EUROPA-KOMMISSIONEN

Strasbourg, den 22.11.2022

COM(2022) 668 final

2022/0393(NLE)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om indførelse af en markedskorrektionsmekanisme til beskyttelse af borgerne og økonomien mod uforholdsmæssigt høje priser

2022/0393 (NLE)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om indførelse af en markedskorrektionsmekanisme til beskyttelse af borgerne og økonomien mod uforholdsmæssigt høje priser

1. BAGGRUND FOR FORSLAGET

Med dette forslag fastsættes et midlertidigt og målrettet lovgivningsinstrument til håndtering af fænomenet med ekstreme prisstigninger, som skyldes mangler ved prisdannelsesmekanismerne på engrosmarkederne for gas, med det formål at forebygge betydelige skader på Unionens økonomi.

a) Krisen i Ukraine har ført til hidtil usete prisstigninger og alvorlige økonomiske problemer

Ruslands uberettigede militære aggression mod Ukraine og anvendelse af energi som våben har skabt en hidtil uset energikrise, som især påvirker Unionen. De deraf følgende markante stigninger i energipriserne har ført til øget inflation og har bragt vores energiforsyning i fare. Rusland har bevidst forstyrret og manipuleret forsyningerne, hvilket har påvirket de europæiske naturgaspriser og en afbalanceret prisdannelse på energimarkederne. Ruslands beslutning om at afbryde forsyningen gennem Nord Stream 1-rørledningen og forstyrre forsyningen til adskillige EU-medlemsstater, sabotagen af rørledningerne Nord Stream 1 og 2 og nødvendigheden af hurtigt at finde nye forsyningskilder og -ruter har bragt denne krise ind i en helt ny fase. EU er opsat på at gøre sig fuldstændig uafhængig af russiske fossile brændstoffer, som det er fastsat i Kommissionens meddelelse af 18. maj 2022, der også går under navnet "REPowerEU-planen", ved at reducere efterspørgslen, sætte skub i udrulningen af vedvarende energi og erstatte russisk gas med alternative forsyninger fra pålidelige partnere via energiplatformen. Andelen af importeret rørledningsgas fra Rusland er allerede faldet fra 41 % af EU's samlede gasimport i september 2021 til 9 % i september 2022.

Selv om markederne allerede havde reageret med markante prisstigninger på gas i begyndelsen af Ruslands aggression mod Ukraine, er naturgaspriserne efterfølgende steget som aldrig før og nåede hidtil usete højder i anden halvdel af august 2022. Mens priserne i løbet af det sidste årti ellers har ligget på mellem 5 og 35 EUR pr. MWh, nåede de europæiske naturgaspriser niveauer, som er 1000 % højere end tidligere gennemsnitspriser i EU. De nederlandske TTF-gasfutures (3-månedlige/kvartalsmæssige produkter), som handles på børsen ICE Endex 1 , nåede 350 EUR pr. MWh, og TTF-day-ahead-gas blev handlet på EEX til 316 EUR pr. MWh, uden at der var nogen nævneværdig ændring i de handlede mængder. Month-ahead-priserne steg til langt over 200 EUR pr. MWh og nåede sit højeste på næsten 314 EUR pr. MWh den 26. august 2022. I to på hinanden følgende uger (fra den 18. til den 31. august 2022) forblev month-ahead-prisen på mere end 225 EUR pr. MWh. De højeste prisniveauer blev nået i en uge (5 på hinanden følgende handelsdage, fra den 22. til den 26. august 2022), hvor priserne lå meget tæt på eller over 265 EUR pr. MWh. I perioden fra den 22. til den 31. august 2022 var forskellen mellem TTF-spotpriserne og LNG-priserne på mere end 57 EUR pr. MWh 2 . I de sidste tre dage af ugen fra den 22. til den 26. august 2022 var spændet mellem TTF-spotpriserne og LNG-referencepriserne på mere end 58 EUR pr. MWh. Dette var en hidtil uset afkobling af TTF-priserne fra LNG-priserne, der afspejler priserne på verdensmarkedet. Efter at have nået ekstreme niveauer i august 2022 faldt priserne i de følgende uger til under 220 EUR pr. MWh, og siden har de ikke nået samme rekordniveau.

Denne ekstreme prisstigning over næsten to uger var meget skadelig for europæisk økonomi. Gas bruges af mange sektorer i EU's økonomi fra SMV'er til store industrivirksomheder, navnlig i gasintensive industrier såsom keramik, glas, gødning, papirmasse og papir samt kemikalier. Ekstraordinært høje naturgaspriser på niveauer, der i august lå på omkring 350 EUR pr. MWh, har selv på meget kort tid haft alvorlige konsekvenser for Unionens økonomi. De har haft en afsmittende virkning på elpriserne og har øget den overordnede inflation. Prisstigninger medfører håndgribelige skader og risici for energikunder og -leverandører og for forsyningssikkerheden på gas- og elmarkederne. Kunderne blev i fuldt omfang udsat for ekstreme prisstigninger grundet regionale kapacitetsflaskehalse. Da kapaciteten blev udnyttet fuldt ud, har yderligere prisstigninger ikke kunnet tiltrække supplerende gasforsyninger. Ruslands angreb mod Ukraine svækker fortsat hele Unionens økonomi, og den bevæger sig nu i retning af lavere vækst og højere inflation sammenlignet med Kommissionens forårsprognose 3 . Den årlige gennemsnitlige inflation ventes at nå historiske højder i 2022 på 7,6 % i euroområdet og 8,3 % i EU, før den ventes at falde i 2023 til henholdsvis 4,0 % og 4,6 %. Ifølge Unionens foreløbige økonomiske prognose fra sommeren 2022 vil EU's økonomi kun vokse med 2,7 % i 2022 og 1,5 % i 2023. Væksten i euroområdet ventes at ligge på 2,6 % i 2022 for derefter at aftage til 1,4 % i 2023; i visse lande forventes en recession.

Med de nuværende lave niveauer af russiske gasstrømme til Europa, som allerede er reduceret til 9 % af EU's samlede import af rørledningsgas, og med det perspektiv for øje, at de ikke vil stige til samme niveau som før krigen, er situationen på gas- og finansmarkederne fortsat en udfordring for EU. Den hidtil usete omlægning af gasforsyningen og transportruterne kombineret med markeds- og prisdannelsesinstrumenter, som var uegnede til håndtering af udbudschok, udsætter de europæiske forbrugere og virksomheder for en betydelig risiko for fremtidige og økonomisk skadelige prisstigninger på gas. Uforudsigelige begivenheder såsom ulykker og sabotage af rørledninger, der afbryder gasforsyningen til Europa eller øger efterspørgslen drastisk, kan true forsyningssikkerheden. Spændinger på markedet og nervøsitet, der udløses af frygten for pludselig knaphed, vil sandsynligvis vare ved efter denne vinter og ind i næste år, da tilpasningen til forsyningschok og etableringen af nye forsyningsforbindelser og infrastruktur forventes at tage mindst et år.

b) Ændret TTF- og markedskontekst — ændret relevans af prisbenchmarks

Prisdannelsessystemet

Title Transfer Facility (TTF) er et "knudepunkt" 4 eller et "virtuelt handelspunkt" i et såkaldt indfødnings-/udtagssystem, hvor netbrugerne kan overføre gas til hinanden. Et knudepunkt drives som regel af en transmissionssystemoperatør eller en anden enhed udpeget af medlemsstaten og håndterer nomineringer i forbindelse med overdragelse af gas mellem netbrugere.

Leveringen af en række produkter kan handles via virtuelle eller fysiske knudepunkter (hvor gassen skal leveres til et bestemt fysisk sted) 5 . Knudepunkter spiller en væsentlig rolle for naturgassystemets stabilitet, da de muliggør overførsel af gas mellem markedsaktører og derfor er et omdrejningspunkt på gasmarkedet. Der findes forskellige gasknudepunkter i Europa, hvoraf de vigtigste er det nederlandske Title Transfer Facility (TTF), det tyske Trading Hub Europe (THE), det franske gasudvekslingspunkt PEG Nord, det belgiske Zeebrugge Beach og ZTP, det østrigske Virtual Trading Point (VTP), det italienske Punto di Scambio Virtuale (PSV), det tjekkiske Virtual Trading Point (VTP), det spanske Virtual Balancing Point (PVB) og det britiske National Balancing Point (NBP).

TTF-futures-prisens særlige betydning for EU's prisdannelsessystem

Handel via knudepunkter kan foregå over the counter (OTC) eller via børser, hvor knudepunktet er det leveringssted, hvor gassen udveksles mellem porteføljer. Det mest likvide produkt under TTF er de nederlandske TTF-gas-futures med levering inden for en måned, som handles på børsen ICE Endex, mens Den Europæiske Energibørs ("EEX") er den mest likvide markedsplads på det såkaldte spotmarked, dvs. markedet for produkter med en varighed på en dag eller derunder.

TTF er et virtuelt handelspunkt for både spot- og futureskontrakter. TTF-relaterede produkter (dvs. kontrakter med TTF som leveringssted) er tilgængelige på børser og varierer typisk fra kortsigtede produkter (f.eks. intraday, day-ahead, week-ahead) til produkter med en leveringshorisont på flere år ud i fremtiden. Der skelnes i den forbindelse mellem forskellige markeder:

Spotmarkeder (intraday og day-ahead) er stedet, hvor transmissionssystemoperatører rent fysisk opretholder balancen i nettet, hvilket er afgørende for forsyningssikkerheden. Det er også stedet for fysiske transaktioner, hvor markedsdeltagerne balancerer deres gasporteføljer som reaktion på ændringer i udbud og efterspørgsel, der f.eks. skyldes vejrforhold eller kapacitetsbegrænsninger. Grundet risikoen for forsyningssikkerheden og balanceringen af de daglige markeder er dette ikke omfattet af nærværende forslag.

Derivatmarkeder, navnlig med kontrakter vedrørende fremtidig levering af gas (f.eks. month-ahead eller længere ud i fremtiden), er afgørende for, at gasvirksomhederne kan gardere sig imod finansielle risici, når de køber gas på markeder præget af store udsving. De mere stabile langsigtede priser på derivater sender ligeledes prissignaler om et pålideligt miljø for infrastrukturinvesteringer. Interventioner i derivater og terminsmarkeder kan ligeledes have indvirkning på den finansielle stabilitet.

Prisrapporteringsagenturer overvåger aktiviteten på day-ahead-markederne og offentliggør indikatorer, herunder TFF-relaterede indikatorer, som der ofte henvises til i kontrakter. TTF's month-ahead-referencepriser er de priser, der ofte henvises til i kontrakter. TTF-relaterede indekser, der følger prisen på TTF-spot- eller futureskontrakter, kan anvendes i prisformlerne i langfristede kontrakter. Det hænger hovedsagelig sammen med, at TTF i de seneste år er blevet opfattet som den mest pålidelige indikator for gaspriser på EU-plan selv uden for grænserne for det område, der betjenes af TTF-knudepunktet.

Børser har normalt såkaldte "clearingcentraler", der styrer modpartsrisici, da handlerne gennemføres uden kendskab til modparten.

TTF er det mest likvide gasknudepunkt i EU og er en udbredt reference for europæiske gaspriser, idet det fungerer som det vigtigste handels- og risikostyringsinstrument for gashandel i Europa. I de senere år er TTF-indekser i Europa blevet anvendt som indikator for de europæiske naturgaspriser. Dette skyldtes knudepunktets særlige geografiske placering, hvor det modtager naturgas fra flere kilder, herunder indenlandsk produceret gas fra "Groningen"-feltet, norsk gas og LNG samt betydelige mængder gas fra Rusland. Sidstnævnte er nu blevet erstattet af andre leverandører fra tredjelande. Markedsaktørerne har traditionelt brugt TTF som prisindikator for naturgas for hele Europa, og det er blevet anset for at være repræsentativt for hele markedet. Ifølge markedsdata tegnede TTF-knudepunktet sig i de første 8 måneder af 2022 for ca. 80 % af den naturgas, der blev handlet i Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige tilsammen (samme andel som i 2021 i den pågældende periode). Ifølge markedsskøn steg andelen af børshandelen med TTF til 70 % i de første 8 måneder af 2022. ICE ENDEX og ECC B.V. er gasbørsoperatører for det nederlandske gasmarked.

Bevis for, at dårligt fungerende prisdannelse bidrager til uforholdsmæssigt store prisstigninger

Ruslands uprovokerede aggression mod Ukraine og anvendelse af energi som våben har dybdegående strukturelle virkninger på Europas naturgasmarked og indebærer en grundlæggende omlægning af, hvorfra gas leveres til EU, og af gasstrømmene inden for EU.

Forstyrrelser af forsyningen fra Rusland har betydet, at den russiske andel af den samlede mængde rørledningsgas, som vi importerer til EU, i løbet af året er faldet fra 40 % til 9 %. Den infrastruktur, der er nødvendig for at håndtere strømme fra andre kilder, er endnu ikke tilgængelig. Der ses nu på adskillige infrastrukturflaskehalse for både rørledningsgas og LNG med henblik på tilpasning til den nye markedsvirkelighed, hvilket er i overensstemmelse med REPowerEU-planen.

I en situation med udbudschok, hvor der er ved at blive fastlagt nye forsyningsruter, er det faktum, at Nordvesteuropas gassystem er kendetegnet ved mærkbare infrastrukturbegrænsninger både hvad angår transmission via rørledning (vest-øst) og kapacitet til LNG-genforgasning, problematisk for prisdannelsesmekanismen for resten af Europa. Sådanne begrænsninger bærer en del af skylden for de generelle prisstigninger på gas siden krisens begyndelse. Infrastrukturflaskehalse i regionen var medvirkende årsag til sommerens voksende forskel mellem TTF-future-prisen og LNG-priser på verdensmarkedet. Mens TTF-future-prisen førhen altid har været en god og pålidelig indikator for gaspriserne i mange dele af Europa, er den blevet mindre relevant og pålidelig som prisbenchmark i visse regioner. Det gør sig navnlig gældende i lande, som har lettere adgang til LNG og andre gaskilder end lande, hvor der ikke er nogen adgang til LNG af betydning, og hvor kapacitetsflaskehalse er en hindring for yderligere forsyninger.

TTF-future-prisen blev fra og med april 2022 adskilt fra andre regionale knudepunkter i Europa og fra de prisvurderinger for LNG-import, der udarbejdes af professionelle indeksudbydere ("prisrapporteringsagenturer"), hvilket er et tydeligt tegn på, at prisdannelsesmekanismen, som påvirker hele det europæiske marked, ikke fungerer. I det seneste årti, hvor TTF har været den mest anvendte indikator for prisen på naturgas i Europa, har spændet mellem TTF og LNG — som det er tilfældet under normale omstændigheder — været mindre og endog negativt. Det unormale spænd mellem TTF og andre regionale knudepunkter, som blev konstateret i august 2022, er et tydeligt tegn på, at TTF næppe er en god indikator for markedssituationen uden for Nordvesteuropa, idet den fører til høje priser, som ikke svarer til de grundlæggende markedsforhold for EU som helhed. Der er derfor fastsat et mere pålideligt benchmark på EU-niveau, som skal udvikles af ACER senest den 1. marts 2023, jf. forordning [XXXX/2022]. I perioder med knaphed på markedet i Nordvesteuropa bliver andre regionale markeder uden for Nordvesteuropa unødigt påvirket af kontraktindeksering i forhold til TTF.

Infrastrukturflaskehalse har ført til betydelige og hidtil usete prisforskelle mellem TTF, nationale gasknudepunkter og LNG-priser. Indtil infrastrukturflaskehalsene afhjælpes i Nordvesteuropa, vil de påvirke prisdannelsen og fortsat have en massiv og uforholdsmæssig virkning på Europas naturgasmarkeder og økonomi. Når rørledningsstrømmene og LNG-terminalerne har nået deres maksimale kapacitet, hvilket sikrer forsyningssikkerheden, vil enhver yderligere prisstigning over et vist spænd i forhold til de globale gaspriser, som er nødvendig for at tiltrække LNG-ladninger til kontinentet, ikke tiltrække ny gas, men være resultatet af infrastrukturflaskehalse. Den situation kan udnyttes af forhandlere og energivirksomheder til at hæve priserne til skade for hele Unionen.

Det har ført til situationer som i de to sidste uger af august 2022, hvor naturgaspriserne nåede et rekordniveau på over 300 EUR pr. MWh, og prisen i kontinentale knudepunkter som eksempelvis TTF nåede op mod 70 EUR pr. MWh over LNG-prisen (dvs. at TTF-prisen var op mod 25 % højere end LNG-prisen (jf. gennemsnittet i LNG Spot Index for Nordvest- og Sydvesteuropa). I disse situationer kan der argumenteres for, at TTF-indekset ikke længere er en egnet indikator for priser i Europa.

Grundet TTF's rolle som indikator for kontrakter i hele Europa har europæiske kunder uden for Central- og Østeuropa været nødt til at betale en højere pris, selv om naturgassen på de globale markeder var betydeligt billigere. I denne situation var den ekstreme stigning af TTF, som primært skyldtes interne kapacitetsflaskehalse i Centraleuropa, ikke længere repræsentativ for mange europæiske kunder og blev opfattet som uforholdsmæssig og ikke en afspejling af markedsligevægten.

Spændet mellem TTF og andre regionale knudepunkter i august viser, hvorfor TFF måske ikke længere er en god indikator for markedssituationen uden for Nordvesteuropa, når markederne står over for infrastrukturproblemer. I perioder med knaphed på markedet i Nordvesteuropa kan andre regionale markeder uden for området (som oplever mere gunstige markedsvilkår) blive unødigt påvirket af kontraktindeksering i forhold til TTF.

Denne situation forventes at vare ved i hele 2023. På længere sigt vil betydelige investeringer i gassammenkoblinger og LNG-terminaler fjerne prisforskellene på gas mellem de regionale knudepunkter. Investeringer i vedvarende energi og produktion af lavemissionselektricitet vil permanent fjerne den kobling, der er mellem gaspriser og elpriser, og mindske presset på gaspriserne i situationer med knaphed. Navnlig forventes den nye LNG-infrastruktur, som kommer online senere i år eller primo 2023, at afhjælpe de aktuelle problemer. Denne forventning om en reduktion af spændet mellem TTF og andre EU-knudepunkter er knyttet til den planlagte udrulning af LNG-infrastruktur såsom flydende lagrings- og genforgasningsenheder, som bør afhjælpe flaskehalsene i den nordvestlige del af EU. Af den årsag kan kun en midlertidig foranstaltning retfærdiggøres.

Der er for i hvert fald det næste år et presserende behov for at rette op på den midlertidige virkning af de flaskehalse, der er i bestemte dele af Unionen, og som skyldes den massive strukturelle ændring, der berører den historiske balance, og hvor 40 % af den naturgas, der kommer til Europa, skal erstattes af gas af anden oprindelse, under forhold, hvor TTF-priserne måske ikke repræsenterer de globale betingelser for udbud og efterspørgsel af gas. De markedsværktøjer, der anvendes på de europæiske markeder, er ikke skræddersyet og udformet til at håndtere den nuværende markedssituation, der er kendetegnet ved et massivt udbudschok og er drevet af Ruslands brug af energi som våben, og som resulterer i, at Unionen betaler høje priser for sin gas. Hertil kommer, at det europæiske elmarked ikke var forberedt på en sådan krisesituation, og at de ekstraordinært høje gaspriser har ført til høje elpriser og hidtil usete indtægter til producenter af inframarginale produktionsteknologier. Som opfølgning på Rådets forordning om et nødindgreb for at imødegå høje energipriser, der blev vedtaget den 6. oktober 2022, arbejder Kommissionen nu på et forslag, som tager sigte på en strukturel afkobling af elpriserne, og som skal fremlægges i første kvartal af 2023.

II. Formålet med dette forslag

De tilfælde af unormalt høje TTF-priser, der har været, og den afsmittende effekt heraf på det generelle niveau for naturgaspriserne i Europa, har ført til talrige opfordringer på politisk plan til hurtig og midlertidig indgriben.

Den 5. oktober 2022 opfordrede Europa-Parlamentet i sin beslutning om "EU's reaktion på stigningen i energipriserne i Europa" til at "træffe foranstaltninger med hensyn til, hvordan TTF (…) fungerer", og mente, at "disse foranstaltninger kan omfatte anvendelse af en mekanisme til standsning af handelen i TTF i tilfælde af uforholdsmæssige store prisudsving og pristryk".

På energiministrenes uformelle møde den 12. oktober blev Kommissionen bedt om at fremsætte forslag til foranstaltninger til at koordinere solidaritetsbestræbelserne, sikre energiforsyningen, stabilisere prisniveauet og støtte husholdninger og virksomheder, der står over for høje energipriser.

I sit forslag fra oktober sigtede Kommissionen på at håndtere situationer med uforholdsmæssigt høje gaspriser ved at foreslå en rådsforanstaltning med henblik på at fastsætte en maksimal dynamisk pris, til hvilken naturgastransaktioner kan finde sted på TTF-spotmarkederne under bestemte betingelser. For at sikre, at der ikke skabes nogen negative virkninger, bør foranstaltningen give mulighed for OTC-handel med gas, den bør hverken påvirke EU's gasforsyningssikkerhed eller gasstrømmene inden for EU eller føre til en stigning i gasforbruget, og den bør heller ikke destabilisere markederne for energiderivater eller forhindre dem i at fungere korrekt.

I konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 20.-21. oktober 2022 opfordres der til hurtig forelæggelse af konkrete afgørelser om visse supplerende foranstaltninger, herunder "en midlertidig dynamisk priskorridor for naturgastransaktioner for øjeblikkeligt at begrænse episoder med overdrevent høje gaspriser", efter at have vurderet virkningen af en sådan mekanisme på eksisterende kontrakter og under hensyntagen til de forskellige energimiks og nationale forhold.

Hovedformålet med den markedskorrektionsmekanisme, der foreslås i denne forordning, er at forebygge episoder med ekstremt høje gaspriser, som delvis kan forårsages af ineffektivitet i prisdannelsesmekanismerne. Hovedformålet er således ikke at foretage en intervention i priser, der på rimelig vis afspejler udbud og efterspørgsel. Grunden hertil er, at prissignaler er vigtige for at tiltrække naturgasforsyninger fra tredjelande, som Unionen har brug for for at bevare forsyningssikkerheden og den økonomiske velstand.

III. Forslagets hovedelementer

Den foreslåede markedskorrektionsmekanisme bygger på artikel 23 og 24 i Kommissionens forslag til Rådets forordning om Styrkelse af solidariteten gennem bedre koordinering af gasindkøb, gasbørser på tværs af grænserne og pålidelige prisbenchmarks af 18. oktober 2022 ("forslaget fra oktober").

På grundlag af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 21. oktober 2022 6 og de beskyttelsesforanstaltninger, der er nævnt i artikel 23, stk. 2, i forslaget fra oktober 7 , er markedskorrektionsmekanismen udformet således, at den opfylder to grundlæggende kriterier:

i)    skal fungere som et instrument, der effektivt modvirker episoder med ekstraordinært høje gaspriser, og

ii)    skal kun aktiveres, hvis priserne når et ekstraordinært højt niveau (i forhold til LNG-priserne), for at undgå betydelige markedsforstyrrelser og afbrydelser af forsyningskontrakter, som potentielt kan føre til alvorlige risici for forsyningssikkerheden.

Tidligere begivenheder, som f.eks. den ekstraordinære prisstigning, der blev konstateret i august 2022, kan være retningsgivende for fastlæggelsen af de prisniveauer, på hvilke der kan udløses en markedskorrektionsmekanisme.

Den foreslåede mekanisme består i al væsentlighed af et sikkerhedsloft for prisen på TTF-month-ahead-derivater ("TTF-prisen"), der spiller en central rolle som referencepris på det europæiske engrosmarked for gas. Loftet aktiveres, hvis TTF-prisgrundlaget når et på forhånd fastsat niveau, og hvis prisstigningen ikke svarer til en tilsvarende stigning på verdensmarkedet, der afspejles ved hjælp af den daglige gennemsnitspris for prisen i LNG-vurderingerne "Daily Spot Mediterranean Marker (MED)" og "Daily Spot Northwest Europe Marker (NWE)", der offentliggøres af S&P Global Inc., New York.

For at sikre en øjeblikkelig virkning foreslås det, at der på forhånd fastsættes værdier for aktivering af mekanismen med henblik på at undgå langvarige beslutningsprocedurer, som betydeligt kan forsinke dens aktivering og den tilsigtede prisdæmpende effekt. Når betingelserne for dens aktivering er opfyldt, bør markedskorrektionsmekanismen automatisk finde anvendelse.

Sikkerhedsloftet for TTF-futures er omhyggeligt udformet således, at det ikke påvirker prisdannelsen på de øvrige regionale gasmarkeder. Dette følger af, at prissignalerne på disse andre markeder er mindre påvirket af de nuværende genforgasnings- og transmissionsflaskehalse, der er kendetegnende for det nederlandske gasknudepunkt og dermed TTF.

Formålet med instrumentet er at udjævne begivenheder med uforholdsmæssigt høje priser, ikke at ændre prisniveauet strukturelt. Begivenhederne i august 2022 kan tjene som benchmark for fastsættelsen af interventionsniveauet.

De tilgængelige data viser, at prisforskellen mellem TTF-month-ahead-spotprisen og LNG-priserne i perioden fra den 22. august til den 31. august var over 57 EUR/MWh. Front-month-priserne nåede et niveau på over 300 EUR. Formålet med markedskorrektionsmekanismen bør være at undgå unormale priser på det niveau, der blev nået i august.

Loftet udformes til kun at blive aktiveret under ekstraordinære omstændigheder for at imødegå potentielt kortvarige episoder med reelle overpriser, således at forbruget af naturgas ikke stiger. Når priserne er "uforholdsmæssigt høje", forventes efterspørgselselasticiteten at være meget lav, og de kortvarige yderligere prisstigninger, der undgås ved brug af loftet, forventes ikke at føre til en væsentlig nedgang i forbruget. Endelig er det ikke formålet med mekanismen at sænke priserne strukturelt, hvilket kan føre til en stigning i gasforbruget, hvis de videregives til de endelige forbrugere.

Sikkerhedsloftet kommer kun til at gælde for ét futuresprodukt (TTF-month-ahead-produkter). Selv når sikkerhedsloftet aktiveres, vil markedsoperatørerne fortsat kunne købe gas til spotprisen, selv om der er tale om derivater med længere løbetid og over the counter, som ikke er direkte berørt af mekanismen. Aktiveringen af mekanismen forventes derfor ikke at føre til gasrationering eller forsyningssikkerhedsproblemer.

Der er indbygget effektive beskyttelsesforanstaltninger i markedskorrektionsmekanismen i form af høje interventionslofter og nøje overvågning, der gør det muligt at afbryde mekanismen, hvis den har en negativ virkning på forsyningssikkerheden

Med henblik mulige ændringer i markedssituationen og for at kunne reagere på eventuelle utilsigtede negative konsekvenser af prisloftet indeholder forslaget effektive beskyttelsesforanstaltninger, der skal sikre, at mekanismen til enhver tid kan suspenderes, hvis den fører til alvorlige markedsforstyrrelser eller en klar risiko for sådanne forstyrrelser, der påvirker forsyningssikkerheden og strømmene inden for EU. Sikkerhedsloftet vil automatisk blive deaktiveret, hvis en daglig kontrol viser, at betingelserne for dets aktivering ikke længere er opfyldt. Ved vurderingen af mekanismens virkninger bør der også tages hensyn til overholdelsen af Unionens mål for reduktion af efterspørgslen.

IV. Sammenhæng med de gældende regler på samme område

V.Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

IV. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

1. Retsgrundlag

2.Solidaritet

3.Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

4.Proportionalitetsprincippet

5.Valg af retsakt

V.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

1.Høringer af interesserede parter

2.Grundlæggende rettigheder

VI.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

VII.ANDRE FORHOLD

2022/0393 (NLE)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om indførelse af en markedskorrektionsmekanisme til beskyttelse af borgerne og økonomien mod uforholdsmæssigt høje priser

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 122, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Den Russiske Føderations uprovokerede og uberettigede militære aggression mod Ukraine og den hidtil usete reduktion af naturgasforsyningerne fra Den Russiske Føderation til medlemsstaterne truer Unionens og dens medlemsstaters forsyningssikkerhed. Samtidig har anvendelsen af gasforsyninger som våben og Den Russiske Føderations manipulation af markederne gennem forsætlige afbrydelser af gasstrømmene ført til voldsomme stigninger i energipriserne i Unionen. Skiftende forsyningsruter, der har medført overbelastning af den europæiske gasinfrastruktur, behovet for at finde alternative gasforsyningskilder og et prisdannelsessystem, der ikke kan absorbere udbudschok, har bidraget til prisudsvingene og prisstigningerne. Højere naturgaspriser bringer Unionens økonomi i fare, da højere elpriser forårsager vedvarende høj inflation, hvilket underminerer forbrugernes købekraft samt øger produktionsomkostningerne, navnlig i energiintensive industrier, og udgør en alvorlig trussel mod forsyningssikkerheden.

(2)Naturgaspriserne har været usædvanligt volatile i 2022, og nogle benchmarks nåede hidtil usete højder i august 2022. Det unormale niveau, som naturgaspriserne nåede i august 2022, skyldtes en lang række faktorer, herunder en snæver balance mellem udbud og efterspørgsel i forbindelse med genopfyldningen af lagre og reduktionen af rørledningsstrømmene, frygt for yderligere forsyningsafbrydelser og markedsmanipulation fra Ruslands side og en prisdannelsesmekanisme, der ikke var skræddersyet til ekstreme ændringer i udbud og efterspørgsel, og som forværrede den uforholdsmæssigt store prisstigning. Mens priserne i løbet af det sidste årti ellers har ligget på mellem 5 og 35 EUR pr. MWh, nåede de europæiske naturgaspriser niveauer, som er 1 000 % højere end tidligere gennemsnitspriser i Unionen. De nederlandske TTF-gasfutures (3-månedlige/kvartalsmæssige produkter), som handles på børsen ICE Endex 9 , nåede næsten 350 EUR pr. MWh, og TTF-day-ahead-gas blev handlet på EEX til 316 EUR pr. MWh. Gaspriserne har aldrig tidligere nået et niveau som i august 2022.

(3)Efter den skade på Nord Stream 1-rørledningen, der sandsynligvis er sket som følge af sabotage i september 2022, er der ingen udsigt til, at gasforsyningen fra Rusland til Unionen kommer til at nå op på førkrigsniveauet i den nærmeste fremtid. Der er fortsat en åbenlys risiko for, at de europæiske forbrugere og virksomheder kan blive udsat for yderligere episoder med økonomisk skadelige stigninger i gaspriserne. Uforudsigelige begivenheder såsom ulykker, sabotage af rørledninger og stormvejr, der afbryder gasforsyningen til Europa eller øger efterspørgslen drastisk, kan true forsyningssikkerheden. Spændinger på markedet og nervøsitet, der udløses af frygten for pludselig knaphed, vil sandsynligvis vare ved efter denne vinter og ind i næste år, da tilpasningen til forsyningschok og etableringen af nye forsyningsforbindelser og infrastruktur forventes at tage mindst et år eller mere.

(4)Titel Transfer Facility ("TTF") i Nederlandene betragtes almindeligvis som en "standardprisindikator" for de europæiske gasmarkeder. Dette skyldes den høje likviditet, som TTF typisk råder over, og som kan tilskrives flere faktorer, herunder dens geografiske placering, som gjorde det muligt for TTF i tiden før krigen at modtage naturgas fra flere kilder, herunder betydelige mængder fra Rusland. Som sådan anvendes den i vid udstrækning som referencepris i prisformler for gasforsyningskontrakter og som prisgrundlag i forbindelse med risikoafdækning/derivattransaktioner i hele Unionen, herunder i knudepunkter, der ikke er direkte knyttet til TTF. Ifølge markedsdata tegnede TTF-knudepunktet sig for ca. 80 % af den naturgas, der blev handlet i Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige tilsammen i de første otte måneder af 2022.

(5)De ændringer, der har forstyrret EU's energimarkeder siden februar 2022, har imidlertid haft konsekvenser for funktionen og effektiviteten af de traditionelle prisdannelsesmekanismer på engrosmarkedet for gas, navnlig for TTF-benchmarket. Selv om TTF tidligere var en god prisindikator for gaspriserne i andre regioner i Europa, har den fra april 2022 løsrevet sig fra priserne i andre knudepunkter og handelssteder i Europa samt fra de prisvurderinger for LNG-import, der foretages af prisrapporteringsagenturer. Dette skyldes i høj grad, at gassystemet i Nordvesteuropa har særlige infrastrukturmæssige begrænsninger både med hensyn til rørledningstransmission (vest-øst) og med hensyn til LNG-genforgasningskapacitet. Disse begrænsninger var delvis ansvarlige for den generelle stigning i gaspriserne siden begyndelsen af krisen i Europa som følge af Ruslands anvendelse af energi som våben. Den unormalt store prisforskel mellem TTF og andre regionale knudepunkter i august 2022 tyder på, at TTF under de nuværende særlige markedsforhold måske ikke er en god prisindikator for markedssituationen uden for Nordvesteuropa, hvor markederne er præget af infrastrukturbegrænsninger. I perioder med knaphed på markedet i Nordvesteuropa kan andre regionale markeder uden for Nordvesteuropa opleve mere gunstige markedsvilkår, og de vil derfor blive unødigt påvirket af kontraktindeksering i forhold til TTF. Selv om TTF stadig opfylder målet om at skabe balance mellem udbud og efterspørgsel i Nordvesteuropa, er der behov for at træffe foranstaltninger for at begrænse konsekvenserne for andre regionale markeder i EU af eventuelle unormale episoder, hvor TTF-priserne er uforholdsmæssigt høje.

(6)Der findes forskellige foranstaltninger til at løse problemerne med de nuværende prisdannelsesmekanismer. En mulighed for europæiske virksomheder, der er berørt af de seneste markedsforstyrrelser og manglerne i prisdannelsessystemet, er at indlede en genforhandling af de eksisterende TTF-baserede kontrakter. Da de prisreferencer, der er knyttet til TTF-futures, har en anden relevans end tidligere og ikke nødvendigvis er repræsentative for situationen på gasmarkedet uden for Nordvesteuropa, kan visse købere forsøge at løse de nuværende problemer med prisdannelsen og TTF-benchmarket ved at genforhandle kontrakterne med deres kontraktpartnere, enten i henhold til de bestemmelser, der udtrykkeligt er fastsat i kontrakten, eller i henhold til generelle aftaleretlige principper.

(7)Importvirksomheder eller medlemsstater, der handler på deres vegne, kan ligeledes arbejde sammen med internationale partnere om at genforhandle eksisterende eller indgå nye forsyningskontrakter med mere hensigtsmæssige prisformler, der er tilpasset den nuværende situation med volatilitet. Koordinerede indkøb via den IT-platform, der er oprettet ved forordning (EU) [XXXX/2022], kan give mulighed for at sænke prisen på importeret energi og dermed mindske behovet for en markedsintervention.

(8)De regler, der finder anvendelse på de finansielle markeder, omfatter desuden allerede visse beskyttelsesforanstaltninger, der tager sigte på at begrænse episoder med ekstrem volatilitet, f.eks. ved at kræve, at markedspladserne etablerer såkaldte kortsigtede "circuit breakers" (mekanismer til automatisk afbrydelse af handelen), som begrænser ekstreme prisstigninger i et vist antal timer. Den mekanisme til styring af intradagprisvolatiliteten, der blev indført ved artikel 15-17 i Rådets forordning (EU) [XXXX/2022], bidrager til at begrænse den ekstreme prisvolatilitet på markederne for energiderivater inden for samme handelsdag. Disse mekanismer fungerer imidlertid kun på kort sigt og har ikke til formål at forhindre markedspriserne i at nå bestemte uforholdsmæssigt høje niveauer.

(9)En reduktion af efterspørgslen er endnu et vigtigt element i håndteringen af problemet med ekstreme prisstigninger. En reduktion af efterspørgslen efter gas og elektricitet kan lægge en dæmper på markedspriserne og derfor bidrage til at afhjælpe problemerne med unormalt høje gaspriser. Denne forordning bør derfor i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 21. oktober 2022 indeholde bestemmelser om en effektiv mekanisme til at sikre, at det potentiale, der ligger i en reduktion af efterspørgslen, udnyttes fuldt ud, og at aktiveringen af mekanismen ikke fører til et større gasforbrug.

(10)Selv om der findes foranstaltninger, der har til formål at tackle nogle af de elementer, der fører til problemer med prisdannelsen på gasmarkederne, kan de ikke tilvejebringe en umiddelbar og tilstrækkeligt sikker løsning på de nuværende problemer.

(11)Det er derfor nødvendigt at indføre en midlertidig markedskorrektionsmekanisme for naturgastransaktioner på markedet for TTF month-ahead-derivater, der med øjeblikkelig virkning skal beskytte mod episoder med uforholdsmæssigt høje gaspriser.

(12)I konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 21. oktober 2022 fik Kommissionen mandat til at foreslå lovgivning om en markedskorrektionsmekanisme, der bør bygge på artikel 23 og 24 i Kommissionens forslag til Rådets forordning af 18. oktober 2022 om styrkelse af solidariteten gennem bedre koordinering af indkøb af gas, udveksling af gas på tværs af grænserne og pålidelige prisbenchmarks ("oktoberforslaget").

(13)De grundlæggende kriterier og garantier, der er fastsat i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 21. oktober 2022 og i artikel 23 og 24 i oktoberforslaget, bør på den ene side tages i betragtning ved udformningen af markedskorrektionsmekanismen. De bør på den anden side anvendes til at sikre, at en eventuel aktivering af markedskorrektionsmekanismen vil blive bragt til ophør, hvis betingelserne for dens aktivering ikke længere er til stede, eller hvis der opstår utilsigtede markedsforstyrrelser.

(14)Markedskorrektionsmekanismen bør udformes således, at den opfylder to grundlæggende kriterier, nemlig at den fungerer som et effektivt instrument mod episoder med ekstraordinært høje gaspriser, og at den kun aktiveres, hvis priserne når et ekstraordinært niveau i forhold til de globale markeder, for at undgå betydelige markedsforstyrrelser og afbrydelser af forsyningskontrakter, der potentielt kan føre til alvorlige risici for forsyningssikkerheden.

(15)Interventioner ved hjælp af markedskorrektionsmekanismen bør begrænses til afhjælpning af de vigtigste mangler med hensyn til prisdannelsen. TTF's month-ahead-afregningspris for derivater er langt det mest anvendte benchmark i gasforsyningskontrakter i hele EU. Andre benchmarks er ikke omfattet af de samme problemer, der navnlig skyldes kapacitetsflaskehalse i Centraleuropa. TTF's month-ahead-reference anvendes ikke alene af mange markedsaktører i forbindelse med deres derivater, men anvendes også ofte af gasforsyningsselskaberne i forbindelse med deres leveringskontrakter. Interventionen bør derfor begrænses til TTF-month-ahead-afregningsprisen.

(16)Aktiveringen af markedskorrektionsmekanismen vil sende et klart signal til markedet om, at EU ikke vil acceptere uforholdsmæssigt høje priser, der skyldes en ufuldstændig prisdannelse. Det vil også give markedsaktørerne sikkerhed med hensyn til pålidelige grænser for handelen med gas og kan medføre betydelige økonomiske besparelser for både virksomheder og husholdninger, som i mindre grad vil være udsat for episoder med uforholdsmæssigt høje energipriser.

(17)Mekanismen bør indføre et sikkerhedsloft for prisen på TTF-month-ahead-derivater. Loftet bør aktiveres, hvis TTF-prisen når et forudfastlagt niveau, og hvis prisstigningen ikke svarer til en lignende stigning på regionalt niveau eller verdensmarkedsniveau. Et sikkerhedsloft bør i så fald sikre, at handelsordrer med priser på over 275 EUR ikke accepteres, når mekanismen er aktiveret, og loftet bør forblive stabilt i et vist tidsrum for at sikre et minimum af forudsigelighed i forbindelse med interventionen. Formålet er at undgå ulemperne ved et loft med daglige ændringer, som ville være mindre gennemsigtige og vanskeligere at forudse for markedsaktørerne og dermed begrænse deres evne til at justere deres forventninger til fremtiden. Et forudfastsat sikkerhedsloft gør det muligt for markedsaktørerne at tilpasse deres forventninger til den fremtidige prisudvikling i overensstemmelse hermed. Markedskorrektionsmekanismen bør imidlertid have dynamiske elementer. Der bør tages hensyn til den dynamiske markedsudvikling ved hjælp af regelmæssige revisioner og muligheden for at deaktivere budgrænsen på et hvilket som helst tidspunkt. Der bør i forbindelse med aktiveringen også tages hensyn til forskellen mellem TTF European Gas Spot Index og en referencepris, der bestemmes på grundlag af gennemsnitsprisen for LNG-prisvurderinger, der er knyttet til europæiske handelsknudepunkter, og som kan variere over tid.

(18)For at undgå enhver risiko for, at en budgrænse for prisen på TTF-month-ahead-derivater resulterer i ulovlig samordnet praksis blandt naturgasleverandører eller -forhandlere, bør de finansielle tilsynsmyndigheder, ACER og konkurrencemyndighederne overvåge markederne for gas- og energiderivater særlig omhyggeligt under aktiveringen af markedskorrektionsmekanismen.

(19)Markedskorrektionsmekanismen bør være af midlertidig karakter og bør kun aktiveres for at begrænse episoder med usædvanligt høje naturgaspriser, som samtidig er uden forbindelse med priserne på andre gasbørser. Med henblik herpå bør to kumulative betingelser være opfyldt, for at markedskorrektionsmekanismen kan fungere.

(20)Markedskorrektionsmekanismen bør kun aktiveres, når afregningspriserne for TTF-front-month-derivater når et på forhånd fastsat ekstraordinært højt niveau. De tidligere erfaringer, som f.eks. i forbindelse med den ekstraordinære prisstigning, der blev konstateret i august 2022, bør derfor være retningsgivende for fastlæggelsen af de prisniveauer, hvorpå markedskorrektionsmekanismen udløses. De foreliggende data viser, at prisforskellen mellem spotpriserne for TTF-month-ahead og LNG-priserne i august 2022 lå over 57 EUR/MWh. Front-month-priserne nåede et niveau på over 300 EUR. Formålet med markedskorrektionsmekanismen bør være at undgå unormale priser på det niveau, der blev nået i august.

(21)Desuden bør markedskorrektionsmekanismen først aktiveres, når TTF-priserne når op på niveauer, der er signifikant og unormalt højere end LNG-priserne. Hvis priserne på de globale markeder stiger i samme tempo og til samme niveau som TTF-priserne, kan aktiveringen af markedskorrektionsmekanismen være til hinder for køb af forsyninger på de globale markeder, hvilket kan medføre risici for forsyningssikkerheden. Derfor bør markedskorrektionsmekanismen kun udløses i situationer, hvor TTF-priserne i en længere periode er betydeligt højere end priserne på de globale markeder. Hvis priserne på de globale markeder stiger efter aktiveringen af mekanismen, og forskellen i forhold til TTF-priserne mindskes eller forsvinder, bør mekanismen ligeledes automatisk deaktiveres for at undgå enhver risiko for forsyningssikkerheden.

(22)LNG er en passende prisindikator for udviklingen i gaspriserne på globalt plan. I modsætning til rørledningsgas handles LNG på et verdensomspændende marked. LNG-priserne, som f.eks. priserne på børserne i Middelhavsområdet eller Nordvesteuropa, påvirkes direkte af udviklingen på det globale LNG-marked og ligger normalt tættere på verdensmarkedspriserne end de referenceværdier, der hovedsagelig er knyttet til rørledningsgas. LNG-priserne på børserne i Middelhavsområdet og Nordvesteuropa giver et passende fingerpeg om, hvorvidt ekstreme prisstigninger er baseret på underliggende ændringer i udbud og efterspørgsel eller en dårligt fungerende prisdannelsesmekanisme i Unionen. Disse LNG-priser afspejler også i højere grad udbuds- og efterspørgselsforholdene i Europa end tilsvarende priser i andre verdensdele såsom i Asien eller USA (se f.eks. "Joint Japan Korea Marker" eller "Henry Hub Gas Price Assessment", begge offentliggjort af S&P Global Inc., New York). Det vil sige, at de er bedre egnet til at afspejle overprisen for TTF sammenlignet med LNG, der leveres til det europæiske system. Ved at tage hensyn til de europæiske LNG-priser undgår man, at specifikke lokale udbuds- og efterspørgselshensyn har en unøjagtig indflydelse på priserne i andre verdensdele (f.eks. USA og Asien). Der bør dog tages hensyn til udviklingen på andre relevante organiserede markedspladser uden for Unionen i forbindelse med overvågningen før og efter en eventuel aktivering af mekanismen. De faktiske udløsende faktorer for sammenligningen mellem TTF- og LNG-priserne bør vælges på grundlag af en analyse af de historiske priser, idet der tages hensyn til spændet under prisstigningerne i august 2022.

(23)De udløsende faktorer for markedskorrektionsmekanismen bør sikre, at mekanismen udbedrer markedsmangler og ikke i væsentlig grad påvirker efterspørgslen og udbuddet og den normale prisfastsættelse. Medmindre loftet fastsættes tilstrækkeligt højt, kan det forhindre markedsdeltagerne i effektivt at afdække deres risici, eftersom dannelsen af pålidelige priser på produkter med en leveringsdato i fremtiden og derivatmarkedernes funktion kan blive skadet. Hvis mekanismen udløses for kunstigt at nedbringe priserne i stedet for at rette op på markedssvigt, vil den have alvorlig negativ indvirkning på markedsdeltagerne, herunder energiselskaber, som vil kunne få svært ved at opfylde marginindbetalingskrav og likviditetsbegrænsninger, hvilket potentielt kan føre til misligholdelse. Visse markedsaktører (navnlig mindre markedsaktører) kan blive forhindret i at afdække deres positioner, hvilket yderligere forværrer volatiliteten på spotmarkederne og eventuelt fører til højere prisstigninger. I betragtning af de betydelige handelsmængder vil en sådan udvikling udgøre en åbenlys risiko for økonomien, som bør forebygges ved udformningen af foranstaltningen.

(24)For at være fuldt forenelig med Rådets forordning (EU) 2022/1369 og de mål for reduktion af efterspørgslen, der er fastsat i nævnte forordning, bør Kommissionen kunne suspendere aktiveringen af mekanismen, hvis den indvirker negativt på de fremskridt, der er gjort med opfyldelsen af gasbesparelsesmålet i henhold til artikel 3 i Rådets forordning (EU) 2022/1369, eller hvis det fører til en samlet stigning i gasforbruget, der konstateres på grundlag af oplysningerne om gasforbrug og reduktion af efterspørgslen fra medlemsstaterne i henhold til artikel 8 i Rådets forordning (EU) 2022/1369. Den afdæmpende virkning på naturgaspriserne, som markedskorrektionsmekanismen kan have, bør ikke medføre, at der kunstigt tilskyndes til naturgasforbrug i EU i en sådan grad, at dette skader de nødvendige bestræbelser på at reducere efterspørgslen efter naturgas i overensstemmelse med de mål for reduktion af efterspørgslen, der er fastsat i artikel 3 og 5 i Rådets forordning (EU) 2022/1369 og artikel 3 og 4 i forordning (EU) 2022/1854. Kommissionen bør sikre, at aktiveringen af mekanismen ikke bremser medlemsstaternes fremskridt for så vidt angår opfyldelsen af deres energisparemål.

(25)For at give Kommissionen mulighed for at gribe ind, hvis gas- og elforbruget stiger som reaktion på markedskorrektionsbegivenheden, bør medlemsstaterne ud over de eksisterende rapporteringsforpligtelser vedrørende gennemførelsen af efterspørgselsreduktionen aflægge særlig rapport til Kommissionen om, hvilke foranstaltninger de har truffet for at reducere gas- og elforbruget som reaktion på markedskorrektionsbegivenheden med henblik på at reducere gasefterspørgslen med 15 %, jf. artikel 3 og 5 i Rådets forordning (EU) 2022/1369 og målene for reduktion af efterspørgslen i artikel 3 og 4 i Rådets forordning (EU) 2022/1854. For at sikre, at en markedskorrektionsbegivenhed ikke mindsker incitamentet til at reducere efterspørgslen, bør Kommissionen overveje at foreslå, at Rådets forordning (EU) 2022/1369 tilpasses den nye situation.

(26)Afhængigt af interventionsniveauet kan markedskorrektionsmekanismen medføre finansielle, kontraktlige og forsyningssikkerhedsmæssige risici. Risikoniveauet afhænger af, hvor hyppigt mekanismen aktiveres, og kan derfor påvirke markedets normale funktion. Jo lavere interventionstærsklen er, desto oftere udløses mekanismen, og jo mere sandsynligt er det, at risikoen bliver en realitet. Betingelserne for aktivering af mekanismen bør derfor fastsættes på et niveau, der er knyttet til unormale og uforholdsmæssigt høje TTF-month-ahead-priser, og samtidig sikre, at mekanismen er et effektivt instrument mod episoder med uforholdsmæssigt høje gaspriser, der ikke afspejler den internationale markedsudvikling. Med en lavere tærskel vil der være risiko for at udløse aktivering af loftet i situationer, hvor prisstigningerne er af begrænset varighed og derfor ikke giver anledning til bekymring i samme omfang som den prisstigning, der blev konstateret i august 2022. I slutningen af december 2021 og begyndelsen af marts 2022 steg TTF-month-ahead-priserne meget i løbet af kun et par dage og faldt næsten øjeblikkeligt til udgangsniveauet, uden at det havde nogen konkrete negative konsekvenser for markederne og forbrugerne.

(27)Det er vigtigt, at mekanismen er udformet på en sådan måde, at den ikke ændrer den grundlæggende kontraktlige balance i gasforsyningskontrakter, men snarere imødegår episoder, hvor markedet opfører sig unormalt. Hvis de udløsende faktorer for interventionen fastsættes på et niveau, hvor de afhjælper eksisterende problemer med prisdannelsen, men ikke forstyrrer balancen mellem udbud og efterspørgsel, minimeres risikoen for, at den kontraktlige balance i eksisterende kontrakter ændres på grund af mekanismen eller dens aktivering.

(28)For at sikre, at markedskorrektionsmekanismen har øjeblikkelig virkning, bør budgrænsen straks og automatisk aktiveres uden behov for yderligere afgørelse fra Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) eller Kommissionen. For at sikre, at eventuelle problemer som følge af aktiveringen identificeres tidligt, bør Kommissionen give Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) mandat til at udarbejde en rapport om mekanismens mulige negative virkninger for de finansielle markeder.

(29)ACER bør løbende overvåge, om betingelserne for at anvende markedskorrektionsmekanismen er opfyldt. ACER er den myndighed, der er bedst egnet til at foretage en sådan overvågning, fordi ACER har et EU-dækkende overblik over gasmarkederne og den nødvendige ekspertise i gasmarkedernes funktion og allerede har mandat til at overvåge handelsaktiviteter med engrosenergiprodukter i henhold til EU-retten. For at kontrollere, om betingelserne for at aktivere eller deaktivere markedskorrektionsmekanismen er opfyldt, bør ACER derfor overvåge udviklingen i TTF-front-month-afregningsprisen og TTF European Gas Spot Index og sammenligne sidstnævnte med referenceprisen, der er fastsat ud fra gennemsnitsprisen for LNG-prisvurderinger knyttet til europæiske handelsknudepunkter. Ved aktiveringen af mekanismen bør ACER dagligt aflægge rapport til Kommissionen om, hvorvidt den udløsende faktor for aktiveringen stadig er gældende.

(30)Aktiveringen af markedskorrektionsmekanismen kan have uønskede og uforudsigelige virkninger for økonomien, herunder risici for forsyningssikkerheden og den finansielle stabilitet. For at sikre en hurtig reaktion i tilfælde af utilsigtede markedsforstyrrelser bør der indarbejdes effektive beskyttelsesforanstaltninger, så det sikres, at mekanismen til enhver tid kan suspenderes. Hvis der på grundlag af resultaterne af ACER's overvågning er konkrete tegn på, at en markedskorrektionsbegivenhed er nært forestående, bør Kommissionen kunne anmode om udtalelse fra ECB, ESMA, ACER og, hvor det er relevant, ENTSOG og Gaskoordinationsgruppen om indvirkningen af en eventuel markedskorrektionsbegivenhed på forsyningssikkerheden, strømmene inden for EU og den finansielle stabilitet, således at Kommissionen om nødvendigt hurtigt kan suspendere ACER's aktivering af markedskorrektionsmekanismen.

(31)Ud over en daglig gennemgang af, om kravene til budgrænsen stadig er gældende, bør der indføres yderligere beskyttelsesforanstaltninger for at undgå utilsigtede markedsforstyrrelser.

(32)Budgrænsen bør ikke påvirke OTC-transaktioner ("over the counter"), da det vil give anledning til alvorlige overvågningsproblemer og kan føre til problemer med forsyningssikkerheden.

(33)Markedskorrektionsmekanismen bør automatisk deaktiveres, hvis situationen på naturgasmarkedet ikke længere berettiger brugen af den. Medmindre der opstår markedsforstyrrelser, bør mekanismen først deaktiveres efter en vis periode for at undgå, at den hyppigt aktiveres og deaktiveres. Hvis ACER ved overvågningen af udviklingen af de udløsende faktorer for mekanismen fastslår, at TTF European Gas Spot Index i en tilstrækkelig stabil periode ikke længere er højere end referenceprisen, bør mekanismen automatisk deaktiveres. Deaktiveringen af mekanismen bør ikke kræve nogen vurdering fra ACER eller Kommissionen, men bør ske automatisk, når betingelserne er opfyldt.

(34)Det er af afgørende betydning, at markedskorrektionsmekanismen omfatter et effektivt instrument til øjeblikkelig og når som helst at suspendere sikkerhedsloftet, hvis det fører til alvorlige markedsforstyrrelser, der påvirker forsyningssikkerheden og strømmene inden for EU.

(35)Da det er vigtigt at foretage en grundig vurdering af alle de beskyttelsesforanstaltninger, der skal tages i betragtning ved vurderingen af en eventuel suspension af sikkerhedsloftet, bør sikkerhedsloftet suspenderes ved afgørelse truffet af Kommissionen. Når Kommissionen træffer afgørelse, hvilket den bør gøre uden unødig forsinkelse, bør den navnlig vurdere, om den fortsatte anvendelse af budgrænsen bringer Unionens forsyningssikkerhed i fare, ledsages af en tilstrækkelig indsats for at reducere efterspørgslen, forhindrer markedsbaserede gasstrømme inden for EU, påvirker energiderivatmarkederne negativt, tager højde for gaspriserne på de forskellige organiserede markeder i Unionen eller kan påvirke eksisterende gasforsyningskontrakter negativt.

(36)Markedskorrektionsmekanismen bør ikke bringe Unionens gasforsyningssikkerhed i fare ved at begrænse prissignaler, som er afgørende for at tiltrække de nødvendige gasforsyninger og for gasstrømmene inden for EU. Faktisk kan gasleverandører potentielt tilbageholde forsyninger, når markedskorrektionsmekanismen aktiveres, for at maksimere overskuddet ved at sælge lige efter deaktiveringen af lofterne. I en situation, hvor Kommissionen har erklæret en nødsituation på regionalt niveau eller EU-niveau, jf. artikel 12 i forordning (EU) 2017/1938, og hvor der desuden skal indføres ikkemarkedsbaserede foranstaltninger, navnlig med henblik på at sikre gasforsyningen til beskyttede kunder, bør markedskorrektionsmekanismen ikke unødigt begrænse gasstrømmen på det indre marked, så Unionens gasforsyningssikkerhed bringes i fare, og den bør derfor suspenderes.

(37)Markedskorrektionsmekanismen bør ikke forringe den rolle, som prissignalerne spiller på EU's indre gasmarked, og forhindre markedsbaserede gasstrømme inden for EU, da det er afgørende, at naturgassen fortsat når ud til de områder, hvor der er størst behov.

(38)Markedskorrektionsmekanismerne bør ikke unødigt stå i vejen for, at energiderivatmarkederne fortsat fungerer korrekt. Disse markeder spiller en central rolle med hensyn til at sætte markedsdeltagerne i stand til at afdække deres positioner med henblik på risikostyring, navnlig hvad angår prisvolatilitet. Desuden kan prisinterventioner gennem markedskorrektionsmekanismen medføre betydelige finansielle tab for markedsdeltagerne på derivatmarkederne. I betragtning af, hvor stort gasmarkedet i EU er, kan sådanne tab ikke alene påvirke de specialiserede derivatmarkeder, men også have betydelige afsmittende virkninger på andre finansielle markeder. Kommissionen bør derfor straks suspendere markedskorrektionsmekanismen, hvis den forhindrer derivatmarkedet i at fungere korrekt. I den forbindelse er det vigtigt, at Kommissionen tager hensyn til den tilgængelige ekspertise fra relevante EU-organer. Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed er en uafhængig myndighed, der bidrager til at sikre stabilitet i EU's finansielle system, navnlig ved at fremme stabile og velordnede finansielle markeder såsom derivatmarkederne. Kommissionen bør derfor tage rapporter fra ESMA om disse aspekter i betragtning. Desuden bør Kommissionen tage hensyn til enhver rådgivning fra ECB vedrørende det finansielle systems stabilitet, jf. artikel 127, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ("TEUF") og artikel 25 i protokol IV til TEUF. I betragtning af de finansielle markeders volatilitet og de omfattende konsekvenser, som interventioner på disse markeder potentielt kan have, er det vigtigt at sikre, at Kommissionen hurtigt kan suspendere markedskorrektionsmekanismen. ESMA's rapport og ECB's udtalelse bør derfor udsendes senest 48 timer efter Kommissionens anmodning eller samme dag i hastesager.

(39)Markedskorrektionsmekanismen bør udformes således, at der kun tages højde for ekstraordinære stigninger i gaspriserne som følge af mangler i prisdannelsesmekanismen, og at den som sådan ikke har nogen indvirkning på gyldigheden af eksisterende gasforsyningskontrakter. I situationer, hvor Kommissionen konstaterer, at aktiveringen af markedskorrektionsmekanismen indvirker negativt på eksisterende forsyningskontrakter, bør Kommissionen imidlertid suspendere den.

(40)Ved udformningen af og suspensionsmulighederne for mekanismen bør der tages hensyn til, at naturgasforhandlere kan flytte handelen med naturgas til regioner uden for Unionen, hvilket mindsker markedskorrektionsmekanismens effektivitet. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis forhandlerne indleder OTC-gashandel, som er mindre gennemsigtig, ikke i samme grad er underlagt myndighedskontrol og indebærer større risiko for, at de involverede parter misligholder deres forpligtelser. Dette vil også være tilfældet, hvis forhandlere, hvis afdækning kan være begrænset af markedskorrektionsmekanismen, søger afdækning i andre jurisdiktioner, hvorved clearingmodparten får behov for at genoprette balancen i de likvide midler, der ligger til grund for derivatpositionerne, for at afspejle den af loftet begrænsede afviklingspris, hvilket udløser marginindbetalingskrav.

(41)ACER, ECB, ESMA, det europæiske net af transmissionssystemoperatører for gas (ENTSOG) og Gaskoordinationsgruppen, der er nedsat ved forordning (EU) 2017/1938, bør bistå Kommissionen ved overvågningen af markedskorrektionsmekanismen.

(42)Efter en markedskorrektionsbegivenhed eller en suspensionsafgørelse eller i lyset af markedsudviklingen og udviklingen i forsyningssikkerheden kan det være hensigtsmæssigt at tage betingelserne for aktivering af den markedskorrektionsmekanisme, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, litra a) og b), op til fornyet overvejelse. I denne situation kan Rådet derfor på forslag af Kommissionen vedtage passende ændringer af denne forordning.

(43)Markedskorrektionsmekanismen er nødvendig og står i et rimeligt forhold til at nå målet om at korrigere uforholdsmæssige høje TTF-gaspriser. Alle medlemsstater er bekymrede over de indirekte virkninger af prisstigningerne såsom stigende energipriser og inflation. Hvad angår manglerne i prisdannelsessystemet spiller disse mangler en forskellig rolle i de forskellige medlemsstater, idet prisstigningerne er mere repræsentative i nogle medlemsstater (f.eks. medlemsstater i Centraleuropa) end i andre medlemsstater (f.eks. medlemsstater i EU's yderområder eller med andre forsyningsmuligheder). For at undgå en fragmenteret indsats, der kan splitte det integrerede EU-gasmarked, er det nødvendigt med en fælles indsats i en ånd af solidaritet. Dette er også afgørende for forsyningssikkerheden i Unionen. Desuden sikrer fælles beskyttelsesforanstaltninger, som kan være mere nødvendige i medlemsstater uden forsyningsalternativer end i medlemsstater med flere alternativer, en koordineret tilgang som et udtryk for energisolidaritet. På trods af, at de finansielle risici og fordele varierer meget i de forskellige medlemsstater, udgør markedskorrektionsmekanismen et solidaritetsmæssigt kompromis, hvor alle medlemsstater går med til at bidrage til markedskorrektionen og acceptere de samme prisdannelsesmæssige begrænsninger, selv om manglerne i prisdannelsesmekanismen og TTF-prisernes finansielle indvirkning på økonomien er forskellig fra medlemsstat til medlemsstat. Markedskorrektionsmekanismen vil derfor styrke solidariteten i Unionen ved at forebygge uforholdsmæssigt høje priser, som ville være uholdbare for mange medlemsstater selv i korte perioder. Den foreslåede foranstaltning vil bidrage til at sikre, at gasforsyningsselskaber fra alle medlemsstater kan købe gas til rimelige priser i en ånd af solidaritet.

(44)Med den ustabile og uforudsigelige situation på naturgasmarkedet forud for vintersæsonen er det vigtigt at sikre, at markedskorrektionsmekanismen kan anvendes så hurtigt som muligt, hvis betingelserne for dens aktivering er opfyldt. Denne forordning bør derfor træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

(1)

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I — GENSTAND OG DEFINITIONER

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

Ved denne forordning indføres en midlertidig markedskorrektionsmekanisme mod uforholdsmæssigt høje gaspriser, som er uden forbindelse med priserne på Unionens øvrige gasbørser.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)"TTF-front-month-derivat": et råvarederivat som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 30), i forordning (EU) nr. 600/2014, der handles på en markedsplads, og hvis underliggende aktiv er en transaktion i det virtuelle handelspunkt Title Transfer Facility (TTF), der drives af Gasunie Transport Services B.V, og hvis udløbsdato med en løbetid på en måned er den mest hensigtsmæssige blandt de derivater, der handles på en given markedsplads

2)"referencepris": den gennemsnitlige day-ahead-pris beregnet ud fra LNG-prisvurderingerne "Daily Spot Mediterranean Marker (MED)", "Daily Spot Northwest Europe Marker (NWE)", som offentliggøres af S&P Global Inc., New York, og af dagsprisen ifølge den prisvurdering, som ACER foretager i henhold til artikel 18-22 i Rådets forordning (EU) [XXXX/2022]

3)"markedsplads": en af følgende:

a)"reguleret marked": et reguleret marked som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 21), i direktiv 2014/65/EU

b)"multilateral handelsfacilitet": et multilateralt system som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 22), i direktiv 2014/65/EU

c)"organiseret handelsfacilitet": et multilateralt system som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 23), i direktiv 2014/65/EU.

KAPITEL II — MARKEDSKORREKTIONSMEKANISME

Artikel 3

Markedskorrektionsmekanisme

1)For at begrænse episoder med uforholdsmæssigt høje naturgaspriser, som er uden forbindelse med priserne på andre gasbørser, kan en markedskorrektionsmekanisme for afregningsprisen for TTF-front-month-derivater aktiveres fra den 1. januar 2023.

2)Markedskorrektionsmekanismen aktiveres, hvis følgende betingelser er opfyldt ("markedskorrektionsbegivenhed"):

a)afregningsprisen for TTF-front-month-derivater overstiger 275 EUR i to uger

b)TTF European Gas Spot Index som offentliggjort af European Energy Exchange (EEX) er 58 EUR højere end referenceprisen i de seneste 10 handelsdage før udløbet af den periode, der er omhandlet i litra a).

3)Hvis der på grundlag af resultaterne af ACER's overvågning i henhold til artikel 4, stk. 1, er konkrete tegn på, at en markedskorrektionsbegivenhed i henhold til artikel 3, stk. 2, litra b), er nært forestående, anmoder Kommissionen Den Europæiske Centralbank (ECB), Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) og, hvis det er relevant, det europæiske net af transmissionssystemoperatører for gas (ENTSOG) og Gaskoordinationsgruppen, der er nedsat i henhold til forordning (EU) 2017/1938, om en udtalelse om virkningen af en eventuel markedskorrektionsbegivenhed på forsyningssikkerheden, strømme inden for EU og den finansielle stabilitet for derved at give Kommissionen mulighed for om fornødent at suspendere ACER's aktivering. Udtalelsen skal også tage hensyn til prisudviklingen på andre relevante organiserede markedspladser, navnlig i Asien eller USA, som afspejlet i "Joint Japan Korea Marker" eller "Henry Hub Gas Price Assessment", som begge offentliggøres af S&P Global Inc., New York.

4)Hvis ACER konstaterer, at der er indtruffet en markedskorrektionsbegivenhed, offentliggør det på grundlag af de oplysninger, det modtager i henhold til forordning (EU) nr. 1227/2011, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1348/2014 og artikel 18-22 i Rådets forordning (EU) [XXXX/2022] eller på grundlag af andre offentligt tilgængelige markedsoplysninger, uden unødigt ophold en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende om, at en markedskorrektionsbegivenhed er indtruffet ("meddelelse om markedskorrektion"), og oplyser Kommissionen, ESMA og ECB om markedskorrektionsbegivenheden.

5)Ordrer på TTF-front-month-derivater med priser, der overstiger 275 EUR, må ikke accepteres fra dagen efter offentliggørelsen af en meddelelse om markedskorrektion ("budgrænse").

6)Medlemsstaterne meddeler Kommissionen, hvilke foranstaltninger de har truffet for at forebygge et øget gas- og elforbrug som reaktion på markedskorrektionsbegivenheden og mindske efterspørgslen efter gas og elektricitet med henblik på at reducere gasefterspørgslen med 15 %, jf. artikel 3 og 5 i Rådets forordning (EU) 2022/1369, og målene for reduktion af efterspørgslen i artikel 3 og 4 i Rådets forordning (EU) 2022/1854. Meddelelsen foretages senest to uger efter markedskorrektionsbegivenheden, medmindre Kommissionen i mellemtiden har vedtaget en suspensionsafgørelse i henhold til artikel 5, stk. 2.

7)Efter at have vurderet virkningen af budgrænsen på gas- og elforbruget og fremskridtene med hensyn til at opfylde de mål for reduktion af efterspørgslen, der er fastsat i artikel 3 og 5 i Rådets forordning (EU) 2022/1369 og i artikel 3 og 4 i Rådets forordning (EU) 2022/1854, kan Kommissionen også foreslå at tilpasse Rådets forordning (EU) 2022/1369 til den nye situation.

8)I tilfælde af en markedskorrektionsbegivenhed anmoder Kommissionen uden unødigt ophold ECB om en rapport om risikoen for utilsigtede forstyrrelser for energiderivatmarkedernes stabilitet og velordnede funktion.

Artikel 4

Overvågning og deaktivering af markedskorrektionsmekanismen

1)ACER overvåger løbende, om betingelsen i artikel 3, stk. 2, litra b), er opfyldt, på grundlag af de oplysninger, det modtager i henhold til forordning (EU) nr. 1227/2011, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1348/2014 og artikel 18-22 i Rådets forordning (EU) [XXXX/2022] og på grundlag af markedsoplysninger. ACER meddeler Kommissionen resultaterne af sin overvågning ved afslutningen af hver arbejdsdag senest kl. 18:00 CET.

2)Er betingelsen i artikel 3, stk. 2, litra b), ikke længere opfyldt i løbet af 10 på hinanden følgende handelsdage inden udgangen af den måned, der følger efter markedskorrektionsbegivenheden, eller derefter ("deaktiveringsbegivenheden"), offentliggør ACER uden unødigt ophold en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende og underretter Kommissionen og ESMA om, at den betingelse, der er nævnt i artikel 3, stk. 2, litra b), ikke længere er opfyldt ("deaktiveringsmeddelelse"). Fra dagen efter offentliggørelsen af en deaktiveringsmeddelelse finder den budgrænse, der er omhandlet i artikel 3, stk. 4, ikke længere anvendelse.

Artikel 5

Suspension af markedskorrektionsmekanismen

1)ESMA, ECB, ACER, Gaskoordinationsgruppen og ENTSOG overvåger løbende budgrænsens virkninger på markederne og forsyningssikkerheden.

2)På grundlag af denne overvågning suspenderer Kommissionen med en afgørelse til enhver tid markedskorrektionsmekanismen, hvis der opstår utilsigtede markedsforstyrrelser eller åbenlyse risici for sådanne forstyrrelser, som har en negativ indvirkning på forsyningssikkerheden, strømme inden for EU eller den finansielle stabilitet ("suspensionsafgørelsen"). Kommissionen tager i sin vurdering navnlig hensyn til, om den fortsatte aktivering af markedskorrektionsmekanismen:

a)bringer Unionens gasforsyningssikkerhed i fare, hvilket navnlig anses for at være tilfældet, hvis Kommissionen har erklæret en nødsituation på regionalt niveau eller EU-niveau i henhold til artikel 12 i forordning (EU) 2017/1938 eller kan føre til rationering af gas

b)forekommer i en periode, hvor målene for obligatorisk reduktion af efterspørgslen i henhold til artikel 5 i Rådets forordning (EU) 2022/1369 ikke opfyldes på EU-plan, har en negativ indvirkning på de fremskridt, der er gjort med hensyn til opfyldelsen af gasbesparelsesmålet i henhold til artikel 3 i Rådets forordning (EU) 2022/1369, eller fører til en samlet stigning i gasforbruget på grundlag af data om gasforbrug og reduktion af efterspørgslen, som modtages fra medlemsstaterne i henhold til artikel 8 i Rådets forordning (EU) 2022/1369

c)forhindrer markedsbaserede gasstrømme inden for EU ifølge ACER's overvågningsdata

d)påvirker energiderivatmarkedernes stabilitet og velordnede funktion — på grundlag af en rapport om virkningen af ESMA's aktivering af markedskorrektionsforanstaltningen og en udtalelse fra ECB efter Kommissionens anmodning til dette formål

e)tager hensyn til markedspriserne for gas på de forskellige organiserede markedspladser i Unionen og på andre relevante organiserede markedspladser, navnlig i Asien eller USA, som afspejlet i "Joint Japan Korea Marker" eller "Henry Hub Gas Price Assessment", som begge offentliggøres af S&P Global Inc., New York

f)påvirker gyldigheden af eksisterende gasforsyningskontrakter, herunder langfristede gasforsyningskontrakter.

3)En suspensionsafgørelse træffes uden unødigt ophold og offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Fra dagen efter offentliggørelsen af en suspensionsafgørelse og med den varighed, der angives i suspensionsafgørelsen, finder den budgrænse, der er omhandlet i artikel 3, stk. 4, ikke længere anvendelse.

4)ACER, ECB, ESMA, Gaskoordinationsgruppen og ENTSOG bistår Kommissionen med at varetage opgaverne i medfør af artikel 3, 4 og 5. ESMA's rapport og ECB's udtalelse i henhold til stk. 2, litra d), afgives efter senest 48 timer eller inden for samme dag i hastesager efter anmodning fra Kommissionen.

5)Markedskorrektionsmekanismen finder kun anvendelse, så længe denne forordning er i kraft.

6)Efter en markedskorrektionsbegivenhed eller en suspensionsafgørelse eller i lyset af markedsudviklingen og udviklingen i forsyningssikkerheden kan Rådet på forslag af Kommissionen træffe afgørelse om at tage betingelserne for aktivering af den markedskorrektionsmekanisme, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, litra a) og b), op til fornyet overvejelse. Inden Kommissionen forelægger et sådant forslag, bør den høre ECB, ESMA, ACER, Gaskoordinationsgruppen, ENTSOG og andre relevante interessenter.

(1)

KAPITEL III — AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 6

Ikrafttræden og revision

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Forordningen anvendes i en periode på et år fra dens ikrafttræden. Senest den 1. november 2023 foretager Kommissionen en evaluering af denne forordning i lyset af Unionens generelle gasforsyningssituation og forelægger Rådet en rapport om de vigtigste resultater af denne evaluering. Kommissionen kan på grundlag af rapporten foreslå at forlænge forordningens gyldighedsperiode.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den […].

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r)

1.3.Forslaget/initiativet vedrører:

1.4.Mål

1.4.1.Generelt/generelle mål

1.4.2.Specifikt/specifikke mål

1.4.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)

1.4.4.Resultatindikatorer

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

1.5.2.Merværdien ved et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien ved et EU-tiltag" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling

1.6.Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger

1.7.Planlagt(e) forvaltningsmetode(r)

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)

2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger

3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

3.2.5.Bidrag fra tredjemand

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME 

1.1.Forslag til Rådets forordning om oprettelse af en markedskorrektionsmekanisme til beskyttelse af borgerne og økonomien mod uforholdsmæssigt høje priser

1.2.Berørt(e) politikområde(r) 

1.3.Forslaget/initiativet vedrører: 

x en ny foranstaltning 

◻ en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 10  

◻ en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

◻ en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning 

1.4.Mål

1.4.1.Generelt/generelle mål

1.4.2.Specifik målsætning

1.4.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgrupperne.

1.4.4.Resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til overvågning af fremskridt og resultater.

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet 

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

1.5.2.Merværdien ved et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien ved et EU-tiltag" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling

1.6.Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger

X◻ begrænset varighed

–X◻ gældende fra 2023, så længe energikrisen fortsætter

–◻    finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for forpligtelsesbevillinger og fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for betalingsbevillinger

◻ Ubegrænset varighed

–Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

–derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.7.Planlagt(e) forvaltningsmetode(r) 11   

X◻ Direkte forvaltning ved Kommissionen

–X◻ i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

–◻    i forvaltningsorganerne

◻ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

◻ Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

–◻ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

–◻ internationale organisationer og deres agenturer (angives nærmere)

–◻ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

–◻ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

–◻ offentligretlige organer

–◻ privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, i det omfang de har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er anført i den relevante basisretsakt

–Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering 

Angiv hyppighed og betingelser.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er) 

2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning) 

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder 

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER 

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet 

·Eksisterende budgetposter

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

·Nye budgetposter, som der anmodes om

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne 

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne 

–X    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

–◻    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

Hvis flere aktionsrelaterede udgiftsområder berøres af forslaget/initiativet, indsættes der et tilsvarende afsnit for hvert udgiftsområde

Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af arket vedrørende administrative budgetoplysninger, der først skal indføres i bilaget til finansieringsoversigten (bilag V til de interne regler), som uploades til DECIDE med henblik på høring af andre tjenestegrene.

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger 

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne 

–◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–X    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

3.2.3.1.Anslået behov for menneskelige ressourcer

–◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

–X    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i årsværk

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme 

Forslaget/initiativet:

–X    kan finansieres fuldt ud gennem omfordeling inden for det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme (FFR)

–◻    kræver anvendelse af den uudnyttede margen under det relevante udgiftsområde i FFR og/eller anvendelse af særlige instrumenter som fastlagt i FFR-forordningen

–◻    kræver en revision af FFR

3.2.5.Bidrag fra tredjemand 

Forslaget/initiativet:

–◻    indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

–◻    indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne 

–X Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne.

–◻    Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

–◻    for egne indtægter

–◻    for andre indtægter

–Angiv, om indtægterne er formålsbestemte ◻    

i mio. EUR (tre decimaler)

For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der berøres.

Andre bemærkninger (f.eks. om hvilken metode, der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne).

FINANSIERINGSOVERSIGT (AGENTURER)

FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r)

1.3.Forslaget/initiativet vedrører:

1.4.Mål

1.4.1.Generelt/generelle mål

1.4.2.Specifikt/specifikke mål

1.4.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)

1.4.4.Resultatindikatorer

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

1.5.2.Merværdien ved et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien ved et EU-tiltag" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling

1.6.Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger

1.7.Planlagt(e) forvaltningsmetode(r)

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)

2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger

3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

3.2.5.Bidrag fra tredjemand

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT (AGENTURER)

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME 

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Forslag til Rådets forordning om oprettelse af en markedskorrektionsmekanisme til beskyttelse af borgerne og økonomien mod uforholdsmæssigt høje priser
Berørt(e) politikområde(r)

1.3.Forslaget vedrører 

 en ny foranstaltning

 en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 26  

 en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

 en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning 

1.4.Mål

1.4.1.Generelt/generelle mål 

1.4.2.Specifikt/specifikke mål 

1.4.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgrupperne.

1.4.4.Resultatindikatorer 

Angiv indikatorerne til overvågning af fremskridt og resultater.

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet 

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

1.5.2.Merværdien ved et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien ved et EU-tiltag" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling

1.6.Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger

 Begrænset varighed

–    Forslaget/initiativet gælder fra [DD/MM]2023, så længe energikrisen fortsætter

–Finansielle virkninger fra 2023 til 2027 for forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger.

 Ubegrænset varighed

–Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

–derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.7.Planlagt(e) forvaltningsmetode(r) 27   

 Direkte forvaltning ved Kommissionen via

–    forvaltningsorganer

 Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

 Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

 internationale organisationer og deres agenturer (angives nærmere)

Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

 de organer, der er omhandlet i artikel 70 og 71

 offentligretlige organer

 privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, i det omfang de har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

 privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

 personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er anført i den relevante basisretsakt

Bemærkninger

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering 

Angiv hyppighed og betingelser.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er) 

2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning) 

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder 

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER 

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet 

·Eksisterende budgetposter

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

·Nye budgetposter, som der anmodes om

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne 

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne 

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.2.Anslåede virkninger for [organet]s bevillinger 

–    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

–    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.3.Anslåede virkninger for ACER's menneskelige ressourcer 

3.2.3.1.Resumé

–    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

Personalebehov (årsværk):

Det planlagte ansættelsestidspunkt angives, beløbet tilpasses i overensstemmelse hermed (hvis ansættelsen finder sted i juli, opføres kun 50 % af de gennemsnitlige udgifter), og der redegøres nærmere herfor.

3.2.3.2.Anslået behov for menneskelige ressourcer i det overordnede generaldirektorat

–    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

–    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i hele enheder (eller højst med en decimal)

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

Beskrivelsen af, hvordan udgifterne til fuldtidsækvivalenterne er beregnet, bør medtages i afsnit 3 i bilag V.

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme 

–    Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme.

–    Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme.

–    Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres 40 .

3.2.5.Bidrag fra tredjemand 

–Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand.

–Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende overslag:

i mio. EUR (tre decimaler)

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne 

–    Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

–    Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

–    for egne indtægter

–    for andre indtægter

–  Angiv, om indtægterne er formålsbestemte

i mio. EUR (tre decimaler)

For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

Det angives, hvilken metode, der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.

(1)

   Prisforskel eller spænd målt på grundlag af "TTF spot EGSI" fra EEX minus gennemsnittet for det nordvestlige EU og det sydvestlige EU som det fremgår af vurderingen af LNG-spotpriser fra Platts/S&P Global.

(2)

   Prisforskel eller spænd målt på grundlag af "TTF spot EGSI" fra EEX minus gennemsnittet for det nordvestlige EU og det sydvestlige EU som det fremgår af vurderingen af LNG-spotpriser fra Platts/S&P Global.

(3)     Økonomisk prognose – sommer 2022: "Ruslands krig forplumrer udsigterne" , (https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/ip_22_4511) .

(4)    Et knudepunkt er et virtuelt handelspunkt i et indfødnings-/udtagssystem, hvor netbrugerne kan overføre gas til hinanden. Det drives som oftest af transmissionssystemoperatøren (eller en andet udpeget enhed).

(5)    ACER (2011), "Framework Guidelines on Gas Balancing in Transmission Systems".

(6)    Se betragtning 18 i Det Europæiske Råds konklusioner, 20.- 21. oktober 2022:    
"Det Europæiske Råd opfordrer Rådet og Kommissionen til hurtigst muligt at forelægge konkrete afgørelser om følgende yderligere foranstaltninger samt om Kommissionens forslag efter at have vurderet deres indvirkning, navnlig på eksisterende kontrakter, idet langfristede kontrakter ikke berøres, og idet der tages hensyn til de forskellige energimiks og nationale forhold: (…)    
c) en midlertidig dynamisk priskorridor for naturgastransaktioner for øjeblikkeligt at begrænse episoder med overdrevent høje gaspriser, idet der tages hensyn til de garantier, der er fastsat i artikel 23, stk. 2, i det udkast til Rådets forordning, der blev foreslået den 18. oktober 2022"

(7)    I henhold til artikel 23, stk. 2, i forslaget fra oktober skal en fremtidig markedskorrektionsmekanisme være i overensstemmelse med følgende beskyttelsesforanstaltninger: må ikke berøre over the counter-gashandel må ikke bringe Unionens gasforsyningssikkerhed i fare skal afhænge af de fremskridt, der gøres med gennemførelsen af gasbesparelsesmålet må ikke føre til en samlet stigning i gasforbruget skal udformes på en sådan måde, at den ikke forhindrer markedsbaserede gasstrømme inden for EU må ikke påvirke energiderivatmarkedernes stabilitet og velordnede funktion, og skal tage hensyn til gaspriserne på de forskellige organiserede markedspladser i Unionen.

(8)    Domstolens dom af 15. juli 2021, Tyskland mod Polen, sag C-848/19 P, ECLI:EU:C:2021:598.

(9)    ICE ENDEX er en af de vigtigste energibørser i Europa. For så vidt angår gas muliggør den reguleret handel med futures og optioner for den nederlandske gasbørs Title Transfer Facility (TTF).

(10)    Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).

(11)    Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx  

(12)    OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

(13)    EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

(14)    Kandidatlande og, hvis det er relevant, potentielle kandidater på Vestbalkan.

(15)    Ifølge den officielle budgetkontoplan.

(16)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller foranstaltninger (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(17)    År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet påbegyndes. Erstat "n" med det forventede første gennemførelsesår (f.eks.: 2021). Dette gælder også for de efterfølgende år.

(18)    Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks.: antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

(19)    Som beskrevet i punkt 1.4.2 "Specifikt/specifikke mål".

(20)    År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet påbegyndes. Erstat "n" med det forventede første gennemførelsesår (f.eks.: 2021). Dette gælder også for de efterfølgende år.

(21)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller foranstaltninger (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(22)    KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JMD: juniormedarbejdere i delegationerne.

(23)    Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

(24)    År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet påbegyndes. Erstat "n" med det forventede første gennemførelsesår (f.eks.: 2021). Dette gælder også for de efterfølgende år.

(25)    Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.

(26)    Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).

(27)    Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx .

(28)    OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

(29)    EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

(30)    Kandidatlande og, hvis det er relevant, potentielle kandidater på Vestbalkan.

(31)    År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet påbegyndes. Erstat "n" med det forventede første gennemførelsesår (f.eks.: 2021). Dette gælder også for de efterfølgende år.

(32)    År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet påbegyndes. Erstat "n" med det forventede første gennemførelsesår (f.eks.: 2021). Dette gælder også for de efterfølgende år.

(33)    Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks.: antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

(34)    Som beskrevet i punkt 1.4.2 "Specifikt/specifikke mål".

(35)    År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet påbegyndes. Erstat "n" med det forventede første gennemførelsesår (f.eks.: 2021). Dette gælder også for de efterfølgende år.

(36)    År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet påbegyndes. Erstat "n" med det forventede første gennemførelsesår (f.eks.: 2021). Dette gælder også for de efterfølgende år.

(37)    KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JMD: juniormedarbejdere i delegationerne.

(38)    Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

(39)    Primært for EU's samhørighedsfonde, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFAF).

(40)    Jf. artikel 12 og 13 i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 2093/2020 af 17. December 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027.

(41)    Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.