EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52022XG0311(02)

Bekendtgørelse til de registrerede, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse 2014/145/FUSP og Rådets forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed 2022/C 115/07

EUT C 115 af 11.3.2022, p. 14–14 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

11.3.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 115/14


Bekendtgørelse til de registrerede, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse 2014/145/FUSP og Rådets forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed

(2022/C 115/07)

De registreredes opmærksomhed henledes på følgende oplysninger i henhold til artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (1).

Retsgrundlaget for denne behandling er Rådets afgørelse 2014/145/FUSP (2) som ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2022/411 (3) og Rådets forordning (EU) nr. 269/2014 (4) som gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2022/408 (5).

Den dataansvarlige for denne behandling er afdeling RELEX.1 i Generaldirektoratet for Eksterne Forbindelser – RELEX i Generalsekretariatet for Rådet (GSR), som kan kontaktes på følgende adresse:

Rådet for Den Europæiske Union

Generalsekretariatet

RELEX.1

Rue de la Loi/Wetstraat 175

1048 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

E-mail: sanctions@consilium.europa.eu

GSR’s databeskyttelsesrådgiver kan kontaktes på følgende e-mailadresse:

Databeskyttelsesrådgiver

data.protection@consilium.europa.eu

Formålet med behandlingen er at opstille og ajourføre en liste over personer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger i henhold til Rådets afgørelse 2014/145/FUSP som ændret ved afgørelse (FUSP) 2022/411 og forordning (EU) nr. 269/2014 som gennemført ved gennemførelsesforordning (EU) 2022/408.

De registrerede er de fysiske personer, der opfylder kriterierne for opførelse på listen som fastsat i afgørelse 2014/145/FUSP og forordning (EU) nr. 269/2014.

De indsamlede personoplysninger omfatter oplysninger, der er nødvendige for korrekt identifikation af den pågældende person, en begrundelse og alle andre oplysninger i tilknytning hertil.

De indsamlede personoplysninger kan om nødvendigt deles med EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen.

Med forbehold af begrænsningerne i henhold til artikel 25 i forordning (EU) 2018/1725 vil udøvelsen af de registreredes rettigheder såsom retten til indsigt samt retten til berigtigelse eller indsigelse blive besvaret i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1725.

Personoplysninger opbevares i fem år fra det tidspunkt, hvor en registreret er udgået af listen over personer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, eller foranstaltningens gyldighed er udløbet, eller hvis en retssag er indledt, så længe den varer.

Uden at det berører et eventuelt retsmiddel eller en eventuel administrativ eller udenretslig klageadgang, kan registrerede indgive en klage til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1725 (edps@edps.europa.eu).


(1)  EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39.

(2)  EUT L 78 af 17.3.2014, s. 16.

(3)  EUT L 84 af 11.3.2022, s. 28.

(4)  EUT L 78 af 17.3.2014, s. 6.

(5)  EUT L 84 af 11.3.2022, s. 2.


Top