EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 21.4.2023
COM(2023) 201 final
2023/0105(COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om ændring af Rådets direktiv 2001/110/EF om honning, 2001/112/EF om frugtsaft og visse lignende produkter bestemt til konsum, 2001/113/EF om marmelade og frugtgelé samt kastanjecreme bestemt til konsum og 2001/114/EF om visse former for konserveret helt eller delvis inddampet mælk bestemt til konsum
{SEC(2023) 162 final} - {SWD(2023) 97 final} - {SWD(2023) 98 final}
BEGRUNDELSE
1.BAGGRUND FOR FORSLAGET
•Forslagets begrundelse og formål
Ved de såkaldte "morgenmadsdirektiver" er der tale om syv direktiver, som indeholder fælles regler for visse fødevarers sammensætning, varebetegnelse, mærkning og præsentation for at beskytte forbrugernes interesser og sikre disse produkters frie bevægelighed i det indre marked. Morgenmadsdirektiverne fungerer på samme måde som de handelsnormer, der er fastlagt for visse landbrugsprodukter i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007, da de indeholder tekniske beskrivelser af landbrugsprodukter, deres sammensætning, egenskaber og de fremstillingsmetoder, der anvendes.
Produkter, for hvilke sådanne fælles regler er fastsat, må kun markedsføres under de respektive varebetegnelser, hvis de er i overensstemmelse med disse regler. Anvendelsen af disse varebetegnelser bringer normalt en betydelig handelsværdi med sig, da forbrugerne genkender disse og træffer beslutning om deres køb på grundlag af dem.
Forældede regler kan hindre innovationen eller føre til, at forbrugernes forventninger ikke opfyldes. I sådanne tilfælde bør reglerne tilpasses. De nuværende morgenmadsdirektiver er mere end ti år gamle. I løbet af det seneste årti har fødevaremarkederne udviklet sig betydeligt på grund af innovation, men også på grund af ændringer i samfundets forventninger og forbrugernes efterspørgsel. Derfor bør visse bestemmelser i morgenmadsdirektiverne revideres.
Revisionen sker også på baggrund af Kommissionens jord til bord-strategi og FN's mål for bæredygtig udvikling (afsnit 6.1). I jord til bord-strategien blev det bebudet, at revisionen af Unionens handelsnormer, som forventes at omfatte morgenmadsdirektiverne på grund af deres lighed med handelsnormerne, vil sigte mod at sikre udbredelsen og tilgængeligheden af bæredygtige produkter. Kommissionen forsøgte også at indkredse muligheder for at lette omstillingen til sundere kostvaner og anspore til ændring af produkters sammensætning, navnlig for fødevarer med et højt indhold af fedt, sukker og salt. Endelig bebudede Kommissionen, at den for at sætte forbrugerne i stand til at træffe kvalificerede og bæredygtige fødevarevalg vil overveje at foreslå en udvidelse af obligatoriske oprindelses- eller herkomstangivelser til visse produkter, samtidig med den fuldt ud tager hensyn til virkningerne for det indre marked.
Hvad angår navnlig direktiv 2001/110/EF, henvises der endvidere i formandskabets konklusioner om næringsdeklaration, ernæringsprofiler og oprindelsesmærkning på forsiden af emballage af 15.-16. december 2020 til medlemsstaternes opfordringer til Rådet (landbrug og fiskeri) om at revidere nævnte direktiv med henblik på præcist at angive oprindelseslandene for den honning, der anvendes i honningblandinger, og honningblandinger, og opfordres Kommissionen til at påbegynde arbejdet med et lovgivningsforslag om ændring af direktivet i overensstemmelse hermed. Europa-Parlamentet opfordrer i sin beslutning af 20. oktober 2021 om en jord til bord-strategi til et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem også Kommissionen til at foreslå lovgivningsmæssige ændringer af mærkningsreglerne for honning, der vil føre til bedre information af forbrugerne.
I lyset af ovenstående bør morgenmadsdirektiverne, navnlig Rådets direktiv 2001/110/EF af 20. december 2001 om honning, Rådets direktiv 2001/112/EF af 20. december 2001 om frugtsaft og visse lignende produkter bestemt til konsum, Rådets direktiv 2001/113/EF af 20. december 2001 om marmelade og frugtgelé samt kastanjecreme bestemt til konsum og Rådets direktiv 2001/114/EF af 20. december 2001 om visse former for konserveret helt eller delvis inddampet mælk bestemt til konsum, revideres.
•Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Hvert af de fire direktiver, der berøres at dette forslag, er selvstændige retsakter, som regulerer de pågældende produkter. Den generelle fødevarelovgivning finder anvendelse, medmindre andet foreskrives i direktiverne, men der er imidlertid ingen anden lovgivning, der direkte vedrører de aspekter, der reguleres i disse direktiver, for honning, frugtsaft og visse lignende produkter, marmelade og gelé samt kastanjecreme eller visse former for konserveret helt eller delvis inddampet mælk.
•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Revisionen bidrager til de øvrige foranstaltninger under jord til bord-strategien og den europæiske kræfthandlingsplan, som har til formål at fremme mere bæredygtige og sunde kostvaner. Den er i tråd med den kommende revision af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne, hvad angår oprindelse og næringsdeklaration. Den har også til formål at supplere det bebudede forslag til en lovgivningsmæssig ramme for bæredygtige fødevaresystemer.
2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
•Retsgrundlag
Artikel 37 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (Amsterdamtraktaten i konsolideret udgave) er retsgrundlaget for de fire direktiver, der er genstand for denne revision. Artikel 43 i TEUF er det dertil svarende retsgrundlag for ændring af disse direktiver.
•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Ifølge traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er kompetencen på landbrugsområdet delt mellem Unionen og medlemsstaterne.
Unionens lovgivning om handelsnormer for landbrugsprodukter, herunder morgenmadsdirektiverne, har for mange produkter erstattet de forskelligartede eksisterende nationale normer. Harmoniseringen af medlemsstaternes lovgivning vedrørende de produkter, der er omfattet af de fire morgenmadsdirektiver, var begrundet i, at forskelle mellem de nationale lovgivninger om de pågældende produkter kunne skabe ulige konkurrencevilkår med mulig vildledning af forbrugerne til følge og dermed kunne have direkte indvirkning på det indre markeds funktion. I lyset af følgerne for det indre marked kunne de enkelte medlemsstater ikke i tilstrækkelig grad håndtere spørgsmålet ved hjælp af nationale normer.
Selv om Unionens handelsnormer, herunder morgenmadsdirektiverne, har nået de tilsigtede mål, er der behov for at ændre dem for at imødekomme nye behov, problemer og spørgsmål, der er opstået, siden retsakterne blev vedtaget, som f.eks. overvejelser i henseende til bæredygtighed. Dette forslag om ændring af fire af morgenmadsdirektiverne består hovedsagelig i en ajourføring af krav og produktdefinitioner og ændrer derfor ikke væsentligt den kompetencefordeling mellem Unionen og medlemsstaterne, der fastsættes i den ændrede lovgivning.
Hvad angår oprindelsesmærkning af honning, har forbrugerne som anført i betragtning 5 i direktiv 2001/110/EF navnlig ret til at kende honningens geografiske oprindelse. Forskellige typer honning produceres blandt andet fra forskellige planter og træer. Miljømæssige, geografiske og klimatiske forhold kan indvirke på produktegenskaberne ved honning, der produceres i forskellige dele af verden. Blanding af honning af forskellig geografisk oprindelse påvirker også disse egenskaber. Der er således en tæt forbindelse mellem honningens kendetegn og kvalitet og dens oprindelse. For at sikre, at forbrugerne får korrekt information om kendetegnene ved og kvaliteten af den honning, som de konsumerer, er det nødvendigt, at der foreligger fuldstændige oplysninger om disse forhold, så forbrugerne ikke vildledes. I henhold til det gældende direktiv kræves det, at det eller de oprindelseslande, hvor honningen er høstet, skal angives på etiketten. I direktivet gives der dog også mulighed for at erstatte listen over honningens oprindelseslande med en af følgende angivelser: "blanding af honning fra EU", "blanding af honning fra lande uden for EU" og "blanding af honning fra lande i og uden for EU". På grund af den manglende harmonisering af EU-normer, mærkes honning på forskellige måder i Unionen, hvilket kan vildlede forbrugerne og hindre det indre markeds funktion. For eksempel kan erhvervsdrivende, der importerer honningblandinger, som skal emballeres i en medlemsstat, hvor det er obligatoriske at angive de enkelte lande, måske ikke vide, hvilke specifikke lande honningen kommer fra. I betragtning af den tætte forbindelse mellem honningens kvalitet og dens oprindelse og i lyset af jord til bord-strategiens mål om at styrke forbrugernes mulighed for at træffe informerede valg, herunder med hensyn til fødevarers oprindelse, og behovet for at forbedre det indre markeds funktion, er det hensigtsmæssigt at harmonisere reglerne for oprindelsesmærkning og fjerne muligheden for ikke at angive oprindelseslandet eller -landene, når honningen har oprindelse i mere end ét land.
I mangel af fælles EU-regler om reduktion af naturligt forekommende sukker i frugtsaft, vil kvaliteten og ægtheden (dvs. det forhold, at det naturligt forekommende sukker rent faktisk er blevet fjernet ved en bestemt proces og ikke ved fortynding med vand eller ved hjælp af saft af umodne frugter) af disse drikkevarer ikke blive harmoniseret i hele Unionen. Da sådanne produkter i stigende grad vil blive tilgængelige på EU-markedet, er der behov for at fastsætte en retlig ramme på EU-plan for at lette den frie bevægelighed for produkter mellem medlemsstaterne og samtidig bevare beskyttelsen af forbrugernes interesser med hensyn til frugtsaft (dvs. undgå forvirring) og sikre både effektiv og fair konkurrence for de erhvervsdrivende og kvaliteten og integriteten af disse former for frugtsaft med reduceret sukkerindhold på grund af den proces, som kan påvirke produktets egenskaber.
Endelig bør direktivet om inddampet konserveret mælk omfatte en behandlingsmetode for fremstilling af laktosefri mælkeprodukter for at imødekomme udviklingen i forbrugernes behov, og det engelske udtryk "evaporated milk" bør bringes i overensstemmelse med internationale normer.
•Proportionalitetsprincippet
For hver af de vigtigste foreslåede ændringer af de fire pågældende morgenmadsdirektiver går den valgte tilgang ikke længere, end hvad der er hensigtsmæssigt og nødvendigt for at nå de tilstræbte mål.
Hvad angår oprindelsesmærkning af honning, har den foreslåede ændring til formål at sikre, at honning frit kan cirkulere på det indre marked, og at forbrugerne, i lyset af den tætte forbindelse mellem honningens kvalitet og dens oprindelse, har adgang til fuldstændig information om honningens oprindelse. At erstatte listen over de enkelte lande med en henvisning til, at der er tale om en blanding, kan mindske byrden for de erhvervsdrivende, men det er ikke tilstrækkeligt til at sikre, at forbrugerne får fuldstændig information om honningens oprindelse. Da forpligtelsen til at opføre alle de lande, hvor honningen stammer fra, uden mulighed for at erstatte de enkelte navne med en henvisning til en blanding, allerede er et krav i flere medlemsstater, kan denne regel desuden have vildledt forbrugerne og hindret det indre markeds funktion. At afskaffe muligheden for ikke at angive oprindelsesland eller oprindelseslande, når honningen har oprindelse i mere end ét land, er således en forholdsmæssig tilgang til at nå de tilstræbte mål.
Hvad angår frugtsaft med reduceret sukkerindhold, er det blevet besluttet at indføre en ny produktkategori og fastsætte tærsklen for reduktion af sukkerindholdet til samme niveau som i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 om ernæringsanprisninger om reduceret indhold af sukker (minimum 30 %) for at sikre sammenhæng mellem disse to retlige rammer og undgå forvirring hos forbrugerne, selv om "reduceret sukkerindhold" for denne nye produktkategori ikke er en ernæringsanprisning, men en del af varebetegnelsen i sig selv. Desuden skal slutprodukterne have alle øvrige væsentlige fysiske, kemiske, organoleptiske og ernæringsmæssige egenskaber, som kræves for at sikre, at forbrugerne får et kvalitetsprodukt.
Med hensyn til marmelade ville metoder, der skulle ændre sukkermængden (dvs. sænke minimumsmængden af sukker eller fjerne minimumsmængden af sukker) have haft flere ulemper end fordele. En ændring af tærsklen for den minimumsmængde sukker, der er nødvendig i marmelade for at sikre korrekt konservering, konsistens og mundfølelse, er ikke uden konsekvenser. For det første er den meget kompliceret ud fra et teknisk synspunkt, da det kræver, at der skal findes et nyt passende niveau, hvor marmeladen kan stivne med den rette type og mængde pektiner. For det andet vil det have en betydelig økonomisk indvirkning og en ikke ubetydelig miljøpåvirkning (dvs. yderligere madspild, da marmelade har en kortere holdbarhed, der skal anvendes mere vand, fordi der tilsættes flere pektiner, og medføre større energiforbrug, fordi det større vandindhold stadig skal fordampes, og pasteuriseringen vil tage længere tid). En sænkning af minimumstærsklen for sukkermængden vil også forhindre industrien i at markedsføre marmelade med et reduceret sukkerindhold i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1924/2006 om ernæringsanprisninger, fordi det ikke længere vil være teknisk muligt at fremstille denne type marmelade. Den mest hensigtsmæssige løsning er derfor at tillade fortsat anvendelse af salgsbetegnelsen "marmelade" og "gelé" for udelukkende produkter med et højere minimumsindhold af frugt, end hvad kravet er i dag. Dette hindrer heller ikke industrien i fortsat at markedsføre marmelade med et reduceret sukkerindhold (mindst 30 % mindre) i henhold til forordning (EF) nr. 1924/2006 om ernæringsanprisninger.
Når det er muligt, henvises der, som det er tilfældet for konserveret inddampet mælk, til internationalt vedtagne normer for at undgå at indføre uforholdsmæssige regler, som ville gøre det indre marked uforeneligt med internationale normer.
•Valg af retsakt
Det valgte instrument er et direktiv, eftersom den eksisterende lovgivning er fastlagt i direktiver, og der er ikke noget påvist behov for at erstatte disse med en forordning, der finder direkte anvendelse.
3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER
•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Som forberedelse til revisionen har Kommissionen offentliggjort en ekstern evalueringsstøtteundersøgelse af handelsnormer ("undersøgelsen") og et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om evaluering af handelsnormer ("evalueringen"). Begge dokumenter vedrører også morgenmadsdirektiverne.
På grundlag af undersøgelsen blev det i evalueringen konkluderet, at Unionens handelsnormer generelt har været effektive med hensyn til at nå de tilsigtede mål uden at have haft betydelige utilsigtede/uventede virkninger. Med hensyn til navnlig marmelade og gelé blev det i evalueringen konkluderet, at der takket være bestemmelserne om minimumssukkerindhold og medlemsstaternes mulighed for at gøre undtagelser i den henseende er opnået en tilfredsstillende balance mellem forbrugernes interesse i, at produkternes holdbarhed sikres, og behovet for at tage hensyn til særlige nationale karakteristika samt politiske prioriteter for fremme af sundere kostvaner (marmelade med lavere indhold af frit sukker). I evalueringen blev det også konstateret, at Unionens handelsnormer giver en betydelig merværdi sammenlignet med internationale og private handelsnormer, eftersom de: i) er obligatoriske, og kravene skal overholdes i hele Unionen ii) er afstemt efter Unionens specifikke operationelle situation og markedssituation og iii) fastsætter strengere kvalitetskrav for mange produkter. Evalueringen viste, at nogle af de eksisterende normer muligvis ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til teknologiske ændringer, markedsføringsstrategier og forbrugerpræferencer. Dette var navnlig tilfældet for frugtsaft, hvor der i evalueringen blev peget på følgende problemer: Direktiv 2012/12/EU fastsatte, at tilsætningen af sukker til frugtsaft ikke længere var tilladt, og at angivelsen "fra den 28. april 2015 indeholder ingen frugtsaft tilsat sukker" efter den 28. oktober 2016 ikke længere var tilladt for frugtsaft, mens der for andre frugtbaserede drikkevarer, herunder nektar, fortsat kan anvendes angivelsen "uden tilsat sukker" og "med et naturligt indhold af sukker", hvilket skaber forvirring blandt forbrugerne og fører til illoyal konkurrence.
•Høringer af interessenter
I 2019 foretog Kommissionen en evaluering af handelsnormerne, herunder morgenmadsdirektiverne, fordi de sidestilles med handelsnormer, og der blev gennemført en offentlig høring. Senest gennemførte Kommissionen mellem den 8. juni og den 31. august 2021 en offentlig høring om revisionen af Unionens handelsnormer for landbrugsprodukter, herunder morgenmadsdirektiverne, fordi de sidestilles med handelsnormer, ved hjælp af sin undersøgelsesplatform EU-Survey Kommissionen afholdt også en teknisk workshop med udvalgte eksperter fra fødevareforsyningskæden, forbrugergrupper, NGO'er og den akademiske verden i samarbejde med Det Fælles Forskningscenter (JRC) den 9. september 2021 og hørte medlemsstaterne i en målrettet høring fra den 17. september til den 14. oktober 2021. Kommissionen afholdt også supplerende høringer og bilaterale udvekslinger med centrale interessenter via e-mail og ad hoc-videomøder.
Med hensyn til honning støtter Unionens biavlssektor fuldt ud strengere regler for oprindelsesmærkning og angivelsen af de enkelte lande på honningblandinger. Honningimportørerne og -emballeringsvirksomhederne fremhævede behovet for lige konkurrencevilkår og samme regler i alle medlemsstater.
Hvad angår frugtsaft, støtter saftindustrien indførelsen af en ny kategori af frugtsaft, hvorfra det naturlige indhold af sukker er blevet fjernet, uden at dette berører andre væsentlige kendetegn. Derudover udtrykte sektoren interesse for at kunne anvende varebetegnelsen "frugtsaft", selv når der tilsættes andre ingredienser og tilsætningsstoffer såsom krydderier, urter og fibre. Dette vil imidlertid ændre de væsentlige kendetegn for frugtsaft, der er et produkt med en begrænset liste over mulige tilladte ingredienser og stoffer. Endelig anmodede sektoren også om, at det skal være muligt at angive på etiketten, at frugtsaft ikke indeholder tilsat sukker.
Hvad angår marmelade og gelé, ønsker de største producenter at bevare status quo med hensyn til indholdet af frugt og sukker, mens frugtleverandørerne går ind for at øge frugtindholdet i disse produkter.
•Konsekvensanalyse
Kommissionen udarbejdede en rapport om konsekvensanalysen om revisionen af Unionens handelsnormer for landbrugsprodukter, herunder morgenmadsdirektiverne, fordi de sidestilles med handelsnormer, for at ajourføre reglerne til markedsudviklingen og sikre udbredelsen og udbuddet af bæredygtige produkter. Udvalget for Forskriftskontrol afgav en positiv udtalelse med visse forbehold om konsekvensanalysen den 21. september 2022. For så vidt angår de ændringer, der er omfattet af dette forslag, har Udvalget for Forskriftskontrol anmodet om, at rapporten om konsekvensanalysen styrkes med hensyn til vurderingen og sammenligningen af mulighederne for de normer, der er valgt med henblik på dybdegående vurderinger, samt de planlagte overvågningsordninger, som blev behandlet i de respektive afsnit i konsekvensanalysen.
Med hensyn til honning blev følgende tilgange overvejet:
·Erstatning af udtrykket "ikke-EU" med oprindelseslandene uden for EU.
·Erstatning af udtrykket "ikke-EU" med den geografiske oprindelsesregion.
·Obligatorisk angivelse af alle de enkelte oprindelseslande (medlemsstater og tredjelande).
·Obligatorisk angivelse af alle de enkelte oprindelseslande (medlemsstater og tredjelande), herunder procentdelen.
Den foretrukne tilgang skaber retssikkerhed for Unionens producenter og honningimportører. Medlemsstaterne og interessenterne har ved flere lejligheder understreget, at der er behov for bedre forbrugerinformation om oprindelsen af honning i blandinger. Alt i alt er den tredje tilgang bibeholdt, eftersom den vil muliggøre en nøjagtig identifikation af oprindelseslandene og dermed imødekomme forbrugernes efterspørgsel, samtidig med at omkostninger og byrder begrænses i forbindelse med angivelsen af den nøjagtige procentdel af hver oprindelse i honningblandinger og Unionens internationale forpligtelser overholdes.
Hvad angår frugtsaft med reduceret sukkerindhold, er følgende tilgange blevet overvejet:
·Løsningsmodel I: At tillade visse behandlinger af frugtsaft for at reducere det naturlige indhold af sukker, og, fordi sukkerindholdet vil falde til under de obligatoriske niveauer, at fastsætte en undtagelse fra minimums-Brix-niveauet for frugtsaft fra koncentrat (forudsat at der ikke tilsættes mere vand end det, der er ekstraheret med henblik på koncentration).
·Løsningsmodel II: At tillade visse behandlinger eller yderligere ingredienser for at reducere det naturlige indhold af sukker, samtidig med at alle de øvrige væsentlige fysiske, kemiske, organoleptiske og ernæringsmæssige egenskaber ved slutprodukterne (f.eks. næringsstoffer, smag og mundfornemmelse) bevares med henblik på anvendelse af varebetegnelserne for frugtsaft (frugtsaft fra koncentrat osv.).
·Løsningsmodel III: Samme som løsningsmodel II med det supplerende krav om, at sukkerindholdet skal være mindst 30 % sammenlignet med et lignende produkt, jf. forordning (EF) nr. 1924/2006 om ernæringsanprisninger.
Samlet set er den tredje tilgang valgt, da den er det mest effektive og hensigtsmæssige middel til at sikre, at forbrugerne for korrekt information om produktet, og at produktet er af høj kvalitet. Dette skaber en klar retlig ramme og giver mulighed for økonomisk forudsigelighed for både større aktører og SMV'er, der er ved at udvikle dette nye produkt, og danner grundlag for et afkast af investeringer i forskning og udvikling. Videnskaben er tilstrækkelig langt fremme til at kunne kontrollere ægtheden af frugtsaft med reduceret sukkerindhold. Desuden fører denne model ikke til en væsentlig byrde for de nationale kontrolmyndigheder. Såvel forbrugerne som sundhedsmyndighederne efterspørger forarbejdede produkter med en anden sammensætning, navnlig med et lavere indhold af frit sukker. Ved denne tilgang imødekommes denne efterspørgsel. Eftersom lederne af fødevarevirksomheder og forbrugerne allerede er vant til en nedsættelse på mindst 30 % for alle produkter med en ernæringsanprisning af sukkerindholdet, synes det at være logisk at anvende den samme tærskel på 30 % for frugtsaft med reduceret sukkerindhold i stedet for at tillade en nedsættelse, selv under 30 %.
Alle tilgange indebærer for saftsektoren som helhed, hvad enten der er tale om fremtidig import fra lande uden for Unionen eller fremtidig markedsføring inden for Unionen, en positiv virkning med hensyn til sikkerhed for investeringsafkast, og den økonomiske indvirkning for producenterne er dermed positiv. Den foretrukne tilgang giver flere muligheder med hensyn til markedssegmentering, hvilket gør det muligt at værdiansætte kvaliteten af det endelige produkt bedre. Ved at sikre, at forbrugerne får produkter med et reduceret sukkerindhold (frugtsaft med reduceret sukkerindhold og en bedre overordnet ernæringsprofil) bidrager man til målet om at sætte forbrugerne i stand til at træffe informerede, sunde og bæredygtige fødevarevalg. Det gælder for at sikre, at varebetegnelserne ikke skaber forvirring blandt forbrugerne og får dem til at vælge et produkt, der ikke lever op til deres forventninger. Den foretrukne tilgang kræver en reduktion af sukkerindholdet med mindst 30 %. Dermed lægges endnu større vægt på sundhedsaspektet, fordi reduktionen af sukkerindholdet vil være mindst 30 % og ingen lavere værdi end den. Faren ved denne tilgang er imidlertid, at der vil blive solgt færre produkter på markedet med et så lavt sukkerindhold sammenholdt med de løsningsmodeller, der ikke kræver en reduktion på mindst 30 %. Hvis der kræves en obligatorisk angivelse af, at produktets sukkerindhold er reduceret, vil forbrugerne imidlertid blive mere opmærksomme på produktets egenskaber med hensyn til reduceret sukkerindhold. Der forventes ingen direkte indvirkninger på miljøet, da ingen af de processer, der anvendes til at reducere det naturlige indhold af sukker, anses for at gøre det nødvendigt at anvende produkter, der har en væsentlig indvirkning på miljøet eller er særligt energiforbrugende.
Hvad angår marmelade er følgende tilgange blevet overvejet:
·Helt og holdent at fjerne den krævede minimumsmængde for samlet sukkerindhold
·At sænke den krævede minimumsmængde for det samlede sukkerindhold og fastsætte den til f.eks. 55 %, som i Frankrig, Tyskland og Nederlandene, eller til 50 %
·At forhøje det generelle minimumsindhold af frugt til 450 g/1 000 g (i modsætning til 350 g/1 000 g i øjeblikket), der indtil videre er forbeholdt "marmelade ekstra" og "gelé ekstra", hvorved det er muligt at reducere den mængde tilsat sukker, der er nødvendig for at nå op på minimumsindholdet af opløseligt tørstof i disse produkter.
Alt i alt er den tredje tilgang valgt, da den er den mest effektive og forholdsmæssige måde til at sikre, at den mængde tilsat sukker, der er nødvendig for at nå op på minimumsindholdet af opløseligt tørstof i disse produkter, reduceres, samtidig med at produktets væsentlige egenskaber (holdbarhed, konsistens og mundfornemmelse) bevares. Denne tilgang indebærer, at det nuværende frugtindhold, der anvendes for "marmelade ekstra" og "gelé ekstra", bliver det nye indhold af frugt, der skal anvendes for "marmelade" og "gelé", mens der for produkterne "marmelade ekstra" og "gelé ekstra" skal anvendes en højere værdi for frugtindholdet. Dette er både for såvel det indre marked som fra et internationalt handelssynspunkt en økonomisk forsvarlig løsning, som letter efterspørgselsdrevet markedssegmentering og fremmer sundere produkter med mindre frit sukker. Det fører ikke til yderligere madspild. Det skaber ingen ny administrativ byrde, og samtidig bevares status quo for medlemsstaternes mulighed for at tilpasse sig deres nationale præferencer og reducere minimumssukkerindholdet i marmelade og gelé i deres nationale lovgivning.
Med denne tilgang vil mængden af tilsat sukker i produkterne automatisk blive reduceret. I teorien kunne omkostningerne for forarbejdningsvirksomhederne blive højere, men denne stigning skønnes at være marginal, da langt størstedelen af den marmelade, der markedsføres i Unionen, allerede har et frugtindhold, der mindst svarer til det, der i øjeblikket kræves for "marmelade ekstra". Der vil være visse omkostninger for sektoren for at tilpasse alle mærkningen på emballagen. Denne økonomiske virkning kan afbødes gennem en overgangsfase ved anvendelsen af de nye regler. En generel forhøjelse af frugtindholdet i marmelade til det indhold, der gælder for "marmelade ekstra", vil kun påvirke produktionsomkostningerne og -processerne for producenter, der i øjeblikket ikke producerer "marmelade ekstra", fordi de vil være nødt til at ændre deres produktion for at forhøje frugtindholdet for fortsat at kunne anvende varebetegnelsen "marmelade" for deres produkter De økonomiske virkninger vil derfor være ret begrænsede. Med hensyn til de sociale virkninger har denne tilgang til formål at ændre indholdet af frit sukker i marmelade og på forbruget af hele frugter, men ikke holdbarheden, da det samlede minimumssukkerindhold forbliver uændret. Medlemsstaterne også stadig have mulighed for at tillade et lavere minimumssukkerindhold, og det vil stadig være muligt at markedsføre marmelade med et reduceret sukkerindhold (mindst 30 %) lavere i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1924/2006 om ernæringsanprisninger. Ved samme portionsstørrelse vil denne ændring føre til en forhøjelse af det samlede frugtindhold i marmelade og et lavere indtag af frit sukker. Hovedvirkningen af denne løsningsmodel vil være, at der ikke længere vil være produkter på markedet i Unionen med et lavere samlet frugtindhold, der er mærket som marmelade, hvilket vil hæve normen generelt og sikre forbrugerne en højere kvalitet. Der forventes ingen direkte indvirkning på miljøet. Dette vil endda kunne skabe yderligere afsætningsmuligheder for frugt, der ikke opfylder handelsnormerne for markedsføring som friske produkter og dermed føre til mindre fødevarespild. Det er imidlertid vanskeligt at kvantificere disse positive virkninger, da de varierer alt efter typen af frugt og produktionsområde i Unionen.
Forslaget om ændring af de fire direktiver forventes ikke at have nogen direkte indvirkning på miljøet. Der kan således ikke påvises nogen væsentlige negative miljøvirkninger eller uoverensstemmelser med den europæiske klimalov.
De foretrukne tilgange anses derfor at bidrage til følgende mål for bæredygtig udvikling:
–Mål 2: Stoppe sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring, samt fremme bæredygtigt landbrug (2.4 Inden 2030 skal der sikres bæredygtige fødevareproduktionssystemer og implementeres modstandsdygtige landbrugspraksisser, som øger produktivitet og produktion, medvirker til at bevare økosystemer, styrker kapaciteten for tilpasning til klimaforandringer, ekstreme vejrforhold, tørke, oversvømmelser og andre katastrofer, og som fremskynder forbedring af land og jordkvalitet).
–Mål 3: Sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper (3.4 Inden 2030 skal tidlig dødelighed, som følge af ikke-smitsomme sygdomme, reduceres med en tredjedel gennem forebyggelse og behandling, og mental sundhed og trivsel skal fremmes).
–Mål 8: Fremme vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse, samt anstændigt arbejde for alle (8.2 Der skal opnås højere økonomisk produktivitet gennem diversificering, teknologisk opgradering og innovation, blandt andet gennem fokus på høj værditilførsel og arbejdskraftintensive sektorer).
–Mål 12: Sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsformer (12.8 Inden 2030 skal det sikres, at mennesker alle steder, har den relevante information og viden om bæredygtig udvikling og livsstil i harmoni med naturen).
Forslaget vedrører reglerne for definitioner, betegnelser, fælles regler for sammensætning og mærkningskrav for honning, frugtsaft og marmelade. Det har ikke til formål at ændre automatiseringsprocesser, som industrien eller myndighederne har eller vil indføre til at producere eller kontrollere kvaliteten af de pågældende produkter. I den forstand forventes der ingen indvirkning på princippet om "digital betjening som udgangspunkt".
•Målrettet regulering og forenkling
Evalueringen viste, at der kun er få muligheder for at forenkle reglerne for honning, marmelade og gelé, frugtsaft og visse lignende produkter og konserveret inddampet mælk, da omkostningerne ved at overholde Unionens handelsnormer er relativt lave, og at de hørte interessenter (virksomheder og kompetente myndigheder) ikke har konstateret overlapninger/redundans i bestemmelserne, der kan føre til unødige omkostninger. Der kan derfor ikke forventes nogen effektivitetsgevinster eller forenkling i forbindelse med gennemførelsen af politikken.
•Grundlæggende rettigheder
Revisionen er i tråd med de rettigheder, der er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (artikel 51 og 52); et effektivt system af EU-handelsnormer, herunder morgenmadsdirektiverne, vil navnlig bidrage til at sikre, at interessenterne kan drive virksomhed på lige vilkår i hele det indre marked (artikel 16), samtidig med at forbrugernes interesser beskyttes, og deres forventninger opfyldes.
4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslaget har ingen indvirkning på EU-budgettet.
5.ANDRE FORHOLD
•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering
En gennemførelsesplan anses ikke for nødvendig i forbindelse med disse revisioner, da medlemsstaterne har lang erfaring med gennemførelsen af de fire pågældende morgenmadsdirektiver, og de foreslåede revisioner har et meget teknisk anvendelsesområde.
Virkningen af de vigtigste revisioner af de fire pågældende morgenmadsdirektiver vil blive evalueret som følger:
Virkningen af detaljeret oprindelsesmærkning af honningblandinger på EU's honningmarked vil blive evalueret ved at overvåge udviklingen i salget af honning med forskellig oprindelsesangivelse. Disse oplysninger foreligger ikke systematisk. Dertil er der behov for en repræsentativ markedsundersøgelse. Ideelt set vil Kommissionen ved denne undersøgelse støtte sig på oplysninger fra de enkelte medlemsstater.
Virkningen af indførelsen af en ny produktkategori i direktiv 2001/112/EF vil blive evalueret ved at overvåge udviklingen for frugtsaft med reduceret sukkerindhold med hensyn til salg og markedsandele i Unionen på mellemlang sigt, og der vil blive anvendt markedsrapporter og data fra Euromonitor for at vurdere, om forbruget af frugtsaft med reduceret sukkerindhold vokser og har forbrugernes interesse.
Effekten af revisionen af marmelades og gelés sammensætning vil blive evalueret ved regelmæssigt at sammenligne salgstallene for marmelade og andre produkter, der er omfattet af direktivet, med andre smørbare produkter eller andre frugtbaserede produkter, samt ved at udvide anvendelsesområdet for eksisterende undersøgelser såsom Eurostats undersøgelse af forbruget af frugt og grøntsager samt nationale ernæringsundersøgelser og se på andre produkter, der indeholder frugt, for at evaluere forbruget af marmelade og gelé i Unionen.
Derudover vil Kommissionen generelt anvende de eksisterende systemer til overvågning af gennemførelsen af handelsnormer til at indsamle oplysninger og data om, hvordan de erhvervsdrivende gennemfører de foreslåede revisioner af morgenmadsdirektiverne på markedet, hvordan forbrugerne opfatter dem, hvordan de kontrolleres af myndighederne, og hvad deres samlede merværdi er. Dette omfatter en regelmæssig specifik drøftelser af normerne i Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter med delegerede fra medlemsstaternes myndigheder og i gruppen for civil dialog med relevante interessenter. Disse og andre oplysninger vil derefter blive anvendt i en undersøgelse, som Kommissionen planlægger at foretage på mellemlang sigt, om, hvordan handelsnormerne fungerer (herunder morgenmadsdirektiverne), og hvordan de bidrager til markedets funktion.
•Forklarende dokumenter (for direktiver)
Dette forslag kræver ingen forklarende dokumenter om gennemførelsen, da det er tilstrækkeligt selvstændigt.
•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
I henhold til artikel 2, stk. 4, i direktiv 2001/110/EF skal det eller de oprindelseslande, hvor honningen er høstet, angives på etiketten, og hvis honningen stammer fra flere medlemsstater eller tredjelande, kan den obligatoriske angivelse af oprindelseslandet erstattes af et af følgende udtryk, alt efter hvad der er relevant: "blanding af honning fra EU", "blanding af honning fra lande uden for EU" og "blanding af honning fra lande i og uden for EU". I lyset af jord til bord-strategiens mål om at styrke forbrugernes mulighed for at træffe informerede valg, herunder om deres fødevarers oprindelse, og for at bevare et velfungerende indre marked i hele Unionen gennem en harmonisering af mærkningsreglerne bør reglerne for mærkning af honningoprindelse revideres, og det bør fastsættes, at oprindelseslandet eller oprindelseslandene skal anføres på emballagen. I lyset af at størrelsen af de pakninger, der kun indeholder én portion honning (morgenmadspakninger), er meget lille, og de deraf følgende tekniske vanskeligheder, når honningen har oprindelse i mere end ét land, bør disse pakninger derfor undtages fra forpligtelsen til at angive alle de enkelte oprindelseslande.
I 2012 blev direktiv 2001/112/EF ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/12/EU, så det er i overensstemmelse med de nye regler om tilladte ingredienser, såsom reglerne om tilsætning af sukker, hvilket ikke længere er tilladt i frugtsaft. På baggrund af denne ændring af kravene til sammensætningen af frugtsaft fik frugtsaftindustrien tilladelse til i en periode på kun et år at anvende en erklæring om, at ingen frugtsaft indeholder tilsat sukker, for at informere forbrugerne og give dem mulighed for straks at skelne klart mellem frugtsaft og visse andre lignende produkter, hvad angår tilsætning af sukker i produkterne. Denne periode viste sig at være utilstrækkelig til at informere den brede offentlighed om, at tilsætning af sukker i frugtsaft ikke længere var tilladt i henhold til de nye regler om tilladte ingredienser. Som følge heraf er det stadig ikke klart for visse forbrugere og sundhedspersonale, at frugtsaft i modsætning til frugtnektar ikke må indeholde tilsat sukker.
I overensstemmelse med del II, punkt 2, femte led, i bilag I til direktiv 2001/112/EF kan frugtnektar, der hverken indeholder tilsat sukker eller sødestoffer, derimod mærkes med ernæringsanprisningen "uden tilsat sukker" eller anprisninger, der må antages at have samme mening for forbrugeren, ledsaget af angivelsen "med et naturligt indhold af sukker". Dette, sammen med det forhold, at frugtsaft måske ikke må være mærket med en ernæringsanprisning vedrørende sukkerarter eller angivelsen "med et naturligt indhold af sukker", kan have vildledt forbrugerne, da forskning har vist, at blandt flere produkter med samme eller meget lignende ernæringssammensætning ville produktet med en ernæringsanprisning være blevet foretrukket.
I betragtning af at forbrugerne i stigende grad er opmærksomme på de sundhedsrisici, der er forbundet med indtagelse af sukker, bør reglerne for anvendelse af angivelser på sukker til frugtsaft revideres for at give forbrugerne mulighed for at træffe informerede valg. Derfor bør muligheden for, at industrien kan anvende angivelsen af, at ingen frugtsaft indeholder tilsat sukker, genindføres uden tidsbegrænsning.
Som følge af den tekniske udvikling er der udviklet eller er der ved at blive udviklet nye forarbejdningsteknikker for at fjerne det naturlige indhold af sukker i frugtsaft og frugtsaft fra koncentrat for at imødekomme forbrugernes stigende efterspørgsel efter produkter med et lavere sukkerindhold. Selv om sådanne produkter kan markedsføres i Unionen, forudsat at de er i overensstemmelse med al relevant lovgivning, bør de ikke mærkes med varebetegnelsen "frugtsaft" eller "frugtsaft fra koncentrat", da der er anvendt andre behandlinger end dem, der er tilladt i henhold til del II, punkt 3, i bilag I til direktiv 2001/112/EF, for at fremstille disse produkter, og deres samlede sukkerindhold (Brix-niveau) er lavere end sukkerindholdet i den saft, der er udvundet af frugten.
Da sådanne produkter i stigende grad bliver tilgængelige på EU-markedet, bør der for at lette markedsføringen heraf på det indre marked, samtidig med at der tages hensyn til behovet for at tilskynde til produktændring med henblik på at reducere mængden af sukker i frugtsaft, indføres en ny produktkategori for frugtsaft, hvis naturlige indhold af sukker delvis er fjernet, samtidig med at alle øvrige væsentlige fysiske, kemiske, organoleptiske og ernæringsmæssige egenskaber bevares. Disse produkter bør mærkes med varebetegnelsen "frugtsaft med reduceret sukkerindhold" eller "frugtsaft med reduceret sukkerindhold fra koncentrat" og have et Brix-niveau, der er lavere end sukkerindholdet i den saft, der er udvundet af frugten. Der bør også fastsættes regler for de tilladte ingredienser i disse produkter og for de tilladte behandlinger og stoffer. Det forventes, at der som følge af den tekniske udvikling vil blive udviklet nye forarbejdningsteknikker. I henhold til artikel 7 og 7a i direktiv 2001/112/EF tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med henblik på bl.a. at fastsætte de tilladte behandlinger i direktivets bilag I, del II, punkt 3, for at bringe dem i overensstemmelse med udviklingen i de relevante internationale normer eller for at tage hensyn til den tekniske udvikling, navnlig med hensyn til reduktion af sukkerindholdet i frugtsaft.
I henhold til bilag I til direktiv 2001/112/EF kan frugtnektar indeholde tilsat sukker og/eller honning. For at støtte produktionen og markedsføringen af frugt og forhøje minimumskvaliteten af nektar bør andelen af sukker og/eller honning, der må tilsættes i frugtnektar, som har et naturligt lavt syreindhold og er drikkelig, mindskes.
Del II, punkt 3, i bilag I til direktiv 2001/112/EF regulerer de tilladte behandlinger og stoffer for frugtsaft og visse lignende produkter. Protein fra solsikkefrø anvendes i stigende grad til direkte konsum og har vist sig at være et effektivt redskab til klaring af frugtsaft. For at tage hensyn til disse yderligere fremskridt bør proteiner fra solsikkefrø føjes til listen over tilladte behandlinger og stoffer.
Den saft, der udvindes fra kokosnødder, markedsføres og konsumeres i stigende grad i Unionen. I henhold til artikel 3, stk. 2, i direktiv 2001/112/EF er den forskriftsmæssige betegnelse for dette produkt "kokossaft". Den internationale norm, der er fastlagt i Codex General Standard for frugtsaft og frugtnektar (Codex Stan 247-2005), der blev vedtaget af Codex Alimentarius-Kommissionen på dens 28. samling fra den 4.-9. juli 2005, angiver imidlertid, at betegnelsen "kokosvand" er et synonym for "kokossaft", som udvindes direkte af kokosnødden uden presning af kokoskødet. For at bringe Rådets direktiv 2001/112/EF i overensstemmelse med denne internationale norm bør der derfor tilføjes en specifik betegnelse for "kokosvand" i direktivets bilag III. Denne specifikke betegnelse kan anvendes på de respektive officielle sprog. Da kokossaft kan fremstilles ved rekonstituering af koncentreret kokossaft med drikkevand, bør der i bilag V til nævnte direktiv fastlægges et minimums-Brix-niveau for dette produkt.
I henhold til artikel 2, stk. 4, i direktiv 2001/113/EF skal sukkerindholdet angives på mærkningen, medmindre mærkningen indeholder en næringsdeklaration vedrørende sukker. Dette krav var mere vidtgående end bestemmelserne i Rådets direktiv 90/496/EØF af 24. september 1990 om næringsdeklaration af levnedsmidler, hvor det var frivilligt at anføre oplysninger om den ernæringsmæssige sammensætning på færdigpakkede fødevarer, såfremt der ikke var fremsat en ernæringsmæssig påstand, og mængden af sukker skulle angives, hvis den ernæringsmæssige påstand vedrørte sukker. Direktiv 90/496/EØF er ophævet og erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne. I henhold til forordning (EU) nr. 1169/2011 er det nu obligatorisk at angive næringsoplysninger på emballagen. En særlig bestemmelse om angivelse af sukkerindholdet på mærkningen i direktiv 2001/113/EF er derfor ikke længere nødvendig og bør udgå.
I del I i bilag I til direktiv 2001/113/EF fastsættes den minimumsmængde frugt, der skal anvendes til fremstilling af marmelade, gelé, marmelade ekstra eller gelé ekstra. Anvendelsen af betegnelserne "marmelade ekstra" og "gelé ekstra" er forbeholdt produkter, der fremstilles med en større mængde frugt end henholdsvis "marmelade" og "gelé". I del II i bilag I til samme direktiv fastsættes minimumsindholdet af opløseligt tørstof (dvs. sukker, uanset om det er et naturligt indhold heraf, eller er tilsat sukker) for disse produkter, og for at tage hensyn til eksisterende nationale traditioner for fremstilling af marmelade og gelé samt kastanjecreme gives medlemsstaterne mulighed for at tillade et lavere minimumsindhold af opløseligt tørstof.
Hvis den mængde frugt, der anvendes til fremstilling af marmelade og gelé, øges, reduceres den mængde tilsat sukker, der er nødvendig for at nå op på minimumsindholdet af opløseligt tørstof i disse produkter. For at tilskynde til produktion af marmelade med et højere frugtindhold og dermed støtte frugtmarkedet, samtidig med at der tages hensyn til behovet for at reducere indholdet af frit sukker, dvs. både tilsat sukker og det naturlige indhold af sukker i frugtsagt, bør den minimumsmængde frugt, der skal anvendes til fremstilling af marmelade og marmelade ekstra, som er fastsat i bilag I til direktiv 2001/113/EF, forhøjes. For at tilskynde til fremstilling af gelé med et højere frugtindhold og dermed støtte frugtmarkedet, bør den minimumsmængde frugt, der skal anvendes til fremstilling af gelé og gelé ekstra, jf. bilag I til direktiv 2001/113/EF, forhøjes. For at hjælpe forbrugerne med at træffe mere informerede og sunde fødevarevalg bør det ligeledes tillades at anvende de forbeholdte betegnelser, der er defineret i del I i bilag I til direktiv 2001/113/EF, for produkter med et opløseligt tørstofindhold på under 60 %, men som opfylder betingelserne for ernæringsanprisningen "reduceret sukker", der er fastsat i bilaget til forordning (EF) nr. 1924/2006, hvad angår reduceret sukker.
I bilag I til direktiv 2001/113/EF begrænses betegnelsen "marmelade" til kun at måtte anvendes for en bestemt blanding af citrusfrugter. På en række EU-sprog er de forskriftsmæssige betegnelser, der er fastsat i bilag I til direktiv 2001/113/EF, blevet anvendt i handelen for at betegne de deri omhandlede produkter, men i samfundet anvendes betegnelsen "marmelade" i vid udstrækning til at betegne produkter, der er fremstillet af andre frugter end citrusfrugter. For at tage hensyn til denne praksis bør medlemsstaterne kunne tillade, at betegnelsen "marmelade" anvendes for marmelade, der er fremstillet af andre frugter end citrusfrugter. For at undgå forvirring blandt forbrugerne bør udtrykket "citrusmarmelade" anvendes i hele Unionen for det produkt, der hidtil har været defineret som "marmelade", for at adskille de to produktkategorier. Dette er også i overensstemmelse med den internationale norm, der er fastlagt i Codex General Standard for marmelade og gelé (Codex Stan 296-2009), der blev vedtaget af Codex Alimentarius-Kommissionen på dens 32. samling fra den 29. juni til den 4. juli 2009, og hvori der foretages en skelnen mellem citrusmarmelade og marmelade af andre frugter end citrusfrugter. Direktiv 2001/113/EF bør derfor revideres i overensstemmelse hermed, hvad angår varebetegnelsen "marmelade".
Bilag II til direktiv 2001/113/EF indeholder en liste over de yderligere ingredienser, der kan anvendes til fremstilling af produkter, der er omfattet af direktivet. Saft af citrusfrugter kan anvendes som syrningsmiddel i marmelade, marmelade ekstra, gelé og gelé ekstra, der er fremstillet af andre frugtarter. Sammenlignet med saft, der ikke er fra koncentrat, er saft af citrusfrugter i koncentreret form mindre voluminøs og mindre tung at transportere, mere stabil og holdbar i længere tid, og energiforbruget ved at inddampe vandindholdet ved fremstillingen af det endelige marmelade- eller geléprodukt er mindre. Dens anvendelse i marmelade, marmelade ekstra, gelé og gelé ekstra er derfor mere bæredygtig end frisk citrusfrugtsaft. Derfor bør koncentreret saft af citrusfrugt føjes til listen over yderligere ingredienser i bilag II til direktiv 2001/113/EF.
Punkt 3 i bilag I til direktiv 2001/114/EF indeholder en liste over de behandlinger, der er tilladt for helt eller delvis inddampet mælk. For at imødekomme udviklingen i forbrugernes behov bør der gives tilladelse til behandling til fremstilling af laktosefri inddampede mælkeprodukter. Desuden bør den særlige betegnelse for det engelske udtryk "evaporated milk" i bilag II til nævnte direktiv bringes i overensstemmelse med de internationale standarder, der er defineret i Codex Standard for inddampet mælk (Codex Stan 281-1971).
Direktiv 2001/110/EF, 2001/112/EF, 2001/113/EF og 2001/114/EF indeholder henvisninger til ophævede retsakter. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler blev ophævet og erstattet af forordning (EU) nr. 1169/2011. Rådets direktiv 89/107/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om tilsætningsstoffer, som må anvendes i levnedsmidler, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/2/EF af 20. februar 1995 om andre tilsætningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sødestoffer blev ophævet og erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer. Disse henvisninger bør derfor erstattes af henvisninger til de relevante bestemmelser i forordning (EU) nr. 1169/2011 og forordning (EF) nr. 1333/2008.
For at gøre det muligt for medlemsstaterne at vedtage de nationale love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv, bør der fastsættes en gennemførelsesfrist på 18 måneder. For at give virksomhederne tilstrækkelig tid til at tilpasse sig de nye krav bør de nationale bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv først finde anvendelse fra 24 måneder efter datoen for dette direktivs ikrafttræden.
For at tage hensyn til interesserne hos de økonomiske aktører, der markedsfører eller mærker deres produkter i overensstemmelse med de bestemmelser, der finder anvendelse før indførelsen af de nationale bestemmelser, der gennemfører dette direktiv, er det nødvendigt at fastsætte hensigtsmæssige overgangsforanstaltninger. Derfor bør det i dette direktiv fastsættes, at disse produkter fortsat kan markedsføres i en begrænset periode efter udløbet af gennemførelsesperioden.
2023/0105 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om ændring af Rådets direktiv 2001/110/EF om honning, 2001/112/EF om frugtsaft og visse lignende produkter bestemt til konsum, 2001/113/EF om marmelade og frugtgelé samt kastanjecreme bestemt til konsum og 2001/114/EF om visse former for konserveret helt eller delvis inddampet mælk bestemt til konsum
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)I tråd med målene i Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 om den europæiske grønne pagt vedtog Kommissionen den 20. maj 2020 en meddelelse af med titlen "En jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem" ("jord til bord-strategien"), hvori den bebudede foranstaltninger for et sundere og mere bæredygtigt fødevaresystem i Unionen. Kommissionen vil inden for rammerne af disse foranstaltninger tilskynde producenterne til at ændre sammensætningen af fødevarer med et højt sukkerindhold og lette overgangen til sunde og bæredygtige kostvaner. For at sætte forbrugerne i stand til at træffe kvalificerede, sunde og bæredygtige fødevarevalg bebudede Kommissionen også en mulig udvidelse af obligatoriske oprindelses- eller herkomstangivelser for visse produkter, samtidig med at der fuldt ud tages hensyn til virkningerne for det indre marked.
(2)I Rådets direktiv 2001/110/EF er der fastsat definitioner, betegnelser og fælles regler for sammensætningen og mærkningen af honning.
(3)I lyset af den nære forbindelse mellem honnings kvalitet og dens oprindelse og behovet for, at forbrugeren ikke vildledes om produktets kvalitet, er der i direktiv 2001/110/EF fastsat bestemmelser om, at det oprindelsesland, hvor honningen er høstet, skal fremgå af mærkningen. I henhold til nævnte direktivs artikel 2, stk. 4, skal navnlig det eller de oprindelseslande, hvor honningen er høstet, angives på etiketten, og hvis honningen stammer fra flere medlemsstater eller tredjelande, kan den obligatoriske angivelse af oprindelseslandet erstattes af et af følgende, alt efter hvad der er relevant: "blanding af honning fra EU", "blanding af honning fra lande uden for EU" og "blanding af honning fra lande i og uden for EU". De forskellige regler, som medlemsstaterne har vedtaget på dette grundlag, kan have vildledt forbrugerne og hindret det indre markeds funktion. I lyset af jord til bord-strategiens mål om at styrke forbrugernes mulighed for at træffe informerede valg, herunder om deres fødevarers oprindelse, og for at bevare et velfungerende indre marked i hele Unionen gennem en harmonisering af mærkningsreglerne bør reglerne for mærkning af honningoprindelse revideres, og det bør fastsættes, at oprindelseslandet eller oprindelseslandene skal anføres på emballagen. I lyset af at størrelsen af de pakninger, der kun indeholder én portion honning (morgenmadspakninger), er meget lille, og de deraf følgende tekniske vanskeligheder bør disse pakninger derfor undtages fra forpligtelsen til at angive alle de enkelte oprindelseslande, når honningen har oprindelse i mere end ét land.
(4)I Rådets direktiv 2001/112/EF fastsættes de væsentlige krav, der skal opfyldes med hensyn til fremstilling, sammensætning og mærkning af frugtsaft og visse lignende produkter bestemt til konsum for at beskytte forbrugernes interesser og fremme disse produkters frie bevægelighed.
(5)I 2012 blev direktiv 2001/112/EF ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/12/EU, så det er i overensstemmelse med de nye regler om tilladte ingredienser, såsom reglerne om tilsætning af sukker, hvilket ikke længere er tilladt i frugtsaft. På baggrund af denne ændring af kravene til sammensætningen af frugtsaft fik frugtsaftindustrien tilladelse til i en periode på kun et år at anvende en erklæring om, at ingen frugtsaft indeholder tilsat sukker, for at informere forbrugerne og give dem mulighed for straks at skelne klart mellem frugtsaft og visse andre lignende produkter, hvad angår tilsætning af sukker i produkterne. Denne periode viste sig at være utilstrækkelig til at informere den brede offentlighed om, at tilsætning af sukker i frugtsaft ikke længere var tilladt i henhold til de nye regler om tilladte ingredienser. Som følge heraf er det for nogle forbrugere og sundhedspersonale stadig ikke klart, at frugtsaft i modsætning til frugtnektar ikke må indeholde tilsat sukker.
(6)I overensstemmelse med del II, punkt 2, femte led, i bilag I til direktiv 2001/112/EF kan frugtnektar, der hverken indeholder tilsat sukker eller sødestoffer, derimod mærkes med ernæringsanprisningen "uden tilsat sukker" eller anprisninger, der må antages at have samme mening for forbrugeren, ledsaget af angivelsen "med et naturligt indhold af sukker", jf. bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006. Dette, sammen med det forhold, at frugtsaft måske ikke må være mærket med en ernæringsanprisning vedrørende sukkerarter eller angivelsen "med et naturligt indhold af sukker", kan have vildledt forbrugerne, da forskning har vist, at blandt flere produkter med samme eller meget lignende ernæringssammensætning ville produktet med en ernæringsanprisning være blevet foretrukket.
(7)I betragtning af at forbrugerne i stigende grad er opmærksomme på de sundhedsrisici, der er forbundet med indtagelse af sukker, bør reglerne for anvendelse af angivelser på sukker til frugtsaft revideres for at give forbrugerne mulighed for at træffe informerede valg. Derfor bør muligheden for, at industrien kan anvende angivelsen af, at ingen frugtsaft indeholder tilsat sukker, genindføres uden tidsbegrænsning.
(8)Som følge af den tekniske udvikling er der udviklet eller er der ved at blive udviklet nye forarbejdningsteknikker for helt eller delvist at fjerne det naturlige indhold af sukker i frugtsaft og frugtsaft fra koncentrat for at imødekomme forbrugernes stigende efterspørgsel efter produkter med et lavere sukkerindhold. Sådanne produkter kan markedsføres i Unionen, forudsat at de er i overensstemmelse med al relevant lovgivning. Disse produkter fremstilles dog ved andre behandlinger end de tilladte behandlinger i del II, punkt 3, i bilag I til direktiv 2001/112/EF, og deres samlede sukkerindhold, kendt som Brix-niveauet for en vandig opløsning, er lavere end sukkerindholdet i den saft, der er udvundet af frugten. De må derfor ikke mærkes med varebetegnelsen "frugtsaft" eller "frugtsaft fra koncentrat".
(9)Sådanne produkter bliver stadig mere tilgængelige på EU-markedet. For at lette markedsføringen på det indre marked af disse produkter, samtidig med at der også tages hensyn til behovet for at tilskynde til produktændring med henblik på at reducere mængden af sukker i frugtsaft, bør der indføres en ny produktkategori for frugtsaft, hvis naturlige indhold af sukker er helt eller delvis fjernet, samtidig med at alle de øvrige væsentlige fysiske, kemiske, organoleptiske og ernæringsmæssige egenskaber bevares. Disse produkter bør mærkes med varebetegnelsen "frugtsaft med reduceret sukkerindhold" eller "frugtsaft med reduceret sukkerindhold fra koncentrat" og have et Brix-niveau, der er lavere end sukkerindholdet i den saft, der er udvundet af frugten. For at sikre overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1924/2006 bør sukkerindholdet reduceres med mindst 30 % i forhold til frugtsaft og frugtsaft fra koncentrat. Den nye produktkategori bør derfor optages i del I i bilag I til direktiv 2001/112/EF, og der bør fastsættes bestemmelser om de tilladte ingredienser i disse produkter samt om de tilladte behandlinger og stoffer.
(10)I henhold til bilag I til direktiv 2001/112/EF kan frugtnektar indeholde tilsat sukker og/eller honning. For at støtte produktionen og markedsføringen af frugt, samtidig med at der tages hensyn til behovet for at tilskynde til ændring af produkters sammensætning for at reducere mængden af sukker i frugtnektar, bør den andel af sukker og/eller honning, der kan tilsættes til frugtnektar, der har et naturligt lavt syreindhold og er drikkelig, reduceres.
(11)Del II, punkt 3, i bilag I til direktiv 2001/112/EF regulerer de tilladte behandlinger og stoffer for frugtsaft og visse lignende produkter. Protein fra solsikkefrø anvendes i stigende grad til direkte konsum og har vist sig at være et effektivt redskab til klaring af frugtsaft. For at tage hensyn til disse yderligere fremskridt bør proteiner fra solsikkefrø føjes til listen over tilladte behandlinger og stoffer.
(12)Den saft, der udvindes fra kokosnødder, markedsføres og konsumeres i stigende grad i Unionen. I henhold til artikel 3, stk. 2, i direktiv 2001/112/EF er den forskriftsmæssige betegnelse for dette produkt "kokossaft". Den internationale norm, der er fastlagt i Codex General Standard for frugtsaft og frugtnektar (Codex Stan 247-2005), der blev vedtaget af Codex Alimentarius-Kommissionen på dens 28. samling fra den 4.-9. juli 2005, angiver imidlertid, at betegnelsen "kokosvand" er et synonym for "kokossaft", som ekstraheres direkte af kokosnødden uden presning af kokoskødet. For at bringe direktiv 2001/112/EF i overensstemmelse med nævnte internationale norm bør "kokosvand" derfor tilføjes som en særlig betegnelse i bilag III til nævnte direktiv. For at sikre, at den pågældende betegnelse er let forståelig for alle forbrugere i Unionen, bør der gives mulighed for at anvende "kokosvand" på Unionens officielle sprog. Da kokossaft kan fremstilles ved rekonstituering af koncentreret kokossaft med drikkevand, bør der i bilag V til nævnte direktiv fastlægges et minimums-Brix-niveau for dette produkt.
(13)I Rådets direktiv 2001/113/EF er der fastsat væsentlige krav til fremstilling, sammensætning og mærkning af marmelade og frugtgelé samt kastanjecreme bestemt til konsum.
(14)I henhold til artikel 2, stk. 4, i direktiv 2001/113/EF skal sukkerindholdet angives på mærkningen, medmindre mærkningen indeholder en næringsdeklaration vedrørende sukker. Dette krav var mere vidtgående end bestemmelserne i Rådets direktiv 90/496/EØF, hvor det var frivilligt at anføre oplysninger om den ernæringsmæssige sammensætning på færdigpakkede fødevarer, såfremt der ikke var fremsat en ernæringsmæssig påstand, og mængden af sukker skulle angives, hvis den ernæringsmæssige påstand vedrørte sukker. Direktiv 90/496/EØF er ophævet og erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011. I henhold til nævnte forordning er det nu obligatorisk at angive oplysninger om det ernæringsmæssige indhold på emballagen. En særlig bestemmelse om angivelse af sukkerindholdet på mærkningen i direktiv 2001/113/EF er derfor ikke længere nødvendig og bør udgå.
(15)I del I i bilag I til direktiv 2001/113/EF fastsættes den minimumsmængde frugt, der skal anvendes til fremstilling af marmelade, gelé, marmelade ekstra eller gelé ekstra. Anvendelsen af betegnelserne "marmelade ekstra" og "gelé ekstra" er forbeholdt produkter, der fremstilles med en større mængde frugt end henholdsvis "marmelade" og "gelé". I del II i nævnte bilag fastsættes minimumsindholdet af opløseligt tørstof (dvs. det naturlige indhold af sukker i frugten eller tilsat sukker) for disse produkter, og for at tage hensyn til eksisterende nationale traditioner for fremstilling af marmelade og gelé samt kastanjecreme giver den medlemsstaterne mulighed for at tillade et lavere minimumsindhold af opløseligt tørstof.
(16)Hvis den mængde frugt, der anvendes til fremstilling af marmelade og gelé, øges, reduceres den mængde tilsat sukker, der er nødvendig for at nå op på minimumsindholdet af opløseligt tørstof i disse produkter. For at tilskynde til fremstilling af marmelade med et højere frugtindhold og dermed støtte frugtmarkedet, samtidig med at der tages hensyn til behovet for at reducere indholdet af frit sukker, bør den minimumsmængde frugt, der skal anvendes til fremstilling af marmelade og marmelade ekstra, jf. bilag I til direktiv 2001/113/EF, forhøjes. For at tilskynde til fremstilling af gelé med et højere frugtindhold og dermed støtte frugtmarkedet, bør den minimumsmængde frugt, der skal anvendes til fremstilling af gelé og gelé ekstra, jf. bilag I til direktiv 2001/113/EF, forhøjes. For at hjælpe forbrugerne med at træffe mere informerede og sunde fødevarevalg bør det ligeledes være tilladt at anvende de forbeholdte betegnelser, der er defineret i del I i nævnte bilag, for produkter med et opløseligt tørstofindhold på under 60 %, men som opfylder betingelserne for ernæringsanprisningen "reduceret sukker", der er fastsat i bilaget til forordning (EF) nr. 1924/2006 for så vidt angår reduceret sukker.
(17)I bilag I til direktiv 2001/113/EF begrænses betegnelsen "marmelade" til kun at måtte anvendes for en bestemt blanding af citrusfrugter. På en række officielle EU-sprog er de forskriftsmæssige betegnelser, der er fastsat i nævnte bilag, blevet anvendt i handelen til at betegne de deri omhandlede produkter, men i samfundet anvendes betegnelsen "marmelade" i vid udstrækning til at betegne produkter, der er fremstillet af andre frugter end citrusfrugter. For at tage hensyn til denne praksis bør medlemsstaterne kunne tillade, at betegnelsen "marmelade" anvendes for marmelade, der er fremstillet af andre frugter end citrusfrugter. For at undgå forvirring blandt forbrugerne bør udtrykket "citrusmarmelade" anvendes i hele Unionen for det produkt, der hidtil har været defineret som "marmelade", for at adskille de to produktkategorier. Dette er også i overensstemmelse med den internationale norm, der er fastlagt i Codex General Standard for marmelade og gelé (Codex Stan 296-2009), der blev vedtaget af Codex Alimentarius-Kommissionen på dens 32. samling fra den 29. juni til den 4. juli 2009, og hvori der foretages en skelnen mellem citrusmarmelade og marmelade af andre frugter end citrusfrugter. Direktivet bør derfor revideres i overensstemmelse hermed, hvad angår varebetegnelsen "marmelade".
(18)Bilag II til nævnte direktiv indeholder en liste over de yderligere ingredienser, der kan anvendes til fremstilling af produkter, der er omfattet af direktivet. Saft af citrusfrugter kan anvendes som syrningsmiddel i marmelade, marmelade ekstra, gelé og gelé ekstra, der er fremstillet af andre frugtarter. Sammenlignet med saft, der ikke er fra koncentrat, er saft af citrusfrugter i koncentreret form mindre voluminøs og mindre tung at transportere, mere stabil og holdbar i længere tid, og energiforbruget ved at inddampe vandindholdet ved fremstillingen af det endelige marmelade- eller geléprodukt er mindre. Dens anvendelse i marmelade, marmelade ekstra, gelé og gelé ekstra er derfor mere bæredygtig end frisk citrusfrugtsaft. Derfor bør koncentreret saft af citrusfrugt føjes til listen over yderligere ingredienser i nævnte bilag.
(19)I Rådets direktiv 2001/114/EF er der fastsat definitioner og fælles regler for produkternes sammensætning, fabrikationsspecifikationer og mærkning af visse former for konserveret mælk.
(20)Punkt 3 i bilag I til direktiv 2001/114/EF indeholder en liste over de behandlinger, der er tilladt for helt eller delvis inddampet mælk. For at imødekomme udviklingen i forbrugernes behov bør der gives tilladelse til behandling med henblik på fremstilling af laktosefri mejeriprodukter. Desuden bør den særlige betegnelse for det engelske udtryk "evaporated milk" i bilag II til nævnte direktiv bringes i overensstemmelse med de internationale standarder, der er defineret i Codex Standard for inddampet mælk (Codex Stan 281-1971).
(21)Direktiv 2001/110/EF, 2001/112/EF, 2001/113/EF og 2001/114/EF indeholder henvisninger til ophævede retsakter. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF blev ophævet og erstattet af forordning (EU) nr. 1169/2011. Rådets direktiv 89/107/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/2/EF blev ophævet og erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008. Disse henvisninger bør derfor erstattes af henvisninger til de relevante bestemmelser i forordning (EU) nr. 1169/2011 og (EF) nr. 1333/2008.
(22)Direktiv 2001/110/EF, 2001/112/EF, 2001/113/EF og 2001/114/EF bør derfor ændres.
(23)For at gøre det muligt for medlemsstaterne at vedtage de nationale love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv, bør der fastsættes en gennemførelsesfrist på 18 måneder. For at give virksomhederne tilstrækkelig tid til at tilpasse sig de nye krav bør de nationale bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv først finde anvendelse fra 24 måneder efter datoen for dette direktivs ikrafttræden.
(24)For at tage hensyn til interesserne hos de økonomiske aktører, der markedsfører eller mærker deres produkter i overensstemmelse med de bestemmelser, der finder anvendelse før indførelsen af de nationale bestemmelser, der gennemfører dette direktiv, er det nødvendigt at fastsætte hensigtsmæssige overgangsforanstaltninger. Derfor bør det i dette direktiv fastsættes, at disse produkter fortsat kan markedsføres i en begrænset periode efter gennemførelsesfristen —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Ændringer af direktiv 2001/110/EF
I artikel 2 i direktiv 2001/110/EF foretages følgende ændringer:
(1)Den indledende sætning affattes således:
"Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011* finder anvendelse på de produkter, der er defineret i bilag I til dette direktiv, på følgende betingelser:
___________
* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 18)."
(2)Stk. 4, litra a) og b), affattes således:
"a) Det oprindelsesland, hvor honningen er høstet, skal angives på etiketten. Hvis honningen har oprindelse i mere end ét land, skal de oprindelseslande, hvor honningen er høstet, angives på etiketten på pakninger, der indeholder mere end 25 g.
b) Med henblik på forordning (EU) nr. 1169/2011, navnlig artikel 12-15, skal de oplysninger, der skal gives i henhold til litra a) i dette stykke, betragtes som obligatoriske angivelser i henhold til artikel 9 i nævnte forordning.".
Artikel 2
Ændringer af direktiv 2001/112/EF
I direktiv 2001/112/EF foretages følgende ændringer:
(1)I artikel 3 foretages følgende ændringer:
(a)Den indledende sætning affattes således:
"Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011* finder anvendelse på de produkter, der er defineret i bilag I til dette direktiv, på følgende betingelser:
___________
* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 18)."
(b)Stk. 1, litra b), affattes således:
"b) Som et alternativ til de i litra a) nævnte varebetegnelser findes der i bilag III en liste over særlige betegnelser. Betegnelserne i bilag III, del I, kan anvendes på det sprog og på de betingelser, der er fastsat deri. Betegnelserne i bilag III, del II, kan anvendes på det officielle EU-sprog i den medlemsstat, hvor produktet markedsføres."
(c)Følgende indsættes som stk. 4:
"4. Med forbehold af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006** kan angivelsen "ingen frugtsaft indeholder tilsat sukker" anføres på etiketten i samme synsfelt som betegnelsen for de produkter, der er omhandlet i del I, punkt 1, i bilag I til nærværende direktiv.
** Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer (EUT L 404 af 30.12.2006, s. 9).
(d)Stk. 6 affattes således:
"6. Med forbehold af artikel 22 i forordning (EU) nr. 1169/2011 skal mærkningen for blandinger af frugtsaft og frugtsaft fremstillet af koncentrat og for frugtnektar, som helt eller delvis er fremstillet af et eller flere koncentrerede produkter, indeholde angivelsen "fra koncentrat" eller "delvis fra koncentrat", hvor det er relevant. Denne angivelse skal anbringes i umiddelbar nærhed af varebetegnelsen, være iøjnefaldende og med klart synlige bogstaver.
(2)Artikel 6 affattes således:
"Artikel 6
Med forbehold af forordning (EF) nr. 1333/2008 må kun de behandlinger og stoffer, som er omhandlet i del II i bilag I til dette direktiv, og råvarer, som er i overensstemmelse med bilag II til dette direktiv, benyttes til at fremstille de produkter, der er defineret i del I i nævnte bilag I. Desuden skal frugtnektar opfylde bestemmelserne i bilag IV til nærværende direktiv."
(3)Bilag I og III ændres i overensstemmelse med bilag I til nærværende direktiv.
(4)I bilag V indsættes følgende i alfabetisk orden:
"
|
Kokosnød (*)
|
Cocos nucifera
|
4,5
|
".
Artikel 3
Ændringer af direktiv 2001/113/EF
I direktiv 2001/113/EF foretages følgende ændringer:
(1)I artikel 2 foretages følgende ændringer:
(a)Den indledende sætning affattes således:
"Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011* finder anvendelse på de produkter, der er defineret i bilag I til dette direktiv, på følgende betingelser:
___________
* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 18)."
(b)Stk. 4 udgår
(c)Stk. 6 affattes således:
"6. Når residualindholdet af svovldioxid overstiger 10 mg/kg, skal dets tilstedeværelse anføres på listen over ingredienser som en undtagelse fra artikel 20 i forordning (EU) nr. 1169/2011."
(2)Artikel 4 affattes således:
"Artikel 4
Med forbehold af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008** må kun de ingredienser, der er opført i bilag II til nærværende direktiv, og råvarer, der er i overensstemmelse med bilag III til nærværende direktiv, anvendes til fremstilling af de produkter, der er defineret i bilag I til nærværende direktiv.
___________
** Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer (EUT L 354 af 31.12.2008, s. 16)."
(3)Bilag I ændres i overensstemmelse med bilag II til nærværende direktiv.
(4)Bilag II, tredje led, affattes således:
"— saft af citrusfrugter, også koncentreret: i produkter fremstillet af andre frugtarter: udelukkende til marmelade, marmelade ekstra, gelé og gelé ekstra"
(5)Del B, punkt 1, fjerde led, i bilag III affattes således:
"— med undtagelse af råvarer, der anvendes ved fremstilling af "ekstra-produkter: anvendelse af svovldioxid (E 220) eller af salte heraf (E 221, E 222, E 223, E 224, E 226 og E 227) som teknisk hjælpestof, så længe svovldioxidindholdet i de produkter, der er defineret i bilag I, del I, ikke overstiger den maksimumsværdi for svovldioxid, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1333/2008.".
Artikel 4
Ændringer af direktiv 2001/114/EF
I direktiv 2001/114/EF foretages følgende ændringer:
(1)Artikel 3, den indledende sætning, affattes således:
"Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011* finder anvendelse på de produkter, der er defineret i bilag I til dette direktiv, på følgende betingelser:
___________
* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 18)."
(2)I bilag I, punkt 3), tilføjes følgende litra:
"d) Nedsættelse af mælks lactoseindhold ved at omdanne det til glucose og galactose. Ændringer af mælkens sammensætning efter denne behandling er kun tilladt, hvis de angives på produktets emballage på et sted, så det er klart synligt, let læseligt og ikke kan slettes. Denne angivelse fritager dog ikke for forpligtelsen til en næringsdeklaration som omhandlet i forordning (EU) nr. 1169/2011. En medlemsstat kan begrænse eller forbyde ændringer af mælkens sammensætning som omhandlet i dette litra d)"
(3)Bilag II, litra a), affattes således:
"a) Ved det engelske udtryk "evaporated milk" forstås det produkt, der er defineret i bilag I, punkt 1, litra b).".
Artikel 5
Gennemførelse
1.Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen = 18 måneder efter datoen for dette direktivs ikrafttræden] de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De meddeler straks Kommissionen disse love og bestemmelser.
De anvender disse love og bestemmelser fra [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen = 24 måneder efter datoen for dette direktivs ikrafttræden].
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2.Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 6
Overgangsbestemmelser
Produkter, der er markedsført eller mærket før den [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen = 24 måneder efter datoen for dette direktivs ikrafttræden] i overensstemmelse med direktiv 2001/110/EF, 2001/112/EF, 2001/113/EF og 2001/114/EF, kan fortsat markedsføres, indtil lagrene er opbrugt.
Artikel 7
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 8
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Europa-Parlamentets vegne
På Rådets vegne
Formand
Formand
