This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52021PC0435
Proposal for a COUNCIL IMPLEMENTING DECISION amending Decision 2009/791/EC authorising Germany to continue to apply a measure derogating from Article 168 of Directive 2006/112/EC on the common system of value added tax
Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om ændring af beslutning 2009/791/EF om bemyndigelse af Forbundsrepublikken Tyskland til fortsat at anvende en foranstaltning, der fraviger bestemmelserne i artikel 168 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem
Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om ændring af beslutning 2009/791/EF om bemyndigelse af Forbundsrepublikken Tyskland til fortsat at anvende en foranstaltning, der fraviger bestemmelserne i artikel 168 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem
COM/2021/435 final
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 30.7.2021
COM(2021) 435 final
2021/0249(NLE)
Forslag til
RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE
om ændring af beslutning 2009/791/EF om bemyndigelse af Forbundsrepublikken Tyskland til fortsat at anvende en foranstaltning, der fraviger bestemmelserne i artikel 168 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem
BEGRUNDELSE
I henhold til artikel 395, stk. 1, i direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem ("momsdirektivet") 1 kan Rådet med enstemmighed på forslag af Kommissionen give en medlemsstat tilladelse til at anvende særlige foranstaltninger, der fraviger bestemmelserne i nævnte direktiv, for at forenkle afgiftsopkrævningen eller for at forhindre visse former for momsunddragelse eller momsundgåelse.
Ved brev registreret i Kommissionen den 19. februar 2021 anmodede Forbundsrepublikken Tyskland (herefter "Tyskland") om tilladelse til fortsat at anvende en foranstaltning, som fraviger momsdirektivets artikel 168 og 168a, med henblik på at ophæve fradragsretten for moms på varer og ydelser, der i mere end 90 % af tiden anvendes af den afgiftspligtige person eller dennes ansatte til privat brug eller, mere generelt, til ikkeerhvervsmæssige formål eller ikkeøkonomiske aktiviteter. Anmodningen var i overensstemmelse med artikel 2 i Rådets beslutning 2009/791/EF af 20. oktober 2009 2 , som ændret ved Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/2060 af 20. december 2018 3 , ledsaget af en rapport om anvendelsen af denne foranstaltning.
I overensstemmelse med momsdirektivets artikel 395, stk. 2, underrettede Kommissionen ved brev af 17. marts 2021 de øvrige medlemsstater om Tysklands anmodning. Ved brev af 18. marts 2021 meddelte Kommissionen Tyskland, at den rådede over alle de oplysninger, den fandt nødvendige for at kunne vurdere anmodningen.
1.BAGGRUND FOR FORSLAGET
•Forslagets begrundelse og formål
I momsdirektivets artikel 168 fastsættes det, at en afgiftspligtig person kan fradrage den moms, der er betalt af erhvervelser foretaget og ydelser modtaget i forbindelse med afgiftspligtige transaktioner. I momsdirektivets artikel 168a, stk. 1, fastsættes det, at moms på udgifter i forbindelse med fast ejendom, der indgår i en afgiftspligtig persons erhvervsaktiver, og som anvendes til såvel erhvervsmæssige som ikkeerhvervsmæssige formål, kun kan fradrages, for så vidt angår den del, der modsvarer ejendommens anvendelse til den afgiftspligtige persons erhvervsformål. I henhold til momsdirektivets artikel 168a, stk. 2, kan medlemsstaterne også anvende denne regel i forbindelse med udgifter til andre varer, der indgår i de erhvervsaktiver, som de specificerer. Artikel 168a blev indsat i momsdirektivet ved Rådets direktiv 2009/162/EU af 22. december 2009 4 med henblik på at begrænse fradraget til den del, der angår den faktiske erhvervsmæssige anvendelse, og dermed mere effektivt anvende princippet om, at fradraget kun opstår, for så vidt som de pågældende varer og ydelser anvendes til brug for den afgiftspligtige persons virksomhed.
I henhold til momsdirektivets artikel 395 kan medlemsstaterne anvende foranstaltninger, der fraviger bestemmelserne i momsdirektivet, for at forenkle momsopkrævningen eller for at hindre visse former for momsunddragelse eller momsundgåelse, hvis de blevet er godkendt af Rådet.
Tyskland har anmodet om tilladelse til fortsat at anvende en foranstaltning, hvorved der fraviges fra momsdirektivets artikel 168 og 168a, som giver Tyskland mulighed for fuldstændig at ophæve retten til at fradrage moms på varer og ydelser, der i mere end 90 % af tiden anvendes af en afgiftspligtig person til private eller ikkeerhvervsmæssige formål, herunder ikkeøkonomiske aktiviteter.
Tyskland fik oprindelig tilladelse til at anvende denne foranstaltning ved Rådets beslutning 2000/186/EF af 28. februar 2000 5 i en periode indtil den 31. december 2002 og derefter igen ved Rådets beslutning 2003/354/EF af 13. maj 2003 6 i en periode indtil den 30. juni 2004, ved Rådets beslutning 2004/817/EF af 19. november 2004 7 i en periode indtil den 31. december 2009 og ved Rådets beslutning 2009/791/EF af 20. oktober 2009 i en periode indtil den 31. december 2012. Sidstnævnte er blevet forlænget indtil den 31. december 2015 ved Rådets gennemførelsesafgørelse 2012/705/EU af 13. november 2012 8 , indtil den 31. december 2018 ved Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2428 af 10. december 2015 9 og indtil den 31. december 2021 ved Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/2060 af 20. december 2018 10 .
Tyskland meddelte i sin aktuelle anmodning Kommissionen, at anvendelsen af fravigelsesforanstaltningen har vist sig meget effektiv og forenkler momsopkrævningen betydeligt. Den hjælper også med at hindre momsunddragelse og momsundgåelse.
Den ønskede minimale anvendelse til erhvervsmæssige formål af varer på mindst 10 % med henblik på at fradrage indgående moms er forholdsvis lav. Ifølge Tyskland vil forlængelsen af denne foranstaltning derfor kun have ringe indvirkning på de samlede momsindtægter fra det endelige forbrug, og den påvirker derfor ikke Unionens egne indtægter hidrørende fra moms negativt.
Ifølge Tyskland mindsker foranstaltningen den administrative byrde for skatteyderne og skatteforvaltningerne, da det ikke er nødvendigt at holde øje med eller tilpasse fordelingen af anvendelsen af sådanne varer til erhvervsmæssige og ikkeerhvervsmæssige formål, og der derfor ikke skal føres regnskab over disse ændringer. Grænsen på 10 % svarer også til, hvad der er fastsat i den tyske indkomstskattelovgivning, hvori det fastsættes, at kun varer, der i mindst 10 % af tiden anvendes til erhvervsmæssige formål, kan betragtes som erhvervsmæssige aktiver.
Fravigelser indrømmes normalt for en begrænset periode, så det kan vurderes, om den særlige foranstaltning er hensigtsmæssig og effektiv. I den forbindelse forstår Kommissionen på baggrund af de oplysninger, som Tyskland har indgivet, at fordelingen 10 %/90 % mellem erhvervsmæssig og ikkeerhvervsmæssig brug stadig udgør en god basis for at udskille de transaktioner, for hvilke den erhvervsmæssige brug kan anses for at være ubetydelig.
Den pågældende særlige foranstaltning gør derfor arbejdet lettere for både skatteforvaltningerne og virksomhederne, da det ikke er nødvendigt at holde øje med den efterfølgende anvendelse af de varer og ydelser, for hvilke fradragsretten på anskaffelsestidspunktet var udelukket, særlig hvad angår eventuel beskatning af privat brug efter momsdirektivets artikel 16 eller 26 eller reguleringer af fradraget som fastsat i artikel 184-192 i samme direktiv. Det er derfor hensigtsmæssigt at forlænge fravigelsesforanstaltningen.
Enhver forlængelse bør dog være tidsbegrænset, så det kan vurderes, om de betingelser, fravigelsen bygger på, fortsat er til stede. Det foreslås derfor at forlænge fravigelsen indtil udgangen af 2024 og at anmode Tyskland om, såfremt landet påtænker endnu en forlængelse efter 2024, sammen med anmodningen om forlængelse senest den 31. marts 2024 at indgive en rapport, der omfatter en evaluering af den anvendte procentuelle fordeling mellem erhvervsmæssig og ikkeerhvervsmæssig brug, som ophævelsen af momsfradraget er baseret på.
Eftersom Rådets afgørelse 2009/791/EF af 20. oktober 2009 blev vedtaget inden vedtagelsen af Rådets direktiv 2009/162/EU af 22. december 2009, hvorved artikel 168a blev indsat i momsdirektivet, henviser dens titel ikke til artikel 168a. For at fjerne denne uoverensstemmelse mellem titlen og indholdet af Rådets afgørelse 2009/791/EF bør titlen på Rådets afgørelse 2009/791/EF derfor ændres ved at indsætte en henvisning til momsdirektivets artikel 168a.
•Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Der er blevet indrømmet andre medlemsstater (Østrig 11 , Nederlandene 12 ) lignende fravigelser i forbindelse med udelukkelse af moms på varer og tjenesteydelser fra retten til momsfradrag, når mere end 90 % af de pågældende varer og tjenesteydelser anvendes til en afgiftspligtig persons eller dennes ansattes private brug eller generelt til ikke-erhvervsmæssig eller ikke-økonomisk virksomhed.
I henhold til momsdirektivets artikel 176 fastsætter Rådet de udgifter, der ikke giver ret til fradrag af momsen. Indtil det sker, kan medlemsstaterne opretholde alle de undtagelser, som var gældende efter deres nationale lovgivning pr. 1. januar 1979. Der findes derfor en række "stand still"-bestemmelser, som begrænser fradragsretten for afgiftspligtige personer.
Uanset tidligere initiativer til at indføre regler for, hvilke kategorier af udgifter der kan være genstand for begrænset fradragsret 13 , er en sådan fravigelse hensigtsmæssig i afventning af en harmonisering af disse regler på EU-niveau.
Den foreslåede foranstaltning er derfor i overensstemmelse med momsdirektivets nuværende bestemmelser.
2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
•Retsgrundlag
Momsdirektivets artikel 395.
•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
I betragtning af den bestemmelse i momsdirektivet, som forslaget bygger på, finder nærhedsprincippet ikke anvendelse.
•Proportionalitetsprincippet
Afgørelsen vedrører en tilladelse til en medlemsstat på dennes egen anmodning og udgør ikke en forpligtelse.
På grund af fravigelsens begrænsede anvendelsesområde står den særlige foranstaltning i rimeligt forhold til det tilstræbte mål, nemlig at forenkle momsopkrævningen og forhindre visse former for momsunddragelse eller -undgåelse. Den går ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
•Valg af retsakt
Foreslået retsakt: Rådets gennemførelsesafgørelse.
I henhold til artikel 395 i Rådets direktiv 2006/112/EF er en fravigelse af de fælles momsregler kun mulig, hvis Rådet med enstemmighed på forslag af Kommissionen giver tilladelse til det. En gennemførelsesafgørelse vedtaget af Rådet er det bedst egnede reguleringsmiddel, da den kan rettes til individuelle medlemsstater.
3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
•Høringer af interesserede parter
Forslaget er baseret på en anmodning fra Tyskland og vedrører kun denne medlemsstat.
•Indhentning og brug af ekspertbistand
Der var ikke behov for ekstern ekspertbistand.
•Konsekvensanalyse
Forslaget til Rådets gennemførelsesafgørelse er udarbejdet med henblik på at forenkle momsopkrævningen ved at give Tyskland mulighed for fortsat at anvende en fravigelsesforanstaltning, som giver Tyskland mulighed for fuldstændig at ophæve retten til at fradrage moms af varer og ydelser, der i mere end 90 % af tiden anvendes af en afgiftspligtig person til private eller ikkeerhvervsmæssige formål, herunder ikkeøkonomiske aktiviteter. Denne foranstaltning har vist sig at være et passende og effektivt redskab.
Ifølge Tyskland vil forlængelsen af denne foranstaltning ikke have en negativ indvirkning på de samlede momsindtægter fra det endelige forbrug, og den påvirker derfor ikke Unionens egne indtægter hidrørende fra moms negativt.
4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslaget har ingen negative virkninger for EU-budgettet.
5.ANDRE FORHOLD
Forslaget er tidsbegrænset og indeholder en bestemmelse om ophør den 31. december 2024.
2021/0249 (NLE)
Forslag til
RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE
om ændring af beslutning 2009/791/EF om bemyndigelse af Forbundsrepublikken Tyskland til fortsat at anvende en foranstaltning, der fraviger bestemmelserne i artikel 168 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem 14 , særlig artikel 395, stk. 1, første afsnit,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)Artikel 168 og artikel 168a i direktiv 2006/112/EF regulerer afgiftspligtige personers ret til at fradrage moms på de varer og ydelser, der leveres til dem i forbindelse med deres afgiftspligtige transaktioner. Tyskland fik tilladelse til at indføre en fravigelsesforanstaltning, der havde til formål at ophæve fradragsretten for moms på varer og ydelser, når den afgiftspligtige persons eller dennes ansattes private eller, mere generelt, ikkeerhvervsmæssige eller ikkeøkonomiske brug af varerne eller ydelserne udgør over 90 % af den samlede brug.
(2)I første omgang fik Tyskland ved Rådets beslutning 2000/186/EF 15 tilladelse til at indføre og anvende foranstaltninger, der fraviger artikel 6 og 17 i Rådets direktiv 77/388/EØF 16 indtil den 31. december 2002. Ved Rådets beslutning 2003/354/EF 17 fik Tyskland tilladelse til at anvende en foranstaltning, der fraviger artikel 17 i direktiv 77/388/EØF indtil den 30. juni 2004. Ved Rådets beslutning 2004/817/EF 18 blev tilladelsen forlænget indtil den 31. december 2009.
(3)Tyskland blev ved Rådets beslutning 2009/791/EF 19 bemyndiget til fortsat at anvende en foranstaltning, der fraviger artikel 168 i direktiv 2006/112/EF. Efter flere på hinanden følgende forlængelser udløber bemyndigelsen den 31. december 2021.
(4)Ved Rådets direktiv 2009/162/EU 20 af 22. december 2009 blev artikel 168a indsat i direktiv 2006/112/EF med henblik på at begrænse fradraget til den del, der angår den faktiske erhvervsmæssige anvendelse, og dermed mere effektivt anvende princippet om, at fradraget kun opstår, for så vidt som de pågældende varer og ydelser anvendes til brug for den afgiftspligtige persons virksomhed. Titlen på afgørelse 2009/791/EF skal derfor også henvise til artikel 168a i direktiv 2006/112/EF.
(5)Ved brev af 19. februar 2021 indgav Tyskland anmodning til Kommissionen om forlængelse af tilladelsen til fortsat at anvende en foranstaltning, som fraviger artikel 168 og 168a i direktiv 2006/112/EF, med henblik på fuldstændig at ophæve fradragsretten for moms på varer og ydelser, der i mere end 90 % af tiden anvendes af en afgiftspligtig person til private eller ikkeerhvervsmæssige formål, herunder ikkeøkonomiske aktiviteter. Anmodningen var i overensstemmelse med artikel 2 i Rådets beslutning 2009/791/EF ledsaget af en rapport om anvendelsen af fravigelsesforanstaltningen, herunder med en vurdering af den anvendte procentuelle fordeling af retten til fradrag af moms.
(6)I overensstemmelse med artikel 395, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2006/112/EF underrettede Kommissionen ved breve af 17. marts 2021 de øvrige medlemsstater om Tysklands anmodning. Ved brev af 18. marts 2021 meddelte Kommissionen Tyskland, at den rådede over alle de oplysninger, den fandt nødvendige for at kunne vurdere anmodningen.
(7)Ifølge Tyskland har foranstaltningen vist sig at være et meget effektivt middel til at forenkle momsopkrævningen og hindre momsunddragelse og -undgåelse. Foranstaltningen mindsker den administrative byrde for virksomheder og skatteforvaltninger, da det ikke er nødvendigt at holde øje med den efterfølgende anvendelse af de varer og ydelser, for hvilke fradragsretten på anskaffelsestidspunktet var udelukket. Tyskland bør gives tilladelse til fortsat at anvende denne særlige foranstaltning i endnu en begrænset periode indtil den 31. december 2024.
(8)Såfremt Tyskland mener, at det er nødvendigt at forlænge foranstaltningen ud over 2024, bør Tyskland indgive en anmodning til Kommissionen senest den 31. marts 2024 ledsaget af en rapport om anvendelsen af foranstaltningen, som skal omfatte en vurdering af den anvendte procentuelle fordeling.
(9)Fravigelsesforanstaltningen får ingen negative indvirkninger på Unionens egne indtægter hidrørende fra moms.
(10)Beslutning 2009/791/EF bør derfor ændres —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
I beslutning 2009/791/EF foretages følgende ændringer:
1) Titlen affattes således:
"Rådets beslutning af 20. oktober 2009 om bemyndigelse af Forbundsrepublikken Tyskland til fortsat at anvende en foranstaltning, der fraviger bestemmelserne i artikel 168 og 168a i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem".
2) Artikel 2 affattes således:
"Artikel 2
Denne beslutning udløber den 31. december 2024.
Enhver anmodning om forlængelse af fravigelsesforanstaltningen i denne beslutning skal være Kommissionen i hænde senest den 31. marts 2024.
En sådan anmodning skal ledsages af en rapport om anvendelsen af denne foranstaltning, der indeholder en vurdering af den anvendte procentuelle fordeling af retten til momsfradrag på baggrund af denne beslutning."
Artikel 2
Denne afgørelse er rettet til Forbundsrepublikken Tyskland.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Rådets vegne
Formand