52022PC0729

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

I de seneste årtier har der været en stigning i antallet af personer, der rejser med fly, samt i effektivitetsdrevne innovationer, som resulterer i større fly og fører til et behov for mere effektive passagerstrømme i lufthavne. I 2019 rapporterede Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO), at der på verdensplan blev befordret 4,5 mia. passagerer med ruteflyvning 1 , og at der rejser over en halv milliard passagerer ind i eller ud af EU hvert år 2 , hvilket lægger pres på de ydre luftgrænser.

Behandlingen af forhåndsinformation om passagerer (API) som fastsat i det nuværende API-direktiv 3 og dette forslag er et grænseforvaltningsredskab, der bidrager til effektiviteten af ind- og udrejsekontrollen ved at lette og fremskynde klareringen af rejsende samt et instrument til bekæmpelse af ulovlig indvandring. API-oplysninger er et sæt identitetsoplysninger om passagererne i deres rejsedokumenter kombineret med flyoplysninger, der bliver indsamlet ved indtjekningen og overført til grænsemyndighederne i bestemmelseslandet. Da disse myndigheder modtager API-oplysninger forud for et flys ankomst, kan de i overensstemmelse med den gældende lovgivning screene rejsende i forhold til risikoprofiler, overvågningslister og databaser og dermed fremskynde grænsekontrollen for personer, der rejser i god tro, og bruge flere ressourcer og tid på at identificere rejsende, der kræver yderligere efterforskning ved ankomsten.

Oprettelsen af systemer til indsamling og overførsel af API-oplysninger har siden 2017 været en international standard i henhold til konventionen angående international civil luftfart (Chicagokonventionen 4 ). I EU er dette reguleret af API-direktivet. Direktivet pålægger luftfartsselskaberne en forpligtelse til efter anmodning at overføre API-oplysninger til grænsemyndighederne i bestemmelseslandet forud for flyets start. Det pålægger dog ikke medlemsstaterne en forpligtelse til at anmode luftfartsselskaberne om API-oplysninger, hvilket skaber huller og uoverensstemmelser i den måde, hvorpå data indsamles og anvendes, idet nogle få medlemsstater systematisk indsamler API-oplysninger, mens andre ikke gør det 5 . I gennemsnit anslås det for alle medlemsstater tilsammen, at API-oplysninger indsamles for 65 % af de indgående flyvninger 6 . Dette skaber en situation, hvor det er let for personer, der ønsker at undgå kontrol, at omgå ruter, hvor API-oplysninger konsekvent indsamles, og i stedet rejse til deres bestemmelsessted via flyruter, hvor API-oplysninger anvendes mindre hyppigt eller slet ikke.

Den nylige evaluering af API-direktivet viste, at selv når medlemsstaterne anmoder om API-oplysninger, anvender deres nationale myndigheder ikke altid API-oplysninger på en konsekvent måde. API-oplysninger gør det faktisk muligt for grænsevagterne at foretage forudgående kontrol af passagerernes identitet og gyldigheden af det anvendte rejsedokument i de databaser, der er omhandlet i Schengengrænsekodeksen 7 . Det er imidlertid ikke alle medlemsstater, der anvender API-oplysningerne til forudgående kontrol i de databaser, der er fastsat i Schengengrænsekodeksen 8 . Irland, som ikke deltager i Schengengrænsekodeksen, anvender tilsvarende national lovgivning. Dette vil ikke ændre sig som følge af den foreslåede forordning.

API-direktivet fastsætter kun begrænsede kriterier for indsamling, overførsel og behandling af API-oplysninger for så vidt angår flydækning med henblik på indsamling af oplysninger, de dataelementer, der skal indsamles, eller midlerne til at indsamle oplysninger — som ikke tager hensyn til udviklingen i internationale standarder og retningslinjer for indsamling af API-oplysninger 9 . Dette fører til meget forskellige praksisser, som ikke blot hæmmer effektiviteten af ind- og udrejsekontrollen, men også udgør en yderligere byrde for luftfartsselskaber, der skal overholde forskellige krav afhængigt af de ruter, hvorpå de transporterer passagerer, og den medlemsstat, der anmoder om API-oplysninger. Tilpasning af indsamlingen og overførslen af API-oplysninger til disse internationale API-datastandarder vil sikre, at luftfartsindustrien overholder API-kravene. En effektiv anvendelse af API-oplysninger kræver, at dataene er nøjagtige, fuldstændige og ajourførte. Hvis identitetsdata ikke er pålidelige og verificerede, hvilket undertiden ikke er tilfældet i dag, vil krydskontrol i databaser ikke give pålidelige operationelle resultater. Da onlineindtjekning er blevet en almindelig praksis i de seneste 20 år, bliver API-oplysninger fra et rejsedokument i stigende grad transskriberet manuelt eller "selvdeklareret" af passagererne. Ufuldstændige, ukorrekte eller forældede API-oplysninger, der overføres til nationale myndigheder, kan føre til smuthuller i de former for kontrol, som grænsemyndighederne kan foretage, og i sidste ende berøre rejsende, som kan blive genstand for ukorrekt og unødvendig kontrol. Behovet for at sikre, at de indsamlede API-oplysninger er af tilstrækkelig kvalitet, hænger nøje sammen med de midler, der anvendes af luftfartsselskaberne til at sikre, at de relevante indsamlede API-oplysninger svarer til de oplysninger, der vises på rejsedokumenter. Den nuværende API-ramme foreskriver ikke midler til indsamling af API-oplysninger fra rejsende. I modsætning til manuelt transskriberede oplysninger vil automatisk indsamling af data føre til færre problemer med kvaliteten og en mere effektiv anvendelse af API-oplysninger, hvilket også vil bidrage til at reducere den tid, som de kompetente grænsemyndigheder bruger på deres interaktion med transportvirksomhederne.

Revisionen af den nuværende retlige ramme for indsamling og overførsel af API-oplysninger giver derfor mulighed for at forbedre forvaltningen af de ydre grænser og bekæmpelsen af ulovlig indvandring. Dette sker ved at bidrage til at sikre, at alle personer, der rejser med fly fra et tredjeland eller en medlemsstat, der ikke deltager i den foreslåede forordning, til Unionen (nærmere bestemt til de stater, der deltager i Schengenområdet uden kontrol ved de indre grænser ("Schengenområdet"), samt Irland), dvs. tredjelandsstatsborgere, statsløse personer og EU-borgere, kan forhåndstjekkes med API-oplysninger forud for deres ankomst, og at medlemsstaterne anvender ensartede kriterier for sådan indsamling og overførsel med henblik på kontrol ved de ydre grænser og bekæmpelse af ulovlig indvandring. Ved at lette passagerstrømmene i lufthavne og fremskynde grænsekontrollen bidrager dette forslag til at sikre, at der effektivt kan foretages systematisk kontrol af alle flypassagerer i overensstemmelse med gældende lovgivning 10 .

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Dette forslag imødekommer behovet for fælles regler for indsamling og overførsel af API-oplysninger med henblik på grænseforvaltning og bekæmpelse af ulovlig indvandring, hvilket hænger sammen med eksistensen af Schengenområdet og indførelsen af fælles regler for personers passage af de ydre grænser. Dette forslag er i overensstemmelse med forpligtelserne i Schengengrænsekodeksen for personkontrol ved de ydre grænser. Den foreslåede forordning indgår i det bredere landskab af de store EU-informationssystemer, der har udviklet sig betydeligt siden vedtagelsen af API-direktivet i 2004. Desuden indeholder de strategiske retningslinjer, som Det Europæiske Råd vedtog i juni 2014, en udvidelse af de procedurer, der gennemføres af grænsevagterne ved de ydre grænser, for at øge effektiviteten af kontrollen forud for grænsekontrolstedet og begrænse de negative virkninger ved grænserne. Dette omfatter bl.a. Schengeninformationssystemet (SIS), visuminformationssystemet (VIS) og Eurodac 11 . Derudover befinder tre nye systemer sig i øjeblikket i udviklingsfasen, nemlig ind- og udrejsesystemet (EES), det europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) og det centraliserede system til indkredsning af medlemsstater, der ligger inde med oplysninger om straffedomme afsagt over tredjelandsstatsborgere og statsløse personer (ECRIS-TCN-systemet) 12 . Alle disse nuværende og fremtidige systemer er forbundet gennem interoperabilitetsrammen for EU's informationssystemer 13 for sikkerhedsadministration og grænse- og migrationsforvaltning, der blev vedtaget i 2019, og som i øjeblikket er ved at blive indført. De revisioner, der indgår i dette forslag, tager hensyn til interoperabilitetsrammen.

Den foreslåede router undgår navnlig overlapning af tekniske komponenter ved at dele komponenter af ETIAS-gatewayfaciliteten for transportvirksomheder. ETIAS-gatewayfaciliteten for transportvirksomheder giver transportvirksomheder de tekniske midler til at søge i ETIAS-systemet på status for tredjelandsstatsborgere, der er fritaget for visumpligt, og som rejser til medlemsstaterne. Den foreslåede forordning sikrer, at de forskellige dataprocesser differentieres og holdes strengt adskilt, og at de adgangsrettigheder, der er fastsat i de forskellige EU-instrumenter, respekteres. Desuden kæder den foreslåede forordning arbejdet i eu-LISA's eksisterende rådgivende gruppe for ind- og udrejsesystemet og ETIAS sammen med det fremtidige arbejde med API, hvilket skaber effektivitet og stordriftsfordele ved at undgå overlapning af arbejdsgrupper.

Som forklaret ovenfor skal den ind- og udrejsekontrol, som reglerne i den foreslåede forordning har til formål at lette og forbedre, gennemføres i henhold til Schengengrænsekodeksen, hvor det er relevant, eller i henhold til national ret.

Desuden vil generelt gældende EU-retsakter finde anvendelse i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat heri. For så vidt angår behandling af personoplysninger gælder dette navnlig for den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR) 14 og EU's forordning om databeskyttelse 15 . Disse retsakter berøres ikke af dette forslag.

Anvendelsen af ovennævnte EU-retsakter betyder, at medlemsstaterne gennemfører EU-retten som omhandlet i chartrets artikel 51, stk. 1, hvilket betyder, at chartrets regler også finder anvendelse på behandlingen af API-oplysninger, der modtages i henhold til denne forordning. Navnlig skal reglerne i disse EU-retsakter fortolkes i lyset af chartret.

ICAO's retningslinjer 16 for maskinlæsbare rejsedokumenter er gennemført i forordning (EF) nr. 2019/1157 om styrkelse af sikkerheden ved unionsborgeres identitetskort og forordning (EF) nr. 2252/2004 om standarder for sikkerhedselementer og biometriske identifikatorer i pas. Disse forordninger er forløbere til at muliggøre en automatiseret udtrækning af fuldstændige data af høj kvalitet fra rejsedokumenter.

Den foreslåede forordning vil fortsat være en del af Schengenreglerne. API-oplysningerne vil fortsat blive modtaget og yderligere behandlet af medlemsstaternes kompetente grænsemyndigheder udelukkende med henblik på grænseforvaltning og bekæmpelse af ulovlig indvandring, hvortil API-oplysningerne blev indsamlet i henhold til den foreslåede forordning.

Dette forslag er tæt forbundet med forslaget til forordning om indsamling og overførsel af API-oplysninger til forebyggelse, afsløring, efterforskning og retsforfølgning af terrorhandlinger og grov kriminalitet, for så vidt som begge forslag indeholder lignende bestemmelser om listen over API-dataelementer, automatisk indsamling af API-oplysninger og overførsel af oplysninger til routeren.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

For nærværende forslag til forordning om indsamling og overførsel af API-oplysninger med henblik på grænseforvaltning og bekæmpelse af ulovlig indvandring er det relevante retsgrundlag artikel 77, stk. 2, litra b) og d), og artikel 79, stk. 2, litra c), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) i betragtning af formålet med og foranstaltningerne i denne forordning.

I henhold til artikel 77, stk. 2, litra b), i TEUF har Unionen beføjelse til at vedtage foranstaltninger vedrørende personkontrol ved passage af de ydre grænser, og i henhold til litra d) har Unionen beføjelse til at vedtage alle nødvendige foranstaltninger til gradvis indførelse af en integreret forvaltning af de ydre grænser. I henhold til artikel 79, stk. 2, litra c), i TEUF har Unionen beføjelse til at vedtage foranstaltninger vedrørende ulovlig indvandring.

På denne måde sikres der overensstemmelse med det nuværende API-direktiv, som er baseret på de samme bestemmelser.

•Nærhedsprincippet

Da TEUF udtrykkeligt giver Unionen beføjelse til at udvikle en fælles politik for den kontrol, som personer, der passerer de ydre grænser, skal underkastes, er dette et klart mål, der skal forfølges på EU-plan. Samtidig er dette et område med delt kompetence mellem EU og medlemsstaterne.

Behovet for fælles regler for indsamling og overførsel af API-oplysninger til grænseforvaltning og bekæmpelse af ulovlig indvandring hænger navnlig sammen med oprettelsen af Schengenområdet og indførelsen af fælles regler for personers passage af de ydre grænser, navnlig Schengengrænsekodeksen 17 , uden at dette berører Irlands særlige stilling. I den forbindelse berører en medlemsstats beslutninger andre medlemsstater, og det er derfor nødvendigt at have fælles og klare regler og operationel praksis på dette område. Effektiv kontrol ved de ydre grænser kræver en sammenhængende tilgang i hele Schengenområdet, herunder muligheden for forudgående kontrol af rejsende med API-oplysninger.

Behovet for en EU-indsats vedrørende API-oplysninger på nuværende tidspunkt skyldes også den seneste lovgivningsmæssige udvikling vedrørende forvaltningen af Schengenområdets ydre grænser, navnlig:

–Interoperabilitetsforordningen fra 2019 18 vil muliggøre systematisk kontrol af personer, der passerer de ydre grænser, i forhold til alle tilgængelige og relevante oplysninger i EU's centrale informationssystemer for sikkerhed, grænse- og migrationsforvaltning. Oprettelsen af en centraliseret mekanisme for overførsel af API-oplysninger på EU-plan er en logisk fortsættelse af dette koncept. I overensstemmelse med begreberne i interoperabilitetsforordningerne kan den centraliserede overførsel af API-oplysninger i fremtiden føre til, at disse data anvendes til at søge i forskellige databaser (SIS, Europoloplysninger) via den europæiske søgeportal.

–Ved de ydre grænser vil anvendelsen af API-oplysninger effektivt supplere den forestående gennemførelse af det europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) og ind- og udrejsesystemet (EES). Brugen af API-oplysninger vil fortsat være nødvendig for forvaltningen af de ydre grænser, da det forhåndsinformerer grænsevagterne om, hvorvidt en rejsende rent faktisk er gået om bord på et fly og er ved at rejse ind i Schengenområdet, og dermed letter den grænsekontrol, der vil finde sted, når den rejsende ankommer til de ydre grænser.

•Proportionalitetsprincippet

I henhold til proportionalitetsprincippet, som er fastsat i artikel 5, stk. 4, i TEU, er der behov for at afpasse arten og intensiteten af en given foranstaltning efter det konstaterede problem. Alle de problemer, der behandles i dette lovgivningsinitiativ, kræver på den ene eller anden måde lovgivning på EU-plan, der sætter medlemsstaterne i stand til at tackle disse problemer effektivt uden at gå ud over, hvad der er nødvendigt for at løse disse problemer.

Med dette forslag vil de retlige rammer for indsamling og overførsel af API-oplysninger med henblik på forvaltning af de ydre grænser og bekæmpelse af ulovlig indvandring blive styrket. Det vil styrke API-oplysningerne som et instrument, der forbedrer forhåndskontrollen af rejsende ved de ydre grænser, og dermed bidrage ikke blot til effektiviteten af selve kontrollen, men også til at bekæmpe ulovlig indvandring, navnlig i forbindelse med grænseoverskridende flyrejser og luftfartsselskabernes ansvar i denne henseende. I overensstemmelse med internationale standarder og anbefalet praksis vil dette forslag kræve, at luftfartsselskaberne indsamler og overfører API-oplysninger for alle flyvninger til Unionen som defineret i forslaget. Forpligtelserne i dette forslag er begrænset til, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. Mere specifikt fastsætter dette forslag klare regler, bl.a. om, hvad der udgør API-oplysninger, om hvilke luftfartsselskaber der skal indsamle API-oplysninger og om overførslen heraf. Ved hjælp af en forordning vil dette forslag fastlægge en konsekvent tilgang til anvendelsen af API-oplysninger til forvaltning af de ydre grænser og bekæmpelse af ulovlig indvandring. En sådan standardisering af API-kravene på tværs af medlemsstaterne vil bidrage til øget retssikkerhed og forudsigelighed og dermed også til øget overholdelse fra luftfartsselskabernes side.

Proportionaliteten sikres yderligere gennem flere elementer i den foreslåede forordning, såsom begrænsningen til kun at omfatte indgående flyvninger, målretning af kravet om at anvende automatiserede midler til kun at omfatte visse API-oplysninger og garantier med hensyn til måden og formålet med behandlingen af API-oplysninger.

Ifølge forslaget til forordning skal der oprettes en router, der skal fungere som et enkelt forbindelsespunkt mellem medlemsstaterne og luftfartsselskaberne i overensstemmelse med internationale anbefalinger, og det fastlægger en EU-tilgang til indsamling og overførsel af API-oplysninger. Overførsel af API-oplysninger gennem routeren vil reducere omkostningerne for luftfartsindustrien og sikre, at grænsevagterne har hurtig og problemfri adgang til API-oplysninger, som de har brug for i forbindelse med avanceret grænsekontrol. Denne tilgang vil drastisk reducere antallet af forbindelser, der skal etableres og opretholdes fra medlemsstaternes perspektiv. Omvendt vil dette gøre det mindre kompliceret for luftfartsselskaberne at opretholde forbindelserne med de kompetente grænsemyndigheder og skabe stordriftsfordele. Et EU-agentur, nemlig eu-LISA, vil være ansvarligt for udformning, udvikling, hosting og teknisk forvaltning af routeren. Overførslen af API-oplysninger gennem routeren vil understøtte overvågningen af flyvninger og dermed mindske sandsynligheden for, at et luftfartsselskab ikke har overholdt forpligtelsen til at meddele API-oplysninger som foreskrevet i dette forslag.

•Valg af retsakt

Der foreslås en forordning. Som vurderet i den konsekvensanalyse, der ledsager dette forslag, og i betragtning af behovet for, at de foreslåede foranstaltninger finder direkte anvendelse og anvendes ensartet i medlemsstaterne, er en forordning det mest hensigtsmæssige valg af retsakt.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Efterfølgende evalueringer af gældende lovgivning

Evalueringen af API-direktivet 19 viste, at begrundelsen for at indsamle API-oplysninger og overføre dem til de kompetente grænsemyndigheder stadig er gældende 15 år efter direktivets ikrafttræden. Direktivets nuværende mål, navnlig forbedring af grænsekontrollen, som igen også kan bidrage til at bekæmpe irregulær migration, er fortsat yderst relevante for de pågældende interessenters og samfundenes behov. Desuden blev indsamling og overførsel af API-oplysninger også fundet relevant for at lette lovlig rejseaktivitet.

Evalueringen viste, at den manglende harmonisering i gennemførelsen af direktivet er en hindring for dets effektivitet og sammenhæng. Som følge af de minimumskrav, der er fastsat i direktivet, viser gennemførelsen af API-systemer og den faktiske anvendelse af API-oplysninger et fragmenteret billede. Desuden førte den mulighed, der er overladt til medlemsstaterne i forbindelse med anvendelsen af API-oplysninger til retshåndhævelsesformål 20 , uden at der gives en klar definition af dette formål eller fastlægges en ramme, til en usammenhængende gennemførelse på nationalt plan. Evalueringen viste også uoverensstemmelser med andre EU-instrumenter, der skaber operationelle udfordringer i praksis og usikkerhed for de berørte parter, navnlig de registrerede. Kravene til beskyttelse af personoplysninger i API-direktivet er ikke helt på linje med den seneste udvikling på området. Desuden er API-direktivet ikke fuldt ud i overensstemmelse med de internationale lovgivningsmæssige rammer for passageroplysninger, navnlig for så vidt angår datafelter og transmissionsstandarder.

Evalueringen fremhævede en række mangler i forbindelse med API-direktivet, nemlig manglen på i) standardisering og harmonisering, ii) visse databeskyttelsesgarantier og iii) klar tilpasning til den seneste politiske og retlige udvikling på EU-plan. Disse elementer påvirker direktivets indvirkning, skaber en byrde for interessenterne og medfører en vis grad af retsusikkerhed, både for luftfartsselskaber, der indsamler og overfører API-oplysninger, for de kompetente grænsemyndigheder, der modtager og viderebehandler dem, og i sidste ende for passagererne.

Resultaterne af evalueringen støttede udarbejdelsen af konsekvensanalysen og dette forslag.

•Høringer af interessenter

Udarbejdelsen af dette forslag omfattede en bred vifte af høringer af berørte interessenter, herunder medlemsstaternes myndigheder (kompetente grænsemyndigheder, passageroplysningsenheder), repræsentanter for transportsektoren og individuelle luftfartsselskaber. EU-agenturer — såsom Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex), EU's Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol), EU's Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) og EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) — gav også input i lyset af deres mandat og ekspertise. Dette initiativ integrerer også de synspunkter og tilbagemeldinger, som blev modtaget under den offentlige høring, der blev gennemført i slutningen af 2019 inden for rammerne af evalueringen af API-direktivet 21 .

Høringsaktiviteter i forbindelse med udarbejdelsen af konsekvensanalysen til støtte for dette forslag indsamlede feedback fra interessenter ved hjælp af forskellige metoder. Disse aktiviteter omfattede bl.a. en indledende konsekvensanalyse, en ekstern støtteundersøgelse og en række tekniske workshopper.

Der blev offentliggjort en indledende konsekvensanalyse med henblik på feedback fra den 5. juni 2020 til den 14. august 2020 med i alt syv bidrag med feedback om udvidelsen af anvendelsesområdet for det fremtidige API-direktiv, datakvalitet, sanktioner, forholdet mellem API- og PNR-oplysninger og beskyttelse af personoplysninger 22 .

Den eksterne støtteundersøgelse blev gennemført på grundlag af skrivebordsundersøgelser, interviews og undersøgelser med eksperter på emneområdet, som undersøgte forskellige mulige foranstaltninger til behandling af API-oplysninger med klare regler, der letter lovlig rejseaktivitet, er i overensstemmelse med EU-informationssystemernes interoperabilitet, EU's krav til beskyttelse af personoplysninger og andre eksisterende EU-instrumenter og internationale standarder.

Kommissionens tjenestegrene afholdt også en række uformelle tekniske workshopper med eksperter fra medlemsstaterne og de associerede Schengenlande. Formålet med disse workshopper var at samle eksperter med henblik på en udveksling af synspunkter om de tilgængelige muligheder for at styrke den fremtidige API-ramme med henblik på grænseforvaltning og bekæmpelse af ulovlig indvandring samt bekæmpelse af kriminalitet og terrorisme.

Den ledsagende konsekvensanalyse indeholder en mere detaljeret beskrivelse af høringen af interessenter (bilag 2).

•Konsekvensanalyse

I overensstemmelse med retningslinjerne for bedre regulering gennemførte Kommissionen en konsekvensanalyse som fremlagt i det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene 23 . Udvalget for Forskriftskontrol gennemgik udkastet til konsekvensanalyse på mødet den 28. september 2022 og afgav en positiv udtalelse den 30. september 2022.

I betragtning af de problemer, der blev konstateret i forbindelse med indsamling og overførsel af API-oplysninger, evaluerede konsekvensanalysen de politiske løsningsmodeller vedrørende omfanget af indsamlingen af API-oplysninger til ovennævnte formål sammen med mulighederne for at forbedre kvaliteten af API-oplysninger. Med hensyn til indsamling af API-oplysninger til forvaltning af de ydre grænser og bekæmpelse af ulovlig indvandring omfattede konsekvensanalysen indsamling af API-oplysninger om alle indgående flyvninger uden for Schengenområdet på den ene side og indsamling af API-oplysninger om alle indgående og udgående flyvninger uden for Schengenområdet på den anden side. Desuden blev der i konsekvensanalysen også overvejet muligheder for at forbedre kvaliteten af API-oplysninger — enten at indsamle API-oplysninger ved hjælp af automatiserede og manuelle midler eller at indsamle API-oplysninger udelukkende ved hjælp af automatiserede midler.

Da det fuldstændige API-datasæt genereres, når passagererne befinder sig om bord på et fly, vil grænsevagterne først modtage API-oplysningerne efter den fysiske udrejsekontrol af de rejsende og undersøgelsen af deres pas og dermed for sent til at støtte grænsevagternes arbejde, og derfor blev muligheden for at indsamle API-oplysninger om alle relevante indgående og udgående flyvninger ikke valgt som en del af den foretrukne løsning.

På grundlag af resultaterne i konsekvensanalysen omfatter den foretrukne løsningsmodel for et API-instrument til disse formål indsamling af API-oplysninger om alle relevante indgående flyvninger, idet luftfartsselskaberne kun indsamler visse API-oplysninger automatisk. En kombination af disse muligheder vil forbedre medlemsstaternes kapacitet til at anvende API-oplysninger til effektivt at foretage forudgående kontrol af flyrejsende forud for deres ankomst til de ydre grænser. En standardisering af kravene til indsamling og overførsel af API-oplysninger vil øge luftfartsindustriens overholdelse af kravene, da den vil stå over for de samme krav i alle medlemsstater. Mere pålidelige og verificerede API-oplysninger, herunder API-oplysninger, der indsamles automatisk, vil gøre det muligt at identificere rejsende med høj risiko og sikre en hurtigere lettelse af kontrollen ved de ydre grænser og kontrollen af passagerer ved ankomsten. Forslaget er i overensstemmelse med det mål om klimaneutralitet, der er fastsat i den europæiske klimalov 24 , og med Unionens 2030- og 2040-mål.

I konsekvensanalysen blev der også overvejet — og forkastet — muligheder såsom indsamling af API-oplysninger fra andre transportmidler såsom sø-, jernbane- og bustransportoperatører. Konsekvensanalysen fastslog, at der allerede findes EU-regler og internationale regler, der kræver, at søtransportvirksomheder på forhånd overfører passageroplysninger til medlemsstaternes grænsemyndigheder på ind- og udgående ruter. En yderligere EU-forpligtelse for søtransportoperatører til at overføre API-oplysninger ville derfor være overflødig. Sammenlignet med lufttransportsektoren er indsamlingen af passagerdata mere udfordrende for landtransportoperatører såsom tog eller bus (manglende indtjekningsprocesser, ingen systematisk udstedelse af personelbilletter) og ville kræve store investeringer i operatørernes fysiske infrastruktur med betydelige konsekvenser for deres økonomiske model og for passagererne. Beslutningen om ikke at medtage disse aspekter i dette forslag til forordning berører ikke praksis i nogle medlemsstater, der anmoder om passageroplysninger om jernbaneforbindelser på grundlag af national lovgivning, forudsat at de er i overensstemmelse med EU-retten.

•Grundlæggende rettigheder og beskyttelse af personoplysninger

Dette initiativ indeholder bestemmelser om behandling af rejsendes personoplysninger og begrænser derfor udøvelsen af den grundlæggende ret til beskyttelse af personoplysninger, der er sikret ved artikel 8 i EU's charter om grundlæggende rettigheder ("chartret") og artikel 16 i TEUF. Som understreget af EU-Domstolen 25 er retten til beskyttelse af personoplysninger ikke en absolut rettighed, men enhver begrænsning skal tages i betragtning i forhold til dens funktion i samfundet og opfylde kriterierne i chartrets artikel 52, stk. 1 26 . Beskyttelse af personoplysninger er også tæt forbundet med respekten for retten til privatlivets fred som en del af retten til privatliv og familieliv, der er beskyttet ved chartrets artikel 7.

Luftfartsselskabernes forpligtelse til at indsamle API-oplysninger om alle rejsende, der passerer de ydre grænser, og efterfølgende overføre disse API-oplysninger via routeren til de kompetente grænsemyndigheder er i overensstemmelse med målet om at bidrage til at sikre, at forudgående kontrol ved de ydre grænser foretages effektivt og virkningsfuldt af alle rejsende, der rejser ind i medlemsstaterne, hvilket også bidrager til målet om at bekæmpe ulovlig indvandring. De kompetente grænsemyndigheder træffer ingen afgørelser udelukkende på grundlag af API-oplysninger, men dette forslag vil gøre det muligt for grænsemyndighederne at tilrettelægge deres aktiviteter på forhånd og lette indrejse for bona fide-passagerer og afsløring af andre passagerer. Indgrebet i ovennævnte grundlæggende rettigheder er begrænset til, hvad der er strengt nødvendigt for at nå de nævnte mål, navnlig ved at begrænse indsamlingen af identitetsoplysninger til oplysninger i rejsendes rejsedokument og ved at begrænse omfanget af behandlingen til det nødvendige minimum, herunder med hensyn til den periode, hvor personoplysningerne opbevares.

Luftfartsselskabernes obligatoriske brug af automatiserede metoder til indsamling af API-oplysninger fra rejsende kan medføre yderligere risici med hensyn til beskyttelse af personoplysninger. Disse er imidlertid blevet begrænset og afbødet. For det første gælder kravet kun for visse API-oplysninger, hvor automatiserede midler skal anvendes ansvarligt med hensyn til maskinlæsbare data om rejsendes dokumenter. For det andet indeholder den foreslåede forordning krav vedrørende de automatiserede metoder, der skal anvendes, som skal uddybes yderligere i en delegeret retsakt. Endelig er der fastsat en række garantier, såsom logning, specifikke regler om beskyttelse af personoplysninger og effektivt tilsyn.

Dette forslag omfatter også yderligere og specifikke garantier for at sikre overholdelse af chartret, herunder med hensyn til sikkerheden i forbindelse med behandling af personoplysninger, sletning og formålsbegrænsning og rejsendes ret til information.

Selv om den foreslåede forordning — bortset fra den bestemmelse, der sikrer overholdelse af princippet om formålsbegrænsning — ikke regulerer de kompetente grænsemyndigheders anvendelse af de API-oplysninger, de modtager i henhold hertil, da dette allerede er omfattet af anden lovgivning (Schengengrænsekodeksen, lovgivningen om beskyttelse af personoplysninger, chartret), skal det af klarhedshensyn erindres i betragtningerne, at en sådan anvendelse ikke må føre til nogen forskelsbehandling, der er udelukket i henhold til chartrets artikel 21.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Dette lovgivningsinitiativ om indsamling og overførsel af API-oplysninger med henblik på at lette kontrollen ved de ydre grænser vil have indvirkning på eu-LISA's og medlemsstaternes kompetente grænsemyndigheders budget og personalebehov.

For eu-LISA anslås det, at der vil være behov for et yderligere budget på ca. 45 mio. EUR (33 mio. EUR under den nuværende FFR) til oprettelse af routeren og 9 mio. EUR om året fra 2029 og fremefter til den tekniske forvaltning heraf, og at der vil være behov for ca. 27 yderligere stillinger for at sikre, at eu-LISA har de nødvendige ressourcer til at udføre de opgaver, det er blevet pålagt i denne foreslåede forordning og i forslaget til forordning om indsamling og overførsel af API-oplysninger til forebyggelse, afsløring, efterforskning og retsforfølgning af terrorhandlinger og grov kriminalitet.

For medlemsstaterne anslås det, at 27 mio. EUR (8 mio. EUR under den nuværende flerårige finansielle ramme), der er afsat til opgradering af de nødvendige nationale systemer og infrastrukturer for grænseforvaltningsmyndigheder, og gradvist op til 5 mio. EUR om året fra 2028 og fremefter til vedligeholdelse heraf, kan være berettiget til godtgørelse fra fonden for instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik 27 . En sådan ret skal i sidste ende fastlægges i overensstemmelse med de regler, der regulerer disse fonde, samt reglerne om omkostninger i den foreslåede forordning.

I betragtning af den tætte forbindelse mellem dette forslag til forordning og forslaget til forordning om indsamling og overførsel af API-oplysninger til forebyggelse, afsløring, efterforskning og retsforfølgning af terrorhandlinger og grov kriminalitet, navnlig for så vidt angår overførsel af API-oplysninger til routeren, er finansieringsoversigten i bilaget til denne foreslåede forordning identisk i begge forslag.

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Kommissionen vil sikre, at der er truffet de nødvendige foranstaltninger til at overvåge, hvordan de foreslåede foranstaltninger fungerer, og evaluere dem i forhold til de vigtigste politiske mål. Fire år efter idriftsættelsen af den foreslåede forordning og derefter hvert fjerde år forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet med en vurdering af gennemførelsen af forordningen og dens merværdi. Rapporten skal også rapportere om enhver direkte eller indirekte indvirkning på relevante grundlæggende rettigheder. Den skal gennemgå de opnåede resultater set i forhold til målene og vurdere de grundlæggende princippers fortsatte gyldighed og eventuelle konsekvenser for fremtidige muligheder.

Den obligatoriske karakter af forpligtelsen til at indsamle API-oplysninger og indførelsen af routeren vil give et klarere billede af både luftfartsselskabernes indsamling og overførsel af API-oplysninger og medlemsstaternes efterfølgende anvendelse af API-oplysninger i overensstemmelse med gældende national lovgivning og EU-lovgivning. Dette vil støtte Europa-Kommissionen i dens evaluerings- og håndhævelsesopgaver ved at forsyne Kommissionen med pålidelige statistikker om mængden af overførte data og om de flyvninger, for hvilke der vil blive anmodet om API-oplysninger.

•Variabel geometri

Dette forslag bygger på og udvikler Schengenreglerne vedrørende de ydre grænser, idet det vedrører passage af de ydre grænser. Der bør derfor tages hensyn til følgende konsekvenser i forhold til protokol (nr. 19) om Schengenreglerne som integreret i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, samt protokol (nr. 22) om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF.

Forslaget er omfattet af de foranstaltninger i Schengenreglerne, som Irland deltager i, jf. artikel 6, stk. 2, i Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne 28 . Irlands deltagelse i dette forslag vedrører specifikt Unionens ansvar for at træffe foranstaltninger til udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne om bekæmpelse af ulovlig indvandring, som Irland deltager i. Irland deltager navnlig i betragtning af, at der i artikel 1, stk. 1, i Rådets afgørelse er indsat en henvisning til artikel 26 i konventionen om gennemførelse af Schengenkonventionen vedrørende luftfartsselskabers ansvar over for udlændinge, der nægtes indrejse, og udlændinges besiddelse af de krævede rejsedokumenter. Irland deltager i hele forslaget til forordning.

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og til TEUF, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark, når den er vedtaget. Inden seks måneder efter Rådet har truffet foranstaltning om den foreslåede forordning til udbygning af Schengenreglerne, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre dette forslag i sin nationale lovgivning, jf. artikel 4 i protokollen.

For så vidt angår Cypern, Bulgarien, Rumænien og Kroatien udgør den foreslåede forordning en retsakt, der bygger på Schengenreglerne eller på anden måde har tilknytning dertil, jf. henholdsvis artikel 3, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2003, artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2005 og artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2011.

For så vidt angår Island, Norge, Schweiz og Liechtenstein vil den foreslåede forordning udgøre en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne som omhandlet i deres respektive associeringsaftaler.

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Kapitel 1 indeholder de generelle bestemmelser for denne forordning, begyndende med regler om dens genstand og anvendelsesområde. Det indeholder også en liste over definitioner.

Kapitel 2 indeholder bestemmelser om indsamling og overførsel af API-oplysninger, nemlig et klart sæt regler for luftfartsselskabers indsamling af API-oplysninger, regler for overførsel af API-oplysninger til routeren, kompetente grænsemyndigheders behandling af API-oplysninger og luftfartsselskabers og disse myndigheders lagring og sletning af API-oplysninger.

Kapitel 3 indeholder bestemmelser om overførsel af API-oplysninger gennem routeren. Det indeholder mere specifikt bestemmelser, der beskriver routerens vigtigste karakteristika, regler for brugen af routeren, proceduren for overførsel af API-oplysninger fra routeren til de kompetente grænsemyndigheder, sletning af API-oplysninger fra routeren, opbevaring af logfiler og procedurerne i tilfælde af, at det er helt eller delvist teknisk umuligt at anvende routeren.

Kapitel 4 indeholder en række specifikke bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger. Mere specifikt præciseres det, hvem de dataansvarlige og databehandleren i forbindelse med behandling af API-oplysninger, der udgør personoplysninger i henhold til denne forordning. Det fastsætter også de foranstaltninger, der kræves af eu-LISA for at garantere databehandlingssikkerheden i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EU) 2018/1725. Det fastsætter de foranstaltninger, som luftfartsselskaberne og de kompetente grænsemyndigheder skal træffe for at sikre deres egenkontrol med overholdelsen af de relevante bestemmelser i denne forordning og regler om revisioner.

Kapitel 5 regulerer visse specifikke spørgsmål vedrørende routeren. Det indeholder krav om forbindelser til de kompetente grænsemyndigheders og luftfartsselskabers router. Det fastsætter også eu-LISA's opgaver i forbindelse med udformning og udvikling af, hosting og teknisk forvaltning af og andre støtteopgaver i forbindelse med routeren. Kapitlet indeholder desuden bestemmelser om de omkostninger, som eu-LISA og medlemsstaterne skal afholde i henhold til denne forordning, navnlig for så vidt angår medlemsstaternes forbindelser til og integration med routeren. Det indeholder også bestemmelser om erstatningsansvar for skader, der forvoldes routeren, om routerens idriftsættelse og om luftfartsselskabers mulighed for frivilligt at benytte routeren på visse betingelser.

Kapitel 6 indeholder bestemmelser om tilsyn, mulige sanktioner over for luftfartsselskaber for manglende overholdelse af deres forpligtelser som fastsat i denne forordning, regler om eu-LISA's statistiske rapportering og om Kommissionens udarbejdelse af en praktisk håndbog.

Kapitel 7 regulerer virkningerne for andre EU-retsakter. Mere specifikt indeholder den bestemmelserne om ophævelse af direktiv 2004/82/EF og de nødvendige ændringer af andre eksisterende instrumenter, nemlig forordning (EU) 2018/1726 29 og forordning (EU) 2019/817 30 .

Kapitel 8 indeholder de afsluttende bestemmelser i denne forordning, som vedrører vedtagelse af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, overvågning og evaluering af denne forordning samt dens ikrafttræden og anvendelse.

2022/0424 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om indsamling og overførsel af forhåndsinformation om passagerer (API) med henblik på at forbedre og lette kontrollen ved de ydre grænser, om ændring af forordning (EU) 2019/817 og forordning (EU) 2018/1726 og om ophævelse af Rådets direktiv 2004/82/EF

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 77, stk. 2, litra b) og d), og artikel 79, stk. 2, litra c),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 31 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

1)Gennemførelsen af personkontrol ved de ydre grænser bidrager væsentligt til at garantere Unionens, medlemsstaternes og borgernes sikkerhed på lang sigt og er som sådan fortsat en vigtig sikkerhedsforanstaltning, navnlig i området uden kontrol ved de indre grænser ("Schengenområdet"). En effektiv kontrol ved de ydre grænser, der foretages i overensstemmelse med navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 32 , hvor det er relevant, bidrager til at bekæmpe ulovlig indvandring og forebygge trusler mod medlemsstaternes indre sikkerhed, offentlige orden, folkesundhed og internationale forbindelser.

2)Anvendelsen af oplysninger om rejsende og flyinformation, der er overført forud for de rejsendes ankomst, kendt som forhåndsoplysninger om passagerer ("API-oplysninger"), bidrager til at fremskynde processen med at foretage de krævede kontroller under grænsepassagen. I denne forordning vedrører denne proces mere specifikt grænsepassage mellem på den ene side et tredjeland eller en medlemsstat, der ikke deltager i denne forordning og på den anden side en medlemsstat, der deltager i denne forordning. En sådan anvendelse styrker kontrollen ved disse ydre grænser ved at give tilstrækkelig tid til, at der kan foretages detaljeret og omfattende kontrol af alle rejsende, uden at det har en uforholdsmæssig negativ indvirkning på personer, der rejser i god tro. Af hensyn til effektiviteten af kontrollen ved de ydre grænser bør der derfor fastlægges en passende retlig ramme for at sikre, at medlemsstaternes kompetente grænsemyndigheder ved sådanne overgangssteder ved de ydre grænser har adgang til API-oplysninger, inden de rejsende ankommer.

3)Den eksisterende retlige ramme for API-oplysninger, som består af Rådets direktiv 2004/82/EF 33 og national lovgivning til gennemførelse af dette direktiv, har vist sig at være vigtig for at forbedre grænsekontrollen, navnlig ved at etablere en ramme for medlemsstaternes indførelse af forpligtelser for luftfartsselskaber til at overføre API-oplysninger om passagerer, der transporteres til deres område. Der er dog stadig forskelle på nationalt plan. Navnlig anmodes luftfartsselskaberne ikke systematisk om API-oplysninger, og luftfartsselskaberne stilles over for forskellige krav med hensyn til, hvilken type oplysninger der skal indsamles, og under hvilke betingelser API-oplysningerne skal overføres til de kompetente grænsemyndigheder. Disse forskelle fører ikke blot til unødvendige omkostninger og komplikationer for luftfartsselskaberne, men er også til hinder for at sikre en effektiv forudgående kontrol af personer, der ankommer til de ydre grænser.

4)Den eksisterende retlige ramme bør derfor ajourføres og erstattes for at sikre, at reglerne for indsamling og overførsel af API-oplysninger med henblik på at forbedre og lette effektiviteten af ind- og udrejsekontrollen ved de ydre grænser og for at bekæmpe ulovlig indvandring er klare, harmoniserede og effektive.

5)For så vidt muligt at sikre en konsekvent tilgang på internationalt plan og i lyset af de regler for indsamling af API-oplysninger, der finder anvendelse på dette niveau, bør den ajourførte retlige ramme, der fastlægges ved denne forordning, tage hensyn til den relevante praksis, der er internationalt aftalt med luftfartsindustrien og inden for rammerne af Verdenstoldorganisationen, Den Internationale Luftfartssammenslutning og Organisationen for International Civil Luftfarts retningslinjer for forhåndsinformation om passagerer.

6)Indsamling og overførsel af API-oplysninger påvirker fysiske personers privatliv og indebærer behandling af personoplysninger. For fuldt ud at respektere de grundlæggende rettigheder, navnlig retten til respekt for privatliv og retten til beskyttelse af personoplysninger i overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ("chartret"), bør der fastsættes passende begrænsninger og garantier. Navnlig bør enhver behandling af API-oplysninger og navnlig API-oplysninger, der udgør personoplysninger, fortsat være begrænset til, hvad der er nødvendigt for og står i rimeligt forhold til at nå de mål, der forfølges med denne forordning. Desuden bør det sikres, at API-oplysninger, der indsamles og overføres i henhold til denne forordning, ikke fører til nogen form for forskelsbehandling, som er i strid med chartret.

7)For at nå målene bør denne forordning finde anvendelse på alle luftfartsselskaber, der foretager flyvninger til Unionen som defineret i denne forordning, og som omfatter både regelmæssige og ikkeregelmæssige flyvninger, uanset hvor de luftfartsselskaber, der gennemfører disse flyvninger, er etableret.

8)Af hensyn til effektiviteten og retssikkerheden bør de oplysninger, der tilsammen udgør de API-oplysninger, der skal indsamles og efterfølgende overføres i henhold til denne forordning, angives klart og udtømmende og omfatte både oplysninger om hver enkelt rejsende og oplysninger om den rejsendes fly. Sådanne flyveoplysninger bør omfatte oplysninger om grænseovergangsstedet for indrejse på den pågældende medlemsstats område i alle de tilfælde, der er omfattet af denne forordning, men disse oplysninger bør kun indsamles, hvor det er relevant i henhold til forordning (EU) [API-retshåndhævelse], dvs. ikke når API-oplysningerne vedrører flyvninger inden for EU.

9)For at give mulighed for fleksibilitet og innovation bør det i princippet overlades til hvert luftfartsselskab at bestemme, hvordan det opfylder sine forpligtelser med hensyn til indsamling af API-oplysninger som fastsat i denne forordning. I betragtning af at der findes passende teknologiske løsninger, der gør det muligt automatisk at indsamle visse API-oplysninger, samtidig med at det sikres, at de pågældende API-oplysninger er nøjagtige, fuldstændige og ajourførte, og under hensyntagen til fordelene ved at anvende en sådan teknologi med hensyn til effektivitet, bør luftfartsselskaberne imidlertid pålægges at indsamle disse API-oplysninger ved hjælp af automatiserede midler ved at læse oplysninger fra rejsedokumentets maskinlæsbare data.

10)Automatiserede midler gør det muligt for rejsende selv at give visse API-oplysninger under en onlineindtjekningsproces. Sådanne midler kan f.eks. omfatte en sikker app på en rejsendes smartphone, computer eller webcam med mulighed for at læse rejsedokumentets maskinlæsbare data. Hvis de rejsende ikke foretager indtjekning online, bør luftfartsselskaberne i praksis give dem mulighed for at opgive de maskinlæsbare API-oplysninger under indtjekningen i lufthavnen ved hjælp af en selvbetjeningskiosk eller luftfartspersonalet ved skranken.

11)Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage tekniske krav og procedureregler, som luftfartsselskaberne skal overholde i forbindelse med anvendelsen af automatiserede metoder til indsamling af maskinlæsbare API-oplysninger i henhold til denne forordning, for at øge klarheden og retssikkerheden og bidrage til at sikre datakvalitet og ansvarlig brug af de automatiserede midler.

12)I betragtning af de fordele, der er forbundet med at anvende automatiserede metoder til indsamling af maskinlæsbare API-oplysninger, og den klarhed, der følger af de tekniske krav i den forbindelse, der skal vedtages i henhold til denne forordning, bør det præciseres, at luftfartsselskaber, der beslutter at anvende automatiserede metoder til at indsamle de oplysninger, som de skal fremsende i henhold til direktiv 2004/82/EC, har mulighed for, men ikke pligt til, at anvende disse krav, når de er vedtaget, i forbindelse med en sådan anvendelse af automatiserede midler, for så vidt som nævnte direktiv tillader det. En sådan frivillig anvendelse af disse specifikationer i henhold til direktiv 2004/82/EF bør ikke forstås således, at den på nogen måde påvirker luftfartsselskabernes og medlemsstaternes forpligtelser i henhold til nævnte direktiv.

13)For at sikre, at de forudgående kontroller, som de kompetente grænsemyndigheder foretager på forhånd, er effektive og virkningsfulde, bør de API-oplysninger, der overføres til disse myndigheder, indeholde oplysninger om rejsende, der reelt forventes at passere de ydre grænser, dvs. om rejsende, der reelt befinder sig om bord på flyet. Luftfartsselskaberne bør derfor overføre API-oplysninger direkte efter lukning af flyvningen. Desuden hjælper API-oplysninger de kompetente grænsemyndigheder med at skelne lovlige rejsende fra rejsende, som kan være af interesse og derfor kan kræve yderligere kontrol, hvilket vil kræve yderligere koordinering og forberedelse af opfølgningsforanstaltninger, der skal træffes ved ankomsten. Dette kan f.eks. ske i tilfælde af et uventet antal rejsende af interesse, hvis fysiske kontrol ved grænserne kan have en negativ indvirkning på ind- og udrejsekontrollen og ventetiden ved grænsen for andre lovlige rejsende. For at give de kompetente grænsemyndigheder mulighed for at udarbejde passende og forholdsmæssige foranstaltninger ved grænsen, f.eks. midlertidigt at styrke eller omplacere personale, navnlig for flyvninger, hvor tidsrummet mellem flylukningen og ankomsten til de ydre grænser er utilstrækkelig til, at de kompetente grænsemyndigheder kan forberede den mest hensigtsmæssige reaktion, bør API-oplysninger også overføres forud for ombordstigning, når hver rejsende indtjekkes.

14)For at skabe klarhed om de tekniske krav, der gælder for luftfartsselskaber, og som er nødvendige for at sikre, at de API-oplysninger, som de indsamler i henhold til denne forordning, overføres til routeren på en sikker, effektiv og hurtig måde, bør Kommissionen tillægges beføjelser til at fastsætte specifikationer for de fælles protokoller og understøttede dataformater, der skal anvendes til disse overførsler.

15)For at undgå enhver risiko for misbrug og i overensstemmelse med princippet om formålsbegrænsning bør de kompetente grænsemyndigheder udtrykkeligt udelukkes fra at behandle de API-oplysninger, som de modtager i henhold til denne forordning, til andre formål end at forbedre og lette effektiviteten af ind- og udrejsekontrollen ved de ydre grænser og bekæmpe ulovlig indvandring.

16)For at sikre, at de kompetente grænsemyndigheder har tilstrækkelig tid til effektivt at foretage forudgående kontrol af alle rejsende, herunder rejsende på langdistanceflyvninger og rejsende på flyvninger med omstigning, samt tilstrækkelig tid til at sikre, at de API-oplysninger, der indsamles og overføres af luftfartsselskaberne, er fuldstændige, nøjagtige og ajourførte, og om nødvendigt for at anmode luftfartsselskaberne om yderligere præciseringer, rettelser eller tilføjelser, bør de kompetente grænsemyndigheder opbevare de API-oplysninger, som de har modtaget i henhold til denne forordning, i en bestemt periode, som fortsat er begrænset til, hvad der er strengt nødvendigt til disse formål. For at kunne besvare sådanne anmodninger bør luftfartsselskaberne ligeledes lagre de API-oplysninger, som de har overført i henhold til denne forordning, i samme faste og strengt nødvendige tidsrum.

17)For at undgå, at luftfartsselskaberne skal etablere og opretholde flere forbindelser til medlemsstaternes kompetente grænsemyndigheder med henblik på overførsel af API-oplysninger, der er indsamlet i henhold til denne forordning, og den dermed forbundne ineffektivitet og sikkerhedsrisici, bør der fastsættes bestemmelser om en enkelt router, der oprettes og drives på EU-plan, og som fungerer som forbindelses- og distributionspunkt for disse overførsler. Af hensyn til effektiviteten og omkostningseffektiviteten bør routeren i det omfang, det er teknisk muligt, og under fuld overholdelse af bestemmelserne i denne forordning og forordning (EU) [API-retshåndhævelse] anvende tekniske komponenter fra andre relevante systemer, der er oprettet i henhold til EU-retten.

18)Routeren bør automatisk overføre API-oplysningerne til de relevante kompetente grænsemyndigheder, som bør fastlægges på grundlag af det grænseovergangssted for indrejse på medlemsstatens område, der er registreret i de pågældende API-oplysninger. For at lette distributionsprocessen bør hver medlemsstat angive, hvilke grænsemyndigheder der er kompetente til at modtage de API-oplysninger, der overføres fra routeren. For at sikre, at denne forordning fungerer korrekt, og af hensyn til gennemsigtigheden bør disse oplysninger offentliggøres.

19)Routeren bør kun tjene til at lette overførslen af API-oplysninger fra luftfartsselskaberne til de kompetente grænsemyndigheder i overensstemmelse med denne forordning og til passageroplysningsenheder i overensstemmelse med forordning (EU) [API-retshåndhævelse] og bør ikke være et register over API-oplysninger. For at minimere enhver risiko for uautoriseret adgang eller andet misbrug og i overensstemmelse med princippet om dataminimering bør enhver lagring af API-oplysninger på routeren derfor fortsat være begrænset til, hvad der er strengt nødvendigt til tekniske formål i forbindelse med overførslen, og API-oplysningerne bør slettes fra routeren straks, permanent og automatisk fra det tidspunkt, hvor overførslen er afsluttet, eller, hvis det er relevant i henhold til forordning (EU) [API-retshåndhævelse], må API-oplysningerne slet ikke overføres.

20)For at sikre, at overførslen af API-oplysninger fra routeren fungerer korrekt, bør Kommissionen tillægges beføjelser til at fastsætte detaljerede tekniske og proceduremæssige regler for denne overførsel. Disse regler bør sikre, at overførslen er sikker, effektiv og hurtig og ikke påvirker passagerernes rejser og luftfartsselskaberne mere end nødvendigt.

21)For at gøre det muligt for luftfartsselskaberne så hurtigt som muligt at få gavn af de fordele, som anvendelsen af routeren, der er udviklet af eu-LISA i henhold til denne forordning, giver, og for at få erfaring med at bruge den, bør luftfartsselskaberne have mulighed for, men ikke pligt til, at anvende routeren til at overføre de oplysninger, som de skal overføre i henhold til direktiv 2004/82/EC i en overgangsperiode. Denne overgangsperiode bør begynde på det tidspunkt, hvor routeren påbegynder driften, og ophøre, når forpligtelserne i henhold til nævnte direktiv ophører med at finde anvendelse. For at sikre, at en sådan frivillig anvendelse af routeren finder sted på en ansvarlig måde, bør der kræves forudgående skriftlig tilladelse fra den ansvarlige myndighed, som skal modtage oplysningerne, efter anmodning fra luftfartsselskabet og efter, at denne myndighed har foretaget verifikationer og om nødvendigt opnået garantier. For at undgå en situation, hvor luftfartsselskaberne gentagne gange påbegynder og ophører med at benytte routeren, bør luftfartsselskaberne ligeledes, når det påbegynder en sådan anvendelse på frivillig basis, være forpligtede til at fortsætte den, medmindre der er objektive grunde til at ophøre med at anvende oplysningerne til overførsel til den berørte ansvarlige myndighed, f.eks. når det er blevet klart, at oplysningerne ikke overføres på en lovlig, sikker, effektiv og hurtig måde. Med henblik på en korrekt anvendelse af denne mulighed for frivillig anvendelse af routeren bør der under behørig hensyntagen til alle berørte parters rettigheder og interesser fastsættes de nødvendige regler for konsultationer og meddelelse af oplysninger. En sådan frivillig anvendelse af routeren i medfør af direktiv 2004/82/EF som fastsat i denne forordning bør ikke på nogen måde forstås således, at den berører luftfartsselskabernes og medlemsstaternes forpligtelser i henhold til nævnte direktiv.

22)Den router, der skal oprettes og drives i henhold til denne forordning, bør reducere og forenkle de tekniske forbindelser, der er nødvendige for at overføre API-oplysninger, og begrænse dem til en enkelt forbindelse for hvert luftfartsselskab og for hver kompetent grænsemyndighed. Denne forordning fastsætter derfor en forpligtelse for de kompetente grænsemyndigheder og luftfartsselskaber til hver især at etablere en sådan forbindelse til og opnå den krævede integration med routeren for at sikre, at det system til overførsel af API-oplysninger, der oprettes ved denne forordning, kan fungere korrekt. For at opfylde disse forpligtelser og sikre, at den ordning, der indføres ved denne forordning, fungerer efter hensigten, bør de suppleres med detaljerede regler.

23)I betragtning af de af Unionens interesser, der står på spil, bør de omkostninger, som eu-LISA afholder i forbindelse med udførelsen af sine opgaver i henhold til denne forordning og forordning (EU) [API-retshåndhævelse] i forbindelse med routeren, afholdes over Unionens budget. Det samme bør gælde for passende udgifter, som afholdes af medlemsstaterne i forbindelse med deres tilslutning til og integration med routeren, som krævet i henhold til denne forordning og i overensstemmelse med den gældende lovgivning, dog med visse undtagelser. De omkostninger, der er omfattet af disse undtagelser, bør afholdes af hver enkelt berørt medlemsstat selv.

24)Det kan ikke udelukkes, at routeren eller de systemer eller infrastrukturer, der forbinder de kompetente grænsemyndigheder og luftfartsselskaberne hertil, på grund af ekstraordinære omstændigheder og på trods af alle rimelige foranstaltninger, der er truffet i overensstemmelse med denne forordning, ikke fungerer korrekt, hvilket vil føre til, at det er teknisk umuligt at anvende routeren til at overføre API-oplysninger. Hvis routeren ikke er tilgængelig, og det generelt ikke med rimelighed er muligt for luftfartsselskaberne at overføre de API-oplysninger, der er berørt af fejlen, på en lovlig, sikker, effektiv og hurtig måde ved hjælp af alternative midler, bør luftfartsselskabernes forpligtelse til at overføre disse API-oplysninger til routeren ophøre med at gælde, så længe det er teknisk umuligt. For at minimere varigheden og de negative konsekvenser heraf bør de berørte parter i et sådant tilfælde straks underrette hinanden og straks træffe alle nødvendige foranstaltninger for at afhjælpe den tekniske umulighed. I betragtning af, at API-oplysninger vedrørende flyvninger, der allerede er ankommet, ikke er nyttige i forbindelse med ind- og udrejsekontrol, er der i et sådant tilfælde ingen begrundelse for at anmode luftfartsselskaberne om at indsamle og lagre API-oplysningerne. Denne ordning bør ikke berøre alle relevante parters forpligtelser i henhold til denne forordning til at sikre, at routeren og deres respektive systemer og infrastruktur fungerer korrekt, eller det forhold, at luftfartsselskaber pålægges sanktioner, hvis de ikke opfylder disse forpligtelser, herunder når de ønsker at påberåbe sig denne ordning, hvor en sådan påberåbelse ikke er berettiget. For at forhindre et sådant misbrug og lette tilsynet og om nødvendigt pålægge sanktioner bør luftfartsselskaber, der benytter sig af denne ordning på grund af svigt i deres eget system og infrastruktur, indberette dette til den kompetente tilsynsmyndighed.

25)For at sikre overholdelse af den grundlæggende ret til beskyttelse af personoplysninger bør denne forordning identificere den dataansvarlige og databehandleren og fastsætte regler for revisioner. Af hensyn til en effektiv overvågning, tilstrækkelig beskyttelse af personoplysninger og minimering af sikkerhedsrisici bør der også fastsættes regler for logning, behandlingssikkerhed og egenkontrol. Hvis de vedrører behandling af personoplysninger, bør disse bestemmelser forstås som et supplement til de generelt gældende EU-retsakter om beskyttelse af personoplysninger, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 34 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 35 . Disse retsakter, som også finder anvendelse på behandling af personoplysninger i henhold til denne forordning i overensstemmelse med dens bestemmelser, bør ikke berøres af denne forordning.

26)Formålet med behandlingen i henhold til denne forordning, nemlig overførsel af API-oplysninger fra luftfartsselskaber via routeren til medlemsstaternes kompetente grænsemyndigheder, er navnlig at bistå disse myndigheder med opfyldelsen af deres grænseforvaltningsforpligtelser og opgaver i forbindelse med bekæmpelse af ulovlig indvandring. De kompetente grænsemyndigheder, der modtager API-oplysninger, bør derfor være dataansvarlige for overførsel af API-oplysninger, der udgør personoplysninger, via router og lagring af disse oplysninger på routeren, for så vidt en sådan lagring er nødvendig til tekniske formål, og for enhver af deres behandlinger, der efterfølgende anvender disse oplysninger for at forbedre og lette grænsekontrollen ved de ydre grænser. Luftfartsselskaberne bør til gengæld være særskilte dataansvarlige for så vidt angår behandling af API-oplysninger, der udgør personoplysninger, som de er forpligtet til at foretage i henhold til denne forordning. På dette grundlag bør både luftfartsselskaberne og de kompetente grænsemyndigheder være særskilte dataansvarlige med hensyn til deres egen behandling af API-oplysninger i henhold til denne forordning.

27)For at sikre, at bestemmelserne i denne forordning anvendes effektivt af luftfartsselskaberne, bør der fastsættes bestemmelser om udpegelse af og beføjelser til de nationale myndigheder, der har til opgave at føre tilsyn med disse regler. Bestemmelserne i denne forordning om et sådant tilsyn, herunder for så vidt angår pålæggelse af sanktioner, hvor det er nødvendigt, bør ikke berøre de tilsynsmyndigheders opgaver og beføjelser, der er oprettet i henhold til forordning (EU) 2016/679, herunder i forbindelse med behandling af personoplysninger i henhold til nærværende forordning.

28)Medlemsstaterne bør fastsætte sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, herunder økonomiske sanktioner, over for luftfartsselskaber, der ikke opfylder deres forpligtelser med hensyn til indsamling og overførsel af API-oplysninger i henhold til denne forordning.

29)Da denne forordning fastsætter nye regler for kompetente grænsemyndigheders indsamling og overførsel af API-oplysninger med henblik på at forbedre og lette effektiviteten af ind- og udrejsekontrollen ved de ydre grænser, bør direktiv 2004/82/EF ophæves.

30)Da routeren bør udformes, udvikles, hostes og teknisk forvaltes af eu-LISA, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1726 36 , er det nødvendigt at ændre nævnte forordning ved at tilføje denne opgave til eu-LISA's opgaver. For at lagre routerens rapporter og statistikker i det fælles register for rapportering og statistik er det nødvendigt at ændre Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/817 37 .

31)Med henblik på at vedtage foranstaltninger vedrørende de tekniske krav og operationelle regler for den automatiserede metode til indsamling af maskinlæsbare API-oplysninger, de fælles protokoller og formater, der skal anvendes ved luftfartsselskabers overførsel af API-oplysninger, de tekniske og proceduremæssige regler for overførsel af API-oplysninger fra routeren til de kompetente grænsemyndigheder og til passageroplysningsenhederne samt til passageroplysningsenhedernes og luftfartsselskabernes forbindelser til og integration med routeren bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår henholdsvis artikel 5, 6, 11, 20 og 21. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning 38 . For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

(32)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning, navnlig for så vidt angår routerens idriftsættelse, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 39 .

33)Alle interesserede parter, navnlig luftfartsselskaberne og de kompetente grænsemyndigheder, bør have tilstrækkelig tid til at træffe de nødvendige forberedelser til at kunne opfylde deres respektive forpligtelser i henhold til denne forordning, idet der tages hensyn til, at nogle af disse forberedelser, f.eks. vedrørende forpligtelserne omkring tilslutning til og integration med routeren, først kan afsluttes, når routerens udformnings- og udviklingsfase er afsluttet, og routeren påbegynder driften. Denne forordning bør derfor først finde anvendelse fra en passende dato efter den dato, hvor routeren påbegynder driften, som fastsat af Kommissionen i overensstemmelse med denne forordning.

34)Routerens udformnings- og udviklingsfaser bør dog påbegyndes og afsluttes så hurtigt som muligt, således at routeren kan påbegynde driften så hurtigt som muligt, hvilket også kræver vedtagelse af de relevante gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter, der er omhandlet i denne forordning. Præciseringen i denne forordning angående anvendelsen af specifikationer vedrørende brugen af automatiserede midler i medfør af direktiv 2004/82/EF bør også foretages hurtigst muligt. Artiklerne om disse spørgsmål bør derfor finde anvendelse fra datoen for denne forordnings ikrafttræden. For at give mulighed for frivillig brug af routeren så hurtigt som muligt bør artiklen om en sådan anvendelse samt visse andre artikler, der er nødvendige for at sikre, at en sådan anvendelse finder sted på en ansvarlig måde, desuden finde anvendelse fra det tidligst mulige tidspunkt, dvs. fra det tidspunkt, hvor routeren påbegynder driften.

35)Denne forordning bør ikke berøre medlemsstaternes mulighed for i henhold til deres nationale lovgivning at indføre et system til indsamling af API-oplysninger fra andre transportvirksomheder end dem, der er fastsat i denne forordning, forudsat at denne nationale lovgivning er i overensstemmelse med EU-retten.

36)Målene for denne forordning, nemlig at styrke og lette effektiviteten af ind- og udrejsekontrollen ved de ydre grænser og bekæmpe ulovlig indvandring, vedrører spørgsmål, der i sagens natur er af grænseoverskridende karakter, og de kan derfor ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne hver for sig, men kan bedre nås på EU-plan. Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(37)I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter at Rådet har truffet foranstaltning om denne forordning til udbygning af Schengenreglerne, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne forordning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 4 i protokollen.

38)Irland deltager i denne forordning i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i protokol nr. 19 om Schengenreglerne som integreret i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og artikel 6, stk. 2, i Rådets afgørelse 2002/192/EF 40 .

39) Irlands deltagelse i denne forordning i henhold til artikel 6, stk. 2, i afgørelse 2002/192/EF vedrører Unionens ansvar for at træffe foranstaltninger til udbygning af Schengenreglerne om bekæmpelse af organiseret ulovlig indvandring, som Irland deltager i.

40)For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne 41 , der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF 42 .

41)For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne 43 , der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF 44 .

42)For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne 45 , der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU 46 .

43)For så vidt angår Cypern, Bulgarien, Rumænien og Kroatien udgør denne forordning en retsakt, der bygger på Schengenreglerne eller på anden måde har tilknytning dertil, jf. henholdsvis artikel 3, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2003, artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2005 og artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2011.

44)Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1725 og afgav en udtalelse den [XX] 47 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING —

KAPITEL 1

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Med henblik på at øge og lette effektiviteten af ind- og udrejsekontrollen ved de ydre grænser og bekæmpe ulovlig indvandring fastsættes der ved denne forordning regler for:

a)luftfartsselskabers indsamling af forhåndsinformation om passagerer ("API-oplysninger") på flyvninger til Unionen

b)luftfartsselskabers overførsel af API-oplysninger til routeren

c)overførsel af API-oplysninger fra routeren til de kompetente grænsemyndigheder.

Artikel 2

Anvendelsesområde

Denne forordning finder anvendelse på luftfartsselskaber, der foretager regelmæssige og ikkeregelmæssige flyvninger til Unionen.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a)"luftfartsselskab": en lufttransportvirksomhed som defineret i artikel 3, nr. 1), i direktiv (EU) 2016/681

b)"ind- og udrejsekontrol": kontrol som defineret i artikel 2, nr. 11, i forordning (EU) 2016/399

c)"flyvninger til Unionen": flyvninger fra enten et i denne forordning ikke deltagende tredjelands eller en i denne forordning ikke deltagende medlemsstats område, som er planlagt til landing på en i denne forordning deltagende medlemsstats område

d)"grænseovergangssted": overgangssted som defineret i artikel 2, nr. 8), i forordning (EU) 2016/399

e)"regelmæssig flyvning": en flyvning, der gennemføres i henhold til en fast tidsplan, og hvortil den brede offentlighed kan købe billet

f)"ikkeregelmæssig flyvning": en flyvning, der ikke gennemføres i henhold til en fast tidsplan, og som ikke nødvendigvis er en del af en regelmæssig eller planlagt rute

g)"kompetent grænsemyndighed": den myndighed, som en medlemsstat har givet til opgave at foretage ind- og udrejsekontrol, og som er udpeget og meddelt af den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2

h)"passager": enhver person, bortset fra besætningsmedlemmer, der medbringes eller skal befordres i et luftfartøj med luftfartsselskabets samtykke, idet dette samtykke kommer til udtryk ved, at den pågældende person er optaget på passagerlisten

i)"besætning": enhver person om bord på et luftfartøj under flyvningen, som ikke er passager, og som arbejder på eller betjener luftfartøjet, herunder flyvebesætning og kabinebesætning

j)"rejsende": passagerer eller besætningsmedlemmer

k)"forhåndsoplysninger om passagerer" eller "API-oplysninger": de oplysninger om rejsende og flyinformation, der er omhandlet i henholdsvis artikel 4, stk. 2 og 3

l)"passageroplysningsenhed": den kompetente myndighed, der er omhandlet i artikel 3, litra i), i forordning (EU) [API-retshåndhævelse]

m)"routeren": den router, der er omhandlet i artikel 9

n)"personoplysninger": enhver form for oplysninger som defineret i artikel 4, nr. 1), i forordning (EU) 2016/679.

KAPITEL 2

INDSAMLING OG OVERFØRSEL AF API-OPLYSNINGER

Artikel 4

API-oplysninger, der skal indsamles af luftfartsselskaber

1.Luftfartsselskaberne indsamler API-oplysninger om rejsende bestående af de rejsendes oplysninger og de i nærværende artikels stk. 2 og 3 omhandlede flyoplysninger om de flyvninger, der er omhandlet i artikel 2, med henblik på at overføre disse API-oplysninger til routeren i overensstemmelse med artikel 6.

2.API-oplysningerne skal bestå af følgende oplysninger om rejsende for hver enkelt rejsende på flyvningen:

a)efternavn og fornavn(e)

b)fødselsdato, køn og nationalitet

c)rejsedokumentets type og nummer samt koden på tre bogstaver for det land, der har udstedt rejsedokumentet

d)datoen for rejsedokumentets udløb

e)om den rejsende er passager eller besætningsmedlem (den rejsendes status)

f)det nummer til identifikation af passagerlisteoplysninger, som et luftfartsselskab anvender til at lokalisere en passager i sit informationssystem (PNR-nummer)

g)oplysninger om flysæde, f.eks. nummeret på det sæde i luftfartøjet, som en passager er tildelt, hvis luftfartsselskabet indsamler sådanne oplysninger

h)bagageoplysninger, f.eks. antal indtjekkede tasker, hvis luftfartsselskabet indsamler sådanne oplysninger.

3.API-oplysningerne skal også bestå af følgende flyveoplysninger for hver enkelt rejsendes flyvning:

a)flyets identifikationsnummer eller, hvis et sådant nummer ikke findes, andre klare og egnede midler til at identificere flyvningen

b)hvis det er relevant, grænseovergangsstedet for indrejse på medlemsstatens område

c)koden for den lufthavn, hvor indrejsen på medlemsstatens område finder sted

d)første ombordstigningssted

e)dato og forventet afgangstidspunkt i lokal tid

f)dato og forventet ankomsttidspunkt i lokal tid.

Artikel 5

Metoder til indsamling af API-oplysninger

1.Luftfartsselskaberne indsamler API-oplysningerne i henhold til artikel 4 på en sådan måde, at de API-oplysninger, de overfører i overensstemmelse med artikel 6, er nøjagtige, fuldstændige og ajourførte.

2.Luftfartsselskaberne indsamler de API-oplysninger, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra a)-d), ved hjælp af automatiserede metoder til indsamling af maskinlæsbare data i den pågældende rejsendes rejsedokument. De gør dette i overensstemmelse med de detaljerede tekniske krav og operationelle regler, der er omhandlet i stk. 4, hvis sådanne regler er blevet vedtaget og finder anvendelse.

Hvis en sådan anvendelse af automatiserede midler ikke er mulig, fordi rejsedokumentet ikke indeholder maskinlæsbare data, indsamler luftfartsselskaberne oplysningerne manuelt på en sådan måde, at stk. 1 overholdes.

3.Alle automatiserede midler, som luftfartsselskaberne anvender til at indsamle API-oplysninger i henhold til denne forordning, skal være pålidelige, sikre og ajourførte.

4.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 37 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte detaljerede tekniske krav og operationelle regler for indsamling af de API-oplysninger, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra a)-d), ved hjælp af automatiserede metoder i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2 og 3.

5.De luftfartsselskaber, der anvender automatiserede metoder til at indsamle de oplysninger, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, i direktiv 2004/82/EF, har ret til at gøre dette under anvendelse af de tekniske krav i forbindelse med en sådan anvendelse, jf. stk. 4, i overensstemmelse med nævnte direktiv.

Artikel 6

Luftfartsselskabernes forpligtelser vedrørende overførsel af API-oplysninger

1.Luftfartsselskaberne overfører API-oplysningerne til routeren elektronisk. De gør dette i overensstemmelse med de detaljerede regler, der er omhandlet i stk. 3, når sådanne regler er vedtaget og finder anvendelse.

2.Luftfartsselskaberne overfører API-oplysningerne både ved indtjekningen og umiddelbart efter lukningen af flyvningen, dvs. når passagererne er gået om bord på luftfartøjet som forberedelse til afgang, og det ikke længere er muligt for passagerer at stige om bord på eller forlade luftfartøjet.

3.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 37 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte de nødvendige detaljerede regler for de fælles protokoller og understøttede dataformater, der skal anvendes til overførsel af API-oplysninger til routeren, som er omhandlet i stk. 1.

4.Hvis et luftfartsselskab efter at have overført oplysninger til routeren bliver opmærksom på, at API-oplysningerne er ukorrekte, ufuldstændige, ikke længere ajourførte eller er blevet behandlet ulovligt, eller at oplysningerne ikke udgør API-oplysninger, underretter det straks Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA). Efter modtagelsen af sådanne oplysninger underretter eu-LISA straks den kompetente grænsemyndighed, der har modtaget API-oplysningerne, som er overført via routeren.

Artikel 7

Behandling af modtagne API-oplysninger

De kompetente grænsemyndigheder behandler API-oplysninger, der overføres til dem i overensstemmelse med denne forordning, udelukkende med henblik på de formål, der er omhandlet i artikel 1.

Artikel 8

Lagring og sletning af API-oplysninger

1.Luftfartsselskaberne lagrer i en periode på 48 timer fra flyets afgang API-oplysningerne om den pågældende passager, som de har indsamlet i henhold til artikel 4. De sletter straks og permanent disse API-oplysninger efter udløbet af denne frist.

2.De kompetente grænsemyndigheder opbevarer i en periode på 48 timer fra flyets afgang API-oplysninger om den pågældende passager, som de har modtaget gennem routeren i henhold til artikel 11. De sletter straks og permanent disse API-oplysninger efter udløbet af denne frist.

3.Hvis et luftfartsselskab eller en kompetent grænsemyndighed bliver opmærksom på, at de oplysninger, som det har indsamlet, overført eller modtaget i henhold til denne forordning, er ukorrekte, ufuldstændige, ikke længere ajourførte eller er blevet behandlet ulovligt, eller at oplysningerne ikke udgør API-oplysninger, skal de straks rette, supplere eller ajourføre eller permanent slette de pågældende API-oplysninger. Dette berører ikke luftfartsselskabernes mulighed for at opbevare og anvende oplysningerne, hvis det er nødvendigt for deres normale drift i overensstemmelse med gældende ret.

KAPITEL 3

BESTEMMELSER VEDRØRENDE ROUTEREN

Artikel 9

Routeren

1.eu-LISA udformer, udvikler, hoster og forvalter i overensstemmelse med artikel 22 og 23 en router med henblik på at lette luftfartsselskabernes overførsel af API-oplysninger til de kompetente grænsemyndigheder og passageroplysningsenhederne i overensstemmelse med henholdsvis denne forordning og forordning (EU) [API-retshåndhævelse].

2.Routeren skal bestå af:

a)en central infrastruktur, herunder et sæt tekniske komponenter, der gør det muligt at overføre API-oplysninger

b)en sikker kommunikationskanal mellem den centrale infrastruktur og de kompetente grænsemyndigheder og passageroplysningsenhederne og en sikker kommunikationskanal mellem den centrale infrastruktur og luftfartsselskaberne til overførsel af API-oplysninger og al kommunikation i forbindelse hermed.

3.Uden at det berører denne forordnings artikel 10, deler og videreanvender routeren, i det omfang det er teknisk muligt, de tekniske komponenter, herunder hardware- og softwarekomponenter, i den webtjeneste, der er omhandlet i artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2226 48 , gateway-faciliteten for transportvirksomheder, jf. artikel 6, stk. 2, litra k), i forordning (EU) 2018/1240, og gatewayfaciliteten for transportvirksomheder som omhandlet i artikel 2a, litra h), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 49 .

Artikel 10

Eksklusiv brug af routeren

Routeren må kun anvendes af luftfartsselskaber til at overføre API-oplysninger og af de kompetente grænsemyndigheder og passageroplysningsenheder til at modtage API-oplysninger i overensstemmelse med henholdsvis denne forordning og forordning (EU) [API-retshåndhævelse].

Artikel 11

Overførsel af API-oplysninger fra routeren til de kompetente grænsemyndigheder

1.Routeren overfører straks og automatisk de API-oplysninger, der er overført til den i henhold til artikel 6, til de kompetente grænsemyndigheder i den medlemsstat, der er omhandlet i artikel 4, stk. 3, litra c). Den gør dette i overensstemmelse med de detaljerede regler, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 4, når sådanne regler er vedtaget og finder anvendelse.

Med henblik på en sådan overførsel udarbejder og ajourfører eu-LISA en sammenligningstabel mellem de forskellige oprindelses- og bestemmelseslufthavne og de lande, som de tilhører.

2.Medlemsstaten udpeger de kompetente grænsemyndigheder, der er bemyndiget til at modtage de API-oplysninger, der overføres til dem fra routeren i overensstemmelse med denne forordning. De meddeler inden datoen for denne forordnings anvendelse, jf. artikel 39, andet afsnit, eu-LISA og Kommissionen navn og kontaktoplysninger på de kompetente grænsemyndigheder og ajourfører om nødvendigt de meddelte oplysninger.

Kommissionen udarbejder og offentliggør på grundlag af disse underretninger og ajourføringer en liste over de underrettede kompetente grænsemyndigheder, herunder deres kontaktoplysninger.

3.Medlemsstaterne sikrer, at kun behørigt bemyndigede medarbejdere hos de kompetente grænsemyndigheder har adgang til de API-oplysninger, der overføres til dem via routeren. De fastsætter de nødvendige regler med henblik herpå. Disse regler skal omfatte regler om oprettelse og regelmæssig ajourføring af en liste over disse medarbejdere og deres profiler.

4.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 37 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte de nødvendige detaljerede tekniske og proceduremæssige regler for fremsendelse af API-oplysninger fra routeren som omhandlet i stk. 1.

Artikel 12

Sletning af API-oplysninger fra routeren

API-oplysninger, der er overført til routeren i henhold til denne forordning og forordning (EU) [API-retshåndhævelse], må kun lagres på routeren i det omfang, det er nødvendigt for at afslutte overførslen til de relevante kompetente grænsemyndigheder eller passageroplysningsenheder, alt efter hvad der er relevant, i overensstemmelse med disse forordninger, og slettes straks, permanent og automatisk fra routeren i begge følgende situationer:

a)hvis overførslen af API-oplysninger til de relevante kompetente grænsemyndigheder eller passageroplysningsenheder, alt efter hvad der er relevant, er afsluttet

b)for så vidt angår forordning (EU) [API-retshåndhævelse], hvis API-oplysningerne vedrører andre flyvninger inden for EU end dem, der er opført på de lister, som er omhandlet i artikel 5, stk. 2, i nævnte forordning.

Artikel 13

Opbevaring af logfiler

1.eu-LISA fører logfiler over alle behandlingsaktiviteter i forbindelse med overførslen af API-oplysninger gennem routeren i henhold til denne forordning og forordning (EU) [API-retshåndhævelse]. Disse logfiler skal omfatte følgende:

a)det luftfartsselskab, der har overført API-oplysningerne til routeren

b)de kompetente grænsemyndigheder og passageroplysningsenheder, som API-oplysningerne blev overført til via routeren

c)dato og klokkeslæt for de overførsler, der er omhandlet i litra a) og b), og stedet for overførslen

d)enhver adgang for eu-LISA's personale, der er nødvendig for vedligeholdelsen af routeren, jf. artikel 23, stk. 3

e)alle andre oplysninger vedrørende disse behandlingsaktiviteter, der er nødvendige for at overvåge API-dataenes sikkerhed og integritet og lovligheden af disse behandlingsaktiviteter.

Disse logfiler må ikke indeholde andre personoplysninger end de oplysninger, der er nødvendige for at identificere den relevante medarbejder i eu-LISA, jf. første afsnit, litra d).

2.Luftfartsselskaberne opretter logfiler over alle behandlingsaktiviteter i henhold til denne forordning, der foretages ved hjælp af de automatiserede metoder, som er omhandlet i artikel 5, stk. 2. Disse logfiler skal omfatte dato, klokkeslæt og sted for overførsel af API-oplysninger.

3.De logfiler, der er omhandlet i stk. 1 og 2, må kun anvendes til at garantere API-dataenes sikkerhed og integritet og lovligheden af behandlingen, navnlig for så vidt angår overholdelse af kravene i denne forordning og forordning (EU) [API-retshåndhævelse], herunder procedurer for sanktioner for overtrædelse af disse krav i overensstemmelse med denne forordnings artikel 29 og 30.

4.eu-LISA og luftfartsselskaberne træffer passende foranstaltninger til at beskytte de logfiler, som de har oprettet i henhold til henholdsvis stk. 1 og 2, mod uautoriseret adgang og andre sikkerhedsrisici.

5.eu-LISA og luftfartsselskaberne opbevarer de logfiler, som de har oprettet i henhold til henholdsvis stk. 1 og 2, i en periode på et år fra det tidspunkt, hvor logfilerne er oprettet. De sletter straks og permanent disse logfiler ved udløbet af denne frist.

Hvis disse logfiler er nødvendige for procedurer til overvågning eller sikring af API-dataenes sikkerhed og integritet eller lovligheden af behandlingsaktiviteterne, jf. stk. 2, og disse procedurer allerede er indledt på tidspunktet for udløbet af den frist, der er omhandlet i første afsnit, kan eu-LISA og luftfartsselskaberne imidlertid opbevare disse logfiler, så længe det er nødvendigt for disse procedurer. I så fald sletter de straks disse logfiler, når de ikke længere er nødvendige for disse procedurer.

Artikel 14

Foranstaltninger i tilfælde af, at det er teknisk umuligt at anvende routeren

1.Hvis det er teknisk umuligt at anvende routeren til at overføre API-oplysninger, fordi routeren svigter, underretter eu-LISA straks luftfartsselskaberne og de kompetente grænsemyndigheder om denne tekniske umulighed på en automatiseret måde. I så fald træffer eu-LISA straks foranstaltninger til at afhjælpe den tekniske umulighed af at benytte routeren og underretter straks disse parter, når den er blevet afhjulpet på tilfredsstillende vis.

I perioden mellem disse meddelelser finder artikel 6, stk. 1, ikke anvendelse, for så vidt som det er teknisk umuligt at overføre API-oplysninger til routeren. I det omfang dette er tilfældet, finder artikel 4, stk. 1, og artikel 8, stk. 1, heller ikke anvendelse på de relevante API-oplysninger i den pågældende periode.

2.Hvis det er teknisk umuligt at anvende routeren til at overføre API-oplysninger på grund af svigt i en medlemsstats systemer eller infrastruktur, jf. artikel 20, underretter den pågældende medlemsstats kompetente grænsemyndigheder straks luftfartsselskaberne, de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater, eu-LISA og Kommissionen om denne tekniske umulighed på en automatiseret måde. I så fald træffer den pågældende medlemsstat straks foranstaltninger for at afhjælpe den tekniske umulighed for at benytte routeren og underretter straks disse parter, når den er blevet afhjulpet på tilfredsstillende vis.

I perioden mellem disse meddelelser finder artikel 6, stk. 1, ikke anvendelse, for så vidt som det er teknisk umuligt at overføre API-oplysninger til routeren. I det omfang dette er tilfældet, finder artikel 4, stk. 1, og artikel 8, stk. 1, heller ikke anvendelse på de pågældende API-oplysninger i den pågældende periode.

3.Hvis det er teknisk umuligt at anvende routeren til at overføre API-oplysninger på grund af svigt i et luftfartsselskabs systemer eller infrastruktur som omhandlet i artikel 21, underretter luftfartsselskabet straks de kompetente grænsemyndigheder, eu-LISA og Kommissionen om denne tekniske umulighed på en automatiseret måde. I så fald skal luftfartsselskabet straks træffe foranstaltninger til at afhjælpe den tekniske umulighed af at benytte routeren og straks underrette disse parter, når den er blevet afhjulpet på tilfredsstillende vis.

I perioden mellem disse meddelelser finder artikel 6, stk. 1, ikke anvendelse, for så vidt som det er teknisk umuligt at overføre API-oplysninger til routeren. I det omfang dette er tilfældet, finder artikel 4, stk. 1, og artikel 8, stk. 1, heller ikke anvendelse på de pågældende API-oplysninger i den pågældende periode.

Når det er lykkedes at afhjælpe den tekniske umulighed, forelægger det pågældende luftfartsselskab straks den i artikel 29a omhandlede kompetente nationale tilsynsmyndighed en rapport med alle nødvendige oplysninger om den tekniske umulighed, herunder årsagerne til, at det var teknisk umuligt, problemets omfang og konsekvenser samt de foranstaltninger, der er truffet for at afhjælpe det.

KAPITEL 4

SÆRLIGE BESTEMMELSER OM BESKYTTELSE AF PERSONOPLYSNINGER

Artikel 15

Persondataansvarlige

De kompetente grænsemyndigheder er dataansvarlige som omhandlet i artikel 4, nr. 7), i forordning (EU) 2016/679 for så vidt angår behandling af API-oplysninger, der udgør personoplysninger, gennem routeren, herunder overførsel og lagring af disse oplysninger af tekniske årsager i routeren, samt i forbindelse med deres behandling af API-oplysninger, der udgør personoplysninger som omhandlet i nærværende forordnings artikel 7.

Luftfartsselskaberne er dataansvarlige som omhandlet i artikel 4, nr. 7), i forordning (EU) 2016/679 for så vidt angår behandling af API-oplysninger, der udgør personoplysninger i forbindelse med deres indsamling af disse oplysninger og deres overførsel til routeren i henhold til denne forordning.

Artikel 16

Persondatabehandler

eu-LISA er databehandler som omhandlet i artikel 3, nr. 12), i forordning (EU) 2018/1725 for så vidt angår behandling af API-oplysninger, der udgør personoplysninger, gennem routeren i overensstemmelse med denne forordning og forordning (EU) [API-retshåndhævelse].

Artikel 17

Sikkerhed

1.eu-LISA sørger for sikkerheden af de API-oplysninger, navnlig API-oplysninger, der udgør personoplysninger, som det behandler i henhold til denne forordning og forordning (EU) [API-retshåndhævelse]. De kompetente grænsemyndigheder og luftfartsselskaberne sørger for sikkerheden af de API-oplysninger, navnlig API-oplysninger, der udgør personoplysninger, som de behandler i henhold til denne forordning. eu-LISA, de kompetente grænsemyndigheder og luftfartsselskaberne samarbejder i overensstemmelse med deres respektive ansvarsområder og i overensstemmelse med EU-retten med hinanden for at sikre en sådan sikkerhed.

2.Eu-LISA træffer navnlig de nødvendige foranstaltninger for at sørge for sikkerheden for routeren og API-oplysningerne, navnlig API-oplysninger, der udgør personoplysninger, og som overføres via routeren, herunder ved at udarbejde, gennemføre og regelmæssigt ajourføre en sikkerhedsplan, en forretningskontinuitetsplan og en katastrofeberedskabsplan med henblik på at:

a)fysisk beskytte routeren, herunder ved at udarbejde beredskabsplaner for beskyttelse af kritiske komponenter hertil

b)forhindre uautoriseret behandling af API-oplysninger, herunder uautoriseret adgang hertil og kopiering, ændring eller sletning heraf, både under overførslen af API-oplysningerne til og fra routeren og under enhver lagring af API-oplysninger på routeren, hvis det er nødvendigt for at afslutte overførslen, navnlig ved hjælp af passende krypteringsteknikker

c)sikre, at det er muligt at kontrollere og fastslå, til hvilke kompetente grænsemyndigheder eller passageroplysningsenheder API-oplysninger overføres via routeren

d)rapportere behørigt til bestyrelsen om eventuelle fejl i routerens funktion

e)overvåge effektiviteten af de sikkerhedsforanstaltninger, der kræves i henhold til denne artikel og forordning (EU) 2018/1725, og vurdere og ajourføre disse sikkerhedsforanstaltninger, hvis det er nødvendigt i lyset af den teknologiske eller operationelle udvikling.

De foranstaltninger, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, berører ikke artikel 33 i forordning (EU) 2018/1725 og artikel 32 i forordning (EU) 2016/679.

Artikel 18

Egenkontrol

Luftfartsselskaberne og de kompetente myndigheder overvåger, at de overholder deres respektive forpligtelser i henhold til denne forordning, navnlig med hensyn til deres behandling af API-oplysninger, der udgør personoplysninger, herunder gennem hyppig kontrol af de logfiler, der er omhandlet i artikel 13.

Artikel 19

Revisioner af beskyttelsen af personoplysninger

1.De kompetente nationale databeskyttelsesmyndigheder, der er omhandlet i artikel 51 i forordning (EU) 2016/679, sikrer, at der mindst hvert fjerde år foretages en revision af behandlingen af API-oplysninger, der udgør personoplysninger, som skal foretages af de kompetente grænsemyndigheder med henblik på nærværende forordning i overensstemmelse med relevante internationale revisionsstandarder.

2.Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse sikrer, at der mindst én gang om året foretages en revision af behandlingen af API-oplysninger, der udgør personoplysninger, og som foretages af eu-LISA, med henblik på denne forordning og forordning (EU) [API-retshåndhævelse] i overensstemmelse med relevante internationale revisionsstandarder. En rapport om denne revision sendes til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, medlemsstaterne og eu-LISA. eu-LISA skal have lejlighed til at fremsætte bemærkninger, inden rapporterne vedtages.

3.I forbindelse med de behandlingsaktiviteter, der er omhandlet i stk. 2, leverer eu-LISA efter anmodning de oplysninger, som Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse anmoder om, giver Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse adgang til alle de dokumenter, som den anmoder om, og til de logfiler, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1, samt giver til enhver tid Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse adgang til alle eu-LISA's lokaler.

KAPITEL 5

FORBINDELSER OG YDERLIGERE BESTEMMELSER VEDRØRENDE ROUTEREN

Artikel 20

De kompetente grænsemyndigheders forbindelser til routeren

1.Medlemsstaterne sikrer, at deres kompetente grænsemyndigheder er tilsluttet routeren. De sikrer, at de kompetente grænsemyndigheders systemer og infrastruktur til modtagelse af API-oplysninger, der overføres i henhold til denne forordning, er integreret med routeren.

Medlemsstaterne sikrer, at forbindelsen til routeren og integrationen med denne gør det muligt for deres kompetente grænsemyndigheder at modtage og viderebehandle API-oplysninger samt at udveksle al kommunikation i forbindelse hermed på en lovlig, sikker, effektiv og hurtig måde.

2.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 37 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte de nødvendige detaljerede regler for tilslutning til og integration med den router, der er omhandlet i stk. 1.

Artikel 21

Luftfartsselskabernes forbindelser til routeren

1.Luftfartsselskaberne sikrer, at de er tilsluttet routeren. De sikrer, at deres systemer og infrastruktur til overførsel af API-oplysninger til routeren i henhold til denne forordning er integreret med routeren.

Luftfartsselskaberne sikrer, at forbindelsen til denne router og integrationen med denne gør det muligt for dem at overføre API-oplysningerne og udveksle al kommunikation i forbindelse hermed på en lovlig, sikker, effektiv og hurtig måde.

Artikel 22

eu-LISA's opgaver i forbindelse med udformningen og udviklingen af routeren

1.eu-LISA er ansvarligt for udformningen af routerens fysiske arkitektur, herunder fastlæggelse af de tekniske specifikationer.

2.eu-LISA er ansvarligt for udviklingen af routeren, herunder for eventuelle tekniske tilpasninger, der er nødvendige for routerens drift.

Udviklingen af routeren skal bestå i udarbejdelse og gennemførelse af de tekniske specifikationer, afprøvning og overordnet projektstyring og koordinering af udviklingsfasen.

3.eu-LISA sikrer, at routeren er udformet og udviklet på en sådan måde, at routeren leverer de funktioner, der er specificeret i denne forordning og forordning (EU) [API-retshåndhævelse], og at routeren idriftsættes hurtigst muligt efter Kommissionens vedtagelse af de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 5, stk. 4, artikel 6, stk. 3, artikel 11, stk. 4, artikel 20, stk. 2, og artikel 21, stk. 2.

4.Hvis eu-LISA vurderer, at udviklingsfasen er afsluttet, foretager det uden unødig forsinkelse en omfattende test af routeren i samarbejde med de kompetente grænsemyndigheder, passageroplysningsenheder og andre relevante myndigheder i medlemsstaterne og luftfartsselskaber og underretter Kommissionen om resultatet af denne test.

Artikel 23

eu-LISA's opgaver i forbindelse med hosting og teknisk forvaltning af routeren

1.eu-LISA hoster routeren på sine tekniske lokaliteter.

2.eu-LISA er ansvarligt for den tekniske forvaltning af routeren, herunder dens vedligeholdelse og tekniske udvikling, på en sådan måde, at det sikres, at API-oplysningerne overføres sikkert, effektivt og hurtigt gennem routeren i overensstemmelse med denne forordning og forordning (EU) [API-retshåndhævelse].

Den tekniske forvaltning af routeren består i at udføre alle de opgaver og vedtage alle de tekniske løsninger, der er nødvendige for, at routeren kan fungere korrekt i overensstemmelse med denne forordning og forordning (EU) [API-retshåndhævelse], uden afbrydelser, 24 timer i døgnet, syv dage om ugen. Den tekniske forvaltning omfatter det vedligeholdelsesarbejde og den tekniske udvikling, der er nødvendig for at sikre, at routeren fungerer på et tilfredsstillende niveau af teknisk kvalitet, navnlig med hensyn til tilgængeligheden, nøjagtigheden og pålideligheden af overførslen af API-oplysninger, i overensstemmelse med de tekniske specifikationer og så vidt muligt i overensstemmelse med de kompetente grænsemyndigheders, passageroplysningsenheders og luftfartsselskabers operationelle behov.

3.eu-LISA har ikke adgang til nogen af de API-oplysninger, der overføres gennem routeren. Dette forbud er dog ikke til hinder for, at eu-LISA har en sådan adgang, i det omfang det er strengt nødvendigt for vedligeholdelsen af routeren.

4.Uden at det berører denne artikels stk. 3 og artikel 17 i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 50 , anvender eu-LISA passende regler for tavshedspligt eller andre tilsvarende fortrolighedskrav i forbindelse med sit personale, som skal arbejde med API-oplysninger, der overføres via routeren. Denne pligt består fortsat, når de pågældende medarbejdere er fratrådt deres stilling, eller deres virksomhed er ophørt.

Artikel 24

eu-LISA's støtteopgaver i forbindelse med routeren

1.eu-LISA sørger efter anmodning for uddannelse af de kompetente grænsemyndigheder, passageroplysningsenheder og andre relevante myndigheder i medlemsstaterne og luftfartsselskaber i den tekniske anvendelse af routeren.

2.eu-LISA yder støtte til de kompetente grænsemyndigheder og passageroplysningsenheder i forbindelse med modtagelsen af API-oplysninger gennem routeren i henhold til henholdsvis denne forordning og forordning (EU) [API-retshåndhævelse], navnlig for så vidt angår anvendelsen af artikel 11 og 20 i denne forordning og artikel 5 og 10 i forordning (EU) [API-retshåndhævelse].

Artikel 25

eu-LISA's og medlemsstaternes omkostninger

1.eu-LISA's omkostninger i forbindelse med udformning, udvikling, hosting og teknisk forvaltning af routeren i henhold til denne forordning og forordning (EU) [API-retshåndhævelse] afholdes over Unionens almindelige budget.

2.Medlemsstaternes omkostninger i forbindelse med deres forbindelser til og integration med routeren, jf. artikel 20, afholdes over Unionens almindelige budget.

Følgende omkostninger medregnes dog ikke og afholdes af medlemsstaterne:

a)udgifter til projektstyringskontoret, herunder møder, tjenesterejser og kontorer

b)omkostninger til hosting af nationale informationsteknologisystemer (IT-systemer), herunder plads, implementering, elektricitet og køling

c)omkostninger til drift af nationale IT-systemer, herunder operatører og støttekontrakter

d)omkostninger til udformning, udvikling, gennemførelse, drift og vedligeholdelse af nationale kommunikationsnet.

3.Medlemsstaterne afholder også udgifterne til administration, brug og vedligeholdelse af deres forbindelser til og integration med routeren.

Artikel 26

Ansvar vedrørende routeren

Hvis en medlemsstats eller et luftfartsselskabs manglende opfyldelse af sine forpligtelser i henhold til denne forordning volder skade på routeren, er den pågældende medlemsstat eller det pågældende luftfartsselskab ansvarlig(t) for skaden, medmindre og i det omfang eu-LISA ikke har truffet rimelige foranstaltninger til at forhindre skaden i at ske eller til at begrænse dens omfang.

Artikel 27

Idriftsættelse af routeren

Kommissionen fastsætter uden unødig forsinkelse datoen for routerens idriftsættelse ved hjælp af en gennemførelsesretsakt, når eu-LISA har underrettet Kommissionen om den vellykkede gennemførelse af den omfattende test af routeren, der er omhandlet i artikel 22, stk. 4. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 36, stk. 2.

Kommissionen fastsætter den dato, der er omhandlet i første afsnit, til senest 30 dage efter datoen for vedtagelsen af den pågældende gennemførelsesretsakt.

Artikel 28

Frivillig anvendelse af routeren i henhold til direktiv 2004/81/EF

1.Luftfartsselskaberne har ret til at anvende routeren til at overføre de oplysninger, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, i direktiv 2004/82/EF, til en eller flere af de deri omhandlede ansvarlige myndigheder i overensstemmelse med nævnte direktiv, forudsat at den berørte ansvarlige myndighed har givet sit samtykke hertil, fra en passende dato, der fastsættes af denne myndighed. Denne myndighed giver først sit samtykke efter at have konstateret, at oplysningerne kan overføres på en lovlig, sikker, effektiv og hurtig måde, navnlig hvad angår både dens egen og det pågældende luftfartsselskabs forbindelse til routeren.

2.Hvis et luftfartsselskab begynder at benytte routeren i overensstemmelse med stk. 1, fortsætter det med at anvende routeren til at overføre disse oplysninger til den berørte ansvarlige myndighed indtil datoen for anvendelsen af denne forordning, jf. artikel 39, andet afsnit. Denne anvendelse indstilles dog fra en passende dato, der fastsættes af denne myndighed, hvis denne myndighed finder, at der er objektive grunde til, at en sådan afbrydelse er nødvendig, og har underrettet luftfartsselskabet herom.

3.Den berørte ansvarlige myndighed skal:

a)høre eu-LISA, inden der indgås aftale om frivillig anvendelse af routeren i overensstemmelse med stk. 1

b)medmindre der er tale om behørigt begrundede hastetilfælde, give det berørte luftfartsselskab mulighed for at fremsætte bemærkninger til sin hensigt om at ophøre med en sådan anvendelse, jf. stk. 2, og, hvis det er relevant, også høre eu-LISA herom

c)straks underrette eu-LISA og Kommissionen om enhver sådan anvendelse, som det indvilliger i, og enhver afbrydelse af en sådan anvendelse og give alle nødvendige oplysninger, herunder datoen for påbegyndelse af anvendelsen, datoen for afbrydelsen og årsagerne til afbrydelsen, alt efter hvad der er relevant.

KAPITEL 6

TILSYN, SANKTIONER, STATISTIK OG HÅNDBOG

Artikel 29

National tilsynsmyndighed

1.Medlemsstaterne udpeger en eller flere nationale tilsynsmyndigheder, der er ansvarlige for at overvåge, at luftfartsselskaberne anvender denne forordning på deres område, og sikre, at disse bestemmelser overholdes.

2.Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder har alle nødvendige midler og alle nødvendige undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelser til at udføre deres opgaver i henhold til denne forordning, herunder ved at pålægge de sanktioner, der er omhandlet i artikel 30, hvor det er relevant. De fastsætter detaljerede regler for udførelsen af disse opgaver og udøvelsen af disse beføjelser, idet de sikrer, at udførelsen og udøvelsen er effektiv, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning og er underlagt garantier i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder, der er sikret ved EU-retten.

3.Medlemsstaterne meddeler senest på datoen for denne forordnings anvendelse, jf. artikel 21, andet afsnit, Kommissionen navn og kontaktoplysninger på de myndigheder, de har udpeget i henhold til stk. 1, samt de nærmere bestemmelser, de har fastsat i henhold til stk. 2. De underretter straks Kommissionen om eventuelle senere ændringer eller tilpasninger heraf.

4.Denne artikel berører ikke de tilsynsmyndigheders beføjelser, der er omhandlet i artikel 51 i forordning (EU) 2016/679.

Artikel 30

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter regler for, hvilke sanktioner der skal anvendes ved overtrædelse af denne forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de indføres. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

Medlemsstaterne giver senest på anvendelsesdatoen for denne forordning, jf. artikel 39, andet afsnit, Kommissionen meddelelse om disse regler og foranstaltninger og underretter den straks om alle senere ændringer, der berører dem.

Artikel 31

Statistik

1.Hvert kvartal offentliggør eu-LISA statistikker over routerens funktion, der navnlig viser antallet af, nationaliteten på og afgangslandet for de rejsende og navnlig de rejsende, der er gået om bord på luftfartøjet med unøjagtige, ufuldstændige eller ikke længere ajourførte API-oplysninger, med et ikkeanerkendt rejsedokument, uden gyldigt visum, uden gyldig rejsetilladelse, eller som er indberettet som personer, hvis ophold er udløbet, samt antallet af rejsende og deres nationalitet.

2.eu-LISA lagrer de daglige statistikker i det centrale register for rapportering og statistik, der er oprettet ved artikel 39 i forordning (EU) 2019/817.

3.Ved udgangen af hvert år indsamler eu-LISA statistiske data i en årlig rapport for det pågældende år. eu-LISA offentliggør denne årsrapport og sender den til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og de nationale tilsynsmyndigheder, der er omhandlet i artikel 29.

4.Efter anmodning fra Kommissionen forelægger eu-LISA den statistikker om specifikke aspekter i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning og forordning (EU) [API-retshåndhævelse] samt statistikkerne i henhold til stk. 3.

5.eu-LISA har ret til at få adgang til følgende API-oplysninger, der overføres via routeren, udelukkende med henblik på den rapportering, der er omhandlet i artikel 38, og med henblik på at generere statistikker i overensstemmelse med denne artikel, dog uden at en sådan adgang giver mulighed for at identificere de berørte rejsende:

a)om den rejsende er passager eller besætningsmedlem

b)den rejsendes nationalitet, køn og fødselsår

c)dato og sted for første ombordstigning samt dato og lufthavn for ankomst til en medlemsstats område

d)rejsedokumentets type og koden på tre bogstaver for det udstedende land og datoen for rejsedokumentets udløb

e)antallet af indtjekkede rejsende på samme flyvning

f)om flyvningen er en regelmæssig eller en ikkeregelmæssig flyvning

g)om den rejsendes personoplysninger er korrekte, fuldstændige og ajourførte.

6.Med henblik på den rapportering, der er omhandlet i artikel 38, og med henblik på at generere statistikker i overensstemmelse med nærværende artikel lagrer eu-LISA de oplysninger, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 5, i det centrale register for rapportering og statistik, der er oprettet ved artikel 39 i forordning (EU) 2019/817. De statistiske data og den analytiske rapportering på tværs af systemerne, der er omhandlet i artikel 39, stk. 1, i nævnte forordning, skal gøre det muligt for de kompetente grænsemyndigheder og andre relevante myndigheder i medlemsstaterne at indhente skræddersyede rapporter og statistikker til de formål, der er omhandlet i artikel 1 i denne forordning.

7.De procedurer, som eu-LISA har indført for at overvåge udviklingen og driften af routeren, jf. artikel 39, stk. 1, i forordning (EU) 2019/817, skal omfatte muligheden for at udarbejde regelmæssige statistikker for at sikre denne overvågning.

Artikel 32

Praktisk vejledning

Kommissionen udarbejder og offentliggør i tæt samarbejde med de kompetente grænsemyndigheder, andre relevante medlemsstaters myndigheder, luftfartsselskaberne og relevante EU-agenturer en praktisk håndbog med retningslinjer, anbefalinger og bedste praksis for gennemførelsen af denne forordning.

Denne praktiske vejledning tager hensyn til de relevante eksisterende vejledninger.

Kommissionen vedtager vejledningen i form af en henstilling.

KAPITEL 7

FORHOLDET TIL ANDRE EKSISTERENDE INSTRUMENTER

Artikel 33

Ophævelse af direktiv 2004/82/EF

Direktiv 2004/82/EF ophæves med virkning fra anvendelsesdatoen for denne forordning, jf. artikel 39, andet afsnit.

Artikel 34

Ændringer af forordning (EU) 2018/1726

I forordning (EU) 2018/1726 foretages følgende ændringer:

1)Følgende indsættes som artikel 13b:

"Artikel 13b

Opgaver i forbindelse med routeren

I forbindelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU).../...* [nærværende forordning] og forordning (EU) [API-retshåndhævelse] udfører agenturet de opgaver, der er forbundet med den router, som det er blevet pålagt ved nævnte forordninger.

___________

* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [nummer] af xy den [officielt vedtaget titel] (EUT L...)"

1)Artikel 17, stk. 3, affattes således:

"3. Agenturet har hjemsted i Tallinn, Estland.

Opgaverne vedrørende udvikling og operationel forvaltning, jf. artikel 1, stk. 4 og 5, og artikel 3-9 og artikel 11, [13a] og 13b, udføres på det tekniske anlæg i Strasbourg, Frankrig.

Der indrettes et backupanlæg, der kan sikre driften af et stort IT-system i tilfælde af et sådant systems svigt, i Sankt Johann im Pongau, Østrig."

2)Artikel 19, stk. 1, foretages følgende ændringer:

a)som litra eeb) indsættes:

"(eeb) vedtage rapporter om status for udviklingen af routeren i henhold til artikel 38, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU).../...* [nærværende forordning]"

___________

* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [nummer] af xy den [officielt vedtaget titel] (EUT L...)"

b)Litra ff) affattes således:

"ff) vedtage rapporter om den tekniske funktion af følgende:

1)SIS i henhold til artikel 60, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1861* og artikel 74, stk. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1862**

2)VIS i henhold til artikel 50, stk. 3, i forordning (EF) nr. 767/2008 og artikel 17, stk. 3, i afgørelse 2008/633/RIA

3)ind- og udrejsesystemet i henhold til artikel 72, stk. 4, i forordning (EU) 2017/2226

4)ETIAS i henhold til artikel 92, stk. 4, i forordning (EU) 2018/1240

5)ECRIS-TCN og ECRIS-referencegennemførelsen i henhold til artikel 36, stk. 8, i forordning (EU) 2019/816

6)interoperabilitetskomponenterne i henhold til artikel 78, stk. 3, i forordning (EU) 2019/817, artikel 74, stk. 3, i forordning (EU) 2019/818 og routeren i henhold til artikel 79, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../...* [Prüm II-forordningen] og artikel 38, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU).../...* [nærværende forordning]

3)e-CODEX-systemet i henhold til artikel 16, stk. 1, i forordning (EU) 2022/850"

___________

*Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1861 af 28. november 2018 om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området ind- og udrejsekontrol, om ændring af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen og om ændring og ophævelse af forordning (EF) nr. 1987/2006 (EUT L 312 af 7.12.2018, s. 14).

**Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1862 af 28. november 2018 om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området politisamarbejde og strafferetligt samarbejde, om ændring og ophævelse af Rådets afgørelse 2007/533/RIA og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1986/2006 og Kommissionens afgørelse 2010/261/EU ( EUT L 312 af 7.12.2018, s. 56 ).

c) Litra hh) affattes således:

hh) vedtage formelle bemærkninger til dets auditrapporter fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse udført i henhold til artikel 56, stk. 2, i forordning (EU) 2018/1861, artikel 42, stk. 2, i forordning (EF) nr. 767/2008, artikel 31, stk. 2, i forordning (EU) nr. 603/2013, artikel 67 i forordning (EU) 2018/1240, artikel 29, stk. 2, i forordning (EU) 2019/816, artikel 52 i forordning (EU) 2019/817 og (EU) 2019/818, artikel 60, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU).../...* [Prüm II] og artikel 19, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU).../...* [nærværende forordning] og sikre passende opfølgning på disse audits

___________

4)* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [nummer] af xy den [officielt vedtaget titel] (EUT L...)"

Artikel 35

Ændringer af forordning (EU) 2019/817

___________

1)Artikel 39, stk. 1 og 2, affattes således:

"1. Der oprettes et centralt register for rapportering og statistik (CRRS) med henblik på at støtte målene for ind- og udrejsesystemet, VIS, ETIAS og SIS i overensstemmelse med de respektive retlige instrumenter, der regulerer disse systemer, og til at tilvejebringe statistiske oplysninger og analytisk rapportering på tværs af systemerne til politiske, operationelle og datakvalitetsmæssige formål. CRRS støtter også målene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU).../...* [nærværende forordning]."

* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [nummer] af xy den [officielt vedtaget titel] (EUT L...)"

2. eu-LISA opretter, gennemfører og hoster CRRS på sine tekniske anlæg, indeholdende de oplysninger og statistikker, der er omhandlet i artikel 63 i forordning (EU) 2017/2226, artikel 17 i forordning (EF) nr. 767/2008, artikel 84 i forordning (EU) 2018/1240, artikel 60 i forordning (EU) 2018/1861 og artikel 16 i forordning (EU) 2018/1860, der holdes logisk adskilt efter EU-informationssystem. eu-LISA indsamler også data og statistikker fra den router, der er omhandlet i artikel 31, stk. 1, i forordning (EU).../...* [nærværende forordning]. Der gives adgang til CRRS via en kontrolleret og sikret adgang og særlige brugerprofiler, udelukkende med henblik på rapportering og statistikker, til de myndigheder, der er omhandlet i artikel 63 i forordning (EU) 2017/2226, artikel 17 i forordning (EF) nr. 767/2008, artikel 84 i forordning (EU) 2018/1240, artikel 60 i forordning (EU) 2018/1861 og artikel 38, stk. 2, i forordning (EU) .../... [nærværende forordning]."

KAPITEL 8

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 36

Udvalgsprocedure

1.Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2)Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011. Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendes.

Artikel 37

Udøvelse af delegerede beføjelser

1.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 5, stk. 4, artikel 6, stk. 3, artikel 11, stk. 4, artikel 20, stk. 2, og artikel 21, stk. 2, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra [datoen for vedtagelse af forordningen]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.Den i artikel 5, stk. 4, artikel 6, stk. 3, artikel 11, stk. 4, artikel 20, stk. 2, og artikel 21, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

Artikel 38

Overvågning og evaluering

1.eu-LISA sikrer, at der er indført procedurer til at overvåge udviklingen af routeren i lyset af planlægnings- og omkostningsmålene og at overvåge routerens funktion i lyset af målene for tekniske resultater, omkostningseffektivitet, sikkerhed og tjenestekvalitet.

2.Senest [et år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] og derefter hvert år i routerens udviklingsfase udarbejder eu-LISA en rapport om status for routerens udvikling og forelægger den for Europa-Parlamentet og Rådet. Denne rapport skal indeholde detaljerede oplysninger om de afholdte omkostninger og om eventuelle risici, der måtte have indvirkning på de samlede omkostninger, som skal afholdes over Unionens almindelige budget i overensstemmelse med artikel 25.

3.Når routeren er sat i drift, udarbejder eu-LISA en rapport og forelægger den for Europa-Parlamentet og Rådet, som i detaljer forklarer, hvordan målene, navnlig vedrørende planlægning og omkostninger, er blevet opfyldt, og angiver grundene til eventuelle afvigelser.

4.Senest [fire år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] og derefter hvert fjerde år udarbejder Kommissionen en rapport med en samlet evaluering af denne forordning, herunder en vurdering af:

a)anvendelsen af denne forordning

b)i hvilket omfang denne forordning har opfyldt sine mål

c)denne forordnings indvirkning på relevante grundlæggende rettigheder, der er beskyttet i henhold til EU-retten

5.Kommissionen forelægger evalueringsrapporten for Europa-Parlamentet, Rådet, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder. Hvis det er relevant, fremsætter Kommissionen på baggrund af den gennemførte evaluering et lovgivningsforslag for Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på at ændre denne forordning.

6.Medlemsstaterne og luftfartsselskaberne giver efter anmodning eu-LISA og Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde de rapporter, der er omhandlet i stk. 2, 3 og 4, herunder oplysninger, der ikke udgør personoplysninger, vedrørende resultaterne af den forudgående kontrol af EU-informationssystemer og nationale databaser ved de ydre grænser, med API-oplysninger. Medlemsstaterne kan dog undlade at give sådanne oplysninger, hvis og i det omfang det er nødvendigt for ikke at afsløre fortrolige arbejdsmetoder eller bringe igangværende efterforskninger hos de kompetente grænsemyndigheder i fare. Kommissionen sikrer, at alle fortrolige oplysninger beskyttes på passende vis.

Artikel 39

Ikrafttræden og anvendelsesdato

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra to år efter den dato, hvor routeren idriftsættes, som fastsat af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 27.

Dog gælder følgende:

a)Artikel 5, stk. 4 og 5, artikel 6, stk. 3, artikel 11, stk. 4, artikel 20, stk. 2, artikel 21, stk. 2, artikel 22, artikel 25, stk. 1, artikel 27, artikel 36 og artikel 37 finder anvendelse fra den [dato for denne forordnings ikrafttræden].

b)Artikel 10, artikel 13, stk. 1, 3 og 4, artikel 15, artikel 16, artikel 17, artikel 23, artikel 24, artikel 26 og artikel 28 finder anvendelse fra den dato, hvor routeren påbegynder driften, som fastsat af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 27.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r)

1.3.Forslagets/initiativet vedrører:

1.4.Mål

1.4.1.Generelt/generelle mål

1.4.2.Specifikt/specifikke mål

1.4.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)

1.4.4.Resultatindikatorer

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

1.5.2.Merværdien ved et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). For så vidt angår dette punkt skal der ved "Merværdien ved en indsats fra EU's side" forstås merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, der ellers ville være opnået med medlemsstaternes foranstaltninger på egen hånd.

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling

1.6.Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger

1.7.Planlagt(e) forvaltningsmetode(r)

2)FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)

2.2.1.Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger

3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

3.2.5.Bidrag fra tredjemand

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

1.FORSLAGETS RAMME

1.1.Forslagenes titel

1. Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indsamling og overførsel af forhåndsinformation om passagerer (API) med henblik på at lette kontrollen ved de ydre grænser

2. Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indsamling og overførsel af forhåndsinformation om passagerer (API) med henblik på forebyggelse, opdagelse, efterforskning og retsforfølgning af terrorhandlinger og grov kriminalitet

1.2.Berørt(e) politikområde(r)

Udvidelse

1.3.Forslagets/initiativet vedrører:

◻ en ny foranstaltning

◻ en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 51

⌧ en forlængelse af en eksisterende foranstaltning

◻ en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning

1.4.Mål

1.4.1.Generelt/generelle mål

1. Forbedre forvaltningen af de ydre grænser og bekæmpe ulovlig indvandring ved at sikre, at alle, der passerer de relevante ydre grænser ad luftvejen, underkastes lignende og nødvendig kontrol inden indrejse.

2. Styrke EU's indre sikkerhed ved at sikre, at medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder via deres nationale passageroplysningsenheder har adgang til de oplysninger om rejsende, der er nødvendige for at forebygge, opdage og efterforske grov kriminalitet og terrorisme.

1.4.2Specifikt/specifikke mål

Specifikt mål nr. 1: At styrke den forudgående kontrol ved de relevante ydre grænser med fuldstændige API-oplysninger af høj kvalitet og lette strømmen af rejsende (på alle omfattede indgående flyvninger, herunder charter- og forretningsflyvning).

Specifikt mål nr. 2: At forebygge, opdage og efterforske grov kriminalitet og terrorisme med API-oplysninger, der supplerer PNR-oplysninger om alle indgående og udgående flyvninger uden for EU og udvalgte flyvninger inden for EU.

For at nå de specifikke mål nr. 1 og 2 omfatter forslaget oprettelse af en central API-router.

1.4.3Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.

Indrejse i Unionen for alle flyrejsende uanset deres nationalitet lettes og fremskyndes af en mere effektiv grænsekontrol baseret på resultatet af den systematiske forudgående kontrol, der foretages på vej til lufthavnen. Deres indtjekning vil blive lettet af automatiseret læsning af rejsedokumentoplysninger.

eu-LISA vil oprette og drive en central API-router så hurtigt som muligt fra datoen for vedtagelsen af begge lovgivningsforslag.

Luftfartsselskaberne, navnlig dem, der udelukkende foretager flyvninger inden for EU, vil skulle foretage investeringer for at levere API-oplysninger til routeren (75 mio. EUR 52 ). For den samlede luftfartsindustri vil disse omkostninger dog blive opvejet af den rationaliserede og centraliserede tilgang til overførsel af oplysninger til de kompetente nationale myndigheder. For eksempel vil levering af API-oplysninger til grænsemyndigheder og passageroplysningsenheder via et enkelt kontaktpunkt reducere antallet af forbindelser betydeligt og dermed begrænse driftsomkostningerne (+ 12,545 mio. EUR om året i stedet for + 40,3 mio. EUR) og reducere de sanktioner, der normalt pålægges på grund af dårlige eller manglende rejsedata (80 mio. EUR om året).

Lufthavnene vil drage fordel af kortere tid brugt på grænsepassager, hvilket indirekte reducerer behovet for ophold i lufthavnene og gør overførsler mere pålidelige (hub).

Det er primært de retshåndhævende myndigheder (passageroplysningsenheder) og de nationale grænseforvaltningsmyndigheder, der drager fordel af dette initiativ. Fælles dataindsamling vil være billigere på lang sigt (20 mio. EUR om året). En systematisk og konsekvent tilgang vil bidrage til en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne til grænsekontrol i lufthavnene. Tilgængelige og nøjagtige oplysninger om rejsende vil hjælpe passageroplysningsenhederne med at holde mere pålideligt og effektivt øje med kendte mistænktes bevægelser og identificere mistænkelige rejsemønstre for ukendte personer, der kan være involveret i alvorlige kriminelle aktiviteter eller terroraktiviteter.

Borgerne vil direkte og indirekte drage fordel af lettere rejse og indrejse i Schengenområdet samt bedre kriminalitetsbekæmpelse og lavere kriminalitetsrate. Det er dem, der reelt drager fordel af dette initiativ, idet det bidrager til at øge deres beskyttelse.

1.4.4Resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til overvågning af fremskridt og resultater.

Implementering af den centrale router:

–dato for idriftsættelse (som planlægges og rapporteres regelmæssigt af eu-LISA's bestyrelse) (mål T0 + 5 år)

Specifikt mål nr. 1:

–Andel af luftfartsselskaber, der er tilsluttet den centrale router, og som driver ruter uden for Schengenområdet (mål 100 %)

–Antal nationale grænseforvaltningsmyndigheder, der modtager oplysninger fra den centrale router

–Antal direkte forbindelser mellem luftfartsselskaber og nationale grænseforvaltningsmyndigheder for API (mål 0)

–Forhold: Antal API-datasæt overført direkte til de nationale grænseforvaltningsmyndigheder/antal API-datasæt overført til routeren (mål 0 %)

–Andel af flyvninger, hvor de nationale grænseforvaltningsmyndigheder modtog API-datasæt (mål 100 %)

–Andel af flyvninger, hvor API-datasæt blev modtaget af de nationale grænseforvaltningsmyndigheder mindre end 30 minutter efter afgang (100 %)

–Antal og størrelse af bøder, der er pålagt luftfartsselskaberne for ombordtagning af en rejsende på grundlag af et rejsedokument, hvis maskinlæsbare data ikke er autentiske (mål 0)

–Antal og størrelse af bøder, der pålægges luftfartsselskaber for unøjagtige eller ufuldstændige datasæt (mål 0)

–Antal og størrelse af bøder, der pålægges luftfartsselskaber for manglende datasæt (mål 0)

–Andel af API-datasæt med fuldstændigt identitetsdatasæt (mål 100 %)

–Andel af API-datasæt, der er syntaktisk korrekte (mål 100 %)

–Antal rejsende, der på forhånd er kontrolleret på indgående flyvninger, der er omfattet: (samme antal som antal indrejsende personer)

–Andel af hit, der blev opdaget ved grænsen, og som allerede blev opdaget ved forudgående kontrol af indgående flyvninger, der var omfattet (mål 100 %)

Specifikt mål nr. 2:

–Andel af luftfartsselskaber, der er tilsluttet grænsefladen for transportvirksomheder/den centrale router, der beflyver ruter inden for EU (mål 100 %)

–Antal passageroplysningsenheder, der er tilsluttet den centrale router (mål 26)

–Antal direkte forbindelser mellem luftfartsselskaber og passageroplysningsenheder for API (mål 0)

–Forhold: Antal API-datasæt overført direkte til passageroplysningsenheden/antal API-datasæt overført til routeren (mål 0 %)

–Andel af modtagne PNR-oplysninger med tilsvarende API-oplysninger (mål 100 %)

–Antal automatiserede match og hit (kun med PNR-oplysninger, kun med API-oplysninger, med både PNR og API)

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

Begge initiativer kræver udvikling, efterfulgt af vedligeholdelse og drift af en central router ("API-routeren"), med to overgangsperioder.

A/ Udformning og udvikling

Udformningsfasen omfatter routeren, de tekniske komponenter, der er nødvendige for at drive routeren, og de værktøjer, der sammen støtter eu-LISA, luftfartsselskaberne og medlemsstaterne i gennemførelsen af deres respektive forpligtelser.

Den afhænger af i) vedtagelsen af de foreslåede forordninger, ii) leveringen af de tekniske komponenter, routeren og grænsefladen for transportvirksomheder, der er afhængige af iii) den forventede afslutning af andre udviklingsprojekter inden for eu-LISA, hvilket vil frigøre menneskelige ressourcer, som kan omplaceres til andre stillinger og opgaver.

Det antages, at lovgivningsforslagene sendes til medlovgiverne inden udgangen af 2022, og at vedtagelsesprocessen vil være afsluttet inden udgangen af 2023 i analogi med den tid, det tager for andre forslag. Begyndelsen af udviklingsperioden er fastsat til udgangen af 2025 (= T0) for at have et referencepunkt, hvorfra løbetiden tælles, og ikke absolutte datoer. Hvis Europa-Parlamentet og Rådet vedtager forslaget på et senere tidspunkt, forskydes hele tidsplanen i overensstemmelse hermed. Udviklingsperioden forventes afsluttet på disse betingelser inden udgangen af 2028 (T0 + 3 år).

B/ Drift

Driften starter og afhænger derfor af, at routeren og grænsefladen for transportvirksomheder sættes i drift. (T1 = T0 + 3 år)

C/ Overgangsperiode

Overgangsperioden afhænger af, om routeren og grænsefladen for transportvirksomheder tages i brug, og giver mulighed for, at både luftfartsselskaberne og medlemsstaterne gradvist kan opfylde deres respektive forpligtelser:

–for luftfartsselskaberne: forbindelse og overførsel af API-oplysninger til grænsefladen for transportvirksomheder, systematisk indsamling af oplysninger ved hjælp af automatiserede midler

–for medlemsstaterne: indsamling af API-oplysninger gennem routeren.

Denne periode bør udløbe 2 år efter idriftsættelsen af routeren og grænsefladen for transportvirksomheder: (T1 + 2 år)

Tidsplan

1.5.2Merværdien ved et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). For så vidt angår dette punkt skal der ved "Merværdien ved en indsats fra EU's side" forstås merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, der ellers ville være opnået med medlemsstaternes foranstaltninger på egen hånd.

Begrundelse for en indsats på EU-plan (forudgående)

Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) giver udtrykkeligt Unionen beføjelse til at udvikle en fælles politik for personkontrol ved passage af de ydre grænser, hvilket er et klart mål, der skal forfølges på EU-plan og i forbindelse med bekæmpelse af ulovlig indvandring. Samtidig er der tale om områder med delt kompetence mellem EU og medlemsstaterne.

Den konsekvensanalyse, der ledsager forslaget, viste, at i) ikke alle personer, der passerer de ydre grænser for at nå frem til Unionen, på forhånd kontrolleres med API-oplysninger, og at ii) der stadig er visse mangler i de oplysninger, der indsamles til PNR-formål, når der mangler API-oplysninger, hvilket især gælder for flyvninger inden for EU. EU's indsats på dette område har til formål at løse de spørgsmål, der kan træffes under anvendelse af nærhedsprincippet, og som er relevante i denne sag med delt kompetence, da de opstillede mål ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne alene og bedre kan nås af EU på grund af den påtænkte handlings omfang eller virkninger:

Medlemsstaterne alene vil ikke være i stand til effektivt at gennemføre klare og fælles regler for behandling af API-oplysninger til grænseforvaltning og bekæmpelse af ulovlig indvandring, navnlig vedrørende forudgående kontrol, som er afgørende for en harmoniseret tilgang i hele Unionen og navnlig Schengenområdet til personers passage af de ydre grænser (Schengengrænsekodeksen).

På samme måde vil medlemsstaterne alene ikke være i stand til effektivt at løse problemerne i forbindelse med behandlingen af API-oplysninger med henblik på retshåndhævelse, eftersom API-direktivet er et Schengeninstrument og ikke regulerer registrering og overførsel af API-oplysninger om flyvninger inden for EU. I mangel af API-oplysninger, der kan supplere PNR-oplysningerne for disse flyvninger, har medlemsstaterne gennemført en række forskellige foranstaltninger, der har til formål at kompensere for manglen på identitetsoplysninger om de rejsende. Dette omfatter fysisk overensstemmelseskontrol for at verificere identitetsdata mellem rejsedokument og boardingkort, hvilket skaber nye problemer, uden at løse det underliggende problem med ikke at have API-oplysninger.

Der vil derfor være behov for en indsats på EU-plan vedrørende API-oplysninger for effektivt at løse de problemer, der er identificeret, i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Dette efterlyses også i Kommissionens strategi for et fuldt fungerende og modstandsdygtigt Schengenområde 53 fra juni 2021 med henblik på øget anvendelse af API-oplysninger i kombination med PNR-oplysninger for flyvninger inden for EU for at forbedre den indre sikkerhed betydeligt. Ud over behovet for at styrke Schengenområdet som en politisk prioritet for Unionen skyldes behovet for en EU-indsats vedrørende API på nuværende tidspunkt og uanset Irlands særlige stilling også den seneste lovgivningsmæssige udvikling vedrørende Unionens forvaltning af de ydre grænser:

— Interoperabilitetsforordningerne fra 2019 vil muliggøre systematisk kontrol af personer, der passerer Schengenområdets ydre grænser, i forhold til alle tilgængelige oplysninger i EU's centrale informationssystemer for sikkerhed, grænse- og migrationsforvaltning. Indførelse af en centraliseret overførsel af API-oplysninger på EU-plan er en logisk fortsættelse af dette begreb.

Ved Schengenområdets ydre grænser vil anvendelsen af API-oplysninger effektivt supplere den nært forestående idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet og det europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS). Brugen af API-oplysninger vil fortsat være nødvendig for forvaltningen af de ydre grænser, da det på forhånd informerer grænsevagterne om, hvorvidt en rejsende rent faktisk er gået om bord på et fly fra et tredjeland og er ved at rejse ind i Schengenområdet, og dermed letter den ind- og udrejsekontrol, der vil finde sted, når den rejsende ankommer til den ydre grænse.

Forventet EU-merværdi, der skal skabes (efterfølgende)

— Luftfartsselskaberne bør drage fordel af besparelser i tekniske, operationelle, infrastrukturmæssige og administrative omkostninger ved drastisk at reducere antallet af forbindelser, udvekslingsformater, procedurer og meddelelser, der sendes til medlemsstaternes grænseforvaltningsmyndigheder og til passageroplysningsenhederne (teoretisk divideret med 26), på trods af en samlet stigning i antallet af passagerer og flyvninger, der er berørt af initiativet.

Harmoniserede regler om indsamling af data om API-oplysninger bør have indirekte indvirkning på politisamarbejdets omfang og kvalitet og dermed forbedre opklaringen af grænseoverskridende kriminalitetssager i forbindelse med luftvektoren: Indbyrdes udvekslinger mellem passageroplysningsenheder kan udvides på grundlag af, at partner-passageroplysningsenheden har større mulighed for at finde relevante oplysninger om deres modpart (systematisk indsamling) eller i god tid i forvejen vide, hvilke muligheder der er for at få adgang hertil (selektive regler om dataindsamling baseret på risikovurdering i henhold til harmoniserede regler)

— Hvis de resterende informationsmangler vedrørende spredte operatører (forretningsflyvning, charterflyvning) eller rejsende, som stadig ikke er blevet kontrolleret (besætninger), mindskes, vil det være med til at forebygge, opdage og reducere den ulovlige handel (narkotikahandel og menneskehandel), der udnytter sådanne immune vektorer.

1.5.3Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art

Erfaringerne med udviklingen af IT-systemer inden for retlige og indre anliggender baseret på dataudveksling med tredjeparter (f.eks. luftfartsselskaber), enten som det primære mål i en decentraliseret tilgang (API- eller PNR-direktivet) eller på et accessorisk grundlag, men centralt, såsom EES og ETIAS (gateway-faciliteten for transportvirksomheder), gjorde det muligt at identificere følgende erfaringer:

1. Gennemførelsen af en ny forordning, der pålægger luftfartsselskaberne nye forpligtelser, kan være en udfordring: det noget spredte landskab, der involverer mange små aktører, kan føre til manglende bevidsthed og en langsom udbredelse. Fuld gennemførelse af API og PNR op til den "sidste procentdel" af luftfartsselskaberne kan være vanskelig, især hvis der skal indsamles oplysninger om rejsende fra forretningsflyvning og charterflyvninger. Kommunikationskampagner sammen med koordinering med eu-LISA og medlemsstaternes myndigheder vil være afgørende for at nå det fulde mål.

Desuden har erfaringerne med indførelsen af centrale EU-informationssystemer på området, der kræver tilpasning eller udvidelse af de nationale systemer (VIS, SIS), vist følgende:

2. Gennemførelsen af den centrale komponent kan lide under omkostningsoverskridelser og forsinkelser, der kan opstå som følge af ændrede krav, på grund af manglen på underliggende retlige instrumenter, der fastsætter dens formål, anvendelsesområde, funktioner og tekniske specifikationer. Derfor bør den forberedende udformningsfase vente på, at retsakten og dens gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter er klar.

2. Med hensyn til indførelsen af systemet i marken er en progressiv tilgang med trinvise funktionelle niveauer (omarbejdning af SIS) den mest velegnede til at gennemføre stadig mere komplekse funktionelle sæt på nationalt plan, og den kan både modne centrale og nationale udviklingstendenser ved at mindske fokus på kvalitetssikring og øge stabiliteten af de leverede resultater, hvilket er afgørende, når flere nationale systemer skal testes i forhold til det centrale system (adgang til et stabilt testmiljø). En progressiv tilgang, der starter med nogle få steder og opnår et stigende antal steder rettidigt, hjælper medlemsstaterne med at håndtere byrden i forbindelse med udbudsprocessen og udligner presset på de finansielle ressourcer og logistikkæden. Det er nyttigt at behandle feedback fra marken på et begrænset antal pilotsteder i stedet for at udsætte sig for en massiv, uhåndterbar strøm af negative tilbagemeldinger. Erfaringer fra pilotstederne kan være til gavn for en yderligere massiv udbredelse ved at bidrage til en uddannelsesstrategi. Det centrale system drager fordel af en gradvis optrapning af behandlingen og infrastrukturen og kan om nødvendigt tilpasses. Endelig bidrager en progressiv tilgang baseret på risikokriterier, der er knyttet til geografiske faktorer (VIS), til at fokusere på f.eks. de mest komplekse forretningssituationer og dermed bidrage til at finjustere det fulde funktionelle spektrum af både centrale og nationale systemer. Derfor bør en progressiv tilgang, der enten er baseret på overgangsfaser, pilotprojekter, gradvise funktionelle trin og/eller gradvis geografisk udrulning, foretrækkes.

3. Det kan være vanskeligt at få et overblik over fremskridtene i nogle medlemsstater (det oprindelige SIS, VIS), nemlig dem, der ikke havde fastlagt de respektive aktiviteter i deres flerårige programmering eller manglede præcision i deres programmering. For EES, ETIAS og interoperabilitet var der planlagt en refusionsmekanisme for medlemsstaternes integrationsomkostninger, som bidrog til at holde styr på gennemførelsesindsatsen. Derfor bør der findes bestemmelser, der gør det muligt at få et mere pålideligt billede af de enkelte medlemsstaters integrationsniveau.

1.5.4Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

De investeringer, der kræves på EU-plan og på medlemsstatsplan, kan finansieres i løbet af den flerårige finansielle ramme (FFR) for fondene vedrørende indre anliggender for 2021-2027 ved at gøre brug af Fonden for Intern Sikkerhed (FIS) og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (IGFV) som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning. Finansiering efter 2027 vil falde ind under forhandlingerne om den næste FFR.

1.5.5Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling

De bevillinger, der er nødvendige for at finansiere eu-LISA's udvikling af API-routeren (34,967 mio. EUR), er ikke planlagt under FFR-bevillingerne for 2021-2027 til eu-LISA og til GD HOME (2 653 EUR), da der er tale om et nyt forslag, hvis beløb ikke var kendt på det tidspunkt, hvor FFR for 2021-2027 blev fremlagt. Det foreslås derfor at forhøje eu-LISA's budget og GD HOME's budget med de beløb, der er nødvendige i 2024, 2025, 2026 og 2027, ved at reducere bevillinger til de tilsvarende tematiske faciliteter under instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (IGFV).

1.6.Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger

◻ begrænset varighed

–◻ gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ

–◻ finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for forpligtelsesbevillinger og fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for betalingsbevillinger

⌧ ubegrænset varighed

–Iværksættelse med en indkøringsperiode fra 2024 til 2028

–derefter gennemførelse i fuldt omfang fra 2029

1.7.Planlagt(e) forvaltningsmetode(r) 54

◻ Direkte forvaltning ved Kommissionen

–◻ i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

–◻ i forvaltningsorganerne

⌧ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

⌧ Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

–◻ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

–◻ internationale organisationer og deres agenturer (angives nærmere)

–◻ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

–⌧ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

–◻ offentligretlige organer

–◻ privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, i det omfang de har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er anført i den relevante basisretsakt

–Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

API-routerens udformnings- og udviklingsfase forventes at vare fire år, hvor eu-LISA vil udvikle komponenterne. API-routeren vil være operationel i slutningen af 2028.

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser.

Delt forvaltning:

Hver medlemsstat opretter et forvaltnings- og kontrolsystem for sit program og sikrer kvaliteten og pålideligheden af overvågningssystemet og oplysningerne om indikatorer, jf. forordningen om fælles bestemmelser 55 . Medlemsstaterne indsender hvert år en sikkerhedspakke, som skal indeholde årsregnskabet, en forvaltningserklæring og revisionsmyndighedens udtalelse om regnskabet, forvaltnings- og kontrolsystemet og lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne i årsregnskaberne. Kommissionen vil anvende denne sikkerhedspakke til at fastsætte det beløb, der har udgiftsvirkning for fonden/instrumentet for regnskabsåret. Hvert andet år afholdes der et statusmøde mellem Kommissionen og hver medlemsstat for at se nærmere på resultaterne for hvert program. Seks gange om året indsender medlemsstaterne oplysninger om hvert program fordelt på de specifikke målsætninger. Disse oplysninger skal vedrøre udgifter til operationer og værdierne for de fælles output- og resultatindikatorer.

For fondene på området indre anliggender vil medlemsstaterne indsende en årlig performancerapport, som skal indeholde oplysninger om fremskridtene med gennemførelsen af deres programmer og med hensyn til at nå milepæle og mål. Der skal også ses nærmere på eventuelle problemer, der påvirker programmets resultater, og de foranstaltninger, der er truffet for at løse dem.

Under fondene på området for indre anliggender for 2021-2027 skal hver medlemsstat indsende en endelig performancerapport. I den endelige rapport skal der fokuseres på de fremskridt, der er blevet gjort med henblik på at nå programmets mål, og den bør indeholde en oversigt over de vigtigste problemer, som har påvirket programmets resultater, de foranstaltninger, der er truffet for at løse dem, og en vurdering af, hvor effektive disse foranstaltninger har været. Herudover skal der i rapporten redegøres for programmets bidrag til at klare de udfordringer, der blev påpeget i de relevante EU-henstillinger til medlemsstaten, de fremskridt, der er blevet gjort med hensyn til at nå de mål, der er fastsat i performancerammen, resultaterne af de relevante evalueringer og opfølgningen herpå og resultaterne af kommunikationsforanstaltninger.

Indirekte forvaltning

Overvågningen og rapporteringen af forslaget vil følge principperne i forordningen om eu-LISA, EU-finansforordningen og være i overensstemmelse med den fælles tilgang til decentrale agenturer. Navnlig skal eu-LISA hvert år sende Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet et enhedsprogrammeringsdokument med flerårige og årlige arbejdsprogrammer og ressourceprogrammering. Dette dokument skal indeholde mål, forventede resultater og resultatindikatorer med henblik på at overvåge opfyldelsen af målene og resultaterne. Ligeledes skal eu-LISA også forelægge en konsolideret årlig aktivitetsrapport for bestyrelsen. Denne rapport skal navnlig indeholde oplysninger om opfyldelsen af de mål og resultater, der er fastsat i det samlede programmeringsdokument. Rapporten skal også sendes til Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet.

Som anført i artikel 39 i forordningen om eu-LISA evaluerer Kommissionen desuden senest den 12. december 2023 og derefter hvert femte år efter høring af bestyrelsen agenturets resultater i forhold til dets mål, mandat, placering og opgaver i overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer. Denne evaluering skal også omfatte en undersøgelse af gennemførelsen af denne forordning, og hvordan og i hvilket omfang agenturet faktisk bidrager til den operationelle forvaltning af store IT-systemer og til skabelsen af et koordineret, omkostningseffektivt og sammenhængende IT-miljø på EU-plan inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Denne evaluering skal navnlig omfatte en vurdering af eventuelle behov for at ændre agenturets mandat og de økonomiske konsekvenser af en sådan ændring. Bestyrelsen kan fremsætte henstillinger til Kommissionen vedrørende ændring af denne forordning.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)

2.2.1.Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

Delt forvaltning

For perioden 2021-2027 vil Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1148 af 7. juli 2021 om oprettelse af instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1149 af 7. juli 2021 om oprettelse af Fonden for Intern Sikkerhed blive forvaltet for første gang i henhold til bestemmelserne i forordningen om fælles bestemmelser.

Med hensyn til delt forvaltning bygger forordningen om fælles bestemmelser på den forvaltnings- og kontrolstrategi, der er indført for programmeringsperioden 2014-2020, og der indføres en række foranstaltninger, som har til formål at forenkle gennemførelsen og mindske kontrolbyrden for både støttemodtagere og medlemsstater.

De nye tiltag omfatter:

— fjernelse af udpegelsesproceduren (hvilket gør det muligt at fremskynde gennemførelsen af programmerne)

— forvaltningskontrollen (administrativ og på stedet) skal foretages af forvaltningsmyndigheden på grundlag af en risikoanalyse (sammenlignet med den 100 % administrative kontrol, der kræves i programmeringsperioden 2014-2020). Under visse omstændigheder kan forvaltningsmyndighederne desuden anvende forholdsmæssige kontrolordninger i overensstemmelse med de nationale procedurer

— betingelser for at undgå flere revisioner af de samme operationer/udgifter.

Programmyndighederne vil forelægge Kommissionen anmodninger om mellemliggende betalinger på grundlag af de udgifter, der er afholdt af støttemodtagere. Forordningen om fælles bestemmelser indeholder bestemmelser, som gør det muligt for forvaltningsmyndighederne at foretage forvaltningskontrol på grundlag af en risikoanalyse, og bestemmelser om særlig kontrol (f.eks. kontrol på stedet foretaget af forvaltningsmyndigheden og revisioner af operationer og udgifter foretaget af revisionsmyndigheden), efter at de dermed forbundne udgifter er blevet anmeldt til Kommissionen i anmodningerne om mellemliggende betalinger (op til seks pr. år). For at mindske risikoen for, at ikkestøtteberettigede udgifter refunderes, fastsættes der i forordningen om fælles bestemmelser et loft over Kommissionens mellemliggende betalinger på 95 % af de beløb, der er medtaget i betalingsanmodningen, eftersom kun en del af de nationale kontroller er blevet gennemført. Kommissionen vil betale saldoen efter den årlige regnskabsafslutning ved modtagelsen af sikkerhedspakken fra de programforvaltende myndigheder. Uregelmæssigheder, der konstateres af Kommissionen eller Revisionsretten efter fremsendelsen af den årlige sikkerhedspakke, kan medføre en nettokorrektion.

Indirekte forvaltning

En del af forslaget vil blive gennemført inden for eu-LISA's budget gennem indirekte forvaltning.

I henhold til princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning gennemføres eu-LISA's budget under overholdelse af en effektiv og virkningsfuld intern kontrol. Derfor er eu-LISA forpligtet til at gennemføre en passende kontrolstrategi, der koordineres mellem de relevante aktører, der er involveret i kontrolkæden.

Med hensyn til efterfølgende kontrol er eu-LISA som et decentraliseret agentur navnlig underlagt:

— intern revision foretaget af Kommissionens Interne Revisionstjeneste

— den Europæiske Revisionsrets årsberetninger med en erklæring om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed

— årlig decharge meddelt af Europa-Parlamentet

— eventuelle undersøgelser foretaget af OLAF for navnlig at sikre, at de ressourcer, der er afsat til agenturerne, anvendes korrekt.

Som partner-GD for eu-LISA vil GD HOME gennemføre sin kontrolstrategi for decentrale agenturer for at sikre pålidelig rapportering inden for rammerne af sin årlige aktivitetsrapport. De decentrale agenturer har det fulde ansvar for gennemførelsen af deres budget, men GD HOME er ansvarligt for regelmæssig betaling af de årlige bidrag, der fastsættes af EU's budgetmyndigheder.

Endelig sørger Den Europæiske Ombudsmand for endnu et lag af kontrol og ansvarlighed i eu-LISA.

2.2.2Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

Der er ikke på nuværende tidspunkt konstateret nogen specifikke risici.

Ved delt forvaltning vedrører den generelle risiko i forbindelse med gennemførelsen af de nuværende programmer medlemsstaternes underudnyttelse af fonden/instrumentet og mulige fejl som følge af de komplekse regler og svagheder i forvaltnings- og kontrolsystemerne. Forslaget til forordning om fælles bestemmelser forenkler de lovgivningsmæssige rammer ved at harmonisere reglerne og forvaltnings- og kontrolsystemerne på tværs af de forskellige fonde, der gennemføres ved delt forvaltning. Den forenkler også kontrolkravene (f.eks. risikobaseret forvaltningskontrol, mulighed for forholdsmæssige kontrolordninger baseret på nationale procedurer, begrænsninger i revisionsarbejdet med hensyn til timing og/eller specifikke aktiviteter).

For det budget, der gennemføres af eu-LISA, er der behov for en særlig intern kontrolramme baseret på Europa-Kommissionens interne kontrolramme. Det samlede programmeringsdokument skal indeholde oplysninger om de interne kontrolsystemer, mens den konsoliderede årlige aktivitetsrapport (CAAR) skal indeholde oplysninger om de interne kontrolsystemers virkningsfuldhed og effektivitet, herunder med hensyn til risikovurdering. Det fremgår af CAAR 2021, at agenturets ledelse havde rimelig tillid til, at der generelt er indført passende kontroller, og at de fungerer efter hensigten. Desuden blev risiciene overvåget og afbødet på passende vis, og der gennemføres forskellige forbedringer og forstærkninger efter behov.

Ligeledes sikrer eu-LISA's interne revisionsfunktion også et yderligere niveau af internt tilsyn på grundlag af en årlig revisionsplan, der navnlig tager hensyn til risikovurderingen i eu-LISA. Den interne revisionsfunktion hjælper eu-LISA med at nå sine mål ved at indføre en systematisk og disciplineret tilgang til evaluering af effektiviteten af risikostyrings-, kontrol- og forvaltningsprocesserne og ved at fremsætte anbefalinger til forbedring heraf.

Desuden fører Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og eu-LISA's databeskyttelsesansvarlige (en uafhængig funktion, der er direkte tilknyttet bestyrelsens sekretariat) tilsyn med eu-LISA's behandling af personoplysninger.

Endelig gennemfører GD HOME som partner for eu-LISA en årlig risikostyringsøvelse for at indkredse og vurdere potentielle høje risici i forbindelse med agenturernes operationer, herunder eu-LISA. Risici, der betragtes som kritiske, indberettes årligt i GD HOME's forvaltningsplan og ledsages af en handlingsplan med angivelse af de forudsete afhjælpende foranstaltninger.

2.2.3Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)

Ved delt forvaltning forventes kontrolomkostningerne at forblive stabile eller potentielt at blive reduceret for medlemsstaterne.

Der vil være effektivitetsgevinster i forbindelse med gennemførelsen af programmerne under fondene på området for indre anliggender for 2021-2027 og en stigning i betalingerne til medlemsstaterne.

Med indførelsen af en risikobaseret tilgang til forvaltning og kontrol i den gældende forordning om fælles bestemmelser for fondene på området for indre anliggender, kombineret med det øgede incitament til at vælge forenklede omkostningsordninger, forventes medlemsstaternes omkostninger til kontrol at falde yderligere.

For eu-LISA's vedkommende indberettes forholdet mellem "kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler" af Kommissionen. I GD HOME's årlige aktivitetsrapport fra 2021 angives dette forhold at være 0,08 % med hensyn til indirekte forvaltede bemyndigede enheder og decentrale agenturer, herunder eu-LISA.

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.

GD HOME vil fortsat anvende sin strategi til bekæmpelse af svig i overensstemmelse med Kommissionens svigbekæmpelsesstrategi (CAFS) med henblik på blandt andet at sikre, at dens interne kontrol i forbindelse med bekæmpelse af svig fuldt ud er i overensstemmelse med CAFS, og at dens strategi for styring af risikoen for svig er gearet til at finde frem til de områder, hvor der er risiko for svig, og til passende modforanstaltninger.

Hvad angår delt forvaltning skal medlemsstaterne sikre lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne i de regnskaber, de forelægger Kommissionen. I den forbindelse vil medlemsstaterne skulle træffe alle nødvendige skridt til at forebygge, opdage og korrigere uregelmæssigheder. Med udgangspunkt i den seneste cyklus 2014-2020 er medlemsstaterne også forpligtet til at indføre procedurer for afsløring af uregelmæssigheder og bekæmpelse af svig i programmeringsperioden 2021-2027 kombineret med Kommissionens specifikke delegerede forordning om indberetning af uregelmæssigheder. Foranstaltninger til bekæmpelse af svig vil fortsat være et gennemgående princip og en forpligtelse for medlemsstaterne.

For så vidt angår indirekte forvaltning er foranstaltningerne vedrørende bekæmpelse af svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter beskrevet i bl.a. artikel 50 i forordningen om eu-LISA og i afsnit X i eu-LISA's finansforordning.

Navnlig deltager eu-LISA i Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svigs aktiviteter til forebyggelse af svig og underretter straks Kommissionen om tilfælde af formodet svig og andre finansielle uregelmæssigheder — i overensstemmelse med dets interne strategi for bekæmpelse af svig, som blev revideret og vedtaget i august 2022 for perioden 2022-2024.

Desuden vedtog GD HOME som partner-GD i oktober 2021 en ny strategi for bekæmpelse af svig sammen med en ledsagende handlingsplan, som yderligere styrker generaldirektoratets kapacitet til bekæmpelse af svig og tilpasser den til et miljø i konstant udvikling. Den tager hensyn til de nyskabelser, der blev indført med Kommissionens strategi for bekæmpelse af svig fra 2019, og de justeringer, der kræves i FFR 2021-2027.

Decentrale agenturer, herunder eu-LISA, er omfattet af denne strategi. I GD HOME's årsberetning for 2021 blev det konkluderet, at processerne til forebyggelse og opdagelse af svig fungerede tilfredsstillende og derfor bidrog til at opnå sikkerhed for opfyldelsen af målene for den interne kontrol.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet

·Eksisterende budgetposter

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme	Budgetpost	Udgiftensart	Bidrag
	Nummer	OB/IOB 56	fra EFTA-lande 57	fra kandidat-lande 58	fra tredjelande	iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b)
4	11 02 01 Instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik	OB	NEJ	NEJ	JA	NEJ
4	11 01 01 — Støtteudgifter til "Fonden for Integreret Grænseforvaltning — instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik"	IOB	NEJ	NEJ	JA	NEJ
4	11 10 02 Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA)	IOB	NEJ	NEJ	JA	NEJ
5 år	12 02 01 Fonden for Intern Sikkerhed (ISF)	OB	NEJ	NEJ	NEJ	NEJ
5 år	11.02.02 — Støtteudgifter til Fonden for Intern Sikkerhed — instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (IGFV)	IOB	NEJ	NEJ	NEJ	NEJ

·Nye budgetposter, som der anmodes om

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Budgetpost

Udgiftens
art

Bidrag

Nummer

OB/IOB

fra EFTA-lande

fra kandidat-lande

fra tredjelande

iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b)

[XX.YY.YY.YY]

JA/NEJ

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

–◻ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

–⌧ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige
finansielle ramme

Migration og grænseforvaltning

GD HOME			År 2024		År 2025	År 2026	År 2027	I alt 21-27	År 2028	År 2029	År 2030	År 2031	År 2032	År 2033	År 2034	28-34	I ALT
• Aktionsbevillinger
11 02 01 Instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (IGFV)	Forpligtelser	(1a)					8,250	8,250	7,838	9,075	10,313	5,363	5,363	5,363	5,363	48,675	56,925
	Betalinger	(2a)					2,888	2,888	4,393	6,394	8,642	7,734	7,219	6,538	5,610	46,530	49,418
11 10 02 Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA)	Forpligtelser	(1b)		0,157	2,597	7,958	22,865	33,577	15,415	9,168	9,083	9,083	9,083	9,083	9,083	69,998	103,575
	Betalinger	(2b)		0,157	2,597	7,958	22,865	33,577	15,415	9,168	9,083	9,083	9,083	9,083	9,083	69,998	103,575
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer 59
Budgetpost		(3)
Bevillinger I ALT til GD HOME	Forpligtelser	=1a+1b +3		0,314	3,993	7,958	31,115	41,827	23,253	18,243	19,396	14,446	14,446	14,446	14,446	118,673	160,500
	Betalinger	=2a+2b +3		0,314	3,993	7,958	25,753	36,464	19,808	15,562	17,725	16,817	16,302	15,621	14,693	116,528	152,992

• Aktionsbevillinger I ALT	Forpligtelser	(4)	0,314	3,993	7,958	31,115	41,827	23,253	18,243	19,396	14,446	14,446	14,446	14,446	118,673	160,500
	Betalinger	(5)	0,314	3,993	7,958	25,753	36,464	19,808	15,562	17,725	16,817	16,302	15,621	14,693	116,528	152,992
• Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT		(6)
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 4 i den flerårige finansielle ramme	Forpligtelser	=4+ 6	0,314	3,993	7,958	31,115	41,827	23,253	18,243	19,396	14,446	14,446	14,446	14,446	118,673	160,500
	Betalinger	=5+ 6	0,314	3,993	7,958	25,753	36,464	19,808	15,562	17,725	16,817	16,302	15,621	14,693	116,528	152,992

Udgiftsområde i den flerårige
finansielle ramme

5 år

Sikkerhed og forsvar

GD HOME			År 2024	År 2025	År 2026	År 2027	I alt 21-27	År 2028	År 2029	År 2030	År 2031	År 2032	År 2033	År 2034	28-34	I ALT
• Aktionsbevillinger
12 02 01 Fonden for Intern Sikkerhed (ISF)	Forpligtelser	(1a)				3,300	3,300	3,135	3,630	4,125	2,145	2,145	2,145	2,145	19,470	22,770
	Betalinger	(2a)				1,155	1,155	1,757	2,558	3,457	3,094	2,888	2,615	2,244	18,612	19,767
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer 60
Budgetpost		(3)
Bevillinger I ALT til GD HOME	Forpligtelser	=1a+1b +3				3,300	3,300	3,135	3,630	4,125	2,145	2,145	2,145	2,145	19,470	22,770
	Betalinger	=2a+2b+3				1,155	1,155	1,757	2,558	3,457	3,094	2,888	2,615	2,244	18,612	19,767

• Aktionsbevillinger I ALT	Forpligtelser	(4)	3,300	3,300	3,135	3,630	4,125	2,145	2,145	2,145	2,145	19,470	22,770
	Betalinger	(5)	1,155	1,155	1,757	2,558	3,457	3,094	2,888	2,615	2,244	18,612	19,767
• Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT		(6)
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme	Forpligtelser	=4+ 6	3,300	3,300	3,135	3,630	4,125	2,145	2,145	2,145	2,145	19,470	22,770
	Betalinger	=5+ 6	1,155	1,155	1,757	2,558	3,457	3,094	2,888	2,615	2,244	18,612	19,767

• Aktionsbevillinger I ALT (alle aktionsrelaterede udgiftsområder)	Forpligtelser	(4)	0,157	2,597	7,958	34,415	45,127	31,668	31,113	36,721	33,751	33,751	33,751	27,151	227,903	273,030
	Betalinger	(5)	0,157	2,597	7,958	26,908	37,619	23,413	22,409	28,706	31,461	33,379	34,208	31,589	205,166	242,785
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT (alle aktionsrelaterede udgiftsområder)		(6)
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-6 i den flerårige finansielle ramme (referencebeløb)	Forpligtelser	=4+ 6	0,157	2,597	7,958	34,415	45,127	26,388	21,873	23,521	16,591	16,591	16,591	16,591	138,143	183,270
	Betalinger	=5+ 6	0,157	2,597	7,958	26,908	37,619	21,565	18,119	21,182	19,911	19,189	18,236	16,937	135,140	172,759

Udgiftsområde i den flerårige
finansielle ramme

"Administrationsudgifter"

Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af arket vedrørende administrative budgetoplysninger, der først skal indføres i bilaget til finansieringsoversigten (bilag V til de interne regler), som uploades til DECIDE med henblik på høring af andre tjenestegrene.

i mio. EUR (tre decimaler)

			År 2024	År 2025	År 2026	År 2027	I alt 21-27	År 2028	År 2029	År 2030	År 2031	År 2032	År 2033	År 2034	28-34	I ALT
GD HOME
• Menneskelige ressourcer		0,314		0,471	0,471	0,471	1,727	0,471	0,471	0,471	0,471	0,471	0,471	0,471	3,297	5,024
• Andre administrationsudgifter		0,187		0,273	0,273	0,273	1,006	0,273	0,273	0,273	0,187	0,187	0,187	0,187	1,488	2,492
I ALT GD HOME	Bevillinger	0,501		0,744	0,744	0,744	2,732	0,744	0,744	0,666	0,658	0,658	0,658	0,658	4,785	7,516

Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme

(Forpligtelser i alt = betalinger i alt)

0,501

0,744

2,732

0,744

0,666

0,658

4,785

7,516

i mio. EUR (tre decimaler)

			År 2024	År 2025	År 2026	År 2027	I alt 21-27	År 2028	År 2029	År 2030	År 2031	År 2032	År 2033	År 2034	28-34	I ALT
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-7 i den flerårige finansielle ramme	Forpligtelser	0,815		4,737	8,702	35,159	47,858	27,131	22,617	24,186	17,249	17,249	17,249	17,249	142,928	190,786
	Betalinger	0,815		4,737	8,702	27,651	40,351	22,309	18,863	21,847	20,569	19,847	18,894	17,595	139,925	180,275

3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

Angiv mål og resultater ⇩			År 2024		År 2025		År 2026		År 2027		År 2028		År 2029		År 2030		År 2031		År 2032		År 2033		År 2034
	Type 61	Gennemsnitlige omkost-ninger	Antal	Omkostninger	Antal	Omkostninger	Antal	Omkostninger	Antal	Omkostninger	Antal	Omkostninger	Antal	Omkostninger	Antal	Omkostninger	Antal	Omkostninger	Antal	Omkostninger	Antal	Omkostninger	Antal	Omkostninger	Antal resul-tater i alt	Omkost-ninger i alt
FÆLLES MÅL
— Opbygning af router		44,482	0,004	0,157	0,058	2,597	0,179	7,958	0,507	22,565	0,252	11,205													1	44,482
Drift af router		9,083								0,300		4,210		9,168		9,083		9,083		9,083		9,083		9,083		59,093
Subtotal for fælles mål				0,157		2,597		7,958		22,865		15,415		9,168		9,083		9,083		9,083		9,083		9,083		103,575
SPECIFIKT MÅL NR. 1
— Opbygning af forbindelse til medlemsstater	26	1,031							8	8,250	6	6,188	6	6,188	6	6,188									26	26,813
— Vedligeholde forbindelse til medlemsstater	26	0.206									8	1,650	14	2,888	20	4,125	26	5,363	26	5,363	26	5,363	26	5,363	26	30,113
Subtotal for specifikt mål nr. 1										8,250		7,838		9,075		10,313		5,363		5,363		5,363		5,363		56,925
SPECIFIKT MÅL NR. 2
— Forbindelse til medlemsstater	26	0,413							8	3,300	6	2,475	6	2,475	6	2,475									26	10,725
— Vedligeholde forbindelse til medlemsstater	26	0.083									8	0,660	14	1,155	20	1,650	26	2,145	26	2,145	26	2,145	26	2,145	26	12,045
Subtotal for specifikt mål nr. 2				0,000		0,000		0,000		3,300		3,135		3,630		4,125		2,145		2,145		2,145		2,145		22,770
I ALT				0,157		2,597		7,958		34,415		26,388		21,873		23,521		16,591		16,591		16,591		16,591		183,270

3.2.3.Anslåede virkninger for eu-LISA's menneskelige ressourcer

3.2.3.1.Sammendrag

–◻ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–⌧ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

År
2024

År 2025

År
2026

År
2027

År
2028

År
2029

År
2030

År
2031

År
2032

År 2033

År 2034

Midlertidigt ansatte (AD)	0,157	1,099	2,198	2,355	4,710	2,355	2,355	2,355	2,355	2,355	2,355
Midlertidigt ansatte (AST)
Kontraktansatte	0,000	0,298	0,680	0,850	1,955	1,105	1,020	1,020	1,020	1,020	1,020
Udstationerede nationale eksperter

I ALT

0,157

1,397

2,878

3,205

6,665

3,460

3,375

Personalebehov (i årsværk):

År
2024

År 2025

År
2026

År
2027

År
2028

År
2029

År
2030

År
2031

År
2032

År 2033

År 2034

Midlertidigt ansatte (AD)	2,0	14,0	14,0	15,0	30,0	15,0	15,0	15,0	15,0	15,0	15,0
Midlertidigt ansatte (AST)
Kontraktansatte	0,0	7,0	8,0	10,0	23,0	13,0	12,0	12,0	12,0	12,0	12,0
Udstationerede nationale eksperter

I ALT

2,0

21,0

22,0

25,0

53,0

28,0

27,0

eu-LISA's personale bør støtte GD HOME's bestræbelser på at udarbejde afledt ret i begyndelsen af 2024, og personalet skal derfor være operationelt så hurtigt som muligt. Ansættelsesprocedurerne indledes fra januar 2024. Der anvendes en faktor på 50 % for to fuldtidsækvivalenter ansat i 2024 og 21 fuldtidsækvivalenter i 2025. Resten af personalet kommer fra omrokering fra andre projekter.

3.2.4Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne (for GD HOME)

–◻ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–⌧ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

År
2024

År
2025

År
2026

År
2027

I alt
21-27

År
2028

År
2029

År
2030

År
2031

År
2032

År
2033

År
2034

I alt
28-34

I ALT

UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme
Menneskelige ressourcer	0,314	0,471	0,471	0,471	1,727	0,471	0,471	0,471	0,471	0,471	0,471	0,471	3,297	5,024
Andre administrations-udgifter	0,187	0,273	0,273	0,273	1,006	0,273	0,273	0,273	0,187	0,187	0,187	0,187	1,567	2,573
Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme	0,501	0,744	0,744	0,744	2,733	0,744	0,744	0,744	0,658	0,658	0,658	0,658	4,864	7, 597

Uden for UDGIFTSOMRÅDE 7 62
i den flerårige finansielle ramme

Menneskelige ressourcer

Andre
administrationsudgifter

Subtotal
uden for UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme

I ALT

0,501

0,744

2,733

0,744

0,658

4,864

7, 597

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

3.2.4.1.Anslået behov for menneskelige ressourcer (for GD HOME)

–◻ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

–⌧ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i årsværk

			År 2024	År 2025	År 2026	År 2027	År 2028	År 2029	År 2030	År 2031	År 2032
	• Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
20 01 02 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer)			2	3	3	3	3	3	3	3	3
20 01 02 03 (i delegationerne)
01 01 01 01 (indirekte forskning)
01 01 01 11 (direkte forskning)
Andre budgetposter (skal angives)
Eksternt personale (i årsværk: FTE)
20 02 01 (KA, UNE, V under den samlede bevillingsramme)
20 02 03 (KA, LA, UNE, V og JMD i delegationerne)
XX 01 xx yy zz 63		– i hovedsædet
		– i delegationerne
01 01 01 02 (KA, UNE, V — indirekte forskning)
01 01 01 12 (KA, UNE, V — direkte forskning)
Andre budgetposter (skal angives)
I ALT			2	3	3	3	3	3	3	3	3

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte

Tre embedsmænd til opfølgning. Personalet beskæftiger sig med at tage Kommissionens opgaver op i forbindelse med levering af programmet: kontrol af overholdelsen af lovforslaget, håndtering af overensstemmelsesspørgsmål, udarbejdelse af rapporter til Europa-Parlamentet og Rådet, vurdering af medlemsstaternes fremskridt, ajourføring af den afledte ret, herunder enhver udvikling vedrørende standarderne. Da programmet er en ekstra aktivitet sammenlignet med eksisterende arbejdsbyrder, er ekstra personale påkrævet (et årsværk).

Eksternt personale

3.2.5Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

Forslaget/initiativet:

–⌧ kan finansieres fuldt ud gennem omfordeling inden for det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme (FFR)

Da de nødvendige bevillinger til udvikling af API-routeren (2024/2028) og tilbagevendende omkostninger (fra 2029) ikke er planlagt under tildelingen til eu-LISA's FFR for 2021-2027 eller til supplerende personale fra GD HOME, vil de nødvendige midler til henholdsvis udvikling og vedligeholdelse af API-routeren (33,577 mio. EUR under FFR for 2021-2027) og til Kommissionens opfølgningsindsats (2,732 mio. EUR) blive stillet til rådighed via finansiel modregning i IGFV (11.02.01 — "Instrumentet til finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik") for de tilsvarende beløb:

Bevillinger FB=BB mio. EUR: 2024: 0,157, 2025: 2,597, 2026: 7,958, 2027: 22,865

Repræsenterer for 2024-2027: 33,577

Udviklingsomkostningerne og de tilbagevendende omkostninger på nationalt plan bør finansieres inden for rammerne af efterfølgeren til IGFV for den efterfølgende FFR. 64

–◻ kræver anvendelse af den uudnyttede margen under det relevante udgiftsområde i FFR og/eller anvendelse af særlige instrumenter som fastlagt i FFR-forordningen

Gør rede for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter, de beløb, der er tale om, og de instrumenter, der foreslås anvendt.

–◻ kræver en revision af FFR

Gør rede for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og de beløb, der er tale om.

3.2.6.Bidrag fra tredjemand

Forslaget/initiativet:

–⌧ indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

–◻ indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

–◻ Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

–☑ Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

(1)for egne indtægter

(2)for andre indtægter

(3)Angiv, om indtægterne er formålsbestemte

i mio. EUR (tre decimaler)

Indtægtspost på budgettet:	Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår	Forslagets/initiativets virkninger 65
		År n	År n+1	År n+2	År n+3	Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. punkt 1.6)
Artikel …		p.m.

For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der berøres.

11 10 02 (eu-LISA), 11 02 01 (IGFV)

Andre bemærkninger (f.eks. om hvilken metode, der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne).

Budgettet vil omfatte bidrag fra lande, der er associeret med gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne og de visumdigitaliseringsrelaterede foranstaltninger, der er fastsat i de respektive gældende aftaler. Skønnene skal være baseret på beregninger af indtægter til gennemførelse af Schengenreglerne fra stater, der på nuværende tidspunkt (Island, Norge og Schweiz) bidrager til Den Europæiske Unions almindelige budget (ydede betalinger) med et årligt beløb i det relevante budgetår, som beregnes i henhold til landets bruttonationalprodukt som en procentdel af bruttonationalproduktet i alle deltagende lande. Beregningen skal være baseret på Eurostats tal, som varierer betydeligt afhængigt af den økonomiske situation i de deltagende stater.

(1) ICAO, The World of Air Transport in 2019, https://www.icao.int/annual-report-2019/Pages/the-world-of-air-transport-in-2019.aspx .

(2) Kilde: Eurostat (onlinedatakode: avia_paoc), disse tal omfatter passagertransport i alle nuværende EU-medlemsstater (27 medlemsstater).

(3) Rådets direktiv 2004/82/EF af 29. april 2004 om transportvirksomheders forpligtelse til at fremsende oplysninger om passagerer (EUT L 261 af 6.8.2004, s. 24).

(4) Chicagokonventionen eller konventionen angående international civil luftfart vedtaget i 1944, hvorved Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO) blev oprettet. Samtlige medlemsstater er parter i Chicagokonventionen. ICAO-konventionen angående international civil luftfart.

(5) Europa-Kommissionen, arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, Evaluering af Rådets direktiv 2004/82/EF om transportvirksomheders forpligtelse til at fremsende oplysninger om passagerer (API-direktivet), Bruxelles, 8.9.2020, (SWD(2020) 174 final) (foreligger ikke på dansk).

(6) Se konsekvensanalysen.

(7) Artikel 8, stk. 2, litra a), i Schengengrænsekodeksen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) henviser til SIS, Interpols database over stjålne og bortkomne rejsedokumenter (SLTD) og nationale databaser med oplysninger om stjålne, ulovligt handlede, forsvundne og ugyldiggjorte rejsedokumenter.

(8) Se Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Migration og Indre Anliggender, Study on Advance Passenger Information (API): evaluation of Council Directive 2004/82/EC on the obligation of carriers to communicate passenger data, Publikationskontoret, 2020, https://data.europa.eu/doi/10.2837/882434 , s. 149.

(9) WCO/IATA/ICAO Guidelines on Advanced Passenger Information (API), 2014. Jf. bilag 5 til konsekvensanalysen.

(10) For så vidt angår Schengenområdet, se Europa-Kommissionen, Schengenstatusrapport 2022, COM(2022) 301 final/2, 24.5.2022, https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52022DC0301 .

(11) SIS (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1861 af 28. november 2018 om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området ind- og udrejsekontrol, om ændring af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen og om ændring og ophævelse af forordning (EF) nr. 1987/2006) hjælper de kompetente myndigheder i EU med at bevare den indre sikkerhed, når der ikke foretages kontrol ved de indre grænser, og VIS gør det muligt for Schengenstaterne at udveksle visumoplysninger. Eurodac-systemet opretter en EU-database over fingeraftryk på asylområdet, der gør det muligt for medlemsstaterne at sammenligne asylansøgeres fingeraftryk for at se, om de tidligere har ansøgt om asyl eller er indrejst ulovligt i EU via en anden medlemsstat.

(12) EES og ETIAS vil styrke sikkerhedskontrollen af rejsende, der er i besiddelse af et visum til kortvarigt ophold, og personer, der rejser visumfrit til Schengenområdet, ved at give mulighed for forudgående kontrol af irregulær migration og sikkerhedskontrol. ECRIS-TCN-systemet vil afhjælpe det konstaterede hul i udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne om dømte tredjelandsstatsborgere.

(13) Forordning (EU) 2019/817 og forordning (EU) 2019/818.

(14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.

(15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).

(16) ICAO, Document 9303, Machine Readable Travel Documents, Eigth Edition, 2021, findes på: https://www.icao.int/publications/documents/9303_p1_cons_en.pdf .

(17) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks).

(18) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/817 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende grænser og visum.

(19) Europa-Kommissionen, arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, Evaluering af Rådets direktiv 2004/82/EF om transportvirksomheders forpligtelse til at fremsende oplysninger om passagerer (API-direktivet), Bruxelles, 8.9.2020, SWD (2020) 174 final.

(20) Jf. API-direktivets artikel 6, sidste afsnit.

(21) Evaluering af API-direktivet, SWD(2020) 174.

(22) https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say/initiatives/12434-Border-law-enforcement-advance-air-passenger-information-API-revised-rules_da .

(23) SWD(2022) 422 final af 13.12.2022.

(24) Artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om rammerne for at opnå klimaneutralitet (den europæiske klimalov).

(25) Domstolens dom af 9.11.2010, forenede sager C-92/09 og C-93/09, Volker und Markus Schecke og Eifert, [2010] ECR I-0000.

(26) I overensstemmelse med chartrets artikel 52, stk. 1, kan der indføres begrænsninger i udøvelsen af retten til databeskyttelse, såfremt disse begrænsninger er fastlagt i lovgivningen og respekterer disse rettigheders og friheders væsentligste indhold, og såfremt de under iagttagelse af proportionalitetsprincippet er nødvendige og faktisk svarer til mål af almen interesse, der er anerkendt af Unionen, eller et behov for beskyttelse af andres rettigheder og friheder.

(27) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1148 af 7. juli 2021 om oprettelse af instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik som del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning.

(28) EUT L 64 af 7.3. 2002, s. 20.

(29) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1726 af 14. november 2018 om Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) og om ændring af forordning (EF) nr. 1987/2006 og Rådets afgørelse 2007/533/RIA og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1077/2011 (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 99).

(30) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/817 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende grænser og visum og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008, (EU) 2016/399, (EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240, (EU) 2018/1726 og (EU) 2018/1861, Rådets beslutning 2004/512/EF og Rådets afgørelse 2008/633/RIA (EUT L 135 af 22.5.2019, s. 27).

(31) [EUT C […] af […], s. […].]

(32) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (EUT L 77 af 23.3.2016, s. 1).

(33) Rådets direktiv 2004/82/EF af 29. april 2004 om transportvirksomheders forpligtelse til at fremsende oplysninger om passagerer (EUT L 261 af 6.8.2004, s. 24).

(34) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(35) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).

(36) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1726 af 14. november 2018 om Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) og om ændring af forordning (EF) nr. 1987/2006 og Rådets afgørelse 2007/533/RIA og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1077/2011 (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 99).

(37) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/817 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende grænser og visum og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008, (EU) 2016/399, (EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240, (EU) 2018/1726 og (EU) 2018/1861, Rådets beslutning 2004/512/EF og Rådets afgørelse 2008/633/RIA (EUT L 135 af 22.5.2019, s. 27).

(38) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(39) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(40) Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne (EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20).

(41) EUT L 176 af 10.7. 1999, s. 36.

(42) Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengenreglerne (EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31).

(43) EUT L 53 af 27.2. 2008, s. 52.

(44) Rådets afgørelse 2008/146/EF af 28. januar 2008 om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1).

(45) EUT L 160 af 18.6.2011, s. 21 .

(46) Rådets afgørelse 2011/350/EU af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for så vidt angår afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser og personbevægelser ( EUT L 160 af 18.6.2011, s. 19 ).

(47) [EUT C ….].

(48) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2226 af 30. november 2017 om oprettelse af et ind- og udrejsesystem til registrering af ind- og udrejseoplysninger og oplysninger om nægtelse af indrejse vedrørende tredjelandsstatsborgere, der passerer medlemsstaternes ydre grænser, om fastlæggelse af betingelserne for adgang til ind- og udrejsesystemet til retshåndhævelsesformål og om ændring af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen og forordning (EF) nr. 767/2008 og (EU) nr. 1077/2011 (EUT L 327 af 9.12.2017, s. 20).

(49) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 af 9. juli 2008 om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold (VIS-forordningen) (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 60).

(50) Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 af 29. februar 1968 om vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber samt om særlige midlertidige foranstaltninger for tjenestemænd i Kommissionen (EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1).

(51) Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).

(52) I henhold til konsekvensanalysen.

(53) COM(2021) 277 final af 2.6.2021.

(54) Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/DA/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx .

(55) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik.

(56) OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

(57) EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

(58) Kandidatlande og, hvis det er relevant, potentielle kandidater på Vestbalkan.

(59) Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller foranstaltninger (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(60) Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller foranstaltninger (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(61) Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks.: antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

(62) Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller foranstaltninger (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(63) Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

(64) Budgetvirkningerne ud over den nuværende FFR er en vejledende oversigt, der ikke foregriber den fremtidige FFR-aftale.

(65) Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.

Choose the experimental features you want to try