—

der henviser til sine tidligere beslutninger om Libanon, særlig beslutning af 16. september 2021 om situationen i Libanon (1),

—

der henviser til FN's Sikkerhedsråds tidligere resolutioner, særlig 1559 (2004), 1701 (2006), 2539 (2020), 2591 (2021) og 2650 (2022),

—

der henviser til Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Libanon på den anden side (2),

—

der henviser til Rådets afgørelse 2007/860/EF af 10. december 2007 om makrofinansiel bistand fra Fællesskabet til Libanon (3),

—

der henviser til pressemeddelelsen fra Delegationen for Forbindelserne med Mashreqlandene om et officielt besøg i Libanon den 19.-23. juni 2023,

—

der henviser til de tilsagn, der blev aftalt inden for rammerne af prioriteterne for partnerskabet mellem EU og Libanon i november 2016, CEDRE-konferencen (den økonomiske konference om udvikling gennem reformer med den private sektor) den 6. april 2018, rammen for reform, genopretning og genopbygning (3RF) af Libanon i december 2020 og møderne i den internationale støttegruppe for Libanon den 11. december 2019, den 23. september 2020 og den 19. maj 2021,

—

der henviser til den endelige rapport fra EU's valgobservationsmission om parlamentsvalget, der blev afholdt den 15. maj 2022,

—

der henviser til Det Europæiske Råds beslutning af 26. juli 2022 om at udvide EU-rammen for målrettede sanktioner med et år,

—

der henviser til erklæringen af 1. november 2022 fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR), Josep Borrell, om den politiske situation i Libanon og erklæringen af 8. april 2023 om optrapning af volden,

—

der henviser til erklæringen af 13. november 2022 fra Den Europæiske Unions delegation om den nuværende situation i Libanon,

—

der henviser til erklæringen af 3. april 2023 fra FN's særlige koordinator om kommunalvalget i Libanon,

—

der henviser til erklæringerne fra FN's højkommissær for menneskerettigheder og hendes talsperson om situationen i Libanon,

—

der henviser til de fire Genèvekonventioner af 1949 vedrørende flygtninges status og deres tillægsprotokoller, som Libanon har ratificeret,

—

der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4,

A.

der henviser til, at den nuværende situation i Libanon er særdeles betænkelig og dybt foruroligende på grund af de politiske, økonomiske, sociale, finansielle og sundhedsmæssige kriser og det institutionelle sammenbrud; der henviser til, at inflationen i el-, gas- og vandpriserne nåede op på næsten 600 % i juni 2022; der henviser til, at hovedparten af den libanesiske befolkning lever i fattigdom, og at myndighederne ikke sikrer alle retten til en passende levestandard, herunder retten til mad; der henviser til, at den forværrede økonomiske situation og den stigende fattigdom har ført til vanskeligheder med at få adgang til grundlæggende rettigheder såsom sundhedspleje og boliger og har medført en stigning i udvandringen;

B.

der henviser til, at Libanon er en tæt og vigtig partner for Den Europæiske Union; der henviser til, at dette partnerskab er baseret på fælles interesser, mangeårige historiske og kulturelle bånd, regelmæssig politisk og social dialog og vidtrækkende mellemfolkelige kontakter; der henviser til, at Libanon har et dynamisk civilsamfund og politiske partier med en lang række aktivister, samfundsledere, akademikere, kunstnere og ungdomsgrupper, som mobiliserer sig og opfordrer til hurtige reformer;

C.

der henviser til, at der den 15. maj 2022 blev afholdt parlamentsvalg i Libanon, hvorefter Hizbollah og deres allierede mistede deres flertal i parlamentet, og Najib Mikati endnu en gang blev udpeget af et flertal til at danne en ny regering, men ikke kunne gøre dette på grund af politisk blokering; der henviser til, at situationen fortsatte, indtil præsident Michel Aouns mandatperiode udløb, og styringen af landet blev overladt til et forretningsministerium under Mikati;

D.

der henviser til, at Hizbollah, Amal og deres allierede benyttede sig af forfatningsstridige taktikker for at forhindre afslutningen af den parlamentariske afstemning såsom at udvandre efter første runde eller at forhindre, at der var et beslutningsdygtigt antal til stede, med henblik på at blokere valget af oppositionskandidaten; der henviser til, at det libanesiske parlaments formand, Nabih Berri, nægter at afholde en åben valgrunde for at vælge en præsident, hvilket er i strid med bestemmelserne i den libanesiske forfatning; der henviser til, at dette har medført, at præsidentvalget er blevet blokeret i ti måneder på et tidspunkt, hvor der i høj grad er brug for en præsident til at gennemføre de nødvendige reformer, forhindre et totalt sammenbrud og genoprette de statslige institutioner og det demokratiske system; der henviser til, at dette politiske dødvande er en konsekvens af en politisk, økonomisk og social krise med mange lag, der påvirker alle sfærer af den libanesiske stat;

E.

der henviser til, at der i Rådets afgørelse (FUSP) 2021/1277 af 30. juli 2021 er taget højde for muligheden for sanktioner over for personer og enheder, der er ansvarlige for at underminere demokratiet eller retsstatsprincippet i Libanon;

F.

der henviser til, at Libanon skulle afholde kommunalvalg senest den 31. maj 2023, men at de blev udsat for andet år i træk; der henviser til, at Libanons konstituerede indenrigsminister, Bassam Mawlawi, drog omsorg for, at landet var parat til at afholde kommunalvalg; der henviser til, at FN's særlige koordinator for Libanon fuldt ud støtter dette valg og anser det for vigtigt for overholdelsen af Libanons forfatningsmæssige frister og demokratiske praksis på et tidspunkt, hvor landet allerede mangler en præsident og står over for en udbredt institutionel lammelse; der henviser til, at det libanesiske parlament med stemmerne fra Hizbollah, Amal, Den Frie Patriotiske Bevægelse og deres allieredes politiske grupper besluttede at udsætte landets kommunalvalg med højst et år til den 31. maj 2024 på grund af manglende finansiering; der henviser til, at denne udsættelse kunne forværre den eksisterende institutionelle lammelse og det libanesiske folks tillid til demokratiet yderligere;

G.

der henviser til, at økonomiske vanskeligheder, nedskæringspolitikker og udbredt korruption har udløst adskillige bølger af protester i de seneste år, hvoraf den største fandt sted omkring årsdagen for den såkaldte 17. oktober-revolution, der begyndte i 2019; der henviser til, at protester og social uro stadig er almindelige af disse grunde og fortsat finder sted i hele landet;

H.

der henviser til, at eksplosionen i Beiruts havn den 4. august 2020, som stadig er verdens største ikkenukleare eksplosion, dræbte mere end 220 mennesker, herunder over 20 EU-borgere, kvæstede 7 000 personer og gjorde 300 000 mennesker husvilde samt ødelagde eller beskadigede 74 000 boliger;

I.

der henviser til, at tre år efter eksplosionen i Beiruts havn er den indenlandske undersøgelse af de årsager, der førte til eksplosionen, blevet aktivt hindret, hovedsagelig på grund af magtmisbrug begået af politiske aktører, herunder Hizbollah og deres allierede, justitsministeren og statsadvokaten; der henviser til, at langvarig korruption, dårlig forvaltning og forsømmelighed og havnens forvaltningsstruktur gjorde det muligt for et højeksplosivt stof (ammoniumnitrat) at blive oplagret tilfældigt i havnen i næsten seks år til trods for advarsler fra lokale embedsmænd; der henviser til, at der den 4. august 2021 fandt en masseprotest sted i gaderne i Beirut, hvor demonstranterne krævede, at de ansvarlige for havneeksplosionen blev stillet til ansvar; der henviser til, at endnu en massiv protest den 14. oktober 2021 anført af Hizbollah og Amal mod undersøgelsesdommer Tarek Bitar udviklede sig til et organiseret angreb fra Hizbollah og Amal på Ain El Remmeneh-distriktet og partiet De Libanesiske Styrker, som støtter undersøgelsen af eksplosionen i Beiruts havn;

J.

der henviser til, at dommer Tarek Bitar den 2. juli 2021 anmodede om, at det libanesiske parlament ophævede den parlamentariske immunitet for tre af sine medlemmer, således at de kunne retsforfølges for strafbar uagtsomhed og sandsynligt forsætligt manddrab i forbindelse med havneeksplosionen på grund af deres ministeransvar i det tidsrum, hvor det farlige materiale var oplagret; der henviser til, at to af de anklagede tidligere ministre sidenhen er blevet genvalgt og i dag er medlemmer af parlamentet; der henviser til, at der pr. juni 2023 ikke er flertal i Libanons parlament for ophævelse af deres immunitet;

K.

der henviser til, at Human Rights Watch, Amnesty International, Legal Action Worldwide, Legal Agenda og Den Internationale Juristkommission har dokumenteret en række proceduremæssige og systemiske fejl i den nationale undersøgelse, der gør den ude af stand til at skabe retfærdighed på en troværdig måde, herunder åbenlys politisk indblanding, immunitet for højtstående politiske embedsmænd og mangel på respekt for en retfærdig rettergang og retssikkerhedsstandarderne; der henviser til, at det under disse omstændigheder i endnu højere grad er tvingende nødvendigt at oprette en international undersøgelsesmission med godkendelse fra FN's Menneskerettighedsråd; der henviser til, at over 162 libanesiske og internationale rettighedsorganisationer, overlevende og familier til ofrene indtrængende har anmodet medlemmerne af FN's Menneskerettighedsråd om at vedtage en resolution herom;

L.

der henviser til, at informanten oberst Joseph Skaf, tidligere direktør for havnens narkotikaafdeling, som havde advaret sine foresatte om faren ved at opbevare kemikalierne i 2014, blev myrdet i 2017; der henviser til, at Joe Bejjany, som fotograferede de farlige siloer før og efter eksplosionen, blev myrdet og hans telefon stjålet i december 2020; der henviser til, at aktivisten og redaktøren Lokman Slim blev myrdet i februar 2021, ti dage efter at han anklagede Hizbollah for at forsyne Bashar al-Assad-regimet med ammoniumnitrat;

M.

der henviser til, at der efter den 22. september 2021 er anlagt 21 retssager mod undersøgelsesdommeren for eksplosionen, Tarek Bitar, og andre dommere, som undersøger sager, der navnlig involverer politikere fra Hizbollah og deres allierede, justitsministeren og statsadvokaten; der henviser til, at den nationale undersøgelse af eksplosionen blev sat i bero fra den 23. december 2021 til januar 2023, efter at to af de politikere, der var sigtet i sagen, indgav endnu en klage over dommer Tarek Bitar og Libanons højesteret, det øverste retsråd, som tidligere havde behandlet og givet afslag på deres tidligere anmodning om at fjerne dommer Tarek Bitar fra sin post; der henviser til, at den libanesiske kassationsdomstols generalforsamling, som nu har domsmyndighed, er ude af stand til at træffe afgørelse i disse sager, da den i øjeblikket ikke har et beslutningsdygtigt antal, eftersom et af dens medlemmer gik på pension i slutningen af 2021, og sagen ikke kan genoptages, før der er foretaget nye dommerudnævnelser; der henviser til, at den konstituerede finansminister Youssef Khalil nægtede at undertegne dekretet om dommerudnævnelser, hvilket tvang dommer Tarek Bitar til at standse undersøgelsen endnu en gang;

N.

der henviser til, at tilstedeværelsen af mere end halvanden million syrere i Libanon ud over ca. 15 800 flygtninge af etiopisk, irakisk, sudanesisk og anden oprindelse, der er registreret hos FN's Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) og ca. 207 700 palæstinensiske flygtninge har en indvirkning på den libanesiske økonomi og har bidraget til dens flerdimensionelle krise; der henviser til, at palæstinensiske flygtninge i Libanon fortsat står over for væsentlige udfordringer og restriktioner, og at størstedelen lever i fattigdom og er afhængige af bistand fra FN's Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge i Mellemøsten (UNRWA) som deres vigtigste indtægtskilde;

O.

der henviser til, at efter det arabiske forår og den folkelige opstand i Syrien i 2011 indledte Assad-regimet en brutal undertrykkelseskampagne mod sin egen befolkning, hvor mere end en halv million mennesker blev dræbt, mens næsten halvdelen af landets samlede befolkning blev fordrevet, hvilket betød, at 6 millioner mennesker blev flygtninge og 7 millioner blev internt fordrevne; der henviser til, at Hizbollah har bistået og støttet Assads regime i krigen i Syrien, herunder ved at stille mandskab til rådighed og bistå den islamiske revolutionsgardes personale med at organisere og træne syriske militser; der henviser til, at Hizbollahs militære fløj er opført på EU's liste over forbudte terrororganisationer;

P.

der henviser til, at en række flygtninge ifølge rapporter fra Human Rights Watch er blevet tilbageholdt og udvist til den syrisk-libanesiske grænse og overdraget til de syriske myndigheder;

Q.

der henviser til, at Israel og Libanon den 11. oktober 2022 opnåede et historisk gennembrud, idet de indgik en aftale om at oprette en permanent søgrænse mellem dem, hvilket har potentialet til at bidrage til stabilitet og fremgang for de to naboer og for den bredere region;

R.

der henviser til, at FN's sikkerhedsråd den 31. august 2022 vedtog resolution 2650 (2022), der forlængede mandatet for FN's fredsbevarende styrke i Libanon (UNIFIL) til den 31. august 2023; der henviser til, at det mindede om behovet for, at de libanesiske væbnede styrker deployeres i det sydlige Libanon, og at alle parter respekterer ophøret af fjendtlighederne, forhindrer krænkelser af den blå linje og sikrer UNIFIL's bevægelsesfrihed og adgang til den blå linje;

S.

der henviser til, at Riad Salameh, direktøren for Libanons centralbank siden 1993, er genstand for en international arrestordre, der blev udstedt i maj 2023 på anmodning af Frankrig og Tyskland, for anklager om hvidvask af penge, svig, forfalskninger, underslæb og medlemskab af en kriminel organisation; der henviser til, at Eurojust den 28. marts 2022 bekræftede, at myndigheder fra Frankrig, Tyskland og Luxembourg har beslaglagt ejendomme og indefrosne aktiver tilhørende Riad Salameh for en værdi af 120 mio. EUR; der henviser til, at Riad Salameh nægter at have begået ulovligheder og afviser at træde tilbage; der henviser til, at Salamehs mandat udløber i juli 2023;

T.

der henviser til, at Monacos statsanklager har indledt en efterforskning om hvidvask af penge mod premierminister Mikati, som også figurerer i Pandora-papirerne;