52024BP2248

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52024BP2248 - EN

Help

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

Document 52024BP2248

Help

Europa-Parlamentets beslutning (EU) 2024/2248 af 11. april 2024 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2022, Sektion X – Tjenesten for EU's Optræden Udadtil

EUT L, 2024/2248, 10.10.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/res/2024/2248/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/res/2024/2248/oj

HTML

PDF - authentic OJ

e-signature

How to verify the authenticity of the Official Journal

Den Europæiske Unions
Tidende

L-udgaven

2024/2248

10.10.2024

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2024/2248

af 11. april 2024

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2022, Sektion X – Tjenesten for EU's Optræden Udadtil

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2022, Sektion X – Tjenesten for EU's Optræden Udadtil,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udenrigsudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0102/2024),

der henviser til, at dechargemyndigheden inden for rammerne af dechargeproceduren gerne vil understrege, at det er særligt vigtigt at styrke EU-institutionernes demokratiske legitimitet yderligere ved at forbedre gennemsigtigheden og ansvarligheden og implementere princippet om performancebaseret budgettering og god forvaltning af menneskelige ressourcer;

B.	der henviser til, at Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) er ansvarlig for forvaltningen af administrationsudgifterne for sit hovedkvarter i Bruxelles og for netværket af de 144 EU-delegationer og -kontorer;

C.	der henviser til, at EU-Udenrigstjenestens ansvar er blevet udvidet til at omfatte den administrative forvaltning af Kommissionens personale i delegationerne gennem en række serviceleveranceaftaler (SLA'er);

D.	der henviser til, at delegationernes rolle er at repræsentere Unionen og dens borgere i hele verden ved at opbygge netværk og partnerskaber og at fremme Unionens værdier;

der henviser til, at det særegne ved EU-Udenrigstjenesten stadig ligger i dens karakter og oprindelse, som den var, da den blev oprettet ved sammenlægningen af personale fra Rådets og Kommissionens tidligere afdelinger for eksterne forbindelser, og som diplomater fra medlemsstaterne er blevet integreret i;

F.	der henviser til, at generalsekretæren for EU-Udenrigstjenesten i henhold til EU-Udenrigstjenestens interne regler fungerer som anvisningsberettiget ved delegation for institutionen, og at generaldirektøren for ressourceforvaltning har rollen som ledende anvisningsberettiget ved subdelegation;

G.	der henviser til, at gennemførelsen af budgettet er underlagt finansforordningen og de interne bestemmelser for gennemførelsen af EU-Udenrigstjenestens budget;

bemærker, at EU-Udenrigstjenestens budget hører ind under FFR-udgiftsområde 7, »Europæisk offentlig forvaltning«, som i 2022 beløb sig til i alt 11,6 mia. EUR (svarende til 5,9 % af EU's budgetudgifter); bemærker, at EU-Udenrigstjenestens budget på ca. 1,1 mia. EUR udgør ca. 9,4 % af de samlede administrationsudgifter;

bemærker, at Revisionsretten i sin årsberetning for regnskabsåret 2022 undersøgte en stikprøve på 60 transaktioner under »Administration«, hvilket er det samme antal som blev undersøgt i 2021; bemærker endvidere, at Revisionsretten anfører, at administrationsudgifter omfatter udgifter til menneskelige ressourcer, herunder pensioner, som i 2022 tegnede sig for ca. 70 % af de samlede administrationsudgifter, samt udgifter til bygninger, udstyr, energi, kommunikation og informationsteknologi, og at dens revisioner gennem mange år viser, at der generelt kun er lav risiko forbundet med disse udgifter;

bemærker, at 14 (23 %) af de 60 transaktioner var behæftet med fejl, men at Revisionsretten på grundlag af de fem fejl, der blev kvantificeret, anslår, at fejlforekomsten er under væsentlighedstærsklen;

beklager, at Revisionsretten i sin årsberetning for regnskabsåret 2022 bemærker, at den konstaterede to kvantificerbare fejl i EU-Udenrigstjenestens betalinger, hvoraf den ene vedrørte manglen på en gyldig underliggende kontrakt om sikkerhedstjenester, som en EU-delegation havde erhvervet, og den anden vedrørte børnetilskud, som en ansat havde modtaget fra andre kilder, men som ikke var blevet modregnet i vedkommendes løn;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker, at budgettet for 2022 for EU-Udenrigstjenesten var på 786 947 220 EUR, hvilket svarer til en stigning på 2,5 % i forhold til 2021, men er mindre end stigningen på 5,0 % fra 2020 til 2021; bemærker, at EU-Udenrigstjenesten ud over sit eget budget også anvendte 241,4 mio. EUR (inklusive formålsbestemte indtægter og fremførte beløb) fra Kommissionen til dækning af administrationsomkostningerne for Kommissionens personale, der arbejder på EU-delegationerne; bemærker, at dette udgjorde en stigning på 14,3 % i forhold til 2021; bemærker, at EU-Udenrigstjenesten også modtog yderligere bidrag til dækning af fælles udgifter til personale på delegationerne fra Den Europæiske Udviklingsfond samt andre beløb, hvilket bringer det samlede disponible budget for EU-Udenrigstjenesten (i forpligtelsesbevillinger) op på 1 143,6 mio. EUR, svarende til en stigning på 4,8 % i forhold til 2020; beklager, at EU-Udenrigstjenestens administrationsbudget for 2022 var underbudgetteret til trods for institutionens vigtige rolle i den bredere internationale kontekst i begyndelsen af 2022 og de øgede omkostninger, der var forbundet hermed;

bemærker, at 99,99 % af EU-Udenrigstjenestens endelige budget for forpligtelser blev gennemført i 2022, hvilket var endnu højere end i 2021, hvor 99,37 % blev gennemført, og betydeligt højere end i 2020, hvor 95,01 % blev gennemført; bemærker endvidere, at 90,56 % af budgettet for betalinger blev gennemført i 2022, hvilket er en betydelig stigning i forhold til en gennemførelsesgrad på 84,47 % i 2021 og 82,34 % i 2020;

bemærker, at det endelige budget for EU-Udenrigstjenestens hovedkvarter efter overførsler beløb sig til 308,1 mio. EUR i 2022, hvilket svarer til en stigning på 4,4 % i forhold til 2021; bemærker, at 100 % af budgettet for forpligtelser blev gennemført; bemærker, at der blev gennemført 269,2 mio. EUR i betalinger svarende til 87,4 % af budgettet, hvilket svarer til en stigning på 30,9 mio. EUR i forhold til 2021, hvor 80,8 % af betalingerne blev gennemført;

bemærker, at det endelige budget for EU-Udenrigstjenestens delegationer efter overførsler beløb sig til 478,9 mio. EUR i 2022, hvilket svarer til en stigning på 1,3 % i forhold til 2021; bemærker, at 100 % af budgettet for forpligtelser blev gennemført; bemærker, at der blev gennemført 443,4 mio. EUR i betalinger svarende til 92,6 % af budgettet, hvilket udgør en absolut stigning på 33,3 mio. EUR i forhold til 2021, hvor 86,8 % af betalingerne blev gennemført;

bemærker, at EU-Udenrigstjenesten gennemførte 20 budgetoverførsler i overensstemmelse med finansforordningens artikel 29, hvoraf tre omfattede oplysninger om budgetmyndigheden; bemærker, at det samlede beløb, der var genstand for overførsler, var på 38,2 mio. EUR, hvilket øgede budgettet for EU-Udenrigstjenestens delegationer med 0,9 mio. EUR og reducerede personalebudgettet for EU-Udenrigstjenestens hovedkvarter med 0,5 mio. EUR samt EU-Udenrigstjenestens budget for bygninger og udstyr med 0,4 mio. EUR;

10.

bemærker med bekymring, at EU-Udenrigstjenesten oplyser, at budgettet for 2022 var særligt udfordrende som følge af nye opgaver og øgede driftsomkostninger, og at de afbødende foranstaltninger omfattede reduktion eller annullering af alle ikkevæsentlige udgifter i delegationerne, at offentliggørelsen af ledige stillinger i hovedkvarteret og delegationerne blev nøje overvejet, og at adskillige blev indefrosset i en periode, ikkeobligatoriske lønajourføringer og stillingsopnormeringer blev udskudt i det omfang, det var muligt, og at inddrivelsen af fordringer over for tredjeparter blev fremskyndet, hvor det var muligt;

11.

bemærker, at Ruslands angrebskrig mod Ukraine skabte budgetpres på EU-Udenrigstjenesten, herunder gennem stigende inflation og lønjusteringer, stærkt stigende energiomkostninger og andre leverandøromkostninger for en række varer og tjenesteydelser; understreger vigtigheden af at etablere et solidt og sikkert finansielt grundlag for EU-Udenrigstjenesten og fremhæver dens altafgørende rolle i at gennemføre Unionens fælles sikkerheds- og udenrigspolitik på effektiv vis;

12.

beklager, at budgetpresset fortsatte i 2023 og fik EU-Udenrigstjenesten til at beslutte ikke at sende personale på nogen af de planlagte opfølgningsmissioner til valgobservationsmissionerne som følge af et utilstrækkeligt rejsebudget i en stor del af 2023; mener, at EU-Udenrigstjenesten bør tildeles de nødvendige ressourcer til at sikre en korrekt opfølgning på disse vigtige missioner;

13.

bemærker med tilfredshed, at det samlede antal samhusninger med medlemsstater og andre EU-partnere i EU-delegationerne steg fra 122 i 2021 til 135 i 2022; glæder sig over, at EU-Udenrigstjenestens generalsekretær vedtog en afgørelse om samhusningspolitik, hvorved der tilvejebringes en omfattende og gennemsigtig strukturel ramme, som harmoniserer EU-Udenrigstjenestens samhusningspraksis ved at fastsætte fælles principper og mål;

14.

bemærker, at de samlede betalte udgifter til tjenesterejser for EU-Udenrigstjenesten var på 24,065 mio. EUR i 2022, hvilket udgør en betydelig stigning fra 6,128 mio. EUR i 2021, men som er mere sammenligneligt med niveauet i 2019 før covid-19, hvor det udbetalte beløb var på 20,972 mio. EUR; bemærker endvidere, at EU-Udenrigstjenesten ikke har en særskilt budgetpost for den højtstående repræsentant/næstformandens tjenesterejser og rejser, og at HR/NF's tjenesterejse- og rejseudgifter deles mellem EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen alt afhængigt af tjenesterejsens formål; bemærker endelig, at EU-Udenrigstjenesten i 2022 havde omkostninger, der beløb sig til 3 502,73 EUR, for seks tjenesterejser foretaget af den højtstående repræsentant/næstformanden samt udgifter til taxifly på 178 320,76 EUR; anmoder EU-Udenrigstjenesten om at informere Parlamentet om, hvor mange gange den højtstående repræsentant/næstformanden rejste med kommercielle fly, og hvor mange gange der blev brugt chartrede fly;

15.

bemærker HR/NF's omfattende brug af private leasede jetfly til officielle rejser og forstår, at rejser er uløseligt forbundet med og afgørende for mandatet som højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, hvilket indbefatter at repræsentere Unionen på møder på højt plan, konferencer og topmøder overalt i verden; mener, at gennemsigtighed i arbejdsrelaterede aktiviteter og forsvarlig økonomisk forvaltning i forbindelse med anvendelsen af Unionens offentlige midler bør være centralt i EU-institutionerne; mener endvidere, at medlemmer af EU-institutionerne bør foregå som et eksempel for offentligheden med hensyn til at følge klimapolitikkerne i overensstemmelse med flagskibsinitiativet »den europæiske grønne pagt«;

16.

minder om det indkomne svar efter CONT-medlemmets skriftlige forespørgsel om nærmere oplysninger vedrørende HR/NF's rejser med taxifly; beklager, at EU-Udenrigstjenesten undlod ud over at nævne rejseruterne at specificere de beløb, der var brugt på disse rejser, og angive hvilke rejser og hvilke beløb, der blev dækket af henholdsvis EU-Udenrigstjenestens og Kommissionens budgetter; understreger vigtigheden af, at disse oplysninger stilles til rådighed for dechargemyndigheden; bemærker også at udgifterne til taxifly steg fra 0 EUR i 2021 til 178 320,76 EUR i 2022, hvilket naturligvis skyldes covid-19-pandemien; henstiller, at der kun anvendes taxifly, når der ikke findes passende kommercielle muligheder, eller når der er sikkerhedsmæssige bekymringer;

Intern forvaltning, performance og intern kontrol

17.

bemærker, at de ekstraordinære foranstaltninger i forbindelse med covid-19-pandemien blev udfaset i løbet af 2022, og at institutionerne begyndte at genoptage deres normale funktionsmåde, alt imens EU-Udenrigstjenesten blev påvirket af den russiske angrebskrig mod Ukraine samt af sikkerhedskriser i Afghanistan, Haiti og Sahel; bemærker også, at tre EU-delegationer blev klassificeret på evakueringsniveau 3, hvilket betød, at kun det allermest nødvendige personale fik tilladelse til at blive i udstationeringslandet, Ukraine (siden februar 2022), Haiti (siden juni 2022) og Burkina Faso (siden december 2022);

18.

bemærker, at EU-Udenrigstjenestens generalsekretær udsendte et instruktionsnotat til EU-delegationscheferne og navnlig anmodede dem om at rapportere rettidigt under kriser (mere regelmæssig, direkte og systematisk rapportering); finder det bekymrende, at EU-Udenrigstjenestens ambassadører var temmelig sene til at informere og reagere på ændringerne på stedet, navnlig i Ukraine og Afghanistan, hvilket førte til hurtig evakuering af Unionens personale; mener, at EU-Udenrigstjenesten bør gennemgå sin risikostyringsmetode, som anvendes til at evaluere sikkerhedssituationen for ansatte i EU-delegationerne;

19.

glæder sig over, at EU-Udenrigstjenesten som reaktion på de forskellige kriser i det seneste par år oprettede kriseresponscentret i juli 2022, som samarbejder med eksterne partnere såsom EU-institutionerne og medlemsstaterne og samler diplomatiske og sikkerheds- og efterretningsmæssige kapaciteter internt;

20.

bemærker, at Generaldirektoratet for Ressourceforvaltning, som fortsat vil håndtere de administrative aspekter af alle kriser, blev omstruktureret til to direktorater, og at antallet af afdelinger blev reduceret fra 16 til 13 ved at gruppere ensartede og relaterede funktioner sammen, samt at koordineringsteamet under generaldirektøren blev styrket;

21.

bemærker, at EU-Udenrigstjenesten i 2021 nedsatte et udvalg for intern kontrol, som siden er mødtes to gange om året, for at give de øverste ledere mulighed for at drøfte afbødende foranstaltninger, der er udviklet for at afhjælpe de svagheder, der er konstateret i den interne kontrol;

22.

bemærker med tilfredshed, at ingen EU-delegationer fremsatte forbehold i 2022;

23.

bemærker, at forskellige elementer af EU-Udenrigstjenestens budget revideres af dens interne revisor, af Kommissionens Interne Revisionstjeneste (IAS) og af Revisionsretten; bemærker til sin overraskelse, at EU-Udenrigstjenesten ikke igangsatte nogen interne revisioner i 2022, men at to revisioner blev afsluttet i 2022, og at tre revisioner stadig var i gang; understreger vigtigheden af at gennemføre interne revisioner omhyggeligt og regelmæssigt, navnlig efter at EU-Udenrigstjenesten havde indført en ny metode i sit interne revisionssystem i 2021;

24.

bemærker, at fire kritiske henstillinger fra Den Interne Revisionstjeneste fortsat var udestående i 2022; glæder sig over, at henstillingen vedrørende sikkerheden på EU-delegationen i Mali overvåges nøje; beklager, at henstillingerne vedrørende forvaltningen af EU-delegationen i Washington fortsat er udestående, og at oprettelsen af et selskab med begrænset ansvar har skabt komplekse juridiske problemer; anmoder om, at Parlamentet holdes underrettet om udviklingen i situationen vedrørende dette selskab;

25.

bemærker, at EU-Udenrigstjenestens inspektionstjenester i 2022 fremsatte fem kritiske henstillinger, og glæder sig over, at tre er blevet gennemført eller løst fuldt ud, mens de to sidste følges nøje; anmoder EU-Udenrigstjenesten om at fremlægge yderligere oplysninger i forbindelse med opfølgningen på dechargebetænkningen;

26.

understreger, at sidste års fokus på udbuds- og ansættelsesprocedurer tilrettelagt af EU-delegationerne fortsat giver anledning til bekymring som følge af Revisionsrettens konklusioner; bemærker, at EU-Udenrigstjenesten har argumenteret for, at der bør foretages en række ændringer af finansforordningen for at tage hensyn til EU-delegationernes særlige situation i tredjelande; understreger, at selv om en vis fleksibilitet kan være berettiget, kan forskellene mellem hvert enkelt værtslands frister og regler føre til yderligere fejl og uoverensstemmelser i udbudsprocedurerne; opfordrer ikke desto mindre – og under hensyntagen til det endelige udfald af forhandlingerne om finansforordningen – EU-Udenrigstjenesten til at indføre nødvendige foranstaltninger for at sikre, at antallet af fejl begået af EU-delegationerne nedbringes, og til at aflægge rapport til Parlamentet om de indførte foranstaltninger;

27.

bemærker, at Unionens delegation til Det Forenede Kongerige blev åbnet den 1. februar 2020 i det kontorareal, der tidligere husede Kommissionens repræsentation og Europa-Parlamentets forbindelseskontor (EPLO); bemærker med tilfredshed, at der efter underskrivelsen af en serviceleveranceaftale mellem EU-Udenrigstjenesten og Parlamentet vil gælde de samme rettigheder og forpligtelser for Parlamentets personale, der er udstationeret i London, som de rettigheder og forpligtelser, der følger af hjemstedsaftalen for delegationspersonalet, og at EU-delegationen i London underretter de britiske myndigheder om Parlamentets personale i overensstemmelse med serviceleveranceaftalen;

Menneskelige ressourcer, ligestilling og personalets trivsel

28.

bemærker, at der ved udgangen af 2022 var 5 188 ansatte i EU-Udenrigstjenesten, hvoraf 2 419 (46,6 %) var ansat i EU-Udenrigstjenestens hovedkvarter, og 2 769 (53,4 %) arbejdede i EU-delegationer og -kontorer, hvilket svarer til en stigning på 2,3 % fra 5 072 ansatte i EU-Udenrigstjenesten ved udgangen af 2021 med 2 303 i hovedkvarteret og 2 769 i delegationer og kontorer; bemærker, at de ekstra 116 medarbejdere alle var ansat i EU-Udenrigstjenesten hovedkvarter; bemærker endelig, at EU-Udenrigstjenesten i 2022 fik yderligere 32 fuldtidsækvivalenter af budgetmyndigheden, og at fire stillinger (tre AD'er og en AST) blev overført til Kommissionen som en del af administrationsbudgettet;

29.

bemærker, at personalet ved udgangen af 2022 bestod af 1 247 tjenestemænd, 468 midlertidigt ansatte, 596 kontraktansatte, 491 udstationerede nationale eksperter, 1 573 lokalt ansatte, 144 praktikanter, 39 juniormedarbejdere på delegationerne og 630 eksterne medarbejdere, midlertidigt ansatte og andet personale; bemærker endelig, at der derudover var 3 316 af Kommissionens medarbejdere på EU-delegationerne;

30.

bemærker, at 881 ud af de 1 715 tjenestemænd og midlertidigt ansatte ved udgangen af 2022 var mænd (51,4 %) og 834 (48,6 %) kvinder, hvilket er en lille stigning i forhold til 2021, hvor 48,1 % af medarbejderne var kvinder; bemærker, at 55,9 % af de kontraktansatte var kvinder, et lille fald fra 57,7 % i 2021, mens 25,1 % af de udstationerede nationale eksperter var kvinder, hvilket udgør en stigning fra 22,2 % i 2021; noterer sig imidlertid, at kvinder er bemærkelsværdigt underrepræsenteret i seniorstillinger såsom AD 9-12 og lederstillinger AD 13-16, mens de hovedsagelig er overrepræsenteret i AST-stillinger;

31.

bemærker med bekymring, at der blandt de øverste chefer i hovedkvarteret og delegationerne var 18 kvinder (29,0 %) og 44 mænd (71,0 %) ved udgangen af 2022, hvilket svarer til en lille stigning i den relative andel af kvinder fra 26,8 % i 2021; glæder sig over, at andelen af kvinder i toplederstillinger i hovedkvarteret steg fra 25,0 % i 2021 til 30,6 % i 2022;

32.

bemærker, at der i hovedkvarteret og delegationerne var 86 (38,4 %) kvinder og 138 (61,6 %) mænd i mellemlederstillinger ved udgangen af 2022; bemærker, at dette udgør en stigning i andelen af kvinder fra 34,2 %, men at andelen af kvinder stadig er utilfredsstillende lav; glæder sig endvidere over, at andelen af kvinder i mellemlederstillinger i hovedkvarteret steg fra 40,7 % i 2021 til 44,4 % i 2022;

33.

opfordrer EU-Udenrigstjenesten til fortsat at træffe foranstaltninger for at opnå en mere mærkbar kønsbalance på alle niveauer i sin organisation;

34.

glæder sig over, at Kommissionen og HR/NF som reaktion på Parlamentets opfordringer har vedtaget en kønshandlingsplan for 2021-2025 som en tværgående foranstaltning for alle aspekter af udenrigspolitikken og som et første skridt i retning af et ægte feministisk diplomati; glæder sig over, at EU's ambassadør for køn og mangfoldighed fortsat fremmer Unionens politiske ramme for kvinder, fred og sikkerhed og sikrer kvinders deltagelse i alle diplomatiske og politiske dialoger, og glæder sig over lanceringen af EU-netværket af kvindelige diplomater mellem medlemsstaterne og EU-Udenrigstjenesten med henblik på at fremme Unionens værdier om mangfoldighed og ligestilling og støtte ligestilling mellem kønnene i resten af verden;

35.

understreger, at kønshandlingsplan III foreskriver, at 85 % af nye EU-foranstaltninger senest i 2025 skal bidrage til ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders og pigers indflydelse og status, samtidig med at EU-Udenrigstjenesten skal fremskynde fremskridtene hen imod målene i kønshandlingsplan III ved at fokusere meningsfuldt på dens daglige arbejde med kønshandlingsplan III's centrale indsatsområder, herunder afskaffelse af kønsbaseret vold, fremme af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, økonomiske og sociale rettigheder og myndiggørelse, lige deltagelse og lederskab;

36.

udtrykker bekymring over situationen med hensyn til LGBTIQ+-rettigheder på verdensplan og den tiltagende modstand i udviklingslandene mod kvinders rettigheder, ligestilling mellem kønnene og seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at adressere tilbageslaget med hensyn til anerkendelsen og beskyttelsen af disse rettigheder; fremhæver nødvendigheden af at prioritere målrettet støtte til civilsamfundsorganisationer og lokalsamfund, der slår til lyd for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, kvinders rettigheder, ligestilling mellem kønnene, LGBTIQ+-samfundet og andre marginaliserede befolkningsgrupper, herunder forbedrede foranstaltninger til afkriminalisering af homoseksualitet; minder om, at mindst 85 % af nye foranstaltninger under instrumentet NDICI – et globalt Europa bør prioritere ligestilling mellem kønnene, og at mindst 5 % bør afsættes specifikt til kvinders og pigers rettigheder og styrkelse af deres indflydelse og status;

37.

glæder sig over, at alle medlemsstater er repræsenteret blandt EU-Udenrigstjenestens medarbejdere; bemærker imidlertid, at der stadig er betydelige skævheder, idet 25 medlemsstater er repræsenteret i alle personalekategorier, mens arbejdsstyrken kun omfatter to luxembourgske statsborgere (en kontraktansat og en udstationeret national ekspert), og der ikke er nogen maltesiske kontraktansatte; bemærker, at Belgien er den mest overrepræsenterede medlemsstat og tegner sig for 12,7 % af EU-Udenrigstjenestens personale, herunder 15,4 % af tjenestemændene; bemærker, at der i gruppen af 141 EU-ambassadører mangler ambassadører fra tre medlemsstater (Ungarn, Luxembourg og Malta), og at Cypern og Slovenien kun har én hver, hvilket er bemærkelsesværdigt med én mindre end i 2021, mens de medlemsstater, der har flest ambassadører, er Frankrig med 20, Spanien med 18, Italien med 17, Tyskland med 14 og Belgien med 11, hvilket betyder, at disse fem lande beklæder 80 ud af de 141 poster, svarende til 57 %; bemærker med tilfredshed, at dette er en reduktion i forhold til året før, hvor de samme fem lande havde 61 % af ambassadørposterne; beklager imidlertid, at antallet af ambassadørposter, som de medlemsstater, der tiltrådte i 2004 eller senere (EU13), besætter, faldt til 17 % i 2022 sammenlignet med 18 % i 2021; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til årligt at offentliggøre en oversigt over mellem- og toplederstillingernes fordeling på køn og nationalitet; gentager sin bekymring over den geografiske skævhed med hensyn til stillingerne som delegationschef og opfordrer EU-Udenrigstjenesten til fortsat at forbedre den geografiske balance med henblik på at opnå en passende repræsentation af statsborgere fra alle medlemsstater, som afspejler deres mangfoldighed, samtidig med at kravene til kandidaternes kompetencer og kvalifikationer overholdes;

38.

glæder sig over, at EU-Udenrigstjenesten fremmer et fleksibelt, digitalt og tillidsbaseret arbejdsmiljø for at øge effektiviteten, beskytte personalets sundhed og trivsel og forbedre balancen mellem arbejdsliv og privatliv; bemærker, at reglerne for telearbejde i EU-Udenrigstjenesten i 2022 betød, at personalet i hovedkvarteret fik tilladelse til at telearbejde op til tre dage om ugen, mens ansatte i delegationerne fik tilladelse til at telearbejde én dag om ugen; bemærker endvidere, at der i oktober 2023 trådte nye telearbejdsregler i kraft, og at overgangsforanstaltningerne for både hovedkvarterets personale og delegationspersonalet omfatter ti dages telearbejde væk fra tjenestestedet – en periode, som kan forlænges i individuelle tilfælde for ansatte med komplekse familiesituationer; anmoder EU-Udenrigstjenesten om at holde Parlamentet underrettet om de nye regler for telearbejde og om, hvordan de vurderes af både personale og ledelse;

39.

bemærker med beklagelse, at antallet af medarbejdere på langtidssygeorlov i mere end 50 dage steg fra 91 ansatte i 2021 til 111 ansatte i 2022, hvilket svarer til en stigning på 22 %; bemærker samtidig, at EU-Udenrigstjenesten har indført en række initiativer for at sikre støtte og for at undervise personalet i strategier til at undgå udbrændthed, herunder at pålægge ledere ansvaret for at sikre, at opgavefordelingen er rimelig, og at der i tilfælde af udbrændthed sørges for vejledning og særlige arbejdstidsordninger for at lette tilbagevenden til arbejdet; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til yderligere at overveje, hvordan langvarige sygdomsforløb, herunder udbrændthed, kan forebygges mest muligt, og til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre sit personales trivsel;

40.

glæder sig over, at EU-Udenrigstjenesten i 2022 optrappede sin indsats og iværksatte en række initiativer for at skabe øget bevidsthed om chikane, herunder en »antichikane-uge« i oktober 2022 og over vedtagelsen af nye principper for professionel adfærd i EU-Udenrigstjenesten; bemærker, at der i 2022 blev indgivet to anmodninger om bistand i forbindelse med chikane, hvoraf den ene blev afsluttet i 2022, og den anden blev afsluttet i 2023, begge uden sanktioner; bemærker, at yderligere tre anmodninger fra 2021 og én fra 2020 blev afsluttet i 2022 og 2023; bemærker endvidere, at efterspørgslen efter EU-Udenrigstjenestens mæglingstjenester steg i 2022 og nåede op på 218 mæglingssager og 19 tilfælde af fortrolig rådgivning; anmoder om, at Parlamentet holdes underrettet om udviklingen i antallet af chikanesager, og om, hvorvidt der pålægges sanktioner i nogen af dem;

41.

bemærker, at EU-Udenrigstjenesten ikke kender det nøjagtige antal medarbejdere med handicap, men at svarene i en anonym undersøgelse fra 2021 viste, at 24 ud af 1 075 respondenter angav et handicap, og 23 angav et kortvarigt eller midlertidigt handicap; glæder sig over, at EU-delegationerne har udarbejdet »faktablade om tilgængelighed« med oplysninger om delegationens lokalers egnethed og tilgængelighed i den hensigt at sikre, at ansatte med handicap har relevante oplysninger, inden de ansøger om udstationering;

42.

glæder sig over, at EU-Udenrigstjenesten fortsat beskæftiger et relativt højt antal praktikanter, idet den tilbyder 63 »Blue Book«-praktikophold, fire kortvarige praktikophold i hovedkvarteret og 365 praktikophold på 102 delegationer; bemærker, at ét kortvarigt praktikophold i hovedkvarteret og 22 praktikophold i delegationerne ikke blev betalt og blev udført af studerende, der skulle gennemføre et praktikophold som led i deres studier til gengæld for akademisk merit; glæder sig over, at praktikanterne i lighed med personalet nød godt af hybride arbejdsordninger i overensstemmelse med retningslinjerne fra generaldirektøren for ressourceforvaltning; opfordrer endnu engang alle institutioner til at sikre, at alle praktikanter modtager et rimeligt vederlag fra institutionen;

43.

opfordrer til, at der oprettes en permanent struktur og afsættes de nødvendige ressourcer til Den Europæiske Unions diplomatakademi, som kan bidrage til den fuldstændige udvikling af et selvstændigt EU-diplomati med en fælles tilgang til diplomati baseret på et EU-perspektiv; mener, at dette akademi fremover bør omfatte et system til udvælgelse, rekruttering og uddannelse af europæere, der har afsluttet en videregående uddannelse og ikke er diplomater for medlemsstaterne; understreger, at det er nødvendigt at undersøge og træffe afgørelse om, hvordan dimittender fra dette akademi, kan få adgang til EU-Udenrigstjenesten;

Etiske rammer og gennemsigtighed

44.

glæder sig over, at EU-Udenrigstjenesten stadig giver uddannelse i etik inden for rammerne af Newcomer Welcome Sessions og seminarerne for EU-ambassadører og administrationschefer forud for udstationering; anmoder EU-Udenrigstjenesten om at give obligatoriske kurser for at sikre, at alle medarbejdere mindes om vigtige principper såsom etik, gennemsigtighed, interessekonflikter og bekæmpelse af svig;

45.

beklager, at et begrænset antal tilfælde af svig, der involverer uretmæssig tilegnelse af EU-midler begået af ansatte ved EU-delegationer, blev undersøgt af OLAF i 2022, og at nogle undersøgelser stadig er i gang; understreger, at OLAF skal afslutte sine undersøgelser, før der kan drages konklusioner, men opfordrer samtidig EU-Udenrigstjenesten til at tage alle nødvendige skridt til hurtigt at følge op på eventuel kritik fra OLAF;

46.

bemærker, at EU-Udenrigstjenesten i 2022 behandlede 16 anmodninger fra Ombudsmanden, hvoraf 11 sager vedrørte administrative procedurer, og fem vedrørte aktindsigt; bemærker, at 13 ud af de 16 undersøgelser blev afsluttet i 2022, og at der ikke blev konstateret fejl eller forsømmelser i 11 tilfælde, hvorimod der i de øvrige to sager blev konstateret delvise fejl eller forsømmelser i den ene og fejl eller forsømmelser i den anden; glæder sig over, at EU-Udenrigstjenesten bestræber sig på at nå op på en gennemførelsesgrad på 100 % af Ombudsmandens forslag eller henstillinger;

47.

glæder sig over, at EU-Udenrigstjenesten i oktober 2022 vedtog principperne for professionel adfærd i EU-Udenrigstjenesten, som opsummerede den professionelle adfærd, der forventes af ansatte, og fastsatte, at de ansatte skal oplyse om eventuelle interessekonflikter, der kan opstå under udøvelsen af deres hverv, ved at sende en formular til EU-Udenrigstjenestens etiske team; bemærker, at EU-Udenrigstjenesten fortsat overvejer mulige ajourføringer af EU-Udenrigstjenestens etiske ramme; anmoder om, at Parlamentet holdes fuldt underrettet om enhver udvikling i den henseende;

48.

understreger, at EU-Udenrigstjenesten, selv om den ikke er en institution som omhandlet i artikel 13 i TEU og ikke spiller en direkte rolle i forbindelse med EU-lovgivning, ikke desto mindre spiller en vigtig rolle i forbindelse med EU-lovgivning, når det kommer til afgørelser om sanktioner og forhandling af internationale handelsaftaler, som har betydelige lovgivningsmæssige konsekvenser; bemærker, at det ville være af stor relevans for EU-Udenrigstjenesten at tilslutte sig Unionens åbenhedsregister på grundlag af en serviceleveranceaftale; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at offentliggøre alle møder med alle typer lobbyorganisationer, herunder EU-delegationschefers møder, med henblik på at forbedre gennemsigtigheden;

49.

bemærker, at EU-Udenrigstjenesten i 2022 modtog fire erklæringer om interessekonflikter, og at disse blev håndteret professionelt og på et individuelt grundlag; bemærker, at EU-Udenrigstjenesten afviste at give tilladelse til en ekstern aktivitet og fritog en medarbejder for opgaver i forbindelse med spørgsmål vedrørende finansiering eller forvaltning af projekter for hans tidligere arbejdsgiver;

50.

bemærker, at EU-Udenrigstjenesten i 2022 modtog tre meddelelser om hensigt om at påbegynde arbejde i en privat virksomhed ud af 15 meddelelser om aktiviteter efter endt tjeneste; bemærker med tilfredshed, at en fastansat tjenestemand, der havde til hensigt at arbejde som konsulent for et advokatfirma, blev pålagt en karensperiode på to år;

51.

opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at overvåge tidligere ledende medarbejderes og delegationschefers stillinger i betragtning af deres følsomme politiske rolle; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til systematisk at gennemgå potentielt problematiske skift til den private sektor eller til organisationer i tredjelande og til fortsat at overvåge tidligere højtstående tjenestemænds beskæftigelsesmæssige aktiviteter indtil udløbet af den obligatoriske karensperiode, da interessekonflikter, som der ikke tages hånd om, kan bringe håndhævelsen af høje etiske standarder i hele Unionens forvaltning i fare;

52.

bemærker med tilfredshed, at EU-Udenrigstjenesten i 2023 vedtog en ny strategi til bekæmpelse af svig, som nu er ved at blive gennemført; anmoder om at blive opdateret om gennemførelsen og vil vende tilbage til spørgsmålet i forbindelse med decharge for 2023; bemærker samtidig, at EU-Udenrigstjenesten sammen med Kommissionen allerede tilbyder kurser, der handler om svig, og at sådanne kurser er en obligatorisk del af uddannelsen forud for udstationering;

53.

noterer sig, at EU-Udenrigstjenesten i øjeblikket overvejer at vedtage selvstændige gennemførelsesbestemmelser for eksterne aktiviteter og opgaver; anmoder om, at Parlamentet holdes underrettet om ethvert resultat og minder om betydningen af en sådan ramme for at beskytte Unionens image og omdømme, navnlig hvad angår delegationschefer;

54.

bemærker, at EU-Udenrigstjenesten ikke modtog nogen sager vedrørende whistleblowing, og at EU-Udenrigstjenesten anvender Kommissionens retningslinjer om whistleblowing; opfordrer ikke desto mindre EU-Udenrigstjenesten til at vedtage sin egen politik, der er tilpasset EU-Udenrigstjenestens særlige karakteristika vedrørende dette vigtige spørgsmål, og til at etablere en sikker kanal for potentielle whistleblowere;

Digitalisering, cybersikkerhed og databeskyttelse

55.

bemærker, at EU-Udenrigstjenesten driver sit eget sikkerhedsoperationscenter, der tager sig af håndtering af hændelser, og er beliggende i hovedkvarteret: advarerer om, at der i 2022 blev bekræftet 129 cyberangreb på EU-Udenrigstjenesten, og bemærker, at EU-Udenrigstjenesten et meget sandsynligt mål for aktører med enorme ressourcer, som ønsker at skabe vanskeligheder for EU-institutionerne, navnlig de aktører, der er sponsoreret af fremmede stater; beklager, at én større sikkerhedshændelse, som fandt sted i 2022, først blev identificeret i 2023 på grund af dens kompleksitet; glæder sig over, at ingen fortrolige oplysninger blev kompromitteret; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til fortsat at have et stærkt fokus på cybersikkerhed og hybride trusler og til at samarbejde med andre EU-institutioner og medlemsstater med henblik på at identificere sådanne trusler og beskytte Unionens infrastruktur så meget som muligt; understreger, at cyberbevidsthed og et systematisk uddannelsesprogram for alt personale, herunder ledelsen, er centrale elementer i en effektiv cybersikkerhedsramme;

56.

bemærker med tilfredshed, at EDPS ikke iværksatte eller afsluttede nogen forespørgsler eller undersøgelser, der specifikt var rettet mod EU-Udenrigstjenesten i 2022; bifalder EU-Udenrigstjenestens beslutning om ikke at anvende Microsoft 365 på grund af sikkerhedsproblemer, men at fortsætte med at anvende interne cloud-applikationer, der hostes i Europa;

57.

bemærker igen med tilfredshed, at EU-Udenrigstjenesten har vedtaget en hostingpolitik og fører et centralt register over alle informationssystemer og tekniske tjenester i forbindelse med virksomhedsapplikationer og -tjenester; bemærker endvidere for så vidt angår informationssystemer, der hostes på stedet, at både selve systemet og dets data ligger på servere, der direkte ejes og kontrolleres af EU-Udenrigstjenesten, og at databeskyttelsesrådgiveren sikrer, at der er indført forsvarlige databeskyttelseskontroller; glæder sig over, at informationssystemer, der hostes i en cloud, indeholder databeskyttelsesbestemmelser baseret på fælles henstillinger fra EDPS og Kommissionen;

58.

noterer sig, at EU-Udenrigstjenestens open source-politik for digitale løsninger indebærer, at open source er en holdbar løsning, såfremt alle værktøjer og applikationer efter en vurdering anses for at være ligeværdige; bemærker, at EU-Udenrigstjenesten anvender en række open source-produkter for at bevare fuldt ejerskab og fuld kontrol over sine data;

59.

understreger, at EU i betragtning af de voksende geopolitiske udfordringer og kriser på verdensplan skal kunne forlade sig på nødvendige førstehåndsoplysninger om globale spørgsmål, der opstår uden for dets grænser; opfordrer i den henseende til, at EU INTCEN, EU-Udenrigstjenestens kriseberedskabscenter og EU-Satellitcentret (SatCen) styrkes, ved at deres respektive menneskelige og finansielle ressourcer øges, og deres kapaciteter forbedres;

Bygninger og sikkerhed

60.

bemærker, at EU-Udenrigstjenesten bruger og forvalter en meget kompleks bygningsportefølje, der omfatter EU-Udenrigstjenestens hovedkvarter i Bruxelles og et stort antal kontorer og ambassadørboliger rundt om i verden; bemærker, at EU-Udenrigstjenesten i Bruxelles i begyndelsen af 2022 overtog over 8 334 m2 bygningsareal fra Kommissionen, som tidligere var blevet brugt af EPSO;

61.

glæder sig over, at EU-Udenrigstjenesten i 2022 ejede ca. 58 000 m2 kontorareal og ca. 20 % af de 153 ambassadørboliger; bemærker, at EU-Udenrigstjenesten anslår, at de samlede besparelser ved at eje disse bygninger beløber sig til ca. 20 mio. EUR om året; glæder sig meget over, at EU-Udenrigstjenesten har udviklet en politisk ramme for en indkøbsstrategi, som blev forelagt budgetmyndigheden i 2023;

62.

bemærker, at EU-Udenrigstjenesten siden 2020 har udviklet sin kontorforvaltningspolitik i retning af samarbejdsbaserede og fleksible kontorkoncepter såvel i hovedkvarteret som i delegationerne; anmoder om, at denne udvikling sker i tæt samarbejde med personalet, så det sikres, at der tages hensyn til legitime bekymringer og synspunkter;

63.

glæder sig over, at EU-Udenrigstjenesten har fokus på at sikre, at dens bygning er tilgængelig for personer med handicap og nedsat mobilitet; bemærker, at bygningen i Bruxelles allerede opfylder sådanne krav, og glæder sig over, at EU-Udenrigstjenestens udvælgelsesprocedurer for så vidt angår EU-delegationerne sigter mod at have barrierefrie konstruktioner som et centralt udvælgelseskriterium for nye kontorbygninger;

64.

bemærker, at de største ekstraudgifter til sikkerheden i EU-delegationerne skyldtes EU-Udenrigstjenestens tilbagevenden til Kabul som den eneste europæiske mission i Kabul efter Talibans overtagelse, den forværrede sikkerhedssituation i lande og områder som Ukraine og Sahel samt behovet for mere sikkerhedsudstyr i delegationerne; bemærker, at udgifterne blev dækket ved at forsinke og udskyde andre udgifter;

Miljø og bæredygtighed

65.

glæder sig over, at EU-Udenrigstjenesten i april 2022 underskrev en rammekontrakt i den hensigt at bistå med udarbejdelsen af en ordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) for EU-Udenrigstjenestens hovedkvarter og delegationerne, samtidig med at den accepterede, at der som følge af lokale begrænsninger vil skulle anvendes et mindre omfattende miljøledelsessystem (EMS) på mange delegationer; anmoder om, at Parlamentet holdes ajour om resultaterne af gennemførelsen af disse ordninger såvel i hovedkvarteret som på delegationerne;

66.

glæder sig over, at både EU-Udenrigstjenestens hovedkvarter og 20 delegationsbygninger ved udgangen af 2022 var udstyret med fotovoltaiske paneler, og at tre delegationer blev udstyret med sådanne paneler i løbet af året; tilskynder EU-Udenrigstjenesten til fortsat at udvikle installation af solcellepaneler på alle sine bygninger, da det forbedrer en delegations miljøaftryk, sparer emissioner, energi og penge, mindsker afhængigheden af generatorer og brændstof og også viser, at EU-Udenrigstjenesten går foran med et godt eksempel til støtte for »den grønne pagt«;

67.

glæder sig over, at EU-Udenrigstjenesten i 2022 udviklede sin første pendlerplan med det formål at øge andelen af medarbejdere, der pendler til arbejde med bæredygtige transportmidler, at antallet af cykelparkeringspladser i EU-Udenrigstjenestens hovedbygning blev fordoblet, og at EU-Udenrigstjenesten fortsat refunderer halvdelen af udgifterne til offentlig transport i Bruxelles for ansatte, der ikke ansøger om et parkeringskort;

68.

beklager, at samhusningsaftalerne i øjeblikket ikke indeholder bæredygtighedsklausuler; bemærker, at det ville sende et stærkt signal om EU-Udenrigstjenestens engagement i at sikre miljømæssig bæredygtighed, hvis sådanne aftaler i fremtiden også sikrede en eksplicit forpligtelse til at leve op til bestemte miljøstandarder og -mål; anmoder EU-Udenrigstjenesten om at undersøge gennemførlige muligheder og tilskynder til opdatering af energieffektiviteten, også på delegationer, der er med i samhusningsordninger;

69.

minder om, at de direkte og indirekte virkninger af klimaforandringerne undergraver freden og sikkerheden på globalt plan, samtidig med at de uddyber eksisterende sårbarheder og uligheder og udgør en risiko for menneskerettighederne; opfordrer indtrængende Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at konstruere og gennemføre et solidt EU-klimadiplomati med det formål at fremme internationalt samarbejde om at nå målene i Parisaftalen, styrke den eksterne dimension af den nye grønne pagt og yde mærkbar støtte til ambitiøse CO2-reduktionsmål i tredjelande;

Interinstitutionelt samarbejde

70.

glæder sig over, at EU-Udenrigstjenesten i 2022 indgik to serviceleveranceaftaler med Parlamentet – den første vedrørende udstationering af tjenestemænd fra Parlamentet til i første omgang tre delegationer (De Forenede Nationer i New York, Den Afrikanske Union i Etiopien og ASEAN i Jakarta), hvor det udstationerede personale vil blive integreret i underafdelingen om parlamentariske anliggender i delegationernes politiske afdelinger, og den anden vedrørende Parlamentets personale i forbindelseskontorerne i London og Washington;

71.

bemærker, at processen med at erstatte den interinstitutionelle aftale fra 2002 mellem Parlamentet og Rådet om Parlamentets adgang til klassificerede informationer inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) skrider frem i et meget langsomt tempo, og at der tilsyneladende kun fandt ét teknisk møde sted i 2022, og ét i 2023;

72.

glæder sig over, at EU-Udenrigstjenesten erklærer, at den har et udmærket samarbejde med OLAF, EPPO og Revisionsretten, og at der regelmæssigt afholdes møder og udveksles oplysninger mellem disse institutioner; glæder sig endvidere over, at EU-Udenrigstjenesten forhandler om særlige samarbejdsordninger mellem EU-Udenrigstjenesten og EPPO, og anmoder om, at Parlamentet holdes underrettet om eventuelle fremskridt i disse forhandlinger;

73.

anmoder EU-Udenrigstjenesten om at lægge vægt på udbudsreglerne, når der forhandles om særlige samarbejdsordninger med EPPO, da visse procedurer kan omfatte meget følsomme og endda sikkerhedsrelaterede oplysninger;

74.

glæder sig over, at EU-Udenrigstjenesten samarbejder aktivt med EDPS gennem sin databeskyttelsesansvarlige, herunder ved at deltage i rundbordsdiskussioner og møder for at fastlægge de fremtidige mål for netværket af databeskyttelsesrådgivere og ved at bidrage til arbejdsgruppen om internationale overførsler;

75.

glæder sig over, at EU-Udenrigstjenesten arbejder tæt sammen med Ombudsmanden, og at Ombudsmanden nu systematisk indbydes til EU-Udenrigstjenestens førudstationeringsseminarer for at præsentere ombudsmandsinstitutionens arbejde med henblik på at øge bevidstheden om principperne for god administrativ adfærd;

Kommunikation

76.

bemærker, at EU-Udenrigstjenesten havde et samlet budget på 15,352 mio. EUR til offentlige kommunikations- og PR-aktiviteter, og at den offentlige kommunikation blev betydeligt optrappet som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine;

77.

glæder sig over, at EU-Udenrigstjenesten har vedtaget foranstaltninger med henblik på at sikre en forbedring af sin brug af sociale medier, herunder ved at sikre, at en sådan brug overholder reglerne om IT-sikkerhed og databeskyttelse, på at ajourføre retningslinjerne og på at suspendere betalte annoncer på sin virksomhedskonto; noterer sig endvidere, at der blev udstedt retningslinjer for privat brug af sociale medier;

78.

glæder sig over, at EU-Udenrigstjenesten tilsluttede sig den open source-platform for sociale medier EU Voice, som blev gennemført af EDPS, og opfordrer den til også at tilslutte sig Unionens videoplatform under hensyntagen til udviklingen i dens popularitet; glæder sig også over, at EU-Udenrigstjenesten samarbejder med andre EU-institutioner med henblik på at udveksle erfaringer og bedste praksis;

79.

bemærker, at budgettet til bekæmpelse af udenlandsk informationsmanipulation og indblanding, herunder desinformationsaktiviteter, udgjorde i alt 7,150 mio. EUR i 2022; glæder sig meget over, at EU-Udenrigstjenesten har investeret betydeligt i at styrke og opbygge modstandsdygtigheden med henblik på at bekæmpe desinformation og udenlandsk indblanding i EU-anliggender; understreger, at EU-Udenrigstjenesten er den primære EU-institution med ansvar for imødegåelse af udenlandsk indblanding;

80.

bemærker, at East StratCom-taskforcen intensiverede sin indsats for at afsløre Kremls desinformationskampagner i kølvandet på Ruslands angrebskrig mod Ukraine, og at taskforcen arbejdede tæt sammen med uafhængige medier og civilsamfundspartnere i de østeuropæiske partnerskabslande for at bekæmpe udenlandsk informationsmanipulation og indblanding, og at indholdet på webstedet EUvsDisinfo blev oversat til flere sprog, herunder officielle EU-sprog samt ukrainsk, georgisk, armensk, aserbajdsjansk, russisk, kinesisk og arabisk;

81.

opfordrer til, at EU-delegationerne øger deres engagement i vores nabolande og landene på Vestbalkan med henblik på at støtte en mere aktiv og effektiv kommunikationspolitik om det europæiske perspektiv og er forberedt på at yde den bedst mulige bistand til de lande, der er i gang med prodemokratiske og proeuropæiske reformer; opfordrer EU-delegationerne til at anlægge en mere troværdig og meritbaseret tilgang baseret på Københavnskriterierne, især med hensyn til retsstatsprincippet, demokrati og beskyttelse af menneskerettighederne, navnlig i betragtning af de begrænsede fremskridt, som visse lande på Vestbalkan har gjort;

82.

opfordrer EU-delegationerne til at øge støtten til reelle demokratiske aktører og civilsamfundet på Vestbalkan samt til kraftigt og offentligt at fordømme illiberale og udemokratiske aktørers handlinger, der strider mod Unionens interesser, og til at sikre, at gennemførelsen af IPA III-finansiering er i overensstemmelse med Unionens mål;

83.

tilskynder fortsat EU-delegationerne til at fremme og samarbejde med lokale aktører, civilsamfundsorganisationer og arbejdsmarkedets parter i tredjelande for at stimulere den sociale dialog og dialog om retsstatsprincippet, grundlæggende rettigheder og bekæmpelse af korruption samt til at afsløre desinformationskampagner, som truer demokratiske værdier og er iværksat af aktører fra fremmede stater; anmoder EU-delegationerne om at yde logistisk og teknologisk støtte til menneskerettighedsforkæmpere og forkæmpere for oprindelige folks rettigheder, navnlig kvinder; opfordrer EU-delegationerne til at fortsætte deres koordinerede indsats for at øge synligheden af EU-finansierede projekter, især i kandidatlande; opfordrer EU-delegationerne til at overholde høje standarder for ansvarlighed og gennemsigtighed, når de samarbejder med regionale partnere; anmoder EU-delegationerne om at sikre, at EU-midler, der tildeles tredjelande, anvendes effektivt og i overensstemmelse med Unionens værdier, politikker og finansielle regler, som bl.a. er nedfældet i finansforordningen, der fastsætter gennemsigtighed som et af Unionens vejledende budgetprincipper; anmoder om, at der rettes særlig opmærksomhed mod at undgå unødige bureaukratiske hindringer og støtte støttemodtagerne for at undgå fejl, der påvirker fejlfrekvensen; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at styrke EU-delegationerne i landene i Det Østlige Partnerskab; understreger, at det er nødvendigt at bistå østpartnerskabslandene, der lider under Ruslands militære aggression mod Ukraine, og at formidle Unionens politikker mere effektivt til deres borgere;

84.

opfordrer indtrængende EU-delegationerne til nøje at overvåge demokratiets tilstand i de forskellige lande og yde logistisk og teknologisk støtte til menneskerettighedsforkæmpere og mennesker, der tilhører oprindelige folk, navnlig kvinder;

Ruslands angrebskrig mod Ukraine og situationen i Gaza

85.

bemærker, at den russiske angrebskrig mod Ukraine har haft en meget stærk indvirkning på EU-Udenrigstjenestens budget gennem stigende inflation, ikke mindst i de mange dele af verden, hvor EU-Udenrigstjenesten udfører størstedelen af sine operationer, og at denne inflation også har haft en indvirkning på de stigende udgifter til sikkerheds- og IT-udstyr;

86.

bemærker, at delegationen i Ukraine før invasionen havde 108 medarbejdere, hvoraf ca. 60 % var lokalt ansatte og 40 % udstationeret personale, og at ikkevæsentligt personale blev bedt om at forlade landet en uge før invasionen begyndte; bemærker endvidere, at EU-delegationen i Rusland i januar 2022 havde 25 udstationerede medarbejdere og 36 lokalt ansatte samt to medarbejdere fra EIB, og at Rusland i april 2022 udviste 18 af delegationens medarbejdere, efter at 19 medarbejdere på Ruslands faste repræsentation ved EU i Bruxelles var blevet erklæret persona non grata;

87.

understreger, at Unionen er nødt til at vedblive med at udvikle en robust og modstandsdygtig udenrigstjeneste med klart politisk lederskab, hvis den skal tackle de aktuelle udfordringer og sikre sammenhæng i Unionens udenrigspolitik; bemærker i den henseende den centrale rolle, som EU-Udenrigstjenesten og navnlig dens delegationer spiller i forbindelse med de geopolitiske konsekvenser af Ruslands aggression mod Ukraine og det deraf følgende behov for at støtte partnerlande i hele verden og styrke globale alliancer; fremhæver vigtigheden af et fortsat stærkt politisk engagement og indflydelse på bilateralt plan samt inden for rammerne af offentligt og kulturelt diplomati for at fremme Unionens værdier, principper og interesser samt inden for strategisk kommunikation for at bekæmpe desinformation; opfordrer til, at de disponible midler anvendes mere produktivt for at undgå, at Unionens effektivitet på den internationale scene bringes i fare; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at fortsætte sin indsats for at modernisere sine tilgange og til at investere i nye færdigheder og kapaciteter, samtidig med at den øger omkostningseffektiviteten;

88.

er i lyset af den igangværende russiske angrebskrig mod Ukraine yderst bekymret over den ungarske premierminister Viktor Orbáns fortsatte dialog med den russiske præsident på trods af Unionens sanktioner og en arrestordre mod sidstnævnte fra Den Internationale Straffedomstol for krigsforbrydelser; understreger, at medlemsstaterne i henhold til artikel 24, stk. 3, i TEU er forpligtet til aktivt og uforbeholdent at støtte Unionens udenrigs- og sikkerhedspolitik i en ånd af loyalitet og gensidig solidaritet og skal afstå fra handlinger, som strider mod Unionens interesser; minder HR/NF om hans forpligtelse til at sikre, at medlemsstaterne overholder principperne i denne artikel, og opfordrer ham på denne baggrund til at informere Parlamentet om sin holdning til den ungarske premierministers politik over for Rusland og overholdelsen af denne artikel i traktaten samt om eventuelle foranstaltninger, han måtte have truffet;

89.

fordømmer på det kraftigste brugen af seksuel og kønsbaseret vold som krigsvåben i Ukraine og klassificerer brugen heraf som en krigsforbrydelse; fremhæver det stigende antal rapporter om menneskehandel, seksuel vold, udnyttelse, voldtægt og misbrug, som kvinder og børn, der flygter fra Ukraine til Europa, udsættes for; opfordrer medlemsstaterne til at tage hånd om kvinders og pigers særlige behov i modtagelsescentre og til at sikre øjeblikkelig adgang til tjenester til håndtering af kønsbaseret vold; opfordrer indtrængende Unionen og værts- og transitlande til at sikre adgang til tjenester for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder; opfordrer Unionen og dens medlemsstater til at støtte organisationer, der leverer tjenesteydelser og husly til overlevende ofre for kønsbaseret vold blandt flygtningekvinder og -piger;

90.

beklager dybt alle former for konfliktrelateret seksuel vold; understreger, at denne målrettede form for brutal seksuel vold og tortur mod kvinder systematisk anvendes i krigskonflikter til at terrorisere og ydmyge befolkningen; beklager i den forbindelse dybt de frygtelige lidelser, som kvinder blev udsat for under Hamas' angreb den 7. oktober 2023, hvor Hamas ifølge en FN-missionsrapport og en rapport fra Association of Rape Crisis Centers in Israel (sammenslutning af krisecentre for voldtægtsofre i Israel) begik voldtægt og andre former for grusom seksuel tortur mod kvinder, kvindelige teenagere, israelske piger og piger af andre nationaliteter; beklager EU-Udenrigstjenestens og Kommissionens manglende lederskab og deres forsinkede reaktioner på disse grusomme angreb; opfordrer på det kraftigste EU-Udenrigstjenesten til at fastlægge en bedre global strategi til forebyggelse af disse former for angreb, til at yde støtte til kvinder, der bor i risiko- og konfliktområder, og til fortsat offentligt at fordømme enhver form for seksuel vold og tortur;

91.

glæder sig over, at HR/NF indkaldte til et ekstraordinært møde i Rådet for Udenrigsanliggender den 10. oktober 2023 kort efter Hamas' afskyvækkende terrorangreb på Israel; noterer sig endvidere, at Det Europæiske Råd på sit ekstraordinære møde den 17. oktober 2023 fastlagde en fælles holdning til situationen i Israel og Palæstina, herunder en handlingsplan med en række arbejdsområder; er ekstremt bekymret over spekulationer om, at EU-skatteydernes penge muligvis anvendes af Hamas i stedet for at gavne den palæstinensiske civilbefolkning, og bemærker derfor med tilfredshed, at gennemgangen af Unionens bistand til Palæstina, der blev afsluttet i november 2023 (1), har vist, at der hidtil ikke er fundet dokumentation for, at der er blevet omdirigeret penge til utilsigtede formål; er bekymret over Israels alvorlige påstande om, at 12 UNRWA-ansatte muligvis har været involveret i terrorhandlinger, og bemærker, at UNRWA øjeblikkeligt opsagde deres kontrakter, iværksatte en FN-undersøgelse og udpegede en uafhængig revisionsgruppe; noterer sig EU-Udenrigstjenestens konstante overvågning for at forhindre, at EU-midler misbruges af terrororganisationer såsom Hamas; bemærker, at gennemgangen også har vist, at Kommissionen anvender passende forudgående og efterfølgende kontrol, og at de indførte sikkerhedsforanstaltninger er effektive; minder om UNRWA’s uerstattelige rolle i den humanitære indsats i Gaza og med hensyn til at sikre uafbrudt levering af livsvigtige tjenester til sårbare palæstinensiske flygtninge i hele Mellemøsten; anmoder EU-Udenrigstjenesten om at holde Parlamentet underrettet om ændringer i samarbejdet mellem EU-Udenrigstjenesten og Den Palæstinensiske Myndighed;

92.

anerkender, at Ruslands angrebskrig mod Ukraine og situationen i Gaza lægger en finansiel byrde på medlemsstaterne, de europæiske borgere og EU-institutionernes funktion; understreger vigtigheden af at revidere de tildelte finansielle midler til Ukraine og Gaza for at sikre gennemsigtighed og ansvarlighed i forbindelse med anvendelsen af disse midler.

(1) Meddelelse til Kommissionen »Review of ongoing financial assistance for Palestine« (C(2023)8300 final).

ELI: http://data.europa.eu/eli/res/2024/2248/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)

Top

Choose the experimental features you want to try