behørigt hensyn til interne og eksterne (dvs. fra Den Europæiske Revisionsret) henstillinger og anbefalinger, og at det bliver fulgt op på dem.

I løbet af dette rapporteringsår, som fortsat var påvirket af en række hidtil usete udfordringer, der har påvirket EU siden 2020 ( 75 ), fastholdt udvalget sin vigtige rolle med hensyn til at forbedre styring, organisatoriske resultater og ansvarlighed på tværs af hele organisationen. Det afholdt fire møderunder med fokus på de centrale mål, der er fastsat i arbejdsprogrammerne for 2023 og 2024. Udvalget glædede sig også over konvergensen mellem de kritiske risici, som ledelsen har identificeret, og de høje risici, som Den Interne Revisionstjeneste har identificeret, som udspecificeret i de revisionsemner, der indgår i revisionsplanen, hvilket fortsat illustrerer robustheden af institutionens tilgang til risikostyring.

Udvalget drøftede meget vigtige revisionsresultater, som Den Interne Revisionstjeneste havde påpeget, med de relevante reviderede enheder og opfordrede indtrængende til, at der blev gennemført afbødende foranstaltninger så hurtigt som muligt. Udvalget gennemførte drøftelser om vigtige emner som f.eks. Kommissionens risiko ved betaling og kontrollen med genopretnings- og resiliensfaciliteten i betragtning af deres betydning for at sikre og dokumentere Kommissionens kapacitet til at beskytte EU-budgettet. Det gennemførte også drøftelser om emner vedrørende IT-sikkerhed, navnlig vedrørende det nuværende cybersikkerhedsmiljø.

Udvalget var tilfreds med uafhængigheden og kvaliteten af det interne revisionsarbejde og glædede sig over den interne revisors erklæringer om, at planlægningen sikrer tilstrækkelig dækning til, at det kan afgive en overordnet udtalelse om Kommissionens finansielle forvaltning. Den effektive gennemførelsessats for den interne revisors henstillinger var fortsat meget høj (dvs. 97 % af de henstillinger, der blev givet og fulgt op på i 2019-2023), og kun tre meget vigtige revisionshenstillinger var forsinket med mere end seks måneder pr. januar 2024.

Udvalget fortsatte sine drøftelser med Revisionsretten og havde en drøftelse med den eksterne revisor om det årlige arbejdsprogram for 2024. Udvalget fortsatte også med at overvåge fremskridtene med gennemførelsen af Revisionsrettens henstillinger og glædede sig over, at Revisionsretten for 16. gang i træk afgav en anmærkningsfri udtalelse om pålideligheden af EU's konsoliderede regnskaber.

Bilag 7 til denne årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport indeholder flere oplysninger om udvalgets arbejde og konklusioner.

2.4.Revisionsrettens udtalelser om regnskaberne for 2022 og om transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed

I sin årsberetning om gennemførelsen af EU-budgettet i regnskabsåret 2022, som blev offentliggjort i oktober 2023, afgav Revisionsretten igen en anmærkningsfri udtalelse om EU's årsregnskab for 16. år i træk. Indtægterne er også fortsat uden væsentlig fejlforekomst.

For så vidt angår udgifternes lovlighed og formelle rigtighed under den flerårige finansielle ramme afgav Revisionsretten igen en negativ udtalelse. Den samlede anslåede fejlprocent for EU-budgettet (4,2 %) steg i forhold til 2020 (3,0 %).

Denne negative udtalelse kan hovedsagelig forklares med både den rapporterede fejlforekomst og det forhold, at der fortsat er væsentlige fejl i, hvad Revisionsretten anser for at være højrisikoudgifter, hvoraf andelen af EU-budgettet også er steget en smule. Udgifter med en højere risiko, som ofte er underlagt komplekse regler og hovedsagelig er baseret på godtgørelse af omkostninger, omfatter navnlig udgifter på områderne for samhørighed, forskning, udvikling af landdistrikter, markedsforanstaltninger under Den Europæiske Garantifond for Landbruget og visse dele af eksterne initiativer. Revisionsretten konkluderede, at udgifter med høj risiko tegnede sig for 66 % af den reviderede population for 2022 (i forhold til 63 % i 2021). Det er en stigning, som er i overensstemmelse med stigningen i samhørighedsbetalingerne i denne fase af den flerårige finansielle ramme for 2014-2020.

På den anden side bekræftede Revisionsretten igen, at risikoen for fejl er lavere for udgifter, der er underlagt enklere regler, hovedsagelig de rettighedsbaserede betalinger (i modsætning til godtgørelsesbaserede betalinger). Dette vedrører f.eks. direkte betalinger til landbrugere, men også administrationsudgifter (hovedsagelig lønninger og pensioner til EU-tjenestemænd). Begge dele er fortsat uden væsentlig fejlforekomst.

Revisionsretten afgav også for anden gang en revisionserklæring om genopretnings- og resiliensfaciliteten. Den konkluderede, at de finansielle virkninger af resultaterne var tæt på væsentlighedstærsklen på 2 %, og afgav en erklæring med forbehold på grundlag af disse kvantitative og andre kvalitative resultater.

Kommissionen fulgte op på Revisionsrettens henstillinger i både årsberetningerne og særberetningerne. Den rapporterede om de iværksatte foranstaltninger i de årlige aktivitetsrapporter. Kommissionen aflagde regelmæssigt rapport om gennemførelsen af Revisionsrettens henstillinger til Kommissionens revisionsopfølgningsudvalg, som udførte visse overvågningsaktiviteter i denne henseende inden for rammerne af sit ajourførte mandat ( 76 ).

Den Europæiske Revisionsret overvåger også Kommissionens gennemførelse af henstillingerne og giver tilbagemeldinger, der hjælper Kommissionen med at styrke sine opfølgningsaktiviteter. I sin årsberetning 2022 gennemgik Revisionsretten, i hvilket omfang Kommissionen havde iværksat gennemførelsen af 175 revisionshenstillinger, der var blevet rettet til den i 28 særberetninger offentliggjort i 2019. Revisionsretten bemærkede, at Kommissionen havde gennemført 73 % af henstillingerne enten fuldt ud (58 %) eller i de fleste henseender (15 %) og yderligere 13 % i nogle henseender. I 4 % af sagerne kunne Revisionsretten ikke drage en konklusion. Af de 17 henstillinger (10 %), som efter Revisionsrettens opfattelse ikke var blevet gennemført, havde Kommissionen i første omgang ikke accepteret otte og kun delvist accepteret fem. Disse resultater stemmer overens med resultaterne i de foregående år.

2.5.Budgetdecharge for 2022

Europa-Parlamentet meddelte den 12. april 2024 decharge til Kommissionen for regnskabsåret 2022, efter at have gennemgået Revisionsrettens beretninger, Kommissionens pakke om integreret regnskabs- og ansvarlighedsrapportering og Rådets henstilling om decharge. Europa-Parlamentets Budgetkontroludvalg inviterede også udvalgte kommissærer og generaldirektører til drøftelser i løbet af dechargeproceduren.

Under proceduren fokuserede de vigtigste interessenter – Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Den Europæiske Revisionsret – på, hvordan der kan sikres gennemsigtighed i anvendelsen af EU-budgettet, hvordan resultaterne kan forbedres, og hvordan fejlprocenten kan reduceres yderligere. Genopretnings- og resiliensfaciliteten, som blev operationel i 2021, var også i år et af de centrale elementer i drøftelserne om decharge på grund af dens finansielle slagkraft og den specifikke gennemførelsesmetode, som er resultatbaseret snarere end baseret på afholdte omkostninger.

Drøftelserne om decharge berørte også spørgsmål som retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder, EU-budgettets betydning for opfyldelsen af EU's prioriteter og reaktion på kriser, en mere gnidningsløs gennemførelse og absorption af EU-midler, herunder forenkling af regler og procedurer, tilbagebetaling af gælden under NextGenerationEU, arkitekturen til bekæmpelse af svig og samarbejdet mellem Den Europæiske Anklagemyndighed og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, finansiering af ikkestatslige organisationer, gennemgangen af finansieringen til Palæstina ( 77 ), finansiering til FN's Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge i Mellemøsten, integrering af EU's horisontale prioriteter i hele EU-budgettet, anvendelse af IT-værktøjer til forvaltning, kontrol og revision af midlerne, metoderne til at anslå fejlforekomsten og risikoniveauet samt tilfælde, hvor Revisionsretten og Kommissionen nåede frem til forskellige konklusioner om udgifternes støtteberettigelse.

Som sædvanlig tager Kommissionen skridt til at håndtere disse spørgsmål og vil følge op på dem i en særlig rapport.

Bilag 3 – Genopretnings- og resiliensfaciliteten

Denne side skal være tom, når du har slettet denne bemærkning.

1.Genopretnings- og resiliensfaciliteten –
et innovativt og vellykket
krisereaktionsværktøj

Genopretnings- og resiliensfaciliteten 78 udgør kernen i NextGenerationEU, genopretningsplanen for Europa, og blev oprettet under covid-19-pandemien for at fremskynde EU-medlemsstaternes genopretning og øge deres modstandsdygtighed. Den er et effektivt værktøj til støtte for en hurtig og ambitiøs grøn og digital omstilling i EU. I 2022 blev den udvidet for at tage højde for REPowerEU-planen, som er Europa-Kommissionens reaktion på de økonomiske problemer, den høje inflation og energikrisen, der blev udløst af Ruslands uprovokerede invasion af Ukraine. Drøftelserne om revisionen af de nationale planer, hovedsagelig for at integrere REPowerEU-planen, men også for at tage hensyn til yderligere ændringer af de oprindeligt godkendte planer, fandt sted i 2023, mens fremskridtene med gennemførelsen af faciliteten fortsatte på stedet.

1.1.Fremtidssikring gennem reviderede planer

Det vigtigste tiltag i 2023 var revisionen af de 27 genopretnings- og resiliensplaner og Kommissionens vurdering heraf. Øgede energipriser, høj inflation og forstyrrelser i forsyningskæden som følge af Ruslands uprovokerede angrebskrig mod Ukraine og i nogle tilfælde naturkatastrofer gjorde det vanskeligt for medlemsstaterne at gennemføre visse reformer og investeringer i deres genopretnings- og resiliensplaner. Kommissionen støttede medlemsstaterne i deres indsats for at afbøde disse eksterne begrænsninger og for at revidere de relevante foranstaltninger i deres planer ved hjælp af den fleksibilitet, der er indbygget i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten. Dette var også anledning til at ajourføre planerne for at tage hensyn til den reviderede finansielle tildeling til medlemsstaterne, der blev offentliggjort i juni 2022, og tilføje udpegede REPowerEU-kapitler efter vedtagelsen af den tilsvarende ændringsforordning i februar 2023 ( 79 ). Der blev vedtaget i alt 31 revisioner af planen ( 80 ) vedtaget, heraf 23 med REPowerEU-kapitler ( 81 ).

Gennem revisionerne blev der tildelt et yderligere beløb på 147,2 mia. EUR under genopretnings- og resiliensfaciliteten fordelt på 21,6 mia. EUR i tilskud og 125,5 mia. EUR i lån. Det samlede beløb, som medlemsstaterne fik tildelt, steg således fra 500,8 mia. EUR ved udgangen af 2022 til 648 mia. EUR ved udgangen af 2023. Af denne samlede stigning vedrørte 60 mia. EUR REPowerEU og dermed reformer og investeringer, der bidrager til at spare energi, erstatte fossile brændstoffer og imødekomme umiddelbare behov for forsyningssikkerhed, samtidig med at afhængigheden af Ruslands fossile brændstoffer mindskes.

1.2.Gennemførelsen er på sporet

Revisionen af planerne havde indvirkning på tempoet i gennemførelsen af de eksisterende planer. Gennemførelsen på stedet fortsatte dog med at gøre fremskridt i løbet af 2023. Antallet af betalingsanmodninger, der blev indgivet inden udgangen af 2023, var fordoblet fra 27 til 54, og de fleste milepæle og mål blev nået i overensstemmelse med de oprindelige forventninger. Næsten 80 % af de milepæle og mål, der efter planen skulle nås inden udgangen af 2023, blev indberettet som afsluttet af medlemsstaterne, og 40 % af disse (dvs. 1 153 af de 2 880 milepæle og mål, der var planlagt til at være afsluttet inden udgangen af fjerde kvartal 2023) blev vurderet af Kommissionen som opfyldt.

Fremskridt med gennemførelsen af milepæle og mål i absolutte værdier

Kilde: Europa-Kommissionen

I 2023 udbetalte Kommissionen i alt 75 mia. EUR ( 82 ) (heraf 28,7 mia. EUR i lån) og yderligere forfinansieringsbetalinger på 7,1 mia. EUR. Dette bragte de samlede udbetalinger ved udgangen af 2023 op på 220,8 mia. EUR fordelt på 141,6 mia. EUR i tilskud (40 % af det samlede beløb på 357 mia. EUR ( 83 ) til tilskud under genopretnings- og resiliensfacilitetens rammebeløb) og 79,2 mia. EUR i lån (27 % af det samlede beløb på 291 mia. EUR til lån under genopretnings- og resiliensfacilitetens rammebeløb).

Udbetalinger foretaget i 2023 pr. medlemsstat fordelt på tilskud og lån, herunder forfinansiering

Kilde: Europa-Kommissionen

1.3.Opnåelse af resultater

Medlemsstaterne anvender midlerne fra genopretnings- og resiliensfaciliteten til at gennemføre ambitiøse reformer og investeringer, der vil gøre deres økonomier og samfund mere bæredygtige, modstandsdygtige og forberedte på den grønne og den digitale omstilling.

De resultater, der er opnået ved udgangen af 2023, viser, at faciliteten gør en afgørende forskel i EU-borgernes tilværelse. De fælles indikatorer nedenfor viser fremskridtene med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanerne hen imod fælles mål og facilitetens overordnede resultater.

Genopretnings- og resiliensfaciliteten bidrog desuden til at gennemføre følgende centrale reformer i de første to gennemførelsesår, herunder:

•reformer med henblik på at digitalisere den offentlige forvaltning (Slovakiet) og garantere cybersikkerhed (Rumænien)

•reformer af de civil- og strafferetlige systemer for at gøre dem mere effektive ved at afkorte sagsbehandlingstiden og ved at forbedre domstolenes organisation (Italien og Spanien)

•reformer til forbedring af kvaliteten af lovgivningsprocessen (Bulgarien)

•reformer til bekæmpelse af korruption og sikring af beskyttelsen af whistleblowere (Cypern)

•arbejdsmarkedsreformer og modernisering af aktive arbejdsmarkedspolitikker (Spanien)

•reformer til forbedring af beskæftigelse og social beskyttelse (Kroatien)

•reformer til fremme af videnskabelig ekspertise, forbedring af universiteternes og de offentlige forskningsorganisationers resultater (Slovakiet) og forøgelse af forudsigeligheden og stabiliteten af offentlige forskningsmidler (Portugal)

•reformer, der forenkler licensudstedelsen, med henblik på at fremme investeringer i vedvarende offshoreenergi eller reformer til fastsættelse af betingelserne for indførelse af vedvarende brint (Grækenland, Portugal og Spanien)

•reformer til støtte for udbredelsen af vedvarende energi og bæredygtig transport (Kroatien og Rumænien)

•reformer, der sikrer boliger til overkommelige priser (Letland).

Genopretnings- og resiliensfaciliteten har desuden bidraget til at frigøre strukturreformernes fulde potentiale ved at supplere dem med vigtige investeringer. De store investeringer, hvor vigtige trin allerede er afsluttet, omfatter:

•finansiering til diversificering og afkortning af forsyningskæden for landbrugs- og fødevareprodukter og opbygning af modstandsdygtigheden hos enheder i forsyningskæden (Polen med samlede anslåede omkostninger på 1,3 mia. EUR)

•investeringer til støtte for dekarbonisering og energieffektivitet i industrien (Kroatien med samlede anslåede omkostninger på 61 mio. EUR og Frankrig med 1,4 mia. EUR

•indkøb af 600 000 nye bærbare computere, der skal udlånes til lærere og elever, og udvælgelse af digitale innovationsknudepunkter, som skal støtte virksomhedernes digitaliseringsbestræbelser (Portugal, 600 mio. EUR)

•midler til forbedring af konkurrenceevnen for virksomheder i turistsektoren, herunder 4 000 små og mellemstore virksomheder (Italien, 1,9 mia. EUR)

•investeringer til støtte for sårbare personer (Italien, 1 mia. EUR)

•digitalisering af den offentlige forvaltning i retning af digitale, enkle, inklusive og sikre offentlige tjenester for borgere og virksomheder (Portugal, 170 mio. EUR)

•udbygning af bredbåndsinfrastrukturen (Letland, 4 mio. EUR).

En oversigt over, hvordan gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten og de nationale genopretnings- og resiliensplaner skrider, kan findes via resultattavlen for genopretning og resiliens .

Hver genopretnings- og resiliensplan skal bidrage med mindst 37 % til klimamål og 20 % til digitale mål. Dette afspejles i facilitetens betydelige budgetbidrag til den grønne og den digitale omstilling.

•Klimabidrag: 275,7 mia. EUR fra 2021 til 2023 (43 % af den samlede budgetramme)

•Bidrag til den digitale omstilling: 157,6 mia. EUR fra 2021 til 2023 (24 % af den samlede budgetramme)

2.Kontrolresultaterne bekræfter den tilfredsstillende opnåelse af alle milepæle og mål for de betalinger, der blev foretaget i 2023

2.1.Et særligt kontrolmiljø, der skal sikre beskyttelsen af EU-midler

I forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten fastsættes medlemsstaternes og Kommissionens respektive roller og ansvarsområder i beskyttelsen af EU-budgettet. Faciliteten er et fuldstændigt resultatbaseret instrument, og i modsætning til andre EU-finansieringsprogrammer godtgør Kommissionen ikke medlemsstaterne på grundlag af de faktiske omkostninger til de reformer og investeringer, der indgår i deres genopretnings- og resiliensplaner. I stedet udbetaler Kommissionen kun forud fastsatte trancer, når de aftalte milepæle og mål er nået på tilfredsstillende vis. De udbetalte midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten opføres på hver medlemsstats nationale budget uden direkte forbindelse til de udgifter, der er afholdt til finansiering af reformer og investeringer. I henhold til forordningen har medlemsstaterne ansvaret for at sikre, at faciliteten gennemføres i overensstemmelse med EU-reglerne og de nationale regler og med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning. Kommissionen bør kunne modtage tilstrækkelig forsikring fra medlemsstaternes side i denne henseende.

Medlemsstaterne skal indføre passende overvågnings- og kontrolsystemer for at beskytte EU's finansielle interesser og sikre, at anvendelsen af midler er i overensstemmelse med EU-retten og national ret. Disse systemer er beskrevet i detaljer i genopretnings- og resiliensplanerne og blev vurderet af Kommissionen inden vedtagelsen af de enkelte planer. I facilitetens levetid skal medlemsstaterne sikre, at disse kontrolsystemer er effektive. De skal navnlig arbejde systematisk for at sikre, at systemerne forebygger, opdager og korrigerer uregelmæssigheder. Hvis en medlemsstat opdager specifikke uregelmæssigheder, skal den træffe foranstaltninger til at rette op på dem og underrette Kommissionen herom. Hvis en medlemsstat ikke foretager de nødvendige korrektioner i tilfælde af svig, korruption eller dobbeltfinansiering, vil Kommissionen inddrive midlerne fra medlemsstaten. Hvis en medlemsstat i alvorlig grad misligholder sine forpligtelser, kan Kommissionen desuden anvende en fast korrektion af den pågældende medlemsstats midler under faciliteten.

Kommissionen har udformet sin kontrolstrategi, så den fuldt ud opfylder Kommissionens forpligtelser i henhold til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten.

•Kommissionen skal sikre lovligheden og den formelle rigtighed af betalinger til medlemsstaterne, som udelukkende er knyttet til en tilfredsstillende opnåelse af milepælene og målene. Med henblik herpå gennemfører Kommissionen forudgående vurdering af alle betalingsanmodninger modtaget fra medlemsstaterne, efterfølgende revisioner på stedet for et udvalg af betalingsanmodninger, milepæle og mål systemrevisioner af milepæle og mål og analyse af medlemsstaternes forvaltningserklæringer og revisionssammenfatninger.

•Kommissionen har ret til at nedsætte og tilbagesøge ethvert beløb eller kræve førtidig tilbagebetaling af lånet i tilfælde af svig, korruption og interessekonflikter, der skader EU's finansielle interesser, og som medlemsstaten ikke har afhjulpet og inddrevet, eller i tilfælde af alvorlig misligholdelse af en forpligtelse, der følger af den finansieringsaftale og/eller låneaftale, der er indgået med medlemsstaten. Med henblik herpå foretager Kommissionen en vurdering af de kontrolsystemer, der er beskrevet i de planer (og efterfølgende revisioner), som er forelagt Kommissionen, inden de vedtages. Kommissionen gennemfører desuden systemrevisioner vedrørende beskyttelse af EU's finansielle interesser i medlemsstaterne i hele facilitetens varighed og revision af det arbejde, der udføres af de nationale myndigheder. Den vurderer også medlemsstaternes kontrol af overholdelsen af reglerne for offentlige udbud og statsstøtte.

•I figuren nedenfor gives der en oversigt over Kommissionens kontrolstrategi for faciliteten.

Oversigt over genopretnings- og resiliensfacilitetens kontrolmiljø på kommissionsniveau

Kilde: Europa-Kommissionen

Kommissionen foretager en kvalitativ vurdering af kontrolresultaterne og det risikoniveau, der er forbundet med aktiviteterne. I modsætning til andre EU-programmer kan denne vurdering ikke kvantificeres med en fejlprocent. Fejlprocenter afspejler en kvantitativ vurdering, som er relevant, når udgifterne direkte kan henføres til et kvantitativt kriterium. Betalinger under genopretnings- og resiliensfaciliteten er baseret på en kvalitativ vurdering af opnåelsen af milepæle og mål, som er vanskelig at omsætte til kvantitative udtryk. Selv når milepæle og mål ikke er blevet nået på tilfredsstillende vis, og der foretages en nedsættelse, kan denne nedsættelse ikke omsættes til et ikkestøtteberettiget udgiftsbeløb. De investeringer og reformer, der er omfattet af genopretnings- og resiliensplanerne, er desuden meget forskelligartede, både inden for den enkelte medlemsstat og på tværs af medlemsstaterne, og der kan derfor ikke foretages en statistisk ekstrapolering. I denne sammenhæng kan der ikke fastsættes en meningsfuld fejlprocent.

Kommissionens kvalitative vurdering er baseret på en kombination af resultaterne fra: 1) vurderingen af betalingsanmodningerne, 2) medlemsstaternes forvaltningserklæringer og revisionssammenfatninger, der skal ledsage hver betalingsanmodning, og 3) Kommissionens revisioner af opnåelsen af milepæle og mål og andre kontroller, som Kommissionen foretager på medlemsstatsniveau i forbindelse med andre finansieringsprogrammer, f.eks. fondene under samhørighedspolitikken, og 4) Revisionsrettens konklusioner, hvis de anses for acceptable. Som følge heraf fastsætter Kommissionen risikoniveauet for lovligheden og den formelle rigtighed af hver betaling, som kan være lavt, mellemhøjt eller højt.

I overensstemmelse med henstillingerne fra Den Interne Revisionstjeneste, Den Europæiske Revisionsret og Europa-Parlamentet reviderede Kommissionen sine revisions- og kontrolstrategier i 2023 med henblik på at foretage kvalitative forbedringer, navnlig ved at:

·styrke kontrollen af, hvordan medlemsstaternes interne kontrolsystemer sikrer, at EU-reglerne og de nationale regler overholdes, gennem indførelse af kontrol af offentlige udbud og statsstøtte i forbindelse med alle Kommissionens revisioner, uanset type

·styrke samarbejdet mellem Kommissionens tjenestegrene for så vidt angår deling af revisionsresultater

·forbedre kontrollen af de potentielle risici for omgørelse for reviderede milepæle og mål

·revidere metoden til udvælgelse af yderligere revisionsopgaver for så vidt angår beskyttelsen af EU's finansielle interesser for at sikre, at risici overvåges og håndteres på passende vis i hele genopretnings- og resiliensfacilitetens levetid

·finjustere kontrolmålene for at sikre bedre dækning af risiciene i forbindelse med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten, herunder bedre beskrivelser af overvågningsordningerne for at kontrollere, om medlemsstaternes kontrol er effektiv, virkningsfuld og økonomisk.

I 2023 fortsatte Kommissionen med at forbedre og præcisere den måde, hvorpå udformningen af faciliteten fortolkes, med følgende tiltag.

·En ramme ( 84 ) for vurdering af, om milepæle og mål er opfyldt på tilfredsstillende vis, efter gennemførelsen af vurderingen, som blev offentliggjort i februar 2023. Den bygger på de erfaringer, som Kommissionen hidtil har opnået i forbindelse med vurderingen af milepæle og mål i henhold til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten.

·En metode ( 85 ) til at fastsætte det beløb, der skal suspenderes, hvis en milepæl eller et mål ikke er opfyldt på tilfredsstillende vis, under fuld overholdelse af principperne om ligebehandling og proportionalitet. Den giver en klar og konsekvent tilgang til at fastsætte de relevante beløb, samtidig med at der bevares en skønsmargen. Det afspejler, at ikke alle foranstaltninger bidrager ligeligt til opnåelsen af målene i en national genopretnings- og resiliensplan.

·En ramme for anvendelsen af bestemmelsen om omgørelse af milepæle og mål under faciliteten ( 86 ), som skaber juridisk klarhed og gennemsigtighed med hensyn til den proces, der skal følges i tilfælde af omgørelse, og som sikrer den fortsatte gennemførelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten.

·Yderligere styrkelse af gennemsigtigheden takket være REPowerEU-forordningen, som indfører et krav, om at medlemsstaterne skal offentliggøre oplysninger om de 100 endelige modtagere, som modtager de højeste beløb fra genopretnings- og resiliensfaciliteten ( 87 ). En opdateret vejledning om genopretnings- og resiliensplaner ( 88 ) efter Økofinrådets konklusioner fra april 2024 om midtvejsevalueringen af faciliteten, hvori Kommissionen og medlemsstaterne opfordres til at finde måder, hvorpå gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanerne kan strømlines og forbedres, samtidig med at der sikres en passende beskyttelse af EU's finansielle interesser. Denne vejledning indfører flere forenklinger i forbindelse med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanerne og forklarer processen for ændring af planerne, herunder tildeling af ressourcer fra faciliteten til STEP-målsætninger ( 89 ). Den skaber også større klarhed med hensyn til de betingelser, hvorunder en pro rata-kombination af støtte fra faciliteten og andre EU-midler er mulig, samtidig med at dobbeltfinansiering undgås.

2.2.Kontrolresultaterne er overvejende positive

2.2.1.Fuldstændig godkendelse af de reviderede planer efter deres vurdering

I forbindelse med revisionen af genopretnings- og resiliensplanerne blev de respektive medlemsstaters revisions- og kontrolsystem revurderet i 2023 under hensyntagen til alle de nye og yderligere oplysninger, der er indhentet, siden den oprindelige vurdering blev foretaget gennem Kommissionens forskellige revisioner. På baggrund af disse oplysninger overvejede Kommissionen, om de ordninger for det revisions- og kontrolsystem, som medlemsstaten havde foreslået i den ændrede genopretnings- og resiliensplan, (stadig) var tilstrækkelige, og foreslog at tilføje nye milepæle og mål i denne henseende (se også afsnit 2.2.4.). Alle 31 ændringer af planen, der blev forelagt i 2023, blev vedtaget.

2.2.2.Forudgående kontrol i betalingsfasen

Positiv vurdering af tilfredsstillende opfyldelse af milepælene og målene før betaling

I 2023 vurderede og betalte Kommissionen 23 betalingsanmodninger indgivet af 17 forskellige medlemsstater, svarende til 748 milepæle og mål (598 milepæle, 150 mål). På grundlag af disse vurderinger blev syv milepæle og mål ud af 748 i alt vurderet som ikke tilfredsstillende opfyldt. For tre af disse ( 90 ) vedtog Rådet delvis betaling i 2023, og i alt 890 mio. EUR blev ikke udbetalt til medlemsstaterne.

I forbindelse med vurderingen af milepæle og mål er der blevet rejst spørgsmål vedrørende anvendelsen af bestemmelserne om støtteberettigelse på visse foranstaltninger. I den forbindelse har Kommissionen systematisk indført kontrol af støtteberettigelse i forbindelse med godkendelsen af planerne og ved vurderingen af betalingsanmodninger, hvis der opstår tvivl om dokumentation forelagt af medlemsstaterne. For yderligere at præcisere anvendelsen af de nuværende bestemmelser ( 91 ) vil Kommissionen udstede yderligere retningslinjer om dette spørgsmål.

Positiv vurdering af de specifikke milepæle for revision og kontrol for alle medlemsstater

I alt 14 af de 23 medlemsstater, for hvilke den første betaling fandt sted efter begyndelsen af gennemførelsen(  92 ), beskæftigede sig med milepæle for revision og kontrol. Her er den nye bølge af milepæle og mål, der er tilføjet i de reviderede planer, ikke medregnet. Eksempler på sådanne milepæle er:

•indførelse og gennemførelse af et registersystem til overvågning af gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten, inden den første betaling fandt sted

•ikrafttræden af love eller dekreter, der fastsætter retlige mandater eller definerer revisions- og kontrolprocedurer

•udarbejdelse og gennemførelse af en handlingsplan for forebyggelse af interessekonflikter i forbindelse med genopretnings- og resiliensfaciliteten og vedtagelse af en revisionsstrategi, der sikrer uafhængig og effektiv revision af gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Kommissionen vurderede disse medlemsstaters milepæle positivt på grundlag af en skrivebordskontrol og indgående vurderinger af dokumentationen fra de enkelte medlemsstater. Syv medlemsstater forpligtede sig desuden til at sikre fortsat overholdelse af revisions- og kontrolmilepælene.

Analyse af forvaltningserklæringer og sammenfatninger af revisioner bekræfter Kommissionens første vurdering

Kommissionen gennemgik de forvaltningserklæringer og sammenfatninger af revisioner, som ledsagede alle betalingsanmodningerne vedrørende de 23 betalinger, der blev foretaget i 2023. For alle betalingsanmodninger (med undtagelse af tre), der blev modtaget og vurderet, støttede analysen af forvaltningserklæringer og revisionserklæringer Kommissionens vurdering af, om milepæle og mål var nået på tilfredsstillende vis.

2.2.3.Efterfølgende revisioner af milepæle og mål bekræfter, at de er opfyldt på tilfredsstillende vis

I 2023 gennemførte Kommissionen ti revisioner ( 93 ) af milepæle og mål (nogle af dem blev også kombineret med systemrevisioner). Disse revisioner udføres på grundlag af en risiko, der normalt dækker 100 % af milepælene og målene med høj risiko sammen med nogle milepæle og mål med mellemhøj risiko. De betalingsanmodninger, der ikke blev revideret, indeholdt hovedsagelig milepæle med lav risiko. Den 15. maj 2024 havde Kommissionen revideret 50 af de 63 milepæle og mål med høj risiko, der var omfattet af betalingsanmodninger udbetalt i 2023, og 32 ud af 147 med mellemhøj risiko.

På grundlag af sit revisionsarbejde konstaterede Kommissionen ingen dokumentation for, at de reviderede milepæle og mål ikke var opfyldt på tilfredsstillende vis. De uoverensstemmelser, der blev konstateret mellem de indberettede data og de reviderede data, lå inden for den margen på 5 % ( 94 ), som Kommissionen havde taget i betragtning i sin vurdering. Hvis Kommissionen efterfølgende konstaterer, at en milepæl eller et mål ikke er nået, vil den iværksætte finansielle korrektioner for at inddrive den uretmæssige del af den foretagne betaling. Dette er ikke sket for de betalinger, der blev foretaget i 2023.

2.2.4.Systemrevisioner vedrørende beskyttelse af EU's finansielle interesser bekræfter, at de eksisterende systemer er tilstrækkelige

Ved udgangen af 2023 har alle medlemsstaterne været underkastet en systemrevision mindst én gang siden lanceringen af genopretnings- og resiliensfaciliteten. I 2023 omfattede Kommissionens systemrevisioner vedrørende beskyttelse af EU's finansielle interesser 13 koordineringsorganer og 62 gennemførelsesorganer i 13 Medlemsstaterne ( 95 ), f.eks. ministerier eller agenturer, der blev udvalgt på grundlag af risiko. I forbindelse med disse systemrevisioner og andre revisioner foretog Kommissionen målrettet kontrol af overholdelsen af procedurerne for statsstøtte og offentlige udbud, som omfattede både de procedurer, der er indført for at forebygge svig, korruption og interessekonflikter i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer, og den faktiske gennemførelse af disse procedurer.

Kommissionen konstaterede stor variation i situationen med hensyn til gennemførelsen af interne kontrolsystemer på tværs af de reviderede organer. Kommissionen udpegede eksempler på god praksis, f.eks. risikovurderinger for følsomt personale, procedurer for afsløring af mulig svig og korruption, anvendelse af dataminingværktøjer som f.eks. Arachne, procedurer for forebyggende påvisning af mulige interessekonflikter, procedurer for kontrol af eventuel dobbeltfinansiering inden afgørelsen om tildeling af tilskud og programmer af høj kvalitet til uddannelse af personale i spørgsmål om etik og integritet.

De vigtigste konstaterede problemer, for hvilke Kommissionen fremsatte henstillinger og aftalte gennemførelsesfrister, vedrører imidlertid stadig manglende koordinering/tilsyn fra koordineringsorganernes side, problemer med dataindsamling, -aggregering, -rapportering og -adgang, ufuldstændige strategier til bekæmpelse af svig for at beskytte EU's finansielle interesser, manglende elementer i vurderingerne af risikoen for svig, behovet for at forbedre den forudgående kontrol, der udføres for at forebygge interessekonflikter, behovet for at forbedre procedurerne for at kontrollere, at der ikke er tale om dobbeltfinansiering, problemer med utilstrækkelig opfyldelse af offentliggørelsesforpligtelserne, lav deltagelse i uddannelse, der tilrettelægges for at øge opmærksomheden på svig, og mangler i indberetningen af uregelmæssigheder til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig.

Hvis de konstaterede mangler kunne afhjælpes ved hjælp af revisions- og kontrolmilepæle, foreslog Kommissionen at indføre sådanne milepæle i de reviderede genopretnings- og resiliensplaner som led i forslaget til Rådets gennemførelsesafgørelse. Disse milepæle skal være opfyldt, før den næste betaling kan foretages. Som følge heraf blev der medtaget ti nye revisions- og kontrolmilepæle i syv reviderede planer ( 96 ), som blev godkendt af Rådet i 2023.

Kommissionen kan give rimelig sikkerhed for beskyttelsen af EU's finansielle interesser mod svig, korruption og interessekonflikter(  97 ) på grundlag af resultaterne af det systemrevisionsarbejde, der blev udført i 2023, og under hensyntagen til resultaterne af analysen af ovennævnte forvaltningserklæringer og sammenfatninger af udførte revisioner, med undtagelse af én medlemsstat, som beskrevet i afsnit 2.2.8, som dog ikke anses for at være væsentlig, og som derfor ikke er omfattet af et forbehold.

2.2.5.Andre revisioner og kontroller

Revision af de nationale revisionsmyndigheder

I 2023 gennemgik Kommissionen de nationale revisionsmyndigheders revisionsarbejde ( 98 ) med henblik på at fastlægge den grad af sikkerhed, der opnås med deres revision, og resultaterne af denne gennemgang var generelt blandede. I mange tilfælde førte resultaterne vedrørende revisionsmyndighedernes arbejde til mindre, men dog ønskelige forbedringer, mens nogle af resultaterne også resulterede i kritiske eller meget vigtige henstillinger. Eksempler på henstillinger omfattede krav om, at revisionsorganerne skal medtage frister for gennemførelsen af deres henstillinger, forbedre fastlæggelsen af opfølgningsprocedurer, forbedre deres revisionsmanualer, tjeklister eller dokumentation, forbedre kontrollen af offentlige udbudsprocedurer eller statsstøtteregler og håndtere personalespørgsmål eller spørgsmål vedrørende tildeling af revisionspersonale.

Alle de vurderede medlemsstater overholdt deres forpligtelser med hensyn til reglerne om offentlige udbud og statsstøtte

Til støtte for sin revisionserklæring vurderer Kommissionen også, om medlemsstaterne overholder deres forpligtelse til regelmæssigt at kontrollere EU-reglerne og de nationale regler, navnlig om statsstøtte og offentlige udbud. I henhold til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten skal medlemsstaterne regelmæssigt kontrollere, "at den ydede finansiering er blevet anvendt korrekt i overensstemmelse med alle gældende regler, og at enhver foranstaltning til gennemførelse af reformer og investeringsprojekter i henhold til genopretnings- og resiliensplanen er blevet korrekt gennemført i overensstemmelse med alle gældende regler, navnlig vedrørende forebyggelse, opdagelse og korrektion af svig, korruption og interessekonflikter".

I 2023 vedrørte denne vurdering alle 17 medlemsstater, der modtog en betaling i rapporteringsperioden. I den forbindelse anvendte Kommissionen primært resultaterne af sine specifikke revisioner af genopretnings- og resiliensfaciliteten (se ovenfor) suppleret med revisionsarbejde vedrørende andre instrumenter (f.eks. samhørighedspolitikken). På grundlag af den indsamlede og vurderede dokumentation og efter Kommissionens bedste overbevisning fandt Kommissionen, at alle medlemsstater opfyldte deres forpligtelse til regelmæssigt at kontrollere, at den finansiering, der blev ydet i forbindelse med transaktionerne i 2023, blev anvendt korrekt og gennemført i overensstemmelse med alle gældende regler, navnlig om offentlige udbud og statsstøtte.

2.2.6.Årlige revisions- og forvaltningserklæringer

På grundlag af det ovenfor beskrevne revisionsarbejde afgav Kommissionen 17 årlige revisionserklæringer ( 99 ) for de 17 medlemsstater, der modtog betalinger efter indgivelse af en betalingsanmodning i 2023. Disse revisionserklæringer blev derefter anvendt sammen med alle andre tilgængelige oplysninger til at afgive en forvaltningserklæring ( 100 ) for hver af de betalinger, der blev foretaget i 2023.

Både revisionserklæringer og forvaltningserklæringer anvendes til at underbygge konklusionen i den samlede revisionserklæring. Revisionserklæringerne indeholder en erklæring om risikoniveauet i forbindelse med betalingens lovlighed og formelle rigtighed, overholdelse af artikel 22, stk. 2, litra a) ( 101 ), og artikel 22, stk. 5 ( 102 ), i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten. Forvaltningserklæringerne afgiver en risikoudtalelse om betalingernes lovlighed og formelle rigtighed. Detaljerede oplysninger om risikoniveauet for hver betalingsanmodning findes i tabellen i afsnit 2.2.8.

2.2.7.Den Europæiske Revisionsrets igangværende arbejde i forbindelse med revisionserklæringen for 2023

Kommissionens vurdering af Revisionsrettens konklusioner om risikoniveauet for de betalinger, der blev foretaget i 2023, er i gang i øjeblikket. Pr. 15. maj 2024 havde Kommissionen modtaget 26 clearingskrivelser fra Revisionsretten. Eftersom Revisionsrettens konklusioner kan anvendes til at bestemme risikoniveauet for betalingerne, vurderer Kommissionen dem med henblik på at fastsætte risikoniveauet for hver enkelt betaling, der blev foretaget i 2023.

Med hensyn til 12 clearingskrivelser fastholdt Kommissionen efter en omhyggelig analyse sin holdning (baseret på forudgående og efterfølgende kontrol) om, at milepælene og målene i de tilknyttede betalingsanmodninger er opfyldt på tilfredsstillende vis, hvilket indebærer et lavt risikoniveau. Med hensyn til de øvrige clearingskrivelser er vurderingen endnu ikke afsluttet på tidspunktet for offentliggørelse af denne rapport.

2.2.8.Kvalitativ vurdering af betalingernes lovlighed og formelle rigtighed og af beskyttelsen af EU's finansielle interesser viser generelt et lavt risikoniveau

Kommissionens kvalitative vurdering er baseret på en kombination af resultaterne fra: 1) medlemsstaternes forvaltningserklæringer og sammenfatninger af revisioner, der skal ledsage hver betalingsanmodning, 2) Kommissionens revisioner, 3) vurderingen af betalingsanmodningerne, 4) andre kontroller, som Kommissionen foretager på medlemsstatsniveau i forbindelse med andre finansieringsprogrammer, f.eks. fondene under samhørighedspolitikken, og 5) Revisionsrettens konklusioner, hvis de anses for acceptable. Som følge heraf fastsætter Kommissionen risikoniveauet for lovligheden og den formelle rigtighed af hver betaling, som kan være lavt, mellemhøjt eller højt. Kommissionens konklusioner for hver modtaget betalingsanmodning er sammenfattet i tabellen nedenfor.

Kvalitativ vurdering af de 23 betalinger, der blev foretaget i 2023

Kilde: Europa-Kommissionen

Bemærkninger til tabellen:

Artikel 22, stk. 2, litra a), i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten

Artikel 22, stk. 5, i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten

Kommissionen konkluderer samlet set følgende:

•Med hensyn til lovlighed og formel rigtighed: Risikoniveauet er overvejende lavt for den foretagne betaling, idet risikoniveauet vurderes at være mellemhøjt for én betaling ( 103 ). På grundlag af de gennemførte revisioner og kontroller og andre informationskilder, som blev anset for acceptable, blev ingen af milepælene og målene i de foretagne betalinger vurderet som ikke tilfredsstillende opfyldt.

•Med hensyn til overholdelse af alle gældende regler, navnlig om offentlige udbud og statsstøtte ( 104 ), og overholdelse af forpligtelsen til at foretage korrektioner i tilfælde af svig, korruption og interessekonflikter eller alvorlig misligholdelse af forpligtelser som følge af finansierings- og låneaftaler ( 105 ): Risikoniveauet er overvejende lavt eller mellemhøjt bortset fra et tilfælde, hvor risikoniveauet med hensyn til overholdelse af forpligtelsen til at foretage korrektioner vurderes at være højt. I betragtning af de pågældende beløb, dvs. 1,2 mio. EUR, som ikke er inddrevet hos den endelige modtager i et tilfælde, hvor medlemsstaten konstaterede en interessekonflikt, anses dette imidlertid ikke for at være væsentligt, og der er ikke taget forbehold. Medlemsstaterne træffer generelt de nødvendige foranstaltninger for at afhjælpe de svagheder, der blev konstateret under systemrevisionerne Ingen af de konstaterede svagheder satte spørgsmålstegn ved beskyttelsesniveauet for EU's finansielle interesser.

2.3.Den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede for faciliteten bekræftede, at vedkommende havde rimelig sikkerhed

I sine konklusioner om sikkerheden for genopretnings- og resiliensfaciliteten bekræftede den anvisningsberettigede ( 106 ), at vedkommende havde rimelig sikkerhed for:

•lovligheden og den formelle rigtighed af de betalinger, der blev foretaget i 2023 under genopretnings- og resiliensfaciliteten, baseret på den positive vurdering af dokumentationen for en tilfredsstillende opfyldelse af milepælene og målene i betalingsanmodningerne, på det efterfølgende revisionsarbejde vedrørende milepælene og målene og også under hensyntagen til resultaterne af det revisionsarbejde, som Den Europæiske Revisionsret har udført i forbindelse med sin revisionserklæring for 2023 (for de clearingskrivelser, der er modtaget og vurderet inden skæringsdatoen)

•for så vidt angår offentlige udbud og statsstøtte, medlemsstaternes overholdelse af den forpligtelse, der er fastsat i artikel 22, stk. 2, litra a), i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, til regelmæssigt at kontrollere, at den ydede finansiering i forbindelse med de underliggende transaktioner, er blevet anvendt korrekt i overensstemmelse med alle gældende regler, og at enhver foranstaltning til gennemførelse af reformer og investeringsprojekter i henhold til genopretnings- og resiliensplanen er blevet korrekt gennemført i overensstemmelse med alle gældende regler, navnlig vedrørende forebyggelse, opdagelse og korrektion af svig, korruption og interessekonflikter

•gennemførelsen af artikel 22, stk. 5, i forordningen om forholdsmæssig nedsættelse af støtten fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og tilbagesøgning af ethvert skyldigt beløb til EU-budgettet eller kravet om førtidig tilbagebetaling af lånet i tilfælde af svig, korruption og interessekonflikter, der skader EU's finansielle interesser, og som medlemsstaten ikke har afhjulpet, eller en alvorlig misligholdelse af en forpligtelse, der følger af de aftaler, der er omhandlet i artikel 15, stk. 2, og artikel 23, stk. 1, i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, med undtagelse af én medlemsstat, som beskrevet i afsnit 2.2.8, som dog ikke anses for at være væsentlig, og som derfor ikke er omfattet af et forbehold.

Please keep this page empty until ready for publishing.

The total page count in printed publications must be dividable by four.

Before publishing, remove this comment and depending on the total page count remove this page or add more empty pages.

Sådan kontakter du EU

Personligt

Der findes flere hundrede Europe Direct-informationscentre i hele EU. Find dit nærmeste center på: european-union.europa.eu/contact-eu/meet-us_da .

Pr. telefon eller skriftligt

Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

—på gratisnummeret 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)

—på det almindelige telefonnummer +32 22999696,

—via følgende formular: european-union.europa.eu/contact-eu/write-us_da .

Sådan finder du oplysninger om EU

Online

Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU's officielle sprog på Europa-webstedet ( european-union.europa.eu ).

EU-publikationer

Du kan se eller bestille EU-publikationer på op.europa.eu/en/publications . Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale dokumentationscenter ( european-union.europa.eu/contact-eu/meet-us_da ).

EU-retten og relaterede dokumenter

Du kan nemt få adgang til EU's juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1951) på alle officielle EU-sprog på EUR-Lex ( eur-lex.europa.eu ).

Åbne data fra EU

Portalen data.europa.eu giver adgang til åbne datasæt fra EU's institutioner, organer og agenturer. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikkekommercielle formål. Portalen giver også adgang til et væld af datasæt fra europæiske lande.

(1) ()    Ursula von der Leyen, "En mere ambitiøs Union: Min dagsorden for Europa", Europa-Kommissionen, Politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission 2019-2024, https://commission.europa.eu/system/files/2020-04/political-guidelines-next-commission_en_0.pdf .

(2) ()    807 mia. EUR i løbende priser (750 mia. EUR i 2018-priser).

(3) ()    Aggregerede data om centrale resultatindikatorer, der afspejler anslåede og forventede virkninger af projektet under EU-budgettet fra 2014.

(4) ()    Som fastsat i punkt 16, litra d)-g), i den interinstitutionelle aftale om den flerårige finansielle ramme for 2021-2027.

(5) ()    Copernicus (9.4.2024), "Copernicus: March 2024 is the tenth month in a row to be the hottest on record", pressemeddelelse, https://climate.copernicus.eu/copernicus-march-2024-tenth-month-row-be-hottest-record .

(6) ()    Baseret på forpligtelsesbevillinger.

(7) ()    Resultattavle for grønne NextGenerationEU-obligationer: https://commission.europa.eu/strategy-and-policy/eu-budget/eu-borrower-investor-relations/nextgenerationeu-green-bonds/dashboard_en .

(8) ()    Europa-Kommissionen (2023), Generaldirektoratet for Budget, Green bonds – Impact and allocation report – NGEU report 2023, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, https://data.europa.eu/doi/10.2761/302803 .

(9) ()    Yderligere oplysninger om samhørighedspolitikkens bidrag til biodiversitet findes på Kommissionens platform for åbne data: https://cohesiondata.ec.europa.eu/stories/s/21-27-Cohesion-policy-Biodiversity-tracking/rza5-iu48 .

(10) ()    Dette beløb omfatter ikke bidrag fra den fælles landbrugspolitik på grund af metodologiske begrænsninger.

(11) ()    Herunder bistand ydet i 2022, 2023 og de første fem måneder af 2024.

(12) ()    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1529 af 15. september 2021 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA III) (EUT L 330 af 20.9.2021, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/1529/oj ).

(13) ()    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Ny vækstplan for Vestbalkan ( COM(2023) 691 final ).

(14) ()    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2226 af 30. november 2017 om oprettelse af et ind- og udrejsesystem til registrering af ind- og udrejseoplysninger og oplysninger om nægtelse af indrejse vedrørende tredjelandsstatsborgere, der passerer medlemsstaternes ydre grænser, om fastlæggelse af betingelserne for adgang til ind- og udrejsesystemet til retshåndhævelsesformål og om ændring af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen og forordning (EF) nr. 767/2008 og (EU) nr. 1077/2011 (ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2017/2226/oj ).

(15) ()    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1240 af 12. september 2018 om oprettelse af et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) og om ændring af forordning (EU) nr. 1077/2011, (EU) nr. 515/2014, (EU) 2016/399, (EU) 2016/1624 og (EU) 2017/2226 (ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/1240/oj ).

(16) ()    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1134 af 7. juli 2021 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008, (EF) nr. 810/2009, (EU) 2016/399, (EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240, (EU) 2018/1860, (EU) 2018/1861, (EU) 2019/817 og (EU) 2019/1896 og om ophævelse af Rådets beslutning 2004/512/EF og Rådets afgørelse 2008/633/RIA, med henblik på reform af visuminformationssystemet (ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/1134/oj ).

(17) ()    Disse tal tager kun hensyn til de direkte tildelinger til kultur og kulturarv og dækker ikke den fulde støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til sektoren.

(18) ()    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om forsvar af demokratiet ( COM/2023/630 final ).

(19) ()    Gruppens overordnede opgave er at opnå et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i EU. Den støtter og letter det strategiske samarbejde og udvekslingen af oplysninger mellem EU's medlemsstater. Den er sammensat af repræsentanter for EU's medlemsstater, Europa-Kommissionen og Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed. Formandsposten besættes af den medlemsstat, der har formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union.

(20)

()    Da den samme foranstaltning kan bidrage til mere end ét mål, er det vigtigt at minde om, at horisontale prioriteter (f.eks. klima, biodiversitet og ren luft) ikke kan opsummeres for at undgå dobbelttælling.

(21) ()    Aggregerede data om centrale resultatindikatorer, der afspejler anslåede og forventede virkninger af projektet under EU-budgettet fra 2014.

(22) ()    Tilpasning til klassificeringssystemet er ikke en forudsætning for finansiering.

(23) ()    Sammenligning af 2021-2027-fondene med de eksisterende tidligere fonde i 2014-2020 (f.eks. Copernicus 2014-2020 og SPACE 2021-2027).

(24) ()    Europa-Kommissionen (februar 2024), "Mid-term evaluation of the Recovery and Resilience Facility (RRF) ", https://commission.europa.eu/about-european-commission/departments-and-executive-agencies/economic-and-financial-affairs/evaluation-reports-economic-and-financial-affairs-policies-and-spending-activities/mid-term-evaluation-recovery-and-resilience-facility-rrf_en .

(25) ()    Det omfatter kun forskere i kategori C og kategori D.

(26) ()    Ekskl. kaskadetilskud fra Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi og Det Fælles Forskningscenters direkte aktiviteter.

(27) ()    Europa-Kommissionen (2023), Generaldirektoratet for Uddannelse, Unge, Idræt og Kultur, Årsrapport for Erasmus+ 2022, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, https://data.europa.eu/doi/10.2766/211791 .

(28) ()    Data udtrukket fra operationelle data om EVA-foranstaltninger. De data, der er indsamlet i denne interne database, er indtastet direkte af partnere og medarbejdere. Datoer er imidlertid ikke blevet dobbelttjekket for at undgå dobbelttælling og afspejler derfor ikke det endelige antal støttemodtagere fra humanitære foranstaltninger, der blev finansieret af Kommissionen i 2023.

(29) ()    Da der endnu ikke er fastlagt en fuldt udbygget sporingsmetode for de digitale bidrag fra EU-budgettet, bør enhver sammenlægning af bidragene fra de enkelte programmer på nuværende tidspunkt fortolkes med forsigtighed. Det skyldes, at de metoder, der anvendes i de enkelte udgiftsprogrammer, muligvis ikke er strengt sammenlignelige. På trods af dette kan en sådan sammenlægning stadig give et generelt skøn over det samlede digitale bidrag fra EU-budgettet.

(30) ()    Kommissionens relevante udgifter svarer til de betalinger, der blev afholdt i 2023, minus forfinansiering udbetalt i 2023, plus forfinansiering udbetalt i tidligere år og afsluttet i 2023 (se definitioner og flere oplysninger i bilag 5). Dette beløb omfatter ikke betalinger foretaget inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten, som er omhandlet i bilag 3.

(31) ()    Det skal bemærkes, at Den Europæiske Udviklingsfond er blevet indarbejdet i EU's almindelige budget for den flerårige finansielle ramme for 2021-2027.

(32) ()    Ekskl. genopretnings- og resiliensfaciliteten.

(33) ()    Udtrykket "ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede" dækker generaldirektørerne i Kommissionens generaldirektorater, ledere af forvaltningsorganer, kontorer, tjenester, taskforcer osv. Artikel 74, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (finansforordningen) lyder "Den anvisningsberettigede er i den pågældende EU-institution ansvarlig for, at indtægter modtages, og udgifter afholdes, i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, herunder ved at sikre præstationsrapportering, og for at sikre, at kravene om lovlighed og formel rigtighed samt ligebehandling af modtagerne overholdes."

(34) ()    Som krævet i finansforordningens artikel 247 omfatter pakken vedrørende integreret regnskabs- og ansvarlighedsrapportering også EU's konsoliderede årsregnskab, rapporten om opfølgning på budgetdecharge for det foregående regnskabsår, den årlige rapport til dechargemyndigheden om interne revisioner og den langsigtede prognose for fremtidige ind- og udgående pengestrømme fra EU-budgettet.

(35) ()    Committee of Sponsoring Organizations of the Treadway Commission, Internal Control–Integrated Framework, den "gyldne standard" for interne kontrolsystemer.

(36) ()    Ved udgangen af 2021 indførte Kommissionen risiko- og overholdelsespolitikken på højt niveau under NextGenerationEU i overensstemmelse med Kommissionens generelle ramme for intern kontrol. Den tilvejebringer en passende ramme for risikostyring og overholdelse med henblik på at beskytte EU's finansielle interesser og sikre, at NextGenerationEU-transaktioner, såsom låntagning, gældsforvaltning og långivning, er rimelige, integrerede og gennemsigtige. I 2022 fortsatte Kommissionen med at udvikle forvaltnings- og kontrolrammerne ved at indføre processer og kontrolpunkter på tværs af alle centrale låntagnings- og långivningsaktiviteter, herunder finansieringsplanlægning, gennemførelse af lånetransaktioner, likviditetsstyring, omkostningsberegning og -fordeling. Disse processer sikrede, at alle aspekter af låntagnings- og långivningstransaktionerne blev gennemført i overensstemmelse med et solidt sæt af risikokontroller, som blev fuldt ud dokumenteret og gennemført konsekvent af de ansvarlige hold og under nøje tilsyn af en anden forsvarslinje (en uafhængig risikochef).

(37) ()    Den Europæiske Revisionsret, NGEU-gældsforvaltning i Kommissionen – En opmuntrende start, men der er behov for yderligere tilpasning til bedste praksis – Særberetning 16/2023 .

(38) ()    Meddelelse til Kommissionen: "An enhanced corporate strategy for the management of the Commission's debtors" ( COM(2024) 588 final af 6.2.2024).

(39) ()    Den Europæiske Revisionsret, Interessekonflikter i forbindelse med EU's samhørigheds- og landbrugsudgifter – Forebyggelsesrammen er på plads, men foranstaltningerne vedrørende gennemsigtighed og opdagelse er mangelfulde – Særberetning 06/23 .

(40) ()    Bortset fra den nye fælles landbrugspolitik, hvor programmeringsperioden er 2023-2027.

(41) ()    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Revisionsretten: Kommissionens handlingsplan for bekæmpelse af svig – revision 2023 COM(2023) 405 final af 11.7.2023.

(42) ()    Arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene – Action plan – 2023 revision ( SWD(2023) 245 final af 11.7.2023).

(43) ()    Europa-Kommissionen, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, 34th annual report on the protection of the European Union financial interests and the fight against fraud – 2022, Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2023, https://data.europa.eu/doi/10.2784/795600 .

(44) ()    Europa-Kommissionen, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, OLAF Report 2022, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2023, https://data.europa.eu/doi/10.2784/846935 .

(45) ()    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2023/2841 af 13. december 2023 om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer (EUT L, 2023/2841, 18.12.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/2841/oj ).

(46) ()    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bekæmpelse af korruption, om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2003/568/RIA og konventionen om bekæmpelse af bestikkelse, der involverer tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber eller i Den Europæiske Unions medlemsstater, og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371(  COM(2023) 234 final  af 3.5.2023.)

(47) ()    Fælles meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om bekæmpelse af korruption ( JOIN(2023) 12  af 3.5.2023).

(48) ()    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget (EUT L 433 af 22.12.2020, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2020/2092/oj ) (forordningen om konditionalitet).

(49) ()    Se dom af 16.2.2022, Ungarn mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union, C-156/21, ECLI:EU:C:2022:97, og Republikken Polen mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union, C-157/21, ECLI:EU:C:2022:98.

(50) ()    Meddelelse fra Kommissionen, Retningslinjer om anvendelsen af forordning (EU, Euratom) 2020/2092 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget ( COM(2022) 1382 af 18.3.2022).

(51) ()    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (EUT L 231 af 30.6.2021, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/1060/oj ) (forordningen om fælles bestemmelser).

(52) ()    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/241/oj ) (forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten).

(53) ()    Det operationelle program for miljø- og energieffektivitet plus, det operationelle program for integreret transport plus og det operationelle program for territorial og bymæssig udvikling plus.

(54) ()    Den Europæiske Revisionsret, Retsstatsprincippet i EU – Rammen for beskyttelse af EU's finansielle interesser er blevet forbedret, men der er stadig risici – Særberetning 03/2024 .

(55) ()    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (omarbejdning), COM(2022) 223 final .

(56) ()    Europa-Kommissionen påbegyndte udviklingen af Arachne, et integreret IT-værktøj til datamining og databerigelse, i 2009. Det har til formål at støtte forvaltningsmyndigheder og formidlende organer i deres administrative kontrol og forvaltningskontroller af projekter under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Socialfond.

(57) ()    200 programmer ud af 441 for programmeringsperioden 2014-2020 og 31 ud af 52 programmer for programmeringsperioden 2021-2027.

(58) ()    138 programmer ud af 441 for programmeringsperioden 2014-2020 og 18 ud af 52 programmer for programmeringsperioden 2021-2027.

(59) ()    103 programmer ud af 441 for programmeringsperioden 2014-2020 og 3 ud af 52 programmer for programmeringsperioden 2021-2027.

(60) ()    For så vidt angår Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond er risikoniveauet også blevet anset for at være højt, uanset risikoen ved betaling, når revisionserklæringen i de årlige aktivitetsrapporter om, hvordan programmernes forvaltnings- og kontrolsystemer fungerer, var negativ eller med forbehold.

(61) ()    Forslag til Rådets afgørelse om særprogrammet til gennemførelse af Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) ( COM(2011) 811 final af 30.11.2011). Risikoen ved betaling minus gennemførte korrektioner ligger inden for den aftalte væsentlighedstærskel på 2 % og 5 %, der er fastsat i den finansieringsoversigt, der ledsager Kommissionens forslag, hvori det hedder: "Kommissionen er derfor af den opfattelse, at for forskningsudgifter under Horisont 2020-programmet er en fejlrisiko i intervallet 2-5 % på årsbasis et realistisk mål, når der tages hensyn til kontrolomkostningerne, de foreslåede foranstaltninger til reduktion af reglernes kompleksitet og den dertil knyttede iboende risiko ved forskningsprojektets godtgørelsesomkostninger. Det endelige mål er en tilbageværende fejlprocent så nær på 2 % som muligt ved afslutningen af programmerne, når de finansielle virkninger af alle revisions-, korrektions- og inddrivelsesforanstaltninger er medregnet".

(62) ()    Fra 2019 blev der indført en bagatelgrænse for finansielle forbehold. De kvantificerede forbehold i de årlige aktivitetsrapporter vedrørende tilbageværende fejlprocenter over væsentlighedstærsklen på 2 % anses for ikke at være væsentlige for segmenter, der udgør mindre end 5 % af et generaldirektorats samlede betalinger og har en finansiel virkning på under 5 mio. EUR. I sådanne tilfælde er der ikke længere krav om kvantificerede forbehold.

(63) ()    Disse omfatter Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond, ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede.

(64) ()    Dette interval indeholder en lavere værdi, beregnet som det vægtede gennemsnit af de fejlprocenter, der er konstateret i de operationelle programmer, og en øvre maksimal værdi, som tager hensyn til potentielle yderligere risici (f.eks. baseret på tidligere års revisionsresultater), der er anslået ved hjælp af faste satser for hvert enkelt program, sammen med konservative skøn, når der kun er foretaget skrivebordsgennemgange, eller når der stadig kræves yderligere arbejde i forbindelse med igangværende kontradiktoriske procedurer. Intervallets øvre værdi anses derfor for at være et værst tænkeligt scenarie, som i mange tilfælde ikke bekræftes, når der udføres yderligere revisionsarbejde.

(65) ()    For første gang ligger Kommissionens risiko ved betaling uden for det interval for fejlprocenten på 4,2-9,2 %, som Den Europæiske Revisionsret har anslået i sine årsberetninger om gennemførelsen af EU-budgettet i regnskabsåret 2022 (s. 227). Den højere fejlprocent, som Retten har anslået, kan forklares ved forskelle i fortolkningen af overtrædelser af gældende regler, som i nogle tilfælde ikke udgør uregelmæssigheder i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i forordningen om fælles bestemmelser, og for hvilke Kommissionen har vurderet, at den ikke ville have retsgrundlag for at pålægge finansielle korrektioner, og ved forskelle i de metoder, der anvendes til at kvantificere visse fejl.

(66) ()    Dette vedrører 408 ud af 441 programmer for programmeringsperioden 2014-2020.

(67) ()    55 ud af 441 programmer for programmeringsperioden 2014-2020.

(68) ()    Den Europæiske Hav- og Fiskerifonds udgifter, som ganske vist er medtaget under udgiftsområdet "Naturressourcer", følger samme gennemførelsesmekanisme som samhørighedsudgifterne.

(69) ()    Vedrørende to støtteordninger i én medlemsstat.

(70) ()    Udgiftsområde 4 omfatter også Fonden for Intern Sikkerhed under udgiftsområde 5, da alle fonde, der forvaltes af Kommissionens tjenestegren for indre anliggender revideres og kontrolleres på grundlag af forvaltningsmetoden og betalingstypen, hvorfor de risici, der dermed er konstateret, ikke kan fordeles mellem budgetposterne.

(71) ()    Kommissionen afgørelse C(2023) 3644 af 30.5.2023 og Kommissionens afgørelse C(2023) 8905 af 11.12.2023.

(72) ()     Årlige aktivitetsrapporter .

(73) ()    Udtrykket "ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede" dækker generaldirektørerne i Kommissionens tjenestegrene, ledere af forvaltningsorganer, kontorer, tjenester, taskforcer osv.

(74) ()    Det skal bemærkes, at de minimis-reglen for forbehold ikke anvendes på fondene under samhørighedspolitikken, da der tages forbehold for de enkelte (dele af) programmer, som derefter aggregeres for hver programmeringsperiode.

(75) ()    Konsekvenserne af covid-19-pandemien og Ruslands invasion af Ukraine med de deraf følgende energipris- og leveomkostningskriser.

(76) ()    Bilag til meddelelse til Kommissionen fra kommissær Reynders efter aftale med formanden – Update of the charter of the Audit Progress Committee of the European Commission ( COM(2020) 1165 final af 27.2.2020).

(77) ()    Denne betegnelse må ikke udlægges som en anerkendelse af en palæstinensisk stat og berører ikke de enkelte medlemsstaters holdninger til dette spørgsmål.

(78) ()    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/241/oj ) (forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten).

(79) ()    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/435 af 27. februar 2023 om ændring af forordning (EU) 2021/241 for så vidt angår kapitler om REPowerEU i genopretnings- og resiliensplaner og om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013, (EU) 2021/1060 og (EU) 2021/1755 og direktiv 2003/87/EF (EUT L 63 af 28.2.2023, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/435/oj ) (REPowerEU-forordningen).

(80) ()    Tyskland, Irland, Italien og Finland har forelagt to ajourføringer af deres planer.

(81) ()    De reviderede planer for Bulgarien, Tyskland, Irland og Luxembourg omfattede ikke REPowerEU-kapitler.

(82) ()    Det samlede beløb, der blev udbetalt i 2023, svarer til 23 betalingsanmodninger fra 17 medlemsstater og udbetaling af forfinansiering til to medlemsstater. Når forfinansiering medregnes, blev der foretaget betalinger til i alt 19 medlemsstater.

(83) ()    338 mia. EUR i oprindelige tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, 17,3 mia. EUR i tilskud under emissionshandelssystemet og 1,6 mia. EUR fra brexittilpasningsreserven.

(84) ()    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet – To år med genopretnings- og resiliensfaciliteten: Et unikt instrument i centrum af EU's grønne og digitale omstilling, bilag I ( COM(2023) 99 final af 21.2.2023).

(85) ()    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet – To år med genopretnings- og resiliensfaciliteten: Et unikt instrument i centrum af EU's grønne og digitale omstilling, bilag II ( COM(2023) 99 final af 21.2.2023).

(86) ()    Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten: den fremtidige indsats, bilag II, COM(2023) 545 final af 19.9.2023.

(87) ()    Kommissionen har anmodet medlemsstaterne om hurtigt at stille disse data til rådighed og konsolidere dem på resultattavlen for genopretning og resiliens , onlineportalen, der sporer fremskridt med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten som helhed og af hver national genopretnings- og resiliensplan.

(88) ()    C(2024) 3809 final.

(89) ()    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/795 af 29. februar 2024 om oprettelse af platformen for strategiske teknologier for Europa (STEP).

(90) ()    Den første betaling til Litauen: to milepæle; den anden betaling til Rumænien: to milepæle; den tredje betaling til Portugal: et mål og to milepæle.

(91) ()    Kommissionens vejledning til medlemsstaterne om, hvordan den vil vurdere foranstaltninger til opfyldelse af den forpligtelse, der følger af forordningen om genopretning og resiliens (SWD(2021) 12 final af 22.1.2021).

(92) ()    Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Kroatien, Italien, Cypern, Litauen, Luxembourg, Rumænien, Slovenien og Slovakiet.

(93) ()    Revision af første runde betalingsanmodninger fra Tjekkiet, Danmark, Tyskland, Luxembourg og Østrig, anden runde betalingsanmodninger fra Grækenland, Kroatien, Italien, Rumænien og Slovakiet, tredje runde betalingsanmodninger fra Spanien, Kroatien, Portugal og Italien og fjerde runde betalingsanmodninger fra Italien og Portugal.

(94) ()    En minimal afvigelse fra de beløb, der er angivet i en milepæl/et mål, fastsættes som en afvigelse på ca. 5 % eller derunder.

(95) ()    Belgien, Tyskland, Frankrig, Kroatien, Italien, Luxembourg, Ungarn, Nederlandene, Østrig, Portugal, Rumænien, Slovakiet og Sverige.

(96) ()    Belgien, Danmark, Irland, Cypern, Østrig, Portugal og Finland.

(97) ()    I overensstemmelse med artikel 22, stk. 5, i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten kan Kommissionen nedsætte ikketilbagebetalingspligtig støtte under genopretnings- og resiliensfaciliteten forholdsmæssigt og tilbagesøge ethvert skyldigt beløb til EU's budget i tilfælde af svig, korruption og interessekonflikter, der skader EU's finansielle interesser, og som medlemsstaten ikke har afhjulpet, eller en alvorlig misligholdelse af en forpligtelse, der følger af en sådan aftale.

(98) ()    Der blev gennemført tre specifikke overensstemmelsesrevisioner for Danmark, Slovenien og Slovakiet. Dele af overensstemmelsesrevisionerne blev desuden integreret i andre revisioner i Spanien, Frankrig, Luxembourg, Østrig, Rumænien og Slovakiet.

(99) ()    Revisionserklæringen er en formel vurdering foretaget af Kommissionens ansvarlige revisionsenheder vedrørende Kommissionens interne kontrolsystemer for genopretnings- og resiliensfaciliteten og understøttes af detaljerede vurderinger for hver medlemsstat med et sammendrag af de oplysninger, der er indsamlet fra Kommissionens egne revisioner, andre organers revisioner, nationale revisionsorganer, Den Europæiske Revisionsret og resultaterne af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svigs undersøgelser.

(100) ()    Revisionserklæringerne anvendes af Kommissionens operationelle enheder sammen med andre informationskilder, som de har til rådighed (f.eks. årlige gennemførelsesmøder og -rapporter) som grundlag for den forvaltningserklæring, som de skal afgive til den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede med ansvar for genopretnings- og resiliensfaciliteten.

(101) ()    I overensstemmelse med artikel 22, stk. 2, litra a), i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten gennemfører medlemsstaten en effektiv gennemførelse af forholdsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af svig og korruption samt enhver nødvendig foranstaltning for effektivt at undgå interessekonflikter.

(102) ()    I overensstemmelse med artikel 22, stk. 5, i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten kan Kommissionen nedsætte ikketilbagebetalingspligtig støtte under genopretnings- og resiliensfaciliteten forholdsmæssigt og tilbagesøge ethvert skyldigt beløb til EU's budget i tilfælde af svig, korruption og interessekonflikter, der skader EU's finansielle interesser, og som medlemsstaten ikke har afhjulpet, eller en alvorlig misligholdelse af en forpligtelse, der følger af en sådan aftale.

(103) ()    Ved den efterfølgende revision, som Kommissionen gennemførte, blev der konstateret et potentielt problem med lovlighed og formel rigtighed vedrørende et mål, og den kontradiktoriske procedure er stadig i gang.

(104) ()    Artikel 22, stk. 2, litra a), i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten.

(105) ()    Artikel 22, stk. 5, i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten.

(106) ()    Generaldirektøren for økonomiske og finansielle anliggender er udpeget som den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede for genopretnings- og resiliensfaciliteten.