Back to EUR-Lex homepage

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search
You are here

Document 52023AE0921

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger til reduktion af omkostningerne ved etablering af gigabitnet til elektronisk kommunikation og om ophævelse af direktiv 2014/61/EU (forordning om gigabitinfrastruktur) (COM(2023) 94 final — 2023/0046 (COD))

EESC 2023/00921

EUT C 349 af 29.9.2023, p. 116–120 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

29.9.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 349/116

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger til reduktion af omkostningerne ved etablering af gigabitnet til elektronisk kommunikation og om ophævelse af direktiv 2014/61/EU (forordning om gigabitinfrastruktur)

(COM(2023) 94 final — 2023/0046 (COD))

(2023/C 349/18)

Ordfører:

Maurizio MENSI

Anmodning om udtalelse

Rådet for den Europæiske Union, 3.4.2023

Europa-Parlamentet 29.3.2023

Retsgrundlag

Artikel 114 og 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

Kompetence

Sektionen for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet

Vedtaget i sektionen

26.6.2023

Vedtaget på plenarforsamlingen

12.7.2023

Plenarforsamling nr.

580

Resultat af afstemningen

(for/imod/hverken for eller imod)

173/1/1

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

 EØSU glæder sig over Kommissionens forslag til forordning (»forordningen om gigabitinfrastruktur«) og støtter dets mål og indhold.

1.2.

 For at nå de mål, der er fastsat i forordningen om gigabitinfrastruktur, understreger EØSU betydningen af hurtige, effektive og forenklede procedurer samt passende vilkår, betingelser og priser, som kan anvendes på en ensartet måde overalt i hele EU. I den forbindelse ville det især være nyttigt med særlige retningslinjer fra Kommissionen.

1.3.

 EØSU anerkender, at deling af eksisterende infrastruktur er afgørende for at nå målene for EU's digitale årti 2030, og understreger også betydningen af at garantere nettenes sikkerhed og robusthed og deres beskyttelse. For at nå EU's konnektivitetsmål er der behov for en omfattende strategi, der kombinerer den nyeste teknologi med robuste, uafhængige og sikre forsyningskæder. Med henblik herpå bør forordningen om gigabitinfrastruktur tilskynde netværksudbyderne til at vælge teknologikomponenter, der garanterer et højt niveau af digital sikkerhed, mindsker risikoen for netværksafbrydelser og tager passende hånd om situationen, hvis det skulle ske.

1.4.

 EØSU mener, at det er vigtigt, at medlemsstaterne har mulighed for at opretholde eller indføre foranstaltninger i overensstemmelse med EU-retten, der går videre end minimumskravene i forordningen om gigabitinfrastruktur, som det udtrykkeligt fremgår af betragtning 11.

1.5.

 EØSU mener, at udrulningen af net med meget høj kapacitet (VHC-net) og gigabitkonnektivitet er afgørende for udviklingen og den socioøkonomiske samhørighed, da det er en afgørende faktor for en lige økonomisk udvikling for SMV'er og professionelle tjenesteydelser, digitale arbejdspladser og levering af elektroniske tjenester i fjerntliggende områder.

1.6.

 EØSU mener, at de centrale informationssteder med et minimum af oplysninger om fysisk infrastruktur, som ejere af offentlig infrastruktur skal stille til rådighed, bør integreres og kobles sammen med andre databaser, som allerede er tilgængelige på nationalt plan, så man undgår overlapninger og mindsker omkostningerne.

1.7.

 EØSU mener, at strømlining og digitalisering af licensprocessen er et vigtigt element i udviklingen af elektroniske kommunikationsnet. Det er imidlertid ikke nødvendigvis i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet at gøre stiltiende samtykke til anlægsrettigheder obligatorisk, og det kan være skadeligt for ejendomsretten som fastsat i artikel 17 og 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

1.8.

 EØSU mener, at hurtig etablering af infrastruktur, koordinering af anlægsarbejder, synergieffekter mellem de forskellige netoperatører og fælles anvendelse af den eksisterende fysiske infrastruktur bidrager til at mindske udgifterne, da miljøpåvirkningen mindskes, idet man undgår yderligere anlægsarbejder, og til at nå miljømålene.

1.9.

 EØSU mener, at forslaget bør specificere verificerbare foranstaltninger og tiltag, der vil sikre en afbalanceret udvikling og lige adgang til VHC-net, for at undgå at udvide kløften mellem lande og regioner med forskellige udviklingshastigheder og -kapaciteter, i overensstemmelse med erklæringen om digitale rettigheder og principper, og for at sikre, at alle i EU har adgang til konnektivitet af høj kvalitet med tilgængelig internetadgang for alle, herunder personer med lav indkomst.

2.   Baggrund

2.1.

 Udrulning af net med meget høj kapacitet, herunder fibernet og 5G, er en strategisk prioritet på EU-plan som led i bestræbelserne på at nå EU's strategiske mål og digitale mål senest i 2030. Adgang til VHC-net er afgørende for en lang række innovative applikationer, som har potentiale til at omstille og bidrage til at fremtidssikre mange sektorer i EU's økonomi såsom handel, bilindustrien, fremstillingsindustrien, sundhedssektoren, transportsektoren, landbruget og forsyningssektoren.

2.2.

 Blandt de initiativer, der er iværksat for at fjerne hindringer og fremme udbredelsen af VHC-net, indførte Kommissionen i 2014 direktivet om reduktion af bredbåndsomkostningerne (1) for at lette og tilskynde til udrulning af net ved at sænke etableringsomkostningerne gennem harmoniserede foranstaltninger på EU-plan. Otte år efter ikrafttrædelsen er direktivet imidlertid stadig langt fra at nå sine mål. Behovet for at revidere direktivet om reduktion af bredbåndsomkostningerne afspejles godt i Kommissionens rapport fra 2018 om direktivets gennemførelse samt i bidrag fra centrale interessenter til den offentlige høring om direktivet, som Kommissionen lancerede i december 2020. Det fremgik af denne høring, at kun 20 % af respondenterne mente, at direktivet var effektivt med hensyn til at lette udrulningen af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation til en lavere pris, og kun 11 % mente, at det reducerede tidsforbruget og omkostningerne ved udstedelse af tilladelser.

2.3.

 Direktivet om reduktion af bredbåndsomkostningerne har kun delvis nået sine mål om at øge bredbåndsdækningen. Ifølge indekset over den digitale økonomi og det digitale samfund (DESI), er procentdelen af husstande, der er omfattet af en internethastighed på 30 Mbps, steget fra 58,1 % i 2013 til 90 % i 2022. Alligevel er direktivet blevet gennemført forskelligt i de forskellige medlemsstater, undertiden med divergerende fortolkninger.

2.4.

 Kommissionen var opmærksom på behovet for at forbedre effektiviteten af direktivet om reduktion af bredbåndsomkostningerne og indledte derfor en revisionsproces og foreslog en forordning (forordningen om gigabitinfrastruktur). Forordningen om gigabitinfrastruktur har til formål at afhjælpe manglerne i direktivet om reduktion af bredbåndsomkostningerne og bidrage til en omkostningseffektiv og rettidig udrulning af de VHC-net, der er nødvendige for at sikre, at EU opfylder sine målsætninger og digitale mål senest i 2030.

2.5.

 Forslaget er baseret på henstillingen om konnektivitetsværktøjskassen, der blev vedtaget i september 2020 for at imødekomme de voksende konnektivitetsbehov, som covid-19-pandemien havde udløst, med det formål at reducere omkostningerne til udrulning af gigabitnet og sikre hurtig udbredelse af radiofrekvenser til 5G. Med henblik herpå udpegede medlemsstaterne i marts 2021 39 tilfælde af bedste praksis (hvoraf 22 vedrørte reduktion af etableringsomkostninger), der skulle indgå i konnektivitetsværktøjskassen.

2.6.

 Ifølge Kommissionen blev forordningen om gigabitinfrastruktur udformet med henblik på at forbedre konnektiviteten i EU, tilskynde til innovation og tilskynde til investeringer. Den vil bidrage til at fremskynde udrulningen af den fysiske infrastruktur, der anvendes til gigabitnet, ved at styrke koordineringen af anlægsarbejder mellem netoperatører, som tegner sig for op til 70 % af omkostningerne til udrulning af nettet. Den har også til formål at strømline de administrative procedurer for udrulning af nye net ved at forbedre adgangen til fysisk infrastruktur og gennemsigtigheden i forbindelse med planlagte anlægsarbejder og sikre klarere betingelser for adgang til fysisk infrastruktur (herunder bygningsintern infrastruktur) samt fremskynde og digitalisere procedurerne for udstedelse af tilladelser, hvis ansøgninger skal besvares inden for 15 dage og anses for stiltiende godkendt senest fire måneder efter modtagelsen.

3.   Generelle bemærkninger

3.1.

 EØSU glæder sig over Kommissionens mål om at tilpasse direktivet om reduktion af bredbåndsomkostningerne til den seneste og nuværende teknologiske, markedsmæssige og lovgivningsmæssige udvikling og fremme en mere effektiv og hurtig udrulning af mere bæredygtige net, hvilket vil sikre tilpasning til den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation (2) og bidrage til at gøre informations- og kommunikationsteknologisektoren grønnere som led i den europæiske grønne pagt.

3.2.

 EØSU værdsætter beslutningen om at anvende en forordning som retsinstrument frem for et direktiv på grund af risikoen for forsinkelser og uoverensstemmelser i de nationale gennemførelsesprocesser forbundet med sidstnævnte. En forordning sikrer ensartethed og begrænser fragmenteringen af de nationale love, hvilket er afgørende for at nå Kommissionens ambitiøse konnektivitetsmål senest i 2030. Et direktiv ville sandsynligvis først finde anvendelse efter fristens udløb og derfor ikke opfylde Kommissionens målsætning om hurtigt at skabe en gunstig retlig ramme. En forsinkelse i forenklingen af tilladelsesprocessen for udrulning kan også bringe udviklingen af det digitale indre marked i fare. Den seneste udvikling i den digitale sektor har potentiale til at bringe integrationen på det indre marked op på et nyt niveau med fremkomsten af aktører, der opererer på tværs af grænserne, hvilket vil stimulere investeringerne.

3.3.

 Den lave og inkonsekvente anvendelse af direktivet om reduktion af bredbåndsomkostningerne samt manglen på vejledning har ført til fragmenterede nationale love og lovgivningsmæssig usikkerhed. Dette har skabt hindringer for investeringer og aktiviteter på tværs af grænserne samt hindringer for virksomheder, der søger at opnå stordriftsfordele på EU-plan og dermed høste fordelene ved EU's indre marked. Som følge heraf er der behov for større harmonisering for at fremme udviklingen af grænseoverskridende aktiviteter i denne sektor og undgå et Europa i to hastigheder.

3.4.

 Foranstaltningerne i forslaget har i det væsentlige til formål at: forbedre koordineringen på tværs af sektorer; forenkle og fremskynde procedurerne for udstedelse af tilladelser; gøre proceduren for adgang til oplysninger om eksisterende infrastruktur og planlagte anlægsarbejder samt for indgivelse af ansøgninger om tilladelse fuldt ud digital; forenkle genanvendelsen af offentlig infrastruktur og udrulningen af netinfrastruktur for operatørerne; forberede innovation, således at alle nye bygninger og bygninger, der gennemgår større renoveringsarbejder, udstyres med fiber- og fiberforberedt infrastruktur; og bidrage til bæredygtighed ved at mindske miljøpåvirkningen fra elektroniske kommunikationsnet ved at fremme deling af infrastruktur og indførelse af mere effektive teknologier, genbrug af eksisterende infrastruktur og bedre koordinering af anlægsarbejder.

3.5.

 Operatørerne vil kunne indgive ansøgninger om tilladelser og få adgang til alle nødvendige oplysninger om eksisterende infrastruktur og planlagte anlægsarbejder digitalt. EU mener, at dette vil sætte operatørerne i stand til at udrulle net til lavere omkostninger. Ifølge konsekvensanalysen medfører dette en besparelse på 4,5 mia. EUR med en reduktion af de offentlige tilskud på 2,4 mia. EUR.

3.6.

 Definitionerne i forslaget er også blevet udvidet i forhold til direktivet om reduktion af bredbåndsomkostningerne. Forslaget finder anvendelse på adgangsgivende netoperatører, så det også omfatter udbydere af tilhørende faciliteter såsom kabelkanaler, master og pæle og fysisk infrastruktur, der omfatter infrastruktur, der ejes af offentlige institutioner såsom lokale myndigheder, og bygninger og indgange til bygninger og andre aktiver, herunder gadeinventar såsom lygtepæle, vejskilte, trafiklys, skilte, bus- og sporvognsstoppesteder og metrostationer.

3.7.

 Forslaget indfører nye foranstaltninger for at øge gennemsigtigheden af den eksisterende fysiske infrastruktur. Det kræver f.eks., at ejere af offentlig infrastruktur stiller et minimum af oplysninger om fysisk infrastruktur til rådighed via såkaldte centrale informationssteder. Det indeholder desuden strengere regler om koordinering af planlagte anlægsarbejder, som det allerede er fastsat i direktivet om reduktion af bredbåndsomkostningerne, men er blevet udvidet betydeligt med hensyn til anvendelsesområde og anvendelse på dette område. F.eks. skal netudbyderen stille de oplysninger om anlægsarbejder, der kræves i henhold til forslaget, til rådighed i digitalt format via et centralt informationssted mindst tre måneder før den første anmodning om tilladelse. Eftersom der allerede findes databaser med disse oplysninger i mange EU-lande, mener EØSU i den forbindelse, at det centrale informationssted bør integreres og kobles sammen med andre databaser, så man undgår overlapninger og mindsker omkostningerne.

3.8.

 Forslaget omfatter også foranstaltninger vedrørende tilladelsesprocedurer, som skal standardiseres på nationalt plan og gøres fuldt tilgængelige gennem indførelse af stiltiende godkendelse, hvilket anses for at være sket fire måneder efter indgivelsen af en anmodning. Desuden er der indført et mærke for »fiberklar« for at kontrollere, om en bygning opfylder kravene til nem installation af et net med meget høj kapacitet (VHC-net) som f.eks. fibernet, hvilket skal være en forudsætning for udstedelse af byggetilladelser til nye bygninger. EØSU understreger ikke desto mindre, at det er vigtigt at etablere VHC-net i disse bygninger for at udnytte deres fulde potentiale og gøre bedst mulig brug af de investerede midler.

3.9.

 EØSU mener, at det er vigtigt, at medlemsstaterne har mulighed for at opretholde eller indføre foranstaltninger i overensstemmelse med EU-retten, der går videre end minimumskravene i forordningen om gigabitinfrastruktur, som det udtrykkeligt fremgår af betragtning 11, hvor det med rette fastslås, at forordningen ikke forhindrer, at der gennemføres nationale foranstaltninger, der er i overensstemmelse med EU-retten, og som har til formål at fremme delt brug af eksisterende fysisk infrastruktur eller muliggøre en mere effektiv etablering af ny fysisk infrastruktur ved at supplere de rettigheder og forpligtelser, der fastsættes i forordningen om gigabitinfrastruktur.

4.   Særlige bemærkninger

4.1.

 Forslaget er i overensstemmelse med den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation, der trådte i kraft i december 2020, og som har ajourført EU's regelsæt for elektronisk kommunikation, og bidrager til opfyldelsen af dets mål med hensyn til at tilskynde til investeringer i avancerede konnektivitetsnet. Selv om kodeksen hovedsagelig fokuserer på at forbedre konkurrencen, indeholder krav til virksomheder med en stærk markedsposition og vedrører ikke blot fysisk infrastruktur, men også elektroniske kommunikationsnet såsom fiberkabler, er hovedformålet med forordningen om gigabitinfrastruktur at fjerne hindringerne for netudrulning i betragtning af den nuværende teknologiske, markedsmæssige og lovgivningsmæssige udvikling.

4.2.

 Med henblik på at nå de mål, der er fastsat i forordningen om gigabitinfrastruktur, glæder det EØSU, at teksten er i overensstemmelse med definitionerne i kodeksen, og udvalget understreger betydningen af hurtige, effektive og forenklede procedurer samt passende vilkår, betingelser og priser, som kan anvendes på en ensartet måde overalt i hele EU. EØSU mener, at det i den forbindelse ville være særligt nyttigt med retningslinjer fra Kommissionen.

4.3.

 I overensstemmelse med det mål, der er fastsat i EU's digitale årti 2030, hvori det hedder, at alle europæiske husstande senest i 2030 bør være omfattet af gigabitnet og hurtige mobilnet, og i modsætning til direktivet om reduktion af bredbåndsomkostningerne, fremmer forslaget til forordning udrulningen af VHC-net med adgangsforpligtelser for ejere af fysisk infrastruktur uanset deres markedsposition. EØSU støtter udvidelsen af anvendelsesområdet, hvilket giver alle enheder, der leverer infrastruktur, mulighed for at få gavn af de hurtige tilladelsesprocedurer som følge af forordningen gigabitinfrastruktur. Udvalget understreger imidlertid betydningen af at sikre, at lovgivningsrammen er bred nok til at imødekomme de forskellige behov blandt alle de interessenter, der er involveret i udrulningen af VHC-net i EU.

4.4.

 EØSU anerkender, at deling af eksisterende infrastruktur er afgørende for at nå målene for EU's digitale årti 2030, og understreger også betydningen af at garantere nettenes sikkerhed og robusthed og deres beskyttelse. For at nå EU's konnektivitetsmål er der behov for en omfattende strategi, der kombinerer den nyeste teknologi med robuste, uafhængige og sikre forsyningskæder. Det er nødvendigt for at forhindre afbrydelser af tjenester, som følge af svigt eller cyberangreb. Med henblik herpå bør forordningen om gigabitinfrastruktur tilskynde netværksudbyderne til at vælge teknologikomponenter, der garanterer et højt niveau af digital sikkerhed, mindsker risikoen for netværksafbrydelser og tager passende hånd om situationen, hvis det skulle ske. Nettets robusthed, modstandsdygtighed og cybersikkerhed er af afgørende betydning for, hvor effektivt målene for forordningen om gigabitinfrastruktur kan opnås, i overensstemmelse med EU's nuværende ramme og relevante aspekter, bl.a. i lyset af eventuelle fremtidige EU-tiltag på området i Kommissionens nye embedsperiode fra 2024.

4.5.

 EØSU understreger, at passende vilkår, betingelser og priser samt hurtige, effektive og forenklede procedurer er vigtige elementer for adgang til infrastruktur. I den henseende mener EØSU, at Kommissionen bør vedtage specifikke retningslinjer, eftersom det er nødvendigt at sikre effektivitet i systemet ved f.eks. at undgå for høje priser, der vil virke hæmmende på udbredelsen af VHC-net.

4.6.

 EØSU mener, at strømlining og digitalisering af licensprocessen er et vigtigt element i udviklingen af elektroniske kommunikationsnet. EØSU mener imidlertid ikke, at det nødvendigvis er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet at gøre stiltiende samtykke til anlægsrettigheder obligatorisk, og at det kan være skadeligt for ejendomsretten som fastsat i artikel 17 og 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

4.7.

 EØSU mener, at hurtig etablering af infrastruktur, koordinering af anlægsarbejder, synergieffekter mellem de forskellige netoperatører og fælles anvendelse af den eksisterende fysiske infrastruktur bidrager til at mindske udgifterne, da miljøpåvirkningen mindskes, idet man undgår yderligere anlægsarbejder, og til at nå miljømålene.

4.8.

 EØSU mener, at etableringen af højhastighedsnet er afgørende for udviklingen og den socioøkonomiske samhørighed. I den forbindelse mener udvalget, at forslaget bør specificere verificerbare foranstaltninger og tiltag, der vil sikre en afbalanceret udvikling og lige adgang til VHC-net, for at undgå at udvide kløften mellem lande og regioner med forskellige udviklingshastigheder og -kapaciteter i overensstemmelse med erklæringen om digitale rettigheder og principper (3). Ifølge denne erklæring bør alle markedsaktører, der drager fordel af den digitale omstilling, påtage sig deres sociale ansvar og yde et rimeligt og forholdsmæssigt bidrag til omkostningerne ved offentlige goder, tjenester og infrastruktur, og enhver i EU vil være sikret adgang til konnektivitet af høj kvalitet med tilgængelig internetadgang, herunder personer med lav indkomst (4).

Bruxelles den 12. juli 2023.

Oliver RÖPKE

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/61/EU af 15. maj 2014 om foranstaltninger for at reducere omkostningerne ved etablering af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation (EUT L 155 af 23.5.2014, s. 1).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (EUT L 321 af 17.12.2018, s. 36).

(3)  Europæisk erklæring om digitale rettigheder og principper for det digitale årti (EUT C 23 af 23.1.2023, s. 1).

(4)  

Top