(4)

Gennemførelsen af det transeuropæiske transportnet skaber gunstige betingelser i form af et infrastrukturgrundlag, der gør det muligt at gøre alle transportformer mere bæredygtige, økonomisk overkommelige og inklusive, gøre bæredygtige alternativer bredt tilgængelige i et multimodalt transportsystem og indføre de rette incitamenter til at fremme omstillingen, navnlig ved at sikre en retfærdig omstilling, i overensstemmelse med målene i Rådets henstilling (EU) […] af […] om sikring af en retfærdig omstilling til klimaneutralitet.

(4)

Gennemførelsen af det transeuropæiske transportnet skaber gunstige betingelser i form af et infrastrukturgrundlag, der gør det muligt at gøre alle transportformer mere bæredygtige, økonomisk overkommelige og inklusive i alle Unionens regioner , gøre bæredygtige alternativer bredt tilgængelige i et multimodalt transportsystem og indføre de rette incitamenter til at fremme omstillingen, navnlig ved at sikre en retfærdig omstilling, i overensstemmelse med målene i Rådets henstilling (EU) […] af […] om sikring af en retfærdig omstilling til klimaneutralitet.

(16)

Der bør i projekters planlægnings- og anlægsfase tages behørigt højde for de interesser, der er kendetegnende for de regionale og lokale myndigheder og den offentlighed, der påvirkes af et projekt af fælles interesse.

(16)

Der skal i projekters planlægnings- og anlægsfase tages behørigt højde for de interesser, der er kendetegnende for de regionale og lokale myndigheder og den offentlighed, der påvirkes af et projekt af fælles interesse.

(52)

Medlemsstaterne bør oprette et nationalt SUMP-støtteprogram, der skal fremme udviklingen af planer for bæredygtig bytrafik og forbedre koordineringen mellem regioner og byer. Det bør støtte regioner og byområder i udviklingen af planer for bæredygtig bytrafik af høj kvalitet og styrke overvågningen og evalueringen af gennemførelsen af planer for bæredygtig bytrafik gennem lovgivningsmæssige foranstaltninger, vejledning, kapacitetsopbygning, bistand og eventuelt finansiel støtte.

(52)

Medlemsstaterne bør oprette et nationalt SUMP-støtteprogram, der skal fremme udviklingen af planer for bæredygtig bytrafik og forbedre koordineringen mellem regioner og byer. Det bør støtte regioner og byområder i udviklingen af planer for bæredygtig bytrafik af høj kvalitet og styrke overvågningen og evalueringen af gennemførelsen af planer for bæredygtig bytrafik gennem lovgivningsmæssige foranstaltninger, vejledning, kapacitetsopbygning, bistand og eventuelt finansiel støtte. For at supplere støtten fra de nationale støtteprogrammer letter Kommissionen udvekslingerne mellem knudepunkterne i forbindelse med korridorforaene.

(66)

De europæiske transportkorridorer bør medvirke til at udvikle infrastrukturen i det transeuropæiske transportnet på en måde, der tackler flaskehalse, udbygger de grænseoverskridende forbindelser og forbedrer effektiviteten og bæredygtigheden. De bør bidrage til samhørigheden ved at forbedre det territoriale samarbejde. De bør også forfølge transportpolitikkens bredere målsætninger og fremme interoperabilitet, modal integration og multimodale aktiviteter. Korridortilgangen bør være gennemsigtig og tydelig, og forvaltningen af sådanne korridorer bør ikke medføre en overdreven stigning i de administrative omkostninger eller byrder.

(66)

De europæiske transportkorridorer bør medvirke til at udvikle infrastrukturen i det transeuropæiske transportnet på en måde, der tackler flaskehalse, udbygger de grænseoverskridende forbindelser og forbedrer effektiviteten og bæredygtigheden. De bør bidrage til samhørigheden ved at forbedre det territoriale samarbejde. De bør også forfølge transportpolitikkens bredere målsætninger og fremme interoperabilitet, modal integration og multimodale aktiviteter. Korridortilgangen bør være gennemsigtig og tydelig, og forvaltningen af sådanne korridorer bør ikke medføre en overdreven stigning i de administrative omkostninger eller byrder. Den bør ligeledes tilskynde til opbygning af integrerede forvaltningsstrukturer som f.eks. de europæiske grupper for territorialt samarbejde med henblik på fremskyndelse af virkeliggørelsen af de grænseoverskridende afsnit. Kommissionen og medlemsstaterne hører regionerne og disse interessenter, når de træffer afgørelse om gennemførelsen af det transeuropæiske transportnet.

f)

»byknudepunkt«: et byområde, hvor elementer af transportinfrastrukturen i det transeuropæiske transportnet, som f.eks. havne, herunder passagerterminaler, lufthavne, banegårde, busterminaler, logistiske platforme og faciliteter og godsterminaler i og omkring byområdet, er forbundet med andre elementer af denne infrastruktur og med infrastrukturen for regional og lokal trafik

f)

»byknudepunkt«: et funktionelt byområde, hvor elementer af transportinfrastrukturen i det transeuropæiske transportnet, som f.eks. havne, herunder passagerterminaler, lufthavne, banegårde, busterminaler, logistiske platforme og faciliteter og godsterminaler i og omkring byområdet, er forbundet med andre elementer af denne infrastruktur og med infrastrukturen for regional og lokal trafik

l.

»multimodalt passagerknudepunkt«: et forbindelsespunkt mellem mindst to transportformer for passagerer, hvor der er adgang til rejseinformation, offentlig transport og transit mellem transportformer, herunder P&R-anlæg og aktive transportformer, og som fungerer som grænseflade mellem byknudepunkter og langdistancetransportnet

l.

»multimodalt passagerknudepunkt«: et forbindelsespunkt mellem mindst to transportformer for passagerer, hvor der er adgang til rejseinformation, offentlig transport og transit mellem transportformer, herunder P&R-anlæg og aktive transportformer, og som fungerer som grænseflade mellem og inden for byknudepunkter og langdistancetransportnet

o)

»plan for bæredygtig bytrafik« (SUMP): et dokument til strategisk trafikplanlægning, der har til formål at forbedre adgangen til og trafikken i det funktionelle byområde (herunder pendlingsoplande) for mennesker, virksomheder og varer

o)

»plan for bæredygtig bytrafik« (SUMP): et dokument til strategisk trafikplanlægning, der har til formål at forbedre adgangen til og trafikken i det funktionelle byområde (herunder pendlingsoplande) for mennesker, virksomheder og varer . Planer for bæredygtig bytrafik kan indgå i eksisterende planer og/eller i bredere planer, som også integrerer planer for arealanvendelse, f.eks. på grund af de indbyrdes forbindelser mellem arealanvendelse og mobilitet

z)

»søhavn«: et land- og vandområde bestående af infrastruktur og udstyr, primært til modtagelse af søfartøjer, disses lastning og losning, opbevaring af varer, modtagelse og levering af disse varer eller ind- og udskibning af passagerer, besætning og andre personer og enhver anden infrastruktur, der er nødvendig for transportoperatører i havneområdet

z)

»søhavn«: et land- og vandområde bestående af infrastruktur og udstyr, primært til modtagelse af søfartøjer, disses lastning og losning, opbevaring af varer, modtagelse og levering af disse varer eller ind- og udskibning af passagerer, besætning og andre personer og enhver anden infrastruktur, der er nødvendig for transportoperatører i havneområdet , og som udgør et forbindelsesled for handel, industriklynger og energiknudepunkter

viii)

tilpasning af forskrifterne til virkeligheden

b)

er økonomisk levedygtigt på grundlag af en socioøkonomisk cost-benefit-analyse

b)

er økonomisk levedygtigt, hvilket underbygges af en socioøkonomisk cost-benefit-analyse , hvor der ved fortolkningen af bæredygtighed også tages hensyn til de socioøkonomiske forhold i medlemsstaterne og projekternes bredere økonomiske virkninger

b)

i behørigt begrundede tilfælde kan Kommissionen efter anmodning fra en medlemsstat indrømme andre undtagelser fra de i stk. 2 omhandlede krav ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Enhver anmodning om undtagelse skal være baseret på en socioøkonomisk cost-benefit-analyse og en vurdering af indvirkningen på interoperabiliteten. En undtagelse skal opfylde kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 og koordineres og aftales med nabomedlemsstaten eller nabomedlemsstaterne i påkommende tilfælde.

b)

i behørigt begrundede tilfælde kan Kommissionen efter anmodning fra en medlemsstat , en regional myndighed eller en gruppe kompetente myndigheder indrømme andre undtagelser fra de i stk. 2 omhandlede krav ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Enhver anmodning om undtagelse skal være baseret på en socioøkonomisk cost-benefit-analyse og en vurdering af indvirkningen på interoperabiliteten og bidraget til bekæmpelsen af klimaændringer . En undtagelse skal opfylde kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 og koordineres og aftales med nabomedlemsstaten eller nabomedlemsstaterne i påkommende tilfælde.

c)

opfylder kravet om en gældende minimumshastighed på 160 km/t for passagertog på det udvidede hovednets passagerlinjer.

c)

opfylder kravet om en gældende gennemsnitlig minimumshastighed på 160 km/t for passagertog på det udvidede hovednets passagerlinjer.

b)

i behørigt begrundede tilfælde kan Kommissionen efter anmodning fra en medlemsstat indrømme andre undtagelser fra de i stk. 2-4 omhandlede krav ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Enhver undtagelse skal være baseret på en socioøkonomisk cost-benefit-analyse og en vurdering af indvirkningen på interoperabiliteten. En undtagelse skal opfylde kravene i direktiv (EU) 2016/797 og koordineres og aftales med nabomedlemsstaten eller nabomedlemsstaterne i påkommende tilfælde.

b)

i behørigt begrundede tilfælde kan Kommissionen efter anmodning fra en medlemsstat , en regional myndighed eller en gruppe kompetente myndigheder indrømme andre undtagelser fra de i stk. 2-4 omhandlede krav ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Enhver undtagelse skal være baseret på en socioøkonomisk cost-benefit-analyse og en vurdering af indvirkningen på interoperabiliteten og bidraget til bekæmpelsen af klimaændringer . En undtagelse skal opfylde kravene i direktiv (EU) 2016/797 og koordineres og aftales med nabomedlemsstaten eller nabomedlemsstaterne i påkommende tilfælde.

g)

udvikling af innovative teknologier for alternative brændstoffer til jernbaner, f.eks. brint for strækninger, der er undtaget fra kravet om elektrificering.

g)

udvikling af innovative teknologier til rullende materiel og alternative brændstoffer til jernbaner, f.eks. brint , biobrændstoffer eller batteridrevne tog til strækninger, der er undtaget fra kravet om elektrificering.

xi)

fodgænger- og cykelinfrastruktur

d)

inden den 31. december 2040: udvikling af mindst én multimodal godsterminal med tilstrækkelig omladningskapacitet i eller i nærheden af byknudepunktet.

d)

inden den 31. december 2040: udvikling af mindst én multimodal godsterminal med tilstrækkelig omladningskapacitet i eller i nærheden af byknudepunktet for at sikre logistikken i byområder og den sidste kilometer .

a)

støtte og fremme dekarboniseringen af transportsektoren gennem overgang til nul- og lavemissionskøretøjer, skibe og luftfartøjer og andre innovative og bæredygtige transport- og netværksteknologier såsom hyperkredsløb

a)

støtte og fremme dekarboniseringen af transportsektoren gennem overgang til nul- og lavemissionskøretøjer, -skibe , rullende -jernbanemateriel og -luftfartøjer og andre innovative og bæredygtige transport- og netværksteknologier såsom hyperkredsløb

b)

undlade at medtage søhavne og lufthavne i det samlede net , hvis det er dokumenteret, at deres gennemsnitlige trafikmængde over de seneste seks år ligger 85 % under det relevante loft

b)

indlede en ledsageprocedure inden det undlades at medtage søhavne og lufthavne, hvis det er dokumenteret, at deres gennemsnitlige trafikmængde over de seneste seks år ligger 85 % under det relevante loft . I forbindelse med ledsageproceduren tager Kommissionen i tæt samarbejde med de kompetente myndigheder hensyn til de kvalitative indikatorer og de eventuelle konjunkturfaktorer, der kan forklare trafiknedgangen i infrastrukturen. Ændringer i transportbehovet som følge af midlertidige eller ekstraordinære faktorer må ikke være en grund til udelukkelse fra nettet

4.

Et effektivt fungerende TEN-T: I en plan for bæredygtig bytrafik bør der tages behørigt hensyn til indvirkningen af forskellige byforanstaltninger på trafikstrømmene, både af passagerer og gods, på det transeuropæiske transportnet med henblik på at sikre problemfri transit, omgåelse eller sammenkobling gennem og omkring byknudepunkter, herunder for nulemissionskøretøjer. Den skal navnlig omfatte foranstaltninger til at mindske trafikbelastningen, forbedre trafiksikkerheden og fjerne flaskehalse, der påvirker trafikstrømmene i TEN-T.

4.

Et effektivt fungerende TEN-T: I en plan for bæredygtig bytrafik bør der tages behørigt hensyn til indvirkningen af forskellige byforanstaltninger på trafikstrømmene, både af passagerer og gods, på det transeuropæiske transportnet med henblik på at sikre problemfri transit, omgåelse eller sammenkobling gennem og omkring byknudepunkter, herunder for nulemissionskøretøjer. Den skal navnlig omfatte foranstaltninger til at mindske trafikbelastningen, forbedre trafiksikkerheden og fjerne flaskehalse, der påvirker trafikstrømmene i TEN-T. Samtidig bør TEN-T-foranstaltningerne tage højde for indvirkningen på regionale og lokale trafikstrømme, både af passagerer og gods.