52023IP0010

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52023IP0010 - EN

Help

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

Document 52023IP0010

Help

Europa-Parlamentets beslutning af 18. januar 2023 om gennemførelse af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik — årlig betænkning 2022 (2022/2050(INI))

EUT C 214 af 16.6.2023, pp. 54–76 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
EUT C 214 af 16.6.2023, pp. 43–65 (GA)

HTML

PDF

Official Journal

16.6.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 214/54

P9_TA(2023)0010

Gennemførelse af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik — årlig betænkning 2022

Europa-Parlamentets beslutning af 18. januar 2023 om gennemførelse af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik — årlig betænkning 2022 (2022/2050(INI))

(2023/C 214/05)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—	der henviser til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig kapitel 2, 2. afdeling om bestemmelser om den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/697 af 29. april 2021 om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond (1),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 af 9. juni 2021 om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa (2),

—	der henviser til Kommissionens forslag af 19. juli 2022 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af instrumentet til styrkelse af den europæiske forsvarsindustri gennem fælles indkøb (EDIRPA) (COM(2022)0349),

—	der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2017/2315 af 11. december 2017 om etablering af et permanent struktureret samarbejde (PESCO) og fastlæggelse af listen over deltagende medlemsstater (3),

—	der henviser til konklusionerne vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om oprettelse af en civil FSFP-aftale, der blev vedtaget af Rådet for Udenrigsanliggender på samlingen den 19. november 2018,

—	der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2021/509 af 22. marts 2021 om oprettelse af en europæisk fredsfacilitet (4),

—	der henviser til Rådets afgørelser (FUSP) 2021/748 (5), (FUSP) 2021/749 (6) og 2021/750 (7) af 6. maj 2021 om Canadas, Kongeriget Norges og Amerikas Forenede Staters deltagelse i PESCO's militære mobilitetsprojektet,

—	der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2021/1143 af 12. juli 2021 om Den Europæiske Unions militære uddannelsesmission i Mozambique (EUTM Mozambique) (8),

—	der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2022/638 af 13. april 2022 om ændring af afgørelse 2014/486/FUSP om Den Europæiske Unions rådgivende mission om reform af den civile sikkerhedssektor Ukraine (EUAM Ukraine) (9),

—	der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2022/1968 af 17. oktober 2022 om Den Europæiske Unions militære bistandsmission til støtte for Ukraine (EUMAM Ukraine) (10),

—	der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2022/1970 af 17. oktober 2022 om ændring af afgørelse 2010/452/FUSP om Den Europæiske Unions observatørmission i Georgien, (EUMM Georgia) (11),

—	der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 22. oktober 2021, 24.-25. marts, 30.-31. maj og 23.-24. juni 2022,

—	der henviser til Udenrigsrådets konklusioner af 12. december 2022,

—	der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2022/2444 af 12. december 2022 om Den Europæiske Unions militære partnerskabsmission i Niger (EUMPM Niger) (12),

—	der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2022/1970 af 17. oktober 2022 (13), der opretter en EU-overvågningskapacitet i Armenien og dets afgørelse af 19. december 2022 om indsættelse af et overgangsplanlægningshold i Armenien,

—	der henviser til Versailleserklæringen, der blev vedtaget på det uformelle møde mellem stats- og regeringscheferne den 11. marts 2022,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 22. januar 2018 om den integrerede tilgang til eksterne konflikter og kriser og af 24. januar 2022 om den europæiske sikkerhedssituation,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 25. november 2013, 18. november 2014, 18. maj 2015, 27. juni 2016, 14. november 2016, 18. maj 2017, 17. juli 2017, 25. juni 2018, 17. juni 2019, 10. december 2019, 17. juni 2020, 12. oktober 2020, 20. november 2020, 7. december 2020 og 10. maj 2021 om FSFP,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 5. juni 2020 om unge i foranstaltninger udadtil,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 16. april 2021 om et fornyet partnerskab med de sydlige nabolande — en ny dagsorden for Middelhavsområdet,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 18. oktober 2021 om Bosnien-Hercegovina/operation EUFOR ALTHEA,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 24. januar 2022 om at bringe det strategiske partnerskab mellem FN og EU om fredsstøttende operationer og krisestyring op på næste niveau: prioriteter for 2022-2024,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 21. februar 2022 om forlængelse og forbedring af gennemførelsen af konceptet koordineret maritim tilstedeværelse i Guineabugten,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 23. maj 2022 om udviklingen af Den Europæiske Unions cyberposition,

—	der henviser til samlingen den 16. maj 2022 i Rådet (udenrigsanliggender) og samlingen den 17. maj 2022 i Rådet (udenrigsanliggender) med forsvarsministrene,

—

der henviser til den globale strategi med titlen »Fælles vision, fælles handling: et stærkere Europa — En global strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik«, der fremlagdes af næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) den 28. juni 2016,

—	der henviser til det »strategiske kompas for sikkerhed og forsvar — For en Europæisk Union, der beskytter sine borgere, værdier og interesser og bidrager til international fred og sikkerhed«, som blev vedtaget af Rådet den 21. marts 2022 og godkendt af Det Europæiske Råd den 25. marts 2022,

—	der henviser til køreplanen for klimaændringer og forsvar fra Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) af 6. november 2020 og til Parlamentets beslutning af 7. juni 2022 herom (14),

—	der henviser til den fælles meddelelse af 6. marts 2014 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med titlen »Et åbent og sikkert globalt maritimt område: elementer til en EU-strategi for maritim sikkerhed« (JOIN(2014)0009),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. juli 2020 om strategien for EU's sikkerhedsunion (COM(2020)0605),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. februar 2022 med titlen »Kommissionens bidrag til det europæiske forsvar« (COM(2022)0060),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. februar 2022 med titlen »Køreplan for kritiske teknologier inden for sikkerhed og forsvar« (COM(2022)0061),

—	der henviser til fælles meddelelse af 18. maj 2022 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om en analyse af investeringsunderskud på forsvarsområdet og vejen frem (JOIN(2022)0024),

—	der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 16. december 2020 med titlen »EU's strategi for cybersikkerhed for det digitale årti« (JOIN(2020)0018),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. februar 2021 med titlen »Handlingsplan for synergier mellem civil-, forsvars- og rumindustrierne« (COM(2021)0070),

—	der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 10. november 2022 med titlen »Handlingsplan for militær mobilitet 2.0« (JOIN(2022)0048),

—	der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 10. november 2022 med titlen »EU's politik for cyberforsvar« (JOIN(2022)0049),

—	der henviser til det andet årlige arbejdsprogram for Den Europæiske Forsvarsfond for 2022, som Kommissionen vedtog den 25. maj 2022,

—	der henviser til den nordatlantiske traktat,

—	der henviser til erklæringen fra topmødet i Madrid, som blev udsendt af de NATO-stats- og -regeringschefer, der deltog i det Nordatlantiske Råds møde i Madrid den 29. juni 2022,

—	der henviser til Sveriges og Finlands ansøgninger om at blive medlem af NATO, der blev indgivet i fællesskab den 18. maj 2022, og til NATO's allieredes undertegnelse af tiltrædelsesprotokollerne for Finland og Sverige den 5. juli 2022,

—	der henviser til NATO's strategiske koncept for 2022, som blev vedtaget af NATO's stats- og regeringschefer på NATO-topmødet i Madrid den 29. juni 2022,

—	der henviser til de tre fælles erklæringer om EU-NATO-samarbejdet, som blev undertegnet den 8. juli 2016, den 10. juli 2018 og den 10. januar 2023,

—	der henviser til det fælles sæt af 74 forslag til gennemførelse af den fælles erklæring fra Warszawa, som blev godkendt af EU-Rådet og NATO-Rådet den 6. december 2016 og den 5. december 2017,

—	der henviser til den syvende statusrapport af 20. juni 2022 om gennemførelse af det fælles sæt af forslag, som blev godkendt af EU-Rådet og NATO-Rådet den 6. december 2016 og den 5. december 2017,

—	der henviser til de relevante rapporter og henstillinger, som NATO's Parlamentariske Forsamling (NATO PA) har vedtaget,

—	der henviser til erklæringen af 15. juni 2021 fra topmødet mellem EU og USA med titlen »Towards a Renewed Transatlantic Partnership« (På vej mod et fornyet transatlantisk partnerskab),

—	der henviser til den fælles erklæring af 3. december 2021 fra USA's udenrigsminister og NF/HR om indledningen af sikkerheds- og forsvarsdialogen mellem EU og USA samt til de efterfølgende møder i denne dialog,

—

der henviser til Ruslands uberettigede og uprovokerede angrebskrig mod Ukraine, Ruslands den ulovlige invasion og annektering af Krim og regionerne Donetsk, Kherson, Luhansk og Zaporizjzja samt til besættelsen af Georgiens regioner Abkhasien og Sydossetien og Republikken Moldovas region Transnistrien,

—	der henviser til nye teknologier såsom kunstig intelligens (AI), rumkapacitet og kvantedatabehandling, der giver nye muligheder for menneskeheden, men også skaber nye udfordringer for forsvaret og udenrigspolitikken, som kræver en klar strategi og konsensus blandt allierede,

—	der henviser til De Forenede Nationers pagt,

—	der henviser til De Forenede Nationers pagt, særlig artikel 2, stk. 4, der forbyder magtanvendelse, og artikel 51 om den naturlige ret til individuelt og kollektivt selvforsvar,

—	der henviser til De Forenede Nationers havretskonvention (UNCLOS),

—	der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000), 1889 (2013), 2122 (2013), 2242 (2015) og 2493 (2019) om kvinder, fred og sikkerhed og resolution 2250 (2015), 2419 (2018) og 2535 (2020) om unge, fred og sikkerhed,

—	der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolutioner vedrørende Cypern,

—	der henviser til Helsingforsslutakten fra Konferencen om Sikkerhed og Samarbejde i Europa i 1975,

—	der henviser til sin beslutning af 12. september 2018 om autonome våbensystemer (15),

—	der henviser til sin beslutning af 11. december 2018 om militær mobilitet (16),

—	der henviser til sin beslutning af 12. marts 2019 om opbygning af EU's kapacitet til konfliktforebyggelse og mægling (17),

—	der henviser til sin holdning af 26. november 2019 om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem og direktiv 2008/118/EF om den generelle ordning for punktafgifter for så vidt angår forsvarsindsats inden for EU's rammer (18),

—	der henviser til sin beslutning af 17. september 2020 om våbeneksport: gennemførelse af fælles holdning 2008/944/FUSP (19),

—	der henviser til sin beslutning af 25. marts 2021 om gennemførelsen af direktiv 2009/81/EF om offentlige indkøb på forsvars- og sikkerhedsområdet (direktivet om offentlige indkøb) og af direktiv 2009/43/EF om overførsel af forsvarsrelaterede produkter (20),

—	der henviser til sin beslutning af 7. juli 2021 om samarbejde mellem EU og NATO inden for rammerne af de transatlantiske forbindelser (21),

—	der henviser til sin beslutning af 7. oktober 2021 om status for EU's cyberforsvarskapaciteter (22),

—	der henviser til sin beslutning af 17. februar 2022 om gennemførelse af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — årlig betænkning 2021 (23),

—	der henviser til sin beslutning af 17. februar 2022 om gennemførelsen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik — årlig betænkning 2021 (24),

—	der henviser til sin beslutning af 1. marts 2022 om Ruslands aggression mod Ukraine (25),

—	der henviser til sin beslutning af 9. marts 2022 om udenlandsk indblanding, herunder spredning af desinformation, i alle demokratiske processer i Den Europæiske Union (26),

—	der henviser til sin beslutning af 7. april 2022 om konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 24.-25. marts 2022, herunder den seneste udvikling i krigen i Ukraine og EU's sanktioner mod Rusland og gennemførelsen heraf (27),

—	der henviser til sin henstilling af 8. juni 2022 til Rådet og NF/HR om EU's udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik efter den russiske angrebskrig mod Ukraine (28),

—	der henviser til sin beslutning af 8. juni 2022 om sikkerhed i det østlige partnerskabsområde og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitiks rolle (29),

—	der henviser til sin henstilling af 14. september 2022 til Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om fornyet partnerskab med de sydlige nabolande — en ny dagsorden for Middelhavsområdet,

—	der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 14. december 2022 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et instrument med henblik på at yde støtte til Ukraine i 2023 (makrofinansiel bistand+) (30),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til udtalelserne fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling,

—	der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A9-0296/2022),

der henviser til, at Europa står over for den mest komplekse kombination af både militære og ikkemilitære trusler siden afslutningen af den kolde krig, hvilket er blevet forstærket af Ruslands uprovokerede, uberettigede og ulovlige angrebskrig mod Ukraine; der henviser til, at de ikkemilitære trusler omfatter desinformation, cyberangreb, angreb på kritisk infrastruktur, drab, sabotagehandlinger, økonomisk pres, afpresning med fødevarer og energi, instrumentalisering af migration og undergravende politisk indflydelse; der henviser til, at enhver forsætlig forstyrrelse af aktiv europæisk energiinfrastruktur er uacceptabel og bør føre til den kraftigste reaktion; der henviser til, at den russiske invasion af Ukraine er et angreb på den regelbaserede internationale orden; der henviser til, at denne angrebskrig er et angreb på den europæiske sikkerhedsarkitektur, der blev opbygget efter Anden Verdenskrig og afslutningen på den kolde krig, som Rusland var part i; der henviser til, at præsident Putin i sin krig mod Ukraine og sin aggression mod Europa og Vesten bevidst vælger eskalering baseret på initiativer som f.eks. afholdelsen af falske folkeafstemninger i besatte ukrainske områder, annektering af regionerne Luhansk, Donetsk, Kherson og Zaporizjzja, delvis mobilisering af russiske styrker og gentagne og tiltagende trusler, herunder truslen om at anvende atomvåben; der henviser til, at præsident Vladimir Putins dekret af 21. september 2022 om meddelelsen om delvis mobilisering i Den Russiske Føderation forårsagede migrationspres fra russere, der flygtede fra deres land over grænsen til Georgien, Kasakhstan og de baltiske lande, men at han frem for alt med den brutale aggression mod Ukraine og det folkedrab, der bliver begået på ukrainere, har skabt utænkelige lidelser, som har resulteret i den største bølge af flygtninge siden Anden Verdenskrig; der henviser til, at Ukraine ikke blot forsvarer sin suverænitet og territoriale integritet, men også fælles europæiske demokratiske værdier; der henviser til, at der ikke var truffet solide og effektive foranstaltninger til at afværge den russiske aggression mod Ukraine; der henviser til, at Rusland gentagne gange har truet Ukraine samt NATO og EU's medlemsstater med atomkrig;

B.	der henviser til, at Ukraines sejr også er et spørgsmål om EU's troværdighed og dets sikkerheds- og forsvarspolitik;

der henviser til, at EU som reaktion på disse trusler hurtigst muligt er nødt til at øge effektiviteten af sin udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik for at forsvare sine interesser, værdier og borgere, både inden for og uden for sine grænser, og først og fremmest i nabolandene, for at skabe fred, sikkerhed for mennesker, bæredygtig udvikling og demokrati og for at støtte sine partnere; der henviser til, at det strategiske kompas har til formål at udstyre EU med de nødvendige strategiske retningslinjer og realistiske og operationelle værktøjer til at udvikle en sammenhængende og troværdig forsvarspolitik og til at gøre det til en effektiv sikkerhedsgarant og en selvsikker global aktør; der henviser til, at det er blevet mere presserende at styrke EU's sikkerheds- og forsvarskapaciteter, herunder ved at bygge videre på den hidtil usete støtte til Ukraine, navnlig gennem den europæiske fredsfacilitet, og sikre komplementaritet med NATO; der henviser til, at Ruslands hybride aggression gør det nødvendigt at udforme forsvaret af et frit Europa på en omfattende og mangesidet måde, der omfatter alle kritiske områder, lige fra forbedring af den traditionelle militære kapacitet til beskyttelse af kritisk civil infrastruktur, forsyningskæder og energifaciliteter samt aktiv bekæmpelse af desinformation og cybersikkerhedstrusler; der henviser til, at Ruslands aggression mod Ukraine har understreget manglen på investering i sikkerhed og forsvar i mange EU- og NATO-medlemmer; der henviser til, at NATO har indsat tusindvis af yderligere land-, luft- og marinebaserede forsvarsstyrker på sin østlige flanke; der henviser til, at NATO hjælper med at koordinere anmodninger om hjælp på vegne af Ukraine; der henviser til, at sprængningen af Nord Stream-gasrørledningerne var et målrettet angreb på EU's kritiske infrastruktur; der henviser til, at Belarus er blevet en medskyldig i Ruslands krig mod Ukraine;

D.	der henviser til, at Udenrigsrådet den 12. december 2022 besluttede at forhøje den europæiske fredsfacilitets samlede finansielle loft med 2 mia. EUR i 2023, med mulighed for en yderligere forhøjelse på et senere tidspunkt;

E.	der henviser til, at Parlamentet og Rådet i december 2022 nåede til enighed om en støttepakke på 18 mia. EUR, der skal overføres til Ukraine til støtte i løbet af hele 2023;

der henviser til, at det hedder i det strategiske kompas at: »Et stærkere og bedre rustet EU på sikkerheds- og forsvarsområdet vil bidrage positivt til global og transatlantisk sikkerhed og supplerer NATO, hvilket for dets medlemmer fortsat udgør grundlaget for et kollektivt forsvar. Disse to går hånd i hånd«;

der henviser til, at EU's integrerede tilgang til eksterne konflikter og kriser giver mulighed for en sammenhængende anvendelse af EU's forskellige kompetencer, inden for hvilke dets sikkerheds- og forsvarspolitik bør supplere og suppleres af andre civile værktøjer til at bidrage til menneskers sikkerhed og bæredygtig fred i Europa og resten af verden;

der henviser til, at Folkerepublikken Kina i løbet af det seneste årti har øget sine forsvarsudgifter med ca. 600 % og gør brug af sin militære magt til at skræmme og true sine naboer, navnlig Taiwan, hvilket for nylig blev illustreret af de militære manøvrer i forbindelse med formanden for Repræsentanternes Hus i USA, Nancy Pelosis, besøg i Taiwan i august 2022; der henviser til, at Kinas farlige militære handlinger og provokationer fortsat er en daglig foreteelse; der henviser til, at Folkerepublikken Kina ikke indtager en klar holdning mod Ruslands angrebskrig mod Ukraine, som er i strid med folkerettens kerneprincipper; der henviser til, at det russisk-kinesiske militære samarbejde voksede betydeligt i 2022, hvilket blev demonstreret af flere fælles militærøvelser;

der henviser til, at Japan og Sydkorea, to vigtige partnere for EU, i slutningen af december 2022 understregede behovet for samarbejde med EU i deres ajourførte sikkerhedsstrategier; der henviser til, at Japan desuden har bebudet en fordobling af forsvarsudgifterne for at nå op på 2 % af bruttonationalproduktet (BNP); der henviser til, at både Japan og Sydkorea står over for en tredobbelt sikkerhedsudfordring som følge af trusler fra Rusland, Kina og Nordkorea; der henviser til, at Nordkorea i 2022 gennemførte mere end 90 afprøvninger af missiler, hvilket er langt det højeste antal nogensinde, og at der har været rygter om en syvende atomprøvesprængning, den første siden 2017, hvilket i alvorlig grad ville forværre den regionale og globale sikkerhed;

J.	der henviser til, at de østlige nabolande og Vestbalkan har brug for fredelig konfliktløsning, øget stabilitet og sikkerhed samt øget gensidigt samarbejde; der henviser til, at sikkerheden i disse regioner påvirkes negativt af Ruslands invasion af Ukraine;

der henviser til, at den arktiske region i stigende grad bliver vigtig med hensyn til geopolitik, økonomisk udvikling og transport, samtidig med at den står over for udfordringer i forbindelse med klimaændringer, militarisering og migration; der henviser til, at Ruslands øgede militære aktivitet og opbygning i Arktis er alarmerende;

der henviser til, at Ruslands indflydelse i Afrika har udviklet sig, navnlig på grund af Wagner-gruppens øgede fodaftryk på kontinentet; der henviser til, at Wagner har fået et stærkt fodfæste i lande som Mali og Den Centralafrikanske Republik (CAR); der henviser til, at Wagnergruppen angiveligt har begået grusomheder i Ukraine, Mali, Libyen, Syrien og Den Centralafrikanske Republik; i Mali styrkes den af myndighedernes ikkesamarbejdsvillige holdning til vestlige partnere (herunder Den Europæiske Unions uddannelsesmission (EUTM) i Mali), regionale organisationer og De Forenede Nationers multidimensionelle integrerede stabiliseringsmission i Mali (MINUSMA);

der henviser til, at den industrielle fragmentering på nationalt plan af udviklingen og anskaffelsen af europæisk militær kapacitet koster mellem 25 mia. EUR og 100 mia. EUR om året, og at det har en betydelig indvirkning på forsvarssektorens samlede konkurrenceevne; der henviser til, at medlemsstaterne kun købte ca. 11 % af deres samlede udstyr i fællesskab i 2020 og 8 % i 2021 på trods af medfinansiering via EU-budgetfinansierede programmer såsom den forberedende foranstaltning vedrørende forsvarsforskning (PADR) og programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri (EDIDP) og til trods for deres tilsagn om at nå op på 35 % i fælles indkøb af forsvarsmateriel; der henviser til, at EU's samlede forsvarsudgifter mellem 1999 og 2021 steg med 20 % sammenlignet med 66 % i USA, 292 % i Rusland og 592 % i Kina; der henviser til, at medlemsstaterne er blevet enige om at øge forsvarsudgifterne og anvende forsvarsmidlerne bedre ved primært at kanalisere dem til samarbejdsinitiativer og tilpasse dem til EU's NATO-medlemmers forsvarsudgifter; der henviser til, at EU er nødt til at styrke forskning, teknologisk udvikling og innovation på sikkerheds- og forsvarsområdet yderligere; der henviser til, at EU's ambition om at blive en dygtig sikkerhedsaktør er over 20 år gammel, mens resultaterne med hensyn til kapacitet, interoperabilitet og omkostningseffektivt samarbejde fortsat er ret begrænsede på trods af oprettelsen af forskellige strukturer og processer såsom Det Europæiske Forsvarsagentur, kapacitetsudviklingsplanen, det permanente strukturerede samarbejde (PESCO), Den Militære Planlægnings- og Gennemførelseskapacitet (MPCC) og den samordnede årlige gennemgang vedrørende forsvar (CARD); der henviser til, at der siden 2017 er blevet iværksat i alt 61 PESCO-projekter, uden at der er kommet håndgribelige resultater ud af nogen af dem; der henviser til, at Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten har foreslået oprettelsen af instrumentet til styrkelse af den europæiske forsvarsindustri gennem fælles indkøb (EDIRPA), et kortsigtet EU-instrument, der har til formål at tilskynde til fælles indkøb for at opfylde vores mest kritiske behov; der henviser til, at det vil blive støttet med 500 mio. EUR fra EU-budgettet ud over medlemsstaternes egne investeringer; der henviser til, at Kommissionen i 2023, efter færdiggørelsen af EDIRPA, forventes at fremlægge en forordning om oprettelse af et europæisk forsvarsinvesteringsprogram (EDIP), der fastsætter betingelser for, at medlemsstaterne kan foretage fælles indkøb, samtidig med at de nyder godt af momsfritagelse og finansiel støtte fra EU; der henviser til, at forsvar fortsat er en af medlemsstaternes nøglekompetencer;

der henviser til, at FSFP aktuelt har 12 civile missioner og otte militære operationer og ca. 5 000 medarbejdere udstationeret på tre kontinenter; der henviser til, at kun tre af disse er operationer med et udøvende mandat (Atalanta, Den Europæiske Unions militæroperation i Middelhavsområdet IRINI (EU NAVFOR MED IRINI), EUFOR Althea); der henviser til, at FSFP-missioner og -operationer lider under langsom beslutning og overdreven mikroforvaltning fra Rådets side, hvilket forværres af utilstrækkelig koordinering mellem uddannelsesaktiviteter og levering af militært udstyr til partnere; der henviser til, at det samlede antal medarbejdere, som medlemsstaterne udstationerer, er faldet støt i de seneste år, og at missionerne og operationerne vedvarende lider under, at medlemsstaterne ikke lever op til deres løfter om at stille tilstrækkeligt militært eller civilt personel til rådighed; der henviser til, at sådanne operationelle fejl hæmmer FSFP-missionernes og -operationernes samlede effektivitet; der henviser til, at FSFP-missioner og -operationer i høj grad styrker modstandsdygtigheden og stabiliteten i det europæiske naboskabsområde; der henviser til, at den civile FSFP-aftale er det centrale instrument til at styrke den civile FSFP; der henviser til, at EU's FSFP-missioner og -operationer ofte rammes af hybride trusler, herunder desinformation, der bringer deres effektivitet i stabiliseringen af det land, de er indsat i, i fare og i stedet styrker allerede eksisterende ustabilitet, som kun gavner ondsindede tredjelande; der henviser til, at EUFOR ALTHEA har til formål at sikre gemmeførelsen af Dayton-aftalerne, der blev forhandlet i 1995, og stadig spiller en central rolle for sikkerheden og stabiliteten i Bosnien-Hercegovina og regionen; der henviser til, at EUFOR Altheas mandat blev forlænget med endnu et år af FN's Sikkerhedsråd; der henviser til, at videreførelsen af EUFOR Althea er i Bosnien-Hercegovinas og regionens interesse; der henviser til, at EU-grænsebistandsmissionen i Libyen og EU NAVFOR MED IRINI bidrager til bæredygtig fred, sikkerhed og stabilitet ved at gennemføre den våbenembargo, som FN's Sikkerhedsråd har pålagt Libyen og bekæmpe ulovlige våben og menneskehandel;

der henviser til, at konflikter i uforholdsmæssig høj grad rammer kvinder og piger og bl.a. forstærker kønsbaseret vold, hvilket også fremgår af Ruslands uberettigede angrebskrig mod Ukraine; der henviser til, at kvinders deltagelse i fredsbevarende og militære operationer bør fremmes og styrkes; der henviser til, at kvinder udgør 24 % af deltagerne i civile FSFP-missioner og kun 5 % i militære missioner og 6 % i militære operationer (31); der henviser til, at det i betragtning af betydningen af ligestilling mellem kønnene og kvinders bidrag til fredsprocesser er afgørende at inddrage kønsaspektet i EU's sikkerheds- og forsvarspolitik;

der henviser til, at sikkerheds- og forsvarspartnerskaber samt bæredygtigt samarbejde på sikkerheds- og forsvarsområdet er afgørende instrumenter til at støtte EU's ambition om at være en global aktør; der henviser til, at EU-NATO-samarbejdet og andre partnerskaber, f.eks. med FN, OSCE, USA, Det Forenede Kongerige, Canada, Norge, Ukraine, Georgien, landene på Vestbalkan, Japan, Australien samt Den Afrikanske Union og visse afrikanske lande udgør en integreret søjle i FSFP;

der henviser til, at kulturarv har en universel dimension som historisk vidnesbyrd, der ikke kan adskilles fra folkenes identitet, og som det internationale samfund er nødt til at beskytte og bevare for de kommende generationer; der henviser til, at kulturel mangfoldighed spiller en vigtig rolle med hensyn til at fremme konfliktforebyggelse, forsoning og bekæmpelse af ekstremisme;

der henviser til, at data og nye teknologier som f.eks. kunstig intelligens (AI) bliver stadigt vigtigere for at opretholde den militære konkurrenceevne og anvendes til at udvikle ny eller øget militær kapacitet, f.eks. AI-baserede cybervåben, droner og autonome eller halvautonome våben og køretøjer samt intelligente og situationsbevidsthedsbaserede værktøjer, som alle har en transformerende virkning på militæroperationer og -strategi;

der henviser til, at Parlamentets aktive rolle i udformningen af FSFP-politikker styrker EU's demokratiske grundlag; der henviser til, at Parlamentet legitimt kan udøve politisk kontrol og tilsyn med den udøvende magt på EU-plan; der henviser til, at der mangler formelle kontrolbeføjelser med hensyn til den europæiske fredsfacilitet og Den Europæiske Forsvarsfond; der henviser til, at Parlamentets diplomatiske aktivitet er et dokumenteret og supplerende middel til at styrke den strategiske kommunikation og FSFP-missioners og -operationers synlighed og effektivitet;

Udnyttelse af momentum til at styrke FSFP

fremhæver den dramatiske forværring af den europæiske sikkerhed, som skyldes Ruslands uberettigede, uprovokerede og ulovlige militære aggression mod Ukraine; understreger, at denne situation kræver, at EU øger sin strategiske autonomi og sin fælles indsats for at opnå den nødvendige forsvarskapacitet og udviser større vilje til at fortsætte med at handle som en enhed for at skabe den sikkerhed, som EU's borgere forventer;

understreger EU's hidtil usete og fælles reaktion på Ruslands krig mod Ukraine, herunder levering af militært udstyr gennem den europæiske fredsfacilitet; er fortsat fast besluttet på at støtte Ukraines forsvar af dets territoriale integritet, suverænitet og europæiske værdier; opfordrer EU til at øge og fremskynde sin indsats og yde Ukraine den nødvendige finansielle, humanitære og militære bistand og det nødvendige materiel, herunder dødbringende udstyr og navnlig tunge våben, herunder Leopard-kampvogne og moderne luftforsvarssystemer til at vinde denne krig; glæder sig meget over Rådets beslutning om efter en tidligere opfordring fra Parlamentet at oprette en militær bistandsmission til støtte for Ukraine (EUMAM Ukraine) med henblik på at styrke Ukraines væbnede styrkers militære kapacitet til effektivt at gennemføre militære operationer, der gør det muligt for Ukraine at forsvare sin territoriale integritet inden for sine internationalt anerkendte grænser, udøve sin suverænitet effektivt og beskytte civilbefolkningen; opfordrer medlemsstaterne til at fremskynde deres militære bistand til Ukraine, navnlig levering af våben som reaktion på klart identificerede behov; opfordrer i denne forbindelse den tyske kansler Scholz til at tage initiativ til et europæisk konsortium af relevante europæiske lande med henblik på at levere Leopard 2-kampvogne til Ukraine uden yderligere forsinkelse; opfordrer EU og dets medlemsstater til at hjælpe Ukraine med at styrke dets kapacitet til genoprette sine styrker og effektivt gennemføre operationer med henblik på at hjælpe landet med at genoprette sin territoriale integritet og udøve sin suverænitet effektivt, beskytte civilbefolkningen og reagere på russiske militæroffensiver; opfordrer til, at der pålægges yderligere sanktioner overfor enkeltpersoner, enheder og organer, der er ansvarlige for de forskellige forbrydelser, der begås mod Ukraine;

understreger behovet for solidaritet mellem medlemsstaterne, navnlig med dem, hvis geografiske placering udsætter dem direkte for forskellige overhængende trusler og udfordringer til lands, til søs og i luften; støtter fuldt ud bestræbelserne på at iværksætte artikel 42, stk.7, i den henseende;

fordømmer på det kraftigste Ruslands ulovlige annekteringer af Krim og de fire ukrainske regioner Luhansk, Donetsk, Zaporizjzja og Kherson og fordømmer Ruslands trusler om at anvende kernevåben; understreger, at håndhævelsen af restriktive foranstaltninger mod Rusland fortsat er et af de centrale elementer i EU's værktøjskasse til at bekæmpe Ruslands militære angreb mod Ukraine; bifalder Kommissionens niende pakke af restriktive foranstaltninger som reaktion på de ulovlige folkeafstemninger, der blev afholdt i de ukrainske regioner, mobiliseringen af russiske værnepligtige og Putins trussel om at anvende atomvåben og bifalder forberedelserne af en niende pakke; understreger, at den straffrihed, som fulgte i kølvandet på invasionen af Georgien i 2008, er en af de faktorer, der har ført til Ruslands angrebskrig mod Ukraine;

opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til i betydelig grad at indsnævre kløften mellem den militære bistand, der er »lovet«, og den, der er »leveret«, til Ukraine; opfordrer dem til at overvinde de politiske flaskehalse, der hæmmer leveringen af langtrækkende missiler, kampvogne og pansrede køretøjer til Ukraine i tilstrækkelige mængder til at støtte lanceringen af en opskaleret modoffensiv; opfordrer EU og dets partnere til i samarbejde med Ukraine at påbegynde planlægning på mellemlang og lang sigt for at vurdere den mulige udvikling på slagmarken og forudsige den potentielle efterspørgsel efter våben og ammunition samt retningen og omfanget af den potentielle bistand;

glæder sig meget over videreførelsen af vigtig militær støtte til styrkelse af Ukraines luftforsvars- og infanterikapacitet; opfordrer EU- og NATO-medlemmer til at øge deres militære bistand, navnlig ved at levere de nødvendige tunge våben;

er dybt chokeret over, at flere ukrainske atomkraftværker er blevet angrebet og besat og gentagne gange har været genstand for fjendtligheder, siden Rusland indledte sin ulovlige angrebskrig mod Ukraine; er dybt bekymret over, at russiske styrker fortsat besætter Zaporizjzja-kernekraftværket (ZNPP), som er det største atomkraftværk i Europa, og at dets personale, hvoraf nogle er blevet midlertidigt bortført, konstant har arbejdet under pres fra besættelsesstyrkerne; er ligeledes bekymret over, at energiforsyningen til kraftværket gentagne gange er blevet afbrudt som følge af kampe på og omkring kraftværket, hvilket i alvorlig grad øger risikoen for en atomkatastrofe; kræver øjeblikkelig tilbagetrækning af russisk militært personel fra og omkring ZNPP og oprettelse af en demilitariseret zone omkring kraftværket i erkendelse af, at kampe omkring kraftværker kan føre til en større katastrofe med utænkelige konsekvenser; opfordrer indtrængende EU til at hjælpe Den Internationale Atomenergiorganisation og andre organisationer med hurtigst muligt at gennemføre de nødvendige nukleare sikkerhedsforanstaltninger; opfordrer EU og dets medlemsstater til at fremme et fuldstændigt forbud mod militære angreb på eller fra nukleare anlæg uden undtagelse i henhold til folkeretten;

opfordrer EU og medlemsstaterne til at overveje løsninger til at styrke vedligeholdelses-, service- og reparationsfaciliteter med henblik på at øge genforsyningen af repareret militært udstyr fra partnerlandene;

bifalder de nye EU-initiativer til styrkelse af europæisk sikkerhed og forsvar samt EU-medlemsstaternes kapacitet, navnlig Versailleserklæringen, det strategiske kompas og den fælles meddelelse om investeringsunderskud på forsvarsområdet; glæder sig over Kommissionens forslag til en forordning, der skal tilskynde til fælles indkøb (EDIRPA), men understreger samtidig behovet for tildeling af budgetmidler, navnlig via medlemsstaterne og deres øgede forsvarsbudgetter understreger, at muligheden for at styrke Det Europæiske Forsvarsagenturs (EDA's) roller og ansvarsopgaver i fremtidige fælles indkøbsprojekter bør undersøges; opfordrer til større ambitioner med hensyn til medlemsstaternes investeringsudgifter til forsvar og fælles indkøb; glæder sig over Kommissionens bebudede forelæggelse af forordningen om det europæiske program for forsvarsinvesteringer (EDIP) efter færdiggørelsen af EDIRPA i 2023, hvis budget også bør øges betydeligt; fremhæver, at disse er et stort skridt i retning af en europæisk forsvarsunion; opfordrer til øgede finansieringsmuligheder for den europæiske forsvarsindustri, under forudsætning af at midlerne investeres i samarbejdsprojekter og skaber merværdi; glæder sig over Den Europæiske Investeringsbanks strategiske europæiske sikkerhedsinitiativ (SESI), der blev bebudet den 10. marts 2022, og som har til formål at mobilisere 6 mia. EUR i investeringer til støtte for Europas sikkerheds- og forsvarssystemer med dobbelt anvendelse, og opfordrer den til at undersøge alle mulige finansieringsmuligheder for samarbejdsprojekter i den europæiske forsvarsindustri, herunder ved at revidere sine regler; opfordrer til, at der afsættes et passende budget til alle europæiske forsvarsinstrumenter, navnlig Den Europæiske Forsvarsfond, militær mobilitet, den fremtidige EDIRPA og EDIP, og opfordrer dermed til, at der afsættes et passende budget til alle europæiske forsvarsinstrumenter; understreger NATO's mål på 2 %, som blev bekræftet på NATO-topmødet i Wales i september 2014, og glæder sig over, at de fleste af EU's NATO-medlemmer på det seneste har bevæget sig i retning af dette mål, som bør behandles som et minimumsmål, men som på trods af de største sikkerhedstrusler i årtier hidtil kun blevet opfyldt af nogle få stater i Europas tilfælde — hovedsagelig af landene på den østlige flanke; understreger imidlertid, at der i betragtning af det nuværende niveau af udfordringer vil være behov for yderligere investeringer i forsvarssektoren;

10.

glæder sig over den nye ambition i det strategiske kompas om at give Unionen en vision, en fælles strategisk forsvarskultur og værktøjerne til at blive en effektiv sikkerhedsgarant samt styrke EU's sikkerhed og forsvar ved at øge EU's modstandsdygtighed og gøre det mere kompetent og lydhørt, så det kan handle hurtigt for at forsvare vores interesser og værdier og beskytte EU og dets borgere; glæder sig over, at der i det strategiske kompas lægges kraftig vægt på at fremme og forbedre menneskers sikkerhed på tværs af FSFP; minder om, at det strategiske kompas skal være en dynamisk proces, der skal ajourføres regelmæssigt og tilpasses på grundlag af den fælles trusselsanalyse; mener, at det strategiske kompas er en stor drivkraft, der kan skabe den nødvendige fremdrift i retning af en ægte europæisk forsvarsunion, bygge videre på EU's integrerede tilgang og sætte EU i stand til at handle som en kompetent sikkerhedsaktør og en troværdig partner; opfordrer til rettidig og operationel gennemførelse af de ca. 80 konkrete foranstaltninger og til, at de ajourføres regelmæssigt sammen med EU's trusselsanalyse; understreger, at denne fælles trusselsanalyse vil styrke EU's strategiske kultur og udstikke retningslinjer for prioritering af politikmål og foretage de nødvendige tilpasninger på sikkerheds- og forsvarsområdet; bifalder, at der navnlig fokuseres på østeuropæiske samarbejdspartnere i det strategiske kompas, og opfordrer EU til at styrke sikkerhedssamarbejdet med Ukraine, Georgien og Republikken Moldova, især på områder som f.eks. cybersikkerhed og bekæmpelse af hybride trusler og desinformation; bemærker, at svaret på EU's og dets medlemsstaters nye eksterne sikkerhedsudfordringer først og fremmest ligger i at bekræfte og gennemføre kapacitet på stedet, hvilket vil muliggøre en bedre vurdering af krisesituationer, hurtigere beslutningstagning og mere resolutte handlinger; opfordrer til en vedholdende politisk vilje fra alle medlemsstater og EU-institutioner i denne proces for at sikre, at Unionen er rede til at imødegå den lange række af militære og ikkemilitære trusler; gentager opfordringen til et tættere samarbejde med internationale organisationer såsom, men ikke begrænset til, FN, Den Afrikanske Union og dets fredsbevarende missioner i fælles operationsområder samt OSCE om sikkerhed; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til regelmæssigt og på en fyldestgørende måde at rapportere om gennemførelsen af det strategiske kompas til Underudvalget om Sikkerhed og Forsvar; understreger betydningen af en meningsfuld inddragelse af civilsamfundet i udformningen af FSFP;

11.

glæder sig meget over støttepakken på 18 mia. EUR, som EU vedtog i december 2022, og ser den som et bevis på EU's og dets medlemsstaters urokkelige støtte til Ukraine og som et kraftigt vidnesbyrd om, at denne støtte vil fortsætte, så længe der er behov for den;

12.

glæder sig over den betydelige anvendelse af den europæiske fredsfacilitet i hele 2022 til at støtte partnere i at forebygge konflikter, bevare freden og styrke den internationale sikkerhed og stabilitet; opfordrer medlemsstaterne til at øge fredsfacilitetens budget for at sætte EU i stand til at styrke Ukraines, Republikken Moldovas og Georgiens modstandsdygtighed og forsvarskapacitet; understreger behovet for militærbistand og våbenleverancer inden for rammerne af den europæiske fredsfacilitet med henblik på at opfylde de tiltagende operationelle behov hos de ukrainske væbnede styrker, samtidig med at der sikres fuld overholdelse af EU's fælles holdning om våbeneksport, international menneskerettighedslovgivning og humanitær folkeret samt passende gennemsigtighed og ansvar;

13.

opfordrer EU til at støtte principperne i »Kyiv Security Compact«-planen som en øjeblikkelig midlertidig løsning for Ukraines sikkerhed;

14.

glæder sig over Rådets afgørelse fra december 2022 om at forhøje budgettet for den europæiske fredsfacilitet og opfordrer til en hurtig gennemførelse heraf, men understreger, at denne forhøjelse sandsynligvis ikke vil være tilstrækkelig, og gentager derfor behovet for yderligere at hæve loftet for den europæiske fredsfacilitet og oprette en særskilt rammebevilling under den europæiske fredsfacilitet til Ukraine, som garanterer tilstrækkelig støtte til landet; understreger behovet for at sikre kontinuitet med den støtte, der ydes til afrikanske partnere, i betragtning af det antal kriser, som kontinentet står over for, og for ikke at forsømme andre prioriterede regioner, herunder vores umiddelbare nabolande; opfordrer til, at den militære bistand øges betydeligt i alle aspekter, herunder uddannelse og informationsudveksling med andre særligt sårbare lande såsom Republikken Moldova, Georgien og landene på Vestbalkan; opfordrer til, at al støtte fra den europæiske fredsfacilitet til levering af udstyr også bidrager til styrkelse af EU's forsvarsteknologiske og -industrielle base (EDTIB) og, hvor det er relevant for den europæiske suverænitet, gennemføres i samarbejde med alle EU's partnere, herunder NATO, for at øge effektiviteten og undgå unødvendigt dobbeltarbejde; gentager, at den europæiske fredsfacilitet også fungerer som en finansieringsmulighed for fælles udgifter til militæroperationer inden for rammerne af FSFP; er enigt med det strategiske kompas i, at anvendelsesområdet for de fælles udgifter kan udvides med henblik på at muliggøre en øget anvendelse af den europæiske fredsfacilitet og tilskynde til styrkeopbygning til FSFP's militære missioner og operationer; opfordrer til effektiv evaluering af gennemførelsen af den europæiske fredsfacilitets bistandsforanstaltninger og virkningerne heraf på konfliktdynamikkerne i partnerlandene;

15.

fremhæver betydningen af PESCO med hensyn til at forbedre EU's forsvarskapacitet; beklager det faktum, at medlemsstaterne stadig ikke udnytter PESCO-rammerne fuldt ud, og at de fremskridt, der er opnået med hensyn til gennemførelsen stadig ligger langt under forventningerne; opfordrer NF/HR og medlemsstaterne til at foretage en grundig gennemgang af resultaterne af PESCO-projekterne og deres udsigter, hvilket også bør omfatte muligheden for at sammenlægge, omgruppere og endda afslutte projekter, der mangler tilstrækkelige fremskridt, og omdirigere indsatsen i retning af et lille antal prioriterede projekter, der skal føre til konkrete foranstaltninger som anført i det strategiske kompas; beklager dybt, at Parlamentet ikke er i en situation, hvor det kan udøve ordentlig kontrol med PESCO-projekter;

16.

glæder sig over betydningen af situationsbevidsthed og strategisk fremsynethed, der er forankret i efterretningsbaserede kapaciteter inden for det strategiske kompas; understreger betydningen af nøjagtige og rettidige efterretninger for en effektiv beslutningstagning og krisestyring i EU samt behovet for i væsentlig grad at forbedre udvekslingen af efterretninger og samarbejdet mellem medlemsstaterne, herunder på EU-plan, og med ligesindede partnere; opfordrer til oprettelse af efterretningsenheder, hvor det er nødvendigt, i FSFP-missioner og -operationer, som kan give oplysninger til EU's Efterretnings- og Situationscenter (EU IntCen), EUMS, MPCC og CPCC; opfordrer til, at alle FSFP-missioner og -operationer styrker deres samarbejde og informationsudveksling med EU IntCen, EUMS, MPCC og CPCC; understreger betydningen af sikker kommunikation for pålidelige efterretninger; opfordrer til kontinuerlig udveksling af efterretninger fra medlemsstaterne til EU om udenrigs- og sikkerhedsspørgsmål, der opstår uden for Unionen; opfordrer til en styrkelse af EU IntCen og EU-Udenrigstjenestens kriseresponscenter ved at øge dets ressourcer og kapaciteter med henblik på, at medlemsstaterne kan udveksle efterretninger sikkert, udforme en fælles strategisk kultur og tilvejebringe strategiske oplysninger for bedre at kunne forudse og reagere på kriser i og uden for EU; noterer sig det vigtige arbejde, der udføres af EU-Satellitcentret (EU Satcen), og understreger, at EU skal have tilstrækkelige ressourcer inden for rumbilleder og indsamling af efterretninger, navnlig med henblik på at levere satellitbilleder i høj opløsning til støtte for FSFP-missioner og -operationer;

17.

understreger behovet for i væsentlig grad at styrke fokus i hele samfundet på modstandsdygtighed og reaktionen på hybride trusler; opfordrer til, at eksisterende EU-instrumenter gøres operationelle, så de kan bidrage mere effektivt til at forebygge og imødegå hybride trusler; glæder sig over den fælles meddelelse om EU's politik for cyberforsvar og beslutningen om at udvikle en hybrid EU-værktøjskassekasse med henblik på en koordineret reaktion på hybride kampagner; opfordrer EU og dets medlemsstater til at forbedre deres kapacitet til at identificere hybride trusler; understreger behovet for yderligere udvikling af EU's cyberforsvarspolitik og -kapacitet, herunder oprettelsen af cyberberedskabshold; fremhæver behovet for at bekæmpe negativ desinformation og propaganda; understreger behovet for at være særlig opmærksom på EU-Udenrigstjenestens aktiver, lokaler og aktiviteter i udlandet og sikkerheden for EU-ansatte, der er uddelegeret til ikke-demokratiske lande med undertrykkende regimer; gentager, at der er et presserende behov for at udvikle deres strategiske kommunikationskapacitet, herunder sikre kommunikationssystemer og en hurtig reaktionskapacitet; understreger behovet for i tæt samarbejde med NATO at bistå partnerlande på Vestbalkan og Det Østlige Partnerskab med effektivt at bekæmpe cyberangreb og hybrid krigsførelse; understreger, at EU for at bekæmpe de stadigt større trusler og stigningen i antieuropæiske narrativer, som fremsættes af tredjelande, skal øge indsatsen for at yde støtte, uddannelse og kapacitetsopbygning med ligesindede partnerlande;

18.

opfordrer til yderligere støtte til uddannelse og kapacitetsopbygning inden for grænseforvaltning og krisestyring i lande, der er berørt af betydelige migrationsstrømme, herunder de lande, der har oplevet tilstrømningen af russiske statsborgere, der er flygtet fra Den Russiske Føderation siden mobiliseringen, samtidig med at deres grundlæggende rettigheder respekteres fuldt ud, navnlig for medlemsstater og lande med eksisterende FSFP-missioner eller -operationer på deres område; understreger, at modstandsdygtighed i den digitale tidsalder også afhænger af, at afhængigheden af kritiske råmaterialer såsom sjældne jordarters metaller, kritiske komponenter såsom chips og kritiske teknologier såsom droner og autonomt militært udstyr begrænses; fremhæver, at halvautonome og autonome droner i stigende grad anvendes til både militæroperationer og til vedligeholdelse af og sikkerhed i forbindelse med kritiske infrastrukturinstallationer; er dybt bekymret over forsyningen heraf og den ondsindede anvendelse;

19.

fremhæver, at afhængighed af totalitære og autoritære regimer i kritiske sektorer, herunder energi, udgør en alvorlig sikkerhedsrisiko for EU; opfordrer EU til at prioritere at mindske denne afhængighed og til at samarbejde med vores demokratiske allierede for at garantere sikre og modstandsdygtige forsyningskæder; bemærker behovet for en omfattende vurdering og foranstaltninger, der skal sikre offshore olie- og gasrørledninger, kabler og andre strategiske infrastrukturaktiver; opfordrer EU og dets medlemsstater til at træffe afgørende foranstaltninger på EU's energimarked for at sikre en stabil energiforsyning;

20.

fremhæver behovet for at sikre og beskytte kritiske europæiske infrastrukturer og forsyningskæder, f.eks. inden for sektorerne for energi, elektricitet, kommunikation, transport eller industri, mod sabotage og udenlandsk indblanding og etablere effektive kontrol- og overvågningssystemer; fordømmer den formodede sabotage af Nord Stream-rørledningerne i Østersøen og opfordrer til en grundig undersøgelse og en forholdsmæssig reaktion; understreger betydningen af at medtage beskyttelse af undersøisk infrastruktur, såsom rørledninger og fiberoptiske kabler, som en prioritet;

21.

glæder sig over køreplanen for klimaændringer og forsvar, der anerkender klimaændringer som en trusselsmultiplikator, der grundlæggende påvirker vores sikkerhed på lang sigt, og fastsætter konkrete foranstaltninger til at tackle den stadig vigtigere sammenhæng mellem klima og sikkerhed; anbefaler, at konsekvenserne af klimaændringerne tages i betragtning i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af FSFP-missioner og -operationer; understreger behovet for at øge investeringerne i »grønt« forsvar, navnlig ved at afsætte en større andel af innovation inden for militær teknologi og teknologi med dobbelt anvendelse til kulstofneutrale brændstoffer og fremdriftssystemer til militære fly, skibe og andre køretøjer; understreger, at EU's optræden udadtil og medlemsstaternes væbnede styrker bør arbejde hen imod at reducere deres eget CO2-fodaftryk for at reducere deres indvirkning på klimaændringer og miljøet; gentager sin opfordring til, at EU følger en tilgang med et indbygget energi-, CO2- og miljøfodaftryk ved anvendelsen af relevante EU-midler;

22.

bemærker de tiltagende sikkerhedsmæssige udfordringer i Arktis på grund af et miljø i forandring, den øgede militarisering og den voksende geopolitiske interesse i regionen; understreger behovet for at medtage EU's politik for Arktis i FSFP; understreger, at EU skal indgå i et effektivt samarbejde med NATO, herunder samarbejde om situationsbevidsthed; understreger, at Arktis skal forblive et område med fredeligt samarbejde, samtidig med at der tages hensyn til de nye sikkerhedsmæssige realiteter som følge af den russiske angrebskrig mod Ukraine, og advarer mod øget militarisering af regionen; opfordrer EU-medlemsstaterne til at anvende PESCO som en platform til at fremme bedre uddannelse og øvelser vedrørende eftersøgning og redning i Arktis samt bedre krisestyring af miljøkatastrofer, såsom oliespild;

23.

understreger nødvendigheden af yderligere at styrke EU's rolle som garant for global maritim sikkerhed; glæder sig over revisionen af EU-strategien for maritim sikkerhed og fremhæver behovet for, at den reviderede strategi afstemmes med det strategiske kompas, og at den afspejler nye muligheder og udfordringer; mener, at der bør foretages lignende revisioner af andre EU-politikker, og glæder sig derfor over den kommende meddelelse om rummet og FSFP, der forventes at foreligge i begyndelsen af 2023; understreger, at EU i betragtning af de voksende geopolitiske spændinger til søs skal sikre retten til fri sejlads og sikre, at dets ydre søgrænser overvåges effektivt for at forhindre ulovlige aktiviteter; opfordrer medlemsstaterne til at konsolidere deres militære flådekapacitet med henblik på at øge EU's tilstedeværelse og synlighed i den maritime sektor;

24.

anerkender betydningen af koordineret maritim tilstedeværelse (CMP) som et afgørende redskab til at styrke EU's maritime sikkerhedsengagementer rundt om i verden; understreger bidraget fra pilotprojektet CMP i Guineabugten med hensyn til at nedbringe antallet af maritime sikkerhedshændelser og glæder sig over dets forlængelse indtil 2024; glæder sig over udvidelsen af CMP til den nordvestlige del af Det Indiske Ocean; understreger betydningen af et tæt samarbejde og supplerende foranstaltninger med andre FSFP-operationer i regionen, herunder bl.a. operation EUNAVFOR Atalanta; støtter det værdifulde arbejde, der udføres af FSFP-missionerne EUBAM Libya og EU NAVFOR MED IRINI, som bidrager til varig fred, sikkerhed og stabilitet; fortsætter med navnlig at støtte IRINI's kerneopgave med at gennemføre den våbenembargo mod Libyen, som FN har indført;

25.

understreger det presserende behov for en væsentligt forøgelse af investeringerne i regional og global våbenkontrol, ikkespredning og nedrustning, navnlig i forbindelse med multilaterale tilgange understreger nødvendigheden af mere gennemsigtighed og konvergens på nationalt og europæisk plan, hvad angår våbeneksport, navnlig når der forventes en periode med forhøjede forsvarsudgifter; påpeger nødvendigheden af, at medlemsstaterne overholder EU's fælles holdning om våbeneksport og anerkender deres beføjelser i deres politik for anskaffelse af forsvarsmateriel; opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at rette sig efter den fælles holdning 2008/944/FUSP af 8. december 2008 om fælles regler for kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr (32) ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2019/1560 (33) og nøje gennemføre kriterium 4 om regional stabilitet og stoppe våbeneksporttilladelser, hvis der er klar risiko for, at den tilsigtede modtager vil kunne bruge disse våben aggressivt imod et andet land generelt og medlemsstater i særdeleshed; anerkender medlemsstaternes beføjelser i deres politikker for anskaffelse af forsvarsmateriel; understreger vigtigheden af en grundig vurdering af ansøgningerne om tilladelse til at eksportere teknologi og militært udstyr; beklager brugen af russiske hypersoniske missiler i Ukraine og mener, at EU bør forsøge at bidrage til at forhindre et internationalt kapløb inden for hypersoniske missiler;

26.

minder om behovet for at fastlægge våbeneksportpolitikker som en del af sikkerhedspolitikken og hurtigt indføre en effektiv våbeneksportpolitik på EU-plan, der garanterer, at medlemsstaterne fuldt ud opfylder de otte retligt bindende kriterier om våbeneksport, at deres nationale eksport ikke øger regionale spændinger eller underminerer sikkerheden for andre medlemsstater, allierede, partnere eller EU som helhed, samtidig med at de fuldt ud støtter allieredes og partnerlandes berettigede behov med hensyn til sikkerhed og forsvar, navnlig de lande, hvis territoriale integritet krænkes, og som udøver deres ret til selvforsvar som nedfældet i FN-pagten;

27.

gentager sin fulde støtte til EU og dets medlemsstaters forpligtelser i henhold til traktaten om ikkespredning af kernevåben (NPT); insisterer på nødvendigheden af at sikre, at EU spiller en stærk og konstruktiv rolle i at udvikle og styrke ikkespredningsbestræbelser, der er baseret på verdensomspændende regler; udtrykker dyb bekymring over, at der ikke blev opnået noget resultat på den tiende gennemgangskonference mellem parterne i ikkespredningstraktaten på grund af Ruslands manglende vilje til at tilslutte sig konsensussen;

28.

noterer sig, at medlemsstaterne kan vurdere reformen af beslutningsprocessen med henblik på at realisere det betragtelige uudnyttede potentiale i traktaterne, navnlig ved at aktivere artikel 31 i TEU, som udvider afstemning med kvalificeret flertal til områder, der vedrører FSFP, og som tilstræber fuld anvendelse af »passerelleklausulerne« og anvendelsesområdet for artikler, der styrker EU's solidaritet og gensidige bistand i tilfælde af kriser og sikrer EU-suverænitet; foreslår, at man overvejer ændringer af traktaterne i forbindelse med FSFP, som skal drøftes og vedtages inden for rammerne af en konvention, der følger op på konferencen om Europas fremtid, som bør tage sigte på (1) at skifte fra enstemmighed til kvalificeret flertal i forbindelse med rådsafgørelser med militære konsekvenser med undtagelse af den kollektive forsvarsforpligtelse i artikel 42, stk. 7, og om forsvarsspørgsmål i situationer, hvor passerelleklausulerne ikke finder anvendelse, og kun i tilfælde af udsendelse af militært udstyr eller FSFP-missioner, der ikke kræver et eksekutivt mandat, (2) at indføre bestemmelser i artikel 42 og 46 i TEU, der muliggør fælles indkøb af forsvarsudstyr og andre sikkerhedsrelaterede udgifter fra Unionens budget, samt oprettelse af fælles og permanent udstationerede multinationale militære enheder, herunder kommandostrukturer, og (3) at revidere artikel 346 i TEUF for at begrænse mulighederne for, at EU's Militærstab fraviger bestemmelserne i direktivet om offentlige indkøb samt at indføre krav om, at begrundelse for disse afvigelser skal vurderes af Kommissionen og meddeles Parlamentet;

29.

opfordrer NF/HR og medlemsstaterne til at udnytte det fulde potentiale, der ligger i traktatens bestemmelser vedrørende FSFP, og til seriøst at overveje de nærmere regler for gennemførelse af artikel 44 i TEU om at pålægge en gruppe af medlemsstater opgaven med at gennemføre FSFP for at gøre FSFP mere fleksibel og effektiv på området, samtidig med at der opretholdes en stærk kollektiv europæisk dimension; understreger, at det er vigtigt fortsat at udfolde bestræbelser; fremhæver betydningen af fortsat at operationalisere artikel 42, stk. 7, i TEU om gensidig bistand på kort sigt og præcisere sammenhængen mellem dette og artikel 5 i den nordatlantiske traktat i betragtning af, at ikke alle EU-medlemsstater er NATO-medlemmer; understreger, at betingelserne for aktivering af artikel 42, stk. 7, samt betingelserne for bistand aldrig er blevet klart defineret; understreger, at en traktatændring kan definere terrorangreb, hybride angreb, desinformationskampagner og økonomisk tvang fra tredjelandes side som elementer, der vil udløse artikel 42, stk. 7, i TEU;

Kapacitetsopbygning gennem øgede, fælles og mere intelligente udgifter

30.

bifalder EU's ambition om at styrke sin militære og civile kapacitet; understreger nødvendigheden af fuldt ud og bedre at gøre brug af EU's tiltag og budgetter til kapacitetsudvikling, navnlig de planlagte bestemmelser om EDIRPA, Den Europæiske Forsvarsfond, PESCO, den samlede årlige gennemgang vedrørende forsvar (CARD) og militær mobilitet samt den civile FSFP-aftale for at med henblik på at lukke kritiske kapacitetshuller og sikre de væbnede styrkers hurtige deployeringsevne i hele Europa, mindske fragmenteringen i forsvarsindkøbssektoren, opnå fuld interoperabilitet mellem vores styrker, styrke EDTIB’s forsyningskæder ved at udelukke statstilknyttede virksomheder fra ikke-partnerstater, der kan betyde en risiko for EDTIB's modstandsdygtighed, innovative karakter og konkurrenceevne via potentiel eksportkontrol eller tyveri af intellektuel ejendom via spionage; opfordrer indtrængende til maksimal sammenhæng mellem disse initiativer for at forhindre overlapning og garantere effektive offentlige investeringer, især mellem PESCO- og EDF-projekter, mellem hvilke forbindelserne skal præciseres; glæder sig over handlingsplanen for synergier mellem civil-, forsvars- og rumindustrierne og opfordrer til, at den sættes i værk; tilskynder til teknologioverførsler fra forsvarssektoren til den civile sektor; opfordrer medlemsstaterne til i forbindelse med processen til styrkelsen af EU's militære kapaciteter at fokusere på det militære personales behov og specialiseret undervisning med henblik på håndtering af de nye problemer (f.eks. klimaforandringer); understreger, at et hvilket som helst fremskridt på dette centrale område også vil styrke den europæiske søjle inden for NATO; er af den opfattelse, at de væbnede styrkers værdifulde bidrag under covid-19-pandemien har illustreret vigtigheden af at anvende medlemsstaternes militære aktiver og kapaciteter til støtte for EU-civilbeskyttelsesmekanismen;

31.

bifalder medlemsstaternes bekendtgørelser, hvad angår forsvarsinvesteringsplaner, der tager sigte på indkøb af militært udstyr og forbedring af deres forsvarsstyrker; mener ud fra modellen med Den Europæiske Forsvarsfond (EDF) og som understreget i den fælles meddelelse om investeringsunderskud på forsvarsområdet, at det er afgørende at afhjælpe de identificerede investeringsunderskud på forsvarsområdet, f.eks. med hensyn til genopfyldning af lagre, navnlig udskiftning af systemer fra sovjettiden, styrkelse af luft- og missilforsvarssystemer, herunder drøftelse om gennemførligheden af et missilskjold for hele Europa, og opfordrer til en forbindelse med NATO's European Sky Shield-initiativ, operationalisering af »Eurdrone«, udvidelse af de eksisterende vigtigste kampvognskapaciteter og kapacitet af pansrede køretøjer, styrkelse af Europas skibsbygningskapacitet og flådestyrkerne, intensivering af kystvagtsamarbejdet for at forhindre hybridtrusler mod offshore-kabler og rørledninger, der er afgørende for Europas energi- og konnektivitetssikkerhed, forbedring af satellitbaseret sikker konnektivitet og investering i industripartnerskaber, der prioriterer samarbejde med SMV'er og kraftigere investering i forskning og udvikling (FoU), idet man bidrager til et stærkere europæisk cyberforsvarsøkosystem og udvider EU's program for militær mobilitet;

32.

understreger behovet for at supplere kapacitetsudviklingstiltagene med fælles indkøbsmekanismer; understreger, at fælles indkøb af forsvarsprodukter, der er udviklet og fremstillet i Europa, er et væsentligt redskab for effektiv anvendelse af offentlige midler og opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne til at gøre brug af EDIRPA for i fællesskab at indkøbe forsvarsmateriel og undgå konkurrence, fremme omkostningsbesparelser, styrke EDTIB og fremme interoperabilitet;

33.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at forpligte sig til en betydelig forøgelse af finansieringen af EU's planlagte indkøbsmekanismer, såsom EDIRPA og EDIP (det europæiske program for forsvarsinvesteringer), ved at skaffe tilstrækkelig finansiering og for at træffe hurtige og grundige foranstaltninger på dette afgørende område og samtidig sikre interoperabilitet med NATO; mener, at de regler, der skal finde anvendelse på EDIRPA, bør være de samme som de regler, der er vedtaget for Den Europæiske Forsvarsfond; minder om, at den finansielle støtte, der ydes i henhold til EDIRPA og det fremtidige program til forbedring af det europæiske forsvar, skal have som prioritet at komme den europæiske industri til nytte; opfordrer medlemsstaterne til at vedtage den hurtigst muligt efter afslutningen af forhandlingerne mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen; opfordrer Rådet til at tilvejebringe den nødvendige økonomiske støtte; mener, at de regler, der skal finde anvendelse på EDIRPA, bør være de samme som de regler, der er vedtaget for Den Europæiske Forsvarsfond, og som har bevist deres værd, navnlig for så vidt angår involvering af tredjelande; opfordrer medlemsstaterne til at arbejde på at indkøbe og udvikle forsvarskapacitet, der er udviklet og fremstillet i EU; er af den holdning, at momsfritagelsen alene ikke vil være tilstrækkeligt til at give det fremtidige program til forbedring af det europæiske forsvar en afgørende betydning med hensyn til at støtte den europæiske forsvarsteknologiske og -industrielle base (EDTIB); opfordrer Kommissionen til at overveje forskellige finansielle incitamentsmekanismer til at understøtte EDTIB; opfordrer indtrængende HR/NF og medlemsstaterne til at oprette endnu en finansiel facilitet uden for budgettet, der skal samle dele af de internationale forsvarsbudgetter og akut adressere hele livscyklussen for militære kapaciteter på EU-plan for at sikre, at de gennemføres effektivt lige fra samarbejde om forskning og udvikling og fælles udbuds- og indkøbsprocedurer til fælles vedligeholdelse, uddannelse og forsyningssikkerhed;

34.

understreger den akutte nødvendighed af at etablere et reelt europæisk marked for forsvarsudstyr; understreger behovet for øget finansiel støtte til EU's forsknings- og udviklingsbestræbelser og produktion inden for højteknologiske forsvarssystemer, der ellers ville være for dyre for de enkelte medlemsstater, for at sikre, at den europæiske forsvar2steknologiske og -industrielle base (EDTIB) forbliver konkurrencedygtig, kan opfylde de væbnede styrkers reelle behov, krav og øgede ambitioner, imødegå nye trusler og mindske afhængigheden af udenlandske parter; påpeger, at Den Europæiske Forsvarsfond (EDF) også bør bidrage til en konsolidering af EDTIB; opfordrer til at evaluere Den Europæiske Forsvarsfond inden midtvejsgennemgangen af FFR med henblik på at styrke dens budget, hvis det er nødvendigt; opfordrer til, at der oprettes flere initiativer for at øge involveringen af små og mellemstore virksomheder og innovation i forsvars- og militærindustrien; opfordrer til videreudvikling af nye teknologier, såsom kunstig intelligens gennem stærke forbindelser mellem militær og civil innovation; fremhæver, hvor vigtigt det er at reducere afhængigheden af kritiske teknologier og værdikæder, for at EU kan bevæge sig i retning af bedre operationel kapacitet;

35.

fremhæver de positive virkninger af investeringerne i forsvarsindustrien på det økonomiske og teknologiske plan; opfordrer til øgede og mere intelligente investeringer i forsvar med henblik på at fremme industrielt samarbejde, omkostningsbesparelser og øget interoperabilitet; bekræfter, at en måde at reducere fragmentering og undgå dobbeltarbejde på er at handle inden for EU’s rammer; opfordrer til, at synergier med andre af EU's finansielle instrumenter udnyttes, og at forsvarsindustriens adgang til privat finansiering lettes; minder om, at Den Europæiske Forsvarsfond og PESCO er afgørende for udviklingen af en reel europæisk forsvarsunion ved at styrke forsvarssamarbejdet mellem medlemsstaterne; opfordrer til, at EU’s politikker hænger sammen med EU's bestræbelser på at styrke forsvarsindustrien;

36.

opfordrer til en hurtig revision af den flerårige finansielle ramme (FFR) for at stille de nødvendige midler til rådighed for EU-instrumenter på forsvarsområdet; opfordrer i den forbindelse til at styrke Den Europæiske Forsvarsfond; opfordrer EU til at vurdere, hvornår en revision af FFR ville være relevant; understreger, at yderligere ressourcer, der er tildelt med henblik på at nå NATO's mål om at anvende 2 % af BNP på forsvar, af EU's NATO-medlemmer bør anvendes på en koordineret og samarbejdsorienteret måde; opfordrer til en styrkelse af industriernes adgang til privat finansiering for at sikre, at den europæiske forsvarsindustri har tilstrækkelig adgang til offentlig og privat finansiering og investeringer på et bæredygtigt grundlag; opfordrer Kommissionen til at overveje at udvikle parametre for et finansielt produkt, der tager sigte på at understøtte investeringer i europæisk sikkerhed, herunder foranstaltninger fra forsvarsindustriens side; opfordrer til, at der yderligere tilskyndes til investering i kritiske sektorer, såsom f.eks. cyberområdet;

Styrkelse af FSFP-missioner og -operationer

37.

støtter gennemgangen og styrkelsen af alle civile FSFP-missioner og militære operationer for at bringe dem i bedre overensstemmelse med de berørte landes reelle behov; støtter en forbedret styrkegenerering og kapacitetsopbygning for alle FSFP-missioner og -operationer, navnlig dem der er berørt af det forværrede trusselslandskab, bed at forsyne dem med mere solide og fleksible mandater samt de nødvendige ressourcer, bemanding, finansiering, uddannelse, strategiske kommunikationsredskaber og udstyr, der kan leve op til de krav, der er forbundet med mere målrettede missionsmål; erkender, at der er behov for effektiv uddannelse og operationel kapacitet for at holde trit med det trusselsmiljø, der er under udvikling; understreger behovet for at styrke deres modstandsdygtighed og effektivitet ved at sætte dem i stand til bedre at håndtere hybride sikkerhedsudfordringer, f.eks. gennem bedre koordinering med andre EU-aktører og agenturer for retlige og indre anliggender samt ligesindede partnere uden for EU, idet den strategiske kommunikation styrkes, og der investerers yderligere i cyperforsvarskapacitet;

38.

mener, at det er vigtigt, at FSFP-missioner og -operationer bygger på en klar forståelse af de typer af kriser og konflikter, som EU søger at reagere på med civile og militære instrumenter, navnlig når andre ikke er villige eller i stand til at gribe ind, eller i forbindelse med fjendtlige eller ufremkommelige miljøer; minder om, at alle EU’s engagementer skal være troværdige i de lokale og regionale myndigheders øjne, især eftersom andre, ofte mere ondsindede, partnere er mere end villige til at træde ind og udfylde eventuelle huller; minder om, at missioner skal være særlig opmærksomme på konfliktdynamikker, velfunderet risikovurdering og -afbødningsprocesser og skal omfatte mere konsekvensbaseret overvågning og vurdering af FSFP-indgreb samt flere hørings- og feedbackmekanismer; understreger det særlige behov for, at militære missioner er underlagt udløbsklausuler for at muliggøre en holdbar exit; bemærker, at kun tre ud af otte nuværende militære operationer har et udøvende mandat; minder om EU's samlede engagement i Sahel og på Afrikas Horn gennem seks civile missioner og seks militære operationer;

39.

opfordrer til, at der vedtages en ny civil FSFP-aftale senest medio 2023, der fastsætter målene for typen, antallet og størrelsen af civile missioner, og opfordrer til, at der indledes en proces for udvikling af civil kapacitet senest i 2024, som fastsat af det strategiske kompas; minder om, at det er helt afgørende, at den civile FSFP-aftale version 2.0 vedtages i første halvår 2023, for at sikre kontinuitet i processen til udvikling af civile kapaciteter; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at genoverveje aftaler om deltagelse med tredjelande med henblik på at styrke deres deltagelse i FSFP-missioner;

40.

understreger det presserende behov for at oprette Den Militære Planlægnings- og Gennemførelseskapacitet (MPCC) som den foretrukne kommando- og kontrolstruktur for EU-militæroperationer, især med hensyn til anvendelsen af den fremtidige hurtige udsendelseskapacitet; kræver, at den omgående når sin fulde operationelle kapacitet i overensstemmelse med Rådets konklusioner af 19. november 2018, hvori der var fastsat en frist i 2020; kræver også, at MPCC's personale øges betydeligt til op til 250 medarbejdere; mener, at et af de eksisterende fire nationale operative hovedkvarterer bør udformes som en nødløsning; gentager sin opfordring til at muliggøre sikker udveksling af fortrolige oplysninger, herunder med medlemsstater og FSFP-missioner eller -operationer; understreger nødvendigheden af, at Den Militære Planlægnings- og Gennemførelseskapacitet (MPCC) planlægger og udfører alle militære missioner med en klar kommandokæde, og at den forsynes med det nødvendige personale, midler og infrastruktur; påpeger, at Ruslands angrebskrig mod Ukraine medfører, at fremskridt i den henseende haster endnu mere;

41.

er bekymret over den stigende manipulation af information, desinformation og hybride trusler og angreb, der navnlig stammer fra Rusland og Kina, men også fra andre aktører, og som berører flere områder og FSFP-missioner og operationer direkte; understreger nødvendigheden af, at EU øger samarbejdet med ligesindede partnerlande og yder støtte, uddannelse og kapacitetsopbygning sammen med dem for at imødegå fjendtlig informationsmanipulation og indblanding fra eksterne aktører; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at tage konkrete skridt til at understøtte FSFP-missioner og -operationer i bekæmpelsen og imødegåelsen af desinformation og propaganga samt styrke StratCom division’s kapacitet, herunder dens taskforcer;

42.

er bekymret over det vedvarende strukturelle problem med at sikre, at FSFP's missioner og operationer er fuldt bemandede; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at følge op på deres beslutninger om at iværksætte missioner og operationer ved at stille det nødvendige personale til rådighed; minder om, at det strategiske kompas understreger, at FSFP-missioner og -operationer kræver bedre uddannet personale; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at indfri deres løfter, så deres faktiske engagement svarer til deres ambitioner; anmoder indtrængende EU om at udstyre det personale, der er tilknyttet missioner og operationer, med passende udstyr og give dem en passende uddannelse; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at tage højde for det militære personels sociale rettigheder og arbejdstagerrettigheder, når de er uddannet og udsendt sammen inden for en EU-ramme;

43.

opfordrer til, at NF/HR’s forslag om en kapacitet til hurtig deployering (RDC), som er nedfældet i det strategiske kompas, på baggrund af dets betydning for EU's sikkerheds- og forsvarsarkitektur, gøres operativt, for at det snarest muligt kan gennemføres og senest i 2025, for at sikre evnen til hurtigt og resolut at reagere under kriser og for at tjene og beskytte EU's borgere, interesser og værdier overalt i verden; opfordrer medlemsstaterne til at forpligte sig til betragteligt at reducere kritiske mangler vedrørende strategiske katalysatorer inden 2025, navnlig dem, der er knyttet til RDC (kapaciteten til hurtig deployering)

44.

understreger nødvendigheden af, at ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder er et centralt element i sikkerheds- og forsvarsforanstaltninger; fordømmer på det kraftigste krigsforbrydelser mod civilbefolkningen, herunder brugen af seksuel vold som krigsvåben;

45.

opfordrer NF/HR og medlemsstaterne til at fremskynde gennemførelsen af de kønsrelaterede forpligtelser i det strategiske kompas for at sikre effektiv integration af kønsaspektet; understreger cybersikkerhedsforanstaltningernes vigtighed for at overvåge og forhindre handel med kvinder, der er ramt af konflikter; tilskynder medlemsstaterne til at mindske karrierebarriererne for kvinder i forsvarsstyrkerne;

46.

fremhæver, at kvinders deltagelse i FSFP-missioner og -operationer bidrager til deres effektivitet og er en drivkraft for EU’s troværdighed som en fortaler for lige rettigheder for mænd og kvinder i hele verden, idet det minder om EU's ligestillingshandlingsplan (GAP) III (2020-2024), der kræver systematisk integration af kønsperspektivet i alle EU's politikker og eksterne foranstaltninger, herunder FSFP; opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til at fremme en forøgelse af antallet af kvinder i FSFP’s militære operationer i særdeleshed og en bedre kønsbalance i personalet og lederskabet af FSFP-missioner og -operationer; anser en nultolerancetilgang til seksuel og kønsbaseret chikane og seksuel udnyttelse inden for alle FSFP-missioner og -operationer for at være af afgørende betydning; understreger det vigtige arbejde, som udføres af rådgivere i kønsspørgsmål i forbindelse med FSFP-missioner og -operationer og behovet for at finansiere dem; opfordrer til samarbejde mellem FSFP-missioner og -operationer og Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at rapportere om sit fremskridt, hvad angår kønsrelaterede foranstaltninger, til Underudvalget om Sikkerhed og Forsvar;

47.

anerkender unges og ungdomsorganisationers vigtige rolle i forbindelse med opretholdelse og fremme af fred og sikkerhed; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at gøre en indsats for mere systematisk at integrere unge i sin dagsorden for ungdom, fred og sikkerhed (YPS) og tilstræbe og fastlægge en omfattende strategisk ramme for gennemførelsen af YPS-dagsordenen; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at inddrage unge som partnere i forbindelse med udformningen og gennemførelsen af afvæbnings-, demobiliserings- og reintegrationsbestræbelser (DDR);

48.

bifalder iværksættelsen af den militære FSFP-bistandsmission uden udøvende beføjelser til støtte for Ukraine (EUMAM Ukraine); forventer, at den vil gøre det muligt at træne de ukrainske væbnede styrker på en fleksibel måde gennem strategisk rådgivning, støtte uden udøvende beføjelser, kapacitetsopbygning og generel militær støtte til at bekæmpe russisk aggression og hjælpe med befrielsen af de besatte områder af Ukraine; mener, at EUMAM vil være effektiv, forudsat at Den Militære Planlægnings- og Gennemførelseskapacitet (MPCC) styrkes, og vil være i stand til at udøve strategisk kommando og kontrol over missionen; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at åbne missionen for tredjelandes deltagelse; opfordrer medlemsstaterne til at sikre den nødvendige støtte til dens gennemførelse; understreger vigtigheden af at kommunikere til det ukrainske folk, at EU vil stå ved deres side i hele perioden med russisk aggression;

49.

roser og understreger vigtigheden af det arbejde, der udføres af Den Europæiske Unions rådgivende mission om reform af den civile sikkerhedssektor Ukraine (EUAM Ukraine); noterer sig dens nye opgaver, der omfatter ydelse af støtte til tjenester, der er ansvarlige for håndhævelse af loven, for at lette strømmen af flygtninge fra Ukraine til de tilgrænsende medlemsstater, tilførslen af humanitær hjælp til Ukraine og rådgivning, uddannelse og støtte til retsstatslige institutioner for at lette efterforskningen og retsforfølgningen af internationale forbrydelser; opfordrer til en revision og en styrkelse af EU-grænsebistandsmission (EUBAM) til Republikken Moldova og Ukraine med henblik på at tilpasse den til den nye geopolitiske virkelighed; opfordrer til at styrke bemandingen, reaktionsevnen, ressourcerne og den strategiske kommunikation i FSFP-missionerne og -operationerne i Bosnien og Hercegovina, Ukraine og Georgien og styrke EU's diplomatiske tilstedeværelse i landene i det østlige partnerskab og på Vestbalkan;

50.

glæder sig over samarbejdet mellem EU og NATO på Vestbalkan, herunder gennem EUFOR Althea og Kosovo Force-operationer; minder om, at erfaringerne fra de to missioner er af stor værdi for alle nuværende og fremtidige militære og civile FSFP-missioner og -operationer; opfordrer til, at EUFOR Althea i Bosnien-Hercegovina styrkes i tæt samarbejde med NATO og andre allierede for at garantere den nødvendige stabilitet i landet og hele regionen; glæder sig over EU's utvetydige støtte til udvidelsen af EUFOR Altheas mandat; understreger behovet for bilateralt at styrke det militære sikkerhedssamarbejde med Bosnien-Hercegovina sideløbende med EUFOR-rammen;

51.

understreger, at der er behov for et fortsat tæt samarbejde med de afrikanske og internationale partnere med henblik på at bidrage til en kollektiv indsats for stabilisering og udvikling, navnlig med Den Afrikanske Union, Den Mellemstatslige Organisation for Udvikling, FN, de internationale finansielle institutioner samt andre centrale bilaterale og regionale aktører; minder om EU's samlede engagement i Sahel og på Afrikas Horn gennem otte civile (EUCAP Sahel Mali, EUCAP Sahel Niger, EUCAP Somalia) samt militære (EUTM Mali, EUTM Somalia, EU NAVFOR ATALANTA, EU NAVFOR MED IRINI, EUMPM Niger) missioner;

52.

udtrykker dyb bekymring over udviklingen i Sahelregionen og det nylige statskup i regionen; fremhæver denne regions strategiske betydning for EU; fordømmer den stigende tilstedeværelse af den Kreml-støttede Wagnergruppe i Sahel og andre dele af det afrikanske kontinent; er af den faste overbevisning, at sidstnævntes tilstedeværelse i Vestafrika er i strid med målet om at skabe fred, sikkerhed og stabilitet i regionen; erkender, at de forskellige internationale missioner i Sahel endnu ikke har opfyldt deres primære mål om varig fred i Sahelregionen, og at der derfor er behov for en proces, hvor der reflekteres over internationale missioners og politikkers mandater og roller; udtrykker lignende bekymring over islamistiske terrorgruppers øgede tilstedeværelse og aktiviteter, navnlig al-Qaeda, Daesh og al-Shabaab i Mellemøsten og Afrika; opfordrer til mere sammenhængende handling og politikkohærens mellem forskellige EU-interventioner og interventioner fra dets samarbejdspartnere i Sahel; beklager den forværrede sikkerhedssituation i Mali og glæder sig over beslutningen om at suspendere al operationel uddannelse og levering af militært udstyr til landet; opfordrer EU og dets medlemsstater til at yde effektiv bistand, der er skræddersyet til de berørte landes behov;

53.

mener, at enhver form for international sikkerhedsstøtte i området skal prioritere bedre beskyttelse af civile, afbøde konfliktdynamik og fremme god forvaltningspraksis i sikkerhedssektoren; understreger, at der er behov for et større politisk engagement med de relevante regeringer for at sikre større gennemsigtighed, bekæmpe korruption, dyrke inklusivitet og samarbejde med borgerne i et forsøg på at bremse eksplosionen i antallet af væbnede og etniske konflikter;

54.

glæder sig over forlængelsen af FSFP's EUCAP Sahel-mission med to år og insisterer på vigtigheden af koordination med EUBAM Libya for den EU-ledede udvikling af Sahelstaternes grænsekapaciteter; opfordrer til en fælles indsats mellem EU og FN for at tackle destabiliseringen og volden i Mali og til at samarbejde med lokale styrker om at fremme stabilitet og sikkerhed; noterer sig udvidelsen og omlægningen af EUAM og EUTM i Den Centralafrikanske Republik og er fortsat meget bekymret over den fortsatte forværring af den politiske og sikkerhedsmæssige situation der; glæder sig over de fremskridt, som EUTM Mozambique allerede har gjort, og opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at overveje at levere dødbringende våben under EPF til mozambiquiske styrker og til at fremskynde leveringen af udstyr; opfordrer til en bred offentlig debat om EU's engagement i Mozambique og en offentlig drøftelse af, hvordan en meningsfuld integreret tilgang, der griber fat om de grundlæggende årsager til urolighederne i Cabo Delgado, kunne se ud; minder om rapporter om sikkerhedsstyrkers systematiske og voldsomme angreb på store udsnit af lokalbefolkningen og tvangsfordrivelser foretaget af sikkerhedsstyrker, den store ulighed, den centrale regerings regionale forsømmelse, konflikter om naturressourcer, omfattende korruption og krænkelser af en række forskellige rettigheder; støtter reformen af Mozambiques væbnede styrker og insisterer på behovet for at følge en integreret tilgang til krisen i Cabo Delgado; glæder sig over den europæiske fredsfacilitets bistand til de nigerske væbnede styrker og understreger behovet for at yde militær FSFP-støtte til Niger; opfordrer Rådet til at intensivere koordinerede maritime operationer i Guineabugten; opfordrer til en forlængelse af EU NAVFOR Atalantas mandat, som forventes at udløbe ved udgangen af 2022, med henblik på yderligere at bekæmpe piratvirksomhed;

55.

beklager den stigende utilstrækkelighed af EUTM's missioner, der havde til formål at imødegå sikkerhedsudfordringerne i Sahel og de centralafrikanske lande (Mali og Den Centralafrikanske Republik); opfordrer til en grundig gennemgang af målene og de vejledende principper for EUTM'er; mener, at EUTM-mandaterne bør udvides til navnlig ledsageforanstaltninger for at gøre det muligt for EU-rådgivere på stedet så nøjagtigt som muligt at kontrollere, i hvilket omfang uddannelsesprogrammer er blevet gennemført korrekt og er i overensstemmelse med de lokale væbnede styrkers operationelle behov; fremhæver merværdien af rådgivningsmissioner for missionens kommandostrukturer og tilskynder derfor medlemsstaterne til at deltage i EUTM, navnlig i form af rådgivning, hvor udstationering af officerer vil gøre det muligt at yde betydelig støtte til gennemførelsen af operationerne, samt i form af multilateral militær bistand;

56.

glæder sig over Rådets afgørelse om oprettelse af en militær partnerskabsmission til støtte for Niger (EUMPM Niger), der har til formål at forbedre Nigers væbnede styrkers evne til at dæmme op for truslerne mod landet, beskytte befolkningen i landet og sørge for et trygt og sikkert miljø i overensstemmelse med menneskerettighedslovgivningen og den humanitære folkeret;

57.

fremhæver med hensyn til den maritime del af IRINI de internationale forpligtelser vedrørende eftersøgning og redning af nødlidende til havs; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at IRINI handler i fuld overensstemmelse med søret, navnlig forpligtelser i forbindelse med eftersøgning og redning; gentager sin alvorlige bekymring over migranters, asylansøgeres og flygtninges skæbne i Libyen, hvis i forvejen ubærlige situation fortsat forværres; opfordrer de libyske myndigheder og militser til at lukke tilbageholdelsescentre for migranter; beklager, at der er planer om at trække skibe tilbage fra områder med en betydelig tilstedeværelse af migranter; kræver en præcisering af den planlagte beslutningsproces og fremgangsmåderne for en fremtidig beslutning vedrørende den såkaldte »pull-faktor-effekt«, der indtil nu har manglet videnskabelig dokumentation;

58.

gentager sin opfordring til EU om fuldt ud at udnytte sin position og sit omdømme i den indopacifiske region som en troværdig og selvstændig global fredsaktør midt i den voksende geopolitiske konkurrence mellem globale og regionale magter i regionen; minder om, at merværdien af EU's engagement i den indopacifiske region ligger i dets omfattende vifte af civile og militære bistandsforanstaltninger, herunder en veludviklet ikkemilitær bistand;

59.

udtrykker dyb bekymring over Kinas hurtige militære opbygning i Det Sydkinesiske Hav og dets fortsatte militære pres, angrebsøvelser, krænkelser af luftrummet og andre militære gråzoneaktioner, herunder cyber- og desinformationskampagner mod Taiwan; opfordrer indtrængende Kina til at standse alle disse handlinger, som udgør en trussel mod stabiliteten i hele regionen og generelt har en direkte indvirkning på den europæiske sikkerhed og velstand; udtrykker på ny sin støtte til samarbejdet mellem EU og Taiwan;

60.

glæder sig meget over de solide henvisninger til EU-samarbejde i både Japans nylige ajourføring af landets nationale sikkerhedsstrategi og Sydkoreas strategi for den indopacifiske region; gentager det stærke partnerskab med både Japan og Sydkorea og opfordrer EU til yderligere at uddybe sit militære og forsvarsmæssige samarbejde med begge nøglepartnere;

61.

fordømmer på det kraftigste de talrige missilafprøvninger, som Nordkorea gennemførte i 2022, og understreger nødvendigheden af, at det internationale samfund øger indsatsen for at dæmme op for Nordkorea og forhindrer det i at gennemføre endnu en atomprøvesprængning i 2023, hvilket vil være en alvorlig eskalering og en trussel mod den regionale og globale sikkerhed; understreger Kinas og Ruslands særlige ansvar, når det gælder Nordkorea, og opfordrer dem til at bruge deres indflydelse til at forhindre enhver yderligere eskalering;

62.

udtrykker alvorlig bekymring over Nordkoreas levering af våben til Wagnergruppen og understreger, at dette yderligere understreger behovet for, at EU og dets medlemsstater ikke blot øger deres fokus på Den Koreanske Halvø, men på den indopacifiske region som helhed;

63.

fordømmer på det kraftigste Iran for at forsyne Rusland med droner og missiler til brug i Ruslands ulovlige krig mod Ukraine og minder om, at det ved at gøre dette overtræder FN's Sikkerhedsråds resolution 2231 (2015); glæder sig over Rådets beslutning af 12. december 2022 om at vedtage yderligere sanktioner mod Iran både for de fortsatte krænkelser af dets eget folks menneskerettigheder og for Irans aktive støtte til Rusland, som anvendes mod det ukrainske folk;

64.

opfordrer Rådet og EU-Udenrigstjenesten til at lade beskyttelse af den kulturelle arv indgå som en del af FSFP-missionerne og -operationerne for at bistå og uddanne lokale partnere ved løsningen af sikkerhedsudfordringerne i forbindelse med bevarelse og beskyttelse af den kulturelle arv; opfordrer EU til at gøre noget ved de vedvarende og voksende trusler mod beskyttelsen og bevarelsen af kulturarven og til at slå ned på smugling af kulturgenstande, navnlig i konfliktområder; bemærker, at det at fratage samfund deres kulturarv og historiske rødder gør dem mere sårbare over for radikalisering; opfordrer EU til at udvikle en bred strategi for at modvirke sådanne trusler; minder om, at EUAM Iraq er den eneste FSFP-mission, der har et element af beskyttelse af kulturarv; forventer, at EUAM Iraq opfylder alle dimensioner af sit mandat fuldt ud, herunder beskyttelse af kulturarv og bekæmpelse af smugling af kulturgenstande; opfordrer til, at en sådan bestemmelse udbredes for alle FSFP-missioners eller -operationers mandat;

Systematisering af sikkerheds- og forsvarspartnerskaber

65.

opfordrer til at styrke sikkerheds- og forsvarspartnerskaber med ligesindede partnere i hele verden for at opfylde EU's ambitionsniveau som garant for sikkerhed, når det er strategisk relevant; mener, at det er afgørende at medtage sikkerheds- og forsvarsspørgsmål mere systematisk i EU's politiske dialoger med ligesindede partnere; glæder sig over planerne om at indkalde det første EU-forum for sikkerheds- og forsvarspartnerskabet nogensinde; opfordrer til en mere kategorisk, forenet og konsekvent holdning over for ikkedemokratiske stater, der truer den europæiske sikkerhed og den internationale orden;

66.

fremhæver de grundlæggende fælles demokratiske værdier, der er kernen i EU og NATO; opfordrer til at uddybe forbindelserne mellem EU og NATO på grundlag af principperne om inklusion, gensidighed, gensidig åbenhed og gennemsigtighed i overensstemmelse med vores respektive organisationers beslutningsautonomi og procedurer, og uden at det berører den særlige karakter af vores medlemmers sikkerheds- og forsvarspolitik; glæder sig over den tredje fælles erklæring mellem EU og NATO og understreger betydningen af yderligere skridt med henblik på at uddybe dette partnerskab, der bygger på indholdet af EU's strategiske kompas og NATO's nye strategiske koncept og på konkrete skridt til yderligere at styrke samarbejdet, navnlig inden for militær mobilitet, infrastruktur med dobbelt anvendelse og modstandsdygtighed samt øgede fælles øvelser; understreger, at der er behov for kraftigt at opgradere det strategiske partnerskab med NATO for at basere det på en styrkelse af politisk sammenhold og solidaritet og en styrket politisk dialog om alle aspekter af fælles udfordringer og strategisk relevante spørgsmål, herunder udfordringer vedrørende klimaændringer og hurtig digitalisering; tilskynder til koordinerede og operationelle reaktioner inden for konfliktforebyggelse og krisestyringsmekanismer for at imødegå nye fælles trusler i geografiske områder og på områder af fælles interesse; påpeger, at EU's kapacitetsudvikling også styrker den europæiske søjle i NATO og i overensstemmelse hermed bidrager til transatlantisk sikkerhed; bemærker med bekymring de dybe og vedvarende perioder med spændinger mellem EU's medlemsstater og Tyrkiet, en NATO-allieret, idet de hæmmer samarbejdet mellem EU og NATO;

67.

anerkender vigtigheden af og potentialet i et strategisk partnerskab med Tyrkiet, men beklager Tyrkiets gennemgående destabiliserende rolle på mange områder, som giver anledning til bekymring i EU og i dets nærområder, og som truer den regionale fred, sikkerhed og stabilitet; er ekstremt bekymret over og fordømmer på det kraftigste Tyrkiets ulovlige aktiviteter og trusler om brug af militær magt mod EU-medlemsstater, særligt i Grækenland og på Cypern i det østlige Middelhavsområde; beklager, at Tyrkiet trods nedtrapningsbestræbelserne fortsætter sine ensidige provokerende handlinger og sin manglende overholdelse af FN's Sikkerhedsråds resolution om våbenembargoen mod Libyen med hensyn til operation IRINI, der krænker folkeretten, herunder UNCLOS, og EU-medlemsstaternes suveræne rettigheder i området; gentager, at EU fordømmer undertegnelsen af de to aftalememoranda mellem Tyrkiet og Libyen om omfattende sikkerhedssamarbejde og militært samarbejde og om afgrænsning af havområder, hvilket er i strid med folkeretten; gentager, at EU er rede til at anvende alle de redskaber og muligheder, det råder over, herunder i henhold til artikel 29 i TEU og artikel 215 i TEUF, for at forsvare sine og medlemsstaternes interesser og opretholde den regionale stabilitet; bemærker, at Tyrkiet i stigende grad er til stede på områder, hvor EU har centrale sikkerhedsinteresser og FSFP-missioner, og opfordrer Tyrkiet til at afstå fra at undergrave EU's interesser og missioner på disse områder; gentager sin opfordring til Tyrkiet om at tilpasse sig EU's sanktioner mod Rusland; opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at overholde fælles holdning 2008/944/CFSP vedrørende Tyrkiet, herunder en streng anvendelse af kriterium 4 om regional stabilitet;

68.

støtter kraftigt NATO's åben dør-politik; understreger betydningen af Finlands og Sveriges tiltrædelse af NATO, da det vil fremme sikkerheden for både EU og NATO's allierede; glæder sig over de fleste NATO-allieredes hurtige ratificering af de finske og svenske NATO-tiltrædelsesprotokoller og beklager, at Tyrkiet stadig ikke har ratificeret Sveriges og Finlands ansøgninger om at blive medlem af NATO; understreger, at det er nødvendigt at tage hånd om sikkerheds- og forsvarshensyn i de medlemsstater, der ikke er en del af NATO; opfordrer EU og NATO til at styrke samarbejdet om at støtte kapacitetsopbygningen hos vores partnere;

69.

mener, at synergier og sammenhæng med gennemførelsen af NATO's strategiske koncept og EU's strategiske kompas er afgørende, navnlig inden for bekæmpelse af den aggression mod Ukraine, der føres af Rusland, og bekæmpelse af Ruslands ledtog med Lukasjenkoregimet i Belarus, håndteringen af udfordringerne i forbindelse med Kinas tvangsforanstaltninger, udbredelsen af ondsindet desinformation samt cyberforsvar, hybride trusler og støtte til partnere;

70.

fremhæver, at det er vigtigt at udvikle sammenhængende, komplementære og interoperable forsvarskapaciteter for at øge sikkerheden i det euro-atlantiske område i overensstemmelse med princippet om ét sæt styrker; opfordrer EU og NATO til at bevare det globale teknologiske lederskab inden for militær kapacitet; understreger, at der er behov for at sikre sammenhæng i output mellem EU's og NATO's respektive planlægning af kapacitetsudvikling; understreger, at der er behov for, at EU udvikler sine egne forsvarskapaciteter og sin egen strategiske autonomi også for at forbedre dets kapacitet til at være en stærkere partner for sine allierede; opfordrer EU's NATO-medlemmer til at øge deres militære budgetter til mindst 2 % af BNP i overensstemmelse med NATO's retningslinjer;

71.

glæder sig over USA's, Canadas og Norges deltagelse i PESCO-projektet om militær mobilitet, som er afgørende for Europas forsvar og vigtigt for at øge sammenhængen mellem EU's og NATO's respektive bestræbelser på at lette bevægelsen af militære styrker; minder ikke desto mindre om, at tredjelandes deltagelse i individuelle PESCO-projekter skal besluttes fra sag til sag, når en sådan deltagelse er i EU's strategiske interesse; glæder sig over Det Forenede Kongeriges nylige ansøgning om at tilslutte sig PESCO-projektet om militær mobilitet; minder de deltagende medlemsstater til PESCO om behovet for hurtig gennemførelse af deres operationelle og samarbejdsbaserede forpligtelser; bifalder den strukturerede dialog mellem EU og NATO om militær mobilitet; glæder sig over handlingsplanen for militær mobilitet 2.0 som forelagt af Kommissionen og NF/HR den 10. november 2022 og opfordrer til en hurtig gennemførelse heraf i synergi med PESCO-projektet om militær mobilitet; opfordrer til en styrkelse af Connecting Europe-faciliteten i forbindelse med projekter vedrørende militær mobilitet; opfordrer medlemsstaterne til at handle for at forenkle og harmonisere procedurerne for militær mobilitet og afkorte tidsfristerne for udstedelse af tilladelser for at sætte EU's medlemsstater i stand til at handle hurtigere og øge effektiviteten af indsatsen; understreger, at den nye handlingsplan for militær mobilitet skal sikre, at kravene til infrastruktur, modstandsdygtighed og logistik vurderes ud fra et militært strategisk perspektiv; understreger behovet for yderligere finansiering til dette flagskibsinitiativ for samarbejde mellem EU og NATO; opfordrer EU til at overveje at indbyde Ukraine, Georgien og Republikken Moldova til at deltage i PESCO-projekter såsom militær mobilitet;

72.

fremhæver betydningen af EU's tætte forbindelser til USA, som er baseret på de fælles værdier demokrati, frihed og retsstatsprincippet; værdsætter USA's og den nuværende regerings engagement i det territoriale forsvar af Europa, navnlig i lyset af Ruslands angrebskrig mod Ukraine, der truer hele kontinentet; noterer sig, at USA også udfordres i den indopacifiske region med at imødegå Kinas voksende militære fremturen, og understreger, at EU's medlemsstater er nødt til at intensivere deres bestræbelser på at forbedre de europæiske forsvarskapaciteter for at bane vejen for en omlægning af byrden på lang sigt, således at EU påtager sig et større ansvar for sit forsvar;

73.

påskønner dialogen mellem EU og USA om sikkerhed og forsvar som en vigtig milepæl i et tættere transatlantisk samarbejde; opfordrer NF/HR til at lægge særlig vægt på sikkerheden i det østlige og sydlige naboskabsområde i denne dialog og til i drøftelserne at medtage områder såsom gensidige sikkerheds- og forsvarsinitiativer, FSFP-missioner og operationer, nedrustning og ikkespredning, kampen mod terrorisme, forbedring af efterretningstjenesters udveksling af oplysninger, virkningerne af disruptive teknologier, klimaændringer, hybride trusler, cyberforsvar, militær mobilitet, krisestyring og forholdet til strategiske konkurrenter;

74.

gentager sin opfordring til et institutionaliseret sikkerheds- og forsvarssamarbejde med Det Forenede Kongerige; opfordrer Det Forenede Kongerige til at samarbejde seriøst med EU om presserende strategiske udfordringer og sikre komplementaritet og synergier i indsatsen; opfordrer NF/HR til at indbyde Det Forenede Kongerige til uformelle rådsmøder på ad hoc-basis mellem udenrigsministre (og forsvarsministre) for at udveksle synspunkter om spørgsmål af fælles interesse og samtidig fuldt ud beskytte EU's beslutningsautonomi; påpeger, at de parallelle projekter til udvikling af fremtidige luftbekæmpelsessystemer er en ineffektiv udnyttelse af ressourcerne, og anbefaler derfor, at projekterne slås sammen; bifalder UK's støtte til Ukraine;

75.

udtrykker stærk bekymring over den øgede ustabilitet i vores nabolande, som ofte er resultatet af bevidste handlinger fra ondsindede aktører, der gennem forskellige aktioner svækker de demokratiske reformer for i sidste ende at svække EU; understreger, at EU's sikkerhed er tæt forbundet med sikkerheden for vores umiddelbare naboer i EU's østlige og sydlige nabolande samt på Vestbalkan; opfordrer til at uddybe det militære og sikkerhedsmæssige samarbejde med ligesindede lande i Det Østlige Partnerskab, herunder ved at styrke sikkerhedsdimensionen i Det Østlige Partnerskab, og til at styrke sikkerheds- og forsvarspolitiske dialoger, navnlig med Ukraine, Georgien og Republikken Moldova; opfordrer til øget samarbejde på sikkerheds- og forsvarsområdet med partnere i de sydlige nabolande; opfordrer EU til at spille en vigtig rolle i Middelhavet, nu da Unionen er blevet en aktør med kapacitet til at sikre stabilitet i regionen, herunder i relation til energisikkerhed; slår til lyd for øget samarbejde med partnerlandene i Middelhavsområdet for at bekæmpe ekstremisme, terrorisme, ulovlig handel med våben og menneskehandel;

76.

opfordrer til en styrkelse af samarbejdet mellem EU og NATO om alliancens østlige flanke og til en forøgelse af det europæiske militære personel i Sortehavet; mener, at det er afgørende at anerkende og udnytte Sortehavets strategiske position i forbindelse med Ruslands krig i Ukraine og at øge investeringerne i europæiske militære projekter i regionen, herunder når det drejer sig om at modernisere og styrke dens militære industri og infrastruktur;

77.

udtrykker dyb bekymring over de stigende spændinger og tilbagevendende udbrud af fjendtligheder mellem Aserbajdsjan og Armenien, hvor Armenien er blevet angrebet inden for landets internationalt anerkendte grænser, og hvor Rusland ikke har spillet en stabiliserende rolle; opfordrer indtrængende NF/HR til at engagere sig fuldt ud i bestræbelserne på at opretholde våbenhvilen; bifalder iværksættelsen af EU's civile overvågningskapacitet i Armenien og udsendelsen af et overgangsplanlægningshold for at øge EU's bevidsthed om sikkerhedssituationen og bidrage til planlægningen og forberedelsen af en eventuel civil FSFP-mission i landet;

78.

understreger, at Rusland stadig ikke fuldt ud overholder den EU-formidlede våbenhvileaftale mellem Georgien og Rusland af 12. august 2008; fordømmer på det kraftigste Ruslands ulovlige militære tilstedeværelse i og besættelse af de georgiske regioner Abkhasien og Tskhnivali/Sydossetien; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at udarbejde en grundig rapport om overtrædelserne af våbenhvileaftalen fra 2008, som EU i kraft af sin rolle som mægler i våbenhvileaftalen af 12. august 2008 har et særligt ansvar for, og til at udpege og klart kommunikere de bestemmelser, som Rusland endnu ikke har opfyldt, og indsende anbefalinger, der kan resultere i Ruslands opfyldelse af sine internationale forpligtelser, især for så vidt angår at trække alle sine militære styrker ud af Georgiens besatte områder og gøre det muligt at oprette en international sikkerhedsmekanisme i disse områder og give Den Europæiske Unions observatørmission uhindret adgang til hele Georgiens territorium i henhold til dens mandat;

79.

understreger betydningen af, at EU's kandidatlande og potentielle kandidatlande nøje følger FUSP-holdningerne; henleder med hensyn til Vestbalkan opmærksomheden på Serbiens forhold til Rusland og dets manglende fordømmelse af Ruslands uberettigede og ulovlige handlinger over for Ukraine og konsekvenserne af dette forhold på Vestbalkan; opfordrer til stærkere militær sikkerhedsmæssigt, herunder civil-militært og piliti/militært, samarbejde med landene på Vestbalkan, navnlig på områder såsom modstandsdygtighed, cybersikkerhed, hybride trusler, terrorbekæmpelse og bekæmpelse af desinformation; opfordrer i den forbindelse EU-Udenrigstjenesten til at styrke EU-delegationernes og FSFP’s rolle i tredjelande med henblik på at forbedre deres evne til at afsløre desinformationskampagner, som gennemføres af udenlandske statslige aktører;

80.

opfordrer til tættere forbindelser og samarbejde med partnere i Latinamerika og Caribien med henblik på at nå fælles mål og interesser på sikkerheds- og forsvarsområdet;

Styrkelse af Parlamentets kontrol med FSFP

81.

understreger behovet for at inddrage Parlamentet mere aktivt i beslutningstagningen vedrørende FSFP og forsvarsindustripolitikken, navnlig med hensyn til gennemførelsen af det strategiske kompas, Den Europæiske Forsvarsfond, EDIRPA, EDIP, EPF og de forskellige politikker og initiativer, der påvirker eller er af særlig betydning for det europæiske forsvar og sikkerhed; opfordrer til, at der fremsættes forslag til yderligere tiltag fra Parlamentets side, navnlig dets Underudvalg om Sikkerhed og Forsvar, for at forbedre dets indvirkning på FSFP, og til at sikre effektiviteten, konsekvensen og passende demokratiske kontrol af EU's sikkerheds- og forsvarspolitikker og -initiativer ved at:

—	inddrage Underudvalget om Sikkerhed og Forsvar som fælles beslutningstagende udvalg i overensstemmelse med artikel 58 i Europa-Parlamentets forretningsorden i alle lovgivningsmæssige sager, der har væsentlige og relevante konsekvenser for sikkerhed og forsvar

—	anvende midtvejsevalueringen af EDF og de kommende forhandlinger om EDIRPA til at gennemføre passende og meningsfulde parlamentariske kontrolrettigheder via delegerede retsakter vedrørende arbejdsprogrammer for de vigtigste forsvarsindustriprogrammer

—	oprette et selvstændigt fungerende forsvarsråd

—	nedsætte et fuldt udvalg om sikkerhed og forsvar

—	styrke samarbejdet på tværs af de parlamentariske udvalg, hvor sikkerheds- og forsvarsspørgsmål drøftes

—	præcisere Parlamentets ret til og adgang til oplysninger i henhold til artikel 36 i TEU

—	styrke den interparlamentariske dialog og samarbejdet med de nationale parlamenter om europæisk sikkerhed og forsvar, herunder gennem den interparlamentariske konference om FUSP/FSFP med det formål at øge ansvarliggørelsen og kontrollen med sikkerheds- og forsvarspolitikken;

82.

opfordrer til en yderligere styrkelse af Parlamentets forbindelser med NATO's Parlamentariske Forsamling, i forbindelse med hvilket Parlamentet bør støtte oprettelsen af NATO's center for demokratisk modstandsdygtighed, der har til formål at overvåge og identificere udfordringer for demokratiet, menneskerettighederne og retsstatsprincippet og fremme demokrati og forvaltningsstøtte til medlemsstater og partnerlande;

o o

83.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råd, Rådet, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Kommissionens formand og kompetente kommissærer, FN's generalsekretær, NATO's generalsekretær, formanden for NATO's Parlamentariske Forsamling, EU's agenturer på sikkerheds- og forsvarsområdet samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 170 af 12.5.2021, s. 149.

(2) EUT L 209 af 14.6.2021, s. 1.

(3) EUT L 331 af 14.12.2017, s. 57.

(4) EUT L 102 af 24.3.2021, s. 14.

(5) EUT L 160 af 7.5.2021, s. 106.

(6) EUT L 160 af 7.5.2021, s. 109.

(7) EUT L 160 af 7.5.2021, s. 112.

(8) EUT L 247 af 13.7.2021, s. 93.

(9) EUT L 117 af 19.4.2022, s. 38.

(10) EUT L 270 af 18.10.2022, s. 85.

(11) EUT L 270 af 18.10.2022, s. 93.

(12) EUT L 319 af 13.12.2022, s. 86.

(13) EUT L 270 af 18.10.2022, s. 93.

(14) EUT C 493 af 27.12.2022, s. 19.

(15) EUT C 433 af 23.12.2019, s. 86.

(16) EUT C 388 af 13.11.2020, s. 22.

(17) EUT C 23 af 21.1.2021, s. 16.

(18) EUT C 232 af 16.6.2021, s. 71.

(19) EUT C 385 af 22.9.2021, s. 47.

(20) EUT C 494 af 8.12.2021, s. 54.

(21) EUT C 99 af 1.3.2022, s. 105.

(22) EUT C 132 af 24.3.2022, s. 102.

(23) EUT C 342 af 6.9.2022, s. 148.

(24) EUT C 342 af 6.9.2022, s. 167.

(25) EUT C 125 af 18.3.2022, s. 2.

(26) EUT C 347 af 9.9.2022, s. 61.

(27) EUT C 434 af 15.11.2022, s. 59.

(28) EUT C 493 af 27.12.2022, s. 136.

(29) EUT C 493 af 27.12.2022, s. 70.

(30) Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0439.

(31) Report on the Follow-up Baseline Study on Integrating Human Rights and Gender Equality into the European Union’s Common Security and Defence Policy.

(32) EUT L 335 af 13.12.2008, s. 99.

(33) EUT L 239 af 17.9.2019, s. 16.

Top

Choose the experimental features you want to try