Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52021PC0624

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om godkendelse af vurderingen af Finlands genopretnings- og resiliensplan

COM/2021/624 final

Bruxelles, den 4.10.2021

COM(2021) 624 final

2021/0317(NLE)

Forslag til

RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

om godkendelse af vurderingen af Finlands genopretnings- og resiliensplan

{SWD(2021) 284 final}


2021/0317 (NLE)

Forslag til

RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

om godkendelse af vurderingen af Finlands genopretnings- og resiliensplan

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten 1 , særlig artikel 20,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Covid-19-udbruddet har haft ødelæggende konsekvenser for Finlands økonomi. I 2019 udgjorde Finlands bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger 139 % af gennemsnittet for Unionen. Ifølge Kommissionens sommerprognose 2021 faldt Finlands reale BNP med 2,8 % i 2020, mens det ventes at falde med 0,1 % i 2020 og 2021 samlet set. Forhold af længere varighed, som påvirker de økonomiske resultater på mellemlang sigt, omfatter en svag produktivitetsvækst, et stort behov for investeringer i grøn omstilling samt forskning og udvikling, stigende gæld i husholdningerne og et underpræsterende sundheds- og uddannelsessystem.

(2)Den 9. juli 2019 og den 20. juli 2020 rettede Rådet henstillinger til Finland som led i det europæiske semester. Rådet henstillede navnlig til Finland at forbedre omkostningseffektiviteten af og den lige adgang til social- og sundhedstjenester, afhjælpe manglen på sundhedspersonale, forbedre incitamenterne til at tage arbejde, forbedre færdigheder og sikre en aktiv inklusion, støtte beskæftigelsen og forbedre aktive arbejdsmarkedspolitikker, målrette investeringstiltag inden for den økonomiske politik mod forskning og udvikling samt grøn og digital omstilling, styrke overvågningen af husholdningernes gæld og sikre et effektivt tilsyn med og en effektiv håndhævelse af reglerne om bekæmpelse af hvidvask af penge. Efter at have vurderet fremskridtene med gennemførelsen af disse landespecifikke henstillinger på tidspunktet for forelæggelsen af genopretnings- og resiliensplanen finder Kommissionen, at henstillingen om at træffe alle nødvendige foranstaltninger, i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul, til effektivt at imødegå pandemien, understøtte økonomien og støtte den efterfølgende genopretning er blevet gennemført fuldt ud. Der er gjort væsentlige fremskridt med hensyn til henstillingen om at træffe foranstaltninger til at tilvejebringe likviditet til realøkonomien, navnlig til små og mellemstore virksomheder.

(3)I Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet henstillede Rådet til medlemsstaterne i euroområdet at træffe foranstaltninger, herunder gennem deres genopretnings- og resiliensplaner, til bl.a. at sikre en politisk kurs, der støtter genopretningen, samt til at forbedre konvergensen, modstandsdygtigheden og den bæredygtige og inklusive vækst yderligere. Rådet henstillede også til medlemsstaterne i euroområdet at styrke de nationale institutionelle rammer, sikre makrofinansiel stabilitet samt fuldføre Den Økonomiske og Monetære Union og styrke euroens internationale rolle.

(4)Den 27. maj 2021 indgav Finland sin nationale genopretnings- og resiliensplan til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241. Denne indgivelse sker efter en høringsproces, der er gennemført i overensstemmelse med de nationale retlige rammer, med lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer, ungdomsorganisationer og andre relevante interessenter. Det nationale ejerskab til genopretnings- og resiliensplanerne understøtter deres vellykkede gennemførelse og vedvarende virkning på nationalt plan og troværdigheden på europæisk plan. Kommissionen har i medfør af artikel 19 i forordning (EU) 2021/241 vurderet genopretnings- og resiliensplanens relevans, effektivitet, virkningsfuldhed og sammenhæng i overensstemmelse med vurderingskriterierne i bilag V til forordningen.

(5)Genopretnings- og resiliensplanerne bør forfølge de overordnede mål for genopretnings- og resiliensfaciliteten, som er oprettet i henhold til forordning (EU) 2021/241, og for EU-genopretningsinstrumentet, som er oprettet i henhold til Rådets forordning (EU) 2020/2094 2 , til støtte for genopretningen efter covid-19-krisen. De bør fremme Unionens økonomiske, sociale og territoriale samhørighed ved at bidrage til de seks søjler, der er nævnt i artikel 3 i forordning (EU) 2021/241.

(6)Gennemførelsen af medlemsstaternes genopretnings- og resiliensplaner vil udgøre en koordineret investerings- og reformindsats i hele Unionen. Gennem en koordineret og samtidig gennemførelse og gennemførelsen af grænseoverskridende projekter og flerlandeprojekter vil disse reformer og investeringer gensidigt styrke hinanden og skabe positive afsmittende virkninger i hele Unionen. Derfor vil cirka en tredjedel af facilitetens indvirkning på medlemsstaternes vækst og jobskabelse skyldes afsmittende virkninger fra andre medlemsstater.

Afbalanceret reaktion, som bidrager til de seks søjler

(7)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra a), og afsnit 2.1 i bilag V til forordning (EU) 2021/241 udgør genopretnings- og resiliensplanen i høj grad (A-rating) en omfattende og tilstrækkeligt afbalanceret reaktion på den økonomiske og sociale situation og bidrager derved hensigtsmæssigt til alle seks søjler omhandlet i artikel 3 i nævnte forordning under hensyntagen til den pågældende medlemsstats specifikke udfordringer og finansielle tildeling.

(8)Planen indeholder foranstaltninger, som bidrager til alle seks søjler, idet et betydeligt antal af komponenterne i planen dækker flere søjler på samme tid. Denne tilgang er med til at sikre en fyldestgørende og sammenhængende behandling af hver søjle. I lyset af de specifikke udfordringer, som Finland står over for, det særlige fokus på den grønne omstilling og på intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst såvel som den overordnede vægtning på tværs af søjlerne anses planen i høj grad for at udgøre en omfattende og tilstrækkeligt afbalanceret reaktion på den økonomiske og sociale situation.

(9)Hvad angår søjlen for grøn omstilling bidrager en lang række af foranstaltningerne i planen til Finlands mål om at opnå kulstofneutralitet i 2035. Foranstaltningerne omfatter navnlig reformer og investeringer, som øger andelen af vedvarende energi i energimikset, fremmer dekarboniseringen af industrien, nedbringer emissionerne fra offentlige og private bygninger og fremmer lavemissionstransportformer.

(10)For at fremme intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst indeholder planen foranstaltninger til at øge beskæftigelsesfrekvensen, tiltrække en international talentmasse og øge produktiviteten. For at afbøde negative chok og sikre en bedre krisehåndtering indeholder planen tiltag til at tackle de mere langvarige udfordringer med hensyn til at sikre lige adgang til og et mere omkostningseffektivt social- og sundhedssystem. Planen sikrer en bred dækning af søjlen for digital omstilling og de forskellige dimensioner heraf, idet adskillige komponenter er direkte eller indirekte rettet mod digital omstilling. Finland er verdensførende på det digitale område, og planen ventes at lukke de resterende huller i den digitale infrastruktur ved at forbedre og udvide højhastighedsbredbåndsnettene. Samtidig ventes reformer og investeringer at støtte digitaliseringen af virksomheder og den offentlige sektor, bl.a. på social- og sundhedsområdet, forbedre de digitale færdigheder, fremme forskning og innovation i digital teknologi, støtte udviklingen af cyber- og informationssikkerhed og forbedre digitaliseringen af jernbanetjenester.

(11)Planen ventes at udgøre et positivt bidrag til samhørighed og konvergens ved at tackle de resterende regionale forskelle i udbuddet af offentlige tjenester og de tilbageværende huller i adgangen til bredbånd. Hvad angår politikker vedrørende den kommende generation tager nogle reformer og investeringer sigte på at støtte kontinuerlig læring, bl.a. ved hjælp af mere integrerede digitale platforme og onlinetjenester, og øge antallet af studiepladser på videregående uddannelser inden for de områder, hvor der er mangel på arbejdskraft.

Håndtering af alle eller en betydelig del af de udfordringer, der er identificeret i de landespecifikke henstillinger

(12)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra b), og afsnit 2.2 i bilag V til forordning (EU) 2021/241 forventes genopretnings- og resiliensplanen at bidrage til på effektiv vis at håndtere alle eller en betydelig del af de udfordringer (A-rating), der er identificeret i de relevante landespecifikke henstillinger, herunder finansielle aspekter heraf, som er rettet til Finland, eller udfordringer identificeret i andre relevante dokumenter, som Kommissionen vedtager officielt inden for rammerne af det europæiske semester.

(13)Planen indeholder et bredt sæt af reformer og investeringer, der gensidigt styrker hinanden og bidrager til effektivt at håndtere alle eller en betydelig del af de økonomiske og sociale udfordringer, der er skitseret i de landespecifikke henstillinger, som Rådet rettede til Finland som led i det europæiske semester i 2019 og 2020, navnlig på områderne færdigheder, aktiv inklusion, integrerede tjenester for ledige og ikkeerhvervsaktive, forskning og innovation, omstilling til lavemission og energiomstilling, bæredygtig transport og overvågning af gæld i husholdningerne. Reformerne og investeringerne i planen sigter også mod at forbedre omkostningseffektiviteten af og den lige adgang til social- og sundhedstjenester. Derudover indeholder planen foranstaltninger til at sikre mere effektivt tilsyn med og håndhævelse af reglerne om hvidvask af penge.

(14)Planen indeholder adskillige målrettede reformer og investeringer, som skal støtte beskæftigelsen og øge beskæftigelsesfrekvensen ved at sikre mere integrerede tjenester for ledige og ikkeerhvervsaktive, samt aktive arbejdsmarkedspolitikker, der specifikt er rettet mod unge og personer med nedsat arbejdsevne. Den indeholder foranstaltninger til at forbedre kvalifikationerne efter behovene på arbejdsmarkedet, navnlig i forbindelse med den grønne og den digitale omstilling, herunder for personer i underrepræsenterede grupper med ringe færdigheder.

(15)Planen forventes at forbedre modstandsdygtigheden i social- og sundhedssystemet. Strukturreformen vedrørende behandlingsgarantien, der indgår i reformen af social- og sundhedssystemet, ventes i kombination med betydelige investeringer at sikre mere lige adgang til og mere omkostningseffektive social- og sundhedsydelser. Det primære fokus er på at ændre sundhedssystemet ved at indføre nye og navnlig digitale løsninger, tilbyde tidlig problemidentifikation og udvikle lavtærskeltilbud på social- og sundhedsområdet. Dette er kombineret med foranstaltninger til at forbedre omkostningseffektiviteten gennem en målrettet digitaliseringsindsats, bl.a. øget datatilgængelighed og evidensbaseret beslutningstagning, samt gennem brug af e-sundhedsløsninger. Planen tager også sigte på at øge antallet af studiepladser på videregående uddannelser inden for sektorer, hvor der er mangel på arbejdskraft. Dette forventes at afbøde manglen på sundhedspersonale på mellemlang sigt.

(16)Planen har et stærkt fokus på investeringer i forskning og innovation, grøn og digital omstilling, omstilling til lavemission og energiomstilling samt bæredygtig og effektiv infrastruktur. Nogle støtteordninger tager sigte på at fremme investeringer i nye rene energiteknologier, øge brugen af lav- og nulemissionskøretøjer og dekarbonisere industrien. Målrettede foranstaltninger støtter digitale investeringer, herunder i digital infrastruktur, mikroelektronik, 6G, kunstig intelligens og kvantecomputing.

(17)Henstillingerne vedrørende den umiddelbare finanspolitiske reaktion på pandemien kan anses for at falde uden for rammerne for Finlands plan, selv om Finland generelt har reageret hensigtsmæssigt og tilstrækkeligt på det umiddelbare behov for at understøtte økonomien ved hjælp af finanspolitiske foranstaltninger i 2020 og 2021 i overensstemmelse med bestemmelserne om den generelle undtagelsesklausul i stabilitets- og vækstpagten. Desuden er henstillingen om at skabe tilstrækkelige fremskridt med hensyn til at opfylde den mellemfristede budgetmålsætning i 2020 ikke længere relevant på grund af både udløbet af den tilsvarende budgetperiode og aktiveringen i marts 2020 af den generelle undtagelsesklausul i stabilitets- og vækstpagten i forbindelse med covid-19-krisen.

Bidrag til vækstpotentiale, jobskabelse og økonomisk, social og institutionel resiliens

(18)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra c), og afsnit 2.3 i bilag V til forordning (EU) 2021/241 forventes genopretnings- og resiliensplanen at have stor indvirkning (A-rating) med hensyn til at styrke Finlands vækstpotentiale, jobskabelse og økonomiske, sociale og institutionelle resiliens, bidrage til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, herunder gennem fremme af politikker for børn og unge, og afbøde covid-19-krisens økonomiske og sociale indvirkning, hvorved den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed og konvergens i Unionen styrkes.

(19)Simuleringer foretaget af Kommissionens tjenestegrene viser, at planen sammen med de øvrige foranstaltninger under EU-genopretningsinstrumentet vil kunne øge Finlands BNP med mellem 0,4 % og 0,6 % frem mod 2026, uden at medregne de mulige positive virkninger af strukturreformer, som kan være væsentlige. Planen indeholder et betydeligt antal reformer og investeringer, som ventes at fremme intelligent og bæredygtig vækst, i overensstemmelse med EU's industristrategi, støtte grøn og digital omstilling og afbøde krisens konsekvenser, samtidig med at den øger Finlands konkurrenceevne og vækst. Foranstaltningerne ventes også at afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft, tage fat om problemet med strukturel arbejdsløshed og støtte SMV'ers private investeringer og vækst. Planens stærke fokus på digitalisering ventes at øge produktivitetsvæksten og investeringerne i innovation.

(20)Planen bidrager til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, herunder principperne om ligestilling mellem kønnene, lige muligheder, aktiv støtte til beskæftigelse, inklusion af personer med handicap samt uddannelse, opkvalificering og livslang læring, såvel som andre EU-initiativer, bl.a. EU's dagsorden for færdigheder, EU's flagskibsinitiativ "omskoling og opkvalificering", Rådets henstillinger om erhvervsrettet uddannelse og opkvalificeringsforløb samt henstillingen om effektiv aktiv støtte til beskæftigelse. Planen er i overensstemmelse med ungdomsgarantien. Den påtænkte støtte til integrerede beskæftigelses-, sundheds, social- og uddannelsestjenester for unge forventes navnlig at hjælpe med at forebygge social udstødelse af unge og forbedre deres beskæftigelsesmuligheder.

(21)Planen tager også sigte på at afhjælpe efterslæbet i sundhedsplejen oven på covid-19-pandemien samt at øge modstandsdygtigheden i social- og sundhedssystemet, hvilket vil øge den institutionelle resiliens, mindske sårbarheden over for chok og bidrage til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder.

(22)Planen ventes at udgøre et positivt bidrag til samhørighed og konvergens ved at udligne de resterende regionale forskelle i udbuddet af tjenester. Der vil primært blive skabt øget samhørighed gennem mere integrerede offentlige beskæftigelsestjenester, udvidelsen til nye regioner af integrerede tjenester rettet mod at styrke arbejdsevnen og den mentale sundhed samt styrkelse af kommunernes integrerede one-stop-shop-tjenester for unge.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade

(23)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra d), og afsnit 2.4 i bilag V til forordning (EU) 2021/241 forventes genopretnings- og resiliensplanen at sikre, at ingen foranstaltning (A-rating) til gennemførelse af reformer og investeringsprojekter i genopretnings- og resiliensplanen gør væsentlig skade på miljømål som omhandlet i artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 3 (princippet om ikke at gøre væsentlig skade — DNSH-princippet).

(24)Planen sikrer for hver reform og investering, at der ikke gøres væsentlig skade på nogen af de seks miljømål, jf. artikel 17 i forordning (EU) 2020/852, nemlig modvirkning af klimaændringer, tilpasning til klimaændringer, bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, cirkulær økonomi, forebyggelse og bekæmpelse af forurening samt beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer. Finland har fremlagt begrundelser i overensstemmelse med Europa-Kommissionens tekniske vejledning om "ikke at gøre væsentlig skade" (2021/C 58/01) for alle foranstaltningerne i planen. I de tilfælde hvor det er nødvendigt, har Finland foreslået afbødende foranstaltninger eller medtaget specifikke elementer i udformningen af foranstaltningerne for at undgå væsentlig skade, hvilket bør sikres gennem relevante milepæle.

(25)Der er lagt særlig vægt på foranstaltninger, hvis indvirkning på miljømålene kræver nøje kontrol. Finlands plan indeholder adskillige brede investeringsordninger, hvis overensstemmelse med DNSH-princippet ikke kan fastslås, før de er i gennemførelsesfasen. Det er navnlig tilfældet for strategiske støtteordninger, som vedrører anlæg under EU's emissionshandelssystem, såvel som andre brede støtteordninger, som bl.a. omfatter investeringer i energiinfrastruktur, støtte til brint- og kulstofopsamling og -anvendelse samt investeringer i FoUoI til støtte for den grønne omstilling. Udvælgelseskriterierne i forbindelse med de kommende projektindkaldelser bør udelukke skadelige aktiviteter og indeholde krav om, at kun aktiviteter, som overholder EU-lovgivningen og national lovgivning, kan blive udvalgt. Der bør knyttes en milepæl til lanceringen af alle projektindkaldelser, som gør det bindende at kontrollere, at investeringerne overholder DNSH-princippet.

Bidrag til den grønne omstilling, herunder biodiversitet

(26)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra e), og afsnit 2.5 i bilag V til forordning (EU) 2021/241 indeholder genopretnings- og resiliensplanen foranstaltninger, der i høj grad (A-rating) bidrager til den grønne omstilling, herunder biodiversitet, eller til håndtering af de dermed forbundne udfordringer. Foranstaltningerne til støtte for klimamål omfatter et beløb, der svarer til 50,1 % af planens samlede tildeling, beregnet på grundlag af metoden i bilag VI til nævnte forordning. I overensstemmelse med artikel 17 i nævnte forordning stemmer genopretnings- og resiliensplanen overens med oplysningerne i den nationale energi- og klimaplan for 2021-2030.

(27)Reformerne og investeringerne forventes at yde et væsentligt bidrag til at fremme Finlands dekarboniserings- og energiomstillingsmål som fastsat i den nationale energi- og klimaplan for 2030 og dermed at bidrage til Unionens klimamål. Et betydeligt antal foranstaltninger i planen støtter klimamålet, samtidig med at mange foranstaltninger også har til formål at støtte miljømålet, herunder biodiversitet. Nogle af foranstaltningerne til modvirkning af klimaændringer kan desuden også bidrage til bevarelsen af biodiversiteten, da klimaændringer er en af de største trusler mod biodiversiteten. Gennemførelsen af disse foranstaltninger forventes at få varig indvirkning, navnlig ved at bidrage til grøn omstilling, øget biodiversitet og miljøbeskyttelse.

(28)Investeringer i vedvarende energiteknologi udgør en stor del af foranstaltningerne til støtte for klimamålene. Andre væsentlige foranstaltninger, som støtter klima- eller miljømålene, omfatter investeringer i dekarbonisering af industrien, reduktion af bygningsmassens emissioner, reduktion af emissioner i transportsektoren samt øget genanvendelse og genbrug. Planen indeholder desuden en pakke FoUoI-investeringer til støtte for den grønne omstilling.

Bidrag til den digitale omstilling

(29)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra f), og afsnit 2.6 i bilag V til forordning (EU) 2021/241 indeholder genopretnings- og resiliensplanen foranstaltninger, der i høj grad (A-rating) bidrager til den digitale omstilling eller til håndtering af de dermed forbundne udfordringer. Foranstaltningerne til støtte for digitale mål omfatter et beløb, der svarer til 27,0 % af planens samlede tildeling, beregnet på grundlag af metoden i bilag VII til nævnte forordning.

(30)Foranstaltningerne i planen bidrager til at håndtere Finlands udfordringer i forbindelse med den digitale omstilling. Selv om de digitale forbindelsesmuligheder generelt er meget avancerede i Finland, mangler der digital infrastruktur i landområderne. Støtten til højhastighedsbredbåndsforbindelser ventes at forbedre adgangen til sådanne forbindelser i tyndt befolkede områder, hvilket vil gavne produktiviteten og opretholde den økonomiske aktivitet i disse områder. Selv om den finske befolkning generelt besidder gode digitale færdigheder, er der mangel på kvalificeret arbejdskraft i IKT-sektoren, hvilket planen søger at afbøde gennem foranstaltninger til at øge antallet af studiepladser på områder, der er relevante for IKT-sektoren, reformer af rammerne for kontinuerlig læring samt foranstaltninger til at fremme de digitale færdigheder yderligere.

(31)Reformerne og investeringerne i planen ventes at bidrage til Finlands digitale omstilling på mange områder ved at støtte digitaliseringen af virksomheder, navnlig SMV'er, og den offentlige sektor, fremme cyber- og informationssikkerhed og støtte forskning og innovation inden for nøgleteknologier, herunder halvledere, kunstig intelligens og 6G. Digitalisering er et tværgående tema gennem hele planen, idet digitale løsninger indgår i andre foranstaltninger relateret til klima- og miljømålene, f.eks. digitalisering af transport- og energiinfrastruktur. Der er også et stærkt fokus på digitale sundhedsløsninger, der spænder fra anvendelse af dataanalyse med henblik på at forbedre diagnosticeringen til investeringer i e-sundhed for at sikre kontinuitet i behandlingen.

Varig indvirkning

(32)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra g), og afsnit 2.7 i bilag V til forordning (EU) 2021/241 forventes genopretnings- og resiliensplanen i høj grad (A-rating) at få varig indvirkning på Finland.

(33)Gennemførelsen af foranstaltningerne i planen forventes at medføre strukturelle ændringer i den offentlige forvaltning og forbedre dens effektivitet og kapacitet. En reform af energibeskatningen ventes at bidrage til en strukturel "forgrønnelse" af skattepolitikken i Finland. Reformer af de aktive arbejdsmarkedspolitikker, som stemmer overens med den nordiske arbejdsformidlingsmodel, ventes at øge arbejdsudbuddet og forbedre beskæftigelsesegnetheden for blandt jobsøgende og underrepræsenterede grupper på arbejdsmarkedet. Reformen af social- og sundhedstjenesterne forventes at forbedre Finlands modstandsdygtighed på lang sigt.

(34)Planens solide investeringsstøtte til den grønne omstilling ventes at sætte yderligere skub i innovative lavemissionsløsninger for økonomien. Dette bør øge væksten i nye sektorer og skabe yderligere muligheder for økonomisk vækst. Planens fokus på investeringer i digitalisering af diverse sektorer ventes at løfte produktiviteten på længere sigt. Planens varige indvirkning kan også øges gennem synergier mellem planen og andre programmer, bl.a. dem der finansieres af midler inden for rammerne af samhørighedspolitikken, navnlig hvis de territoriale udfordringer behandles tilbundsgående, og det tilstræbes at fremme en afbalanceret udvikling.

Overvågning og gennemførelse

(35)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra h), og afsnit 2.8 i bilag V til forordning (EU) 2021/241 er de ordninger, der er foreslået i genopretnings- og resiliensplanen, tilstrækkelige (A-rating) med hensyn til at sikre en effektiv overvågning og gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen, herunder den påtænkte tidsplan og de påtænkte milepæle og mål samt de dertil knyttede indikatorer.

(36)Republikken Finlands finansministerium vil være ansvarligt for at koordinere gennemførelsen og overvågningen af planen. Der er en klar fordeling af ansvarsområder og en passende struktur til at varetage gennemførelsen af planen, overvågningen af fremskridt og rapporteringen.

(37)Milepælene og målene i Finlands plan er realistiske, og de foreslåede indikatorer for disse milepæle og mål er relevante, acceptable og robuste. De er tilstrækkeligt klare og omfattende til at sikre, at opfyldelsen af dem kan følges og kontrolleres. Desuden giver rækkefølgen af milepæle og mål mulighed for at foretage en passende overvågning af fremskridtene med hensyn til at nå planens målsætninger og for at planlægge udbetalingerne. Milepælene og målene er også relevante for foranstaltninger, der allerede er gennemført, og som er støtteberettigede i henhold til forordningens artikel 17, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241. Det er nødvendigt med en tilfredsstillende opfyldelse af disse milepæle og mål over tid, hvis en betalingsanmodning skal kunne begrundes.

(38)Medlemsstaterne bør sikre, at finansiel støtte gennem faciliteten meddeles og anerkendes i overensstemmelse med artikel 34 i forordning (EU) 2021/241. Der kan anmodes om teknisk bistand gennem instrumentet for teknisk støtte, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/240 4 , med henblik på at bistå medlemsstaterne i gennemførelsen af deres planer.

Omkostninger

(39)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra i), og afsnit 2.9 i bilag V til forordning (EU) 2021/241 er begrundelsen i planen for genopretnings- og resiliensplanens anslåede samlede omkostninger i moderat grad (B-rating) rimelig og plausibel, i overensstemmelse med princippet om omkostningseffektivitet og står mål med den forventede nationale økonomiske og sociale indvirkning.

(40)Finland har fremlagt individuelle udgiftsskøn for planens enkelte komponenter og har baseret sig på adskillige kilder til at begrunde omkostningerne ved investeringer og reformer. Disse omfatter projektindkaldelser i lignende sektorer eller med lignende kendetegn, indkøbskontrakter vedrørende lignende tjenester eller tidligere investeringer af samme type, konsekvensanalyser foretaget af regeringen, akademiske undersøgelser og andre eksterne referencer, herunder vedrørende sektorspecifikke investeringsbehov, fra internationale organisationer. På grundlag af den fremlagte dokumentation anses metoderne til beregning af omkostningerne ved de fleste af foranstaltningerne i planen for at være pålidelige og at udgøre et tilstrækkeligt grundlag for en positiv vurdering af deres rimelighed og plausibilitet. Den dokumentation, der er blevet fremlagt som grundlag for beregningsmetoderne, kunne imidlertid i visse tilfælde være mere detaljeret og indeholde mere omfattende omkostningsoplysninger, navnlig med hensyn til visse horisontale investeringsordninger. Endelig er de anslåede samlede omkostninger i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med princippet om omkostningseffektivitet og svarer til den forventede nationale økonomiske og sociale indvirkning.

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

(41)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra j), og afsnit 2.10 i bilag V til forordning (EU) 2021/241 er de ordninger, der er foreslået i genopretnings- og resiliensplanen, og de yderligere foranstaltninger i denne afgørelse tilstrækkelige (A-rating) til at forebygge, opdage og korrigere korruption, svig og interessekonflikter ved anvendelsen af midler ydet i henhold til nævnte forordning, og ordningerne forventes effektivt at forhindre dobbeltfinansiering inden for rammerne af nævnte forordning og andre EU-programmer. Dette berører ikke anvendelsen af andre instrumenter og værktøjer til at fremme og håndhæve overholdelsen af EU-retten, herunder til at forebygge, opdage og korrigere korruption, svig og interessekonflikter og til at beskytte Unionens budget i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 5 .

(42)Planen indeholder en passende beskrivelse af det system, der er indført med henblik på gennemførelse, kontrol og revision. Kontrol- og revisionssystemet er baseret på robuste processer og strukturer. En del af strukturen er nyoprettet. Finansministeriet bør bære det overordnede ansvar for gennemførelsen af planen, mens de øvrige gennemførelsesministerier og -organer bør stå for planens operationelle og administrative aspekter. Finansministeriet bør bistås af det tekniske sekretariat, som skal overvåge planens gennemførelse. Der er en klar opgavefordeling mellem finansministeriet og andre relevante ministerier, og deres respektive roller og ansvar er afgrænset på passende vis. En milepæl bør indeholde et krav om ikrafttrædelsen af en national lov, som giver de relevante organer bemyndigelse til at koordinere, overvåge samt foretage kontrol og revision af gennemførelsen af Finlands plan. Denne milepæl bør være opfyldt, inden den første betalingsanmodning indgives til Kommissionen.

(43)Finansministeriet bør sikre, at kontrol- og revisionskravene i henhold til forordning (EU) 2021/241 opfyldes. Kontrol- og revisionsfunktionen omfatter en klar og passende adskillelse af opgaverne i ministeriet. De aktører, der er ansvarlige for kontrollen, bør gives retlig bemyndigelse og administrativ kapacitet til at varetage deres planlagte roller og opgaver. Overordnet set anses kontrolsystemet og andre relevante ordninger, herunder indførelsen af et nyt dataregister til indsamling, lagring og tilrådighedsstillelse af oplysninger om endelige modtagere, for at være tilstrækkelige til at forebygge, opdage og korrigere korruption, svig og interessekonflikter ved anvendelsen af midler ydet inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten samt til at forhindre dobbeltfinansiering fra denne og andre EU-programmer.

(44)En milepæl bør sikre, at der oprettes et dataregister til overvågning af gennemførelsen af planen, og at dette er operationelt, før den første betalingsanmodning indgives til Kommissionen. Systemet bør som minimum omfatte følgende funktioner: a) indsamling af data og overvågning af opfyldelsen af milepæle og mål, b) indsamling, lagring og sikring af adgang til de oplysninger, der kræves efter artikel 22, stk. 2, litra d), i forordning (EU) 2021/241. Der bør udarbejdes en specifik revisionsrapport om systemet for at bekræfte dataregistrets funktionaliteter.

Sammenhæng

(45)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra k), og afsnit 2.11 i bilag V til forordning (EU) 2021/241 indeholder planen i høj grad (A-rating) foranstaltninger til gennemførelsen af reformer og offentlige investeringsprojekter, der repræsenterer sammenhængende tiltag.

(46)Finlands plan indeholder en omfattende og afbalanceret pakke af reformer og investeringer. Foranstaltningerne under komponenterne er gensidigt forstærkende, og alle komponenter indeholder et afbalanceret sæt reformer og investeringer. Endvidere er der en veletableret forbindelse mellem reformerne og investeringerne, og foranstaltningerne styrker og supplerer hinanden og bidrager til at tackle de identificerede udfordringer. Foranstaltningerne stemmer overens med de relevante nationale politikrammer og strategier såsom regeringens program og den nationale energi- og klimaplan. De foranstaltninger, der er beskrevet under de forskellige komponenter, strider ikke mod eller undergraver ikke hinandens effektivitet, og der er heller ikke konstateret manglende konsekvens eller uoverensstemmelser mellem forskellige komponenter.

Ligestilling

(47)Planen indeholder en række foranstaltninger, som forventes at bidrage til at håndtere udfordringerne vedrørende ligestilling mellem kønnene og lige muligheder for alle. De omfatter beskæftigelses- og arbejdsmarkedsreformer, som tager sigte på at udvikle mere integrerede tjenester, som vil være tilgængelige for alle og imødekomme behovene blandt de mindre gunstigt stillede grupper, herunder personer med nedsat arbejdsevne, personer, som er vanskelige at beskæftige, og indvandrere. Der drages også omsorg for sårbare grupper i forbindelse med reformen af social- og sundhedssystemet. Foranstaltninger til at imødegå problemer med nedsat arbejdsevne, navnlig foranstaltninger til støtte for mental trivsel, forventes at bidrage til øget ligestilling mellem kønnene. Andre foranstaltninger, herunder fremskyndelsen af digitaliseringen og udbredelsen af højhastighedsbredbåndsforbindelser til udkantsområder, vil give mulighed for at arbejde uanset placering, hvilket vil gøre det lettere for mænd og kvinder at forene arbejds- og familieliv.

Selvevaluering af sikkerheden

(48)I overensstemmelse med artikel 18, stk. 4, litra g), i forordning (EU) 2021/241 vil der ifølge planen for så vidt angår investeringer i bredbåndsinfrastruktur, udviklingsmiljøer for 6G, kunstig intelligens og kvantecomputing såvel som investeringer i cybersikkerhedsøvelser og -uddannelse blive udarbejdet en risikovurderings- og risikostyringsplan for hvert projekt, og sikkerhedsrisiciene vil blive håndteret gennem hele projektets livscyklus. Det fremgår også af planen, at opfyldelsen af cybersikkerhedskrav vil blive sikret for de produkter og tjenester, der knytter sig til projektet, og at der om nødvendigt vil blive anvendt certificeringssystemer. De offentlige udbudsprocedurer vil sikre, at sikkerhedskravene opfyldes, og personale og virksomheder vil om nødvendigt være underlagt forudgående sikkerhedsgodkendelse. Med hensyn til investeringerne i konnektivitet redegøres der i planen for de nationale lovgivningsmæssige rammer, som tager hensyn til EU's værktøjskasse til udrulning af sikre 5G-net. For eksempel må der i kritiske dele af kommunikationsnettene ikke anvendes anordninger, som kan udgøre en fare for den nationale sikkerhed.

Grænseoverskridende projekter og flerlandeprojekter

(49)Planen indeholder foranstaltninger, som giver finske selskaber mulighed for at deltage i eventuelle vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse (IPCEI) inden for mikroelektronik og vedvarende brint. Investeringen i forskning inden for cybersikkerhed har til formål at skabe en flersproget platform for udvikling af og undervisning i færdigheder relateret til cybersikkerhed, som kan bruges i alle medlemsstater.

Høringsproces

(50)For at øge det nationale ejerskab til planen har Finland hørt en lang række interessenter og andre interessegrupper i planens forberedende fase. Høringerne blev afholdt i forskellige formater, bl.a. regionale og tematiske arrangementer, hvor deltagerne blev underrettet om planens udarbejdelse, og hvor man indsamlede interessenternes holdninger til de nødvendige finansieringsprioriteter og planens indhold. En bred vifte af aktører blev indbudt til disse arrangementer, herunder repræsentanter fra regionalråd, byer, arbejdsmarkedets parter, industri- og erhvervsorganisationer, ikkestatslige organisationer og uddannelsesinstitutioner.

(51)For at sikre, at de relevante aktører tager ejerskab til foranstaltningerne, er det afgørende at inddrage alle berørte lokale myndigheder og interessenter, herunder arbejdsmarkedets parter, under hele gennemførelsen af de investeringer og reformer, der er indeholdt i planen.

Positiv vurdering

(52)Eftersom Kommissionens vurdering af Finlands genopretnings- og resiliensplan er positiv, idet den finder, at planen på tilfredsstillende vis opfylder vurderingskriterierne i forordning (EU) 2021/241, bør denne afgørelse i henhold til artikel 20, stk. 2, og bilag V til samme forordning fastsætte, hvilke reformer og investeringsprojekter der er nødvendige for gennemførelsen af planen, de relevante milepæle, mål og indikatorer samt det beløb, der stilles til rådighed fra Unionen til gennemførelse af planen i form af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte.

Finansielt bidrag

(53)De anslåede samlede omkostninger i Finlands genopretnings- og resiliensplan udgør 2 094 687 000 EUR. Eftersom genopretnings- og resiliensplanen på tilfredsstillende vis opfylder vurderingskriterierne i forordning (EU) 2021/241, og da de anslåede samlede omkostninger i genopretnings- og resiliensplanen desuden beløber sig til mere end det maksimale finansielle bidrag, der er til rådighed for Finland, bør det finansielle bidrag, der tildeles til Finlands genopretnings- og resiliensplan, være lig med hele det maksimale finansielle bidrag, der er til rådighed for Finland.

(54)I henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241 skal beregningen af det maksimale finansielle bidrag til Finland ajourføres senest den 30. juni 2022. Derfor bør der i overensstemmelse med artikel 23, stk. 1, i nævnte forordning stilles et beløb til rådighed for Finland her og nu, som ikke overstiger det maksimale finansielle bidrag, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra a), med henblik på indgåelse af en retlig forpligtelse senest den 31. december 2022. Hvis det er nødvendigt efter ajourføringen af det maksimale finansielle bidrag bør Rådet på forslag af Kommissionen uden unødigt ophold ændre denne afgørelse med henblik på at medtage det ajourførte maksimale finansielle bidrag, der er beregnet i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i nævnte forordning.

(55)Den støtte, der skal ydes, finansieres af Kommissionens låntagning på Unionens vegne, jf. artikel 5 i Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 6 . Støtten bør udbetales i trancher, når Finland på tilfredsstillende vis har opfyldt de relevante milepæle og mål, som er udpeget i relation til gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen.

(56)Finland har anmodet om forfinansiering på 13 % af det finansielle bidrag. Beløbet bør stilles til rådighed for Finland med forbehold af ikrafttrædelsen af og i overensstemmelse med den aftale, der er omhandlet i artikel 23, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241 ("finansieringsaftalen").

(57)Denne afgørelse bør ikke berøre udfaldet af eventuelle sager vedrørende tildeling af EU-midler inden for rammerne af andre EU-programmer end genopretnings- og resiliensfaciliteten eller sager om forvridning af det indre markeds virkemåde, som indledes i henhold til navnlig traktatens artikel 107 og 108. Den fritager heller ikke medlemsstaterne for i henhold til traktatens artikel 108 at underrette Kommissionen om eventuel statsstøtte —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1
Godkendelse af vurderingen af genopretnings- og resiliensplanen

Vurderingen af Finlands genopretnings- og resiliensplan på grundlag af kriterierne i artikel 19, stk. 3, i forordning (EU) 2021/241 godkendes. Reformerne og investeringsprojekterne i genopretnings- og resiliensplanen, ordningerne og tidsplanen for overvågning og gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen, herunder de relevante milepæle og mål, de relevante indikatorer vedrørende opnåelsen af de planlagte milepæle og mål og ordningerne for Kommissionens fulde adgang til de underliggende relevante data er fastlagt i bilaget til denne afgørelse.

Artikel 2
Finansielt bidrag

1.Unionen stiller et finansielt bidrag til rådighed for Finland i form af ikketilbagebetalingspligtig støtte, som beløber sig til 2 085 341 084 EUR 7 . Et beløb på 1 660 743 618 EUR stilles til rådighed med henblik på indgåelse af en retlig forpligtelse senest den 31. december 2022. Hvis der i forbindelse med ajourføringen, jf. artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241, beregnes et beløb til Finland, som svarer til eller overstiger 2 085 341 084 EUR, stilles et yderligere beløb på 424 597 466 EUR til rådighed med henblik på indgåelse af en retlig forpligtelse fra den 1. januar 2023 indtil den 31. december 2023. Hvis der i forbindelse med ajourføringen, jf. artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241, beregnes et beløb til Finland, som er lavere end 2 085 341 084 EUR, stilles et beløb svarende til forskellen mellem det ajourførte maksimale finansielle bidrag og beløbet på 1 660 743 618 EUR til rådighed med henblik på indgåelse af en retlig forpligtelse, jf. proceduren i artikel 20, stk. 8, i forordning (EU) 2021/241, fra den 1. januar 2023 indtil den 31. december 2023.

2.Kommissionen stiller Unionens finansielle bidrag til rådighed for Finland i trancher i overensstemmelse med bilaget til denne afgørelse. Der stilles et beløb på 271 094 341 EUR til rådighed i forfinansiering, svarende til 13 % af det finansielle bidrag. Forfinansieringen og trancherne kan udbetales af Kommissionen i en eller flere rater. Raternes størrelse afhænger af de midler, der er til rådighed.

3.Forfinansieringen stilles til rådighed med forbehold af ikrafttrædelsen af og i overensstemmelse med finansieringsaftalen. Forfinansieringen udlignes ved at fratrække det tilsvarende beløb i udbetalingen af trancherne.

4.Tilrådighedsstillelsen af trancherne i overensstemmelse med finansieringsaftalen er betinget af, at der er midler til rådighed, og at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 24 i forordning (EU) 2021/241 har truffet en afgørelse om, at Finland på tilfredsstillende vis har opfyldt de relevante milepæle og mål, som er udpeget i relation til gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen. For at udbetalingen kan foretages, skal Finland have opfyldt milepælene og målene senest den 31. august 2026, med forbehold for ikrafttrædelsen af de retlige forpligtelser, der er omhandlet i stk. 1.

Artikel 3
Adressat

Denne afgørelse er rettet til Republikken Finland.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

   På Rådets vegne

   Formand

(1)    EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17.
(2)    Rådets forordning (EU) 2020/2094 af 14. december 2020 om oprettelse af et EU-genopretningsinstrument til støtte for genopretningen efter covid-19-krisen (EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 23).
(3)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).
(4)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/240 af 10. februar 2021 om oprettelse af et instrument for teknisk støtte (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 1).
(5)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget (EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 1).
(6)    EUT L 424 af 15.12.2020, s. 1.
(7)    Dette beløb svarer til den finansielle tildeling efter fradrag af Finlands proportionelle andel af de udgifter, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241, som beregnet efter metoden i nævnte forordnings artikel 11.
Top

Bruxelles, den 4.10.2021

COM(2021) 624 final

BILAG

til

til Rådets gennemførelsesafgørelse

om godkendelse af vurderingen af Finlands genopretnings- og resiliensplan



{SWD(2021) 284 final}


BILAG

AFSNIT 1: REFORMER OG INVESTERINGER INDEN FOR RAMMERNE AF GENOPRETNINGS- OG RESILIENSPLANEN

1.Beskrivelse af reformer og investeringer

SØJLE 1: Grøn omstilling støtter økonomisk omstrukturering og et kulstofneutralt velfærdssamfund

A. KOMPONENT P1C1: OMDANNELSE AF ENERGISYSTEMET

Finland har sat sig som mål at blive verdens første fossilfri velfærdssamfund og nå kulstofneutralitet senest i 2035. Det overordnede mål for denne komponent i den finske genopretnings- og resiliensplan er at bidrage til at nå målet om kulstofneutralitet ved at fremme anvendelsen af rene energiteknologier.

Denne komponent i den finske genopretnings- og resiliensplan omfatter investeringer, der dækker den infrastruktur, der er nødvendig for distribution af vedvarende energi, samt produktion af ren energi. Disse investeringer skal ledsages af reformer af energisektoren med fokus på udfasning af brugen af kul til energiproduktion samt en reform af energibeskatningen for at fremme brugen af ren energi. Der er medtaget en særskilt investering til støtte for vedvarende energi i den selvstyrende region Åland.

Komponenten bidrager til at imødekomme landespecifikke henstillinger om at fokusere investeringer på den grønne omstilling, navnlig på ren og effektiv produktion og anvendelse af energi (landespecifik henstilling nr. 3 fra 2020), samt fremme investeringer i lavemissions- og energiomstilling (landespecifik henstilling nr. 3 fra 2019).

Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent skader miljømålene i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 væsentligt, idet der tages hensyn til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).

A.1.    Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte

Reform 1 (P1C1R1): Betydelig reduktion i anvendelsen af kul til energi inden 2026

Loven om forbud mod brug af kulenergi (406/2019) blev vedtaget af det finske parlament i 2019. Loven forbyder anvendelse af kul fra 2029. Finland bestræber sig på at fremme fjernelsen af anvendelsen af kul inden for en kortere tidsramme og sigter mod en reduktion af anvendelsen af kul til energiproduktion på mellem 40 % og 80 % inden 2026 i forhold til 2019. De foranstaltninger, som Finland har truffet for at støtte udfasningen af anvendelsen af kul i energisektoren, omfatter integration af nye el- og varmeproduktionsløsninger i energisystemet, energitransmission og tilgængeligheden af teknologier til erstatning af kul.

Reformen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

Reform 2 (P1C1R2): Reform af energibeskatningen for at tage hensyn til den teknologiske udvikling

Formålet med reformen er at ændre den nuværende beskatning af forskellige energikilder. Ændringen af energibeskatningslovgivningen (lov om punktafgifter på elektricitet og visse brændstoffer) skal bidrage til udfasningen af fossile brændstoffer ved at fremme elektrificering af industrien og tilskynde til investeringer i lavemissionsteknologier. Reformen skal også reducere elafgiften for industri, miner, landbrug og datacentre på mere end 5 MW til 0,05 cent/kWh, dvs. EU-minimumsafgiften, fra 0,69 cent/kWh. Reformen skal også udfase refusionen af energiafgifter for energiintensive industrier senest i 2025 og øge beskatningen af fossile brændstoffer, herunder tørv, med 2,7 EUR pr. MWh fra den 1. januar 2021.

En undersøgelse af energibeskatningen af ikke-forbrændingsvarmeproduktion er i gang. Undersøgelsen forventes at danne grundlag for beslutninger om yderligere foranstaltninger til beskatning af energisektoren. Finland forventes at fremlægge lovgivningsmæssige ændringer for at sikre, at ændringerne træder i kraft den 1. januar 2022.

Reformen skulle være gennemført senest den 30. juni 2021.

Investering 1 (P1C1I1): Energiinfrastrukturinvesteringer

Formålet med investeringen er at forbedre rammebetingelserne for at tiltrække investeringer i ren energi med fokus på integration af energisystemet, energilagring og transport. Investeringen skal støtte projekter, der fremmer opførelsen af energiinfrastruktur med følgende fokus:

I)elnet og eltransmissionskapacitet

II)investeringer i integration af energisystemer og produktion, overførsel og udnyttelse af overskuds- og spildvarme i fjernvarmenet

III)transport af kulstoffattige gasser, herunder brint, biogas og biomethan.

Udvælgelsen foretages efter forskellige kriterier såsom deres bidrag til dekarboniseringen af energisektoren og deres gennemførlighed i overensstemmelse med den fastsatte tidsramme.

Støtten ydes i henhold til et nyt regeringsdekret, der skal vedtages senest den 31. december 2021. Den skal tage form af indkaldelser af konkurrerende tilbud, der sorterer under økonomi- og beskæftigelsesministeriet samt Business Finland, og som skal organiseres i flere faser med det formål at fremrykke store investeringer.

For at sikre, at foranstaltningen er i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01), skal støtteberettigelseskriterierne i mandatet for kommende indkaldelser af projekter udelukke følgende liste over aktiviteter: i) aktiviteter i forbindelse med fossile brændstoffer, herunder downstream-anvendelse 1 ii) aktiviteter under EU's emissionshandelssystem (ETS) med henblik på at opnå forventede drivhusgasemissioner, der ikke er lavere end de relevante benchmarks 2 iii) aktiviteter i forbindelse med affaldsdeponeringsanlæg, forbrændingsanlæg 3 og anlæg til mekanisk-biologisk behandling 4 og iv) aktiviteter, hvor langsigtet bortskaffelse af affald kan skade miljøet. Mandatet skal desuden kræve, at kun aktiviteter, der er i overensstemmelse med relevant EU-lovgivning og national miljølovgivning, kan udvælges.

Udvælgelseskriterierne skal sikre, at alle projekter bidrager til de klimaændringsmål, der er knyttet til interventionsområde 033, og som har en klimakoefficient på 100 % i overensstemmelse med bilag VI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten. 5

Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

Investering 2 (P1C1I2): Investeringer i ny energiteknologi

Formålet med investeringen er at bidrage til Finlands mål om at opnå kulstofneutralitet senest i 2035 ved at stimulere indførelsen af nye rene teknologier til energiproduktion og -anvendelse. Støtten skal prioritere sektorer, hvor emissionsreduktioner er vanskelige og omkostningskrævende ("sektorer, der er svære at dekarbonisere"). Investeringen skal yde støtte til store projekter i demonstrationsfasen med prioritering af teknisk gennemførlighed med særlig fokus på:

I)offshore-vindkraftproduktion

II)vedvarende brændstoffer til transport (elektriske brændstoffer og biobrændstoffer)

III)ikke-forbrændingsvarmeproduktion såsom geoenergi til erstatning for anvendelsen af kul og

IV)andre projekter inden for vedvarende energi såsom store biogastransportprojekter, der anvender lavt anvendte input, store solenergiprojekter og projekter, der fremmer energilagring.

Udvælgelsen foretages efter forskellige kriterier, herunder deres bidrag til stigningen i andelen af vedvarende energi og deres potentielle bidrag til den langsigtede udvikling og kommercialisering af relevante teknologier. Støtten ydes i henhold til et nyt regeringsdekret, der skal vedtages senest den 31. december 2021. Den skal tage form af indkaldelser af konkurrerende bud under økonomi- og beskæftigelsesministeriet samt Business Finland, og tilrettelægges i flere faser med det formål at fremrykke store investeringer. I henhold til denne foranstaltning kan midlertidigt ansatte ansættes for at fremskynde miljøgodkendelsen og -forarbejdningen fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2023.

For at sikre, at foranstaltningen er i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01), skal støtteberettigelseskriterierne i mandatet for kommende indkaldelser af projekter udelukke følgende liste over aktiviteter: i) aktiviteter i forbindelse med fossile brændstoffer, herunder downstream-anvendelse 6 ii) aktiviteter under EU's emissionshandelssystem (ETS) med henblik på at opnå forventede drivhusgasemissioner, der ikke er lavere end de relevante benchmarks 7 iii) Aktiviteter i forbindelse med affaldsdeponeringsanlæg, forbrændingsanlæg 8 og anlæg til mekanisk-biologisk behandling 9 og iv) aktiviteter, hvor langsigtet bortskaffelse af affald kan skade miljøet. Mandatet skal desuden kræve, at kun aktiviteter, der er i overensstemmelse med relevant EU- og national miljølovgivning, kan udvælges.

Udvælgelseskriterierne skal sikre, at alle projekter bidrager til de klimaændringsmål, der er knyttet til indsatsområderne 032, 034bis0, 028 og 029 og 030a, og som har en klimakoefficient på 100 % i overensstemmelse med bilag VI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Indkaldelserne af tilbud iværksættes, når de lovgivningsmæssige rammer for tildeling af støtte er på plads. Det forventes, at der vil blive afholdt en første indkaldelse af ansøgninger i løbet af 2021.

Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

Investering 3 (P1C1I3): Investerings- og reformpakke på Ålandsøerne

Formålet med investeringen er at fremme produktionen af vedvarende energi i den autonome region Åland. Investeringen består i støtte til forberedelsesfasen af et offshore-vindkraftprojekt og til produktion af solenergi.

Ålands regering anslår, at det vil tage ti til femten år at færdiggøre havvindmølleprojektet som helhed. Det forventes, at den producerede energi hovedsagelig vil blive overført til det finske fastland og/eller Sverige og dermed til de nationale distributionsnet. Investeringen skal støtte planlægnings- og forberedelsesfasen, som forventes at vare indtil 2024.

Åland har i sin energi- og klimastrategi sat sig som mål at opbygge en solenergikapacitet på 17 MW inden 2030. Investeringen skal yde støtte til solenergiproduktionsprojekter, der fremmes af virksomheder, kommuner eller lokalsamfund. Projekterne gennemføres mellem 2021 og 2025.

For at sikre, at foranstaltningen er i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01), skal støtteberettigelseskriterierne i mandatet for kommende indkaldelser af projekter udelukke følgende liste over aktiviteter: i) aktiviteter i forbindelse med fossile brændstoffer, herunder downstream-anvendelse 10 ii) aktiviteter under EU's emissionshandelssystem (ETS) med henblik på at opnå forventede drivhusgasemissioner, der ikke er lavere end de relevante benchmarks 11 iii) aktiviteter i forbindelse med affaldsdeponeringsanlæg, forbrændingsanlæg 12 og anlæg til mekanisk-biologisk behandling 13 og iv) aktiviteter, hvor langsigtet bortskaffelse af affald kan skade miljøet. Mandatet skal desuden kræve, at kun aktiviteter, der er i overensstemmelse med relevant EU-lovgivning og national miljølovgivning, kan udvælges.

Udvælgelseskriterierne skal sikre, at alle projekter bidrager til klimamålene, er knyttet til interventionsområde 028 og 029, som har en klimakoefficient på 100 % i overensstemmelse med bilag VI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

A.2.    Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte

Antal

Foranstaltning

Milepæl/mål

Betegnelse

Kvalitative indikatorer (for milepæle)

Kvantitative indikatorer (for mål)

Vejledende tidsplan for gennemførelse

Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål

Enhed

Basislinje

Målsætning

Q

År

1

P1C1R1 — Ændring af energisystemet — betydelig reduktion i anvendelsen af kul til energi inden 2026

Mål

Reduktion på 40 % i anvendelsen af kul til energi inden 2026 i forhold til 2019

 

Procent

0

40

2. kvartal

2026

Anvendelsen af kul til energi i 2019 var 60 Petajoules. Forbruget reduceres til højst 36 Petajoules senest i 2026.

2

P1C1R2 — Ændring af energisystemet — Reform af energibeskatningen for at tage hensyn til den teknologiske udvikling

Milepæl

Ikrafttrædelse af lov om punktafgifter på elektricitet og visse brændstoffer

Bestemmelse i loven, der angiver lovens ikrafttræden

 

 

 

2. kvartal

2021

Ændringen af lov om punktafgifter på elektricitet og visse brændstoffer:

sænker den industrielle elafgift for at fremme elektrificeringen af industrien og varmeproduktionen

sænker elafgiften for miner, landbrug og datacentre på over 5 MW

udfaser refusionen af energiafgifter for energiintensive industribrændstoffer

— forhøjer afgiften på fossile brændstoffer med 2,7/MWh EUR.

3

P1C1I1 — Ændring af energisystemet — Energiinfrastrukturinvesteringer

Milepæl

Offentliggørelse af den første indkaldelse af ansøgninger om energiinfrastrukturprojekter

Offentliggørelse af den første indkaldelse af ansøgninger på økonomiministeriets websted

 

 

 

4. kvartal

2021

Finansieringsretningslinjerne (forordningen om energistøtte) træder i kraft, hvilket gør det muligt at iværksætte den første indkaldelse af konkurrerende forslag til investeringer i energiinfrastruktur med et mandat, der omfatter kriterier for støtteberettigelse, som sikrer, at de udvalgte projekter overholder den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01) ved hjælp af en udelukkelsesliste og kravet om overholdelse af den relevante EU- og nationale miljølovgivning.

4

P1C1I1 — Ændring af energisystemet — Energiinfrastrukturinvesteringer

Milepæl

Tildeling af alle tilskud til investeringer i energiinfrastruktur

Meddelelse om tildeling af alle tilskud til infrastrukturinvesteringer

 

 

 

4. kvartal

2023

Alle energiinfrastrukturprojekter udvælges i overensstemmelse med kriterierne i de respektive indkaldelser af forslag. Alle indkaldelser skal være baseret på de støtteberettigelses-/udvælgelseskriterier, der er angivet i milepæl 3, og alle afgørelser om tildeling af støtte tildeles de projektstøttemodtagere/ansøgere, der er udvalgt i forbindelse med indkaldelser af konkurrerende forslag, og som gør det muligt at påbegynde gennemførelsen af de udvalgte projekter.

5

P1C1I1 — Ændring af energisystemet — Energiinfrastrukturinvesteringer

Mål

Afslutning af de støttede projekter

Antal

0

4

2. kvartal

2026

Mindst fire projekter skal være afsluttet, hvilket fremgår af projektrapporter indsendt af projektstøttemodtagere. Disse skal svare til en budgetmæssig forpligtelse på mindst 139 500 000 EUR af de 155 000 000 EUR, der er afsat til foranstaltningen.

6

P1C1I2 — Ændring af energisystemet — Investeringer i nye energiteknologier

Milepæl

Offentliggørelse af den første indkaldelse af ansøgninger om investeringer i nye energiteknologier

Offentliggørelse af den første indkaldelse af ansøgninger på økonomiministeriets websted

 

 

 

4. kvartal

2021

Finansieringsretningslinjerne (forordningen om energistøtte) er trådt i kraft, hvilket gør det muligt at offentliggøre den første indkaldelse af forslag til investeringer i nye energiteknologier med et mandat, der omfatter kriterier for støtteberettigelse, som sikrer, at de udvalgte projekter overholder den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01) ved hjælp af en udelukkelsesliste og kravet om overholdelse af den relevante EU- og nationale miljølovgivning.

7

P1C1I2 — Ændring af energisystemet — Investeringer i nye energiteknologier

Milepæl

Tildeling af alle tilskud til investeringer i energiteknologi

Meddelelse om tildeling af alle tilskud til investeringer i energiteknologi

 

 

 

4. kvartal

2023

Alle projekter vedrørende nye energiteknologier udvælges i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i de respektive indkaldelser af forslag. Alle indkaldelser skal være baseret på de støtteberettigelses-/udvælgelseskriterier, der er angivet i milepæl 6. Alle beslutninger om tildeling af støtte tildeles de projektmodtagere/ansøgere, der er udvalgt i forbindelse med indkaldelser af konkurrerende forslag, hvilket gør det muligt at påbegynde gennemførelsen af de udvalgte projekter.

8

P1C1I2 — Ændring af energisystemet — Investeringer i nye energiteknologier

Mål

Afslutning af de støttede projekter

Antal

0

4

2. kvartal

2026

Mindst fire projekter skal være afsluttet, hvilket fremgår af projektrapporter indsendt af projektstøttemodtagere. Disse skal svare til en budgetmæssig forpligtelse på mindst 144 900 000 EUR af de 161 000 000 EUR, der er afsat til foranstaltningen.

9

P1C1I3 — Omstilling af energisystemet — investerings- og reformpakke i Åland

Milepæl

Offentliggørelse af den første indkaldelse af ansøgninger om investeringer i vedvarende energi i Åland

Offentliggørelse af den første indkaldelse af ansøgninger på Ålands regerings websted

 

 

 

2. kvartal

2022

Den første indkaldelse af konkurrerende forslag til investeringer i vedvarende energi i Åland er blevet offentliggjort med et mandat, der omfatter kriterier for støtteberettigelse, som sikrer, at de udvalgte projekter overholder den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01) ved hjælp af en udelukkelsesliste og kravet om overholdelse af den relevante EU-lovgivning og nationale miljølovgivning.

10

P1C1I3 — Omstilling af energisystemet — investerings- og reformpakke i Åland

Milepæl

Afslutning af de støttede projekter

Afsluttede projektrapporter

 

 

 

2. kvartal

2026

Alle støttede projekter skal afsluttes i overensstemmelse med de støtteberettigelses-/udvælgelseskriterier, der er fastsat i de indkaldelser af forslag, der er nævnt i milepæl 9, hvilket fremgår af projektrapporter indsendt af projektstøttemodtagere. Disse skal svare til en budgetmæssig forpligtelse på mindst 2 430 000 EUR af de 2 700 000 EUR, der er afsat til foranstaltningen.

B. KOMPONENT P1C2: INDUSTRIELLE REFORMER OG INVESTERINGER TIL STØTTE FOR DEN GRØNNE OG DEN DIGITALE OMSTILLING

Finland har sat sig som mål at blive verdens første fossilfri velfærdssamfund og nå kulstofneutralitet senest i 2035. De største udfordringer i forbindelse med at nå dette mål omfatter reduktion af emissioner fra industrien og forøgelse af genvindingsraten. Ny lavemissionsteknologi er ofte endnu ikke konkurrencedygtig, og dens udvikling skal fremskyndes. Finland er nødt til at sætte skub i den cirkulære økonomi for at øge den bæredygtige anvendelse af ressourcer og mindske forureningen.

Det overordnede mål for denne komponent i den finske genopretnings- og resiliensplan er at bidrage til at nå målet om kulstofneutralitet ved at støtte investeringer i teknologier til reduktion af kulstofemissioner fra industrien, skabe grønne job, investere i rene teknologier og fremme genvinding og genbrug.

Komponenten omfatter investeringer, der fokuserer på fremme af lavemissionsteknologier såsom produktion af hydrogen, kulstofopsamling og -anvendelse, udskiftning af fossile brændstoffer med elektricitet i industrielle processer og fremme af genbrug og genvinding af vigtige materialer og industrielle biprodukter. Disse investeringer skal ledsages af reformer af klima- og affaldslovgivningen, herunder de nødvendige ændringer af klimaloven og affaldsloven for at skabe et retsgrundlag for 2035-målet om kulstofneutralitet og genvindingsmålene.

Komponenten bidrager til at imødekomme landespecifikke henstillinger om at fokusere investeringer på den grønne omstilling, navnlig på ren og effektiv produktion og anvendelse af energi (landespecifik henstilling nr. 3 fra 2020), samt fremme investeringer i lavemissions- og energiomstilling (landespecifik henstilling nr. 3 fra 2019).

Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent skader miljømålene i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 væsentligt, idet der tages hensyn til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).

B.1.    Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte

Reform 1 (P1C2R1): Reform af klimaloven og kulstoffattig industrialisering

Finland har forpligtet sig til at ajourføre klimaloven for at sikre, at dets mål om kulstofneutralitet nås senest i 2035. Reformen skal omfatte de tilsvarende emissionsreduktionsmål for 2030, 2040 og 2050. Den reformerede klimalov skal gøre det muligt at anvende klimaplaner til at opfylde de modvirknings- og tilpasningsforpligtelser, der er fastsat i loven. Den finske regering forelægger sit forslag til en revideret klimalov for parlamentet senest den 31. januar 2022 med forventet ikrafttræden den 30. juni 2022. Finland har vedtaget tretten industrispecifikke lavemissionskøreplaner i efteråret 2020. Køreplanerne identificerer elektrificering af industrielle processer, afkobling fra fossile brændstoffer og emissionsreduktionsforanstaltninger baseret på lavemissionsløsninger. Finland forventes fortsat at samarbejde med industrien om at ajourføre de resterende køreplaner, der fastlægger sektorspecifikke muligheder for reduktion af industrielle emissioner. Dette skal mindst omfatte de fire centrale energiintensive industrier, nemlig energi-, kemi-, skov- og teknologisektoren.

Reformen skal være gennemført senest den 31. december 2025.



Reform 2 (P1C2R2): Strategisk fremme af den cirkulære økonomi og reform af affaldsloven

Denne foranstaltning består af to reformelementer. For det første gennemfører Finland den reformerede affaldslov (646/2011), som er afgørende for reguleringen af miljøet i den cirkulære økonomi og den nationale affaldsplan. Reformen skal omfatte særskilte indsamlingsforpligtelser for emballage og bioaffald fra husholdninger og virksomheder, emballageproducenternes ansvar for omkostningerne ved håndtering af emballageaffald, gennemførelse af direktivet om engangsplast og forpligtelsen til at adskille indsamlingen af tekstilaffald på regionale modtagelsessteder. Genvindingsraten for kommunalt affald skal øges fra de nuværende 41 % til 55 % i 2025 og 60 % i 2030. Genvindingsraten for plastemballage øges med 31 %.

For det andet fremmer Finland den cirkulære økonomi ved hjælp af et strategisk program for 2035, som fastsætter konkrete mål for forbruget af ikkevedvarende naturressourcer, ressourceproduktivitet og cirkulær materialeudnyttelse. Dette omfatter et nationalt rammeprogram suppleret med fremme af frivillige sektoraftaler mellem kommuner, virksomheder og andre interessenter. Målet er at få mindst 2 vigtige industrisammenslutninger samt mindst 20 kommuner og byer tilsluttet sig aftalen og forpligte sig til at gennemføre foranstaltninger, der fremmer målene i det strategiske program for cirkulær økonomi: At mindske brugen af naturressourcer, øge brugen af genvundne materialer og fremme et samfund med cirkulær lavemissionsøkonomi. Den skal også omfatte offentliggørelse af "støttescenarier", der skal bidrage til at identificere interessenternes mest relevante foranstaltninger, der skal træffes i henhold til sådanne aftaler, i samarbejde med relevante forskningsinstitutter.

Reformen skal være gennemført senest den 31. december 2024.

Investering 1 (P1C2I1): Kulstoffattig brint og kulstofopsamling og -anvendelse

Denne investering har til formål at fremme udviklingen af produktion og lagring af ren brint i kommerciel målestok. Investeringen bidrager til Finlands mål om at opnå kulstofneutralitet senest i 2035. Finland har tilsluttet sig det potentielle vigtige projekt af fælleseuropæisk interesse (IPCEI) "European Clean Hydrogen Alliance", som i øjeblikket er under opbygning og endnu ikke er blevet anmeldt til Kommissionen. Dette gør det muligt for finske virksomheder at drage fordel af det økonomiske, forskningsmæssige og industrielle grænseoverskridende samarbejde. Finansieringen skal tildeles til støtte for investeringer i brintværdikæden samt i kulstofopsamling, -lagring og -genvinding. Finland forventes at bidrage gennem støtte til i) produktion af "grøn" hydrogen med lavt kulstofindhold, erstatning af brugen af fossile brændstoffer i tunge industrier, ii) opsamling, lagring og anvendelse af CO2 og iii) forskning i forbindelse med brint. Ud over det potentielle IPCEI kan der ydes støtte til projekter, der er knyttet til europæiske samarbejdsnetværk såsom Eureka. Der tildeles ingen midler til produktion af brint fra naturgas. I henhold til denne foranstaltning kan midlertidigt ansatte ansættes for at fremskynde miljøgodkendelsen og -forarbejdningen fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2023.

Desuden ydes der støtte til visse indenlandske investeringer i "grøn" brint med lave kulstofemissioner i henhold til et nyt regeringsdekret, der skal vedtages i 2021 (forordningen om energistøtte). Det sker i form af indkaldelser af bud under økonomi- og beskæftigelsesministeriets og Business Finland, der afholdes i en eller flere faser.

For at sikre, at foranstaltningen er i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01), skal støtteberettigelseskriterierne i mandatet for kommende indkaldelser af projekter udelukke følgende liste over aktiviteter: i) aktiviteter i forbindelse med fossile brændstoffer, herunder downstream-anvendelse 14 ii) aktiviteter under EU's emissionshandelssystem (ETS) med henblik på at opnå forventede drivhusgasemissioner, der ikke er lavere end de relevante benchmarks 15 iii) aktiviteter i forbindelse med affaldsdeponeringsanlæg, forbrændingsanlæg 16 og anlæg til mekanisk-biologisk behandling 17 og iv) aktiviteter, hvor langsigtet bortskaffelse af affald kan skade miljøet. Mandatet skal desuden kræve, at kun aktiviteter, der er i overensstemmelse med relevant EU- og national miljølovgivning, kan udvælges.

Udvælgelseskriterierne skal sikre, at alle projekter bidrager til de klimaændringsmål, der er knyttet til interventionsområde 032, og som har en klimakoefficient på 100 % i overensstemmelse med bilag VI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten. Den første indkaldelse af forslag åbnes i 2021 og offentliggøres på Business Finlands websted.

Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

Investering 2 (P1C2I2): Direkte elektrificering og dekarbonisering af industrielle processer

Foranstaltningen skal fremme direkte elektrificering og lavemissionsindustriprocesser for at reducere CO2-emissionerne i industrisektoren. Foranstaltningen skal:

I)forbedre energieffektiviteten ved at elektrificere varmeforbrug og -processer og

II)indføre hybridløsninger og anvende varmepumpeteknologi og overskudsvarme.

Foranstaltningen har til formål at støtte industriens forberedelse til ophør af kuls energiforbrug i 2029 og til mindst halvdelen af energiforbruget i tørv inden 2030 ved at tilskynde til, at brugen af fossile brændstoffer i industrielle anvendelser erstattes af elektricitet.

Støtten ydes i henhold til et nyt regeringsdekret, der skal vedtages senest den 31. december 2021.

For at sikre, at foranstaltningen er i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01), skal støtteberettigelseskriterierne i mandatet for kommende indkaldelser af projekter udelukke følgende liste over aktiviteter: i) aktiviteter i forbindelse med fossile brændstoffer, herunder downstream-anvendelse 18 ii) aktiviteter under EU's emissionshandelssystem (ETS) med henblik på at opnå forventede drivhusgasemissioner, der ikke er lavere end de relevante benchmarks 19 iii) aktiviteter i forbindelse med affaldsdeponeringsanlæg, forbrændingsanlæg 20 og anlæg til mekanisk-biologisk behandling 21 og iv) aktiviteter, hvor langsigtet bortskaffelse af affald kan skade miljøet. Mandatet skal desuden kræve, at kun aktiviteter, der er i overensstemmelse med relevant EU- og national miljølovgivning, kan udvælges.

Udvælgelseskriterierne skal også sikre, at alle projekter bidrager til klimamålene, er knyttet til interventionsområde 024ter, som har en klimakoefficient på 100 % i overensstemmelse med bilag VI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten. Med henblik herpå skal de udvalgte projekter i gennemsnit opnå en reduktion af de direkte og indirekte drivhusgasemissioner på mindst 30 % i forhold til ex ante-emissionerne. Den første indkaldelse af projekter indledes, så snart lovgivningen er på plads.

Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

Investering 3 (P1C2I3): Genbrug og genvinding af vigtige materialer og industrielle biprodukter

Foranstaltningen har til formål at fremme en cirkulær økonomi, der genbruger og genvinder industrielle biprodukter og industrielt affald og andre vigtige materialer såsom batterimaterialer, plast, tekstiler, emballage, elektrisk og elektronisk udstyr, bygge- og nedrivningsmaterialer.

Der ydes støtte til:

I)første kommercielle anlæg, pilot- og demonstrationsanlæg

II)indførelse af nye teknologier i eksisterende processer

III)digitale platforme og serviceinvesteringer, der fremmer genbrug og genvinding.

Mindst 30 000 000 EUR af finansieringsrammen skal gå til fremme af den cirkulære bioøkonomi, og mindst 30 000 000 EUR af finansieringsrammen skal være rettet mod fremme af løsninger inden for den cirkulære økonomi i batteriværdikæden.

Udbud tilrettelægges af Business Finland i flere faser i 2021.

For at sikre, at foranstaltningen er i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01), skal støtteberettigelseskriterierne i mandatet for kommende indkaldelser af projekter udelukke følgende liste over aktiviteter: i) aktiviteter i forbindelse med fossile brændstoffer, herunder downstream-anvendelse 22 ii) aktiviteter under EU's emissionshandelssystem (ETS) med henblik på at opnå forventede drivhusgasemissioner, der ikke er lavere end de relevante benchmarks 23 iii) aktiviteter i forbindelse med affaldsdeponeringsanlæg, forbrændingsanlæg 24 og anlæg til mekanisk-biologisk behandling 25 og iv) aktiviteter, hvor langsigtet bortskaffelse af affald kan skade miljøet. Mandatet skal desuden kræve, at kun aktiviteter, der er i overensstemmelse med relevant EU- og national miljølovgivning, kan udvælges.

Udvælgelseskriterierne skal også sikre, at alle projekter bidrager til de klimaændringsmål, der er knyttet til følgende interventionsområde 045a, og som har en klimakoefficient på 100 % i overensstemmelse med bilag VI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten. Med henblik herpå skal de udvalgte projekter muliggøre mindst 50 % af vægten af det særskilt indsamlede ikkefarligt affald til sekundære råstoffer.

Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

B.2.    Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte

Antal

Foranstaltning

Milepæl/mål

Betegnelse

Kvalitative indikatorer (for milepæle)

Kvantitative indikatorer (for mål)

Vejledende tidsplan for gennemførelse

Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål

Enhed

Basislinje

Målsætning

Q

År

11

P1C2R1 — Industrielle reformer og investeringer til støtte for den grønne og digitale omstilling — Reform af klimaloven og lavemisionsindustrialisering

Milepæl

Ikrafttrædelse af den reviderede lov om klimaændringer

Bestemmelse i loven, der angiver lovens ikrafttræden

 

 

 

2. kvartal

2022

Ændringen af klimaloven skal omfatte:

— emissionsreduktionsmål for 2030 og 2040 i overensstemmelse med kulstofneutraliteten

opdaterede mål for 2050

målsætninger vedrørende arealanvendelsessektoren og styrkelse af kulstofdræn

12

P1C2R1 — Industrielle reformer og investeringer til støtte for den grønne og digitale omstilling — Reform af klimaloven og lavemisionsindustrialisering

Milepæl

Ikrafttrædelse af den ajourførte klima- og energistrategi, den mellemfristede plan for klimapolitikken og sektorspecifikke lavemissionskøreplaner

Offentliggørelse af strategien, planen og køreplanerne på beskæftigelses- og økonomiministeriets og miljøministeriets websteder

 

 

 

4. kvartal

2025

De klimastrategier, -planer og -planer for industrien, der er de mest betydningsfulde (de fire vigtigste energiintensive industrier er energi-, kemi-, skov- og teknologisektorer) for gennemførelsen af loven om klimaændringer, skal ajourføres.

Klima- og energistrategien skal omfatte politiske foranstaltninger og scenarier, der sigter mod at opfylde EU's klima- og energimål for 2030 og målet om kulstofneutralitet i 2035 som fastsat i regeringsprogrammet.

13

P1C2R2 — Industrielle reformer og investeringer til støtte for den grønne og digitale omstilling — Strategisk fremme af den cirkulære økonomi og reform af affaldsloven

Milepæl

Ikrafttrædelse af hovedprocesserne i den reviderede affaldslov

Bestemmelse i den lov, der angiver ikrafttrædelsen af affaldsloven

 

 

 

4. kvartal

2024

Den reviderede affaldslov (714/2021) skal omfatte:

1) den nationale særskilte indsamling af bioaffald i fuld drift i 2022.

2) producentansvar for emballageaffald og særskilt indsamling af emballageaffald og tekstiler, der var fuldt ud operationelt i 2023.

3) den nationale særskilte indsamling af bioaffald fra nye ejendomme, der var fuldt operationel i 2024.

Den reviderede affaldslov skal give den finske regering beføjelse til at vedtage nye dekreter, herunder: i) generelle genanvendelsesmål for kommunalt affald, som skal hæves fra de nuværende 41 % til 55 % i 2025 og 60 % i 2030 og ii) retligt bindende genvindingsmål for emballageaffaldsproducenter, som skal øge genvindingsraten for plastemballage med 31 %.

14

P1C2R2 — Industrielle reformer og investeringer til støtte for den grønne og digitale omstilling — Strategisk fremme af den cirkulære økonomi og reform af affaldsloven

Milepæl

Vedtagelse af regeringens resolution om gennemførelsen af det strategiske program for en cirkulær økonomi

Offentliggørelse af regeringens resolution (YM/2021/17) på regeringens websted

 

 

 

2. kvartal

2021

Regeringens resolution om gennemførelsen af det strategiske program for en cirkulær økonomi vedtages og omfatter målet om, at forbruget af ikkevedvarende naturressourcer skal falde, og at bæredygtig udnyttelse af vedvarende naturressourcer kan stige, således at det samlede forbrug af indenlandske primære råstoffer ikke vil overstige 2015-niveauet inden 2035.

15

P1C2R2 — Industrielle reformer og investeringer til støtte for den grønne og digitale omstilling — Strategisk fremme af den cirkulære økonomi og reform af affaldsloven

Milepæl

Indgåelse af en national aftale med nøgleaktører om en kulstoffattig cirkulær økonomi

Etableringen af kontraktrammen for en cirkulær lavemissionsøkonomi og en aftale med centrale aktører fra industrien og interessenter

 

 

 

2. kvartal

2023

Den nye nationale kontraktramme for en cirkulær lavemissionsøkonomi, der støtter det strategiske program for en cirkulær økonomi, indgås og offentliggøres på Republikken Finlands regerings websted. Støttescenarierne for anvendelsen af naturressourcer udarbejdes i samarbejde med relevante forskningsinstitutter.

Målet er at få mindst to vigtige industrisammenslutninger samt mindst 20 kommuner og byer til at tilslutte sig aftalen og forpligte sig til at gennemføre foranstaltninger, der fremmer målene i det strategiske program for cirkulær økonomi.

16

P1C2I1 — Industrielle reformer og investeringer til støtte for den grønne og digitale omstilling — kulstoffattig brint og kulstofopsamling og -udnyttelse

Milepæl

Offentliggørelse af den første nationale indkaldelse af ansøgninger om produktion og anvendelse af hydrogen med lave emissioner samt opsamling og anvendelse af kuldioxid

Offentliggørelse af de første indkaldelser af ansøgninger på Business Finlands websted

 

 

 

4. kvartal

2021

Iværksættelse af den første nationale indkaldelse af ansøgninger om produktion og anvendelse af hydrogen med lave emissioner samt opsamling og anvendelse af kuldioxid. Udbudsbetingelserne skal omfatte kriterier for støtteberettigelse, der sikrer, at de udvalgte projekter overholder den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C 58/01) ved hjælp af en udelukkelsesliste og kravet om overholdelse af den relevante EU-miljølovgivning og nationale miljølovgivning.

17

P1C2I1 — Industrielle reformer og investeringer til støtte for den grønne og digitale omstilling — kulstoffattig brint og kulstofopsamling og -udnyttelse

Milepæl

Tildeling af alle tilskud til projekter vedrørende kulstoffattig brint og kulstofopsamling og -udnyttelse

Meddelelse om tildeling af alle tilskud

 

 

 

4. kvartal

2023

Alle projekter vedrørende kulstoffattig brint og kulstofopsamling og -udnyttelse udvælges i overensstemmelse med kriterierne i de respektive indkaldelser af forslag. Alle indkaldelser skal være baseret på de støtteberettigelses-/udvælgelseskriterier, der er angivet i milepæl 16. Alle beslutninger om tildeling af støtte tildeles de projektmodtagere/ansøgere, der er udvalgt i forbindelse med indkaldelser af konkurrerende forslag, hvilket gør det muligt at påbegynde gennemførelsen af de udvalgte projekter.

18

P1C2I1 — Industrielle reformer og investeringer til støtte for den grønne og digitale omstilling — kulstoffattig brint og kulstofopsamling og -udnyttelse

Mål

Afslutning af de støttede projekter

Antal

 0

5

2. kvartal

2026

Mindst fem støttede projekter skal være afsluttet, hvilket fremgår af projektrapporter indsendt af projektstøttemodtagere. Disse skal svare til en budgetmæssig forpligtelse på mindst 140 400 000 EUR af de 156 000 000 EUR, der er afsat til foranstaltningen.

19

P1C2I2 — Industrielle reformer og investeringer til støtte for den grønne og digitale omstilling — direkte elektrificering og dekarbonisering af industrielle processer

Milepæl

Offentliggørelse af den første indkaldelse af forslag til direkte elektrificering og omstilling til lavemissionsindustriprocesser med henblik på at reducere CO2-emissioner fra industrien

Offentliggørelse af den første indkaldelse af ansøgninger på Business Finlands websted.

 

 

 

4. kvartal

2021

De ændrede finansieringsretningslinjer (forordningen om energistøtte) er trådt i kraft, hvilket gør det muligt at lancere den første indkaldelse af konkurrerende forslag til direkte elektrificering og omstilling til lavemissionsindustriprocesser, der har til formål at reducere CO2-emissioner fra industrien. Udbudsbetingelserne skal omfatte kriterier for støtteberettigelse, der sikrer, at de udvalgte projekter overholder den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C 58/01) ved hjælp af en udelukkelsesliste og kravet om overholdelse af den relevante EU-miljølovgivning og nationale miljølovgivning.

20

P1C2I2 — Industrielle reformer og investeringer til støtte for den grønne og digitale omstilling — direkte elektrificering og dekarbonisering af industrielle processer

Milepæl

Tildeling af alle tilskud til direkte elektrificering og lavemissionsindustriprocesprojekter

Meddelelse om tildeling af alle tilskud

 

 

 

4. kvartal

2023

Udvælgelsen af alle projekter vedrørende direkte elektrificering og lavemissionsindustriprocesser foretages i overensstemmelse med kriterierne i de respektive indkaldelser af forslag. Alle indkaldelser skal være baseret på de støtteberettigelses-/udvælgelseskriterier, der er angivet i milepæl 19. Alle beslutninger om tildeling af støtte udstedes til de projektmodtagere/ansøgere, der er udvalgt i forbindelse med indkaldelser af konkurrerende forslag, hvilket gør det muligt at påbegynde gennemførelsen af de udvalgte projekter.

21

P1C2I2 — Industrielle reformer og investeringer til støtte for den grønne og digitale omstilling — direkte elektrificering og dekarbonisering af industrielle processer

Mål

Afslutning af de støttede projekter

Antal

 0

4

2. kvartal

2026

Mindst fire støttede projekter skal være afsluttet, hvilket fremgår af projektrapporter indsendt af projektstøttemodtagere. Disse skal svare til en budgetmæssig forpligtelse på mindst 54 000 000 EUR af de 60 000 000 EUR, der er afsat til foranstaltningen.

22

P1C2I3 — Industrielle reformer og investeringer til støtte for den grønne og digitale omstilling — Genbrug og genvinding af vigtige materialer og industrielle biprodukter

Milepæl

Offentliggørelse af den første indkaldelse af ansøgninger om investeringsprojekter, der fremmer genbrug af affaldsmaterialer og biprodukter.

Offentliggørelse af den første indkaldelse af ansøgninger på Business Finlands websted

 

 

 

4. kvartal

2021

Regeringsdekretet om støtte til virksomheder til fremme af den cirkulære økonomi og bæredygtig grøn vækst (1197/2020) trådte i kraft, hvilket gjorde det muligt at lancere den første indkaldelse af konkurrerende forslag til investeringsprojekter, der fremmer genbrug af affaldsmaterialer og biprodukter. Udbudsbetingelserne skal omfatte kriterier for støtteberettigelse, der sikrer, at de udvalgte projekter overholder den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C 58/01) ved hjælp af en udelukkelsesliste og kravet om overholdelse af den relevante EU-miljølovgivning og nationale miljølovgivning.

23

P1C2I3 — Industrielle reformer og investeringer til støtte for den grønne og digitale omstilling — Genbrug og genvinding af vigtige materialer og industrielle biprodukter

Milepæl

Tildeling af alle tilskud til genbrugs- og genvindingsprojekter

Meddelelse om tildeling af alle tilskud

 

 

 

4. kvartal

2023

Alle projekter vedrørende genvinding og genbrug af vigtige materialer og industrielle biprodukter udvælges i overensstemmelse med kriterierne i de respektive indkaldelser af forslag. Alle indkaldelser skal være baseret på de støtteberettigelses-/udvælgelseskriterier, der er angivet i milepæl 22. Alle beslutninger om tildeling af støtte udstedes til de projektmodtagere/ansøgere, der er udvalgt i forbindelse med indkaldelser af konkurrerende forslag, hvilket gør det muligt at påbegynde gennemførelsen af de udvalgte projekter.

24

P1C2I3 — Industrielle reformer og investeringer til støtte for den grønne og digitale omstilling — Genbrug og genvinding af vigtige materialer og industrielle biprodukter

Mål

Afslutning af de støttede projekter

Antal

 0

10

2. kvartal

2026

Mindst ti støttede projekter skal være afsluttet, hvilket fremgår af projektrapporter indsendt af projektstøttemodtagere. Disse skal svare til en budgetmæssig forpligtelse på mindst 99 00 000 EUR af de 110 000 000 EUR, der er afsat til foranstaltningen.

C. KOMPONENT P1C3: REDUKTION AF BYGNINGSMASSENS KLIMA- OG MILJØPÅVIRKNINGER

Finland har sat sig som mål at blive verdens første fossilfri velfærdssamfund og nå kulstofneutralitet senest i 2035. Det overordnede mål for denne komponent i den finske genopretnings- og resiliensplan er at bidrage til at nå målet om kulstofneutralitet ved at reducere emissionerne fra bygninger i løbet af deres livscyklus med særligt fokus på byggeri og opvarmning.

Komponenten omfatter investeringer til fremme af udskiftning af oliebaserede varmesystemer i private og offentlige bygninger med varmesystemer baseret på lav- eller kulstoffri teknologi og til fremme af anvendelsen af kulstoffattige metoder i byggesektoren. Disse investeringer skal suppleres af reformer, der har til formål at reducere emissionerne fra opførelsen af bygninger og udfase varmesystemer, der drives af fossil olie i offentlige bygninger, senest i 2024 og fuldstændigt inden begyndelsen af 2030'erne.

Komponenten bidrager til at imødekomme landespecifikke henstillinger om at fokusere investeringer på den grønne omstilling, navnlig på ren og effektiv produktion og anvendelse af energi (landespecifik henstilling nr. 3 fra 2020), samt fremme investeringer i lavemissions- og energiomstilling (landespecifik henstilling nr. 3 fra 2019).

Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent skader miljømålene i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 væsentligt, idet der tages hensyn til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).

C.1.    Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte

Reform 1 (P1C3R1): Reform af loven om arealanvendelse og byggeri

Finland vedtager lovgivning til reform af den eksisterende lov om arealanvendelse og byggeri (132/1999), hvis ene mål er at reducere emissioner fra hele bygningers levetid, herunder opførelse, drift, reparation og nedrivning. Reformen er rettet mod byggeentreprenører, ejere, designere, kontrahenter, materialeindustri og myndigheder.

Reformen gennemføres gradvist fra 2023, mens de sidste forordninger skal vedtages senest den 30. juni 2026. Når reformen træder i kraft, skal nybyggeri være kulstoffattigt, og renoveringer skal gennemføres med lavemissionsløsninger.

Reformen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

Reform 2 (P1C3R2): Handlingsplan for udfasning af fyring med fossile brændstoffer

Finland har vedtaget et mål om udfasning af anvendelsen af fossilt fyringsolie i 2030. Denne reformforanstaltning skal gøre det muligt for Finland at udarbejde et overblik over bygninger med fossilt fyringsolie og deres ejere, emissioner og energiforbrug. Finland vedtager en handlingsplan med henblik på at nå målet om udfasning af olieopvarmning senest i 2030. Handlingsplanen skal omfatte instrumenter såsom subsidier og tilskud, skatter og skattetilskud, informationsstyring, reguleringsstyring, aftaler om energieffektivitet, offentlige indkøb og finansielle instrumenter til at nå dette mål. Beslutninger om anvendelse af nye instrumenter eller forbedring af eksisterende instrumenter forventes at blive truffet særskilt.

Reformen skal være gennemført senest den 31. december 2025.

Investering 1 (P1C3I1): Udskiftning af varmeanlæg i bygninger fra fossil olie til kulstoffattige opvarmningsformer

Foranstaltningen har til formål at støtte udfasningen af fyring baseret på fossile brændstoffer i Finland i begyndelsen af 2030'erne. Det bidrager dermed væsentligt til at nå EU's klimamål for 2030 på nationalt plan. To eksisterende programmer, der har eksisteret siden efteråret 2020, skal forlænges: For det første tilskud til udskiftning af fyringsolie i løsrevne boliger, der har til formål at erstatte fossilt oliebaseret opvarmning i parcelhuse, og for det andet tilskud til erstatning for fossilt fyringsolie i bygninger ejet af kommuner, sokker og foreninger. Støtten er rettet mod ejere af parcelhuse, kommuner, sogne og foreninger.

For så vidt angår ordningen, der tager sigte på at erstatte fossilt oliebaseret opvarmning i parcelhuse, ydes der støtte i den rækkefølge, hvori den anvendes. Huse skal være permanent beboede. Støtteniveauet varierer afhængigt af, hvilken type varme der installeres.

For så vidt angår ordningen, der tager sigte på at erstatte fossilt oliebaseret opvarmning i bygninger ejet af kommuner, sogne og foreninger, varierer den planlagte støtte fra 20 % til 25 % af de afholdte investeringsomkostninger.

Det forventes, at denne foranstaltning ikke skader miljømålene i væsentlig grad, jf. artikel 17 i forordning (EU) 2020/852, under hensyntagen til beskrivelsen af foranstaltningen, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01). Navnlig må varmesystemer, der erstatter oliekedler, ikke anvende fossile brændsler som varmekilde, men være afhængige af teknologier som luft-vand-varmepumper, geotermiske varmepumper og fjernvarme. Renoveringsprogrammet skal føre til en gennemsnitlig reduktion på 1) mindst 30 % af efterspørgslen efter primærenergi i parcelhuse og 2) mindst 30 % i drivhusgasemissioner i bygninger, der ejes af kommuner, sogne og foreninger. Udvælgelseskriterierne skal sikre, at alle projekter bidrager til klimamålene, er knyttet til indsatsområderne 1) 025a og 2) 024b, som har en klimakoefficient på 100 % i overensstemmelse med bilag VI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Investeringen skal være gennemført senest den 31. december 2023.

Investering 2 (P1C3I2): Program for kulstoffattige bebyggede omgivelser

Denne foranstaltning består primært af et forsknings-, udviklings- og innovationsprogram, der har til formål at fremskynde udviklingen og indførelsen af lavemissionsløsninger (såsom driftsmodeller, produkter, materialer) i bebyggede omgivelser. Foranstaltningen bidrager til modvirkning af klimaændringer og fremmer en kulstoffattig og cirkulær økonomi med fokus på forskning og innovation, teknologioverførsel og samarbejde mellem forskning, erhvervsliv og lokale myndigheder. Der ydes støtte til følgende aktioner:

I)en tilskudsordning for forskning, udvikling og innovation med henblik på at stimulere investeringer (mindst 32 mio. EUR)

II)indkøb af videngrundlag og vurderingsværktøjer, der støtter klimavenlige lavemissionsløsninger i bebyggede omgivelser, herunder muligheden for investeringsstøtte inden for programmets anvendelsesområde (mindst 4 mio. EUR) og

III) Støtte til udvikling og koordinering af fælles virksomhedsprojekter, der har til formål at eksportere kulstoffattige løsninger i bebyggede omgivelser (mindst 2 mio. EUR).

Støtten ydes under Business Finland-støtteprogrammer (i) og iii) ovenfor) (lov 1146/2017, dekret 1147/2017 og 1444/2014) og miljøministeriets dekret 1286/2015 og 688/2001 (ii) ovenfor). Udbud tilrettelægges af Business Finland i flere faser begyndende i 2021. Ordningen bygger på et pilotprojekt (Kira-Digi-programmet, der blev gennemført fra 2016 til 2019). Indkaldelserne skal primært være rettet mod små og mellemstore virksomheder, lokale myndigheder og forskningsinstitutter.

For at sikre, at foranstaltningen er i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01), skal støtteberettigelseskriterierne i mandatet for kommende indkaldelser af projekter udelukke følgende liste over aktiviteter: i) aktiviteter i forbindelse med fossile brændstoffer, herunder downstream-anvendelse 26 ii) aktiviteter under EU's emissionshandelssystem (ETS) med henblik på at opnå forventede drivhusgasemissioner, der ikke er lavere end de relevante benchmarks 27 iii) aktiviteter i forbindelse med affaldsdeponeringsanlæg, forbrændingsanlæg 28 og anlæg til mekanisk-biologisk behandling 29 og iv) aktiviteter, hvor langsigtet bortskaffelse af affald kan skade miljøet. Mandatet skal desuden kræve, at kun aktiviteter, der er i overensstemmelse med relevant EU- og national miljølovgivning, kan udvælges.

Udvælgelseskriterierne skal sikre, at alle projekter bidrager til klimamålene, er knyttet til interventionsområde 022 eller 027, som har en klimakoefficient på 100 % i overensstemmelse med bilag VI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

C.2.    Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte

Antal

Foranstaltning

Milepæl/mål

Betegnelse

Kvalitative indikatorer (for milepæle)

Kvantitative indikatorer (for mål)

Vejledende tidsplan for gennemførelse

Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål

Enhed

Basislinje

Målsætning

Q

År

25

P1C3R1 — Reduktion af bygningsmassens klima- og miljøvirkninger — Reform af loven om arealanvendelse og byggeri

Milepæl

Ikrafttrædelse af den reformerede lov om arealanvendelse og byggeri

Bestemmelse i loven om ikrafttræden af ændringerne af lov om arealanvendelse og bygninger

 

 

 

2. kvartal

2026

Lovgivningen, der er baseret på den reformerede lov om arealanvendelse og bygninger, skal omfatte grænser for kuldioxidemissioner fra byggeprojekter i bygningens livscyklus. Den skal også regulere udviklingen af beregningsmetoder og interoperable databaser for at muliggøre lavemissionskonstruktion.

26

P1C3R2 — Reduktion af bygningsmassens klima- og miljøvirkninger — handlingsplan for udfasning af fyring med fossilolie

Milepæl

Offentliggørelse af handlingsplanen for udfasning af fyring med fossilolie

Offentliggørelse af handlingsplanen på den finske regerings websted

 

 

 

2. kvartal

2022

Handlingsplanen skal indeholde alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at støtte udfasningen af fossilt fyringsolie i alle bygninger i Finland senest den 31. december 2030.

27

P1C3R2 — Reduktion af bygningsmassens klima- og miljøvirkninger — handlingsplan for udfasning af fyring med fossilolie

Mål

Reduktion af antallet af parcelhuse, der anvender separat olieopvarmning

Antal

 133 000

106 400

4. kvartal

2025

Reduktion af antallet af parcelhuse, der anvender separat olieopvarmning, fra 133 000 i 2019 til 106 400 i 2025, hvilket svarer til en reduktion på 20 %.

28

P1C3I1 — Reduktion af bygningsmassens klima- og miljøvirkninger — Udskiftning af varmeanlæg i bygninger fra fossilolie til kulstoffattige opvarmningsformer

Milepæl

Ikrafttræden af regeringsdekret, der fastlægger de nærmere bestemmelser for støtteordningen for fritliggende enkelthuse

Bestemmelse i regeringsdekretet med angivelse af dets ikrafttræden

 

 

 

4. kvartal

2021

Regeringsdekretet om de nærmere bestemmelser for støtteordningen for parcelhuse træder i kraft, hvilket gør det muligt at iværksætte en indkaldelse af forslag til udskiftning af fyringssystemer med fossile brændstoffer i parcelhuse (hvor interventionsområde 025a finder anvendelse) med lavemissionopvarmningsformer. Dekretet fastsætter de tekniske krav, der skal sikre, at det gennemsnitlige fald i primærenergiforbruget på 30 % overholdes. Udbudsbetingelserne skal omfatte kriterier for støtteberettigelse, der sikrer, at de udvalgte projekter overholder den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C 58/01) ved hjælp af en udelukkelsesliste og kravet om overholdelse af den relevante EU-miljølovgivning og nationale miljølovgivning.

29

P1C3I1 — Reduktion af bygningsmassens klima- og miljøvirkninger — Udskiftning af varmeanlæg i bygninger fra fossilolie til kulstoffattige opvarmningsformer

Milepæl

Ikrafttræden af den beslutning om regeringsdekretet eller statsbudgettet, der fastlægger de nærmere bestemmelser for støtteordningen for andre bygninger (ikke fritliggende enkelthuse)

Bestemmelse i regeringsdekretet med angivelse af dets ikrafttræden

 

 

2. kvartal

2022

Regeringsdekretet eller statsbudgetbeslutningen, der fastsætter de nærmere bestemmelser for støtteordningen for bygninger, der ejes af kommuner, sogne og foreninger (hvor interventionsområde 024ter finder anvendelse), træder i kraft, hvilket gør det muligt at iværksætte en indkaldelse af forslag til støtteordningen til støtte for udskiftning af fyringssystemer til fossile brændstoffer i bygninger ejet af kommuner, sogne og sammenslutninger med lavkulstofholdige opvarmningsformer. Dekretet og budgettet fastsætter de tekniske krav, der skal sikre, at den gennemsnitlige reduktion af drivhusgasemissionerne på 30 % overholdes. Udbudsbetingelserne skal omfatte kriterier for støtteberettigelse, der sikrer, at de udvalgte projekter overholder den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C 58/01) ved hjælp af en udelukkelsesliste og kravet om overholdelse af den relevante EU-miljølovgivning og nationale miljølovgivning.

30

P1C3I1 — Reduktion af bygningsmassens klima- og miljøvirkninger — Udskiftning af varmeanlæg i bygninger fra fossilolie til kulstoffattige opvarmningsformer

Milepæl

Tildeling af alle tilskud til projekter, der støtter udskiftning af varmesystemer i bygninger fra fossilolie til kulstoffattige opvarmningsformer

Meddelelse om tildeling af alle tilskud

 

4. kvartal

2023

Anmeldelse af alle tilskud til projekter, der støtter udskiftning af varmesystemer i mindst 14 600 bygninger fra fossil olie til lavemissionsintensive opvarmningsformer.

31

P1C3I2 — Reduktion af bygningsmassens klima- og miljøvirkninger — Programmet for lavkulstofbebyggede omgivelser

Milepæl

Offentliggørelse af en første indkaldelse af ansøgninger vedrørende støtte til et kulstoffattigt bebygget miljø

Offentliggørelse af indkaldelsen af ansøgninger

 

 

 

4. kvartal

2021

Lancering af en første indkaldelse af konkurrerende ansøgninger vedrørende et program for kulstoffattige bebyggede omgivelser inden for forskning og innovation, teknologioverførsel og samarbejde mellem forskning, erhvervsliv og lokale myndigheder. Udbudsbetingelserne skal omfatte kriterier for støtteberettigelse, der sikrer, at de udvalgte projekter overholder den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C 58/01) ved hjælp af en udelukkelsesliste og kravet om overholdelse af den relevante EU-miljølovgivning og nationale miljølovgivning.

32

P1C3I2 — Reduktion af bygningsmassens klima- og miljøvirkninger — Programmet for lavkulstofbebyggede omgivelser

Milepæl

Tildeling af alle tilskud og offentlige kontrakter til projekter til støtte for et kulstoffattigt bebygget miljø

Meddelelse om tildeling af alle tilskud og offentlige kontrakter

2. kvartal

2024

Udvælgelsen af alle projekter vedrørende bebyggede lavemissionsmiljøer foretages i overensstemmelse med kriterierne i de respektive indkaldelser af forslag. Alle indkaldelser skal være baseret på de støtteberettigelses-/udvælgelseskriterier, der er angivet i milepæl 31. Alle beslutninger om tildeling af støtte udstedes til de projektmodtagere/ansøgere, der er udvalgt i forbindelse med indkaldelser af konkurrerende forslag, hvilket gør det muligt at påbegynde gennemførelsen af de udvalgte projekter.

33

P1C3I2 — Reduktion af bygningsmassens klima- og miljøvirkninger — Programmet for lavkulstofbebyggede omgivelser

Milepæl

Afslutning af de støttede projekter

Offentliggørelse af den endelige rapport om afsluttede projekter

 

 

 

2. kvartal

2026

Alle støttede projekter skal være afsluttet, hvilket fremgår af projektrapporter, der forelægges af projektstøttemodtagere. Disse skal svare til en budgetmæssig forpligtelse på mindst 36 000 000 EUR af de 40 000 000 EUR, der er afsat til foranstaltningen. Rapporten om programmet indeholder de vigtigste oplysninger om alle støttede projekter, herunder de tilskud, der er tildelt dem, og omkostningerne til indkøb og programgennemførelse. Den skal også omfatte en vurdering af indvirkningen på kuldioxidemissionerne i bygge- og anlægssektoren og sektoren for fast ejendom som følge af programmet.

D. KOMPONENT P1C4: LAVEMISSIONSLØSNINGER FOR LOKALSAMFUND OG TRANSPORT

Finland har sat sig som mål at blive verdens første fossilfri velfærdssamfund og nå kulstofneutralitet senest i 2035. Som led i overgangen til kulstofneutralitet inden 2035 har Finland også sat sig som mål at halvere drivhusgasemissionerne fra transport med 50 % inden 2030 i forhold til 2005. Det overordnede mål for denne komponent i den finske genopretnings- og resiliensplan er at bidrage til at nå målet om transportemissioner ved at reducere emissionerne inden for transport og fremme brugen af kulstoffri transportformer. I øjeblikket udgør alternative motorkøretøjer kun 2,3 % af personbilparken, mens 48 % af alle offentlige ladestandere og gastankstationer er beliggende i storbyområder (Helsingfors, Tammerfors, Turku).

Komponenten omfatter investeringer, der fremmer anvendelsen af ikke-fossile private og offentlige transportmidler, herunder investeringer i opladnings- og optankningsinfrastruktur for køretøjer, der anvender ikke-fossile brændstoffer. Disse investeringer skal ledsages af reformer, herunder en køreplan for stimulering af anvendelsen af ikke-fossil transport og en revision af transportbeskatningen.

Komponenten bidrager til at imødekomme landespecifikke henstillinger om at fokusere investeringer på den grønne omstilling, navnlig på ren og effektiv produktion og anvendelse af energi (landespecifik henstilling nr. 3 fra 2020), samt fremme investeringer i lavemissions- og energiomstilling (landespecifik henstilling nr. 3 fra 2019).

Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent skader miljømålene i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 væsentligt, idet der tages hensyn til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).

D.1.    Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte

Reform 1 (P1C4R1): Køreplan for fossilfri transport

Finland anslår, at der er behov for yderligere tiltag for at reducere CO2-emissionerne fra transport med yderligere 1,65 megatons frem til 2030. Den finske regering vedtog den 6. maj 2021 en resolution om køreplanen for fossilfri transport, som indeholder foranstaltninger til at nå 2030-målet og en vej til emissionsfri transport senest i 2045.

I første fase træffes der beslutninger om tilskud og incitamenter, som vil fremme emissionsfri transport. Blandt de planlagte foranstaltninger er inddragelsen af biogas og eldrevne brændstoffer i distributionsforpligtelsen, støtte til offentlig distributionsinfrastruktur for elektricitet og gas til transport, privat opladningsinfrastruktur for boligselskaber og arbejdspladser samt flere købssubsidier (rene elbiler, el- og gasdrevne varevogne og lastbiler) og støtte til bæredygtige transportformer (cykling, gang, offentlig transport). Den beregnede emissionsreduktion for disse foranstaltninger er på mindst 0,62 megaton (mio. ton). De investeringer, der er planlagt under denne komponent, vil støtte gennemførelsen af denne reform. Beslutninger om finansiering af disse foranstaltninger vil blive taget op til overvejelse i forbindelse med forhandlingerne om statsbudgettet i efteråret 2021.

Desuden skal konsekvensanalyser af eventuelle yderligere foranstaltninger være afsluttet senest den 31. december 2021. De foranstaltninger, der skal vurderes, omfatter:

·Forøgelse af distributionsforpligtelsen for biogas og biobrændsel fra de nuværende 30 %

·Forudsætninger for øget fjernarbejde

·Emissionsreduktionspotentialet ved kombineret transport

·Digitale transportløsninger og fremme af mobilitetstjenester

·Andre troværdige og verificerbare emissionsreduktionsforanstaltninger.

Når fremskridtene med foranstaltninger på EU-plan og resultatet af konsekvensanalyserne er kendt, vurderer og træffer Finland afgørelse om det eventuelle behov for yderligere foranstaltninger og vedtager politikforslag inden udgangen af 2021 for at opnå de resterende emissionsreduktioner (fase 3 i køreplanen). Med henblik herpå skal der udarbejdes forskellige alternative foranstaltninger, herunder national emissionshandel for fossile brændstoffer. Referencescenariet for emissioner fra indenlandsk transport skal ajourføres senest i efteråret 2021 for at få nye skøn over omfanget af de emissionsreduktioner, der er nødvendige for at nå 2030-målet.

Efter gennemførelsen af køreplanen for fossilfri transport skal Finland reducere drivhusgasemissionerne fra indenlandsk transport med mindst 29 % inden 2025 i forhold til 2005-niveauerne.

Reformen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

Reform 2 (P1C4R2): Skattereform for bæredygtig transport

En reform af beskatningen af personaletransportydelser skal stimulere brugen af elektriske køretøjer, offentlig transport og cykler. Den skal omfatte lavere afgiftssatser for elbiler for perioden 2021-2025, forenklede beskatningsordninger for pendlerbilletter og skattefrie fordele for medarbejdercykler.

Finland skal endvidere forberede en revision af firmabilbeskatningen for at favorisere lavemissionskøretøjer, herunder lavere afgiftssatser for lavemissionskøretøjer.

Desuden forventes en arbejdsgruppe bestående af embedsmænd at have vedtaget en rapport i maj 2021, der rådgiver den finske regering om de nødvendige skatteforanstaltninger til at forbedre effektiviteten af transportemissionskontrol og sikre det langsigtede beskatningsgrundlag.

Reformen skal være gennemført senest den 30. juni 2022.

Investering 1 (P1C4I1): Offentlig infrastruktur til opladning og optankning af elektricitet og gas

Denne foranstaltning skal støtte opbygningen af et bredt tilgængeligt net af offentlig infrastruktur til opladning af elektriske køretøjer (herunder offentlig transport) og påfyldning af gaskøretøjer med henblik på at reducere emissionerne ved at tilskynde til udskiftning af køretøjer, der kører på fossile brændstoffer, med køretøjer, der drives af alternative brændstoffer. Støtten stilles til rådighed for:

I)højeffektopladere

II)ladestandere til offentlig transport for busser

III)komprimeret biogasanlæg (CBG) og

IV)flydende biogasstationer.

For at være støtteberettigede i gruppe i), iii) og iv) skal ladestandere og tankstationer være offentligt tilgængelige. I gruppe ii) er det et krav for støtteberettigelse, at den støttede infrastruktur anvendes til lokal offentlig transport. Støtten ydes i form af konkurrencebaserede indkaldelser under Energistyrelsens ansvar gennem en supplerende støtteordning, som i øjeblikket er baseret på regeringsdekret (498/2018) om infrastrukturstøtte til elektricitet og biogas til transport i 2018-2021. Der vil i 2022 blive vedtaget et nyt regeringsdekret for perioden 2022-2025. Indkaldelserne skal være åbne for såvel individuelle virksomheder som kommuner. Investeringerne gennemføres i overensstemmelse med direktiv (EU) 2018/2001.

Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2025.

Investering 2 (P1C4I2): Privat opladningsinfrastruktur

Denne foranstaltning fremmer opførelsen af en privat opladningsinfrastruktur til biler. Manglen på opladningsinfrastruktur i hjemmet er blevet identificeret som en af de flaskehalse, der hæmmer incitamentet til at eje elektriske køretøjer.

Budgettet for den eksisterende ordning "tilskud til fremme af elektrisk transportinfrastruktur i beboelsesejendomme" forhøjes. Støtten ydes i form af investeringstilskud til projekter, der opfylder bestemte kriterier fastsat af Miljøministeriet. Støtten er rettet mod boligselskaber. Omfanget af støtten skal udvides ved at støtte ladestationer på arbejdspladsen. Der skal udarbejdes en særskilt ordning, som skal være tilgængelig fra 2022. Støtten skal være rettet mod virksomheder og arbejdsgivere.

Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2024.

D.2.    Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte

Antal

Foranstaltning

Milepæl/mål

Betegnelse

Kvalitative indikatorer (for milepæle)

Kvantitative indikatorer (for mål)

Vejledende tidsplan for gennemførelse

Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål

Enhed

Basislinje

Målsætning

Q

År

34

P1C4R1 -

Lavemissionsløsninger for byer og transport — Køreplan for fossilfri transport

Milepæl

Vedtagelse af regeringens resolution LVM/2021/62 om reduktion af drivhusgasemissioner fra indenlandsk transport

Offentliggørelse af regeringens resolution

 

 

 

2. kvartal

2021

Køreplanen for fossilfri transport skal indeholde instruktioner og retningslinjer for udarbejdelse af foranstaltninger til at reducere drivhusgasemissionerne fra indenlandsk transport med 50 % inden 2030 i forhold til 2005-niveauet. Nogle af foranstaltningerne vil blive gennemført ved lovgivning og andre ved hjælp af politiske foranstaltninger.

35

P1C4R1 -

Lavemissionsløsninger for byer og transport — Køreplan for fossilfri transport

Milepæl

Offentliggørelse af regeringens beslutning om yderligere nationale foranstaltninger til reduktion af emissioner fra indenlandsk transport

Regeringens beslutning offentliggjort

 

 

 

4. kvartal

2021

De foranstaltninger, der skal vedtages, skal følge en omfattende konsekvensanalyse og sigte mod at reducere emissionerne fra transportsektoren med 50 % i 2030 i forhold til 2005. Den anslåede mængde reduktioner, der er behov for med yderligere foranstaltninger, er på 1.03 megaton (som anslået i referencescenariet fra april 2020). Overslaget skal ajourføres på grundlag af det opdaterede basisscenarie, der skal fremlægges i efteråret 2021.

36

P1C4R1 -

Lavemissionsløsninger for byer og transport — Køreplan for fossilfri transport

Mål

Reduktion af emissioner fra indenlandsk transport med mindst 29 % senest i 2025 i forhold til 2005

Procent

0

29

2. kvartal

2026

Efter gennemførelsen af de politiske foranstaltninger i køreplanen for fossilfri transport er drivhusgasemissionerne fra indenlandsk transport faldet med mindst 29 % inden 2025 i forhold til 2005-niveauet, hvilket har gjort Finland på vejen mod at nå emissionsreduktionsmålet på 50 % senest i 2030.

37

P1C4R2 -

Lavemissionsløsninger for byer og transport — Skattereform for bæredygtig transport

Milepæl

Ikrafttræden af lovændringer til indkomstskatteloven (1205/2020) vedrørende beskatning af arbejdsgiverbetalte goder i forbindelse med mobilitet

Bestemmelse i loven om ikrafttrædelse af ændringerne af oven

 

 

 

2. kvartal

2021

Ændringerne af indkomstskatteloven skal fremme valget af en meget lavere emissionsbil og en mere ligelig anvendelse af lette og offentlige transport- og mobilitetstjenester. Den skal omfatte lavere afgiftssatser for komplette elbiler for perioden 2021-2025, forenklede beskatningsordninger for pendlerbilletter og skattefrie fordele for medarbejdercykler.

38

P1C4R2 — Lav-kulstofløsninger for byer og transport — Skattereform for bæredygtig transport

Milepæl

Ikrafttræden af lovændringer til indkomstskatteloven (xx/2021) vedrørende beskatning af firmabiler

Bestemmelse i loven om ikrafttrædelse af ændringerne af oven

2. kvartal

2022

Ændringerne af indkomstskatteloven begunstiger valget af en mindre emissionsbil. Den skal omfatte lavere afgiftssatser for lavemissionskøretøjer for perioden 2022-2025.

39

P1C4I1 — Lavkulstofløsninger for byer og transport — offentlig opladnings- og optankningsinfrastruktur til transport af elektricitet og gas

Milepæl

Offentliggørelse af indkaldelsen af ansøgninger med henblik på at forbedre distributionsinfrastrukturen for gas-, el- og brintkøretøjer

Offentliggørelse af indkaldelsen af ansøgninger

2. kvartal

2022

Iværksættelse af en indkaldelse af forslag til distributionsinfrastruktur for gas-, el- og brintkøretøjer med et mandat, der omfatter kriterier for støtteberettigelse, som sikrer, at de udvalgte projekter overholder den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01) ved hjælp af en udelukkelsesliste og kravet om overholdelse af den relevante EU-miljølovgivning og national miljølovgivning.

40

P1C4I1 — Lavkulstofløsninger for byer og transport — offentlig opladnings- og optankningsinfrastruktur til transport af elektricitet og gas

Mål

Nyinstallerede og operationelle højspændingsopladere

Antal

0

376

2. kvartal

2024

Mindst 376 nye højspændingsjævnstrømsladere (> 22 kW, eksklusive meget effektive opladere, dvs. > = 150 kW) skal installeres og sættes i drift.

41

P1C4I1 — Lavkulstofløsninger for byer og transport — offentlig opladnings- og optankningsinfrastruktur til transport af elektricitet og gas

Mål

Nyinstallerede og operationelle ladestandere til offentlig transport (busser)

Antal

0

417

2. kvartal

2024

Der skal installeres og sættes mindst 417 nye ladestandere til busser i drift.

42

P1C4I1 — Lavkulstofløsninger for byer og transport — offentlig opladnings- og optankningsinfrastruktur til transport af elektricitet og gas

Mål

Nye og operationelle CBG-stationer

Antal

0

25

2. kvartal

2025

Mindst 25 nye tankstationer til komprimeret biogas (CBG) skal bygges og sættes i drift.

43

P1C4I1 — Lavkulstofløsninger for byer og transport — offentlig opladnings- og optankningsinfrastruktur til transport af elektricitet og gas

Mål

Nye og operationelle LBG-stationer

Antal

0

14

2. kvartal

2025

Mindst 14 nye tankstationer til flydende biogas (LBG) skal bygges og sættes i drift.

44

P1C4I2 — Lavkulstofløsninger for byer og transport — privat opladningsinfrastruktur

Milepæl

Ikrafttræden af regeringens beslutninger om at udvide budgettet for støtte til opladningsinfrastruktur i beboelsesejendomme og udvide anvendelsesområdet for støtte til privat opladningsinfrastruktur til også at omfatte arbejdssteder

Parlamentets godkendelse af regeringens budget for 2022

4. kvartal

2021

Regeringens beslutninger om at udvide budgettet for støtte til beboelsesejendomme (budgetpost 35.20.52) og udvide anvendelsesområdet for støtten til virksomheder og arbejdsgivere (budgetkonto 35.20.53) træder i kraft, når parlamentet godkender regeringens budget for 2022. Udbudsbetingelserne skal omfatte kriterier for støtteberettigelse, der sikrer, at de udvalgte projekter overholder den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C 58/01) ved hjælp af en udelukkelsesliste og kravet om overholdelse af den relevante EU-miljølovgivning og nationale miljølovgivning.

45

P1C4I2 — Lavkulstofløsninger for byer og transport — privat opladningsinfrastruktur

Milepæl

Tildeling af alle tilskud til projekter, der forbedrer opladningsinfrastrukturen på beboelsesejendomme og arbejdspladser på grundlag af ændringerne af budgetdekretet for 35.20.52

Meddelelse om tildelte tilskud

4. kvartal

2023

Der ydes tilskud til støtteberettigede projekter baseret på løbende indkaldelser i henhold til De Minimis-reglen i overensstemmelse med de udvælgelses-/støtteberettigelseskriterier, der er fastsat i de indkaldelser af forslag, der er nævnt i milepæl 44. Tilskuddene vil blive indberettet af den støttetildelende myndighed (ARA) til støtteregistret.

46

P1C4I2 — Lavkulstofløsninger for byer og transport — privat opladningsinfrastruktur

Mål

Antal nye og operationelle private ladestandere

Antal

0

28 000

2. kvartal

2024

Alle støttede projekter skal være afsluttet. Mindst 28 000 nye ladestandere eller opladningsenheder skal bygges og sættes i drift.

E. KOMPONENT P1C5: MILJØMÆSSIG BÆREDYGTIGHED OG NATUR — BASEREDE LØSNINGER

Den finske regering har sat sig som mål at standse tabet af biodiversitet inden 2030. Det overordnede mål for denne komponent i den finske genopretnings- og resiliensplan er at bidrage til at standse tabet af biodiversitet som følge af intensiv brug af naturressourcer samt bekæmpelse af forurening af Østersøen.

Komponenten omfatter investeringer, der har til formål at fremme innovative løsninger til bekæmpelse af forurening, såsom anvendelse af gips, et industrielt biprodukt til at reducere fosforkoncentrationen i Østersøen, samt udvikling af en klimabæredygtig skovforvaltning. Disse investeringer suppleres af en reform af naturbeskyttelsesloven. Denne retsakt skal udgøre et retsgrundlag for den nationale biodiversitetsstrategi og have til formål at styrke biodiversiteten.

Komponenten bidrager til at imødekomme landespecifikke henstillinger om at fokusere investeringer på den grønne omstilling (landespecifik henstilling nr. 3 fra 2020).

Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent skader miljømålene i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 væsentligt, idet der tages hensyn til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).

E.1.    Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte

Reform 1 (P1C5R1): Modernisering af naturbeskyttelseslovgivningen

Finland har på nuværende tidspunkt ikke noget retsgrundlag for den nationale biodiversitetsstrategi og for frivillige naturbevarelsesforanstaltninger, herunder genopretning og aktive naturforvaltningsforanstaltninger. Finland ajourfører naturbeskyttelsesloven (1096/1996) for bedre at imødekomme de aktuelle behov med henblik på at styrke biodiversiteten. Lovændringer til loven skal sikre, at beslutningstagningen i højere grad tager hensyn til bevarelse af biodiversitet uden for naturbeskyttelsesområder og opretholdelse af økosystemtjenester. Desuden skal der vedtages nye foranstaltninger for at øge effektiviteten af bevaringen af levesteder og arter.

Regeringen forelægger parlamentet den nye naturbeskyttelseslov senest den 31. januar 2022. Den nye lov træder i kraft i 2022. Loven gennemføres af centrene for økonomisk udvikling, transport og miljø, Metsähallitus og Miljøministeriet.

Finland forventes også at vedtage en forordning om det finansielle støttesystem for genopretnings- og plejeforanstaltninger, som skal støtte foranstaltninger til genopretning og forvaltning af truede levesteder, arter og landskabsværdier.

Reformen skal være gennemført senest den 31. december 2023.

Investering 1 (P1C5I1): Gipsrensning og genvinding af næringsstoffer

Foranstaltningen skal støtte klima- og miljømålene ved at behandle agerjord med gips. Denne løsning har til formål at reducere fosforbelastningen fra landbruget til Østersøen. Foranstaltningen har også til formål at reducere udledningen af næringsstoffer i vandområder ved at fremme genvinding af næringsstoffer fra næringsrige affaldsstrømme fra byområder, hvilket forventes at bidrage til at forebygge eutrofiering og nedbrydning.

Investeringen består af to elementer:

I)behandling af marker med gips og

II)FoU-projekter om genvinding af næringsstoffer.

Støtte til behandling af gipsplader ydes i henhold til regeringsdekret 510/2020, som blev udstedt i henhold til lov om forvaltning af vandressourcer og havstrategi (1299/2004). Udbud vedrørende gipsindkøb, transport og applikationstjenester iværksættes under ansvar af Centre for Economic Development, Transport and the Environment for South-West Finland i 2021. Foranstaltningen er rettet mod producenter og landbrugere. 540 000 hektar marker i Finland er blevet identificeret som egnede til gipsbehandling. Det forventes, at denne foranstaltning ikke skader miljømålene i væsentlig grad, jf. artikel 17 i forordning (EU) 2020/852, under hensyntagen til beskrivelsen af foranstaltningen og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01). Der skal navnlig foretages overvågning af de pågældende agerjord og vandområder for at sikre, at der ikke forekommer skadelige virkninger på jord (herunder jord) og akvatiske økosystemer, og at der ikke forekommer skadelige virkninger for kulstofbalancen. Hvis der påvises skadelige virkninger, skal der træffes passende foranstaltninger for at sikre genvindingen af økosystemet og/eller kulstofbalancen, og brugen af gips bør forhindres i det pågældende område. Finansiering under denne investering må ikke anvendes til at anvende gips til dyrkning af fødevarebaserede biobrændstof-/bioenergiafgrøder. Støtte til FoU-projekter om genvinding af næringsstoffer ydes i henhold til regeringsdekret om projekter til forbedring af energieffektiviteten for genvinding af næringsstoffer og spildevandsrensning i 2020-2026 (657/2020). Åbne indkaldelser iværksættes under miljøministeriets ansvar. Projekterne skal støtte indførelsen af nye teknikker og metoder til genvinding af næringsstoffer, produktion af konkurrencedygtige slutprodukter med en høj forarbejdningsgrad, investering i FoU og industriens konkurrenceevne. I udvælgelsesprocessen skal der lægges særlig vægt på virkningerne på klimaændringer, eutrofiering og biodiversitet.

Udvælgelseskriterierne skal sikre, at alle projekter bidrager til klimamålene, er knyttet til interventionsområde 045a, som har en klimakoefficient på 100 % i overensstemmelse med bilag VI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten. Med henblik herpå skal udvalgte projekter for gipsforsyning sikre, at mindst 50 %, udtrykt i tørvægt, af det behandlede særskilt indsamlede, ikke-farligt tørt gipsaffald, som genereres af de relevante producenter, der leverer gips, omdannes til sekundære råmaterialer. Udvalgte projekter med henblik på genvinding af næringsstoffer skal sikre, at mindst 50 % af de næringsstoffer, der kan nyttiggøres, eller biomasse i spildevand omdannes til sekundære råstoffer.

Investeringen skal være gennemført senest den 31. december 2025.

Investering 2 (P1C5I2): Klimabæredygtige foranstaltninger i arealanvendelsessektoren

Denne foranstaltning fokuserer på udviklingen af klimabæredygtige arealanvendelsesmetoder. Finland finansierer initiativer, der gør det muligt for skovbrugssektoren at anvende mere målrettede og mere forskelligartede skovdrifts- og landbrugsmetoder, hvor der i højere grad end i dag skal tages hensyn til jord, naturværdier og vandbeskyttelse ("præcisionsskovbrug"). Det forventes, at denne foranstaltning ikke skader miljømålene i væsentlig grad, jf. artikel 17 i forordning (EU) 2020/852, under hensyntagen til beskrivelsen af foranstaltningen og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01). Foranstaltningen skal omfatte yderligere metoder, teknologier og generering af oplysninger til fremme af skovenes bæredygtighed, herunder ved at fremme blandede skove og styrke skovenes biodiversitet, bl.a. ved at øge mængden af dødt træ på stedet. I skove, hvor der anvendes kontinuerlige skovforvaltningsmetoder, hvilket indebærer, at der ikke er nogen klare udskæringer, må der ikke være nogen ny eller afhjælpende nedgravning. Udviklingen af nye metoder forventes at forbedre værdiskabelsen og gøre skovaktivitetskæderne mere effektive, samtidig med at der kan udvikles nye innovationer, der kan anvendes nationalt og globalt.

Støtten til udvikling af nye arealanvendelsesforanstaltninger ydes på grundlag af regeringsdekret 5/2021 om tilskud til klimaforanstaltninger i arealanvendelsessektoren i 2020-2025. Landbrugs- og skovbrugsministeriet offentliggør en indkaldelse af ansøgninger om udviklings- og uddannelsesprojekter. Der ydes støtte til mindst syv projekter. Foranstaltningen er rettet mod aktører i skovbrugssektoren (skovejere, planlægning, teknologi, kontraktindgåelse og andre virksomheder og lokalsamfund, der er aktive på området).

Støtteberettigelses-/udvælgelseskriterierne skal sikre, at alle projekter bidrager til de klimaændringsmål, der er knyttet til interventionsområde 050, og som har en klimakoefficient på 40 % i overensstemmelse med bilag VI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten. Kun projekter, der støtter klimatilpasning og -afbødning og er i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNHS-princippet, er støtteberettigede i henhold til denne foranstaltning.

Investeringen skal være gennemført senest den 31. december 2025.

E.2.    Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte

Antal

Foranstaltning

Milepæl/mål

Betegnelse

Kvalitative indikatorer (for milepæle)

Kvantitative indikatorer (for mål)

Tid

Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål

Enhed

Basislinje

 

Målsætning

Q

År

47

P1C5R1 -

Miljømæssig bæredygtighed og naturbaserede løsninger — Modernisering af naturlovgivningen

Milepæl

Ikrafttrædelse af den ændrede naturbeskyttelseslov

Bestemmelse i loven om ikrafttrædelse af ændringerne af naturbeskyttelsesloven

 

 

 

1. kvartal

2023

Lovændringen af naturbeskyttelsesloven (1096/1996) omfatter:

bevarelse af biodiversitet uden for naturbeskyttelsesområder

vedligeholdelse af økosystemtjenester

— foranstaltninger til sikring af en effektiv bevaring af levesteder og arter

48

P1C5I1 -

Miljømæssig bæredygtighed og naturbaserede løsninger — Gipsbehandling og genvinding af næringsstoffer

Milepæl

Projekter vedrørende levering, transport og distribution af gips tildeles

Tildeling af projekter i overensstemmelse med indkaldelsen af tilbud om levering, transport og distribution af gips

 

 

 

4. kvartal

2022

Lancering af den konkurrencebaserede indkaldelse af forslag vedrørende levering, transport og distribution af gips med mandat, herunder kriterier for støtteberettigelse, som sikrer, at de udvalgte kontrahenter opfylder kravet om, at mindst 50 % af vægten af det særskilt indsamlede ikkefarligt affald til sekundære råstoffer og i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01) gennem anvendelse af en udelukkelsesliste og kravet om overholdelse af den relevante EU-lovgivning og nationale miljølovgivning. Finansiering under denne investering må ikke anvendes til at anvende gips til dyrkning af fødevarebaserede biobrændstof-/bioenergiafgrøder.

49

P1C5I1 -

Miljømæssig bæredygtighed og naturbaserede løsninger — Gipsbehandling og genvinding af næringsstoffer

Mål

Marker behandlet med gips og et kombineret fald i brugen af konventionelle gødningsstoffer

Hektar

0

50 000

4. kvartal

2025

Landbrugerne skal ansøge om gipsbehandling på marker, der egner sig til gips. Den udvalgte kontrahent for levering, transport og distribution af gips anvender gips på landbrugerens område. Mindst 50 000 hektar marker skal behandles med gips. Klimapåvirkningerne forstærkes af et krav i udbudsdokumentationen om at tage hensyn til gips fosfor i deres gødningsplaner. Det efterfølgende fald i anvendelsen af fosfor, der indeholder gødning, kontrolleres ved hjælp af en undersøgelse.

Der skal foretages overvågning af de pågældende agerjord og vandområder for at sikre, at der ikke forekommer skadelige virkninger på jord (herunder jord) og akvatiske økosystemer, og at der ikke forekommer skadelige virkninger for kulstofbalancen. Hvis der påvises skadelige virkninger, skal der træffes passende foranstaltninger for at sikre genvindingen af økosystemet og/eller kulstofbalancen, og brugen af gips bør forhindres i det pågældende område.

50

P1C5I1 -

Miljømæssig bæredygtighed og naturbaserede løsninger — Gipsbehandling og genvinding af næringsstoffer

Milepæl

Projekter vedrørende genvinding og genanvendelse af næringsstoffer tildeles

Meddelelse om tildeling af alle tilskud

 

 

 

4. kvartal

2023

Meddelelse om tildeling af alle tilskud i henhold til de åbne indkaldelser af ansøgninger om genvinding og genanvendelse af næringsstoffer i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet(2021/C58/01) gennem anvendelse af en udelukkelsesliste og kravet om overholdelse af den relevante EU- og nationale miljølovgivning.

51

P1C5I1 -

Miljømæssig bæredygtighed og naturbaserede løsninger — Gipsbehandling og genvinding af næringsstoffer

Mål

Anlæg med forbedret genvinding eller genanvendelse af næringsstoffer

Antal

0

7

4. kvartal

2025

Mindst syv anlæg eller installationer skal have forbedret genvinding af næringsstoffer og genanvendelse af mindst 50 % af de næringsstoffer, der kan nyttiggøres, eller biomasse i spildevand. Desuden er der også fokus på et niveau for teknisk beredskab (TRL) på mindst 6.

52

P1C5I2 -

Miljømæssig bæredygtighed og naturbaserede løsninger — klimaresistente foranstaltninger i arealanvendelsessektoren

Milepæl

Offentliggørelse af den første indkaldelse af forslag til præcisionsskovbrugsprojekter

Offentliggørelse

4. kvartal

2021

Retningslinjerne for finansiering (regeringsdekret 5/2021 om tilskud til klimaforanstaltninger i arealanvendelsessektoren i 2020-2025) er trådt i kraft, hvilket gør det muligt at iværksætte den første indkaldelse af konkurrerende forslag til præcisionsskovbrugsprojekter. Udbudsbetingelserne skal omfatte kriterier for støtteberettigelse, der sikrer, at de udvalgte projekter overholder den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C 58/01) ved hjælp af en udelukkelsesliste og kravet om overholdelse af den relevante EU-miljølovgivning og nationale miljølovgivning. Den første indkaldelse af forslag indledes senest den 31. december 2021. Foranstaltningen skal omfatte yderligere metoder, teknologier og generering af oplysninger til fremme af skovenes bæredygtighed, herunder ved at fremme blandede skove og styrke skovenes biodiversitet, bl.a. ved at øge mængden af dødt træ på stedet. I skove, hvor der anvendes kontinuerlige skovforvaltningsmetoder, hvilket indebærer, at der ikke er nogen klare udskæringer, må der ikke være nogen ny eller afhjælpende nedgravning. Kun projekter, der støtter tilpasning til og modvirkning af klimaændringer, er støtteberettigede under denne foranstaltning.

53

P1C5I2 -

Miljømæssig bæredygtighed og naturbaserede løsninger — klimaresistente foranstaltninger i arealanvendelsessektoren

Milepæl

Tildeling af alle tilskud til præcisionsskovbrugsprojekter, der er udvalgt til finansiering

Meddelelse om tildeling af alle tilskud

 

 

 

4. kvartal

2023

Meddelelse om tildeling af alle tilskud til præcisionsskovbrugsprojekter, der er udvalgt i forbindelse med de respektive indkaldelser af forslag. Alle indkaldelser skal være baseret på de støtteberettigelses-/udvælgelseskriterier, der er afspejlet i milepæl 52. Alle beslutninger om tildeling af støtte er blevet tildelt de projektmodtagere/ansøgere, der er udvalgt i forbindelse med indkaldelser af konkurrerende forslag, hvilket gør det muligt at påbegynde gennemførelsen af de udvalgte projekter.

54

P1C5I2 -

Miljømæssig bæredygtighed og naturbaserede løsninger — klimaresistente foranstaltninger i arealanvendelsessektoren

Mål

Præcisionsskovbrugsprojekter afsluttet

Antal

0

7

4. kvartal

2025

Mindst syv præcisionsskovbrugsprojekter skal være afsluttet, hvilket fremgår af de endelige projektrapporter, som projektstøttemodtagerne har indsendt.

   

SØJLE 2: Digitalisering og dataøkonomi vil styrke produktiviteten og gøre tjenester tilgængelige for alle

F. KOMPONENT P2C1: DIGITAL INFRASTRUKTUR

Denne komponent i den finske genopretnings- og resiliensplan omfatter investeringer i kommunikations- og transportinfrastruktur for at opfylde behovene i et stadig mere digitalt samfund.

For det første sigter Finland mod at investere i digitalisering af jernbanetransport, hvilket skal hjælpe Finland med at opfylde sine emissionsreduktionsmål, øge systemets kapacitet og forbedre servicekvaliteten. Projektet "Digirail" har navnlig til formål at indføre et nyt automatisk togkontrolsystem på hele det finske banenet, da det nuværende system vil være udløbet ved udgangen af dette årti. Gennemførelsen af projektet skal bidrage til at sikre jernbanetjenester, der er egnede til fremtiden.

For det andet har Finland til hensigt at anvende støtte, der ikke skal tilbagebetales, til at finansiere private investeringer i højhastighedsbredbåndsnet i områder, hvor der ikke gives adgang på kommercielt grundlag. Komponenten har til formål at afhjælpe de resterende mangler i højhastighedsbredbåndsinfrastrukturen i Finland, navnlig i landdistrikter med lavere adgangsrater. Der er behov for omfattende hurtige kommunikationsnet af høj kvalitet i hele Finland, efterhånden som digitaliseringen af arbejde og industriel produktion øges, og tjenesterne flyttes over på digitale kanaler. Udbredelsen af nye digitale løsninger på tværs af sektorer kræver hurtige og pålidelige kommunikationsnetværk, navnlig til kritiske applikationer.

Komponenten bidrager til at adressere landespecifikke henstillinger med henblik på at fokusere investeringerne på den grønne og den digitale omstilling, navnlig på bæredygtig og effektiv infrastruktur (landespecifik henstilling nr. 3 fra 2020), samt til at fokusere investeringsrelateret bæredygtig transport under hensyntagen til regionale forskelle (landespecifik henstilling nr. 3 fra 2019).

Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent skader miljømålene i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 væsentligt, idet der tages hensyn til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).

F.1.    Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte

Investering 1 (P2C1I1): Digital konnektivitet — Udvikling af kommunikationsnettenes kvalitet og tilgængelighed

Investeringen er en investeringsstøtteordning, der skal øge kvaliteten og tilgængeligheden af kommunikationsforbindelser i områder, hvor sådanne forbindelser ikke leveres alene på grundlag af markedsmekanismer. Foranstaltningen omfatter vedtagelse af lovgivningen om støtteprogrammet samt udbetaling af finansiel støtte til bredbåndsudbydere. Bredbåndsforbindelser, der støttes under ordningen, skal have en kapacitet på mindst 100 Mbit pr. sekund. Den ikke-tilbagebetalingspligtige støtte fra faciliteten supplerer det nationale bredbåndsstøtteprogram baseret på Broadband Support Act, som indeholder bestemmelser om betingelserne for tildeling og udbetaling af midler samt om den kompetente støttemyndighed og dens opgaver. Støttemyndigheden foretager analyser for at sikre, at projekter kun udvælges på områder, hvor der ikke findes markedsbaserede løsninger i overensstemmelse med den generelle gruppefritagelsesforordning. Finland etablerer en koordinatorfunktion i det nationale bredbåndskontor med henblik på at fremme bredbånd og planlægge koordineringen af den nationale bredbåndsfinansiering og EU's bredbåndsfinansiering for at undgå overlapninger og sikre komplementaritet.

Foranstaltningen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

Investering 2 (P2C1I2): Transport og arealanvendelse — Digirailprojektet

Finland sigter mod at indføre det europæiske jernbanetrafikstyringssystem (ERTMS) på hele det nationale net senest i 2040 sammen med det 4G- og 5G-baserede mobilkommunikationssystem for jernbaner (FRMCS). Indførelsen af ERMTS og FRMCS skal bidrage til at sikre, at jernbanetjenesterne er hensigtsmæssige for fremtiden. Med henblik herpå skal investeringen finansiere digitaliseringens udviklings- og verificeringsfase, som omfatter forberedelse og gennemførelse af afprøvnings- og pilotaktiviteter i perioden 2021-2026. Efter vellykket prøvning i et laboratoriemiljø skal det nye radiobaserede system afprøves under realistiske forhold på et prøvespor, før det tages i brug på et pilotspor til erhvervsmæssig togtrafik, hvor det nyudviklede system skal anvendes som et enkelt togkontrolsystem. Ved udgangen af 2027 forventes ERTMS-systemet i den sidste fase af udviklings- og verifikationsfasen at blive afprøvet på et kommercielt pilotspor, hvor det nye system anvendes som et enkelt togkontrolsystem. Fra 2028, dvs. efter støtte fra faciliteten, er det planen, at Digirail og ERTMS skal udrulles over hele det finske net.

Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

F.2.    Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte

Antal

Foranstaltning

Milepæl/mål

Betegnelse

Kvalitative indikatorer (for milepæle)

Kvantitative indikatorer
(for mål)

Vejledende tidsplan for gennemførelse

Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål

Enhed

Referencescenarie

Målsætning

Q

År

55

P2C1I1 — Digitale konnektivitet — Udvikling af kommunikationsnettenes kvalitet og tilgængelighed

Milepæl

Ikrafttræden af lovændringer af lovgivningen om støtte til bredbånd

Bestemmelser i ændringerne af lovgivningen om støtte til bredbånd med angivelse af deres ikrafttræden

4. kvartal

2022

De nødvendige ændringer af lovgivningen om bredbåndsstøtte er trådt i kraft. Bredbåndsstøtteloven fastsætter bestemmelser om betingelserne for tildeling og udbetaling af midler, såsom målområder, samt om den kompetente støttemyndighed og dens opgaver. Den tager hensyn til eventuelle nødvendige ændringer som følge af den ændrede generelle gruppefritagelsesforordning, herunder ajourføring af et regeringsdekret med minimumshastigheder for de støtteberettigede forbindelser.

56

P2C1I1 — Digitale konnektivitet — Udvikling af kommunikationsnettenes kvalitet og tilgængelighed

Mål

Yderligere boliger med adgang til hurtige bredbåndsforbindelser (100/100 Mbit/s)

Antal

0

10 000

2. kvartal

2024

Mindst 10 000 nye boliger har fået adgang til højhastighedsbredbånd (100/100 Mbit/s) sammenlignet med referencescenariet inden programmets start, som enten har haft en langsommere forbindelse eller slet ingen forbindelse i begyndelsen af støtteprogrammet ("boliger passeret"). Dette omfatter private boliger, virksomheder eller ferieboliger.

57

P2C1I1 — Digitale konnektivitet — Udvikling af kommunikationsnettenes kvalitet og tilgængelighed

Mål

Yderligere boliger med adgang til hurtige bredbåndsforbindelser (100/100 Mbit/s)

Antal

10 000

25 000

2. kvartal

2026

Mindst 25 000 nye boliger har fået adgang til højhastighedsbredbånd (100/100 Mbit/s) sammenlignet med referencescenariet inden programmets start, som enten har haft en langsommere forbindelse eller slet ingen forbindelse i begyndelsen af støtteprogrammet ("boliger passeret"). Dette omfatter private boliger, virksomheder eller ferieboliger.

58

P2C1I2 — Transport og arealanvendelse — Digirailprojektet

Milepæl

Prøvningslaboratoriet for modelleringsudstyr til det fælles europæiske automatiske togkontrolsystem (ERTMS) er i drift

Prøvningslaboratoriet er blevet oprettet i jernbanecentret i Kouvola og står til rådighed til at gennemføre de virtuelle simuleringsprøvninger.

 

 

4. kvartal

2022

Det automatiske togkontrolsystem er et centralt element i jernbanesikkerheden. Udviklingsarbejdet indledes ved hjælp af konsekvensanalyser, der foretages af prøvningslaboratoriet, før udviklingsfasen kan ændres til test under realistiske forhold.

59

P2C1I2 — Transport og arealanvendelse — Digirailprojektet

Mål

Prøvebane udstyret med radiobaseret ERTMS

(ikke erhvervsmæssig jernbanetrafik)

Kilometer

 50

4. kvartal

2024

Prøvebanen skal være placeret mellem Kouvola-Kotka/Hamina. Mindst 50 km af sporet (ikke i erhvervsmæssig jernbanetrafik) skal være udstyret med radiobaserede ERMTS. Den tekniske specifikation forelægges den nationale jernbanesikkerhedsmyndighed (Traficom) til godkendelse efter færdiggørelsen. Det etablerede prøvespor skal gøre det muligt at afprøve det nye radiobaserede fælleseuropæiske automatiske togkontrolsystem (ERTMS) under realistiske forhold med det rette udstyr.

60

P2C1I2 — Transport og arealanvendelse — Digirailprojektet

Mål

Erhvervsmæssigt pilotspor udstyret med ERMTS

Kilometer

30

2. kvartal

2026

Der er indkøbt et kommercielt pilotsystem ERTMS i overensstemmelse med ERA's (Den Europæiske Unions Jernbaneagentur) procedurer (one-stop-shop). Mindst 30 km af sporet er udstyret med radiobaseret ERTMS.

G. KOMPONENT P2C2: HURTIGERE DATAØKONOMI OG DIGITALISERING

G.1.    Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte

Denne komponent i den finske genopretnings- og resiliensplan omfatter reformer og investeringer, der skal støtte digitaliseringen i Finland ved at fremme datadreven innovation, udveksling af digitale oplysninger og anvendelse af data fra den offentlige sektor og ved at fremme forskning i nøgleteknologier med henblik på at øge Finlands konkurrenceevne. Ved at øge dataenes interoperabilitet med henblik på flerpartsanvendelse sigter Finland mod at udnytte det fulde potentiale af den digitale omstilling. Dette kræver standardisering med henblik på udveksling af digital information, der omfatter både virksomheder og den offentlige sektor. Komponenten omfatter også udvikling af et datalagringssystem til overvågning af gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen.

Ved at udvide dækningen af informationssystemet for beboelses- og erhvervsejendomme med oplysninger om lån til boligselskaber bidrager komponenten til at adressere landespecifikke henstillinger for at styrke overvågningen af husholdningernes gæld og oprette kreditregistreringssystemet (landespecifik henstilling nr. 4 fra 2019) samt til at fokusere investeringerne på forskning og innovation (landespecifik henstilling nr. 3 fra 2020 og landespecifik henstilling nr. 3 fra 2019).

Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent skader miljømålene i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 væsentligt, idet der tages hensyn til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).

Investering 1 (P2C2I1): Programmet for digital økonomi — realtidsøkonomi

Investeringen har til formål at bidrage til at skabe fælles løsninger og strukturer til at lette udvekslingen af digitale finansielle data mellem organisationer i et struktureret maskinlæsbart format (såsom e-fakturaer, e-kvitteringer, udbudsdokumenter og regnskaber) i overensstemmelse med visionen om en "realtidsøkonomi". Udvekslingen af strukturerede finansielle data skal understøtte automatiseringen af processer med positiv indvirkning på produktiviteten i både den offentlige og den private sektor og samtidig fremme digitaliseringen af den offentlige forvaltning og samfundet som helhed. Under ledelse af ministeriet for beskæftigelse og økonomi vil projektgennemførelsen blive varetaget af den nationale patent- og registreringsmyndighed i samarbejde med skatteforvaltningen og statskassen.

Investeringen skal gøre det muligt at udveksle oplysninger mellem virksomheder, mellem virksomheder og offentlige myndigheder og inden for den offentlige sektor på grundlag af engangsprincippet. Investeringen skal navnlig omfatte følgende elementer:

I)etablering af et "økosystem for realtidsøkonomien", som skal udvikles inden for rammerne af et offentlig-privat samarbejde. Den finansielle støtte skal anvendes til at skabe et minimalt levedygtigt økosystem (MVE), dvs. en produktionsversion af den grundlæggende digitale platform og tilhørende infrastruktur/softwareløsninger, inden udgangen af 2022, som som minimum skal kunne sende e-fakturaer

II)oprettelse af digital infrastruktur, der skal være funktionel ved udgangen af 2024, og som skal gøre det muligt at dele, modtage og anvende en virksomheds finansielle data såsom e-kvitteringer, e-fakturaer og indkøbsmeddelelser i overensstemmelse med de relevante retlige krav vedrørende databeskyttelse og privatlivets fred. Den digitale infrastruktur skal mindst indeholde følgende karakteristika:

oFælles grænsefladeløsninger til udveksling af finansielle data i struktureret form

oStandardiseret maskinlæsbart format for elektroniske forretningsdokumenter.

Investeringen skal være gennemført senest den 31. december 2024.

Investering 2 (P2C2I2): Fremskyndelse af dataøkonomien og digitaliseringen — virtuelt Finland

Den virtuelle finske tjenesteplatform vil forbedre Finlands konkurrenceevne og gøre det muligt at levere sømløse digitale tjenester fra den offentlige og private sektor til forskellige målgrupper, der kommer til Finland, såsom virksomheder, ansatte, universitetsstuderende og turister. Investeringen vil forny servicekonceptet og integrere de tjenester, der i øjeblikket behandles separat i forskellige ministerier og agenturer, i en brugervenlig enhed.

Formålet med investeringen er at tilbyde en fælles servicegrænseflade for virksomheder og enkeltpersoner, der ønsker at bo, etablere sig eller drive forretning i Finland. Investeringen omfatter digitalisering af tjenesterne, herunder både oprettelse af nye og udskiftning af eksisterende processer, såsom udfyldning og forsendelse af papirformularer eller fysiske transaktioner på et kontor, som i øjeblikket kræver intern tilstedeværelse i Finland. Anvendelsesområdet for tjenesteplatformen forventes at omfatte både offentlige tjenester (såsom digital identitet, e-bopæl eller patentregistrering) og private tjenester (herunder erhvervsforsikring, bankvæsen, regnskabsvæsen, finansielle, juridiske og andre tjenesteydelser).

I første fase (2021-2022) koordinerer Finlands udenrigsministerium udviklingsarbejdet. I første fase planlægges og defineres en mere permanent forvaltningsmodel for de næste udviklingstrin og produktionsfasen. Gennemførelsen omfatter MFA, finansministeriet, økonomiministeriet, andre ministerier, den finske skatteforvaltning, agenturet for digitale og befolkningsmæssige datatjenester, den finske innovationsfond, patent- og registreringskontoret, den finske immigrationsmyndighed og eventuelt andre agenturer.

Foranstaltningen skal omfatte følgende elementer:

-Senest den 31. december 2022 skal den første version af "virtuelt Finland" -platform være tilgængelig og som minimum understøtte følgende funktioner: Identifikation af en person og erhvervsbruger, digital identitet, pålidelig udveksling af data mellem de forskellige parter, der er involveret i platformen. Interoperabiliteten mellem den offentlige forvaltning og den private sektors digitale tjenesteplatforme skal sikre sømløse digitale tjenester til kunderne.

-Senest den 31. december 2025 skal mindst to serviceprocesser, navnlig adgangsprocessen for en ikke-finsk privatperson og en ikke-finsk virksomhed, støttes fuldt ud af Virtual Finlands-platformen.

-Den virtuelle finske platform forventes successivt at integrere tjenester for yderligere målgrupper (studerende på videregående uddannelser, ikke-børsnoterede virksomheder, sæsonarbejdere, turister, eksportvirksomheder).

Investeringen skal være gennemført senest den 31. december 2025.

Investering 3 (P2C2I3): Fremskyndelse af nøgleteknologier (mikroelektronik, 6G, kunstig intelligens og kvantedatabehandling)

Formålet med foranstaltningen er at finansiere anvendt forskning og anvendelse af nye teknologier med henblik på at beskytte Europas konkurrenceevne, informationssikkerhed og suverænitet. Der ydes finansiering til nationale FUI-aktiviteter og den infrastruktur, der støtter dem, dvs. test- og forsøgsmiljøer, som skal være relateret til mikroelektronik, 5G/6G, kunstig intelligens eller kvanteteknologi. Finansieringen kanaliseres gennem Business Finlands konkurrencebaserede finansieringsinstrumenter. Projekterne udvælges på grundlag af åbne indkaldelser, og udvælgelseskriterierne skal sikre projekternes digitale bidrag og deres overensstemmelse med princippet om ikke at gøre væsentlig skade. Foranstaltningen skal navnlig støtte følgende teknologier:

-Mikroelektronik: Investeringen har til formål at sikre værdikæden i halvlederproduktionen for at øge uafhængigheden inden for denne nøgleteknologi. Der ydes finansiel støtte for at fremskynde og øge finske virksomheders investeringer i udviklingen af produktionsværdikæden for mikroelektronik, øge evnen til at designe og fremstille halvlederkomponenter i Finland og EU ved at gøre det muligt for finske virksomheder at deltage i det potentielle vigtige projekt af fælleseuropæisk interesse (IPCEI) for mikroelektronik.

-6G, kunstig intelligens og kvantedatabehandling: Der ydes finansiel støtte til investeringer i udvikling af 6G, kunstig intelligens og kvantedatabehandling, som anses for at være vigtige for den teknologiske konkurrenceevne i fremtiden. Målet er at skabe konkurrencedygtige udviklingsmiljøer for kunstig intelligens, fremtidig telekommunikationsteknologi og anvendelse af kvantedatabehandling i Finland, f.eks. at deltage i udformningen af europæiske test- og forsøgsfaciliteter for kunstig intelligens (AI TEF), at forny det nationale 5G-testnetværk og dets driftsmodel og at skabe et udviklingsmiljø for den software, der kræves til kvantedatabehandling.

Investeringen skal være gennemført senest den 31. december 2025.

Reform 1 (P2C2R1): Udvikling af informationssystemet for beboelses- og erhvervsejendomme

Formålet med foranstaltningen er at forbedre forbrugerbeskyttelsen på boligmarkedet og konkurrencen i boligsektoren og stille oplysninger til rådighed om de finansielle og tekniske forhold og reparationsbehov i forbindelse med beboelses- og erhvervsejendomme. På nuværende tidspunkt findes der ikke noget centralt register over lån til boligselskaber. I stedet bogføres data kun i boligselskabernes regnskaber. Udviklingen af et informationssystem vedrørende beboelses- og erhvervsejendomme, som muliggør en mere retfærdig behandling af forbrugere i forbindelse med kreditgivning, er en afgørende forudsætning for oprettelsen af et positivt kreditregister.

Investeringen skal støtte udviklingen af informationssystemet for beboelses- og erhvervsejendomme med henblik på at indsamle oplysninger om finansielle og tekniske forhold og reparationsbehov i fuld overensstemmelse med de relevante databeskyttelsesbestemmelser. Oplysninger om boliglån sendes til registret over positive kreditoplysninger, som skal bidrage til at afhjælpe overdreven gældsætning i den private sektor.

Reformen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

Reform 2 (P2C2R2): Forbedring af effektiviteten og gennemsigtigheden af reformer og investeringer i regionale reformprogrammer gennem udvikling af informationssystemer, administration og revision

For at imødekomme de specifikke behov i den finske genopretnings- og resiliensplan med hensyn til koordinering, forvaltning, kontrol, rapportering og revision skal de relevante finske myndigheders roller og ansvarsområder fastlægges i et nyt retligt instrument. En vellykket gennemførelse af disse opgaver kræver også yderligere målrettede midlertidige investeringer for at sikre, at forvaltnings- og kontrolsystemet fungerer i overensstemmelse med de lovgivningsmæssige behov. Dette omfatter bl.a. oprettelse af den nødvendige administrative kapacitet og oprettelse af et IT-datalagringssystem.

Reformen skal være gennemført senest den 31. december 2021.

G.2.    Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte

Antal

Foranstaltning

Milepæl/mål

Betegnelse

Kvalitative indikatorer (for milepæle)

Kvantitative indikatorer
for mål)

Vejledende tidsplan for gennemførelse

Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål

Enhed

Referencescenarie

Målsætning

Q

År

61

P2C2I1 — Digital økonomi — Realtidsøkonomi (RTE)

Milepæl

Der oprettes et minimalt funktionsdygtigt økosystem, som er operationelt

Der er skabt et minimalt levedygtigt økosystem, hvilket fremgår af offentliggørelsen af de fælles dokumenterede regler og standarder på programmets websted.

4. kvartal

2022

Det mindst mulige økosystem (MVE) er blevet etableret i et produktionsmiljø på grundlag af fælles dokumenterede regler. Det giver mulighed for at sende e-fakturaer i et struktureret maskinlæsbart format for at øge procesautomatiseringen.

62

P2C2I1 — Digital økonomi — Realtidsøkonomi (RTE)

Milepæl

Udvekslingen af digital forretningsinformation struktureret fra er fuldt operationel

Endelig projektrapport, hvoraf det fremgår, at udvekslingen af digital forretningsinformation i struktureret form er fuldt operationel, offentliggøres

4. kvartal

2024

Standarderne og procedurerne for udveksling af elektroniske forretningsoplysninger er fastlagt og beskrevet i den endelige projektrapport. Den grundlæggende infrastruktur giver mulighed for at cirkulere digitale forretningsoplysninger i struktureret form baseret på slutbrugernes samtykke og omfatter følgende elementer:

-e-fakturering

-e-indtægter

-Budskaber om offentlige indkøb

Der er gennemført en pilottest for deling af digitale forretningsoplysninger med mindst to private operatører (leverandører af regnskabssoftware og/eller tjenesteudbydere) og to offentlige enheder.

63

P2C2I2 — Fremskyndelse af dataøkonomi og digitalisering — virtuelt Finland

Milepæl

Virtuel fælles platform i Finland og integrerede tjenester er operationelle

Den endelige projektrapport verificerer, at produktionsversionen af den fælles platform er afsluttet, og støtter mindst to serviceprocesser, der er fuldt integreret i platformen.

 

 

 

4. kvartal

2025

Produktionsversionen af den fælles platform er færdiggjort og er tilgængelig for alle kunder i Finland og internationalt. Den digitale platform bliver et internationalt marked, og møder for finske og udenlandske virksomheder, vækstvirksomheder, indvandrereksperter og investorer, og relevante nødvendige digitale tjenester for dem integreres i den. Den skal som minimum understøtte følgende funktioner: Identifikation af en person og en erhvervsbruger (digital identitet) og pålidelig udveksling af data mellem de forskellige parter, der er involveret i platformen.

Der er blevet integreret mindst to tjenester vedrørende indrejseproceduren for udenlandske borgere og virksomheder.

Hver enhed, der er involveret i leveringen af den integrerede tjenesteproces, har tilsluttet sig sine egne, eksisterende tjenester eller data via grænseflader som led i en fælles kunde-digital tjenesteproces på den virtuelle finske platform.

64

P2C2I3 — Fremskyndelse af nøgleteknologier (mikroelektronik, 6G, kunstig intelligens og kvantedatabehandling)

Mål

Mikroelektronikprojekter tildeles

Antal

0

2

4. kvartal

2022

Meddelelse om tildeling af mindst 2 finansieringsbeslutninger fra Business Finland. Kriterierne for støtteberettigelse skal sikre at de udvalgte projekter overholder den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C 58/01) ved hjælp af en udelukkelsesliste og kravet om overholdelse af den relevante EU-miljølovgivning og nationale miljølovgivning. Ved udvælgelsen af projekter vurderes kvaliteten og effektiviteten af FUI-aktiviteter, og hvordan de fremmer digitalisering. Udvælgelseskriterierne skal omfatte projektets kvalitet og egnethed, projektets fremtidige direkte og indirekte virkninger for erhvervslivet, projektets egnethed til IPCEEI's kerneidé og nationale strategier og EU-strategier samt kvaliteten af projektkonsortiet.

65

P2C2I3 — Fremskyndelse af nøgleteknologier (mikroelektronik, 6G, kunstig intelligens og kvantedatabehandling)

Milepæl

Afslutning af alle udvalgte projekter

Endelig rapport om afsluttede projekter

4. kvartal

2025

Afslutning af alle støttede projekter, dokumenteret ved foreløbige projektrapporter indsendt af projektstøttemodtagere, i overensstemmelse med de støtteberettigelses-/udvælgelseskriterier, der er fastsat i ansøgningsdokumenterne. Det samlede budget, der er indgået forpligtelser for, beløber sig til mindst 13 500 000 EUR.

66

P2C2I3 — Fremskyndelse af nøgleteknologier (mikroelektronik, 6G, kunstig intelligens og kvantedatabehandling)

Milepæl

Projekter til udvikling af 6G, kunstig intelligens og kvantedatabehandling tildeles

Meddelelse om tildeling af alle tilskud til projekter til udvikling af 6G, kunstig intelligens og kvantedatabehandling

4. kvartal

2022

Inden for rammerne af en åben indkaldelse af projekter, hvor virksomheder og forskningsinstitutter udvikler og anvender test- og testmiljøer, udvælger Business Finland de projekter, der skal finansieres i henhold til kriterierne i indkaldelsen. Kriterierne for støtteberettigelse skal sikre at de udvalgte projekter overholder den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C 58/01) ved hjælp af en udelukkelsesliste og kravet om overholdelse af den relevante EU-miljølovgivning og nationale miljølovgivning. Udvælgelseskriterierne skal omfatte projektets kvalitet og egnethed, projektets fremtidige direkte og indirekte virkninger for erhvervslivet, projekternes egnethed til nationale strategier og EU-strategier og kvaliteten af projektkonsortiet. Ved udvælgelsen af projekter vurderes kvaliteten og effektiviteten af FUI-aktiviteter, og hvordan de fremmer digitalisering.

67

P2C2I3 — Fremskyndelse af nøgleteknologier (mikroelektronik, 6G, kunstig intelligens og kvantedatabehandling)

Milepæl

Afslutning af alle udvalgte projekter

Endelig rapport om afsluttede projekter

4. kvartal

2025

Afslutning af alle støttede projekter, som dokumenteret ved foreløbige projektrapporter indsendt af projektstøttemodtagere, i overensstemmelse med de støtteberettigelses-/udvælgelseskriterier, der er fastsat i indkaldelsen af projekter. Det samlede budget, der er indgået forpligtelser for, beløber sig til mindst 9 000 000 EUR.

68

P2C2R1 — Udvikling af informationssystemet for beboelses- og erhvervsejendomme

Milepæl

Vedtagelse af lovgivning om udvidelse af dækningen af informationssystemet for beboelses- og erhvervsejendomme

Folketinget vedtager ændringerne til lov om informationssystem for boligejendomme og aktieselskaber

2. kvartal

2023

For at udvide boliginformationssystemet til også at omfatte oplysninger om boligselskaber ændres lov om informationssystem vedrørende boligejendomme og aktieselskaber. Ændringerne omfatter navnlig:

boligselskabernes forpligtelse til at stille basisdata til rådighed i et struktureret maskinlæsbart format

— ret til adgang til de data, der stilles til rådighed i et struktureret maskinlæsbart format

69

P2C2R1 — Udvikling af informationssystemet for beboelses- og erhvervsejendomme

Milepæl

Ikrafttræden af lovgivning om udvidelse af dækningen af informationssystemet for beboelses- og erhvervsejendomme

Ændrede bestemmelser i lov om informationssystem vedrørende boligejendomme og aktieselskaber med angivelse af deres ikrafttræden

2. kvartal

2025

For at udvide boliginformationssystemet til også at omfatte oplysninger om boligselskaber ændres lov om informationssystem vedrørende boligejendomme og aktieselskaber. Ændringerne omfatter navnlig:

boligselskabernes forpligtelse til at stille basisdata til rådighed i et struktureret maskinlæsbart format

— Retten til at få adgang til de data, der stilles til rådighed i et struktureret maskinlæsbart format

De vigtigste funktioner, der er nødvendige for at begynde at anvende bestemmelserne, er dataspecifikationer og grænseflader.

70

P2C2R1 — Udvikling af informationssystemet for beboelses- og erhvervsejendomme

Milepæl

Udvidelsen af dækningen af informationssystemet for beboelses- og erhvervsejendomme er blevet gennemført teknisk.

Endelig rapport om projektets afslutning

2. kvartal

2026

I forbindelse med det projekt, der gennemføres af landbrugs- og skovbrugsministeriet og den nationale jordundersøgelse, skal der udarbejdes dataspecifikationer for boligvirksomhedsdata, muligheden for at opbevare grundlæggende data (herunder boliglån, reparationer og ændringer) i informationssystemet for beboelses- og erhvervsejendomme og grænseflader til kommunikationen. Kunderne skal have mulighed for at få de lovpligtige oplysninger om boligselskaber i maskinlæsbart format.

Der skal fastlægges fælles procedurer for adgang til administrative oplysninger om boligselskaber, og informationssystemet for boliger og erhvervsejendomme giver adgang til administrative oplysninger om boligselskaber i et struktureret maskinlæsbart format.

71

P2C2R2 — Styrkelse af effektiviteten og gennemsigtigheden af RRP-reformer og -investeringer gennem udvikling af informationssystemer, administration og revision

Milepæl

Ikrafttrædelse af loven om gennemførelse af RRP

Bestemmelse i loven om gennemførelse af RRP'en med angivelse af dens ikrafttræden

4. kvartal

2021

Loven om gennemførelse af RRP træder i kraft. Loven fastsætter de retlige mandater for de organer, der er involveret i koordinering, overvågning, kontrol og revision af gennemførelsen af den finske genopretnings- og resiliensplan.

Loven skal som minimum fastlægge de opgaver og ansvarsområder, som disse organer skal varetage for at sikre: a) indsamling og pålidelighed af data knyttet til og overvågning af opfyldelsen af milepæle og mål b) at der er indført procedurer for udarbejdelse af forvaltningserklæringer, revisionsoversigter og betalingsanmodninger c) at de nødvendige principper for indsamling og lagring af data om støttemodtagere, kontrahenter, underleverandører og reelle ejere i overensstemmelse med artikel 22 i forordning (EU) 2021/241 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten er på plads.

Loven træder i kraft før indgivelsen af den første betalingsanmodning i henhold til genopretnings- og resiliensplanen.

72

P2C2R2 — Styrkelse af effektiviteten og gennemsigtigheden af RRP-reformer og -investeringer gennem udvikling af informationssystemer, administration og revision

Milepæl

Datalagringssystem til revision og kontrol: Oplysninger til overvågning af gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten

Revisionsrapport udarbejdet af revisionsfunktionen, som bekræfter datalagringssystemets funktioner

4. kvartal

2021

Et datalagringssystem til overvågning af gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten skal være indført og operationelt inden indgivelsen af den første betalingsanmodning.

Systemet skal være baseret på eksisterende systemer og som minimum omfatte følgende funktioner:

a) indsamling af data og overvågning af opfyldelsen af milepæle og mål

b) indsamle, lagre og sikre adgang til de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 22, stk. 2, litra d), nr. i) -iii), i genopretnings- og resiliensfacilitetsforordningen.

H. KOMPONENT P2C3: DIGITAL SIKKERHED

Denne komponent i den finske genopretnings- og resiliensplan har til formål at bidrage til at skabe en omfattende ramme for håndtering af cyber- og informationssikkerhedsspørgsmål, hvilket er en forudsætning for en vellykket digital omstilling. Gennem et udviklingsprogram for cybersikkerhed investerer Finland i civile cybersikkerhedsfærdigheder. Finland sigter også mod at styrke foranstaltninger til bekæmpelse af hvidvaskning af penge ved at skabe et digitalt system, der skal sikre bedre udveksling af oplysninger mellem forskellige aktører, der er involveret i hvidvaskningsopgaver, både nationalt og internationalt, sammen med de nødvendige lovgivningsmæssige ændringer.

Komponenten bidrager til at efterkomme den landespecifikke henstilling nr. 4 fra 2020 om sikring af effektivt tilsyn med og håndhævelse af rammerne for bekæmpelse af hvidvask af penge samt til den landespecifikke henstilling nr. 3 fra 2020 om at fokusere investeringer på den grønne og den digitale omstilling, navnlig forskning og innovation.

Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent skader miljømålene i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 væsentligt, idet der tages hensyn til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).

H.1.    Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte

Reform 1 (P2C3R1): Sikring af effektivt tilsyn med og håndhævelse af forebyggelse af hvidvaskning af penge

Reformen skal lette indsamlingen og udvekslingen af oplysninger mellem de kompetente myndigheder med henblik på forebyggelse og afsløring af hvidvaskning af penge, herunder gennem automatisering af databehandling og -analyse. Det yder støtte til at forbedre databehandlingen inden for tilsynsmyndigheden samt udvekslingen af oplysninger mellem forskellige myndigheder og til at gennemføre et mere effektivt risikobaseret tilsyn med foranstaltninger til bekæmpelse af hvidvaskning af penge. Systemet til kontrol af bank- og betalingskonti ændres for at gøre forebyggelsen, opdagelsen og retsforfølgningen af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme mere effektiv. Rettidigheden, dækningen og nøjagtigheden af registret over reelle ejere skal forbedres.

De lovgivningsmæssige ændringer træder i kraft senest den 31. december 2025, og de digitale værktøjer for de myndigheder og aktører i den private sektor, der arbejder med bekæmpelse af hvidvaskning af penge, skal være operationelle senest den 30. juni 2026.

Reformen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

Investering 1 (P2C3I1): Civile færdigheder inden for cybersikkerhed

Formålet med investeringen er at øge befolkningens grundlæggende færdigheder inden for cybersikkerhed for at sikre, at borgerne kan anvende digitale tjenester sikkert og identificere de risici, der er forbundet med brugen af forskelligt udstyr, produkter og tjenester.

For det første skal investeringen finansiere et forskningsprojekt med henblik på at indsamle og sammenfatte oplysninger fra alle EU-medlemsstater om, hvordan hvert land uddanner borgerne i grundlæggende cybersikkerhed. For det andet skal oplysningerne anvendes til at skabe en fælles digital platform for undervisning i og udvikling af cybersikkerhedsfærdigheder understøttet af denne investering. I tredje fase stilles platformen til rådighed for alle europæere på forskellige sprog.

Projektet gennemføres af et forskningskonsortium, der samler Finlands centrale forskningsuniversiteter inden for cybersikkerhed under transport- og kommunikationsministeriets ansvar.

Investeringen skal være gennemført senest den 31. december 2024.

Investering 2 (P2C3I2): Cybersikkerhedsøvelser

Formålet med denne investering er at gennemføre cybersikkerhedsøvelser for at udvikle samfundets modstandsdygtighed og beredskab over for cybersikkerhedshændelser. Øvelserne spiller en central rolle for forebyggelse, styring og løsning af cyberangreb. Øvelser giver mulighed for at praktisere og udvikle håndteringen af cyberangreb i et sikkert miljø. De videregående uddannelsesinstitutioner stiller øvelserne til rådighed for personalet i den pågældende offentlige forvaltning. Mindst 2 000 offentligt ansatte skal uddannes i løbet af 19 øvelser.

Uddannelsen gennemføres af et universitet for anvendt videnskab, der samler Finlands centrale embedsmænd inden for cybersikkerhed under transport- og kommunikationsministeriets ansvar.

Investeringen skal være gennemført senest den 31. december 2025.

H.2.    Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte

Antal

Foranstaltning

Milepæl/mål

Betegnelse

Kvalitative indikatorer
(for milepæle)

Kvantitative indikatorer (for mål)

Vejledende tidsplan for gennemførelse

Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål

Enhed

Referencescenarie

Målsætning

Q

År

73

P2C3R1 — Sikring af effektivt tilsyn med og håndhævelse af forebyggelse af hvidvaskning af penge

Milepæl

Ikrafttræden af lovændringer til handelsregisterloven og loven om bank- og betalingskontrolafdelingen

Bestemmelser i ændringerne af handelsregisterloven og loven om bank- og betalingskontokontrolsystem med angivelse af deres ikrafttræden

4. kvartal

2025

For at muliggøre investeringer til sikring af effektiv kontrol med og håndhævelse af hvidvaskning af penge skal loven om erhvervsregistrering og loven om systemet til kontrol af bankbetalingskonti ændres. Ændringerne skal navnlig omfatte:

Lov om handelsregistre (129/1979):

-Mulighed for at håndhæve sanktioner for at sikre modtagelse, nøjagtighed og rettidighed af oplysninger om reelt ejerskab

-Forpligtelse til en årlig erklæring til Patent- og Registreringskontoret om, at der ikke er sket ændringer i de oplysninger om reelt ejerskab, der er givet

Lov om systemet til kontrol af bank- og betalingskonti (571/2019)

-Sammensætning af applikation: Inden for rammerne af deres beføjelser kan de retshåndhævende myndigheder fremsætte anmodninger ved hjælp af en sammensat applikation, der gennemføres af toldmyndighederne, og drage fordel af integreringer, der gennemføres af toldmyndighederne.

-Transaktionsdata: Adgang til kontotransaktionsoplysninger vil være hos de myndigheder, der er kompetente til at indhente sådanne oplysninger i henhold til gældende lovgivning, dvs. at ændringen i offentliggørelsen kun vil være et spørgsmål om den teknologi, hvorved oplysningerne videregives, og ikke en tilføjelse til de myndigheder, der har kompetence til at udøve jurisdiktion.

74

P2C3R1 — Sikring af effektivt tilsyn med og håndhævelse af forebyggelse af hvidvaskning af penge

Mål

Øge automatiseringen i forbindelse med databehandling og udveksling mellem myndigheder

% (i procent)

0

25

2. kvartal

2026

Investeringerne skal foretages med henblik på at øge den automatiserede behandling af oplysninger. Investeringer i digital infrastruktur skal resultere i: i) en aggregerende applikation og tilføjelse af oplysninger om kontotransaktioner til bank- og betalingskontokontrolsystemet, ii) forbedring af rettidigheden, fuldstændigheden og nøjagtigheden af registret over reelle ejere, iii) digitale værktøjer til national risikovurdering af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, iv) finanstilsynsmyndighedens kontrolskranke, v) digitalisering af processen for clearing af hvidvask af penge foretaget af den finansielle efterretningsenhed.

De kompetente myndigheders automatiske fremsendelse, modtagelse og behandling af oplysninger skal være 25 % senest den 30. juni 2026 sammenlignet med ingen automatisering ved projektets start. Behandlede data omfatter:

— bankkontooplysninger

oplysninger om reelt ejerskab

informationsstrøm og behandling af oplysninger vedrørende ajourføring af den nationale risikovurdering.

De operationelle processer skal mindst omfatte:

øget tilgængelighed, behandling og analyse af data

forbedret udveksling af oplysninger, anvendelse af oplysninger og samarbejde mellem kompetente myndigheder ved hjælp af metoder, der gør det muligt at behandle en stigende mængde data.

75

P2C3I1 — Civile færdigheder inden for cybersikkerhed

Milepæl

Udvikling af en digital platform for uddannelse inden for civil cybersikkerhed

Uddannelsesplatform udviklet og offentligt tilgængelig

4. kvartal

2024

Dette omfatter (1) fastlæggelse af krav til den nødvendige grundlæggende viden og færdigheder inden for cybersikkerhed samt til undervisning heri og (2) oprettelse af en digital uddannelsesplatform, der er offentligt tilgængelig på alle EU-sprog på grundlag af de identificerede krav.

76

P2C3I2 — øvelser i cybersikkerhed

Mål

Antal embedsmænd, der har afsluttet cybersikkerhedsuddannelse

Antal

0

2 000

4. kvartal

2025

Der afholdes tre tekniske øvelser i cybersikkerhedsuddannelse i 2021. Samtidig skal det tekniske uddannelsesmiljø udvikles med hjælp fra styringsgruppen for at opfylde fremtidige behov. Mellem 2022 og 2025 skal der gennemføres mindst fire øvelser om året. I alt skal mindst 2 000 embedsmænd uddannes.

   

SØJLE 3: Forøgelse af beskæftigelsesfrekvensen og kvalifikationsniveauet for at fremme bæredygtig vækst

I. KOMPONENT P3C1: BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSMARKED

Denne komponent i den finske genopretnings- og resiliensplan tager fat på udfordringerne i forbindelse med beskæftigelse og arbejdsmarked. Finlands arbejdsstyrke er faldende, hvilket påvirker landets vækstpotentiale, samtidig med at den høje strukturelle arbejdsløshed i forhold til andre nordiske lande fortsætter, hvilket forværres af covid-19-krisen.

Formålet med komponenten er at øge beskæftigelsesfrekvensen og styrke arbejdsmarkedets funktion. Dette skal ske gennem en strukturel reform og digitalisering af de offentlige arbejdsformidlinger ("den nordiske beskæftigelsesmodel"). Beskæftigelsen skal også fremmes ved at udfase den udvidede arbejdsløshedsunderstøttelse til ældre mennesker forud for den lovbestemte pensionsalder, den såkaldte "arbejdsløshedstunnel". Et tredje element, der skal øge beskæftigelsen, er at lette indvandring baseret på arbejde og uddannelse. Endelig foreslås der også interventioner til fremme af integration på arbejdsmarkedet af unge og personer med delvis arbejdsevne.

Komponenten bidrager til at behandle landespecifikke henstillinger om forbedring af incitamenterne til at tage arbejde og forbedre færdigheder og aktiv inklusion, navnlig gennem velintegrerede tjenester for arbejdsløse og inaktive (landespecifik henstilling nr. 2 fra 2019) og om styrkelse af foranstaltninger til støtte for beskæftigelse og styrkelse af aktive arbejdsmarkedspolitikker (landespecifik henstilling nr. 2 fra 2020). Komponenten forventes også at bidrage til relevante principper i den europæiske søjle for sociale rettigheder.

Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent skader miljømålene i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 væsentligt, idet der tages hensyn til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).

I.1.    Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte

Reform 1 (P3C1R1): Den nordiske model for arbejdsformidling

Formålet med foranstaltningen er at reformere den offentlige arbejdsformidling.

Reformen består i at overgå til en ny nordisk model for arbejdsformidlinger, som skal styrke aktive arbejdsmarkedspolitikker ved at forbedre de individualiserede og integrerede tjenester for jobsøgende. Modellen skal også omfatte en forpligtelse til aktiv søgning for jobsøgende. Anvendelsen af den nye model forventes at bidrage til beskæftigelsen af omkring 10 000 personer.

Modellen suppleres af udviklingen af et digitalt informationssystem for offentlige arbejdsformidlinger, der omfatter følgende funktioner:

I)produktionssystem til styring af kunderelationer

II)reservationssystem for bestilling

III)selvmeldingsværktøj ("Meddelelsestjeneste")

IV)onlinevejledningstjeneste.

Reformen skal være gennemført senest den 31. december 2023.

Reform 2 (P3C1R2): Fjernelse af yderligere dage med arbejdsløshedsunderstøttelse

Formålet med reformen er at fremme beskæftigelsen ved at fjerne de negative incitamenter til at arbejde for ældre og ved at begrænse en målretning af afskedigelserne for ældre arbejdstagere. Behovet for at indføre en sådan reform skyldes, at retten til ekstra dage med indkomstafhængige arbejdsløshedsydelser fører til en forlængelse af arbejdsløshedsperioderne blandt ældre, der nærmer sig deres lovbestemte pensionsalder.

Foranstaltningen består i at ændre loven om arbejdsløshedsforsikring med henblik på at udfase aldersgrænsen for yderligere dage med indkomstafhængige arbejdsløshedsydelser. Den forventede virkning er en stigning i beskæftigelsen på ca. 7 900 arbejdstagere ved udgangen af 2029, dvs. efter genopretnings- og resiliensfacilitetens tidsramme.

Reformen skal være gennemført senest den 30. juni 2023.

Reform 3 (P3C1R3): Strømlining af den arbejds- og uddannelsesbaserede indvandringsproces

Formålet med reformen er at tiltrække internationale talenter ved at strømline de administrative procedurer for behandling af ansøgninger om opholdstilladelse baseret på arbejde og uddannelse. Dette forventes at øge indvandringen af faglærte arbejdstagere og forbedre mulighederne for, at studerende på internationale uddannelser kan finde beskæftigelse i Finland. Reformen skal derfor bidrage til at afhjælpe manglen på arbejdskraft i specifikke sektorer, navnlig ved at levere eksperter, studerende og forskere i førende sektorer og vækstsektorer.

Foranstaltningen består af et omfattende tværadministrativt projekt om forbedring af indvandringslovgivningen (nemlig ændringer af kapitel 5 i udlændingeloven 301/2004) og forkortelse af procedurerne for udstedelse af opholdstilladelser. Sideløbende med en reduktion af det gennemsnitlige antal dage, der kræves til behandling af ansøgninger om opholdstilladelse, oprettes der en "hasteprocedure" for vækstiværksættere, specialister og deres familiemedlemmer.

Lovgivningsreformen understøttes af en investering i digital infrastruktur for at sikre, at tilladelsessystemet og andre informationssystemer i forbindelse med opholdstilladelsesprocessen er klar til at opfylde behovene i forbindelse med den arbejds- og uddannelsesbaserede indvandring. Den digitale infrastruktur skal omfatte følgende udviklingsområder:

I) Nye digitale strukturer og funktioner

II) Systemintegration og dataoverførselsgrænseflader

III) Systemudvikling i forbindelse med registrering og behandling af ansøgninger

IV) Gennemførelse af "den hurtige vej"

V) Tværsektorielle videnbaserede forvaltningskapaciteter

VI) Kundevejledning og -instrukser, kommunikation og markedsføring, der understøtter den reformerede proces

VII)forbedring af anvendelighed og resultater som følge af reformen, foranstaltninger til støtte for indførelsen og forøgelse af automatiseringskoden.

Reformen skal være gennemført senest den 31. december 2024.

Reform 4 (P3C1R4): Styrkelse af de tværfaglige tjenester for unge (Ohjaamo)

Formålet med reformen er at styrke den tværfaglige karakter af kvikskranker for unge (Ohjaamo) og navnlig imødekomme NEET'ernes behov (unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse) med henblik på at forbedre deres beskæftigelsesmuligheder. Dette skal opnås gennem et midlertidigt incitament for kommunerne til at tiltrække eller tilpasse ressourcer til Ohjaamo og derved forbedre opfyldelsen af unges behov ved at tilbyde kombinerede uddannelses-, sundheds-, social- og arbejdsformidlinger. Ohjaamo er en sammenslutning af organisationer, og størstedelen af de eksperter, der arbejder heri, er fortsat beskæftigede i deres egne organisationer. Når en kommune ansætter en ny medarbejder til Ohjaamo, kan kommunen ansøge om finansiering af personaleomkostningerne for en yderligere person, som skal være midlertidig og navnlig gennem uddannelse sikre en reform af arbejdskulturen og tjenesternes driftspraksis. Denne incitamentsmodel forventes at føre til en mere effektiv integration af sundheds- og socialtjenester og ekspertise i uddannelsessektoren i Ohjaamo. Finansieringen af reformen kanaliseres gennem udviklings- og administrationscentret for beskæftigelse og økonomisk udvikling (KEHA).

Foranstaltningen skal være gennemført senest den 31. december 2024.

Investering 1 (P3C1I1): Udvikling af arbejdsevne, produktivitet og trivsel på arbejdspladsen

Formålet med investeringen er at øge beskæftigelsesfrekvensen ved at øge deltagelsen af personer med delvis arbejdsevne, herunder personer med handicap, på arbejdsmarkedet og øge beskæftigelsesfrekvensen ved at forbedre mental sundhed og arbejdsevne med henblik på at forlænge arbejdslivet.

Investeringen består af følgende interventioner:

I)Oprettelse af en ny mellemleder af arbejdsmarkedet med henblik på at fremme tilpasning og placering af personer, der har en betydelig risiko for at blive varigt udstødt fra arbejdsmarkedet

II)Afhjælpning af mangler i tjenesten for personer med delvis arbejdsevne og mentale sundhedsproblemer: Dette skal ske gennem uddannelse og ved at udvide det eksisterende program for arbejdsevnen til at omfatte yderligere fem kommuner eller fælles kommunale myndigheder og ved at udvide den eksisterende model for individuel placering og støtte (IPS) til yderligere seks hospitalsdistrikter.

III)At yde forebyggende støtte til arbejdsevnen gennem fysiske og mentale sundhedsforanstaltninger for enkeltpersoner og arbejdspladser. Mange arbejdspladser udviser mangel på organisatoriske foranstaltninger, ineffektivt samarbejde, uklare ansvarsområder til støtte for arbejdsevnen, hvilket resulterer i kortere arbejdsliv. Der oprettes et virtuelt arbejdsdygtighedshus for at lette søgningen efter og formidlingen af oplysninger og praktiske foranstaltninger til støtte for arbejdsevnen.

Investeringen skal være gennemført senest den 31. december 2025.

I.2.    Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte

Antal

Foranstaltning

Milepæl/mål

Betegnelse

Kvalitative indikatorer
(for milepæle)

Kvantitative indikatorer
(for mål)

Vejledende tidsplan for gennemførelse

Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål

Enhed

Basislinje

Målsætning

Q

År

77

P3C1R1 — Beskæftigelse og arbejdsmarked — Den nordiske model for arbejdsformidlinger

Milepæl

Ikrafttrædelse af loven om offentlig beskæftigelse og erhvervstjenester, der regulerer den nordiske arbejdsformidlingsmodel for jobsøgerens serviceproces

Bestemmelse i lov om offentlig beskæftigelse og forretningsservice med angivelse af dens ikrafttræden

2. kvartal

2022

Ikrafttrædelsen af loven om offentlig beskæftigelse og erhvervstjenester, der regulerer den nordiske model for arbejdsformidling i forbindelse med jobsøgningsprocessen.

 

78

P3C1R1 — Beskæftigelse og arbejdsmarked — Den nordiske model for arbejdsformidlinger

Mål

Stigning i det årlige antal jobsøgningsinterview i overensstemmelse med den nordiske model for arbejdsformidlinger

Antal

1 000 000

2 000 000

4. kvartal

2023

Det årlige antal jobsøgningsinterview skal være mindst 2 000 000 (sammenlignet med 1 000 000 interview, der blev gennemført i 2019). Den nordiske arbejdsformidlingsmodel omfatter tre former for interview: Jobsøgendes indledende interview, jobsøgning og diskussioner om jobsøgning.

Tilrettelæggelsen af forskellige former for personlige samtaler overvåges ved hjælp af de offentlige arbejdsformidlingers kundeinformationssystemer.

79

P3C1R1 — Beskæftigelse og arbejdsmarked — Den nordiske model for arbejdsformidlinger

Milepæl

Alle fem digitale funktioner, der kræves i henhold til den nordiske arbejdsformidlingsmodel, er integreret i det offentlige arbejdsformidlingssystem (TE-PES) og er operationelle

Digitale funktioner integreret i det offentlige arbejdsformidlingssystem (TE-PES) og operationelt

4. kvartal

2023

Alle fem funktioner i den digitale infrastruktur skal udvikles og integreres i det offentlige arbejdsformidlingssystem (TE-PES) og være fuldt operationelle for at muliggøre gennemførelsen af den nordiske arbejdsformidlingsmodel. De fem berørte funktioner er:

-udvidelse af værktøjerne til vurdering af behovet for kundeservice

-supplering af den automatiske jobsøgningsprofil

-selverapporteringssystem for jobsøgende

-elektronisk rekrutteringssystem til jobsøgningssamtaler

-kundevejledning online.

80

 P3C1R2 — Beskæftigelse og arbejdsmarked — Fjernelse af yderligere dage med arbejdsløshedsunderstøttelse

Milepæl

Ikrafttrædelse af lovændringer til loven om sikkerhed i forbindelse med arbejdsløshed vedrørende udfasning af yderligere dage med arbejdsløshedsunderstøttelse

Bestemmelser i ændringerne af loven om sikkerhed i forbindelse med arbejdsløshed med angivelse af deres ikrafttræden

 

 

 

2. kvartal

2023

Ikrafttræden af ændringer af loven om sikkerhed i forbindelse med arbejdsløshed. Lovændringerne skal omfatte gradvis afskaffelse af yderligere dage med sikkerhed i arbejdsløshed, således at minimumsalderen på yderligere dage stiger med et år/en aldersgruppe fra 1963 og fremefter, og muligheden for en ekstra dag afskaffes fuldstændigt for dem, der er født i 1965 og derefter.

81

P3C1R3 — Beskæftigelse og arbejdsmarked — rationalisering af arbejds- og uddannelsesbaseret indvandringsproces

Milepæl

Ikrafttrædelse af lovændringer til loven vedrørende studerende, forskere og praktikanter (719/2018)

Bestemmelser i ændringerne til lov nr. 719/2018 vedrørende studerende, forskere og praktikanter med angivelse af deres ikrafttræden

2. kvartal

2022

Ikrafttrædelse af en lovændring vedrørende studerende, forskere og praktikanter (719/2018).

Ændringen skal mindst omfatte følgende:

-ændring af typen af opholdstilladelse til videregående uddannelser, der fører til en grad fra midlertidig (B) til kontinuerlig (A). Dette skal føre til, at der hurtigere kan udstedes en permanent opholdstilladelse

-forlængelse af varigheden af en opholdstilladelse på grundlag af studier fra et år til at omfatte hele studiernes varighed, når disse studier fører til en grad

-centralisering og præcisering af forordningen om retten til at arbejde.

82

 P3C1R3 — Beskæftigelse og arbejdsmarked — rationalisering af arbejds- og uddannelsesbaseret indvandringsproces

Milepæl

Ikrafttræden af lovændringer til udlændingeloven (301/2004)

Bestemmelser i ændringerne af udlændingeloven med angivelse af deres ikrafttræden

 

 

 

2. kvartal

2023

Udlændingeloven (301/2004) ændres med det formål at strømline godkendelsesprocesserne for arbejds- og uddannelsesbaseret indvandring. De lovgivningsmæssige ændringer omfatter:

-præcisering af arbejdsgiverens og ansøgerens ansvar i ansøgningsprocessen

-opdeling af speciallægers opholdstilladelse i sin egen kategori med reviderede betingelser for udstedelse af opholdstilladelse

-ændringer af reglerne for de finske diplomatiske missioners aktiviteter i udlandet og

-reviderede betingelser for udstedelse af opholdstilladelser.

83

P3C1R3 — Beskæftigelse og arbejdsmarked — rationalisering af arbejds- og uddannelsesbaseret indvandringsproces

Mål

Fald i det gennemsnitlige antal dage til behandling af ansøgninger om opholdstilladelse, som er en del af en hurtig procedure for specialister og vækstvirksomheder

Antal

47

14

4. kvartal

2022

Der skal etableres en hurtig procedure for behandling af opholdstilladelser for specialister (der arbejder i en virksomheds mellem- eller topledelse eller i job, der kræver særlig ekspertise), vækstiværksættere og deres familiemedlemmer, hvor den målgruppe, der vælger den hurtige procedure, skal have et servicetilsagn, der omfatter en behandlingstid på 14 dage (sammenlignet med 47 dage, den gennemsnitlige varighed af opholdstilladelsesprocessen for specialister og vækstiværksættere i perioden 2018-2020 vægtet med antallet af tilladelser). "Fast track-service" -tilsagnet gælder for elektroniske applikationer, der opfylder de krav, der er fastsat for hasteproceduren.

Definitionen af en vækstiværksætter og en specialist og kriterierne for tildeling af opholdstilladelse er fastsat i udlændingeloven (301/2004).

84

P3C1R3 — Beskæftigelse og arbejdsmarked — rationalisering af arbejds- og uddannelsesbaseret indvandringsproces

Mål

Fald i det gennemsnitlige antal dage til behandling af ansøgninger om opholdstilladelse baseret på arbejde og uddannelse

Antal

82

30

4. kvartal

2024

Behandlingstiden for udstedelse af arbejds- og uddannelsesbaserede opholdstilladelser afkortes til gennemsnitligt 30 dage. Målet gælder for ansøgninger om elektroniske opholdstilladelser. Referencescenariet afspejler den vægtede gennemsnitlige varighed af arbejdstagernes, specialisternes og vækstiværksætteres opholdstilladelsesprocedurer i perioden 2018-2020.

85

P3C1R4 — Beskæftigelse og arbejdsmarked — Styrkelse af tværfaglige tjenester for unge (Ohjaamo)

Mål

Stigning i andelen af Ohjaamo servicepunkter, der tilbyder integrerede sundheds- og socialtjenester og uddannelsesekspertise

% (i procent)

33

60

4. kvartal

2024

Mindst 60 % af one-stop-rådgivningscentrene i Ohjaamo skal tilbyde integrerede sundheds-, social- og uddannelsestjenester (sammenlignet med 33 % i december 2019). Opfyldelsen af målet overvåges og måles ved hjælp af undersøgelser og kommunale applikationer.

86

P3C1I1 — Beskæftigelse og arbejdsmarked — Udvikling af arbejdsevne, produktivitet og trivsel på arbejdspladsen

Milepæl

Ikrafttrædelse af loven om den statsejede nye virksomhedsbaserede mellemliggende arbejdsmarkedsoperatør

Bestemmelser i loven om den statsejede nye virksomhedsbaserede mellemliggende arbejdsmarkedsoperatør med angivelse af dens ikrafttræden

2. kvartal

2022

Loven om den nye virksomhedsbaserede mellemledede arbejdsmarkedsoperatør træder i kraft. Loven skal som minimum definere den særlige overdragelsesvirksomhed, dets formål og opgaver, målgruppen, organisationen, finansieringen og forholdet til andre beskæftigelsesaktiviteter. Loven er en forudsætning for tildeling af midler i det nationale budget som kompensation for udførelsen af tjenesteydelsen som en tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse.

87

P3C1I1 — Beskæftigelse og arbejdsmarked — Udvikling af arbejdsevne, produktivitet og trivsel på arbejdspladsen

Mål

Antal personer med handicap ansat af den mellemliggende aktør på arbejdsmarkedet pr. 31. december 2023

Antal

0

400

4. kvartal

2023

Mindst 400 personer med handicap skal være ansat af den nye midlertidige arbejdsmarkedsoperatør selv den 31. december 2023.

88

P3C1I1 — Beskæftigelse og arbejdsmarked — Udvikling af arbejdsevne, produktivitet og trivsel på arbejdspladsen

Mål

Antal personer med handicap ansat af den mellemliggende aktør på arbejdsmarkedet pr. 31. december 2025

Antal

400

700

4. kvartal

2025

Mindst 700 personer med handicap skal være ansat af den mellemliggende operatør selv den 31. december 2025.

89

P3C1I1 — Beskæftigelse og arbejdsmarked — Udvikling af arbejdsevne, produktivitet og trivsel på arbejdspladsen

Mål

Udvidelse af arbejdsprogrammet og modellen for individuel placering og støtte til 11 nye områder

Antal

0

11

4. kvartal

2024

Arbejdsprogrammet udvides til fem nye kommuner eller fælles kommunale myndigheder, og modellen for individuel placering og støtte udvides til seks nye hospitalsområder.

90

P3C1I1 — Beskæftigelse og arbejdsmarked — Udvikling af arbejdsevne, produktivitet og trivsel på arbejdspladsen

Mål

Antal arbejdspladser og bedriftssundhedsenheder, der har deltaget i foranstaltninger til støtte for mental sundhed og arbejdsevne

Antal

0

1 000

4. kvartal

2024

Som en udvidelse af det eksisterende program for mental sundhed på arbejdspladsen skal mindst 1 000 arbejdspladser og bedriftssundhedsenheder deltage i foranstaltninger til fremme af mental sundhed og arbejdsevne såsom uddannelse, coaching eller andre udviklingsaktioner. Styrkelsen af kompetencerne vurderes ved at overvåge indførelsen af metoder og deltagelse i uddannelse, coaching eller andre udviklingsforanstaltninger.

J. KOMPONENT P3C2: HØJNELSE AF KOMPETENCENIVEAUET OG REFORM AF LØBENDE LÆRING 

Denne komponent i den finske genopretnings- og resiliensplan tager fat på de udfordringer, der opstår som følge af globaliseringen og de teknologiske og demografiske ændringer, som påvirker den finske økonomi og truer beskæftigelsen. Udvikling af færdigheder hos personer i den erhvervsaktive alder (gennem omskoling og opkvalificering), herunder lavtuddannede, på områder, der er relevante for arbejdsmarkedet, er afgørende for at styrke arbejdsstyrkens beskæftigelsesegnethed i en stadig mere digital og grønnere økonomi.

Det overordnede mål med denne komponent er at øge Finlands kompetenceniveau og gøre det videregående uddannelsessystem mere effektivt. For at nå dette mål omfatter komponenten følgende aktiviteter: i) en reform af den kontinuerlige læring for at opfylde fremtidens kompetencemæssige behov ii) investeringer i digitalisering af kontinuerlig læring iii) forøgelse af antallet af pladser på videregående uddannelser Og iv) investering i digitalisering og modernisering af videregående uddannelser i Åland.

Komponenten skal støtte en mere gnidningsløs overgang mellem arbejdsliv og uddannelse. Den skal også bidrage til at forbedre vilkårene for beskæftigelse, navnlig blandt underrepræsenterede grupper, og til at sætte folk i vigtige økonomiske sektorer i stand til at påtage sig nye opgaver.

Komponenten bidrager til at behandle landespecifikke henstillinger om forbedring af incitamenterne til at tage arbejde og fremme færdigheder og aktiv inklusion, navnlig gennem velintegrerede tjenester for arbejdsløse og inaktive (landespecifik henstilling nr. 2 fra 2019), samt om styrkelse af foranstaltninger til støtte for beskæftigelsen og styrkelse af aktive arbejdsmarkedspolitikker (landespecifik henstilling nr. 2 fra 2020).

Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent skader miljømålene i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 væsentligt, idet der tages hensyn til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).

J.1. Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte 

Reform 1 (P3C2R1): Reform af løbende læring

Formålet med denne reform er at forbedre beskæftigelsesmulighederne for personer i den erhvervsaktive alder (herunder personer, der tilhører underrepræsenterede grupper) ved at udvikle deres færdigheder og kompetencer og støtte virksomhedernes langsigtede vækstpotentiale og regionernes levedygtighed. Reformen har til formål at øge matchningen mellem udbuddet af uddannelseskurser og arbejdsmarkedets behov.

Foranstaltningen består af følgende interventioner: i) oprettelse af et servicecenter for kontinuerlig læring og beskæftigelse for at fremme gennemførelsen af reformen ii) etablering af et system til foregribelse af behov for arbejdskraft og kompetencer iii) gennemførelse af uddannelsesprogrammer, der understøtter den digitale omstilling, forståelsen af nye arbejdsmetoder og borgernes evne til at forvalte nye digitale værktøjer samt en retfærdig omstilling til et kulstofneutralt samfund Og iv) gennemførelse af skræddersyet uddannelse for at forbedre kvaliteten af vejledningstjenester, -praksis og -værktøjer.

Reformen skal være gennemført senest den 30. juni 2025.

Investering 1 (P3C2I1): Digitaliseringsprogram for kontinuerlig læring

Formålet med denne investering er at muliggøre og fremskynde omdannelsen af uddannelses- og kvalifikationsudviklingssystemet på tværs af administrative grænser ved at gennemføre et omfattende digitaliseringsprogram for at udvikle digitale tjenester og informationsressourcer, der understøtter løbende læring. Udviklingen af eksisterende og nye digitale tjenester skal også øge de videregående uddannelsers innovationskapacitet og lette adgangen til digitale uddannelsestjenester.

Foranstaltningen består af to hovedelementer: i) at skabe en digital tjenestepakke for kontinuerlig læring, der dækker hele uddannelsessystemet og på tværs af administrative grænser Og ii) at øge digitaliseringen og fleksibel læring på videregående uddannelsesinstitutioner. Som følge heraf skal de nye digitale løsninger levere tjenester, tjenestekæder og tjenestepakker, der opfylder kundernes behov betydeligt bedre end i dag, reducere overlappende arbejde mellem forskellige aktører og forbedre effektiviteten af de anvendte ressourcer og driftsmetoderne på tværs af administrative grænser.

Reformen skal være gennemført senest den 31. december 2024.

Investering 2 (P3C2I2): Forbedring af uddannelsesniveauet ved at øge antallet af studerende på de videregående uddannelser

Formålet med denne investering er at øge uddannelsesniveauet ved at øge antallet af personer med en videregående uddannelse. Dette forventes at bidrage til den økonomiske genopretning og afbøde de negative virkninger af covid-19-pandemien ved at fremskynde unges adgang til videregående uddannelse.

Foranstaltningen består i at øge antallet af pladser, der tildeles videregående uddannelsesinstitutioner med mindst 600 studerende, og som er rettet mod erhvervssektorer med mangel på arbejdskraft. Disse sektorer omfatter social- og sundhedsplejesektoren, uddannelses-, teknologi- og IKT-sektoren. Alle valgte erhvervssektorer skal bidrage til en vellykket gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen. Investeringen skal dække udgifterne til de studerendes uddannelse på den videregående uddannelsesinstitution i hele studieperioden.

Investeringen skal være gennemført senest den 31. december 2022.

Investering 3 (P3C2I3): Højnelse af kompetenceniveauet og fornyelse af løbende læring, digitalisering og modernisering af uddannelse på Åland

Formålet med denne investering er at øge kvaliteten af de færdigheder, der leveres af uddannelsessystemet, styrke mulighederne for livslang læring, støtte jobskabelse og iværksætteri i Åland.

Foranstaltningen består af: i) indføre digital uddannelse med fokus på studerende på alle videregående uddannelser fra bachelorgrader til postgraduate studier (dette har til formål at gøre det muligt for et stigende antal studerende at deltage i videregående uddannelse uanset fysisk afstand eller forskellige livssituationer, herunder at kombinere arbejde og studier) ii) at ajourføre og udvikle de videregående uddannelsesinstitutioners digitale vejlednings- og forvaltningssystem, så det også kan integreres i nationale databaser og nationale digitale kontinuerlige læringsøkosystemer (dette har til formål at sikre lige vilkår for studier på Åland i forhold til andre finske videregående uddannelsesinstitutioner) iii) oprettelse af to nye bachelor- og masterprogrammer inden for digitalisering, automatisering og vedvarende energi (dette har til formål at fremme forskning, udvikling og innovation inden for studiernes emneområder).

Investeringen skal være gennemført senest den 31. december 2024.

 

J.2.    Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte

   

Antal

Foranstaltning

Milepæl/mål

Betegnelse

Kvalitative indikatorer (for milepæle)

Kvantitative indikatorer (for mål)

Tid

Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål

Enhed

Basislinje

Målsætning

Q

År

91

P3C2R1 — Reform af kontinuerlig læring

Milepæl

Ikrafttrædelse af loven om servicecentret for kontinuerlig læring og beskæftigelse

Bestemmelse i loven om servicecentret for kontinuerlig læring og beskæftigelse med angivelse af dets ikrafttræden

4. kvartal

2021

Ikrafttrædelsen af loven om det finske servicecenter for kontinuerlig læring og beskæftigelse. Loven skal mindst indeholde følgende oplysninger: i) servicecentrets organisation og struktur ii) missionen og målene iii) finansiering af uddannelses- og kvalifikationstjenester. Formålet med oprettelsen af servicecentret er at reformere servicesystemet, således at udviklingen af færdigheder hos befolkningen i den erhvervsaktive alder er tættere knyttet til arbejdslivets behov og til udviklingen og fornyelsen af regionale industrier. Servicecentret for løbende læring og beskæftigelse skal være udformet med henblik på at fremme udviklingen af færdigheder blandt befolkningen i den erhvervsaktive alder og tilgængeligheden af kvalificeret arbejdskraft.

92

P3C2R1 — Reform af kontinuerlig læring

Milepæl

Færdiggørelse af en prognosemodel på mellemlang sigt for arbejdskraft- og kompetencemæssige behov

Fremsynsmodellen på mellemlang sigt er operationel

4. kvartal

2023

Et prognosesystem for behov for arbejdskraft og kompetencer skal færdiggøres og tages i brug. Modellen skal styrke evnen til at forudse de færdigheder, som befolkningen i den erhvervsaktive alder har brug for. Modellen skal omfatte prognoser for efterspørgslen efter arbejdskraft, uddannelse og færdigheder på kort, mellemlang og lang sigt samt en vurdering af udviklingen i de forskellige strømme af arbejdskraft (forudsigelse af antallet af kvalifikationer, der er fuldført på forskellige uddannelsesniveauer, vurdering af udviklingen i erhvervsskift og vurdering af arbejdspotentialet hos arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken).

93

P3C2R1 — Reform af kontinuerlig læring

Milepæl

Offentliggørelse af den første indkaldelse af ansøgninger om uddannelse med henblik på at styrke digitale og grønne færdigheder

Offentliggørelse af den første indkaldelse af ansøgninger

1. kvartal

2022

Iværksættelse af den første indkaldelse af ansøgninger om uddannelse med henblik på at styrke digitale færdigheder og/eller grønne færdigheder. Efterfølgende indkaldelse af bud eller opfordring til at afgive bud forventes at blive iværksat regelmæssigt frem til den 31. december 2024 for at imødekomme nye uddannelsesbehov på en fleksibel måde.

Mindst 20 % af uddannelsen skal være rettet mod at støtte navnlig den digitale omstilling (15 %) og en retfærdig omstilling til et kulstofneutralt samfund (5 %). Med henblik herpå skal mandatet for indkaldelser af ansøgninger eller udbud omfatte udvælgelses-/støtteberettigelseskriterier svarende til de relevante interventionsområder, der er fastsat i bilag VI og VII til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, nemlig "Bidrag til grønne færdigheder og job og grøn økonomi (01)" og "Støtte til udvikling af digitale færdigheder (108)".

94

P3C2R1 — Reform af kontinuerlig læring

Mål

Antal personer, der har deltaget i uddannelse for at styrke digitale og grønne færdigheder

Antal

0

7 800

2. kvartal

2025

Mindst 7 800 personer, hvoraf 1 500 er medlemmer af underrepræsenterede grupper, skal have deltaget i de uddannelsesprogrammer, der iværksættes gennem de indkaldelser, der er omhandlet i milepæl 93. Alle indkaldelser skal være baseret på de støtteberettigelses-/udvælgelseskriterier, der er angivet i milepæl 93.

Der skal udvikles, afprøves og gennemføres en supplerende uddannelsesmodel, der er uafhængig af uddannelsesniveauet. Underrepræsenterede gruppers (herunder ældre) deltagelse skal øges gennem outreachaktiviteter, vejledning, støtteforanstaltninger og målrettet uddannelse. Målrettet uddannelse henviser til uddannelse, der har til formål at begunstige underrepræsenterede gruppers adgang til kontekstualiseret læring og skræddersyede tjenester.

 95

P3C2R1 — Reform af kontinuerlig læring

Mål 

Antal erhvervsvejledere, der har deltaget i uddannelse for at øge deres ekspertiseniveau

 Antal

0

300

4. kvartal

2024

Med henblik på at udvikle ekspertisen hos erhvervsvejledere skal mindst 300 erhvervsvejledere modtage yderligere specialiseret uddannelse vedrørende instruktørers digitale færdigheder, sproglig og kulturel bevidsthed, den grønne omstilling og fremme af ligestilling mellem kønnene.

Fagfolk inden for erhvervsvejledning fra en lang række forskellige organisationer (herunder kommuner, arbejdsformidlinger, uddannelsesinstitutioner) skal målrettes for at sikre en bred formidling af viden.

 96

P3C2I1 — Digitaliseringsprogram for kontinuerlig læring

Milepæl 

Færdiggørelse af IT-arkitekturen for digitale løbende læringstjenester

IT-arkitekturen er færdig og operationel

 4. kvartal

2021

Der skal udvikles en IT-arkitektur for digitale kontinuerlige læringstjenester, som skal være fuldt operationel. Den skal fastlægge rammerne for planlægning af ressourceallokering og strømlining af nuværende praksis inden for levering af tjenester med henblik på at skabe kundeorienterede digitale tjenester til løbende læring. Med henblik herpå skal den tage hensyn til alle nødvendige aspekter af IT-udvikling, herunder forretningskapacitet, komponenter, applikationer, brugergrupper og dataobjekter.

IT-arkitekturen er grundlaget for opdatering af eksisterende digitale tjenester og udvikling af nye digitale tjenester og skal omfatte listen over de tjenester, der skal udvikles.

97

P3C2I1 — Digitaliseringsprogram for kontinuerlig læring

Mål

Andel af operationelle nye digitale tjenester til kontinuerlig læring

% (i procent)

0

80

4. kvartal

2024

Mindst 80 % af de nye digitale tjenester, der er defineret og opført i IT-arkitekturen, jf. milepæl 96, skal være operationelle og tilgængelige for forskellige kundegrupper.

Der skal indføres tjenester til støtte for gnidningsløse overgange inden for uddannelse og arbejdsliv. Tjenesteydelserne skal mindst omfatte: a) en kortlægning af kompetencer, interesseområder og kapaciteter Oplysninger om kompetencemæssige behov, arbejdsmarked, ydelser og uddannelsestilbud Støtte til vejledning, videreudvikling af kompetencer og karriereplanlægning.

98

P3C2I2 — Forbedring af uddannelsesniveauet ved at øge antallet af studerende på videregående uddannelser

Mål

Stigning i antallet af studerende på videregående uddannelsesinstitutioner

Antal

0

600

4. kvartal

2022

Videregående uddannelsesinstitutioner skal udvide deres deltagelse med mindst 600 studiepladser i 2022 om programmer for 1. grad, der har til formål at støtte gennemførelsen af Finlands program for bæredygtig vækst og afhjælpe manglen på arbejdskraft. Dette forventes at supplere de nationale midler, der allerede er afsat til at øge antallet af videregående uddannelsesinstitutioner fra 2020 og fremefter.

Ved udgangen af 2021 forventes Ministeriet for Uddannelse og Kultur og de højere læreanstalter at blive enige om, hvilke studieområder og hvilke videregående uddannelsesinstitutioner der skal målrettes. Flere studiepladser skal målrettes mod de områder, hvor der er størst efterspørgsel efter uddannelse og mangel på færdigheder. Udvælgelseskriterierne skal omfatte regional og national efterspørgsel efter arbejdskraft, efterspørgsel efter uddannelse og hvordan programmerne effektivt støtter nye behov for færdigheder i fremtiden, herunder fokus på sundhedssektoren, avancerede teknologier og IKT-sektorer. Nye studerende forventes at tilmelde sig universitetsprogrammer senest i efteråret 2022 (det akademiske år 2022/2023).

Uddannelses- og Kulturministeriet overvåger, at stigningen i antallet af studerende har fundet sted, ved at sammenligne indtaget af studerende i 2022 med det referencescenarie, der defineres som det maksimale årlige indtag i årene 2017-2019.

99

P3C2I3 — Forbedring af kompetenceniveauet og fornyelse af løbende læring, digitalisering og modernisering af uddannelse på Åland

Mål

Andel af moderniserede kurser, der indeholder væsentlige digitale elementer på videregående uddannelser i Åland

% (i procent)

10

70

4. kvartal

2024

Andelen af moderniserede kurser, der indeholder omfattende digitale elementer (dvs. at mindst 25 % af et individuelt kursus gives på afstand, eller mindst 30 % af undervisningsmaterialet på et enkelt kursus er i digital multiform), skal øges fra 10 % (eksisterende kurser i 2020, der opfylder målkravene, dvs. moderniserede kurser med et tilstrækkeligt antal digitale elementer) til 70 % af alle universitetskurser, der udbydes i programuddannelse og akademiske kurser ved Ålands Universitet.

Dette svarer til kurser, der omfatter teoretisk undervisning (kurser, der kun omfatter undervisning i praktiske færdigheder, er udelukket fra målet). Støttesystemerne skal digitaliseres og gøres kompatible med nationale registre og databaser. Lærere og relevant støttepersonale skal uddannes i digital multiform-pædagogik og brugen af de nye digitale administrative systemer. Ålands universitets digitale udstyr og software skal opgraderes og udbygges.

K. KOMPONENT P3C3: FUI, FORSKNINGSINFRASTRUKTUR OG PILOTPROJEKTER

Denne komponent i den finske genopretnings- og resiliensplan tager fat på udfordringerne inden for forskning, udvikling og innovation (FUI). Selv om Finland ifølge den europæiske resultattavle for innovation i årevis har været blandt de førende innovationslande, har landet i 2010'erne oplevet et tilbageskridt med hensyn til investeringer i FUI-aktiviteter, navnlig hvad angår den private sektors investeringer i FUI-aktiviteter. En anden udfordring for Finland er behovet for at intensivere samarbejdet inden for offentlige FUI-enheder og mellem offentlige og private enheder, der er involveret i FUI, herunder på internationalt plan.

Formålet med komponenten er at bidrage til at styrke FUI-intensiteten, øge andelen af FUI-udgifter i Finland fra 2,9 % (2019) til 4 % af BNP senest i 2030 og øge ambitionsniveauet for FUI-aktiviteter i overensstemmelse med den nationale køreplan for forskning, udvikling og innovation, der blev vedtaget i foråret 2020. Med henblik herpå foreslår komponenten to investeringspakker, der har til formål at fremme grøn omstilling og investere i forsknings- og innovationsinfrastruktur, der støtter bæredygtig vækst og digitalisering.

Pakken til fremme af grøn omstilling omfatter investeringer til støtte for projekter i førende virksomheder, fremskyndelse af nøglesektorer og styrkelse af kompetence i nøglesektorer og til støtte for innovative vækstvirksomheder (investeringer 1-4 nedenfor). 

For at sikre, at investeringer under denne komponenter i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01), skal støtteberettigelseskriterierne i mandatet for kommende indkaldelser af projekter udelukke følgende liste over aktiviteter: i) aktiviteter i forbindelse med fossile brændstoffer, herunder downstream-anvendelse 30 ii) aktiviteter under EU's emissionshandelssystem (ETS) med henblik på at opnå forventede drivhusgasemissioner, der ikke er lavere end de relevante benchmarks 31 iii) aktiviteter i forbindelse med affaldsdeponeringsanlæg, forbrændingsanlæg 32 og anlæg til mekanisk-biologisk behandling 33 og iv) aktiviteter, hvor langsigtet bortskaffelse af affald kan skade miljøet. Mandatet skal desuden kræve, at kun aktiviteter, der er i overensstemmelse med relevant EU- og national miljølovgivning, kan udvælges. Følgende FUI-aktioner anses for at være i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNHS-princippet(2021/C58/01): i) de FUI-aktioner, der resulterer i teknologineutrale resultater på anvendelsesniveauet ii) de FUI-aktioner. der støtter alternativer med lav miljøpåvirkning, når disse findes Eller iii) de FUI-aktioner, der primært fokuserer på at udvikle alternativer med de lavest mulige miljøvirkninger i sektoren for de aktiviteter, for hvilke der ikke findes noget teknologisk og økonomisk gennemførligt lavvirkningsalternativ.

Pakken til fremme af innovation og forskningsinfrastruktur omfatter investeringer i udvikling af lokale forskningsinfrastrukturer, nationale forskningsinfrastrukturer og innovationsinfrastrukturer.

Komponenten bidrager til at adressere landespecifikke henstillinger om at fokusere investeringsrelateret økonomisk politik på forskning og innovation, kulstoffattig og energiomstilling og bæredygtig transport (landespecifik henstilling nr. 3 fra 2019) samt til at fokusere investeringer på den grønne og digitale omstilling, navnlig på ren og effektiv produktion og anvendelse af energi, bæredygtig og effektiv infrastruktur samt forskning og innovation (landespecifik henstilling nr. 3 fra 2020). 

K.1.    Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte

Investering 1 (P3C3I1): Finansieringspakken for FUI til fremme af den grønne omstilling — førende virksomheder

Formålet med investeringen er — via en ordning, der forvaltes af Business Finland — at støtte partnerskaber og økosystemer mellem virksomheder og andre forskningsorganisationer, der styrker virksomhedernes konkurrenceevne og øger effektiviteten af forskning & udviklingsaktiviteter. De partnerskaber, der skal finansieres, skal fokusere på aktivitetsområder, der støtter den grønne omstilling.

Investeringen består i at støtte oprettelsen af nye sektorer, produkter, virksomheder og driftsmodeller samt anvendelsen af forskningsresultater fra universiteter, universiteter for anvendt videnskab og forskningsinstitutter til virksomhedernes behov. Partnerskaber skal i betydelig grad fungere som løftestang for anden national FUI-finansiering, virksomheders egne FUI-investeringer og anvendelsen af EU-midler og anden international finansiering. Fleksible partnerskaber og økosystemer mellem virksomheder og forskningsorganisationer og andre FUI-aktører forventes at styrke erhvervslivets og industriens konkurrenceevne og forbedre produktiviteten.

Investeringen skal være gennemført senest den 31. december 2025.

Investering 2 (P3C3I2): FUI-finansieringspakken til fremme af den grønne omstilling — fremskyndelse af nøglesektorer og styrkelse af kompetence (Finlands akademi)

Formålet med investeringen er gennem en ordning, der forvaltes af det finske akademi, at fremme FUI-aktiviteter til støtte for den grønne omstilling med fokus på nøglesektorer og -teknologier i den grønne omstilling med henblik på at fremme udnyttelse og deling af knowhow og forbedre kvaliteten og effektiviteten af partnerskaber og økosystemer. Støtteberettigelses-/udvælgelseskriterierne kræver, at forskningen målrettes mod lavemissionsøkonomi og tilpasning til og modstandsdygtighed over for klimaændringer. Ordningen skal omfatte alle grene af videnskab og sektorer, herunder brintøkonomi, bioprodukter af høj værdi og emissionsfrie energisystemer og kompetencer inden for dataanalyse og samfundsvidenskab.

Foranstaltningen består af tiltag, der skal styrke de eksisterende forskningsklynger, øge ekspertiseniveauet, også uden for de eksisterende forskningsklynger, og støtte fornyelsen af forretningsaktiviteterne. Investeringer i FUI i nøglesektorer og -teknologier skal også styrke FUI-aktørers partnerskaber og økosystemer. Foranstaltningen skal yde støtte til forskningsorganisationer såsom højere læreanstalter eller forskningsinstitutter.

Investeringen skal være gennemført senest den 31. december 2025.



Investering 3 (P3C3I3): FUI-finansieringspakken til fremme af den grønne omstilling — fremskyndelse af nøglesektorer og styrkelse af kompetencerne (Business Finland)

Formålet med denne investering er — via en ordning, der forvaltes af Business Finland — at fremme FUI-aktiviteter til støtte for den grønne omstilling med fokus på nøglesektorer og -teknologier i den grønne omstilling med henblik på at fremme udnyttelse og deling af knowhow og forbedre kvaliteten og effektiviteten af partnerskaber og økosystemer. Ordningen skal omfatte alle grene af videnskab og sektorer, herunder brintøkonomien, bioprodukter af høj værdi og emissionsfrie energisystemer og kompetencer inden for dataanalyse og samfundsvidenskab i forbindelse med modstandsdygtighed over for og tilpasning til klimaændringer.

Foranstaltningen består af tiltag, der skal styrke de eksisterende forskningsklynger, øge ekspertiseniveauet, også uden for de eksisterende forskningsklynger, og støtte fornyelsen af forretningsaktiviteterne. Investeringer i FUI i nøglesektorer og -teknologier skal også styrke FUI-aktørers partnerskaber og økosystemer. Foranstaltningen skal yde støtte til private og offentlige forskningsorganisationer samt virksomheder eller kommuner. Den skal navnlig sigte mod at yde støtte til projekter for førende virksomheder, der udvælges under investering 1 ovenfor.

Investeringen skal være gennemført senest den 31. december 2025.

Investering 4 (P3C3I4): FUI-finansieringspakken til støtte for den grønne omstilling — Støtte til innovative vækstvirksomheder

Formålet med investeringen er — via en ordning, der forvaltes af Business Finland — at øge små og mellemstore virksomheders investeringer i FUI og at forbedre deres beredskab med hensyn til den digitale og grønne omstilling. Investeringen forventes også at styrke forskningsbaserede virksomheder ved at udvikle resultaterne fra højere uddannelsesinstitutioner og forskningsinstitutter til nye virksomheder, der støtter den grønne omstilling.

Foranstaltningen består i at yde målrettet støtte til virksomheder med stort vækstpotentiale, der udvikler løsninger til den grønne omstilling, for at sætte skub i væksten i virksomheder, der allerede beskæftiger sig med eksport, og for at øge antallet af eksportvirksomheder. Støtten til de udvalgte virksomheder skal omfatte finansiering af FUI-aktiviteter, rådgivning og information samt kontakter på målmarkederne.

Investeringen skal være gennemført senest den 31. december 2025.

Investering 5 (P3C3I5): Fremme af innovation og forskningsinfrastruktur — Lokal forskningsinfrastruktur

Formålet med denne investering er — via en ordning, der forvaltes af det finske akademi — at finansiere fornyelse og udvikling af lokale forskningsinfrastrukturer. Den går på tværs af alle grene af videnskab og forskning. Der skal lægges vægt på målene for den grønne og den digitale omstilling. Udvælgelseskriterierne skal tage hensyn til erfaringerne fra udvælgelsen af projekter til national forskningsinfrastruktur (investering 6 nedenfor).

Foranstaltningen består i at yde finansiel støtte til etablering af lokal forskningsinfrastruktur, f.eks. til anskaffelse af udstyr og systemer, oprettelse eller opdatering af tjenester. Foranstaltningen skal også støtte målene i den nationale strategi for forskningsinfrastruktur på tværs af alle grene af videnskaben med vægt på den grønne omstilling og digitalisering. Der lægges særlig vægt på at styrke forskningsinfrastrukturer i overensstemmelse med værtsinstitutternes strategier og profiler såsom universiteter, universiteter for anvendt videnskab, forskningsinstitutter og andre forskningsorganisationer. Endelig skal investeringen bidrage til at styrke åbenheden og interoperabiliteten i forskningsinfrastrukturerne hos forskellige aktører (universiteter, universiteter for anvendt videnskab, forskningsinstitutter, virksomheder og andre FUI-aktører).

Investeringen skal være gennemført senest den 31. december 2025.

Investering 6 (P3C3I6): Fremme af innovation og forskningsinfrastruktur — Nationale forskningsinfrastrukturer

Formålet med denne investering er — via en ordning, der forvaltes af det finske akademi — at finansiere fornyelse og udvikling af nationale forskningsinfrastrukturer med særlig vægt på målene for den grønne og den digitale omstilling.

Foranstaltningen består i at yde finansiel støtte til etablering af nationale forskningsinfrastrukturer, f.eks. erhvervelse af udstyr og systemer, oprettelse eller opdatering af tjenester. Mindst 40 % af værdien af investeringen skal afsættes til FUI-aktiviteter i forbindelse med digitalisering. Foranstaltningen skal også støtte revisionen af kriterierne for tilskud fra det finske akademi for forskningsinfrastruktur i overensstemmelse med målene i den nationale strategi for forskningsinfrastruktur med særlig vægt på grøn omstilling og digitalisering. Endelig skal investeringen bidrage til at styrke åbenheden og interoperabiliteten i forskningsinfrastrukturerne hos forskellige aktører (universiteter, universiteter for anvendt videnskab, forskningsinstitutter, virksomheder og andre FUI-aktører).

Investeringen skal være gennemført senest den 31. december 2025.

Investering 7 (P3C3I7): Fremme af innovation og forskningsinfrastruktur — konkurrencebaseret finansiering af innovationsinfrastrukturer

Formålet med investeringen er — via en ordning, der forvaltes af Business Finland — at støtte udviklingen af testmiljøer (innovationsinfrastrukturer) med særlig vægt på målene for den grønne og den digitale omstilling. Målet er også at øge forsknings- og innovationsinfrastrukturernes åbenhed og interoperabilitet.

Foranstaltningen består af støtte til udvikling af de miljøer, der er nødvendige for udvikling og afprøvning af løsninger, der fremmer kulstofneutralitet og digitalisering under reelle brugerforhold. Sådanne miljøer kan omfatte forskellige forskningsinfrastrukturer i byer, kommuner og andre offentlige aktører eller innovationsmiljøer, der er skabt i fællesskab af virksomheder og andre aktører.

Investeringen skal være gennemført senest den 31. december 2025.

K.2.    Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte

Antal

Foranstaltning

Milepæl/mål

Betegnelse

Kvalitative indikatorer (for milepæle)

Kvantitative indikatorer

(for mål)

Vejledende tidsplan for gennemførelse

Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål

Enhed

Basislinje

Målsætning

Q

År

100

P3C3I1 — FUI, forskningsinfrastruktur og pilotprojekter — FUI-finansieringspakken til fremme af den grønne omstilling — førende virksomheder

Milepæl

Offentliggørelse af en indkaldelse af ansøgninger til førende virksomheders projekter

Offentliggørelse af indkaldelsen af ansøgninger i Business Finland

 

 

 

2. kvartal

2022

Business Finland iværksætter en indkaldelse af ansøgninger om ledende virksomheders projekter. Støtteberettigelses-/udvælgelseskriterierne kræver, at forskningen målrettes lavemissionsøkonomien og klimatilpasningen og modstandsdygtigheden i overensstemmelse med interventionsområde 022 i bilag VI til genopretnings- og resiliensfacilitetsforordningen. Kriterierne for støtteberettigelse skal også sikre, at de udvalgte projekter overholder den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01) ved hjælp af en udelukkelsesliste og kravet om overholdelse af den relevante EU-miljølovgivning og national miljølovgivning. Projekter, der fremmer anvendelsen af fossile brændstoffer, finansieres ikke. Et projekt, der foreslås af en virksomhed, der er omfattet af EU's emissionshandelssystem (ETS), kan kun finansieres, hvis det reducerer drivhusgasemissionerne betydeligt.

101

P3C3I — FUI, forskningsinfrastruktur og pilotprojekter — FUI-finansieringspakken til fremme af den grønne omstilling — førende virksomheder

Mål

Tildeling af tilskud til førende virksomheders projekter

 

Antal

0

5

4. kvartal

2023

Meddelelse fra Business Finland om tildeling af mindst 5 tilskud til ledende virksomheders projekter, der er udvalgt i overensstemmelse med de støtteberettigelses-/udvælgelseskriterier, der er angivet i milepæl 100.

102

P3C3I — FUI, forskningsinfrastruktur og pilotprojekter — FUI-finansieringspakken til fremme af den grønne omstilling — førende virksomheder

Mål

Ledende virksomheders andel af afsluttede projekter

% (i procent)

0

90

4. kvartal

2025

Mindst 90 % af de projekter, der støttes i forbindelse med den indkaldelse af ansøgninger, der er omhandlet i milepæl 100, skal være afsluttet, hvilket skal fremgå af de foreløbige projektrapporter, som projektstøttemodtagerne skal indsende. Disse skal svare til en budgetmæssig forpligtelse på mindst 90 000 000 EUR af de 100 000 000 EUR, der er afsat til foranstaltningen.

103

P3C3I — FUI, forskningsinfrastruktur og pilotprojekter — FUI-finansieringspakken til støtte for den grønne omstilling — fremskyndelse af nøglesektorer og styrkelse af kompetence (Finlands akademi)

Milepæl

Det finske akademi offentliggør en første indkaldelse af ansøgninger om forskningsprojekter, der har til formål at øge kompetencerne i nøglesektorer

Offentliggørelse af den første indkaldelse af ansøgninger fra det finske akademi

 

 

 

4. kvartal

2021

Finlands Akademi iværksætter en første indkaldelse af ansøgninger om forskningsstøtte med fokus på nøglesektorer og -teknologier i den grønne omstilling med henblik på at fremme udnyttelse og deling af knowhow og forbedre kvaliteten og effektiviteten af partnerskaber og økosystemer. Støtteberettigelses-/udvælgelseskriterierne kræver, at forskningen målrettes lavemissionsøkonomien og klimatilpasningen og modstandsdygtigheden i overensstemmelse med interventionsområde 022 i bilag VI til genopretnings- og resiliensfacilitetsforordningen. Ordningen skal omfatte alle grene af videnskab og sektorer, herunder brintøkonomi, bioprodukter af høj værdi og emissionsfrie energisystemer og kompetencer inden for dataanalyse og samfundsvidenskab. Kriterierne for støtteberettigelse skal også sikre, at de udvalgte projekter overholder den tekniske vejledning om DNHS-princippet (2021/C58/01) ved hjælp af en udelukkelsesliste og kravet om overholdelse af den relevante EU-miljølovgivning og national miljølovgivning.

104

P3C3I — FUI, forskningsinfrastruktur og pilotprojekter — FUI-finansieringspakken til støtte for den grønne omstilling — fremskyndelse af nøglesektorer og styrkelse af kompetence (Finlands akademi)

Mål

Det Finlands Akademis tildeling af tilskud til forskningsprojekter, der har til formål at øge kompetencerne i nøglesektorer

 

Antal

0

25

2. kvartal

2023

Meddelelse fra Finlands Akademi om tildeling af mindst 25 tilskud til forskningsprojekter, der er udvalgt i overensstemmelse med kriterierne i milepæl 103. Alle indkaldelser skal være baseret på de støtteberettigelses-/udvælgelseskriterier, der er angivet i milepæl 103.

105

P3C3I — FUI, forskningsinfrastruktur og pilotprojekter — FUI-finansieringspakken til støtte for den grønne omstilling — fremskyndelse af nøglesektorer og styrkelse af kompetence (Finlands akademi)

Mål

Andel af afsluttede vigtige sektorforskningsprojekter tildelt af det finske akademi

 

% (i procent)

0

90

4. kvartal

2025

Mindst 90 % af de projekter, der støttes i forbindelse med de indkaldelser af ansøgninger, der er omhandlet i milepæl 103, skal være afsluttet, hvilket fremgår af de foreløbige projektrapporter, som projektmodtagerne har indsendt. Disse skal svare til en budgetmæssig forpligtelse på mindst 40 500 000 EUR af de 45 000 000 EUR, der er afsat til foranstaltningen.

106

P3C3I3 — FUI, forskningsinfrastruktur og pilotprojekter — FUI-finansieringspakken til støtte for den grønne omstilling — fremskyndelse af nøglesektorer og styrkelse af kompetence (Business Finland)

Milepæl

Business Finlands offentliggørelse af en indkaldelse af ansøgninger til FUI-projekter, der har til formål at øge kompetencerne i nøglesektorer

Offentliggørelse af indkaldelsen af ansøgninger i Business Finland

2. kvartal

2022

Business Finland iværksætter en indkaldelse af ansøgninger om FUI-projekter, der har til formål at øge kompetencerne i nøglesektorer i den grønne omstilling, såsom brintøkonomien, bioprodukter af høj værdi og emissionsfrie energisystemer og kompetencer inden for f.eks. dataanalyse og samfundsvidenskab i forbindelse med modstandsdygtighed og tilpasning til klimaændringer. Støtteberettigelses-/udvælgelseskriterierne kræver, at forskningen målrettes lavemissionsøkonomien og klimatilpasningen og modstandsdygtigheden i overensstemmelse med interventionsområde 022 i bilag VI til genopretnings- og resiliensfacilitetsforordningen. Kriterierne for støtteberettigelse skal også sikre, at de udvalgte projekter overholder den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01) ved hjælp af en udelukkelsesliste og kravet om overholdelse af den relevante EU-miljølovgivning og national miljølovgivning. Projekter, der fremmer anvendelsen af fossile brændstoffer, finansieres ikke. Et projekt, der foreslås af en virksomhed, der er omfattet af EU's emissionshandelssystem (ETS), kan kun finansieres, hvis det reducerer drivhusgasemissionerne betydeligt.

107

P3C3I3 — FUI, forskningsinfrastruktur og pilotprojekter — FUI-finansieringspakken til støtte for den grønne omstilling — fremskyndelse af nøglesektorer og styrkelse af kompetence (Business Finland)

Mål

Tilskud fra Business Finland til FUI-projekter, der har til formål at øge kompetencerne i nøglesektorer

 

Antal

0

10

4. kvartal

2023

Meddelelse fra Business Finland om tildeling af mindst 10 tilskud til FUI-projekter, der er udvalgt i overensstemmelse med støtteberettigelses-/udvælgelseskriterierne i milepæl 106.

108

P3C3I3 — FUI, forskningsinfrastruktur og pilotprojekter — FUI-finansieringspakken til støtte for den grønne omstilling — fremskyndelse af nøglesektorer og styrkelse af kompetence (Business Finland)

Mål

Andel af afsluttede FUI-projekter i nøglesektorer tildelt af Business Finland

 

% (i procent)

0

90

4. kvartal

2025

Mindst 90 % af de projekter, der støttes i forbindelse med den indkaldelse af ansøgninger, der er omhandlet i milepæl 106, skal være afsluttet, hvilket fremgår af de foreløbige projektrapporter, som projektstøttemodtagerne har indsendt. Disse skal svare til en budgetmæssig forpligtelse på mindst 24 300 000 EUR af de 27 000 000 EUR, der er afsat til foranstaltningen.

109

P3C3I4 — FUI, forskningsinfrastruktur og pilotprojekter — FUI-finansieringspakken til støtte af den grønne omstilling — støtte af innovative vækstvirksomheder

Milepæl        

Offentliggørelse i Business Finland af en indkaldelse af ansøgninger til FUI-projekter til støtte for innovative vækstvirksomheder

Offentliggørelse af en indkaldelse af ansøgninger i Business Finland

2. kvartal

2022

Business Finland iværksætter en indkaldelse af ansøgninger om FUI-midler til støtte for innovative vækstvirksomheder. Støtteberettigelses-/udvælgelseskriterierne kræver, at forskningen målrettes lavemissionsøkonomien og klimatilpasningen og modstandsdygtigheden i overensstemmelse med interventionsområde 022 i bilag VI til genopretnings- og resiliensfacilitetsforordningen.

Kriterierne for støtteberettigelse skal også sikre, at de udvalgte projekter overholder den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01) ved hjælp af en udelukkelsesliste og kravet om overholdelse af den relevante EU-miljølovgivning og national miljølovgivning. Projekter, der fremmer anvendelsen af fossile brændstoffer, finansieres ikke. Et projekt, der foreslås af en virksomhed, der er omfattet af EU's emissionshandelssystem (ETS), kan kun finansieres, hvis det reducerer drivhusgasemissionerne betydeligt.

110

P3C3I4 — FUI, forskningsinfrastruktur og pilotprojekter — FUI-finansieringspakken til støtte af den grønne omstilling — støtte af innovative vækstvirksomheder

Mål

Tildeling af tilskud til støtte til innovative vækstvirksomheder

 

Antal

0

25

4. kvartal

2023

Meddelelse fra Business Finland om tildeling af mindst 25 tilskud til støtte til innovative vækstvirksomheder i overensstemmelse med støtteberettigelses-/udvælgelseskriterierne i milepæl 109.

111

P3C3I4 — FUI, forskningsinfrastruktur og pilotprojekter — FUI-finansieringspakken til støtte af den grønne omstilling — støtte af innovative vækstvirksomheder

Mål

Andel af afsluttede projekter for innovative vækstvirksomheder

 

% (i procent)

0

90

4. kvartal

2025

Mindst 90 % af de projekter, der støttes i forbindelse med den indkaldelse af ansøgninger, der er omhandlet i milepæl 109, skal være afsluttet, hvilket fremgår af de foreløbige projektrapporter, som projektstøttemodtagerne har indsendt. Disse skal svare til en budgetmæssig forpligtelse på mindst 18 000 000 EUR af de 20 000 000 EUR, der er afsat til foranstaltningen.

112

P3C3I5 — FUI, forskningsinfrastruktur og pilotprojekter — Fremme af innovation og forskningsinfrastruktur — Lokale forskningsinfrastrukturer

Milepæl

Offentliggørelse af en indkaldelse af ansøgninger om fornyelse og udvikling af lokal forskningsinfrastruktur

Offentliggørelse af indkaldelsen af ansøgninger fra det finske akademi

2. kvartal

2022

Det finske akademi indkalder ansøgninger om udvikling af lokal forskningsinfrastruktur. Kriterierne for støtteberettigelse skal sikre at de udvalgte projekter overholder den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C 58/01) ved hjælp af en udelukkelsesliste og kravet om overholdelse af den relevante EU-miljølovgivning og nationale miljølovgivning. Projekter, der fremmer anvendelsen af fossile brændstoffer, finansieres ikke. Et projekt, der foreslås af en virksomhed, der er omfattet af EU's emissionshandelssystem (ETS), kan kun finansieres, hvis det reducerer drivhusgasemissionerne betydeligt. Udvælgelseskriterierne skal omfatte projekternes indvirkning på bæredygtig udvikling, grøn omstilling og digitalisering.

113

P3C3I5 — FUI, forskningsinfrastruktur og pilotprojekter — Fremme af innovation og forskningsinfrastruktur — Lokale forskningsinfrastrukturer

Mål

Tildeling af tilskud til fornyelse og udvikling af lokal forskningsinfrastruktur

 

Antal

0

12

4. kvartal

2022

Meddelelse fra det finske akademi om tildeling af mindst 12 tilskud til projekter, der er udvalgt i overensstemmelse med de støtteberettigelses-/udvælgelseskriterier, der er angivet i milepæl 112.

114

P3C3I5 — FUI, forskningsinfrastruktur og pilotprojekter — Fremme af innovation og forskningsinfrastruktur — Lokale forskningsinfrastrukturer

Mål

Andel af afsluttede lokale forskningsinfrastrukturprojekter

 

% (i procent)

0

90

4. kvartal

2025

Mindst 90 % af de projekter, der støttes i forbindelse med den indkaldelse af ansøgninger, der er omhandlet i milepæl 112, skal være afsluttet, hvilket fremgår af de foreløbige projektrapporter, som projektstøttemodtagerne har indsendt. Disse skal svare til en budgetmæssig forpligtelse på mindst 27 000 000 EUR af de 30 000 000 EUR, der er afsat til foranstaltningen.

115

P3C3I6 — FUI, forskningsinfrastruktur og pilotprojekter — Fremme af innovation og forskningsinfrastruktur — Nationale forskningsinfrastrukturer

Milepæl

Offentliggørelse af en indkaldelse af ansøgninger om fornyelse og udvikling af nationale forskningsinfrastrukturer

Offentliggørelse af indkaldelsen af ansøgninger fra det finske akademi

2. kvartal

2021

Det finske akademi iværksætter en indkaldelse af ansøgninger om nationale forskningsinfrastrukturer. Kriterierne for støtteberettigelse skal sikre at de udvalgte projekter overholder den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C 58/01) ved hjælp af en udelukkelsesliste og kravet om overholdelse af den relevante EU-miljølovgivning og nationale miljølovgivning. Projekter, der fremmer anvendelsen af fossile brændstoffer, finansieres ikke. Et projekt, der foreslås af en virksomhed, der er omfattet af EU's emissionshandelssystem (ETS), kan kun finansieres, hvis det reducerer drivhusgasemissionerne betydeligt. Udvælgelseskriterierne skal omfatte projekternes indvirkning på bæredygtig udvikling, grøn omstilling og digitalisering. Ved udvælgelsen af projekter skal det også sikres, at mindst 8 000 000 EUR tildeles i overensstemmelse med interventionsområde 009b(investeringer i digitale FoI-aktiviteter) i bilag VII til genopretnings- og resiliensfacilitetsforordningen.

116

P3C3I6 — FUI, forskningsinfrastruktur og pilotprojekter — Fremme af innovation og forskningsinfrastruktur — Nationale forskningsinfrastrukturer

Mål

Tildeling af tilskud til fornyelse og udvikling af nationale forskningsinfrastrukturer

 

Antal

0

6

2. kvartal

2022

Meddelelse fra det finske akademi om tildeling af mindst 6 tilskud til projekter, der er udvalgt i overensstemmelse med de støtteberettigelses-/udvælgelseskriterier, der er angivet i milepæl 115.

117

P3C3I6 — FUI, forskningsinfrastruktur og pilotprojekter — Fremme af innovation og forskningsinfrastruktur — Nationale forskningsinfrastrukturer

Mål

Andel af afsluttede nationale forskningsinfrastrukturprojekter

 

% (i procent)

0

90

4. kvartal

2025

Mindst 90 % af de projekter, der støttes i forbindelse med den indkaldelse af ansøgninger, der er omhandlet i milepæl 115, skal være afsluttet, hvilket fremgår af de foreløbige projektrapporter, som projektstøttemodtagerne har indsendt. Disse skal svare til en budgetmæssig forpligtelse på mindst 18 000 000 EUR af de 20 000 000 EUR, der er afsat til foranstaltningen.

118

P3C3I7 — FUI, forskningsinfrastruktur og pilotprojekter — Fremme af innovation og forskningsinfrastruktur — konkurrencebaseret finansiering af innovative infrastrukturer

Milepæl

Offentliggørelse af en indkaldelse af ansøgninger om udvikling af innovationsinfrastrukturer

Offentliggørelse af indkaldelsen af ansøgninger i Business Finland

2. kvartal

2022

Business Finland iværksætter en indkaldelse af ansøgninger om udvikling af innovationsinfrastrukturer. Støtteberettigelses-/udvælgelseskriterierne skal sikre, at interventionen fokuserer på at fremme elementer, der er direkte forbundet med digitaliseringen af erhvervslivet (i henhold til interventionsområde 019 i bilag VII til genopretnings- og resiliensfacilitetsforordningen). Kriterierne for støtteberettigelse skal sikre at de udvalgte projekter overholder den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C 58/01) ved hjælp af en udelukkelsesliste og kravet om overholdelse af den relevante EU-miljølovgivning og nationale miljølovgivning. Projekter, der fremmer anvendelsen af fossile brændstoffer, finansieres ikke. Et projekt, der foreslås af en virksomhed, der er omfattet af EU's emissionshandelssystem (ETS), kan kun finansieres, hvis det reducerer drivhusgasemissionerne betydeligt.

119

P3C3I7 — FUI, forskningsinfrastruktur og pilotprojekter — Fremme af innovation og forskningsinfrastruktur — konkurrencebaseret finansiering af innovative infrastrukturer

Mål

Tildeling af tilskud til udvikling af innovationsinfrastrukturer

 

Antal

0

4

4. kvartal

2023

Meddelelse fra Business Finland om tildeling af mindst 4 tilskud til projekter, der er udvalgt i overensstemmelse med de støtteberettigelses-/udvælgelseskriterier, der er angivet i milepæl 118.

120

P3C3I7 — FUI, forskningsinfrastruktur og pilotprojekter — Fremme af innovation og forskningsinfrastruktur — konkurrencebaseret finansiering af innovative infrastrukturer

Mål

Andel af afsluttede innovationsinfrastrukturprojekter

 

% (i procent)

0

90

4. kvartal

2025

Mindst 90 % af de projekter, der støttes i forbindelse med den indkaldelse af ansøgninger, der er omhandlet i milepæl 118, skal være afsluttet, hvilket fremgår af de foreløbige projektrapporter, som projektstøttemodtagerne har indsendt. Disse skal svare til en budgetmæssig forpligtelse på mindst 22 500 000 EUR af de 25 000 000 EUR, der er afsat til foranstaltningen.

   

L. KOMPONENT P3C4: STYRKELSE AF KONKURRENCEEVNEN OG ØGET VÆKST I KRISERAMTE SEKTORER

Formålet med denne komponent i den finske genopretnings- og resiliensplan er at øge eksportkapaciteten ved at foretage sektorspecifikke investeringer, der er baseret på Finlands styrker og det internationale markedspotentiale. Det andet mål er at støtte genopretningen og en bæredygtig fornyelse af de kulturelle og kreative industrier. De kulturelle og kreative sektorer har kreativ ekspertise, og de skaber og markedsfører både intellektuelle ejendomsrettigheder. Dette fremmer innovation og skaber merværdi i andre sektorer. Desuden skal aktionerne under denne komponent støtte fornyelsen af den finske turistindustri med henblik på at øge eksporten af tjenesteydelser. Finlands SMV'er tegner sig kun for 16 % af eksporten, hvilket er lavere end de tilsvarende lande. International erhvervsudvikling af SMV'er og kommercialisering af innovationer kræver ofte en ekstra finansiel indsats, som mangler i mange SMV'er. Der er yderligere potentiale i de kreative og kulturelle industrier og turismen til at støtte væksten i eksporten, navnlig inden for tjenesteydelser.

Komponenten bidrager til at efterkomme den landespecifikke henstilling nr. 3 fra 2020 om at træffe foranstaltninger til at tilføre realøkonomien likviditet, navnlig til små og mellemstore virksomheder, fremrykke modne offentlige investeringsprojekter og fremme private investeringer for at fremme den økonomiske genopretning og fokusere investeringerne på den grønne og digitale omstilling, navnlig på ren og effektiv produktion og anvendelse af energi, bæredygtig og effektiv infrastruktur samt forskning og innovation.

Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent skader miljømålene i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 væsentligt, idet der tages hensyn til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).

L.1.    Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte

Investering 1 (P3C4I1): Vækstaccelerationsprogram for små virksomheder

Målet med denne investering er at fremskynde væksten i finske mikrovirksomheder og små virksomheder og styrke deres internationaliseringskapacitet.

Investeringen består i at yde tilskud til virksomhedsudvikling til mikrovirksomheder og små virksomheder. De vigtigste støtteberettigelses-/udvælgelseskriterier for projekter omfatter fremme af nye digitale løsninger, grøn omstilling og FUI-aktiviteter i tilknytning hertil.

Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

Investering 2 (P3C4I2): Centrale programmer for international vækst

Formålet med denne investering er at støtte virksomhedernes internationale vækst ved hjælp af specifikke udviklingstilskud.

Investeringen består af følgende interventioner:

I.program til fremme af kulstoffattig, cirkulær økonomi og digital fornyelse i industrien og til at øge eksporten af industritjenesteydelser

II.elektrisk økosystem til transport af tunge køretøjer

III.konverterings- og indkøbstilskud 80 % af de tildelte midler forventes at blive tildelt som indkøbstilskud til nye gas- og elbiler og til elbiler, og 20 % af de tildelte midler forventes at støtte omdannelse af gas og ethanol i eksisterende biler, varevogne og tunge køretøjer.

IV.ekspertise og teknologi inden for sundhed og trivsel Dette er udformet med henblik på at støtte de initiativer, der indgår i køreplanen for vækst i sundhedssektoren, og som har til formål at udvikle økosystemer i sundhedssektoren samt nye løsninger og innovationer til eksportmarkeder;

V.program for vækst og eksport af ekspertise på vandområdet Formålet er at fremme skabelse, afprøvning og internationalisering af teknologier, metoder, servicekoncepter og løsninger i vandforvaltningssektoren.

Investeringen skal være gennemført senest den 31. december 2025.

Investering 3 (P3C4I3): Støtte til fornyelse af de kulturelle og kreative sektorer

Formålet med disse investeringer er at støtte væksten i den kulturelle og kreative sektor som stærke potentielle drivkræfter for fremtidig økonomisk vækst.

Investeringen består i at yde tilskud til enheder, der opererer i de kulturelle og kreative sektorer. Størstedelen af den finansielle støtte (75 % af de tildelte midler) er rettet mod virksomheder og organisationer i de kulturelle og kreative sektorer med henblik på udvikling af innovative service-, produktions- og driftsmodeller og styrkelse af de berørte sektorers og enheders internationale konkurrenceevne. Resten (25 %) af de tildelte midler skal anvendes som udviklings- og pilotfinansiering til støtte for innovation og nyt samarbejde i virksomheder i den kreative økonomi.

Investeringen skal være gennemført senest den 31. december 2025.

Investering 4 (P3C4I4): Støtte til bæredygtig og digital vækst i turistsektoren

Formålet med investeringen er at fremme bæredygtig vækst og innovation i turistsektoren.

Investeringen består i køb af tjenester til planlægning, udvikling og implementering af det digitale CO2-fodaftryk for turisttjenester, pakker af bæredygtige turismetjenester, national driftsmodel for videnbaserede forvaltnings- og coachingprogrammer for turistvirksomheder og -regioner med henblik på at støtte den bæredygtige og digitale omstilling. Desuden omfatter investeringen køb af tjenester til udvikling af Visit Finland Data Hub og andre digitale tjenester (STF-platform og visitfinland.com) gennem integration og åbne grænseflader i et omfattende og overensstemmende rejsedataøkosystem. Investeringen omfatter også FUI-finansiering til forsknings-, forsøgs- og udviklingsprojekter, der støtter kommercialiseringen af turismevirksomheder og innovationer.

Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2025.

L.2.    Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte

Antal

Foranstaltning

Milepæl/mål

Betegnelse

Kvalitative indikatorer (for milepæle)

Kvantitative indikatorer (for mål)

Vejledende tidsplan for gennemførelse

Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål

Enhed

Referencescenarie

Målsætning

Q

År

121

P3C4I1 — Styrkelse af konkurrenceevnen og fremme af væksten i kriseramte sektorer — Program for fremskyndelse af væksten

Milepæl

Offentliggørelse af indkaldelsen af ansøgninger om støtte til virksomheders internationaliseringskapacitet

Offentliggørelse af den første indkaldelse af ansøgninger

 

 

 

2. kvartal

2022

Lancering af den første indkaldelse af ansøgninger om støtte til virksomheders internationaliseringskapacitet. Støtteberettigelses-/udvælgelseskriterierne skal sikre, at de udvalgte projekter har en betydelig digitaliseringseffekt, herunder navnlig anvendelse af digital teknologi og driftsmetoder i små virksomheders forretningsaktiviteter og internationaliseringsaktiviteter.

122

P3C4I1 — Styrkelse af konkurrenceevnen og fremme af væksten i kriseramte sektorer — Program for fremskyndelse af væksten

Milepæl

Tildeling af tilskud til alle projekter vedrørende virksomheders internationaliseringskapacitet

Meddelelse om tildeling af alle tilskud

4. kvartal

2024

Meddelelse om tildeling af alle tilskud til projekter, der er udvalgt i forbindelse med indkaldelser af ansøgninger. Alle indkaldelser skal være baseret på de støtteberettigelses-/udvælgelseskriterier, der er angivet i milepæl 121.

123

P3C4I1 — Styrkelse af konkurrenceevnen og fremme af væksten i kriseramte sektorer — Program for fremskyndelse af væksten

Mål

Afslutning af støttede projekter vedrørende virksomheders internationaliseringskapacitet

 

Antal

0

240

2. kvartal

2026

Mindst 240 projekter, der støttes i henhold til de indkaldelser af ansøgninger, der er omhandlet i milepæl 122, skal afsluttes, hvilket fremgår af de endelige projektrapporter, som projektmodtagerne har indsendt.

124

P3C4I2 — Styrkelse af konkurrenceevnen og øget vækst i kriseramte sektorer — Centrale programmer for international vækst

Milepæl

Offentliggørelse af de første tre indkaldelser af ansøgninger under centrale programmer for international vækst

Offentliggørelse af de tre første indkaldelser af ansøgninger

 

2. kvartal

2022

Der iværksættes mindst tre indkaldelser af ansøgninger vedrørende centrale programmer for international vækst, herunder:

·Fremme af kulstoffattig, cirkulær økonomi og digital fornyelse i industrien og øget eksport af industritjenesteydelser

·Elektrisk økosystem til transport af tunge køretøjer

·Tilskud til ombygning af køretøjer og indkøb af køretøjer, hvor 80 % af midlerne forventes at blive afsat til tilskud til nye gas- og elbiler og til elbiler og 20 % til tilskud til omdannelse af gas og ethanol fra eksisterende biler, varevogne og tunge køretøjer

·Ekspertise og teknologi inden for sundhed og trivsel til støtte for køreplanen for strategien for vækst i sundhedssektoren

·Program for vækst og eksport af ekspertise inden for vandforvaltning.

Kriterierne for støtteberettigelse skal sikre, at projekterne overholder den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01) gennem anvendelse af en udelukkelsesliste og kravet om overholdelse af den relevante EU- og nationale miljølovgivning.

125

P3C4I2 — Styrkelse af konkurrenceevnen og øget vækst i kriseramte sektorer — Centrale programmer for international vækst

Milepæl

Tildeling af tilskud til alle projekter under centrale programmer for international vækst

 Meddelelse om tildeling af alle tilskud

4. kvartal

2023

Meddelelse om tildeling af alle tilskud til projekter, der er udvalgt i forbindelse med indkaldelser af ansøgninger. Alle indkaldelser skal være baseret på de støtteberettigelses-/udvælgelseskriterier, der er angivet i milepæl 124.

126

P3C4I2 — Styrkelse af konkurrenceevnen og øget vækst i kriseramte sektorer — Centrale programmer for international vækst

Mål

Antal enheder, der har modtaget støtte i forbindelse med indkaldelser af ansøgninger

 

Antal

0

550

4. kvartal

2025

Mindst 550 enheder (herunder organisationer og fysiske personer) modtager støtte i forbindelse med de indkaldelser af ansøgninger, der er omhandlet i milepæl 125, dokumenteret ved foreløbige eller endelige projektrapporter indsendt af projektstøttemodtagere, førstegangsregistrering af køretøjer (for tilskud til indkøb af køretøjer) eller fakturaer for ombygning (for tilskud til ombygning af køretøjer).

127

P3C4I3 — Styrkelse af konkurrenceevnen og fremme af væksten i kriseramte sektorer — Støtte til fornyelse af de kulturelle og kreative sektorer

Milepæl

Offentliggørelse af to indkaldelser af ansøgninger om projekter til støtte for fornyelsen af de kulturelle og kreative sektorer, henholdsvis udviklingsbistand og pilotstøtte

Offentliggørelse af en første indkaldelse af ansøgninger om udviklingsbistand og en første indkaldelse af ansøgninger om pilotstøtte

4. kvartal

2021

De første to indkaldelser af ansøgninger (en af Business Finland og en fra ministeriet for uddannelse og kultur) iværksættes med det formål at puste nyt liv i, vokse og internationalisere de kreative industrier med særlig vægt på den digitale omstilling og innovation. Støtteberettigelses-/udvælgelseskriterierne skal sikre, at projekterne fokuserer på at fremme digitalisering af virksomheder (i henhold til interventionsområde 015 i bilag VII til genopretnings- og resiliensfacilitetsforordningen). Kriterierne for støtteberettigelse skal også sikre, at projekterne overholder den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01) gennem anvendelse af en udelukkelsesliste og kravet om overholdelse af den relevante EU- og nationale miljølovgivning.

128

P3C4I3 — Styrkelse af konkurrenceevnen og fremme af væksten i kriseramte sektorer — Støtte til fornyelse af de kulturelle og kreative sektorer

Mål

Tildeling af tilskud til projekter til støtte for fornyelse af de kulturelle og kreative sektorer

 

Antal

0

145

4. kvartal

2024

Meddelelse om tildeling af tilskud til mindst 145 projekter, der er udvalgt i forbindelse med alle indkaldelser af ansøgninger. Alle indkaldelser skal være baseret på de støtteberettigelses-/udvælgelseskriterier, der er omhandlet i milepæl 127.

129

P3C4I3 — Styrkelse af konkurrenceevnen og fremme af væksten i kriseramte sektorer — Støtte til fornyelse af de kulturelle og kreative sektorer

Mål

Andel af afsluttede projekter til fornyelse af de kulturelle og kreative sektorer

 

% (i procent)

0

90

4. kvartal

2025

Mindst 90 % af de projekter, der støttes i forbindelse med de indkaldelser af ansøgninger, der er omhandlet i milepæl 128, skal være afsluttet, hvilket fremgår af de foreløbige projektrapporter, som projektmodtagerne har indsendt.

130

P3C4I4 — Styrkelse af konkurrenceevnen og fremme af væksten i kriseramte sektorer — Støtte til bæredygtig og digital vækst i turismesektoren

Milepæl

Offentliggørelse af den første indkaldelse af ansøgninger om FUI-projekter i turistsektoren

Offentliggørelse af den første indkaldelse af ansøgninger i Business Finland

 

 

 

2. kvartal

2022

Business Finland iværksætter den første indkaldelse af ansøgninger om finansiering af forskning & Innovation til turistsektoren. Udvælgelseskriterierne skal fokusere på at fremme bæredygtig vækst og innovation i turistsektoren. Finansieringen skal rettes mod forsknings-, forsøgs- og udviklingsprojekter, der støtter kommercialiseringen af turismevirksomheder og innovationer, f.eks. inden for digital og grøn omstilling, foregribelse og prognosticering, bæredygtig turisme, virtuel turisme og forbrugerforståelse. Støtteberettigelses-/udvælgelseskriterierne skal sikre, at projekterne fokuserer på at fremme digitalisering af virksomheder (i henhold til interventionsområde 015 i bilag VII til genopretnings- og resiliensfacilitetsforordningen). Kriterierne for støtteberettigelse skal også sikre, at projekterne overholder den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01) gennem anvendelse af en udelukkelsesliste og kravet om overholdelse af den relevante EU- og nationale miljølovgivning.

131

P3C4I4 — Styrkelse af konkurrenceevnen og fremme af væksten i kriseramte sektorer — Støtte til bæredygtig og digital vækst i turismesektoren

Mål

Antal enheder, der har modtaget støtte til FUI-projekter inden for turisme

 

Antal

0

35

2. kvartal

2025

Mindst 35 enheder (turistvirksomheder, højere læreanstalter, forskningsinstitutter) modtager støtte under de projekter, der udvælges i forbindelse med alle indkaldelser af ansøgninger, hvilket fremgår af de endelige projektrapporter, som projektmodtagerne har indsendt. Alle indkaldelser skal være baseret på de støtteberettigelses-/udvælgelseskriterier, der er angivet i milepæl 130.

132

P3C4I4 — Styrkelse af konkurrenceevnen og fremme af væksten i kriseramte sektorer — Støtte til bæredygtig og digital vækst i turismesektoren

Mål

Andelen af virksomheder og regioner i programmet Sustainable Travel Finland har forpligtet sig til at anvende en beregning af CO2-fodaftryk

 

% (i procent)

0

45

4. kvartal

2024

Mindst 45 % af de turismevirksomheder og -regioner, der har forpligtet sig til programmet Sustainable Travel Finland, skal anvende en national beregning af det digitale CO2-fodaftryk for turisttjenester.

Den nationale fodaftryksberegner for turisttjenester skal gøre det muligt at måle turismetjenesternes indvirkning på klimaet i overensstemmelse med den tilgang, der er fastlagt i den nationale turismestrategi og den digitale køreplan for turisme i Visit Finland.

SØJLE 4: Forbedring af tilgængeligheden af sociale ydelser og sundhedsydelser og forøgelse af omkostningseffektiviteten

M. KOMPONENT P4C1: FORBEDRING AF TILGÆNGELIGHEDEN AF SOCIALE VELFÆRDS- OG SUNDHEDSTJENESTER OG FORØGELSE AF COST-EFFEKTIVENESTEYDELSER

Denne komponent i den finske genopretnings- og resiliensplan tager fat på en række udfordringer i forbindelse med tilgængeligheden og omkostningseffektiviteten af sociale ydelser og sundhedsydelser. Adgangen til social- og sundhedstjenester i Finland er fragmenteret. Fragmenteringen af tjenestesystemet og dets digitale løsninger udgør en udfordring med hensyn til at udvikle de nødvendige løsninger for at imødekomme befolkningens sundhedsmæssige og sociale behov. Målet med denne komponent er derfor at forbedre adgangen til sundhedstjenester og sociale tjenester i hele landet og at fjerne efterslæbet i leveringen af tjenesteydelser i forbindelse med covid-19-pandemien. Komponenten skal bidrage til gennemførelsen af reformen af syvdagesgarantien for pleje, som består i at reducere tidsfristerne for ikkeakut behandling i den primære sundhedspleje til syv dage fra den nuværende tremånedersfrist. Den skal også bidrage til at forbedre den grundlæggende plejegaranti, mindske uligheder, fokusere på tidligere identifikation og effektiv forebyggelse og styrke kvaliteten og omkostningseffektiviteten af sundheds- og socialydelser. Et andet mål er at forbedre sundheds- og socialarbejderes arbejdsvilkår og trivsel. Komponenten omfatter en reform og investeringer, der gensidigt styrker hinanden. Reformen skal bidrage til forberedelsen af reformen på social- og sundhedsområdet. Investeringerne skal bidrage til: i) gennemføre plejegarantien (herunder mental sundhedspleje) og mindske efterslæbet i leveringen af tjenester som følge af covid-19-pandemien ii) styrkelse af forebyggelse og tidlig identifikation af sociale og sundhedsmæssige behov som led i gennemførelsen af plejegarantien iii) styrkelse af videnbasen og forbedring af vejledningen for at støtte omkostningseffektiviteten af social- og sundhedstjenester iv) indførelse af digitale innovationer i form af en plejegarantitjeneste Og v) indførelse af et personcentreret digitalt informationssystem i Åland.

Komponenten bidrager til at adressere landespecifikke henstillinger om forbedring af omkostningseffektiviteten af og lige adgang til social- og sundhedsydelser (landespecifik henstilling nr. 1 fra 2019) og om afhjælpning af manglen på sundhedspersonale for at styrke sundhedssystemets modstandsdygtighed og forbedre adgangen til social- og sundhedstjenester (landespecifik henstilling nr. 1 fra 2020).

Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent skader miljømålene i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 væsentligt, idet der tages hensyn til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).

M.1.    Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte

Reform 1 (P4C1R1): Forberedelse af reformen af social- og sundhedsvæsenet til støtte for gennemførelsen af plejegarantien

Som led i forberedelsen af reformen af social- og sundhedsområdet er formålet med denne foranstaltning at forbedre adgangen til sundheds- og socialydelser ved at fremme gennemførelsen af plejegarantien. Denne reform skal støtte følgende aktiviteter: i) gennemføre plejegarantien og styrke leveringen af tjenesteydelser ii) styrke forebyggelse og tidlig identifikation af sociale og sundhedsmæssige behov og iii) styrke videnbasen og forbedre vejledningen for at støtte omkostningseffektiviteten af digitale løsninger på social- og sundhedsområdet.

Loven om gennemførelse af reformen af sundheds-, social- og redningstjenester og om ikrafttrædelse af tilknyttet lovgivning forventes at være trådt i kraft den 1. juli 2021. Reformen består i vedtagelse af en række retsakter til reform af det sociale velfærds- og sundhedssystem i Finland, som danner grundlag for oprettelsen af 22 regionale velfærdsområder. Velfærdsområderne er ansvarlige for levering af social-, sundheds- og redningstjenester. De skal være operationelle senest den 1. januar 2023.

Reformen skal være gennemført senest den 30. juni 2023.

Investering 1 (P4C1I1): Fremme af gennemførelsen af plejegarantien og mindskelse af serviceefterslæbet som følge af covid-19-pandemien

Formålet med denne investering er at mindske efterslæbet i leveringen af sundheds- og langtidspleje.

Foranstaltningen består af støtte til: i) strømlining af pleje-, rehabiliterings- og serviceprocesser og indførelse af nye og mere effektive kundeorienterede, tværfaglige og tværfaglige tilgange Og ii) udvikle social- og sundhedstjenester og gøre dem mere tilgængelige og lydhøre over for sårbare menneskers behov. Forbedring af adgangen til basale tjenester kræver systematisk udvikling af driftsmodeller og en permanent ændring af deres gennemførelse. Projekterne skal fremme tilgængeligheden af sociale tjenester og sundhedsydelser ved hjælp af innovative driftsmodeller, der er fundet effektive, såsom kunde- og servicevejledning, lægelige udnævnelser på stedet og fjernsundhedsydelser.

Investeringen skal være gennemført senest den 31. december 2025.

Investering 2 (P4C1I2): Styrkelse af forebyggelse og tidlig identifikation af sundhedsproblemer

Formålet med denne investering er at indføre nye tværsektorielle tilgange til at fremme inklusion, fremme sundhed og trivsel og styrke forebyggelse og tidlig identifikation som et middel til at fremme gennemførelsen af plejegarantien.

Foranstaltningen består af støtte på nationalt plan til: i) velfærdsrevision ii) analyse af menneskers trivsel og sundhed iii) nye værktøjer til selvpleje (herunder metoder til fremme af mental sundhed), der kan anvendes uafhængigt Og iv) henvisningstjenester. Foranstaltningen omfatter også støtte på regionalt plan til integreret forvaltning af tjenesteydelser på tværs af sektorer, herunder social- og sundhedstjenester samt kulturelle, sportslige og naturrelaterede tjenester.

Investeringen skal være gennemført senest den 31. december 2025.

Investering 3 (P4C1I3): Styrkelse af videnbasen og evidensbaseret beslutningstagning for at øge omkostningseffektiviteten af sociale ydelser og sundhedstjenester

Formålet med denne investering er at øge kvaliteten og omkostningseffektiviteten af social- og sundhedstjenester ved at fremme forskning i god praksis og udvikle effektiv overvågning og analysemetoder.

Foranstaltningen består af støtte til: i) gennemføre overvågningsforanstaltninger for plejegarantien og afhjælpe de informationshuller, der blev konstateret under covid-19-krisen ii) øget anvendelse af oplysninger om omkostninger og omkostningseffektivitet i forbindelse med social og sundhedsrelateret beslutningstagning, planlægning, vejledning og produktion af tjenesteydelser iii) at udvikle forskning for at forbedre effektiviteten af det sociale system og sundhedssystemet og dermed forbedre kvaliteten af tjenesterne og iv) udvikle en mekanisme til vurdering af de velfærdsøkonomiske virkninger og arbejdsmetoder til støtte for den sociale beslutningstagning i opfølgningen af covid-19-krisen.

Investeringen skal være gennemført senest den 31. december 2025.

Investering 4 (P4C1I4): Indførelse af digitale innovationer inden for social- og sundhedstjenester

Formålet med denne investering er at levere digitale løsninger til støtte for udviklingen af social- og sundhedstjenester og fremme gennemførelsen af plejegarantien.

Foranstaltningen består i at levere digitale løsninger til: i) øge ressourceeffektiviteten og lette adgangen til tjenester, bl.a. ved at fremskynde vurdering og henvisning af plejebehov samt ved at muliggøre mere fjerndiagnosticering, -overvågning og -behandling af sygdomme ii) støtte til tidlig identificering af problemer og øget brug af forebyggende tjenester iii) at gøre det muligt at dele en bredere vifte af tværfaglige tjenester og ekspertise mellem forskellige regioner og tjenesteudbydere og iv) at styrke kundernes rolle og dermed øge tjenesternes effektivitet.

Nationale og regionale aktører udvikler digitale tjenester rettet mod borgerne, faglige systemer og forvaltningsløsninger.

Borgernes tjenester omfatter, men er ikke begrænset til (I) præservice og adgang til digitale løsninger (f.eks. fortegnelser over tjenester, asymptom vurdering, selvplejetjenester, ydelsesberegnere), II) selvpleje, håndtering (f.eks. digitale mentale sundhedstjenester, efterbehandling og overvågning efter pleje) og III) digitale løsninger til forebyggende og ikketærskeltjenester.

Erhvervsmæssige systemer kan omfatte I) kundesegmentering og segmentspecifikke digitale tjenestemodeller baseret på kundedataanalyse II) nye forretningsledelsesløsninger (f.eks. placering i langtidspleje, arbejdsplanlægning og optimering af hjemmepleje) og III) digitale løsninger til tværfagligt arbejde (f.eks. telekonsultationer, teamreceptioner).

Forvaltningsløsninger kan omfatte udvikling og gennemførelse af avancerede videnforvaltnings- og analyseløsninger. Disse skal muliggøre bedre kontrol og national overvågning af servicepakker og forbedre omkostningseffektiviteten af tjenestesystemet.

Udviklingen af digitale tjenester skal tage hensyn til sårbare folks behov for at sikre tilgængelighed. Indførelsen af disse tjenester forventes også at blive understøttet af en øget kundeforståelse af brugen af digitale tjenester til støtte for sundhed og trivsel.

Investeringen skal være gennemført senest den 31. december 2025.

Investering 5 (P4C1I5): Indførelse af personcentreret digitalt sundhedsinformationssystem i Åland

Formålet med denne investering er at skabe et moderne sundhedsinformationssystem for sundhed og lægebehandling i Åland, som bør være kompatibelt med behovene hos de kommunale sociale tjenester og private operatører.

Foranstaltningen består af støtte til: i) udvikle kundeorienterede processer baseret på patienternes behov, værdier og præferencer ii) udvikling af digitale tjenester, der muliggør patienters deltagelse iii) udvikling af informations- og processtrukturer som grundlag for udarbejdelse af patientoversigter og en koordineret behandlingsplan iv) udvikling af en koordineret behandlingsplan, der integrerer alle patienternes plejeplaner i social- og sundhedsvæsenet v) udvikle og gennemføre standarder for elektronisk udveksling af data og patientjournaler, der giver mulighed for bedre forebyggelse, diagnosticering, behandling og forvaltning af lægemidler vi) udvikle digitale informationstjenester til støtte for samarbejdet mellem sundhedsenheder og organisatoriske arrangementer, både regionalt og med det nationale sundhedssystem i Finland og Sverige, og vii) bidrage til udvikling og gennemførelse af standarder for sundhedsresultater.

Investeringen skal være gennemført senest den 31. december 2025.

M.2.    Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte

Antal

Foranstaltning

Milepæl/mål

Betegnelse

Kvalitative indikatorer (for milepæle)

Kvantitative indikatorer (for mål)

Vejledende tidsplan for gennemførelse

Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål

Enhed

Referencescenarie

Målsætning

Q

År

133

P4C1R1 — Forberedelse af reformen af social- og sundhedsvæsenet til støtte for gennemførelsen af plejegarantien

Milepæl

Ikrafttrædelse af den oprindelige retlige ramme for etablering af velfærdsområder og reform af social-, sundheds- og redningstjenesterne

Bestemmelser i de lovgivningsmæssige retsakter med angivelse af deres ikrafttræden

 

 

 

3. kvartal

2021

Ikrafttrædelsen af den første række retsakter om etablering af velfærdsområder og reform af social-, sundheds- og redningstjenesterne ved:

-Oprettelse af 22 velfærdsområder, som skal varetage de sundheds-, social- og redningstjenesteopgaver, som kommunerne og de fælles kommunale myndigheder er ansvarlige for

-Overførsel af det juridiske ansvar for tilrettelæggelse af sundheds-, social- og redningstjenester og andre tjenester og opgaver inden for velfærdsområdet

-Tilrettelæggelse af redningstjenester inden for velfærdsområdet som en særskilt sektor, der arbejder parallelt med sundheds- og socialsektoren.

134

P4C1R1 — Forberedelse af reformen af social- og sundhedsvæsenet til støtte for gennemførelsen af plejegarantien

Milepæl

Ikrafttrædelse af den supplerende retlige ramme, der fuldfører etableringen af velfærdsområder og reformen af social-, sundheds- og redningstjenesterne

Bestemmelser i de supplerende retsakter med angivelse af deres ikrafttræden

1. kvartal

2023

Ikrafttrædelsen af det andet sæt retsakter, der fuldfører etableringen af velfærdsområder og reformen af social-, sundheds- og redningstjenesterne, ved at:

-Etablering af velfærdsområdernes forvaltningsregler, administrative procedurer og organisationsstrukturer

-Overførsel af driften af hospitaler, særlige plejedistrikter, socialarbejdere og psykologer inden for studerendes velfærd til velfærdsområdet (velfærdsområdet og kommunerne vil begge være ansvarlige for at fremme sundhed og trivsel)

-Overførsel af sundheds- og socialpersonale og deres opgaver fra kommuner og fælles kommunale myndigheder til beskæftigelse i velfærdsområder

-Etablering af finansieringsmekanismen for velfærdsområdernes aktiviteter fra centralregeringen og fra gebyrer, der opkræves hos brugerne af tjenesterne.

-Oprettelse af et rådgivende udvalg for sundhedspleje og social velfærd under Social- og Sundhedsministeriet, som skal overvåge og vurdere opfyldelsen af sundheds- og socialtjenestens opgaver og støtte den nationale vejledning og ledelse af sundhedspleje og social velfærd.

135

P4C1R1 — Forberedelse af reformen af social- og sundhedsvæsenet til støtte for gennemførelsen af plejegarantien

Milepæl

Operationalisering af regionale velfærdsområder med kapacitet til at påtage sig ansvaret for at organisere social-, sundheds- og redningstjenester

Rapport fra Social- og Sundhedsministeriet, der bekræfter, at de regionale velfærdsområder er operationelle og parate til at gennemføre reformen af social- og sundhedsvæsenet

 

 

 

2. kvartal

2023

Regionale velfærdsområder, der er ansvarlige for at organisere social-, sundheds- og redningstjenester, skal etableres og være operationelle i overensstemmelse med køreplanen for planlægning og forberedelse af gennemførelsen af reformen af sundheds- og socialvæsenet. Social- og sundhedsministeriet undersøger og bekræfter i en rapport gennemførelsen af de nødvendige foranstaltninger til støtte for etableringen af velfærdsområderne. Dette omfatter følgende områder: 1) forvaltning, 2) administration, 3) finanser og 4) tjenesteydelser.

136

P4C1I1- Fremme af gennemførelsen af plejegarantien og mindskelse af serviceefterslæbet som følge af covid-19-pandemien

Mål

Andel af gennemførte ikkehastende plejebesøg, der når op på fristen på 7 dage for adgang til pleje

% (i procent)

58

80

4. kvartal

2025

Andelen af gennemførte ikkehastende plejebesøg, der når op på fristen på syv dage for adgang til pleje, øges fra 58 % (i 2020) til 80 %. Dette skal opnås ved at indføre nye og innovative operationelle tilgange, der tager sigte på hurtigere, mere effektiv og kundeorienteret pleje og service i regionerne. Tjenester og støtte skal udvikles, så de er lettere tilgængelige og mere lydhøre over for sårbare menneskers behov.

137

P4C1I2 — Styrkelse af forebyggelse og tidlig identifikation af sundhedsproblemer

Milepæl

Udvikling og gennemførelse af regionale integrerede multisektorbaserede forvaltningsmodeller for tjenesteydelser på 22 velfærdsområder

Offentliggørelse af en gennemførelsesrapport, der bekræfter indførelsen af regionale integrerede modeller i de 22 velfærdsområder

4. kvartal

2024

På de 22 velfærdsområder, der er etableret som led i reformen af social- og sundhedsvæsenet, skal der udvikles og gennemføres regionale integrerede multisektorbaserede serviceforvaltningsmodeller (herunder sociale velfærdstjenester og sundhedstjenester samt kulturelle, sportslige og naturrelaterede tjenesteydelser). En gennemførelsesrapport skal bekræfte indførelsen af regionale integrerede modeller i de 22 velfærdsområder.

138

P4C1I3 — Styrkelse af videnbasen og evidensbaseret beslutningstagning for at øge omkostningseffektiviteten af sociale ydelser og sundhedstjenester

Milepæl

Nationalt realtidsovervågningssystem for den plejegaranti, der anvendes i alle sundhedscentre

Der indføres et opgraderet system til overvågning af plejegarantien i alle sundhedscentre.

4. kvartal

2025

Der indføres et opgraderet nationalt onlinesystem i realtid til overvågning af gennemførelsen af plejegarantien ved hjælp af Kanta-tjenester i alle sundhedscentre (sammenlignet med 90 % af centrene i 2020).

139

P4C1I4 — Indførelse af digitale innovationer inden for social- og sundhedstjenester

Mål

Stigning i andelen af befolkningen, der benytter sig af sociale ydelser og sundhedsydelser

% (i procent)

26

35

4. kvartal

2025

Andelen af befolkningen (over 20 år), der anvender sundhedsydelser og sociale e-tjenester, skal stige fra 26 % (2020-basislinjen) til 35 %.

Der skal udvikles nye digitale metoder i samarbejde mellem velfærdsområder og nationale aktører (social- og sundhedsministeriet, det nationale institut for sundhed og velfærd, DigiFinland Oy, KELA) for at støtte tilvejebringelsen af en plejegaranti inden for social- og sundhedsvæsenet. Dette omfatter faktiske e-sundhedstjenester og e-sociale tjenester såsom telefon-, chat- og videoaftaler, patient-til-patient peer-supportydelser, kunderådgivningstjenester og andre elektroniske tjenester. Derudover skal der træffes foranstaltninger til at støtte social- og sundhedspersonalets færdigheder og sikre øget brug af digitale løsninger.

140

P4C1I5 — Indførelse af personcentreret digitalt sundhedsinformationssystem i Åland

Mål

Andel af kommunale social- og sundhedstjenester og/eller private plejevirksomheder, der har indført sundhedsinformationssystemet

 

% (procent)

0

80

4. kvartal

2025

Ålands sundheds- og sundhedsvæsen (ÅHS) udvikler et informationssystem for sundhedspleje, sociale tjenester og private aktører. Systemet skal blive operationelt og anvendes af hele det offentlige sundhedssystem og 80 % af kommunernes sociale tjenester og private aktører i Åland.

Systemet skal omfatte dokumentation for behandlingsprocesser, lægerecepter, hjælp til medicinske beslutninger, kliniske registre, henvisning til specialtjenester, tildeling af tidsressourcer samt grundlæggende kvalitets- og produktionsopfølgning. Under udbudsprocessen kan der knyttes andre specialiserede plejesystemer, f.eks. logistik- og operativsystemer, til systemet.

2.Genopretnings- og resiliensplanens anslåede samlede omkostninger

De anslåede samlede omkostninger i Finlands genopretnings- og resiliensplan udgør 2 094 687 000 EUR.

AFSNIT 2: FINANSIEL STØTTE

1.Finansielt bidrag

De trancher, der er nævnt i artikel 2, stk. 2, tilrettelægges som følger:

1.1.Første tranche (ikketilbagebetalingspligtig støtte):

Antal

Relevant foranstaltning (reform eller investering)

Milepæl/mål

Betegnelse

2

P1C1R2 — Ændring af energisystemet — Reform af energibeskatningen for at tage hensyn til den teknologiske udvikling

Milepæl

Ikrafttrædelse af lov om punktafgifter på elektricitet og visse brændstoffer

3

P1C1I1 — Ændring af energisystemet — Energiinfrastrukturinvesteringer

Milepæl

Offentliggørelse af den første indkaldelse af ansøgninger om energiinfrastrukturprojekter

6

P1C1I2 — Ændring af energisystemet — Investeringer i nye energiteknologier

Milepæl

Offentliggørelse af den første indkaldelse af ansøgninger om investeringer i nye energiteknologier

14

P1C2R2 — Industrielle reformer og investeringer til støtte for den grønne og digitale omstilling — Strategisk fremme af den cirkulære økonomi og reform af affaldsloven

Milepæl

Vedtagelse af regeringens resolution om gennemførelsen af det strategiske program for en cirkulær økonomi

16

P1C2I1 — Industrielle reformer og investeringer til støtte for den grønne og digitale omstilling — kulstoffattig brint og kulstofopsamling og -udnyttelse

Milepæl

Offentliggørelse af den første nationale indkaldelse af ansøgninger om produktion og anvendelse af hydrogen med lave emissioner samt opsamling og anvendelse af kuldioxid

19

P1C2I2 — Industrielle reformer og investeringer til støtte for den grønne og digitale omstilling — direkte elektrificering og dekarbonisering af industrielle processer

Milepæl

Offentliggørelse af den første indkaldelse af forslag til direkte elektrificering og omstilling til lavemissionsindustriprocesser med henblik på at reducere CO2-emissioner fra industrien

22

P1C2I3 — Industrielle reformer og investeringer til støtte for den grønne og digitale omstilling — Genbrug og genvinding af vigtige materialer og industrielle biprodukter

Milepæl

Offentliggørelse af den første indkaldelse af ansøgninger om investeringsprojekter, der fremmer genbrug af affaldsmaterialer og biprodukter.

28

P1C3I1 — Reduktion af bygningsmassens klima- og miljøvirkninger — Udskiftning af varmeanlæg i bygninger fra fossilolie til kulstoffattige opvarmningsformer

Milepæl

Ikrafttræden af regeringsdekret, der fastlægger de nærmere bestemmelser for støtteordningen for fritliggende enkelthuse

31

P1C3I2 — Reduktion af bygningsmassens klima- og miljøvirkninger — Programmet for lavkulstofbebyggede omgivelser

Milepæl

Offentliggørelse af en første indkaldelse af ansøgninger vedrørende støtte til et kulstoffattigt bebygget miljø

34

P1C4R1 — Lav-kulstofløsninger for byer og transport — Køreplan for fossilfri transport

Milepæl

Vedtagelse af regeringens resolution LVM/2021/62 om reduktion af drivhusgasemissioner fra indenlandsk transport

35

P1C4R1 — Lav-kulstofløsninger for byer og transport — Køreplan for fossilfri transport

Milepæl

Offentliggørelse af regeringens beslutning om yderligere nationale foranstaltninger til reduktion af emissioner fra indenlandsk transport

37

P1C4R2 — Lav-kulstofløsninger for byer og transport — Skattereform for bæredygtig transport

Milepæl

Ikrafttræden af lovændringer til indkomstskatteloven (1205/2020) vedrørende beskatning af arbejdsgiverbetalte goder i forbindelse med mobilitet

44

P1C4I2 — Lavkulstofløsninger for byer og transport — privat opladningsinfrastruktur

Milepæl

Ikrafttræden af regeringens beslutninger om at udvide budgettet for støtte til opladningsinfrastruktur i beboelsesejendomme og udvide anvendelsesområdet for støtte til privat opladningsinfrastruktur til også at omfatte arbejdssteder

52

P1C5I2 — Miljømæssig bæredygtighed og naturbaserede løsninger — klimaresistente foranstaltninger i arealanvendelsessektoren

Milepæl

Offentliggørelse af den første indkaldelse af forslag til præcisionsskovbrugsprojekter

71

P2C2R2 — Styrkelse af effektiviteten og gennemsigtigheden af RRP-reformer og -investeringer gennem udvikling af informationssystemer, administration og revision

Milepæl

Ikrafttrædelse af loven om gennemførelse af RRP

72

P2C2R2 — Styrkelse af effektiviteten og gennemsigtigheden af RRP-reformer og -investeringer gennem udvikling af informationssystemer, administration og revision

Milepæl

Datalagringssystem til revision og kontrol: Oplysninger til overvågning af gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten

91

P3C2R1 — Reform af kontinuerlig læring

Milepæl

Ikrafttrædelse af loven om servicecentret for kontinuerlig læring og beskæftigelse

96

P3C2I1 — Digitaliseringsprogram for kontinuerlig læring

Milepæl

Færdiggørelse af IT-arkitekturen for digitale løbende læringstjenester

103

P3C3I — FUI, forskningsinfrastruktur og pilotprojekter — FUI-finansieringspakken til støtte for den grønne omstilling — fremskyndelse af nøglesektorer og styrkelse af kompetence (Finlands akademi)

Milepæl

Det finske akademi offentliggør en første indkaldelse af ansøgninger om forskningsprojekter, der har til formål at øge kompetencerne i nøglesektorer

115

P3C3I6 — FUI, forskningsinfrastruktur og pilotprojekter — Fremme af innovation og forskningsinfrastruktur — Nationale forskningsinfrastrukturer

Milepæl

Offentliggørelse af en indkaldelse af ansøgninger om fornyelse og udvikling af nationale forskningsinfrastrukturer

127

P3C4I3 — Styrkelse af konkurrenceevnen og fremme af væksten i kriseramte sektorer — Støtte til fornyelse af de kulturelle og kreative sektorer

Milepæl

Offentliggørelse af to indkaldelser af ansøgninger om projekter til støtte for fornyelsen af de kulturelle og kreative sektorer, henholdsvis udviklingsbistand og pilotstøtte

133

P4C1R1 — Forberedelse af reformen af social- og sundhedsvæsenet til støtte for gennemførelsen af plejegarantien

Milepæl

Ikrafttrædelse af den oprindelige retlige ramme for etablering af velfærdsområder og reform af social-, sundheds- og redningstjenesterne

Tranche (beløb)

312 801 163 EUR

1.2.Anden tranche (ikketilbagebetalingspligtig støtte):

Antal

Relevant foranstaltning (reform eller investering)

Milepæl/mål

Betegnelse

9

P1C1I3 — Omstilling af energisystemet — investerings- og reformpakke i Åland

Milepæl

Offentliggørelse af den første indkaldelse af ansøgninger om investeringer i vedvarende energi i Åland

11

P1C2R1 — Industrielle reformer og investeringer til støtte for den grønne og digitale omstilling — Reform af klimaloven og lavemisionsindustrialisering

Milepæl

Ikrafttrædelse af den reviderede lov om klimaændringer

26

P1C3R2 — Reduktion af bygningsmassens klima- og miljøvirkninger — handlingsplan for udfasning af fyring med fossilolie

Milepæl

Offentliggørelse af handlingsplanen for udfasning af fyring med fossilolie

29

P1C3I1 — Reduktion af bygningsmassens klima- og miljøvirkninger — Udskiftning af varmeanlæg i bygninger fra fossilolie til kulstoffattige opvarmningsformer

Milepæl

Ikrafttræden af den beslutning om regeringsdekretet eller statsbudgettet, der fastlægger de nærmere bestemmelser for støtteordningen for andre bygninger (ikke fritliggende enkelthuse)

38

P1C4R2 — Lav-kulstofløsninger for byer og transport — Skattereform for bæredygtig transport

Milepæl

Ikrafttræden af lovændringer til indkomstskatteloven (xx/2021) vedrørende beskatning af firmabiler

39

P1C4I1 — Lavkulstofløsninger for byer og transport — offentlig opladnings- og optankningsinfrastruktur til transport af elektricitet og gas

Milepæl

Offentliggørelse af indkaldelsen af ansøgninger med henblik på at forbedre distributionsinfrastrukturen for gas-, el- og brintkøretøjer

48

P1C5I1 — Miljøbæredygtighed og naturbaserede løsninger — Gipsbehandling og genvinding af næringsstoffer

Milepæl

Projekter vedrørende levering, transport og distribution af gips tildeles

55

P2C1I1 — Digitale konnektivitet — Udvikling af kommunikationsnettenes kvalitet og tilgængelighed

Milepæl

Ikrafttræden af lovændringer af lovgivningen om støtte til bredbånd

58

P2C1I2 — Transport og arealanvendelse — Digirailprojektet

Milepæl

Prøvningslaboratoriet for modelleringsudstyr til det fælles europæiske automatiske togkontrolsystem (ERTMS) er i drift

61

P2C2I1 — Digital økonomi — Realtidsøkonomi (RTE)

Milepæl

Der oprettes et minimalt funktionsdygtigt økosystem, som er operationelt

64

P2C2I3 — Fremskyndelse af nøgleteknologier (mikroelektronik, 6G, kunstig intelligens og kvantedatabehandling)

Mål

Mikroelektronikprojekter tildeles

66

P2C2I3 — Fremskyndelse af nøgleteknologier (mikroelektronik, 6G, kunstig intelligens og kvantedatabehandling)

Milepæl

Projekter til udvikling af 6G, kunstig intelligens og kvantedatabehandling tildeles

77

P3C1R1 — Beskæftigelse og arbejdsmarked — Den nordiske model for arbejdsformidlinger

Milepæl

Ikrafttrædelse af loven om offentlig beskæftigelse og erhvervstjenester, der regulerer den nordiske arbejdsformidlingsmodel for jobsøgerens serviceproces

81

P3C1R3 — Beskæftigelse og arbejdsmarked — rationalisering af arbejds- og uddannelsesbaseret indvandringsproces

Milepæl

Ikrafttrædelse af lovændringer til loven vedrørende studerende, forskere og praktikanter (719/2018)

83

P3C1R3 — Beskæftigelse og arbejdsmarked — rationalisering af arbejds- og uddannelsesbaseret indvandringsproces

Mål

Fald i det gennemsnitlige antal dage til behandling af ansøgninger om opholdstilladelse, som er en del af en hurtig procedure for specialister og vækstvirksomheder

86

P3C1I1 — Beskæftigelse og arbejdsmarked — Udvikling af arbejdsevne, produktivitet og trivsel på arbejdspladsen

Milepæl

Ikrafttrædelse af loven om den statsejede nye virksomhedsbaserede mellemliggende arbejdsmarkedsoperatør

93

P3C2R1 — Reform af kontinuerlig læring

Milepæl

Offentliggørelse af den første indkaldelse af ansøgninger om uddannelse med henblik på at styrke digitale og grønne færdigheder

98

P3C2I2 — Forbedring af uddannelsesniveauet ved at øge antallet af studerende på videregående uddannelser

Mål

Stigning i antallet af studerende på videregående uddannelsesinstitutioner

100

P3C3I1 — FUI, forskningsinfrastruktur og pilotprojekter — FUI-finansieringspakken til fremme af den grønne omstilling — førende virksomheder

Milepæl

Offentliggørelse af en indkaldelse af ansøgninger til førende virksomheders projekter

106

P3C3I3 — FUI, forskningsinfrastruktur og pilotprojekter — FUI-finansieringspakken til støtte for den grønne omstilling — fremskyndelse af nøglesektorer og styrkelse af kompetence (Business Finland)

Milepæl

Business Finlands offentliggørelse af en indkaldelse af ansøgninger til FUI-projekter, der har til formål at øge kompetencerne i nøglesektorer

109

P3C3I4 — FUI, forskningsinfrastruktur og pilotprojekter — FUI-finansieringspakken til støtte af den grønne omstilling — støtte af innovative vækstvirksomheder

Milepæl

Offentliggørelse i Business Finland af en indkaldelse af ansøgninger til FUI-projekter til støtte for innovative vækstvirksomheder

112

P3C3I5 — FUI, forskningsinfrastruktur og pilotprojekter — Fremme af innovation og forskningsinfrastruktur — Lokal forskningsinfrastruktur

Milepæl

Offentliggørelse af en indkaldelse af ansøgninger om fornyelse og udvikling af lokal forskningsinfrastruktur

113

P3C3I5 — FUI, forskningsinfrastruktur og pilotprojekter — Fremme af innovation og forskningsinfrastruktur — Lokal forskningsinfrastruktur

Mål

Tildeling af tilskud til fornyelse og udvikling af lokal forskningsinfrastruktur

116

P3C3I6 — FUI, forskningsinfrastruktur og pilotprojekter — Fremme af innovation og forskningsinfrastruktur — Nationale forskningsinfrastrukturer

Mål

Tildeling af tilskud til fornyelse og udvikling af nationale forskningsinfrastrukturer

118

P3C3I7 — FUI, forskningsinfrastruktur og pilotprojekter — Fremme af innovation og forskningsinfrastruktur — konkurrencebaseret finansiering af innovationsinfrastrukturer

Milepæl

Offentliggørelse af en indkaldelse af ansøgninger om udvikling af innovationsinfrastrukturer

121

P3C4I1 — Styrkelse af konkurrenceevnen og fremme af væksten i kriseramte sektorer — Program for fremskyndelse af væksten

Milepæl

Offentliggørelse af indkaldelsen af ansøgninger om støtte til virksomheders internationaliseringskapacitet

124

P3C4I2 — Styrkelse af konkurrenceevnen og øget vækst i kriseramte sektorer — Centrale programmer for international vækst

Milepæl

Offentliggørelse af de første tre indkaldelser af ansøgninger under centrale programmer for international vækst

130

P3C4I4 — Styrkelse af konkurrenceevnen og fremme af væksten i kriseramte sektorer — Støtte til bæredygtig og digital vækst i turismesektoren

Milepæl

Offentliggørelse af den første indkaldelse af ansøgninger om FUI-projekter i turistsektoren

Tranche (beløb)

521 335 271 EUR

1.3.Tredje tranche (ikketilbagebetalingspligtig støtte):

Antal

Relevant foranstaltning (reform eller investering)

Milepæl/mål

Betegnelse

4

P1C1I1 — Ændring af energisystemet — Energiinfrastrukturinvesteringer

Milepæl

Tildeling af alle tilskud til investeringer i energiinfrastruktur

7

P1C1I2 — Ændring af energisystemet — Investeringer i nye energiteknologier

Milepæl

Tildeling af alle tilskud til investeringer i energiteknologi

15

P1C2R2 — Industrielle reformer og investeringer til støtte for den grønne og digitale omstilling — Strategisk fremme af den cirkulære økonomi og reform af affaldsloven

Milepæl

Indgåelse af en national aftale med nøgleaktører om en kulstoffattig cirkulær økonomi

17

P1C2I1 — Industrielle reformer og investeringer til støtte for den grønne og digitale omstilling — kulstoffattig brint og kulstofopsamling og -udnyttelse

Milepæl

Tildeling af alle tilskud til projekter vedrørende kulstoffattig brint og kulstofopsamling og -udnyttelse

20

P1C2I2 — Industrielle reformer og investeringer til støtte for den grønne og digitale omstilling — direkte elektrificering og dekarbonisering af industrielle processer

Milepæl

Tildeling af alle tilskud til direkte elektrificering og lavemissionsindustriprocesprojekter

23

P1C2I3 — Industrielle reformer og investeringer til støtte for den grønne og digitale omstilling — Genbrug og genvinding af vigtige materialer og industrielle biprodukter

Milepæl

Tildeling af alle tilskud til genbrugs- og genvindingsprojekter

30

P1C3I1 — Reduktion af bygningsmassens klima- og miljøvirkninger — Udskiftning af varmeanlæg i bygninger fra fossilolie til kulstoffattige opvarmningsformer

Milepæl

Tildeling af alle tilskud til projekter, der støtter udskiftning af varmesystemer i bygninger fra fossilolie til kulstoffattige opvarmningsformer

45

P1C4I2 — Lavkulstofløsninger for byer og transport — privat opladningsinfrastruktur

Milepæl

Tildeling af alle tilskud til projekter, der forbedrer opladningsinfrastrukturen på beboelsesejendomme og arbejdspladser på grundlag af ændringerne af budgetdekretet for 35.20.52

47

P1C5R1 — Miljømæssig bæredygtighed og naturbaserede løsninger — Modernisering af naturlovgivningen

Milepæl

Ikrafttrædelse af den ændrede naturbeskyttelseslov

50

P1C5I1 — Miljøbæredygtighed og naturbaserede løsninger — Gipsbehandling og genvinding af næringsstoffer

Milepæl

Projekter vedrørende genvinding og genanvendelse af næringsstoffer tildeles

53

P1C5I2 — Miljømæssig bæredygtighed og naturbaserede løsninger — klimaresistente foranstaltninger i arealanvendelsessektoren

Milepæl

Tildeling af alle tilskud til præcisionsskovbrugsprojekter, der er udvalgt til finansiering

68

P2C2R1 — Udvikling af informationssystemet for beboelses- og erhvervsejendomme

Milepæl

Vedtagelse af lovgivning om udvidelse af dækningen af informationssystemet for beboelses- og erhvervsejendomme

78

P3C1R1 — Beskæftigelse og arbejdsmarked — Den nordiske model for arbejdsformidlinger

Mål

Stigning i det årlige antal jobsøgningsinterview i overensstemmelse med den nordiske model for arbejdsformidlinger

79

P3C1R1 — Beskæftigelse og arbejdsmarked — Den nordiske model for arbejdsformidlinger

Milepæl

Alle fem digitale funktioner, der kræves i henhold til den nordiske arbejdsformidlingsmodel, er integreret i det offentlige arbejdsformidlingssystem (TE-PES) og er operationelle

80

P3C1R2 — Beskæftigelse og arbejdsmarked — Fjernelse af yderligere dage med arbejdsløshedsunderstøttelse

Milepæl

Ikrafttrædelse af lovændringer til loven om sikkerhed i forbindelse med arbejdsløshed vedrørende udfasning af yderligere dage med arbejdsløshedsunderstøttelse

82

P3C1R3 — Beskæftigelse og arbejdsmarked — rationalisering af arbejds- og uddannelsesbaseret indvandringsproces

Milepæl

Ikrafttræden af lovændringer til udlændingeloven (301/2004)

87

P3C1I1 — Beskæftigelse og arbejdsmarked — Udvikling af arbejdsevne, produktivitet og trivsel på arbejdspladsen

Mål

Antal personer med handicap ansat af den mellemliggende aktør på arbejdsmarkedet pr. 31. december 2023

92

P3C2R1 — Reform af kontinuerlig læring

Milepæl

Færdiggørelse af en prognosemodel på mellemlang sigt for arbejdskraft- og kompetencemæssige behov

101

P3C3I1 — FUI, forskningsinfrastruktur og pilotprojekter — FUI-finansieringspakken til fremme af den grønne omstilling — førende virksomheder

Mål

Tildeling af tilskud til førende virksomheders projekter

104

P3C3I2 — FUI, forskningsinfrastruktur og pilotprojekter — FUI-finansieringspakken til støtte for den grønne omstilling — fremskyndelse af nøglesektorer og styrkelse af kompetence (Finlands akademi)

Mål

Det Finlands Akademis tildeling af tilskud til forskningsprojekter, der har til formål at øge kompetencerne i nøglesektorer

107

P3C3I3 — FUI, forskningsinfrastruktur og pilotprojekter — FUI-finansieringspakken til støtte for den grønne omstilling — fremskyndelse af nøglesektorer og styrkelse af kompetence (Business Finland)

Mål

Tilskud fra Business Finland til FUI-projekter, der har til formål at øge kompetencerne i nøglesektorer

110

P3C3I4 — FUI, forskningsinfrastruktur og pilotprojekter — FUI-finansieringspakken til støtte af den grønne omstilling — støtte af innovative vækstvirksomheder

Mål

Tildeling af tilskud til støtte til innovative vækstvirksomheder

119

P3C3I7 — FUI, forskningsinfrastruktur og pilotprojekter — Fremme af innovation og forskningsinfrastruktur — konkurrencebaseret finansiering af innovationsinfrastrukturer

Mål

Tildeling af tilskud til udvikling af innovationsinfrastrukturer

125

P3C4I2 — Styrkelse af konkurrenceevnen og øget vækst i kriseramte sektorer — Centrale programmer for international vækst

Milepæl

Tildeling af tilskud til alle projekter under centrale programmer for international vækst

134

P4C1R1 — Forberedelse af reformen af social- og sundhedsvæsenet til støtte for gennemførelsen af plejegarantien

Milepæl

Ikrafttrædelse af den supplerende retlige ramme, der fuldfører etableringen af velfærdsområder og reformen af social-, sundheds- og redningstjenesterne

135

P4C1R1 — Forberedelse af reformen af social- og sundhedsvæsenet til støtte for gennemførelsen af plejegarantien

Milepæl

Operationalisering af regionale velfærdsområder med kapacitet til at påtage sig ansvaret for at organisere social-, sundheds- og redningstjenester

Tranche (beløb)

417 068 217 EUR

1.4.Fjerde tranche (ikketilbagebetalingspligtig støtte):

Antal

Relevant foranstaltning (reform eller investering)

Milepæl/mål

Betegnelse

13

P1C2R2 — Industrielle reformer og investeringer til støtte for den grønne og digitale omstilling — Strategisk fremme af den cirkulære økonomi og reform af affaldsloven

Milepæl

Ikrafttrædelse af hovedprocesserne i den reviderede affaldslov

32

P1C3I2 — Reduktion af bygningsmassens klima- og miljøvirkninger — Programmet for lavkulstofbebyggede omgivelser

Milepæl

Tildeling af alle tilskud og offentlige kontrakter til projekter til støtte for et kulstoffattigt bebygget miljø

40

P1C4I1 — Lavkulstofløsninger for byer og transport — offentlig opladnings- og optankningsinfrastruktur til transport af elektricitet og gas

Mål

Nyinstallerede og operationelle højspændingsopladere

41

P1C4I1 — Lavkulstofløsninger for byer og transport — offentlig opladnings- og optankningsinfrastruktur til transport af elektricitet og gas

Mål

Nyinstallerede og operationelle ladestandere til offentlig transport (busser)

46

P1C4I2 — Lavkulstofløsninger for byer og transport — privat opladningsinfrastruktur

Mål

Antal nye og operationelle private ladestandere

56

P2C1I1 — Digitale konnektivitet — Udvikling af kommunikationsnettenes kvalitet og tilgængelighed

Mål

Yderligere boliger med adgang til hurtige bredbåndsforbindelser (100/100 Mbit/s)

59

P2C1I2 — Transport og arealanvendelse — Digirailprojektet

Mål

Prøvebane udstyret med radiobaseret ERTMS (ikke i erhvervsmæssig jernbanetrafik)

62

P2C2I1 — Digital økonomi — Realtidsøkonomi (RTE)

Milepæl

Udvekslingen af digital forretningsinformation struktureret fra er fuldt operationel

75

P2C3I1 — Civile færdigheder inden for cybersikkerhed

Milepæl

Udvikling af en digital platform for uddannelse inden for civil cybersikkerhed

84

P3C1R3 — Beskæftigelse og arbejdsmarked — rationalisering af arbejds- og uddannelsesbaseret indvandringsproces

Mål

Fald i det gennemsnitlige antal dage til behandling af ansøgninger om opholdstilladelse baseret på arbejde og uddannelse

85

P3C1R4 — Beskæftigelse og arbejdsmarked — Styrkelse af tværfaglige tjenester for unge (Ohjaamo)

Mål

Stigning i andelen af Ohjaamo servicepunkter, der tilbyder integrerede sundheds- og socialtjenester og uddannelsesekspertise

89

P3C1I1 — Beskæftigelse og arbejdsmarked — Udvikling af arbejdsevne, produktivitet og trivsel på arbejdspladsen

Mål

Udvidelse af arbejdsprogrammet og modellen for individuel placering og støtte til 11 nye områder

90

P3C1I1 — Beskæftigelse og arbejdsmarked — Udvikling af arbejdsevne, produktivitet og trivsel på arbejdspladsen

Mål

Antal arbejdspladser og bedriftssundhedsenheder, der har deltaget i foranstaltninger til støtte for mental sundhed og arbejdsevne

95

P3C2R1 — Reform af kontinuerlig læring

Mål

Antal erhvervsvejledere, der har deltaget i uddannelse for at øge deres ekspertiseniveau

97

P3C2I1 — Digitaliseringsprogram for kontinuerlig læring

Mål

Andel af operationelle nye digitale tjenester til kontinuerlig læring

99

P3C2I3 — Forbedring af kompetenceniveauet og fornyelse af løbende læring, digitalisering og modernisering af uddannelse på Åland

Mål

Andel af moderniserede kurser, der indeholder væsentlige digitale elementer på videregående uddannelser i Åland

122

P3C4I1 — Styrkelse af konkurrenceevnen og fremme af væksten i kriseramte sektorer — Program for fremskyndelse af væksten

Milepæl

Tildeling af tilskud til alle projekter vedrørende virksomheders internationaliseringskapacitet

128

P3C4I3 — Styrkelse af konkurrenceevnen og fremme af væksten i kriseramte sektorer — Støtte til fornyelse af de kulturelle og kreative sektorer

Mål

Tildeling af tilskud til projekter til støtte for fornyelse af de kulturelle og kreative sektorer

132

P3C4I4 — Styrkelse af konkurrenceevnen og fremme af væksten i kriseramte sektorer — Støtte til bæredygtig og digital vækst i turismesektoren

Mål

Andelen af virksomheder og regioner i programmet Sustainable Travel Finland har forpligtet sig til at anvende en beregning af CO2-fodaftryk

137

P4C1I2 — Styrkelse af forebyggelse og tidlig identifikation af sundhedsproblemer

Milepæl

Udvikling og gennemførelse af regionale integrerede multisektorbaserede forvaltningsmodeller for tjenesteydelser på 22 velfærdsområder

Tranche (beløb)

417 068 217 EUR

1.5.Femte tranche (ikketilbagebetalingspligtig støtte):

Antal

Relevant foranstaltning (reform eller investering)

Milepæl/mål

Betegnelse

12

P1C2R1 — Industrielle reformer og investeringer til støtte for den grønne og digitale omstilling — Reform af klimaloven og lavemisionsindustrialisering

Milepæl

Ikrafttrædelse af den ajourførte klima- og energistrategi, den mellemfristede plan for klimapolitikken og sektorspecifikke lavemissionskøreplaner

27

P1C3R2 — Reduktion af bygningsmassens klima- og miljøvirkninger — handlingsplan for udfasning af fyring med fossilolie

Mål

Reduktion af antallet af parcelhuse, der anvender separat olieopvarmning

42

P1C4I1 — Lavkulstofløsninger for byer og transport — offentlig opladnings- og optankningsinfrastruktur til transport af elektricitet og gas

Mål

Nye og operationelle CBG-stationer

43

P1C4I1 — Lavkulstofløsninger for byer og transport — offentlig opladnings- og optankningsinfrastruktur til transport af elektricitet og gas

Mål

Nye og operationelle LBG-stationer

49

P1C5I1 — Miljøbæredygtighed og naturbaserede løsninger — Gipsbehandling og genvinding af næringsstoffer

Mål

Marker behandlet med gips og et kombineret fald i brugen af konventionelle gødningsstoffer

51

P1C5I1 — Miljøbæredygtighed og naturbaserede løsninger — Gipsbehandling og genvinding af næringsstoffer

Mål

Anlæg med forbedret genvinding eller genanvendelse af næringsstoffer

54

P1C5I2 — Miljømæssig bæredygtighed og naturbaserede løsninger — klimaresistente foranstaltninger i arealanvendelsessektoren

Mål

Præcisionsskovbrugsprojekter afsluttet

63

P2C2I2 — Fremskyndelse af dataøkonomi og digitalisering — virtuelt Finland

Milepæl

Virtuel fælles platform i Finland og integrerede tjenester er operationelle

65

P2C2I3 — Fremskyndelse af nøgleteknologier (mikroelektronik, 6G, kunstig intelligens og kvantedatabehandling)

Milepæl

Afslutning af alle udvalgte projekter

67

P2C2I3 — Fremskyndelse af nøgleteknologier (mikroelektronik, 6G, kunstig intelligens og kvantedatabehandling)

Milepæl

Afslutning af alle udvalgte projekter

69

P2C2R1 — Udvikling af informationssystemet for beboelses- og erhvervsejendomme

Milepæl

Ikrafttræden af lovgivning om udvidelse af dækningen af informationssystemet for beboelses- og erhvervsejendomme

73

P2C3R1 — Sikring af effektivt tilsyn med og håndhævelse af forebyggelse af hvidvaskning af penge

Milepæl

Ikrafttræden af lovændringer til handelsregisterloven og loven om bank- og betalingskontrolafdelingen

75

P2C3I1 — Civile færdigheder inden for cybersikkerhed

Milepæl

Udvikling af en digital platform for uddannelse inden for civil cybersikkerhed

88

P3C1I1 — Beskæftigelse og arbejdsmarked — Udvikling af arbejdsevne, produktivitet og trivsel på arbejdspladsen

Mål

Antal personer med handicap ansat af den mellemliggende aktør på arbejdsmarkedet pr. 31. december 2025

94

P3C2R1 — Reform af kontinuerlig læring

Mål

Antal personer, der har deltaget i uddannelse for at styrke digitale og grønne færdigheder

102

P3C3I1 — FUI, forskningsinfrastruktur og pilotprojekter — FUI-finansieringspakken til fremme af den grønne omstilling — førende virksomheder

Mål

Ledende virksomheders andel af afsluttede projekter

105

P3C3I — FUI, forskningsinfrastruktur og pilotprojekter — FUI-finansieringspakken til støtte for den grønne omstilling — fremskyndelse af nøglesektorer og styrkelse af kompetence (Finlands akademi)

Mål

Andel af afsluttede vigtige sektorforskningsprojekter tildelt af det finske akademi

108

P3C3I3 — FUI, forskningsinfrastruktur og pilotprojekter — finansieringspakken for FUI til støtte for den grønne omstilling — fremskyndelse af nøglesektorer og styrkelse af kompetencerne (Business Finland)

Mål

Andel af afsluttede FUI-projekter i nøglesektorer tildelt af Business Finland

111

P3C3I4 — FUI, forskningsinfrastruktur og pilotprojekter — FUI-finansieringspakken til støtte af den grønne omstilling — støtte af innovative vækstvirksomheder

Mål

Andel af afsluttede projekter for innovative vækstvirksomheder

114

P3C3I5 — FUI, forskningsinfrastruktur og pilotprojekter — Fremme af innovation og forskningsinfrastruktur — Lokal forskningsinfrastruktur

Mål

Andel af afsluttede lokale forskningsinfrastrukturprojekter

117

P3C3I6 — FUI, forskningsinfrastruktur og pilotprojekter — Fremme af innovation og forskningsinfrastruktur — Nationale forskningsinfrastrukturer

Mål

Andel af afsluttede nationale forskningsinfrastrukturprojekter

120

P3C3I7 — FUI, forskningsinfrastruktur og pilotprojekter — Fremme af innovation og forskningsinfrastruktur — konkurrencebaseret finansiering af innovationsinfrastrukturer

Mål

Andel af afsluttede innovationsinfrastrukturprojekter

126

P3C4I2 — Styrkelse af konkurrenceevnen og øget vækst i kriseramte sektorer — Centrale programmer for international vækst

Mål

Antal enheder, der har modtaget støtte i forbindelse med indkaldelser af ansøgninger

129

P3C4I3 — Styrkelse af konkurrenceevnen og fremme af væksten i kriseramte sektorer — Støtte til fornyelse af de kulturelle og kreative sektorer

Mål

Andel af afsluttede projekter til fornyelse af de kulturelle og kreative sektorer

131

P3C4I4 — Styrkelse af konkurrenceevnen og fremme af væksten i kriseramte sektorer — Støtte til bæredygtig og digital vækst i turismesektoren

Mål

Antal enheder, der har modtaget støtte til FUI-projekter inden for turisme

136

P4C1I1- Fremme af gennemførelsen af plejegarantien og mindskelse af serviceefterslæbet som følge af covid-19-pandemien

Mål

Andel af gennemførte ikkehastende plejebesøg, der når op på fristen på 7 dage for adgang til pleje

138

P4C1I3 — Styrkelse af videnbasen og evidensbaseret beslutningstagning for at øge omkostningseffektiviteten af sociale ydelser og sundhedstjenester

Milepæl

Nationalt realtidsovervågningssystem for den plejegaranti, der anvendes i alle sundhedscentre

139

P4C1I4 — Indførelse af digitale innovationer inden for social- og sundhedstjenester

Mål

Stigning i andelen af befolkningen, der benytter sig af sociale ydelser og sundhedsydelser

140

P4C1I5 — Indførelse af personcentreret digitalt sundhedsinformationssystem i Åland

Mål

Andel af kommunale social- og sundhedstjenester og/eller private plejevirksomheder, der har indført sundhedsinformationssystemet

Tranche (beløb)

312 801 163 EUR

1.6.Sjette tranche (ikketilbagebetalingspligtig støtte):

Antal

Relevant foranstaltning (reform eller investering)

Milepæl/mål

Betegnelse

1

P1C1R1 — Ændring af energisystemet — betydelig reduktion i anvendelsen af kul til energi inden 2026

Mål

Reduktion på 40 % i anvendelsen af kul til energi inden 2026 i forhold til 2019

5

P1C1I1 — Ændring af energisystemet — Energiinfrastrukturinvesteringer

Mål

Afslutning af de støttede projekter

8

P1C1I2 — Ændring af energisystemet — Investeringer i nye energiteknologier

Mål

Afslutning af de støttede projekter

10

P1C1I3 — Omstilling af energisystemet — investerings- og reformpakke i Åland

Milepæl

Afslutning af de støttede projekter

18

P1C2I1 — Industrielle reformer og investeringer til støtte for den grønne og digitale omstilling — kulstoffattig brint og kulstofopsamling og -udnyttelse

Mål

Afslutning af de støttede projekter

21

P1C2I2 — Industrielle reformer og investeringer til støtte for den grønne og digitale omstilling — direkte elektrificering og dekarbonisering af industrielle processer

Mål

Afslutning af de støttede projekter

24

P1C2I3 — Industrielle reformer og investeringer til støtte for den grønne og digitale omstilling — Genbrug og genvinding af vigtige materialer og industrielle biprodukter

Mål

Afslutning af de støttede projekter

25

P1C3R1 — Reduktion af bygningsmassens klima- og miljøvirkninger — Reform af loven om arealanvendelse og byggeri

Milepæl

Ikrafttrædelse af den reformerede lov om arealanvendelse og byggeri

33

P1C3I2 — Reduktion af bygningsmassens klima- og miljøvirkninger — Programmet for lavkulstofbebyggede omgivelser

Milepæl

Afslutning af de støttede projekter

36

P1C4R1 — Lav-kulstofløsninger for byer og transport — Køreplan for fossilfri transport

Mål

Reduktion af emissioner fra indenlandsk transport med mindst 29 % senest i 2025 i forhold til 2005

57

P2C1I1 — Digitale konnektivitet — Udvikling af kommunikationsnettenes kvalitet og tilgængelighed

Mål

Yderligere boliger med adgang til hurtige bredbåndsforbindelser (100/100 Mbit/s)

60

P2C1I2 — Transport og arealanvendelse — Digirailprojektet

Mål

Erhvervsmæssigt pilotspor udstyret med ERMTS

70

P2C2R1 — Udvikling af informationssystemet for beboelses- og erhvervsejendomme

Milepæl

Udvidelsen af dækningen af informationssystemet for beboelses- og erhvervsejendomme er blevet gennemført teknisk.

74

P2C3R1 — Sikring af effektivt tilsyn med og håndhævelse af forebyggelse af hvidvaskning af penge

Mål

Øge automatiseringen i forbindelse med databehandling og udveksling mellem myndigheder

123

P3C4I1 — Styrkelse af konkurrenceevnen og fremme af væksten i kriseramte sektorer — Program for fremskyndelse af væksten

Mål

Afslutning af støttede projekter vedrørende virksomheders internationaliseringskapacitet

Tranche (beløb)

104 267 053 EUR

AFSNIT 3: YDERLIGERE ORDNINGER

1.Ordninger for overvågning og gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen

Overvågningen og gennemførelsen af Finlands genopretnings- og resiliensplan sker i overensstemmelse med følgende ordninger:

·Gennemførelsen, overvågningen og rapporteringen af den finske genopretnings- og resiliensplan skal sikres på højeste niveau i den finske regering af en arbejdsgruppe bestående af ministre og under ledelse af finansministeren. Dets rolle er at vejlede og overvåge gennemførelsen af Finlands bæredygtige vækstprogram, der finansieres af Finlands genopretnings- og resiliensplan. Den ministerielle arbejdsgruppe følger også på politisk plan gennemførelsen af reformer og investeringer i forbindelse med programmet og behandler relaterede erhvervs- og iværksætterpolitiske spørgsmål.

·Desuden koordineres gennemførelsen af Finlands program for bæredygtig vækst administrativt af den tværministerielle koordinationsgruppe bestående af faste sekretærer for alle ministerier og under forsæde af finansministeriet. Opgaver på centralt plan i forbindelse med koordinering, forvaltning, kontrol og revision af det finske genopretnings- og resiliensprogram konsolideres med finansministeriet.

·Finansministeriet bistås i gennemførelsen og overvågningen af planen af et teknisk sekretariat, der arbejder i forbindelse med statskassen under finansministeriets administration. Sekretariatet fungerer som forbindelsesorgan på nationalt plan mellem de ministerier og organer, der er ansvarlige for planens gennemførelse og overvågning.

·Finansministeriet overvåger regelmæssigt opfyldelsen af mål og milepæle i forbindelse med reformer og investeringer på grundlag af oplysninger indsamlet og indberettet af de berørte ansvarlige offentlige forvaltninger (økonomi- og beskæftigelsesministeriet, ministeriet for miljø, transport- og kommunikationsministeriet, Business Finland, energistyrelsen, Finlands boligfinansierings- og udviklingscenter (ARA), regionale centre for økonomisk udvikling, transport og miljø osv.).

·Finansministeriet er i sin egenskab af finansinspektør ansvarligt for at gennemføre kontrol og revision og for at udarbejde et resumé af revisionerne. Den fastlægger en revisionsstrategi og reviderer både kontrolsystemerne, projekterne og foranstaltningerne. Forskellige ministerier og organer med ansvar for reformer og investeringer er ansvarlige for kontrol, revision, korrektioner og inddrivelser inden for deres respektive kompetenceområder.

2.Ordninger for Kommissionens fulde adgang til de underliggende data

For at sikre Kommissionen fuld adgang til de underliggende relevante data, indfører Finland følgende ordninger:

·Finansministeriet indsamler som det centrale koordineringsorgan for Finlands genopretnings- og resiliensplan oplysninger om fremskridt med hensyn til de indikatorer, der er valgt som milepæle og mål for de reformer og investeringer, der finansieres af planen. Relevante data indsendes på lokalt plan og centraliseres på nationalt plan i et særligt IT-værktøj og anvendes til at overvåge fremskridt med hensyn til at nå milepæle og mål. IT-værktøjet skal også anvendes som et register over kvalitative finansielle oplysninger og andre obligatoriske data, f.eks. om endelige modtagere. Det Tekniske Sekretariat udtrækker data fra IT-værktøjet og indberetter dem til finansministeriet. Finansministeriets EU-sekretariat udarbejder betalingsanmodninger, der skal indgives til Europa-Kommissionen.

·I overensstemmelse med artikel 24, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241 forelægger Finland efter afslutningen af de relevante aftalte milepæle og mål i afsnit 2.1 i dette bilag Kommissionen en behørigt begrundet anmodning om betaling af det finansielle bidrag. Finland sikrer, at Kommissionen efter anmodning har fuld adgang til de underliggende relevante data, der understøtter den behørige begrundelse for betalingsanmodningen, både til vurdering af betalingsanmodningen i overensstemmelse med artikel 24, stk. 3, i forordning (EU) 2021/241 og til revisions- og kontrolformål.

(1)      Undtagen projekter under denne foranstaltning inden for elproduktion og/eller varmeproduktion samt tilhørende transmissions- og distributionsinfrastruktur, der anvender naturgas, som opfylder betingelserne i bilag III til den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).
(2)      Hvis den aktivitet, der støttes, medfører forventede drivhusgasemissioner, som ikke er væsentligt lavere end de relevante benchmarks, bør der gives en forklaring på årsagerne til, at dette ikke er muligt. Benchmarks, der er fastsat for gratistildeling for aktiviteter, der er omfattet af emissionshandelsordningen, jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447.
(3)      Denne undtagelse gælder ikke for aktioner under denne foranstaltning i anlæg, der udelukkende beskæftiger sig med behandling af farligt affald, der ikke kan genvindes, og for eksisterende anlæg, hvor foranstaltningerne under denne foranstaltning har til formål at øge energieffektiviteten, opsamle udstødningsgasser til oplagring eller anvendelse eller nyttiggøre materialer fra forbrændingsaske, forudsat at sådanne foranstaltninger under denne foranstaltning ikke medfører en forøgelse af anlæggets kapacitet til behandling af affald eller en forlængelse af anlæggenes levetid. for hvilke der fremlægges dokumentation på anlægsniveau.
(4)      Denne udelukkelse gælder ikke for tiltag under denne foranstaltning i eksisterende anlæg til mekanisk-biologisk behandling, hvor tiltagene under denne foranstaltning har til formål at øge energieffektiviteten eller tilføje genvindingsoperationer for frasorteret affald med henblik på kompostering af bioaffald og anaerob nedbrydning af bioaffald, forudsat at sådanne tiltag under denne foranstaltning ikke medfører en forøgelse af anlæggets kapacitet til behandling af affald eller en forlængelse af anlæggenes levetid. for hvilke der fremlægges dokumentation på anlægsniveau.
(5)      EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17.
(6)      Undtagen projekter under denne foranstaltning inden for elproduktion og/eller varmeproduktion samt tilhørende transmissions- og distributionsinfrastruktur, der anvender naturgas, som opfylder betingelserne i bilag III til den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).
(7)      Hvis den aktivitet, der støttes, medfører forventede drivhusgasemissioner, som ikke er væsentligt lavere end de relevante benchmarks, bør der gives en forklaring på årsagerne til, at dette ikke er muligt. Benchmarks, der er fastsat for gratistildeling for aktiviteter, der er omfattet af emissionshandelsordningen, jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447.
(8)      Denne undtagelse gælder ikke for aktioner under denne foranstaltning i anlæg, der udelukkende beskæftiger sig med behandling af farligt affald, der ikke kan genvindes, og for eksisterende anlæg, hvor foranstaltningerne under denne foranstaltning har til formål at øge energieffektiviteten, opsamle udstødningsgasser til oplagring eller anvendelse eller nyttiggøre materialer fra forbrændingsaske, forudsat at sådanne foranstaltninger under denne foranstaltning ikke medfører en forøgelse af anlæggets kapacitet til behandling af affald eller en forlængelse af anlæggenes levetid. for hvilke der fremlægges dokumentation på anlægsniveau.
(9)      Denne udelukkelse gælder ikke for tiltag under denne foranstaltning i eksisterende anlæg til mekanisk-biologisk behandling, hvor tiltagene under denne foranstaltning har til formål at øge energieffektiviteten eller tilføje genvindingsoperationer for frasorteret affald med henblik på kompostering af bioaffald og anaerob nedbrydning af bioaffald, forudsat at sådanne tiltag under denne foranstaltning ikke medfører en forøgelse af anlæggets kapacitet til behandling af affald eller en forlængelse af anlæggenes levetid. for hvilke der fremlægges dokumentation på anlægsniveau.
(10)      Undtagen projekter under denne foranstaltning inden for elproduktion og/eller varmeproduktion samt tilhørende transmissions- og distributionsinfrastruktur, der anvender naturgas, som opfylder betingelserne i bilag III til den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).
(11)      Hvis den aktivitet, der støttes, medfører forventede drivhusgasemissioner, som ikke er væsentligt lavere end de relevante benchmarks, bør der gives en forklaring på årsagerne til, at dette ikke er muligt. Benchmarks, der er fastsat for gratistildeling for aktiviteter, der er omfattet af emissionshandelsordningen, jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447.
(12)      Denne undtagelse gælder ikke for aktioner under denne foranstaltning i anlæg, der udelukkende beskæftiger sig med behandling af farligt affald, der ikke kan genvindes, og for eksisterende anlæg, hvor foranstaltningerne under denne foranstaltning har til formål at øge energieffektiviteten, opsamle udstødningsgasser til oplagring eller anvendelse eller nyttiggøre materialer fra forbrændingsaske, forudsat at sådanne foranstaltninger under denne foranstaltning ikke medfører en forøgelse af anlæggets kapacitet til behandling af affald eller en forlængelse af anlæggenes levetid. for hvilke der fremlægges dokumentation på anlægsniveau.
(13)      Denne udelukkelse gælder ikke for tiltag under denne foranstaltning i eksisterende anlæg til mekanisk-biologisk behandling, hvor tiltagene under denne foranstaltning har til formål at øge energieffektiviteten eller tilføje genvindingsoperationer for frasorteret affald med henblik på kompostering af bioaffald og anaerob nedbrydning af bioaffald, forudsat at sådanne tiltag under denne foranstaltning ikke medfører en forøgelse af anlæggets kapacitet til behandling af affald eller en forlængelse af anlæggenes levetid. for hvilke der fremlægges dokumentation på anlægsniveau.
(14)    Undtagen projekter under denne foranstaltning inden for elproduktion og/eller varmeproduktion samt tilhørende transmissions- og distributionsinfrastruktur, der anvender naturgas, som opfylder betingelserne i bilag III til den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).
(15)      Hvis den aktivitet, der støttes, medfører forventede drivhusgasemissioner, som ikke er væsentligt lavere end de relevante benchmarks, bør der gives en forklaring på årsagerne til, at dette ikke er muligt. Benchmarks, der er fastsat for gratistildeling for aktiviteter, der er omfattet af emissionshandelsordningen, jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447.
(16)    Denne undtagelse gælder ikke for aktioner under denne foranstaltning i anlæg, der udelukkende beskæftiger sig med behandling af ikke-genanvendeligt farligt affald, og for eksisterende anlæg, hvor foranstaltningerne under denne foranstaltning har til formål at øge energieffektiviteten , opsamle udstødningsgasser til oplagring eller anvendelse eller nyttiggøre materialer fra forbrændingsaske, forudsat at sådanne foranstaltninger under denne foranstaltning ikke medfører en forøgelse af anlæggets kapacitet til behandling af affald eller en forlængelse af anlæggenes levetid. for hvilke der fremlægges dokumentation på anlægsniveau.
(17)      Denne udelukkelse gælder ikke for tiltag under denne foranstaltning i eksisterende anlæg til mekanisk-biologisk behandling, hvor tiltagene under denne foranstaltning har til formål at øge energieffektiviteten eller tilføje genvindingsoperationer for frasorteret affald med henblik på kompostering af bioaffald og anaerob nedbrydning af bioaffald, forudsat at sådanne tiltag under denne foranstaltning ikke medfører en forøgelse af anlæggets kapacitet til behandling af affald eller en forlængelse af anlæggenes levetid. for hvilke der fremlægges dokumentation på anlægsniveau.
(18)    Undtagen projekter under denne foranstaltning inden for elproduktion og/eller varmeproduktion samt tilhørende transmissions- og distributionsinfrastruktur, der anvender naturgas, som opfylder betingelserne i bilag III til den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).
(19)      Hvis den aktivitet, der støttes, medfører forventede drivhusgasemissioner, som ikke er væsentligt lavere end de relevante benchmarks, bør der gives en forklaring på årsagerne til, at dette ikke er muligt. Benchmarks, der er fastsat for gratistildeling for aktiviteter, der er omfattet af emissionshandelsordningen, jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447.
(20)    Denne undtagelse gælder ikke for aktioner under denne foranstaltning i anlæg, der udelukkende beskæftiger sig med behandling af ikke-genanvendeligt farligt affald, og for eksisterende anlæg, hvor foranstaltningerne under denne foranstaltning har til formål at øge energieffektiviteten , opsamle udstødningsgasser til oplagring eller anvendelse eller nyttiggøre materialer fra forbrændingsaske, forudsat at sådanne foranstaltninger under denne foranstaltning ikke medfører en forøgelse af anlæggets kapacitet til behandling af affald eller en forlængelse af anlæggenes levetid. for hvilke der fremlægges dokumentation på anlægsniveau.
(21)      Denne udelukkelse gælder ikke for tiltag under denne foranstaltning i eksisterende anlæg til mekanisk-biologisk behandling, hvor tiltagene under denne foranstaltning har til formål at øge energieffektiviteten eller tilføje genvindingsoperationer for frasorteret affald med henblik på kompostering af bioaffald og anaerob nedbrydning af bioaffald, forudsat at sådanne tiltag under denne foranstaltning ikke medfører en forøgelse af anlæggets kapacitet til behandling af affald eller en forlængelse af anlæggenes levetid. for hvilke der fremlægges dokumentation på anlægsniveau.
(22)    Undtagen projekter under denne foranstaltning inden for elproduktion og/eller varmeproduktion samt tilhørende transmissions- og distributionsinfrastruktur, der anvender naturgas, som opfylder betingelserne i bilag III til den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).
(23)      Hvis den aktivitet, der støttes, medfører forventede drivhusgasemissioner, som ikke er væsentligt lavere end de relevante benchmarks, bør der gives en forklaring på årsagerne til, at dette ikke er muligt. Benchmarks, der er fastsat for gratistildeling for aktiviteter, der er omfattet af emissionshandelsordningen, jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447.
(24)      Denne undtagelse gælder ikke for aktioner under denne foranstaltning i anlæg, der udelukkende beskæftiger sig med behandling af farligt affald, der ikke kan genvindes, og for eksisterende anlæg, hvor foranstaltningerne under denne foranstaltning har til formål at øge energieffektiviteten, opsamle udstødningsgasser til oplagring eller anvendelse eller nyttiggøre materialer fra forbrændingsaske, forudsat at sådanne foranstaltninger under denne foranstaltning ikke medfører en forøgelse af anlæggets kapacitet til behandling af affald eller en forlængelse af anlæggenes levetid. for hvilke der fremlægges dokumentation på anlægsniveau.
(25)      Denne udelukkelse gælder ikke for tiltag under denne foranstaltning i eksisterende anlæg til mekanisk-biologisk behandling, hvor tiltagene under denne foranstaltning har til formål at øge energieffektiviteten eller tilføje genvindingsoperationer for frasorteret affald med henblik på kompostering af bioaffald og anaerob nedbrydning af bioaffald, forudsat at sådanne tiltag under denne foranstaltning ikke medfører en forøgelse af anlæggets kapacitet til behandling af affald eller en forlængelse af anlæggenes levetid. for hvilke der fremlægges dokumentation på anlægsniveau.
(26)      Undtagen projekter under denne foranstaltning inden for elproduktion og/eller varmeproduktion samt tilhørende transmissions- og distributionsinfrastruktur, der anvender naturgas, som opfylder betingelserne i bilag III til den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).
(27)      Hvis den aktivitet, der støttes, medfører forventede drivhusgasemissioner, som ikke er væsentligt lavere end de relevante benchmarks, bør der gives en forklaring på årsagerne til, at dette ikke er muligt. Benchmarks, der er fastsat for gratistildeling for aktiviteter, der er omfattet af emissionshandelsordningen, jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447.
(28)    Denne undtagelse gælder ikke for aktioner under denne foranstaltning i anlæg, der udelukkende beskæftiger sig med behandling af ikke-genanvendeligt farligt affald, og for eksisterende anlæg, hvor foranstaltningerne under denne foranstaltning har til formål at øge energieffektiviteten , opsamle udstødningsgasser til oplagring eller anvendelse eller nyttiggøre materialer fra forbrændingsaske, forudsat at sådanne foranstaltninger under denne foranstaltning ikke medfører en forøgelse af anlæggets kapacitet til behandling af affald eller en forlængelse af anlæggenes levetid. for hvilke der fremlægges dokumentation på anlægsniveau.
(29)      Denne udelukkelse gælder ikke for tiltag under denne foranstaltning i eksisterende anlæg til mekanisk-biologisk behandling, hvor tiltagene under denne foranstaltning har til formål at øge energieffektiviteten eller tilføje genvindingsoperationer for frasorteret affald med henblik på kompostering af bioaffald og anaerob nedbrydning af bioaffald, forudsat at sådanne tiltag under denne foranstaltning ikke medfører en forøgelse af anlæggets kapacitet til behandling af affald eller en forlængelse af anlæggenes levetid. for hvilke der fremlægges dokumentation på anlægsniveau.
(30)      Undtagen projekter under denne foranstaltning inden for elproduktion og/eller varmeproduktion samt tilhørende transmissions- og distributionsinfrastruktur, der anvender naturgas, som opfylder betingelserne i bilag III til den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).
(31)      Hvis den aktivitet, der støttes, medfører forventede drivhusgasemissioner, som ikke er væsentligt lavere end de relevante benchmarks, bør der gives en forklaring på årsagerne til, at dette ikke er muligt. Benchmarks, der er fastsat for gratistildeling for aktiviteter, der er omfattet af emissionshandelsordningen, jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447.
(32)    Denne undtagelse gælder ikke for aktioner under denne foranstaltning i anlæg, der udelukkende beskæftiger sig med behandling af ikke-genanvendeligt farligt affald, og for eksisterende anlæg, hvor foranstaltningerne under denne foranstaltning har til formål at øge energieffektiviteten , opsamle udstødningsgasser til oplagring eller anvendelse eller nyttiggøre materialer fra forbrændingsaske, forudsat at sådanne foranstaltninger under denne foranstaltning ikke medfører en forøgelse af anlæggets kapacitet til behandling af affald eller en forlængelse af anlæggenes levetid. for hvilke der fremlægges dokumentation på anlægsniveau.
(33)      Denne udelukkelse gælder ikke for tiltag under denne foranstaltning i eksisterende anlæg til mekanisk-biologisk behandling, hvor tiltagene under denne foranstaltning har til formål at øge energieffektiviteten eller tilføje genvindingsoperationer for frasorteret affald med henblik på kompostering af bioaffald og anaerob nedbrydning af bioaffald, forudsat at sådanne tiltag under denne foranstaltning ikke medfører en forøgelse af anlæggets kapacitet til behandling af affald eller en forlængelse af anlæggenes levetid. for hvilke der fremlægges dokumentation på anlægsniveau.
Top