EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 22.9.2021
COM(2021) 579 final
2021/0297(COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 978/2012
{SEC(2021) 330 final} - {SWD(2021) 266 final} - {SWD(2021) 267 final}
BEGRUNDELSE
1.BAGGRUND FOR FORSLAGET
•Forslagets begrundelse og formål
Den Europæiske Union ("EU") har indrømmet udviklingslande handelspræferencer gennem arrangementet med generelle præferencer (GSP) siden 1971. Det indgår i EU's fælles handelspolitik i overensstemmelse med de almindelige bestemmelser om EU's optræden udadtil.
GSP er et af EU's vigtigste handelsinstrumenter til at hjælpe udviklingslandene med at blive en del af verdensøkonomien, bekæmpe fattigdom og støtte bæredygtig udvikling ved at fremme grundlæggende menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og god regeringsførelse. GSP består af tre ordninger:
·Almindelig GSP: for lavindkomstlande og lavere middelindkomstlande, der fastsætter nedsættelse eller fuldstændig afskaffelse af told på to tredjedele af Unionens toldpositioner
·GSP+: den særlige ansporende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse, der reducerer told til 0 % for stort set de samme toldpositioner som den almindelige GSP. Den indrømmes sårbare lavindkomstlande og lavere middelindkomstlande, der gennemfører 27 internationale konventioner om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og god regeringsførelse
·EBA (alt undtagen våben (Everything But Arms)): den særlige ordning for de mindst udviklede lande (LDC'er), der giver told- og kvotefri adgang til EU-markedet for alle varer undtagen våben og ammunition.
Det aktuelle arrangement finder anvendelse indtil den 31. december 2023. Hvis der ikke vedtages en ny forordning, ophører ordningerne almindelig GSP og GSP+ med at finde anvendelse den 1. januar 2024. Importen fra udviklingslande under den almindelige GSP og GSP+ vil derfor blive pålagt højere afgifter. Importen fra de mindst udviklede lande (LDC'er) vil stadig være omfattet af EBA-ordningen, der ikke har en udløbsdato. Forslaget til en ny GSP-forordning går ud på at forny arrangementet i yderligere ti år. GSP er en veletableret del af EU's handelspolitiske værktøjskasse. Hensigten med gennemgangen er at finjustere og effektivisere GSP. De valgte politiske løsningsmodeller, som fastlægges og uddybes i den eksterne undersøgelse og konsekvensanalyse, har en høj detaljeringsgrad. De søger at opnå specifikke og begrænsede forbedringer for at sikre, at GSP overordnet set forbliver relevant, og for at opfylde målene vedrørende udvikling og bæredygtighed.
EU's overordnede mål med den reviderede GSP-forordning er at bevare essentielle elementer af den nuværende forordning, dvs. udryddelse af fattigdom og støtte til bæredygtig udvikling og god regeringsførelse, uden at bringe EU's interesser i fare. Hensigten er også at gøre GSP mere effektiv, så GSP er klar til fremtidige udfordringer:
a)at lette adgangen til GSP+-ordningen for det stigende antal af (LDC'er), der mister EBA-status
b)at justere varegradueringstærsklerne, så de i højere grad fokuserer præferencer på mindre konkurrencedygtige varer og lande
c)at afspejle de fremvoksende prioriteter såsom dem, der ligger til grund for den europæiske grønne pagt, ved at udvide negativ konditionalitet til også at omfatte konventioner om miljø og god regeringsførelse
d)at ajourføre listen over internationale konventioner på en målrettet og håndterbar måde uden at bringe overvågningsprocessen i fare
e)at gøre proceduren for tilbagetrækning af præferencer mere reaktionsdygtig i hastesager
f)at styrke overvågningen og gennemførelsen af GSP+-forpligtelser, f.eks. gennem øget gennemsigtighed og relevante interesserede parters deltagelse, herunder gennem det nyligt oprettede centrale kontaktpunkt for klager vedrørende manglende overholdelse.
Dette er et initiativ under programmet for målrettet og effektiv regulering (Refit).
•Sammenhæng med de gældende regler på samme område
De generelle mål for GSP er i overensstemmelse med analysen og perspektivet i Kommissionens meddelelse Gennemgang af handelspolitikken — en åben, bæredygtig og determineret handelspolitik af 18. februar 2021. Revisionen af handelspolitikken bekræfter formålet med GSP-revisionen, som er at øge udviklingslandenes handelsmuligheder for at mindske fattigdom og skabe arbejdspladser på grundlag af internationale værdier og principper. Revisionen udtrykker også EU's interesse i at støtte sårbare udviklingslande i at blive integreret i verdensøkonomien samt støtte multilateralisme og sikre tilslutning til universelle værdier, idet der også lægges vægt på klima- og miljømæssige udfordringer, samtidig med at EU fortsat er rede til at handle determineret for at forsvare sine interesser.
Initiativet er i overensstemmelse med oprettelsen af den øverste ansvarlige for håndhævelse af handelsaftaler og det centrale kontaktpunkt, den igangværende udarbejdelse af due-diligence-lovgivning vedrørende forsyningskæder, den nyoprettede globale EU-ordning for menneskerettighedssanktioner samt løbende programmering i udviklingssamarbejdet.
•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Fortsættelsen af GSP er en del af EU's politiske forpligtelse til at støtte bæredygtig udvikling globalt, som afspejlet i gennemførelsen af De Forenede Nationers (FN's) 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og verdensmålene for bæredygtig udvikling — som alle medlemmer af Verdenshandelsorganisationen (WTO) har forpligtet sig til. GSP's mål er også i overensstemmelse med EU's udviklingsvenlige politikkohærens, som udgør en hjørnesten i EU's indsats for at styrke den positive virkning og øge effektiviteten af udviklingssamarbejde. Initiativet er også i overensstemmelse med traktatbestemmelserne om fremme af bæredygtig udvikling og menneskerettigheder gennem optræden udadtil, tiltag i forbindelse med EU's grønne pagt og EU-handlingsplanen om menneskerettigheder og demokrati.
2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
•Retsgrundlag
Retsgrundlaget for en ny GSP-forordning findes i artikel 207 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), som fastsætter EU's fælles handelspolitik.
•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Den fælles handelspolitik er et af de områder, hvor Unionen har enekompetence, jf. artikel 3 i TEUF.
I henhold til artikel 5, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) finder nærhedsprincippet ikke anvendelse på de områder, hvor EU har enekompetence.
•Proportionalitetsprincippet
Proportionalitetsprincippet er opfyldt, da forslaget kun indeholder begrænsede effektivitetsjusteringer. Forslaget ledsages af en konsekvensanalyse, hvori proportionalitetsprincippet diskuteres i kapitel 3 (Hvorfor bør EU handle?), 6 (Hvad er virkningerne af løsningerne?) og 7 (Sammenligning af løsningerne). Initiativets praktiske virkninger diskuteres i bilag 3 til den konsekvensanalyse, der ledsager det lovgivningsmæssige forslag (Hvem påvirkes og hvordan?). Politikvalgene i forslaget beskrives i kapitel 8 i den ledsagende konsekvensanalyse (kapitel 8 — Foretrukne løsninger) og kan opsummeres som følger:
–at bevare den nuværende struktur, der består af tre ordninger
–at ændre sårbarhedskriterierne (økonomisk berettigelse) i GSP+ for at gøre det muligt for de LDC'er, der mister LDC-status, at slutte sig til GSP+
–at revidere varegradueringstærsklerne
–at udvide negativ konditionalitet til også at omfatte konventioner om miljø og god regeringsførelse og revidere listen over internationale konventioner
–at udvide og forbedre tilbagetrækningsproceduren (foretage en socioøkonomisk konsekvensanalyse, indføre en mekanisme for hurtig reaktion, der kan aktiveres i tilfælde af særdeles alvorlige krænkelser, udvide instrumentets anvendelsesområde til også at omfatte principperne i konventioner om miljø og god regeringsførelse og yderligere områder såsom migration)
–at forbedre gennemsigtigheden for og inklusionen af civilsamfundet og strømline overvågningscyklussen (beretning hvert 3. år).
•Valg af retsakt
GSP-forordningen er det eneste egnede tiltag, Unionen kan anvende for at give udviklingslande unilateral, ikke-gensidig præferenceadgang til EU-markedet.
3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
I 2018 blev der gennemført en midtvejsevaluering af den aktuelle GSP-forordning. Konklusionen på midtvejsevalueringen var, at GSP overordnet set opfylder sine mål, og at der ikke var grund til at ændre forordningen inden dens udløb den 31. december 2023. I midtvejsevalueringen blev der dog fremsat flere anbefalinger med henblik på at gøre arrangementet mere effektivt. Disse anbefalinger lå til grund for identifikationen af de problemer, der præciseres i afsnit 2 i den konsekvensanalyse, der ledsager dette forslag.
Projektgruppen for midtvejsevalueringen anbefalede følgende: 1) at forbedre gennemsigtigheden af og bevidstheden om EU's GSP- og GSP+-overvågning 2) at anvende beskyttelsesforanstaltninger mere effektivt 3) at anvende midlertidig tilbagetrækning af toldpræferencer mere effektivt 4) at ajourføre listen over konventioner om grundlæggende menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder samt om miljø og principper om god regeringsførelse 5) at vurdere, om den almindelige GSP-ordning stadig er relevant som særskilt ordning fra GSP+ og overveje at udvide konditionalitet vedrørende konventioner 6) at vurdere WTO's fritagelse for så vidt angår tjenesteydelser fra LDC'er og 7) at overveje spørgsmålet om sammenhæng mellem GSP og frihandelsaftaler/præferencehandelsaftaler. Flere af disse aspekter blev behandlet under gennemførelsen af GSP-forordningen, navnlig gennem projektet GSP Hub om gennemsigtighed og bevidsthed. Beskyttelses- og tilbagetrækningsmekanismerne er også blevet anvendt siden midtvejsevalueringen. Erfaringerne fra anvendelsen præsenteres i den konsekvensanalyse, der ledsager dette forslag.
•Høringer af interesserede parter
Der blev gennemført en åben offentlig høring om GSP og de foreslåede reformændringer fra 11. marts 2020 til 15. juli 2020. I bilag 2 til den ledsagende konsekvensanalyse findes et detaljeret sammendrag af høringen af interesserede parter.
Der blev indsendt 512 svar til den åbne høring. 54 % af respondenterne er interesserede parter fra EU, 41 % fra GSP-lande og de resterende 5 % fra andre lande (herunder UK). Kigger man på respondenttyper tegnede kategorien "virksomhed/erhvervsorganisation" sig for den største andel af svarene (28 %), derefter kom erhvervsorganisationer (24 %) og EU-borgere (17 %), den offentlige sektor (12 %), civilsamfundet (NGO'er, miljø- og forbrugerorganisationer og det akademiske samfund, 8 %) og øvrige (herunder fagforeninger, 7 %).
Et stort flertal — ca. 70 % af respondenterne — mener, at international handel kan bidrage væsentligt til udryddelse af fattigdom i udviklingslande, og yderligere 10 % mener, at det kan bidrage i mindre grad; 17 % mener ikke, at det kan bidrage til at udrydde fattigdom. Synspunkterne i GSP-landene er klart mere positive, når det gælder handelens fattigdomsbekæmpende rolle. Her mener 92 % af respondenterne, at handel kan bidrage væsentligt, sammenlignet med 52 % af EU-respondenterne. Omvendt mener 19 % af EU-respondenterne ikke, at handel kan bidrage til at udrydde fattigdom, sammenlignet med 2 % i GSP-lande. Adspurgt om, hvordan handel bidrager til fattigdomsbekæmpelse, henviste de fleste respondenter til jobskabelse og på lang sigt udvikling af færdigheder gennem eksport.
Overordnet set vurderes GSP at have positive virkninger på alle områder vedrørende bæredygtig udvikling.
86 % af respondenterne mener, at det er vigtigt for EU fortsat at overvåge de GSP+-begunstigede landes gennemførelsesgrad for de 27 internationale konventioner, sammenlignet med 8 % som mener, at det ikke er vigtigt. Respondenterne mener, at en bred vifte af informationskilder giver nyttige oplysninger med henblik på Kommissionens overvågning af gennemførelsen af internationale konventioner. Den mest relevante kilde er rapporter fra konventionernes overvågningsorganer, dvs. FN, Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) og andre internationale organisationer, efterfulgt af oplysninger fra erhvervsaktører og arbejdsmarkedets parter i de begunstigede lande og fra ikkestatslige organisationer (NGO'er).
Der blev taget højde for tilbagemeldingerne i den ledsagende konsekvensanalyse, især ved udarbejdelsen af problemdefinitionerne (kapitel 2), de generelle og specifikke mål for initiativet (kapitel 4) og de foreliggende politiske løsninger (kapitel 5).
•Indhentning og brug af ekspertbistand
BKP Economic Advisors GmbH gennemførte en ekstern undersøgelse (i det følgende benævnt "undersøgelsen"), som blev lagt til grund for udkastet til konsekvensanalysen. Den endelige rapport fra undersøgelsen blev offentliggjort i maj 2021 og findes på GD TRADE's websted. Undersøgelsen fulgte konklusionerne fra midtvejsevalueringen og havde fokus på forskellige politiske løsninger, der kunne forbedre GSP-instrumentets overordnede mål. Den tog højde for den eksisterende litteratur og resultaterne af ovennævnte åbne offentlige høring. Der findes et resumé af anbefalingerne i undersøgelsen på DG TRADE's websted.
Resultaterne af den ledsagende undersøgelse blev forelagt for GSP-ekspertgruppen på følgende datoer: den 20. oktober 2020, den 7. december 2020 og den 23. februar 2021 og for Udvalget om International Handel (INTA) ved en lukket teknisk præsentation den 12. april 2021.
De vigtigste elementer i dette forslag blev yderligere diskuteret med GSP-eksperterne den 19. april 2021 og 14. juni 2021.
•Konsekvensanalyse
Resuméet af den ledsagende konsekvensanalyse indgår som en del af den foreslåede pakke. Udvalget for Forskriftskontrol afgav en positiv udtalelse om konsekvensanalysen den 9. april 2021.
I konsekvensanalysen blev der undersøgt politiske løsninger i fem tematiske klynger: 1) GSP-ordninger og begunstigede lande, 2) varedækning og varegradueringsmekanisme, 3) konditionalitet ved at få/bevare toldpræferencer, 4) gennemsigtighed i GSP-gennemførelse og 5) beskyttelsesforanstaltninger. For hver klynge blev adskillige politiske løsninger vurderet mod det referencescenarie at beholde GSP-arrangementet i dets nuværende form.
1)GSP-ordninger og begunstigede lande (landegraduering)
Ved denne klynge blev løbende reduktion af antallet af GSP-begunstigede lande undersøgt. Lande kan miste adgang til GSP, hvis de indgår en frihandelsaftale med EU, eller hvis de rykker op i kategorien højere middelindkomstland. Konsekvensanalysen undersøger løsninger for at ændre GSP's tretrinsstruktur og arrangementets landedækning. Analysen viser, at der ikke er tungtvejende grunde til at ændre GSP's eksisterende struktur eller landedækning, da arrangementet allerede har fokus på de lande, som har de største behov, og tretrinsstrukturen tager højde for de begunstigede landes forskellige udviklingsbehov.
Den løsning, der medvirker mest til det overordnede mål om at bidrage til udryddelse af fattigdom og det specifikke mål om at udvide eksporten fra udviklingslande er at ændre kriterierne for økonomisk sårbarhed i forbindelse med GSP+. Denne løsning er et forsøg på at afbøde de betydelige negative konsekvenser af at miste EBA-præferencer efter at have mistet LDC-status.
Det er vigtigt at bevare adgang til GSP (navnlig til GSP+) for det forholdsvist store antal begunstigede LDC'er, der forventes at miste EBA-status i de kommende år. Den ledsagende undersøgelse viser, at ud af 12 af de lande, der sandsynligvis mister EBA-status i den næste forordnings levetid, er det sandsynligt, at seks af dem vil blive udsat for betydelige økonomiske virkninger, og det gælder især Bangladesh.
Den ledsagende undersøgelse og konsekvensanalysen foreslår derfor følgende løsninger for at sikre, at alle EBA-lande, der forventes at miste LDC-status, kan overgå til GSP+-ordningen: 1) bevare den nuværende struktur, der består af tre ordninger, og 2) ændre kriterierne vedrørende sårbarhed (berettigelse) for at give et større antal lande, der mister LDC-status, lettere adgang til GSP+-ordningen.
2)Varedækning og varegradueringsmekanisme
I den ledsagende undersøgelse og konsekvensanalyse blev det analyseret, om varegradueringsmekanismen i tilstrækkelig grad er rettet mod de mest konkurrencedygtige varer og de mest konkurrencedygtige lande (mulighed for at udvide varegradueringsmekanismen fra den almindelige GSP til GSP+- eller EBA-begunstigede lande). Det blev også vurderet, om varedækningen afspejler de GSP-begunstigede landes eksportpotentiale.
Konklusionen på den socioøkonomiske analyse var, at den nuværende definition af gradueringsmekanismen kunne fastholdes og fortsat anvendes kun for den almindelige GSP. Der bemærkes ingen betydelige økonomiske og sociale virkninger, hvis varegradueringen udvides til at omfatte GSP+- eller EBA-begunstigede lande, eller hvis varedækningen udvides til at omfatte nye sektorer og varer.
Vi foreslår derfor kun at fastholde varegraduering for den almindelige GSP, men at tage tærsklerne for varegraduering op til revision. Vi foreslår at fastholde den nuværende gradueringsmetode efter afsnit og sænke varegradueringstærsklerne med 10 procentpoint.
3)Konditionalitet ved at få/bevare toldpræferencer
GSP-konditionalitet er et af de vigtigste EU-instrumenter til at fremme respekten for menneskerettigheder, humanitær folkeret, arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og god regeringsførelse i GSP-begunstigede lande: Et land bør ikke nyde godt af præferencehandelsordninger, hvis det handler på en måde, der er i strid med internationale standarder og principper og dermed også i strid med dets egne udviklingsbehov. I konsekvensanalysen undersøges løsninger vedrørende udvidelse af positiv og negativ konditionalitet, ændring af listen over GSP-relevante konventioner og ændringer i proceduren for tilbagetrækning af præferencer.
På grundlag af midtvejsevalueringen og den ledsagende undersøgelse er hovedkonklusionen, at det er hensigtsmæssigt at udvide negativ konditionalitet (dvs. bestemmelserne om tilbagetrækning i artikel 19, stk. 1, litra a), i den gældende forordning (EU) nr. 978/2012) til også at omfatte konventioner om miljø og god regeringsførelse (på nuværende tidspunkt vedrører den kun FN-/ILO-konventioner om grundlæggende menneske- og arbejdstagerrettigheder). Et andet mål er at styrke GSP's bidrag til bæredygtig udvikling yderligere ved at ajourføre listen over internationale konventioner og ved at forbedre proceduren for tilbagetrækning.
Erfaringerne med de GSP-overvågnings- og tilbagetrækningsmekanismer, som på nuværende tidspunkt anvendes på konventioner om menneske- og arbejdstagerrettigheder, tyder på, at en udvidelse af negativ konditionalitet til at omfatte konventioner om miljø og god regeringsførelse, vil skabe lignende muligheder for at beskæftige sig med sådanne områder til støtte for FN's verdensmål for bæredygtig udvikling og bidraget fra EU's grønne dagsorden til GSP-begunstigede lande.
Hvad angår GSP-tilbagetrækningsproceduren viser erfaringen, at der kan gå lang tid, før en sådan procedure når frem til en endelig afgørelse; det tog op til to år at afslutte alle overståede tilbagetrækninger, inkl. de indledende faser før påbegyndelse af en undersøgelse om tilbagetrækning. I tilfælde af særdeles alvorlige krænkelser er det imidlertid vigtigt, at Kommissionen har værktøjerne til at reagere hurtigt. Vi foreslår derfor en mekanisme for hurtig reaktion med hensyn til de specifikke forhold i det begunstigede land.
Erfaringen med midlertidig og delvis tilbagetrækning af EBA-præferencer fra Cambodia i 2020 har vist, at det er nødvendigt omhyggeligt at vurdere de socioøkonomiske virkninger af tilbagetrækning på de berørte produktionssektorer for at undgå at skade den mest sårbare del af befolkningen.
4)Gennemsigtighed i overvågningen og gennemførelsen af GSP-forpligtelser
I juli 2020 udpegede Kommissionen den øverste ansvarlige for håndhævelse af handelsaftaler med det formål at sikre en bedre håndhævelse af handelspolitikken. I den forbindelse lancerede Kommissionen i november 2020 en ny klagemekanisme, det centrale kontaktpunkt, som led i sin øgede indsats for at styrke håndhævelsen og gennemførelsen af handelsforpligtelserne. Gennem det centrale kontaktpunkt modtager Kommissionen klager over forskellige spørgsmål vedrørende handelspolitik, herunder overtrædelser af GSP-forpligtelserne. Det er derfor nødvendigt at integrere dette nye klagesystem i GSP-forordningen, navnlig med hensyn til tilbagetrækningsproceduren.
De interesserede parter, der blev hørt under midtvejsevalueringen i 2018 og forberedelserne til konsekvensanalysen i 2021 påpegede behovet for at forbedre gennemsigtigheden og kommunikationen på tværs af de forskellige faser af GSP-overvågnings- og gennemførelsesarbejdet. Dette kan bidrage til at gøre overvågningssystemet mere robust og medvirke til en mere effektiv dialog med de begunstigede lande samt styrke de interesserede parters engagement i GSP.
I konsekvensanalysen gennemgås mulighederne for at forbedre overvågningsprocessen og civilsamfundets inddragelse og for tilpasning af GSP+-overvågningscyklussen. Vi foreslår derfor at offentliggøre retningslinjer for overvågningsprocessen, som er udviklet gennem administrativ praksis, for de involverede aktører og mulighederne for inddragelse af civilsamfundet. I lovgivningsforslaget præciserer vi den brede inddragelse af informationskilder til GSP+-overvågning og foreslår, at varigheden af GSP-overvågningscyklussen ændres fra to til tre år.
5)Anvendelse af beskyttelsesforanstaltninger
I den ledsagende undersøgelse og konsekvensanalyse behandles to former for udvidelse vedrørende automatiske beskyttelsesforanstaltninger — med hensyn til varedækning og dækkede GSP-begunstigede lande . Konklusionen er, at ingen af dem vil føre til en hyppigere anvendelse af denne mekanisme. Der synes derfor ikke at være behov for større ændringer af beskyttelsesmekanismen. Det foreslås derfor, at der kun foretages en række tekniske tilpasninger og forbedringer for bedre at tilpasse de automatiske beskyttelsesforanstaltninger til varegradueringen, nemlig: 1) at basere beregningen af importstigninger på GSP-afsnitsniveau på importværdier i stedet for importmængder på grund af forskelle mellem varer inden for afsnit; dette vil i højere grad afspejle tilfælde af øget import, som kan skade EU's industri; 2) at tilpasse tærsklerne for automatiske beskyttelsesforanstaltninger og varegraduering, således at de supplerer hinanden.
Samlet virkning af det foretrukne sæt løsninger
De samlede økonomiske og ikke-økonomiske virkninger (sociale, miljømæssige, menneskerettighedsrelaterede) af de foreslåede politiske løsninger er begrænsede, da det foreslås at bevare den nuværende tretrinsstruktur under GSP. Dette valg er truffet netop for at begrænse det forventede fald i BNP i faste priser, i velfærd, i den samlede eksport til EU og i de offentlige indtægter sammenlignet med det nuværende referencescenarie, som måske kunne mærkes af lande, der er omfattet af den almindelige GSP eller GSP+, hvis den nuværende struktur ændres. I tilfælde af ophør af den almindelige GSP og/eller GSP+ forventes der en betydelig nedgang i eksporten i bestemte sektorer såsom tekstiler og beklædningsgenstande, læder og fodtøj, landbrugsfødevarer, kemikalier, gummi og plast. Den økonomiske analyse i den understøttende undersøgelse er foretaget ved hjælp af simuleringer, der anvender beregnelige generelle ligevægtsmodeller (Computable General Equilibrium (CGE)). Den har (i alle andre scenarier end opretholdelse af GSP's nuværende struktur) vist den negative indvirkning på BNP og handel for både EU og de GSP-begunstigede lande (nogle af dem kan blive mere berørt) og støtter dette grundlæggende valg til fordel for kontinuitet i arrangementet og dens nuværende struktur.
Valget om at bygge bro til GSP- + for LDC'er, som forlader EBA (ved at ændre kriterierne for støtteberettigelse under GSP+), styrker kontinuitetsvalget og mindsker de negative virkninger, LDC'erne kunne være blevet udsat for.
Mere aktiv anvendelse af konditionalitet i forbindelse med potentielle (delvise eller sektorspecifikke) tilbagetrækninger forventes at have en positiv indvirkning på GSP-arrangementets effektivitet: Dette vil yderligere fremme GSP-målet om bæredygtig udvikling. Det vil også være i overensstemmelse med andre EU-politikker, navnlig udviklingssamarbejde, fremme af menneskerettigheder og sociale spørgsmål, og EU's bidrag til 2030-dagsordenen.
Generel indvirkning på de politiske forbindelser
Fortsættelsen af GSP med de foreslåede målrettede ændringer vil være et vigtigt opmuntrende signal fra EU til partnere, der er udviklingslande, idet dette opretholder en vigtig platform for dialog med de begunstigede lande for at skabe forandringer, der er i overensstemmelse med EU's dagsorden for værdier og udviklingsvenlig politikkohærens.
Det er yderst vigtigt at tage de politiske konsekvenser af de foretrukne løsninger i betragtning. På dette område er analysen kvalitativ og baseret på formelle og uformelle høringer. Vi forventer, at valget af kontinuitet i den nuværende GSP-struktur modtages positivt af de begunstigede lande og af de udviklede WTO-partnere. Dette er i overensstemmelse med det mangeårige princip i bemyndigelsesklausulen i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT), som giver de udviklede lande en permanent fritagelse fra mestbegunstigelsesprincippet (ikke-diskrimination), således at de ensidigt kan indrømme afskaffelse eller nedsættelse af told på import fra udviklingslande, der har samme handels-, finansierings- og udviklingsbehov. Fortsættelsen af GSP er i overensstemmelse med EU's udviklingsvenlige politikkohærens (nedfældet i artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde), som udgør en hjørnesten i EU's indsats for at styrke den positive virkning og øge effektiviteten af udviklingssamarbejde. Det er endvidere en del af EU's politiske forpligtelse til at støtte bæredygtig udvikling globalt, som afspejlet i gennemførelsen af FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og verdensmålene for bæredygtig udvikling, som alle medlemmer af Verdenshandelsorganisationen (WTO) har forpligtet sig til.
•Målrettet regulering og forenkling
De fuldstændige tabeller med fordele og omkostninger findes i bilag 3 til den konsekvensanalyse, der ledsager forslaget. De potentielle fordele ved de foreslåede mål er vanskelige at kvantificere, da de ofte indebærer tekniske forbedringer af den eksisterende struktur og de eksisterende bestemmelser i GSP-rammen — for at maksimere dens effektivitet og øge potentialet for bæredygtig økonomisk udvikling i de begunstigede lande. Forslaget fastholder status quo, når der ikke er nogen tungtvejende grund til ændringer, for at sikre systemets forudsigelighed og stabilitet. For de foreslåede ændringer har initiativet følgende praktiske konsekvenser, fordele og tilknyttede omkostninger i forhold til referencescenariet pr. klynge:
g)Ordninger og landedækning: Alle lande, der mister EBA-status, vil på forhånd være berettiget til GSP+, hvis deres myndigheder ønsker at anmode om ordningen. Dette er en afbødende foranstaltning: Der forventes ingen gevinster, men det har til formål at undgå tab og alvorlige negative økonomiske konsekvenser for LDC'er, som mister EBA-status og dermed mister EBA-præferencer. Det støtter endvidere GSP-målet om udvikling ved at sikre fortsat adgang til arrangementet for de lande, der har størst behov. Dette vil også indebære en vis forenkling af systemet og en reduktion af den administrative byrde i forbindelse med beregning og overvågning af de relevante kriterier.
h)Varedækning og varegraduering: Ændringen af varegradueringstærsklerne har til formål at gøre varegradueringsmekanismen mere effektiv med hensyn til at målrette indsatsen mod specifikke konkurrencedygtige varer. Dette forventes at bidrage til en bedre fokusering af arrangementet på de varer og lande, der har størst behov.
i)Konditionalitet: En udvidelse af den negative konditionalitet bidrager til bekæmpelsen af klimaændringer ved at tilskynde GSP-begunstigede lande til at forbedre gennemførelsen af klima- og miljøkonventioner og bidrager til at styrke god regeringsførelse i alle begunstigede lande. GSP kan spille en vigtig rolle, da miljøforringelsen har tendens til at ramme udviklingslandene hårdest på grund af omfattende fremstilling af varer, der er afhængige af naturressourcer (såsom tekstiler), samt den ofte konstaterede mangel på miljøbeskyttelseslove og -programmer i disse lande. Ajourføring af listen over internationale konventioner øger løftestangseffekten og opmærksomheden på centrale menneskerettigheder (f.eks. handicappedes rettigheder, børns rettigheder) og standarder (f.eks. arbejdstilsyn) og støtter foranstaltninger til bekæmpelse af klimaændringer gennem medtagelse af Parisaftalen (og fjernelse af den forældede Kyotoprotokol).
Indførelsen af en konsekvensanalyse før tilbagetrækning af præferencer vil gøre det muligt at afbalancere GSP's generelle mål om at bidrage til fattigdomsbekæmpelse og støtte bæredygtig udvikling. Det sikrer navnlig, at en eventuel tilbagetrækning tilpasses forholdene i det pågældende begunstigede land, dets økonomiske udviklingsbehov og de socioøkonomiske virkninger af eventuelle tilbagetrækningsforanstaltninger.
Indførelsen af en hurtigere tilbagetrækningsprocedure medfører et specifikt instrument til håndtering af specifikke omstændigheder, der er kendetegnet ved særdeles alvorlige krænkelser og et behov for at reagere hurtigt. Dette gør også tilbagetrækningen mere effektiv ved at øge presset på begunstigede lande for at reagere på identificerede problemer.
j)Gennemsigtighed: En forlængelse af GSP+-overvågningscyklussen forbedrer effektiviteten ved at tilnærme varigheden af GSP+-overvågningscyklussen til de internationale konventioners overvågningscyklus, som de respektive traktatovervågende organer har ansvar for, og give de begunstigede lande mere tid til at reagere på udfordringer vedrørende gennemførelsen af konventionerne.
k)Beskyttelsesforanstaltninger: De foreslåede tekniske ændringer sikrer sammenhæng mellem de foranstaltninger, der har til formål at beskytte EU's industri, og sikrer forenkling af den automatiske beskyttelsesprocedure og reduktion af den administrative byrde.
Udviklingen af GSP-forordningen forventes ikke at blive væsentligt påvirket af digitale teknologier. I forbindelse med gennemførelsen af forslaget kan EU anvende eksisterende forretningsprocesser og -løsninger, som på en sikker måde håndterer oplysninger elektronisk (dvs. udveksling af oplysninger med de begunstigede landes myndigheder, overvågningsorganer for internationale konventioner og civilsamfundet, åbne offentlige høringer, anmeldelser af import fra tredjelande i REX-systemet (system med registrerede eksportører) osv.).
•Grundlæggende rettigheder
Støtte til respekten for de grundlæggende rettigheder i GSP-begunstigede lande er en del af GSP-forordningens generelle mål, nemlig 1) at bistå udviklingslandene i deres bestræbelser på at mindske fattigdom og 2) at fremme god regeringsførelse og bæredygtig udvikling. Derfor er relevante aspekter og konsekvenser for de grundlæggende rettigheder blevet overvejet i hele den ledsagende konsekvensanalyse. Der er lagt særlig vægt på internationale instrumenter vedrørende menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, som også er en del af listen over konventioner i bilag VI til dette forslag. Kommissionens relevante tjenestegrene (SJ, GD JUST, HOME, EMPL, INTPA) og EU-Udenrigstjenesten er blevet hørt om dette forslag, som forventes at have en generelt positiv indvirkning på grundlæggende rettigheder.
4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Dette forslag til forordning indebærer ikke omkostninger for EU' s budget. Forordningens anvendelse vil imidlertid medføre et tab af toldindtægter. I henhold til de senest tilgængelige oplysninger (2019) svarer præferencerne under den foreslåede GSP-forordning til et indtægtstab for EU på 2 977,6 mio. EUR. Den nye forordning vil i stor udstrækning fortsætte de eksisterende præferencer, men vil stramme betingelserne for graduering af individuelle afsnit af varer. Derfor vil indtægtstabet i henhold til den nye forordning blive noget lavere end i den nuværende forordning. Derudover vil muligheden for at lande mister dækning som følge af, at de opnår højere middelindkomststatus eller indgår en frihandelsaftale med EU, bidrage til at mindske indtægtstabene.
Nedenstående forslag indeholder en detaljeret finansieringsoversigt.
Samlet indvirkning på de administrative omkostninger
Forslaget lægger vægt på kontinuitet, hvilket medfører, at indvirkningen på den administrative byrde, for EU og for de begunstigede lande, samlet set vurderes at være moderat. Blandt de foretrukne løsninger er de elementer, der med størst sandsynlighed vil have en sådan indvirkning, forslagene om konditionalitet og den deraf følgende øgede overvågningsindsats, som vil være nødvendig. Under konditionalitetsklyngen (nærmere beskrevet i afsnit 6.3.1 i konsekvensanalysen) kan især følgende løsninger medføre yderligere administrative omkostninger: tilføjelse af nye konventioner som konditionalitet for fortsat at være omfattet af eller nyde godt af GSP, udvidelse af negativ konditionalitet til at omfatte konventioner om miljø og god regeringsførelse, nedsættelse af varigheden af tilbagetrækningsproceduren under ekstraordinære omstændigheder, udarbejdelse af den socioøkonomiske konsekvensanalyse som et yderligere skridt efter indledningen af GSP-tilbagetrækningsproceduren eller tilføjelse af elementer, der er knyttet til forpligtelsen til at tilbagetage det begunstigede lands egne statsborgere, ville medføre administrative omkostninger (hovedsagelig inddragelse af personale). Den administrative byrde (vurderet i tabel 6 i konsekvensanalysen) forhindres ved ikke at vælge at udvide den positive konditionalitet, dvs. ratificering af konventioner og solide overvågningsforpligtelser for lande, der er omfattet af den almindelige GSP eller EBA.
De politiske løsninger i forbindelse med overvågning (nærmere beskrevet i afsnit 6.4 i konsekvensanalysen) har også en direkte indvirkning på de administrative omkostninger. De kan navnlig medføre flere administrative opgaver for EU. Dette er imidlertid vanskeligt at kvantificere, da det udgør en kodificering af eksisterende praksis. Desuden vil ændringen imødekomme krav fra interesserede parter såsom fagforeninger og NGO'er om at spille en mere aktiv rolle i overvågningsprocessen.
En anden omkostning ville være EU's tekniske bistand og støtte til GSP-landene med henblik på at styrke deres institutionelle kapacitet til at ratificere og gennemføre internationale konventioner. Det er imidlertid meget vanskeligt at anslå disse omkostningselementer på grund af manglen på relevante oplysninger på nuværende tidspunkt.
Forlængelsen af overvågningscyklussen fra to til tre år forventes at mindske den administrative byrde for både EU og de begunstigede lande.
5.ANDRE FORHOLD
•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering
Da dette forslag indfører minimale ændringer, der har til formål at forbedre effektiviteten, vil gennemførelsen af GSP-forordningen kunne fortsætte uden større justeringer baseret på den nuværende praksis, når den træder i kraft.
Kommissionen vil hvert tredje år fra den 1. januar 2027 forelægge en beretning for Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af forordningen. Kommissionen vil regelmæssigt forelægge en beretning om gennemførelsen af forordningen for Kommissionens GSP-ekspertgruppe og Rådets arbejdsgruppe. Der foreslås en midtvejsevaluering af forordningen til den 1. januar 2030, dvs. efter fem års faktisk anvendelse af arrangementet.
•Forklarende dokumenter (for direktiver)
•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Bilag VIII til dette forslag indeholder en detaljeret sammenligningstabel.
Nedenfor følger en redegørelse for de specifikke bestemmelser i hvert kapitel.
Kapitel I Almindelige bestemmelser:
Artikel 2: definitioner på klage, nr. 13), og regional, nr. 14), og udvidet, nr. 15), kumulation tilføjes.
Ved artikel 3, stk. 2, tilføjes der mulighed for at ajourføre listen over begunstigede lande på grundlag af ændringer i deres handels- og udviklingsbehov. Der foreslås ingen andre indholdsmæssige ændringer.
Kapitel II Den almindelige ordning (almindelig GSP):
Artikel 4, stk. 3, udgår, da der var tale om en overgangsbestemmelse for forordningen fra 2012. Der foreslås ingen andre indholdsmæssige ændringer.
Kapitel III Særlig ansporende ordning: (GSP+)
Ved artikel 9, stk. 1, litra d), tilføjes der et krav om, at GSP+-kandidatlande skal forelægge en handlingsplan for en effektiv gennemførelse af de GSP-relevante konventioner som led i GSP+-anmodningen.
Artikel 9, stk. 2, udgår, da det knytter sig til sårbarhedskriteriet for eksportkonkurrenceevne for GSP+, som foreslås fjernet på grundlag af den ledsagende undersøgelse og konsekvensanalyse.
Artikel 10, stk. 8, tilføjes for at fastsætte overgangsordninger for nuværende GSP+-begunstigede lande, som vil skulle anmode igen for at opfylde nye krav for GSP+ (ratificere yderligere seks konventioner, der foreslås tilføjet til listen over GSP+-relevante konventioner).
Ved artikel 14 ændres rapporteringsperioden til tre år for at strømline og for bedre at synkronisere med overvågningsorganernes rapporter.
Ved artikel 15, stk. 9, indføres der en bestemmelse om, at Kommissionen skal tage hensyn til de socioøkonomiske virkninger af den midlertidige tilbagetrækning af toldpræferencer i det begunstigede land, når den foreslår en tilbagetrækning.
Artikel 16 giver mulighed for at udvide anvendelsesområdet for tilbagetrækningsforanstaltninger, hvis der opstår yderligere årsager eller krænkelser.
Kapitel IV Særlig ordning (EBA):
Artikel 18, stk. 2 og 3, udgår, da de ikke længere er nødvendige.
Kapitel V Midlertidig tilbagetrækning:
Ved artikel 19, stk. 1, litra c), indføres en tilbagetrækningsprocedure i forbindelse med tilbagetagelse af egne statsborgere.
Ved artikel 19, stk. 10, indføres der en bestemmelse om, at Kommissionen skal tage hensyn til de socioøkonomiske virkninger af den midlertidige tilbagetrækning af toldpræferencer i det begunstigede land, når den foreslår en tilbagetrækning.
Artikel 19, stk. 14, tilføjes for at øge fleksibiliteten med hensyn til at revidere anvendelsesområdet for tilbagetrækningen eller udsætte eller suspendere dens anvendelse i tilfælde af ekstraordinære omstændigheder såsom en global sundhedsmæssig krisesituation.
Artikel 19, stk. 16 og 17, tilføjes for at sikre en hurtig tilbagetrækningsprocedure i tilfælde af alvorlige overtrædelser af de GSP-relevante konventioner, hvor der er behov for en hurtig reaktion i betragtning af de særlige omstændigheder i det begunstigede land.
Artikel 20 giver mulighed for at udvide anvendelsesområdet for tilbagetrækningsforanstaltninger, hvis der opstår yderligere årsager eller krænkelser.
Kapitel VI Beskyttelses- og overvågningsbestemmelser:
I artikel 29, stk. 1, udgår bestemmelsen om fastsættelse af beskyttelsestærskler baseret på importmængder, som erstattes med en beregning baseret på importværdien.
KAPITEL VII Fælles bestemmelser:
Ved artikel 33, stk. 3 og 4, indføres en særlig proces for at sikre, at kumulationen svarer til det anmodende lands udviklingsmæssige, finansielle og handelsmæssige behov.
Ved artikel 40 forlænges fristen for forelæggelse af beretningen for Parlamentet og Rådet fra to til tre år.
Kapitel VIII Afsluttende bestemmelser:
Liste over bilag:
Bilag I: indeholder en liste over berettigede lande og den ordning, de er omfattet af, i et enkelt bilag, der erstatter bilag I og de positive dele af bilag II, III og IV til den tidligere GSP-forordning. De berettigede lande, der ikke kan betragtes som udviklingslande inden for rammerne af GSP (Rusland, Kina, Hongkong, Macao), fjernes fra listen over berettigede lande for at sikre, at GSP-fordelene begrænses til udviklingslande med lignende handelsmæssige, finansielle og udviklingsmæssige behov.
Bilag II: indeholder en enkelt liste over lande, hvorfra GSP-præferencerne er blevet trukket tilbage, og erstatter de tilsvarende specifikke lister i de tidligere bilag II, III og IV.
Bilag III: indeholder en liste over varer, der er omfattet af GSP-ordningen og GSP+-ordningen.
Bilag IV: (tidligere bilag VI) justerer varegradueringen og beskyttelsestærsklerne nedad med 10 % for bedre at kunne målrette indsatsen mod konkurrencedygtige varer.
Bilag V: (tidligere bilag V) fjerner sårbarhedskriteriet for eksportkonkurrenceevne som ovenfor.
Bilag VI: (tidligere bilag VIII) tilføjer yderligere seks internationale konventioner i henhold til den ledsagende undersøgelse og konsekvensanalyse.
Bilag VII: indeholder en liste over varer, der kun er omfattet af GSP+-ordningen.
Bilag VIII: (tidligere bilag X) indeholder en sammenligningstabel.
2021/0297 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 978/2012
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)Fællesskabet har siden 1971 indrømmet udviklingslande handelspræferencer under sit arrangement med generelle præferencer (GSP).
(2)Unionens fælles handelspolitik bygger på principperne og forfølger målene i de almindelige bestemmelser om Unionens optræden udadtil, jf. artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU).
(3)Unionens fælles handelspolitik skal være forenelig med og konsolidere Unionens politik på området for udviklingssamarbejde, jf. artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), især udryddelse af fattigdom og fremme af en bæredygtig økonomisk, social og miljømæssig udvikling og god regeringsførelse i udviklingslandene. Den skal være i overensstemmelse med kravene fra Verdenshandelsorganisationen (WTO), navnlig med beslutningen om differentieret og gunstigere behandling, gensidighed og øget deltagelse for udviklingslandenes vedkommende ("bemyndigelsesbestemmelsen"), vedtaget i henhold til den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) i 1979, i henhold til hvilken WTO's medlemmer kan indrømme udviklingslandene en differentieret og gunstigere behandling.
(4)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 978/2012 indeholder bestemmelser om anvendelsen af arrangementet med generelle toldpræferencer ("arrangementet") indtil den 31. december 2023, med undtagelse af den særlige ordning for de mindst udviklede lande, for hvilken udløbsdatoen ikke finder anvendelse. Derefter bør GSP fortsætte med at finde anvendelse i en periode på ti år fra datoen for anvendelsen af de i denne forordning fastsatte præferencer, undtagen den særlige ordning for de mindst udviklede lande, der bør fortsætte med at finde anvendelse uden udløbsdato.
(5)De generelle mål med GSP er at støtte udryddelse af fattigdom i alle dens former i overensstemmelse med 2030-dagsordenen og verdensmål 17.12 samt at fremme dagsordenen for bæredygtig udvikling, samtidig med at man undgår at skade EU-industriens interesser. I 2018-midtvejsevalueringen af GSP og i den 2021-undersøgelse, der ledsager den konsekvensanalyse, der ligger til grund for denne forordning, blev det konkluderet, at GSP-rammen i forordning (EU) nr. 978/2012 har opfyldt disse hovedmål, som var kernen i revisionen i 2012 af Rådets forordning (EF) nr. 732/2008.
(6)Disse mål er stadig relevante i den aktuelle globale kontekst, og de er i overensstemmelse med analysen og perspektivet i Kommissionens meddelelse: Gennemgang af handelspolitikken — en åben, bæredygtig og determineret handelspolitik. Ifølge meddelelsen har Unionen en "strategisk interesse i at støtte en øget integration af sårbare udviklingslande i verdensøkonomien", og den "skal fuldt ud udnytte den styrke, som dets åbenhed og det indre markeds tiltrækningskraft giver" for at støtte multilateralisme og sikre overholdelse af universelle værdier. Specifikt for GSP anfører meddelelsen dens vigtige rolle med hensyn til at "fremme respekten for grundlæggende menneske- og arbejdstagerrettigheder" og fastsætter, at GSP's mål er at "øge udviklingslandenes handelsmuligheder yderligere for at reducere fattigdom og skabe arbejdspladser baseret på internationale værdier og principper". Arrangementet bør desuden hjælpe de begunstigede lande med at komme sig efter covid-19-virkningerne og genopbygge deres økonomier på en bæredygtig måde, herunder med respekt for internationale standarder for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og god regeringsførelse. Der bør sikres sammenhæng mellem GSP og dens mål og den bistand, der ydes til begunstigede lande, i overensstemmelse med EU's udviklingsvenlige politikkohærens, som udgør en hjørnesten i EU's indsats for at styrke den positive virkning og øge effektiviteten af udviklingssamarbejde.
(7)Ved at indrømme præferentiel adgang til Unionens marked bør arrangementet bistå udviklingslandene i deres bestræbelser på at bekæmpe fattigdom og fremme og opnå god regeringsførelse og bæredygtig udvikling ved at hjælpe dem til at generere øgede indtægter gennem international handel, der så kan geninvesteres til gavn for deres egen udvikling, og derudover til at diversificere deres økonomier. Arrangementets toldpræferencer bør især bruges til at hjælpe de udviklingslande, hvis handelsmæssige, udviklingsmæssige og finansielle behov er størst.
(8)Arrangementet bør bestå af en grundlæggende ordning ("den almindelige GSP-ordning") og to særlige ordninger: "den særlige ansporende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse — GSP+" og "den særlige ordning for de mindst udviklede lande — EBA". Det fortsætter derfor strukturen fra de foregående ti år, som betragtes som en succes, da den fokuserer på de lande, der har størst behov, og imødekommer de begunstigede landes forskellige udviklingsbehov.
(9)Den almindelige GSP-ordning bør indrømmes alle de udviklingslande, der har et fælles udviklingsbehov og befinder sig på samme økonomiske udviklingstrin. Der findes ingen definition af "udviklingsland" på WTO-niveau, og det er op til de lande, der indrømmer præferencer, at fastlægge listen over udviklingslande, der er berettigede til GSP. Lande, der har afsluttet deres overgang fra centraliseret økonomi til markedsøkonomi, og som i dag er stærke økonomier med en stærk position i den internationale handel, såsom Kina, Hongkong, Macao og Rusland, bør ikke betragtes som udviklingslande inden for rammerne af GSP og bør derfor fjernes fra listen over berettigede lande. Lande, der er klassificeret som højindkomstlande eller højere middelindkomstlande af Verdensbanken, har et indkomstniveau pr. indbygger, som giver dem mulighed for at nå et højere diversificeringsniveau uden hjælp fra arrangementets toldpræferencer. De befinder sig på et andet økonomisk udviklingstrin og har derfor ikke samme udviklingsmæssige, handelsmæssige og finansielle behov som lavindkomstlande eller mere sårbare udviklingslande. For at undgå uretmæssig forskelsbehandling bør de behandles anderledes. De er derfor ikke omfattet af den almindelige GSP-ordning. Endvidere ville højindkomstlandes eller højere middelindkomstlandes anvendelse af arrangementets toldpræferencer øge konkurrencepresset på eksporten fra fattigere, mere sårbare lande og kunne derfor påføre disse mere sårbare udviklingslande urimelige belastninger. Den almindelige GSP-ordning bør tage hensyn til, at de udviklingsmæssige, handelsmæssige og finansielle behov ændrer sig, og sikre, at ordningen forbliver åben, hvis et lands situation ændrer sig.
(10)Af konsekvenshensyn bør de toldpræferencer, der indrømmes i forbindelse med den almindelige GSP-ordning, ikke udvides til at omfatte udviklingslande, som er omfattet af en præferentiel markedsadgangsordning med Unionen på mindst samme toldpræferenceniveau som arrangementet for praktisk taget hele handelen. For at give et begunstiget land og de erhvervsdrivende tid til at tilpasse sig ordentligt bør den almindelige GSP-ordning fortsat indrømmes i to år efter datoen for anvendelse af en præferentiel markedsadgangsordning.
(11)Den særlige ansporende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse (GSP+) er baseret på en helhedsopfattelse af begrebet bæredygtig udvikling, som det fremgår af internationale konventioner og instrumenter som for eksempel FN's erklæring om retten til udvikling fra 1986, Rio-erklæringen om miljø og udvikling fra 1992, Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdet fra 1998, FN's millennium-erklæring fra 2000 og Johannesburgerklæringen om bæredygtig udvikling fra 2002, ILO's 100-årserklæring om fremtidens arbejde fra 2019, slutdokumentet fra FN's topmøde om bæredygtig udvikling fra 2015 "Ændring af vores samfund: 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling", FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder og Parisaftalen om klimaændringer under FN's rammekonvention om klimaændringer. Derfor bør de supplerende toldpræferencer i den særlige ansporende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse indrømmes de udviklingslande, som på grund af mangel på diversificering er økonomisk sårbare, og som har ratificeret centrale internationale konventioner om menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, klima og miljøbeskyttelse og god regeringsførelse og forpligtet sig til at sørge for den effektive gennemførelse heraf. Den særlige ansporende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse bør hjælpe disse lande med at påtage sig det yderligere ansvar, der følger af ratificeringen og den effektive gennemførelse af disse konventioner. Listen over konventioner, der er relevante for GSP, bør ajourføres for bedre at afspejle udviklingen af centrale internationale instrumenter og standarder og anlægge en proaktiv tilgang til bæredygtig udvikling i overensstemmelse med verdensmålene for bæredygtig udvikling og 2030-dagsordenen. I denne forbindelse tilføjes følgende konventioner: Parisaftalen om klimaændringer (2015), der erstatter Kyotoprotokollen, konventionen om rettigheder for personer med handicap (CRPD), den valgfrie protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter (OP-CRC-AC), ILO-konvention nr. 81 om arbejdstilsyn, ILO-konvention nr. 144 om trepartsforhandlinger og FN's konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet.
(12)Lande, der forlader kategorien af mindst udviklede lande (LDC), som er oprettet af FN, bør tilskyndes til at fortsætte på vejen mod bæredygtig udvikling. Med henblik herpå bør kriterierne for økonomisk sårbarhed for at blive omfattet af den særlige ansporende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse lettes sammenlignet med forordning (EU) nr. 978/2012 for at lette adgangen for et større antal lande, der forlader kategorien af mindst udviklede lande.
(13)Præferencer bør udformes med henblik på at fremme yderligere økonomisk vækst og derved imødekomme behovene for bæredygtig udvikling. Under den særlige ansporende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse bør værditolden derfor suspenderes for de pågældende begunstigede lande. Den specifikke told bør også suspenderes, medmindre den er kombineret med en værditold.
(14)Lande, der opfylder kriterierne for at indgå i den særlige ansporende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse, bør kunne være omfattet af de supplerende toldpræferencer, hvis Kommissionen i forbindelse med deres anmodning fastslår, at de relevante betingelser er opfyldt.
(15)Lande, der er blevet indrømmet den særlige ansporende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 978/2012, bør indgive en ny anmodning senest to år efter datoen for nærværende forordnings anvendelse. For at sikre kontinuitet og retssikkerhed for de erhvervsdrivende skal toldpræferencerne under den særlige ansporende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse, der er fastsat i forordning (EU) nr. 978/2012, opretholdes i den periode, hvor deres anvendelse vurderes. Anmodninger om teknisk og finansiel bistand fra de anmodende lande i forbindelse med ratificering og gennemførelse af konventionerne kan imødegås.
(16)Kommissionen og, hvor det er relevant, EU-Udenrigstjenesten bør overvåge status for ratificeringen af de internationale konventioner om menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og god regeringsførelse og deres effektive gennemførelse ved at undersøge de relevante oplysninger, navnlig om muligt konklusionerne og henstillingerne fra de relevante overvågningsorganer, der er oprettet i henhold til disse konventioner. Hvert tredje år bør Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en beretning om status for ratificeringen af de respektive konventioner, de begunstigede landes overholdelse af rapporteringsforpligtelser i forbindelse med disse konventioner og status for gennemførelsen af konventionerne i praksis.
(17)Med henblik på overvågningen af gennemførelsen og, hvor det er relevant, tilbagetrækningen af præferencer er rapporter fra de relevante overvågningsorganer afgørende. Sådanne rapporter kan dog suppleres med andre oplysninger, som Kommissionen råder over, herunder oplysninger indhentet i forbindelse med bilaterale eller multilaterale programmer for teknisk bistand, og via andre informationskilder, forudsat at de er nøjagtige og pålidelige. Dette kan omfatte oplysninger fra Europa-Parlamentet og Rådet, regeringer, internationale organisationer, civilsamfundet, arbejdsmarkedets parter eller klager modtaget via det centrale kontaktpunkt, forudsat at de opfylder de relevante krav. Mangler, der konstateres under overvågningsprocessen, kan danne grundlag for Kommissionens fremtidige programmering af udviklingsbistanden på en mere målrettet måde.
(18)I juli 2020 udpegede Kommissionen den øverste ansvarlige for håndhævelse af handelsaftaler med det formål at sikre håndhævelse af handelspolitikken. I den forbindelse lancerede Kommissionen i november 2020 en ny klagemekanisme, det centrale kontaktpunkt, som led i sin øgede indsats for at styrke håndhævelsen og gennemførelsen af handelsforpligtelserne. Gennem det centrale kontaktpunkt modtager Kommissionen klager over forskellige spørgsmål vedrørende handelspolitik, herunder overtrædelser af GSP-forpligtelserne. Et sådant nyt system af klager bør integreres inden for rammerne af denne forordning.
(19)Den særlige ordning for de mindst udviklede lande (EBA) bør fortsætte med at indrømme toldfri adgang til Unionens marked for varer med oprindelse i de mindst udviklede lande, således som de er anerkendt og klassificeret af De Forenede Nationer (FN), undtagen for handel med våben. Der bør fastsættes en overgangsperiode for et land, som FN ikke længere klassificerer som et mindst udviklet land, for at afbøde de negative følgevirkninger, der måtte opstå, når toldpræferencerne under den pågældende ordning afskaffes. Toldpræferencer i forbindelse med den særlige ordning for de mindst udviklede lande bør fortsat indrømmes de mindst udviklede lande, som er omfattet af en anden præferentiel markedsadgangsordning med Unionen.
(20)For så vidt angår almindelig GSP, bør der fortsat ske en differentiering af toldpræferencerne for ikke-følsomme og følsomme varer for at tage højde for situationen i de sektorer, der fremstiller de samme varer i Unionen.
(21)Toldsatserne i den fælles toldtarif bør fortsat være suspenderet for ikke-følsomme varer, mens tolden på følsomme varer bør nedsættes for at sikre en tilfredsstillende udnyttelsesgrad og samtidig tage højde for situationen i de berørte erhvervsgrene i Unionen.
(22)En sådan nedsættelse af tolden bør være tilstrækkelig attraktiv til, at virksomhederne motiveres til at udnytte de muligheder, arrangementet giver. Derfor bør værditolden generelt nedsættes med en enhedssats på 3,5 procentpoint af mestbegunstigelsestoldsatsen, hvorimod sådan told for tekstiler og tekstilvarer bør nedsættes med 20 %. Specifik told bør nedsættes med 30 %. Hvis bestemmelserne omfatter en minimumstold, bør denne minimumstold ikke finde anvendelse.
(23)Tolden bør suspenderes fuldstændigt, når præferencebehandlingen for en individuel importangivelse resulterer i en værditold på 1 % eller derunder eller en specifik told på 2 EUR eller derunder, fordi omkostningerne til opkrævning af en sådan told kan være højere end indtægterne herved.
(24)Varegraduering bør foretages på grundlag af kriterier, der er knyttet til afsnit og kapitler i den fælles toldtarif. Varegraduering bør anvendes i forbindelse med et afsnit eller et underafsnit for at undgå, at forskelligartede varer gradueres. Et afsnit eller et underafsnit (bestående af kapitler) bør gradueres for et begunstiget land, når afsnittet opfylder gradueringskriterierne i tre på hinanden følgende år, for at øge forudsigeligheden og rimeligheden i gradueringen ved at fjerne virkningen af voldsomme, ekstraordinære variationer i importstatistikkerne. Begunstigede lande, der er omfattet af den særlige ansporende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse (GSP+), og begunstigede lande, der er omfattet af den særlige ordning for de mindst udviklede lande (EBA), bør ikke være omfattet af varegraduering, da deres økonomiske profil ligner hinanden meget og gør dem sårbare på grund af en lav ikke-diversificeret eksport. Toldpræferencerne i denne forordning finder anvendelse på varer med oprindelse i de begunstigede lande i overensstemmelse med oprindelsesreglerne i EU-toldkodeksen og de retsakter, der er vedtaget i overensstemmelse med de beføjelser, der er tillagt ved denne kodeks, navnlig Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447. Regional kumulation mellem lande i forskellige regionale sammenslutninger og udvidet kumulation bør tillades, forudsat at det anmodende begunstigede land fremlægger tilstrækkelig dokumentation for, at kumulationen opfylder landets udviklingsmæssige, finansielle og handelsmæssige behov, idet den fører til økonomisk vækst, udryddelse af fattigdom, diversificering af eksporten og industrialisering, og forudsat at den ikke har en negativ indvirkning på situationen i andre lande, navnlig EBA-begunstigede lande. Når Kommissionen vurderer, om indrømmelsen af kumulation opfylder det anmodende lands udviklingsmæssige, finansielle og handelsmæssige behov, bør den tage hensyn til det begunstigede lands afhængighed af leverandørlandet og fremtidsudsigterne med hensyn til de pågældende varer.
(25)Begrundelserne for midlertidig tilbagetrækning af ordningerne i arrangementet bør også omfatte alvorlig og systematisk overtrædelse af principperne i internationale konventioner om grundlæggende menneskerettigheder (herunder visse principper vedrørende humanitær folkeret, der er nedfældet i disse konventioner) og arbejdstagerrettigheder, klima og miljøbeskyttelse og god regeringsførelse, således at målene i disse konventioner fremmes. Toldpræferencer i den særlige ansporende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse bør tilbagetrækkes midlertidigt, hvis det begunstigede land ikke overholder sine bindende tilsagn om at opretholde ratificeringen og den effektive gennemførelse af disse konventioner eller at overholde de rapporteringskrav, der pålægges i de respektive konventioner, eller hvis det begunstigede land ikke er samarbejdsvilligt i forbindelse med Unionens overvågningsprocedurer, som fastsat i denne forordning. Den midlertidige tilbagetrækning bør fortsætte, indtil begrundelsen herfor ikke længere er til stede. I situationer, hvor overtrædelserne er meget alvorlige, bør Kommissionen have beføjelse til at reagere hurtigt ved at vedtage foranstaltninger inden for en kortere tidsfrist. I overensstemmelse med Unionens nultolerancetilgang til børnearbejde bør grundene til midlertidig tilbagetrækning omfatte eksport af varer fremstillet ved internationalt forbudt børnearbejde samt tvangsarbejde, herunder slaveri og arbejdskraft i fængsler, som identificeret i de relevante konventioner i bilag VI.
(26)Velordnet international migration kan give migranternes oprindelses- og bestemmelseslande store fordele og hjælpe deres behov for bæredygtig udvikling. Øget sammenhæng mellem handels-, udviklings- og migrationspolitikkerne er afgørende for at sikre, at fordelene ved migration kommer både oprindelses- og bestemmelseslandene til gode. I den forbindelse er det afgørende for både oprindelses- og bestemmelseslandene at tage fælles udfordringer op, f.eks. ved at intensivere samarbejdet om tilbagetagelse af egne statsborgere og bæredygtig reintegration af dem i oprindelseslandet, navnlig for at undgå et konstant fald i den erhvervsaktive befolkning i oprindelseslandene med de deraf følgende langsigtede konsekvenser for udviklingen og for at sikre, at migranter behandles med værdighed.
(27)Tilbagesendelse, tilbagetagelse og reintegration er udfordringer, som EU har til fælles med sine partnere. Navnlig er enhver stat forpligtet til at tilbagetage sine egne statsborgere i henhold til folkeretlig sædvaneret og multilaterale internationale konventioner såsom konventionen om international civil luftfart, der blev undertegnet i Chicago den 7. december 1944. En forbedring af den bæredygtige reintegration og kapacitetsopbygning vil i betydelig grad styrke den lokale udvikling i partnerlandene.
(28)I overensstemmelse med forordning (EU) nr. 978/2012 og dens forgængere er toldpræferencerne blevet trukket tilbage for import af varer med oprindelse i Hviderusland (fuldstændig tilbagetrækning) og Cambodja (delvis tilbagetrækning) som følge af alvorlige og systematiske overtrædelser af principperne i visse konventioner om menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder. Begrundelserne for tilbagetrækning af præferencer er stadig gyldige, og derfor bør den midlertidige tilbagetrækning for Hviderusland og Cambodja opretholdes under denne forordning.
(29)For at opnå en balance mellem behovet for bedre målretning, større sammenhæng og gennemsigtighed på den ene side og bedre fremme af bæredygtig udvikling og god regeringsførelse gennem en unilateral handelspræferenceordning på den anden side bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår ændringer af bilagene til denne forordning, midlertidig tilbagetrækning af toldpræferencer som følge af alvorlige og systematiske overtrædelser af principperne i de relevante konventioner om menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, klima og miljøbeskyttelse og god regeringsførelse og andre relevante grunde fastsat i denne forordning, samt procedureregler for indgivelse af anmodninger om toldpræferencer i forbindelse med den særlige ansporende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse, gennemførelse af undersøgelser med henblik på en midlertidig tilbagetrækning og beskyttelsesundersøgelser for at fastsætte ensartede og detaljerede tekniske regler. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. For at skabe en stabil ramme for de økonomiske aktører bør beføjelsen til at vedtage en retsakt delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår ophævelse af en afgørelse om midlertidig tilbagetrækning efter hasteproceduren, inden afgørelsen om midlertidigt at tilbagetrække toldpræferencerne får virkning, når grundlaget for berettigelsen af den midlertidige tilbagetrækning ikke længere foreligger. Kommissionen bør også tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at udsætte anvendelsesdatoen for en retsakt om midlertidig tilbagetrækning eller ændre dens anvendelsesområde af årsager, der vedrører en global sundhedskrise eller andre ekstraordinære omstændigheder.
(30)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011.
(31)Rådgivningsproceduren bør anvendes til at vedtage gennemførelsesretsakter om suspension af toldpræferencerne for visse GSP-afsnit for begunstigede lande og indledning af en procedure om midlertidig tilbagetrækning i betragtning af disse retsakters art og virkning.
(32)Undersøgelsesproceduren bør anvendes til at vedtage gennemførelsesretsakter om beskyttelsesundersøgelser og suspension af toldpræferenceordninger, hvis importen kan give alvorlige forstyrrelser på markederne i Unionen.
(33)For at sikre arrangementets integritet og korrekte funktion bør Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, når det i behørigt begrundede tilfælde vedrørende midlertidige tilbagetrækninger som følge af manglende overholdelse af toldrelaterede procedurer og forpligtelser er nødvendigt af særligt hastende årsager.
(34)For at skabe en stabil ramme for de økonomiske aktører ved afslutningen af den maksimale periode på seks måneder bør Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, når det i behørigt begrundede tilfælde vedrørende ophør eller forlængelse af de midlertidige tilbagetrækninger som følge af manglende overholdelse af toldrelaterede procedurer og forpligtelser er nødvendigt af særligt hastende årsager.
(35)Kommissionen bør også vedtage gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, når det i behørigt begrundede tilfælde vedrørende beskyttelsesundersøgelser er nødvendigt af særligt hastende årsager i forbindelse med forværring af den økonomiske og/eller finansielle situation for EU-producenter, som det ville være vanskeligt at rette op på.
(36)Kommissionen bør jævnligt aflægge beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om virkningerne af arrangementet efter denne forordning gennem de relevante institutionelle udvalg. Senest den 1. januar 2030 bør Kommissionen aflægge beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen på mellemlang sigt af denne forordning og vurdere behovet for at revidere arrangementet. Rapporten er nødvendig for at analysere arrangementets indvirkning på de begunstigede landes udviklingsmæssige, handelsmæssige og finansielle behov samt på den bilaterale handel og på Unionens toldindtægter med særlig vægt på målene for bæredygtig udvikling.
(37)Forordning (EU) nr. 978/2012 bør derfor ophæves —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
KAPITEL I
Almindelige bestemmelser
Artikel 1
1.Det arrangement med generelle toldpræferencer, hvorved Unionen giver præferentiel adgang til sit marked ("arrangementet" eller "GSP"), finder anvendelse i overensstemmelse med denne forordning.
2.Arrangementet omfatter følgende toldpræferenceordninger:
a)en almindelig ordning ("almindelig GSP")
b)en særlig ansporende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse (GSP+)
c)en særlig ordning for de mindst udviklede lande (alt undtagen våben (EBA)).
Artikel 2
I denne forordning forstås ved:
1)"lande": lande og territorier, der er i besiddelse af en toldforvaltning
2)"berettigede lande": udviklingslande, der er opført på listen i bilag I
3)"Lande, der er begunstigede under almindelig GSP": begunstigede lande, der omfattet af den almindelige ordning, og som er opført på listen i bilag I
4)"GSP+-begunstigede lande": begunstigede lande, der er omfattet af den særlige ansporende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse, og som er opført på listen i bilag I
5)"EBA-begunstigede lande": begunstigede lande, der er omfattet af den særlige ordning for de mindst udviklede lande, og som er opført på listen i bilag I
6)"toldsatser i den fælles toldtarif": toldsatserne i del II i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87, dog ikke satser, der er fastsat inden for toldkontingenter
7)"afsnit": ethvert afsnit i den fælles toldtarif som fastlagt ved forordning (EØF) nr. 2658/87
8)"kapitel": ethvert kapitel i den fælles toldtarif som fastlagt ved forordning (EØF) nr. 2658/87
9)"GSP-afsnit": afsnit opført i bilag III, der er blevet etableret ud fra afsnit og kapitler i den fælles toldtarif
10)"præferentiel markedsadgangsordning": præferentiel adgang til Unionens marked gennem en handelsaftale, der enten anvendes midlertidigt eller er trådt i kraft, eller gennem autonome præferencer indrømmet af Unionen
11)"effektiv gennemførelse": den fulde gennemførelse af de tilsagn og forpligtelser, der er indgået i forbindelse med de internationale konventioner, der er opført på listen i bilag VI, hvorved alle principper, mål og rettigheder i disse konventioner sikres opfyldt i hele det begunstigede lands område
12)"klage": klage indgivet til Kommissionen gennem det centrale kontaktpunkt
13)"regional kumulation mellem præferenceberettigede lande i særskilte regionale sammenslutninger": den oprindelseskumulation, der er omhandlet i artikel 55, stk. 5, i delegeret forordning (EU) 2015/2446
14)"udvidet kumulation": den oprindelseskumulation, der er omhandlet i artikel 56, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2015/2446.
Artikel 3
1.I bilag I, kolonne A og B, fastsættes en liste over berettigede lande.
2.Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 for at ændre kolonne A og B i tabellen i bilag I for at tage hensyn til ændringer i landenes internationale status eller klassifikation, deres økonomiske udvikling eller deres handelsmæssige, finansielle eller udviklingsmæssige behov.
3.Kommissionen underretter et berørt berettiget land om alle relevante ændringer i dets status i forbindelse med arrangementet.
KAPITEL II
Den almindelige ordning
Artikel 4
1.Et berettiget land indrømmes de toldpræferencer, der er fastsat i den i artikel 1, stk. 2, litra a), omhandlede almindelige ordning, medmindre:
a)det af Verdensbanken er blevet klassificeret som højindkomstland eller højere middelindkomstland i tre på hinanden følgende år umiddelbart forud for ajourføringen af listen over begunstigede lande, eller
b)det er omfattet af en præferentiel markedsadgangsordning med Unionen med samme eller gunstigere toldpræferencer som arrangementet for praktisk taget hele handelen.
2.Stk. 1, litra a) og b), finder ikke anvendelse på de mindst udviklede lande, som identificeret af De Forenede Nationer.
Artikel 5
1.Lande, der er begunstigede under almindelig GSP, og som opfylder de i artikel 4 omhandlede kriterier, er opført på listen i bilag I, kolonne C.
2.Den 1. januar hvert år efter denne forordnings ikrafttræden reviderer Kommissionen bilag I. For at give et land, der er begunstiget under almindelig GSP, og de erhvervsdrivende tid til at tilpasse sig ordentligt til ændringen i landets status i forbindelse med arrangementet:
a)finder afgørelsen om at fjerne et begunstiget land fra listen over lande, der er begunstigede under almindelig GSP, jf. nærværende artikels stk. 3 og på grundlag af artikel 4, stk. 1, litra a), anvendelse fra den 1. januar i det år, der følger et år efter datoen for afgørelsens ikrafttræden
b)finder afgørelsen om at fjerne et begunstiget land fra listen over lande, der er begunstigede under almindelig GSP, jf. nærværende artikels stk. 3 og på grundlag af artikel 4, stk. 1, litra b), anvendelse fra den 1. januar i det år, der følger to år efter datoen for en præferentiel markedsadgangsordnings ikrafttræden.
3.Med henblik på anvendelsen af nærværende artikels stk. 1 og 2 tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 med henblik på at ændre bilag I, kolonne C, på baggrund af de i artikel 4 fastsatte kriterier.
4.Kommissionen underretter det berørte land, som er begunstiget under almindelig GSP, om enhver ændring i dets status i forbindelse med arrangementet.
Artikel 6
1.De varer, der er omfattet af den i artikel 1, stk. 2, litra a), omhandlede almindelige ordning, er opført i bilag III.
2.Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 med henblik på at ændre bilag III for at indarbejde konsekvensændringer som følge af ændringer i den kombinerede nomenklatur.
Artikel 7
1.Toldsatserne i den fælles toldtarif for varer, der er opført i bilag III som ikke-følsomme varer, suspenderes fuldstændig, undtagen for landbrugselementer.
2.Værditolden i den fælles toldtarif på varer, der er opført i bilag III som følsomme varer, nedsættes med 3,5 procentpoint. For varer i GSP-afsnit S-11a og S-11b i bilag III er denne nedsættelse på 20 %.
3.Når de præferencetoldsatser, der i overensstemmelse med artikel 7, stk. 3, i forordning (EU) nr. 978/2012 beregnes for den fælles toldtarifs værditold, som gælder på datoen for denne forordnings ikrafttræden, giver en toldnedsættelse på mere end 3,5 procentpoint for de varer, der er nævnt i nærværende artikels stk. 2, finder disse præferencetoldsatser anvendelse.
4.Den specifikke told i den fælles toldtarif, bortset fra minimums- eller maksimumstold på de varer, der er opført i bilag III som følsomme varer, nedsættes med 30 %.
5.Når toldsatserne i den fælles toldtarif for de varer, der er opført i bilag III som følsomme varer, omfatter værditoldsatser og specifikke toldsatser, nedsættes de specifikke toldsatser ikke.
6.Når de i overensstemmelse med stk. 2 og 4 nedsatte toldsatser angiver en maksimumstoldsats, nedsættes denne maksimumstoldsats ikke. Når sådanne toldsatser angiver en minimumstoldsats, finder denne minimumstoldsats ikke anvendelse.
Artikel 8
1.De i artikel 7 omhandlede toldpræferencer suspenderes for varer i et GSP-afsnit med oprindelse i et land, der er begunstiget under almindelig GSP, når den gennemsnitlige værdi af Unionens import af sådanne varer fra det pågældende land, der er begunstiget under almindelig GSP, i tre på hinanden følgende år overskrider de i bilag IV anførte tærskelværdier. Tærskelværdierne beregnes som en procentdel af den samlede værdi af Unionens import af de samme varer fra alle GSP-begunstigede lande.
2.Forud for anvendelsen af de i denne forordning fastsatte toldpræferencer vedtager Kommissionen efter rådgivningsproceduren i artikel 39, stk. 2, en gennemførelsesretsakt, hvorved der fastsættes en liste over GSP-afsnit, for hvilke de i artikel 7 omhandlede toldpræferencer suspenderes for et land, der er begunstiget under almindelig GSP. Denne gennemførelsesretsakt finder anvendelse fra den 1. januar 2024.
3.Kommissionen reviderer hvert tredje år den i nærværende artikels stk. 2 omhandlede liste og vedtager efter rådgivningsproceduren i artikel 39, stk. 2, en gennemførelsesretsakt med henblik på at suspendere eller genindføre de i artikel 7 omhandlede toldpræferencer. Denne gennemførelsesretsakt finder anvendelse fra 1. januar året efter dens ikrafttræden.
4.Den i denne artikels stk. 2 og 3 omhandlede liste fastsættes på grundlag af de oplysninger, der er tilgængelige pr. 1. september det år, hvor revisionen finder sted, og af oplysninger for de to år, som går forud for revisionsåret. I den forbindelse tages der højde for import fra GSP-begunstigede lande opført på listen i bilag I, således som det finder anvendelse på det tidspunkt. Værdien af import fra GSP-begunstigede lande, som på datoen for anvendelsen af suspensionen ikke længere er omfattet af toldpræferencerne i henhold til artikel 4, stk. 1, litra b), tages ikke i betragtning.
5.Kommissionen underretter det pågældende land om den gennemførelsesretsakt, der vedtages i overensstemmelse med stk. 2 og 3.
6.Når bilag I ændres i overensstemmelse med de i artikel 4 fastsatte kriterier, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 med henblik på at ændre bilag IV for at tilpasse bestemmelserne i dette bilag og derved bibeholde forholdsmæssigt den samme vægtning af de GSP-afsnit, for hvilke toldpræferencerne er blevet suspenderet i henhold til nærværende artikels stk. 1.
KAPITEL III
Særlig ansporende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse
Artikel 9
Et GSP-begunstiget land kan indrømmes toldpræferencerne i den i artikel 1, stk. 2, litra b), omhandlede særlige ansporende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a)Det anses for at være sårbart på grund af manglende diversificering som defineret i bilag V.
b)Det har ratificeret alle de i bilag VI opførte konventioner (de "relevante konventioner"), og Kommissionen har ikke, på grundlag af foreliggende oplysninger, navnlig de seneste tilgængelige konklusioner fra overvågningsorganerne under disse konventioner, konstateret grov forsømmelighed med den effektive gennemførelse af nogen af disse konventioner.
c)Det har ikke taget et forbehold vedrørende nogen af de relevante konventioner, som er forbudt i henhold til nogen af disse konventioner, eller som i nærværende artikel anses for at være uforeneligt med konventionens hensigt og formål.
Med henblik på nærværende artikel anses forbehold for at være uforenelige med en konventions hensigt og formål i et af følgende tilfælde:
i)Der er ved en proces, der udtrykkeligt er indledt til dette formål under konventionen, truffet afgørelse herom.
ii)I mangel af en sådan proces har Unionen, når den er part i konventionen, og/eller et kvalificeret flertal af de medlemsstater, der er parter i konventionen, i overensstemmelse med deres respektive kompetencer som fastlagt i traktaterne, gjort indsigelse mod forbeholdet med den begrundelse, at det er uforeneligt med konventionens hensigt og formål, og har modsat sig konventionens ikrafttræden mellem dem og den stat, der tager forbeholdet, jf. bestemmelserne i Wienerkonventionen om traktatretten, undertegnet i Wien den 23. maj 1969,
d)det giver bindende tilsagn om at opretholde ratificeringen af de relevante konventioner og sikre en effektiv gennemførelse heraf, ledsaget af en handlingsplan for effektiv gennemførelse af de relevante konventioner,
e)det accepterer uden forbehold de enkelte konventioners rapporteringskrav og giver bindende tilsagn om at acceptere regelmæssig overvågning og kontrol af sin gennemførelse heraf i henhold til bestemmelserne i de relevante konventioner,
f)det giver bindende tilsagn om at deltage i og samarbejde i forbindelse med Unionens rapporterings- og overvågningsprocedure, jf. artikel 13.
Artikel 10
1.Den særlige ansporende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse indrømmes, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a)Et GSP-begunstiget land har indgivet en anmodning herom.
b)Kommissionen finder på grundlag af undersøgelsen af anmodningen, at det anmodende land opfylder betingelserne i artikel 9.
2.Det anmodende land indgiver sin anmodning skriftligt til Kommissionen. Anmodningen skal indeholde udførlige oplysninger om ratificeringen af de relevante konventioner samt omfatte de i artikel 9, litra d), e) og f), omhandlede bindende tilsagn.
3.Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet, når den har modtaget en anmodning.
4.Efter gennemgangen af anmodningen tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 med henblik på at ændre bilag I for at indrømme et anmodende land den særlige ansporende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse ved at optage dette land på listen over GSP+-begunstigede lande.
5.Hvis et GSP+-begunstiget land ikke længere opfylder betingelserne i artikel 9, litra a) eller c), eller trækker et eller flere af sine bindende tilsagn, jf. artikel 9, litra d), e) og f), tilbage, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 36 om ændring af bilag I for at fjerne det pågældende land fra GSP+-ordningen.
6.Kommissionen underretter det anmodende land om den afgørelse, der træffes i henhold til nærværende artikels stk. 4 og 5, efter at den delegerede retsakt om ændring af bilag I er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. Hvis det anmodende land indrømmes den særlige ansporende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse, underrettes det om datoen for den pågældende delegerede retsakts ikrafttræden.
7.Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 for at supplere denne forordning ved at fastsætte regler for proceduren for indrømmelse af den særlige ansporende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse, navnlig for så vidt angår frister samt indgivelse af anmodninger og behandling heraf.
8.Lande, der pr. 31. januar 2023 er GSP+-begunstigede lande i henhold til forordning (EU) nr. 978/2012, kan anmode om at blive omfattet af GSP+-ordningen henhold til nærværende forordning indtil den 31. december 2025. GSP+-ordningen i henhold til forordning (EU) nr. 978/2012 for de anmodende lande vil blive opretholdt indtil udløbet af denne frist og i den periode, hvor Kommissionen vurderer deres anmodning, og i givet fald i den periode, hvor Europa-Parlamentet og Rådet reviderer den delegerede retsakt om ændring af bilag I, som er blevet vedtaget i overensstemmelse med proceduren i artikel 36, stk. 5.
Artikel 11
1.De varer, der er omfattet af den særlige ansporende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse, er opført på listen i bilag III og VII.
2.Uden at det berører artikel 6, stk. 2, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 om ændring af bilag VII for at tage hensyn til ændringer i den kombinerede nomenklatur med virkning for varerne opført på listen i nævnte bilag.
Artikel 12
1.Den fælles toldtarifs værditold på alle varer i bilag III og VII med oprindelse i et GSP+-begunstiget land suspenderes.
2.Den specifikke told i den fælles toldtarif for de varer, der er omhandlet i stk. 1, suspenderes fuldstændig, undtagen for varer, for hvilke tolden i den fælles toldtarif omfatter værditold. For varer henhørende under KN-kode 1704 10 90 begrænses den specifikke told til 16 % af toldværdien.
Artikel 13
1.Fra datoen for indrømmelsen af toldpræferencerne i den særlige ansporende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse følger og overvåger Kommissionen, for hvert GSP+-begunstiget land, ratificeringen af de relevante konventioner og den effektive gennemførelse deraf samt det GSP+-begunstigede lands samarbejde med de relevante overvågningsorganer. I den forbindelse indhenter Kommissionen alle relevante oplysninger, navnlig konklusioner og henstillinger fra relevante overvågningsorganer.
2.Et GSP+-begunstiget land skal samarbejde med Kommissionen og forsyne den med alle de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere dets overholdelse af de i artikel 9, litra d), e) og f), omhandlede bindende tilsagn, og dets forhold med hensyn til artikel 9, litra b) og c).
Artikel 14
1.Senest den 1. januar 2027 og hvert tredje år derefter forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en beretning om status for ratificeringen af de relevante konventioner, om de GSP+-begunstigede landes overholdelse af rapporteringsforpligtelser i forbindelse med disse konventioner og status for den effektive gennemførelse heraf.
2.Beretningen skal indeholde:
a)konklusioner og henstillinger fra relevante overvågningsorganer for hvert GSP+-begunstiget land samt
b)Kommissionens, og, hvor det er relevant, EU-Udenrigstjenestens, konklusioner om, hvorvidt hvert GSP+-begunstiget land overholder sine bindende tilsagn, for så vidt angår rapporteringsforpligtelser, samarbejde med relevante overvågningsorganer i overensstemmelse med de respektive konventioner og sikring af effektiv gennemførelse af disse konventioner.
Beretningen kan omfatte oplysninger fra enhver kilde, som Kommissionen anser for at være relevant.
3.Ved udarbejdelsen af konklusionerne om den effektive gennemførelse af de relevante konventioner vurderer Kommissionen og, hvor det er relevant, EU-Udenrigstjenesten konklusionerne og henstillingerne fra de relevante overvågningsorganer samt, uden at det berører andre kilder, oplysninger fra Europa-Parlamentet eller Rådet samt tredjeparter, herunder regeringer og internationale organisationer, civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter.
Artikel 15
1.Den særlige ansporende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse tilbagetrækkes midlertidigt for alle eller visse varer med oprindelse i et GSP+-begunstiget land, hvis dette begunstigede land ikke overholder sine bindende tilsagn som omhandlet i artikel 9, litra d), e) og f), eller det GSP+-begunstigede land har taget et forbehold, som er forbudt i henhold til en af de relevante konventioner, eller som er uforeneligt med konventionens hensigt og formål som fastsat i artikel 9, litra c).
2.Bevisbyrden, for så vidt angår overholdelse af det GSP+-begunstigede lands forpligtelser i forbindelse med de bindende tilsagn som omhandlet i artikel 9, litra d), e) og f), og dets forhold som omhandlet i artikel 9, litra c), påhviler det GSP+-begunstigede land.
3.Hvis Kommissionen enten ud fra konklusionerne i den i artikel 14 omhandlede beretning eller ud fra de foreliggende oplysninger, herunder beviser fremlagt i en klage, har en begrundet tvivl om, at et bestemt GSP+-begunstiget land ikke overholder sine bindende tilsagn, som omhandlet i artikel 9, litra d), e) og f), eller har taget et forbehold, som er forbudt i henhold til en af de relevante konventioner, eller som er uforeneligt med konventionens hensigt og formål som fastsat i artikel 9, litra c), vedtager den efter rådgivningsproceduren i artikel 39, stk. 2, en gennemførelsesretsakt om at indlede proceduren for midlertidig tilbagetrækning af de toldpræferencer, der er indrømmet i henhold til den særlige ansporende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse. Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet herom.
4.Kommissionen offentliggør en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende og underretter det berørte GSP+-begunstigede land herom. Meddelelsen skal:
a)underbygge den begrundede tvivl omhandlet i stk. 3, der kan anfægte det GSP+-begunstigede lands ret til fortsat at anvende toldpræferencerne i den særlige ansporende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse
b)præcisere den periode, der ikke må overstige tre måneder efter datoen for offentliggørelsen af meddelelsen, inden for hvilken det GSP+-begunstigede land skal fremsætte sine bemærkninger.
5.Kommissionen sørger for, at det berørte GSP+-begunstigede land får alle muligheder for at samarbejde i den i stk. 4, litra b), omhandlede periode.
6.Kommissionen indhenter alle de oplysninger, den skønner nødvendige, herunder konklusioner og henstillinger fra relevante overvågningsorganer. Når Kommissionen drager konklusioner, vurderer den alle relevante oplysninger.
7.Senest tre måneder efter udløbet af den i meddelelsen fastsatte periode træffer Kommissionen afgørelse om:
a)at afslutte proceduren om midlertidig tilbagetrækning
b)midlertidigt at tilbagetrække toldpræferencerne i den særlige ansporende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse.
8.Hvis Kommissionen mener, at konklusionerne ikke berettiger en midlertidig tilbagetrækning, vedtager den en gennemførelsesretsakt om at afslutte proceduren om midlertidig tilbagetrækning efter rådgivningsproceduren i artikel 39, stk. 2. Gennemførelsesretsakten baseres bl.a. på den indkomne dokumentation.
9.Hvis Kommissionen mener, at konklusionerne berettiger en midlertidig tilbagetrækning af de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede grunde, tillægges den beføjelse til i overensstemmelse med artikel 36 at vedtage delegerede retsakter om ændring af bilag I og II for midlertidigt at tilbagetrække toldpræferencerne i den særlige ansporende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra b). Hvor det er relevant, kan Kommissionen ved vedtagelsen af den delegerede retsakt tage hensyn til de socioøkonomiske virkninger af den midlertidige tilbagetrækning af toldpræferencerne i det begunstigede land.
10.Hvis Kommissionen træffer afgørelse om midlertidig tilbagetrækning, får en sådan delegeret retsakt virkning seks måneder efter dens vedtagelse.
11.Kommissionen tillægges beføjelse til, hvis grundlaget for berettigelsen af midlertidig tilbagetrækning ikke længere foreligger, før den i nærværende artikels stk. 9 omhandlede delegerede retsakt får virkning, at ophæve den vedtagne retsakt om midlertidigt at tilbagetrække toldpræferencerne i overensstemmelse med den i artikel 37 omhandlede hasteprocedure.
12.Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 for at supplere denne forordning ved at fastsætte regler for proceduren for midlertidig tilbagetrækning af den særlige ansporende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse, navnlig for så vidt angår frister, parters rettigheder, fortrolighed og betingelser for revision.
Artikel 16
Kommissionen tillægges beføjelse til, hvis den finder, at grundene til berettigelsen af midlertidig tilbagetrækning af de i artikel 15, stk. 1, omhandlede toldpræferencer ikke længere foreligger, at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 med henblik på at ændre bilag I og II for at genindføre toldpræferencerne i den særlige ansporende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse.
Hvis nogle af de i artikel 15, stk. 1, omhandlede grunde, der har givet anledning til en midlertidig tilbagetrækning, fortsat gør sig gældende, mens andre ikke gør, eller hvis der opstår nye grunde i tillæg til de grunde, der har berettiget en midlertidig tilbagetrækning, justeres de foranstaltninger. der er vedtaget i henhold til artikel 15, stk. 9.
KAPITEL IV
Særlig ordning for de mindst udviklede lande
Artikel 17
1.Et berettiget land indrømmes de i den særlige ordning for de mindst udviklede lande fastsatte toldpræferencer, jf. artikel 1, stk. 2, litra c), hvis dette land af De Forenede Nationer klassificeres som et mindst udviklet land.
2.Kommissionen reviderer løbende listen i bilag I, kolonne C, over EBA-begunstigede lande ud fra de nyeste tilgængelige oplysninger.
Hvis et EBA-begunstiget land ikke længere opfylder de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede betingelser, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 om ændring af bilag I for at fjerne landet fra EBA-ordningen efter en overgangsperiode på tre år fra den dato, hvor det EBA-begunstigede land ikke længere opfylder de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede betingelser.
3.Indtil De Forenede Nationer har identificeret et nyligt uafhængigt land som et mindst udviklet land, vedtager Kommissionen delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 med henblik på at ændre bilag I som en midlertidig foranstaltning for at opføre et sådant land på listen over EBA-begunstigede lande.
Hvis et sådant nyligt uafhængigt land ikke er identificeret af De Forenede Nationer som et mindst udviklet land ved den første foreliggende gennemgang af kategorien af mindst udviklede lande, tillægges Kommissionen beføjelse til omgående at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36, med henblik på at ændre bilag I, således at et sådant land fjernes fra dette bilag uden indrømmelse af den i nærværende artikels stk. 2 omhandlede overgangsperiode.
4.Kommissionen underretter det berørte EBA-begunstigede land om enhver ændring i dets status i forbindelse med arrangementet.
Artikel 18
Toldsatserne i den fælles toldtarif suspenderes fuldstændig for alle varer, der henhører under kapitel 1 til 97 i den kombinerede nomenklatur, med undtagelse af de varer, der henhører under kapitel 93, og som har oprindelse i et EBA-begunstiget land.
KAPITEL V
Bestemmelser om midlertidig tilbagetrækning fælles for alle ordninger
Artikel 19
1.De i artikel 1, stk. 2, omhandlede præferenceordninger kan tilbagetrækkes midlertidigt for alle eller visse varer, der har oprindelse i et begunstiget land, af en af følgende årsager:
a)alvorlig og systematisk overtrædelse af principperne i de i bilag VI opførte konventioner
b)eksport af varer fremstillet ved hjælp af internationalt forbudt børnearbejde og tvangsarbejde, herunder slaveri og arbejdskraft i fængsler
c)særdeles utilstrækkelig toldkontrol i forbindelse med eksport og forsendelse af narkotika (ulovlige produkter eller prækursorer) eller i forbindelse med forpligtelsen til at tilbagetage det begunstigede lands egne statsborgere eller alvorlig manglende overholdelse af internationale konventioner om bekæmpelse af terrorisme og hvidvaskning af penge
d)alvorlig og systematisk urimelig handelspraksis, herunder handelspraksis, der påvirker leveringen af råvarer, har en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenen, og som det begunstigede land ikke har grebet ind over for. For så vidt angår urimelig handelspraksis, som er ulovlig, eller som kan indbringes for en domstol i henhold til WTO-aftalerne, skal anvendelsen af nærværende artikel bygge på en afgørelse herom, der på forhånd er truffet af det kompetente WTO-organ
e)alvorlig og systematisk tilsidesættelse af de mål, der er blevet vedtaget af regionale fiskeriorganisationer eller internationale ordninger, som Den Europæiske Union er part i, og som vedrører bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne.
2.Stk. 1, litra d), finder ikke anvendelse på varer fra et begunstiget land, der er genstand for antidumping- eller udligningsforanstaltninger i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037.
3.Hvis Kommissionen på grund af en klage eller på eget initiativ finder, at der er tilstrækkeligt grundlag til at berettige midlertidig tilbagetrækning af toldpræferencerne i henhold til en af de i artikel 1, stk. 2, omhandlede præferenceordninger ud fra de i nærværende artikels stk. 1 anførte grunde, vedtager den en gennemførelsesretsakt om indledning af proceduren for midlertidig tilbagetrækning efter rådgivningsproceduren i artikel 39, stk. 2. Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om vedtagelsen af den pågældende gennemførelsesretsakt.
4.Kommissionen offentliggør en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende om indledning af en procedure om midlertidig tilbagetrækning og underretter det berørte begunstigede land herom. Meddelelsen skal:
a)indeholde tilstrækkeligt grundlag for gennemførelsesretsakten til at indlede den i stk. 3 omhandlede procedure om midlertidig tilbagetrækning
b)slå fast, at Kommissionen vil overvåge og evaluere situationen i det berørte begunstigede land i den i stk. 5 omhandlede overvågnings- og evalueringsperiode.
5.Kommissionen sørger for, at det berørte begunstigede land får alle muligheder for at samarbejde i overvågnings- og evalueringsperioden på seks måneder fra offentliggørelsen af meddelelsen.
6.Kommissionen indhenter alle de oplysninger, den skønner nødvendige, herunder de foreliggende vurderinger, kommentarer, afgørelser, henstillinger og konklusioner fra de relevante overvågningsorganer, og relevante oplysninger fra andre kilder, herunder beviser fremlagt i en klage eller af tredjeparter, når det er relevant. Når Kommissionen drager konklusioner, vurderer den alle relevante oplysninger.
7.Senest tre måneder fra udløbet af den i stk. 5 omhandlede periode forelægger Kommissionen en beretning om sine konklusioner for det berørte begunstigede land. Det begunstigede land har ret til at fremsætte bemærkninger til beretningen. Bemærkninger fremsættes inden udløbet af en periode på en måned.
8.Senest seks måneder fra udløbet af den i stk. 4, litra b), omhandlede periode træffer Kommissionen afgørelse om:
a)at afslutte proceduren om midlertidig tilbagetrækning
b)midlertidigt at tilbagetrække toldpræferencerne i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede præferenceordninger.
9.Hvis Kommissionen mener, at konklusionerne ikke berettiger en midlertidig tilbagetrækning, vedtager den efter rådgivningsproceduren i artikel 39, stk. 2, en gennemførelsesretsakt om afslutning af proceduren om midlertidig tilbagetrækning.
10.Hvis Kommissionen mener, at konklusionerne berettiger en midlertidig tilbagetrækning af de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede grunde, tillægges den beføjelse til i overensstemmelse med artikel 36 at vedtage delegerede retsakter om ændring af bilag I og II for midlertidigt at tilbagetrække toldpræferencerne i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede præferenceordninger. Hvor det er relevant, kan Kommissionen ved vedtagelsen af den delegerede retsakt tage hensyn til de socioøkonomiske virkninger af den midlertidige tilbagetrækning af toldpræferencerne i det begunstigede land.
11.I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 9 og 10, baseres den vedtagne retsakt bl.a. på den indsamlede og modtagne dokumentation.
12.Hvis Kommissionen træffer afgørelse om midlertidig tilbagetrækning, får en sådan delegeret retsakt virkning seks måneder efter dens vedtagelse.
13.Kommissionen tillægges beføjelse til, hvis grundlaget for berettigelsen af midlertidig tilbagetrækning ikke længere foreligger, før den i nærværende artikels stk. 10 omhandlede delegerede retsakt finder anvendelse, at ophæve den vedtagne retsakt om midlertidigt at tilbagetrække toldpræferencerne i overensstemmelse med den i artikel 37 omhandlede hasteprocedure.
14.Hvis Kommissionen finder, at det under ekstraordinære omstændigheder, såsom en global sundhedskrise, en naturkatastrofe eller andre uforudsete begivenheder, er hensigtsmæssigt at revidere anvendelsesområdet for den midlertidige tilbagetrækning eller udsætte eller suspendere anvendelsen af den midlertidige tilbagetrækning, tillægges Kommissionen beføjelse til at ændre den delegerede retsakt i overensstemmelse med hasteproceduren i artikel 37.
15.Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 for at supplere denne forordning ved at fastsætte regler for proceduren for midlertidig tilbagetrækning af alle ordninger, navnlig for så vidt angår frister, parters rettigheder, fortrolighed og revision af vedtagne foranstaltninger.
16.Hvis Kommissionen finder, at der er tilstrækkelige beviser til at berettige midlertidig tilbagetrækning af de grunde, der er anført i stk. 1, litra a), og overtrædelsernes ekstraordinære grovhed kræver en hurtig reaktion i betragtning af de særlige omstændigheder i det begunstigede land, indleder den proceduren for midlertidig tilbagetrækning i overensstemmelse med stk. 3-15. Den i stk. 4, litra b), omhandlede periode nedsættes dog til 2 måneder, og den frist, der er omhandlet i stk. 8, nedsættes til 5 måneder.
17.Hvis Kommissionen træffer afgørelse om midlertidig tilbagetrækning i henhold til nærværende artikels stk. 16, vedtages en sådan delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 37 og anvendes en måned efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 20
Kommissionen tillægges beføjelse til, hvis den finder, at grundene til berettigelsen af midlertidig tilbagetrækning af de i artikel 19, stk. 1, omhandlede toldpræferencer ikke længere foreligger, at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 med henblik på at ændre bilag I og II for at genindføre toldpræferencerne under de i artikel 1, stk. 2, omhandlede præferenceordninger.
Hvis nogle af de i artikel 19, stk. 1, omhandlede grunde, der har givet anledning til en midlertidig tilbagetrækning, fortsat gør sig gældende, mens andre ikke gør, eller hvis der opstår nye grunde i tillæg til de grunde, der har berettiget en midlertidig tilbagetrækning, justeres de foranstaltninger. der er vedtaget i henhold til artikel 19, stk. 10.
Artikel 21
1.De i denne forordning fastsatte præferenceordninger kan tilbagetrækkes midlertidigt for alle eller visse varer med oprindelse i et begunstiget land, i tilfælde af svig, uregelmæssigheder og systematisk manglende overholdelse af eller sikkerhed for overholdelse af oprindelsesreglerne for varer og dertil knyttede procedurer, samt manglende administrativt samarbejde ved gennemførelse og kontrol af de i artikel 1, stk. 2, omhandlede præferenceordninger.
2.Det i stk. 1 omhandlede administrative samarbejde kræver bl.a., at et begunstiget land:
a)meddeler Kommissionen og ajourfører de oplysninger, der er nødvendige for gennemførelse af oprindelsesreglerne og kontrol af overholdelse heraf
b)bistår Unionen ved efter anmodning fra toldmyndighederne i medlemsstaterne at foretage efterfølgende kontrol af varernes oprindelse og i rette tid meddele Kommissionen resultaterne heraf
c)bistår Unionen ved at tillade, at Kommissionen i samordning og nært samarbejde med de kompetente myndigheder i medlemsstaterne udfører Unionens opgaver vedrørende administrativt og undersøgelsesmæssigt samarbejde i dette land for at kontrollere dokumenters ægthed eller nøjagtigheden af oplysninger, som er relevante for at kunne indrømme adgang til de i artikel 1, stk. 2, omhandlede præferenceordninger
d)foretager eller sørger for passende undersøgelser for at identificere og forhindre overtrædelse af oprindelsesreglerne
e)overholder eller sikrer overholdelse af oprindelsesreglerne med hensyn til regional kumulation, hvis landet er omfattet heraf
f)bistår Unionen med kontrol af handlemåden, når der er mistanke om svig med hensyn til oprindelse, hvorved der vil være mistanke om svig, hvis importen af varer under de præferenceordninger, der er fastsat i denne forordning, kraftigt overstiger det sædvanlige eksportniveau fra det begunstigede land.
3.Hvis Kommissionen finder, at der er tilstrækkeligt bevis til at berettige midlertidig tilbagetrækning af de i nærværende artikels stk. 1 og 2 anførte grunde, vedtager den efter den i artikel 39, stk. 4, omhandlede hasteprocedure gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, om midlertidig tilbagetrækning af toldpræferencerne i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede præferenceordninger for alle eller visse varer med oprindelse i et begunstiget land.
4.Før Kommissionen vedtager sådanne gennemførelsesretsakter, offentliggør den en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende, hvori den erklærer, at der er begrundet tvivl om overholdelse af stk. 1 og 2, hvilket kan anfægte det begunstigede lands ret til at nyde godt af de fordele, som denne forordning indrømmer.
5.Kommissionen underretter det berørte begunstigede land om enhver retsakt, der vedtages i overensstemmelse med stk. 3, inden retsakten får virkning.
6.Den midlertidige tilbagetrækningsperiode må ikke overstige seks måneder. Senest ved udløbet af denne periode vedtager Kommissionen i overensstemmelse med den i artikel 39, stk. 4, omhandlede hasteprocedure en gennemførelsesretsakt, der finder anvendelse straks, om enten at afslutte den midlertidige tilbagetrækning eller at forlænge perioden for den midlertidige tilbagetrækning.
7.Medlemsstaterne giver Kommissionen alle relevante oplysninger, som kan berettige midlertidig tilbagetrækning af toldpræferencerne eller en forlængelse eller afslutning heraf.
KAPITEL VI
Beskyttelses- og overvågningsbestemmelser
Afdeling I
Generelle beskyttelsesbestemmelser
Artikel 22
1.Hvis en vare med oprindelse i et begunstiget land, der er omfattet af en af de i artikel 1, stk. 2, omhandlede præferenceordninger, importeres i mængder eller til priser, der forvolder eller truer med at forvolde alvorlige vanskeligheder for EU-producenter af samme eller direkte konkurrerende varer, kan toldsatserne i den fælles toldtarif for den pågældende vare genindføres helt eller delvis.
2.I dette kapitel forstås ved "samme vare" en vare, som er identisk med, dvs. i enhver henseende mage til den undersøgte vare, eller, hvis en sådan vare ikke findes, en anden vare, der, om end den ikke i enhver henseende er mage til, har egenskaber, som ligger tæt op ad den undersøgte vares egenskaber.
3.I dette kapitel forstås ved "interesserede parter" parter involveret i produktion, distribution eller salg af de importerede varer, der er omhandlet i stk. 1, og af samme eller direkte konkurrerende varer.
4.Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 for at supplere denne forordning ved at fastsætte regler for proceduren for at vedtage generelle beskyttelsesforanstaltninger, navnlig for så vidt angår frister, parters rettigheder, fortrolighed, fremlæggelse af oplysninger, besøg og revision af foranstaltninger.
Artikel 23
Der anses at foreligge alvorlige vanskeligheder som omhandlet i artikel 22, stk. 1, hvis EU-producenter udsættes for en forringelse af deres økonomiske eller finansielle situation. Kommissionen tager i sin undersøgelse af, om der er tale om en sådan forringelse, bl.a. hensyn til følgende elementer vedrørende EU-producenter, i det omfang sådanne oplysninger er tilgængelige:
a)markedsandel
b)produktion
c)lagerbeholdning
d)produktionskapacitet
e)konkurser
f)rentabilitet
g)kapacitetsudnyttelse
h)beskæftigelse
i)import
j)priser.
Artikel 24
1.Hvis Kommissionen finder, at der foreligger tilstrækkelige umiddelbare beviser for, at betingelserne i artikel 22, stk. 1, er opfyldt, undersøger den, om toldsatserne i den fælles toldtarif helt eller delvis bør genindføres.
2.Der indledes en undersøgelse på anmodning fra en medlemsstat, enhver juridisk person, enhver sammenslutning uden status som juridisk person, som optræder på vegne af EU-producenter, eller på Kommissionens eget initiativ, hvis det står klart for Kommissionen, at der foreligger tilstrækkelige umiddelbare beviser til at berettige en sådan indledning, som fastslået ud fra de i artikel 23 omhandlede faktorer. Anmodningen om at indlede en undersøgelse skal indeholde dokumentation for, at de i artikel 22, stk. 1, fastsatte betingelser for at indføre beskyttelsesforanstaltningen er opfyldt. Anmodningen forelægges Kommissionen. Kommissionen undersøger i det omfang, det er muligt, om oplysningerne i anmodningen er korrekte og så fyldestgørende, at det kan fastslås, at der foreligger tilstrækkelige umiddelbare beviser til at berettige indledningen af en undersøgelse.
3.Når det står klart, at der er tilstrækkelige umiddelbare beviser til at berettige indledningen af en undersøgelse, offentliggør Kommissionen en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende. Indledes en undersøgelse, skal meddelelsen indeholde alle de nødvendige detaljer om proceduren og fristerne, herunder om muligheden for henvendelse til høringskonsulenten fra Generaldirektoratet for Handel i Europa-Kommissionen. Indledningen skal finde sted senest en måned efter modtagelse af anmodningen, jf. stk. 2.
4.En undersøgelse, der omfatter de i artikel 25, 26 og 27 omhandlede proceduremæssige skridt, skal afsluttes senest 12 måneder efter indledningen.
Artikel 25
Kommissionen tillægges beføjelse til i behørigt begrundede hastende tilfælde i forbindelse med en forringelse af EU-producenternes økonomiske eller finansielle situation, og når en forsinkelse kunne volde skade, som det ville være vanskeligt at rette op på, at vedtage gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, efter den i artikel 39, stk. 4, omhandlede procedure for at genindføre toldsatserne i den fælles toldtarif i en periode på op til 12 måneder.
Artikel 26
Når de endeligt oplyste faktiske forhold viser, at betingelserne i artikel 22, stk. 1, er opfyldt, vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt for at genindføre toldsatserne i den fælles toldtarif efter den i artikel 39, stk. 3, omhandlede undersøgelsesprocedure. Denne gennemførelsesretsakt træder i kraft senest en måned efter datoen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 27
Når de endeligt oplyste faktiske forhold viser, at betingelserne i artikel 22, stk. 1, ikke er opfyldt, vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt om at indstille undersøgelsen efter den i artikel 39, stk. 3, omhandlede undersøgelsesprocedure. Denne gennemførelsesretsakt offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Hvis der ikke offentliggøres nogen gennemførelsesretsakt inden for den i artikel 24, stk. 4, omhandlede periode, anses undersøgelsen for afsluttet og eventuelle gennemførelsesretsakter vedtaget i henhold til artikel 25 udløber automatisk. Eventuel told efter toldsatserne i den fælles toldtarif, der er opkrævet som følge af disse gennemførelsesretsakter, refunderes.
Artikel 28
Toldsatserne i den fælles toldtarif genindføres helt eller delvis, så længe det er nødvendigt for at modvirke EU-producenternes forringede økonomiske eller finansielle situation, eller så længe truslen om sådanne forringelser varer ved. Genindførelsesperioden må højst være på tre år, medmindre den forlænges i behørigt begrundede tilfælde.
Afdeling II
Beskyttelsesforanstaltninger i tekstil-, landbrugs- og fiskerisektoren
Artikel 29
1.Med forbehold for afdeling I i dette kapitel vedtager Kommissionen den 1. januar hvert år på eget initiativ og i overensstemmelse med den i artikel 39, stk. 2, omhandlede rådgivningsprocedure en gennemførelsesretsakt med henblik på at ophæve de i artikel 7 og 12 omhandlede toldpræferencer for varer i GSP-afsnit S-11a og S-11b i bilag V eller for varer henhørende under KN-kode 2207 10 00, 2207 20 00, 2909 19 10, 3814 00 90, 3820 00 00, 38249956, 38249957, 38249992, 38248400, 38248500, 38248600, 38248700, 38248800, 38249993 og 38249996, hvis importen af sådanne varer har oprindelse i et begunstiget land, og deres samlede værdi:
a)for varer henhørende under KN-kode 2207 10 00, 2207 20 00, 2909 19 10, 3814 00 90, 3820 00 00, og 38249956, 38249957, 38249992, 38248400, 38248500, 38248600, 38248700, 38248800, 38249993, og 38249996 overstiger den andel, der er omhandlet i bilag IV, punkt 1, af værdien af EU-importen af de samme varer fra alle lande og områder, der er opført i bilag I, kolonne A og B, i et kalenderår
b)for varer i GSP-afsnit S-11a og S-11b overstiger den i bilag IV, punkt 3, omhandlede andel af værdien af EU-importen af varer i GSP-afsnit S-11a og S-11b fra alle lande og territorier, der er opført på listen i bilag I, kolonne A og B, i et kalenderår.
2.Stk. 1 finder ikke anvendelse på EBA-begunstigede lande, ej heller på lande med en andel af de pågældende varer, der er omhandlet i stk. 1, på højst 6 % af den samlede EU-import af de samme varer.
3.Ophævelsen af toldpræferencerne får virkning to måneder efter datoen for offentliggørelsen af Kommissionens retsakt herom i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 30
Hvis importen af varer, der er opført i bilag I til TEUF, giver eller truer med at give alvorlige forstyrrelser på EU-markederne, navnlig for en eller flere regioner i den yderste periferi eller for disse markeders reguleringsmekanismer, vedtager Kommissionen på eget initiativ eller efter anmodning fra en medlemsstat og efter at have konsulteret forvaltningskomitéen for den relevante fælles markedsordning for landbrugsvarer eller fiskevarer en gennemførelsesretsakt med henblik på at suspendere præferenceordningerne for de pågældende varer efter den i artikel 39, stk. 3, omhandlede undersøgelsesprocedure, dog med forbehold for afdeling I i dette kapitel.
Artikel 31
Kommissionen underretter snarest muligt det berørte begunstigede land om enhver afgørelse, der træffes i overensstemmelse med artikel 29 eller 30, inden den får virkning.
Afdeling III
Overvågning i landbrugs- og fiskerisektoren
Artikel 32
1.Med forbehold for afdeling I i dette kapitel kan de i kapitel 1 til 24 i den fælles toldtarif omhandlede varer, jf. forordning (EØF) nr. 2658/87, med oprindelse i begunstigede lande gøres til genstand for en særlig overvågningsmekanisme med henblik på at undgå forstyrrelser på EU-markederne. Kommissionen vedtager på eget initiativ eller efter anmodning fra en medlemsstat efter at have konsulteret forvaltningskomitéen for den relevante fælles markedsordning for landbrugsvarer eller fiskevarer en gennemførelsesretsakt efter den i artikel 39, stk. 3, omhandlede undersøgelsesprocedure om, hvorvidt denne særlige overvågningsmekanisme skal finde anvendelse, og fastslår, for hvilke varer denne overvågningsmekanisme skal finde anvendelse.
2.Hvis afdeling I i dette kapitel finder anvendelse for varer i kapitel 1 til 24 i den fælles toldtarif, jf. forordning (EØF) nr. 2658/87, med oprindelse i begunstigede lande, nedsættes den i nærværende forordnings artikel 24, stk. 4, omhandlede periode til to måneder i følgende tilfælde:
a)hvis det pågældende begunstigede land ikke sikrer overholdelse af oprindelsesreglerne eller ikke gennemfører det administrative samarbejde, der er omhandlet i artikel 21
b)hvis importen af de i kapitel 1 til 24 i den fælles toldtarif omhandlede varer, jf. forordning (EØF) nr. 2658/87, under de præferenceordninger, der er indrømmet i medfør af denne forordning, kraftigt overstiger det sædvanlige niveau for eksporten fra det pågældende begunstigede land.
KAPITEL VII
Fælles bestemmelser
Artikel 33
1.For at blive omfattet af toldpræferencer skal de varer, som der anmodes om præferencer for, have oprindelse i et begunstiget land.
2.Med henblik på de toldpræferenceordninger, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 1, stk. 2, er reglerne om præferenceoprindelse dem, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 64, stk. 1 og 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013.
3.Uden at det berører reglerne i stk. 2 og efter anmodning fra et begunstiget land indrømmer Kommissionen regional kumulation mellem begunstigede lande i forskellige regionale sammenslutninger eller udvidet kumulation, hvis og så længe følgende betingelser er opfyldt:
a)Anmodningen fra det begunstigede land indeholder tilstrækkelig dokumentation for, at en sådan kumulation er nødvendig i lyset af landets specifikke handelsmæssige, udviklingsmæssige og finansielle behov.
b)Kumulationen skaber ikke unødige handelsvanskeligheder for andre berettigede lande, navnlig begunstigede lande under EBA-ordningen, i lyset af en eventuel omdirigering af handelsstrømmene.
c)Det begunstigede land fremlægger dokumentation for, at det ikke kan overholde de oprindelsesregler, der gælder for de pågældende varer, uden at der indrømmes en sådan kumulation.
4.Når Kommissionen vurderer, om anmodningen er berettiget i betragtning af det begunstigede lands specifikke handelsmæssige, udviklingsmæssige og finansielle behov, navnlig på grundlag af oplysninger fra det pågældende land, tager den hensyn til det begunstigede lands afhængighed af integreret produktion med de tredjelande, der er berørt af anmodningen, konsekvenserne af en sådan afhængighed for det begunstigede land, relevansen af sektorer med en sådan integreret produktion for det begunstigede lands økonomi og fremtidige udviklingsperspektiver for de pågældende varer.
5.Inden Kommissionen træffer afgørelse om en anmodning, giver den det begunstigede land lejlighed til at fremsætte sine synspunkter.
Artikel 34
1.Når satsen for en værditold for en individuel importangivelse i henhold til denne forordning nedsættes til 1 % eller derunder, suspenderes denne told fuldstændig.
2.Når satsen for en specifik told for en individuel importangivelse i henhold til denne forordning nedsættes til 2 EUR eller derunder for hvert beløb angivet i euro, suspenderes denne told fuldstændig.
3.Den endelige præferencetoldsats, der beregnes i henhold til bestemmelserne i denne forordning, afrundes til første decimal, jf. dog stk. 1 og 2.
Artikel 35
1.Den statistiske kilde, der skal anvendes i forbindelse med denne forordning, er Kommissionens (Eurostats) statistik over udenrigshandelen.
2.Medlemsstaterne sender Kommissionen (Eurostat) deres statistiske oplysninger vedrørende de varer, der er henført under toldproceduren for overgang til fri omsætning inden for toldpræferencerne henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2152. For at fremme informationen og øge gennemsigtigheden sørger Kommissionen også for, at der regelmæssigt er adgang til de relevante statistiske data for GSP-afsnit i en offentlig database.
3.I overensstemmelse med artikel 55 og 56 i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 sender medlemsstaterne på anmodning af Kommissionen denne nærmere oplysninger om mængder og værdier for varer, der er overgået til fri omsætning under toldpræferencerne i de foregående måneder. Disse oplysninger skal omfatte de i nærværende artikels stk. 4 omhandlede varer.
4.Kommissionen overvåger i nært samarbejde med medlemsstaterne importen af varer henhørende under KN-kode 0603, 0803 90 10, 1006, 1604 14, 1604 19 31, 1604 19 39, 1604 20 70, 1701, 1704, 1806 10 30, 1806 10 90, 2002 90, 2103 20, 2106 90 59, 2106 90 98, 6403, 2207 10 00, 2207 20 00, 2909 19 10, 3814 00 90, 3820 00 00, 3824 99 56, 38249957, 38249992, 38248400, 38248500, 38248600, 38248700, 38248800, 38249993 og 38249996 for at fastslå, om betingelserne i artikel 22, 29 og 30 er opfyldt.
Artikel 36
1.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, 5, 6, 8, 10, 11, 15, 16, 17, 19, 20 og 22 tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den 1. januar 2024.
3.Den i artikel 3, 5, 6, 8, 10, 11, 15, 16, 17, 19, 20 eller 22 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4.Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.
5.Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6.En delegeret retsakt, der vedtages i henhold til artikel 3, 5, 6, 8, 10, 11, 15, 16, 17, 19, 20 eller 22, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder efter meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Artikel 37
1.Delegerede retsakter, som vedtages i henhold til denne artikel, træder i kraft straks og finder anvendelse, så længe der ikke er gjort indsigelse i henhold til stk. 2. I meddelelsen til Europa-Parlamentet og Rådet af en sådan delegeret retsakt anføres begrundelsen for anvendelse af hasteproceduren.
2.Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 36, stk. 5, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.
Artikel 38
1.De oplysninger, der modtages i medfør af denne forordning, må kun anvendes til det formål, hvortil de er indhentet.
2.Oplysninger modtaget i medfør af denne forordning, som er af fortrolig karakter eller er meddelt fortroligt, må ikke videregives, medmindre den, der har afgivet oplysningerne, udtrykkeligt har givet tilladelse dertil.
3.Enhver anmodning om fortrolig behandling skal angive årsagerne til, at oplysningerne bør behandles fortroligt. Hvis den, der har givet oplysningerne, imidlertid ikke ønsker, at de offentliggøres, eller at give tilladelse til, at de videregives generelt eller i form af et sammendrag, og hvis det viser sig, at anmodningen om fortrolig behandling er ubegrundet, kan der ses bort fra de pågældende oplysninger.
4.Under alle omstændigheder betragtes oplysninger som fortrolige, såfremt videregivelsen af dem vil kunne have betydelige negative følger for den, der har afgivet oplysningerne, eller som er ophavsmand til dem, eller for Unionens bilaterale internationale forhold.
5.Stk. 1-4 er ikke til hinder for, at Unionens myndigheder tager hensyn til generelle oplysninger og navnlig begrundelserne for de afgørelser, der er truffet i henhold til denne forordning. Disse myndigheder tager imidlertid hensyn til fysiske og juridiske personers berettigede interesse i, at deres forretningshemmeligheder ikke røbes.
Artikel 39
1.Kommissionen bistås af Udvalget for Generelle Præferencer, der er nedsat ved forordning (EF) nr. 732/2008. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2.Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.
3.Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.
4.Når der henvises til dette stykke, finder artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011 sammenholdt med dennes artikel 5 anvendelse.
Artikel 40
Senest den 1. januar 2027 og derefter hvert tredje år forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en beretning om virkningerne af arrangementet, der dækker den seneste treårsperiode og alle de i artikel 1, stk. 2, omhandlede præferenceordninger.
Senest den 1. januar 2030 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en beretning om anvendelsen af denne forordning. Denne beretning kan, hvis det er passende, ledsages af et lovgivningsmæssigt forslag.
Artikel 41
Forordning (EU) nr. 978/2012 ophæves med virkning fra 1. januar 2024.
Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning i overensstemmelse med sammenligningstabellen som anført i bilag VIII.
KAPITEL VIII
Afsluttende bestemmelser
Artikel 42
1.En undersøgelsesprocedure eller procedure om midlertidig tilbagetrækning, der er indledt, men ikke afsluttet efter forordning (EU) nr. 978/2012, genindledes automatisk under nærværende forordning, undtagen for et begunstiget land, der er omfattet af den særlige ansporende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse i nævnte forordning, hvis undersøgelsen eller proceduren kun vedrører de fordele, der indrømmes i forbindelse med den særlige ansporende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse. Denne undersøgelse eller procedure genindledes dog automatisk, hvis det samme begunstigede land anmoder om den særlige ansporende ordning i nærværende forordning inden den 1. januar 2025.
2.De oplysninger, der er modtaget i forbindelse med en undersøgelse, som er blevet indledt, men ikke afsluttet i henhold til forordning (EU) nr. 978/2012, tages i betragtning i forbindelse med en eventuel genindledt undersøgelse.
Artikel 43
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2024.
Denne forordning finder anvendelse indtil den 31. december 2033. Denne udløbsdato gælder dog hverken for den særlige ordning for de mindst udviklede lande som fastsat i kapitel IV eller for andre bestemmelser i denne forordning, i det omfang de anvendes sammen med nævnte kapitel.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Europa-Parlamentets vegne
På Rådets vegne
Formand
Formand
FINANSIERINGSOVERSIGT
FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAG, SOM ALENE INDVIRKER PÅ BUDGETTETS INDTÆGTSSIDE
1.
FORSLAGETS BETEGNELSE
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer og om ophævelse af Rådets forordning (EU) nr. 978/2012
2.
BUDGETPOSTER:
Indtægtspost (kapitel/artikel/konto): Artikel 120
Budgetteret beløb for det pågældende år: ikke relevant
(kun i tilfælde af formålsbestemte indtægter):
Indtægterne henføres til følgende udgiftspost (kapitel/artikel/konto): ikke relevant
3.FINANSIELLE VIRKNINGER
Forslaget har ingen finansielle virkninger
X
Forslaget har ingen finansielle virkninger for udgifterne, men har finansielle virkninger for indtægterne:
Forslaget har finansielle virkninger for formålsbestemte indtægter
Virkningerne er følgende:
(i mio. EUR, 1 decimal)
Indtægtspost
|
Virkninger for indtægterne
|
12-måneders-periode fra 1.1.2024 (hvis det er relevant)
|
År 2024
|
/Artikel/ 120
|
Virkninger for EU's egne indtægter
|
|
-2 977,6
|
Kapitel/artikel/konto ...
|
|
|
|
Efter foranstaltningens iværksættelse
|
Indtægtspost
|
[n+1]
|
[n+2]
|
[n+3]
|
[n+4]
|
[n+5]
|
Kapitel/artikel/konto ...
|
|
|
|
|
|
Kapitel/artikel/konto ...
|
|
|
|
|
|
(Kun hvis der er tale om formålsbestemte indtægter, forudsat at budgetposten allerede er kendt): ikke relevant
Udgiftspost
|
År n
|
År n +1
|
Kapitel/artikel/konto ...
|
|
|
Kapitel/artikel/konto ...
|
|
|
Efter foranstaltningens iværksættelse
|
Udgiftspost
|
[n+1]
|
[n+2]
|
[n+3]
|
[n+4]
|
[n+5]
|
Kapitel/artikel/konto ...
|
|
|
|
|
|
Kapitel/artikel/konto ...
|
|
|
|
|
|
1.FORHOLDSREGLER MOD SVIG
Ikke relevant
ANDRE BEMÆRKNINGER
Arrangementet med generelle præferencer (GSP) giver på visse betingelser toldpræferencer til bestemte varer, som indføres i EU.
I henhold til de senest tilgængelige oplysninger (2019) svarer præferencerne under den foreslåede GSP-forordning til et indtægtstab for EU på 2 978 mio. EUR (bilag 1).
Den nye forordning vil i stor udstrækning fortsætte de eksisterende præferencer, men vil stramme betingelserne for graduering af individuelle afsnit af varer. Derfor vil indtægtstabet i henhold til den nye forordning blive noget lavere end i den nuværende forordning. Derudover vil muligheden for at lande mister dækning som følge af, at de opnår højere middelindkomststatus eller indgår en frihandelsaftale med EU, bidrage til at mindske indtægtstabene.
Det samlede indtægtstab ville beløbe sig til 3 970 mio. EUR (bruttobeløb). Efter fradrag af de 25 %, som medlemsstaterne tilbageholder til dækning af opkrævningsomkostninger, vil indtægtstabet på EU-budgettet være 2 978 mio. EUR fordelt på de forskellige ordninger som følger:
Mio. EUR
|
Præferenceimport
|
Indtægtstab
|
Fradrag på 25 % "Medlemsstaternes opkrævningsomkostninger"
|
EBA
|
25 171
|
2 764
|
2 073
|
GSP+
|
8 406
|
776
|
582
|
GSP
|
13 005
|
430
|
323
|
I alt
|
46 583
|
3 970
|
2 978
|
Bilag 1: Virkning for EU's indtægter efter GSP-begunstiget land
Lande under EBA
|
Import i alt x 1 000 EUR
|
Berettiget import x 1 000 EUR
|
Præferenceimport x 1 000 EUR
|
MFN (gennemsnit)
|
EBA-sats (gennemsnit)
|
EU's indtægtstab x 1 000 EUR
|
Afghanistan
|
49 655
|
19 501
|
14 802
|
2,9 %
|
-
|
434
|
Angola
|
3 520 990
|
37 270
|
31 004
|
7,7 %
|
-
|
2 378
|
Bangladesh
|
15 927 629
|
15 874 498
|
15 366 176
|
11,7 %
|
-
|
1 805 019
|
Benin
|
19 183
|
2 854
|
2 059
|
7,0 %
|
-
|
145
|
Bhutan
|
10 022
|
9 817
|
9 435
|
5,7 %
|
-
|
542
|
Burkina Faso
|
242 090
|
20 944
|
20 000
|
6,1 %
|
-
|
1 225
|
Burundi
|
31 505
|
262
|
142
|
5,3 %
|
-
|
7
|
Cambodja
|
4 574 251
|
4 428 234
|
4 173 909
|
11,9 %
|
-
|
497 288
|
Den Centralafrikanske Republik
|
12 149
|
66
|
-
|
-
|
-
|
-
|
Tchad
|
135 515
|
1 950
|
-
|
-
|
-
|
-
|
Comorerne
|
23 416
|
9 408
|
8 691
|
6,6 %
|
-
|
573
|
Den Demokratiske Republik Congo
|
822 182
|
8 453
|
1 794
|
11,1 %
|
-
|
200
|
Djibouti
|
3 184
|
874
|
81
|
11,5 %
|
-
|
9
|
Ækvatorialguinea
|
886 116
|
16 843
|
7 407
|
0,7 %
|
-
|
52
|
Eritrea
|
1 962
|
1 737
|
1 681
|
11,9 %
|
-
|
200
|
Etiopien
|
520 210
|
255 691
|
246 854
|
8,8 %
|
-
|
21 684
|
Gambia
|
13 247
|
10 897
|
10 145
|
8,0 %
|
-
|
808
|
Guinea
|
732 435
|
4 534
|
1 738
|
5,9 %
|
-
|
103
|
Guinea-Bissau
|
64 299
|
515
|
411
|
8,4 %
|
-
|
35
|
Haiti
|
33 890
|
10 672
|
8 747
|
11,0 %
|
-
|
962
|
Kiribati
|
66
|
65
|
12
|
11,0 %
|
-
|
1
|
Laos
|
285 962
|
240 844
|
212 040
|
10,0 %
|
-
|
21 274
|
Lesotho
|
299 445
|
4 710
|
597
|
9,1 %
|
-
|
54
|
Liberia
|
327 056
|
3 113
|
2 001
|
4,5 %
|
-
|
90
|
Madagaskar
|
906 173
|
698 620
|
8 151
|
6,9 %
|
-
|
566
|
Malawi
|
259 579
|
246 715
|
238 199
|
0,1 %
|
-
|
199
|
Mali
|
30 942
|
5 873
|
3 700
|
5,1 %
|
-
|
189
|
Mauretanien
|
675 106
|
336 957
|
332 825
|
8,8 %
|
-
|
29 243
|
Mozambique
|
1 619 461
|
1 144 760
|
1 099 775
|
3,0 %
|
-
|
33 386
|
Myanmar/Burma
|
2 731 998
|
2 593 015
|
2 470 859
|
11,0 %
|
-
|
273 017
|
Nepal
|
67 719
|
59 535
|
55 329
|
7,9 %
|
-
|
4 377
|
Niger
|
6 185
|
3 927
|
2 583
|
1,0 %
|
-
|
26
|
Rwanda
|
52 002
|
10 968
|
10 046
|
5,9 %
|
-
|
593
|
São Tomé og Príncipe
|
7 659
|
877
|
740
|
3,4 %
|
-
|
25
|
Senegal
|
471 995
|
337 004
|
330 186
|
10,0 %
|
-
|
32 859
|
Sierra Leone
|
265 673
|
2 927
|
1 455
|
3,3 %
|
-
|
48
|
Salomonøerne
|
61 559
|
61 419
|
61 272
|
22,2 %
|
-
|
13 612
|
Somalia
|
23 119
|
301
|
-
|
-
|
-
|
|
Sydsudan
|
1 862
|
1 447
|
-
|
-
|
-
|
|
Sudan
|
272 348
|
7 975
|
6 998
|
1,6 %
|
-
|
113
|
Tanzania
|
419 033
|
232 563
|
225 134
|
4,0 %
|
-
|
9 052
|
Timor-Leste
|
4 187
|
1 256
|
0
|
12,3 %
|
-
|
0
|
Togo
|
211 711
|
17 563
|
16 359
|
6,4 %
|
-
|
1 045
|
Tuvalu
|
224
|
88
|
-
|
-
|
-
|
|
Uganda
|
416 610
|
131 769
|
129 242
|
7,6 %
|
-
|
9 798
|
Vanuatu
|
742
|
77
|
22
|
4,0 %
|
-
|
1
|
Yemen
|
95 481
|
9 726
|
8 723
|
13,2 %
|
-
|
1 148
|
Zambia
|
352 622
|
54 298
|
49 852
|
2,8 %
|
-
|
1 371
|
EBA i alt
|
37 490 449
|
26 923 416
|
25 171 176
|
11,0 %
|
|
2 763 751
|
Lande under GSP+
|
Import i alt x 1 000 EUR
|
Berettiget import x 1 000 EUR
|
Præferenceimport x 1 000 EUR
|
MFN (gennemsnit)
|
GSP-sats (gennemsnit)
|
EU's indtægtstab x 1 000 EUR
|
Armenien
|
334 119
|
200 580
|
196 657
|
4,6 %
|
-
|
9 028
|
Bolivia
|
547 509
|
83 017
|
78 203
|
1,7 %
|
-
|
1 319
|
Kap Verde
|
84 537
|
68 040
|
61 240
|
20,1 %
|
-
|
12 288
|
Den Kirgisiske Republik
|
104 734
|
7 444
|
4 541
|
5,5 %
|
-
|
249
|
Mongoliet
|
74 705
|
17 351
|
14 060
|
11,0 %
|
-
|
1 542
|
Pakistan
|
5 917 043
|
5 268 942
|
5 116 967
|
10,1 %
|
-
|
514 803
|
Filippinerne
|
7 075 078
|
2 437 012
|
1 766 682
|
7,6 %
|
-
|
133 553
|
Sri Lanka
|
2 266 802
|
1 922 801
|
1 167 843
|
8,9 %
|
-
|
103 391
|
GSP+ i alt
|
16 404 528
|
10 005 187
|
8 406 193
|
9,2 %
|
|
776 174
|
Lande under den almindelige GSP-ordning
|
Import i alt x 1 000 EUR
|
Berettiget import x 1 000 EUR
|
Præferenceimport x 1 000 EUR
|
MFN (gennemsnit)
|
GSP-sats (gennemsnit)
|
EU's indtægtstab x 1 000 EUR
|
Congo
|
737 147
|
2 623
|
236
|
7,4 %
|
4,1 %
|
8
|
Cookøerne
|
6 385
|
1 083
|
|
-
|
-
|
|
Indien
|
38 052 127
|
8 626 452
|
7 929 033
|
9,6 %
|
6,5 %
|
247 014
|
Indonesien
|
13 531 056
|
6 140 299
|
4 835 094
|
8,2 %
|
4,6 %
|
174 707
|
Kenya
|
971 904
|
334 198
|
1 640
|
4,9 %
|
1,9 %
|
50
|
Mikronesien
|
39
|
24
|
4
|
11,5 %
|
7,0 %
|
0
|
Nauru
|
202
|
10
|
|
-
|
-
|
|
Nigeria
|
17 072 490
|
161 796
|
129 049
|
7,3 %
|
2,8 %
|
5 726
|
Niue
|
269
|
35
|
|
-
|
-
|
|
Samoa
|
879
|
457
|
|
-
|
-
|
|
Syrien
|
44 378
|
23 635
|
4 143
|
8,3 %
|
4,4 %
|
162
|
Tadsjikistan
|
42 091
|
14 082
|
12 517
|
11,5 %
|
9,1 %
|
299
|
Tonga
|
237
|
177
|
127
|
9,7 %
|
3,2 %
|
8
|
Usbekistan
|
172 288
|
106 678
|
93 595
|
6,7 %
|
4,3 %
|
2 220
|
Almindelig GSP, i alt
|
70 631 494
|
15 411 550
|
13 005 438
|
9,1 %
|
5,8 %
|
430 195
|
Bilag 2: Virkninger af sænkede tærskler for varegraduering
GSP-lande
|
Graduerede afsnit
|
Import i alt x 1 000 EUR
|
Berettiget import x 1 000 EUR
|
Præferenceimport x 1 000 EUR
|
MFN (gennemsnit)
|
GSP-sats (gennemsnit)
|
EU's indtægtstab x 1 000 EUR
|
Congo
|
S-05
|
71 854
|
3 850
|
3 849
|
0,7 %
|
0,7 %
|
27
|
Indien
|
S-03
|
273 555
|
262 840
|
254 663
|
5,3 %
|
3,5 %
|
8 923
|
Indien
|
S-07a
|
985 329
|
960 287
|
848 855
|
6,5 %
|
5,2 %
|
44 061
|
Indien
|
S-07b
|
760 733
|
725 509
|
692 450
|
3,7 %
|
3,6 %
|
25 000
|
Indien
|
S-08a
|
136 918
|
112 623
|
108 055
|
4,8 %
|
3,4 %
|
3 719
|
Indien
|
S-08b
|
1 082 753
|
1 082 730
|
1 015 073
|
3,9 %
|
3,3 %
|
33 782
|
Indien
|
S-13
|
641 617
|
433 108
|
380 132
|
4,6 %
|
3,0 %
|
11 527
|
Indien
|
S-16
|
5 105 031
|
3 480 980
|
2 633 846
|
2,9 %
|
2,9 %
|
75 580
|
Indien
|
S-17a
|
19 403
|
19 219
|
11 907
|
1,8 %
|
1,8 %
|
213
|
Indonesien
|
S-05
|
431 569
|
343
|
323
|
1,2 %
|
1,2 %
|
4
|
Indonesien
|
S-06b
|
1 270 998
|
1 095 728
|
1 003 957
|
4,9 %
|
4,9 %
|
49 309
|
Indonesien
|
S-09a
|
367 846
|
89 453
|
87 438
|
6,0 %
|
3,3 %
|
2 883
|
Indonesien
|
S-09b
|
37 718
|
37 616
|
35 473
|
3,7 %
|
3,7 %
|
1 301
|
Nigeria
|
S-05
|
16 185 680
|
167
|
|
|
|
|
I alt
|
|
27 371 004
|
8 304 453
|
7 076 020
|
4,1 %
|
3,6 %
|
256 328
|