EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 12.5.2023
COM(2023) 247 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN
Årsrapport fra Europa-Kommissionen om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter i 2021
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52023DC0247
REPORT FROM THE COMMISSION Annual Report on the Safety of Offshore Oil and Gas Operations in the European Union for the Year 2021
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN Årsrapport fra Europa-Kommissionen om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter i 2021
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN Årsrapport fra Europa-Kommissionen om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter i 2021
COM/2023/247 final
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 12.5.2023
COM(2023) 247 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN
Årsrapport fra Europa-Kommissionen om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter i 2021
Indholdsfortegnelse
1. INDLEDNING
2. RETSGRUNDLAG
3. METODE OG MODTAGNE OPLYSNINGER
4. EU'S OFFSHORE OLIE- OG GASSEKTOR
4.1. Anlæg og produktion
4.2. Offshoreinspektioner, undersøgelser, håndhævelsesforanstaltninger og reguleringsramme
5. HÆNDELSER OG SIKKERHEDSRESULTATER
6. KONKLUSIONER
1. INDLEDNING
Siden 2016 har Europa-Kommissionen offentliggjort en årlig rapport om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter i EU.
Retsgrundlaget for rapporten er Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU 1 af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af direktiv 2004/35/EF ("offshoresikkerhedsdirektivet"). Direktivet sigter mod at opnå et højt sikkerhedsniveau for offshore olie- og gasaktiviteter til fordel for:
I.arbejdstagere
II.miljøet
III.offshoreplatforme og -udstyr
IV.økonomiske aktiviteter såsom fiskeri og turisme.
Direktivet er gennemført i medlemsstaterne og bidrager derigennem til at:
I.forebygge større uheld og hændelser
II.reducere antallet af hændelser
III.sikre en effektiv opfølgning af uheld og hændelser for at mindske alvoren af deres konsekvenser.
Som tidligere rapporter indeholder denne årsrapport:
I.data om antallet af anlæg i EU og deres type
II.oplysninger om sikkerhedshændelser i disse anlæg
III.en vurdering af sikkerhedsniveauet i offshore olie- og gasaktiviteter.
Rapporten omfatter nu en periode på seks år. Den tjener også som registrering af sikkerhedsniveauet i medlemsstaternes olie- og gasaktiviteter.
Denne rapport er baseret på nationale årsrapporter og data, der er indberettet af medlemsstaterne i henhold til offshoresikkerhedsdirektivet.
Der er 171 offshore olie- og gasanlæg i Nordsøen og Atlanterhavet 164 i Middelhavet, 8 i Sortehavet og 4 i Østersøen. I 2021 foretog de kompetente myndigheder i medlemsstaterne inspektion af 248 offshoreanlæg i deres jurisdiktion. Der blev ikke indberettet større uheld.
Antallet af hændelser steg fra 16 i 2020 til 26 i 2021.
2. RETSGRUNDLAG
Kommissionen udarbejder i henhold til offshoresikkerhedsdirektivets artikel 25 en årlig rapport om sikkerheds- og miljøvirkningerne af offshore olie- og gasaktiviteter. Rapporten er baseret på individuelle årlige rapporter, som medlemsstaterne skal indsende til Kommissionen. Bilag IX, punkt 3, til direktivet fastsætter, hvilke oplysninger årsrapporterne som minimum skal indeholde:
a)anlæggenes antal, alder og placering
b)antallet og arten af udførte inspektioner og undersøgelser og derudover eventuelle håndhævelsesforanstaltninger eller domstolsafgørelser
c)hændelser, der har fundet sted
d)alle væsentlige ændringer af reguleringsrammerne for offshoreaktiviteter
e)resultaterne af offshore olie- og gasaktiviteter.
Medlemsstaterne skal offentliggøre og indgive de krævede oplysninger senest den 1. juni efter indberetningsperioden (f.eks. den 1. juni 2022 for indberetningsperioden 2021).
Medlemsstaterne skal indsende oplysningerne ved hjælp af skemaerne i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1112/2014 2 af 13. oktober 2014. Skemaerne giver mulighed for, at:
I.operatører og ejere af offshore olie- og gasanlæg kan udveksle oplysninger om indikatorer for større farer
II.medlemsstaterne kan offentliggøre oplysninger om indikatorer for større farer.
Et vejledende dokument 3 indeholder konkrete oplysninger om gennemførelsesforordningen og en gennemgang af, hvordan indberetningsskemaerne skal anvendes.
3. METODE OG MODTAGNE OPLYSNINGER
Medlemsstaterne skal indsende klart definerede oplysninger om sikkerhedshændelser i offshore olie- og gassektoren ved hjælp af skemaerne. Dataene skal omfatte oplysninger om offshore olie- og gasanlæg i EU, som f.eks. antal, type, placering og alder. Rapporterne fra medlemsstaterne skal også indeholde oplysninger om antallet af i) offshoreinspektioner, undersøgelser og trufne håndhævelsesforanstaltninger, ii) hændelser efter kategori og iii) skader.
I forbindelse med denne årsrapport har Kommissionen anvendt oplysninger fra Bulgarien, Kroatien, Cypern, Danmark, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Irland, Italien, Nederlandene, Polen, Rumænien og Spanien. De øvrige medlemsstater er enten ikke aktive i offshore olie- og gassektoren eller har ikke fremsendt relevante oplysninger.
Alle medlemsstater med offshore olie- og gasaktiviteter har oplyst, at de har indsendt alle de krævede oplysninger om alle anlæg.
4. EU'S OFFSHORE OLIE- OG GASSEKTOR
4.1. Anlæg og produktion
Medlemsstaterne indberettede 347 anlæg i EU-farvande i 2021 (se tabel 1):
·De fleste offshoreanlæg 4 ligger i Nordsøen og Atlanterhavet.
·Ca. 43 % ligger i den nederlandske del af Nordsøen (kendt som Nederlandenes eksklusive økonomiske zone).
·I Middelhavet har Italien flest anlæg (40 % af alle anlæg i EU-farvande), efterfulgt af Kroatien.
·I Sortehavet har Rumænien en veletableret offshore olie- og gasindustri. Bulgarien har fortsat offshoreefterforskning efter kulbrinte, men kun ét anlæg, og producerer derfor meget lidt olie og gas.
·I Østersøen har kun Polen offshoreanlæg.
Tabel 1: Anlæg pr. 1. januar 2021: type anlæg fordelt på område og medlemsstat
|
Område |
Land |
Type anlæg (*) |
|||||
|
FMI |
NUI |
FNP |
FPI |
I alt (område/land) |
Ændring i forhold til 2020 |
||
|
Østersøen |
3 |
1 |
0 |
0 |
4 |
-- |
|
|
Polen |
3 |
1 |
0 |
0 |
4 |
-- |
|
|
Sortehavet |
5 |
3 |
0 |
0 |
8 |
-1 |
|
|
Bulgarien |
0 |
1 |
0 |
0 |
1 |
-- |
|
|
Rumænien |
5 |
2 |
0 |
0 |
7 |
-1 |
|
|
Middelhavet |
16 |
146 |
0 |
2 |
164 |
-1 |
|
|
Kroatien |
2 |
17 |
0 |
0 |
19 |
-1 |
|
|
Grækenland |
1 |
1 |
0 |
0 |
2 |
-- |
|
|
Italien |
12 |
126 |
0 |
2 |
140 |
-- |
|
|
Spanien |
1 |
2 |
0 |
0 |
3 |
-- |
|
|
Nordsøen og Atlanterhavet |
55 |
115 |
1 |
0 |
171 |
-14 |
|
|
Danmark |
7 |
11 |
1 |
0 |
19 |
-11 |
|
|
Tyskland |
1 |
1 |
0 |
0 |
2 |
-- |
|
|
Irland |
2 |
0 |
0 |
0 |
2 |
-- |
|
|
Nederlandene |
45 |
103 |
0 |
0 |
148 |
-3 |
|
|
I alt (type anlæg) |
79 |
265 |
1 |
2 |
347 |
-16 |
|
|
(*) FMI: faste, bemandede anlæg; FNP: faste, ikkeproduktionsanlæg; FPI: flydende produktionsanlæg; NUI: normalt ubemandede anlæg. |
Over halvdelen af offshoreanlæggene blev idriftsat i perioden 1980-2000. I 2021 blev der ikke taget nye faste anlæg i brug. Siden 2010 er udviklingen af nye produktionsanlæg faldet markant i Nordsøen og Atlanterhavet.
Ca. 81 % af den olie og gas, der produceres i EU (14 710 kiloton olieækvivalent), produceres i Nordsøen og Atlanterhavet (se tabel 2). De største bidragydere er Nederlandene og Danmark. Italien og Kroatien er de største producenter i Middelhavet. I Sortehavet har kun Rumænien en betydelig produktion.
Tabel 2: Offshore olie- og gasproduktion i EU i kiloton olieækvivalent (ktoe) i 2021
|
Område |
Land |
ktoe |
% af EU som helhed |
procentvis ændring i forhold til 2020 |
|
Østersøen |
267 |
1,5 % |
+7,2 % |
|
|
Polen |
267 |
1,5 % |
+7,2 % |
|
|
Sortehavet |
1 051 |
5,8 % |
-10,9 % |
|
|
Bulgarien |
14 |
0,1 % |
-53,9 % |
|
|
Rumænien |
1 037 |
5,7 % |
-9,7 % |
|
|
Middelhavet |
2 159 |
11,9 % |
-22,6 % |
|
|
Kroatien |
185 |
1,0 % |
-23,2 % |
|
|
Grækenland |
63 |
0,3 % |
-35,1 % |
|
|
Italien |
1902 |
10,5 % |
-21,5 % |
|
|
Spanien |
9 |
0,05 % |
-70 % |
|
|
Nordsøen og Atlanterhavet |
14 710 |
80,9 % |
-6,4 % |
|
|
Danmark |
4 561 |
25,1 % |
-7,4 % |
|
|
Tyskland |
854 |
4,7 % |
-4 % |
|
|
Nederlandene |
9 295 |
51,1 % |
-5,4 % |
|
|
I alt |
18 187 |
100 % |
-8,8 % |
Produktionen steg en smule i Polen, men aftog i alle andre medlemsstater, navnlig i Bulgarien, Grækenland og Kroatien. Sammenlignet med produktionen i medlemsstaterne i 2020 var der et produktionstab på 9 % (ca. 1 754 kiloton olieækvivalent) i 2021.
Af den samlede produktion i EU målt i kiloton olieækvivalent (ktoe) var 70 % gas og kun 30 % olie. Danmark var med 3 335 ktoe den største olieproducent, efterfulgt af Tyskland (843 ktoe), Italien (430 ktoe) og Nederlandene (416 ktoe).
4.2. Offshoreinspektioner, undersøgelser, håndhævelsesforanstaltninger og reguleringsramme
De kompetente myndigheder i medlemsstaterne inspicerede regelmæssigt offshoreanlæggene i deres jurisdiktion i 2021 (se tabel 3) — jo flere anlæg et land har, jo flere inspektioner blev der som regel foretaget.
Sammenlignet med 2020 steg antallet af inspektioner, arbejdsdage tilbragt på anlæg med henblik på inspektion og antallet af inspicerede anlæg. Inspektørerne brugte navnlig langt mere tid på anlæggene end i 2020.
Tabel 3: Offshoreinspektioner fordelt på område og medlemsstat i 2021
|
Område |
Land |
Inspektioner |
Arbejdsdage tilbragt på anlæg (rejsetid ikke medregnet) |
Antal inspicerede anlæg |
|
Østersøen |
2 |
12 |
5 |
|
|
Polen |
2 |
12 |
5 |
|
|
Sortehavet |
11 |
54 |
7 |
|
|
Bulgarien |
0 |
0 |
0 |
|
|
Rumænien |
11 |
54 |
7 |
|
|
Middelhavet |
279 |
420 |
179 |
|
|
Kroatien |
51 |
51 |
9 |
|
|
Cypern |
1 |
3 |
1 |
|
|
Grækenland |
2 |
26 |
2 |
|
|
Italien |
222 |
339 |
164 |
|
|
Spanien |
3 |
1 |
3 |
|
|
Nordsøen og Atlanterhavet |
66 |
163 |
57 |
|
|
Danmark |
20 |
87 |
18 |
|
|
Tyskland |
2 |
4 |
1 |
|
|
Irland |
6 |
42 |
3 |
|
|
Nederlandene |
38 |
30 |
35 |
|
|
I alt |
358 |
649 |
248 |
Offshoresikkerhedsdirektivets artikel 18 giver de kompetente nationale myndigheder rettigheder og beføjelser med hensyn til aktiviteter og anlæg i deres jurisdiktion. Disse beføjelser omfatter retten til at forbyde drift og til at anmode om foranstaltninger, der garanterer både overholdelse af risikostyring og sikker drift.
I 2021 påbegyndte Kroatien en undersøgelse af et større uheld. I 2020 gennemførte Italien og Rumænien hver en undersøgelse 5 .
I 2021 traf ingen medlemsstat en håndhævelsesforanstaltning. Den eneste håndhævelsesforanstaltning i 2020 blev truffet af Danmark.
5. HÆNDELSER OG SIKKERHEDSRESULTATER
Operatører og ejere af anlæg og de nationale myndigheder skal indberette et uheld eller en situation med alvorlig fare (kaldet en "hændelse"). En enkelt hændelse kan dog kategoriseres som en eller flere hændelser. For eksempel skal der anmeldes to hændelseskategorier for samme hændelse, hvis der a) skete et utilsigtet udslip af gas, som b) krævede evakuering af personale.
Medlemsstaterne indberettede 26 hændelser 6 i 2021, sammenlignet med 15 i 2020:
-Danmark — 13 hændelser, men ingen større uheld (8 i 2020, herunder 1 større uheld).
-Nederlandene — 11 hændelser, men ingen større uheld (4 i 2020).
-Kroatien — 2 hændelser, men ingen større uheld (3 i 2019).
Større uheld omfatter hændelser, der kan forårsage dødsfald eller alvorlig kvæstelse (også selv om der ikke skete nogen).
Af de hændelser, der fandt sted i 2021, faldt 77 % ind under kategorien utilsigtet udslip af gas og/eller olie, 11,5 % vedrørte tab af kontrol over et sikkerheds- og miljøkritisk element, og 11,5 % vedrørte tab af konstruktiv integritet. Det er positivt, at der ikke blev indberettet nogen fartøjskollisioner eller helikopteruheld, og at ingen af hændelserne førte til tab af menneskeliv.
Tabel 4: Hændelser fordelt på kategori (som fastsat i bilag IX til offshoresikkerhedsdirektivet) i 2021
|
Kategori |
I alt |
Andel af kategori som helhed |
Andel af samlet antal hændelser |
|
|
a) |
Utilsigtede udslip — i alt |
20 |
100 % |
76,92 % |
|
Brande forårsaget af antændelse af olie/gas |
1 |
5 % |
3,85 % |
|
|
Eksplosioner forårsaget af antændelse af olie/gas |
0 |
0 % |
0 % |
|
|
Ikkeantændt gas |
6 |
30 % |
23,08 % |
|
|
Ikkeantændt olie |
10 |
50 % |
38,46 % |
|
|
Farlige stoffer |
3 |
15 % |
11,54 % |
|
|
b) |
Tab af kontrol over boring — i alt |
3 |
100 % |
11,54 % |
|
Udblæsninger |
0 |
0 % |
0 % |
|
|
Udblæsning/aktivering af afleder |
3 |
100 % |
11,54 % |
|
|
Svigt i en borehulsbarriere |
0 |
0 % |
0 % |
|
|
c) |
Tab af kontrol over et sikkerheds- og miljøkritisk element |
3 |
100 % |
11,54 % |
|
d) |
Tab af konstruktiv integritet — i alt |
0 |
0 % |
0 % |
|
Tab af strukturel integritet |
0 |
0 % |
0 % |
|
|
Tab af stabilitet/opdrift |
0 |
0 % |
0 % |
|
|
Tab af positionsstabilitet |
0 |
0 % |
0 % |
|
|
e) |
Kollision mellem fartøjer |
0 |
||
|
f) |
Helikopteruheld |
0 |
||
|
g) |
Uheld med dødelig udgang(*) |
0 |
||
|
h) |
Alvorlig kvæstelse af fem eller flere personer i samme uheld |
0 |
||
|
i) |
Evakuering af personale |
0 |
||
|
j) |
Miljøulykker |
0 |
||
|
I alt |
26 |
100 % |
||
|
(*) Kun i forbindelse med større uheld. |
||||
I EU steg det samlede antal hændelser fra 16 i 2020 (eksklusive Det Forenede Kongerige) til 26 i 2021 (se nedenfor). Dette svarer næsten til niveauet i 2018.
Denne stigning skyldes hovedsageligt en stigning i antallet af utilsigtede udslip af både olie og gas. Antallet af hændelser med tab af kontrol over boring steg fra nul til tre mellem 2020 og 2021. På den mere positive side blev ingen hændelser klassificeret som større uheld i 2021 sammenlignet med to i 2020.
6. KONKLUSIONER
I 2021 var der 347 offshore olie- og gasanlæg i EU. Den samlede olie- og gasproduktion faldt fra 19 941 kiloton olieækvivalent i 2020 til 18 187 kiloton olieækvivalent i 2021. Danmark og Nederlandene tegnede sig for 76 % af EU's samlede produktion af offshoreolie og -gas.
Kommissionen har vurderet sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter i EU på grundlag af de oplysninger, som medlemsstaterne har fremsendt i overensstemmelse med reglerne i gennemførelsesforordningen om indberetning. Nøjagtigheden af Kommissionens vurdering afhænger derfor af nøjagtigheden af de fremsendte oplysninger.
I 2021 fortsatte de nationale myndigheder deres bestræbelser på at opretholde et højt sikkerhedsniveau i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter ved at inspicere 248 anlæg (sammenlignet med 141 i 2020). Ingen lande indberettede en håndhævelsesforanstaltning.
Ingen større uheld fandt sted i 2021 sammenlignet med to i 2020. Det samlede antal hændelser (som kategoriseret i tabel 4) steg fra 16 i 2020 til 26 i 2021, hovedsagelig på grund af en stigning i antallet af hændelser i Nederlandene (fra 4 til 11). Medlemsstaterne indberettede 22 tilfælde med kvæstelser og fire med alvorlige kvæstelser.
Det kan konkluderes, at takket være de obligatoriske inspektioner og de afhjælpende foranstaltninger som fastsat i offshoresikkerhedsdirektivet har medlemsstaternes myndigheders arbejde atter resulteret i sikker offshore olie- og gasaktiviteter.
For at opretholde det høje sikkerhedsniveau arbejder Kommissionen fortsat tæt sammen med Den Europæiske Unions Myndighedsgruppe for Offshore Olie- og Gasaktiviteter (EUOAG). EUOAG fremmer bedste praksis i forbindelse med sikker udførelse af alle aktiviteter og bistår de nationale myndigheder, der er repræsenteret i gruppen.
EUT L 178 af 28.6.2013, s. 66.
EUT L 302 af 22.10.2014, s. 2.
Mobile offshoreboreenheder indgår ikke i dataene i afsnit 4.1.
Danmark gennemførte en undersøgelse af et større uheld, mens Kroatien gennemførte en undersøgelse på baggrund af sikkerheds- og miljøproblemer.
Indberetningspligten omfatter ikke visse hændelser (f.eks. hændelser, der ikke vedrører driften).