52022IP0140

EUR-Lex

Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52022IP0140 - EN

Help

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

Document 52022IP0140

Europa-Parlamentets beslutning af 3. maj 2022 om kunstig intelligens i en digital tidsalder (2020/2266(INI))

EUT C 465 af 6.12.2022, p. 65–108 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

HTML

PDF

Official Journal

6.12.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 465/65

P9_TA(2022)0140

Kunstig intelligens i en digital tidsalder

Europa-Parlamentets beslutning af 3. maj 2022 om kunstig intelligens i en digital tidsalder (2020/2266(INI))

(2022/C 465/06)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 4, 16, 26, 114, 169, 173, 179, 180, 181 og 187 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—	der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder og generel bemærkning nr. 25 af 2. marts 2021 fra FN's Komité for Barnets Rettigheder om børns rettigheder i forbindelse med det digitale miljø,

—	der henviser til henstillingen fra FN's Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur (UNESCO) om etik i forbindelse med kunstig intelligens, som blev vedtaget af UNESCO's generalkonference 41. samling den 24. november 2021,

—	der henviser til den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (1) og Kommissionens retningslinjer for bedre regulering,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. marts 2021 om en EU-strategi om barnets rettigheder (COM(2021)0142),

—	der henviser til sin beslutning af 7. oktober 2021 om status for EU's cyberforsvarskapaciteter (2),

—	der henviser til sin beslutning af 15. december 2021 om udfordringer og perspektiver for multilaterale systemer for våbenkontrol og nedrustning for så vidt angår masseødelæggelsesvåben (3),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med hensyn til behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (persondataforordningen — GDPR) (4),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/694 af 29. april 2021 om programmet for et digitalt Europa og om ophævelse af afgørelse (EU) 2015/2240 (5),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 af 28. april 2021 om oprettelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation — og om reglerne for deltagelse og formidling og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1290/2013 og (EU) nr. 1291/2013 (6),

—	der henviser til forslag af 21. april 2021 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om harmoniserede regler for kunstig intelligens (retsakten om kunstig intelligens) og om ændring af visse af Unionens lovgivningsmæssige retsakter (COM(2021)0206),

—	der henviser til forslag af 25. november 2020 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæisk datastyring (datastyringsforordningen) (COM(2020)0767),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1807 af 14. november 2018 om en ramme for fri udveksling af andre data end personoplysninger i Den Europæiske Union (7),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/697 af 29. april 2021 om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond og om ophævelse af forordning (EU) 2018/1092 (8),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/770 af 20. maj 2019 om visse aspekter af aftaler om levering af digitalt indhold og digitale tjenester (9),

—	der henviser til Rådets forordning (EU) 2021/1173 af 13. juli 2021 om oprettelse af et fællesforetagende for europæisk højtydende databehandling og om ophævelse af forordning (EU) 2018/1488 (10),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. april 2018 med titlen »Kunstig intelligens for Europa« (COM(2018)0237),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. december 2018 om en koordineret plan for kunstig intelligens (COM(2018)0795),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. april 2019 om opbygning af tillid til menneskecentreret kunstig intelligens (COM(2019)0168),

—	der henviser til Kommissionens hvidbog af 19. februar 2020 om kunstig intelligens — en europæisk tilgang til ekspertise og tillid (COM(2020)0065),

—	der henviser til Kommissionens grønbog af 27. januar 2021 om aldring — fremme af solidaritet og ansvar mellem generationerne (COM(2021)0050),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. februar 2020 om en europæisk strategi for data (COM(2020)0066),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. februar 2020 med titlen »Europas digitale fremtid i støbeskeen« (COM(2020)0067),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. marts 2020 om en ny industristrategi for Europa (COM(2020)0102) og af 5. maj 2021 med titlen »Ajourføring af den nye industristrategi fra 2020: Opbygning af et stærkere indre marked til fremme af Europas genopretning« (COM(2021)0350),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. september 2020 med titlen »Handlingsplan for digital uddannelse 2021-2027 — Omstilling af uddannelsessystemerne med henblik på den digitale tidsalder« (COM(2020)0624),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 9. marts 2021 med titlen »Det digitale kompas 2030: Europas kurs i det digitale årti« (COM(2021)0118),

—	der henviser til forslag af 15. september 2021 til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om etablering af politikprogrammet for 2030: »Vejen mod det digitale årti« (COM(2021)0574),

—	der henviser til Kommissionens undersøgelse af 28. juli 2020 med titlen »European enterprise survey on the use of technologies based on artificial intelligence« (Europæisk virksomhedsundersøgelse om brugen af teknologier, der er baseret på kunstig intelligens),

—	der henviser til Kommissionens undersøgelse af 26. november 2020 med titlen »Energy-efficient cloud computing technologies and policies for an eco-friendly cloud market« (Energieffektiv cloudcomputingteknologi og politikker for et miljøvenligt cloudmarked),

—	der henviser til Kommissionens rapport af 19. februar 2020 til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om de konsekvenser, som kunstig intelligens, tingenes internet og robotteknologi vil have for sikkerhed og erstatningsansvar (COM(2020)0064),

—	der henviser til Rådets konklusioner af 22. marts 2021 om EU's strategi for cybersikkerhed for det digitale årti,

—	der henviser til rapporten af 8. april 2019 fra Ekspertgruppen på Højt Niveau vedrørende Kunstig Intelligens om etiske retningslinjer for pålidelig kunstig intelligens,

—	der henviser til rapporten af 8. april 2019 fra Ekspertgruppen på Højt Niveau vedrørende Kunstig Intelligens med titlen »A definition of AI: main capabilities and disciplines« (En definition af kunstig intelligens: de vigtigste kapaciteter og fagområder),

—	der henviser til rapporten af 26. juni 2019 fra Ekspertgruppen på Højt Niveau vedrørende Kunstig Intelligens med titlen »Policy and investment recommendations for trustworthy AI« (Politiske og investeringsmæssige henstillinger vedrørende pålidelig kunstig intelligens),

—	der henviser til UNESCO's publikation fra marts 2019 med titlen »I'd blush if I could: closing gender divides in digital skills through education« (Hvis jeg kunne, ville jeg rødme: mindskelse af de kønsmæssige forskelle inden for digitale færdigheder gennem uddannelse),

—	der henviser til rapporten af 14. december 2020 fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder med titlen »Getting the future right — Artificial intelligence and fundamental rights« (Rettidig omhu for fremtiden — kunstig intelligens og grundlæggende rettigheder),

—	der henviser til henstillingen af 22. maj 2019 fra Rådet for Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) om kunstig intelligens,

—	der henviser til De Forenede Nationers platform for dialog om kunstig intelligens: AI for Good Global Summit,

—	der henviser til G20's principper for kunstig intelligens af 9. juni 2019,

—	der henviser til Verdenssundhedsorganisationens rapport af 28. juni 2021 om kunstig intelligens på sundhedsområdet og seks vejledende principper for dens udformning og anvendelse,

—	der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs initiativudtalelse af 31. maj 2017 om kunstig intelligens — følgevirkningerne af kunstig intelligens for det (digitale) indre marked, produktionen, forbruget, beskæftigelsen og samfundet (11),

—

der henviser til rapporten af 21. november 2019 fra ekspertgruppen vedrørende ansvarsforhold og nye teknologier — konstellationen for nye teknologier med titlen »Liability for Artificial Intelligence and other emerging digital technologies« (Ansvarsforhold i forbindelse med kunstig intelligens og andre fremspirende digitale teknologier),

—

der henviser til publikationen fra december 2020 fra Europarådets ad hoc-udvalg for kunstig intelligens (CAHAI) med titlen »Towards Regulation of AI systems — Global perspectives on the development of a legal framework on Artificial Intelligence systems based on the Council of Europe's standards on human rights, democracy and the rule of law« (Hen imod regulering af AI-systemer — globale perspektiver på udviklingen af en lovramme for kunstig intelligens baseret på Europarådets standarder for menneskerettigheder, demokrati og retsstaten),

—	der henviser til Det Europæiske Universitetsinstituts arbejdsdokument fra oktober 2020 med titlen »Models of Law and Regulation for AI« (Lovgivnings- og reguleringsmodeller for kunstig intelligens),

—	der henviser til den fælles rapport af 19. november 2020 fra Trend Micro Research, FN's Institut for Interregional Kriminalitets- og Strafforfølgelsesforskning og Europol med titlen »Malicious uses and abuses of artificial intelligence« (Ondsindet brug og misbrug af kunstig intelligens),

—	der henviser til Kommissionens politiske retningslinjer for 2019-2024 med titlen »En mere ambitiøs Union — Min dagsorden for Europa«,

—	der henviser til Den Europæiske Unions Domstols dom af 16. juli 2020 i sag C-311/18 (Schrems II),

—	der henviser til sin beslutning af 16. februar 2017 med henstillinger til Kommissionen om civilretlige bestemmelser om robotteknologi (12),

—	der henviser til sin beslutning af 1. juni 2017 om digitalisering af den europæiske industri (13),

—	der henviser til sin beslutning af 6. oktober 2021 om EU's trafiksikkerhedspolitiske rammer 2021-2030 — Henstillinger om de næste skridt hen imod »nul-visionen« (14),

—	der henviser til sin beslutning af 12. september 2018 om autonome våbensystemer (15),

—	der henviser til sin beslutning af 12. februar 2019 om en omfattende europæisk industripolitik om kunstig intelligens og robotteknologi (16),

—	der henviser til sin beslutning af 12. februar 2020 om automatiserede beslutningsprocesser: sikring af forbrugerbeskyttelse og fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser (17),

—	der henviser til sin beslutning af 20. oktober 2020 med henstillinger til Kommissionen om en civilretlig erstatningsansvarsordning for kunstig intelligens (18),

—	der henviser til sin beslutning af 20. oktober 2020 om intellektuel ejendomsret i forbindelse med udvikling af teknologier vedrørende kunstig intelligens (19),

—	der henviser til sin beslutning af 20. oktober 2020 med henstillinger til Kommissionen om en ramme for etiske aspekter af kunstig intelligens, robotteknologi og relaterede teknologier (20),

—	der henviser til sin beslutning af 20. januar 2021 om kunstig intelligens: spørgsmål vedrørende fortolkningen og anvendelsen af international ret, når EU er berørt, inden for civil og militær anvendelse og statens myndighed uden for det strafferetlige område (21),

—	der henviser til sin beslutning af 20. maj 2021 om Europas digitale fremtid i støbeskeen: fjernelse af hindringerne for et velfungerende digitalt indre marked og forbedring af anvendelsen af AI for de europæiske forbrugere (22),

—	der henviser til sin beslutning af 25. marts 2021 om en europæisk strategi for data (23),

—	der henviser til sin beslutning af 19. maj 2021 om kunstig intelligens inden for uddannelse, kultur og den audiovisuelle sektor (24),

—	der henviser til sin beslutning af 6. oktober 2021 om kunstig intelligens inden for strafferet og politiets og de retlige myndigheders anvendelse heraf i strafferetlige sager (25),

—

der henviser til undersøgelsen fra juni 2021 fra Generaldirektoratet for Unionens Interne Politikker (GD IPOL) med titlen »Artificial Intelligence diplomacy — Artificial Intelligence governance as a new European Union external policy tool« (Diplomati baseret på kunstig intelligens — styring ved hjælp af kunstig intelligens som et nyt redskab for EU's eksterne foranstaltninger),

—	der henviser til GD IPOL's undersøgelse fra maj 2021 med titlen »Challenges and limits of an open source approach to Artificial Intelligence« (Udfordringer og begrænsninger ved en open source-tilgang til kunstig intelligens),

—

der henviser til GD IPOL's undersøgelse fra maj 2021 med titlen »Artificial Intelligence market and capital flows — Artificial Intelligence and the financial sector at crossroads« (Markedet for kunstig intelligens og dets kapitalstrømme — kunstig intelligens og den finansielle sektor ved en korsvej),

—	der henviser til GD IPOL's undersøgelse fra juni 2021 med titlen »Improving working conditions using Artificial Intelligence« (Forbedring af arbejdsvilkårene ved hjælp af kunstig intelligens),

—	der henviser til GD IPOL's undersøgelse fra maj 2021 med titlen »The role of Artificial Intelligence in the European Green Deal« (Kunstig intelligens i forbindelse med den europæiske grønne pagt),

—	der henviser til GD IPOL's undersøgelse fra juli 2021 med titlen »Artificial Intelligence in smart cities and urban mobility« (Kunstig intelligens i intelligente byer og urban mobilitet),

—	der henviser til GD IPOL's undersøgelse fra juli 2021 med titlen »Artificial Intelligence and public services« (Kunstig intelligens og offentlige tjenester),

—	der henviser til GD IPOL's undersøgelse fra juli 2021 med titlen »European Union data challenge« (EU's dataudfordringer),

—	der henviser til GD IPOL's undersøgelse fra juni 2020 med titlen »Opportunities of Artificial Intelligence« (Muligheder i forbindelse med kunstig intelligens),

—	der henviser til GD IPOL's undersøgelse fra oktober 2021 med titlen »Europe's Digital Decade and Autonomy« (Europas digitale årti og autonomi),

—	der henviser til GD IPOL's undersøgelse fra januar 2022 med titlen »Identification and assessment of existing and proposed EU legislation in the digital field« (Identifikation og vurdering af eksisterende EU-lovgivning og udkast til EU-lovgivning på det digitale område),

—	der henviser til undersøgelsen fra september 2020 fra Europa-Parlamentets Forskningstjeneste (EPRS) med titlen »Civil liability regime for artificial intelligence — European added value assessment« (En civilretlig ansvarsordning for kunstig intelligens — vurdering af den europæiske merværdi),

—	der henviser til undersøgelsen fra december 2020 fra EPRS' Enhed for Videnskabeligt Fremsyn med titlen »Data subjects, digital surveillance, AI and the future of work« (Registrerede personer, digital overvågning, AI og fremtidens arbejde),

—	der henviser til undersøgelsen fra september 2020 fra EPRS med titlen »European framework on ethical aspects of artificial intelligence, robotics and related technologies« (En europæisk ramme for etiske aspekter af kunstig intelligens, robotteknologi og relaterede teknologier),

—	der henviser til undersøgelsen fra marts 2020 fra EPRS med titlen »The ethics of artificial intelligence: Issues and initiatives« (Etik i forbindelse med kunstig intelligens: spørgsmål og initiativer),

—	der henviser til undersøgelsen fra juni 2020 fra EPRS med titlen »Artificial Intelligence: How does it work, why does it matter, and what can we do about it?« (Kunstig intelligens: hvordan virker det, hvorfor er det vigtigt, og hvad kan vi gøre ved det?),

—	der henviser til undersøgelsen fra juli 2020 fra EPRS med titlen »Artificial Intelligence and Law enforcement — Impact on Fundamental Rights« (Kunstig intelligens og retshåndhævelse — virkning for de grundlæggende rettigheder),

—	der henviser til undersøgelsen fra juni 2020 fra EPRS med titlen »The impact of the General Data Protection Regulation (GDPR) on artificial intelligence« (Virkningen af GDPR på kunstig intelligens),

—	der henviser til undersøgelsen fra april 2020 fra EPRS med titlen »The White Paper on Artificial Intelligence« (Hvidbogen om kunstig intelligens),

—	der henviser til undersøgelsen fra september 2021 fra EPRS med titlen »Regulating facial recognition in the EU« (Regulering af ansigtsgenkendelse i EU),

—	der henviser til undersøgelsen fra februar 2021 fra EPRS med titlen »The future of work: Trends, challenges and potential initiatives« (Fremtidens arbejde: tendenser, udfordringer og potentielle initiativer),

—	der henviser til undersøgelsen fra juni 2021 fra EPRS med titlen »Robo-advisors: How do they fit in the existing EU regulatory framework, in particular with regard to investor protection?« (Robotrådgivere: hvordan passer de ind i EU's retlige ramme, navnlig med hensyn til investorbeskyttelse?),

—	der henviser til undersøgelsen fra september 2021 fra EPRS med titlen »China’s ambitions in artificial intelligence« (Kinas ambitioner inden for kunstig intelligens),

—	der henviser til undersøgelsen fra juni 2021 fra EPRS med titlen »What if we chose new metaphors for artificial intelligence?« (Hvad om vi valgte nogle nye metaforer for kunstig intelligens?),

—	der henviser til undersøgelsen fra januar 2018 fra EPRS med titlen »Understanding artificial intelligence« (Forstå kunstig intelligens),

—	der henviser til undersøgelsen fra november 2021 fra EPRS med titlen »Tackling deepfakes in European Policy« (Håndtering af deepfakes inden for europæisk politik),

—	der henviser til arbejdsdokumentet fra februar 2021 fra Det Særlige Udvalg om Kunstig Intelligens i en Digital Tidsalder (AIDA) med titlen »Artificial Intelligence and Health« (Kunstig intelligens og sundhed),

—	der henviser til AIDA's arbejdsdokument fra marts 2021 med titlen »Artificial Intelligence and the Green Deal« (Kunstig intelligens og den grønne pagt),

—	der henviser til AIDA's arbejdsdokument fra marts 2021 med titlen »The External Policy Dimensions of AI« (Den udenrigspolitiske dimension af kunstig intelligens),

—	der henviser til AIDA's arbejdsdokument fra maj 2021 med titlen »AI and Competitiveness« (Kunstig intelligens og konkurrenceevne),

—	der henviser til AIDA's arbejdsdokument fra juni 2021 med titlen »AI and the Future of Democracy« (Kunstig intelligens og demokratiets fremtid),

—	der henviser til AIDA's arbejdsdokument fra juni 2021 med titlen »AI and the Labour Market« (Kunstig intelligens og arbejdsmarkedet),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til rapporten fra Det Særlige Udvalg om Kunstig Intelligens i en Digital Tidsalder (A9-0088/2022),

1. Indledning

bemærker, at verden står på tærsklen til den fjerde industrielle revolution; påpeger, at sammenlignet med de tre foregående bølger, som påbegyndtes med introduktionen af dampmaskiner, elektricitet og derefter computere, får den fjerde bølge sin energi fra en overflod af data kombineret med kraftfulde algoritmer og stor computerkapacitet; understreger, at den aktuelle digitale revolution er karakteriseret ved dens globale omfang, hurtige konvergens og de nye teknologiske gennembruds omfattende virkninger for stater, økonomi, samfund, internationale relationer og miljøet; erkender, at radikale ændringer af dette omfang påvirker forskellige dele af samfundet på forskellige måder afhængig af deres mål, geografiske beliggenhed og socioøkonomiske kontekst; understreger, at den digitale omstilling skal udformes under fuld respekt for de grundlæggende rettigheder og på en måde, så de digitale teknologier tjener menneskeheden;

bemærker, at den digitale revolution på samme tid har udløst en global konkurrence som følge af den enorme økonomiske værdi og teknologiske kapacitet, der er blevet akkumuleret i de lande, der afsætter flest ressourcer til forskning i samt udvikling og markedsføring af applikationer med kunstig intelligens (AI); bemærker, at digital konkurrenceevne og åben strategisk autonomi er blevet et centralt politisk mål i flere lande; understreger beslutningstagernes stigende bevidsthed om, at de fremspirende teknologier kan påvirke hele landes geopolitiske magtposition;

påpeger, at Europa, som i århundreder satte internationale standarder, var dominerende med hensyn til teknologiske fremskridt og førende inden for højteknologisk produktion og anvendelse, derfor er sakket agterud, idet der investeres langt mindre i det digitale marked end i andre førende økonomier som USA og Kina, samtidig med at Europa forbliver relativt konkurrencedygtigt inden for forskningsoutput på AI-området; anerkender risikoen for, at europæiske aktører bliver marginaliseret i udviklingen af globale standarder og teknologiske fremskridt og med hensyn til de europæiske værdier, der udfordres;

fremhæver for det første, at de digitale værktøjer i stigende grad bliver brugt som instrumenter til manipulation og misbrug af visse virksomhedsaktører samt i hænderne på autokratiske regeringer til at underminere demokratiske politiske systemer og således potentielt kan udløse et sammenstød mellem politiske systemer; forklarer, at digital spionage, sabotage, lavintensiv krigsførelse og desinformationskampagner er en udfordring for demokratiske samfund;

understreger, at de digitale forretningsmodellers karakter giver mulighed for en stor grad af skalerbarhed og netværkseffekter; påpeger, at mange digitale markeder er kendetegnet ved en høj grad af markedskoncentration, hvilket gør det muligt for et lille antal teknologiplatforme, hvoraf de fleste for øjeblikket er beliggende i USA, at føre an i kommercialiseringen af banebrydende teknologiske innovationer, tiltrække de bedste idéer, talenter og virksomheder og opnå ekstraordinær rentabilitet; advarer om, at dominerende markedspositioner i dataøkonomien sandsynligvis vil blive udvidet til at omfatte den nye AI-økonomi; påpeger, at kun otte af de 200 største digitale virksomheder i dag har hjemsted i EU; understreger, at gennemførelsen af et ægte digitalt indre marked i denne henseende er af største betydning;

understreger, at den globale konkurrence om teknologisk lederskab på denne baggrund er blevet en prioritet i EU; understreger, at hvis EU ikke handler hurtigt og modigt, vil Unionen ende med at skulle følge regler og standarder, der er fastsat af andre, og risikere skadelige virkninger for sin politiske stabilitet og socialsikring, de grundlæggende rettigheder og individuelle frihedsrettigheder og sin økonomiske konkurrenceevne;

argumenterer for, at AI er en af de vigtigste fremspirende teknologier i den fjerde industrielle revolution; bemærker, at AI giver næring til den digitale økonomi, da den giver mulighed for at indføre innovative produkter og tjenesteydelser, kan øge forbrugernes valgmuligheder og kan gøre produktionsprocesserne mere effektive; påpeger, at det forventes, at AI i 2030 vil bidrage med mere end 11 billioner EUR til den globale økonomi; understreger samtidig, at AI-teknologier risikerer at reducere menneskelige aktiviteter; fremhæver, at AI fortsat bør være en menneskecentreret og pålidelig teknologi og ikke bør erstatte menneskelig autonomi eller medføre tab af individuel frihed; understreger behovet for at sikre, at denne fjerde industrielle revolution er inklusiv og ikke lader nogen i stikken;

foreslår, at der bliver en global konkurrence om AI-lederskab; påpeger, at AI-teknologier stiller en enorm økonomisk værdi i udsigt for de økonomier, der på rentabelt grundlag udvikler, fremstiller og anvender sådanne teknologier, samt for de lande, hvor en sådan værdiskabelse finder sted; understreger, at AI ikke er en omnipotent teknologi, men et effektivt sæt værktøjer og teknikker, der kan være til gavn for samfundet; fastslår, at teknologiernes funktion afhænger af, hvordan vi designer dem; påpeger, at EU har erklæret, at det har til hensigt at gå forrest i udviklingen af en lovgivningsmæssig ramme for AI; understreger ikke desto mindre, at det er afgørende, at EU er i stand til at fastlægge den lovgivningsmæssige tilgang, herunder beskyttelsen af grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, og handle som en global standardsætter; understreger derfor betydningen af den europæiske konkurrenceevne inden for AI og EU's evne til at forme det lovgivningsmæssige landskab på internationalt plan; understreger, at visse anvendelser af AI kan medføre individuelle og samfundsmæssige risici, der kan bringe de grundlæggende rettigheder i fare, og derfor bør håndteres af de politiske beslutningstagere og således gøre det muligt for AI effektivt at blive et instrument, der tjener mennesker og samfund og forfølger det fælles bedste og sikrer almenvellet;

bemærker, at der er behov for klare lovgivningsmæssige rammer, politisk engagement og en mere fremadskuende tankegang, som på nuværende tidspunkt ofte er fraværende, for at de europæiske aktører kan få succes i den digitale tidsalder og blive teknologisk førende inden for AI; konkluderer, at både EU's borgere og virksomheder på grundlag af en sådan tilgang kan drage fordel af AI og den store mulighed, denne giver for at styrke konkurrenceevnen, herunder med hensyn til velstand og velfærd; understreger, at lovgivningsmæssige rammer skal udformes på en måde, så der ikke indføres uberettigede barrierer, som forhindrer europæiske aktører i at få succes i den digitale tidsalder, navnlig for nystartede virksomheder og små og mellemstore virksomheder (SMV'er); fremhæver, at private og offentlige investeringer bør øges betydeligt for at skabe et miljø, hvor der er flere europæiske succeshistorier, og hvor der sker udvikling i vores del af verden;

10.

fremhæver, at hurtige teknologiske fremskridt, der indføres med AI, bliver stadig tættere forbundet med de fleste områder af menneskelig aktivitet og også vil påvirke eksistensgrundlaget for alle, der ikke har de færdigheder, de har brug for for at kunne tilpasse sig disse nye teknologier hurtigt nok; påpeger, at selv om opnåelse af digitale færdigheder gennem opkvalificering og omskoling kan bidrage til at løse mange af de deraf følgende socioøkonomiske problemer, bør disse virkninger også tages op i forbindelse med sociale velfærdssystemer, infrastruktur i byer og landdistrikter og demokratiske processer;

11.

understreger behovet for, at kvinders og sårbare gruppers mål og interesser afspejles i den digitale omstilling; fremhæver i denne forbindelse, at kvinder i 2018 kun udgjorde 22 % af alle AI-fagfolk på verdensplan — et problem, der kun tjener til at fastholde og forankre stereotyper og fordomme; påpeger behovet for at bevare retten til lighed for loven, privatlivets fred, ytringsfrihed og deltagelse i det kulturelle og politiske liv, når der anvendes AI-teknologier, navnlig for mindretalssamfund;

2. Potentielle muligheder, risici og forhindringer relateret til brugen af AI: seks casestudier, som AIDA-udvalget har undersøgt

12.

minder om, at AI er baseret på software, der anvender sandsynlighedsmodeller og algoritmisk forudsigelse med henblik på et sæt specifikke mål; påpeger, at begrebet AI er et paraplybegreb, der dækker en bred vifte af gamle og nye teknologier, teknikker og tilgange, der bedre kan forstås som »systemer med kunstig intelligens«, og som henviser til alle maskinbaserede systemer, der ofte kun har det til fælles, at de er styret af et givet sæt menneskeligt definerede mål, med varierende grad af autonomi i deres handlinger og anvendelse af forudsigelser, anbefalinger eller beslutningstagning baseret på tilgængelige data; bemærker, at selv om nogle af disse teknologier allerede er i udbredt anvendelse, er andre stadig under udvikling eller endda kun spekulative koncepter, som måske og måske ikke vil blive en realitet i fremtiden;

13.

påpeger, at der er væsentlig forskel mellem den symbolske AI, som var den primære tilgang til AI fra 1950'erne til 1990'erne, og den datadrevne AI med maskinlæring, som har været dominerende siden 00'erne; uddyber, at under den første bølge blev AI udviklet ved at indkode eksperters viden og erfaring i et regelsæt, som så blev anvendt af en maskine;

14.

bemærker, at i den anden bølge blev AI-systemerne mere komplekse og autonome i kraft af algoritmernes automatiserede læringsprocesser, der er baseret på behandlingen af store mængder data, muligheden for at samle input fra flere forskellige kilder og skabe komplekse repræsentationer af et givet miljø og identificere mønstre heri, men også mindre gennemsigtige, da denne proces kan føre til svært forklarlige resultater; understreger, at den nuværende AI derfor kan deles op i mange forskellige underområder og -teknikker, hvor dyb læring f.eks. er et underområde af maskinlæring, som igen er et underområde af AI;

15.

bemærker, at selv om nutidens AI er blevet langt mere effektiv og kraftfuld end den symbolske AI takket være den betydelige forøgelse af computerkapaciteten, så kan den stadig kun løse klart definerede opgaver inden for områdespecifikke nicher såsom skak eller billedgenkendelse, og dens programmering er ikke designet til fuldt ud at erkende de handlinger, AI-systemet udfører; fremhæver, at AI-systemer — i modsætning til hvad deres navn antyder — ikke har nogen »intelligens« i menneskelig forstand; påpeger, at den derfor betegnes som »snæver« eller »svag« AI og stadig blot er et værktøj, som kommer med anbefalinger og forudsigelser; bemærker, at selvkørende biler f.eks. fungerer ved hjælp af en kombination af forskellige AI-systemer, der udfører enkeltopgaver, som tilsammen er i stand til at danne et tredimensionelt kort over køretøjets omgivelser, så dets operativsystem kan træffe beslutninger;

16.

bemærker, at megen usikkerhed i forbindelse med AI er baseret på hypotetiske koncepter såsom generel AI, kunstig superintelligens og singularitet, som i teorien kunne føre til, at maskinintelligens ville overgå den menneskelige intelligens på mange områder; understreger, at der hersker tvivl om, om denne spekulative AI overhovedet kan opnås med vores teknologier og videnskabelige love; mener ikke desto mindre, at de risici, der i øjeblikket er forbundet med AI-baseret beslutningstagning, skal håndteres af lovgiverne, da det er klart dokumenteret, at skadelige virkninger såsom race- og kønsdiskrimination i enkelte tilfælde allerede kan tilskrives applikationer, hvor AI er blevet anvendt uden sikkerhedsforanstaltninger;

17.

understreger, at størstedelen af de AI-systemer, der p.t. anvendes, har en lav risiko; henviser f.eks. til maskinoversættelse, »Eureka-maskiner«, spillemaskiner og robotter, som udfører repetitive produktionsprocesser; konkluderer, at kun visse brugstilfælde kan kategoriseres som risikable, og at det er disse tilfælde, som kræver reguleringsforanstaltninger og effektive beskyttelsesforanstaltninger, hvor sådanne ikke allerede findes;

18.

opfordrer til en offentlig debat om, hvordan det enorme potentiale ved AI kan udnyttes på grundlag af grundlæggende europæiske værdier, principperne om gennemsigtighed, forklarlighed, retfærdighed, ansvarlighed og troværdighed samt princippet om, at AI og robotteknologi bør være menneskecentreret og udvikles til at hjælpe mennesker; understreger, at AI på en lang række områder af menneskelivet fra bæredygtighed til sundhed kan være til gavn som et hjælpeværktøj for brugere og fagfolk ved at øge menneskers kapacitet uden at hæmme deres evne til frit at handle og træffe beslutninger; understreger, at de aftalte etiske principper og krav vedrørende AI bør gøres operationelle på alle områder, hvor AI anvendes, og have indbygget de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, så borgernes tillid øges, og de derved vælger at udnytte fordelene ved AI;

19.

understreger, at risikoniveauet for en bestemt AI-applikation varierer betydeligt afhængig af sandsynligheden for skade og omfanget af en sådan skade; understreger derfor, at de retlige krav bør tilpasses dette i overensstemmelse med en risikobaseret tilgang, der — når det er berettiget — tager hensyn til forsigtighedsprincippet; understreger, at der i sådanne nuværende eller fremtidige tilfælde, hvor AI-systemer i et særligt brugstilfælde udgør en høj risiko for de grundlæggende rettigheder og menneskerettighederne, er behov for fuldt menneskeligt tilsyn og en reguleringsmæssig indgriben, og at reguleringen af AI-systemer med høj risiko skal være fleksibel og fremtidssikker i betragtning af hastigheden af den teknologiske udvikling;

20.

henviser til, at nærværende betænkning undersøger seks AI-casestudier i detaljer, de muligheder, som AI rummer i den pågældende sektor, de risici, der skal håndteres, og de barrierer, der forhindrer Europa i fuldt ud at udnytte fordelene ved AI; gør opmærksom på, at casestudierne repræsenterer nogle af de vigtigste AI-brugstilfælde i dag og samtidig afspejler nogle af de vigtigste emner fra de offentlige høringer, som AIDA-udvalget har afholdt under sit mandat, nemlig sundhed, den grønne pagt, udenrigspolitik og sikkerhed, konkurrenceevne, demokratiets fremtid og arbejdsmarkedet;

a) AI og sundhed

21.

konstaterer, at den metodologiske analyse af store mængder data, herunder ved hjælp af AI, kan åbne nye muligheder for løsninger eller forbedre eksisterende teknikker i sundhedssektoren, som kan fremskynde den videnskabelige forskning enormt, redde menneskeliv og forbedre patientplejen ved at tilbyde innovative behandlinger og bedre diagnosticering og fremme gunstige miljøer for en sund livsstil; fremhæver, at AI-systemer også kan bidrage til sundhedssystemers tilgængelighed, modstandsdygtighed og bæredygtighed og samtidig give den europæiske IKT-sektor og sundhedssektor en konkurrencefordel, hvis de indbyggede risici håndteres hensigtsmæssigt;

22.

fremhæver, at anvendelsen af AI i sundhedssektoren bør være forankret i stærke etiske krav såsom lige adgang til sundhedspleje, privatlivets fred, ansvarlighed, gennemsigtighed, forklarlighed, pålidelighed, inklusivitet og repræsentativitet af datasættene og permanent menneskeligt tilsyn; understreger, at udformningen af AI-baserede systemer skal imødegå risikoen for, at ressourcer fejlagtigt tildeles enkeltpersoner på grundlag af fejlbehæftet eller skæv kategorisering, prioritering eller fejlfungerende teknologi, hvilket kan føre til fejldiagnosticering, forkert behandling eller ingen behandling overhovedet; mener, at de højeste etiske standarder bør gælde for alle sundhedsapplikationer, og at der på et meget tidligt trin i deres udvikling og udformning bør fastsættes etiske regler, såkaldt »ethics by design«; understreger, at automatiseret beslutningstagning i forbindelse med sundhedsapplikationer kan udgøre en risiko for patienternes trivsel og grundlæggende rettigheder, og understreger, at AI derfor skal spille en understøttende rolle i sundhedssektoren, hvor der altid bør være professionelt menneskeligt tilsyn; opfordrer til, at læge-patient-forholdet bevares, selv hvor der anvendes AI til medicinske diagnoser i offentlige sundhedssystemer, og til at dette til enhver tid er i overensstemmelse med den hippokratiske ed; bemærker imidlertid, at AI forbedrer screeningens nøjagtighed og allerede i flere tilfælde er bedre end lægernes diagnoser; konstaterer, at de eksisterende rammer for erstatningsansvar ikke giver tilstrækkelig retssikkerhed og ikke sikrer patienternes ret til domstolsprøvelse i tilfælde af fejldiagnosticering og forkert behandling på grund af AI; hilser derfor det kommende lovgivningsforslag om ansvar i forbindelse med AI velkommen; bemærker, at det er vigtigt at beskytte fagfolk inden for sundhedssektoren som brugere af AI-systemer samt patienter som slutmodtagere og give dem tilstrækkelige og gennemsigtige oplysninger;

23.

understreger, at AI-baserede løsninger allerede anvendes eller afprøves i kliniske sammenhænge med henblik på at støtte diagnose, prognose, behandling og patientinddragelse og dermed fremskynde og forbedre behandlingen og reducere unødvendige indgreb; bemærker endvidere, at AI kan forbedre udviklingen af personlige lægemidler og patientpleje; bemærker, at AI på nuværende tidspunkt dækker en lang række sundhedsområder, herunder folkesundhed, plejetjenester, selvpleje og sundhedssystemer; henviser til, at data spiller en væsentlig rolle; konstaterer, at der findes meget lovende anvendelser af AI til informationsudtagning fra billeder og andet medicinsk udstyr med henblik på senere analyser, og bemærker, at det også forventes, at algoritmer til dyb læring kan medføre et kvantespring inden for en række kliniske opgaver;

24.

fremhæver, at AI-teknologier kan anvendes til forskning, udvikling og masseproduktion af lægemidler og har potentiale til at fremskynde udviklingen af nye lægemidler, behandlinger og vacciner til lavere omkostninger; konstaterer, at AI kan bidrage til at forudsige reaktioner på behandlinger og kan gøre det muligt for læger at tilpasse behandlingsstrategier til individuelle genetiske eller fysiologiske karakteristika med stigende nøjagtighedsniveauer, når de er baseret på data af høj kvalitet og velfunderede antagelser, og dermed øge effektiviteten af forebyggende behandling, forudsat at alle etiske krav er opfyldt med hensyn til professionelt tilsyn med anvendelsen af AI til klinisk validering, privatlivets fred, databeskyttelse og informeret samtykke; bemærker, at big data på sundhedsområdet kan analyseres ved hjælp af AI til at fremskynde databehandlingen; understreger betydningen af at sikre, at højtydende databehandling er interoperabel med AI, da store økonomiske sektorer, herunder fremstillings-, sundheds- og lægemiddelindustrien, er afhængige af højtydende databehandling;

25.

understreger, at AI-baserede løsninger har potentiale til at skræddersy behandlinger og udvikle lægemidler til specifikke patienterts behov og forbedre kommunikationen med sundhedssystemets interessenter og deltagere; konstaterer, at AI og adgang til relevante, ajourførte, anonymiserede og repræsentative datasæt af høj kvalitet i overensstemmelse med EU's regler om beskyttelse af personoplysninger støtter sundhedspersoner og hjælper dem med at yde bedre pleje til deres patienter og mere personlig feedback, vejledning og støtte, fremmer patientsikkerheden og gør behandlingen mere effektiv; fremhæver, at dette især kan være til gavn for sundhedspersoner i forbindelse med deres udvalg og gennemgang af den stadigt stigende mængde videnskabelig viden, så de kan uddrage de relevante konklusioner herfra; fremhæver, at borgere fra alle medlemsstater bør kunne dele deres sundhedsdata med de sundhedstjenesteydere og sundhedsmyndigheder, som de selv vælger; understreger i denne sammenhæng behovet for at skabe incitamenter til opkvalificering, omskoling og forberedelse til karriereskift for arbejdstagere inden for sundhedspleje;

26.

konstaterer, at kampen mod covid-19 både har sat fart i forskningen i og anvendelsen af nye teknologier, navnlig AI-applikationer, i bestræbelserne på at opnå bedre smitteopsporing, klinisk pleje og behandlingsforskning og understregede anvendeligheden af AI samt den øgede betydning af finansiering og data af høj kvalitet for at sikre en effektiv overvågning og modellering af spredningen af smitsomme sygdomme uden overtrædelse af databeskyttelseslovgivningen; bemærker imidlertid, at erfaringerne med AI-applikationer under covid-19-pandemien har afsløret nogle af begrænsningerne i brugen af AI inden for medicinsk diagnostik (26);

27.

fremhæver AI-systemers potentiale til at lette byrden for sundhedssystemerne og navnlig sundhedspersonalet og til at bidrage til løsninger til at yde pleje til de hastigt aldrende befolkninger i Europa og verden og beskytte dem mod farlige sygdomme;

28.

fremhæver, at anvendelsen af sikre og effektive AI-applikationer til administrative opgaver, der ikke kræver menneskelig handling, kan spare meget tid for sundhedspersonalet, som i stedet kan bruges til patientkontakt;

29.

understreger, at forbrugersundhedsapplikationer baseret på AI kan bidrage til at følge en persons sundhedstilstand ved hjælp af dagligdags udstyr såsom smartphones og give brugerne mulighed for frivilligt at levere data, der kan danne grundlag for tidlige advarsler og advarsler om livstruende sygdomme såsom slagtilfælde eller hjertestop; understreger, at sundhedsapplikationer baseret på AI også kan tilskynde til sund adfærd og styrke ansvarlig selvpleje for enkeltpersoner ved at udstyre patienterne med yderligere midler til at overvåge deres egen sundhed og livsstil og ved at forbedre nøjagtigheden af sundhedspersoners screening; påpeger imidlertid, at de personlige sundhedsdata er af særligt følsom karakter, samt at der er risiko for brud på datasikkerheden samt misbrug af data i denne forbindelse, og understreger behovet for at anvende stærke cybersikkerhedsstandarder i alle sundhedsapplikationer;

30.

understreger, at AI i sundhedssektoren er særligt afhængig af store mængder personoplysninger, datadeling, høj datakvalitet, datatilgængelighed og datainteroperabilitet for at realisere det fulde potentiale ved AI og sundhed; understreger behovet for at lette sammenkoblingen mellem elektroniske patientjournaler og e-receptsystemer for at give de sundhedspersoner, der er involveret i patientpleje, mulighed for at få adgang til de nødvendige patientoplysninger, når patienten giver samtykke hertil;

31.

glæder sig over oprettelsen af et europæisk sundhedsdataområde med henblik på at kunne anvende data af meget høj kvalitet i sundhedssektoren; er af den opfattelse, at sammenkoblingen og interoperabiliteten mellem infrastrukturen til højtydende databehandling og det europæiske sundhedsdataområde vil sikre, at der er omfattende sundhedsdatasæt af høj kvalitet til rådighed, hvilket er vigtigt for forskning i og behandling af patologier, navnlig sjældne sygdomme og pædiatriske tilstande;

32.

understreger behovet for at opbygge tillid ved at fremme interoperabilitet og mere samarbejde mellem forskellige sundhedspersoner, der behandler de samme patienter; understreger behovet for at tilbyde sundhedspersoner uddannelse i AI-teknikker og -tilgange; understreger desuden behovet for at bekæmpe mistillid, bl.a. ved at udnytte det fulde potentiale ved anonymisering og pseudonymisering af data, og oplyse borgerne, sundhedspersonerne og beslutningstagerne bedre om brugen af og fordelene og risiciene ved AI på sundhedsområdet samt AI-udviklerne om udfordringer og risici i forbindelse med behandling af følsomme data på dette område;

33.

mener endvidere, at bindende og solide etiske og retlige standarder og rettigheder til klageadgang, der kan håndhæves, er nødvendige for at fremme et tillidsmiljø blandt borgerne og for i tilstrækkelig grad at beskytte sundhedsdata mod potentielt misbrug og ulovlig adgang; er enig med Kommissionen i, at borgerne bør have sikker adgang til en omfattende elektronisk journal med deres egne sundhedsdata og bør bevare kontrollen over deres helbredsoplysninger og være i stand til at dele dem med autoriserede tredjeparter på en sikker måde og med effektiv beskyttelse af personoplysninger og stærke cybersikkerhedsstandarder; understreger, at uautoriseret adgang og formidling bør forbydes, og at beskyttelsen af patienters personoplysninger skal sikres i overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen;

34.

understreger i denne forbindelse risikoen for bias i beslutninger, der fører til forskelsbehandling og krænkelser af menneskerettighederne; understreger derfor behovet for at sikre upartisk kontrol af de anvendte algoritmer og datasæt og fremme yderligere forskning i de metoder og bias, der er indbygget i trænede AI-systemer, med henblik på at forhindre uetiske og diskriminerende konklusioner på sundhedsdataområdet;

35.

fremhæver, at en effektiv og ensartet anvendelse af GDPR i hele EU er nødvendig for at imødegå udfordringer som retsusikkerhed og manglende samarbejde i sundhedssektoren; påpeger, at sådanne udfordringer i visse tilfælde fører til forsinkelser i de videnskabelige opdagelser og til bureaukratiske byrder inden for sundhedsforskningen; understreger, at oprettelsen af et europæisk sundhedsdataområde, der garanterer patienternes rettigheder og dataportabilitet, kan øge samarbejdet og fremme datadeling med henblik på forskning og innovation i den europæiske sundhedssektor;

36.

bemærker, at AI kan bidrage til hurtige fremskridt inden for nye teknologier såsom hjernescanninger, som allerede har vigtige anvendelser inden for medicin, men også indebærer betydelige risici for menneskelige aktiviteter og udøvelsen af grundlæggende rettigheder uden krav om samtykke; er bekymret over den manglende lovgivning vedrørende neurologiske data og mener, at EU bør stræbe efter at blive verdensførende inden for udviklingen af sikre neurologiske teknologier;

b) AI og den grønne pagt

37.

fremhæver, at Kommissionens to hovedprioriteter for de kommende år er at gøre Europa klar til den digitale tidsalder og den grønne pagt; understreger behovet for at sikre, at den digitale omstilling bidrager til opnåelsen af bæredygtig udvikling og fremmer den grønne omstilling; konstaterer, at dette kræver et øget tempo for innovation, der er forenelig med EU's klimaneutralitetsmål og miljøstandarder; fremhæver, at AI-applikationer kan levere miljømæssige og økonomiske fordele og styrke evnen til at forudsige og dermed bidrage til bekæmpelse af klimaændringerne og til at nå målene i den grønne pagt og EU's mål om at blive den første klimaneutrale verdensdel inden 2050; konstaterer, at anvendelse af AI har potentiale til at reducere de globale drivhusgasemissioner med op til 4 % senest i 2030 (27); konstaterer, at IKT-teknologier ifølge visse skøn kan sikre en reduktion af drivhusgasemissioner, der er ti gange så stor som deres eget fodaftryk (28), men erkender, at dette kræver bevidste udformningsmæssige valg og lovgivningsmæssige tiltag; advarer samtidig om, at det stigende energiforbrug i forbindelse med lagring af de store datasæt, der er nødvendige for at træne AI-systemer, også kan have en negativ virkning; minder om, at datatrafik og IKT-infrastruktur i dag forbruger ca. 7 % af verdens elektricitet, og at denne andel uden de rette beskyttelsesforanstaltninger forventes at stige til 13 % i 2030; tilføjer, at den intensive brug af råmaterialer til at bygge mikroprocessorer og højteknologiske apparater, der anvender AI, også kan bidrage til denne negative virkning; understreger, at det for at sikre et »stort håndaftryk men lille fodaftryk« af AI på miljø og klima er nødvendigt at tage hensyn til disse direkte og indirekte negative miljøvirkninger, og at AI-systemerne skal udformes på en måde, der fremmer bæredygtigt forbrug, mindsker ressource- og energiforbruget, undgår unødvendige behandlingsaktiviteter og begrænser miljøskaderne; understreger, at håndteringen af IKT-sektorens indvirkning på miljøet kræver relevante oplysninger og data;

38.

er bekymret over, at kun seks medlemsstater har medtaget et stærkt fokus på AI-applikationer i deres bestræbelser på at nå målene i den grønne pagt; konstaterer, at AI kan bruges til at indsamle og tilvejebringe oplysninger, som er relevante for miljøplanlægning, beslutningstagning og styring og overvågning af miljøpolitikkernes fremskridt, f.eks. vedrørende renere luft, hvor AI-applikationer kan overvåge forurening og advare om farer; fremhæver, at sådanne AI-løsninger og digitale løsninger kan anvendes på tværs af flere sektorer til at opskalere ressourceeffektive løsninger;

39.

betoner betydningen af AI-baserede systemer i forbindelse med udviklingen af intelligente byer og landsbyer, som kan optimere ressourceforbruget og øge infrastrukturers resiliens, herunder gennem trafikprognoser og trafikbegrænsning, intelligent energistyring, nødhjælp og affaldshåndtering, hvilket allerede er en realitet i flere byer og kommuner i EU; understreger, at AI-baserede løsninger også kan bidrage til byplanlægning, arkitektur-, bygge- og ingeniørarbejdsprocesser med henblik på at reducere emissioner, byggetid, udgifter og affald;

40.

understreger, at energiomstillingen ikke vil finde sted uden digitalisering; påpeger, at AI kan overvåge, optimere og reducere energiforbrug og -produktion samt understøtte integrationen af vedvarende energikilder i de eksisterende elnet; understreger, at intelligente målere, effektiv belysning, cloudcomputing og distribueret software kombineret med en AI-komponent har potentiale til at ændre energiforbrugsmønstre og fremme ansvarlig brug;

41.

fremhæver, at den stadigt større kompleksitet i energiomstillingssystemerne — med øget ustabil generering af energi fra vedvarende energikilder og ændringer i laststyringen — gør en mere automatiseret kontrol nødvendig for energiforsyningssikkerheden; understreger, at AI har potentiale til at øge forsyningssikkerheden, især i forbindelse med drift, overvågning, vedligeholdelse og kontrol af vand-, gas- og elnet; bemærker imidlertid, at AI-forbedrede netteknologier vil medføre indførelsen af millioner af intelligente komponenter med fælles sårbarheder, tilføje et stort antal potentielle angrebspunkter til energinettene og øge sårbarheden i kritisk infrastruktur, hvis de relevante cybersikkerhedsbestemmelser ikke er på plads; mener, at intelligente net kræver yderligere investeringer og forskning;

42.

konstaterer, at AI og andre digitale applikationer til mobilitet og transport har potentiale til at optimere trafikstrømme og øge trafiksikkerheden, bl.a. ved at øge transportsystemernes effektivitet; påpeger, at AI kan bidrage til udformningen af og energistyringen i energieffektive køretøjer; understreger, at der er opstået en lang række nye muligheder i forbindelse med app-baserede befordringstjenester, samkørselstjenester og delebilsordninger, og at AI ofte anvendes til sådanne mobilitetstjenester gennem effektiv ruteplanlægning og udvælgelse af opsamlingssteder;

43.

mener, at AI kan spille en forandringsskabende rolle i landbrugssektoren ved at støtte fremkomsten af nye høstmetoder, herunder høstprognoser og forvaltning af landbrugsressourcer; understreger, at landbruget er en nøglesektor, hvor AI kan bidrage til at reducere emissioner og brugen af pesticider, gødning, kemikalier og vand ved at sørge for, at disse ressourcer anvendes i den helt nøjagtige mængde og på et mindre område; understreger endvidere, at AI kan bidrage til genopretning af biodiversitet ved at overvåge truede arter og spore skovrydning; understreger behovet for at udarbejde retningslinjer for udbredelse af »grøn AI« og standardiserede vurderingsmetoder til støtte for denne teknologi på områder såsom intelligente net, præcisionslandbrug samt intelligente og bæredygtige byer og lokalsamfund; mener, at AI i form af præcisionslandbrug rummer potentiale til at gribe ind i fødevareproduktionen på bedriften og forvaltningen af jorden i bredere forstand ved at forbedre den fysiske planlægning, forudsige ændringer af arealanvendelsen og overvåge afgrødernes sundhed, og at AI samtidig har potentiale til at ændre forudsigelser om ekstreme vejrfænomener;

44.

understreger, at AI kan bidrage til en cirkulær økonomi ved at gøre processerne og adfærden i forbindelse med produktion, forbrug og genanvendelse mere ressourceeffektive og gøre materialeforbruget mere gennemsigtigt, f.eks. med hensyn til etisk tilvejebringelse af råstoffer og reduktion af affaldsproduktion; fremhæver, at AI har potentiale til at give virksomhederne en bedre forståelse af deres emissioner, herunder i værdikæderne, og dermed hjælpe dem med at justere og opnå individuelle emissionsmål; understreger, at digitale værktøjer kan hjælpe virksomheder til at tage de nødvendige skridt i retning af mere bæredygtig adfærd, navnlig SMV'er, som ellers ikke ville have ressourcerne til dette;

45.

fremhæver, at det i øjeblikket ikke er muligt at anvende AI fuldt ud til at måle miljøvirkninger; mener, at der er behov for flere studier om AI's rolle med henblik på reduktion af miljøvirkninger; betoner, at der er behov for flere miljødata for at få større indblik i og skabe flere fremskridt ved hjælp af AI-løsninger; understreger, at anvendelsen af AI til systematisk at forbinde data om CO2-emissioner med data om produktions- og forbrugsmønstre, forsyningskæder og logistikruter kan bidrage til at udpege, hvilke aktiviteter der har henholdsvis positive og negative virkninger;

c) Udenrigspolitik og sikkerhedsdimensionen af AI

46.

gentager, at EU presser på for en global aftale om fælles standarder for ansvarlig anvendelse af AI, som er af afgørende betydning; tror dog af princip på ligesindede demokratiske landes evne til at samarbejde for i fællesskab at forme den internationale debat om en AI-ramme, som respekterer menneskerettighederne og retsstaten, til at arbejde sammen om fastsættelsen af visse fælles normer og principper, tekniske og etiske standarder og retningslinjer for ansvarlig statslig adfærd, navnlig inden for mellemstatslige organisationer som FN og OECD, og dermed fremme multilateralisme, bæredygtig udvikling, interoperabilitet og datadeling på den internationale scene; støtter FN's åbne arbejdsgruppe vedrørende IKT og international sikkerhed; understreger, at tillidsskabende foranstaltninger er afgørende for at øge dialogen og tilliden; opfordrer derfor til større gennemsigtighed i anvendelsen af AI for at sikre bedre ansvarlighed;

47.

glæder sig over de seneste multilaterale initiativer til at udvikle retningslinjer og standarder for en etisk ansvarlig anvendelse af AI såsom OECD's principper for AI, det globale partnerskab om AI, UNESCO's henstilling om etik i forbindelse med AI, det globale topmøde om AI, Europarådets anbefalinger til en mulig lovramme for AI og UNICEF's politiske retningslinjer vedrørende AI for børn; glæder sig over det igangværende arbejde på internationalt plan om AI-standarder og over fremskridtet inden for Den Internationale Standardiseringsorganisations standarder for styringsmæssige implikationer af AI;

48.

glæder sig desuden over, at handels- og teknologirådet mellem EU og USA er blevet oprettet og operationelt; hilser resultatet af rådets første møde i Pittsburgh velkommen; opfatter handels- og teknologirådet som et potentielt forum for global koordinering mellem EU og USA med henblik på at fastsætte globale regler for AI og globale teknologiske standarder, som beskytter vores fælles værdier, at fremme fælles investeringer, forskning og udvikling og at sikre en tættere politisk koordinering i internationale institutioner om emner knyttet til teknologi og AI;

49.

fremhæver den centrale rolle, som EU kan spille i forbindelse med fastsættelsen af globale standarder som den første blok i verden, der indfører lovgivning om AI; understreger, at Unionens lovramme for AI kan give Europa en førerende stilling på verdensplan inden for sektoren, og at den derfor bør promoveres verden over ved at samarbejde med alle internationale partnere, samtidig med at den kritiske og etikbaserede dialog fortsættes med tredjelande, der har alternative styringsmodeller og standarder for AI;

50.

bemærker, at den kinesiske regering har underskrevet standard- og samarbejdsaftaler med 52 lande gennem sit »ét bælte, én vej«-initiativ; advarer om, at Kinas aktivisme på standardiseringsområdet udgør en udfordring for EU, eftersom flere af disse standarder, herunder for AI-teknologier og navnlig vedrørende statslig overvågning og individuelle frihedsrettigheder, ikke er i overensstemmelse med menneskerettighederne og EU's værdier;

51.

understreger, at AI-teknologier, navnlig dem, der er blevet udformet og udviklet uden eksplicitte kontrolprocedurer, og som anvendes forkert og uden tilsyn i militære kommandocentre eller i missilaffyringsanlæg, indebærer særligt betydelige risici og kan eskalere en automatiseret gensidig konflikt;

52.

bemærker, at anvendelsen af AI-systemer i forsvarsrelaterede produkter betragtes som en afgørende ændring inden for militære operationer takket være deres dataanalyse, evne til at afspejle større situationskompleksitet, potentiale til at forbedre nøjagtigheden af angrebsmål, optimere logistikken og indgå i væbnede konflikter med en reduceret risiko for fysisk skade på civilbefolkningen og ens eget militære personale samt anvendelsen af data til udvikling af aktionsmetoder såsom krigsspil; understreger imidlertid, at dette kan føre til en lavere tærskel for anvendelse af magtmidler og derfor til flere konflikter; bekræfter, at maskiner og robotter ikke kan tage menneskelignende beslutninger, der omfatter retsprincipperne sondring, proportionalitet og forsigtighed; bekræfter, at mennesker bør have kontrol med beslutningen om at indsætte og anvende våben og fortsat er ansvarlige for brugen af dødbringende magt og for beslutninger om liv og død; mener, at AI-baserede våbensystemer bør være underlagt globale standarder og en international etisk kodeks som grundlag for indsættelsen af AI-teknologier i militære operationer under fuld overholdelse af den humanitære folkeret og menneskerettighedslovgivningen og i overensstemmelse med EU's love og værdier;

53.

er bekymret over den militære forskning og teknologiske udvikling, som forfølges af visse lande med hensyn til dødbringende autonome våbensystemer uden meningsfuld menneskelig kontrol; konstaterer, at dødbringende våbensystemer allerede bruges i militære konflikter; minder om, at Parlamentet gentagne gange har opfordret til et internationalt forbud mod udvikling, fremstilling og anvendelse af dødbringende autonome våbensystemer og til at indlede reelle forhandlinger om et forbud mod disse; understreger, at AI-baserede systemer under ingen omstændigheder må erstatte menneskelig beslutningstagning, der omfatter retsprincipperne sondring, proportionalitet og forsigtighed;

54.

bemærker navnlig, at AI-teknologi kan indebære potentielle risici, når den anvendes som et middel til forskellige former for hybrid krigsførelse og udenlandsk indblanding; præciserer, at den f.eks. kan anvendes til at sprede desinformation ved brug af bots og falske konti på sociale medier, til at bruge gensidig afhængighed som et våben (weaponised interdependence), til at indsamle værdifulde oplysninger eller nægte modstandere netværksadgang, til at skabe forstyrrelser i andre landes økonomiske og finansielle systemer, til at forurene den politiske debat og fremme ekstremistiske grupper eller til at manipulere valg med henblik på at destabilisere demokratier;

55.

fremhæver, at AI-teknologier også kan omfatte AI-baseret malware, identitetstyveri, dataforgiftning eller andre former for fjendtlig maskinlæring, som får andre AI-systemer til at fejlfortolke input; peger navnlig på fremvæksten af deepfakes, som ikke nødvendigvis er cyberangreb, men som skaber tvivl om ægtheden af alt digitalt indhold, også videoer, og derfor kræver særlig opmærksomhed for så vidt angår gennemsigtighedskrav; advarer om, at deepfakes kan bidrage til et klima af udbredt offentlig mistillid til AI samt dybere sociopolitisk polarisering i vores samfund;

56.

fastslår, at brugen af AI-systemer inden for en lang række centrale kritiske infrastrukturer, f.eks. energi- og transportnet, rumsektoren, fødevarekæder, bankvæsen og finansiel infrastruktur og hospitalsfaciliteter, har ført til nye sårbarheder, der kræver robuste cybersikkerhedsforanstaltninger for at forebygge trusler; påpeger i denne henseende betydningen af samarbejde, udveksling af oplysninger og tiltag både på EU-plan og i medlemsstaterne; understreger vigtigheden af at fremme kritiske enheders modstandsdygtighed over for hybride trusler;

57.

advarer om, at de mange muligheder ved AI også kan indebære sikkerhedsrisici, idet de kan få mennesker til at nære så stor tillid til AI, at de stoler mere på den end på deres egen dømmekraft; bemærker, at det ikke i alle tilfælde er muligt at anvende en tilgang, hvor der er menneskelig medvirkning som en korrigerende mekanisme; bemærker, at eksperimenter har vist, at dette kan løfte niveauet af AI-autonomi op over den understøttende rolle, som AI'en oprindeligt blev designet til, og betyder, at mennesker forpasser muligheder for at opnå erfaring i og finpudse deres færdigheder inden for og viden om AI-systemer; understreger derfor, at konstruktionssikkerhed og meningsfuld menneskelig kontrol baseret på passende uddannelse og passende sikkerhedsforanstaltninger og foranstaltninger til privatlivsbeskyttelse er nødvendige i AI-systemer med høj risiko med henblik på at overvinde en sådan automatiseringsbias;

58.

fremhæver dog, at AI kan bruges til med større nøjagtighed at forudsige strømafbrydelser og udpege vedligeholdelsesbehov; præciserer desuden, at den kan bruges til at syntetisere store mængder data via automatiseret udtrækning af oplysninger eller automatiseret klassificering af oplysninger og til at opdage specifikke mønstre; understreger, at disse elementer kan muliggøre bedre forudsigelser og vurderinger af trusselsniveauet og systemsårbarhederne, hurtigere beslutningsprocesser, bedre reaktionsevne og mere effektiv sikring af endepunktapparater;

59.

understreger navnlig, at der ligger et potentiale i at sætte retshåndhævende myndigheder i stand til at afsløre og bekæmpe kriminel aktivitet, som understøttes af AI-teknologi; understreger, at sådanne AI-understøttede retshåndhævelsesaktiviteter imidlertid kræver fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder, streng demokratisk kontrol, klare gennemsigtighedsregler, en kraftfuld IT-infrastruktur, menneskeligt tilsyn, højt kvalificerede medarbejdere og adgang til relevante data af høj kvalitet;

d) AI og konkurrenceevne

60.

bemærker, at flere og flere produkter og tjenester langs værdikæden vil blive indbyrdes forbundne i den nærmeste fremtid, og at AI og automatisering vil spille en central rolle i mange fremstillingsprocesser, aktiviteter og forretningsmodeller; understreger den altafgørende betydning af grundforskning for udviklingen af industrielle økosystemer baseret på AI samt betydelige investeringer i fremme af digital offentlig forvaltning og opgradering af digital infrastruktur;

61.

bemærker, at mange europæiske industrier halter bagefter på trods af den betydelige stigning i venturekapital og anden tidlig finansiering i de seneste to år, og at de nuværende finansieringsniveauer i EU stadig er utilstrækkelige og bør øges betydeligt for at matche dynamikken i førende AI-økosystemer som Silicon Valley og andre steder; fremhæver EU's innovationsøkosystems særlige struktur med klyngenetværk, som adskiller sig fra de centraliserede (og statsstøttede) innovationsøkosystemer;

62.

understreger, at AI kan medføre en afgørende ændring for EU-industriens konkurrenceevne og har potentiale til at øge produktiviteten, fremskynde innovationen, forbedre fremstillingsprocesserne og bidrage til at overvåge modstandsdygtigheden i de europæiske forsyningskæder;

63.

peger på risikoen for forstyrrelser i veletablerede forsyningskæder som følge af økonomisk afkobling eller katastrofale hændelser såsom pandemier eller fænomener med relation til klimaændringer; understreger, at AI kan bruges til at afdække mønstre i forstyrrelser i forsyningskæderne og til prædiktiv vedligeholdelse, hvilket kan støtte diversificeringen af leverandører;

64.

bemærker, at virksomheder, der har iværksat digital disruption, ofte er blevet belønnet med betragtelige gevinster i form af erobrede markedsandele; bemærker, at nylige undersøgelser peger på, at dette mønster sandsynligvis vil gentage sig med endnu større styrke, da virksomheder, der indfører AI, ofte indsamler store mængder data, hvilket synes at øge deres konkurrencefordele; er bekymret over den heraf følgende risiko for markedskoncentration på bekostning af SMV'er og nystartede virksomheder;

65.

fremhæver, at disse perspektiver især er bekymrende, fordi de største veletablerede teknologivirksomheder, som sandsynligvis også vil være dominerende inden for AI-teknologier, fungerer som gatekeepere til markeder og samtidig høster det største udbytte af den genererede værdi; understreger, at eftersom de data, der er drivkraft bag AI-sektoren, i overvældende grad indsamles af store teknologivirksomheder — som tilbyder brugere adgang til tjenester til gengæld for data og visning af målrettede reklamer — vil disse virksomheders nuværende markedsdominans i sig selv sandsynligvis bidrage til deres yderligere markedsdominans; påpeger, at mange af disse teknologivirksomheder har deres hovedkvarter uden for EU, men de indfanger den værdi, der genereres af data fra europæiske kunder, og får således en konkurrencemæssig fordel;

66.

glæder sig over Kommissionens nylige meddelelse, hvori den opfordrer til, at konkurrencereglerne ajourføres for at gøre dem egnede til den digitale tidsalder (29), og understreger den centrale rolle, som forudgående foranstaltninger, herunder den fremtidige retsakt om digitale markeder, spiller med hensyn til at modvirke koncentration, inden den opstår; fremhæver desuden den rolle, som standardisering og reguleringsmæssigt samarbejde kan spille for at afhjælpe dette problem ved at lette global udvikling af produkter og tjenester uanset deres fysiske placering;

67.

understreger, at SMV'er og nystartede virksomheder spiller en central rolle i indførelsen af AI-teknologier i EU, da de udgør størstedelen af alle virksomheder og er en afgørende kilde til innovation; konstaterer dog, at mange nystartede AI-virksomheder møder betydelige hindringer for at udvide i Europa på grund af det ufuldstændige digitale indre marked og de reguleringsmæssige forskelle mellem mange medlemsstater, eller at de bliver opkøbt af store teknologivirksomheder, hvis det endelig lykkes for dem at opskalere; beklager, at SMV'er ofte oplever mangel på finansiering, komplekse administrative procedurer og mangel på tilstrækkelige færdigheder og adgang til information; bemærker, at EU's konkurrencemyndigheder tidligere har tilladt de fleste udenlandske overtagelser af europæiske AI-virksomheder og robotteknologiske virksomheder;

68.

understreger, at den intensive brug af algoritmer, f.eks. i forbindelse med prisfastsættelse, også kan skabe helt nye AI-specifikke problemer på det indre marked; bemærker, at antitrustmyndigheder f.eks. kan få svært ved at bevise prissamordning mellem AI-baserede prisfastsættelsessystemer; tilføjer endvidere, at de få udbydere af AI, der allerede deltager i aktiehandel, kan udgøre en systemisk risiko for de finansielle markeder, herunder gennem hemmelig samordning; understreger, at algoritmisk samordning kan være meget vanskelig at identificere, eftersom AI-baserede systemer ikke behøver at kommunikere med hinanden på samme måde, som mennesker gør for at deltage i hemmelig praksis, hvilket kan gøre det umuligt at bevise hensigten om en hemmelig aftale; understreger den risiko, dette udgør for markedsstabiliteten, og behovet for, at EU's og de nationale konkurrencemyndigheder udvikler en hensigtsmæssig strategi og passende redskaber; peger desuden på den systemiske risiko for de finansielle markeder fra den udbredte brug af algoritmiske handelsmodeller og -systemer uden nogen form for menneskelig indgriben, som tidligere har forstærket markedsudsving betydeligt og sandsynligvis vil gøre det igen i fremtiden;

69.

konstaterer, at mange AI-virksomheder i EU i øjeblikket er konfronteret med retsusikkerhed med hensyn til, hvordan de kan udvikle deres produkter og tjenester, på grund af bureaukratiske barrier, overlap mellem eksisterende sektorspecifik lovgivning og fraværet af etablerede AI-standarder og -normer;

70.

fremhæver, at det er en udfordring for AI-virksomheder at sikre kvalitetskontrol og forbrugerbeskyttelse; konkluderer, at gennemsigtighed og pålidelighed er vigtige for at sikre EU-virksomheders konkurrencemæssig fordel, da sådanne overvejelser i fremtiden vil være afgørende for, om et produkt eller en tjeneste i sidste ende accepteres af markedet;

71.

bemærker, at der kun er fire europæiske virksomheder blandt de 30 største patentansøgere (13 %), og at europæiske virksomheder kun udgør 7 % af de virksomheder, der søger AI-patenter på verdensplan, selv om næsten 26 % af alle publikationer med seriøs AI-forskning kommer fra Europa;

72.

mener, at EU's immaterialret kræver en harmonisering og en klar og gennemsigtig håndhævelse samt en afbalanceret og forudsigelig ramme, der kan håndhæves, således at europæiske virksomheder, og især SMV'er og nystartede virksomheder, kan sikre sig beskyttelse af deres intellektuelle ejendomsrettigheder;

73.

er bekymret over, at SMV'er ofte ikke bruger beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, da de ikke er bekendte med deres rettigheder, og heller ikke har ressourcer nok til at opretholde dem; fremhæver betydningen af oplysninger og statistikker om beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder blandt SMV'er, der er aktive i videnintensive sektorer, og glæder sig over bestræbelserne, herunder forenklede registreringsprocedurer og lavere administrative gebyrer, på at give SMV'er og nystartede virksomheder bedre viden og lette deres adgang til beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder; bemærker, at EU's position som global standardsætter bør styrkes for at hjælpe EU-virksomheder med at beskytte deres intellektuelle ejendomsrettigheder til AI; understreger, at international konkurrenceevne og tiltrækningskraft er rodfæstet i et stærkt og robust indre marked, herunder i beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder;

74.

påpeger, at dataanalyse samt adgang til, deling af og genanvendelse af andre oplysninger end personoplysninger allerede er afgørende for mange datadrevne produkter og tjenester i dag, men vil være endnu vigtigere for udviklingen og udbredelsen af AI-systemer i fremtiden; understreger dog, at der indtil videre ikke gøres brug af hovedparten af de ikke-personlige oplysninger, der genereres i EU, og at et indre marked for data stadig er undervejs;

75.

peger på vigtigheden af at fremme adgang til data og datadeling, åbne standarder og open source-teknologi som en måde at øge investeringer og styrke innovationen i AI-teknologier i EU på; fastslår, at en bedre harmonisering af fortolkningerne hos de nationale databeskyttelsesmyndigheder samt vejledning vedrørende blandede datasæt og anonymiseringsteknikker vil være nyttig for AI-udviklere;

76.

fremhæver den rolle, som AI kan spille med hensyn til at hjælpe europæiske og nationale myndigheder med at håndhæve reglerne, navnlig inden for told og markedsovervågning; er af den opfattelse, at handels- og toldprocedurer kan gøres mere effektive og omkostningseffektive ved hjælp af AI ved at øge overholdelsen og sørge for, at kun sikre produkter kommer ind på det indre marked; henviser til eksemplet med systemet hos Canadas Border Services Agency Assessment and Revenue Management (CARM), som i høj grad har forenklet import- og eksportprocedurer ved hjælp af en kvalificeret AI-risikovurdering og strømlinet digitaliseret informationsstyring og dermed mindsket behovet for langvarige inspektioner;

e) AI og arbejdsmarkedet

77.

bemærker, at AI i stigende grad påvirker arbejdsmarkedet, arbejdspladsen og det sociale område, og at indvirkningerne af teknologiske ændringer på arbejde og beskæftigelse er mangesidede; fremhæver, at anvendelsen af AI på dette område medfører en række etiske, juridiske og ansættelsesrelaterede udfordringer; er i relation til arbejdsmarkedet bekymret for, at digitalisering kan føre til omorganisering af arbejdskraften og til, at visse beskæftigelsessektorer eventuelt helt forsvinder; mener, at indførelsen af AI, hvis den kombineres med den nødvendige understøttende infrastruktur og uddannelse, kan øge kapitalens og arbejdskraftens produktivitet, innovationen, den bæredygtige vækst og jobskabelsen;

78.

understreger, at selv om AI vil overtage nogle opgaver, herunder repetitive, tunge, arbejdskraftintensive og farlige opgaver, kan den også bidrage til at forbedre færdigheder, højne kvaliteten af arbejde og skabe ny beskæftigelse med højere kvalitet, hvilket vil frigøre mere tid til stimulerende opgaver og karriereudvikling; understreger, at AI p.t. allerede erstatter eller komplementerer mennesker i en delmængde af opgaver, men at den endnu ikke har væsentlige mærkbare sammenlagte konsekvenser på arbejdsmarkedet (30); understreger dog muligheden for en stigning i indkomstuligheden, hvis AI øger antallet af højtkvalificerede job og erstatter lavtkvalificerede job; tilføjer, at eventuelle økonomiske og sociale konsekvenser heraf skal modvirkes ved hjælp af passende foranstaltninger, forskning og fremsyn, og at vi må være forberedte på dem ved at investere i omskoling og opkvalificering af arbejdsstyrken med fokus på underrepræsenterede grupper såsom kvinder og minoriteter, som sandsynligvis vil blive påvirket mest af denne omstilling, og ved at fremme mangfoldighed i alle faser af AI-systemudviklingen; er bekymret for, at AI kan resultere i degenerering af arbejdet og skabe og integrere arbejde med dårlig aflønning og ringe autonomi samt øge omfanget af atypisk eller fleksibelt arbejde (eller »daglejer«-arbejde); understreger, at algoritmeforvaltning kan føre til magtubalancer mellem ledelse og medarbejdere og uklarhed i forbindelse med beslutningstagning;

79.

fremhæver, at udbredelsen af AI giver en mulighed for at fremme en væsentlig kulturændring hos organisationer, herunder gennem bedre sikkerhed på arbejdspladsen, bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, idet der gives ret til at koble fra og mere effektive uddannelsesmuligheder og vejledning til medarbejderne; henleder i den forbindelse opmærksomheden på OECD's henstillinger, som understreger, at automatisering kan føre til en nedsættelse af arbejdstiden, således at man forbedrer arbejdstagernes levevilkår og sundhed; er af den opfattelse, at AI-applikationer, som hjælper mennesker, også kan skabe nye jobmuligheder, især for dem, som på grund af begrænsninger såsom handicap eller livsomstændigheder hidtil har været bundet til mindre kvalificerede job; understreger behovet for at bruge AI-bistand på arbejdspladsen for at give mennesker tid til at forbedre kvaliteten af deres output i stedet for blot at øge arbejdsbyrden;

80.

fordømmer den stigende anvendelse af AI-foranlediget overvågning på arbejdspladsen, som ofte foregår uden arbejdstagernes viden, endsige deres samtykke, navnlig også i forbindelse med telearbejde; fastholder, at denne praksis ikke bør tillades, da den er ekstremt krænkende for den grundlæggende rettighed til privatlivets fred, databeskyttelse og arbejdstagerens menneskelige værdighed og til sociale rettigheder og arbejdstagerrettigheder og også har negative konsekvenser for arbejdstagernes mentale helbred som følge af graden af indgriben, dens ubegrænsede eller vilkårlige effekt og manglende sikkerhedsforanstaltninger for berørte individer;

81.

er bekymret over, at en lignende risiko for overvågning også forefindes på skoler, med den stigende indførelse af AI-systemer i skoler, hvilket underminerer børns grundlæggende rettigheder; bemærker, at de konsekvenser, som AI har for børns privatliv og sikkerhed, falder ind under et bredt spektrum af konsekvenser, fra fordele i form af muligheden for at opnå en mere specifik og præcis forståelse af de trusler, som børn står over for, til risici i forbindelse med utilsigtede krænkelser af privatlivet; understreger, at både de positive og negative konsekvenser for børns privatliv og sikkerhed kræver en grundig undersøgelse og tilhørende beskyttelsesforanstaltninger; understreger endvidere, at børn skal have særlig opmærksomhed og beskyttelse i forbindelse med udviklingen af AI-systemer på grund af deres særligt følsomme karakter og særlige sårbarheder;

82.

understreger, at det er af største betydning at give enkeltpersoner adgang til omfattende kompetenceudviklingsprogrammer i alle faser af livet for at sætte dem i stand til at forblive produktive på en arbejdsplads, der konstant udvikler sig, og undgå, at de udelukkes fra arbejdsmarkedet; mener, at tilpasning af arbejdsstyrken i form af AI-uddannelse, livslang læring og omskoling er uhyre vigtigt; fremhæver, at de nuværende ideer om læring og arbejde stadig i for høj grad er formet af verden før digitaliseringen, hvilket bidrager til et stadigt større kvalifikationsgab og en ny digital kløft for borgere, som ikke har adgang til et sikkert digitalt miljø; understreger, at styrkelse af digitale færdigheder bidrager til opnåelsen af FN's mål for bæredygtig udvikling, især dem, der vedrører uddannelse, menneskelig kapital og infrastruktur; fremhæver forøgelsen af viden om nye former for arbejde og læring som følge af covid-19-krisen, som kan undersøges nærmere;

83.

understreger, at Unionen for at kunne høste alle digitaliseringens fordele skal forbedre de digitale færdigheder for alle; mener, at digitale færdigheder er en forudsætning for borgernes tillid til og en bevidsthed i offentligheden om konsekvenserne af AI; fremhæver vigtigheden af at medtage grundlæggende uddannelse i digitale færdigheder og AI i de nationale uddannelsessystemer; mener, at indførelsen og udviklingen af AI-teknologi på området for minoritetssprog kan føre til fremme af viden om og brug af dem; understreger, at mere end 70 % af virksomhederne har meddelt, at mangel på personale med tilstrækkelige digitale færdigheder og AI-færdigheder står i vejen for investeringer; er bekymret over, at der i 2019 var 7,8 mio. IKT-specialister i EU, med en forudgående årlig vækstrate på 4,2 %, hvilket er langt fra de 20 mio. eksperter, som der ifølge Kommissionens fremskrivning er behov for til nøgleområder som f.eks. dataanalyse;

84.

er bekymret over den store kønsskævhed på dette område, idet kun én ud af seks IKT-specialister og én ud af tre færdiguddannede inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM) er kvinder (31); noterer sig med bekymring, at kønskløften fortsat består, navnlig i forbindelse med nystartede virksomheder, hvor der i 2019, hver gang der blev investeret 100 USD i europæiske teknologivirksomheder, gik 92 USD til oprettelse af teams, som udelukkende bestod af mænd; anbefaler målrettede initiativer til støtte for kvinder inden for STEM for at udligne kvalifikationsforskellene i denne sektor; understreger, at denne kløft uundgåeligt resulterer i forudindtagede algoritmer; understreger vigtigheden af styrke og motivere piger med henblik på en STEM-karriere og at fjerne kønskløften på dette område;

f) AI og demokratiets fremtid

85.

påpeger, at AI på den ene side har potentiale til at bidrage til at opbygge en mere gennemsigtig og effektiv offentlig sektor, men at den tekniske udvikling på AI-området, som ofte drives ud fra en logik om vækst og fortjeneste, på den anden side er meget hurtig og dynamisk, hvilket gør det vanskeligt for de politiske beslutningstagere at få en tilstrækkelig forståelse af, hvordan nye AI-applikationer fungerer, og hvilke slags potentielle følgevirkninger disse applikationer kunne have, selv om de har pligt til at skabe en ramme, der sikrer, at AI overholder de grundlæggende rettigheder og kan anvendes til gavn for samfundet; fremhæver, at der også er forskelle i eksperternes prognoser for de fremtidige virkninger af AI, hvilket tyder på, at det kan være svært selv for dem at forudse, hvilke følgevirkninger det vil have at indføre nye AI-teknologier; gør derfor gældende, at denne usikkerhed gør det nødvendigt, at lovgivere i forbindelse med regulering af AI tager behørigt højde for forsigtighedsprincippet; mener, at det er afgørende at rådføre sig med eksperter på forskellige videnområder og med forskellige baggrunde for at skabe solid, brugbar og fremtidssikret lovgivning; advarer om, at retlig usikkerhed kan være en af de største hindringer for innovation; bemærker i denne forbindelse betydningen af at fremme AI-færdigheder blandt borgerne, herunder folkevalgte repræsentanter og nationale myndigheder;

86.

advarer om, at lovgivningscyklusserne derfor ofte er ude af trit med hastigheden af de teknologiske fremskridt og tvinger politiske beslutningstagere til at komme ajour og foretrække regulering af brugstilfælde, der allerede er på markedet; påpeger, at en forsvarlig lovgivningsmæssig tilgang til AI kræver, at der forinden foretages en udtømmende analyse af forholdsmæssigheden og nødvendigheden for at undgå at hæmme innovationen og konkurrenceevnen hos virksomhederne i EU;

87.

fremhæver, at brug af AI til at indsamle biometriske data kan være både indgribende og skadelig for enkeltpersonen og for den brede offentlighed;

88.

bemærker med bekymring, at sådanne AI-teknologier rejser uhyre vigtige etiske og juridiske spørgsmål; bemærker, at visse AI-teknologier muliggør automatisering af informationsbehandling i et hidtil uset omfang, som baner vejen for masseovervågning og andre ulovlige indgreb og udgør en trussel mod grundlæggende rettigheder, navnlig retten til privatlivets fred og databeskyttelse;

89.

understreger, at mange autoritære regimer anvender AI-systemer til at kontrollere, foretage masseovervågning af, udspionere, overvåge og rangere deres borgere eller begrænse den fri bevægelighed; understreger, at enhver form for normativ bedømmelse af borgere foretaget af offentlige myndigheder, især på området for retshåndhævelse, grænsekontrol og den dømmende magt, samt private virksomheders eller enkeltpersoners anvendelse heraf fører til tab af egenbestemmelse og privatliv, giver risiko for diskrimination og ikke er i overensstemmelse med de europæiske værdier; minder om, at teknologier som cyberovervågning og biometrisk genkendelse, der kan anvendes til disse formål, er omfattet af EU's forordning om eksportkontrol; er dybt bekymret over og fordømmer tilfælde, hvor EU-virksomheder sælger biometriske systemer, som ville være ulovlige at bruge i EU, til autoritære regimer i ikke-EU-lande;

90.

bemærker, at dominerende teknologiplatforme i dag ikke kun har betydelig kontrol over adgangen til oplysninger og distribueringen heraf, men at de også anvender AI-teknologier til at indhente flere oplysninger om en persons identitet, adfærd og viden om beslutningshistorik; mener, at en sådan profilering udgør en risiko for de demokratiske systemer og for beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder og borgernes autonomi; understreger, at dette skaber en magtubalance og udgør systemiske risici, som kan påvirke demokratiet;

91.

påpeger, at digitale platforme, herunder gennem AI-drevne markedsføringsapplikationer, kan bruges til udenlandsk indblanding og til at sprede desinformation og deepfakes og fungerer som netværk for propaganda, trolling og chikane med det formål at underminere valgprocesser; understreger, at maskinlæring navnlig muliggør målrettet brug af personoplysninger til at manipulere uvidende vælgere ved at skabe personaliserede og overbevisende budskaber; understreger betydningen af stærke gennemsigtighedsforpligtelser, som håndhæves på en effektiv måde;

92.

understreger, at AI imidlertid også kan anvendes til at reducere antidemokratiske og uetiske aktiviteter på platforme og som et middel til at begrænse spredning af falske nyheder og hadefuld tale, selv om test af dens evne til at forstå kontekstspecifikt indhold indtil videre har givet ringe resultater; er bekymret for, at sprogbrug, som sår splid, kan føre til større brugerengagement, hvorfor fjernelsen af sådant sprog ville være i direkte konflikt med de pågældende platformes forretningsmodel, som er baseret på maksimering af brugerengagementet; er af den holdning, at AI-baserede løsninger skal være baseret på fuld respekt for ytringsfriheden og meningsfriheden og på stærk evidens herfor forud for deres eventuelle ibrugtagning;

93.

understreger, at bias i AI-systemer, navnlig for så vidt angår systemer til dyb læring, ofte skyldes et fravær af forskelligartede uddannelsesdata og testdata af høj kvalitet, f.eks. hvis der bruges datasæt, som ikke i tilstrækkelig grad giver et billede af sårbare grupper, eller hvis der er bias i selve opgavedefinitionen eller kravfastlæggelsen; bemærker, at bias også kan forekomme som følge af en eventuel manglende mangfoldighed på udviklingsteams, gentagelse af iboende bias, som følge af en begrænset mængde uddannelsesdata og testdata, eller hvis en forudindtaget AI-udvikler har påvirket algoritmen negativt; påpeger, at rationel differentiering også skabes med vilje for at forbedre AI'ens læring under bestemte omstændigheder;

94.

understreger, at strukturelle bias i vores samfund ikke bør gentages eller sågar forøges via datasæt af lav kvalitet; uddyber i denne forbindelse, at algoritmer lærer at være lige så diskriminerende som de data, de arbejder med, og derfor kan uddannelsesdata af lav kvalitet eller bias og diskrimination i det samfund, de observerer, resultere i forslag til beslutninger, der i sagens natur er diskriminerende, hvilket forværrer forskelsbehandlingen i samfundet; bemærker dog, at AI-bias somme tider kan korrigeres; konkluderer, at det derfor er nødvendigt at anvende tekniske hjælpemidler og fastsætte forskellige kontrollag for AI-systemer, herunder software, algoritmer og data, der anvendes og produceres af dem, med henblik på at minimere denne risiko; argumenterer for, at AI kan og bør anvendes til at reducere bias og diskrimination og fremme lige rettigheder og positiv social forandring i vores samfund, herunder ved hjælp af normative krav for datasæt, som anvendes til uddanne AI-systemer; understreger, at en af de mest effektive måder at reducere bias i AI-systemer på, er ved i videst muligt omfang i henhold til i EU-retten at sikre, at der stilles så mange andre oplysninger end personoplysninger til rådighed for uddannelsesformål og maskinlæring som muligt;

g)	Konklusioner, som går igen i alle seks casestudier

95.

bemærker, at der er klare samfundsmæssige fordele og muligheder forbundet med indførelsen af AI-teknologier, som kun kan udnyttes, hvis gennemgående forhindringer fjernes i EU i overensstemmelse med grundlæggende rettigheder, værdier og lovgivning; påpeger, at overlappende lovgivning, markedsfragmentering, bureaukratiske forhindringer, en mangel på tilgængelig digital infrastruktur og digitale færdigheder i samfundet som helhed og utilstrækkelige investeringer i forskning og udvikling kan observeres som hindringer for succesfuld anvendelse af pålidelig AI på alle de analyserede områder;

96.

konkluderer endvidere ud fra de undersøgte casestudier, at der er bestemte brugstilfælde, der er risikable eller skadelige, men at det ikke nødvendigvis er selve de specifikke AI-teknologier, men deres anvendelsesområder; erkender, at fremtidig regulering skal tage højde for legitime betænkeligheder i forbindelse med disse risici, hvis AI-teknologier skal finde bred anvendelse i EU;

97.

påpeger, at det ganske vist er vigtigt at undersøge og kategorisere de potentielle risici, som AI indebærer, men at casestudierne viser, at AI-teknologierne kan give os nogle effektive modforanstaltninger, som kan mindske eller eliminere disse risici; understreger, at eftersom AI stadig befinder sig i en tidlig fase af sin udvikling i en bredere kontekst af fremspirende teknologier, er dens fulde potentiale og dens risici usikre; påpeger, at der er behov for ikke kun at se på risiciene for enkeltpersoner, men også på den skadelige virkning på samfundet som helhed og på de individuelle ikkeøkonomiske skader; understreger de betydelige ubalancer i markedsstyrken, der eksisterer på datamarkederne og i den dertil knyttede AI-økonomi; betoner, at fair konkurrence og fjernelse af hindringer for, at startupvirksomheder og SMV'er kan konkurrere, er afgørende for en retfærdig fordeling af de mulige fordele ved AI i økonomisk og samfundsmæssig henseende, som lader til at være betydelige både i EU og globalt;

3. EU's placering i den globale AI-konkurrence

98.

bemærker den hårde globale AI-konkurrence, hvor EU endnu ikke har opfyldt sine ambitioner; undersøger i de følgende afsnit EU's globale konkurrenceevne med hensyn til AI ved at sammenligne den med Kinas og USA's og fokusere på tre centrale elementer: lovgivningsmæssig tilgang, markedsposition og investeringer; erkender imidlertid, at transnationale markeder og selskaber ikke så nemt kan afgrænses på tværs af nationale grænser, da de fleste teknologivirksomheder har kunder, aktionærer, medarbejdere og leverandører i mange forskellige lande;

a) Lovgivningsmæssig tilgang

99.

bemærker, at USA endnu ikke har indført horisontal lovgivning på det digitale område og indtil videre har fokuseret på sektorspecifikke love og fremme af investeringer, herunder gennem skatteforanstaltninger for innovation i den private sektor, især hos landets teknologigiganter og førende universiteter; konstaterer, at den amerikanske tilgang hidtil for det meste har afspejlet et fokus på at yde juridisk rådgivning til virksomheder, investere i forskningsprojekter og fjerne hindringer for innovation, selv om den seneste udvikling viser en stadigt mere aktiv rolle i den politiske beslutningstagning;

100.

understreger, at den amerikanske Artificial Intelligence Initiative Act fra 2019 indebar en mindre justering, da den amerikanske regering ud over at sørge for omdirigering af finansiering, omskoling af arbejdstagere og styrkelse af den digitale infrastruktur også bebudede udvikling af fælles standarder for pålidelig AI; bemærker dog, at de ti principper, der var resultatet heraf, var meget bredt formuleret for at gøre det muligt for de enkelte offentlige myndigheder at udarbejde sektorspecifikke regler; forventer, at selv om den nuværende amerikanske regering har planer om at fremlægge en ny borgerrettighedslov (bill of rights) i 2022 for at begrænse AI-skadeligheden, så vil den amerikanske tilgang forblive markedsbaseret;

101.

fremhæver, at Kinas præsident Xi Jinping allerede i 2013 understregede teknologiernes geopolitiske vigtighed, den offentlige politiks rolle i fastsættelsen af langsigtede mål og den kendsgerning, at AI-teknologier giver mulighed for at relancere landets militære magt; understreger endvidere, at den kinesiske regering herefter fremlagde Made in China 2025-planen i 2015 og udviklingsplanen om næste generation af AI i 2017, som begge omfattede det klare mål at gøre Kina til verdensførende inden for AI senest i 2030; bemærker, at det i den kinesiske AI-standardiseringshvidbog fra 2018 desuden blev opridset, hvordan den socialistiske markedsøkonomi kan udvikle internationale standarder og strategisk deltage i internationale standardiseringsorganisationer; bemærker, at der er indført regler om anbefalingssystemer samt en etisk kodeks for AI i Kina;

102.

konstaterer, at Kina på den globale scene aktivt fremmer internationale AI-partnerskaber med henblik på at eksportere sin egen AI-baserede overvågningspraksis, sit system for bedømmelse af borgere og sine censurstrategier; fremhæver, at de omfattende investeringer i udlandet fra initiativet om »den digitale silkevej« også anvendes til at sprede kinesisk indflydelse og kinesisk AI-teknologi globalt, hvilket kan få vidtrækkende konsekvenser, som omfatter meget mere end blot at indføre teknologiske standarder eller bevare den teknologiske konkurrenceevne; konkluderer, at den kinesiske regerings tilgang således er baseret på at udbrede AI i hjemlandet samt at eksportere AI-teknologier baseret på forudbestemte standarder, der er i overensstemmelse med den kinesiske regerings ideologi;

103.

bemærker, at Kommissionen påbegyndte sit arbejde på at regulere AI i 2018 ved at offentliggøre den europæiske AI-strategi, oprette en ekspertgruppe på højt niveau og fremlægge en koordineret plan (32) om at fremme »kunstig intelligens produceret i Europa«; bemærker endvidere, at der i hvidbogen om AI fra 2020 blev foreslået talrige foranstaltninger og politikmuligheder for fremtidig AI-regulering, og at den i sidste ende førte til den horisontale retsakt om kunstig intelligens (33), som blev fremlagt sammen med en revideret koordineret plan for AI (34) i maj 2021; påpeger, at pr. juni 2021 har 20 medlemsstater offentliggjort nationale AI-strategier, mens syv andre er i de sidste forberedende faser af vedtagelsen af deres;

104.

fremhæver, at et centralt element i EU's lovgivningsmæssige tilgang er en stor opmærksomhed på udviklingen af et europæisk digitalt indre marked samt etiske hensyn i overensstemmelse med grundlæggende menneskerettighedsværdier og demokratiske principper; anerkender, at etableringen af verdens første lovramme for AI kunne give EU indflydelse og en pionerfordel i forbindelse med at fastsætte internationale AI-standarder baseret på grundlæggende rettigheder og på vellykket vis eksportere menneskecentreret »pålidelig AI« til resten af verden; understreger, at denne tilgang skal støttes gennem reguleringskoordinering og konvergens med internationale partnere;

b) Markedssituationen

105.

bemærker, at mange af de 100 førende AI-virksomheder i verden har deres hovedkvarter i USA, mens kun et fåtal befinder sig i EU; bemærker, at USA også fører an med hensyn til det samlede antal AI-startupvirksomheder;

106.

påpeger, at flere europæiske digitale virksomheder i de senere år er blevet opkøbt af amerikanske teknologigiganter; glæder sig over Kommissionens ambition om at tackle opkøb, som kan have betydelig indvirkning på effektiv konkurrence på det digitale marked, og begrænse »dræberopkøb« (»killer acquisitions«); påpeger imidlertid, at opkøb i nogle tilfælde kan være det primære mål for startup-ophavsfolk og deres finansieringskilder som en legitim metode til at nyde frugterne af deres ideer;

107.

understreger, at mens USA og Kina forsøger at fremskynde anvendelsen af AI-teknologier i den offentlige og den private sektor, sakker indførelsen af AI i EU bagud; anfører, at kun 7 % af EU-virksomheder med mindst ti ansatte brugte AI-applikationer i 2020, hvorved der var betydelige forskelle mellem medlemsstaterne og mellem de forskellige erhvervssektorer;

108.

er bekymret over, at mens USA og Kina hver især har et samlet digitalt marked med et sammenhængende regelsæt, er EU's digitale indre marked stadig ufuldstændigt, og der er fortsat uberettigede barrierer; fremhæver, at udviklingen af AI-produkter og -tjenester også kan gå langsommere på grund af det igangværende arbejde med 27 forskellige nationale AI-strategier;

109.

peger også på, at manglende konsekvens i EU-lovgivningen, overlapning mellem forskellige lovgivningsinitiativer, modsigelser mellem EU-lovgivning og national lovgivning, forskellige juridiske fortolkninger og en mangel på håndhævelse blandt medlemsstaterne alt sammen forhindrer lige vilkår og risikerer at skabe retlig usikkerhed for europæiske virksomheder, da de kan finde det svært at afgøre, om deres AI-innovationer overholder EU-lovgivningen;

110.

bemærker, at markedsfragmenteringen for AI-virksomhederne yderligere forværres af, at der mangler fælles standarder og normer i nogle sektorer, herunder vedrørende datainteroperabilitet; beklager den lovgivningsmæssige risiko, som følger af forsinkelsen med lovgivningen såsom e-databeskyttelsesforordningen; fremhæver som et eksempel det faktum, at AI-udviklere i EU er konfronteret med en dataudfordring, som hverken deres amerikanske eller kinesiske pendanter har, på grund af det ufuldstændige europæiske digitale indre marked; konstaterer, at de ofte ikke har nok data af høj kvalitet til at uddanne og afprøve deres algoritmer og kæmper med en mangel på sektorspecifikke dataområder og tværsektoriel interoperabilitet samt begrænsninger vedrørende grænseoverskridende datastrømme;

c) Investeringer

111.

bemærker, at europæiske virksomheder og regeringer investerer langt mindre i AI-teknologier end USA eller Kina; påpeger, at selv om de private investeringer i AI-industrien i EU stiger betydeligt, investerer EU stadig alt for lidt i AI sammenlignet med andre førende regioner, da USA og Kina tegner sig for over 80 % af de årlige egenkapitalinvesteringer på 25 mia. EUR i AI og blockchain, mens EU's andel kun er på 7 % eller omkring 1,75 mia. EUR; understreger, at likviditeten i EU's finansieringsmarkeder for teknologivirksomheder stadig ikke står mål med de tilsvarende markeder i USA; bemærker, at USA også fører an med hensyn til finansiering med venturekapital og finansiering af privat egenkapital, som er særligt vigtig for AI-startupvirksomheder, med 12,6 mia. EUR i 2019, sammenlignet med 4,9 mia. EUR i Kinas tilfælde og 2,8 mia. EUR i EU's; bemærker, at europæiske AI-iværksættere som følge heraf krydser Atlanterhavet for at opskalere deres virksomheder i USA;

112.

påpeger, at EU's anslåede årlige offentlige investeringer i AI på 1 mia. EUR (35) sammen med de nationale initiativer er meget lavere end de 5,1 mia. EUR, der investeres årligt i USA, og de op til 6,8 mia. EUR i Kina (36); anfører imidlertid, at EU's offentlige finansiering af forskning og innovation inden for AI mellem 2017 og 2020 steg med 70 % i forhold til den foregående periode, og at EU i 2019 investerede mellem 7,9 og 9 mia. EUR i AI, hvilket var 39 % mere end i det foregående år; anerkender og glæder sig over Kommissionens planer om at øge investeringerne yderligere gennem programmet for et digitalt Europa, Horisont Europa, InvestEU, de europæiske struktur- og investeringsfonde, Den Europæiske Investeringsfond, Connecting Europe-faciliteten inden for telekommunikation, og forskellige samhørighedspolitiske programmer, som vil blive suppleret yderligere og udnyttet i forbindelse med udgiftsmålet på minimum 20 % til den digitale omstilling i de nationale genopretnings- og resiliensplaner som aftalt mellem Kommissionen og medlemsstaterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten; fremhæver dog den seneste rapport fra Den Europæiske Investeringsbank, som kvantificerer investeringsunderskuddet i EU i AI og blockchain-teknologier til 5-10 mia. EUR pr. år;

113.

understreger, at AI-virksomhederne i EU oplever stor konkurrence om kvalificerede medarbejdere, hvilket gøres værre af, at 42 % af EU's befolkning mangler grundlæggende digitale færdigheder; understreger, at der er behov for at uddanne og tiltrække et væsentligt større antal veluddannede dimittender, herunder kvinder, til at arbejde i den digitale sektor;

114.

konstaterer, at selv om EU har et fremragende forskersamfund på AI-området, så er hjerneflugten af forskere fra EU fortsat et problem; understreger, at der er behov for foranstaltninger for at appellere til førende forskere; bemærker, at EU kun brugte 2,32 % af sit BNP på forskning og udvikling i 2020, mens USA brugte 3,08 %; minder om, at medlemsstaterne skal overholde deres tilsagn om at investere 3 % af deres BNP i forskning og udvikling med henblik på at sikre Unionens strategiske uafhængighed på det digitale område;

115.

bemærker, at der er brug for en betydelig opdatering af EU’s digitale infrastruktur, idet kun 25 % af dem, der bor i EU, kan oprette forbindelse til et 5G-net, sammenlignet med 76 % af dem, der bor i USA; konstaterer, at EU mangler tilstrækkelig højtydende digital infrastruktur med interoperable dataområder, høje transmissionshastigheder og -volumener, pålidelighed og korte forsinkelser; understreger behovet for at støtte et europæisk AI-økosystem med kompetenceklynger;

d) Konklusion

116.

konkluderer, at USA overordnet set er førende inden for AI, da landet er foran i mange kategorier, idet virksomheder med hovedkvarter i USA er førende inden for teknologiudviklingen på områder som f.eks. cloud computing eller højtydende databehandlingskapacitet, og også med hensyn til investering, tiltrækning af AI-talent, forskning og infrastruktur; fremhæver dog, at Kina, som for få år siden stadig var langt efter USA i alle indikatorerne, hurtigt er ved at indhente USA; anerkender, at begge lande har fordelen af en samlet marked og et større engagement i at forblive førende inden for AI;

117.

understreger, at EU-aktørerne trods EU's stærke position inden for industriel software og robotteknologi stadig halter efter deres amerikanske og kinesiske pendanter i mange kategorier; understreger, at EU bør udvikle en ambitiøs plan for menneskecentreret europæisk AI; bemærker, at EU dog er foran med hensyn til lovgivningsmæssige tilgange; påpeger, at en bæredygtig EU-strategi til at blive mere konkurrencedygtig inden for AI indebærer, at der fokuseres på forskning og innovation, færdigheder, infrastruktur og investering, idet det på samme tid forsøges at etablere en fremtidsorienteret, horisontal og innovationsvenlig lovramme for AI-udvikling og -anvendelse og samtidig hermed sikres, at EU-borgernes grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet beskyttes;

118.

understreger, at brexit havde en negativ indvirkning på EU's bestræbelser på at styrke sit globale AI-fodaftryk, da Det Forenede Kongerige var et af de førende EU-lande på AI-området; understreger dog, at Det Forenede Kongerige bør forblive en værdsat partner for EU for at styrke konkurrenceevnen for begge partnere og fremme delte reguleringsmæssige perspektiver i forbindelse med fastsættelsen af globale standarder;

119.

konkluderer, at EU p.t. stadig er langt fra at opfylde sin ambition om at blive konkurrencedygtig inden for AI på globalt plan og risikerer at sakke yderligere bagud i visse kategorier; fastholder, at en hurtig indsats i forbindelse med EU-køreplanen for AI som skitseret nedenfor giver mulighed for at ændre denne situation;

120.

præciserer, at eftersom EU ikke har lovgivningsbeføjelse til at tackle alle de punkter, der er angivet i EU-køreplanen for AI, anbefaler det særlige udvalg, at der gennemføres yderligere drøftelser på højt plan og politiske processer mellem EU-institutionerne og medlemsstaterne med henblik på at presse på for en mere harmoniseret tilgang til AI og hjælpe medlemsstaterne med at koordinere deres indsats; henviser i denne forbindelse til EU's Lissabon-strategi fra 2000, som på trods af kritikken spillede en vigtig rolle med at lede EU's politiske retning i mere end 20 år og fastholde presset på medlemsstaterne for at få dem til at reformere;

4. »Et Europa klar til den digitale tidsalder« — En køreplan til at blive førende på verdensplan

a) Fordelagtige reguleringsmæssige rammer

i. LOVGIVNING

121.

opfordrer Kommissionen til kun at foreslå retsakter i form af forordninger med henblik på ny digital lovgivning på områder såsom AI, da der er behov for, at det digitale indre marked gennemgår en ægte harmoniseringsproces; er overbevist om, at den digitale lovgivning på grund af den hurtige teknologiske udvikling altid bør være fleksibel, principbaseret, teknologineutral, fremtidssikret og forholdsmæssig, samtidig med at der i givet fald anlægges en risikobaseret tilgang, der er baseret på respekt for de grundlæggende rettigheder og på at forhindre unødvendige administrative byrder for SMV'er, nystartede virksomheder, den akademiske verden og forskning; understreger endvidere vigtigheden af en høj grad af retssikkerhed og følgelig behovet for robuste, praktiske og utvetydige anvendelseskriterier, definitioner og forpligtelser i alle retsakter vedrørende salg, brug og udvikling af AI-teknologier;

122.

mener, at dagsordenen for bedre regulering er et centralt element med henblik på at gøre EU's AI-strategi til en succes; understreger behovet for at fokusere på revision, tilpasning, gennemførelse og håndhævelsesmekanismer for den allerede eksisterende lovgivning, inden der foreslås nye retsakter;

123.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at gennemføre dybdegående forudgående konsekvensanalyser med passende fremsyns- og risikoanalyser forud for udstedelsen af nye digitale forslag på områder som f.eks. AI; understreger, at konsekvensanalyser systematisk bør kortlægge og evaluere relevant eksisterende lovgivning og forhindre overlapninger eller konflikter;

124.

foreslår, at ny lovgivning på områder som AI bliver suppleret med, at man fremmer interessentudviklede europæiske standarder; mener, at EU bør bestræbe sig på at undgå fragmentering, og at internationale standarder kan tjene som en nyttig reference, men at EU bør prioritere udvikling af sine egne standarder; understreger, at sådanne standarder bør være et resultat af fair konkurrence med hensyn til de bedste standarder i EU, hvilket EU og standardiseringsorganisationerne bør imødekomme; bemærker, at de tekniske standarder og konstruktionsvejledninger herefter kunne kombineres med mærkningsordninger som en måde at skabe tillid hos forbrugerne på ved at tilvejebringe pålidelige tjenester og produkter; understreger den rolle, som EU's standardiseringsorganisationer spiller i udviklingen af avancerede tekniske standarder; opfordrer Kommissionen til at fremskynde udstedelsen af standardiseringsmandater til de europæiske standardiseringsorganisationer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering (37);

125.

forklarer, at en åben certificeringsplatform kan etablere et økosystem af tillid, der involverer regeringer, civilsamfundet, virksomheder og andre interessenter;

126.

opfordrer Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet til at forbedre deres evner til at håndtere interne kompetencekonflikter, når det drejer sig om overordnede emner som f.eks. AI, da sådanne konflikter risikerer at forsinke lovgivningsproceduren med afledte følger for lovgivningens ikrafttræden;

ii. FORVALTNING OG HÅNDHÆVELSE

127.

opfordrer til en konsekvent EU-dækkende koordinering, gennemførelse og håndhævelse af AI-relateret lovgivning;

128.

forklarer, at de interessentbaserede høringsfora såsom Datainnovationsrådet, der oprettes med forordningen om datastyring, eller Den Europæiske Alliance vedrørende Kunstig Intelligens, der omfatter offentlig-private partnerskaber såsom Den Europæiske Alliance for Industrielle Data, Edge og Cloud, er en lovende forvaltningstilgang; uddyber, at denne tilgang gør det muligt for EU's AI-økosystem at gøre sine principper, værdier og mål operationelle og afspejle samfundets interesser på softwarekodeniveau;

129.

fremhæver, at »hastighedsproblemet« kræver særlig fokus på effektiv efterfølgende håndhævelse foretaget af domstole og reguleringsorganer samt på forudgående tilgange til håndtering af de juridiske udfordringer, som de fremspirende teknologier giver; støtter derfor brugen af reguleringsmæssige sandkasser, som vil give AI-udviklere en unik chance for at eksperimentere på en hurtig, fleksibel og kontrolleret måde under de kompetente myndigheders tilsyn; bemærker, at disse reguleringsmæssige sandkasser vil være eksperimentelle rum, hvor man kan teste AI-systemer og nye forretningsmodeller under faktiske forhold i et kontrolleret miljø, inden de kommer på markedet;

iii. RETLIG RAMME FOR AI

130.

fremhæver, at et underliggende mål med EU's digitale strategi og med AI-strategien er at skabe en »europæisk kurs« i en digitaliseret verden; præciserer, at denne tilgang bør være menneskecentreret, troværdig, styret af etiske principper og baseret på princippet om en social markedsøkonomi; understreger, at individer og beskyttelsen af deres grundlæggende rettigheder altid bør være i centrum for alle politiske og lovgivningsmæssige hensyn;

131.

er enigt i den konklusion, som Kommissionen drager i sin hvidbog om kunstig intelligens fra 2020 om, at der er behov for at oprette en risikobaseret retlig ramme for AI, som navnlig omfatter etiske standarder på højt niveau baseret på gennemsigtighed, mulighed for revision og ansvarlighed, kombineret med produktsikkerhedsbestemmelser, passende regler om erstatningsansvar og sektorspecifikke bestemmelser, og samtidig give virksomheder og brugere nok fleksibilitet og retssikkerhed og skabe lige vilkår for at fremme udbredelsen af AI og innovationer;

132.

påpeger den vejledende merværdi ved at anvende de begreber, den terminologi og de standarder, der er udviklet af OECD, som inspiration til definitionen af AI i lovgivningen; understreger, at dette ville give EU en fordel med hensyn til at skabe et fremtidigt internationalt AI-forvaltningssystem;

133.

er overbevist om, at det ikke altid er AI som teknologi, der bør reguleres, men at graden af regulering bør stå i rimeligt forhold til den type af individuel og/eller samfundsmæssig risiko, der løbes med anvendelsen af et AI-system; understreger i denne forbindelse vigtigheden af at skelne mellem »højrisiko-AI-brugstilfælde« og »lavrisiko-AI-brugstilfælde«; konkluderer, at den førstnævnte kategori kræver strenge yderligere lovgivningsmæssige sikkerhedsforanstaltninger, mens der i forbindelse med »lavrisikobrugstilfælde« ofte kan være behov for gennemsigtighedskrav for slutbrugere og forbrugere;

134.

præciserer, at klassificeringen af AI-systemer som »højrisikosystemer« bør baseres på deres konkrete anvendelse og den sammenhæng, som den skade, der kan forventes at indtræffe i strid med de grundlæggende rettigheder og sundheds- og sikkerhedsreglerne som fastsat i EU-retten, indgår i, og dens art, sandsynlighed, alvorlighed og potentielle uoprettelighed; understreger, at denne klassificering bør ledsages af vejledning og fremme af udveksling af bedste praksis for AI-udviklere; understreger, at retten til privatlivets fred altid skal respekteres, og at AI-udviklere bør garantere fuld overholdelse af reglerne om databeskyttelse;

135.

understreger, at AI-systemer, der sandsynligvis vil interagere med eller på anden vis påvirke børn, skal tage højde for børns rettigheder og sårbarheder og opfylde de højeste tilgængelige standarder for indbygget sikkerhed og privatlivsbeskyttelse som standard;

136.

bemærker, at de miljøer, som AI-systemer fungerer i, kan være forskellige i et business to business-miljø (B2B-miljø) sammenlignet med et business to consumer-miljø (B2C-miljø); påpeger, at forbrugernes rettigheder skal beskyttes juridisk gennem forbrugerbeskyttelseslovgivning; understreger, at selv om virksomheder kan løse ansvarsrelaterede og andre juridiske udfordringer hurtigere og mere omkostningseffektivt ad kontraktlig vej direkte med handelspartnerne, kan det være nødvendigt at beskytte mindre virksomheder mod dominerende aktørers misbrug af markedsstyrke gennem kommerciel eller teknologisk fastlåsning, hindringer for markedsadgang eller problemer med asymmetriske oplysninger; understreger, at det også er nødvendigt at tage hensyn til behovene hos SMV'er og startupvirksomheder med meget komplekse lovgivningsmæssige krav, så man undgår at stille dem ringere end store virksomheder, som har ressourcerne til at have juridiske afdelinger og complianceafdelinger af en vis størrelse;

137.

understreger behovet for at anvende en principbaseret tilgang til åbne etiske spørgsmål, som de nye teknologiske muligheder rejser som følge af salg og brug af AI-applikationer, herunder gennem brugen af grundlæggende, obligatoriske principper som f.eks. princippet om forebyggelse af skader, princippet om at respektere den menneskelige værdighed og grundlæggende rettigheder og princippet om beskyttelse af den demokratiske proces; bemærker, at god praksis inden for udvikling af AI som f.eks. menneskecentret AI, ansvarlig forvaltning og princippet om gennemsigtighed og forklarlighed samt principperne om bæredygtig AI, som er fuldt i overensstemmelse med FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling, er andre vigtige komponenter med henblik på at udforme AI-økonomien;

138.

anerkender, at det ikke altid er muligt at fjerne bias fuldstændigt fra AI-algoritmerne, da det ideelle mål om fejlfri data er meget vanskeligt eller næsten umuligt at nå; bemærker, at selv et afprøvet AI-system uundgåeligt vil støde på scenarier fra den virkelige verden, der kan resultere i forudindtagede udfald, når det udrulles i omgivelser, som er forskellige fra sammensætningen af systemets uddannelses- og testdata; understreger, at EU bør bestræbe sig på at forbedre gennemsigtigheden af datasæt og algoritmer, samarbejde meget tæt med AI-udviklerne om at udligne og reducere strukturelle samfundsmæssige bias og overveje obligatoriske due diligence-regler for menneskerettigheder på et tidligt udviklingsstadium;

139.

uddyber, at meningsfulde gennemsigtigheds- eller forklarlighedsforpligtelser vedrørende AI-systemer vil være nyttige i mange tilfælde, men måske ikke vil være mulige at overholde i alle tilfælde; bemærker, at intellektuelle ejendomsrettigheder og forretningshemmeligheder skal beskyttes mod ulovlige praksisser såsom industrispionage;

140.

anfører, at de retlige rammer for intellektuel ejendom fortsat skal beskytte AI-innovatorerne og give dem incitamenter ved at tildele dem patenter som belønning for at udvikle og udgive deres frembringelser; mener, at den eksisterende lovgivning overvejende er fremtidssikker, men foreslår visse justeringer, herunder integration af open source-elementer, og anvendelse af offentlige udbud med henblik på i givet fald at tillade open source-software til AI-løsninger; foreslår nye former for patentlicensering for at sikre, at værktøjer er tilgængelige for regioner og initiativer, som ellers ikke ville have råd til dem;

141.

mener, at obligatoriske forudgående egenrisikovurderinger baseret på klare regler og standarder samt konsekvensanalyser vedrørende databeskyttelse suppleret med tredjepartsoverensstemmelsesvurderinger med relevant og passende CE-mærkning kombineret med efterfølgende håndhævelse ved hjælp af markedsovervågning kan være nyttige med henblik på at sikre, at AI-systemer på markedet er sikre og pålidelige; mener, at der med sigte på at forhindre, at SMV'er fortrænges fra markedet, bør udvikles standarder og vejledninger vedrørende overholdelse af AI-relateret lovgivning med tæt inddragelse af små virksomheder, og at de så vidt muligt bør harmoniseres internationalt og stilles gratis til rådighed;

142.

bemærker, at udviklerne af højrisiko-AI med henblik på at øge produktsikkerheden og forbedre opdagelsen af fejl bør sikre, at der på sikker vis føres tilgængelige logfiler over algoritmisk aktivitet; mener, at udviklerne, hvor det er relevant, bør designe højrisiko-AI-systemerne med indbyggede nødstopmekanismer, således at menneskelig indgriben sikkert og effektivt kan stoppe automatiserede aktiviteter når som helst og sikre, at der anvendes en tilgang med menneskelig medvirken; mener, at AI-systemets output og ræsonnement altid bør være forståeligt for mennesker;

143.

anerkender de juridiske udfordringer, som AI-systemerne medfører, og at der er behov for at overveje en revision af specifikke dele af de eksisterende ansvarsregler; ser i denne henseende frem til fremlæggelsen af Kommissionens lovgivningsforslag vedrørende AI-ansvar; understreger, at produktansvarsdirektivet (38) og de nationale regelsæt om culpaansvar i princippet fortsat kan være den centrale lovgivning til at imødegå de fleste skader, der forårsages af AI; understreger, at der i nogle tilfælde kan være upassende resultater, men advarer om, at en revision bør tage højde for den eksisterende produktsikkerhedslovgivning og være baseret på klart udpegede mangler, samtidig med at den er fremtidssikret og kan gennemføres og sikre beskyttelse af enkeltpersoner i EU på en effektiv måde;

144.

understreger, at den retlige ramme ikke bør pålægge børn det samme niveau af personligt ansvar som voksne med hensyn til at forstå risiko;

145.

bemærker, at visse ændringer i de retlige definitioner af »produkt«, herunder integrerede softwareapplikationer, digitale tjenester og afhængighed mellem produkter, og »producent«, herunder backend-operatør, tjenesteyder og dataleverandør, kan overvejes for at sikre, at der er mulighed for erstatning for skader, der forårsages af disse teknologier; understreger dog, at en overdrevent bred eller unødig snæver tilgang til definitionen af »produkt« bør undgås;

146.

påpeger, at der som følge af de særlige karakteristika ved AI-systemer såsom deres kompleksitet, konnektivitet, uigennemsigtighed, sårbarhed, evne til at blive ændret gennem opdateringer, evne til selvlæring og potentielle autonomi såvel som den mangfoldighed af aktører, der er involveret i deres udvikling, udbredelse og anvendelse, er væsentlige udfordringer for effektiviteten af Unionens og medlemsstaternes egne rammebestemmelser om erstatningsansvar; mener derfor, at selv om der ikke er behov for en komplet revision af velfungerende ansvarsordninger, er det nødvendigt med specifikke og koordinerede tilpasninger af de europæiske og nationale ansvarsordninger for at undgå en situation, hvor personer, der lider skade, eller hvis ejendom beskadiges, ikke får nogen erstatning; præciserer, at mens højrisiko-AI-systemer bør falde ind under lovgivningen om objektivt ansvar, kombineret med obligatorisk forsikringsdækning, bør alle andre aktiviteter, anordninger eller processer, der drives af AI-systemer, som forvolder skade, fortsat være omfattet af culpaansvar; mener, at den berørte person ikke desto mindre bør nyde godt af en formodning om culpa hos operatøren, medmindre denne kan bevise at have udvist den fornødne omhu;

iv. EU'S DATAUDFORDRING

147.

noterer sig de konklusioner, som Kommissionen drager i sin meddelelse fra 2020 med titlen »En europæisk strategi for data«, og som Parlamentet drager i sin beslutning af 25. marts 2021 om samme emne, hvorefter skabelsen af et fælles europæisk dataområde ledsaget af udvikling af sektorspecifikke dataområder og et fokus på fælles standarder har afgørende betydning for at sikre hurtig skalerbarhed af AI-løsninger i og uden for EU samt for at sikre EU's åbne strategiske autonomi og økonomiske velstand; minder om den afgørende forbindelse mellem adgang til data af høj kvalitet og udvikling af AI-applikationer; understreger i denne henseende behovet for at udrulle solide, pålidelige og interoperable cloudtjenester inden for EU samt løsninger, som udnytter decentraliserede dataanalyser og EDGE-arkitektur; opfordrer Kommissionen til at præcisere retten til adgang, anvendelse og deling af data for indehavere af andre oplysninger end personoplysninger, som er blevet skabt i fællesskab; understreger, at dataadgang skal gøres teknisk mulig, herunder via interoperable standardiserede grænseflader og interoperabel software; understreger, at hindringer for datadeling fører til mindre innovation, mindsker konkurrencen og fremmer oligopolistiske markedsstrukturer, som er i stor fare for at fastholde deres position på de tilknyttede markeder for AI-applikationer;

148.

understreger den store betydning af at åbne datasiloer og fremme adgang til data for AI-forskere og -virksomheder som anført i Parlamentets beslutning om den europæiske datastrategi; understreger, at ubalancer på markedet som følge af øget databegrænsning fra private virksomheders side øger hindringerne for markedsadgang og mindsker den bredere adgang til og anvendelse af data, hvilket især gør det vanskeligt for startup-virksomheder og forskere at tilegne sig eller opnå licens til de data, som de har brug for, til at uddanne deres algoritmer; understreger behovet for at etablere den fornødne retssikkerhed og interoperable tekniske infrastruktur, samtidig med at dataindehavere i Europa motiveres til at gøre bedre brug af deres store mængder af tilgængelige uudnyttede data; mener, at frivillig datadeling mellem virksomheder, som er baseret på retfærdige kontraktmæssige ordninger, bidrager til at nå dette mål; anerkender imidlertid, at kontraktmæssige B2B-aftaler ikke nødvendigvis garanterer tilstrækkelig adgang til data for SMV'er på grund af parternes ulige forhandlingsstyrke eller ekspertise; fremhæver, at markedspladser for åbne data fremmer datadeling ved at hjælpe AI-virksomheder og -forskere med at tilegne sig eller opnå licens til data fra dem, som ønsker at stille data til rådighed på sådanne markedspladser, hvilket omfatter datakataloger, og giver dataindehavere og -brugere mulighed for at indgå i forhandlinger om datadelingstransaktioner; glæder sig i denne sammenhæng over reglerne om dataformidlingstjenester i datastyringsforordningen;

149.

påskønner initiativerne fra European Cloud Federation, såsom den europæiske alliance for industrielle data, Edge og Cloud, samt GAIA-X-projektet, der har til formål at udvikle en samlet datainfrastruktur og skabe et økosystem, der muliggør skalerbarhed, interoperabilitet og selvbestemmelse for dataleverandører; bemærker, at en EU-regelbog for cloudteknologi, der kompilerer eksisterende lovgivning og selvreguleringsinitiativer, også ville bidrage til at omsætte fælles EU-principper og -værdier til anvendelige processer og kontroller for tekniske fagfolk;

150.

anbefaler, at datainteroperabiliteten styrkes yderligere, og at der fastsættes fælles standarder med henblik på at lette datastrømmen mellem forskellige maskiner og enheder, forbedre datadelingen på tværs af lande og sektorer og muliggøre oprettelsen af datasæt af høj kvalitet i stor skala; bemærker, at tilskyndelse til åbne standarder, open source-software, Creative Commons-licenser og åbne applikationsprogrammeringsgrænseflader (API'er) også kan spille en vigtig rolle i relation til at fremme datadeling; fremhæver rollen for fælles europæiske dataområder i forbindelse med at fremme den frie bevægelighed for data i den europæiske økonomi;

151.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en stærkere håndhævelse af retfærdige kontraktvilkår inden for rammerne af konkurrencereglerne med henblik på at bekæmpe ubalancer i markedskraften uden at blande sig i kontraktfriheden på uberettiget vis, og at antitrustmyndighederne er udstyret til og har ressourcer til at bekæmpe datakoncentrationstendenser; understreger, at europæiske dataområder vil gøre det muligt for virksomhederne at samarbejde tættere med hinanden, og mener derfor, at der er behov for yderligere vejledning og juridisk klarhed for virksomhederne om konkurrencelovgivningen og samarbejde om datadeling og -pooling; understreger, at datasamarbejde, herunder med henblik på træning af AI-applikationer eller i tingenes internet-industrien (IoT), under ingen omstændigheder bør fremme karteldannelse eller skabe barrierer for nye aktører på et marked; understreger vigtigheden af at afklare de kontraktmæssige rettigheder for AI-udviklerne og de virksomheder, der bidrager til at skabe data gennem anvendelsen af algoritmer eller IoT-maskiner, og navnlig rettighederne til at få adgang til data, til dataportabilitet, til at opfordre en anden part til at stoppe med at anvende data samt til at korrigere eller slette data;

152.

opfordrer medlemsstaterne til, for så vidt angår data, der opbevares af offentlige myndigheder, til hurtigt at gennemføre direktivet om åbne data (39) og korrekt anvende forordningen om datastyring, ideelt set gøre datasæt af høj værdi gratis tilgængelige og levere dem i maskinlæsbare formater og interoperable API'er; understreger, at dette initiativ ville reducere de offentlige organers udgifter til at udbrede og genanvende deres data og ville hjælpe EU's forskere og virksomheder enormt med at forbedre deres digitale teknologier inden for områder som AI;

153.

opfordrer til en ensartet gennemførelse af GDPR i hele EU ved effektivt og hurtigt at anvende sammenhængsmekanismen og ved at ensrette de forskellige nationale fortolkninger af loven; mener, at der ligeledes er behov for at ruste databeskyttelsesmyndighederne bedre, herunder med teknisk ekspertise;

154.

bemærker Kommissionens praktiske vejledning fra 2019 om behandling af blandede datasæt; påpeger, at ikke at dele datasæt fortsat ofte er den bedste mulighed for AI-forskere og -virksomheder, da der er usikkerhed omkring, hvorvidt data er anonymiseret i tilstrækkelig grad;

155.

mener, at udtalelse 05/2014 fra Artikel 29-Gruppen vedrørende Databeskyttelse af 10. april 2014 om anonymiseringsteknikker giver et nyttigt overblik, som kan videreudvikles; opfordrer Den Europæiske Databeskyttelsesråd til at vedtage retningslinjer baseret på specifikke brugstilfælde og relevante situationer for forskellige typer af dataansvarlige og databehandlere samt forskellige behandlingssituationer, herunder en tjekliste med alle krav, der skal være opfyldt for at gøre data tilstrækkeligt anonyme; bemærker imidlertid, at de nuværende anonymiseringsteknikker ikke kan garantere en fuldstændig og komplet beskyttelse af datafortroligheden, da eksperimenter har vist, at moderne AI-systemer på trods heraf kan genidentificere en person;

156.

anmoder Det Europæiske Databeskyttelsesråd om at udstede mere vejledning til forskere og virksomheder inden for områder som AI om, hvordan man effektivt behandler personlige oplysninger uden for EU på en måde, der er i overensstemmelse med GDPR;

157.

foreslår finansiering af yderligere forskning vedrørende standardisering af »indbygget privatlivsbeskyttelse«-tilgange samt fremme af kryptografiske løsninger og privatlivsbeskyttende maskinlæring, da det er afgørende at sikre, at data af høj kvalitet kan anvendes til at træne algoritmer og udføre AI-opgaver uden at krænke privatlivets fred; bemærker, at datatrusts, certificeringer for højrisiko-AI-anvendelser, systemer til forvaltning af personlige oplysninger og anvendelsen af syntetiske data også virker lovende;

158.

opfordrer EU og dets medlemsstater til at udnytte det for nylig oprettede OECD-projekt om pålidelige myndigheders adgang til personoplysninger, der opbevares af den private sektor, som et referencepunkt for beslutningstagere globalt med henblik på at arbejde hen imod en international løsning og lovgivningsmæssig konvergens for bedste praksis på dette område; understreger i denne forbindelse, at fri udveksling af data og metadata på tværs af internationale grænser, samtidig med at EU's databeskyttelseslovgivning respekteres fuldt ud, er en afgørende katalysator for digital innovation i Europa; opfordrer derfor Kommissionen til ikke at indføre krav om datalokalisering, undtagen hvor det er nødvendigt for at beskytte grundlæggende rettigheder, herunder databeskyttelse, eller i begrænsede, forholdsmæssige og berettigede tilfælde, hvor en sådan politik er i EU's interesse eller nødvendig for at opretholde europæiske standarder;

159.

opfordrer Kommissionen til at reagere på Den Europæiske Unions Domstols afgørelse om, at EU's og USA's værn om privatlivets fred er ugyldigt, ved at træffe alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at enhver ny afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet med hensyn til USA fuldt ud er i overensstemmelse med GDPR, Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og alle aspekter af Domstolens dom, samtidig med at de transatlantiske datastrømme forenkles; opfordrer Kommissionen til fortsat at forfølge drøftelser om datatilstrækkelighed med andre ikke-EU-lande, idet dette er den bedste måde at fremme EU's databeskyttelsespolitikker og tillade international udveksling af data på;

b) Fuldendelse af det digitale indre marked

i. NATIONALE AI-STRATEGIER

160.

opfordrer medlemsstaterne til at revidere deres nationale strategier for AI, da mange af dem stadig er vage og lider under en mangel på klare mål, herunder om digital uddannelse for samfundet som helhed samt avancerede kvalifikationer for specialister; anbefaler, at medlemsstaterne formulerer mere konkrete, kvantificerbare og specifikke foranstaltninger og forsøger at skabe synergier mellem dem;

161.

opfordrer Kommissionen til at hjælpe medlemsstaterne med at fastlægge prioriteter og afstemme deres nationale AI-strategier og reguleringsmæssige rammer så meget som muligt med henblik på at sikre sammenhæng og overensstemmelse i hele EU; understreger, at selv om forskellige nationale tilgange er en god måde at skabe bedste praksis på, ville AI-udviklere og -forskere stå over for store udfordringer, hvis de skulle håndtere forskellige driftsparametre og reguleringsmæssige forpligtelser i hver af de 27 medlemsstater;

ii. MARKEDSHINDRINGER

162.

tilskynder Kommissionen til at fortsætte sit arbejde på at fjerne uberettigede hindringer for fuldendelsen af det digitale indre marked, herunder uretmæssig landebaseret forskelsbehandling, ufuldstændig gensidig anerkendelse af professionelle kvalifikationer, alt for byrdefulde markedsadgangsprocedurer og unødvendigt store omkostninger ved overholdelse af reglerne og divergerende procedurer for overensstemmelsesvurdering, og til at tackle den hyppige brug af undtagelser, som resulterer i divergerende regler blandt de forskellige medlemsstaters jurisdiktioner; understreger, at for virksomheder, der arbejder i et grænseoverskridende miljø, er EU-dækkende regler for AI, i modsætning til en fragmenteret land for land-tilgang, en velkommen udvikling, der ville være med til at fremme europæisk lederskab inden for AI-udvikling og -implementering;

163.

opfordrer Kommissionen til at fremskynde etableringen af en reel kapitalmarkedsunion; understreger behovet for at forbedre adgangen til finansielle ressourcer, navnlig for SMV'er, opstarts- og vækstvirksomheder;

164.

understreger behovet for hurtigt at afslutte forhandlingerne om verserende lovgivningsmæssige sager, der er rettet mod fuldendelse af det digitale indre marked;

165.

opfordrer Kommissionen til at sikre en konsekvent håndhævelse af reglerne for det indre marked;

166.

bemærker, at den nye lovgivningsmæssige ramme bør opdateres omhyggeligt og afstemmes med digitale produkter og tjenester; foreslår, at fokus lægges på modernisering og forenkling af overholdelsesprocedurer ved at indføre digitale alternativer til eksisterende analoge og papirbaserede midler, hvilket vil gøre det muligt for virksomhederne at bruge f.eks. digital CE-mærkning, elektronisk mærkning eller digitaliserede sikkerhedsinstruktioner;

167.

opfordrer Kommissionen til at støtte offlinevirksomheder, der ønsker at gå online; opfordrer til yderligere oplysningskampagner rettet mod SMV'er og nystartede virksomheder i forventning om ny og fremtidig EU-lovgivning i denne henseende samt øget håndhævelse af markedsovervågningsreglerne som et middel til at øge de europæiske forbrugeres tillid;

iii. LIGE KONKURRENCEVILKÅR

168.

er overbevist om, at de nuværende nationale og europæiske antitrustrammer bør reformeres for bedre at håndtere misbrug af markedsstyrke og algoritmisk prissamordning i den digitale økonomi og problemer i forbindelse med dataakkumulering samt bedre at imødegå risiciene for nye fremspirende monopoler uden at bringe innovationen i fare; glæder sig over den kommende godkendelse af forordningen om digitale markeder; opfordrer til specifikke overvejelser vedrørende potentielle konkurrencespørgsmål inden for AI;

169.

bemærker, at en sådan reform bør styrke en evidensbaseret tilgang og tage mere hensyn til værdien af data og følgerne af netværkseffekter, indføre klare regler for adfærd for markedsdominerende platforme og øge retssikkerheden i forbindelse med samarbejde i den digitale økonomi;

170.

påpeger i denne henseende, at Kommissionen bør tilpasse sine praksisser for markedsdefinition, så markeder defineres mere præcist og i overensstemmelse med moderne markedsrealiteter i den digitale sektor, og udføre dynamisk analyse og anlægge en langsigtet synsvinkel for at vurdere tilstedeværelsen af konkurrencepres;

171.

opfordrer Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder til at øge deres indsats for løbende at overvåge digitale markeder og således identificere konkurrencebegrænsninger og flaskehalse for konkurrencen og derefter hyppigere pålægge virksomheder, der misbruger deres dominerende stilling eller udviser konkurrencefordrejende adfærd, afhjælpende foranstaltninger;

172.

opfordrer medlemsstaterne til i betydelig grad at øge finansieringen til og den tekniske kapacitet hos konkurrencemyndighederne med henblik på at sikre hurtig og effektiv håndhævelse af konkurrencereglerne i den hurtige og komplekse digitale økonomi; understreger, at konkurrencemyndighederne bør fremskynde proceduren med hensyn til misbrug og om nødvendigt benytte foreløbige foranstaltninger for at beskytte og fremme fair konkurrence og samtidig garantere virksomheders proceduremæssige forsvarsrettigheder;

c) Digital grøn infrastruktur

i. KONNEKTIVITET OG COMPUTERKRAFT

173.

opfordrer Kommissionen til at følge op på sin ambition om at anspore 75 % af de europæiske virksomheder til at tage cloud computing-tjenester, big data og AI i brug senest i 2030 for fortsat at være globalt konkurrencedygtige og fremskynde sine mål om klimaneutralitet for at sikre, at de nås senest i 2050; mener, at det tildelte beløb på 2,07 mia. EUR i finansiering til digital infrastruktur under Connecting Europe-faciliteten er utilstrækkeligt;

174.

understreger, at skiftet med hensyn til volumenet og behandlingen af data til AI også kræver udvikling og indførelse af nye databehandlingsteknologier, der omfatter edge (udkanten af netværket), og dermed en bevægelse væk fra centraliserede cloud-baserede infrastrukturmodeller mod øget decentralisering af databehandlingskapaciteten; opfordrer indtrængende til en styrkelse af investeringer og forskning i distribuerede databehandlingsklynger, edge nodes og initiativer om digitale mikrocontrollere; bemærker, at overgangen til en bred anvendelse af edge-løsninger kan være mere ressourcekrævende, da fordelene ved pooling-optimering går tabt, og understreger, at den miljømæssige lønsomhed ved edge-infrastruktur bør undersøges på systemniveau i en europæisk skystrategi, herunder med henblik på at optimere AI's energiforbrug;

175.

understreger, at AI kræver kraftfuld hardware til at gøre de sofistikerede algoritmer anvendelige, herunder højtydende databehandling, kvantecomputing og IoT; opfordrer til fortsat øget målrettet offentlig og privat finansiering til innovative løsninger, der reducerer energiforbruget, herunder miljøvenligt design af software; opfordrer til udvikling af standarder for måling af digital infrastrukturs brug af ressourcer på EU-plan baseret på bedste praksis; er bekymret over den globale mikroprocessorkrise og glæder sig i denne henseende over Kommissionens forslag om en mikrochipforordning for at reducere EU's aktuelle afhængighed af eksterne leverandører; advarer imidlertid om de fremtidige risici for overkapacitet på markedet og maner til nøje overvejelse af investeringscyklussen;

176.

fremhæver, at en funktionel og hurtig infrastruktur til AI skal baseres på retfærdig og sikker digital højhastighedskonnektivitet, hvilket kræver 5G-udrulning i alle byområder inden 2030 samt vidtgående adgang til ultrahurtige bredbåndsnet og frekvenspolitik med licensbetingelser, der sikrer forudsigelighed, fremmer langsigtet investering og ikke forvrider konkurrencen; tilskynder medlemsstaterne til at fortsætte med at gennemføre 5G-værktøjskassen; opfordrer til, at direktivet om reduktion af bredbåndsomkostningerne (40) udnyttes til at lette udbredelsen af nettet; opfordrer Kommissionen til at foretage miljøkonsekvensvurderinger vedrørende 5G; understreger vigtigheden af at bekæmpe udbredelsen af misinformation hvad angår 5G-netværk med en EU-kommunikationsstrategi; understreger i denne forbindelse, at en omfattende og inklusiv debat i sidste ende bidrager til opbygningen af borgernes tillid til de foranstaltninger, der træffes i forbindelse med den vedvarende udvikling af mobilnet;

177.

opfordrer Kommissionen til at etablere tidsplaner for medlemsstater, byer, regioner og industrien og til at forbedre de administrative godkendelsesprocesser for 5G; anmoder om, at der sørges for flere midler i de regioner, hvor udrulningen gennemføres af den offentlige sektor, for at sikre højhastighedskonnektivitet i afsides beliggende samfund og bidrage til at bygge bro over den digitale kløft; opfordrer til støtte til bredbånds- og konnektivitetsprojekter under den flerårige finansielle ramme og i denne forbindelse lettere adgang for lokale myndigheder for at undgå underudnyttelse af de offentlige midler;

178.

opfordrer Kommissionen til at vurdere samspillet mellem AI og den næste bølge af digital infrastruktur og gøre det muligt for Europa at tage føringen inden for den næste generation af net, herunder 6G;

179.

opfordrer til en klar strategi for fibernetudbredelse og bredbåndsudrulning i landdistrikterne, hvilket også er yderst vigtigt for dataintensive teknologier såsom AI; opfordrer i denne forbindelse til øget støtte fra Den Europæiske Investeringsbank til konnektivitetsprojekter i landdistrikterne;

180.

understreger, at den betydelige mængde investering, som kræves til netudbredelsen og en hurtig udbredelse med henblik på at nå de mål, der er opstillet af det digitale kompas, kræver aftaler om deling af infrastruktur, som også er vigtige for at fremme bæredygtigheden og reducere energiforbruget; understreger, at disse bestræbelser stadig er på begynderstadiet og skal udvides yderligere;

ii. BÆREDYGTIGHED

181.

tilskynder EU til at tage føringen med hensyn til at gøre den grønne digitale infrastruktur klimaneutral og energieffektiv senest i 2030 i overensstemmelse med Parisaftalens mål og integreret i den europæiske grønne pagts politiske program, herunder ved at vurdere de miljømæssige konsekvenser af storstilet udbredelse af AI-baserede systemer under hensyntagen til de øgede energibehov i forbindelse med AI-udvikling og -anvendelse; opfordrer til koordinerede, globale, multilaterale foranstaltninger til at anvende AI i kampen mod klimaændringer og miljømæssig og økologisk forringelse samt tab af biodiversitet;

182.

opfordrer indtrængende til at bruge AI til at overvåge energiforbruget i kommuner og til at udvikle energieffektivitetsforanstaltninger;

183.

anerkender den dataintensive og ressourcekrævende karakter af nogle store AI-applikationer og deres respektive indflydelse på miljøet; minder om, at der for at gøre europæisk AI bæredygtig og miljømæssigt ansvarlig bør udformes, udvikles og frigives AI-systemer med henblik på at opnå den grønne omstilling, klimaneutralitet og den cirkulære økonomi;

184.

opfordrer Kommissionen til at tilskynde til at anvende energieffektive datacentre, der kan støtte kulstofneutraliteten;

185.

fremhæver, at datacentres aktuelle manglende deling af oplysninger gør det umuligt at træffe passende offentlige foranstaltninger og at få et sammenlignende overblik over datacentres miljøpræstation; opfordrer til at øge antallet af miljøkonsekvensvurderinger vedrørende AI-udvikling betydeligt; opfordrer til, at der udarbejdes krav for at sikre, at der foreligger tilstrækkelig dokumentation til at måle miljøfodaftrykket for store AI-applikationer; fremhæver behovet for klare regler og retningslinjer for miljøkonsekvensvurderinger vedrørende AI, herunder livscyklusvurderinger ud fra flere kriterier; opfordrer til fri adgang til datacentres miljømæssige nøgleresultatindikatorer, udvikling af EU-standarder og oprettelse af grønne cloud computing-mærkater for EU;

186.

opfordrer til, at der udarbejdes en plan for den cirkulære økonomi for digitale teknologier og AI og understreger, at EU bør sikre en stærk IKT-genanvendelseskæde;

187.

anbefaler fremme af brugen af AI-baserede løsninger i overensstemmelse med den dobbelte grønne og digitale omstilling i alle sektorer med henblik på at koordinere bæredygtige standarder for virksomheder og at muliggøre overvågningen af energieffektivitet og indsamlingen af oplysninger om emissioner og produktlivscyklusser;

188.

opfordrer Kommissionen til at iværksætte konkurrencer og missioner med henblik på at finde AI-løsninger, der håndterer specifikke miljøproblemer, og at styrke denne komponent i Horisont Europa og programmet for et digitalt Europa; minder om, at projekter vedrørende AI's potentiale i forbindelse med håndteringen af miljøhensyn bør gennemføres på grundlag af ansvarlig og etisk forskning og innovation;

189.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde miljøkriterier og knytte EU-budgettildelingen, finansieringen og de offentlige indkøbsprocedurer for AI til deres miljøresultater:

190.

opfordrer Kommissionen til at fremme intelligente byer, der dækker intelligente bygninger, intelligente net, forbundne biler, mobilitetsplatforme, offentlige tjenesteydelser og logistik; understøtter udviklingen af en fælles samling af bedste praksisser for projekter og applikationer; understreger, at intelligente byer kræver godt samarbejde mellem statslige og lokale myndigheder samt mellem deres agenturer og private parter;

191.

understreger behovet for at definere principper for at sikre, at relevante klima- og bæredygtighedsdata kan integreres i forbindelse med oprettelsen af nye datarum for bæredygtighed;

192.

opfordrer Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne og den private sektor om at oprette og understøtte testfaciliteter, hvor AI-applikationer kan blive testet for deres bæredygtighedsresultater, og at tilbyde vejledning om, hvordan man kan forbedre miljøaftrykket for disse applikationer; opfordrer til at tilpasse eksisterende testfaciliteter, så de fokuserer på brugstilfælde inden for cirkulær produktion;

193.

opfordrer Kommissionen til at fremme bæredygtig transportinfrastruktur, der bruger AI, med henblik på at øge effektiviteten, formindske forurening og fremme tilpasning til brugernes behov;

d) Et økosystem af ekspertise

i. TALENT

194.

opfordrer Kommissionen til at skabe en AI-færdighedsramme for enkeltpersoner, som bygger på den digitale kompetenceramme for borgerne, for at give borgere, arbejdstagere og virksomheder relevante AI-uddannelses- og læringsmuligheder og forbedre udvekslingen af viden, bedste praksis og medie- og datakendskab mellem organisationer og virksomheder, på både EU-plan og nationalt plan; anmoder Kommissionen om at handle hurtigt for at opbygge en sådan kompetenceramme ved at bygge på eksisterende AI-uddannelsesordninger; anbefaler at oprette et europæisk dataområde for færdigheder i AI til at støtte den europæiske uddannelse i færdighederne på sektorielt og regionalt niveau i alle medlemsstaterne; understreger, at erhvervelse af og undervisning i digitale færdigheder skal være tilgængelig for alle, navnlig for kvinder og sårbare grupper; tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte gratis onlinekurser, som forbedrer grundlæggende uddannelse i AI;

195.

opfordrer indtrængende til forskning for bedre at forstå de strukturelle AI-relaterede tendenser på arbejdsmarkedet, herunder hvilke færdigheder der vil være større efterspørgsel på, eller hvilke der vil være risiko for mangel på i fremtiden, for at informere omstillingsordninger for ansatte;

196.

bemærker med bekymring manglen på målrettede og systematiske foranstaltninger inden for erhvervsuddannelse for voksne; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at udvikle politikker, der omfatter passende investeringer i omskoling og opkvalificering af arbejdskraften, herunder information til borgerne om, hvordan algoritmer fungerer, og hvordan de påvirker deres dagligdag; opfordrer til, at der sættes særligt fokus på dem, der har mistet deres job, eller som er i risiko for at miste det på grund af den digitale omstilling, med det formål at forberede dem til at arbejde med AI- og IKT-relaterede teknologier; opfordrer Kommissionen til at tilskynde til og investere i kompetencepartnerskaber med flere interessenter for at teste bedste praksis; anbefaler at overvåge oprettelsen af kvalitetsjob i forbindelse med AI i EU;

197.

understreger, at de eksisterende digitale kløfter kun kan overkommes med målrettede og inkluderende foranstaltninger over for både kvinder og ældre og opfordrer derfor til betydelige investeringer i målrettede opkvalificerings- og uddannelsesforanstaltninger for at overkomme sådanne digitale kløfter; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme en kultur og arbejdsvilkår baseret på ligestilling mellem kønnene i denne henseende;

198.

opfordrer Kommissionen til at fremme ligestilling mellem kønnene i virksomheder, der arbejder med AI- og IKT-relaterede aktiviteter, herunder gennem finansiering af kvindeledede projekter i den digitale sektor og fremme af et minimum af kvindelige forskere, der deltager i AI- og IKT-relaterede anmodninger om forskningsfinansiering;

199.

understreger behovet for at afhjælpe talentmanglen ved at sikre vækst, tiltrækning og fastholdelse af toptalenter; opfordrer indtrængende Kommissionen til at følge op på sit mål om at have 20 mio. IKT-specialister ansat i EU; understreger, at for at fastholde AI-talenter og forhindre hjerneflugt er EU nødt til at muliggøre konkurrencedygtige lønninger, bedre arbejdsvilkår, grænseoverskridende samarbejde og en konkurrencedygtig infrastruktur;

200.

understreger merværdien af at have en forenklet og strømlinet EU-ramme til at tiltrække internationale talenter i teknologisektoren for at muliggøre talentflow og mobilitet inden for EU og fra udlandet, forbedre internationale talenters adgang til EU's arbejdsmarked og tiltrække arbejdstagere og studerende efter behov; fremhæver, at der er behov for nye innovative værktøjer og lovgivning for at hjælpe med at matche arbejdsgivere med potentielle IKT-arbejdere, afhjælpe mangler på arbejdsmarkedet og lette anerkendelsen af internationale kvalifikationer og færdigheder; anbefaler at oprette en EU-talentpulje og matchende platform, der skal fungere som en one-stop-shop for internationale talenter, der ønsker at ansøge om arbejde i EU, samt for arbejdsgivere, som søger efter potentielle medarbejdere i udlandet; opfordrer Kommissionen til at udvide anvendelsesområdet for det blå EU-kort for at sikre, at Europa er åbent for globale talenter;

201.

opfordrer Kommissionen til at imødegå den øgede efterspørgsel efter fjernarbejde på tværs af medlemsstaters grænser for at give EU og internationale medarbejdere mulighed for fjernarbejde i en anden medlemsstat end den, de er bosiddende i; anbefaler i denne forbindelse en omfattende gennemgang af lovgivningsmæssige og andre hindringer for fjernarbejde og til at tage fat på disse i efterfølgende lovforslag;

202.

understreger behovet for at styrke innovationssamhørigheden blandt EU's regioner og i medlemsstaterne, eftersom talent kan være ulige fordelt;

203.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre tilstrækkelig beskyttelse af arbejdernes rettigheder og trivsel, bl.a. gennem ikkediskrimination, beskyttelse af privatlivets fred, autonomi og menneskelig værdighed i forbindelse med brugen af kunstig intelligens og algoritmisk styring, herunder hvad angår indgribende overvågningspraksisser; understreger, at såfremt der anvendes AI på arbejdspladsen, skal arbejdsgiverne være gennemsigtige med hensyn til den måde, hvorpå AI anvendes, og dens indflydelse på arbejdsvilkårene, og understreger, at arbejdstagere altid bør informeres og høres forud for anvendelsen af AI-baserede applikationer og praksisser; understreger, at algoritmer altid skal være underlagt menneskelig kontrol, og at deres afgørelser skal være ansvarlige, anfægtelige og, såfremt det er relevant, kunne omgøres; mener, at uddannelse af algoritmeudviklere i etik, åbenhed og bekæmpelse af forskelsbehandling bør fremmes;

204.

opfordrer til en europæisk strategi for mere sikker AI for børn, der er udformet til at informere børn om at interagere med AI med henblik på at beskytte dem mod risici og potentiel skade;

205.

opfordrer medlemsstaterne til at gøre digitale kvalifikationer og færdigheder til en del af grunduddannelsen og den livslange læring; opfordrer til et højtydende AI-uddannelsessystem, der fremmer digitale færdigheder og digital modstandsdygtighed fra et tidligt tidspunkt, startende med primær uddannelse; understreger, at udviklingen af effektive læseplaner for digital uddannelse kræver politisk vilje, tilstrækkelige ressourcer og videnskabelig forskning; opfordrer Kommissionen til at fremme indførelsen af AI- og computerkompetencekurser i alle europæiske skoler, universiteter og uddannelsesinstitutioner; fremhæver, at der er lige så meget behov for en sådan færdighedsudvikling inden for voksenuddannelse som inden for primær eller sekundær uddannelse; opfordrer til et omfattende og konsekvent politisk initiativ fra Kommissionen og medlemsstaterne om AI-færdigheder og -uddannelse på EU-plan samt til et lovgivningsinitiativ om AI på arbejdspladsen;

206.

henleder opmærksomheden på behovet for tværfaglige universitetslæseplaner, der fokuserer på digitale færdigheder og AI-færdigheder, herunder inden for sundhed, og tværfaglige forskningscentre; mener, at veje til videreuddannelse til specialisering i kunstig intelligens (f.eks. master- og ph.d.-grader og deltidsstudier) også bør fremhæves;

207.

opfordrer medlemsstaterne til at prioritere udviklingen af innovative undervisningsmetoder og læseplaner inden for STEM og programmering, navnlig styrke kvaliteten af matematik og statistisk analyse med henblik på at forstå AI-algoritmer; opfordrer Kommissionen til at fremme STEM-fag for at øge antallet af studerende inden for disse områder; understreger, at andre fag, der interagerer med STEM-fagene, også vil være afgørende for at fremme digitale færdigheder;

208.

tilskynder medlemsstaterne til at fremme kvinders deltagelse i STEM-, IKT og AI-relaterede uddannelser og karrierer for at opnå ligestilling mellem kønnene, herunder ved at fastsætte et mål for kvindelige forskeres deltagelse i STEM- og AI-projekter;

209.

understreger, at digital uddannelse også bør øge bevidstheden om aspekter af dagligdagen, der potentielt påvirkes af maskinlæring, herunder anbefalingsmotorer, målrettet annoncering, algoritmer for sociale medier og deepfakes; understreger, at digital modstandsdygtighed kræver yderligere medieuddannelse for at hjælpe med at kontekstualisere nye digitale færdigheder og AI-færdigheder, og opfordrer derfor til at støtte og godkende nye og allerede eksisterende tilgængelige kurser i AI-færdigheder for alle borgere;

210.

opfordrer til foranstaltninger for at sikre, at alle uddannelsesfaciliteter har bredbåndsadgang samt en stærk digital læringsinfrastruktur; understreger behovet for at give europæiske universiteter og deres netværk tilstrækkelige computerressourcer til at oplære AI-modeller, hvilket bliver stadig dyrere; understreger behovet for at sikre, at lærere har de nødvendige AI-færdigheder og værktøjer; opfordrer til at lægge mere vægt på teknisk uddannelse for lærere og udvikling af innovative undervisnings- og læringsværktøjer;

211.

anmoder om investering i initiativer til unges kodningsfærdigheder for at fremme AI-færdigheder og -kvalifikationer på højt niveau for unge, herunder kodningsakademier, sommerskoleprogrammer og AI-specifikke stipendier; er af den opfattelse, at EU's »Digital Opportunity Traineeships« bør udvides yderligere til erhvervsuddannelse;

ii. FORSKNING

212.

opfordrer til, at EU øger investeringen i forskning i AI og andre nøgleteknologier såsom robotteknologi, kvantecomputing, mikroelektronik, IoT, nanoteknologi og 3D-printning; opfordrer Kommissionen til at udarbejde og opretholde en europæisk strategisk forskningskøreplan for AI, som imødegår større tværfaglige udfordringer, hvor AI kan være en del af løsningen; understreger, at investeringer bør rettes mod anvendelsesmuligheder, der sandsynligvis vil øge bæredygtige løsninger, trivsel og inklusion i samfundet;

213.

opfordrer alle medlemsstaterne til at bruge en større del af deres BNP på forskning i digitale teknologier; tilskynder til fortsat styrkelse af Horisont Europa-programmet, navnlig dets AI-, data- og robotteknologipartnerskab og Det Europæiske Innovationsråd; opfordrer indtrængende til at udvide programmet for et digitalt Europa og mener, at dets tildelte finansiering på 7,6 mia. EUR bør øges,

214.

understreger behovet for at prioritere forskning på EU-plan inden for AI; opfordrer Kommissionen til at forenkle strukturen af forskningsfinansiering, herunder kravene og processerne for tilskudsansøgninger; understreger behovet for at forbedre kvaliteten og ensartetheden af forslagsevalueringerne og for at øge forudsigeligheden af finansieringsinstrumenterne og deres timing for at understøtte langsigtet planlægning, idet den europæiske forskningskøreplan for AI anvendes til dette; opfordrer Kommissionen til at finansiere flere applikationer inden for AI ved at kombinere forskellige instrumenter, såsom Det Europæiske Forskningsråd, Marie Curie-aktionerne, Det Europæiske Innovationsråd og Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi;

215.

minder Kommissionen og medlemsstaterne om at prioritere finansiering af AI-forskning, der fokuserer på bæredygtig og socialt ansvarlig AI og bidrager til at finde løsninger, der sikrer og fremmer grundlæggende rettigheder, og undgå at finansiere programmer, der udgør en uacceptabel risiko for disse rettigheder, herunder finansiering af systemer til masseovervågning, bedømmelse af borgere og andre systemer, der har potentiale til at føre til negative sociale indvirkninger samt teknologier, der bidrager til miljøskader;

216.

opfordrer til skabelse af flere lærestole i AI ved de europæiske universiteter samt tilstrækkelige lønninger for AI-forskning og ydelse af mere offentlig finansiering for ordentligt at uddanne og beholde den nuværende og den næste generation af forskere og iværksættere og talent og forhindre hjerneflugt; understreger behovet for mindske de bureaukratiske hindringer for, at universitetsforskerne har let adgang til midler, og opfordrer Kommissionen til at sørge for værktøjer til at øge den digitale interkonnektivitet mellem universiteterne i og på tværs af medlemsstaterne; tilskynder til udvikling af tværgående netværk for AI mellem de europæiske universiteter, forskningsinstitutioner og den private sektor samt særlige tværfaglige AI-forskningscentre;

217.

anbefaler, at universiteter styrker finansiering af projekter inden for anvendt forskning, hvor der tydeligt tages hensyn til AI-dimensioner;

218.

opfordrer Kommissionen til at forbedre videnoverførsler mellem AI-forskningen og offentligheden ved at oprette virksomhedsnetværk og kontaktpunkter med juridisk personale og virksomhedskonsulenter på universiteter samt ved at oprette borgerpaneler og videnskabs- og samfundsplatforme og inddrage befolkningen i udformningen af dagsordener for AI-forskning; understreger betydningen af en smidig overgang fra den akademiske verden til industrien og merværdien ved nærhed mellem de to for at sikre vellykkede og dynamiske økosystemer og industripoler vedrørende AI;

219.

understreger behovet for at sætte fart i videnoverførsler i EU fra forskningen og videnskaben til AI-anvendelsen i industrien og den offentlige sektor; glæder sig over oprettelsen af et dedikeret offentligt-privat partnerskab for AI; opfordrer Kommissionen til at oprette europæiske AI-datacentre, som udvikles af industrien og civilsamfundet i fællesskab; understreger betydningen af AI-teststeder; henviser specifikt til fællesforetagendet for europæisk højtydende databehandling, fællesforetagendet for centrale digitale teknologier og fællesforetagendet for intelligente net og systemer;

220.

opfordrer til oprettelse af AI-fyrtårne inden for rammerne af Horisont Europa, der er baseret på eksisterende og fremtidige netværk af regionale AI-ekspertisecentre med henblik på at opbygge en alliance af stærke europæiske forskningsorganisationer, der deler en fælles køreplan for at støtte ekspertise inden for grundforskning og anvendt forskning, samordne de nationale AI-indsatser, fremme innovation og investeringer, tiltrække og fastholde AI-talenter samt skabe synergier og stordriftsfordele; mener, at fyrtårnskonceptet har potentiale til at tiltrække de bedste og skarpeste hjerner fra udlandet og tiltrække betydelige private investeringer til Europa;

221.

tilføjer, at AI-fyrtårnene, i samarbejde med andre forskningsinstitutioner og industrien, bør have tilstrækkelig finansiering; fremhæver fordelene af lukkede reguleringsmæssige sandkasser til afprøvning af AI-produkter, -tjenester og -metoder i kontrollerede virkelige omgivelser, inden de bringes i omsætning;

222.

påpeger, at udpegelsen af europæiske digitale innovationsknudepunkter under programmet for et digitalt Europa er et andet vigtigt skridt mod at opbygge et AI-økosystem af ekspertise baseret på universitets-/industriklynger; kritiserer dog det, at kriterierne for udpegelse af europæiske digitale innovationsknudepunkter fortsat er meget vage, og at europæiske digitale innovationsknudepunkter rundt om i Europa derfor er forskellige hvad angår kapacitet og udvikling, og at samspillet med andre digitale knudepunkter udpeget af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi eller inden for Horisont Europa-rammerne stadig er uklart; mener derfor, at der er behov for mere koordination og udgifter til indsatsen for etablering af en samarbejdende overordnet klynge af decentraliserede AI-knudepunkter baseret på en EU-dækkende ramme for juridisk ekspertise, data, finansiering og incitamenter; glæder sig over Kommissionens initiativer til at etablere netværk af opstartsvirksomheder over hele EU og i tredjelande, såsom Startup Europe og Startup Europe Mediterranean, med henblik på at fremme udveksling af idéer samt forretnings- og netværksmuligheder;

223.

foreslår at opskalere og afstemme eksisterende initiativer såsom det europæiske laboratorium for læring og intelligente systemer og forbundet af laboratorier for forskning i kunstig intelligens i Europa og flagskibsprojekter som f.eks. HumanE AI og AI4EU med henblik på at fremme ambitiøse, kollaborative og EU-dækkende forsknings- og udviklingsmål samt projekter;

e) Et økosystem af tillid

i. SAMFUNDET OG AI

224.

foreslår, at EU og medlemsstaterne oven i den foreslåede AI-uddannelse skaber opmærksomhedskampagner, herunder offentlige diskussioner på lokalt plan, som et yderligere middel til at nå ud til, oplyse og selvstændiggøre borgerne, så de bedre forstår AI'ens muligheder, risici og de samfundsmæssige, juridiske og etiske virkninger af AI for yderligere at bidrage til AI's troværdighed og demokratisering; er overbevist om, at dette sideløbende med etableringen af en tydelig og robust juridisk ramme for menneskecentreret og troværdig AI vil bidrage til at mindske borgernes bekymring, som kan være forbundet med den udbredte anvendelse af AI i Europa;

225.

opfordrer EU til at sikre, at udviklingen, indsættelsen og anvendelsen af AI fuldt ud respekterer EU's demokratiske principper, grundlæggende rettigheder og opretholder loven på en måde, der kan imødegå overvågningsmekanismer og ikke på utilbørlig vis griber ind i valg eller bidrager til udbredelse af desinformation;

226.

understreger, at regeringer og virksomheder kun bør indsætte og anskaffe pålidelige AI-systemer, der er udformet til, hvor det er relevant, at opretholde arbejdstagernes rettigheder, fremme uddannelse af høj kvalitet og digitale kundskaber, og som ikke øger forskellen mellem kønnene eller forskelsbehandling ved at hindre lige muligheder for alle;

227.

støtter tilpasninger af forbrugerbeskyttelseslovgivningen som en anden metode til at skabe tillid til AI, f.eks. ved at give forbrugerne ret til at vide, hvorvidt de interagerer med en AI-agent, således at de får mulighed for at insistere på en menneskelig gennemgang af AI-beslutninger, og ved at give dem mulighed for at imødegå kommerciel overvågning eller individualiseret prissætning;

228.

understreger, at indførelsen af visse AI-teknologier på arbejdspladsen såsom teknologier, der anvender data om arbejdstagerne, bør ske i samråd med arbejdstagernes repræsentanter og arbejdsmarkedets parter; påpeger, at arbejdstagere og deres repræsentanter skal kunne bede om oplysninger fra arbejdsgivere om, hvilke data der indsamles, hvor disse data lagres, hvordan disse data behandles, og hvilke sikkerhedsforanstaltninger der er indført for at beskytte dem;

229.

opfordrer EU til at sikre, at AI-systemer afspejler dets kulturelle mangfoldighed og flersprogethed for at forhindre bias og forskelsbehandling; fremhæver, at for at afhjælpe bias inden for AI er der behov for at fremme mangfoldighed på de hold, der udvikler, gennemfører og vurderer risiciene ved specifikke AI-applikationer; understreger behovet for at anvende kønsopdelte data til at evaluere AI-algoritmer og til, at kønsanalyser skal være en del af alle AI-risikovurderinger;

230.

understreger betydningen af fortsat forskning i og overvågning af AI's indvirkning på forskellige aspekter af samfundet, både på nationalt plan og EU-plan; foreslår, at Eurostat og andre EU-agenturer inddrages i dette;

231.

fremhæver, at en europæisk omstillingsfond på grundlag af resultaterne af overvågningssystemet kunne overvejes for at bidrage til at håndtere f.eks. tabet af arbejdspladser i sårbare sektorer eller på tværs af regioner;

ii. E-GOVERNANCE

232.

opfordrer medlemsstaterne til at honorere Tallinnerklæringen om digital forvaltning, sætte borgerne i centrum for tjenesterne og etablere mekanismer til at levere grænseløse, interoperable, personaliserede, brugervenlige digitale offentlige end-to-end-tjenester baseret på AI til alle borgere på alle niveauer af den offentlige forvaltning; er af den opfattelse, at målet bør være at indføre ydelse af digitaliserede og AI-baserede e-forvaltningstjenester for borgerne over de næste fire år, idet man stadig tilbyder menneskelig interaktion; minder om, at midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og nationale genopretnings- og resiliensplaner vil spille en central rolle i denne henseende; opfordrer til, at offentlige instanser støtter og udvikler AI i den offentlige sektor; glæder sig over revisionen af eIDAS-forordningen (41) og dens rolle med hensyn til at fremme leveringen af digitale offentlige tjenester; understreger, at ingen må lades i stikken, og at der altid skal stilles offlinealternativer til rådighed;

233.

opfordrer Kommissionen til at forny handlingsplanen for digital forvaltning og skabe synergier med programmet for et digitalt Europa for at støtte offentlige forvaltninger i at indføre AI i overensstemmelse med den europæiske open-source-strategi;

234.

understreger, at e-forvaltning spiller en betydelig rolle i udviklingen af dataøkonomien og den digitale innovation i det digitale indre marked; bemærker, at samarbejde og deling af god praksis på tværs af offentlige forvaltninger og på tværs af grænserne er centrale aspekter af udbredelsen af e-forvaltning over hele EU; opfordrer til standardiserede, strømlinede procedurer i den offentlige forvaltning for at sikre mere effektive udvekslinger mellem EU's medlemsstater og alle forvaltningsniveauer;

235.

bemærker, at der er behov for kvalificerede eksperter til udvikling af onlinetjenester af høj kvalitet; understreger behovet for at styrke statslige rekrutterings- og uddannelsespolitikker for personer med digitale kvalifikationer med kendskab til AI;

236.

opfordrer til at fremskynde gennemførelsen af den fælles digitale portal og til udvikling af interoperable platforme, der tilbyder grænseoverskridende tjenester i EU, samtidig med at man overholder fælles sikkerhedsstandarder i alle medlemsstater; understreger at der bør overvejes en mulig udvidelse til flere end det begrænsede antal tjenester, der i øjeblik er medtaget af forordning (EU) 2018/1724 (42) om oprettelse af en fælles digital portal;

237.

understreger, at EU's og medlemsstaternes institutioners platforme til høring af offentligheden styrker engagementet og adgangen til digitale oplysninger; anbefaler, at man investerer i forbedringer af brugervenligheden og tilgængeligheden såsom udarbejdelse af resuméer og oplysninger på flere sprog samt i dedikeret markedsføring og målrettet formidling for digitale platforme til inddragelse af offentligheden;

238.

anbefaler, at man intensiverer interaktive og personlige dialoger med EU-borgerne gennem via borgerhøringer online, dialogformater med interessenter eller digitale funktioner til kommentering af EU-lovgivning og -initiativer;

iii. E-SUNDHED

239.

opfordrer til menneskecentreret design og en evidensbaseret tilgang til AI på sundhedsområdet, der fokuserer på personaliseret, patientorienteret, omkostningseffektiv sundhedspleje, der er udviklet i tæt samarbejde med sundhedsprofessionelle og patienter, samtidig med at menneskeligt tilsyn og menneskelig beslutningstagning opretholdes; tilskynder til prioritering af finansiering, fastsættelse af strategiske mål, fremme af samarbejde og indførelse af AI-applikationer i sundhedsplejen som en kritisk sektor, hvorved de muligheder, som AI tilbyder, kan medføre kolossale fordele for borgernes sundhed og velvære, hvis de iboende risici håndteres korrekt;

240.

fremhæver, at indførelsen af AI i sundhedsvæsenet bør fremmes som et værktøj, der kan bistå og mindske byrden for de sundhedsprofessionelle og give dem mulighed for at fokusere på deres kliniske opgaver, og ikke skal fungere som en erstatning for sundhedsprofessionelle eller som en uafhængig aktør inden for sundhedssystemerne; understreger behovet for at sikre en grad af kvalitet og sikkerhed, der svarer til den lovbestemte godkendelsesproces for lægemidler, vacciner og medicinske anordninger; anmoder om, at man anvender en metode i lighed med kliniske forsøg til at afprøve tilstrækkeligheden og overvåge indførelsen af AI i kliniske omgivelser; mener, at det vil være gavnligt at evaluere, hvilke sundhedstjenester der kan automatiseres på en etisk og ansvarlig måde;

241.

mener, at lige adgang til sundhedspleje principielt bør udvides til sundhedsrelaterede AI-applikationer, herunder systemer til opsporing af sygdomme, håndtering af kroniske lidelser, levering af sundhedstjenester og opdagelse af lægemidler; understreger nødvendigheden af at vedtage hensigtsmæssige foranstaltninger for at håndtere sundhedsrelaterede risici vedrørende den digitale kløft, algoritmisk bias og forskelsbehandling samt marginalisering af sårbare personer eller kulturelle mindretal, der har begrænset adgang til sundhedspleje;

242.

minder om Europa-Parlamentets holdning om, at forsikringsselskaber eller enhver anden tjenesteyder, der har ret til adgang til oplysninger, der er lagret i e-sundhedsapplikationer, ikke bør have lov til at anvende disse data med henblik på forskelsbehandling i forbindelse med prisfastsættelsen;

243.

er overbevist om, at de igangværende EU-projekter og -initiativer såsom EU4 Health, det europæiske sundhedsdataområde og den europæiske platform for registrering af sjældne sygdomme er skridt i den rigtige retning, eftersom de giver medlemsstaterne mulighed for at sammenlægge deres ressourcer, øge det gavnlige samarbejde mellem sundhedssystemer og give mulighed for sikker udveksling af data af høj kvalitet til forskning og innovation, idet man samtidig sikrer beskyttelse af personoplysninger;

244.

opfordrer til en egentlig juridisk forankring og indførelse af en ramme for AI på sundhedsområdet på EU-plan; understreger, at mange risikoniveauer udvikler sig over tid i takt med AI-teknologiernes fremmarch;

245.

understreger behovet for mere vejledning i behandlingen af data i henhold til GDPR med henblik på at udnytte det fulde potentiale af AI til gavn for enkeltpersoner under overholdelse af grundlæggende rettigheder; opfordrer Kommissionen til en hurtigere og bedre harmonisering af standarder, der fastsætter behandling, herunder deling, anonymisering og interoperabilitet af sundhedsdata på tværs af medlemsstaterne;

246.

opfordrer Kommissionen til at fremme integrationen af etiske regler på alle trin af udvikling, design og brug af AI-applikationer; understreger behovet for at fremme yderligere forskning i metoderne og den bias, der er indbygget i et oplært AI-system, med henblik på at undgå uetiske og diskriminerende konklusioner, når de anvendes på menneskers sundhedsdata; anbefaler, at der indføres en EU-adfærdskodeks for behandling af sundhedsdata under fuld overholdelse af GDPR;

247.

opfordrer Kommissionen til at overveje et initiativ om neurorettigheder med henblik på at beskytte den menneskelige hjerne mod indblanding, manipulation og kontrol udført af AI-baseret neuroteknologi; tilskynder Kommissionen til at gå i spidsen for en dagsorden for neurorettigheder på FN-niveau for at medtage neurorettigheder i Verdenserklæringen om menneskerettigheder, helt konkret hvad angår retten til identitet, fri vilje, mentalt privatliv, lige adgang til fremskridt vedrørende forbedring af hjernen og beskyttelse mod algoritmisk bias;

248.

opfordrer Kommissionen til at overveje en juridisk ramme for lægekonsultationer online;

249.

understreger behovet for foranstaltninger, der fremmer lige adgang til sundhedspleje og forbedrer udbredelsen af AI-løsninger hos sundhedsudbydere;

250.

opfodrer Kommissionen til at støtte indførelsen af en samarbejdsmekanisme i forbindelse med og til drift af et europæisk rum for sundhedsdata med henblik på at fremme deling af sundhedsdata og støtte udviklingen af elektroniske patientjournaler i overensstemmelse med gældende love og forskrifter; opfordrer indtrængende til en forbedring i kvaliteten og tilgængeligheden af data for de enkelte EU-borgere ved at give digitale værktøjer mulighed for at fungere korrekt (f.eks. baseret på selvlærende algoritmer eller analyser af big data); anbefaler, at data, der lagres i overensstemmelse med GDPR, stilles til rådighed for yderligere forskning samt til udvikling af nye lægemidler og individualiserede behandlinger;

251.

understreger, at digitale færdigheder og AI-færdigheder skal medtages ved uddannelsen af fagfolk på sundhedsområdet sammen med viden om EU-databeskyttelseslovgivningen og håndtering af følsomme data, herunder fremme af dataanonymisering;

252.

opfordrer til vejledning vedrørende anvendelsesmulighederne for ansvarsrammer og harmoniserede godkendelsesordninger for AI-baserede medicinske anvendelser og lægemidler, der udvikles eller testes ved hjælp af AI og maskinlæring; understreger, at skade, som skyldes utilstrækkelig allokering af ressourcer eller manglende vedligeholdelse af AI-anbefalingssystemer i sundhedssektoren, bør imødegås i fremtidige lovreformer; fremhæver, at der er behov for passende bedste praksis, standarder og kriterier for bedste praksis med henblik på at certificere og godkende sundhedsapplikationer i overensstemmelse med risikoen for erstatningsansvar;

253.

opfordrer Kommissionen til at stille menneskecentrerede forudsigelsesmodeller til rådighed og anvende dem til pandemier, hvor forskellige datasæt samles i realtid og anvendes som grundlag for beslutningstagningen;

f) Industristrategi

i. STRATEGISK PLANLÆGNING OG INVESTERING

254.

er overbevist om, at EU bør sætte AI og dataøkonomien i centrum for en ambitiøs digital industristrategi med henblik på at give innovative virksomheder og iværksættere mulighed for at konkurrere om de bedste innovationer af teknologi og forretningsmodeller i Europa og resten af verden og for at styrke EU's åbne strategiske autonomi, idet man samtidig etablerer fornuftige juridiske, etiske, teknologiske og sikkerhedsmæssige standarder for alle AI-systemer og -komponenter, der efter hensigten skal anvendes på EU's indre marked;

255.

tilskynder Kommissionen til at anvende AI-baseret analyse af big data til at hjælpe ved udførelsen af stresstest for at vurdere værdikædernes modstandsdygtighed og kortlægge afhængigheder;

256.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at gennemføre omfattende analyser af styrker og svagheder for at afdække EU's sårbarheder, identificere kritiske områder og afhængigheder med høj risiko, udarbejde realistiske teknisk-økonomiske forventninger vedrørende AI og vurdere virkningerne på tværs af alle sektorer af den europæiske industri; understreger, at Kommissionen bør samarbejde med relevante interessenter for at opnå dette;

257.

mener fortsat, at EU på grundlag af denne analyse skal formulere og vedtage en langsigtet strategi for AI-industrien kombineret med en klar vision for de næste 10 år som en udvidelse af det digitale kompas; forklarer, at denne strategi bør gennemføres med et overvågningssystem med centrale resultatindikatorer og årlige ajourføringer; understreger imidlertid behovet for at konsolidere og strømline det kolossale antal individuelle initiativer, som Kommissionen har iværksat for at støtte EU's industri, inden de indarbejdes i denne nye strategi for AI-industrien;

258.

opfordrer Kommissionen til at overveje, hvordan den overordnede industristrategi kan suppleres af målrettede offentlige investeringer; påpeger dog, at overdrevne planløse investeringsprogrammer i komplekse teknologier i visse tilfælde risikerer at fordreje den effektive tildeling af kapital og kan medføre strandede investeringer; understreger i denne forbindelse, at det er en central del af EU's industristrategi at give virksomheder, iværksættere og forskere mulighed for at udvikle og markedsføre AI-løsninger baseret på det frie initiativ, herunder ved at gennemføre ensartede regler og færdiggøre det digitale indre marked og kapitalmarkedsunionen; foreslår at lette adgangen til finansiering, særlig risikofinansieringsinstrumenter, navnlig til finansiering i de tidlige faser; er af den opfattelse, at andelen af ressourcer, der er afsat til AI gennem InvestEU og programmet for det digitale Europa, bør revideres og øges betydeligt;

259.

understreger behovet for en hurtig gennemførelse af den nyligt vedtagne EU-ramme for screening af udenlandske direkte investeringer (43) og den nyligt reviderede forordning om eksportkontrol i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse (44); anfører, at AI samt robotteknologi og anden digital infrastruktur bør betragtes som en kritisk sektor; bemærker, at beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder og den udgående strøm af kritiske teknologier bør underlægges en stærkere håndhævelse;

260.

understreger, at det er vigtigt for Europa at give sig selv en hensigtsmæssig digital infrastruktur; glæder sig over initiativer såsom det europæiske processorinitiativ, den nyligt foreslåede mikrochipforordning og fællesforetagendet for europæisk højtydende databehandling;

ii. SMV'ER OG OPSTARTSVIRKSOMHEDER

261.

foreslår, at der ydes EU-støtte og offentlig støtte til AI-opstartsvirksomheder gennem adgang til privat kapital og kvalificerede medarbejdere, evnen til at erhverve datasæt af høj kvalitet til oplæring af algoritmer og evnen til at opskalere ud over medlemsstatens grænser; understreger endvidere, at et meget effektivt politisk redskab til at støtte en opstartsøkonomi er en effektiv håndhævelse af konkurrencelovgivningen for at forhindre misbrug af dominerende markedsstilling og til at imødegå hindringer for markedsadgang; understreger i denne forbindelse, at EU bør optrappe sin indsats for at tilbyde SMV'er og opstartsvirksomheder udviklingsveje og -tjenester; mener, at dette kan omfatte indførelsen af et mentorsystem, der sætter erfarne AI-orienterede virksomheder i kontakt med mindre virksomheder, der ønsker at indføre teknologien; understreger, at manglende midler til at hyre et større antal juridiske rådgivere ofte udgør en hindring for adgangen til komplekse lovgivningsmiljøer for opstartsvirksomheder og iværksættere; understreger behovet for, at SMV'er får adgang til særlig juridisk og teknisk bistand; påpeger desuden behovet for at fremme partnerskaber, hvor AI-baserede virksomheder og nye virksomheder på markedet kan samarbejde; tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at sørge for bedre rådgivning og mere konkret støtte gennem netværk, digitale knudepunkter, AI-undervisere, virksomhedsmentorer og retshjælpskontorer; understreger betydningen af folk-til-folk-udvekslingsprogrammer som Erasmus for unge iværksættere, og at de bør videreudvikles og fremmes;

262.

foreslår en lempelse af den administrative byrde for SMV'er og opstartsvirksomheder inden for AI, f.eks. ved at strømline rapporterings-, oplysnings- og dokumentationskrav og ved at give vejledning om fælles civilprocesstandarder, der skal vedtages på nationalt plan; opfordrer til, at der på EU-plan oprettes en fælles flersproget onlineportal, der indeholder alle nødvendige procedurer og formaliteter, når man ønsker at drive virksomhed i et andet EU-land; understreger, at alle centrale kontaktpunkter bør være let tilgængelige via den fælles digitale portal og bør levere oplysninger og tilbyde administrative tjenester i medlemsstaterne, herunder hvad angår momsregler og krav vedrørende levering af tjenesteydelser, ved hjælp af lettilgængelig terminologi og fuld tilgængelighed med uddannet helpdesk-personale, der yder effektiv brugervenlig støtte;

263.

bemærker, at potentielle måder, hvorpå EU's medlemsstater kan støtte SMV'er og opstartsvirksomheder, omfatter: skattelettelser for dybdegående forskning, bedre adgang til computerkapacitet og datasæt af høj kvalitet samt støtte til søgning efter teknolog og almen uddannelse, erhvervsuddannelse og omskoling af medarbejdere inden for AI;

264.

understreger, at SMV'er og opstartsvirksomheder, der arbejder med kunstig intelligens, har behov for bedre adgang til offentlige udbud; opfordrer indtrængende Kommissionen til at omlægge ansøgningsprocedurer i forbindelse med offentlige udbud og finansiering af EU-programmer for at give opstartsvirksomheder og SMV'er en rimelig chance for at få tildelt projekter vedrørende offentlige udbud samt tilskud til forskning og udvikling; minder i denne henseende om de vellykkede GovTech-programmer, der har støtte små virksomheders engagement i digitale offentlige udbud; understreger, at aktieoptionsordninger for AI-opstartsvirksomheder overalt i EU også bør fremmes;

iii. DEN INTERNATIONALE SCENE

265.

påpeger, at EU bør danne en stærk kerneværdibaseret international teknologialliance, hvor Unionen går forrest som et godt eksempel og samarbejder med ligesindede partnere for at fastsætte reguleringsmæssige standarder, drage fordel af bedste praksis på områderne for AI, privatlivsrettigheder, datastrømme og konkurrenceregler og for at udbedre strategiske sårbarheder ved at bygge på hinandens aktiver og samle ressourcerne på områder, hvor det er gensidigt fordelagtigt at gøre dette; understreger, at EU også aktivt bør understøtte et styrket internationalt samarbejde om etisk, pålidelig og menneskecentret AI i relevante multilaterale og bilaterale fora, f.eks. inden for FN-systemet, OECD, Europarådet, Verdenshandelsorganisationen, Det Verdensøkonomiske Forum og G20; glæder sig over etableringen af handels- og teknologirådet mellem EU og USA, der anfører samarbejde om AI-standarder som en hovedprioritet, og mener, at handels- og teknologirådet i betragtning af dets strategiske potentiale bør styrkes med en interparlamentarisk dimension, som involverer Europa-Parlamentet og USA's kongres;

266.

foreslår, at der også oprettes en særlig transatlantisk arbejdsgruppe om kunstig intelligens, der omfatter repræsentanter fra den offentlige sektor, standardiseringsorganisationer, den private sektor og civilsamfundet, og som skal samarbejde om fælles standarder og etiske retningslinjer på området for kunstig intelligens; foreslår, at der på længere sigt etableres en platform til udveksling af oplysninger om AI og andre vigtige digitale og handelsrelaterede anliggender på basis af det nuværende handels- og teknologiråd sammen med ligesindede partnere;

267.

understreger, at EU bør fremme en socialt og etisk ansvarlig udnyttelse af kunstig intelligens og indgå i et samarbejde med internationale standardiseringsorganer om at forbedre standarderne yderligere for så vidt angår etik, sikkerhed, pålidelighed, interoperabilitet og sikring; glæder sig over nylige standardiseringsinitiativer, der er lanceret af aktører såsom Den Internationale Standardiseringsorganisation og Den Internationale Elektrotekniske Kommission, der begge stræber efter global harmonisering af divergerende AI-koder; mener desuden, at EU bør fremme og udvikle standarder, herunder på områderne for intelligent fremstilling, IoT, robotteknologi og dataanalyse; foreslår at give bedre incitamenter til akademikere, civilsamfundet og SMV'er i forbindelse med deltagelse i standardiseringsfora;

268.

bakker op om Verdenshandelsorganisationens e-handelsinitiativ, der har til formål at udforme en rummelig, forretningsmæssigt fornuftig, evidensbaseret og målrettet politik af høj standard med henblik på at fjerne forhindringer for digital samhandel mere effektivt; understreger, at aftalen også bør afspejle principperne om god forvaltningspraksis og give de forskellige regeringer mulighed for at modvirke digital protektionisme og samtidig beskytte og fremme forbrugertilliden og skabe reel værdi for verdensøkonomien;

269.

foreslår, at Kommissionen fortsat tackler uberettigede handelsbarrierer, navnlig ikketoldmæssige barrierer eller begrænsninger af markedsadgang for europæiske AI-virksomheder i tredjelande; understreger, at handels-, naboskabs- og udviklingspolitik også bør anvendes aktivt til at forme den internationale debat om AI og til at fremme europæiske etiske AI-principper;

g) Sikkerhed

i. AI OG RETSHÅNDHÆVELSE

270.

understreger vigtigheden af, at retshåndhævende myndigheder er i stand til at afdække og bekæmpe kriminel aktivitet, der understøttes af AI-teknologi;

271.

understreger potentialet for, at misbrug af AI til retshåndhævelse kan forvolde skade, herunder automatiseret forskelsbehandling og ulovlig behandling af borgere, samtidig med at det giver få klagemuligheder; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gennemføre meningsfulde krav til menneskeligt tilsyn og til at garantere klagemuligheder for dem, der er genstand for beslutninger, der træffes af AI;

272.

foreslår, at EU bør deltage i den tilgang baseret på blød lovgivning, der er anlagt af FN's Tværregionale Kriminalitets- og Retsforskningsinstitut (UNICRI), som har udviklet praktiske AI-værktøjskasser og indledt et samarbejde med Interpol, idet instituttet fungerer som et unikt forum for dialog og samarbejde om kunstig intelligens mellem de retshåndhævende myndigheder, erhvervslivet, den akademiske verden og civilsamfundet, i fuld overensstemmelse med EU's lovgivning om databeskyttelse og privatlivets fred;

273.

bemærker Europols rolle i forbindelse med udvikling, træning og validering af AI-redskaber til bekæmpelse af organiseret kriminalitet, terrorisme og cyberkriminalitet i partnerskab med Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og med fuld respekt for EU's grundlæggende værdier, særlig ikkeforskelsbehandling og uskyldsformodning;

274.

opfordrer Kommissionen til at styrke Det Europæiske Innovationscenter for Indre Sikkerheds økonomiske og menneskelige ressourcer; glæder sig over Eurojusts, EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheders og Europols arbejde med at udvikle en værktøjskasse med universelle principper for ansvarlighed for aktører inden for retsvæsnets og indre sikkerheds brug af AI (AP4AI-rammen); opfordrer Kommissionen til at yde øremærket økonomisk støtte til dette initiativ med henblik på at fremme EU's ansvarlighedsstandarder og værdier inden for AI;

ii. CYBERSIKKERHED

275.

beder medlemsstaterne om at styrke samarbejdet på cybersikkerhedsområdet på europæisk plan for at gøre det muligt for EU og medlemsstaterne bedre at samle ressourcer, mere effektivt koordinere og strømline de nationale cybersikkerhedspolitikker, yderligere øge cybersikkerhedskapacitetsudviklingen og -bevidstgørelsen og hurtigt levere cybersikkerhedsviden og yde teknisk hjælp til SMV'er og til andre mere traditionelle sektorer;

276.

opfordrer EU til at gå forrest med at udvikle stærke krypteringsstandarder og andre sikkerhedsstandarder, der fremmer tillid til og interoperabilitet i AI-systemer; påpeger, at der bør bygges på og tages mest muligt hensyn til gældende internationale standarder for at skabe international konvergens på området for overvågning af IKT-risici;

277.

foreslår, at der indføres horisontale cybersikkerhedskrav baseret på gældende lovgivning og, hvor det er relevant, på nye horisontale lovgivningsmæssige retsakter med henblik på at forhindre fragmentering og sikre en ensartet tilgang til cybersikkerhed på tværs af alle produktgrupper; bemærker, at AI-produkter på det digitale indre marked, der bærer CE-mærket, i fremtiden ville stå for både et højt niveau af fysisk sikkerhed og et risikodækkende niveau af cyberrobusthed og signalere overholdelse af den relevante EU-lovgivning;

278.

foreslår, at medlemsstaterne skaber incitamenter til cybersikkerhedskrav til AI-systemer gennem offentlige indkøbspolitikker, herunder ved at gøre visse etiske og sikkerhedsmæssige principper obligatoriske i forbindelse med indkøb af AI-anvendelser, navnlig i kritiske sektorer;

279.

anmoder om, at Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed (ENISA) gennemfører sektorspecifikke sikkerhedsrisikovurderinger, begyndende med sektorer — såvel offentlige som private — der beskæftiger sig med de mest risikofyldte og følsomme anvendelser af AI og med det største potentiale for negative indvirkninger på menneskers sundhed, sikkerhed og grundlæggende rettigheder; understreger, at ENISA, sammen med Det Europæiske Kompetencecenter for Cybersikkerhed og netværket af nationale koordinationscentre, også bør vurdere cybersikkerhedshændelser med det formål at identificere huller og nye sårbarheder og rettidigt rådgive EU-institutionerne om passende korrigerende tiltag;

280.

opfordrer virksomheder, der anvender, udvikler eller udbreder AI-baserede systemer, der er aktive på det digitale indre marked, til at udvikle en klar og uafhængigt evalueret cybersikkerhedsstrategi, som er baseret på deres individuelle risikosituationer; opfordrer til inklusion af AI-systemer i trusselsmodellering og forvaltning af sikkerhedsrisici; foreslår, at Kommissionen, ENISA og de nationale myndigheder støtter denne proces;

281.

påpeger, at cybersikkerhedskrav til AI-produkter bør dække hele deres livscyklus; understreger, at det også skal fremgå klart, at hver enkelt virksomhed i forsyningskæden skal yde sit bidrag til skabelsen af robuste AI-produkter; påpeger, at de nye krav bør baseres på den risiko, der knytter sig til den enkelte produktgruppe, og graden af indflydelse på risikoniveauet for at undgå at pålægge SMV'er og opstartsvirksomheder en uforholdsmæssig stor byrde;

282.

foreslår, at eksisterende initiativer i visse medlemsstater, såsom det tyske katalog over overholdelseskriterier for cloudtjenester eller det maltesiske AI-certificeringsprogram, tages i betragtning i forbindelse med udviklingen af en certificeringsordning på EU-plan til pålidelig AI;

iii. CYBERFORSVAR

283.

tilskynder medlemsstaterne til at føre en aktiv europæisk cyberdiplomatipolitik ved at fordømme og tilskrive ansvar for udenlandsk støttede cyberangreb, herunder angreb med AI-anvendelse, og udnytte hele den EU-diplomatiske værktøjskasse; glæder sig over, at EU's cyberværktøjskasse omfatter ophør af økonomisk støtte til og sanktioner mod de lande eller stedfortrædere, der beskæftiger sig med ondsindede cyberaktiviteter eller hybridangreb, herunder desinformationskampagner, eller som sponsorerer cyberkriminalitet; erkender, at AI-baseret cyberforsvar i en vis udstrækning er mere effektivt, hvis det også indeholder nogle offensive midler og foranstaltninger, forudsat at anvendelsen af dem er i overensstemmelse med folkeretten;

284.

foreslår desuden at styrke cybersikkerhedskapaciteter inden for Det Europæiske Forsvarsagentur, herunder ved at anvende AI-baserede systemer til at støtte en samordnet og hurtig reaktion på cyberangreb; anbefaler at overvåge gennemførelsen af cyberforsvarspolitikker i de enkelte medlemsstater og vurdere tildelingen af relevante ressourcer inden for EU;

285.

understreger behovet for at analysere, hvilken indvirkning kunstig intelligens har på sikkerhedssituationen i EU, og udarbejde anbefalinger til, hvordan de nye sikkerhedsmæssige udfordringer kan overvindes på EU-plan i samarbejde med medlemsstaterne, den private sektor, forskere, videnskabsfolk og civilsamfundet;

286.

opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at belønne opdagelse af sårbarheder og støtte revisioner af AI-baserede produkter, systemer og processer;

iv. MILITÆR ANVENDELSE AF AI

287.

bemærker, at enhver militær anvendelse af kunstig intelligens skal være underlagt streng menneskelig kontrol, tilsynsmekanismer og etiske principper og gennemføres under fuld hensyntagen til internationale menneskerettigheder og humanitær folkeret; bemærker endvidere, at EU bør arbejde med sine ligesindede partnere på internationale rammer for forsvarlig forskning, udvikling og anvendelse af AI-støttede våben, der styrker den humanitære folkeret, herunder i forbindelse med loven om væbnet konflikt; minder om de internationale normer og principper for bl.a. forholdsmæssig brug af magt, som skal respekteres ved udvikling og brug af nye militære teknologier;

288.

bemærker, at AI-baserede teknologier er et stadig vigtigere element i forbindelse med militært udstyr og militær strategi; understreger, at eksklusive militære AI-anvendelser og AI-anvendelser knyttet til national sikkerhed bør holdes helt adskilt fra tilfælde med civile anvendelse; minder om, at spørgsmål vedrørende nye teknologier på det militære område er behandles i gruppen af regeringseksperter om nye teknologier på området for dødbringende autonome våbensystemer, og at dette bl.a. gælder spørgsmål om kunstig intelligens og anliggender, hvor EU-medlemsstaterne er repræsenteret;

289.

glæder sig over EU's kommende strategiske kompas, som vil danne en ramme og fastlægge et vist ambitionsniveau i håndteringen af de sikkerheds- og forsvarsmæssige aspekter af kunstig intelligens; minder om, at det permanente strukturerede samarbejde under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik og Den Europæiske Forsvarsfond og Horisont Europa-programmet vil gøre det muligt for medlemsstaterne og Unionen at øge investeringerne, kapaciteten og interoperabiliteten på området for nye teknologier, herunder AI;

290.

anfører, at EU bør betragte kunstig intelligens som et afgørende element i EU's teknologiske suverænitet;

291.

mener derfor, at medlemsstaterne fortsat bør uddanne deres militære personale for at sikre, at det har de fornødne digitale færdigheder til at anvende kunstig intelligens i styresystemer, operationelle systemer og kommunikationssystemer; glæder sig over Den Europæiske Forsvarsfonds tilgang til dødbringende autonome våbensystemer og dens artikel 10, stk. 6; påpeger Den Europæiske Forsvarsfonds store betydning med hensyn til at støtte det grænseoverskridende samarbejde mellem EU-landene på området for militær AI-forskning, udvikle de nyeste forsvarsteknologier og etablere den nødvendige infrastruktur, navnlig datacentre med en stærk cyberkapacitet;

292.

opfordrer Rådet til at vedtage en fælles holdning om autonome våbensystemer, der sikrer nævneværdig menneskelig kontrol med deres kritiske funktion; insisterer på, at der indledes internationale forhandlinger om et retligt bindende instrument, som vil forbyde fuldautomatiske våbensystemer; påpeger, at det i en sådan international aftale bør fastsættes, at alle dødbringende AI-baserede våben skal være underlagt effektivt menneskeligt tilsyn og kontrol, som indebærer, at mennesker fortsat skal spille en central rolle og således i sidste instans har ansvaret for at udvælge mål og gribe ind med dødbringende effekt;

293.

efterlyser et tættere samarbejde med NATO på cyberforsvarsområdet og opfordrer NATO-allierede til at støtte de multilaterale bestræbelser på at regulere den militære anvendelse af AI;

5. Konklusion: en presserende opfordring til at tage affære!

294.

mener, at den igangværende digitale omstilling, hvor AI spiller den centrale rolle, har udløst et globalt teknologikapløb mod teknologisk lederskab; understreger, at EU indtil videre er sakket bagud med det resultat, at fremtidige teknologistandarder risikerer at blive udviklet uden tilstrækkelige EU-bidrag, ofte af udemokratiske aktører, hvilket udgør en udfordring for den politiske stabilitet og den økonomiske konkurrenceevne; konkluderer, at EU er nødt til at handle som en global standardsætter inden for AI;

295.

fremhæver, at AI, selv om den ofte fremstilles som en uforudsigelig trussel, kan være et kraftfuldt digitalt værktøj og en gamechanger inden for mange vigtige aspekter, herunder ved at tilbyde innovative produkter og tjenesteydelser, øge forbrugernes valgmuligheder og gøre produktionsprocesserne mere effektive; bemærker, at der er klare fordele og muligheder forbundet med indførelsen af AI-teknologier for hele samfundet, herunder inden for sundhedspleje, bæredygtighed, sikkerhed og konkurrenceevne; påpeger, at AI samtidig indebærer en risiko for at reducere den menneskelige handlefrihed og erstatte menneskelig autonomi; understreger, at både disse fordele og risici bør være en rettesnor for og præge reguleringen og den offentlige kommunikation vedrørende AI;

296.

fremhæver, at EU har potentialet til at forme den internationale debat om AI og udvikle globalt førende fælles regler og standarder og derigennem fremme en menneskecentreret, troværdig og bæredygtig tilgang til AI, der fuldt ud respekterer grundlæggende rettigheder; fremhæver dog, at muligheden for at konsolidere en sådan udpræget europæisk tilgang til AI på den internationale scene kræver hurtig handling, hvorfor vi i EU er nødt til at blive enige om en fælles AI-strategi og en regelramme meget snart; understreger, at udformning af internationale teknologiske normer og standarder kræver tættere koordinering og samarbejde med ligesindede demokratiske partnere;

297.

understreger, at EU p.t. stadig er langt fra at opfylde sin ambition om at blive konkurrencedygtig inden for AI på globalt plan; fremhæver i denne forbindelse betydningen af at tilvejebringe harmoniserede regler og standarder, retssikkerhed og lige vilkår for at fremme udbredelsen af og innovation inden for AI, herunder ved at fjerne unødvendige administrative hindringer for opstartsvirksomheder, SMV'er og civilsamfundet; erkender, at radikale ændringer af dette omfang påvirker forskellige dele af samfundet forskelligt, og fremhæver, at den digitale omstilling skal ske under fuld respekt for de grundlægende rettigheder; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og Parlamentet, herunder dets relevante udvalg, til at følge op på anbefalingerne i EU-køreplanen for AI;

298.

opfordrer til reguleringsmæssige rammer for AI, der sikrer effektiv forvaltning og beskyttelse af grundlæggende rettigheder og samtidig letter adgangen til digitale markeder for aktører af alle størrelser til at fremme innovation og økonomisk vækst til gavn for alle; understreger, at en konkurrencedygtig, tilgængelig og fair dataøkonomi baseret på fælles standarder er en forudsætning for hensigtsmæssig udvikling og træning af AI; påpeger i denne sammenhæng risikoen for, at markedskoncentrationen i dataøkonomien udvides til økonomien for AI-applikationer;

299.

konkluderer, at fremskridt med hensyn til EU's ambitioner på områder såsom AI kræver en meget stærkere grad af integration og harmonisering på det digitale indre marked, hvis vi skal fremme udveksling på tværs af grænserne og sikre, at de samme regler og standarder gælder i hele EU; understreger i denne forbindelse, at EU-institutionerne er nødt til at bekæmpe misbrug af markedsstyrke for at skabe lige konkurrencevilkår;

300.

konkluderer, at de nødvendige foranstaltninger må træffes for at sikre, at den digitale omstilling fremmer og ikke hæmmer den grønne omstilling; konkluderer, at AI-systemer kræver robust infrastruktur- og konnektivitetsmuligheder; understreger, at digital infrastruktur, som er i overensstemmelse med den grønne pagt, vil have virkninger i alle sektorer og værdikæder og bør følge principperne i en cirkulær økonomi; understreger, at AI dog ikke vil være funktionel uden tilstrækkelig udbredelse af digital infrastruktur, herunder bredbånd, fibernet, edge nodes og 5G; understreger betydningen af at afbøde stigende energiforbrug og ressourceanvendelse for at opnå klimaneutral digital infrastruktur senest i 2030;

301.

fremhæver, at de hurtige teknologiske fremskridt, som AI har indført, også vil påvirke eksistensgrundlaget for alle dem, der ikke er i besiddelse af de nødvendige færdigheder til at tilpasse sig disse nye teknologier hurtigt nok; bemærker, at opkvalificering og omskoling kan bidrage til at løse mange af de deraf følgende socioøkonomiske problemer, men understreger, at disse virkninger også bør tages op i forbindelse med sociale velfærdssystemer, infrastruktur i byer og landdistrikter og demokratiske processer; konkluderer, at det for at fremme indførelsen af innovation på AI-området, øge accepten af AI-baserede applikationer og undgå at lade nogen i stikken er nødvendigt at give EU-borgerne midlerne til at tilegne sig digitale færdigheder; understreger, at for at styrke de digitale færdigheder og den digitale modstandsdygtighed er der behov for, at uddannelse baseret på IKT og STEM starter på et tidligt tidspunkt og er tilgængelig på alle alderstrin; mener, at initiativer til at etablere AI-økosystemer af ekspertise, tiltrække AI-talentmassen i EU og imødegå hjerneflugt er af vital betydning;

302.

understreger betydningen af at håndtere AI-drevne udfordringer for grundlæggende rettigheder for at reelt at blive et instrument, der tjener befolkningerne og samfundet og tilstræber et fælles gode og den almene interesse; konkluderer, at for at opbygge tillid til AI blandt borgerne, skal deres grundlæggende rettigheder beskyttes i alle aspekter af livet, herunder i forbindelse med anvendelsen af AI i det offentlige rum og på arbejdspladsen; understreger navnlig behovet for, at kvinders og minoritetsgruppers rettigheder, mål og interesser afspejles i den digitale omstilling; understreger, at offentlige tjenester og deres administrative strukturer er nødt til at gå foran med et godt eksempel; understreger, at EU er nødt til at fremskynde ibrugtagningen af AI-baserede systemer og e-governance for at facilitere sikker brug af AI i offentlige administrationer; understreger yderligere, at AI kan åbne nye muligheder i sundhedssektoren, hvis risiciene styres på passende vis, og lige adgang til sundhedspleje principielt fuldt ud udvides til sundhedsrelaterede AI-applikationer;

303.

konkluderer, at EU i forbindelse med sin AI-strategi ikke bør overse militære og sikkerhedsmæssige hensyn og bekymringer, som opstår med den globale udbredelse af AI-teknologier; understreger, at der er behov for at øge det internationale samarbejde med ligesindede partnere for at sikre grundlæggende rettigheder og samtidig samarbejde for at minimere nye teknologiske trusler;

o o

304.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(2) EUT C 132 af 24.3.2022, s. 102.

(3) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0504.

(4) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1.

(5) EUT L 166 af 11.5.2021, s. 1.

(6) EUT L 170 af 12.5.2021, s. 1.

(7) EUT L 303 af 28.11.2018, s. 59.

(8) EUT L 170 af 12.5.2021, s. 149.

(9) EUT L 136 af 22.5.2019, s. 1.

(10) EUT L 256 af 19.7.2021, s. 3.

(11) EUT C 288 af 31.8.2017, s. 1.

(12) EUT C 252 af 18.7.2018, s. 239.

(13) EUT C 307 af 30.8.2018, s. 163.

(14) EUT C 132 af 24.3.2022, s. 45.

(15) EUT C 433 af 23.12.2019, s. 86.

(16) EUT C 449 af 23.12.2020, s. 37.

(17) EUT C 294 af 23.7.2021, s. 14.

(18) EUT C 404 af 6.10.2021, s. 107.

(19) EUT C 404 af 6.10.2021, s. 129.

(20) EUT C 404 af 6.10.2021, s. 63.

(21) EUT C 456 af 10.11.2021, s. 34.

(22) EUT C 15 af 12.1.2022, s. 204.

(23) EUT C 494 af 8.12.2021, s. 37.

(24) EUT C 15 af 12.1.2022, s. 28.

(25) EUT C 132 af 24.3.2022, s. 17.

(26) Roberts, M., Driggs, D., Thorpe, M. et al., »Common pitfalls and recommendations for using machine learning to detect and prognosticate for COVID-19 using chest radiographs and CT scans«, Nature Machine Intelligence, 3, s. 199-217, 15. marts 2021.

(27) GD IPOL's undersøgelse, Opportunities of Artificial Intelligence, juni 2020.

(28) AIDA's arbejdsdokument, Artificial Intelligence and the Green Deal, marts 2021.

(29) Kommissionens meddelelse af 18. november 2021 om en konkurrencepolitik egnet til nye udfordringer (COM(2021)0713).

(30) Acemoglu, D., et al., AI and Jobs: Evidence from Online Vacancies, National Bureau of Economic Research, december 2020.

(31) Kommissionens meddelelse af 9. marts 2021 med titlen »Det digitale kompas 2030: Europas kurs i det digitale årti« (COM(2021)0118).

(32) Europa-Kommissionen, »Koordineret plan for kunstig intelligens«, (COM(2018)0795).

(33) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om harmoniserede regler for kunstig intelligens (retsakten om kunstig intelligens) og om ændring af visse af Unionens lovgivningsmæssige retsakter (COM(2021)0206).

(34) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — »Fremme af en europæisk tilgang til kunstig intelligens« (COM(2021)0205).

(35) Data fra 2018.

(36) Koerner, K., (How) will the EU become an AI superstar?, Deutsche Bank, marts 2020.

(37) EUT L 316 af 14.11.2012, s. 12.

(38) Rådets direktiv 85/374/EØF af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar (EFT L 210 af 7.8.1985, s. 29).

(39) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (EUT L 172 af 26.6.2019, s. 56).

(40) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/61/EU af 15. maj 2014 om foranstaltninger for at reducere omkostningerne ved etablering af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation (EUT L 155 af 23.5.2014, s. 1).

(41) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked og om ophævelse af direktiv 1999/93/EF (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 73).

(42) EUT L 295 af 21.11.2018, s. 1.

(43) EUT L 79 I af 21.3.2019, s. 1.

(44) EUT L 206 af 11.6.2021, s. 1.

Top

Choose the experimental features you want to try