EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 1.12.2023
COM(2023) 773 final
BILAG
til
Forslag til Rådets afgørelse
om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af protokollen om ændring af aftalen mellem Den Europæiske Union og Japan om et økonomisk partnerskab for så vidt angår frie datastrømme
BILAG
PROTOKOL
OM ÆNDRING AF AFTALEN
MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION
OG JAPAN
OM ET ØKONOMISK PARTNERSKAB
DEN EUROPÆISKE UNION og JAPAN (herefter benævnt "parterne"),
som har revurderet behovet for at medtage bestemmelser om frie datastrømme i aftalen mellem Den Europæiske Union og Japan om et økonomisk partnerskab, der blev undertegnet i Tokyo den 17. juli 2018 (i det følgende benævnt "aftalen"), i overensstemmelse med aftalens artikel 8.81,
ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:
ARTIKEL 1
Indholdsfortegnelsen i aftalen ændres ved at lade ordene "artikel 8.70-8.81" udgå og erstatte dem med ordene "artikel 8.70-8.72".
ARTIKEL 2
Aftalens artikel 8.71 ændres ved at lade ordet "og" i litra a) udgå, ved at lade punktummet i litra b), nr. ii), erstatte med et komma og ved at indsætte følgende afsnit umiddelbart efter litra b), nr. ii):
"c)
ved "omfattet person" forstås:
i)
en omfattet virksomhed
ii)
en iværksætter fra en part og
iii)
en tjenesteyder fra en part, og
d)
ved "personoplysninger" forstås: oplysninger vedrørende en identificeret eller identificerbar fysisk person."
ARTIKEL 3
Aftalens artikel 8.81 affattes således:
"ARTIKEL 8.81
Grænseoverskridende elektronisk overførsel af oplysninger
1.
Parterne er fast besluttet på at sikre grænseoverskridende elektronisk overførsel af oplysninger, når denne aktivitet vedrører en omfattet persons virksomhed.
2.
Med henblik herpå må en part ikke indføre eller opretholde foranstaltninger, der forbyder eller begrænser grænseoverskridende overførsel af oplysninger, jf. stk. 1, ved at:
a)
stille krav om anvendelse af databehandlingsfaciliteter eller netelementer på partens område til behandling af oplysninger, herunder ved at stille krav om anvendelse af databehandlingsfaciliteter eller netelementer, der er certificeret eller godkendt på partens område
b)
stille krav om datalokalisering på partens område med henblik på lagring eller behandling
c)
forbyde lagring eller behandling af oplysninger på den anden parts område
d)
gøre grænseoverskridende overførsel af oplysninger betinget af anvendelse af databehandlingsfaciliteter eller netelementer på partens område eller af lokaliseringskrav på partens område
e)
forbyde overførsel af oplysninger til partens område eller
f)
stille krav om partens godkendelse forud for overførsel af oplysninger til den andens parts område1.
3.
Intet i denne artikel er til hinder for, at en part indfører eller opretholder foranstaltninger, der er uforenelige med stk. 1 og 2, for at nå et legitimt samfundspolitisk formål2, forudsat at foranstaltningen:
a)
ikke anvendes på en måde, der udgør et middel til vilkårlig eller uberettiget forskelsbehandling mellem lande, hvor lignende forhold gør sig gældende, eller udgør en skjult begrænsning af samhandelen, og
b)
ikke indfører større restriktioner for overførsler af oplysninger end nødvendigt for at nå målet3.
4.
Intet i denne artikel er til hinder for, at en part indfører eller opretholder foranstaltninger til beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred, herunder i forbindelse med grænseoverskridende overførsel af oplysninger, forudsat at partens lovgivning indeholder bestemmelser om instrumenter, der muliggør videregivelse på betingelser, der finder generel anvendelse4, med henblik på beskyttelse af de overførte oplysninger.
5.
Denne artikel finder ikke anvendelse på grænseoverskridende overførsel af oplysninger, der besiddes eller behandles af eller på vegne af en part.
6.
En part kan til enhver tid foreslå den anden part at tage de foranstaltninger, der er anført i stk. 2, op til fornyet overvejelse.
_________________
ARTIKEL 4
Følgende artikel indføjes efter aftalens artikel 8.81:
"ARTIKEL 8.82
Beskyttelse af personoplysninger
1.
Parterne anerkender, at enkeltpersoner har ret til beskyttelse af deres personoplysninger og privatlivets fred som fastsat i hver parts love og forskrifter, og at høje standarder i denne henseende bidrager til at skabe tillid til den digitale økonomi og til udviklingen af handelen. Hver part anerkender den anden parts ret til at fastsætte et passende niveau for beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred, som skal fastsættes i deres respektive foranstaltninger.
2.
Hver part bestræber sig på at indføre foranstaltninger, der uden forskelsbehandling på grund af nationalitet eller bopæl beskytter enkeltpersoner mod krænkelser af beskyttelsen af personoplysninger, der finder sted inden for dens retsområde.
3.
Hver part indfører eller opretholder en retlig ramme for beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med elektronisk handel. Hver part bør ved udarbejdelsen af sine retlige rammer for beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred tage hensyn til de relevante internationale organers principper og retningslinjer. Parterne anerkender også, at høje standarder for privatlivets fred og databeskyttelse for så vidt angår offentlig adgang til data i privat besiddelse, såsom dem, der er beskrevet i OECD's principper for statslig adgang til personoplysninger, som private enheder er i besiddelse af, bidrager til tilliden til den digitale økonomi.
4.
Parterne offentliggør oplysninger om den beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred, som den giver brugere af elektronisk handel, herunder:
a)
hvordan enkeltpersoner kan søge at afhjælpe en tilsidesættelse af beskyttelsen af personoplysninger eller privatlivets fred, der opstår som følge af digital handel, og
b)
vejledning og andre oplysninger om virksomheders overholdelse af gældende lovkrav om beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred."
ARTIKEL 5
Aftalens artikel 8.63 udgår.
ARTIKEL 6
Denne protokol træder i kraft i overensstemmelse med WTO-overenskomstens artikel 23.2, stk. 1 og 2.
ARTIKEL 7
1.
Denne protokol er i overensstemmelse med aftalens artikel 23.8 udfærdiget i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk, ungarsk og japansk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.
2.
I tilfælde af uoverensstemmelser ved fortolkning af teksten har det sprog, på hvilket denne protokol blev forhandlet, forrang.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne protokol.
UDFÆRDIGET i XXX, den XX dag i [MÅNED], i år XXXX.
For Den Europæiske Union
For Japan