Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Den Europæiske Centralbank, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank: Årlig undersøgelse af bæredygtig vækst 2023

(COM(2022) 780 final)

(2023/C 146/10)

Hovedordfører:

Gonçalo LOBO XAVIER

Anmodning om udtalelse	Kommissionen, 19.12.2022
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
Vedtaget på plenarforsamlingen	23.2.2023
Plenarforsamling nr.	576
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	196/2/4

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) glæder sig over de centrale politiske prioriteter i den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2023, som har fokus på de fire dimensioner af konkurrencedygtig bæredygtighed. Det står klart, at der i betragtning af den nuværende situation og de nuværende scenarier på kort sigt bør ydes støtte til sårbare husholdninger for at beskytte dem mod de værste konsekvenser af energikrisen, mens energieffektivitet stadig generelt bør fremmes i Den Europæiske Union. EØSU mener, at mellem- og langsigtede politikker bør fremskynde den digitale og den grønne omstilling. Udvalget mener også, at EU er nødt til at skabe balance mellem energiudbud og -efterspørgsel og samtidig sikre, at der er energi til vinterperioden, og undgå højere omkostninger. Det er afgørende at støtte foranstaltninger, der øger effektiviteten på alle områder, uden at det går ud over det indre markeds integritet, den makroøkonomiske finansielle stabilitet eller sammenhængen i finans- og pengepolitikker.

1.2.

EØSU er klar over, at den europæiske semestercyklus i 2023 vil bære præg af arbejdet med at gennemføre genopretnings- og resiliensplanerne på effektiv vis. I planerne vil der blive lagt stor vægt på medlemsstaternes politiske dagsordener, som bør give anledning til at sætte skub i deres økonomier. EØSU glæder sig over Kommissionens indsats for at tilrettelægge dialoger med medlemsstaterne i begyndelsen af 2023. Disse dialoger giver anledning til indgående drøftelser mellem Kommissionen og medlemsstaterne om at tilpasse de landespecifikke henstillinger. EØSU mener, at dialogerne vil bane vejen for en bedre gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanerne og bidrage til at sikre, at eventuelle problemer håndteres og identificeres bedre gennem de landespecifikke henstillinger.

1.3.

EØSU efterlyser i høj grad rimelige arbejdsvilkår, effektiv konkurrence og bedre hensyntagen til civilsamfundets bekymringer med henblik på at forbedre det indre markeds funktion. Dette er kun blevet vigtigere i lyset af krigen og energikrisen. EØSU støtter opfordringen til, at der skal gøres en indsats for at styrke det indre marked. EØSU mener, at de seneste chok understreger betydningen af en tæt samordning af sunde finanspolitikker og af, at der i gode tider opbygges et finanspolitisk råderum, der kan anvendes i nedgangstider, samtidig med at der tages hånd om sociale underskud, idet de kan bringe den økonomiske vækst i fare på mellemlang sigt. Finanspolitisk bør der sigtes mod at opnå en forsvarlig budgetstilling på mellemlang sigt og at sikre finanspolitisk holdbarhed gennem en gradvis konsolidering og investeringer og reformer, der fremmer bæredygtig vækst.

1.4.

EØSU efterlyser en bedre koordinering mellem medlemsstaterne samt modige beslutninger, der skaber incitamenter til at undgå et energiafhængigt EU, navnlig med hensyn til energi fra Rusland. En sådan afhængighed kan bringe Unionens interesser i fare og bør håndteres med mod.

1.5.

EØSU efterlyser en moderat, realistisk og afbalanceret tilgang, som også tager højde for inflationen, således at alle parter inddrages i bestræbelserne på at finde en løsning, der vil være til gavn for hele EU. Konkurrencemyndighederne skal yde en meget aktiv indsats for at sikre prisgennemsigtighed og være opmærksomme på eventuelle markedssvigt. Myndighederne skal være omhyggelige med at sikre, at deres udtalelser er baseret på en korrekt empirisk analyse, så man undgår udokumenteret kritik af kommercielle aktører, som kan føre til konflikter mellem borgere, virksomheder og arbejdsmarkedets parter. EØSU mener også, at problemet kun kan løses, hvis myndigheder, virksomheder og det organiserede civilsamfund arbejder sammen. EØSU mener, at medlemsstaterne tydeligt og utrætteligt skal fokusere på effektivitet og retfærdighed ved anvendelsen af de økonomiske og andre offentlige ressourcer, der er til rådighed. Dette er afgørende for at sikre nye investeringer af høj kvalitet.

1.6.

EØSU argumenterer fortsat for, at høring af det organiserede civilsamfund (arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer), Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter skal spille en større rolle i hele den europæiske semestercyklus for at styrke det nationale ejerskab. Udvalget mener, at både semesterprocessen og gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanerne vil drage fordel af en bedre og mere organiseret inddragelse af de organisationer, der er involveret i EØSU. Der er behov for en snert af realisme, når talen falder på gennemførelsen af politikker.

1.7.

EØSU er også bevidst om behovet for at investere i færdigheder og den industrielle dagsorden for reelt at udnytte de eksisterende europæiske aktiver, dvs. investeringer i innovation og videnskab, som skal udnyttes til gavn for borgerne.

1.8.

EØSU opfordrer Kommissionen til at kommunikere bedre med borgerne. En stærk, pålidelig og fælles formidling af udfordringerne, og indsatsen for at sætte EU i stand til at overvinde disse udfordringer, er afgørende for borgerne og vil forebygge misforståelser om det europæiske projekt. Investering i bedre kommunikation (og her mener EØSU ikke markedsføring) kan være et interessant bidrag til at imødegå retorikken mod det europæiske projekt og bør være en prioritet. I den henseende bifalder EØSU også Kommissionens initiativ om i år at fremlægge en meddelelse om styrkelse af den sociale dialog i EU og et forslag til Rådets henstilling om den sociale dialogs rolle på nationalt plan. Bedre kommunikation med og høring af det organiserede civilsamfund er afgørende og går hånd i hånd.

2.   Baggrund

2.1.

Det er ingen hemmelighed, at Europa gennemgår den vanskeligste periode i de seneste 70 år. Kontinentet oplever et væld af komplekse økonomiske og sociale udfordringer forbundet med Ruslands angrebskrig mod Ukraine, som fortsat dræner den europæiske økonomi, samt kraftigt stigende energiregninger, høj inflation, forsyningsknaphed, højere gældsniveauer og stigende låneomkostninger. Det er derfor tid til at træffe afgørende beslutninger om fremtiden for et af de mest vellykkede projekter for sociale, økonomiske og kulturelle fremskridt på globalt plan.

2.2.

Den 22. november 2022 vedtog Kommissionen efterårspakken for det europæiske semester 2023 med forslag til, hvordan vi i fællesskab kan overvinde disse udfordringer og styrke vores økonomier på lang sigt ved at samordne økonomi-, finans- samt arbejdsmarkeds- og socialpolitikkerne. Formålet er at sikre tilstrækkelige og økonomisk overkommelige energiforsyninger, bevare den økonomiske og finansielle stabilitet, beskytte sårbare husholdninger og virksomheder, stimulere vækst og skabelse af kvalitetsjob og nå i mål med den dobbelte grønne og digitale omstilling.

2.3.

I den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2023 skitseres de politiske prioriteter for det kommende år, og der fastlægges en dagsorden for, hvordan vi kan styrke denne samordning af politikker for at afbøde negative virkninger, tackle de nuværende udfordringer, øge den sociale og økonomiske modstandsdygtighed og samtidig fremme bæredygtig og inklusiv vækst i overensstemmelse med FN's verdensmål for bæredygtig udvikling. De fire prioriteter, der skal bidrage til at fremme konkurrencedygtig bæredygtighed, går på miljømæssig bæredygtighed, produktivitet, retfærdighed og makroøkonomisk stabilitet.

2.4.

Dagsordenen for økonomisk politik og beskæftigelsespolitik bør fokusere på at støtte borgere og virksomheder, så de kan klare de udfordringer, der følger med de stigende energiomkostninger og -forsyningsbegrænsninger, og samtidig videreføre bestræbelserne på at fremme bæredygtig vækst og den grønne og den digitale omstilling samt øge den sociale retfærdighed og den økonomiske modstandsdygtighed.

2.5.

I henhold til dette princip forventes der at blive fremsat forslag til landespecifikke henstillinger i foråret 2023, og landerapporterne vil navnlig indeholde: — et kortfattet, men helhedsorienteret overblik over den økonomiske og sociale udvikling og over de udfordringer, som medlemsstaterne oplever — en oversigt over status for gennemførelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner — en fortsat ydmyg tilgang til de landespecifikke henstillinger.

2.6.

Med hensyn til euroområdet har Kommissionen udpeget fem henstillinger for 2023 om: a) samordning af finanspolitikken på tværs af medlemsstaterne b) opretholdelse af et højt offentligt investeringsniveau c) overvågning af løn- og socialpolitikker d) forbedring af erhvervsmiljøet e) og sikring af makrofinansiel stabilitet.

3.   Særlige bemærkninger

3.1.   Det europæiske semester og inddragelse af det organiserede civilsamfund

3.1.1.

Det europæiske semester er stadig den vigtigste og mest veletablerede ramme for mere effektive samordningspolitikker mellem medlemsstaterne. Denne samordning har båret frugt, idet EU's genopretning efter covid-19-pandemien har været den hurtigste siden efterkrigstidens opsving, og vores arbejdsmarkeder har vist sig at være modstandsdygtige og har oplevet rekordhøj beskæftigelse. Som led i det europæiske semester og gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten (herunder den supplerende REPowerEU-plan) vil EØSU fortsat spille en central rolle i omstillingen til konkurrencedygtig bæredygtighed. I tråd hermed vil EØSU fortsat slå til lyd for, at høring af det organiserede civilsamfund får en større rolle hele vejen igennem den europæiske semestercyklus, så der kan tages hensyn til de forskellige interesser i samfundet, og det nationale ejerskab kan styrkes.

3.1.2.

EØSU er i øjeblikket i færd med at gennemføre en høring af det organiserede civilsamfund i medlemsstaterne for at få dets anbefalinger i den henseende (1). EØSU bifalder derfor Kommissionens initiativ, der blev bebudet i juli 2022 (2), om i år at fremlægge en meddelelse om styrkelse af den sociale dialog i EU og et forslag til Rådets henstilling om den sociale dialogs rolle på nationalt plan.

3.1.3.

EØSU opfordrer Kommissionen til at udvide og skabe en klar ramme for de eksisterende fora under det europæiske semester med henblik på at informere og inddrage arbejdsmarkedets parter og civilsamfundets organisationer hele vejen igennem semestercyklussen, således at de får en reel og relevant rolle i samordningen af finanspolitiske, økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige politikker på EU-plan.

3.2.   Geopolitisk krise — krigen i Ukraine

3.2.1.

Konsekvenserne af Ruslands invasion af Ukraine giver EU's økonomi og samfund mange nye økonomiske vanskeligheder, som påvirker EU's generelle økonomiske og sociale stabilitet og energiforsyning. EU bør fortsat stræbe efter, at konkurrencedygtig bæredygtighed går hånd i hånd med social og økonomisk modstandsdygtighed. I den nærmeste fremtid er der behov for støtteforanstaltninger for at afbøde konsekvenserne af Ruslands angreb på Ukraine for mennesker og virksomheder i EU, navnlig små og mellemstore virksomheder (SMV'er) samt lav- og mellemindkomstgrupper.

3.2.2.

Den største faktor i denne sammenhæng er energikrisen, som kombineret med en meget høj inflation vil få store konsekvenser på lang sigt. I den forbindelse understreger EØSU behovet for en øjeblikkelig indsats for at forhindre, at situationen forværres yderligere på kort og mellemlang sigt, og samtidig sikre en retfærdig grøn omstilling. I mange lande ligger energiproduktionen ikke på samme niveau som energiforbruget.

3.2.3.

EØSU mener, at regeringerne i visse lande endnu ikke har undersøgt mulighederne for at øge produktionen og drage fordel af de lokale forhold og ressourcer, herunder sol-, bølge- og vindenergi. Disse lande har heller ikke udarbejdet planer om at producere energi baseret på deres egne ressourcer. En af årsagerne hertil er den alt for komplekse eller dårligt udtænkte lovgivning samt det overdrevne bureaukrati, der stadig findes i mange medlemsstater. Dette fremmer ikke produktionen af grøn energi på trods af det enorme potentiale. Vi må finde modet til at gøre den nødvendige fælles indsats. Det kræver investeringer, især fra den private sektor. Offentlige investeringer vil dog fortsat spille en vigtig rolle med hensyn til at nå målene i den grønne pagt, sikre vores fremtidige velstand og konkurrenceevne og styrke EU's strategiske autonomi. Dette bør også afspejles i samhørighedspolitikken.

3.3.   Inflation

3.3.1.

Den høje inflation, som især skyldes kraftigt stigende energipriser, har en meget negativ indvirkning på arbejdstagere og virksomheder, finansiel stabilitet, købekraftsparitet samt økonomisk og social stabilitet. Inflationen på verdensplan og i EU er et komplekst fænomen, både hvad angår årsager og løsninger. De mest umiddelbare og vigtigste årsager er forsyningsflaskehalse i den hurtige genopretningsproces efter recessionen som følge af pandemien i en kontekst med ekspansiv pengepolitik kombineret med den energikrise, der blev udløst af den russiske invasion af Ukraine. Inflationen påvirker alle økonomiske aktører og samfundsgrupper, især de svageste og dårligst stillede. Arbejdstagere og forbrugere oplever et fald i deres købekraft, og mange virksomheder konstaterer, at deres fortjenstmargener reduceres. Kun spekulanter og visse økonomiske sektorer, såsom energisektoren, oplever en kraftig stigning i deres overskud. Medlemsstaterne har valgt forskellige tilgange til at håndtere og kontrollere den høje inflation, f.eks. støtte til at undgå prisstigninger i fødevaresektoren og bestræbelser på at holde lønningerne i balance kombineret med økonomiske politikker. Vi er stadig langt fra at nå vores mål og finde en løsning, der vil beskytte den økonomiske og sociale velfærd.

3.3.2.

Konkurrencemyndighederne skal yde en meget aktiv indsats for at sikre prisgennemsigtighed og være opmærksomme på eventuelle markedssvigt. Myndighederne skal være omhyggelige med at sikre, at deres udtalelser er baseret på en korrekt empirisk analyse, så man undgår udokumenteret kritik af kommercielle aktører, som kan føre til konflikter mellem borgere, virksomheder og arbejdsmarkedets parter.

3.3.3.

Bekæmpelse af inflation skal have højeste prioritet i en samordnet europæisk økonomisk politik mellem EU-institutionerne og de nationale regeringer. Den Europæiske Centralbank (ECB) og de nationale centralbanker skal ved stramningen af pengepolitikken tage hensyn til, at inflationsprocessen ikke skyldes overdreven efterspørgsel, og forhindre, at deres beslutninger resulterer i en ny recession. EØSU opfordrer ECB til at sænke kerneinflationen uden at bringe EU's økonomiske genopretning i fare. På grund af ovennævnte risici bør ECB gå forsigtigt frem i bestræbelserne på at normalisere pengepolitikken (3). EU og de nationale regeringer skal træffe foranstaltninger til at hjælpe de dårligst stillede befolkningsgrupper og de hårdest ramte virksomheder. Trepartshøringer, social dialog og kollektive overenskomstforhandlinger skal være vigtige instrumenter til at tackle inflationskrisen gennem en retfærdig byrdefordeling og udformning af foranstaltninger, der kan overvinde den i de forskellige økonomiske sektorer. EØSU går derfor ind for foranstaltninger som f.eks. en energiprisbremse for at dæmpe inflationstendenserne.

3.4.   EU's miljømål/energikrisen

3.4.1.

EØSU's budskab er det samme, som det har været i de seneste måneder: På trods af de nye kriser bør vi ikke opgive EU-målene om dekarbonisering og miljømæssig bæredygtighed. Vi bør styrke virksomheder og arbejdstagere og sætte alle borgere i stand til at stå igennem de vanskelige tider, så vi kan forfølge vores langsigtede miljømål.

3.4.2.

EØSU går derfor ind for foranstaltninger til at koordinere energipriserne med det formål at dæmpe inflationstendenserne. Lavere energipriser bør være en af prioriteterne for EU's økonomiske politik. EØSU støtter lofter for el- og gaspriser og påpeger, at det i tidligere udtalelser og resolutioner har opfordret til en hurtig reform af marginalprisauktionssystemet på engrosmarkedet for elektricitet på grund af dets iboende inflationskarakter. Investeringer i grøn energi er afgørende for at nå dette mål.

3.4.3.

Kommissionen har fremlagt REPowerEU-planen, som skal gøre EU uafhængig af russiske gas- og olieforsyninger, og EØSU glæder sig over planen og er enig i tilgangen med fire søjler, der har fokus på at spare energi, diversificere gasimporten, erstatte fossile brændstoffer ved at fremskynde Europas omstilling til vedvarende energi og finansiere løsningerne (4). Samtidig opfordrer EØSU til, at forsyningssikkerheden sikres til en pris, der er så økonomisk overkommelig som muligt for både forbrugerne og industrien. EØSU påpeger, at tilføjelsen af særlige REPowerEU-kapitler til de nationale genopretnings- og resiliensplaner er endnu en lejlighed for medlemsstaterne til at inddrage det organiserede civilsamfund og tage hensyn til dets synspunkter.

3.4.4.

EØSU understreger, at der kan være behov for yderligere initiativer for at sikre, at der mobiliseres tilstrækkelig privat og offentlig kapital til den grønne omstilling. EØSU mener desuden, at en bedre koordinering af anvendelsen af de eksisterende finansielle midler bør være en prioritet. Kommunikationsprocessen på dette område kan være meget nyttig med henblik på at mobilisere borgernes opbakning til et fælles mål.

3.5.   Social og økonomisk krise/mangel på færdigheder og kvalificeret arbejdskraft

3.5.1.

Selv om arbejdsløsheden i EU kun er på 6 %, er der stadig udfordringer med at finde folk med de nødvendige færdigheder til at bidrage til at genopbygge vores økonomi, gøre den modstandsdygtig og nå vores dobbelte omstillingsmål. Der er en betydelig mangel på kvalificeret arbejdskraft til mange vigtige job i en række lande, ikke mindst fordi mange unge forlader deres land for at arbejde andre steder. Der ligger ikke kun en udfordring i at fremme vigtige uddannelser, vi mister også en betydelig andel af de faglærte arbejdstagere, efter at de er blevet færdige med deres uddannelse. For at styrke EU's strategi for autonomi ønsker vi at få nogle af produktionslinjerne tilbage til Europa, men vi mangler de faglærte til at arbejde på disse fabrikker. Denne situation kræver en vedvarende indsats.

3.5.2.

EØSU understreger, at skabelse af kvalitetsjob er en af de bedste måder at tiltrække højt kvalificerede personer på. Desuden skal det siges, at rimelige lønninger, formelle arbejdsforhold for at undgå usikre arbejdsvilkår, tilbud om omfattende opkvalificeringsprogrammer, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, ligevægt mellem kønnene samt tilstrækkelig social beskyttelse på nationalt plan ikke kun er mål i sig selv, men også grundlaget for en gunstig økonomisk og politisk udvikling. EØSU opfordrer desuden til en ansvarlig anvendelse af afbalancerede og kombinerede politikker (mellem offentlige og private uddannelsessystemer for at udnytte de tilgængelige finansielle ressourcer bedre) i forbindelse med uddannelse og opkvalificering.

3.6.   Offentlig og privat gæld og investeringer

3.6.1.

EU står over for et presserende og voksende behov for offentlige og private investeringer for at opfylde målene i den grønne pagt og den digitale omstilling, fremskynde energiomstillingen og imødegå de nye udfordringer med strategisk autonomi. På den ene side er EU nødt til at overvinde investeringsunderskuddet fra det seneste årti, og på den anden side er de fleste medlemsstater nødt til at nedbringe deres offentlige underskud og gæld. Dette problem skal løses på en afbalanceret, men resolut måde.

3.6.2.

Samtidig mener udvalget, at det er vigtigt, at alle eksisterende midler i de forskellige programmer — struktur- og samhørighedsfondene, genopretnings- og resiliensfaciliteten, InvestEU osv. — udnyttes fuldt ud, inden der foretages en ekstraordinær forhøjelse af EU's midler til offentlige investeringer og fremme af private investeringer. Derfor bør der sikres den størst mulige grad af fleksibilitet i deres anvendelse — både med hensyn til mål og gennemførelsesfrister, hvilket altid bør kombineres med en streng overvågning af, at programmerne gennemføres korrekt. EØSU mener, at idéen om fælles projekter mellem medlemsstaterne kunne være interessant med henblik på at stimulere investeringer og strukturreformer.

3.6.3.

EØSU understreger, at der er behov for fremskridt med fuldførelsen af kapitalmarkedsunionen og bankunionen for at sikre en velfungerende finansiel sektor og velfungerende finansielle markeder, som er afgørende for at finansiere de meget store investeringer, der er nødvendige for den grønne og den digitale omstilling. Uddybningen af kapitalmarkedsunionen og bankunionen samt etableringen af EU's dagsorden for bæredygtig finansiering vil konsolidere finansieringskanalerne, styrke investeringsindsatsen og øge modstandsdygtigheden.

3.6.4.

Både covid-19-krisen og den russiske invasion af Ukraine har haft en betydelig negativ indvirkning på den eksterne balance. EØSU opfordrer til øgede investeringer som den vigtigste drivkraft for EU's konkurrenceevne.

3.6.5.

Det er EØSU's opfattelse, at medlemsstaterne bør være mere effektive med hensyn til anvendelsen af de ressourcer, der allerede er til rådighed, inden de anmoder om nye ressourcer. EØSU efterlyser desuden større fleksibilitet i anvendelsen af EU's finansielle midler med henblik på at omdirigere dem, hvis de ikke kan anvendes til de formål, som de oprindeligt var beregnet til, eller hvis sociale, økonomiske, miljømæssige eller forsvarsrelaterede udfordringer kræver en tilpasning. Hvor det er nødvendigt, bør EU også etablere passende rammevilkår og instrumenter, der kan øge de offentlige investeringer og fremme en større mobilisering af private investeringer. Dette skal ske med henblik på at nå fælles strategiske mål og mål for autonomi uden at underminere eller forstyrre balancen i den måde EU's indre marked fungerer på. EØSU understreger desuden behovet for en mere effektiv anvendelse af de tildelte finansielle midler: Medlemsstaterne skal forpligte sig til at forklare, hvor og hvordan disse finansielle midler anvendes. EØSU fremhæver også en effektiv opkrævning af indtægter i forbindelse med finanspolitisk holdbarhed. F.eks. har aggressiv skatteplanlægning og skattesvig også store negative konsekvenser for de offentlige budgetter. Alt i alt er bæredygtig og inklusiv vækst det bedste grundlag for finanspolitisk stabilitet. Uanset ovenstående vil færdiggørelsen af industriplanen for den grønne pagt og målet om at opnå strategisk energi- og industriel autonomi, samtidig med at de grundlæggende principper for det indre marked respekteres, kræve yderligere EU-finansiering som foreslået i den EØSU-resolution, der blev vedtaget i maj 2022 (5).

---

(1)  Resultaterne vil blive sammenfattet og fremlagt sammen med klare anbefalinger i en initiativudtalelse, der skal forelægges for udvalgets plenarforsamling i april 2023.

EØSU's initiativudtalelse — EØSU's anbefalinger til en gennemgribende reform af det europæiske semester (ECO/600), skal efter planen fremlægges til vedtagelse i april 2023.

(2)  Evalueringsrapport om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten (29.7.2022).

(3)  EØSU's udtalelse — Yderligere betragtninger om den økonomiske politik i euroområdet 2022 (EUT C 75 af 28.2.2023, s. 43).

(4)  EØSU's udtalelse — REPowerEU-planen – vedtaget den 21.9.2022 (EUT C 486 af 21.12.2022, s. 185).

(5)  EUT C 323 af 26.8.2022, s. 1