52023AE1739

EUR-Lex

Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52023AE1739 - EN

Help

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

Document 52023AE1739

Help

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2019/943 og (EU) 2019/942 samt direktiv (EU) 2018/2001 og (EU) 2019/944 med henblik på at forbedre udformningen af Unionens elektricitetsmarked (COM(2023) 148 final — 2023/0077 (COD))

EESC 2023/01739

EUT C 293 af 18.8.2023, p. 112–126 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

HTML

PDF

Official Journal

18.8.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 293/112

(COM(2023) 148 final — 2023/0077 (COD))

(2023/C 293/17)

Ordfører:	Jan DIRX
Medordfører:	Christophe QUAREZ

Anmodning om udtalelse	Rådet for den Europæiske Union, 31.3.2023 Europa-Parlamentet, 29.3.2023
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet
Vedtaget i sektionen	16.5.2023
Vedtaget på plenarforsamlingen	14.6.2023
Plenarforsamling nr.	579
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	209/11/9

1. Politiske anbefalinger

1.1.

Energi, herunder infrastrukturen til transport og distribution, kan ikke betragtes som enhver anden vare. Der er tale om en vigtig byggesten i vores økonomiske og sociale system, der som sådan er central for leveringen af offentlige tjenesteydelser. Energiforsyning klassificeres følgelig som en tjenesteydelse af almen interesse. Det er derfor nødvendigt at skabe nogle lovgivningsmæssige rammebetingelser for den fremtidige energi, der sikrer en miljøvenlig, prismæssigt overkommelig og pålidelig energiforsyning og retten til energi. Det betyder også, at energimarkedet skal udformes på en måde, der tager højde for de krav, der er forbundet med dekarboniseringen. Basisenergiforsyning til overkommelige priser kræver ifølge Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU), at den nye udformning af markedet garanterer basisenergiforsyning til regulerede priser.

1.2.

EØSU mener, at Kommissionen i forslaget til en reform af elmarkedet burde have truffet flere tiltag for at tilpasse markedets udformning til den nye virkelighed, hvor tre målsætninger — bæredygtighed, prisoverkommelighed og forsyningssikkerhed — skal nås på samme tid. I denne nye virkelighed indgår også vedvarende energi, og producent-forbrugere og andre små markedsdeltagere får en stadig større rolle ved siden af de store producenter.

1.3.

Et system, der tager højde for disse ændringer, kan kun fungere, hvis man afskaffer rangfølgesystemet og erstatter det med en model, hvor elpriserne er baseret på de respektive produktionsomkostninger. I et sådant system skal der ved prisfastsættelsen tages højde for de gennemsnitlige omkostninger.

1.4.

I forbindelse med en reform af elmarkedet må der ses med kritiske øjne på liberalisering i forhold til bæredygtighed, prisoverkommelighed og forsyningssikkerhed. Derudover må man ikke glemme, at den nuværende krise viser, at liberaliserede energimarkeder ikke kan imødekomme disse behov og ikke skaber nok incitamenter og tilstrækkelig investeringssikkerhed, hvad angår vedvarende energi. Dertil kommer, at regeringerne vil være ansvarlige for at realisere de tre mål (bæredygtighed, prisoverkommelighed og forsyningssikkerhed) over en lang periode, da markedet ikke på egen hånd kan gøre dem til virkelighed på én og samme tid.

1.5.

EØSU foretrækker derfor en hybrid model, hvor markedskræfterne og måldrevet styring tilsammen skaber et optimalt fungerende marked med de fastsatte mål som rammen. Kernen i denne model er en statslig »e-facilitet«, der køber elektricitet fra producenterne og sælger den til leverandører til privatkunder, SMV'er, borgerenergifællesskaber og store forbrugere samt, hvor dette er muligt og hensigtsmæssigt, til andre lande med de tre mål som rettesnor for beslutningstagningen. Faciliteten indgår langfristede kontrakter med elproducenter på grundlag af udbud. Kontrakterne vil være af forskellig art, f.eks. elkøbsaftaler, differencekontrakter og kostpris-plus-kontrakter.

1.6.

Udvalget bakker kraftigt op om Kommissionens forslag om at styrke forbrugerne ved at gøre det til en rettighed at kunne dele vedvarende energi direkte. Dette kræver bl.a., at alle relevante oplysninger er klare og tilgængelige for forbrugerne, så de kan udfylde en uafhængig rolle på elmarkedet som brugere og producenter. EØSU mener endvidere, at markedet må udformes på en sådan måde, at forbrugere, der producerer deres egen elektricitet (producent-forbrugere), og andre små markedsdeltagere kan få størst mulig fordel af den elektricitet, de selv producerer, selv om de leverer den til nettet. Et eksempel på, hvordan dette kan organiseres på en anden og mere ærlig måde for små producenter, er en »elektricitetsbank«.

1.7.

Ud over opfordringen til at fremskynde udviklingen af grønne gasser opfordrer EØSU Kommissionen til at medtage en forordning om udformningen af markedet for naturgas i pakken om H2 og kulstoffattige gasser. På den måde vil et fælles integreret og sikkert naturgasmarked på EU-plan fremskynde elektrificeringen af energisystemet ved at sikre større prisudligning og -sikkerhed for forbrugerne.

1.8.

For at nå et højt niveau af integration af systemerne for vedvarende energi og fremskynde omstillingen til et dekarboniseret system vil lagring og produktion af egen elektricitet ikke være nok. Der er behov for fleksibilitetsmarkeder, som i det optimale scenario også sender signaler om situationen på nettet. Ved etableringen af disse fleksibilitetsmarkeder er det hensigtsmæssigt at differentiere mellem spændingsniveauerne.

1.9.

Det vil tage tid, før reformen får fuld virkning, og EØSU anbefaler derfor, at mekanismen med et loft for inframarginale fortjenester ikke fjernes, før reformen er fuldstændigt gennemført. Indtægterne skal komme de mest sårbare til gode, idet der skal være mulighed for at sænke priserne på baggrund af den seneste udvikling i engrospriserne.

1.10.

Udvalget opfordrer Kommissionen til at overvåge virkningerne af denne foreslåede reform af elmarkedet. Dette er vigtigt, fordi elmarkedet står midt i et paradigmeskift, der langt fra er afsluttet og uden tvivl vil kræve yderligere justeringer i de kommende år. Det er også vigtigt, fordi der ikke er udarbejdet en konsekvensanalyse af Kommissionens aktuelle forslag. Det øger usikkerheden om reformens virkninger.

2. Baggrund for de politiske anbefalinger

Generelle aspekter

2.1.

EØSU har i nogen tid efterlyst en reform af EU's elmarked (1). I praksis er det nemlig forbrugerne, der overvejende bærer risiciene på EU's elmarked — en konklusion, som Den Europæiske Revisionsret også kom frem til i sin særberetning: Integration af det indre marked for elektricitet (2).

2.2.

Stigningerne i energipriserne i 2021 og 2022 tog fart, efter at Rusland indledte sin angrebskrig mod Ukraine. Krigen påvirkede priserne på fossile brændstoffer, navnlig gas, og de deraf følgende stigninger blev væltet over på slutforbrugerne som en konsekvens af rangfølgen (3). Dette gjorde det klart, at elmarkedets eksisterende struktur ikke er i stand til at holde priserne på et niveau, der er overkommeligt for forbrugere og virksomheder.

2.3.

Det er også vigtigt at erkende, at der er én væsentlig økonomisk begrundelse for at omstrukturere elmarkedet, nemlig at marginalomkostningerne ved vedvarende energisystemer er nul. Det er klart, at et markedssystem med en prismekanisme, hvor marginalomkostningerne for det sidste kraftværk fastsætter ligevægtsprisen, ikke vil fungere i den fremtidige elsektor med overvejende vedvarende energisystemer (eller et andet system med store kapitaludgifter). Derfor har vi brug for differencekontrakter som en betalingsordning for alle producenter af vedvarende energi, hvor de normaliserede (eller gennemsnitlige) energiomkostninger bruges til at fastsætte referenceprisen.

2.4.

Den væsentligste årsag til, at der er behov for differencekontrakter, er marginalomkostningerne ved vedvarende energi. Modsat Kommissionens forslag kan prisstabilitet kun delvist — om overhovedet — opnås ved hjælp af differencekontrakter. Dette er tilfældet, så længe differencekontrakter kun omfatter produceret elektricitet og ikke mere komplekse produkter såsom en kombination af produktion af vedvarende energi, lagring og efterspørgselsstyring. Årsagen hertil er, at der i perioder med lav produktion af vedvarende energi skal købes restenergi, og omkostningerne hertil kan blive betydeligt højere. Kommissionen ignorerer denne effekt og giver slutforbrugerne løfter, som i sidste ende ikke vil kunne opfyldes fuldt ud.

2.5.

EØSU påpeger, at energi, herunder infrastrukturen til transport og distribution, ikke er en vare som enhver anden. Der er tale om en vigtig byggesten i vores økonomiske og sociale system, der som sådan er central for leveringen af offentlige tjenesteydelser. Energiforsyning klassificeres følgelig som en tjenesteydelse af almen interesse. Det er derfor nødvendigt at skabe nogle lovgivningsmæssige rammebetingelser for den fremtidige energi, der sikrer en miljøvenlig, prismæssigt overkommelig og pålidelig energiforsyning og retten til energi. Det betyder også, at energimarkedet skal udformes på en måde, der tager højde for de krav, der er forbundet med dekarboniseringen. Basisenergiforsyning til overkommelige priser kræver ifølge EØSU, at den nye udformning af markedet garanterer basisenergiforsyning til regulerede priser. Godtgørelse af omkostninger til energileverandører bør være baseret på dokumentation for omkostninger. Til gengæld skal energileverandørerne have pligt til altid at levere en vis andel af energien til basisforsyningen.

2.6.

Det er klart, at den seneste udvikling på elmarkedet har understreget, hvor vigtigt det er at finde en ny og passende balance mellem offentlige og private aktører på elmarkedet. Udvalget har behandlet dette spørgsmål grundigt i sin udtalelse TEN/771 om Offentlige investeringer i energiinfrastruktur som en del af løsningen på klimaproblematikken (jf. fodnote 1). Samtidig er EØSU overbevist om, at der er et akut behov for reformer af elmarkedet for at nå ovennævnte mål om bæredygtighed, prisoverkommelighed og forsyningssikkerhed.

2.7.

Den 14. marts 2023 offentliggjorde Kommissionen et lovgivningsforslag om at »reformere udformningen af EU's elmarked for kraftigt at øge antallet af vedvarende energikilder, sætte skub i udfasningen af gas, gøre forbrugernes regninger mindre afhængige af svingende priser på fossile brændstoffer, beskytte forbrugerne bedre mod fremtidige prisstigninger og potentiel kursmanipulation samt gøre EU's industri ren og mere konkurrencedygtig« (4).

2.8.

EØSU hilser dette forslag velkommen som et skridt i den rigtige retning mod fremtidens energisystem, der bør dekarboniseres og være baseret på vedvarende og kulstoffrie energikilder med forbrugerne i centrum. For forbrugerne skal alle relevante oplysninger være klare og tilgængelige, så de kan agere uafhængigt på elmarkedet som brugere og producenter.

2.9.

2.10.

Sigtet med forslaget til reform af elmarkedet er at indføre en mekanisme og produkter til udjævning af spidsbelastning. Med dette menes markedsdeltagernes mulighed for at reducere elforbruget i spidsbelastningsperioder, som fastsættes af transmissionssystemoperatøren. I henhold til artikel 7a må kontrakter om spidsbelastningsudjævningsprodukter ikke indgås mere end to dage, før de aktiveres, og kontraktperioden må højst være én dag. Det er ønskeligt med en så kort periode for at forhindre misbrug fra især store forbrugeres side, men den risikerer at forhindre mange forbrugere (og uafhængige aggregatorer) i at levere disse produkter. Udvalget beder derfor Kommissionen om at undersøge, på hvilke betingelser kontraktperioden ville kunne forlænges.

2.11.

EØSU mener i øvrigt, at Kommissionen har fremlagt gode forslag til, hvordan elmarkedet kan tilpasses. Dog burde Kommissionen have truffet flere tiltag for at tilpasse markedets udformning til den nye virkelighed, hvor tre målsætninger — bæredygtighed, prisoverkommelighed og forsyningssikkerhed — skal nås på samme tid. Vedvarende energi indgår i denne nye virkelighed, hvor producent-forbrugere og andre markedsdeltagere — lover Kommissionen — får en stadig større rolle ved siden af de store producenter (5). Dette afspejles imidlertid ikke tilstrækkeligt i Kommissionens forslag, og derfor fremlægger udvalget i tillæg til Kommissions forslag to øvrige forslag, som passer ind i lovgivningsforslaget.

2.12.

En statslig facilitet

2.13.

Siden 1996 har EU arbejdet for at liberalisere elmarkedet. I forbindelse med en reform af elmarkedet må der imidlertid ses med kritiske øjne på liberalisering i forhold til bæredygtighed, prisoverkommelighed og forsyningssikkerhed. Der må tages højde for den hidtidige og fremtidige udvikling på elmarkedet, herunder større ændringer i produktionsanlæg med meget forskellige kostpriser. Derudover vil regeringerne være ansvarlige for at realisere de tre mål over en lang periode, da markedet ikke på egen hånd kan gøre dem til virkelighed samtidig.

2.14.

EØSU mener, at det vil være bedre at vælge en effektiv kombination af liberalisering og regulering, så fordelene ved det liberaliserede marked går hånd i hånd med den ønskede styring fra regeringernes side. Dette vil sikre, at målene ikke glemmes.

2.15.

Som allerede påpeget i EØSU's udtalelse TEN/771 er udvalget overbevist om, at der især bør være fokus på at definere udbygningen af nettene som værende af væsentlig almen interesse, gøre klimabeskyttelse til et mål for reguleringen og generelt sikre en bedre synkronisering mellem planlægningen af vedvarende energi og elnettet. Der er akut behov for specifikke bestemmelser i EU-lovgivningen.

2.16.

Den model for det reformerede elmarked, som EØSU beskriver her, er derfor baseret på følgende princip: liberalisering, hvor det er muligt, og regulering, hvor det er nødvendigt. Det vil være en hybrid model, hvor markedskræfterne og måldrevet styring tilsammen skaber et optimalt fungerende marked med de fastsatte mål som rammen.

2.17.

Med denne model, som allerede er mulig i henhold til den nuværende regulering, etableres der en statslig »e-facilitet«, der køber elektricitet fra producenterne og sælger den til leverandører til privatkunder, SMV'er, borgerenergifællesskaber og store forbrugere samt, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, til andre lande med de tre mål som rettesnor for beslutningstagningen. Faciliteten indgår langfristede kontrakter med elproducenter på grundlag af udbud. Kontrakterne vil være af forskellig art, f.eks. elkøbsaftaler, differencekontrakter og kostpris-plus-kontrakter. Da differencekontrakter er tænkt som et instrument til fremme af nye investeringer i produktion af elektricitet fra vedvarende energisystemer, må det ikke blive et værktøj, der forhindrer producenterne i at optimere deres elproduktion. Det er nødvendigt at fastsætte en tærskelpris (minimumspris) og et prisloft (maksimumspris) for salg af differencekontrakter ved auktion ved hjælp af et dynamisk benchmark baseret på de samlede normaliserede omkostninger ved energiproduktion med de berørte teknologier (solenergi, vindkraft mm.). Medlemsstaterne skal derfor forpligtes til at fastsætte minimums- og maksimumsbetalinger, så elproducenterne får et incitament til at optimere deres produktion. Der bør gælde særlige bestemmelser for marginal energiforsyning (f.eks. fra vedvarende gasser eller batterier).

2.18.

Med tanke på de eksisterende produktionsmuligheder og i overensstemmelse med de tre mål kan faciliteten indgå kontrakter med forskellige typer produktionsvirksomheder. De langfristede kontrakter, som faciliteten indgår, sikrer på den ene side slutbrugerne en acceptabel, statsgaranteret pris og på den anden side investeringssikkerhed for producenterne.

2.19.

Faciliteten sælger derefter den købte elektricitet videre til distributionsselskaber, store brugere og andre markedsdeltagere. Der kan også indgås forskellige typer aftaler til dette formål, hvilket til dels afhænger af deltagernes ønsker. Der fastsættes lofter for videresalgspriser for at forhindre alt for store fortjenester.

Elektricitetsbank

2.20.

Udvalget bakker stærkt op om den tilgang, som Kommissionen beskriver i forbindelse med den europæiske energiunion, og som går ud på at styrke forbrugerne og sætte dem i centrum for politikkerne ved bl.a. at gøre det til en rettighed at kunne dele vedvarende energi direkte. Det glæder derfor udvalget, at det ifølge Kommissionens forslag bliver muligt for forbrugere at sælge overskydende elektricitet fra tagsolceller til naboer. EØSU mener endvidere, at markedet må udformes på en sådan måde, at forbrugere, der producerer deres egen elektricitet (producent-forbrugere og vedvarende energifællesskaber), og andre små markedsdeltagere og producenter kan få størst mulig fordel af den elektricitet, de selv producerer, selv om de leverer den til nettet. En »elektricitetsbank« er et eksempel på, hvordan dette kan organiseres på en anden og mere retfærdig måde for små producenter. Eksemplet skal gennemtænkes nærmere og videreudvikles.

2.21.

En elektricitetsbank kunne fungere som følger: Du har solpaneler på taget, og på solrige dage producerer de mere, end du forbruger den pågældende dag. Du leverer den overskydende elektricitet via nettet til den distributionsvirksomhed, du har en kontrakt med. Virksomheden kan via en intelligent måler aflæse, hvor meget elektricitet du har leveret, og en del af denne mængde (lad os sige 70 % til 90 %, afhængigt af hvor meget du leverer til nettet; mindre leverandører krediteres en større andel) krediteres din kWh-konto. Der kan være tre årsager til, at kun en del krediteres: For det første skal virksomhedens tjenester finansieres. For det andet skal virksomheden tage højde for eventuelle prisforskelle mellem det tidspunkt, hvor du leverer elektriciteten, og det tidspunkt, hvor du ønsker at købe elektricitet. For det tredje bør der i systemet indbygges incitamenter til at tilføje lagringskapacitet (selv blot en lille generator) for at gøre hele elnettet mere modstandsdygtigt. Et eksempel: Du har leveret 100 kWh, og banken krediterer derefter din konto med 80 kWh. Efterfølgende har du brug for elektricitet fra din leverandør, f.eks. til din egen husholdning eller til at oplade dit bilbatteri på en ladestation ved hjælp af et opladningskort fra din elleverandør. Skal du f.eks. bruge 200 kWh, debiteres de første 80 kWh din konto, og du betaler ikke noget. For de næste 120 kWh, du køber, betaler du den pris, der er fastsat i kontrakten med elselskabet.

2.22.

I stedet for at betale for elektricitetsbankens tjenester i euro betaler du altså i kWh. Prisen på den elektricitet, du får leveret via nettet, omfatter naturligvis de sædvanlige eksterne omkostninger såsom netgebyrer, tillæg, afgifter og skatter.

Behovet for grøn gas, fleksibilitet og forsyningssikkerhed

2.23.

Indtil videre har EU valgt at erstatte russisk gas med LNG. Det er imidlertid en kortsigtet løsning, da den har konsekvenser for miljøet (f.eks. skifergas fra USA, som derefter sendes til Europa), for økonomien (molekylet er dyrere end russisk gas) og geopolitisk (EU kan blive afhængig af andre partnere, der er udemokratiske og/eller krænker menneskerettighederne). Derfor er to foranstaltninger yderst vigtige. For det første skal gas have en mindre marginal betydning. Der vil fortsat være behov for gasanlæg som et fleksibelt backupsystem på mellemlang sigt, og en hurtig omstilling til grøn gas såsom visse former for biogas og grøn brint vil derfor være nødvendige. I forbindelse med reformen bør man også søge at finde måder og midler til at gennemføre dette med obligatoriske mål i spidsbelastningsperioder.

2.24.

Ifølge de forskellige scenarier, som Kommissionen har udarbejdet, vil naturgas på kort sigt fortsat spille en vigtig rolle med hensyn til at sikre forsyningen af termisk energi til EU's produktionssystem. Kapaciteten til produktion af biogas skal optrappes, og omkostningerne forbundet med grøn brint nedbringes, så naturgas kan erstattes så hurtigt som muligt. Ud over opfordringen til at fremskynde udviklingen af grønne gasser opfordrer EØSU Kommissionen til at medtage en forordning om udformningen af markedet for naturgas i pakken om H2 og kulstoffattige gasser. På den måde vil et fælles integreret og sikkert marked for naturgas i EU fremskynde elektrificeringen af energisystemet ved at skabe større prislighed og -sikkerhed for europæerne og ved at forbedre koordineringen, så naturgas kan udfases så hurtigt som muligt.

2.25.

Ifølge Kommissionens modelleringsscenario vil elektricitet fra vedvarende energikilder i 2030 udgøre ca. 70 % af EU's elproduktion. For at opnå et så højt niveau af integration af vedvarende energisystemer og fremskynde omstillingen til et dekarboniseret system skal det kortfristede marked fungere mere effektivt, lagringskapaciteten skal udbygges gennem lettere adgang til finansiering og tilladelser, og forbrugerne skal tilskyndes til at anvende elektricitet, som de selv har produceret. Lagring og produktion af egen elektricitet vil imidlertid ikke være nok, og det er usandsynligt, at der vil kunne leveres en effektiv løsning via det kortfristede marked. Der er behov for fleksibilitetsmarkeder, som i det optimale scenario også sender signaler om situationen på nettet. I forbindelse med reformen bør man også undgå enhver form for fragmentering ved nøje at overvåge gennemførelsen af de nyligt vedtagne foranstaltninger.

2.26.

Ved etableringen af disse fleksibilitetsmarkeder er det hensigtsmæssigt at differentiere mellem spændingsniveauerne. På høj- og mellemspændingsniveau er der behov for store fleksibilitetsmuligheder som f.eks. stor lagringskapacitet, og det kunne være en mulighed at give netoperatører ret og pligt til at integrere disse muligheder i driften som egne ressourcer. På lavspændingsniveau er opgaven snarere at aggregere små fleksibilitetsmuligheder, som leveres af producent-forbrugere, f.eks. husholdninger med eget solcelleanlæg, en mindre lagringskapacitet eller en varmepumpe. Digitale platforme, som drives af netoperatører eller andre markedsaktører, kan blive et vigtigt redskab til markedsføring af fleksibilitet som en systemtjeneste og med henblik på integration i elsystemet.

2.27.

Dynamiske priser, herunder dynamiske netgebyrer, kan fungere som stærke incitamenter for, at slutforbrugerne handler på en systemvenlig måde. Dette kræver imidlertid en digital infrastruktur, da netstatus må kunne afspejles i de dynamiske priser. Med hensyn til netgebyrer bør produktion tæt på forbrugsstedet også tilskyndes, da det er en måde at begrænse udvidelsen af nettet på.

Energifattigdom

2.28.

Da formålet med reformen var at beskytte forbrugerne mod udsvingene på engrosmarkedet, bifalder EØSU forslaget, som beskytter slutforbrugeren (leveringspligtig leverandør, forhindring af forsyningsafbrydelser til udsatte forbrugere osv.). EØSU bemærker imidlertid, at loftet for inframarginale fortjenester ikke er blevet forlænget. Da det vil tage tid, før reformen får fuld virkning, anbefaler EØSU, at mekanismen fortsætter, indtil reformen er fuldstændigt gennemført. Indtægterne skal komme de mest sårbare til gode (f.eks. dem, der er ramt af energifattigdom, og SMV'er), idet der skal være mulighed for at sænke priserne på baggrund af den seneste udvikling i engrospriserne.

2.29.

Basisenergiforsyning til overkommelige priser kræver ifølge EØSU, at den nye udformning af markedet garanterer et basisenergiforbrug til regulerede priser. Energileverandørernes omkostninger bør godtgøres på grundlag af dokumentation for omkostningerne. Til gengæld skal energileverandørerne have pligt til altid at levere en vis andel af energien til basisforsyningen.

3. Anbefalede ændringer af lovgivningsforslaget

3.1. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/943 (6)

Anbefalet ændring 1

Ny betragtning 21a indsættes efter betragtning 21:

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

21a)

Siden 1996 har EU arbejdet for liberalisering af elmarkedet startende med direktiv 96/92/EF af 19. december 1996 om fælles regler for det indre marked for elektricitet. Men på baggrund af reformen af elmarkedet bør denne liberalisering ses i sammenhæng med bæredygtighed, prisoverkommelighed og forsyningssikkerhed. Der må tages højde for den hidtidige og fremtidige udvikling på elmarkedet, herunder større ændringer i produktionsanlæg med meget forskellige kostpriser. For at nå målene er medlemsstaterne nødt til at tilvejebringe en passende lovgivningsramme. Dette omfatter bl.a. lovkrav til virksomheder i energisektoren. Kravene skal være ikkediskriminerende. En måde at opnå dette på er at etablere en statslig »e-facilitet«, som køber elektricitet fra producenterne og sælger den til distributørerne og store kunder. De tre målsætninger vil dermed fungere som rettesnor for beslutningstagningen. Faciliteten skal indgå langfristede kontrakter, f.eks. elkøbsaftaler og tovejsdifferencekontrakter, med elproducenterne på grundlag af udbud. En sådan model er allerede mulig i henhold til den gældende lovgivning.

Begrundelse

Se afsnit 2, punkt 2.18-2.21.

Anbefalet ændring 2

Ny betragtning 50a indsættes efter betragtning 50:

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

50a)

Retten til at dele elektricitet er et vigtigt incitament for forbrugerne og andre små markedsdeltagere til at investere i produktion af egen elektricitet. Et yderligere incitament vil være at udforme markedet på en sådan måde, at forbrugere, som producerer deres egen elektricitet (producent-forbrugere), og andre små markedsdeltagere kan få så stor fordel som muligt af den elektricitet, de selv producerer, selv om de i første omgang leverer den til nettet. I flere medlemsstater har elselskaberne allerede ordninger, der gør dette muligt.

Begrundelse

Se afsnit 2, punkt 2.22-2.24.

Anbefalet ændring 3

Artikel 1 ændres som følger:

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a)	sikre, at energi ikke er en vare som enhver anden, men et væsentligt grundlag for vores økonomiske og sociale system. Energiforsyning klassificeres derfor som en tjenesteydelse af almen interesse. Energisektorens vigtigste opgave er sikker, prisoverkommelig og bæredygtig energiforsyning.

Begrundelse

Se afsnit 2, punkt 2.5 og følgende.

Anbefalet ændring 4

Artikel 1 ændres som følger:

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

etablere et system, hvor forbrugerpriserne på elektricitet afspejler de faktiske produktionsomkostninger (samt en passende fortjenstmargen). Det betyder, at engrosprisen skal svare til de gennemsnitlige omkostninger ved alle typer elproduktion og ikke til maksimumsprisen, sådan som det er tilfældet i øjeblikket. Som garanti for passende betaling til elproducenterne, investeringssikkerhed og udbredelsen af vedvarende energi er det nødvendigt med teknologiafhængige priser.

Begrundelse

Se afsnit 2, punkt 2.13.

Anbefalet ændring 5

Artikel 19b ændres som følger:

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. […]

For »tovejsdifferencekontrakter« fastsættes der teknologispecifikke maksimumspriser i hver medlemsstat. Maksimumspriserne baseres på omkostningerne til drift af et omkostningseffektivt anlæg med den nyeste teknologi. Omkostningerne omfatter afskrivning og en passende forrentning af egen- og fremmedkapital til investeringen.

Begrundelse

Se afsnit 2, punkt 2.19.

Anbefalet ændring 6

I artikel 7a, stk. 2, litra c), ændres som følger:

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c)	anskaffelsen af et spidsbelastningsudjævningsprodukt skal ske ved hjælp af en udbudsprocedure, hvor valget baseres på den laveste pris, der opfylder foruddefinerede tekniske og miljømæssige kriterier

c)	anskaffelsen af et spidsbelastningsudjævningsprodukt skal ske ved hjælp af en udbudsprocedure, hvor valget baseres på den laveste pris, der opfylder foruddefinerede tekniske og miljømæssige kriterier . Buddene kan baseres på faste eller variable priser

Begrundelse

Se afsnit 2, punkt 2.11.

Anbefalet ændring 7

Artikel 19b, stk. 3, ændres som følger:

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne fastsætter minimums- og maksimumsbetalinger for tovejsdifferencekontrakter, som afspejler de teknologispecifikke faktiske produktionsomkostninger, så elproducenterne tilskyndes til at optimere deres produktion. Strikeprisen ved tovejskontrakter fastsættes af medlemsstaterne under hensyntagen til de normaliserede energiomkostninger ved den specifikke nye teknologi, der anvendes i henhold til kontrakten. Omkostningerne omfatter afskrivning og en passende forrentning af egen- og fremmedkapital til investeringen.

Begrundelse

Se afsnit 2, punkt 2.19.

3.2. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 (7)

Anbefalet ændring 8

Artikel 4 ændres som følger:

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne sikrer, at alle kunder frit kan købe elektricitet fra en leverandør efter eget valg. Medlemsstaterne sikrer, at alle kunder kan have mere end én elektricitetsleveringskontrakt på samme tid, og at kunderne til dette formål har ret til at have mere end ét målings- og faktureringssted dækket af det fælles tilslutningspunkt for deres lokalitet.

Medlemsstaterne sikrer, at forbrugerpriserne for elektricitet afspejler de faktiske produktionsomkostninger (samt en passende fortjenstmargen), og at alle kunder frit kan købe elektricitet fra en leverandør efter eget valg. Medlemsstaterne sikrer, at alle kunder kan have mere end én elektricitetsleveringskontrakt på samme tid, og at kunderne til dette formål har ret til at have mere end ét målings- og faktureringssted dækket af det fælles tilslutningspunkt for deres lokalitet.

Begrundelse

Se afsnit 2, punkt 2.9.

Anbefalet ændring 9

Artikel 4b, stk. 1, ændres som følger:

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne sikrer, at det nationale regelsæt sætter leverandører i stand til at tilbyde tidsbegrænsede fastpriselektricitetsleveringskontrakter og dynamiske elpriskontrakter. Medlemsstaterne sikrer, at slutkunder, som har fået installeret en intelligent måler, kan anmode om at indgå en dynamisk elpriskontrakt, og at alle slutkunder kan anmode om at indgå en tidsbegrænset fastpris elektricitetsleveringskontrakt af en varighed på mindst et år, med mindst én leverandør og med enhver leverandør, som har flere end 200 000 slutkunder.

Medlemsstaterne sikrer, at det nationale regelsæt sætter leverandører i stand til at tilbyde tidsbegrænsede fastpriselektricitetsleveringskontrakter og dynamiske elpriskontrakter. Medlemsstaterne sikrer, at slutkunder, som har fået installeret en intelligent måler, kan anmode om at indgå en dynamisk elpriskontrakt, og at alle slutkunder kan anmode om at indgå en tidsbegrænset elektricitetsleveringskontrakt med en overkommelig fast pris af en varighed på mindst et år, med mindst én leverandør og med enhver leverandør, som har flere end 200 000 slutkunder.

Begrundelse

Se afsnit 2, punkt 2.9.

Anbefalet ændring 10

Artikel 27a, stk. 1, ændres som følger:

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Medlemsstaterne udpeger, i det mindste for privatkunder, en leveringspligtig leverandør. Leveringspligtige leverandører udpeges ved en retfærdig, åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende procedure.	Medlemsstaterne udpeger, i det mindste for privatkunder, en leveringspligtig leverandør. Leveringspligtige leverandører udpeges ved en retfærdig, åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende procedure. Alle energileverandører skal stå til rådighed som leveringspligtige leverandører i overensstemmelse med deres markedsandel.

Begrundelse

Det er rimeligt, at alle energileverandører kan udpeges til leveringspligtig leverandør.

Anbefalet ændring 11

Artikel 27a, stk. 2, ændres som følger:

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Slutkunder, der overføres til en leveringspligtig leverandør, mister ikke deres rettigheder som kunder, navnlig de rettigheder, der er fastsat i artikel 4, 10, 11, 12, 14, 18 og 26.

En leveringspligtig leverandørs kontraktvilkår må ikke være diskriminerende eller afskrækkende. Kontraktvilkårene skal afspejle de faktiske produktionsomkostninger (samt en passende fortjeneste).

Begrundelse

Dette er nødvendigt for en retfærdig behandling af kunderne.

Anbefalet ændring 12

Artikel 66a ændres som følger:

Stk. 1-4 erstattes som følger:

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Kommissionen kan med en afgørelse erklære en regional elpriskrise eller en EU-dækkende elpriskrise, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)	meget høje priser på engrosmarkederne for elektricitet, der er mindst to en halv gange gennemsnitsprisen i de foregående fem år, og som forventes at forblive høje i mindst 6 måneder

b)	kraftige stigninger i detailpriserne på elektricitet på mindst 70 %, som forventes at forblive høje i mindst 6 måneder og

c)	økonomien som helhed påvirkes negativt af prisstigningerne på elektricitet.

1. Hvis følgende betingelser er opfyldt:

velmi vysoké ceny na velkoobchodních trzích s elektřinou: průměrná cena dosahuje nejméně 100 EUR za megawatthodinu po dobu dvou po sobě jdoucích měsíců.

2. Kommissionen skal i afgørelsen om en regional elpriskrise eller en EU-dækkende elpriskrise angive gyldighedsperioden for den pågældende afgørelse, som kan være op til et år.

2. Medlemsstaterne kan i den periode, der er omhandlet i stk. 1, undtagelsesvist og midlertidigt fastsætte en pris for levering af elektricitet, der ligger under kostprisen, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a)	den pris, der fastsættes for husholdninger, gælder kun for højst 80 % af husholdningernes medianforbrug og fastholder et incitament til at reducere efterspørgslen

b)	prisen ikke overstiger 10 cent pr. kilowatt time

c)	der er ingen forskelsbehandling mellem leverandører

d)	leverandørerne modtager kompensation, hvis de kan godtgøre, at de leverer til under kostprisen

e)	på samme grundlag er alle leverandører berettigede til at tilbyde en pris for levering af elektricitet, som er lavere end omkostningerne.

3. Hvis Kommissionen har vedtaget en afgørelse i henhold til stk. 1, kan medlemsstaterne inden for afgørelsens gyldighedsperiode anvende målrettede offentlige indgreb i prisfastsættelsen for elektricitetsforsyning til små og mellemstore virksomheder. Sådanne offentlige indgreb skal:

a)	være begrænset til højst 70 % af støttemodtagerens forbrug over den samme periode i det foregående år og fastholde et incitament til at reducere efterspørgslen

b)	opfylde betingelserne i artikel 5, stk. 4 og 7

c)	hvis det er relevant, opfylde betingelserne i stk. 4.

4. Hvis Kommissionen har vedtaget en afgørelse i henhold til stk. 1, kan medlemsstaterne inden for afgørelsens gyldighedsperiode, uanset artikel 5, stk. 7, litra c), når de anvender målrettede offentlige indgreb i prisfastsættelsen for elektricitetslevering i henhold til artikel 5, stk. 6, eller nærværende artikels stk. 3, undtagelsesvis og midlertidigt fastsætte en pris for elektricitetslevering, som er lavere end omkostningerne, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a)	den pris, der fastsættes for husholdninger, gælder kun for højst 80 % af husholdningernes medianforbrug og fastholder et incitament til at reducere efterspørgslen

b)	der er ingen forskelsbehandling mellem leverandører

c)	leverandørerne kompenseres for at levere til priser, der er lavere end omkostningerne og

d)	på samme grundlag er alle leverandører berettigede til at tilbyde en pris for levering af elektricitet, som er lavere end omkostningerne.

3. Kompensationen omhandlet i stk. 2, litra d), finansieres af indtægterne fra loftet for markedsindtægterne fra produktion af elektricitet ved hjælp af inframarginale teknologier.

Begrundelse

De nuværende energipriser har vist, at der i tilfælde af markedsforvridninger er behov for foranstaltninger, der sikrer basisenergiforsyningen til private husholdninger og virksomheder. Den mekanisme, som Kommissionen foreslår i artikel 66a, er imidlertid kompliceret og ineffektiv. Samtidig er samfinansiering af foranstaltningen helt udelukket.

Vi foreslår en enkel, men effektiv mekanisme, der bygger på den østrigske »Stromkostenzuschussgesetz«. Den kunne træde i kraft automatisk og bør finansieres med en del af uventede store fortjenester.

—	Elprisen for køb af en basisforsyningsmængde må ikke overstige 10 cent netto pr. kWh.

—	Hvis gennemsnitskursen på el i to på hinanden følgende måneder ligger på mere end 100 EUR/MWh, skal leverandører, som har pligt til at tilbyde levering til under de faktiske indkøbsomkostninger, kompenseres for forskellen.

—	Energileverandørerne skal dokumentere omkostningerne.

—	Denne »prisbremse« finansieres med en del af de alt for store fortjenester ved inframarginal produktion.

Bruxelles, den 14. juni 2023.

Oliver RÖPKE

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om offentlige investeringer i energiinfrastruktur som en del af løsningen på klimaproblemerne (initiativudtalelse) (EUT C 486 af 21.12.2022, s. 67) og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Indgreb på energimarkedet på kort sigt og forbedringer af elmarkedets udformning på længere sigt — vejen frem (COM(2022) 236 final) (EUT C 75 af 28.2.2023, s. 185).

(2) https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/INSR23_03/INSR_Energy_Union_DA.pdf.

(3) Rangfølgen: Rækkefølgen af kraftværker baseret på deres marginalomkostninger, som starter med dem med de laveste marginalomkostninger og slutter med dem med de højeste marginalomkostninger. Kraftværker med højere marginalomkostninger tilføjes således, indtil efterspørgslen er dækket. Rangfølgen er: vedvarende energi, atomenergi, kul, olie og gas. Som elmarkedet er udformet i dag, fastsættes prisen af det sidste kraftværk i rangfølgen (for det meste gas) på grundlag af dets marginalomkostninger.

(4) https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/IP_23_1591.

(5) En lille markedsdeltager er f.eks. en kommune, et energikooperativ eller en region, der producerer elektricitet ved hjælp af vind og/eller sol, og som leverer en del af denne elektricitet til nettet i stedet for at bruge det hele direkte.

(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/943 af 5. juni 2019 om det indre marked for elektricitet (omarbejdning) (EUT L 158 af 14.6.2019, s. 54).

(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU (EUT L 158 af 14.6.2019, s. 125).

BILAG

Fordelene ved en central statslig e-facilitet

—

Køber til forskellige priser afhængigt af kilden

—	Giver markedsdeltagerne mulighed for at byde og skaber sikkerhed på markedet

—

Sælger til langfristede faste priser

—	Godt for markedet og godt for forbrugerne

—

Garanterer forsyningssikkerheden på grundlag af et passende elmiks

—	Tager hensyn til og styrer den internationale brændstofforsyning

—	Sikrer, at efterspørgslen på el kan imødekommes i lyset af den forventede to- eller tredobling af efterspørgslen på el (elektrificering)

—	Finansiering, indførelse og styring af nye teknologier på baggrund af den aktuelle og forventede udvikling i retning mod bæredygtighed

—	Sikrer, at regeringerne har kontrollen, og at der er markedsfrihed.

Top

Choose the experimental features you want to try