Access to European Union law
<a href="https://eur-lex.europa.eu/content/help/eurlex-content/experimental-features.html" target="_blank">More about the experimental features corner</a>
Choose the experimental features you want to try
EUR-Lex
Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

You are here
Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search

Document 52023AE0788

    Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om andet sæt af nye egne indtægter (sonderende udtalelse)

    EESC 2023/00788

    EUT C 293 af 18.8.2023, p. 13–20 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    18.8.2023   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 293/13

    Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om andet sæt af nye egne indtægter

    (sonderende udtalelse)

    (2023/C 293/03)

    Ordfører:

    Philip VON BROCKDORFF

    Anmodning om udtalelse

    20.1.2023, Brev fra Maroš ŠEFČOVIČ, Kommissionens næstformand med ansvar for interinstitutionelle forbindelser og fremsyn

    Retsgrundlag

    Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

    Kompetence

    Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed

    Vedtaget i sektionen

    30.5.2023

    Vedtaget på plenarforsamlingen

    14.6.2023

    Plenarforsamling nr.

    579

    Resultat af afstemningen

    (for/imod/hverken for eller imod)

    140/67/12

    1.   Konklusioner og anbefalinger

    1.1.

    		 Som Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) bemærkede i sin tidligere udtalelse om dette spørgsmål (1), skal der være enighed blandt medlemsstaterne om at tilføje nye egne indtægter for at tilbagebetale de lån, der er optaget under NextGenerationEU-genopretningsplanen, uden at det går ud over budgetterne for EU-programmer eller i væsentlig grad øger bidraget baseret på bruttonationalindkomsten (BNI).

    1.2.

    		 EØSU understreger, at udformningen af forslag til nye kilder til egne indtægter bør ske på baggrund af det budgetmæssige pres, som medlemsstaterne står over for efter pandemien, og de igangværende internationale spændinger. Dette er blevet så meget desto vigtigere i den nuværende situation med højere rentesatser, som kan føre til, at de nye egne indtægter, der foreslås i Kommissionens pakke fra 2021, ikke er i stand til at dække omkostningerne ved at tilbagebetale NextGenerationEU.

    1.3.

    		 EØSU bemærker, at bestemmelserne om egne indtægter baseret på plastemballageaffald, der ikke er genanvendt, er trådt i kraft. Udvalget understreger betydningen af at vedtage og gennemføre det nye lovgivningsforslag om emballage og emballageaffald i forbindelse med ikkegenanvendt plastemballageaffald på en harmoniseret måde. EØSU mener også, at en egen indtægt, der beregnes på grundlag af mængden af kommunalt affald, er en anden gennemførlig mulighed (forudsat, at den er teknisk og miljømæssigt mulig), som også vil kunne støtte den cirkulære økonomi.

    1.4.

    		 EØSU opfordrer Kommissionen til at udvikle forslagene vedrørende Business in Europe: Framework for Income Taxation (BEFIT) så hurtigt som muligt. I den forbindelse opfordrer EØSU Kommissionen til at fastsætte klare mål med hensyn til at forenkle skattelandskabet og sikre konkurrenceevnen i både eksisterende og nye skattedirektiver. EØSU fremhæver navnlig behovet for at basere BEFIT-reglerne på harmoniserede definitioner og standarder samt et mere detaljeret skøn over de potentielle yderligere indtægter, der er forbundet med deres gennemførelse.

    1.5.

    		 EØSU finder det relevant at undersøge muligheden for at medtage finansielle tjenesteydelser i BEFIT eller for at udvikle en global afgift på finansielle transaktioner (AFT) som foreslået af Europa-Parlamentet i forbindelse med vurderingen af forslagets virkninger.

    1.6.

    		 EØSU glæder sig over aftalen mellem Rådet og Europa-Parlamentet om CO2-grænsetilpasningsmekanismen (CBAM). Med henblik på at opnå mere lige vilkår for så vidt angår arbejdsvilkår kunne Kommissionen overveje en yderligere afgift rettet mod EU-virksomheder, der importerer produkter fra producenter i tredjelande, som ikke sikrer tilstrækkelig beskyttelse af arbejdstagerne, for så vidt dette er i overensstemmelse med Verdenshandelsorganisationens (WTO) regler og genstand for klare kriterier for deres anvendelse. Samtidig understreger EØSU på ny behovet for en form for eksportlempelser for EU-virksomheder, så de kan konkurrere på tredjelandsmarkeder.

    1.7.

    		 I henhold til OECD/G20's inklusive ramme bemærker EØSU, at der var aftalt en standstill- og tilbagetrækningsperiode vedrørende digitale skatter. En EU-dækkende skat på digitale transaktioner kunne dog potentielt overvejes for at øge de egne indtægter, hvis andre vigtige handelspartnere ikke overholder de aftalte regler i OECD/G20's inklusive ramme.

    1.8.

    		 EØSU understreger ligeledes, at det andet sæt foranstaltninger vedrørende egne indtægter bør være i overensstemmelse med principperne om proportionalitet og social retfærdighed. EØSU gentager desuden, at alle forslag om egne indtægter bør understøttes af en konsekvensanalyse af deres effektivitet.

    2.   Baggrund

    2.1.

    		 I henhold til artikel 311 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finansieres EU-budgettet fuldt ud af EU's egne indtægter med forbehold af indtægter fra anden side. De egne indtægter kan defineres som indtægtsstrømme, der direkte tildeles EU, uden at der er behov for yderligere afgørelser fra medlemsstaternes side. Størstedelen af EU's indtægter udgøres imidlertid i praksis af bidrag fra medlemsstaterne (2).

    2.2.

    		 Ved fremlæggelsen af sit arbejdsprogram for 2023 bebudede Kommissionen et forslag til en anden pakke af nye egne indtægter, der i øjeblikket er planlagt til tredje kvartal af 2023, og som bl.a. bygger på det bebudede lovgivningsforslag om et fælles sæt skatteregler for at drive virksomhed i Europa (BEFIT). Dette fremrykker tidsplanen for den interinstitutionelle aftale, der blev fremlagt i december 2020, med et år (3).

    2.3.

    		 Den anden pakke af egne indtægter følger den første, der blev fremlagt i løbet af december 2021 (4), og som var baseret på tre nye indtægtskilder. Den første kilde er baseret på indtægter fra emissionshandel (ETS), den anden trækker på de ressourcer, der genereres af EU's CO2-grænsetilpasningsmekanisme (CBAM), og den tredje er baseret på andelen af resterende overskud fra multinationale selskaber, som omfordeles til EU-medlemsstaterne i henhold til OECD/G20-aftalen om omfordeling af beskatningsrettigheder (»søjle 1«).

    2.4.

    		 Formålet med det nye forslag om egne indtægter er at sikre en robust og diversificeret strøm af indtægter til EU og samtidig undgå både nedskæringer i EU-programmer og en overdreven stigning i bidragene til EU-budgettet baseret på medlemsstaternes BNI.

    2.5.

    		 Den langsigtede indvirkning på EU-budgettet af genopretningsplanen NextGenerationEU (NGEU) — der gennemføres for at håndtere de økonomiske og sociale forstyrrelser som følge af pandemien — vil blive taget i betragtning inden for den nye ramme, som er udformet med henblik på behørigt at udnytte det nye sæt af egne indtægter til løbende at tilbagebetale de midler, som Kommissionen har lånt på kapitalmarkederne til tilskudsdelen af NextGenerationEU senest i 2058. Det bør påpeges, at tilbagebetalingen af hovedstol og renter skal finansieres over EU-budgettet i overensstemmelse med den flerårige finansielle ramme (FFR).

    2.6.

    		 Forud for forslaget om det andet sæt af nye egne indtægter anmodede Kommissionen Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om at fremsætte sine synspunkter og anbefalinger med henblik på at berige forslaget med EØSU's perspektiv.

    2.7.

    		 Denne EØSU-udtalelse supplerer den tidligere udtalelse fra udvalget om samme emne (5) med visse tilpasninger for at tage hensyn til den igangværende institutionelle debat og den seneste udvikling.

    3.   Generelle bemærkninger

    3.1.

    		 EØSU glæder sig over at have mulighed for på ny at give udtryk for sin holdning til et afgørende og strategisk spørgsmål for EU-integrationsprocessens fremtid.

    3.2.

    		 I den forbindelse vil EØSU gerne understrege, at debatten om oprindelsen af egne indtægter og deres anvendelse til EU-budgettet under overholdelse af princippet om bruttoopgørelse bør gennemføres ikke blot blandt EU-institutionerne, men også mere generelt med inddragelse af erhvervslivet, andre arbejdsmarkedsparter og civilsamfundet, herunder repræsentanter for så mange kategorier af EU-borgere som muligt, og dermed også inddrage ældre aldersgrupper og sårbare grupper.

    3.3.

    		 Som påpeget i sin udtalelse om forslaget til afgørelse om egne indtægter er EØSU enig i, at det er nødvendigt at tilføje nye egne indtægter for at sikre opretholdelsen af EU's dagsorden og mål uden at bringe budgetterne for EU-programmerne under den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027 i fare og uden i væsentlig grad at øge bidraget baseret på BNI.

    3.4.

    		 Samtidig bemærker EØSU, at den høje andel af BNI-bidraget fra medlemsstaterne vil blive reduceret takket være indførelsen af egne indtægter baseret på ikkegenanvendt plastemballageaffald. I den forbindelse understreger EØSU betydningen af at vedtage og gennemføre det nye lovgivningsforslag om emballage og emballageaffald på en harmoniseret måde med henblik på at mindske efterlevelsesbyrden.

    3.5.

    		 EØSU håber, at den bebudede anden pakke foranstaltninger vedrørende egne indtægter vil være i overensstemmelse med principperne om proportionalitet og social retfærdighed og sikre en passende balance mellem behovet for et stærkt finansielt budget, der kan understøtte EU's mål på den ene side og social samhørighed og et erhvervsvenligt miljø på den anden.

    3.6.

    		 EØSU fremhæver vigtigheden af at skelne mellem EU's egne indtægter og EU's skattepolitikker: Mens førstnævnte anvender skatteværktøjer til at sikre passende indtægtsstrømme til finansiering af EU-budgettet, bør EU's skattepolitikker sigte mod at fremme økonomisk integration samt styrke og videreudvikle det indre marked i stedet for at øge skattebyrderne og underminere den sociale og økonomiske integration.

    3.7.

    		 EØSU vil gerne understrege, at man i Kommissionens forslag nøje må overveje de negative konsekvenser af det fortsat igangværende russiske angreb på Ukraine og de dermed forbundne konsekvenser i form af global økonomisk afmatning, indvirkning på forsyningskæderne og internationale spændinger, som skaber en kompleks kontekst, der skal håndteres. I denne kontekst indgår blandt andre faktorer en høj, vedvarende inflation og stigende renter for at dæmpe inflationen i sig selv. Alt dette skaber et meget udfordrende økonomisk miljø for Kommissionens forslag.

    3.8.

    		 I lyset af ovenstående gør EØSU opmærksom på, at der ved udarbejdelsen af forslag til nye kilder til EU's budgetindtægter bør tages behørigt hensyn til det budgetmæssige pres, som medlemsstaterne står over for efter pandemien og under de vedvarende internationale spændinger. EØSU bemærker, at opkrævning af indtægter på EU-plan lægger et yderligere pres på de nationale budgetter. Desuden er tilbagebetalingen af NGEU's lån via EU-budgettet en indgået forpligtelse, der i mangel af nye egne indtægter kan føre til højere bidrag fra medlemsstaterne.

    3.9.

    		 Samtidig påpeger EØSU, at de nye egne indtægter, der blev foreslået i Kommissionens første pakke af 14. december 2021, sandsynligvis ikke vil være tilstrækkelige til at dække alle EU's nuværende forpligtelser, også i betragtning af det højere rentemiljø.

    3.10.

    		 EØSU anser det for vigtigt at have et solidt og stærkt EU-budget, der ikke blot kan sikre Den Europæiske Unions strategiske autonomi, men også på passende vis støtte den dobbelte grønne og digitale omstilling med alle de udfordringer og tilpasninger, som dette vil indebære for medlemsstater, regioner og lokalsamfund samt for virksomheder i hele Europa.

    3.11.

    		 EØSU bemærker, at det for at styrke EU-budgettet og den flerårige finansielle ramme effektivt er nødvendigt at tilbagebetale NGEU-lånene i løbet af den fastsatte periode uden yderligere forlængelse for ikke at risikere uforholdsmæssigt store låneomkostninger som følge af en alt for lang varighed, som kan være til skade for kommende generationers økonomiske vækst og sociale velfærd. Dette gælder især i den nuværende periode med stigende renter, hvor det er vanskeligere at opretholde gældsætning på lang sigt, og hvor finansieringsomkostningerne er forholdsvis uforudsigelige.

    3.12.

    		 Som en forudsætning for at foreslå en egen indtægt baseret på selskabsbeskatning opfordrer EØSU Kommissionen til hurtigst muligt at videreudvikle forslaget om et fælles regelsæt til vurdering af selskabsskattegrundlaget for EU-baserede enheder, der indgår i en koncern med globale konsoliderede indtægter over en vis tærskel. BEFIT vil ligeledes indeholde bestemmelser om fordeling af overskud til medlemsstaterne på grundlag af en fordelingsnøgle. Når overskuddet er fordelt, vil det være underlagt selskabsskattesatsen i de respektive medlemsstater.

    3.13.

    		 EØSU noterer sig Kommissionens meddelelse om, at den har til hensigt at bygge videre på BEFIT-forslaget for at udvikle en yderligere strøm af egne indtægter til EU. Det kan imidlertid være temmelig vanskeligt at opnå politisk enighed om et sådant forslag, hvilket forslagene til FKSSG (6) fra 2011 og 2016 tidligere har vist.

    3.14.

    		 EØSU opfordrer til en debat om BEFIT med deltagelse af alle interessenter, da dette vil bidrage til at sikre gennemsigtighed med hensyn til forslagets virkning. EØSU fremhæver desuden, at BEFIT bør have klare mål og nøgleprincipper for at kunne føre til en forenkling af skattelandskabet og sikre konkurrenceevnen af eksisterende og nye skattedirektiver.

    3.15.

    		 EØSU fremhæver, at de potentielle regler om BEFIT bør baseres på harmoniserede definitioner og standarder for at sikre, at forslaget fungerer korrekt i hele det indre marked, samt på mere detaljerede skøn over de potentielle yderligere indtægter, der er forbundet med gennemførelsen af BEFIT, hvis sådanne indtægter rent faktisk bliver til virkelighed (7).

    3.16.

    		 EØSU påpeger, at der under alle omstændigheder er en iboende volatilitet i forbindelse med selskabsskatteindtægter, og at en præcis vurdering af fremtidige skatteindtægter, der skal overføres til egne indtægter, derfor kan være kompleks. Dette er ikke mindst tilfældet i den nuværende økonomiske situation med høj inflation og rentestigninger. Med hensyn til den foreliggende sag opfordrer EØSU Kommissionen til at gennemføre særlige undersøgelser og simuleringer af konsekvensanalyser for at etablere en pålidelig vifte af egne indtægter, der kan opkræves gennem BEFIT. EØSU advarer imidlertid om eventuelle yderligere efterlevelsesomkostninger for virksomhederne.

    3.17.

    		 Eftersom Kommissionens forslag om BEFIT vil bygge på tosøjletilgangen under den inklusive ramme, som OECD og G20 har tilsluttet sig med hensyn til fordelingen af overskud (søjle 1) og de supplerende regler (søjle 2), opfordrer EØSU Kommissionen til fortsat at arbejde tæt sammen med internationale initiativer for at udvikle BEFIT-forslaget.

    3.18.

    		 Som det også er foreslået af Europa-Parlamentet, kan muligheden for at medtage finansielle tjenesteydelser i BEFIT eller udviklingen af en global afgift på finansielle transaktioner undersøges i forbindelse med vurderingen af mulige virkninger. Disse nye skattebestemmelser bør derefter kombineres med målrettede regler, der tager sigte på at afsætte en del af de yderligere forventede skatteindtægter til EU's egne indtægter.

    3.19.

    		 EØSU minder om, at det eneste formål med CBAM, som Rådet og Europa-Parlamentet er blevet enige om, er at motivere EU's handelspartnere til at dekarbonisere deres produktion sideløbende med EU. Den blev foreslået som en egen indtægt i den første pakke. Derudover kunne Kommissionen overveje muligheden for, at EU-virksomheder, der importerer produkter fra producenter i tredjelande, som ikke sikrer en passende beskyttelse af arbejdstagerne, gøres til genstand for en yderligere afgift. Denne løsningsmodel vil kun komme i betragtning, hvis den er forenelig med WTO's regler og underlagt klare kriterier for dens anvendelse. En sådan afgift kunne give en vis beskyttelse for arbejdstagere i tredjelande og gradvist lette opnåelsen af lige vilkår for så vidt angår arbejdsvilkår mellem EU og andre handelsblokke. Samtidig opfordrer EØSU til at indføre en form for eksportlempelse, så EU's virksomheder kan konkurrere på tredjelandsmarkeder. Dette blev fremhævet i en tidligere EØSU-udtalelse om CO2-grænsetilpasningsmekanismen.

    3.20.

    		 EØSU mener, at man i henhold til OECD/G20's inklusive ramme, hvor der var opnået enighed om en standstill- og tilbagetrækningsfrist for digitale skatter, potentielt kunne overveje en EU-dækkende skat på digitale transaktioner med henblik på at øge egne indtægter. Dette skal imidlertid kun gøre sig gældende, hvis de aftalte regler i OECD/G20's inklusive ramme ikke overholdes af andre større handelspartnere.

    3.21.

    		 I tilfælde, hvor det er teknisk og miljømæssigt muligt at genanvende kommunalt affald, er en statistisk funderet egen indtægt baseret på mængden af kommunalt affald en anden mulighed for at gøre deponering og forbrænding dyrere end genanvendelse og dermed støtte den cirkulære økonomi i hele det indre marked.

    3.22.

    		 Som påpeget i EØSU's tidligere udtalelse om forslaget til afgørelse om egne indtægter fastholder udvalget, at gennemslagskraft og effektivitet i opkrævningen og forvaltningen af de egne indtægter såvel som efterfølgende på udgiftssiden er afgørende i alle faser og strategisk vigtigt for at sikre en korrekt og produktiv udnyttelse af egne indtægter med henblik på at nå de ambitiøse mål, der er fastsat i Kommissionens dagsorden.

    3.23.

    		 Endelig og ligeledes i tråd med den tidligere udtalelse om forslaget til afgørelse om egne indtægter gentager EØSU betydningen af, at alle forslagene vedrørende egne indtægter understøttes af en konsekvensanalyse af de foreslåede foranstaltningers effektivitet og navnlig af de indtægter, som disse foranstaltninger forventes at generere.

    Bruxelles, den 14. juni 2023.

    Oliver RÖPKE

    Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

    (1)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. Næste generation af egne indtægter til EU-budgettet (COM(2021) 566 final), om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU, Euratom) 2020/2093 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (COM(2021) 569 final —2021/0429 (APP)) og om forslag til Rådets afgørelse om ændring af afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter (COM(2021) 570 final — 2021/0430 (CNS)) (EUT C 323 af 26.8.2022, s. 48).

    (2)  Europa-Parlamentets Forskningstjeneste.

    (3)  Interinstitutionel aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter (L433I/28).

    (4)  COM(2021) 566 final.

    (5)  EØSU's udtalelse om forslag til afgørelse om egne indtægter (EUT C 323 af 26.8.2022, s. 48).

    (6)  Fælles konsolideret selskabsskattegrundlag.

    (7)  Formålet med BEFIT er at forenkle og muliggøre en effektiv konsolidering af overskud og tab og ikke nødvendigvis at opkræve flere indtægter.

    BILAG

    Følgende ændringsforslag blev forkastet under afstemningen, men opnåede mindst en fjerdedel af de afgivne stemmer (forretningsordenens artikel 74, stk. 3):

    ÆNDRINGSFORSLAG 3

    ECO/617 — Andet sæt af nye egne indtægter

    Punkt 3.18

    Ændres som følger

    Sektionens udtalelse

    Ændringsforslag

    Som det også er foreslået af Europa-Parlamentet, kan muligheden for at medtage finansielle tjenesteydelser i BEFIT eller udviklingen af en global afgift på finansielle transaktioner undersøges. Disse nye skattebestemmelser bør derefter kombineres med målrettede regler, der tager sigte på at afsætte en del af de yderligere forventede skatteindtægter til EU's egne indtægter. EØSU er imidlertid klar over, at en afgift på finansielle transaktioner muligvis kunne gøre EU mindre konkurrencedygtigt, især hvis den kun anvendes inden for EU. Desuden er det usandsynligt, at en bredt funderet afgift på finansielle transaktioner (AFT) vil kunne medføre væsentlige indtægter, men den kan stadig have en negativ indvirkning på europæiske virksomheder og husholdninger og potentielt reducere væksten med et yderligere pres på de offentlige finanser.

    Som det også er foreslået af Europa-Parlamentet, kan muligheden for at medtage finansielle tjenesteydelser i BEFIT eller udviklingen af en global afgift på finansielle transaktioner undersøges (9). Disse nye skattebestemmelser bør derefter kombineres med målrettede regler, der tager sigte på at afsætte en del af de yderligere forventede skatteindtægter til EU's egne indtægter. EØSU er imidlertid klar over, at en afgift på finansielle transaktioner muligvis kunne gøre EU mindre konkurrencedygtigt, især hvis den kun anvendes inden for EU. Desuden er det usandsynligt, at en bredt funderet afgift på finansielle transaktioner (AFT) vil kunne medføre væsentlige indtægter, men den kan stadig have en negativ indvirkning på europæiske virksomheder og husholdninger og potentielt reducere væksten med et yderligere pres på de offentlige finanser.

    Begrundelse

    Der tilføjes vigtig baggrundsinformation, der forklarer, hvor politisk vanskeligt spørgsmålet om at indføre en afgift på finansielle transaktioner på tværs af EU's medlemsstater stadig er, på trods af at Kommissionens initiativ til lovgivning blev præsenteret for 12 år siden. Dette dokumenterer, at fordelene ved at indføre en afgift på finansielle transaktioner, der kun omfatter EU eller nogle af EU's medlemsstater, er yderst tvivlsomme.

    Resultat af afstemningen:

    For:

    80

    Imod:

    122

    Hverken for eller imod:

    14

    ÆNDRINGSFORSLAG 4

    ECO/617 — Andet sæt af nye egne indtægter

    Punkt 3.19

    Ændres som følger

    Sektionens udtalelse

    Ændringsforslag

    EØSU minder om, at det eneste formål med CBAM, som Rådet og Europa-Parlamentet er blevet enige om, er at motivere EU's handelspartnere til at dekarbonisere deres produktion sideløbende med EU. Den blev foreslået som en egen indtægt i den første pakke. Derudover kunne Kommissionen overveje muligheden for, at EU-virksomheder, der importerer produkter fra producenter i tredjelande, som ikke sikrer en passende beskyttelse af arbejdstagerne, gøres til genstand for en yderligere afgift. Denne løsningsmodel vil kun komme i betragtning, hvis den er forenelig med WTO's regler og underlagt klare kriterier for dens anvendelse. En sådan afgift kunne give en vis beskyttelse for arbejdstagere i tredjelande og gradvist lette opnåelsen af lige vilkår for så vidt angår arbejdsvilkår mellem EU og andre handelsblokke. Samtidig opfordrer EØSU til at indføre en form for eksportlempelse, så EU's virksomheder kan konkurrere på tredjelandsmarkeder. Dette blev fremhævet i en tidligere EØSU-udtalelse om CO2-grænsetilpasningsmekanismen.

    EØSU minder om, at det eneste formål med CBAM, som Rådet og Europa-Parlamentet er blevet enige om, er at motivere EU's handelspartnere til at dekarbonisere deres produktion sideløbende med EU. Den blev foreslået som en egen indtægt i den første pakke. Samtidig opfordrer EØSU til at indføre en form for eksportlempelse, så EU's virksomheder kan konkurrere på tredjelandsmarkeder. Dette blev fremhævet i en tidligere EØSU-udtalelse om CO2-grænsetilpasningsmekanismen.

    Begrundelse

    Den samme som til punkt 1.6.

    Resultat af afstemningen:

    For:

    78

    Imod:

    129

    Hverken for eller imod:

    11

    Følgende ændringsforslag blev vedtaget under afstemningen, men opnåede mindst en fjerdedel af de afgivne stemmer for bibeholdelse af den oprindelige tekst (forretningsordenens artikel 74, stk. 4):

    ÆNDRINGSFORSLAG 1

    ECO/617 — Andet sæt af nye egne indtægter

    Ændres som følger

    Punkt 3.18

    Sektionens udtalelse

    Ændringsforslag

    Som det også er foreslået af Europa-Parlamentet, kan muligheden for at medtage finansielle tjenesteydelser i BEFIT eller udviklingen af en global afgift på finansielle transaktioner undersøges. Disse nye skattebestemmelser bør derefter kombineres med målrettede regler, der tager sigte på at afsætte en del af de yderligere forventede skatteindtægter til EU's egne indtægter. EØSU er imidlertid klar over, at en afgift på finansielle transaktioner muligvis kunne gøre EU mindre konkurrencedygtigt, især hvis den kun anvendes inden for EU. Desuden er det usandsynligt, at en bredt funderet afgift på finansielle transaktioner (AFT) vil kunne medføre væsentlige indtægter, men den kan stadig have en negativ indvirkning på europæiske virksomheder og husholdninger og potentielt reducere væksten med et yderligere pres på de offentlige finanser.

    Som det også er foreslået af Europa-Parlamentet, kan muligheden for at medtage finansielle tjenesteydelser i BEFIT eller udviklingen af en global afgift på finansielle transaktioner undersøges i forbindelse med vurderingen af mulige virkninger . Disse nye skattebestemmelser bør derefter kombineres med målrettede regler, der tager sigte på at afsætte en del af de yderligere forventede skatteindtægter til EU's egne indtægter.

    Resultat af afstemningen:

    For:

    96

    Imod:

    91

    Hverken for eller imod:

    15

    ÆNDRINGSFORSLAG 2

    ECO/617 — Andet sæt af nye egne indtægter

    Punkt 1.5

    Ændres som følger

    Sektionens udtalelse

    Ændringsforslag

    EØSU finder det relevant at undersøge muligheden for at medtage finansielle tjenesteydelser i BEFIT eller for at udvikle en global afgift på finansielle transaktioner (AFT) som foreslået af Europa-Parlamentet. EØSU er imidlertid klar over, at en AFT muligvis kan påvirke konkurrenceevnen og ikke må resultere i betydelige ekstra indtægter.

    EØSU finder det relevant at undersøge muligheden for at medtage finansielle tjenesteydelser i BEFIT eller for at udvikle en global afgift på finansielle transaktioner (AFT) som foreslået af Europa-Parlamentet i forbindelse med vurderingen af forslagets virkninger .

    Resultat af afstemningen:

    For:

    126

    Imod:

    79

    Hverken for eller imod:

    8

    (9)   Kommissionen forelagde den 28. september 2011 et forslag til Rådets direktiv om en fælles ordning for beskatning af finansielle transaktioner og om ændring af direktiv 2008/7/EF. Rådet nåede ikke til enighed om forslaget, og den 14. februar 2013 forelagde Kommissionen et forslag, der sigtede mod at indføre en afgift på finansielle transaktioner (AFT) i 11 medlemsstater efter proceduren med »forstærket samarbejde«. Situationen har været kørt fast, også blandt disse 11 medlemsstater, selvom sagen jævnligt har været drøftet i Økofinrådet .

    Top