(1)

At sikre retfærdig beskatning i det indre marked og en velfungerende kapitalmarkedsunion er blandt Den Europæiske Unions politiske prioriteter. I den forbindelse er det vigtigt at fjerne hindringer for grænseoverskridende investeringer og samtidig bekæmpe skattesvig og skattemisbrug. Sådanne hindringer opstår eksempelvis som følge af ineffektive og uforholdsmæssigt byrdefulde procedurer for lempelse af overskydende kildeskat på udbytte eller renteindtægter fra aktier eller obligationer, der handles offentligt til ikkehjemmehørende investorer. Samtidig har de seneste Cum/Ex- og Cum/Cum-skandaler tydelig vist, at den nuværende situation ikke i tilstrækkelig grad kan forebygge tilbagevendende risici for skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse. Formålet med dette forslag er at gøre EU's procedurer for kildebeskatning mere effektive og samtidig sikre dem mod risikoen for skattesvig og skattemisbrug. Forslaget bygger på tidligere tiltag på EU-plan og internationalt plan, f.eks. Kommissionens henstilling fra 2009 om forenkling af procedurerne for kildebeskatning og OECD's TRACE-initiativ (Trade Relief and Compliance Enhancement) (28).

(1)

At sikre retfærdig beskatning i det indre marked og en velfungerende kapitalmarkedsunion er blandt Den Europæiske Unions politiske prioriteter. I den forbindelse er det vigtigt at fjerne hindringer for grænseoverskridende investeringer og samtidig bekæmpe skattesvig og skattemisbrug. Sådanne hindringer opstår eksempelvis som følge af ineffektive og uforholdsmæssigt byrdefulde procedurer for lempelse af overskydende kildeskat på udbytte eller renteindtægter fra aktier eller obligationer, der handles offentligt til ikkehjemmehørende investorer. Sådanne hindringer er navnlig en udfordring for detailinvestorer . Samtidig har de seneste Cum/Ex- og Cum/Cum-skandaler tydelig vist, at den nuværende situation ikke i tilstrækkelig grad kan forebygge tilbagevendende risici for skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse. Formålet med dette forslag er at gøre Unionens procedurer for kildebeskatning mere effektive og samtidig sikre dem mod risikoen for skattesvig og skattemisbrug. Forslaget bygger på tidligere tiltag på EU-plan og internationalt plan, f.eks. Kommissionens henstilling fra 2009 om forenkling af procedurerne for kildebeskatning og OECD's TRACE-initiativ (Trade Relief and Compliance Enhancement) (28).

(1a)

Såvel cum-ex- som cum-cum-arrangementerne gik ud på at opnå refusioner af udbytteskat, som modtagerne ikke havde ret til, og anslås at have påført skatteyderne en samlet udgift på ca. 55 mia. EUR  (1a) mellem 2001 og 2012 i de 11 berørte medlemsstater. Ifølge nye afsløringer i 2021 anslås denne praksis at have kostet ti regeringer, herunder i en række medlemsstater, en samlet sum på 141 mia. EUR  (1b) . Cum-ex- og cum-cum-arrangementerne er blevet erklæret ulovlige og bør gøres til genstand for retsforfølgning i henhold til national ret.

(2)

Med henblik på at styrke medlemsstaternes indsats for at forebygge og bekæmpe potentielt svig og misbrug, som i dag er hæmmet af fragmentering og en generel mangel på pålidelige og rettidige oplysninger om investorer, er det nødvendigt at indføre en fælles ramme for lempelse af overskydende kildeskat på grænseoverskridende investeringer i værdipapirer, som kan modstå risikoen for skattesvig eller -misbrug. Denne ramme bør skabe konvergens mellem de forskellige lempelsesprocedurer, der anvendes i EU , og samtidig sikre gennemsigtighed og sikkerhed om investorernes identitet for værdipapirudstederne, kildeskatteagenterne, finansielle formidlere og medlemsstaterne alt efter omstændighederne. Rammen bør derfor bygge på automatiserede procedurer, f.eks. digitalisering af attesten for skattemæssigt hjemsted (med hensyn til procedure og format), som er en forudsætning for, at investorerne kan få adgang til lempelses- eller tilbagebetalingsprocedurerne. Rammen bør også være tilstrækkeligt fleksibel til at kunne tage hensyn til de forskellige ordninger i de forskellige medlemsstater, samtidig med at der sikres større konvergens og tilvejebringes egnede redskaber til bekæmpelse af misbrug for at afbøde risikoen for skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse.

(2)

Med henblik på at styrke medlemsstaternes indsats for at forebygge og bekæmpe potentielt svig og misbrug, som i dag er hæmmet af fragmentering og en generel mangel på pålidelige og rettidige oplysninger om investorer, er det nødvendigt at indføre en fælles ramme for lempelse af overskydende kildeskat på grænseoverskridende investeringer i værdipapirer, som kan modstå risikoen for skattesvig eller -misbrug. Denne ramme bør skabe konvergens mellem de forskellige lempelsesprocedurer, der anvendes i Unionen , og samtidig sikre gennemsigtighed og sikkerhed om investorernes identitet for værdipapirudstederne, kildeskatteagenterne, finansielle formidlere og medlemsstaterne alt efter omstændighederne. Rammen bør derfor bygge på automatiserede procedurer, f.eks. digitalisering af attesten for skattemæssigt hjemsted (med hensyn til procedure og format), som er en forudsætning for, at investorerne kan få adgang til lempelses- eller tilbagebetalingsprocedurerne. Rammen bør også være tilstrækkeligt fleksibel til at kunne tage hensyn til de forskellige ordninger i de forskellige medlemsstater, samtidig med at der sikres større konvergens og tilvejebringes egnede redskaber til bekæmpelse af misbrug for at afbøde risikoen for skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse. For at sikre en vellykket anvendelse af dette direktiv er det nødvendigt, at medlemsstaterne udstyrer skattemyndighederne med værktøjer til at håndtere procedurerne for tilbagebetaling/lempelse ved kilden på en sikker og rettidig måde og øger deres bestræbelser på at tilvejebringe digitaliserede, automatiserede og bedre koordinerede centrale elementer. Til dette formål er det også nødvendigt at uddanne det berørte personale, der fører tilsyn med de digitale værktøjer.

(4)

For at sikre, at alle skatteydere i EU har adgang til et ensartet, egnet og effektivt bevis for deres skattemæssige hjemsted, bør medlemsstaterne benytte automatiserede procedurer til udstedelse af attester for skattemæssigt hjemsted, som har samme genkendelige digitale format, der kan accepteres af alle, og det samme indhold. Af hensyn til effektiviteten bør attesten som minimum være gyldig i hele det år, hvori den er udstedt, og anerkendes af andre medlemsstater i samme periode. Medlemsstaterne kan annullere en digital attest for skattemæssigt hjemsted, hvis skattemyndighederne har bevis for, at der for det pågældende år gælder et andet skattemæssigt hjemsted. For at sikre en bedre identifikation af EU-virksomheder bør attesten indeholde oplysninger om den europæiske entydige identifikator (EUID).

(4)

For at sikre, at alle skatteydere i Unionen har adgang til et ensartet, egnet og effektivt bevis for deres skattemæssige hjemsted, bør medlemsstaterne benytte automatiserede procedurer til udstedelse af attester for skattemæssigt hjemsted, som har samme genkendelige digitale format, der kan accepteres af alle, og det samme indhold. Af hensyn til effektiviteten bør attesten som minimum være gyldig i hele det år, hvori den er udstedt, og anerkendes af andre medlemsstater i samme periode. Den digitale attest for skattemæssigt hjemsted bør også indeholde en henvisning til den gældende dobbeltbeskatningsaftale. Medlemsstaterne kan annullere en digital attest for skattemæssigt hjemsted, hvis skattemyndighederne har bevis for, at der for det pågældende år gælder et andet skattemæssigt hjemsted. For at sikre en bedre identifikation af EU-virksomheder bør attesten indeholde oplysninger om den europæiske entydige identifikator (EUID).

(4a)

For at sikre effektiviteten af de skattemæssige konsekvenser for enheder, der anses for at være skuffeselskaber, som fastsat i Kommissionens forslag til Rådets direktiv om regler til forebyggelse af misbrug af skuffeselskaber til skattemæssige formål og om ændring af direktiv 2011/16/EU  (1a) (UNSHELL-direktivet), er det nødvendigt at tilpasse procedurerne for fastsættelse af skattemæssige konsekvenser i UNSHELL-direktivet til procedurerne for udstedelse af en elektronisk attest for skattemæssigt hjemsted i dette direktiv. Rådet bør derfor præcisere samspillet mellem de skattemæssige konsekvenser, der er defineret i UNSHELL-direktivet, og udstedelsen af en elektronisk attest for skattemæssigt hjemsted som defineret i dette direktiv.

(6)

Eftersom de finansielle formidlere, der oftest indgår i værdibetalingskæder, er store institutter som defineret i kapitalkravsforordningen (CRR) (29) eller værdipapircentraler, der yder kildeskatteagenttjenester, bør disse enheder være forpligtet til at lade sig registrere i medlemsstaternes registre, som oprettes i overensstemmelse med ovenstående. Andre finansielle formidlere bør have mulighed for efter eget valg at anmode om registrering. Anmodningen om registrering bør foretages af selve den finansielle formidler ved at indgive en ansøgning til den af medlemsstaten udpegede kompetente myndighed, herunder med dokumentation for, at den finansielle formidler opfylder visse krav. Formålet med disse krav er at sikre, at den anmodende formidler opfylder betingelserne i relevant EU-lovgivning og er underlagt tilsyn med hensyn til opfyldelsen heraf. Såfremt den finansielle formilder er etableret uden for EU , skal formidleren være underlagt lovgivning i det tredjeland, hvor den er hjemmehørende, som kan sidestilles med dette direktiv, og det tredjeland, hvor formidleren er hjemmehørende, må hverken være opført i bilag I til EU-listen over ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner eller på EU-listen over højrisikotredjelande (hvidvasklisten). Kravet om, at en finansiel formidler, der er hjemmehørende i et tredjeland, skal overholde de relevante EU-krav vedrører udelukkende dette direktiv og berører ikke formidlerens udøvelse og overholdelse af andre rettigheder og forpligtelser, der gælder efter anden EU-lovgivning. Når en finansiel formidler er blevet registreret, bør den betragtes som en »certificeret finansiel formidler« i den pågældende medlemsstat og være underlagt de relevante indberetnings- og underretningspligter efter dette direktiv, samtidig med at den får mulighed for at anmode om anvendelse af lempelsesprocedurerne efter dette direktiv. De medlemsstater, der fører et nationalt register, bør også træffe foranstaltninger til at slette certificerede finansielle formidlere fra registret, hvis disse anmoder herom, eller hvis de ikke længere opfylder de relevante krav. Disse medlemsstater kan også beslutte at indføre bestemmelser om, at certificerede finansielle formidlere, som har tilsidesat deres forpligtelser et antal gange, slettes fra registret. Når en medlemsstat sletter en certificeret finansiel formidler, underretter den de øvrige medlemsstater, der fører et nationalt register, herom, således at de kan vurdere, om den samme certificerede finansielle formidler også bør slettes fra deres eget nationale register. De pågældende medlemsstaters nationale lovgivning finder anvendelse på de berørte parters rettigheder og forpligtelser, herunder i forbindelse med klager, for så vidt angår en medlemsstats beslutning vedrørende registrering i eller sletning fra det nationale register.

(6)

»Cum-ex« og »cum-cum«-arrangementer eller udbyttearbitragehandelsordninger henviser til handel med aktier på en måde, som skjuler den faktiske ejers identitet og giver begge involverede parter mulighed for at gøre krav på skatterefusioner i forbindelse med kapitalvindingsskat, som kun er blevet betalt én gang, og denne kriminelle praksis indebærer inddragelse af finansielle formidlere. Eftersom de finansielle formidlere, der oftest indgår i værdibetalingskæder, er store institutter som defineret i kapitalkravsforordningen (CRR) (29) eller værdipapircentraler, der yder kildeskatteagenttjenester, bør disse enheder være forpligtet til at lade sig registrere i medlemsstaternes registre, som oprettes i overensstemmelse med ovenstående. Andre finansielle formidlere bør have mulighed for efter eget valg at anmode om registrering. Anmodningen om registrering bør foretages af selve den finansielle formidler ved at indgive en ansøgning til den af medlemsstaten udpegede kompetente myndighed, herunder med dokumentation for, at den finansielle formidler opfylder visse krav. Formålet med disse krav er at sikre, at den anmodende formidler opfylder betingelserne i relevant EU-lovgivning og er underlagt tilsyn med hensyn til opfyldelsen heraf. Såfremt den finansielle formilder er etableret uden for Unionen , skal formidleren være underlagt lovgivning i det tredjeland, hvor den er hjemmehørende, som kan sidestilles med dette direktiv, og det tredjeland, hvor formidleren er hjemmehørende, må hverken være opført i bilag I til EU-listen over ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner eller på EU-listen over højrisikotredjelande (hvidvasklisten). Registrering af en finansiel formidler fra et tredjeland bør gennemføres med et minimum af administrativ indsats. Kommissionen bør bistå medlemsstaterne for at sikre en koordineret forståelse af tilsvarende lovgivning i tredjelande . Kravet om, at en finansiel formidler, der er hjemmehørende i et tredjeland, skal overholde de relevante EU-krav vedrører udelukkende dette direktiv og berører ikke formidlerens udøvelse og overholdelse af andre rettigheder og forpligtelser, der gælder efter anden EU-lovgivning. Når en finansiel formidler er blevet registreret, bør den betragtes som en »certificeret finansiel formidler« i den pågældende medlemsstat og være underlagt de relevante indberetnings- og underretningspligter efter dette direktiv, samtidig med at den får mulighed for at anmode om anvendelse af lempelsesprocedurerne efter dette direktiv. De medlemsstater, der fører et nationalt register, bør også træffe foranstaltninger til at slette certificerede finansielle formidlere fra registret, hvis disse anmoder herom, eller hvis de ikke længere opfylder de relevante krav. Disse medlemsstater kan også beslutte at indføre bestemmelser om, at certificerede finansielle formidlere, som har tilsidesat deres forpligtelser et antal gange, slettes fra registret eller nægtes adgang til lempelser . Når en medlemsstat sletter en certificeret finansiel formidler eller nægter denne adgang , underretter den de øvrige medlemsstater, der fører et nationalt register, herom, således at de kan vurdere, om den samme certificerede finansielle formidler også bør slettes fra deres eget nationale register. De pågældende medlemsstaters nationale lovgivning finder anvendelse på de berørte parters rettigheder og forpligtelser, herunder i forbindelse med klager, for så vidt angår en medlemsstats beslutning vedrørende registrering i eller sletning fra det nationale register.

(8)

For at skabe en mere effektiv og konkurrenceudsat kapitalmarkedsunion bør procedurerne for lempelse af overskydende kildeskat på indtægter fra værdipapirer være enklere og hurtigere, når relevante certificerede finansielle formidlere har givet passende oplysninger, herunder om investorens identitet. De relevante certificerede finansielle formidlere er alle de certificerede finansielle formidlere, der optræder i betalingskæden mellem investoren og værdipapirudstederen, og de kan også være forpligtet til at give oplysninger om betalinger foretaget af ikkecertificerede finansielle formidlere i betalingskæden, hvis medlemsstaten har besluttet dette. Under hensyn til de forskellige fremgangsmåder i medlemsstaterne er der identificeret to procedurer: i) lempelse ved kilden gennem direkte anvendelse af den korrekte skattesats ved kilden og ii) hurtig tilbagebetaling inden for højst 50 dage efter datoen for betaling af udbytte eller, alt efter omstændighederne, datoen, hvor udstederen af obligationen skal betale renter til indehaveren (kupondatoen). Medlemsstaterne bør frit kunne indføre en af de to procedurer eller en kombination heraf, alt efter hvad de finder mest hensigtsmæssigt, forudsat at de sikrer, at mindst én af dem er tilgængelig for alle investorer, forudsat af kravene i dette direktiv er opfyldt. For at sikre, at de berørte medlemsstater gennemfører procedurerne korrekt og hurtigt, bør der pålægges morarenter ved for sen tilbagebetaling af overskydende kildeskat, der er omfattet af dette direktiv, og som opfylder betingelserne for at være omfattet af procedurerne. Hvis de relevante betingelser ikke er opfyldt, eller hvis investoren ønsker det, bør medlemsstaterne anvende deres almindelige tilbagebetalingsprocedurer til lempelse af overskydende kildeskat. Under alle omstændigheder bør registrerede ejere, især detailinvestorer, samt deres bemyndigede repræsentanter bevare retten til at kræve tilbagebetaling af overskydende kildeskat, der er betalt i en medlemsstat, hvis de kan fremsætte dokumentation for, at de opfylder betingelserne i den nationale lovgivning.

(8)

For at skabe en mere effektiv og konkurrenceudsat kapitalmarkedsunion bør procedurerne for lempelse af overskydende kildeskat på indtægter fra værdipapirer være enklere og hurtigere, når relevante certificerede finansielle formidlere har givet passende oplysninger, herunder om investorens identitet. De relevante certificerede finansielle formidlere er alle de certificerede finansielle formidlere, der optræder i betalingskæden mellem investoren og værdipapirudstederen, og de kan også være forpligtet til at give oplysninger om betalinger foretaget af ikkecertificerede finansielle formidlere i betalingskæden, hvis medlemsstaten har besluttet dette. Under hensyn til de forskellige fremgangsmåder i medlemsstaterne er der identificeret to procedurer: i) lempelse ved kilden gennem direkte anvendelse af den korrekte skattesats ved kilden og ii) hurtig tilbagebetaling inden for højst 50 dage efter datoen for betaling af udbytte eller, alt efter omstændighederne, datoen, hvor udstederen af obligationen skal betale renter til indehaveren (kupondatoen). Medlemsstaterne bør frit kunne indføre en af de to procedurer eller en kombination heraf, alt efter hvad de finder mest hensigtsmæssigt, forudsat at de sikrer, at mindst én af dem er tilgængelig for alle investorer, forudsat at kravene i dette direktiv er opfyldt. For at sikre, at de berørte medlemsstater gennemfører procedurerne korrekt og hurtigt, bør der pålægges morarenter ved for sen tilbagebetaling af overskydende kildeskat, der er omfattet af dette direktiv, og som opfylder betingelserne for at være omfattet af procedurerne. Hvis de relevante betingelser ikke er opfyldt, eller hvis investoren ønsker det, bør medlemsstaterne anvende deres almindelige tilbagebetalingsprocedurer til lempelse af overskydende kildeskat. Under alle omstændigheder bør registrerede ejere, især detailinvestorer, samt deres bemyndigede repræsentanter bevare retten til at kræve tilbagebetaling af overskydende kildeskat, der er betalt i en medlemsstat, hvis de kan fremsætte dokumentation for, at de opfylder betingelserne i den nationale lovgivning. Medlemsstaterne kan afvise en anmodning om tilbagebetaling, når en kontrolprocedure eller skatterevision baseret på risikovurderingskriterier og i henhold til national lovgivning indledes.

(9)

For at beskytte ordningerne for lempelse af overskydende kildeskat bør de medlemsstater, der fører et nationalt register, også kræve, at certificerede finansielle formidlere kontrollerer, om investorer, der anmoder om lempelse, har ret hertil. Certificerede finansielle formidlere bør navnlig indhente den pågældende investors attest for skattemæssigt hjemsted samt en erklæring om, at den pågældende investor er den retmæssige ejer af betalingen i henhold til kildemedlemsstatens lovgivning. De bør ligeledes kontrollere den gældende kildeskattesats på grundlag af investorens specifikke omstændigheder og angive, om de har kendskab til, om de underliggende værdipapirer indgår i finansielle arrangementer, som ikke er blevet afviklet eller ikke er udløbet eller på anden måde afsluttet på ex-udbyttedagen. De certificerede finansielle formidlere bør være ansvarlige for eventuelle tabte skatteindtægter som følge af utilstrækkelig opfyldelse af disse forpligtelser, for så vidt som den nationale lovgivning i den medlemsstat, hvor tabet er opstået, indeholder bestemmelser herom. For at sikre, at den byrde og det ansvar, der pålægges de certificerede finansielle formidlere, står i rimeligt forhold til målet, bør der gælde lempede kontrolkrav ved alle lempelsesprocedurer, når risikoen for misbrug er lille, og især hvis det samlede udbyttebeløb, der betales til investoren for en kapitalandel i en virksomhed, er mindre end 1 000  EUR. Skulle der alligevel være dokumentation for misbrug, kan medlemsstaterne imidlertid tage midler i brug efter national ret, herunder nægte anvendelse af de lempelsesordninger, der gælder efter dette direktiv, men de kan ikke holde de certificerede finansielle formidlere ansvarlige for manglende kontrol.

(9)

For at beskytte ordningerne for lempelse af overskydende kildeskat bør de medlemsstater, der fører et nationalt register, også kræve, at certificerede finansielle formidlere kontrollerer, om investorer, der anmoder om lempelse, har ret hertil. Certificerede finansielle formidlere bør navnlig indhente den pågældende investors attest for skattemæssigt hjemsted samt en erklæring om, at den pågældende investor er den retmæssige ejer af betalingen i henhold til kildemedlemsstatens lovgivning. De bør ligeledes kontrollere den gældende kildeskattesats på grundlag af investorens specifikke omstændigheder og angive, om de har kendskab til, om de underliggende værdipapirer indgår i finansielle arrangementer, som ikke er blevet afviklet eller ikke er udløbet eller på anden måde afsluttet på ex-udbyttedagen. Due diligence-kravene kan anvendes på årsbasis. De certificerede finansielle formidlere bør være ansvarlige for eventuelle tabte skatteindtægter som følge af utilstrækkelig opfyldelse af disse forpligtelser, for så vidt som den nationale lovgivning i den medlemsstat, hvor tabet er opstået, indeholder bestemmelser herom. For at sikre, at den byrde og det ansvar, der pålægges de certificerede finansielle formidlere, står i rimeligt forhold til målet, bør der gælde lempede kontrolkrav ved alle lempelsesprocedurer, når risikoen for misbrug er lille, og især hvis det samlede udbyttebeløb, der betales til investoren for en kapitalandel i en virksomhed, er mindre end 1 500  EUR. Skulle der alligevel være dokumentation for misbrug, kan medlemsstaterne imidlertid tage midler i brug efter national ret, herunder nægte anvendelse af de lempelsesordninger, der gælder efter dette direktiv, men de kan ikke holde de certificerede finansielle formidlere ansvarlige for manglende kontrol.

(12)

For generelt at fremme kapitalmarkedsunionen og beskytte medlemsstaternes skattegrundlag er det vigtigt, at de foreslåede regler gennemføres og håndhæves korrekt i hver berørt medlemsstat, og Kommissionen bør derfor føre tilsyn hermed. Medlemsstaterne bør derfor regelmæssigt meddele Kommissionen de oplysninger, der fastsættes i en gennemførelsesretsakt, om gennemførelsen og håndhævelsen på deres område af nationale foranstaltninger, der vedtages i henhold til dette direktiv. Kommissionen bør udarbejde en evaluering på grundlag af oplysningerne fra medlemsstaterne samt andre tilgængelige data for at vurdere effektiviteten af de foreslåede nye regler. I den forbindelse bør Kommissionen undersøge behovet for at ajourføre de regler, der indføres ved dette direktiv.

(12)

For generelt at fremme kapitalmarkedsunionen og beskytte medlemsstaternes skattegrundlag er det vigtigt, at de foreslåede regler gennemføres og håndhæves korrekt i hver berørt medlemsstat, og Kommissionen bør derfor føre tilsyn hermed. Medlemsstaterne bør derfor regelmæssigt meddele Kommissionen de statistiske oplysninger, der fastsættes i en gennemførelsesretsakt, om gennemførelsen og håndhævelsen på deres område af nationale foranstaltninger, der vedtages i henhold til dette direktiv. Kommissionen bør udarbejde en evaluering på grundlag af oplysningerne fra medlemsstaterne samt andre tilgængelige data for at vurdere effektiviteten af de foreslåede nye regler. I den forbindelse bør Kommissionen undersøge behovet for at ajourføre de regler, der indføres ved dette direktiv.

(14)

Al behandling af personoplysninger inden for rammen af dette direktiv bør ske i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (31). Finansielle formidlere og medlemsstater kan behandle personoplysninger i henhold til dette direktiv udelukkende med det formål at tjene almenhedens interesse, især bekæmpelse af skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse, sikring af skatteindtægter og fremme af en retfærdig beskatning, hvilket styrker mulighederne for social, politisk og økonomisk inklusion i medlemsstaterne. Med henblik på dette mål er det nødvendigt at begrænse nogle af de rettigheder for enkeltpersoner, der er fastsat i førnævnte forordning, særligt retten til at blive underrettet om behandlingen af deres personoplysninger og omfanget heraf samt retten til at give samtykke til visse former for databehandling.

(14)

Al behandling af personoplysninger inden for rammen af dette direktiv bør ske i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (31). Finansielle formidlere og medlemsstater kan behandle personoplysninger i henhold til dette direktiv udelukkende med det formål at tjene almenhedens interesse, især bekæmpelse af skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse, sikring af skatteindtægter og fremme af en retfærdig beskatning, hvilket styrker mulighederne for social, politisk og økonomisk inklusion i medlemsstaterne. Kun enheder, der deltager i procedurerne for lempelse af kildeskat bør i henhold til dette direktiv have adgang til disse data. Kun det minimum af personlige oplysninger, der kræves for at kortlægge underrapportering, manglende indberetning, skattesvig eller misbrug, bør sendes. Endelig bør personoplysninger kun opbevares så længe, det er nødvendigt til dette formål. Med henblik på dette mål er det nødvendigt at begrænse nogle af de rettigheder for enkeltpersoner, der er fastsat i førnævnte forordning , så længe udøvelsen af sådanne rettigheder kan skade undersøgelser , særligt retten til at blive underrettet om behandlingen af deres personoplysninger og omfanget heraf samt retten til at give samtykke til visse former for databehandling. De registreredes rettigheder bør genindføres, så snart de omstændigheder, der begrunder begrænsningen, ikke længere gør sig gældende.

(16a)

Dette direktiv bør revideres regelmæssigt med henblik på yderligere at lette lempelser af kildeskat for detailinvestorer.

(19)

»dobbeltbeskatningsoverenskomst«: en aftale eller overenskomst om afskaffelse af dobbelt beskatning af indkomst og, hvor det er relevant, af kapital, der gælder mellem to (eller flere) lande

(19)

»dobbeltbeskatningsoverenskomst«: en aftale eller overenskomst om afskaffelse af dobbelt beskatning af indkomst og, hvor det er relevant, af kapital, der gælder mellem to (eller flere) jurisdiktioner

a)

for- og efternavn på skatteyderen samt fødselsdato og -sted, hvis skatteyderen er en enkeltperson, eller navn og europæisk entydig identifikator (EUID), hvis skatteyderen er en enhed

a)

for- og efternavn på skatteyderen samt fødselsdato og -sted, hvis skatteyderen er en enkeltperson, eller navn og europæisk entydig identifikator (EUID), hvis skatteyderen er en enhed , hvor det er muligt

fa)

dobbeltbeskatningsoverenskomsten

g)

eventuelle yderligere oplysninger, der måtte være relevante, hvor attesten udstedes til et andet formål end lempelse af kildeskat efter dette direktiv, eller oplysninger, der i henhold til EU-retten skal optræde på en attest for skattemæssigt hjemsted.

da)

oplysninger om de gebyrer, der opkræves for levering af tjenesteydelser i henhold til dette direktiv.

b)

hvis den anmodende finansielle formidler er et kreditinstitut, har beføjelse til i den jurisdiktion, hvori den er hjemmehørende, at varetage de aktiviteter, der er nævnt i punkt 12 og 14 i bilag I til direktiv 2013/36/EU eller et tredjelands tilsvarende lovgivning hvis den anmodende finansielle formidler er et investeringsselskab, være i besiddelse af en tilladelse i den jurisdiktion, hvori den er hjemmehørende, til at varetage de aktiviteter, der er nævnt i afsnit B, nr. 1), i bilag I til direktiv 2014/65/EU eller et tredjelands tilsvarende lovgivning hvis den anmodende finansielle formidler er værdipapircentral, være i besiddelse af en tilladelse i den jurisdiktion, hvori den er hjemmehørende, i henhold til forordning (EU) nr. 909/2014 eller tilsvarende lovgivning i det tredjeland, hvori den er hjemmehørende

b)

hvis den anmodende finansielle formidler er et kreditinstitut, har beføjelse til i den jurisdiktion, hvori den er hjemmehørende, at varetage de aktiviteter, der er nævnt i punkt 12 og 14 i bilag I til direktiv 2013/36/EU eller et tredjelands tilsvarende lovgivning hvis den anmodende finansielle formidler er et investeringsselskab, være i besiddelse af en tilladelse i den jurisdiktion, hvori den er hjemmehørende, til at varetage de aktiviteter, der er nævnt i afsnit B, nr. 1), i bilag I til direktiv 2014/65/EU eller et tredjelands tilsvarende lovgivning hvis den anmodende finansielle formidler er værdipapircentral, være i besiddelse af en tilladelse i den jurisdiktion, hvori den er hjemmehørende, i henhold til forordning (EU) nr. 909/2014 eller tilsvarende lovgivning i det tredjeland, hvori den er hjemmehørende. Kommissionen udsteder retningslinjer for minimumsstandarder for tilsvarende lovgivning

2a.

Medlemsstaterne underretter hurtigst muligt alle andre medlemsstater om afslag på registrering i henhold til artikel 9 i Rådets direktiv 2011/16/EU  (1a) .

a)

der er udbetalt udbytte af en offentligt handlet aktie, som den registrerede ejer har erhvervet inden for to dage før ex-udbyttedatoen

a)

der er udbetalt udbytte af en offentligt handlet aktie, som den registrerede ejer har erhvervet inden for fem dage før ex-udbyttedatoen

a)

er den retmæssige ejer af udbyttet eller renterne som defineret i kildemedlemsstatens nationale lovgivning, og

a)

er den retmæssige ejer af udbyttet eller renterne som defineret i kildemedlemsstatens nationale lovgivning eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst , og

aa)

risici med hensyn til ordninger for opholdsret og statsborgerskab gennem investeringer, der udgør en potentielt høj risiko, som identificeret af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), forbundet med registrerede ejeres mulige misbrug af en digital attest for skattemæssigt hjemsted, der er udstedt af medlemsstater eller tredjelande, som tilbyder sådanne ordninger

d)

ved en udbyttebetaling og på grundlag af de oplysninger, som den certificerede finansielle formidler har adgang til, muligheden for at der foreligger et finansielt arrangement, der ikke er blevet afviklet eller ikke er udløbet eller på anden måde afsluttet på ex-dividendedagen, medmindre det udbytte, der udbetales til den registrerede ejer for hver gruppe af identiske aktier, som vedkommende besidder, ikke overstiger 1 000  EUR.

d)

ved en udbyttebetaling og på grundlag af de oplysninger, som den certificerede finansielle formidler har adgang til, muligheden for at der foreligger et finansielt arrangement, der ikke er blevet afviklet eller ikke er udløbet eller på anden måde afsluttet på ex-dividendedagen, medmindre det udbytte, der udbetales til den registrerede ejer for hver gruppe af identiske aktier, som vedkommende besidder, ikke overstiger 1 500  EUR.

a)

undersøge yderligere mulige foranstaltninger til at gøre det lettere for små investorer, der er i direkte kontakt med skattemyndighederne, selv at ansøge om refusion af kildeskat uden inddragelse af certificerede finansielle formidlere

b)

indeholde en vurdering af, hvordan procedurerne for lempelse af kildeskat kan forenkles yderligere for detailinvestorer

c)

foretage en omfattende analyse af udviklingen i de servicegebyrer, som finansielle formidlere opkræver af registrerede ejere i forbindelse med gennemførelsen af den hurtige godtgørelsesprocedure og proceduren for lempelse ved kilden

d)

undersøge, om en ordning med lempelse ved kilden kan overvejes som en procedure for alle medlemsstater og indføre yderligere foranstaltninger for at lette et sådant system for små og mellemstore virksomheder;

e)

undersøge, om medlemsstaterne stadig er påvirket af eller udsat for udbyttearbitrage og dividend stripping, som f.eks. cum-ex- og cum-cum-arrangementerne, og om de eksisterende foranstaltninger på området for kildeskat er tilstrækkelige til at bekæmpe skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse, eller om der er behov for yderligere foranstaltninger, som f.eks. at pålægge kapitalgevinster ved afhændelse af aktier og gebyrer for udlån af værdipapirer en beskatning svarende til udbytte, med henblik på at afskrække fra og mindske udbyttearbitrage. Kommissionen indsamler i den forbindelse dokumentation fra medlemsstater, der modtager støtte fra EBA, ESMA, EPPO og relevante nationale kompetente myndigheder

f)

overveje yderligere foranstaltninger, hvis det er nødvendigt, for at sikre, at alle udbytter, renter, kapitalgevinster, royaltybetalinger, betalinger for professionelle tjenesteydelser og relevante kontraktbetalinger, der genereres i Unionen, beskattes med en effektiv sats

g)

undersøge potentialet for distributed ledger-systemer eller andre teknologiske værktøjer, der kan gøre ordningen mere effektiv og modstandsdygtig over for svig gennem bedre identifikation af den retmæssige ejer

h)

undersøge mulige foranstaltninger for digitalisering af procedurer for lempelse og tilbagebetaling samt krav

i)

vurdere accepten af elektroniske eller digitale signaturer og anvendelsen af elektronisk identifikation for at lette verifikationsprocessen for individuelle investorer.