Offentliggørelse af en ansøgning om registrering af en betegnelse i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

(2023/C 226/10)

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1) , senest tre måneder efter datoen for offentliggørelsen.

ENHEDSDOKUMENT

»HUILE D'OLIVE DU LANGUEDOC«

EU-nr.: PDO-FR-2649 — 1.12.2020

BOB (X) BGB ( )

1.   Betegnelse(r)

»Huile d'olive du Languedoc«

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Frankrig

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1.   Produkttype

Klasse 1.5. Fedtstoffer (smør, margarine, olier, osv.)

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

»Huile d'olive du Languedoc« fremstilles af flere sorter. Den består hovedsagelig af sorten Lucques eller Olivière eller en sammenstikning af disse. Andelen i olien af hver af disse to sorter er højst 70 %.

Den frugtagtige karakter af »Huile d'olive du Languedoc« er over 2 og mindre end 5 ud af 10 på Det Internationale Olivenråds organoleptiske skala med aromaer – både duft og smag – med noter af tomater og mandler, eventuelt suppleret med æblearomaer.

»Huile d'olive du Languedoc« har en bitterhed på mellem 0 og 3 ud af 10 og en skarphed på mere end 1 og mindre end 3 ud af 10 på Det Internationale Olivenolieråds (IOC's) skala.

Indholdet af fri syre udtrykt i den udvundne olies oliesyre er på højst 0,8 %, og peroxidtallet ligger på højst 16 milliækvivalenter peroxylt oxygen pr. 1 kg olivenolie, når produktet afsættes første gang.

3.3.   Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)

Summen af sorterne Lucques og Olivière udgør mindst 50 % af sammenstikningen.

Og:	— sorten Lucques må ikke udgøre mere end 70 % i sammenstikningen — sorten Olivière må ikke udgøre mere end 70 % i sammenstikningen.

De særlige organoleptiske egenskaber ved den beskyttede oprindelsesbetegnelse garanteres, så snart sammenstikningen består af mindst 50 % af sorten Lucques og/eller Olivière.

3.4.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Produktionen, høsten og forarbejdningen af olivenfrugterne skal finde sted i det geografiske område.

3.5.   Særlige regler vedrørende udskæring, rivning, emballering osv. af det produkt, som den registrerede betegnelse henviser til

___

3.6.   Særlige regler for mærkning af det produkt, den registrerede betegnelse henviser til

___

4.   Præcis afgrænsning af det geografiske område

Dette områdes perimeter dækker følgende kommuner på grundlag af den officielle geografiske kode for 2019:

-   departementet Aude (180 kommuner):

kommuner, som er omfattet i deres helhed:

Aigues-Vives, Albas, Alet-les-Bains, Aragon, Argeliers, Argens-Minervois, Armissan, Arquettes-en-Val, Azille, Badens, Bages, Bagnoles, Barbaira, Berriac, Bizanet, Bize-Minervois, Blomac, Bouilhonnac, Bouriège, Boutenac, Cabrespine, Campagne-sur-Aude, Camplong-d'Aude, Canet, Capendu, Carcassonne, Cascastel-des-Corbières, Castelnau-d'Aude, Caunes-Minervois, Caunettes-en-Val, Cavanac, Caves, Cazilhac, Cépie, Citou, Comigne, Conilhac-Corbières, Conques-sur-Orbiel, Couffoulens, Couiza, Cournanel, Coursan, Coustouge, Cruscades, Cuxac-d'Aude, La Digne-d'Amont, La Digne-d'Aval, Douzens, Durban-Corbières, Embres-et-Castelmaure, Escales, Espéraza, Fabrezan, Félines-Termenès, Ferrals-les-Corbières, Feuilla, Fitou, Fleury, Floure, Fontcouverte, Fontiès-d'Aude, Fontjoncouse, Fournes-Cabardès, Fraissé-des-Corbières, Ginestas, Ginoles, Gruissan, Homps, Les Ilhes, Jonquières, Ladern-sur-Lauquet, Lagrasse, Lastours, Laure-Minervois, Lavalette, Leuc, Leucate, Lézignan-Corbières, Limousis, Limoux, Luc-sur-Aude, Luc-sur-Orbieu, Magrie, Mailhac, Malves-en-Minervois, Marcorignan, Marseillette, Mas-Cabardès, Mas-des-Cours, Mayronnes, Mirepeisset, Montazels, Montbrun-des-Corbières, Montirat, Montolieu, Montredon-des-Corbières, Montséret, Monze, Moussan, Moux, Narbonne, Névian, La Palme, Port-la-Nouvelle, Ornaisons, Ouveillan, Palairac, Palaja, Paraza, Paziols, Pépieux, Peyriac-de-Mer, Peyriac-Minervois, Pieusse, Pomas, Portel-des-Corbières, Pouzols-Minervois, Preixan, Puichéric, Quintillan, Raissac-d'Aude, La Redorte, Ribaute, Rieux-en-Val, Rieux-Minervois, Roquecourbe-Minervois, Roquefère, Roquefort-des-Corbières, Roubia, Rouffiac-d'Aude, Roullens, Rustiques, Saint-André-de-Roquelongue, Saint-Couat-d'Aude, Saint-Frichoux, Saint-Hilaire, Saint-Jean-de-Barrou, Saint-Laurent-de-la-Cabrerisse, Saint-Marcel-sur-Aude, Saint-Martin-des-Puits, Saint-Nazaire-d'Aude, Saint-Pierre-des-Champs, Sainte-Valière, Sallèles-Cabardès, Sallèles-d'Aude, Salles-d'Aude, Salsigne, Serviès-en-Val, Sigean, Talairan, Thézan-des-Corbières, Tournissan, Tourouzelle, Tourreilles, Trassanel, Trausse, Trèbes, Treilles, Tuchan, Val-de-Dagne, Val-du-Faby, Ventenac-en-Minervois, Verzeille, Villalier, Villanière, Villardonnel, Villarzel-Cabardès, Villedaigne, Villedubert, Villefloure, Villegailhenc, Villegly, Villemoustaussou, Villeneuve-les-Corbières, Villeneuve-Minervois, Villerouge-Termenès, Villesèque-des-Corbières, Vinassan

delvis omfattede kommuner:

Quillan (kun området for den tidligere kommune Quillan), Roquetaillade-et-Conilhac (kun området for den delegerede kommune Roquetaillade)

-   departementet Hérault (250 kommuner):

kommuner, som er omfattet i deres helhed:

Abeilhan, Adissan, Agde, Agel, Agonès, Aigne, Aigues-Vives, Les Aires, Alignan-du-Vent, Aniane, Arboras, Argelliers, Aspiran, Assignan, Aumelas, Aumes, Autignac, Azillanet, Babeau-Bouldoux, Balaruc-les-Bains, Balaruc-le-Vieux, Bassan, Beaufort, Bédarieux, Bélarga, Berlou, Bessan, Béziers, La Boissière, Le Bosc, Boujan-sur-Libron, Le Bousquet-d'Orb, Bouzigues, Brenas, Brignac, Brissac, Cabrerolles, Cabrières, Campagnan, Candillargues, Canet, Capestang, Carlencas-et-Levas, Castelnau-de-Guers, Castelnau-le-Lez, La Caunette, Causse-de-la-Selle, Causses-et-Veyran, Caussiniojouls, Caux, Cazedarnes, Cazilhac, Cazouls-d'Hérault, Cazouls-lès-Béziers, Cébazan, Celles, Cers, Cessenon-sur-Orb, Cesseras, Ceyras, Clapiers, Clermont-l'Hérault, Colombières-sur-Orb, Colombiers, Combaillaux, Corneilhan, Coulobres, Cournonsec, Cournonterral, Creissan, Le Crès, Cruzy, Dio-et-Valquières, Espondeilhan, Fabrègues, Faugères, Félines-Minervois, Florensac, Fontès, Fos, Fouzilhon, Fozières, Frontignan, Gabian, Ganges, Gigean, Gignac, Grabels, Hérépian, Jacou, Jonquières, Juvignac, Lacoste, Lagamas, Lamalou-les-Bains, Lansargues, Laroque, Lattes, Laurens, Lauroux, Lavalette, Lavérune, Lespignan, Lézignan-la-Cèbe, Liausson, Lieuran-Cabrières, Lieuran-lès-Béziers, Lignan-sur-Orb, La Livinière, Lodève, Loupian, Lunas, Magalas, Maraussan, Margon, Marseillan, Mauguio, Maureilhan, Mérifons, Mèze, Minerve, Mireval, Mons, Montady, Montagnac, Montarnaud, Montbazin, Montblanc, Montels, Montesquieu, Montferrier-sur-Lez, Montouliers, Montpellier, Montpeyroux, Mourèze, Mudaison, Murles, Murviel-lès-Béziers, Murviel-lès-Montpellier, Nébian, Neffiès, Nézignan-l'Évêque, Nissan-lez-Enserune, Nizas, Octon, Olargues, Olmet-et-Villecun, Olonzac, Oupia, Pailhès, Paulhan, Pégairolles-de-Buèges, Pégairolles-de-l'Escalette, Péret, Pérols, Pézenas, Pézènes-les-Mines, Pierrerue, Pignan, Pinet, Plaissan, Poilhes, Pomérols, Popian, Portiragnes, Le Pouget, Le Poujol-sur-Orb, Poujols, Poussan, Pouzolles, Pouzols, Prades-le-Lez, Prades-sur-Vernazobre, Prémian, Le Puech, Puéchabon, Puilacher, Puimisson, Puissalicon, Puisserguier, Quarante, Roquebrun, Roquessels, Roujan, Saint-André-de-Buèges, Saint-André-de-Sangonis, Saint-Aunès, Saint-Bauzille-de-la-Sylve, Saint-Bauzille-de-Putois, Saint-Chinian, Saint-Clément-de-Rivière, Saint-Étienne-d'Albagnan, Saint-Étienne-de-Gourgas, Saint-Félix-de-Lodez, Saint-Gély-du-Fesc, Saint-Geniès-de-Fontedit, Saint-Georges-d'Orques, Saint-Guilhem-le-Désert, Saint-Guiraud, Saint-Jean-de-Buèges, Saint-Jean-de-Fos, Saint-Jean-de-la-Blaquière, Saint-Jean-de-Minervois, Saint-Jean-de-Védas, Saint-Julien, Saint-Just, Saint-Martin-de-l'Arçon, Saint-Nazaire-de-Ladarez, Saint-Nazaire-de-Pézan, Saint-Pargoire, Saint-Paul-et-Valmalle, Saint-Pons-de-Mauchiens, Saint-Privat, Saint-Saturnin-de-Lucian, Saint-Thibéry, Saint-Vincent-d'Olargues, Salasc, Saussan, Sauvian, Sérignan, Servian, Siran, Soubès, Soumont, Teyran, Thézan-lès-Béziers, Tourbes, La Tour-sur-Orb, Tressan, Le Triadou, Usclas-d'Hérault, Usclas-du-Bosc, Vailhan, Vailhauquès, Valmascle, Valros, Vendargues, Vendémian, Vendres, Vias, Vic-la-Gardiole, Vieussan, Villemagne-l'Argentière, Villeneuve-lès-Béziers, Villeneuve-lès-Maguelone, Villeneuvette, Villespassans, Villeveyrac, Viols-en-Laval, Viols-le-Fort.

5.   Tilknytning til det geografiske område

5.1   Det geografiske områdes egenart:

Naturbestemte faktorer:

Det geografiske område for »Huile d'olive du Languedoc« ligger ud mod havet i sydøst og afgrænses mod nord og vest af de nordlige bjerge: Causses, Caroux, Espinouse og Montagne Noire. Denne grænse afgrænses af indkapslede dale, der strækker sig mod Middelhavet efter at have passeret gennem Languedoc-sletten. Klipperne er forskelligartede: kalksten i Causses-bjergene og klipper af gamle massiver (krystallinske og metamorfiske) i de øvrige massiver. Olivenplantagerne befinder sig på dalenes solbeskinnede sider.

Den del, der er i kontakt med Languedoc-sletten, er forskelligartet med bakker eller mindre kalkstensplateauer. Ved foden af de stejle skråninger findes der typisk kulloviale aflejringer og hældninger, der er rige på grusjord, og som udgør udmærket landbrugsjord for oliventræer.

I sydvest er Massif des Corbières meget fragmenteret. Dette område, der består af kalkstensblokke, der veksler med små udstrakte bækkener i mergeljorden, og som er indrammet af skråninger, der er rige på grusjord, er gunstigt for oliventræer.

Derudover hersker der et middelhavsklima i det geografiske område: et lavt antal nedbørsdage, et betydeligt antal solskinstimer på mellem 2 500 og 2 900 soltimer om året og en forholdsvis kraftig sommertørke. Kombinationen af disse faktorer sammen med et stort antal dage med kraftig vind med kraftige vindstød har konsekvenser for de plantede arter, som skal have såkaldte middelhavskarakteristika. De skal kunne modstå tørke, kunne lagre vand i deres vegetative dele og tilpasse deres vækstrate til de årstider, hvor der forekommer regn (efterår og forår). Dette er netop tilfældet for oliventræer.

To sorter er særligt fremtrædende i området: Lucques dyrkes specifikt i områder, der sjældent overstiger 300 m på veldrænede og let hydromorfe jorde. Lucques dyrkes normalt på den sydlige solrige side på en skråning med moderat hældning eller eventuelt på den nordlige side, hvis jorden er meget velegnet, eller på veleksponerede terrasseskråninger i gamle lunde. Olivière tilpasser sig de samme jordbunds- og klimaforhold som Lucques og er historisk blevet dyrket i departementerne Aude og Hérault.

Menneskelige faktorer:

Oliventræet bredte sig til det meste af Languedoc fra midten af det 10. århundrede som en af hjørnestene i Middelhavsområdets jordbrug (korn, vinstokke, oliventræer). Dette varede ved indtil den industrielle revolution.

I begyndelsen af det 20. århundrede tvang det dårlige vinsalg regeringen til at tilskynde til olivendyrkning. En kooperativ bevægelse i stil med vindyrkningsmodellen tog form for at modernisere oliemøllerne (oprettelsen af L'Oulibo i Bize-Minervois i 1942; vedligeholdelse af olivenkooperativet Clermont-l'Hérault, der blev etableret i 1920, og Pignan-olivenkooperativet).

Fra 1945 til 1954 stod Languedoc-Roussillon for 24 % af den nationale olivenproduktion til brug i olie, dvs. i gennemsnit 6 400 ton om året. I 1954 producerede Languedoc-Roussillon 10 155 ton oliven til olieproduktion, dvs. mere end 31 % af den nationale produktion. Før frosten i 1956 var der 150 oliemøller i Languedoc.

I kølvandet på frosten var der kun omkring ti tilbage. Andre valgte i stedet at handle med udenlandske olivenprodukter. I Hérault var der kun et enkelt kooperativ, der overlevede, nemlig Clermont l'Hérault. Produktionen af oliven i Hérault lå i 1956 kun på 80 ton.

Olivenoliens popularitet og den tekniske udvikling gennem forskningsstrukturer og erhvervsorganisationer gjorde det muligt at genoptage dette traditionelle landbrug og gøre olivendyrkningen mere professionel fra 1980'erne.

Denne professionalisering har gjort det muligt at skabe bedre rammer for erhvervet, valget af egnede parceller, udviklingen af kunstvanding og den regelmæssige beskæring af oliventræer, hvilket har forbedret produktiviteten pr. hektar, samtidig med at producenternes knowhow er blevet bevaret.

Flere faktorer gør sig gældende for denne knowhow:

—	Der anvendes først og fremmest to sorter, der er særligt velegnede til forholdene i det geografiske område: Lucques og Olivière, der udgør mindst 60 % af plantagesorterne.

—	Fokus er rettet mod olivenhøsten, idet der udelukkende tages sunde frugter fra træerne på et tidspunkt, hvor modningen er tilstrækkelig, men olivenfrugterne ikke er overmodne (de høstes, når 40 til 70 % af frugterne er gået fra grøn til gul).

—	Gennemsnitlig frist for tiden mellem høst og forarbejdning i forhold til de høstede olivenfrugters modningsniveau.

—	Forarbejdningsprocesserne er rent mekaniske og respekterer råvarens egenskaber.

5.2   Produktets egenart:

Den særlige karakter af »Huile d'olive du Languedoc« består i sammenstikningen af sorter med tilstedeværelse og dominans af mindst én af de primære sorter Lucques og Olivière, der kan være genstand for sammenstikning i kombination med traditionelle og gamle lokale sorter. Den er kendetegnet ved den dominerende tilstedeværelse af tomat- og mandelaromaer, eventuelt suppleret med æblearomaer.

Denne aromatiske dominans forekommer især i det geografiske område og er resultatet af de anvendte sorter, men også af høstmetoderne (moderat modne frugter) og praksis (frist mellem høst og forarbejdning på op til otte dage). De sekundære sorter tilfører på afbalanceret vis aromaer i form af noter af grønt græs.

Bitterheden er mild og skarpheden moderat.

5.3   Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber:

»Huile d'olive du Languedoc« har opnået sine kendetegn fra området. De særlige kendetegn ved Languedoc-olivenolie er således et resultat af:

—

tilpasningen af sorterne til forholdene i det geografiske område, navnlig hvad angår de to primære sorter, Lucques og Olivière, der historisk set kun er blevet dyrket i større grad i Languedoc og i visse dele af Roussillon for Olivières vedkommende. Det er kun i Languedocs jordbund og klima, at disse sorter kan opnå deres fulde udtryk. Vinden udgør et specifikt positivt element for »Huile d'olive du Languedoc«: Mistralvinden blæser i Languedoc fra nordøstlig retning, mens Tramontanevinden blæser fra nordvestlig retning. Sidstnævnte påvirker især området Ouest-Hérault. Disse to kombinerede elementer spiller en afgørende rolle, da de imødegår Lucquier-sortens ekstremt korte bestøvningstid, som ellers kunne være problematisk. Desuden forstærker det høje antal dage med stærk vind tørkeeffekten i sommer- og vinterperioden og genopfrisker den omgivende atmosfære om vinteren. Dette særlige Languedoc-fænomen forårsager sen frost i marts-april, især på steder, hvor jorden er kold. Olivière, som er yderst modstandsdygtig over for kulde, er perfekt egnet til disse klimatiske karakteristika

—

den omhu, hvormed olivendyrkere arbejder, idet de fra produktions- til forarbejdningsfasen har tilpasset deres praksis til sorterne: — valg af passende produktionsfremmende foranstaltninger (foretrukken sydlig eksponering, hældning for at muliggøre god dræning) — tilstrækkeligt antal bestøvere på parcellerne — valg af høstdato afhængigt af olivenfrugternes passende modenhed. Høsten ved middel modenhed, hvor 40 til 70 % af olivenfrugterne er gået fra grøn til gul, bidrager til produktets særlige egenskaber (lav bitterhed, skarphed mellem 1 og 3, specifikke aromaer)

—	overholdelse af en optimal frist mellem høst og forarbejdning for opnåelse af en bestemt olie af høj kvalitet

—	sammenstikning af de to sorter, der hovedsagelig findes i det geografiske område.

Alle disse elementer gør det muligt at opnå en olie, hvis omdømme bygger på oliens frugtkvalitet.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

https://info.agriculture.gouv.fr/gedei/site/bo-agri/document_administratif-52cf74c4-a598-4d13-8ec8-8503a84694ca

---

(1)  EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.