|
Der blev udarbejdet en omfattende liste over potentielle foranstaltninger på grundlag af evalueringer af eksisterende lovgivning og input fra interessenter. Efter en indledende screening blev der udvalgt 22 foranstaltninger med henblik på en tilbundsgående vurdering. I sidste ende blev 17 foretrukne foranstaltninger samlet i 3 uafhængige løsningsmodeller svarende til hvert af de 3 identificerede problemområder:
1. En passende klassificering af særligt farlige kemikalier opnås ved:
— at indføre ED, PBT, vPvB, PMT og vPvM som nye fareklasser i CLP-forordningen og prioritere dem med henblik på harmoniseret klassificering
— at offentliggøre årsagerne til divergerende anmeldte selvklassificeringer i ECHA's fortegnelse over klassificeringer og mærkninger sammen med anmeldernes navne
— at stille krav om ajourføring af anmeldelser af selvklassificeringer inden for en bestemt frist
— at fremme prioritering med henblik på harmoniseret klassificering på et tidligt tidspunkt
— at give Kommissionen mulighed for at iværksætte og finansiere mere harmoniserede klassificerings- og mærkningsdossierer, herunder ved at give ECHA mandat.
2. Forbedrede fareoplysninger opnås ved:
— udtrykkeligt at behandle begrebet genopfyldningssalg med visse undtagelser fra mærkningskravene og begrænse denne praksis til kun at omfatte mindre farer
— at øge læsbarhed af CLP-mærker ved at regulere mærkningsformatering
— at tillade, at visse supplerende oplysninger, der ikke er obligatoriske i henhold til FN's GHS, digitaliseres, hvis deres fysiske tilgængelighed på etiketten ikke er afgørende for beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet, og skabe en ramme for yderligere digital mærkning af disse oplysninger
— at give mulighed for en bredere anvendelse af fold-out-etiketter for kemikalier, der handles i flere EU-lande
— at give mulighed for undtagelser fra mærkningskravene for kemikalier, der sælges til forbrugere i bulk (f.eks. brændstof) og meget små emballager (f.eks. skriveredskaber).
3. Afhjælpning af de vigtigste huller og uklarheder i lovgivningen sikres ved:
— at præcisere reglerne for onlineudbud og -reklame
— at styrke en ansvarlig økonomisk aktørs forpligtelse i forbindelse med onlinesalg til at overholde kravene i CLP-forordningen
— at indføre målrettede forpligtelser til anmeldelse til giftkontrolcentre i tilfælde af tab af oplysninger, f.eks. når kemikalier bevæger sig mellem medlemsstater eller ommærkes.
Ovennævnte løsningsmodeller blev foretrukket frem for følgende udelukkede løsningsmodeller:
For det første, hvad angår fareklassificering, er der tale om den løsningsmodel som går ud på at indføre harmoniserede referenceværdier for toksicitet for mennesker og miljø. Selv om sådanne værdier er nyttige, kan CLP ikke give mulighed for at anvende dem i anden kemikalielovgivning, hvilket ville medføre yderligere omkostninger og begrænset merværdi. Der var i øvrigt kun meget lidt støtte til en sådan foranstaltning under den offentlige høring. De foretrukne løsningsmodeller supplerer derimod hinanden, de er beregnet på forskellige årsager til det aktuelle problem, og de opvejer de ekstra omkostninger med yderligere merværdi.
For det andet gælder det for den løsningsmodel, der lægger op til en ajourført vejledning for at præcisere CLP-forpligtelserne vedrørende kemikalier, der sælges i meget små emballager, i bulk og via genopfyldningsbeholdere, at den ikke løser problemet i tilstrækkelig grad. Da selve retsakten er uklar, har vejledningen ikke samme juridiske værdi som en lovtekst med mere præcist indhold.
For det tredje er der en løsningsmodel, der går ud på at gennemføre regelmæssige oplysningskampagner om visning af mærkningselementer online. Da forbrugerne måske ikke husker indholdet af oplysningskampagner, når de køber online, er denne løsningsmodel mindre effektiv end at fastsætte regler for onlinetilbud, fremme reglerne om onlinereklamer og styrke behovet hos en ansvarlig økonomisk aktør i forsyningskæden. Med hensyn til giftkontrolcentre blev de foranstaltninger, der gensidigt udelukker fuldstændige anmeldelser til giftkontrolcentre fra alle aktører i forsyningskæden og anmeldelser til giftkontrolcentre fra dem, der omdøber og ommærker kemikalier, forkastet til fordel for målrettede anmeldelseskrav. Sidstnævnte repræsenterer det bedste forhold mellem omkostninger for operatører og sociale fordele, da det forhindrer gentagne tilfælde af informationstab uden at forpligte alle distributører til at anmelde som standard.
|