52022IP0203

EUR-Lex

Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52022IP0203 - EN

Help

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

Document 52022IP0203

Europa-Parlamentets beslutning af 5. maj 2022 om trusler mod stabilitet, sikkerhed og demokrati i Vestafrika og Sahel (2022/2650(RSP))

EUT C 465 af 6.12.2022, p. 137–146 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
EUT C 465 af 6.12.2022, p. 126–126 (GA)

HTML

PDF

Official Journal

6.12.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 465/137

P9_TA(2022)0203

Trusler mod stabilitet, sikkerhed og demokrati i Vestafrika og Sahel

Europa-Parlamentets beslutning af 5. maj 2022 om trusler mod stabilitet, sikkerhed og demokrati i Vestafrika og Sahel (2022/2650(RSP))

(2022/C 465/12)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til sin beslutning af 16. september 2020 om sikkerhedssamarbejdet mellem EU og Afrika i Sahelregionen, Vestafrika og Afrikas Horn (1), og af 25. marts 2021 om en ny EU-Afrika-strategi — et partnerskab for bæredygtig og inklusiv udvikling (2),

—	der henviser til sin beslutning af 20. maj 2021 om situationen i Tchad (3),

—	der henviser til sin beslutning af 25. november 2021 om krænkelser af menneskerettighederne begået af private militær- og sikkerhedsvirksomheder, navnlig Wagnergruppen (4),

—	der henviser til sine beslutninger af 17. februar 2022 om gennemførelsen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik — årlig betænkning 2021 (5) og om gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — årlig betænkning 2021 (6),

—	der henviser til sin beslutning af 1. marts 2022 om Ruslands aggression mod Ukraine (7),

—	der henviser til den 41. samling i Den Blandede Parlamentariske Forsamling mellem Organisationen af Stater i Afrika, Caribien og Stillehavet (OACSS) og EU, der blev afholdt i Strasbourg i Frankrig den 1.-3. april 2022,

—	der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

—	der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966,

—	der henviser til protokollen om demokrati og god regeringsførelse fra Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater (ECOWAS),

—	der henviser til 2063-dagsordenen for Den Afrikanske Union (AU),

—	der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder,

—	der henviser til det afrikanske charter om demokrati, valg og regeringsførelse,

—	der henviser til De Forenede Nationers konvention mod korruption (UNCAC), som trådte i kraft den 14. december 2005,

—	der henviser til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 (8) (Cotonouaftalen), som ændret i 2005 og 2010 (9),

—	der henviser til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og FN's verdensmål for bæredygtig udvikling (verdensmålene), navnlig verdensmål 16 om at støtte retfærdige, fredelige og inkluderende samfund med henblik på bæredygtig udvikling,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 af 9. juni 2021 om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa (10),

—	der henviser til fælles meddelelse af 9. marts 2020 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med titlen »Frem mod en omfattende strategi for samarbejdet med Afrika« (JOIN(2020)0004),

—	der henviser til sammenslutningen G5 Sahels strategi for udvikling og sikkerhed for Sahel-landene af september 2016, rammen for integrerede prioriterede aktioner af februar 2020, Sahelalliancen og Partnerskabet for Stabilitet og Sikkerhed i Sahel,

—	der henviser til den fælles erklæring af 28. april 2020 fra medlemmerne af Det Europæiske Råd og medlemsstaterne af G5 Sahel,

—	der henviser til det fælles kommuniké fra det andet møde mellem Den Afrikanske Unions (AU's) og EU's udenrigsministre den 25.-26. oktober 2021,

—	der henviser til Sahelkonferencen i Paris den 17. februar 2022,

—	der henviser til fælleserklæringen fra det 6. AU-EU-topmøde den 17.-18. februar 2022,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 21. februar 2022 om forlængelse og forbedring af gennemførelsen af konceptet koordineret maritim tilstedeværelse i Guineabugten,

—	der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2020/253 af 25. februar 2020 om ændring af afgørelse (FUSP) 2018/906 om forlængelse af mandatet for Den Europæiske Unions særlige repræsentant for Sahel (11),

—	der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 2590 (2021) af 30. august 2021 om forlængelse af de sanktioner, der blev indført ved Sikkerhedsrådets resolution 2374 (2017), og forlængelse af ekspertpanelets mandat vedrørende Mali indtil den 30. september 2022,

—	der henviser til FN's Sikkerhedsråds rapport af 11. november 2021 fra generalsekretæren om G5 Sahels fælles styrke,

—	der henviser til FN's Generalforsamlings resolution A/ES-11/1 af 1. marts 2022 om aggressionen mod Ukraine,

—	der henviser til FN's dagsorden for kvinder, fred og sikkerhed,

—	der henviser til kommunikéet fra AU's Freds- og Sikkerhedsråd den 31. januar 2022 om situationen i Burkina Faso,

—	der henviser til meddelelsen af 6. august 2021 fra formanden for AU-Kommissionen efter terrorangrebene i Burkina Faso, Mali, Niger og Tchad,

—	der henviser til meddelelsen af 24. januar 2022 fra formanden for AU-Kommissionen om situationen i Burkina Faso,

—	der henviser til det ekstraordinære topmøde mellem stats- og regeringschefernes ECOWAS-myndighed den 3. februar 2022 om den politiske situation i Burkina Faso, Guinea og Mali,

—	der henviser til udtalelsen af 26. januar 2022 fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik Josep Borrell om Burkina Faso,

—	der henviser til Den Blandede Parlamentariske Forsamling ACS-EU's beslutning af 21. juni 2017 om sikkerhedssituationen i Sahel-Sahara-regionen,

—

der henviser til Den Blandede Parlamentariske Forsamling ACS-EU's beslutninger af 11. marts 2021 om demokrati og respekt for forfatninger i EU og ACS-landene, af 28. september 2021 om den rolle, som parlamenterne kan spille med hensyn til at styrke den internationale sikkerhed, og af 21. november 2019 om de sociale mediers indvirkning på regeringsførelse, udvikling, demokrati og stabilitet,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4,

der henviser til, at de forværrede trusler om fattigdom, manglende adgang til grundlæggende sociale ydelser, klimaændringer, væbnede terrorgrupper, stigende vold mellem samfundsgrupper over jord og ressourcer, fødevareusikkerhed, fordrivelse af mennesker og kønsbaseret vold i de berørte regioner har resulteret i en kompleks situation med ustabilitet og usikkerhed;

der henviser til, at Sahel og Vestafrika spiller en afgørende rolle for sikkerheden og stabiliteten på hele det afrikanske kontinent; der henviser til, at sikkerhedssituationen i disse regioner er blevet betydeligt forværret i de senere år og udgør en trussel mod den regionale og internationale stabilitet; der henviser til, at volden i Sahel har været stigende lige siden Gadaffi-regimets fald i Libyen i 2011, og at det som følge heraf er en af de regioner, der er hårdest ramt af spredningen af ulovlige håndvåben; der henviser til, at Sahel er en af de fattigste regioner i verden;

der henviser til, at den franske hær i 2013 efter anmodning fra den maliske regering iværksatte operation Serval for at bekæmpe jihadistiske og andre militære oprørsgrupper i det nordlige Mali, efter at disse havde iværksat et fremstød mod de centrale dele af landet; der henviser til, at den franske hær med succes opfyldte målet for denne mission;

der henviser til, at der i de seneste år er blevet iværksat talrige internationale missioner og initiativer, herunder FN's flerdimensionelle integrerede stabiliseringsmission i Mali i 2013, Den Europæiske Unions kapacitetsopbyggende mission i Niger i 2012, Den Europæiske Unions uddannelsesmission i Mali i 2013, Den Europæiske Unions kapacitetsopbyggende mission i Mali i 2014, operation Barkhane i 2014, G5 Sahel i 2014, G5 Sahels fælles styrke i 2017, Sahelalliancen i 2017, Sahel-koalitionen i 2020 og Takuba-taskforcen i 2020; der henviser til, at de afrikanske sikkerhedsinstitutioner i løbet af det seneste årti har indsat tusindvis af personel i fredsoperationer på kontinentet; der henviser til, at disse interventioner dog ikke har været i stand til at løse sikkerhedsudfordringerne i regionen;

der henviser til, at mere end 200 medlemmer af FN's fredsbevarende styrker og mere end 50 franske soldater fra Serval- og Barkhane-missionerne samt talrige afrikanske soldater er blevet dræbt i kampen for sikkerhed i Sahelregionen; der henviser til, at talrige europæiske soldater og FN-soldater er blevet såret under deres udstationering i regionen;

der henviser til, at situationen i regionen, trods Sahel-landenes og det internationale samfunds mange fredsbestræbelser, fortsat er såre ustabil; der henviser til, at terrorgrupper, herunder islamistiske terrorister med tilknytning til ISIS såsom Boko Haram og Islamic State West Africa Province (ISWAP), har øget deres tilstedeværelse i Sahel og Vestafrika, hvor de har stået bag massedrab, tortur, seksuelle overgreb, tvangsforsvindinger, plyndringer og tvangsfordrivelser; der henviser til, at der i 2020 skete en kraftig stigning i antallet af drab, der bl.a. skyldtes islamistisk vold, og at der ifølge Africa Center for Strategic Studies blev indberettet i alt 4 250 dræbte; der henviser til, at over 7,7 millioner mennesker er blevet tvangsfordrevet i syv lande i Sahel; der henviser til, at der i øjeblikket er mere end 3 millioner internt fordrevne personer i regionen;

der henviser til, at de humanitære behov er steget som følge af disse forskellige, indbyrdes forbundne kriser; der henviser til, at 20 millioner mennesker i øjeblikket har behov for akut humanitær bistand i det centrale Sahel; der henviser til, at kvinder og børn er særligt sårbare og hårdest ramt krisen;

der henviser til, at sikkerhed, udvikling og beskyttelse af de grundlæggende menneskerettigheder styrker hinanden gensidigt og er nødvendige for at skabe varig fred; der henviser til, at varig fred kun kan opnås ved at håndtere de grundlæggende årsager til usikkerheden, herunder fattigdom, korruption, sult og ressourceknaphed;

der henviser til, at de sikkerhedsmæssige udfordringer i Vestafrika og Sahel varierer fra land til land; der henviser til, at disse udfordringer omfatter aktiviteter i terroristorganisationer med forbindelser med internationale jihadistiske netværk, etniske konflikter og stammekonflikter, kampe om adgangen til naturressourcer, militsers og sikkerhedstjenesters udenretslige aktiviteter, væbnede oprør, separatistiske konflikter samt politisk vold og valgvold;

der henviser til, at sikkerheden i Europa og Afrika er tæt forbundne; der henviser til, at terrorister, væbnede grupper, militser og menneskehandlere forstår at udnytte en række komplekse, overlappende vanskelige forhold, der præger regionen, herunder fattigdom, manglende adgang til grundlæggende sociale ydelser, fødevareusikkerhed, skovrydning, miljøforringelse, svage institutioner, korruption og manglende tillid til staten;

K.	der henviser til, at klimaforandringerne har alvorlige indvirkninger på regionen; der henviser til, at dette kan føre til yderligere destabilisering; der henviser til, at der er en alvorlig risiko for radikalisering på grund af økonomisk, social og miljømæssig marginalisering i Vestafrika og Sahel;

L.	der henviser til, at gældsbyrden bidrager til truslen mod den generelle stabilitet i landene i Sahel og Vestafrika;

M.	der henviser til, at de sikkerhedsmæssige udfordringer er blevet yderligere forværret af covid-19-pandemien;

der henviser til, at den demokratiske konsolidering i Vestafrika og Sahel yderligere undergraves af militærkup, udemokratiske forfatningsændringer, overgreb på folkelige demonstrationer, begrænsninger af forsamlings-, ytrings- og pressefriheden og restriktioner for oppositionspartier og -politikere;

der henviser til, at den demokratiske konsolidering i Vestafrika og Sahel foruden sikkerhedstrusler undermineres yderligere af korruption, undertrykkelse af folkelige protester og forsamlinger, begrænsninger af ytrings- og pressefriheden, restriktioner for oppositionspartier og -politikere, manglende respekt for begrænsningen af præsidentens embedsperiode og andre forfatningsmæssige bestemmelser og kapacitetsudfordringer med hensyn til at sikre inklusive og gennemsigtige valg for fordrevne befolkningsgrupper;

der henviser til, at EU, AU, ECOWAS og andre internationale organisationer har udsendt valgobservationsmissioner til de vestafrikanske lande og Sahellandene i løbet af de seneste 20 år; der henviser til, at der er offentliggjort omfattende rapporter, som indeholder væsentlige anbefalinger til reformer, hvoraf kun en del er blevet videreført;

Q.	der henviser til, at korruptionsniveauet ifølge korruptionsindekset for 2021 er ujævnt fordelt i Vestafrika, idet Kap Verde og Senegal er blandt de lande, der klarer sig bedst med hensyn til reformer til bekæmpelse af korruption, og Liberia, Mali og Nigeria er blandt de værste;

der henviser til, at den forværrede sikkerhedssituation og befolkningernes utilfredshed med regeringer og det internationale samfund har ført til en række offentlige demonstrationer, der kræver yderligere regeringsreformer og forbedringer af sikkerhedssituationen; der henviser til, at beskyldninger om korruption og nepotisme mod regionale regeringsmyndigheder har varet ved i lang tid og har ført til et støt fald i tilliden til og tilfredsheden med stater og deres institutioner;

der henviser til, at demokratiets og sikkerhedssamarbejdets generelle tilstand i Sahel led betydelige tilbageslag, da militæret i Mali og Burkina Faso kuppede deres regeringer, nemlig i Mali i august 2020, og igen i maj 2021, da militæret afsatte den selvsamme regering, som det tidligere havde indsat, og derefter i januar 2022, da et statskup fandt sted i Burkina Faso; der henviser til, at dette afspejler en dybt rodfæstet krise i regionen;

der henviser til, at ECOWAS og AU ved talrige lejligheder har organiseret drøftelser og besøg i Mali og Burkina Faso for at mægle og nå frem til kompromiser mellem de forskellige parter; der henviser til, at ECOWAS ved adskillige lejligheder har understreget betydningen af at fastlægge en klar tidsplan for en tilbagevenden til en demokratisk retsorden, herunder en snarlig dato for demokratiske valg;

der henviser til, at Guinea efter statskuppet i september 2021 og anholdelsen af præsident Alpha Condé, som for nylig blev løsladt, fortsat vil være udelukket fra ECOWAS, indtil den forfatningsmæssige orden er genoprettet; der henviser til, at de militære myndigheder fik frist til den 25. april 2022 til at fremlægge nærmere oplysninger om deres overgangsplan; der henviser til, at de på denne dato anmodede om en ny frist for forelæggelse af en tidsplan for overgangen;

der henviser til, at respekt for den nationale, forfatningsmæssige orden og retsstatsprincippet er lige så afgørende for at sikre fred og stabilitet som for at bekæmpe terrorisme og etablere militær sikkerhed; der henviser til, at opretholdelse af demokratiske principper, herunder afholdelse af gennemsigtige og inkluderende valg, er af afgørende betydning for at sikre, at regeringerne har brede offentlige mandater; der henviser til, at borgerne støtter ægte demokratiske processer og søger en fair deltagelse heri;

W.	der henviser til, at inddragelsen af de nationale parlamenter i beslutningstagningen om sikkerhedsspørgsmål er afgørende for at udvikle langsigtet sikkerhed og samfundsmæssig stabilitet;

X.	der henviser til, at sikkerhed, udvikling og beskyttelse af de grundlæggende menneskerettigheder styrker hinanden gensidigt og er nødvendige for at skabe varig fred;

Y.	der henviser til, at indskrænkningen af råderummet for civilsamfundsorganisationer og pressefriheden i nogle lande i Vestafrika og Sahel skaber store vanskeligheder for demokratiet, retsstaten og de grundlæggende rettigheder;

der henviser til, at Den Europæiske Union er engageret i at støtte sikkerheden og udviklingen i Vestafrika og Sahelregionen gennem politiske, diplomatiske og humanitære partnerskaber, herunder bl.a. teknisk støtte til reform af sikkerhedssektoren, uddannelse af militæret og politiet, valgprocesser og ansvarlighed og styrkelse af civilsamfundet;

AA.

der henviser til, at AU er en nær partner for EU i freds- og stabilitetsbestræbelserne; der henviser til, at de regionale sikkerhedsaktørers mål, herunder ECOWAS og AU's afrikanske beredskabsstyrke, er sammenfaldende med EU's interesse i at bistå kriseramte lande med at opnå fred og velstand; der henviser til, at EU's og AU's ledere er blevet enige om at fremme freds- og sikkerhedssamarbejdet på det afrikanske kontinent; der henviser til, at aftalememorandummet mellem AU og EU om fred, sikkerhed og regeringsførelse og den europæiske fredsfacilitet er udformet til at bekæmpe ustabilitet, radikalisering, voldelig ekstremisme og terrorisme og til at bryde hele konfliktcyklussen gennem en integreret tilgang;

AB.

der henviser til, at G5 Sahel, som støttes af EU og AU, skaber betingelser for sikkerhed og regional udvikling i et forsøg på at bekæmpe terrorisme og skabe stabilitet i Sahelregionen; der henviser til, at G5 Sahel står i stampe for så vidt angår at udvise resultater og bevare offentlighedens opbakning; der henviser til, at EU-finansierede aktiviteter til konfliktforebyggelse, mægling, dialog og forsoning stadig er begrænsede;

AC.

der henviser til, at alle det internationale samfunds bestræbelser har omfattet meget fremtrædende elementer af demokratiske reformer og reform af sikkerhedssektoren; der henviser til, at de fleste lande i regionen lider under statsmagtens manglende kapacitet til reelt at gennemføre hårdt tiltrængte reformer;

AD.

der henviser til, at tilstedeværelsen af udenlandske private militær- og sikkerhedsvirksomheder i Vestafrika fortsat destabiliserer sikkerheden og det politiske miljø i regionen; der henviser til, at den såkaldte Wagnergruppe, en styrke lejesoldater i russisk sold, har været til stede i Mali, siden den fik adgang af militærjuntaen i slutningen af 2021; der henviser til, at Wagnergruppen angiveligt benytter sig af russisk militær infrastruktur, og at det russiske forsvarsministerium er involveret i finansiering, rekruttering, uddannelse og beskyttelse af Wagnerkrigere; der henviser til, at Wagnergruppen er anklaget for at have begået alvorlige menneskerettighedsovertrædelser;

AE.

der henviser til, at FN's eksperter i fællesskab har konkluderet, at Wagnergruppen har begået grove og systematiske menneskerettighedskrænkelser i Den Centralafrikanske Republik, herunder summariske massehenrettelser, vilkårlige tilbageholdelser, seksuel vold, plyndringer, bortførelser og tortur under afhøringer;

AF.	der henviser til, at Rusland har spredt og fortsat aktivt spreder desinformation i hele Sahel med henblik på at delegitimere europæiske initiativer, der har til formål at skabe stabilitet og sikkerhed for at hjælpe regionen;

AG.

der henviser til, at EU og dets missioner under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik har været udsat for desinformationskampagner og har et akut behov for at kunne yde effektiv strategisk kommunikation; der henviser til, at desinformationen er gået så vidt som til at beskylde det franske militær for massemord i Gossi-området i Mali, selv om der er dokumentation for, at dette grufulde og vildledende falsum er blevet fabrikeret af maliere og udlændinge, som mistænkes for at tilhøre Wagnergruppen;

AH.	der henviser til, at internationale aktører som følge af de mange hindringer fra de maliske overgangsmyndigheders side har konkluderet, at betingelserne for at fortsætte deres militære indsats i Mali ikke længere er til stede;

AI.

der henviser til, at europæiske og internationale aktører på anmodning af deres afrikanske partnere er blevet enige om at fortsætte deres fælles indsats mod terrorisme i Sahelregionen, herunder i Niger og Guineabugten, og har indledt politiske og militære konsultationer med dem med henblik på at fastlægge betingelserne for denne fælles indsats inden juni 2022;

AJ.	der henviser til, at situationen i Sahel er tæt forbundet med situationen i Guineabugten; der henviser til, at pirater fortsat udgør en sikkerhedstrussel i Guineabugten; der henviser til, at Rådet har forlænget implementeringen af den koordinerede maritime tilstedeværelse i Guineabugten med to år;

fordømmer på det kraftigste volden og tabet af menneskeliv i Vestafrika og Sahelregionen, herunder overgreb begået i forbindelse med militære operationer, og udtrykker bekymring over den øgede ustabilitet i Sahel, som underminerer sikkerheden og stabiliteten i de berørte lande, og som har dybtgående regionale og internationale konsekvenser; udtrykker sin solidaritet og medfølelse med familierne til alle ofre for terrorangreb i hele regionen; gentager sin kraftige støtte til indbyggerne i Vestafrika og Sahel og til deres forhåbninger om fred, menneskerettigheder, sikkerhed, stabilitet, økonomisk udvikling og sociale og demokratiske fremskridt; hylder lokale og internationale aktørers talrige bestræbelser på at fremme fred og fremskridt i hele regionen; erkender, at sikkerhedssituationen i Sahel fortsat er en enorm udfordring, og at mange civile lider under de usikre forhold og er blevet ofre for terrorangreb;

understreger, at en omfattende reaktion på de udfordringer, som Vestafrika og Sahel står over for, kræver koordinering mellem sikkerheds-, klima-, udviklings- og handelspolitikker;

udtrykker dyb bekymring over demokratiets tilstand i Sahelregionen og de seneste statskup i regionen; opfordrer alle kupmagerne til at fastsætte klare grænser for varigheden af de politiske overgangsperioder, til at sikre en hurtig tilbagevenden til den forfatningsmæssige orden, retsstatsprincippet og civile regeringer og til at lette tilrettelæggelsen af gennemsigtige og inklusive valg;

gentager på det kraftigste sin holdning om, at ethvert langsigtet sikkerhedsmæssigt og politisk samarbejde med EU-aktører vil kræve realistiske tidsplaner for en tilbagevenden til demokrati, herunder klare og målbare milepæle; minder om, at der i mangel af sådanne realistiske tidsplaner vil blive sat spørgsmålstegn ved ethvert fremtidigt samarbejde med EU-aktører;

bemærker, at statskup undergraver bestræbelserne på at styrke retsstaten og gøre den demokratiske legitimitet af statslige tiltag gældende; minder om, at en ægte demokratisk overgang og reform skal ledes af civile og give mulighed for fuld og aktiv inddragelse af civilsamfundsorganisationer, kvinder, unge og oppositionspartier; opfordrer indtrængende myndighederne i Vestafrika og Sahel til at respektere og beskytte mediefriheden såvel som forsamlings-, forenings- og ytringsfriheden;

understreger, at der i hele regionen er behov for reelle nationale dialoger, der inddrager alle sektorer af civilsamfundet, for klart at udstikke en vision for morgendagens demokrati, herunder konkrete mål der aftales i fællesskab og nyder tilslutning fra de forskellige ikkemilitære og ikkestatslige aktører; opfordrer det internationale samfund til at bidrage til at fremme en sådan dialog ved at tilbyde at spille en mæglerrolle;

understreger, at sammenhold er den bedste måde til at imødegå de mange udfordringer, som regionen står over for; støtter derfor de foranstaltninger, som AU har bebudet, og de foranstaltninger, som ECOWAS har truffet for at forsvare demokratiet og retsstatsprincippet;

opfordrer det militære lederskab i alle stater i Sahel til at opfylde deres internationale forpligtelser, herunder fuld respekt for menneskerettighederne; støtter ECOWAS' bestræbelser på at udarbejde en køreplan for menneskerettighedsreformer og ansvarlighed med henblik på at forebygge yderligere menneskerettighedskrænkelser som led i en holistisk indsats for at løse de forskellige krisesituationer;

minder om, at NDICI — et globalt Europa ikke støtter finansieringen af visse operationer med tilknytning til den militære eller statslige sikkerhedssektor eller operationer, der kan føre til krænkelser af menneskerettighederne i partnerlande; anerkender de mange udfordringer, som Sahel- og Sahara-områderne står over for, såsom klimaændringer, økonomiske kriser og terrorangreb; opfordrer Europa til at udvise større solidaritet ved at støtte regionen politisk og militært, herunder gennem den europæiske fredsfacilitet, og tilbyde våbenuddannelse med henblik på forsvar og udvikling af og respekt for menneskerettighederne; opfordrer alle EU's medlemsstater til at leve op til deres menneskerettighedsforpligtelser og afstå fra våbenoverførsler, der kan give næring til menneskerettighedskrænkelser i Vestafrika og Sahel;

10.

minder om den vigtige rolle, som Afrikas unge kan spille med hensyn til at skabe en fremgangsrig fremtid for regionen; opfordrer til øget inddragelse og aktiv deltagelse af kvinder i demokratisk beslutningstagning på alle niveauer og i forbindelse med fredsopbygnings- og forsoningsbestræbelser; fordømmer brugen af seksuel vold og alle former for intimidering i forbindelse med konfliktsituationer;

11.

understreger, at befolkningens voksende forarmelse udgør det socioøkonomiske grundlag for, at der kan opstå kriminelle grupper og terrorgrupper; understreger, at befolkningens manglende adgang til vigtige offentlige tjenesteydelser såsom vand, sanitet, sundhed eller uddannelse udgør den socioøkonomiske grobund for spredningen af terrorisme; understreger betydningen af uddannelse som grundlag for at fremme økonomisk vækst, skabe et demokratisk samfund og forebygge ekstremisme;

12.

understreger den rolle, som de nationale parlamenter spiller med hensyn til at sikre stabilitet og demokratisering; opfordrer ECOWAS-staterne til yderligere at inddrage nationale og regionale demokratiske organer i forbindelse med sikkerhedsspørgsmål; mener, at enhver sådan indgriben fra EU's side bør sættes til debat i det pågældende nationale parlament; opfordrer EU og ECOWAS-landene til at øge koordineringen af bistand til sikkerhed og udvikling samt humanitær bistand og demokratistøtte for at sikre en integreret tilgang til fred og sikkerhed med henblik på varig bæredygtig udvikling i hele regionen;

13.

påpeger EU's og dets medlemsstaters betydelige bidrag i form af udviklingssamarbejde og humanitær bistand og glæder sig over Sahelalliancens arbejde med at støtte udviklingsindsatsen under ledelse af G5 Sahel-regeringerne; opfordrer til fuld operationalisering af sammenslutningen G5 Sahel, og til, at EU's medlemsstater arbejder tæt sammen med den i denne henseende gennem finansiel kapacitetsopbygning, udveksling af militært udstyr og effektiv uddannelse i militære og civile operationer;

14.

understreger, at en forbedring af sikkerhedssituationen i regionen vil kræve håndtering af de grundlæggende årsager til vold og konflikter, herunder fattigdom, klimaændringer, tvangsfordrivelse og manglende adgang til uddannelse og muligheder, som alle er blevet forværret af covid-19-pandemien; anerkender, at de grundlæggende årsager til voldelig ekstremisme og terrorisme er komplekse; understreger behovet for at sætte skub i regionens økonomier, fremme jobskabelse og skabe grundlaget for en bæredygtig langsigtet udvikling; opfordrer EU til at skræddersy sine investeringer og sit udviklingssamarbejde, så de grundlæggende årsager til terrorisme og usikkerhed kan tackles;

15.

udtrykker dyb bekymring over den kraftige forværring af fødevaresikkerheden i Vestafrika og Sahel, som i øjeblikket rammer mange millioner mennesker som følge af den fortsatte og stigende sårbarhed i disse regioners landbrugsfødevaresystemer og forsyningskæder; understreger, at Vestafrika og Sahelregionen er afhængige af hvedeforsyninger fra Ukraine; udtrykker sin dybeste bekymring over de alarmerende konsekvenser på kort og mellemlang sigt for fødevaresikkerheden i Vestafrika og Sahelregionen, der er udløst af Ruslands uprovokerede krig mod Ukraine, og de alarmerende udsigter til, at krigen kan skabe en ny og farlig hungersnød og ernæringskrise;

16.

anerkender Vestafrikas og Sahelregionens ret til fødevaresuverænitet som et middel til at opnå ernæringssikkerhed og fattigdomsbekæmpelse, idet der lægges særlig vægt på kvinde- og familielandbrug med henblik på at sikre forsyningen af økonomisk overkommelige og tilgængelige fødevarer;

17.

anerkender EU som den førende globale donor af humanitær bistand og udviklingsbistand; opfordrer EU og dets medlemsstater til at øge deres finansielle støtte og humanitære bistand for at opfylde de berørte befolkningers presserende behov; beklager, at adskillige EU-medlemsstater ikke har nået målet om at afsætte 0,7 % af deres bruttonationalindkomst til officiel udviklingsbistand;

18.

understreger betydningen af at give fri adgang til humanitær bistand og basale tjenester i konfliktområder, bl.a. også for dem, der bor i områder uden for regeringens kontrol; minder om, at alle parter skal overholde den humanitære folkeret for at undgå enhver risiko for omdirigering af humanitær bistand; understreger, at det er vigtigt, at leveringen af humanitær bistand opfattes som værende neutral og upartisk, og at humanitære hjælpearbejderes sikkerhed garanteres;

19.

glæder sig over de bestræbelser, som nogle lande har gjort for at sætte en stopper for korruption; opfordrer indtrængende de afrikanske lande og EU-landene til at bekæmpe alle former for korruption; understreger forbindelsen mellem korruption og miljøkriminalitet, som begge udgør en voksende trussel mod opfyldelsen af verdensmålene for bæredygtig udvikling; bemærker, at håndtering af ustabilitet i regionen er en forudsætning for at fremme den globale sikkerhed og gøre fremskridt med hensyn til at opfylde verdensmålene for bæredygtig udvikling; opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at udnytte politikken for bekæmpelse af korruption gennem øget kapacitetsopbygning i forbindelse med lovovertrædelser, der anerkendes som miljøforbrydelser af EU, Interpol og FN's miljøprogram;

20.

minder om, at klimaforandringerne er en stadig vigtigere faktor for den regionale stabilitet i Vestafrika og Sahel; opfordrer staterne i Vestafrika og Sahel til at samarbejde med EU's medlemsstater om at håndtere klimaforandringernes negative konsekvenser for sikkerheden og stabiliteten i regionen;

21.

minder om, at det er nødvendigt med robuste institutioner for at bekæmpe terrorisme og tage hånd om indenlandske udfordringer; understreger betydningen af at omdefinere strategien for bekæmpelse af terrorisme og voldelig ekstremisme i de berørte regioner i overensstemmelse med internationale standarder og opfordrer til, at alle gerningsmænd til sådanne handlinger drages til ansvar og retsforfølges;

22.

opfordrer de nationale myndigheder i hele regionen til at afkriminalisere seksuelle aktiviteter mellem personer af samme køn og til at sikre LGBTI-befolkningens rettigheder; understreger, at personer, der flygter fra forfølgelse for at være LGBTI-personer, skal have ret til international beskyttelse i EU;

23.

understreger EU's tilsagn om et omfattende engagement i regionen med henblik på politisk støtte, teknisk og økonomisk bistand, navnlig til reform af sikkerhedssektoren, militær uddannelse og støtte til beskyttelse og styrkelse af civilsamfundet, som er afgørende for at håndtere sikkerhedstrusler; opfordrer ECOWAS og EU's medlemsstater til effektivt at gennemføre aftalememorandummet om fred, sikkerhed og regeringsførelse;

24.

understreger, at EU's humanitære bistand og udviklingsbistand søger at forebygge civilbefolkningens lidelser og forbedre deres grundlæggende levevilkår; minder om, at bæredygtig udvikling i Afrika kun er mulig gennem en kombination af menneskelig kapital og ekstern udviklingsstøtte; minder om, at migration ikke bør føre til hjerneflugt; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i samarbejde med deres internationale partnere og relevante internationale institutioner hurtigst muligt at evaluere alle tilgængelige midler for at forebygge manglende tilbagebetaling af gæld hos landene i Afrika;

25.

udtrykker sin støtte til FN's, EU's og det regionale engagement i Vestafrika og Sahel i forbindelse med fredsbevarelse, militær uddannelse og teknisk bistand, navnlig gennem EU's uddannelses- og kapacitetsopbygningsmissioner og initiativer fra ECOWAS og Den Afrikanske Union;

26.

er dybt bekymret over det store antal tilfælde af meget alvorlige krænkelser af menneskerettighederne begået af maliske sikkerhedsstyrker, som rapporteret af FN's MINUSMA, som kan udgøre krigsforbrydelser i henhold til den humanitære folkeret; noterer sig afgørelsen truffet af NF/HR om at suspendere en del af den uddannelse, der tilbydes af EU's uddannelsesmission i Mali og EU's kapacitetsopbygningsmission i Mali til Malis væbnede styrker og nationalgarde, og opfordrer indtrængende til, at enhver anden EU-bistand til den maliske sikkerhedssektor suspenderes, indtil alle forbrydelser er blevet retsforfulgt;

27.

erkender, at de forskellige internationale missioner ikke har opfyldt deres primære mål om varig fred i regionen, og at der derfor er behov for en proces, hvor der reflekteres over internationale missioners og politikkers mandater og roller; understreger, at en revision af EU's mandater og forpligtelser bør fokusere på at gøre samarbejdet med landene i Vestafrika og Sahel mere præventivt; opfordrer indtrængende ECOWAS-landene og EU til i fællesskab at udvikle en ny tilgang til reform af sikkerhedssektoren og til sikkerhedsbistand;

28.

fordømmer desinformation om EU og om dets fælles sikkerheds- og forsvarspolitiske missioner; opfordrer EU til at udstyre sig selv med alle de midler, der er nødvendige for at sikre en mere effektiv strategisk kommunikation;

29.

understreger, at enhver europæisk eller international støtte kun bør ses som et supplement til nationale og regionale bestræbelser; minder om, at værtslandene skal bevare ejerskabet over alle initiativer, der gennemføres inden for deres respektive territorier; minder om, at det politiske og samfundsmæssige lederskab derfor også skal støtte sådanne initiativer, for at de kan blive vellykkede;

30.

anerkender, at der trods vedvarende sikkerhedsudfordringer er sket fremskridt med hensyn til bekæmpelse af væbnede islamistiske grupper; gentager, at det er nødvendigt at bekæmpe terrorpropaganda- og rekrutteringsbestræbelser inden for rammerne af bredere strategier til bekæmpelse af terrorismens tiltrækningskraft og rekruttering til terrorisme; understreger samtidig nødvendigheden af at tilskynde til afhopning fra voldelige ekstremistiske grupper og af at øge indsatsen for at afradikalisere og reintegrere sådanne krigere i samfundet;

31.

kritiserer på det skarpeste den maliske regerings beslutning om at hindre samarbejdet med europæiske aktører, som bl.a. kom til udtryk ved dens opsigelse den 2. maj 2022 af to centrale aftaler, nemlig aftalen om styrkernes status, der fastlægger de retlige rammer for de franske Barkhane-styrkers og de europæiske Takuba-styrkers tilstedeværelse i Mali, og traktaten om forsvarssamarbejde fra 2014 mellem Mali og Frankrig; kritiserer på det skarpeste det faktum, at Mali i januar 2022 forlangte, at det danske og franske kontingent skulle forlade landets territorium, og at Mali har nægtet at give et tysk fly tilladelse til at flyve i malisk luftrum;

32.

fordømmer den stigende tilstedeværelse af den af Kreml støttede, russiske Wagnergruppe i Sahel; er af den faste overbevisning, at Wagnergruppens tilstedeværelse i Vestafrika er hindrende for målet om at skabe fred, sikkerhed og stabilitet i regionen og er uforenelig med sikkerheds- og forsvarssamarbejdet med EU; opfordrer alle lande til at undersøge Wagnergruppens handlinger, navnlig i Den Centralafrikanske Republik; udtrykker sin dybeste bekymring over gruppens mange og forskellige menneskerettighedskrænkelser og overtrædelser af den humanitære folkeret, som der til stadighed indløber forlydender om; fordømmer på det kraftigste de forbrydelser, som Wagnergruppen og andre private militær- og sikkerhedsvirksomheder har begået i Vestafrika og Sahel;

33.

opfordrer alle lande, der samarbejder eller overvejer at samarbejde med Wagnergruppen, til at tage situationen i Ukraine i betragtning, hvor det russiske regime fører en brutal og umenneskelig krig i åbenlys strid med folkeretten; opfordrer alle stater til at opgive enhver illusion om endemålene for ethvert russisk engagement i deres lande og til at erkende, at Rusland og dets Wagnergruppe kun har egne interesser for øje og vil anvende den magt, de finder nødvendig, som det ses i Ukraine og andre steder, hvor civilbefolkningen betaler en høj pris;

34.

minder om, at sikkerhedssituationen i Sahel, kyststaterne i Vestafrika og Maghreb er tæt forbundne størrelser; anmoder om, at der foretages en evaluering af de mangler, der forhindrede EU's uddannelsesmissioner i at opfylde deres tilsigtede formål om tilstrækkelig uddannelse af væbnede styrker i partnerlande med henblik på at imødegå jihadisme; opfordrer til, at de næste EU-uddannelsesmissioner gennemføres på en måde, så disse alvorlige mangler ikke kommer til at spille en rolle;

35.

gentager, at de erfaringer, der er gjort i forbindelse med flytningen af Barkhane-operationen til Niger, bør benyttes med henblik på at omstrukturere indsatsen, så der sættes øget fokus på forebyggelse og en mere omfattende tilgang til regeringsførelse, sikkerhed og udviklingsbistand;

36.

understreger, at det internationale samfund bør intensivere det økonomiske og politiske samarbejde med de lande, der er villige til at skabe reformer og opnå resultater med henblik på blive regionale eksempler til efterfølgelse, som kan spille en rolle i stabiliseringen af hele regionen; glæder sig over de bestræbelser, som nogle lande har gjort for at opnå demokratisering; understreger, at regionale succeshistorier, f.eks. i kystregionen Vestafrika, kan spille en rolle i stabiliseringen af hele regionen, og mener derfor, at sådanne positive eksempler skal fremmes og støttes yderligere;

37.

gentager, at beskyttelse af og sikkerhed for civile er en af statsmagtens basale opgaver, og understreger, at der bør træffes yderligere foranstaltninger for at forbedre beskyttelsen af civile; foreslår, at sådanne foranstaltninger kan omfatte ubevæbnede civile beskyttelsesmetoder, som FN allerede med succes har indført i andre konfliktsituationer;

38.

bemærker især betydningen af at udarbejde sikkerhedsstrategier med en meningsfuld inddragelse af kvinder — som er uforholdsmæssigt hårdt ramt af usikkerhed og vold — og af unge, hvis fremtid — og regionens fremtid — vil afhænge af adgangen til uddannelse og beskæftigelse som et middel til at opretholde en varig fredelig udvikling og forhindre jihadistrekruttering; opfordrer landene i regionen og det internationale samfund til fortsat at fremme gennemførelsen af FN's Sikkerhedsråds resolution 2250 (2015) om unge, fred og sikkerhed og gentager sin støtte til gennemførelsen af FN's dagsorden for kvinder, fred og sikkerhed i Sahel;

39.

glæder sig over Rådets konklusioner om forlængelse og forbedring af gennemførelsen af konceptet koordineret maritim tilstedeværelse i Guineabugten; opfordrer Rådet til at overveje at styrke dette koncept i Guineabugten ved hjælp af luftfartøjer; opfordrer til større engagement og samarbejde med kyststaterne i Guineabugten gennem NDICI — et globalt Europa og den europæiske fredsfacilitet;

40.

glæder sig over den rolle, som valgobservationsmissioner spiller med hensyn til at støtte og styrke den demokratiske proces; minder om, at EU's medlemsstater og lande i hele Vestafrika og Sahel har indbudt officielle observatørmissioner, og opfordrer indtrængende regeringerne i Vestafrika og Sahellandene til fortsat at gøre dette som led i afholdelsen af gennemsigtige inklusive valg med reelt konkurrerende kandidater;

41.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, ACS-EU-Ministerrådet, ACS' Ministerråd, medlemmerne af Den Afrikanske Union og sekretariaterne for ECOWAS, Accra-initiativet og G5 Sahel.

(1) EUT C 385 af 22.9.2021, s. 24.

(2) EUT C 494 af 8.12.2021, s. 80.

(3) EUT C 15 af 12.1.2022, s. 166.

(4) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0482.

(5) Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0040.

(6) Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0039.

(7) Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0052.

(8) EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3.

(9) EUT L 287 af 4.11.2010, s. 3.

(10) EUT L 209 af 14.6.2021, s. 1.

(11) EUT L 54 I af 26.2.2020, s. 9.

Top

Choose the experimental features you want to try