Ordfører:	Maurizio MENSI
Medordfører:	Jan PIE

Anmodning om udtalelse	Kommissionen, 2.5.2023
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Den Rådgivende Kommission for Industrielle Ændringer
Vedtaget i sektionen	22.6.2023
Vedtaget på plenarforsamlingen	12.7.2023
Plenarforsamling nr.	580
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	170/1/1

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU støtter EU's anerkendelse af rummets sikkerheds- og forsvarsdimension, hvilket offentliggørelsen den 10. marts 2023 af den fælles meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om Den Europæiske Unions rumstrategi for sikkerhed og forsvar (strategien) er et symbol på.

1.2.

EØSU deler den erklærede fælles forståelse af den nye geopolitiske kontekst med de alvorlige problemer, der er forårsaget af den russiske invasion af Ukraine, den kritiske karakter af rumaktiver og -tjenester og behovet for at udvikle foranstaltninger, der skal beskytte og forsvare dem som et uundværligt skridt i udformningen af en seriøs europæisk rumpolitik.

1.3.

EØSU er enig i, at kortlægning af trusler er en prioritet, før rumsystemernes og -tjenesternes modstandsdygtighed og beskyttelse overhovedet kan styrkes, og EU-institutionerne skal sikre, at alle relevante aktører, herunder industrien, samfundsaktører og civilsamfundet, inddrages i kortlægningen og anbefalingerne. Det vil være vigtigt at tilskynde det organiserede civilsamfund til fuldt ud at forstå den relevante offentlige interesse og fordelene ved strategien for borgerne med henblik på at forbedre dens legitimitet og styrke den offentlige støtte som følge af de relevante civile anvendelser af rumteknologierne.

1.4.

EØSU anbefaler at styrke modstandsdygtigheden og beskyttelsen af rumsystemer og -tjenester i Unionen i den nuværende bekymrende geopolitiske kontekst. EØSU bemærker, at en underliggende udfordring i forbindelse med dette mål er evnen til at øge det nuværende lave niveau for offentlige investeringer, mindske fragmenteringen af investeringerne og fremme en tilgang med europæisk merværdi i en kontekst, hvor Europa er langt bagud i forhold til USA, Kina og Rusland med hensyn til offentlige investeringer i rummet.

1.5.

EØSU er overbevist om, at en styrkelse af modstandsdygtigheden og beskyttelsen af rumsystemer og -tjenester i Unionen også betyder, at der skal gennemføres foranstaltninger til at støtte teknologisk suverænitet og kritiske industrielle værdikæders modstandsdygtighed for at sikre uafhængighed. I den forbindelse anbefaler EØSU på det kraftigste, at industriens centrale rolle i kortlægningen af afhængighedsspørgsmål og afbødningsforanstaltninger anerkendes og fremhæves fuldt ud.

1.6.

EØSU minder om, at den måde, hvorpå rummet gennemtrænger og skaber merværdi for menneskeheden, i stigende grad anerkendes og bekræftes af verdens ledere. I dag tackler den europæiske rumsektor nogle af vore dages mest presserende udfordringer, f.eks. overvågning af klimaændringer, bidrag til at stimulere teknologisk innovation og levering af konkrete socioøkonomiske fordele i borgernes dagligdag. Institutioner, virksomheder og borgere afhænger i stadig større grad af rumteknologi, data og tjenester i forbindelse med kommunikations-, navigations- og positioneringssystemer samt jordobservation (f.eks. øjeblikkelig information og kommunikation på stedet, når katastrofer rammer). Rummets rolle er afgørende for borgerne og for EU's strategiske autonomi samt for det globale diplomati, for at skabe samling om den europæiske identitet og for at inspirere og motivere de kommende generationer.

1.7.

EØSU bifalder i høj grad en fremtidig »EU-rumlov«, der kan dække sikkerhed og bæredygtighed samt standardisering, og som går i retning af en nødvendig EU-tilgang til styring af rumtrafikken (Space Traffic Management — STM) (1).

1.8.

EØSU er overbevist om, at det er nødvendigt, at alle foranstaltninger vedrørende industrien (f.eks. konkurrenceevne, kritiske teknologier, sikkerhed i forsyningskæden) indgår som integrerede led i en sammenhængende industripolitik for hele Europa i en situation, hvor den europæiske rumindustri er stærkt afhængig af meget begrænsede åbne markeder.

1.9.

EØSU insisterer på, at selv om der er behov for specifikke foranstaltninger, som kan være nyttige i forbindelse med særlige situationer, vil disse foranstaltninger kun give mening og være fuldt effektive, hvis de kombinerer en skræddersyet indkøbspolitik, en ambitiøs og effektiv politik for forskning og udvikling og støtte til markedsudbredelse af europæisk udviklede rumteknologier og -tjenester, der også omfatter eksportmarkeder, navnlig gennem økonomisk diplomati.

1.10.

EØSU er overbevist om, at en ambitiøs, men også sammenhængende støtte til forskning og innovation er en hjørnesten i rumsektorens bæredygtighed og dens evne til at opfylde offentlige politiske behov. EU har brug for en stærkere og mere konsekvent støtte til FoI for at bevare sin position i rummet og sikre tilgængeligheden af en indenlandsk industri, der er i stand til at udforme, levere og udnytte de nyeste rumsystemer.

1.11.

På områder, hvor samarbejde med tredjelande er afgørende, understreger EØSU betydningen af at bevare den europæiske suverænitet og undgå ikke-europæisk afhængighed på strategiske områder, samtidig med, at man fremmer samarbejde og interoperabilitet med gensidighed og til gensidig fordel sammen med USA og andre ligesindede tredjeparter med udgangspunkt i fælles regler.

1.12.

EØSU mener, at strategien skal følges op af konkrete og rettidige tiltag med hensyn til et målrettet budget, tidsplaner for gennemførelse af foranstaltningerne og jobskabelse (2). En så præcis køreplan bør udarbejdes af EU efter en europæisk koordinering af de aktører, der er involveret i rumaktiviteter.

2.   Baggrund

2.1.

Efter at det under covid-19-krisen stod klart, at EU mangler autonomi og kontrol i forbindelse med kritisk netinfrastruktur, har Ruslands invasion af Ukraine yderligere fremskyndet vejen mod at forstærke og styrke sikkerheds- og forsvarsdimensionen i rummet.

2.2.

På institutionelt plan blev dette symboliseret med to vigtige milepæle:

2.2.1.

I Versailleserklæringen, der blev udstedt den 11. marts 2022 af Den Europæiske Unions ledere som reaktion på den russiske invasion af Ukraine, lægges der særlig vægt på rummet til forsvarsaktiviteter, idet EU's ledere navnlig blev enige om at styrke sikkerheds- og forsvarsdimensionen af rumindustrier og rumaktiviteter.

2.2.2.

Det strategisk kompas for sikkerhed og forsvar, fremlagt den 21. marts 2022 af Kommissionen under ledelse af EU's højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, som ved at pege på rummet som et stadig mere omstridt område med store konsekvenser på forsvarsområdet har en lang række konsekvenser for den europæiske rumsektor.

2.3.

Disse EU-initiativer er blevet suppleret af andre samarbejdsprogrammer, f.eks. i forbindelse med ESA-Ministerrådet i 2022, som foreslog adskillige initiativer om sikkerhed i og fra rummet, som medlemsstaterne kunne bidrage med.

2.4.

Med Ruslands invasion af Ukraine er det hævet over enhver tvivl, at rummet har en absolut central betydning som et vigtigt aktiv. Krigen har også vist de relevante og definerende virkninger af kommercielle aktiver som supplement til statslige aktiver og strategier — og dermed betydningen af regelmæssig interaktion og samarbejde mellem den offentlige og den private sektor, navnlig med hensyn til tekniske og operationelle kapaciteter.

3.   Generelle bemærkninger

3.1.

EØSU anerkender rummets absolut kritiske karakter som et vigtigt aktiv for en uafhængig og informeret beslutningstagning og handling fra de europæiske beslutningstageres side i forbindelse med krisestyring og sikkerhed, hvilket er et nødvendigt skridt i udformningen af en seriøs europæisk rumpolitik. Det vil være vigtigt at tilskynde det organiserede civilsamfund til fuldt ud at forstå den relevante offentlige interesse og fordelene ved strategien for borgerne med henblik på at forbedre dens legitimitet og styrke den offentlige støtte som følge af de relevante civile anvendelser af rumteknologierne.

3.2.

Europas bestræbelser på at opnå troværdig og sikker autonomi i rummet med henblik på gennemførelsen af dets strategiske autonomi er nu en realitet og udgør en stadig mere fælles udfordring på hele kontinentet. EØSU mener, at alle bestræbelser, hvad enten de er civile eller militære, nationale eller europæiske, offentlige eller private, skal konvergere i retning mod effektivitet og pålidelighed for sikkerhedsbrugere, som det er fremhævet i handlingsplanen om synergier mellem civil-, forsvars- og rumindustrierne (3), og at der derfor er behov for styrkede offentlig-private partnerskaber og potentielle partnerskaber med ligesindede lande.

3.3.

Der er en stadig større risiko for, at nye trusselsaktører retter deres aktiviteter mod rumsystemer for at påvirker kritiske tjenester, der muliggøres af satellitter. EØSU finder det stadig vigtigere, at EU's voksende interesse for og afhængighed af rumbaserede tjenester ledsages af foranstaltninger, der har til formål at beskytte og forsvare rumbaserede kapaciteter og tjenester for ikke at udsætte Europas samfund og økonomi for endnu mere kritiske sårbarheder.

3.4.

EØSU er overbevist om, at medlemsstaterne fuldt ud bør fremhæve deres ansvar og engagement for fred og sikkerhed i verden ved at styrke deres frihed til at handle over for og i rummet gennem udnyttelse af deres suveræne kapacitet og aktiver og anser det for at være et af de mest direkte og kritiske redskaber, det har til rådighed til at udøve handling og indflydelse. For at gøre dette skal de garantere deres rumindustris modstandsdygtighed og deres forsynings- og serviceinfrastrukturers sikkerhed til gavn for borgerne. I den forbindelse er det en uomgængelig prioritet at sikre Europas suveræne og bæredygtige adgang til rummet.

4.   Særlige bemærkninger

4.1.   Trusselsbilledet i rummet

4.1.1.

EØSU glæder sig over den afdækning af trusler, der kan være ansvarlige for afbrydelse, forringelse eller ødelæggelse af rumsystemer gennem udarbejdelsen af en årlig analyse af trusselsbilledet i rummet, som anses for at være afgørende for at forstå det fjendtlige miljø, hvori rum- og jordinfrastrukturer og -tjenester udvikler sig lige nu og i fremtiden.

4.1.2.

EØSU anerkender, at en sådan vurdering kan bidrage til at forhindre, at potentielt fjendtlige lande eller organisationer erhverver følsomme kapaciteter (herunder færdigheder, teknologier, aktiver og byggesten) med henblik på at sikre europæisk styring og kontrol med »følsomme kapaciteter«.

4.1.3.

EØSU mener, at Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten bør inddrage den europæiske rumindustri (både større og mindre enheder), forsknings- og teknologiorganisationer og den akademiske verden i udarbejdelsen af den årlige analyse af rumtrusselsbilledet og i kortlægningen af de anbefalinger og foranstaltninger, der vil følge heraf.

4.1.4.

EØSU er overbevist om, at en sådan proces vil gøre det muligt for den private sektor at: a) arbejde med nye FoU-prioriteter, der er specifikke for allerede kendte trusler eller en ny type trussel, der kan opstå b) øge bevidstheden blandt kunder og institutionelle aktører om behovet for forebyggende tiltag c) definere nye standarder på europæisk plan og dermed bidrage til standardiseringsprocessen på globalt plan d) udveksle bedste praksis mellem offentlige og private enheder e) tilpasse »jordbaserede« strategier til rummet.

4.2.   Styrkelse af modstandsdygtigheden og beskyttelsen af rumsystemer og -tjenester i EU

4.2.1.   En EU-dækkende sikkerhedsramme for beskyttelse af rumsystemer, informationsudveksling og samarbejde om sikkerhedshændelser i rummet

4.2.1.1.

EØSU mener, at globale lovgivningsinitiativer og ensidige beslutninger vedrørende rumtrafikstyring sandsynligvis vil skabe et udfordrende miljø for europæiske aktører. Reformer, der gennemføres uden for Europa, kan potentielt hæmme den europæiske rumsektors evne til at konkurrere på lige vilkår og påvirke dens bæredygtighed og yderligere bringe den europæiske suverænitet i fare, som et overordnet mål for EU i forhold til rummet.

4.2.1.2.

EØSU er overbevist om, at Den Europæiske Union bør udnytte muligheden for at gå forrest i drøftelserne og danne grundlaget for at beskytte vigtige europæiske ruminfrastrukturer og tilknyttede tjenester. Ved at være proaktiv og ved at fremme samarbejdet mellem EU's medlemsstater i stedet for fragmentering vil EU gøre det muligt for den europæiske rumsektor at anvende aftalte regler og procedurer til sin egen fordel og yderligere fremme dem på globalt plan. En mere harmoniseret og samarbejdsorienteret tilgang mellem medlemsstaterne vil tilskynde til fælles investeringer i EU's forsvar og industri mere generelt. I den forbindelse kan muligheden for fælles indkøb øge effektiviteten på efterspørgselssiden og bidrage til den europæiske rum- og forsvarsindustris konkurrenceevne og effektivitet (4).

4.2.1.3.

EØSU mener, at en styrkelse af potentialet i spillover-teknologier og -industrier, såsom luft- og rumfartsindustrien og teknologier med både militær og civil anvendelse (»dobbelt anvendelse«), kunne få stor indvirkning på både den industrielle og militære udvikling i EU.

4.2.1.4.

Med hensyn til sikkerhed og cybersikkerhed er EØSU helt enig i, at kravet om »indbygget sikkerhed« er afgørende for modstandsdygtigheden. Fælles europæiske sikkerhedsstandarder er også vigtige, så længe de anvendes på en praktisk måde, da definitions- og vedtagelsescyklusser ofte er for lange på det konkurrenceprægede marked, som den europæiske rumsektor står over for. Det betyder, at: a) de skal udvikles parallelt med udviklingen af teknologien b) det er nødvendigt at fastlægge en smidig certificeringsproces c) inddragelse af nystartede virksomheder og SMV'er gennem deres evne til at opfylde sikkerhedskrav forudsætter bedre institutionel støtte og samarbejde inden for forsyningskæden d) der er behov for at udvikle nye standarder.

4.2.1.5.

EØSU bemærker, at direktivet om kritiske enheders modstandsdygtighed (5) og NIS2-direktivet (6) (»om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen«) kun finder anvendelse på medlemsstatsniveau og ikke på det institutionelle EU-plan. EØSU er af den opfattelse, at disse direktiver også bør anvendes på EU-ejede aktiver.

4.2.2.   Styrkelse af den teknologiske suverænitet i EU's rumsektor

4.2.2.1.

EØSU bifalder fuldt ud viljen til at sigte mod at øge budgettet for Den Europæiske Forsvarsfond og Horisont Europa, da EU i forbindelse med de seneste udviklingsstadier hidtil har syntes ude af stand til at tilpasse sit budget — og de dermed forbundne finansielle instrumenter — til sine erklærede ambitioner om at bringe avancerede teknologier op på det krævede modenhedsniveau.

4.2.2.2.

I forbindelse med »revitaliseringen« af den fælles taskforce mener EØSU, at der bør fastlægges en fælles proces, der fører til en enkelt, fælles og delt samling af kritiske situationer. Tilstedeværelsen af den europæiske rumindustri som en vigtig aktør i processen er afgørende, fordi en reduktion af afhængigheden kan forbedre Europas suverænitet lige så meget, som den kan bidrage til industriens konkurrenceevne.

4.2.2.3.

EØSU sætter spørgsmålstegn ved de fremtidige respektive roller og interaktioner, som den fælles taskforce og Observatoriet for Kritiske Teknologier kommer til at spille og fremhæver behovet for bedre synergier mellem dem.

4.2.2.4.

EØSU går ind for oprettelsen af nye alliancer og vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse i forbindelse med teknologier, der er relevante for rummet og forsvaret, da disse kan bidrage til at øge finansieringsniveauet og udviklingen og bæredygtigheden af dobbelte kilder i Europa.

4.2.3.   Håndtering af sikkerhedsrisici i rumsektoren i EU

4.2.3.1.

Håndtering af sikkerhedsrisici i rumsektoren i EU gennem beskyttelse af EU's forsyningskæder og indkøbsregler, der fuldt ud garanterer forsyningssikkerheden, hilses meget velkommen.

4.2.3.2.

EØSU mener imidlertid, at det er afgørende, at disse foranstaltninger i vid udstrækning integreres som led i en sammenhængende europæisk industripolitik for rummet.

4.2.4.   Udvikling af kapaciteter, herunder EU's selvstændige adgang til rummet, for at øge modstandsdygtigheden

4.2.4.1.

EØSU er enig i, at selvbeskyttende nyttelast, responsive løfteraketter, tjenester til situationskendskab i rummet, servicering i kredsløb og en sikret suveræn cloud, der er dedikeret til rumtjenester, er centrale teknologier/kapaciteter for modstandsdygtighed.

4.2.4.2.

EØSU mener, at EU's uafhængige adgang til rummet på lang sigt bør sikres, da Europa ikke kan være afhængig af tredjelande med hensyn til lanceringen af sin rumkapacitet og vedligeholdelsen af sin egen ruminfrastruktur. I den forbindelse er det nødvendigt at anvende princippet om europæisk præference for løfteraketter til institutionelle opsendelser.

4.2.5.   Reaktion på trusler fra rummet

4.2.5.1.

EØSU mener, at afdækning af trusler kræver, at der udvikles en fuldt udbygget og selvstændig arkitektur for styring af trafikken i rummet, som bl.a. bygger på etablering af og støtte til finansierede programlinjer med henblik på at videreudvikle den europæiske rumtrafikkapacitet (overvågning og sporing i rummet — SST, Space Domain Awareness — SDA) og fremskynde udbredelsen af kommercielt levedygtige, konkurrencedygtige og skalerbare europæiske SST- og rumtrafikstyringskapaciteter (7).

4.2.5.2.

I den henseende er EØSU helt enig i det stærke fokus i den fælles meddelelse om SDA-kapaciteter i rummet, forudsat at der tages udgangspunkt i industriens støtte, ekspertise og kapacitet — ud over EU's og EU-medlemsstaternes kapaciteter — på alle trin i processen.

4.2.5.3.

EØSU opfordrer til, at EU-medlemsstaternes indsats koordineres kraftigt på EU-plan til støtte for målet om øget europæisk åben strategisk autonomi i overensstemmelse med den transatlantiske partnerskabsalliance, samarbejde med centrale strategiske partnere såsom USA og Det Forenede Kongerige og engagement på multilateralt plan og eventuelt baner vejen for kapacitet på EU-plan.

4.2.5.4.

EØSU anerkender betydningen af rumøvelser, da koordineringen mellem europæerne bør være stærkere, mere effektiv og have større vægt i forhold til vores allierede, navnlig USA. Dette forudsætter, at der opbygges en fælles kultur for rumoperationer.

4.2.6.   Øget brug af rummet til sikkerhed og forsvar

4.2.6.1.

EØSU er enig i, at en forbedring af rummets bidrag til den europæiske forsvarskapacitet også indebærer, at man baserer sig på allerede eksisterende europæiske flagskibsprogrammer og forbedrer dem med en sikkerheds- og forsvarsdimension.

4.2.6.2.

EØSU understreger, at en udvidelse af Copernicus til at omfatte sikkerhedskapaciteter vil betyde en væsentlig forøgelse af programmets mål, som bør vurderes nøje, navnlig i forhold til de dermed forbundne risici for Copernicusprogrammets finansieringskapacitet og dets nuværende åbne datapolitik.

4.2.6.3.

EØSU understreger betydningen af strategiens bidrag til EU's grønne pagt og tilknyttede industrielle økosystemer. Copernicus, der anses for at være en reference i verdensklasse til overvågning af klimaændringer og miljø, bidrager direkte til at tackle og finde løsninger på klimaændringer og til at støtte Europas rolle på verdensscenen. Eftersom Copernicus er blevet den globalt accepterede standard for videnskabelige billeder og datakvalitet, skal det støttes yderligere med aldrig svigtende ambitioner.

4.2.6.4.

Med hensyn til IRIS2 støtter EØSU på det kraftigste et program, der vil hjælpe Unionen med at forblive en førende international aktør med handlefrihed på rumområdet.

4.2.6.5.

EØSU er overbevist om, at det er nødvendigt, at alle foranstaltninger vedrørende industrien (konkurrenceevne, kritiske teknologier, sikkerhed i forsyningskæden osv.) integreres som led i en sammenhængende industripolitik for hele Europa i en situation, hvor den europæiske rumindustri er meget afhængig af meget begrænsede åbne markeder.

4.2.6.6.

EØSU ønsker at understrege, at rummet er en innovativ sektor i konstant udvikling. For at sikre de europæiske rumaktiviteters konkurrenceevne skal udviklingen af faglige kvalifikationer konstant tilpasses og forbedres. Da rekrutteringstendenserne i industrien har været stærke i de seneste år og forventes at forblive stærke i den nærmeste fremtid, bør dette ledsages yderligere af konkrete tiltag såsom oprettelsen af et EU-rumakademi.

4.2.7.   Partnerskaber for ansvarlig adfærd i det ydre rum

4.2.7.1.

EØSU er enig i, at partnerskaber og joint ventures med andre regioner og enheder og ligesindede tredjeparter er afgørende for at opnå en sikker, bæredygtig og pålidelig udnyttelse af rumbaserede kapaciteter.

4.2.7.2.

Selvom samarbejde er afgørende, advarer EØSU om, at bevarelse af europæisk suverænitet og autonomi bør medtages som et must, samtidig med at man på et gensidigt grundlag til fælles fordel fremmer samarbejde og interoperabilitet med USA og andre ligesindede tredjeparter som en generel regel.

---

(1)  Som det fremgår af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af EU-programmet for sikker konnektivitet for perioden 2023-2027 (COM(2022) 57 final — 2022/0039 (COD)) og Fælles meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet: En EU-tilgang til rumtrafikstyring — Et EU-bidrag til en løsning på en global udfordring (JOIN(2022) 4 final), (EUT C 486, 21.12.2022, s. 172) og New Space.

(2)  Navnlig kvinders beskæftigelse.

(3)  COM(2021) 70 final.

(4)  Som understreget i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af instrumentet til styrkelse af den europæiske forsvarsindustri gennem fælles indkøb (COM(2022) 349 final)(EUT C 486 af 21.12.2022, s 168).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2557 af 14. december 2022 om kritiske enheders modstandsdygtighed og om ophævelse af Rådets direktiv 2008/114/EF (EUT L 333 af 27.12.2022, s. 164).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2555 af 14. december 2022 om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen, om ændring af forordning (EU) nr. 910/2014 og direktiv (EU) 2018/1972 og om ophævelse af direktiv (EU) 2016/1148 (NIS 2-direktivet) (EUT L 333 af 27.12.2022, s. 80).

(7)  Som det fremgår af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af EU-programmet for sikker konnektivitet for perioden 2023-2027 (COM(2022) 57 final — 2022/0039 (COD)) og Fælles meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet: En EU-tilgang til rumtrafikstyring — Et EU-bidrag til en løsning på en global udfordring (JOIN(2022) 4 final), EUT C 486 af 21.12.2022, s. 172 og New Space.