EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 28.7.2023

COM(2023) 459 final

2023/0288(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om Den Europæiske Unions arbejdsmarkedsstatistikker om virksomheder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 530/1999 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 450/2003 og (EF) nr. 453/2008

(EØS-relevant tekst)

{SEC(2023) 295 final} - {SWD(2023) 265 final} - {SWD(2023) 266 final}

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

De oplysninger, der er indsamlet i flere datasæt vedrørende arbejdsmarkedsstatistikker om virksomheder, er skævvredne på grund af den ufuldstændige dækning af den offentlige sektor (eller dele heraf) og mikrovirksomheder. I flere medlemsstater er virksomheder med én til ni ansatte ikke omfattet af lønstrukturundersøgelsen eller af lønomkostningsundersøgelsen. Dette skaber skævheder i centrale statistikker såsom gennemsnits- og medianlønninger, som anvendes til at udlede lønforskellen mellem kønnene eller til at vurdere, om mindstelønningerne er tilstrækkelige. Desuden blev manglen på en retlig forpligtelse til at give oplysninger om lønforskellen mellem kønnene mere problematisk, fordi den nuværende dataindsamling er frivillig og ikke inddrager alle EU-lande eller omfatter alle de nødvendige variabler. Dette udgør en risiko i forbindelse med overvågningen af ligestilling mellem kønnene og rimelige arbejdsforhold.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

•Sammenhæng med EU's politik på andre områder

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

•Proportionalitetsprincippet

•Valg af retsakt

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

På plussiden viser evalueringen, at arbejdsmarkedsstatistikker om virksomheder gør det muligt at indsamle oplysninger af høj kvalitet, som i vid udstrækning anvendes til de tilsigtede formål. Fordelene ved arbejdsmarkedsstatistikker om virksomheder ligger i deres sammenhæng, effektivitet, sammenlignelighed og det forhold, at de er veletablerede, pålidelige, og at de i vid udstrækning anvendes af organisationer og politiske beslutningstagere på alle niveauer. En af svaghederne i den nuværende retlige ramme er, at den ikke dækker indsamling af data om lønforskellen mellem kønnene. Manglen på en retlig forpligtelse til at afgive årlige oplysninger om lønforskellen mellem kønnene er blevet mere problematisk, fordi den frivillige dataindsamling tilsidesætter kvaliteten heraf og medfører risikofaktorer med hensyn til opfølgningen på den europæiske søjle for sociale rettigheder, EU's overvågning af mål 5 i FN's mål for bæredygtig udvikling og overvågning af strategien for ligestilling mellem kønnene og direktivet om løngennemsigtighed. Nogle medlemsstater har ikke fremlagt årlige data om lønforskellen mellem kønnene.

En anden svaghed ved den nuværende retlige ramme er, at den ikke inddrager væsentlige aktører i EU's økonomi, såsom mikrovirksomheder. Der er stadig nogle mangler i arbejdsmarkedsstatistikker om virksomheder, som allerede blev konstateret, da retsakterne blev vedtaget. Disse mangler blev afhjulpet på forskellige måder i den eksisterende ramme (ved at kræve gennemførlighedsundersøgelser, der kunne have ført til en ændring af lovgivningen, eller ved at yde finansiel støtte til at skabe de nødvendige kapaciteter), men blev ikke afhjulpet for visse dataindsamlinger. De indsamlede oplysninger er derfor skævvredne i flere arbejdsmarkedsstatistikker om virksomheder, navnlig på grund af den ufuldstændige inddragelse af visse økonomiske sektorer eller af mikrovirksomheder. Som følge heraf kan de data, der indberettes til Eurostat, ikke udnyttes fuldt ud: EU-aggregater kan ikke beregnes for hele økonomien, og det er vanskeligt at sammenligne landene.

Desuden er der plads til at forbedre rettidigheden og hyppigheden af data vedrørende arbejdsmarkedsstatistikker om virksomheder. Resultaterne af høringen af interessenter viser, at hyppigheden af lønstrukturundersøgelsen og lønomkostningsundersøgelsen ikke længere er tilstrækkelig for visse brugere. De mener også, at rettidigheden kan forbedres for både undersøgelser og lønomkostningsindekset.

En anden mangel er, at arbejdsmarkedsstatistikker om virksomheder med øget fokus på evidensbaseret politikudformning med tiden er blevet vigtige for at sikre bedre analyser. Den gældende lovgivning fokuserer på de databehov, der er forbundet med de politiske prioriteter på det tidspunkt, hvor initiativet oprindeligt blev udviklet. Disse prioriteter har udviklet sig over tid, og de nuværende arbejdsmarkedsstatistikker om virksomheder omfatter ikke længere i tilstrækkelig grad opdelinger eller variabler efter politik. De mangler, der blev bekræftet i høringen af interessenter, fokuserer navnlig på en række variabler, som, når de indgår i lønstrukturundersøgelsen, vil give mulighed for en forbedret analyse af mikrodataene og den afledte lønforskel mellem kønnene. Endelig blev det anset for nødvendigt med mere detaljerede data om ledige stillinger.

En yderligere svaghed i den nuværende retlige ramme er, at den ikke er tilpasset til at gøre brug af nye kilder i medlemsstaterne og på EU-plan. I forordningerne om arbejdsmarkedsstatistikker om virksomheder blev det ikke påtænkt at anvende innovative data som en mulig kilde, fordi de ikke var tilgængelige på daværende tidspunkt. Den nuværende ramme for kvalitetsindberetning er derfor ikke egnet til at vurdere disse nye datakilder. Desuden vil den øgede anvendelse af administrative data, der er blevet observeret i de seneste år, kræve behørig dokumentation, hvilket ikke er muligt gennem den eksisterende ramme for kvalitetsindberetning.

•Høringer af interesserede parter

Høringsstrategien inddelte de vigtigste interessentprofiler i tre hovedgrupper: i) leverandører af kildedata (f.eks. indehavere af administrative data) og respondenter (dataleverandører i virksomheder, som deltager direkte i dataindsamlingen) ii) statistikproducenter (hovedsagelig nationale statistiske kontorer) og iii) statistikbrugere.

Høringen omfattede følgende aktiviteter: offentlige og målrettede høringer, en målrettet workshop, interviews med centrale interessenter og skrivebordsundersøgelser.

Høringen af interessenter inddrog alle de tilsigtede interessentgrupper (undtagen administrative dataleverandører, individuelle foretagender, som beskæftiger færre end 10 personer, og medieorganisationer). Byrden for foretagender forbundet med arbejdsmarkedsstatistikker om virksomheder blev indirekte vurderet via de nationale statistiske kontorer; nogle erhvervsorganisationer gav også deres synspunkter til kende. I betragtning af emnets tekniske art blev respondenternes medvirken samlet set anset for at være tilstrækkelig til at understøtte evalueringen sideløbende med konsekvensanalysen af de europæiske arbejdsmarkedsstatistikker om virksomheder.

•Indhentning og brug af ekspertbistand

Revisionen af arbejdsmarkedsstatistikkerne om virksomheder blev forelagt og drøftet med Kommissionens relevante ekspertgrupper for at indhente rådgivning og input om, hvilke fremskridt der er gjort med hensyn til evalueringen og konsekvensanalysen. Der var hovedsagelig tale om møder i ekspertgrupper, som ledes af Eurostat, med deltagelse af eksperter fra medlemsstaterne, nemlig arbejdsgruppen om arbejdsmarkedsstatistik og ( gruppen af europæiske socialstatistikdirektører ). Udvalget for det Europæiske Statistiske System 10 blev også holdt ajour om udviklingen.

Eurostat gennemførte denne evaluering med støtte fra et studie, som var givet i underentreprise til ICF SA, Belgien. Denne støtteundersøgelse omfattede udarbejdelse af evalueringen og konsekvensanalysen, analyse af den offentlige høring samt tilrettelæggelse og analyse af interessenthøringsaktiviteterne (med undtagelse af den offentlige høring, der blev udarbejdet af Eurostat).

•Konsekvensanalyse

Det overordnede mål, der er fastsat i konsekvensanalysen, er at udarbejde arbejdsmarkedsstatistikker om virksomheder, som er ajourførte, relevante, fuldstændige med hensyn til inddragelse af alle økonomiske sektorer, sammenlignelige på tværs af medlemsstaterne og i overensstemmelse med beslægtede statistiske områder. Dette kan opdeles i tre specifikke mål, som er tilpasset efter ovennævnte problemer:

·at tilpasse de lovgivningsmæssige rammer, således at der gives mulighed for fleksibilitet til at opfylde nye behov, som måtte opstå, offentliggøre mere rettidige statistikker og fremme brugen af innovative kilder og metoder (hvis kvalitet er blevet behørigt vurderet)

·at udvide statistikkernes dækning til at omfatte hele økonomien og sikre, at alle medlemsstater indberetter data om lønforskellen mellem kønnene

·at forbedre sammenhængen med beslægtede statistiske områder.

Der er udviklet politiske løsningsmodeller ved at samle udførlige politiske foranstaltninger, der imødekommer de specifikke mål.

Løsningsmodel 0 er referencescenariet.

I løsningsmodel 1 er de dataindsamlinger, der er specificeret i de tre eksisterende forordninger, integreret i en ny samlet rammeforordning, der også inddrager lønforskellen mellem kønnene. Definitioner, begreber og tilgange er tilpasset indbyrdes, og der er fastlagt en overordnet planlægning for bedre at synkronisere dataoverførsler. Alle forbedringer, der går videre end blot en omarbejdning af den nuværende lovgivning, fortsat være frivillige, med undtagelse af det nye retsgrundlag for lønforskellen mellem kønnene. Som følge heraf tager løsningsmodel 1 ikke højde for nye behov, som måtte opstå. Den vil kun delvist afhjælpe de eksisterende huller i dækningen eller forbedre rettidigheden af data vedrørende arbejdsmarkedsstatistikker om virksomheder for nogle få frivillige lande en smule.

I løsningsmodel 2 udvides dækningen til mikrovirksomheder for så vidt angår lønstrukturundersøgelsen (gælder kun indsamling af de vigtigste oplysninger for at begrænse byrden), men ikke for lønomkostningsundersøgelsen. Anvendelsesområdet for begge disse undersøgelser udvides til at omfatte hovedafdelingen "Offentlig forvaltning og forsvar; lovpligtig socialsikring" i NACE, og statistikkerne over ledige stillinger omfatter hele økonomien i alle lande. Rettidigheden forbedres en smule for det kvartalsvise lønomkostningsindeks og for den lønstrukturundersøgelse, der foretages hvert 4. år, men ikke for lønomkostningsundersøgelsen. Hyppigheden af begge undersøgelser forbliver uændret som i referencescenariet. Udarbejdelse af et retsgrundlag for lønforskellen mellem kønnene og inddragelse af nye behov, som måtte opstå, indgår også i denne løsningsmodel. Denne løsningsmodel sikrer også forbedret kvalitetsindberetning for alle dataindsamlinger og bedre harmonisering og planlægning via den integrerede rammeforordning.

Løsningsmodel 3 imødekommer på udtømmende vis behovet for forbedring og harmonisering af alle arbejdsmarkedsstatistikker om virksomheder, således som de interesserede parter har tilkendegivet. Den omfatter alle udpegede politiske foranstaltninger eller de mest ambitiøse politiske foranstaltninger, når der påtænkes alternativer herfor. Disse foranstaltninger vedrører dækning, rettidighed, høj hyppighed for lønstruktur- og lønomkostningsundersøgelser, kvalitetsindberetning, anvendelse af administrative data og innovative kilder, tilpasning af begreber på tværs af områder inden for arbejdsmarkedsstatistikker om virksomheder, obligatorisk indsamling af data om lønforskellen mellem kønnene og inddragelse af nye behov, som måtte opstå. Det betyder, at begge undersøgelsers dækning udvides til mikrovirksomheder og til hovedafdelingen "Offentlig forvaltning og forsvar; lovpligtig socialsikring" i NACE, og at statistikkerne over ledige stillinger omfatter hele økonomien. Der er sket en betydelig forbedring af rettidigheden af lønstrukturundersøgelsen, mens der er sket en moderat forbedring med hensyn til lønomkostningsundersøgelsen. Rettidigheden af lønomkostningsindekset forbedres også. Med denne løsningsmodel tilgodeses arbejdsmarkedsstatistikkerne om virksomheder i form af forbedret kvalitetsindberetning og bedre harmonisering og planlægning ved hjælp af én integreret rammeforordning.

Der blev foretaget en kvalitativ vurdering af de fire løsningsmodeller, der blev udvalgt til konsekvensanalysen. Heri blev proportionaliteten vurderet, og derefter virkningsfuldhed, effektivitet og sammenhæng.

Ifølge de skøn, der er baseret på oplysninger fra de nationale statistiske kontorer, medfører løsningsmodel 3 en betydelig stigning i byrden for virksomhederne, hvilket igen fører til en stigning på 88 % i deres udgifter til besvarelse af undersøgelser. Løsningsmodel 2 medfører en stigning på 11 % i byrden for virksomhederne. I løsningsmodel 3 stiger omkostningerne for dataindsamlere med 64 % i forhold til 12 % i løsningsmodel 2. Løsningsmodel 1 medfører en ubetydelig stigning i byrden og omkostningerne for virksomhederne og de nationale statistiske kontorer.

•Målrettet regulering og forenkling

a)Sammenlægning af de tre eksisterende rammeforordninger i én samlet retsakt.

b)Fremme af anvendelsen af alternative administrative kilder og moderne digitale teknikker, herunder web-harvesting og automatisk overførsel af lønningsdata, hvilket vil have betydning for at mindske byrden for virksomhederne i almindelighed og for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i særdeleshed. Dette kan opnås ved at udtrække data om lønninger og arbejdskraftomkostninger fra virksomhedernes lønsystemer og stillingsopslag fra internettet. Nye administrative og innovative data skal også bidrage til at dække nye behov, som måtte opstå.

c)Der indsamles kun variabler om lærlinge fra de lande, hvor de udgør en betydelig andel af alle ansatte (over 1 %).

•Grundlæggende rettigheder

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

2023/0288 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om Den Europæiske Unions arbejdsmarkedsstatistikker om virksomheder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 530/1999 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 450/2003 og (EF) nr. 453/2008

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 338, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 13 ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 14 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Arbejdsmarkedsstatistikker om virksomheder i Den Europæiske Union er nødvendige for udformningen, gennemførelsen og evalueringen af Unionens politikker, navnlig dem, der vedrører økonomisk, social og territorial samhørighed, den europæiske beskæftigelsesstrategi, den europæiske søjle for sociale rettigheder og det europæiske semester.

(2)Forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1176/2011 15 og overvågning af passende mindstelønninger i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2041 16 kræver nøjagtige oplysninger om udviklingen i timelønsomkostninger og lønniveauer i medlemsstaterne.

(3)Den Europæiske Centralbank anvender europæiske arbejdsmarkedsstatistikker om virksomheder inden for rammerne af den fælles monetære politik til at overvåge inflations- og deflationsrisici som følge af lønomkostninger. Det er derfor nødvendigt med nøjagtige, aktuelle og sammenlignelige EU-statistikker over udviklingen i arbejdskraftomkostningerne.

(4)Det er nødvendigt at udvide dækningen af statistikker over ledige stillinger og rettidigheden af lønomkostningsindekset, da begge indikatorer er opført blandt de vigtigste europæiske økonomiske indikatorer (PEEI) 17 , der er nødvendige for at overvåge pengepolitik og økonomisk politik.

(5)Der er behov for et retsgrundlag for at regulere indberetning af den årlige lønforskel mellem kønnene til overvågning af målene for bæredygtig udvikling i henhold til De Forenede Nationers (FN's) dagsorden for 2030, navnlig mål 5 om ligestilling mellem kønnene.

(6)Gennemførelsen af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv 18 kræver sammenlignelige data om mænds og kvinders løn. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/970 om styrkelse af anvendelsen af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi 19 skal medlemsstaterne årligt og rettidigt forelægge Kommissionen ajourførte data om lønforskelle mellem kønnene. Denne forpligtelse bør suppleres med den relevante statistiske ramme, der er nødvendig for at indsamle og indberette data om lønforskelle mellem kønnene.

(7)For at forenkle den eksisterende lovgivning og fremme harmonisering med hensyn til anvendelsesområde, begreber, definitioner og kvalitetsindberetning bør denne forordning omfatte alle europæiske arbejdsmarkedsstatistikker om virksomheder.

(8)Denne forordning bør tage hensyn til nye behov, der er opstået i forbindelse med udviklingen og uddybningen af Unionen og euroområdet, forudsat at dens bestemmelser ikke skaber en uforholdsmæssig stor byrde for respondenterne eller de nationale statistikmyndigheder.

(9)For at begrænse byrden for virksomhederne, navnlig SMV'er, bør de nationale statistikmyndigheder overveje administrative og innovative kilder, hvis hovedformål ikke er at tilvejebringe statistikker, som erstatning for eller supplement til statistiske undersøgelser, samtidig med at kvalitetskravene til officielle statistikker overholdes. Den seneste teknologiske og digitale udvikling kan bidrage til dette mål.

(10)For at forbedre effektiviteten i de statistiske produktionsprocesser for arbejdsmarkedsstatistikker og lette indberetningsbyrden for respondenterne bør de nationale statistikmyndigheder have ret til hurtig og gratis adgang til alle nationale administrative registre og til at anvende disse registre og integrere dem i statistikker i det omfang, det er nødvendigt for at udvikle, udarbejde og formidle EU's arbejdsmarkedsstatistikker om virksomheder, i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 17a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 20 .

(11)Forordning (EF) nr. 223/2009 udgør referencerammen for nærværende forordning, herunder med hensyn til beskyttelse af fortrolige data.

(12)Målet med nærværende forordning, dvs. fastsættelse af en fælles ramme for systematisk udarbejdelse af EU's arbejdsmarkedsstatistikker om virksomheder af høj kvalitet, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, og kan derfor på grund af ensartethed og sammenlignelighed bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går nærværende forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(13)Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 21 og afgav udtalelse den [xxx].

(14)Korrekt gennemførelse af nærværende forordning i medlemsstaterne vil kræve mindst 12 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen inden den første dataindsamling.

(15)Udvalget for det Europæiske Statistiske System er blevet hørt —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastlægges der en fælles retlig ramme for udvikling, udarbejdelse og formidling af arbejdsmarkedsstatistikker om virksomheder i Unionen.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)"statistisk enhed": den enhed, vedrørende hvilken dataene indsamles eller udarbejdes

2)"foretagende": en kombination af retlige enheder som defineret i Rådets forordning (EØF) nr. 696/93 22 ; dette omfatter ikke-markedsproducenter og andre institutionelle enheder, der tilhører sektoren for offentlig forvaltning og service

3)"lokal enhed": et foretagende eller en del af et foretagende, som er beliggende på et geografisk identificeret sted

4)"hjemmehørende foretagende" og "hjemmehørende lokal enhed": henholdsvis et foretagende og en lokal enhed, der udfører økonomiske aktiviteter, der bidrager til bruttonationalproduktet (BNP)

5)"ansat": en person, der uanset vedkommende nationalitet og bopæl og hvor lang tid vedkommende har arbejdet i medlemsstaten, har et direkte ansættelsesforhold hos et foretagende (uanset om aftalen er formel eller uformel), og som modtager et vederlag, uanset hvilken type arbejde vedkommende har udført, hvor mange timer vedkommende har arbejde (fuldtid eller deltid), og varigheden af kontrakten (tidsbegrænset eller tidsubegrænset, også som sæsonarbejde); en ansats vederlag kan bestå af løn, herunder også bonusser, betaling for akkordarbejde og skifteholdsarbejde, tillæg, honorarer, provision og ydelser i naturalier

6)"arbejdsgiver": et foretagende eller en lokal enhed, der har en direkte ansættelseskontrakt med en ansat (uanset om aftalen er formel eller uformel)

7)"område": et eller flere datasæt, som dækker et eller flere emner

8)"emne": indholdet af de oplysninger, der skal indsamles om de statistiske enheder i en dataindsamling, hvor hvert emne dækker en række detaljerede emner

9)"detaljeret emne": det detaljerede indhold af de oplysninger, der skal indsamles om de statistiske enheder vedrørende et emne, hvor hvert detaljeret emne dækker en eller flere variabler

10)"variabel": en egenskab ved en enhed, der kan antage mere end én af et sæt værdier, som kan være et absolut tal, en andel eller en henvisning til en position i en klassifikation

11)"opdeling": et foruddefineret, diskret sæt af værdier, som er udtømmende og gensidigt udelukker hinanden, og som kan tildeles en variabel, der karakteriserer statistiske enheder

12)"mikrodata": data, der kun vedrører én statistisk enhed uden en direkte identifikator

13)"aggregerede data": data vedrørende et sæt af flere statistiske enheder

14)"statistisk population": det sæt statistiske enheder, som der ønskes oplysninger om, og som der kræves estimater for

15)"stikprøvegrundlag": en liste, et kort eller en anden specifikation af de enheder, der bestemmer en statistisk population, der skal tælles i sin helhed eller udtages prøver fra

16)"stikprøve": en undergruppe af et stikprøvegrundlag, hvis elementer udvælges på grundlag af en proces med en kendt udvælgelsessandsynlighed, og som er udformet således, at der kan udledes gyldige estimater for den statistiske population

17)"respondent": den indberettende enhed, der leverer oplysninger til den myndighed, der gennemfører undersøgelsen

18)"undersøgelsesdata": data, som er indsamlet om en stikprøve af respondenter og ekstrapoleret til den statistiske population ved hjælp af passende matematiske metoder

19)"administrative registerdata": data, som er genereret af en administrativ enhed, oftest et offentligt organ, som ikke har til hovedformål at udarbejde statistik

20)"andre kilder": data, som er genereret af en ikkeadministrativ enhed, herunder private registre, websteder og databaser, hvis hovedformål ikke er at udarbejde officielle statistikker

21)"statistisk klassifikation": en ordnet liste med en eller flere detaljeringsniveauer over beslægtede kategorier, som gensidigt udelukker hinanden, og som anvendes til at strukturere oplysninger inden for et givet statistisk område i overensstemmelse med deres ligheder

22)"referenceperiode": den periode, som dataene vedrører

23)"dataindsamlingsperiode": den periode, hvor dataene er indsamlet

24)"metadata": oplysninger, der er nødvendige for at kunne bruge og fortolke statistikker, og som beskriver dataene på en struktureret måde

25)"forhåndskontrollerede data": data, som er verificeret af medlemsstaterne på grundlag af vedtagne fælles valideringsregler

26)"kvalitetsrapport": en rapport, der formidler oplysninger om kvaliteten af et statistisk produkt eller en statistisk proces.

Artikel 3

Kilder og metoder

1. Med henblik på udarbejdelse af statistikker i henhold til denne forordning anvender eller genanvender medlemsstaterne en eller en kombination af følgende kilder, forudsat at de opfylder de kvalitetsstandarder, der er omhandlet i artikel 8:

a)undersøgelsesdata

b)administrative registre

c)andre kilder.

2. Undersøgelser, der anvendes til arbejdsmarkedsstatistikker om virksomheder, baseres på stikprøver, der er repræsentative for den statistiske population. Stikprøver af foretagender eller lokale enheder udtages fra de nationale statistiske virksomhedsregistre som defineret i artikel 8, stk. 4, i forordning (EU) 2019/2152.

3. Medlemsstaterne giver Kommissionen (Eurostat) detaljerede oplysninger om de anvendte kilder og metoder gennem de kvalitetsrapporter, der er omhandlet i artikel 8, stk. 4.

Artikel 4

Datakrav

1. Arbejdsmarkedsstatistikker om virksomheder skal dække følgende områder og emner:

a)løn

–i) lønstruktur

–ii) lønforskel mellem kønnene

b)arbejdskraftomkostninger

–i) arbejdskraftomkostningernes struktur

–ii) lønomkostningsindeks

c)efterspørgsel efter arbejdskraft:

–i) ledige stillinger.

Emnerne lønomkostningsindeks, jf. litra b), nr. ii), og ledige stillinger, jf. litra c), nr. i), omfatter deres respektive tidlige estimater, jf. artikel 5.

2. For hvert emne, der er anført i stk. 1, er de detaljerede emner, deres respektive hyppighed, referenceperioder og indberetningsfrister fastsat i bilaget.

3. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13 med henblik på at ændre listen over detaljerede emner, hyppigheden, referenceperioderne og indberetningsfristerne i bilaget.

4. Ved udøvelsen af sin beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, jf. stk. 3, sikrer Kommissionen, at ændringerne ikke pålægger medlemsstaterne og respondenterne en væsentlig og uforholdsmæssigt stor byrde. I det øjemed iværksættes gennemførlighedsundersøgelser som omhandlet i artikel 9, og resultaterne heraf vurderes og tages behørigt i betragtning.

5. Dataene indberettes til Kommissionen (Eurostat) i form af aggregerede data, undtagen variablen lønstruktur, jf. stk. 1, litra a), nr. i), for hvilken der indberettes mikrodata for hver enkelt ansat og lokal enhed.

6. Medlemsstaterne indsender forhåndskontrollerede data og dertil knyttede metadata i et teknisk format, som er fastsat af Kommissionen (Eurostat) for hvert datasæt. Den fælles indgangsportal anvendes til at indsende datasættene og metadataene til Kommissionen (Eurostat).

7. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der præciserer følgende elementer for hvert emne:

a)listen over variabler og beskrivelsen af variablerne

b)statistiske klassifikationer og dataopdelinger

c)præcisionsmål

d)hvilke metadata der skal indberettes med samme hyppighed, referenceperiode og frister som de data, de vedrører

e)dataindsamlingsperioderne.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 14, stk. 2, senest 12 måneder forud for starten på det relevante referencetidspunkt.

Artikel 5

Tidlige estimater

1. Tidlige estimater vedrørende lønomkostningsindekset, jf. artikel 4, stk. 1, litra b), nr. ii), og ledige stillinger, jf. artikel 4, stk. 1, litra c), nr. i), indberettes:

a)af medlemsstater, hvis årlige antal ansatte udgør mere end 3 % af EU's samlede antal, for hvert af de seneste 3 på hinanden følgende år og

b)af medlemsstater i euroområdet, hvis årlige antal ansatte udgør mere end 3 % af EU's samlede antal i euroområdet, for hvert af de seneste 3 på hinanden følgende år.

2. De ansattes andel af det samlede antal for EU og for euroområdet, jf. stk. 1, vurderes af Kommissionen (Eurostat) på grundlag af de tilgængelige årlige data fra EU's arbejdsstyrkeundersøgelse.

3. Hvis der sker ændringer i listen over medlemsstater, hvis årlige antal ansatte er højere end tærsklerne i stk. 1, litra a) og b), underretter Kommissionen (Eurostat) den eller de berørte medlemsstater senest 6 måneder efter udløbet af den periode, der anvendes til at vurdere tærsklen på 3 %. Hvis de ajourførte andele af ansatte falder til under de respektive tærskler, der er omhandlet i stk. 1, litra a) og b), kan den eller de berørte medlemsstater ophøre med at indberette tidlige estimater fra referencekvartalet i det første kalenderår efter datoen for underretningen. Hvis de ajourførte andele stiger til over disse tærskler, indberetter den eller de berørte medlemsstater de tidlige estimater fra det første referencekvartal i det tredje kalenderår efter datoen for underretningen.

Artikel 6

Statistiske enheder og statistisk population

1. Statistikker i henhold til denne forordning udarbejdes for en eller flere af følgende statistiske enheder:

a)foretagendet

b)lokale enheder

c)ansatte.

2. For variablerne lønomkostningsindeks, jf. artikel 4, stk. 1, litra b), nr. ii), og ledige stillinger, jf. artikel 4, stk. 1, litra c), nr. i), består den statistiske population af alle foretagender eller alle lokale enheder, der er hjemmehørende i medlemsstaten, og som opfylder følgende betingelser:

a)deres vigtigste økonomiske aktivitet er omfattet af alle hovedafdelinger i NACE-nomenklaturen 23 , undtagen "Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri", "Private husholdninger med ansat medhjælp; husholdningers produktion af varer og tjenesteydelser til eget brug, i.a.n." og "Ekstraterritoriale organisationer og organer", og

b)de har 1 eller flere ansatte.

3. For variablerne lønstruktur, jf. artikel 4, stk. 1, litra a), nr. i), og lønforskel mellem kønnene, jf. artikel 4, stk. 1, litra a), nr. ii), består den statistiske population, for så vidt angår data om arbejdsgiveren, af alle lokale enheder, der er hjemmehørende i medlemsstaten, og som opfylder følgende betingelser:

a)deres økonomiske aktivitet er omfattet af alle hovedafdelinger i NACE-nomenklaturen, undtagen "Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri", "Private husholdninger med ansat medhjælp; husholdningers produktion af varer og tjenesteydelser til eget brug, i.a.n." og "Ekstraterritoriale organisationer og organer", og

b)de har 1 eller flere ansatte.

For variablerne lønstruktur og lønforskel mellem kønnene består den statistiske population, for så vidt angår data om ansatte, af alle ansatte, hvis lokale enhed tilhører den statistiske population som defineret i første afsnit, litra a) og b).

4. Uanset stk. 3, litra a) og b), skal indberetningen vedrørende data om lønforskel mellem kønnene for referenceperioden 2026 omfatte alle lokale enheder, der er en del af foretagender med 10 eller flere ansatte, og som ud over de aktiviteter, der er udelukket i henhold til stk. 3, litra a), ikke hører ind under hovedafdelingen "Offentlig forvaltning og forsvar; lovpligtig socialsikring" i NACE-nomenklaturen.

5. For emnet lønomkostningsindeks, jf. artikel 4, stk. 1, litra b), nr. i), består den statistiske population af alle lokale enheder, der er hjemmehørende i medlemsstaten, og som opfylder følgende betingelser:

a)deres økonomiske aktivitet er omfattet af alle hovedafdelinger i NACE-nomenklaturen, undtagen "Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri", "Private husholdninger med ansat medhjælp; husholdningers produktion af varer og tjenesteydelser til eget brug, i.a.n." og "Ekstraterritoriale organisationer og organer", og

b)de er en del af et foretagende med 10 eller flere ansatte.

Artikel 7

Krav til ad hoc-data

1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13 med henblik på at supplere denne forordning ved at præcisere, hvilke oplysninger der skal indberettes af medlemsstaterne på ad hoc-basis, hvor det inden for denne forordnings anvendelsesområde anses for nødvendigt at indsamle yderligere data med henblik på at imødekomme yderligere behov for statistiske data. Disse delegerede retsakter skal fastsætte følgende:

a)hvilke detaljerede emner der skal indberettes i ad hoc-dataindsamlingen vedrørende de områder og emner, der er anført i artikel 4, og årsagerne til sådanne yderligere behov

b)referenceperioder og indberetningsfrister.

2. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i stk. 1 omhandlede delegerede retsakter med 2028 som første referenceår og med mindst to år mellem hver indsamling af ad hoc-data.

3. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter for at præcisere de ad hoc-oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, og metadata. I disse gennemførelsesretsakter skal der, om relevant, angives følgende tekniske elementer:

a)listen over variabler og beskrivelsen af variablerne

b)statistiske klassifikationer og dataopdelinger

c)detaljerede specifikationer for de omfattede statistiske enheder

d)hvilke metadata der skal indberettes

e)dataindsamlingsperioderne.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 14, stk. 2, senest 24 måneder forud for starten på den relevante referenceperiode.

Artikel 8

Kvalitetskrav og kvalitetsrapporter

1. Medlemsstaterne træffer de fornødne foranstaltninger for at sikre kvaliteten af de indsendte datasæt og metadata.

2. Medlemsstaterne sikrer, at de data, der er indhentet ved hjælp af de kilder, der er fastsat i artikel 3, giver en fuldstændig dækning af og nøjagtige estimater over de statistiske enheder og den statistiske population, der er defineret i artikel 6.

3. Ved anvendelsen af denne forordning finder kvalitetskriterierne i artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 223/2009 anvendelse.

4. Medlemsstaterne fremsender kvalitetsrapporter om kilderne og metoderne for hvert af de emner, der er anført i artikel 4.

5. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, hvori den praktiske tilrettelæggelse for og indholdet af kvalitetsrapporterne fastsættes. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 14, stk. 2.

6. Medlemsstaterne underretter Kommissionen (Eurostat) om alle relevante oplysninger eller ændringer med hensyn til gennemførelsen af denne forordning, der kan påvirke kvaliteten af de indsendte statistikker. Oplysningerne skal gives så hurtigt som muligt og senest seks måneder efter, at en sådan ændring er trådt i kraft.

7. Efter behørigt begrundet anmodning fra Kommissionen (Eurostat) indsender medlemsstaterne de yderligere oplysninger, som er nødvendige for at vurdere de statistiske oplysningers kvalitet.

8. Kommissionen (Eurostat) vurderer kvaliteten af de indsendte data, de anvendte kilder og metoder og stikprøvegrundlaget.

Artikel 9

Gennemførligheds- og pilotundersøgelser

1. For at forbedre arbejdsmarkedsstatistikkerne om virksomheder eller begrænse byrden for virksomhederne kan Kommissionen (Eurostat) iværksætte gennemførligheds- og pilotundersøgelser. Formålet med sådanne undersøgelser er bl.a. at forbedre kvaliteten og sammenligneligheden, undersøge nye muligheder og indføre nye funktioner for at imødekomme brugernes behov, forbedre integrationen mellem undersøgelser og andre datakilder og mindske byrden for respondenterne. Undersøgelserne skal tage den teknologiske og digitale udvikling i betragtning.

2. Medlemsstaterne kan deltage i disse undersøgelser på frivillig basis. De sikrer i samarbejde med Kommissionen (Eurostat), at undersøgelserne er repræsentative på EU-plan.

3. Resultaterne af disse undersøgelser evalueres af Kommissionen (Eurostat) i samarbejde med medlemsstaterne og de vigtigste interessenter. Kommissionen (Eurostat) udarbejder rapporter om resultaterne af undersøgelserne i samarbejde med medlemsstaterne.

Artikel 10

Finansiering

1. Der kan ydes tilskud fra Unionens almindelige budget til de nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 223/2009, til:

a)at forbedre kilderne, herunder stikprøvegrundlaget, til arbejdsmarkedsstatistikkerne om virksomheder fra denne forordnings ikrafttrædelsesdato til senest den 31. december 2029

b)at forbedre metoderne til arbejdsmarkedsstatistikkerne om virksomheder, herunder gennemførligheds- og pilotundersøgelser som omhandlet i artikel 9.

Unionen finansierer ikke omkostninger, som afholdes i forbindelse med regelmæssig udarbejdelse af de statistikker, der skal indberettes i henhold til nærværende forordning.

2. Disse finansielle EU-bidrag må ikke overstige 90 % af de støtteberettigede omkostninger.

Artikel 11

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

1. Ved gennemførelsen af aktioner, der finansieres i henhold til denne forordning, træffer Kommissionen egnede foranstaltninger til at sikre, at Unionens finansielle interesser beskyttes gennem foranstaltninger til forebyggelse af svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter, ved effektiv kontrol og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, ved tilbagesøgning af de uretmæssigt udbetalte beløb samt efter omstændighederne ved administrative og økonomiske sanktioner, der skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

2. Kommissionen, eller dens befuldmægtigede, og Revisionsretten har beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at kontrollere alle tilskudsmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter, som har modtaget EU-midler i henhold til denne forordning.

3. Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) kan foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, i overensstemmelse med de bestemmelser og procedurer, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 24 og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 25 , for at fastslå, om der har været tale om svig, korruption eller andre ulovlige aktiviteter, der berører Unionens finansielle interesser, i forbindelse med en aftale om tilskud, en afgørelse om ydelse af tilskud eller en kontrakt finansieret i henhold til nærværende forordning.

4. Samarbejdsaftaler med tredjelande og internationale organisationer, kontrakter, aftaler om tilskud og afgørelser om ydelse af tilskud som følge af gennemførelsen af denne forordning skal indeholde bestemmelser, der udtrykkeligt giver Kommissionen, Revisionsretten, Den Europæiske Anklagemyndighed og OLAF beføjelse til at foretage denne kontrol og disse undersøgelser i overensstemmelse med deres respektive kompetencer, uden at det berører stk. 1, 2 og 3.

Artikel 12

Undtagelser

1. Hvis anvendelsen af denne forordning eller de delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i henhold dertil, vil kræve omfattende ændringer af en medlemsstats nationale statistiske system, kan Kommissionen ved brug af gennemførelsesretsakter indrømme den berørte medlemsstat undtagelser for en periode på højst to år. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 14, stk. 2.

Når Kommissionen indrømmer undtagelserne, tager den hensyn til sammenligneligheden af medlemsstaternes statistikker og den rettidige beregning af de repræsentative og pålidelige europæiske aggregater, der kræves. Kommissionen sikrer også, at de krav vedrørende statistikker, metadata og kvalitet, der er omfattet af denne forordning, og som tidligere var omfattet af de ophævede forordninger, fortsat opfyldes uden afbrydelse.

2. Den pågældende medlemsstat indgiver en behørigt begrundet anmodning til Kommissionen senest 3 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden eller de delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i henhold hertil.

Artikel 13

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4, stk. 3, og artikel 7, stk. 1, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den [Publikationskontoret: indsæt venligst datoen for forordningens ikrafttræden].

3. Den i artikel 4, stk. 3, og artikel 7, stk. 1, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om spærring bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 3, og artikel 7, stk. 1, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 14

Udvalgsprocedure

1. Kommissionen bistås af Det Europæiske Udvalg for det Statistiske System, der er nedsat ved forordning (EF) nr. 223/2009. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 15

Ophævelse

1. Forordning (EF) nr. 530/1999, (EF) nr. 450/2003 og (EF) nr. 453/2008 ophæves med virkning fra den 1. januar 2026.

2. Henvisninger til de ophævede forordninger gælder som henvisninger til nærværende forordning.

Artikel 16

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2026.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r)

1.3.Forslaget/initiativet vedrører:

1.4.Mål

1.4.1.Generelt/generelle mål

1.4.2.Specifikt/specifikke mål

1.4.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)

1.4.4.Resultatindikatorer

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

1.5.2.Merværdien ved et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien ved et EU-tiltag" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling

1.6.Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger

1.7.Planlagt(e) budgetgennemførelsesmetode(r)

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)

2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger

3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.3.1.Anslået behov for menneskelige ressourcer

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

3.2.5.Bidrag fra tredjemand

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r)

1.3.Forslaget/initiativet vedrører:

◻ en ny foranstaltning

◻ en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 26

◻ en forlængelse af en eksisterende foranstaltning

X en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning

1.4.Mål

1.4.1.Generelt/generelle mål

1.4.2.Specifikt/specifikke mål

1.4.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgrupperne.

1.4.4.Resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til overvågning af fremskridt og resultater.

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

1.5.2.Merværdien ved et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien ved et EU-tiltag" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling

1.6.Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger

◻ Begrænset varighed

–◻    gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ

–◻    finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for forpligtelsesbevillinger og fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for betalingsbevillinger

X Ubegrænset varighed

–Iværksættelse med en indkøringsperiode fra 2023 til 2024,

–derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.7.Planlagt(e) budgetgennemførelsesmetode(r) 27

X Direkte forvaltning ved Kommissionen

–X i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

–◻    i forvaltningsorganerne

◻ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

◻ Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

–◻ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

–◻ internationale organisationer og deres agenturer (angives nærmere)

–◻ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

–◻ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

–◻ offentligretlige organer

–◻ privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, i det omfang de har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier til rådighed

–◻ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier til rådighed

–◻ Organer eller personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er anført i den relevante basisretsakt

–Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)

2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet

·Eksisterende budgetposter

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

·Nye budgetposter, som der anmodes om

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

–◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

–X    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som angivet nedenfor.

i mio. EUR (tre decimaler)

Hvis flere aktionsrelaterede udgiftsområder berøres af forslaget/initiativet, indsættes der et tilsvarende afsnit for hvert udgiftsområde

Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af arket vedrørende administrative budgetoplysninger, der først skal indføres i bilaget til finansieringsoversigten (bilag V til Kommissionens afgørelse om de interne regler for gennemførelsen af Kommissionens sektion af Den Europæiske Unions almindelige budget), som uploades til DECIDE med henblik på høring af andre tjenestegrene.

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

–◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–x    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

3.2.3.1.Anslået behov for menneskelige ressourcer

–◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

–x    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i årsværk

3 angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

Forslaget/initiativet:

–X    kan finansieres fuldt ud gennem omfordeling inden for det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme (FFR)

–◻    kræver anvendelse af den uudnyttede margen under det relevante udgiftsområde i FFR og/eller anvendelse af særlige instrumenter som fastlagt i FFR-forordningen

–◻    kræver en revision af FFR

3.2.5.Bidrag fra tredjemand

Forslaget/initiativet:

–x    indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

–◻    indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

–X    Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

–◻    Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

–◻    for egne indtægter

–◻    for andre indtægter

–Angiv, om indtægterne er formålsbestemte ◻    

i mio. EUR (tre decimaler)

For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der berøres.

Andre bemærkninger (f.eks. om hvilken metode, der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne).

(1)    Rådets forordning: nr. 10/1960, nr. 14/1961, nr. 28/1962, nr. 151/1962, nr. 101/66/EØF, (EØF) nr. 1899/68, (EØF) nr. 2259/71, (EØF) nr. 328/75, (EØF) nr. 494/78, (EØF) nr. 2053/69, (EØF) nr. 3192/73 og (EØF) nr. 494/78, (EØF) nr. 1596/81, (EØF) nr., (EØF) nr. 3149/83, (EØF) nr. 1612/88, (EØF) nr. 3949/92, (EØF) nr. 2744/95, (EF) nr. 23/97.

(2)     https://ec.europa.eu/eurostat/web/sdi/overview .

(3)     https://ec.europa.eu/info/strategy/priorities-2019-2024/economy-works-people/jobs-growth-and-investment/european-pillar-social-rights_en .

(4)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2041 af 19. oktober 2022 om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union (EUT L 275 af 25.10.2022, s. 33).

(5)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/970 af 10. maj 2023 om styrkelse af anvendelsen af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi ved hjælp af løngennemsigtighed og håndhævelsesmekanismer (EUT L 132 af 17.5.2023, s. 21).

(6)    Rådets henstilling af 20. september 2016 om oprettelse af nationale produktivitetsråd (EUT C 349 af 24.9.2016, s. 1).

(7)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om produktionsmetoden for EU-statistikker: en vision for det kommende årti (KOM(2009) 404 endelig).

(8)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1700 af 10. oktober 2019 om oprettelse af en fælles ramme for europæiske statistikker vedrørende personer og husstande baseret på data på individniveau indsamlet ved hjælp af stikprøver (EUT L 261I af 14.10.2019, s. 1).

(9)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2152 af 27. november 2019 om europæisk erhvervsstatistik og om ophævelse af ti retsakter på området erhvervsstatistik (EUT L 327 af 17.12.2019, s. 1).

(10)    Oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009.

(11)    SWD(2023) 265, SWD(2023) 266.

(12)    SEC(2023) 295.

(13)    EUT C af , s. .

(14)    EUT C af , s. .

(15)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer (EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25).

(16)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2041 af 19. oktober 2022 om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union (EUT L 275 af 25.10.2022, s. 33).

(17)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om statistikker for euroområdet "bedre metodologier for statistikker og indikatorer for euroområdet" (KOM(2002) 661 endelig udg. af 27. november 2002).

(18)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23).

(19)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/970 af 10. maj 2023 om styrkelse af anvendelsen af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi ved hjælp af løngennemsigtighed og håndhævelsesmekanismer (EUT L 132 af 17.5.2023, s. 21).

(20)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker og om ophævelse af forordning (EF, Euratom) nr. 1101/2008 om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker og Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom om nedsættelse af et udvalg for De Europæiske Fællesskabers statistiske program (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164).

(21)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).

(22)    Rådets forordning (EØF) nr. 696/93 af 15. marts 1993 om de statistiske enheder til observation og analyse af det produktive system i Det Europæiske Fællesskab (EFT L 76 af 30.3.1993, s. 1), bilaget, afdeling III-A.

(23)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder (EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1).

(24)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

(25)    Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).

(26)    Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).

(27)    Forklaringer vedrørende budgetgennemførelsesmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BUDGpedia: https://myintracomm.ec.europa.eu/corp/budget/financial-rules/budget-implementation/Pages/implementation-methods.aspx .

(28)    OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

(29)    EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

(30)    Kandidatlande og, hvis det er relevant, potentielle kandidater på Vestbalkan.

(31)    Ifølge den officielle budgetkontoplan.

(32)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller foranstaltninger (tidligere BA-poster), indirekte forskning og direkte forskning.

(33)    Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks.: antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

(34)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller foranstaltninger (tidligere BA-poster), indirekte forskning og direkte forskning.

(35)    KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JMD: juniormedarbejdere ved delegationerne.

(36)    Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

(37)    År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet påbegyndes. Erstat "N" med det forventede første gennemførelsesår (f.eks.: 2021). Dette gælder også for de efterfølgende år.

(38)    Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) skal beløbene opgives netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 28.7.2023

COM(2023) 459 final

BILAG

til forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om Den Europæiske Unions arbejdsmarkedsstatistikker om virksomheder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 530/1999 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 450/2003 og (EF) nr. 453/2008

{SEC(2023) 295 final} - {SWD(2023) 265 final} - {SWD(2023) 266 final}

BILAG

Områder, emner og detaljerede emner; dataindberetningshyppighed, referenceperioder og frist for indberetning af data pr. emne

(1)Efter udløbet af referenceperioden "T".

(2)Når ovennævnte frister falder på en lørdag eller en søndag, er fristen den følgende mandag inden kl. 12.00 (CET).