EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 23.6.2021

COM(2021) 351 final

2021/0172(NLE)

Forslag til

RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

om godkendelse af vurderingen af Frankrigs genopretnings- og resiliensplan

{SWD(2021) 173 final}

2021/0172 (NLE)

Forslag til

RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

om godkendelse af vurderingen af Frankrigs genopretnings- og resiliensplan

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten 1 , særlig artikel 20,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Covid-19-udbruddet har haft ødelæggende konsekvenser for Frankrigs økonomi. I 2019 udgjorde Frankrigs bruttonationalprodukt pr. indbygger (BNP pr. indbygger) 115 % af gennemsnittet for EU. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2021 faldt Frankrigs reale BNP med 8,1 % i 2020, mens det ventes at falde med 2,9 % i 2020 og 2021 samlet set. Forhold af længere varighed, som påvirker de økonomiske resultater på mellemlang sigt, omfatter navnlig den høje offentlige gældskvote, svag konkurrenceevne i en situation med lav produktivitetsvækst, relativt store lovgivningsmæssige begrænsninger i servicesektoren og store administrative byrder samt det lave niveau for og den lave effektivitet af investeringer i F&U.

(2)Den 9. juli 2019 og den 20. juli 2020 rettede Rådet henstillinger til Frankrig som led i det europæiske semester. Rådet henstillede navnlig til at forbedre de offentlige finansers holdbarhed, støtte økonomien under krisen og den efterfølgende genopretning og forbedre sundhedsvæsenets modstandsdygtighed. Frankrig modtog også henstillinger om integration på arbejdsmarkedet, om at sikre lige muligheder med særligt fokus på sårbare grupper, om at afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft og misforholdet mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer og om at støtte beskæftigelsen under krisen. Rådet henstillede også til Frankrig at sikre en effektiv gennemførelse af foranstaltninger, der understøtter virksomhedernes likviditet, navnlig for små og mellemstore virksomheder, fremrykke modne offentlige investeringsprojekter og tilskynde til private investeringer for at fremme den økonomiske genopretning. Det blev også henstillet til Frankrig at investere i nøglesektorer såsom den grønne og den digitale omstilling. I forbindelse med den grønne omstilling blev det navnlig henstillet til Frankrig at investere i bæredygtig transport, vedvarende energi, sammenkoblede energiforbindelser og -infrastrukturer samt ren og effektiv produktion og anvendelse af energi. Rådet henstillede også til Frankrig at investere i forskning og innovation og samtidig forbedre effektiviteten af offentlige støtteordninger. Endelig blev det henstillet til Frankrig at forbedre erhvervsklimaet ved at forenkle skattesystemet, lette de administrative byrder, fremme virksomhedernes vækst og fjerne hindringer for konkurrence inden for tjenesteydelser. Efter at have vurderet fremskridtene med hensyn til gennemførelsen af disse landespecifikke henstillinger på tidspunktet for forelæggelsen af genopretnings- og resiliensplanen finder Kommissionen, at henstillingen om fremme af vækst i virksomheder (den landespecifikke henstilling 4.3 fra 2019) er blevet gennemført fuldt ud. Der er gjort væsentlige fremskridt med hensyn til henstillingerne om forenkling af skattesystemet, navnlig mindskelse af produktionsskatterne (landespecifik henstilling 4.1 fra 2019 og landespecifik henstilling 4.3 fra 2020), med hensyn til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til effektivt at imødegå pandemien, understøtte økonomien og støtte det efterfølgende opsving (landespecifik henstilling 1.1 fra 2020), om at afbøde krisens beskæftigelsesmæssige og sociale virkninger (landespecifik henstilling 2.1 fra 2020) og om at sikre en effektiv gennemførelse af foranstaltninger, der understøtter virksomhedernes likviditet, navnlig for små og mellemstore virksomheder (landespecifik henstilling 3.1 fra 2020).

(3)Den 2. juni 2021 offentliggjorde Kommissionen en dybdegående undersøgelse i henhold til artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 2 for Frankrig. Kommissionens konkluderede ud fra sin analyse, at Frankrig er berørt af makroøkonomiske ubalancer, navnlig på grund af stor offentlig gæld, svag konkurrenceevne og lav produktivitetsvækst, som har betydning ud over landegrænserne.

(4)[I Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet 3 henstillede Rådet til medlemsstaterne i euroområdet at træffe foranstaltninger, herunder gennem deres genopretnings- og resiliensplaner, til bl.a. at sikre en politisk kurs, der støtter genopretningen, samt til at forbedre konvergensen, resiliensen og den bæredygtige og inklusive vækst yderligere. Rådet henstillede også til medlemsstaterne at styrke de nationale institutionelle rammer, sikre makrofinansiel stabilitet samt at fuldføre Den Økonomiske og Monetære Union og styrke euroens internationale rolle.] [Hvis Rådets henstilling ikke er vedtaget på tidspunktet for vedtagelsen af Rådets gennemførelsesafgørelse, skal betragtningen fjernes]

(5)Den 28. april 2021 indgav Frankrig sin nationale genopretnings- og resiliensplan til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241. Denne indgivelse sker efter en høringsproces, der er gennemført i overensstemmelse med de nationale retlige rammer, med lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer, ungdomsorganisationer og andre relevante interessenter. Det nationale ejerskab til genopretnings- og resiliensplanerne understøtter deres vellykkede gennemførelse og varige indvirkning på nationalt plan og troværdigheden på europæisk plan. Kommissionen har i medfør af nævnte forordnings artikel 19 vurderet genopretnings- og resiliensplanens relevans, effektivitet, virkningsfuldhed og sammenhæng under hensyn til vurderingskriterierne i bilag V til forordningen.

(6)Genopretnings- og resiliensplanerne bør forfølge de overordnede mål for genopretnings- og resiliensfaciliteten, som er oprettet i henhold til forordning (EU) 2021/241, og for EU-genopretningsinstrumentet, som er oprettet i henhold til Rådets forordning (EU) 2020/2094, til støtte for genopretningen efter covid-19-krisen. De bør fremme Unionens økonomiske, sociale og territoriale samhørighed ved at bidrage til de seks søjler, der er nævnt i artikel 3 i forordning (EU) 2021/241.

(7)Gennemførelsen af medlemsstaternes genopretnings- og resiliensplaner vil udgøre en koordineret investerings- og reformindsats i hele Unionen. Gennem en koordineret og samtidig gennemførelse af disse reformer og investeringer og gennemførelsen af grænseoverskridende projekter vil disse reformer og investeringer gensidigt styrke hinanden og skabe positive afsmittende virkninger i hele Unionen. Derfor vil ca. en tredjedel af facilitetens indvirkning på medlemsstaternes vækst og jobskabelse stamme fra afsmittende virkninger fra andre medlemsstater.

Afbalanceret reaktion, som bidrager til de seks søjler

(8)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra a), og afsnit 2.1 i bilag V til forordning (EU) 2021/241 udgør genopretnings- og resiliensplanen i høj grad (A-rating) en omfattende og tilstrækkelig afbalanceret reaktion på den økonomiske og sociale situation og bidrager derved hensigtsmæssigt til alle seks søjler omhandlet i artikel 3 i forordning (EU) 2021/241 under hensyntagen til den pågældende medlemsstats specifikke udfordringer og finansielle tildeling.

(9)Planen omfatter foranstaltninger, der bidrager til alle de seks søjler, og et betydeligt antal komponenter i planen vedrører flere søjler. En sådan tilgang bidrager til at sikre, at hver søjle i vid udstrækning behandles på en sammenhængende måde. I betragtning af Frankrigs specifikke udfordringer anses det særlige fokus på intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst samt den overordnede vægtning på tværs af søjlerne desuden for at være tilstrækkeligt afbalanceret.

(10)Ifølge planen fokuseres der i vidt omfang på klimaomstilling, idet ca. halvdelen af alle komponenterne bidrager til den grønne omstilling. Relevante foranstaltninger omfatter forbedring af bygningers energieffektivitet, støtte til renere transport og innovation med henblik på renere energikilder. Planen tager fat på digitale udfordringer på flere områder ved at forbedre infrastrukturen, digitaliseringen af offentlige tjenester og SMV'er. For at forbedre uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemets modstandsdygtighed omfatter planen adskillige foranstaltninger, der letter adgangen til digitale værktøjer for hele befolkningen, bl.a. ved at modernisere uddannelses- og erhvervsuddannelsesordninger. Sundhedsvæsenet forventes også at drage fordel af betydelige investeringer med henblik på at lette den digitale omstilling.

(11)Planen dækker i vidt omfang den tredje søjle for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, idet en tredjedel af komponenterne bidrager direkte dertil. Flere dele af planen omhandler direkte økonomisk samhørighed, produktivitet og konkurrenceevne. Planen indeholder en række foranstaltninger, der bidrager til at fremme innovation inden for centrale teknologier såsom cybersikkerhed, kvante- og cloudcomputing for at øge den franske økonomis konkurrenceevne, øge brugen af digitale løsninger inden for uddannelse og kultur og gøre økonomien grønnere. Reformerne forventes at lette de administrative byrder for virksomhederne yderligere. To komponenter vedrører social og territorial samhørighed. Planen understøtter transport- og sundhedsinfrastruktur rundt om i landet, også i landdistrikter, mindre udviklede regioner og områder i den yderste periferi. Planen omfatter foranstaltninger til bevarelse af arbejdspladser med fokus på unge og personer med handicap samt en reform af den nationale arbejdsløshedsformidling og arbejdsløshedsforsikring.

(12)En tredjedel af planen bidrager til sundhed, økonomisk, social og institutionel resiliens, hvilket styrker den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed og konvergens i Frankrig og Unionen. Der er i planen taget højde for en styrkelse af sundhedsvæsenet i kraft af investeringer i infrastruktur og digitalisering. Vigtige finanspolitiske reformer, der skal gennemføres, forventes at forbedre effektiviteten af den finanspolitiske styringsramme og gøre vurderingen af kvaliteten af de offentlige udgifter til en gængs praksis, der bidrager til målet om at stabilisere og reducere gældskvoten. Vurderingen af statsbudgettets indvirkning på miljøet ("grøn budgettering") forventes at sikre, at de offentlige udgifter er målrettet inklusiv og grøn vækst. Politikker for den kommende generation er omfattet af en række foranstaltninger med direkte indvirkning på unge såsom støtte til uddannelsesresultater, herunder for de mest ugunstigt stillede børn, fremme af lærlingeuddannelser, erhvervsuddannelse og ungdomsbeskæftigelse, forbedring af unges karriere- og indkomstmuligheder. Dette ledsages af foranstaltningen vedrørende digitalisering af uddannelse.

Håndtering af alle eller en betydelig del af de udfordringer, der er identificeret i de landespecifikke henstillinger

(13)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra b), og afsnit 2.2 i bilag V til forordning (EU) 2021/241 forventes genopretnings- og resiliensplanen at bidrage til effektivt at håndtere alle eller en betydelig del af de udfordringer (A-rating), der er identificeret i de relevante landespecifikke henstillinger, herunder finanspolitiske aspekter deraf, og henstillinger fremsat i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011, som er rettet til den pågældende medlemsstat, eller udfordringer identificeret i andre relevante dokumenter, som Kommissionen vedtager officielt inden for rammerne af det europæiske semester.

(14)Henstillingerne vedrørende den umiddelbare finanspolitiske reaktion på pandemien kan anses for at falde uden for anvendelsesområdet for Frankrigs genopretnings- og resiliensplan, selv om Frankrig generelt har reageret hensigtsmæssigt og tilstrækkeligt på det umiddelbare behov for at understøtte økonomien ved hjælp af finanspolitiske foranstaltninger i 2020 og 2021 i overensstemmelse med bestemmelserne i den generelle undtagelsesklausul. Desuden er henstillingen om at skabe tilstrækkelige fremskridt med hensyn til at opfylde den mellemfristede budgetmålsætning i 2020 ikke længere relevant på grund af både udløbet af den tilsvarende budgetperiode og aktiveringen i marts 2020 af den generelle undtagelsesklausul i stabilitets- og vækstpagten i forbindelse med pandemien.

(15)Planen indeholder et omfattende sæt gensidigt forstærkende reformer og investeringer, der bidrager til effektivt at håndtere alle eller en betydelig del af de økonomiske og sociale udfordringer, som er skitseret i de landespecifikke henstillinger, Rådet rettede til Frankrig som led i det europæiske semester i 2019 og 2020, navnlig inden for områderne i) offentlig finansiering (dvs. holdbarheden af den offentlige gældsstiftelse, udgiftsnedskæringer og effektivitetsgevinster), ii) støtte til virksomheder (adgang til finansiering, konkurrenceevne, mindskelse af den administrative byrde samt fremme af forsknings- og udviklingsøkosystemer), iii) arbejdsmarkedspolitikker (imødegåelse af arbejdsløshed, manglende integration på arbejdsmarkedet og misforholdet mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer, fremme af uddannelse for sårbare grupper), iv) sundhedsvæsenets modstandsdygtighed (modernisering og koordinering af pleje, e-sundhed, forebyggelse), v) den grønne omstilling (reduktion af drivhusgasemissioner på lang sigt, reduktion af emissioner i transportsektoren og øget energieffektivitet), vi) den digitale omstilling (forbedring af befolkningens konnektivitet og digitale færdigheder og fremme af digitaliseringen af virksomheder). Efter en vellykket gennemførelse af planens sæt af reformer og investeringer forventes de underliggende udfordringer og flaskehalse at være blevet håndteret i betydeligt omfang.

(16)En betydelig del af investeringerne i den franske genopretnings- og resiliensplan er rettet mod grøn og digital omstilling, sundhed og forskning og udvikling for at styrke franske virksomheders konkurrenceevne. Den svage produktivitetsvækst, der blev konstateret før krisen, forventes imødegået ved hjælp af de planlagte investeringer i menneskelig kapital med en række foranstaltninger, der har til formål at støtte færdigheder, navnlig digitale færdigheder, digitalisering af virksomheder og investering i innovation.

(17)Reformerne af de offentlige finanser forventes at bidrage til at forbedre kvaliteten og effektiviteten af de offentlige udgifter og stabilisere og i sidste ende nedbringe den franske offentlige gæld på mellemlang sigt. Som led i reformen af forvaltningen af de offentlige finanser forventes der navnlig indført en flerårig udgiftsregel for de offentlige udgifter, og det nationale finanspolitiske råds beføjelser styrkes. Gennemførelsen af denne nye forvaltningsramme samt en flerårig kurs for de offentlige finanser, som gør det muligt at stabilisere gældskvoten og derefter reducere den, vil blive fastlagt i den nye lovgivning om programmering af de offentlige finanser. Med en anden reform indføres der en regelmæssig evaluering af kvaliteten af de offentlige udgifter og af de foranstaltninger, der er truffet for at forbedre den.

(18)I planen er en komponent afsat til bekæmpelse af arbejdsløshed. Tilgangen fokuserer på unge i kraft af foranstaltninger vedrørende lærlingeuddannelse, oplæring, færdigheder og aktive arbejdsmarkedspolitikker. Tilknyttede reformer såsom reformen af arbejdsløshedsunderstøttelsen, som omfatter foranstaltninger, der tager sigte på at imødegå udfordringen med segmenteringen af arbejdsmarkedet, forventes også at få en varig positiv virkning.

(19)Ved at der tages fat på ovennævnte udfordringer forventes genopretnings- og resiliensplanen også at bidrage til at rette op på de ubalancer 4 , som Frankrig oplever, navnlig med hensyn til stor offentlig gæld, svag konkurrenceevne og lav produktivitetsvækst, som har betydning ud over landegrænserne.

Bidrag til vækstpotentiale, jobskabelse og økonomisk, social og institutionel resiliens

(20)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra c), og afsnit 2.3 i bilag V til forordning (EU) 2021/241 forventes genopretnings- og resiliensplanen at have stor indvirkning (A-rating) med hensyn til at styrke medlemsstatens vækstpotentiale, jobskabelse og økonomiske, sociale og institutionelle resiliens, bidrage til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, herunder gennem fremme af politikker for børn og unge, og afbøde covid-19-krisens økonomiske og sociale indvirkning, hvorved den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed og konvergens i Frankrig og i Unionen forbedres via investeringer i mindre udviklede regioner (såsom områder i den yderste periferi).

(21)Simuleringer foretaget af Kommissionens tjenestegrene viser, at planen kan øge Frankrigs BNP med mellem 0,6 % og 1,0 % frem mod 2024 5 . Genopretnings- og resiliensplanen omfatter et betydeligt antal investeringer, som forventes at styrke Frankrigs vækstpotentiale og landets økonomiske, sociale og institutionelle resiliens. De investeringer, der er planlagt i planen, forventes at øge konkurrenceevnen og produktiviteten, navnlig investeringerne i F&U, centrale grønne teknologier såsom brint, biobaserede materialer og dekarbonisering af industrien, centrale digitale teknologier såsom kvante- og cloudcomputing og cybersikkerhed og investeringer rettet mod centrale sektorer såsom aeronautik. Frankrigs vækstpotentiale og jobskabelsen forventes at blive styrket yderligere med foranstaltninger, der udvider dækningen af højhastighedsbredbåndsnet i rurale områder og regioner i den yderste periferi, styrker SMV'ernes lige muligheder, øger forskningsorganisationernes og de videregående uddannelsesinstitutioners ressourcer, forbedrer det offentlig-private samarbejde inden for F&U og forbedrer digital uddannelse og digitale færdigheder.

(22)Planen omfatter også adskillige reformer, som tager fat på de strukturelle udfordringer, som Frankrig står over for, og som forventes at bidrage til større økonomisk, social og institutionel resiliens. En reform af forvaltningsrammen for de offentlige finanser forventes at styrke budgetforpligtelserne, forbedre kvaliteten af de offentlige udgifter og bidrage til at stabilisere og i sidste ende nedbringe den offentlige gæld. En reform af arbejdsløshedsunderstøttelsessystemet bør styrke beskæftigelsesincitamenterne og skabe større retlig stabilitet for arbejdsgiverne, samtidig med at dækningen udvides med tiden. Planen omfatter også reformer, der forventes at mindske de administrative og lovgivningsmæssige byrder, gøre forskerkarrierer mere attraktive og øge den offentlige finansiering af F&U.

(23)Ifølge genopretnings- og resiliensplanen ventes der betydelige investeringer med henblik på at tage højde for sociale udfordringer og forbedre den sociale samhørighed og integrationen af visse sårbare grupper (ugunstigt stillede unge, personer med handicap og ældre). For at fremme unges uddannelsesniveau og integration på arbejdsmarkedet omfatter investeringerne støtte til lærlingeuddannelser, målrettet støtte til ansættelse, programmer til forebyggelse af skolefrafald, oprettelse af ekstra pladser i kostskoler og i det tertiære og erhvervsfaglige uddannelsessystem, øgede statsgarantier for studielån og en midlertidig forøgelse af den offentlige arbejdsformidlings ressourcer. Investeringer i digitaliseringen af undervisningsmaterialer og -udstyr forventes at sætte skolerne i stand til at tilbyde fjernundervisning og dermed øge den institutionelle resiliens. Investeringerne i sundhed forventes yderligere at forbedre den sociale og territoriale samhørighed. Planen omfatter investeringer i moderniseringen og digitaliseringen af sundhedsvæsenet med foranstaltninger såsom indførelse af elektroniske patientjournaler, hvilket forventes at forbedre plejens effektivitet og tilgængelighed, og i renovering af plejehjem for ældre for at muliggøre en højere kvalitet i plejen. Social samhørighed understøttes også af renovering af socialt boligbyggeri, hvilket forventes at bidrage til at begrænse energifattigdom samt digitaliseringen af forvaltningen, hvilket forventes at forbedre de offentlige tjenester.

(24)Flere reformer forventes yderligere at styrke den sociale resiliens og samhørigheden. Reformerne af sundhedsvæsenet har til formål at gøre sundhedspersonalets karrierer mere attraktive og lette tilrettelæggelsen af den lokale pleje. Med den nye strategi, som den offentlige arbejdsformidling har vedtaget, forventes det, at jobsøgende kan rådgives bedre, bl.a. ved hjælp af en ny udrednings- og vejledningsmetode. Desuden forventes en reform af arbejdsløshedsforsikringen at tilskynde virksomhederne til at tilbyde flere tidsubegrænsede kontrakter i stedet for korte tidsbegrænsede kontrakter. Forbindelserne mellem staten og de lokale områder reguleres med andre reformer, hvilket åbner mulighed for mere fleksibilitet i overdragelsen af beføjelser fra staten til lokale områder med en strømlinet beslutningstagning, således at den institutionelle resiliens og territorial samhørighed styrkes. Desuden forventes den tværgående reform af den offentlige forvaltning gennem reviderede ansættelsesprocedurer og styrkelse af princippet om ligebehandling og lige muligheder at bidrage yderligere til den sociale samhørighed.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade

(25)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra d), og afsnit 2.4 i bilag V til forordning (EU) 2021/241 forventes genopretnings- og resiliensplanen at sikre, at ingen foranstaltning (A-rating) til gennemførelse af reformer og investeringsprojekter i genopretnings- og resiliensplanen gør væsentlig skade på miljømål som omhandlet i artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 (princippet om ikke at gøre væsentlig skade — DNSH-princippet).

(26)Frankrigs genopretnings- og resiliensplan omfatter en systematisk vurdering af hver foranstaltning i forhold til princippet om "ikke at gøre væsentlig skade". De forelagte oplysninger gør det muligt at vurdere, at foranstaltningerne er i overensstemmelse med princippet, f.eks. ved at give begrundelser for de nærmere bestemmelser for anvendelsen af den eksisterende EU-lovgivning og franske lovgivning for at undgå væsentlig skade.

(27)For visse foranstaltninger, hvor indkaldelser af projekter eller af interessetilkendegivelser stadig er nødvendige for at udvælge specifikke projekter i fremtiden, f.eks. foranstaltninger vedrørende det fjerde Programme d'Investissements d'Avenir eller dekarboniseringen af industrien, overholdes princippet om "ikke at gøre væsentlig skade" navnlig ved med relevante milepæle i forbindelse med disse foranstaltninger at sikre, at opgavebeskrivelsen i indkaldelserne af projekter eller af interessetilkendegivelser forhindrer en udvælgelse af aktiviteter, der kan skade miljømålene i væsentlig grad.

Bidrag til den grønne omstilling, herunder biodiversitet

(28)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra e), og afsnit 2.5 i bilag V til forordning (EU) 2021/241 indeholder genopretnings- og resiliensplanen foranstaltninger, der i høj grad (A-rating) bidrager til den grønne omstilling, herunder biodiversitet, eller til håndtering af de dermed forbundne udfordringer. Foranstaltningerne til støtte for klimamål omfatter et beløb, der svarer til 46,0 % af planens samlede tildeling, beregnet på grundlag af metoden i bilag VI i forordning (EU) 2021/241. I overensstemmelse med artikel 17 i forordning (EU) 2021/241 stemmer genopretnings- og resiliensplanen overens med oplysningerne i den nationale energi- og klimaplan 2021-2030.

(29)Planen omfatter strukturelle og langsigtede investeringer i energirenovering af den offentlige og private bygningsmasse, rene mobilitetsinfrastrukturer og køretøjer samt dekarboniseringen af industrielle processer, hvilket fører Frankrig mod en betydelig og bæredygtig reduktion af drivhusgasemissionerne og dermed til en klimaomstilling. Planen omfatter ligeledes betydelige immaterielle investeringer i F&U og innovation, navnlig inden for grøn teknologi under det fjerde "Programme d'Investissements d'Avenir", som forventes at fremme udbredelsen af vedvarende og kulstoffattig brint som et middel til at støtte dekarboniseringen af økonomien og støtte luftfartsindustrien i sin omstilling til en kulstoffattig industri. Med hensyn til miljøomstillingen forventes planen at bidrage direkte til at bevare biodiversiteten gennem investeringer i beskyttede områder, økologiske genopretningsforanstaltninger, forbedring af skovforvaltningen og udvidelse af skovområder. Andre investeringer (i den cirkulære økonomi og navnlig inden for plastmaterialer, i kampen mod befæstede arealer, i forvaltningen af vandressourcer og affaldshåndtering samt i omlægningen af landbruget) forventes også bidrage til den grønne omstilling. Endelig forventes klima- og resiliensloven, gennemførelsesanordningerne om den cirkulære økonomi og "grøn budgettering" i forbindelse med offentlige udgifter at sikre, at den franske genopretnings- og resiliensplan får en varig indvirkning på den grønne omstilling, herunder på biodiversitet og miljøbeskyttelse.

(30)Reformerne og investeringerne forventes at yde et væsentligt bidrag til at fremme Frankrigs dekarboniserings- og klimamål som fastsat i Frankrigs nationale energi- og klimaplan samt i "Stratégie Nationale Bas Carbone"; ved revisionen heraf i 2020 blev der fastsat en køreplan for opnåelse af kulstofneutralitet senest i 2050. I den franske genopretnings- og resiliensplan fokuseres der primært på energieffektivitetsforanstaltninger, navnlig i bygge- og industrisektoren, og reduktion af drivhusgasemissioner. Med hensyn til vedvarende energi forventes fokuseringen på vedvarende og kulstoffattig brintproduktion samt andre elektrificeringsforanstaltninger, f.eks. i transportsektoren, at medføre et øget elforbrug fra vedvarende energikilder, i det omfang den yderligere efterspørgsel efter elektricitet dækkes af yderligere produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder. Desuden kan lempelsen af de administrative krav i forbindelse med udbredelsen af investeringer i vedvarende energi i ASAP-loven ("Accélération et simplification de l'action publique" – Fremskyndelse og forenkling af den offentlige indsats) fremme udviklingen af yderligere elproduktionskapacitet fra vedvarende energikilder. Derfor forventes den franske plan at bidrage til Unionens energi- og klimamål for 2030 og målet om klimaneutralitet i EU senest i 2050.

Bidrag til den digitale omstilling

(31)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra f), og afsnit 2.6 i bilag V til forordning (EU) 2021/241 indeholder genopretnings- og resiliensplanen foranstaltninger, der i høj grad (A-rating) bidrager til den digitale omstilling eller til håndtering af de dermed forbundne udfordringer. Foranstaltningerne til støtte for digitale mål tegner sig for et beløb, der svarer til 21,3 % af planens samlede tildeling, beregnet på grundlag af metoden i bilag VII til forordning (EU) 2021/241.

(32)Genopretnings- og resiliensplanens investeringer i digital omstilling bidrager til at imødegå Frankrigs udfordringer, f.eks. ved at forbedre konnektivitet, fremme digitaliseringen af virksomheder og forbedre digital uddannelse og digitale færdigheder. De planlagte investeringer inden for digital konnektivitet, f.eks. planen for ultrahurtigt bredbånd, forventes at få en varig virkning, idet strukturelle svagheder imødegås, og der bidrages til at forbedre den teknologiske modstandsdygtighed, samtidig med at samhørigheden øges i hele området, herunder i landdistrikterne. Genopretnings- og resiliensplanen bygger på eksisterende initiativer såsom "France Num" med henblik på at øge digitaliseringen af 200 000 SMV'er senest i 2024 og samtidig give medarbejderne den nødvendige støtte til at styre deres omstilling til digital teknologi. Planen omfatter også investeringer med henblik på at støtte uddannelse og beskæftigelse, herunder en specifik indsats for at udvikle digitale færdigheder, eksempelvis en supplerende tildeling til de individuelle læringskonti for uddannelse i "fremtidens job", der er rettet mod oplæring af 25 000 personer i digitale erhverv. Med disse investeringer understøttes gennemførelsen af den omfattende strategi for digitalisering af uddannelse, navnlig for undervisning på primær- og sekundærtrinnet. Foranstaltninger til forbedring af de digitale færdigheder er afgørende for at løse Frankrigs strukturelle problemer i forbindelse med den vedvarende mangel på digitale færdigheder i den franske befolkning, som i 2019 lå under EU-gennemsnittet, og bidrage til at nå målet for det digitale årti om, at 80 % af EU-borgerne skal råde over grundlæggende digitale færdigheder senest i 2030, og der skal være 20 000 000 specialister inden for informations- og kommunikationsteknologi.

(33)Planen omfatter desuden en tværgående tilgang til landets digitale omstilling. Planen omfatter digitale investeringer, der dækker forskning, innovation, ibrugtagning af ny teknologi, digitalisering af staten og territorierne, cybersikkerhed, elektronisk identitet og e-sundhed. Investeringer i cybersikkerhed forventes at styrke de offentlige tjenester, for hvilke afbrydelser heraf i høj grad vil påvirke borgerne. Betydelige investeringer i e-sundhed forventes at støtte den nationale infrastruktur for digitale sundhedstjenester og projektstyringen. Planen støtter også en række foranstaltninger til udrulning af centrale digitale kapaciteter, navnlig gennem Programme d'Investissements d'Avenir. De pågældende områder omfatter cybersikkerhed, 5G, kvante- og cloudcomputing, digital uddannelse samt kulturelle og kreative sektorer. I genopretnings- og resiliensplanen beskrives landets deltagelse i to planlagte digitale vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse: det ene vedrører kommende generation af cloud- og edgecomputing og det andet vedrører mikroelektronik og kommunikationsteknologi; de skal begge støttes i henhold til forordning (EU) 2021/241 via "Programme d'Investissements d'Avenir".

Varig indvirkning

(34)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra g), og afsnit 2.7 i bilag V til forordning (EU) 2021/241 forventes genopretnings- og resiliensplanen i høj grad (A-rating) at få varig indvirkning på Frankrig.

(35)Gennemførelsen af de investeringer og reformer, som Frankrig har planlagt i sin genopretnings- og resiliensplan, forventes at få en varig indvirkning på landets økonomiske, sociale og institutionelle resiliens. De investeringer i teknologi, innovation såsom grøn teknologi, digitalisering, sundhed og i færdigheder og digital omstilling, der påtænkes i planen, forventes at få en indvirkning på produktiviteten og dermed på den franske økonomis potentielle vækst. De foranstaltninger, der tager sigte på at øge beskæftigelsesegnetheden, navnlig for unge, forventes ligeledes at få en positiv indvirkning på den potentielle vækst på lang sigt. Beskæftigelsespolitikken for unge ifølge planen er både innovativ mht. indsatsområdet og vil sandsynligvis få en varig indvirkning på grund af de forventede virkninger for beskæftigelsen og den sociale inklusion. Sundhedssektorens modstandsdygtighed, effektivitet og tilgængelighed forventes at blive styrket i kraft af gennemførelsen af strategien for reform af de nationale sundhedssystemer, moderniseringen af infrastrukturen samt digitaliseringen af sundhed. Derved forventes tilgængeligheden af visse sundhedsydelser forbedret i underforsynede regioner såsom i rurale områder og regioner i den yderste periferi. Den grønne omstilling underbygges af flere specifikke reformer, herunder klima- og resiliensloven og mobilitetsloven. Forskningsreformen og de dermed forbundne investeringer forventes at give Frankrig mulighed for at opnå visse fremskridt hen imod målet om, at 3 % af BNP afsættes til F&U, ved gradvist at øge de offentlige udgifter til F&U og styrke det offentlige/private samarbejde. Investeringer til støtte for omlægningen af videregående uddannelsesinstitutioner forventes at få store afsmittende virkninger til gavn for økonomien og samfundet (alt i alt forventes lettelsen af disse institutioners omstilling til topkvalitet, den styrkede diversificering af ressourcer og styrkelsen af deres rolle i innovationskæden at få en varig indvirkning). Endelig forventes de specifikke foranstaltninger, der præsenteres i planen, at bidrage til målet om de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt.

(36)Planens varige indvirkning kan også øges gennem synergier mellem planen og andre programmer, der finansieres af midler inden for rammerne af samhørighedspolitikken, navnlig hvis der tages grundigt fat om de dybt rodfæstede territoriale udfordringer, og det tilstræbes at fremme en afbalanceret udvikling.

Overvågning og gennemførelse

(37)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra h), og afsnit 2.8 i bilag V til forordning (EU) 2021/241 er de ordninger, der er foreslået i genopretnings- og resiliensplanen, tilstrækkelige (A-rating) med hensyn til at sikre en effektiv overvågning og gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen, herunder den påtænkte tidsplan og de påtænkte milepæle og mål samt de dertil knyttede indikatorer.

(38)Ministeriet for økonomi, finanser og genopretning varetager sammen med generalsekretariatet for europæiske anliggender ansvaret for at overvåge og gennemføre den franske genopretnings- og resiliensplan. Milepælene og målene er klare, realistiske og velegnede til at spore fremskridt med hensyn til gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen med relevante, acceptable og robuste tilknyttede indikatorer, som dækker alle de reformer og investeringer, der indgår i planen.

(39)Milepælene og målene i Frankrigs plan udgør et passende system til at overvåge gennemførelsen af planen. De er tilstrækkeligt klare og omfattende til at sikre, at det kan spores og kontrolleres, at de er gennemført.

(40)De verifikationsmekanismer, den dataindsamling og de ansvarsområder, som de franske myndigheder har beskrevet, forekommer tilstrækkeligt robuste til på passende vis at begrunde udbetalingsanmodningerne, når milepælene og målene vurderes at være nået.

(41)Medlemsstaterne bør sikre, at finansiel støtte fra faciliteten kommunikeres og anerkendes i overensstemmelse med artikel 34 i forordning (EU) 2021/241. Der kan anmodes om teknisk støtte gennem instrumentet for teknisk støtte med henblik på at bistå medlemsstaterne med gennemførelsen af deres plan.

Omkostninger

(42)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra i), og afsnit 2.9 i bilag V til forordning (EU) 2021/241 er begrundelsen i planen for genopretnings- og resiliensplanens anslåede samlede omkostninger i moderat grad (B-rating) rimelig og plausibel, og den er i overensstemmelse med princippet om omkostningseffektivitet og står mål med den forventede nationale økonomiske og sociale indvirkning.

(43)Frankrig har generelt forelagt en fordeling af omkostningerne til foranstaltningerne med henvisning til tidligere udførte lignende projekter eller undersøgelser for at dokumentere udgiftsskønnet, tillige med en fyldestgørende redegørelse for den metode, der er anvendt til at fastslå de samlede omkostninger. For de forskellige foranstaltninger, for hvilke omkostningerne ikke nødvendigvis fastlægges udførligt på forhånd, fordi projekterne udvælges gennem konkurrenceprægede procedurer såsom indkaldelser af forslag, giver genopretnings- og resiliensplanen overordnet set ud fra tidligere erfaringer en begrundet formodning om, at omkostningerne ikke er uforholdsmæssige i forhold til foranstaltningens mål. Vurderingen af udgiftsskønnene og dokumentationen herfor viser, at de fleste omkostninger er rimelige og plausible. Det forholder sig dog således, at den anvendte metode undertiden ikke er tilstrækkeligt godt forklaret, og at sammenhængen mellem begrundelsen og selve omkostningerne ikke er helt klar, hvilket udelukker en A-rating for dette vurderingskriterium. Endelig er de anslåede samlede omkostninger i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med princippet om omkostningseffektivitet og står mål med den forventede nationale økonomiske og sociale indvirkning.

Beskyttelse af finansielle interesser

(44)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra j), og afsnit 2.10 i bilag V til forordning (EU) 2021/241 er de ordninger, der er foreslået i genopretnings- og resiliensplanen, og de yderligere foranstaltninger i denne afgørelse tilstrækkelige (A-rating) til at forebygge, opdage og korrigere korruption, svig og interessekonflikter ved anvendelsen af midler ydet i henhold til nævnte forordning, og ordningerne forventes effektivt at forhindre dobbeltfinansiering inden for rammerne af nævnte forordning og andre EU-programmer. Dette berører ikke anvendelsen af andre instrumenter og værktøjer til at fremme og håndhæve overholdelsen af EU-retten, herunder til at forebygge, afsløre og korrigere korruption, svig og interessekonflikter og til at beskytte Unionens finanser i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092.

(45)Den nationale genopretnings- og resiliensplan indeholder en passende beskrivelse af systemet til gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen i Frankrig. Den nationale lovramme udgør et solidt internt kontrolsystem med en klar fordeling af roller og ansvarsområder på de kompetente aktører. På statsligt plan varetager ministeren for økonomi, finans og genopretning ansvaret for at styre genopretningsplanen i løbende samråd med generalsekretariatet for europæiske anliggender (SGAE). Planen overvåges af "Secrétariat Général France Relance", der er tilknyttet premierministeren og økonomiministeren. Gennemførelsen uddelegeres til ministerierne ved hjælp af "conventions de délégation de gestion" og "chartes de gestion". Kontrollen af milepæle og mål uddelegeres til ministerierne med ansvar for gennemførelsen af komponenterne ved hjælp af "convention de délégation de gestion". Premierministeren forventes at underskrive et cirkulære forud for indgivelsen af den første betalingsanmodning vedrørende i) systemets opbygning og de enkelte strukturers forpligtelser med hensyn til at sikre pålideligheden af og kontrollen med data, ii) procedurerne for indsamling og lagring af data om overvågningsindikatorer. I overensstemmelse med forordningen indsamles alle de standardiserede kategorier af data, der er fastsat i artikel 22, stk. 2, litra d). Med hensyn til det interne kontrolsystem bør de myndigheder, der er ansvarlige for genopretnings- og resiliensplanen, basere sig på det nationale system, som Frankrig har indført med henblik på at kontrollere det nationale budget. "Commission interministérielle de Coordination des Contrôles" (CiCC) udnævnes til national revisions- og kontrolkoordinator. CiCC har til formål at beskytte Unionens finansielle interesser i Frankrig. Med sin egen kontrolbeføjelse sikrer den, at EU-midlerne anvendes i overensstemmelse med EU-regler og nationale regler. Den har også til opgave at forebygge og straffe svig. Med verifikations-, inspektions- og revisionsbesøg bør det sikres, at disse systemer er effektive, og kvaliteten af de indberettede data kontrolleres for de vigtigste foranstaltningers vedkommende. Den har allerede i 2016 vedtaget en national strategi til bekæmpelse af svig med EU-midler og råder over flere aktører i bekæmpelsen af svig. Frankrig har indført tilstrækkelige ordninger for at undgå dobbeltfinansiering i henhold til forordning (EU) 2021/241 og andre EU-programmer.

Sammenhæng

(46)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra k), og afsnit 2.11 i bilag V til forordning (EU) 2021/241 indeholder planen i høj grad (A-rating) foranstaltninger til gennemførelsen af de reformer og offentlige investeringsprojekter, der udgør sammenhængende tiltag.

(47)Den franske genopretnings- og resiliensplan er struktureret omkring ni sammenhængende komponenter, som støtter de fælles mål om at stimulere genopretningen af den franske økonomi, bidrage til den grønne og digitale omstilling og øge Frankrigs resiliens ved at arbejde for en bæredygtig og inklusiv vækst. Hver komponent er opbygget omkring sammenhængende pakker af både reformer og investeringer med foranstaltninger, der gensidigt styrker eller supplerer hinanden. Der findes også synergier på tværs af de forskellige komponenter, og ingen foranstaltninger er i modstrid med eller undergraver en anden foranstaltnings effektivitet.

Ligestilling

(48)Der tages højde for ligestilling mellem kønnene og lige muligheder for alle gennem reformer og investeringer, der støtter uddannelse, erhvervsuddannelse og unges adgang til beskæftigelse, herunder for børn og unge fra ugunstigt stillede miljøer. Disse omfatter også specifikke foranstaltninger for at tilskynde til at ansætte arbejdstagere med handicap, herunder i den offentlige sektor. Planen indeholder også reformer og investeringer med henblik på at forbedre ældres livskvalitet og ældreplejen. For så vidt angår ligestilling mellem kønnene omfatter de centrale foranstaltninger omlægning af den offentlige tjeneste med kvantitative mål for andelen af kvinder i ledende stillinger og krav om løngennemsigtighed for virksomheder. Virksomheder, der drager fordel af foranstaltningerne i henhold til forordning (EU) 2021/241, forventes at bidrage til de økonomiske, sociale og miljømæssige forandringer — navnlig gennem en forpligtelse for virksomheder til at offentliggøre et indeks, hvormed fremskridt på ligestillingsområdet måles.

Selvevaluering af sikkerheden

(49)Frankrig har forelagt en selvevaluering af sikkerheden for investeringer i digital kapacitet og konnektivitet i overensstemmelse med artikel 18, stk. 4, litra g), i forordning (EU) 2021/241. En sådan evaluering findes i planen for følgende tre foranstaltninger: planen for ultrahurtigt bredbånd ("plan France très haut débit"), digitaliseringen af staten og territorierne samt mobilitet og telearbejde i indenrigsministeriet.

Grænseoverskridende projekter og flerlandeprojekter

(50)Frankrig deltager i grænseoverskridende projekter og flerlandeprojekter på tre forskellige områder. I samarbejde med andre medlemsstater om at fremme brintteknologi forventes Frankrig at deltage i planlagte vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse (IPCEI) for at fremme produktion og anvendelse af vedvarende og kulstoffattig brint. Et andet planlagt IPCEI fokuserer på kommende generation af cloud- og edgecomputing for at øge Europas digitale førerposition inden for fremtidig databehandling og forbedre det europæiske udbud af infrastruktur og cloudtjenester. Et tredje IPCEI om mikroelektronik og kommunikationsteknologi (herunder 5G/6G) bør tilsigte at styrke Europas innovative teknologi på dette område.

Høringsproces

(51)Høringsprocessen blev koordineret af økonomi- og finansministeriet under medvirken af relevante interessenter, herunder arbejdsgiverorganisationer, fagforeninger, virksomheder, økonomer, ikkestatslige organisationer og tænketanke. Parlamentet bidrog til udformningen af planen, samtidig med at regionale og lokale myndigheder blev hørt via specifikke udvalg. Arbejdsmarkedets parter blev hørt om planen ved fire lejligheder via "Conseil économique, social et environnemental" (CESE). For at sikre, at de relevante aktører tager ejerskab over foranstaltningerne, er det vigtigt at inddrage alle berørte lokale myndigheder og interessenter, herunder arbejdsmarkedets parter, under hele gennemførelsen af de investeringer og reformer, der er indeholdt i planen.

Positiv vurdering

(52)Eftersom Kommissionens vurdering af Frankrigs genopretnings- og resiliensplan er positiv, idet den finder, at planen på tilfredsstillende vis opfylder vurderingskriterierne i forordning (EU) 2021/241, bør det i denne afgørelse i henhold til samme forordnings artikel 20, stk. 2, fastsættes, hvilke reformer og investeringsprojekter der er nødvendige for gennemførelsen af planen, de relevante milepæle, mål og indikatorer samt det beløb, der stilles til rådighed fra Unionen til gennemførelse af planen i form af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte.

Finansielt bidrag

(53)De anslåede samlede omkostninger i Frankrigs genopretnings- og resiliensplan udgør 40 950 000 000 EUR. Eftersom genopretnings- og resiliensplanen på tilfredsstillende vis opfylder vurderingskriterierne i forordning (EU) 2021/241, og da de anslåede samlede omkostninger i genopretnings- og resiliensplanen desuden beløber sig til mere end det maksimale finansielle bidrag, der er til rådighed for Frankrig, bør det finansielle bidrag, der tildeles til Frankrigs genopretnings- og resiliensplan, være lig med hele det maksimale finansielle bidrag, der er til rådighed for Frankrig.

(54)I henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241 skal beregningen af det maksimale finansielle bidrag til Frankrig ajourføres senest den 30. juni 2022. I overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 23, stk. 1, bør der stilles et beløb til rådighed for Frankrig med henblik på indgåelse af en retlig forpligtelse senest den 31. december 2022. Hvis det er nødvendigt efter ajourføringen af de maksimale finansielle bidrag bør Rådet på forslag af Kommissionen uden unødigt ophold ændre denne afgørelse med henblik på at medtage det ajourførte maksimale finansielle bidrag.

(55)Den støtte, der skal ydes, finansieres af Kommissionens låntagning på Unionens vegne, jf. artikel 5 i Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 6 . Støtten bør udbetales i trancher, når Frankrig på tilfredsstillende vis har opfyldt de relevante milepæle og mål, som er udpeget i relation til gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen.

(56)Frankrig har anmodet om forfinansiering på 13 % af det finansielle bidrag. Beløbet bør stilles til rådighed med forbehold af ikrafttrædelsen af og i overensstemmelse med den finansieringsaftale, der er omhandlet i artikel 23, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241.

(57)Denne afgørelse bør ikke berøre udfaldet af eventuelle sager vedrørende tildeling af EU-midler inden for rammerne af andre EU-programmer end forordning (EU) 2021/241 eller sager om forvridning af det indre markeds virkemåde, som indledes i henhold til navnlig traktatens artikel 107 og 108. Den fritager heller ikke medlemsstaterne for i henhold til traktatens artikel 108 at underrette Kommissionen om eventuel statsstøtte —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1
Godkendelse af vurderingen af genopretnings- og resiliensplanen

Vurderingen af Frankrigs genopretnings- og resiliensplan på grundlag af kriterierne i artikel 19, stk. 3, i forordning (EU) 2021/241 godkendes. Reformerne og investeringsprojekterne i genopretnings- og resiliensplanen, ordningerne og tidsplanen for overvågning og gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen, herunder de relevante milepæle og mål, de relevante indikatorer vedrørende opnåelsen af de planlagte milepæle og mål og ordningerne for Kommissionens fulde adgang til de underliggende relevante data er fastlagt i bilaget til denne afgørelse.

Artikel 2
Finansielt bidrag

1.Unionen stiller et finansielt bidrag til rådighed for Frankrig i form af ikketilbagebetalingspligtig støtte, som beløber sig til 39 368 318 474 EUR 7 . Et beløb på 24 323 387 303 EUR stilles til rådighed med henblik på indgåelse af en retlig forpligtelse senest den 31. december 2022. Med forbehold for, at der i forbindelse med ajourføringen, jf. artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241, beregnes et beløb til Frankrig, som svarer til eller overstiger dette beløb, stilles et yderligere beløb på 15 044 931 171 EUR til rådighed med henblik på indgåelse af en retlig forpligtelse fra den 1. januar 2023 indtil den 31. december 2023.

2.Kommissionen stiller Unionens finansielle bidrag til rådighed for Frankrig i trancher i overensstemmelse med bilaget til denne afgørelse. Der stilles et beløb på 5 117 881 402 EUR til rådighed i forfinansiering, svarende til 13 % af det finansielle bidrag. Forfinansieringen og trancherne kan udbetales af Kommissionen i en eller flere rater. Raternes størrelse afhænger af de midler, der er til rådighed.

3.Forfinansieringen stilles til rådighed med forbehold af ikrafttrædelsen af og i overensstemmelse med den finansieringsaftale, der er omhandlet i artikel 23, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241. Forfinansieringen udlignes ved udbetalingen af trancherne.

4.Tilrådighedsstillelsen af trancherne i overensstemmelse med finansieringsaftalen er betinget af, at der er midler til rådighed, og at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 24 i forordning (EU) 2021/241 har truffet en afgørelse om at Frankrig på tilfredsstillende vis har opfyldt de relevante milepæle og mål, som er udpeget i relation til gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen. Med forbehold for ikrafttrædelsen af de retlige forpligtelser i stk. 1, skal milepæle og mål være opfyldt senest den 31. august 2026, for at udbetalingen kan foretages.

Artikel 3
Adressat

Denne afgørelse er rettet til Den Franske Republik.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

(1)    EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17.

(2)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer (EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25).

(3)    Afventer Rådets endelige vedtagelse efter Det Europæiske Råds godkendelse. Teksten som vedtaget af Eurogruppen den 16. december 2020 findes på: https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-14356-2020-INIT/da/pdf .

(4)    Disse makroøkonomiske ubalancer henviser til henstillinger fremsat i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 i 2019 og 2020.

(5)    Disse simuleringer afspejler NGEU's samlede indvirkning, hvilket også omfatter finansiering til REACT-EU og øget finansiering til Horisont Europa, InvestEU, Fonden for Retfærdig Omstilling, udvikling af landdistrikter og rescEU. De omfatter ikke de mulige positive virkninger af strukturreformer, som kan være væsentlige.

(6)    EUT L 424 af 15.12.2020, s. 1.

(7)    Dette beløb svarer til den finansielle tildeling efter fradrag af Frankrigs forholdsmæssige andel af de udgifter, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241, som beregnet efter metoden i nævnte forordnings artikel 11.

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 23.6.2021

COM(2021) 351 final

BILAG

til

forslag til Rådets gennemførelsesafgørelse

om godkendelse af vurderingen af Frankrigs genopretnings- og resiliensplan

{SWD(2021) 173 final}

BILAG

AFSNIT 1: REFORMER OG INVESTERINGER INDEN FOR RAMMERNE AF GENOPRETNINGS- OG RESILIENSPLANEN

1.Beskrivelse af reformer og investeringer

A. KOMPONENT 1: Renovering af bygninger

Ifølge den nationale energi- og klimaplan og for at nå målet om en reduktion af energiforbruget på 20 % inden 2030 (i forhold til 2012, som er det nationale mål for 2030) skal Frankrig årligt investere yderligere 15-25 mia. EUR frem til 2030 i renovering af bygninger ved at øge både renoveringsraten og -dybden.

Denne komponent i den franske genopretnings- og resiliensplan vedrører investeringer og reformer, der har til formål at forbedre energieffektiviteten i alle typer bygninger: offentlige og private bygninger, herunder private og sociale boliger samt bygninger tilhørende virksomheder. De reformer, der støtter investeringer, består i at i) supplere den reform af boligpolitikken, der blev indledt med ELAN-loven 1 , der blev vedtaget i 2018, med henblik på at øge effektiviteten af de offentlige udgifter gennem revisionen af tre eksisterende ordninger (APL, Pinel og PTZ 2 ) og ii) vedtage en revideret termisk regulering af nye bygninger (RE2020).

Investeringer under denne komponent er afgørende for at nå energieffektivitetsmålet, da bygningsmassen tegner sig for ca. 25 % af drivhusgasemissionerne i Frankrig og 45 % af det endelige energiforbrug.

Disse investeringer og reformer skal bidrage til de landespecifikke henstillinger, der er rettet til Frankrig i de seneste to år, om behovet for at "fokusere investeringsrelateret politik på [...] energieffektivitet" (henstilling 3, 2019) og "fokusere investeringerne på den grønne [...] omstilling, navnlig på [...] ren og effektiv produktion og anvendelse af energi" (henstilling 3, 2020).

Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent skader miljømålene i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 væsentligt, idet der tages hensyn til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).

A.1    Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte

Reform 1 (C1.R1): Boligpolitik

Foranstaltningen omfatter to særskilte mål, som skal gennemføres i to trin.

Revision af beregningsmetoderne for personelminer ("aides personnelles au logement"): støttebeløbet beregnes fra den 1. januar 2021 på grundlag af den støttemodtagende husstands løbende indkomst i stedet for det næstsidste års indkomst. En sådan revision skal gøre det muligt for systemet hurtigere at tilpasse sig støttemodtagernes indkomstforskelle med henblik på at forbedre den sociale retfærdighed. Desuden skal støttebeløbet beregnes på ny hvert kvartal, således at der gradvist kan tages hensyn til de seneste indkomstændringer.

Pinel-ordningen er en indkomstskattegodtgørelsesordning for ejere, der investerer i nye eller rehabiliterede boliger med henblik på at leje dem. Beslutningen bør træffes i 2023 om at bringe Pinel-ordningen til ophør inden udgangen af 2024 — Pinel-ordningen vil senere blive erstattet af nye bestemmelser for at fremme mellemstore boliger finansieret af institutionelle investorer med henblik på at forbedre dens indvirkning på boligudbuddet, hvor behovet er størst, f.eks. ved at mindske incitamenterne til nybyggeri i områder, hvor boligmarkedet ikke er under pres. Dette skal suppleres med ændringer i den måde, hvorpå der ydes såkaldte nulrentelån ("PTZ"), navnlig skal ansøgernes støtteberettigelse vurderes på grundlag af de aktuelle indkomster for at begrænse de ekstraordinære virkninger, der findes i øjeblikket.

Reform 2 (C1.R2): Revideret varmereglement RE2020

Den 1. januar 2022 erstatter det reviderede reglement om varmeregulering af nye bygninger det eksisterende reglement om varmeregulering af bygninger, der trådte i kraft i 2012. Hovedformålene med revisionen af de termiske regler for nye bygninger er:

·Forbedring af energisikkerheden og dekarbonisering af energiforbruget: indførelse af strengere tærskler for i) det bioklimatiske behov for boliger (sænkning af maksimumstærsklen med 30 % i forhold til den nuværende forordning RT 2012), ii) ikkevedvarende primærenergiforbrug og iii) drivhusgasemissioner fra energiforbruget (4kgCO2/m²/år for et enfamiliehus og 14 kgCO2/m²/år for kollektive boliger indtil 2024 og 6,5 kg efter 2024).

·Reduktion af kulstofvirkningen af nye bygninger: kulstofpåvirkningen skal tage hensyn til hele bygningens livscyklus fra opførelsesfasen til nedrivningen, som udgør mellem 60 og 90 % af bygningernes kulstofpåvirkning over 50 år. Sådanne overvejelser skal føre til øget brug af mere kulstofneutrale byggematerialer såsom træ og biobaserede byggematerialer (dvs. dem, der lagrer kulstof og udleder meget lidt under deres produktion).

·Tilpasning af nye bygninger til klimaændringerne: det nye reglement RE2020 skal i) tage inddrage afkøling af bygninger ved beregningen af en bygnings energibehov, ii) sørge for at der beregnes en sommerkomfortindikator i bygningens designfase, og iii) fastsætte en maksimal øvre grænse på 1250 DH (timegrader) og en nedre grænse på 350 DH, som skal benyttes til reduktion i beregningen af energimæssig ydeevne.

Investering 1 (C1.I1): Energirenovering af private boliger, herunder energisigter

Den franske genopretnings- og resiliensplan vil finansiere en tilskudsordning kaldet "MaPrimeRenov" (MPR), som vil blive tildelt ejere for at bidrage til finansiering af isolering, opvarmning, ventilation eller energisyn af enfamiliehuse eller lejligheder i kollektive boliger. Alle MPR, der finansieres af planen, vil blive anmeldt til ejerne for støtteberettigede renoveringsprojekter inden udgangen af 2022. For at sikre kvalitetsstandarderne for de støttede arbejder udføres renoveringsarbejdet af virksomheder med RGE-mærket ("anerkendt som miljøgaranter").

Præmiebeløbet varierer afhængigt af de støtteberettigede materialer, udstyr og arbejder op til et loft på 20 000 EUR i en periode på højst 5 år.

Siden oktober 2020 har MPR været åben for alle ejere uanset deres indkomst. Støtteintensiteten varierer dog alt efter husholdningernes indkomst (for beskedne husstande kan støtten udgøre op til 90 % af det anslåede anlægsbeløb). Derudover kan MPR gavne ejere, der lejer deres lejlighed/hus til en lejer.

Tilskuddet kan også støtte arbejder, der udføres i de fælles områder med "MPR copropriétés": dette er en engangsstøtte, der udbetales til sammenslutningen af medejere for at finansiere det samlede renoveringsarbejde med en energigevinst på mindst 35 %. Alle ejerboliger, der består af mindst 75 % af husstandene (dvs. ikke virksomheder), er berettigede til denne MPR med et loft på 3 750 EUR pr. bolig. Der kan tildeles en bonus for ejerboliger med F- eller G-mærkning (op til 500 EUR pr. bolig) samt for ejerboliger, der kan betegnes som "skrøbelige", eller som er beliggende i byområder under fornyelse (op til 3 000 EUR pr. bolig).

Støtteniveauet varierer alt efter de energibesparelser, der opnås ved renoveringsarbejdet. For at støtte de mest energiintensive boliger med at opfylde ambitionerne i energi- og klimaloven, der blev vedtaget i 2019, skal en ekstra bonus til MPR gavne ejere, der gennemfører renoveringsarbejder for at bringe deres hjem ud af energisiderne (mærkning F og G). En anden bonus vil blive uddelt til ejere, der udfører renoveringer, der gør det muligt for hjemmet at nå de mest effektive mærker (A eller B). Disse bonusser skal nå op på 1 500 EUR for de fattigste husholdninger, 1 000 EUR for husholdninger med mellemindkomst og 500 EUR for de rigeste husstande. For at tilskynde til mere effektiv energirenovering (dvs. ud over renoveringsforanstaltninger) skaber foranstaltningen desuden en global renoveringsstøtte, forudsat at der opnås energibesparelser på mindst 55 %: rammebeløbet skal variere mellem 3 500 EUR og 7 000 EUR for middel- til højindkomsthusholdninger.

Samlet set har det energirenoveringsarbejde, der udføres i private boliger, et mål om at opnå energibesparelser på mindst 30 % i gennemsnit.

Investering 2 (C1.I2): Energirenovering og større rehabilitering af sociale boliger

Denne foranstaltning består i at støtte sociale boligorganisationer ("HLM — Habitation à Loyer modéré" er kontorer med ansvar for lavindkomstboliger) og lokale myndigheder, der driver socialt boligbyggeri for at støtte gennemgribende renovering af bygninger. Ambitionen er at nå de højeste standarder såsom BBC-renoveringsmærket 3 og gradvist eliminere energisigter. Tilskuddet ydes, forudsat at eksisterende ordninger (såsom écoPLS og CEE 4 ), som kan kombineres med denne nye støtte, ikke er tilstrækkelige til at finansiere renoveringsoperationer.

Foranstaltningen skal også anvende industrielle løsninger til energirenovering i sociale boliger med henblik på at opnå en nulenergi- eller positiv nettoenergibalance.

De første operationer forventes påbegyndt i andet kvartal af 2021, og finansieringsrammen tildeles af statslige tjenester på regionalt og lokalt plan på grundlag af en undersøgelse, der identificerer behovene. Udvælgelsen af projekter sker enten gennem en indkaldelse af projekter, der blev iværksat i 2020, eller gennem tilskud, der forvaltes af decentraliserede statslige tjenester eller lokale myndigheder. Det er hensigten, at der skal indgås forpligtelser for operationerne i 2021 og 2022, og at de skal være afsluttet ved udgangen af 2024.

Investering 3 (C1.I3): Termisk renovering af offentlige bygninger

Renoveringen af offentlige bygninger skal være i overensstemmelse med det dekret, der er vedtaget i medfør af artikel 175 i ELAN-loven 5 som foreskriver en reduktion af energiforbruget på 40 % inden 2030 (sammenlignet med 2010) for tertiære bygninger. For offentlige bygninger tilhørende staten blev der organiseret to typer projektindkaldelser:

·Et vedrørende videregående uddannelses- og forskningsbygninger og universiteter, som er blevet lanceret og overvåges af ministeriet for videregående uddannelse, forskning og innovation

·En anden for alle andre bygninger tilhørende staten eller dens operatører, som er blevet lanceret og hovedsagelig overvåges af DIE (Direction de l'immobilier de l'Etat).

De første to indkaldelser af projekter blev iværksat i efteråret 2020, og mere end 4 000 projekter blev udvalgt i december 2020.

For bygninger tilhørende lokale og regionale myndigheder findes der specifikke mekanismer:

·For bygninger, der ejes eller drives af regionale myndigheder (hovedsagelig gymnasier), tildeles "kreditdelegationer" af staten, og regionerne er ansvarlige for projektudvælgelsen.

·For bygninger, der tilhører regionale myndigheder 6 (primært skoler og grundskoler), tildeles investeringstilskud af staten.

Projekterne udvælges på grundlag af to hovedkriterier: modenhed (og hurtig gennemførelse) og på den energimæssige ydeevne og indvirkning på energiforbruget med det formål at opnå energibesparelser på mindst 30 % i gennemsnit. For alle offentlige bygninger er målet at få alle kontrakter anmeldt inden udgangen af 2021 og afsluttet inden udgangen af 2024.

Investering 4 (C1.I4): Energirenovering af meget små virksomheder og små og mellemstore virksomheder (SMV'er)

Denne investering er en del af en plan, som regeringen lancerede i juni 2020, og som skal ledsage meget små og mellemstore virksomheder i den økologiske omstilling. For at støtte den termiske renovering af deres bygninger findes der to støttemekanismer under denne investering:

Den vigtigste støtteordning er et skattefradrag på 30 % af udgifterne til støtteberettigede foranstaltninger (f.eks. isolering af tage, lofter, vægge, kollektiv solvandvarmer og varmepumper 7 ) med et loft på 25 000 EUR pr. virksomhed. Denne ordning er åben for udgifter afholdt fra 1. oktober 2020 til 31. december 2021. Skattefradraget opkræves i den indkomstskat eller selskabsskat, som skattesubjektet skal betale for det kalenderår, hvor de støtteberettigede udgifter blev afholdt (dvs. 2020 eller 2021).

Den anden støtteordning finansierer ledsageforanstaltninger til støtte for håndværkere, små handlende og selvstændige i deres renoveringsarbejde. Bevillingsrammen skal anvendes gennem handels- og håndværkskamre (CMA) og handels- og industrikamre (CCI) i fire trin:

·Bevidsthed: dette skridt har til formål at gøre virksomhedsledere opmærksomme på udfordringerne i forbindelse med energirenovering af bygninger i forbindelse med den økologiske omstilling; denne aktion omfatter en national kommunikationskampagne og lokale foranstaltninger i samarbejde med lokale myndigheder og faglige organisationer.

·Diagnose: en energisyn skal udføres af en rådgiver fra CMA eller CCI med henblik på at udarbejde en handlingsplan for påbegyndelse af renoveringsarbejder på grundlag af den enkelte virksomheds økologiske modenhed.

·Gennemførelse: en ekspert skal bistå med at gennemføre handlingsplanen gennem teknisk og finansiel bistand (f.eks. udarbejdelse af store ansøgninger).

·Fremme: foranstaltninger, der iværksættes af virksomheder inden for renovering af bygninger, skal fremmes til forskellige målgrupper, f.eks. forbrugere, virksomheder og lokale myndigheder.

A.2    Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte

B. KOMPONENT 2: Økologi og biodiversitet

Frankrig står over for betydelige investeringsbehov for at opfylde målene for bæredygtig udvikling i de kommende år, navnlig med hensyn til biodiversitet, vandkvalitet og cirkulær økonomi. De retlige rammer er generelt på plads for overgangen til en grønnere og mere modstandsdygtig økonomi, men Frankrig er nødt til at gennemføre den, navnlig ved at støtte investeringer, der øger biodiversiteten, mindsker forureningen og udnyttelsen af jordbunden, forbedrer genanvendelse og genbrug af materialer og ressourcer.

I denne forbindelse har de planlagte investeringer under komponent 2 i den franske genopretnings- og resiliensplan til formål at mindske de økologiske virkninger af de nuværende produktions- og forbrugsmønstre ved at bevare biodiversiteten, dekarbonisere industrielle produktionsprocesser, udvikle den cirkulære økonomi og fremskynde omstillingen til landbruget. Sådanne investeringer støttes af loven om "klima og modstandsdygtighed", der er baseret på klimakonventionen, og hvis mål er at bidrage til reduktionsmålet for drivhusgasemissioner for 2030. Desuden træder dekreterne til gennemførelse af loven om cirkulær økonomi, der blev vedtaget i 2020, i kraft i 2022.

Denne komponent vedrører primært henstillingen (henstilling 3 og 2020) om at fokusere investeringerne på den grønne omstilling og i mindre grad henstillingen (henstilling 3 og 2019) om energieffektivitet. Denne komponent bidrager til bevarelse af miljøet og klimatilpasning og styrker derfor den økologiske, sociale og økonomiske modstandsdygtighed.

Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent skader miljømålene i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 væsentligt, idet der tages hensyn til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).

B.1    Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte

Reform 1 (C2.R1): Lov om klima og modstandsdygtighed

Loven om "klima og modstandsdygtighed" offentliggøres i begyndelsen af 2022. Nogle foranstaltninger, der har direkte virkning, træder i kraft umiddelbart efter bekendtgørelsen, mens andre foranstaltninger forventes at træde i kraft på en udskudt måde inden for en frist, der fastsættes af lovgiveren. På grundlag af forslag fra borgernes klimakonvention skal loven indeholde bestemmelser om klima- og miljøforanstaltninger, der skal bidrage til målet for reduktion af drivhusgasemissioner for 2030. Loven forventes at bidrage til at sikre, at der opnås mellem halvdelen og to tredjedele af den måde, der skal dækkes mellem emissioner i 2019 og målet for 2030, takket være en anslået reduktion på mellem 56 og 74 mio. ton CO2-ækvivalenter i alt. Loven omfatter følgende seks elementer, der dækker hele økonomien:

·"Forbruger": loven skal omfatte foranstaltninger til ændring af forbrugsmønstrene gennem information og anvendelse af mindre kulstofintensive produkter og tjenester og til at skabe incitamenter til at mindske overforbruget gennem reklame.

·"Produktion og arbejde": loven skal omfatte foranstaltninger til støtte for industrielle og energiproduktionsmodellers overgang til lavemissionsløsninger, styrkelse af beskyttelsen af økosystemer gennem bedre overvågning af industrielle aktiviteter og foregribelse af ændringer i arbejdsmetoderne.

·Ved kørsel: loven skal indeholde foranstaltninger til at reducere emissionerne fra alle transportformer gennem incitamenter og finansiel støtte til de berørte sektorer samt ved at fastlægge et stabilt regelsæt.

·"Levende": loven skal omfatte foranstaltninger til ændring af den måde, hvorpå byplanlægning udformes, og byernes livsstil ændres. Den skal indeholde foranstaltninger til at fremskynde renoveringen af termiske sigter samt foranstaltninger til halvering af jordens udnyttelsesgrad.

·"Fodring": loven skal omfatte foranstaltninger til støtte for et grønnere landbrug og udvikling af nye kostvaner og landbrugspraksisser med henblik på at reducere dets indvirkning på drivhusgasemissioner.

·"Styrkelse af retsbeskyttelsen af miljøet": loven skal indeholde foranstaltninger til at forebygge og straffe miljøskader mere effektivt.

I 2025 træder et gennemførelsesdekret i kraft for at skabe lavemissionszoner i byområder med over 150 000 indbyggere 8 ved at forbyde adgang til køretøjer med Crit'Air stickers 3, 4 og 5 9 , hvorved luftkvaliteten i byerne forbedres, og drivhusgasemissionerne reduceres.

Reform 2 (C2.R2): Lov om cirkulær økonomi

Den lov, der blev vedtaget den 2020. februar 10 for at tackle affald og fremme den cirkulære økonomi, har til formål at gennemføre en ændring af modellen, der definerer en ny økonomisk ramme, der letter værdiansættelsen frem for bortskaffelse af affald, og at skabe betingelserne for indsamling af næsten 100 % genanvendeligt affald.

Reformen vedrører vedtagelsen af gennemførelsesretsakter ("dekreter"), der følger af 2020-loven, som træder i kraft i 2022:

·Dekret om indførelse af en udvidet producentansvarsordning for affald fra bygge- og anlægsarbejder

·Dekret om fastsættelse af minimumssatser for inkorporering af genvundne råstoffer i specifikke produkter, inden der gives tilladelse til markedsføring, med henblik på at øge genanvendelsen og nå de mål, der er fastsat i loven (artikel 61)

·Dekret om andelen af genbrugt emballage, der skal markedsføres hvert år for at øge andelen af genbrugt emballage på markedet sammenlignet med engangsemballage og dermed begrænse affald (lovens artikel 67).

Investering 1 (C2.I1): Dekarbonisering af industrien

Målet med denne investering er at bidrage til dekarboniseringen af industrisektoren, der tegner sig for ca. 21 % af drivhusgasemissionerne i Frankrig. Genopretnings- og resiliensfaciliteten skal anvendes til at reducere industrivirksomheders (herunder energiintensive industrier) energiforbrug og/eller til at investere med henblik på at reducere drivhusgasemissionerne.

Midlerne fordeles på to måder:

·Der ydes tilskud efter indkaldelse af forslag til projekter, der gennemføres af ADEME (agenturet for økologisk omstilling), til større projekter, der repræsenterer en investering på over 3 000 000 EUR. Disse projekter skal omfatte enten investeringer i energieffektivitet eller investeringer til forbedring af industrielle processer med henblik på at reducere drivhusgasemissionerne. Der er ingen på forhånd fastsat finansieringsramme mellem disse to typer projekter, da udvælgelsen foretages i henhold til forskellige kriterier, herunder resultater med hensyn til drivhusgasemissioner sammenlignet med den ønskede støtte.

·Disse indkaldelser af projektforslag suppleres med étstedsstøtte fra det offentlige agentur ASP ("Agence de Services et de Paiement") til mindre og mere standardiserede projekter til forbedring af energieffektiviteten (med et investeringsbeløb på under 3 000 000 EUR) på grundlag af en liste over støtteberettiget udstyr, der er fastlagt ved dekret.

Mandatet for kommende indkaldelser af forslag skal kræve, at investeringer foretaget inden for EU's emissionshandelssystem (ETS) skal gøre det muligt at reducere CO2-emissionerne til under det benchmark, der er fastsat i ETS-direktivet 10 på en måde, der sikrer, at foranstaltningen overholder princippet om "ikke at gøre væsentlig skade" i forordning (EU) 2021/241.

Investering 2 (C2.I2): Bymæssig densifikation: bæredygtigt byggeri

Denne foranstaltning har til formål at hjælpe kommunerne med at øge boligtætheden i områder, der er berørt af boligmangel. Støtten til tæt boligbyggeri skal bidrage til at begrænse byspredning og bevare biodiversiteten og landbrugsarealerne. Desuden finder den nye termiske reglement RE2020 (jf. reform 2 af denne komponent), som har til formål at reducere kulstofvirkningen af nye bygninger og øge deres energimæssige ydeevne, anvendelse på disse aktiviteter.

Der ydes en fast støtte til kommunale myndigheder, forudsat at flere betingelser er opfyldt: i) overholdelse af forpligtelserne i henhold til "lov om solidaritet og byfornyelse" fra 2000, hvorefter socialt boligbyggeri skal udgøre 20 % af boligmassen ii) byggeprogrammet skal omfatte mindst to boliger, der overskrider visse tærskler for tæthed, og som er omfattet af forudgående bygodkendelse.

Tæthedstærsklerne, udtrykt i kvadratmeter af bebyggede arealer pr. kvadratmeter areal, er resultatet af en tværanalyse, der kombinerer befolkningskriterier (kommunens størrelse og tæthed eller gruppering af kommuner) og boligtypologien (f.eks. bebyggede tæthed, ledige stillinger, andel af socialt boligbyggeri og sekundærboliger og husstandens gennemsnitlige størrelse).

Investering 3 (C2.I3): Bymæssig densifikation: brownfieldområder

Denne foranstaltning har til formål at iværksætte rehabilitering og genanvendelse med hensyn til brownfieldområder og affaldsområder for at bidrage til udviklingsforløbet "zero net artificialisation" inden 2050, som den franske regering har fastlagt med henblik på at styre byspredning og støtte byfornyelse og dermed begrænse anvendelsen af naturområder.

Modtagerne af "brownfieldfonden" skal være ejerne af webstedet: det kan være kommuner, lokale offentlige institutioner udpeget af de lokale myndigheder, offentlige statslige operatører, offentlige lokale virksomheder som SEM ("sociétés d'économie mixte"), sociale udlejere eller private virksomheder med den kompetente myndigheds samtykke til byplanlægning.

Projekterne udvælges af staten gennem regionale udbud med hjælp fra tekniske tjenester (både på nationalt og regionalt plan). Når den er udvalgt, skal der indgås en tilskudsaftale mellem staten og modtageren.

Der kan ydes støtte til to kategorier af projekter via brownfieldfonden:

·Genanvendelse af brownfieldområder: industrielle (uden forureningsbekæmpelsesoperationer), kommercielle, administrative brownfieldområder, gamle forringede jorder i forbindelse med byfornyelse eller omlægning af produktionsaktiviteter

·Genanvendelse af bymæssig bebyggelse: omskoling af gamle blokke til boliger og handel, revitalisering eller omlægning af økonomiske zoner ved indgangen til byer, rehabilitering eller diversificering af beboelsesområder, renovering af butikker.

Desuden afsættes der en bevillingsramme til udvikling af værktøjer til viden om jord med henblik på at støtte lokale myndigheder i fortegnelsen over affaldsarealer og den operationelle gennemførelse af genanvendelsesoperationer.

Investering 4 (C2.I4): Biodiversitet

Denne foranstaltning har til formål at støtte lokale myndigheder, foreninger og andre naturområders forvaltningsmyndigheder i at investere i projekter til beskyttelse og genopretning af biodiversitet, hvor økosystemerne er i fare. To typer foranstaltninger finansieres under den franske genopretnings- og resiliensplan:

·Økologisk genopretning støttes af fire typer investeringer:

oDe seks vandagenturer gennemfører projekter, der har til formål at bevare vandressourcerne, genoprette biodiversiteten og den økologiske kontinuitet i vandmiljøer og bevare økosystemerne. midlerne tildeles enten gennem indkaldelser af forslag eller efter en one-stop-shop-logik inden for en ramme, der er godkendt af agenturets bestyrelse og i overensstemmelse med den aftale, der er indgået med ministeriet for økologisk omstilling.

oØkologisk kontinuitet for fisk (fiskestiger) ved Rhinau- og Marckolsheimdæmningerne ved Rhinen. Denne investering er et ingeniør- og infrastrukturprojekt, der skal gennemføres i partnerskab med EDF ("Electricité de France", det franske elselskab), lokale myndigheder, nationale eksperter, Rheinland-Meuse water Agency og det franske kontor for biodiversitet. Det er et samarbejdsprojekt med lande, der grænser op til Rhinen.

oDet franske kontor for biodiversitet (OFB) forvalter flere typer projekter: atlas over biodiversitet på kommunalt plan, foranstaltninger til bevarelse og genopretning af biodiversiteten, der gennemføres af "projektledere", der udvælges efter udbud.

oStaten skal gennemføre pilotprojekter for økologisk genopretning i Frankrigs hovedland og i oversøiske departementer. Projekter udvælges enten gennem indkaldelser af projektforslag eller efter en one-stop-shop-logik inden for de rammer, der er fastlagt af ministeriet for økologisk omstilling.

·Støtte til beskyttede områder:

oStaten skal gennemføre pilotprojekter for beskyttede områder i det franske hovedland og i oversøiske departementer. Projekter udvælges enten gennem indkaldelser af projektforslag eller efter en one-stop-shop-logik inden for de rammer, der er fastlagt af ministeriet for økologisk omstilling.

oDet franske kontor for biodiversitet (OFB) støtter beskyttede områder i naturparker.

oDe 11 nationalparker i Frankrig skal investere i bevarelse af natur-, kultur- og landskabsarven, udvikling af viden om biodiversitet og uddannelse i miljø og bæredygtig udvikling.

I 2021 og 2022 skal projekter inden for økologisk genopretning og beskyttede områder identificeres enten gennem udbud afholdt af operatørerne (f.eks. vandagenturer, OFC osv.), og de første tilsagn skal påbegyndes inden den 31. december 2021. Mindst 700 projekter under denne komponent skal være afsluttet senest den 31. december 2023.

Investering 5 (C2.I5): Forebyggelse af seismiske risici i oversøiske departement (de franske Antiller)

Denne foranstaltning har til formål at gennemføre jordskælvsresistente forstærkningsarbejder i prioriterede offentlige bygninger i Antillerne (f.eks. Martinique og Guadeloupe), idet der også tages hensyn til modstandsdygtigheden over for cykloner. Der fokuseres på tre typer offentlige bygninger:

·Krisestyringsbygninger, præfekturer og underpræfekturer

·Prioriterede hospitaler

·Skoler og gymnasier.

Udvælgelsen af bygninger foretages af staten efter indsendelse af ansøgningsdossierer senest den 31. december 2020. Den retlige forpligtelse skal være afsluttet senest den 31. december 2021, og arbejdet skal påbegyndes senest den 31. december 2023 for mindst 15 bygninger.

Investering 6 (C2.I6): Sikre vandnet

Formålet med denne foranstaltning er at gennemføre renovering og rehabilitering af 450 km net i Frankrig, herunder i oversøiske departementer, senest den 31. december 2022.

Denne foranstaltning skal finansiere følgende tre delforanstaltninger (de to første skal finde sted i det franske hovedland, og den sidste skal kun vedrøre de oversøiske departementer): 

·Vandforsyningsagenturer skal støtte investeringer i modernisering af distributionsnet for rent vand og sanitet. De skal også investere i opgradering af spildevandsrensningsanlæg og afkobling af regnvandsudledninger fra nettene. 

·Investeringer i rensning af mere end 35 000 ton slam fra rensningsanlæg for at muliggøre spredning.

·Prioriterede investeringer i opgradering af vand- og sanitetsnet inden for rammerne af de oversøiske departementers vandhandlingsplan.

For så vidt angår de to første delforanstaltninger udvælges projekterne af de seks vandagenturer, enten gennem dedikerede indkaldelser af projektforslag eller efter en one-stop-shop-logik inden for de rammer, der godkendes af agenturets bestyrelse. Agenturerne er også ansvarlige for den operationelle gennemførelse af projekterne. Lokale myndigheder, der ikke har mulighed for at sprede slammet fra rensningsanlæg, skal henvende sig til agenturet, som de er afhængige af for at få støtte og økonomisk støtte.

I de oversøiske departementer fordeles støtten mellem de statslige direktorater for miljø, planlægning og boliger (navnlig til forundersøgelser og teknisk bistand på Guadeloupe og Martinique) og det franske kontor for biodiversitet (OFB), som har ansvaret for at finansiere oversøiske departementers vandhandlingsplan. Projekterne udvælges i henhold til denne plan.

Investering 7 (C2.I7): Modernisering af sorteringscentre

Sortering og genanvendelse af affald er et centralt mål i loven om energiomstilling og grøn vækst (LTECV), der blev vedtaget i 2015, og som har til formål at reducere mængden af deponeringsaffald med 50 % inden 2025.

Denne foranstaltning tager fat på udfordringerne i forbindelse med sortering og genanvendelse af alle typer affald, navnlig husholdningsaffald og hospitalsaffald. Støtte til investeringer ydes til: 

•Støtte til genanvendelse af affald gennem investeringsstøtte til lokale myndigheder eller institutioner, der er åbne for offentligheden, med henblik på at modernisere sorteringscentre (offentlige og private) og etablere selektive sorteringsanlæg i offentlige områder

•Anskaffelse af udstyr til fremskyndelse af sorteringen ved kilden, indsamling og valorisering af bioaffald og husholdningsaffald (f.eks. til vedvarende biogas eller kvalitetsgødning), samtidig med at det sikres, at dette ikke fremmer mekanisk-biologiske behandlingsanlæg

•Forbedring af behandlingen af smittefarligt affald på hospitaler takket være "trivialisatorer".

Denne foranstaltning gennemføres via indkaldelser af forslag eller et finansieringsvindue oprettet af ADEME (agenturet for økologisk omstilling). Målet er at opnå en modernisering af 32 sorteringscentre senest i 2026. De øvrige investeringer i bioaffald/husholdningsaffald og hospitalsaffald er endnu ikke kvantificeret.

Der skal indgås forpligtelser for investeringer i 2021 og 2022, som skal være afsluttet ved udgangen af 2024. 

Investering 8 (C2.I8): Genanvendelse og genbrug

Denne foranstaltning har følgende tre mål: i) støtte reduktionen i brugen af plast (navnlig engangsplast), ii) fremme indarbejdelsen af genanvendt plast og iii) fremskynde udviklingen af reparation og genbrug (af plast) i overensstemmelse med loven om bekæmpelse af affald for en cirkulær økonomi, der blev vedtaget i 2020.

Der ydes støtte til to interventionstyper:

·Støtte til genbrug eller reparation af plastprodukter eller andre produkter og aktiviteter til reduktion af plastemballage:

oUdvikling og modernisering af genanvendelsesanlæg ("genanvendelsesvirksomheder")

oStøtte til virksomheder med henblik på at erstatte plastemballage (herunder emballagesektoren selv)

oIndustrialisering af genanvendelige og genbrugelige emballageløsninger

oAnskaffelse af alternative løsninger til brug af plast (især engangsplast) eller tilpasning til deres anvendelse (vaskeudstyr, tilpasning af produktionsværktøjer), f.eks. i forbindelse med kollektiv catering

oEksperimenter med pilotprojekter i alternative løsninger til engangsplast.

·Støtte til genanvendelse af plast:

oUndersøgelser og gennemførlighedsundersøgelser af fremstilling, genanvendelse eller inkorporering af genvundet plast, navnlig for virksomheder, der ikke allerede integrerer dem

oInvesteringer i tilpasning af virksomhedsudstyr til at forberede, genanvende eller integrere mere genanvendt plast i deres proces

oStøtte til levering af genanvendt plastmateriale gennem direkte finansiering til plastforarbejdningsvirksomheder med henblik på at støtte efterspørgslen.

Støtten forvaltes af agenturet for økologisk omstilling (ADEME) gennem "fonden for den cirkulære økonomi" og "dekarboniseringen af industrifonden" til foranstaltninger vedrørende støtte til inkorporering af genanvendt plast i virksomhedsprocesser, og projekter, der støttes, udvælges gennem indkaldelser af projekter eller via ADEME's tilsvarende finansieringsvindue. Foranstaltningen skal gøre det muligt at undgå produktion af 275 000 tons plast kumulativt.

Der indgås forpligtelser for disse investeringer senest den 31. december 2022 og skal være afsluttet senest den 31. december 2024.

Investering 9 (C2.I9): Planteproteinplan

Denne foranstaltning indgår i en overordnet plan for planteproteiner, som har til formål at mindske landbrugets afhængighed af input såsom foder og kvælstofgødning. Den yder investeringsstøtte til landbrugsbedrifter og downstream-strukturer, navnlig med henblik på at styrke og fremme nye forsyningskæder i landbruget, der er dedikeret til planteproteiner.

Foranstaltningen skal yde investeringsstøtte til:

·Udstyr på proteinrige dyrkningsbedrifter

·Omstrukturering af forsyningskæden for planteprotein, herunder investeringer i virksomheder, der indsamler og forarbejder vegetabilske proteiner (såsom siloer, lagerenheder, frøpressere, lucernetørrere og optiske trifurer).

I januar 2021 iværksatte FranceAgriMer, et offentligt organ med ansvar for landbrugs- og fiskerisektoren, de første indkaldelser af projekter. Senest den 31. december 2022 indgås de sidste finansielle forpligtelser for mindst 1 200 projekter.

Investering 10 (C2.I10): Skove

Den franske træ- og papirindustri gør det muligt at kompensere for ca. 20 % af Frankrigs CO2-emissioner ved kulstoflagring i skove, i træprodukter og ved at erstatte fossile brændstoffer og mere energiintensive materialer. Klimaændringerne påvirker imidlertid skovbestandene i Frankrig, som er blevet nedbrudte eller sårbare over for skadedyr, tørke og brande. For at bevare de mange forskellige miljøtjenester, som skovene yder, sikre deres diversitet og bæredygtighed og sikre forsyninger til den franske skovbaserede industri, har denne foranstaltning til formål at mobilisere midler til offentlige og private skovejere, så de kan påtage sig en dynamisk bæredygtig skovforvaltning.

Tre interventionstyper er omfattet:

·Forbedring af skovbevoksninger af lav økonomisk og miljømæssig kvalitet

·Genopretning af skove, der er alvorligt berørt eller ødelagt af barkbiller i Østfrankrig (hovedsagelig i regionerne Grand-Est og Bourgogne-Franche-Comté)

·Tilpasning af skovbestande, der er sårbare over for virkningerne af klimaændringer.

Foranstaltningen tager sigte på at dække mindst 30 000 ha inden udgangen af første kvartal af 2023. Siden den 19. februar 2021 kan der indgives støtteansøgninger. Betalingerne foretages indtil den 31. december 2024.

B.2    Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte

C. KOMPONENT 3: Infrastruktur og grøn mobilitet

Transportsektoren er en af de største CO2-udledere i Frankrig og tegnede sig for 38 % af de samlede emissioner i 2017. Vejtransport tegner sig for 96 % af disse emissioner, hvoraf over halvdelen stammer fra private køretøjer. Transportinfrastrukturer spiller en central rolle for en effektiv gennemførelse af den grønne omstilling. Det er gennem deres vedligeholdelse og udvikling, at brugerne kan få adgang til økologiske alternativer til kulstofudledningsmetoder. Foranstaltningerne under denne komponent i den franske genopretnings- og resiliensplan fokuserer på udvikling af offentlig transport (metro, sporvogn, bus) og renovering og forbedring af det nationale jernbanenet for passagerer og gods. Komponenten omfatter også foranstaltninger til fornyelse af administrationens flåde af biler med elektriske eller hybride køretøjer for at forbedre havnenes bæredygtighed og lette den grønne omstilling i landdistrikterne.

Komponenten omfatter også to reformer vedrørende mobilitet og grøn budgettering for at øge gennemsigtigheden af det nationale budgets indvirkning på miljøet.

Disse investeringer og reformer bidrager til at efterkomme de landespecifikke henstillinger, der er rettet til Frankrig i de seneste to år, om behovet for at "målrette investeringspolitikken mod [...] vedvarende energi, energieffektivitet og sammenkoblinger med resten af Unionen" (henstilling 3 og 2019) og for at sikre en effektiv gennemførelse af foranstaltninger til støtte for virksomhedernes likviditet, navnlig for små og mellemstore virksomheder. [...] Målrette investeringerne mod den grønne [...] omstilling, navnlig inden for bæredygtig transport, ren og effektiv produktion og anvendelse af energi, energiinfrastrukturer samt forskning og innovation." (LANDESPECIFIK HENSTILLING 3, 2020).

Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent skader miljømålene i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 væsentligt, idet der tages hensyn til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).

C.1    Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte

Reform 1 (C3.R1): Mobilitetslovgivning ("Loi d'Orientation des Mobilités")

Mobilitetsloven sigter mod en gennemgribende ændring af transport og mobilitet med det formål at forbedre den daglige tjeneste, opfylde behovene hos hele befolkningen og fremskynde dekarboniseringen af sektoren. Loven indeholder en omfattende pakke af politiske instrumenter om styring, regulering og investeringsplaner.

En række sekundære retsakter, der er knyttet til mobilitetsloven, skal gennemføres i løbet af tidsrammen for genopretnings- og resiliensfaciliteten. For det første trådte et dekret i kraft i 2020, som fastsætter betingelserne for, hvornår kørsler kan medføre finansielle tildelinger til førere, der tilbød delebiler uden passagerer. For det andet skal regulativerne ændres i 2021 for at gøre det muligt at overføre forvaltningen af det lokale jernbanenet til regionerne. For det tredje reviderer og ajourfører regeringen den finansielle og operationelle programmering af statens investeringer i transportinfrastruktur senest den 31. december 2023 som fastsat i loven.

Reform 2 (C3.R2): Grøn budgetlægning

Offentliggørelsen af et grønt budget har til formål at etablere en standardiseret og omfattende informationsramme rettet mod Parlamentet og civilsamfundet om statsbudgettets indvirkning på miljøet.

Frankrig offentliggjorde sammen med sin finanslov for 2021 en grøn budgetmetode, hvor de enkelte udgifter på statsbudgettet er klassificeret efter deres indvirkning på hvert af de seks mål, der er fastsat i forordning (EU) 2020/852 11 ("klassificeringsforordningen"): modvirkning af klimaændringer, tilpasning til klimaændringer, bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, omstilling til en cirkulær økonomi, forebyggelse og bekæmpelse af forurening samt beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer.

Indtægterne klassificeres som miljøafgifter i henhold til Eurostats definition "en afgift, hvis grundlag er en fysisk enhed (eller en tilnærmet værdi af en fysisk enhed) af noget, som har en specifik og dokumenteret negativ indvirkning på miljøet". 12

For 2022-budgettet offentliggøres et nyt grønt budget. Den skal trække på den allerede etablerede praksis og forbedre den ved at anvende en ny metode til at tage hensyn til driftsudgifter.

Investering 1 (C3.I1): Støtte til jernbanesektoren

For at nå målet om kulstofneutralitet inden 2050 sigter Frankrig mod at øge brugen af jernbanetransport som et alternativ til vejtransport. Foranstaltningen har til formål at forbedre og modernisere jernbanenettet.

En første del af investeringen skal foretages af agenturet med ansvar for investering i transportinfrastruktur (AFITF). Dette offentlige agentur har fået mandat af regeringen til at investere i forud udvalgte transportinfrastrukturprojekter. Foranstaltningen skal finansiere renovering af lokale jernbanelinjer i samarbejde med staten og regionerne. Det skal også bidrage til renovering af godslinjer og indlejrede logistiske platforme. Investeringen vil hovedsagelig finde sted i 2021 og 2022.

En anden del af investeringen skal anvendes til at rekapitalisere det franske nationale jernbaneselskab SNCF. Midlerne overføres direkte til SNCF Réseau, netoperatøren, som er en del af SNCF-koncernen. Gennemførelsen af foranstaltningen skal skitsere, hvordan det sikres, at gennemsigtighedskravene og statsstøttereglerne overholdes, navnlig med hensyn til regnskabsmæssig adskillelse for at undgå krydssubsidiering mellem SNCF Réseaus økonomiske og ikke-økonomiske aktiviteter. Investeringerne mellem 2021 og 2023 opdeles i tre foranstaltninger.

Den første foranstaltning har til formål at renovere det nationale jernbanenet ved hjælp af omfattende investeringer til erstatning af spor, krydsningsstænger og ballast. Desuden skal der investeres i udskiftning af omskiftere, kahytter og skilte.

Den anden foranstaltning har til formål at forbedre nettets sikkerhed og pålidelighed. Det skal finansiere forskning og udvikling samt produkter og udstyr til erstatning af ukrudtsdræbende glyphosat med alternative produkter, der er mindre skadelige for miljøet. Desuden skal foranstaltningen finansiere renovering af tunneler.

Den tredje foranstaltning skal finansiere den fuldstændige renovering af lokale jernbanelinjer (f.eks. spor, skinner, ballast og skinneudstyr).

Investering 2 (C3.I2): Støtte til efterspørgslen efter renere køretøjer (bilplan)

Denne investering har til formål at støtte efterspørgslen efter renere køretøjer, hovedsagelig fra husholdninger. Foranstaltningen omfatter en "økologisk bonus" for lette køretøjer for at støtte køb af et elektrisk, brint- eller plug-in-hybridkøretøj med CO2-emissioner på højst 50 g/km. Bonusbeløbet afhænger af typen af køretøj (elektrisk, plug-in hybrid, hydrogen), typen af støttemodtager (husholdning eller erhverv) og køretøjets pris (højere bonus for billigere biler).

Bonussen skal gradvis falde fra juli 2021, efterhånden som disse køretøjers konkurrenceevne stiger i forhold til deres termiske alternativer. Foranstaltningen omfatter også den samme form for bonus for tunge køretøjer: fra januar 2021 indføres der en købsbonus på 50 000 EUR for lastbiler og 30 000 EUR for elbusser og brintbusser.

Investering 3 (C3.I3): Daglig mobilitet: udvikling af offentlig transport

Foranstaltningen har til formål at finansiere udviklingen af jernbaneinfrastruktur til daglig mobilitet i byområder for at gøre den mere attraktiv. Foranstaltningen skal fokusere på Ile de France-regionen omkring Paris for at løse tilbagevendende problemer med kapacitetsbegrænsninger. Den skal også deltage i oprettelsen af nye metrolinjer i storbyer i regionerne. Støtteberettigede projekter er for det meste baseret på elektrisk trækkraft, som skal deltage i dekarbonisering af transportsektoren. Foranstaltningen skal støtte forskellige trin i proceduren, lige fra nødvendige forudgående undersøgelser til faktiske arbejder.

Foranstaltningen skal navnlig medfinansiere forbedring af bybanestrækninger (RER E, B og D), etablering af sporvognslinjer (T3, T1) og højniveaubusser (TZ 2 og 3). I regionerne skal foranstaltningen støtte oprettelsen af en ny metrolinje i Toulouse. Investeringen vil finde sted mellem 2021 og 2026.

Investering 4 (C3.I4): Fremskyndelse af arbejdet med transportinfrastruktur

Formålet med foranstaltningen er at modernisere den eksisterende transportinfrastruktur for at tilpasse den til nye transportmidler, lokale behov og grøn omstilling. Det skal lette integrationen af samkørsel og elbiler som alternativ til privatbiler. Det skal også øge digitaliseringen og integrationen af nye teknologier til drift og overvågning af flodinfrastrukturen for at gøre den til et troværdigt alternativ til vejgodstransport.

Foranstaltningen gennemføres hovedsagelig gennem det franske agentur for finansiering af transportinfrastruktur (AFITF), et offentligt organ, som regeringen har givet mandat til at investere i forud udvalgte transportinfrastrukturprojekter. Investeringerne skal vedrøre flere projekter. Den skal finansiere installering af nye ladestandere på nationale veje og højhastighedsveje. Offentlig transport og samkørsel med anlæggelse af reserverede baner og installation af anordninger til kontrol heraf samt oprettelse af lavemissionszoner prioriteres. Renoveringen af flodnettene, navnlig sluser og dæmninger, planlægges også sammen med moderniseringen af det digitale forvaltningssystem for maritime anliggender og CROSS-netværket (regionale operationelle centre for overvågning og redning).

Investering 5 (C3.I5): En grønnere statsflåde

Foranstaltningen har til formål at forny bilparken med tre administrationer: politiet og gendarmeriet (Indenrigsministeriet), tolddirektoratet (finansministeriet) og fængselsvæsenet (justitsministeriet). Disse tre organers kombinerede flåder udgør størstedelen af statens køretøjer, men har samtidig en alderdom, et højt kilometertal og en lav fornyelsesprocent. Bilparkens forgrønnelsesplan for 2021 og 2022 prioriterer indkøb af renere køretøjer (elektriske køretøjer eller plug-in hybrider). I alt skal investeringen hjælpe med at købe 3833 rene køretøjer til indenrigsministeriet, 570 til toldmyndighederne og 530 til justitsforvaltningen. Foranstaltningen skal også støtte køb af ladestationer.

Investering 6 (C3.I6): Grønnere havne

Havne er centrale aktiver i den franske økonomi. Foranstaltningen skal muliggøre yderligere investeringer i overensstemmelse med kravet om klimaovergangen ved at støtte alternative brændstofbeholdere og renere fartøjer. Foranstaltningen er opdelt i to delforanstaltninger. Den skal finansiere installeringen af ni nye elektriske forbindelser for at tilbyde alternative brændstoffer i dokker til krydstogtskibe, der benytter havnenettet Havre-Rouen-Paris, passagerskibe og containerskibe, der benytter dokkerne i Marseille, og til containerskibe, der anvender dokken Pointe des Grives i Martinique havn, senest i 2023. Derudover skal den finansiere nye fartøjer, der udleder lavere emissioner for flåden af fartøjer i departementet for maritime anliggender i ministeriet for økologi.

Investering 7 (C3.I7): Styrkelse af elnettenes modstandsdygtighed og energiomstillingen i landdistrikterne

Denne foranstaltning har til formål at øge elnettenes modstandsdygtighed med fokus på landdistrikterne. Foranstaltningen skal øge kvaliteten af eldistributionssystemet i regioner, hvor vedvarende energikilder hovedsagelig udvikles, og elektrisk mobilitet er en central udfordring.

Støttemodtagerne er de myndigheder, der organiserer den offentlige distribution af elektricitet 13 .

Investeringen skal øge budgetposten for den finansielle retsakt ("loi de finances"), der er afsat til elektrificering af landdistrikterne. Foranstaltningen skal finansiere forskellige delprogrammer senest i 2023.

Det første delprogram for "energiomstilling" og "udvikling af innovative løsninger" skal finansiere energiomstillingen i landdistrikterne ved at fremme integrationen af vedvarende energikilder i nettet, opbygge lagerfaciliteter og opladningsinfrastruktur. Det skal også fremskynde indførelsen af intelligente målere.

Det andet delprogram "klimahændelse" skal finansiere reparationsarbejdet på dele af elnettet, der er beskadiget af ekstreme vejrforhold.

De resterende investeringer skal gå til fornyelse af gamle elkabler og installationer og øge netsikkerheden, som i øjeblikket mangler i landdistrikterne.

C.2    Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte

D. KOMPONENT 4: Grøn energi og grønne teknologier

Frankrig har vedtaget et mål for reduktion af drivhusgasemissionerne på 40 % inden 2030 i forhold til 1990-niveauet og et mål om at opnå klimaneutralitet senest i 2050. For at nå disse mål er det nødvendigt at fremskynde forskning og innovation for at udvikle grønne teknologier. Investeringer i vigtige bæredygtige teknologier skal bidrage til at sætte den franske industri i en gunstig position i forhold til nye grønne markeder.

I denne forbindelse omfatter denne komponent i den franske genopretnings- og resiliensplan investeringer til støtte af innovation inden for grønne teknologier under det fjerde "Investissements d'avenir"-program (PIA4) (investeringer for fremtiden) ved at definere strategier i udvalgte nøglesektorer i forbindelse med den grønne omstilling og støtte industrien til at tage skridt til at gennemføre disse strategier. Dette suppleres af en reform af forvaltningen af PIA for at øge dens effektivitet, hvilket forventes at medføre fordele ikke blot for PIA4's foranstaltninger vedrørende grøn innovation, men også på andre områder (f.eks. digital innovation, innovative virksomheder og støtte til undervisning, forskning, værdsættelse og innovationsøkosystemer — se foranstaltningerne under komponent 6 og 9).

Denne komponent omfatter også to mere målrettede investeringsforanstaltninger, i) at fremme udviklingen af vedvarende og kulstoffattig brint som et middel til at støtte dekarboniseringen af økonomien og ii) at støtte luftfartsindustrien i at overvinde de nuværende økonomiske vanskeligheder og overgangen til en kulstoffattig industri.

Disse foranstaltninger bidrager til målet om grøn omstilling og til at nå klimamålet. De bidrager også til at efterkomme de landespecifikke henstillinger til Frankrig om behovet for at fokusere investeringspolitikken på den grønne og den digitale omstilling, navnlig på bæredygtig transport, ren og effektiv produktion og anvendelse af energi, og på forskning og innovation (CSR3, 2019 og VSA 3, 2020).

Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent skader miljømålene i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 væsentligt, idet der tages hensyn til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).

D.1    Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte

Reform 1 (C4R1): Forvaltning af programmet "investissements d'avenir" (PIA)

Denne reform har til formål at forbedre forvaltningen af ordningen "Programme d'Investissements d'Avenir" (PIA) ved at bygge videre på tidligere ordningers tilbagevenden til erfaringer.

Frankrig iværksatte PIA-ordninger i 2010 med det formål at fremme og finansiere innovation på strategiske områder lige fra fremkomsten af idéer til udbredelsen af nye tjenester og produkter på markederne. Frankrig kører nu sit fjerde "Programme d'Investissements d'Avenir" (PIA4), der dækker en periode på 5 år mellem 2021 og 2025, med det formål at bidrage til at forme Frankrigs fremtid inden for tidshorisonten 2030. PIA4 er opdelt i to dele: et indsatsområde "målrettet innovation" ("volet dirigé") til finansiering af ekstraordinære investeringer i prioriterede sektorer og nøgleteknologier for fremtiden og et "strukturelt" delprogram ("volet structurel") til finansiering af strukturelle investeringer og innovation inden for videregående uddannelse og forskningsøkosystemer.

Som led i denne reform, der bygger på henstillinger fra Comité de surveillance des investissements d'avenir, skal PIA4 drage fordel af en klarere strategisk styring gennem oprettelsen af et højtstående Conseil interministériel de l’innovation, der samler relevante ministre rundt om premierministeren for at fastlægge retningslinjer og prioriteter for innovationspolitikken. De opgaver, der varetages af Comité de surveillance des investissements d'avenir, udvides til også at omfatte en rådgivende rolle for Conseil interministériel de l'innovation i forbindelse med udviklingen af innovationspolitikker og fastlæggelsen af nye investeringsprioriteter.

Innovation fremmes gennem "accelerationsstrategier", der udvikles af særlige taskforcer med videnskabelige eksperter inden for vigtige prioriterede teknologier og markeder med stort vækstpotentiale. Når "accelerationsstrategier" er valideret, iværksættes indkaldelser af interessetilkendegivelser og/eller indkaldelser af forslag, som er skræddersyet til de specifikke behov i den enkelte strategi. Projekterne udvælges derefter ved hjælp af konkurrencebaserede procedurer. Der indgås forpligtelser for midler, efterhånden som indkaldelser af projekter lanceres, og projekterne udvælges. Som led i denne reform strømlines processerne for udvikling og gennemførelse af "accelerationsstrategier" for at sikre en mere koordineret og integreret tilgang (lovgivningsmæssig, skattemæssig, støtteorienteret osv.) til identificerede problemer og for at bidrage til investeringernes kvalitet gennem streng udvælgelse, overvågning og systematiske evalueringsprocesser.

Frankrig har medtaget flere PIA4-relaterede foranstaltninger i sin genopretnings- og resiliensplan, og denne reform har til formål at skabe fordele på tværs af disse foranstaltninger — ikke kun med hensyn til investering 1 i grøn innovation som en del af den nuværende komponent, men også på andre områder (digital innovation, innovative virksomheder og støtte til undervisning, forskning, valorisering og innovationsøkosystemer — se foranstaltningerne under komponent 6 og 9).

Investering 1 (C4I1): Innovere med henblik på den grønne omstilling

Denne investering har til formål at fremskynde og øge investeringerne i avancerede teknologier til den grønne omstilling inden for rammerne af det fjerde Programme d’investissements d’avenir (PIA4).

Denne investering skal finansiere innovationsprojekter, der bygger på syv "accelerationsstrategier" for den grønne omstilling, der er udviklet under "volet dirigé" i PIA4.

Den første af disse "accelerationsstrategier" fokuserer på dekarboniseret hydrogen. Den blev allerede valideret i september 2020 og fører til operationelle aktioner, i) en indkaldelse af projekter om "Briques technologiques et démonstrateurs", der har til formål at udvikle eller forbedre komponenter og systemer i forbindelse med produktion, transport og anvendelse af brint og støtte demonstrationsprojekter og ii) opførelsen af IPCEI vedrørende brint (jf. investering 2), som PIA4-rammen bidrager til.

Der indføres følgende seks andre "accelerationsstrategier":

·Dekarbonisering af industrien med henblik på at fremskynde og udbrede eksisterende teknologiløsninger samt disruptive teknologier, hvor udfordringen er at industrialisere en demonstration, et patent og en innovativ løsning. Strategien skal navnlig fokusere på at forbedre energieffektiviteten i processer, dekarbonisere industriens energimiks (navnlig varme) og anvende kulstoffrie processer og kulstofopsamling og -lagring eller -anvendelse.

·Bæredygtige landbrugssystemer, der også støtter landbrugsudstyr, der bidrager til den grønne omstilling ved at gøre det muligt at skifte fra mekanisering til intelligent og forbundet landbrugsudstyr, erstatte eller begrænse brugen af fossile eller syntetiske input og udvikle udvælgelsen af diversificerede og modstandsdygtige dyre- og plantepopulationer.

·Genanvendelse og genbrug af genanvendte materialer med det formål at skabe en model baseret på genanvendte råstoffer, der erstatter nye materialer gennem en sammenhængende og integreret værdikæde for genanvendelse. Fem materialer er udpeget som prioriteter på nuværende tidspunkt: strategiske metaller, plast, kompositmaterialer, papir/pap og tekstiler.

·Bæredygtige byer og innovative bygninger. Med henblik på at reducere byspredning på bekostning af landbrugsjord og naturområder og gøre byer mere ressourceeffektive, modstandsdygtige, inklusive og produktive skal denne strategi støtte innovative og reproducerbare territoriale demonstratorer med særligt fokus på fastlæggelse af værktøjer og metoder til fremme af storstilet anvendelse af energirenovering af bygninger; strukturering af sektoren for træ og geomaterialer med henblik på kulstofneutralitet og den digitale omstilling for byer og kunstig intelligens.

·Digitalisering og dekarbonisering af mobilitet for at kontrollere drivhusgasemissioner ved at fremskynde sektorens grønne omstilling og samtidig udvikle og forbedre udbuddet af daglige transportløsninger i alle regioner. De prioriterede områder er optimering af operationer og infrastruktur, digital omstilling og automatisering. Strategien tager sigte på alle transportformer — passagertransport, men også logistik. Den skal navnlig fokusere på demonstranter og piloter af systemer og tjenester, fjerne hindringer for opskalering, afprøve forretningsmodeller og om nødvendigt forberede tilpasningen af de lovgivningsmæssige rammer.

·Biobaserede produkter og industrielle bioteknologier — bæredygtige brændstoffer, der har til formål at fremme udviklingen af industrielle bioteknologier i Frankrig og biobaserede produkter, navnlig med henblik på at erstatte olieprodukter. Strategien sigter således mod at udvikle en fransk industrisektor for biobaserede produkter og bæredygtige brændstoffer, navnlig til luftfartssektoren. Den skal også imødekomme efterspørgslen efter biobaserede produkter.

Når disse strategier er valideret inden udgangen af 2021, skal de føre til indkaldelser af projekter eller interessetilkendegivelser (der skal iværksættes inden udgangen af 2022) for at udvælge og støtte gennemførelsen af konkrete foranstaltninger. Investeringen i den franske genopretnings- og resiliensplan skal dække en del af de dermed forbundne omkostninger.

Opdraget for kommende indkaldelser af forslag til projekter skal omfatte et støtteberettigelseskriterium beregnet på at sikre, at anvendelsen af den finansierede løsning er miljømæssigt neutral, på en måde, der sikrer, at foranstaltningen er i overensstemmelse med DNSH-princippet i forordning (EU) 2021/241. Dette skal supplere det forhold, at miljøkriterier, når det er relevant, indgår i udvælgelseskriterierne for projekter, og at operatørerne skal udarbejde en kritisk analyse af deres forslag på grundlag af intern og ekstern ekspertise at den grønne omstilling er angivet ved lov som et af målene for PIA, og at PIA's styrende organer skal sikre, at disse mål opfyldes, hvilket overvåges ved hjælp af en særlig indikator. Dette fører til udelukkelse af i) aktiviteter i forbindelse med fossile brændstoffer, herunder downstream-anvendelse 14 ii) aktiviteter under EU's emissionshandelssystem (ETS) med henblik på at opnå forventede drivhusgasemissioner, der ikke er lavere end de relevante benchmarks 15 iii) Aktiviteter i forbindelse med affaldsdeponeringsanlæg, forbrændingsanlæg 16 og anlæg til mekanisk-biologisk behandling 17 og iv) aktiviteter, hvor langtidsdeponering af affald kan skade miljøet. 

Investering 2 (C4I2): Udvikling af dekarboniseret hydrogen

Denne foranstaltning har til formål at udvikle franske værdikæder for produktion af vedvarende og kulstoffattig brint og for anvendelsen af denne hydrogen i downstream-sektorer, slutbrugersektorer såsom transport og industri.

Denne foranstaltning indgår i den bredere sammenhæng i "National Strategy for the Development of Decarbonised Hydrogen", som Frankrig vedtog den 8. september 2020, og som selv udgør en af de "accelerationsstrategier", der er indført inden for rammerne af PIA (jf. investering 1). Denne strategi fastlægger en vision for 2030, herunder målet om at etablere en installeret elektrolysekapacitet på 6,5 GW til produktion af vedvarende og kulstoffattig brint. I den forbindelse indgår denne investering i en bredere vifte af foranstaltninger, der skal iværksættes frem til 2030.

Denne investering er bygget op omkring to delforanstaltninger:

·Den første delforanstaltning består i at etablere en mekanisme til støtte for produktion af vedvarende og kulstoffattig brint. Denne mekanisme skal støtte brintproducenter med henblik på at øge deres produktion af brint baseret på elektrolysatorer. Støtten ydes i form af investerings- og driftsstøtte. Driftsstøtten har til formål at kompensere for de højere driftsomkostninger sammenlignet med fossilbaseret brintproduktion og sikre indtægtsstrømmen og dermed sætte investorerne i stand til at dække de forudgående investeringsomkostninger. De støttede projekter skal være afsluttet og operationelle inden den 31. august 2026. De udvælges på grundlag af et konkurrencebaseret udbud, der efter planen skal iværksættes i andet halvår af 2022.

·Den anden delforanstaltning består af iværksættelse og gennemførelse af planlagte vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse vedrørende vedvarende og kulstoffattig brint i samarbejde med andre medlemsstater. De planlagte vigtige projekter er i øjeblikket ved at blive udarbejdet i fællesskab med andre medlemsstater. Projekterne skal sigte mod udvikling og første industrielle udbredelse af løsninger til fremme af værdikæden for vedvarende og kulstoffattig brint på europæisk plan. Frankrig forventes at bidrage til de planlagte projekter gennem støtte, der i sidste ende sigter mod i) at etablere en gigafabrik til fremstilling af elektrolyser operationel i Frankrig senest den 31. december 2023, ii) etablere en gigafabrik til fremstilling af brændselsceller og mere generelt tanke og materialer til at muliggøre udvikling af brintbaserede tunge køretøjer senest den 31. december 2023 og iii) at omstille industrianlæg til vedvarende eller kulstoffattig brint senest den 31. december 2024. Franske foranstaltninger under projektet støttes også som led i foranstaltningen "Innovate for den grønne omstilling", der er baseret på "accelerationsstrategien" for brint, der er vedtaget i forbindelse med PIA4 18 .

Investering 3 (C4I3): Plan for støtte til luftfartssektoren

Denne investering har til formål at hjælpe luftfartsindustrien med at overvinde de nuværende økonomiske udfordringer ved at opretholde og diversificere dens kapacitet og øge dens miljømæssige og digitale resultater; og investere i transformativ F & D for at dekarbonisere lufttransport.

Denne investering er bygget op omkring to delforanstaltninger:

·Den første delforanstaltning består af en investeringsstøttefond til fremme af virksomhedernes diversificering, modernisering og digitale og miljømæssige omstilling. Fonden skal støtte virksomheder i luftfartssektoren. I anden halvdel af 2020 blev der afholdt en første indkaldelse af projekter, og der vil blive afholdt andre indkaldelser af projekter i de kommende år. For at sikre, at denne delforanstaltning overholder princippet om ikke at forvolde væsentlig skade, skal luftfartøjsoperatører (navnlig lufthavne og luftfartsselskaber) udtrykkeligt udelukkes fra indkaldelserne af projekter under denne delforanstaltning.

·Den anden delforanstaltning består af støtte til F & D inden for teknologier for "grønne fly". Den skal fokusere på at fremme disruptiv og transformativ innovation i luftfartssektoren for at opnå en grøn omstilling på grundlag af en integreret tilgang, der tager sigte på at tackle alle identificerede teknologiske udfordringer. Med henblik herpå skal den støtte individuelle eller samarbejdsbaserede F & D-projekter med fokus på den teknologiske forberedelse af en ny generation af "ultra-sober-fly" eller "nulemissions-fly". Mindst 70 % af indsatsen skal bidrage direkte til energieffektivitet og reduktion af fremtidige luftfartøjers klimapåvirkninger, og resten skal indirekte bidrage gennem en reduktion af cykler og omkostninger i hele flyets livscyklus, hvilket muliggør en hurtigere integration af grønne teknologier i de flåder, der er i drift. Projekterne udvælges på grundlag af udbud og skal typisk gennemføres over 2 til 3 år.

Mandatet for kommende indkaldelser af projekter under begge delforanstaltninger skal omfatte et støtteberettigelseskriterium om, at udvalgte foranstaltninger skal bidrage til den grønne omstilling.

D.2    Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte

E. KOMPONENT 5: Finansiering af virksomheder 

Chokket fra krisen har ført til et fald i virksomhedernes egenkapital og mangel på bæredygtig kapital. Det svækker virksomhedernes tilbagebetalingsevne og mindsker evnen til at absorbere chok i tilfælde af en ny krise. Manglende egenkapital kan også føre til, at virksomhederne vedtager nedgearingsstrategier: reduktion af investeringerne for at øge marginerne og styrke balancerne — hvilket forstærker krisens chok for økonomien som helhed. Denne finansieringssituation udgør sammen med den lovgivningsmæssige byrde, navnlig for tjenesteydelser, en hindring for investeringer.

Komponent 5 i den franske genopretnings- og resiliensplan har til formål at tackle disse udfordringer ved at styrke SMV'ernes egenkapital og forenkle de lovgivningsmæssige rammer for at støtte en dynamisk genopretning. Den har også til formål at sikre, at virksomheder, der modtager støtte, overholder andre kriterier, såsom den sociale og miljømæssige omstilling, der er afgørende for genopretningen.

Komponenten vedrører henstilling 2019.4 og 2020.4 om reduktion af reguleringsmæssige restriktioner og fremme af vækst i virksomheder samt henstilling 2020.3.1 om støtte til virksomheders likviditet, navnlig for små og mellemstore virksomheder.

Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent skader miljømålene i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 væsentligt, idet der tages hensyn til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).

E.1    Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte

Reform C5.R1: Lov om fremskyndelse og forenkling af den offentlige indsats ("loi ASAP")

Formålet med ASAP-loven 19 , der blev bekendtgjort i december 2020, er at bringe forvaltningen tættere på borgerne, lette erhvervsudviklingen og forenkle de administrative procedurer for både virksomheder og enkeltpersoner. Formålet med reformen er at gennemføre nogle af de resterende gennemførelsesbestemmelser:

·Loven fastsætter, at hvis bestemmelser, navnlig på miljøområdet, skal ændres under behandlingen af et industriprojekt, skal projektansøgningen fortsat være underlagt de samme lovbestemmelser, som var gældende på tidspunktet for ansøgningens indgivelse. Ændringer af flere miljøbestemmelser skal fastsættes i særskilte dekreter, såsom betingelserne for, at miljøministeren kan anmode om en ny vurdering af en ansøgning om et industriprojekt, de præcise betingelser for, hvornår der kan kræves en ny miljøvurdering af byplanlægningsprojekter, eller tidsfrister for miljøgodkendelse for anlægsarbejder, der vedrører en nødsituation.

·Loven indeholder også bestemmelser om en forenkling af de regler, der gælder for onlinesalg af lægemidler. Det er tilstrækkeligt, at apotekerne erklærer, at der er åbnet et websted, frem for at skulle vente på en forhåndstilladelse.

·Strømlining af de rådgivende kommissioner: mere end 15 udvalg skal nedlægges eller sammenlægges med de særlige betingelser for sammenlægning eller afskaffelse, der skal fastlægges i særskilte dekreter. De udvalg, der skal afskaffes, omfatter Observatoire de la récidive eller Conseil supérieur de la mutualité, mens andre, såsom Conseil supérieur de l'égalité professionnelle og Haut conseil à l'égalité (HCE) samt forskellige rådgivende organer vedrørende arbejdsmarkedsrelationer, sammenlægges.

Reform C5.R2: Virksomhedernes bidrag til økonomiske, sociale og miljømæssige forandringer i forbindelse med genopretningen

Denne reform vedrører artikel 244 i finansloven (loi de finances) for 2021, der specifikt er vedtaget for at sikre, at virksomheder, der modtager støtte i henhold til Frankrigs genopretnings- og resiliensplan (og den nationale plan mere generelt), deltager i en økologisk omstillingsstrategi, fremmer ligestilling mellem kønnene og inddrager og informerer deres ansatte om anvendelsen af de midler, der er modtaget fra staten. Den pålægger følgende forpligtelser for virksomheder, der modtager støtte i henhold til den nationale plan "France Relance" 20 :

·Alle virksomheder med mere end 50 ansatte skal senest den 31. december 2022 (31. december 2023 for virksomheder med mellem 51 og 250 ansatte) offentliggøre en forenklet drivhusgasemissionsbalance 21 , som efterfølgende skal ajourføres hvert tredje år.

·Forpligtelserne øges inden for ligestilling mellem kønnene. Ud over at skulle offentliggøre den samlede score, der er opnået i indekset for erhvervsmæssig ligestilling 22 , som det er tilfældet i øjeblikket, skal støttemodtagere under genopretnings- og resiliensplanen offentliggøre detaljerede oplysninger om de resultater, der er opnået for hver af de delindikatorer, indekset består af. Tærsklen for, hvornår der skal fastsættes interne mål for hver af delindikatorerne (som, hvis den ikke opfyldes, kan føre til bøder svarende til 1 % af lønsummen), sænkes ved dekret fra det nuværende samlede indekstal på 75.

·Corporate governance styrkes: under den årlige høring om de "strategiske retningslinjer for virksomheden", som allerede er fastsat ved lov 23 , underrettes Det Økonomiske og Sociale Udvalg om størrelsen, arten og anvendelsen af den støtte, som virksomheden har modtaget i forbindelse med foranstaltningerne i genopretningsplanen.

Investering C5-I1: Bidrag til regionale investeringsfonde

Formålet med denne foranstaltning er at styrke kapitalen i små SMV'er i franske regioner med henblik på at styrke deres konkurrenceevne og investeringskapacitet, herunder sætte dem i stand til at klare udfordringerne i forbindelse med den økologiske omstilling og den digitale omstilling.

Denne foranstaltning vedrører statens investering på 250 000 000 EUR i en "holdingfond" oprettet af Bpifrance, en investeringsbank, der indirekte ejes 100 % af den franske stat. Fonden investerer 250 000 000 EUR i regionale investeringsfonde, der enten allerede eksisterer eller skal oprettes, på lige fod med regionerne. De regionale investeringsfonde har til gengæld det udtrykkelige formål at tiltrække private investeringer og investere i egenkapital i SMV'er. Den finansiering, der ydes af staten, skal bidrage til at mobilisere private investeringer til at mangedoble virkningen af de regionale investeringsinstrumenter. Statens samlede andel af investeringerne må ikke overstige 50 % med samlede investeringer på mindst 1 000 000 000 EUR som målgruppe: 250 000 000 EUR fra staten (den del, der finansieres under genopretnings- og resiliensplanen), 250 000 000 EUR fra regionerne og mindst 500 000 000 EUR fra private investorer.

De regionale fondes investeringsbeslutninger træffes af private administrationsselskaber, der er specifikke for hver region, med det fælles formål at styrke SMV'ernes egenkapital. De enkelte fondes investeringer må højst udgøre 5 000 000 EUR.

Ved at styrke de støttemodtagende virksomheders finansielle stilling har denne investering til formål at forbedre deres konkurrenceevne og investeringskapacitet.

Bpifrances interventionsdoktrin støtter den økologiske omstilling og energiomstillingen. Egenkapitaltilførslen skal derfor finansiere investeringsfonde, der har til formål at støtte bl.a. industrivirksomheder i deres overgang til kulstoffattige produktionssystemer.

Desuden tager Bpifrances ansvarlige investeringspolitik hensyn til miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige kriterier. ESG-kriterierne finder anvendelse på Bpifrances investeringer, men dækker også fondens administrationsselskaber (som virksomhed og dens virksomhed som investor) og de underliggende virksomheder. Bpifrances investeringsdoktrin fastsætter også udelukkelseskriterier, navnlig for så vidt angår andele i udvinding af kul eller produktion af elektricitet fra termiske kul. 

Tilbageførsler (f.eks. egenkapitalforrentning), der er knyttet til de midler, der ville blive genereret, skal geninvesteres til de samme politiske mål, herunder efter 2026.

E.2    Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte

F. KOMPONENT 6: Teknologisk suverænitet og modstandsdygtighed

Med omkring 2,2 % i 2019 ligger Frankrigs andel af F & D's udgifter i BNP fortsat under det mål på 3 %, der er fastsat i Lissabonstrategien, og under målet for førende lande inden for innovation og teknologi.

Formålet med komponent 6 i den franske genopretnings- og resiliensplan er at støtte investeringer i forskning og innovation for at forbedre Frankrigs innovationsresultater og strategiske autonomi/teknologiske suverænitet. Den fokuserer på udvikling af strategiske teknologier og innovation i centrale sektorer i fremtiden med det formål at styrke Frankrigs position i disse sektorer og øge økonomiens modstandsdygtighed.

I denne forbindelse omfatter komponenten to horisontale investeringer under det fjerde program "Programme d’Investissments d’Avenir"(PIA4): i) det ene har til formål at støtte udviklingen af centrale digitale markeder (cyber-, cloud-, kvante-, EdTech, kunstig intelligens og kulturelle og kreative sektorer) for at styrke Frankrigs stilling i fremtidens strategiske sektorer ii) en anden til støtte for virksomhedernes innovation i strategiske sektorer. Komponenten omfatter også en investering til støtte for rumsektoren og finansiering af rumforskning samt en investering til støtte for beskæftigelsen i F & D. Disse investeringer suppleres af en reform (loven om forskningsprogrammering), som har til formål at styrke den offentlige finansiering af F & D, at gøre videnskabelige karrierer mere attraktive og at øge forbindelserne mellem erhvervslivet og den akademiske verden.

Denne komponent bidrager til at imødekomme de landespecifikke henstillinger rettet til Frankrig om behovet for at "fokusere investeringsrelateret økonomisk politik på forskning og innovation" (VSA 2019.3) eller "fokusere investeringerne på [...] forskning og innovation" (VSA 2020.3).

Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent skader miljømålene i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 væsentligt, idet der tages hensyn til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).

F.1    Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte

Reform C6.R1: Strukturelle aspekter af loven om forskningsprogrammering

Loven om forskningsprogrammering 24 blev vedtaget i december 2020 og forfølger tre mål: styrkelse af finansieringen og organiseringen af forskning at gøre videnskabelige job og karrierer mere attraktive og forbedring af samspillet mellem forskningen og økonomien og samfundet. For at nå disse mål vil lovens gennemførelse — som indebærer vedtagelse af dekreter — fokusere på følgende områder:

·Forøgelse af administrationernes og virksomhedernes interne udgifter til forskning og udvikling til mindst 3 % af det årlige BNP, hvilket er en stigning fra 2,19 % i 2019. Sammenlignet med den oprindelige finansieringslov skal der desuden investeres mere end 30 000 000 000 EUR i perioden 2021-2030 til forskningsorganisationer, universiteter og andre forskningsinstitutioner.

·En forøgelse af det nationale forskningsagenturs årlige ressourcer på 1 000 000 EUR frem til 2027 med det formål at øge succesraten for indkaldelser af projektforslag til 30 %, hvilket er en stigning i forhold til de nuværende 16 %. Budgettet til aflønning af personale inden for forskning og videregående uddannelser forhøjes: der er afsat yderligere 92 000 000 EUR om året fra 2021 og frem til 2027.

·Styrkelse af forbindelsen mellem videnskab og økonomi. Loven om forskningsprogrammering skal gøre det lettere for offentlige forskere at etablere en virksomhed, deltage i en virksomheds liv eller kombinere forskning med private aktiviteter på deltid.

Investering C6-I1: Bevarelse af beskæftigelsen i privat F & D

Denne foranstaltning støtter beskæftigelse inden for F & D ved at styrke samarbejdet mellem offentlige forskningslaboratorier og private virksomheder og ved at tilskynde virksomheder til at ansætte unge forskningskandidater eller lade deres eksisterende forskere deltage i ph.d.-studier eller postdoktorale studier. Sidstnævnte program giver forskere mulighed for at opbygge deres færdigheder og forbedre beskæftigelsesegnetheden.

Der kan ydes støtte til fire specifikke former for samarbejde:

·Virksomheder, der tildeler F & D-personale i en periode på 12-24 måneder til offentlige forskningslaboratorier som led i et fælles forskningsprojekt, hvor den eller de pågældende forskere tilbringer mindst 80 % af deres tid på projektet.

·Virksomheder, der tillader F & D-personale at påbegynde ph.d.-studier i løbet af deres karriere i en periode på højst 36 måneder, hvor forskeren/forskerne ansættes på fuld tid på ph.d.-studiet og tilbringer mindst 50 % af deres arbejdstid på et forskningslaboratorium.

·Unge kandidater med en mastergrad, der er ansat af en offentlig forskningsinstitution, og som ansættes i en virksomhed i en periode på 12-24 måneder for at arbejde med et fælles forskningsprojekt, hvor forskeren/forskerne arbejder i mindst 80 % af deres tid i virksomheden.

·Unge ph.d.-kandidater ansat af en offentlig forskningsinstitution, som starter en industriel ph.d.-grad i en periode på 12-24 måneder, hvor forskeren/forskerne tilbringer mindst 50 % af deres arbejdstid i virksomheden.

Foranstaltningen skal dække mellem 50 % og 80 % af forskernes løn, afhængigt af typen af samarbejde, ud over et fast tilskud på 15 000 EUR pr. forsker pr. år. Støtten gælder, så længe samarbejdsprojekterne varer, og trækkes tilbage derefter. Foranstaltningen støtter i alt 2 000 forskere, idet projekter kun er støtteberettigede, hvis der foreligger en plan for, at den eller de pågældende forskere kan forblive eller blive fuldt beskæftigede ved samarbejdsperiodens afslutning.

Investering C6-I2: Innovation med henblik på at gøre vores forretningsmodeller mere robuste

Formålet med denne foranstaltning er at støtte investeringer i udvikling af centrale digitale teknologier under "volet dirigé" i det fjerde "Programme d’Investissements d’Avenir" (PIA4).

Den skal navnlig finansiere projekter, der falder ind under de seks "accelerationsstrategier", der er beskrevet nedenfor:

·Strategi for udvikling af kvanteteknologier: på beregningsområdet er målet at have en komplet prototype af en første generation af generel kvantecomputer senest i 2024. Det har også til formål at styre kvanteteknologier (herunder acceleratorer, simulatorer og kvantecomputere, forretningssoftware til kvantedatabehandling, sensorer, kommunikationssystemer) med det formål at fordoble den franske pulje af specialister ved at uddanne 6600 læger, master, ingeniører og teknikere og at sikre, at Frankrig er selvforsynende med sine ressourcer til udvikling af kvanteteknologier. Strategien sigter også mod at beherske kritisk industriel kapacitet inden for kvanteteknologier, navnlig ved at investere i kryogenik og lasere til kvanteteknologier. Den sigter også mod at have en komplet industriel produktionskæde for Silicon 28, navnlig for at muliggøre en eventuel produktion af qubit.

·Strategi for cybersikkerhed: Formålet med strategien er at fremskynde innovationen for at gøre Frankrig førende med nøgleteknologier i kritiske applikationer (f.eks. industri, sundhed og mobilitet) og styrke cybersikkerhedskapaciteten i industrien og samfundet. Formålet er at sætte sektoren i stand til at øge sin omsætning, fordoble antallet af arbejdspladser i sektoren og bidrage til at skabe førende virksomheder i sektoren.

·Uddannelse og digital strategi: strategien omfatter den digitale omstilling af uddannelse fra børnehaver til universitet med det formål at gøre uddannelsessystemet mere effektivt, støtte EdTech 25 og støtte Frankrigs førerposition i denne sektor. Det har til formål at uddanne lærere i innovativ pædagogisk praksis og at støtte eksisterende virksomheder i at rejse kapital.

·Strategi for kulturelle og kreative industrier: Strategien sigter mod at udvikle produktionen af digitalt indhold. Investeringerne skal støtte sektorens teknologiske innovation, digitale skabelse og formidling. Målene er at fordoble det nuværende tempo i overgangen fra SMV'er til ETI for kulturelle virksomheder, øge eksportomsætningen og anvende kulturcentre inden 2025 for at kunstvande pilotområderne.

·Strategi for 5G og fremtidig telekommunikationsteknologi: Formålet med denne strategi er at udvikle løsninger omkring telenet og opnå end-to-end-kontrol med disse løsninger gennem støtte til udbud, F & D og uddannelse, samtidig med at 5G-anvendelsen udvikles til gavn for regioner og industri. 5G-strategien sigter mod at udvikle 5G-anvendelser i banebrydende industrisektorer og støtte udbredelsen af intelligente regioner. Det sigter også mod at investere i F & D i tiden efter 5G og 6G (fremtidige netværksteknologier, heterogene forbindelser mellem netforbundne objekter, nettenes energieffektivitet osv.). Det har også til formål at imødekomme kvalifikationsbehov i forbindelse med udformningen og udrulningen af fremtidige netværk.

·Strategi for fremskyndelse af cloud computing: strategien sigter mod at skabe konkurrencedygtige cloudløsninger inden for teknologiske segmenter (infrastruktur, platforme og software) med henblik på at støtte Frankrigs og Europas førerposition inden for denne centrale teknologi, også gennem gennemførelsen af det vigtige projekt af fælles interesse for næste generation og edge Computing Infrastructure and Service, som Frankrig er medkoordinator for. De forventede virkninger er udviklingen af en forsyning af en pålidelig sky, der har til formål at reducere kulstofaftrykket og opbygge en datadreven økonomi.

Når der er iværksat strategier, iværksættes indkaldelser af interessetilkendegivelser og indkaldelser af forslag, der er skræddersyet til de specifikke behov i den enkelte strategi. Projekter (som normalt gennemføres af virksomheder eller forskningsenheder) udvælges derefter ved hjælp af konkurrencebaserede procedurer. Der indgås forpligtelser for bevillingerne, efterhånden som indkaldelser af projekter iværksættes, og projekterne udvælges.

Opdraget for kommende indkaldelser af forslag til projekter skal omfatte et støtteberettigelseskriterium beregnet på at sikre, at anvendelsen af den finansierede løsning er miljømæssigt neutral, på en måde, der sikrer, at foranstaltningen er i overensstemmelse med DNSH-princippet i forordning (EU) 2021/241. Dette skal supplere det forhold, at miljøkriterier, når det er relevant, indgår i udvælgelseskriterierne for projekter, og at operatørerne skal udarbejde en kritisk analyse af deres forslag på grundlag af intern og ekstern ekspertise at den grønne omstilling er angivet ved lov som et af målene for PIA, og at PIA's styrende organer skal sikre, at disse mål opfyldes, hvilket overvåges ved hjælp af en særlig indikator. Dette fører til udelukkelse af i) aktiviteter i forbindelse med fossile brændstoffer, herunder downstream-anvendelse 26 ii) aktiviteter under EU's emissionshandelssystem (ETS) med henblik på at opnå forventede drivhusgasemissioner, der ikke er lavere end de relevante benchmarks 27 iii) Aktiviteter i forbindelse med affaldsdeponeringsanlæg, forbrændingsanlæg 28 og anlæg til mekanisk-biologisk behandling 29 og iv) aktiviteter, hvor langtidsdeponering af affald kan skade miljøet. 

Investering C6-I3: Støtte til innovative virksomheder

Formålet med denne foranstaltning er at finansiere F & D-investeringer for innovative virksomheder under "volet structurel" i det fjerde "Programme d’Investissements d’Avenir" (PIA4). Det er rettet mod innovative virksomheder, som enkeltvis eller gennem samarbejdsprogrammer har brug for adgang til finansiering for at dække den risiko, der er forbundet med deres F & D-projekter. Det omfatter:

·Innovationsstøtte til Bpifrance: denne støtte er rettet mod SMV'er og nystartede virksomheder (herunder teknologiintensive nystartede virksomheder, kendt som "deep tech") for at sætte dem i stand til at finansiere gennemførlighedsundersøgelser, industriel forskning og/eller eksperimentel udvikling med henblik på at udvikle innovative produkter, processer eller tjenester med konkrete muligheder for industrialisering og kommercialisering.

·Innovationskonkurrencer for nystartede virksomheder og SMV'er: denne støtte skal ledsage oprettelsen af og væksten i innovative teknologivirksomheder gennem støtte til at vejlede unge forskere i at skabe en virksomhed, udnytte resultaterne af offentlig forskning og endelig finansiere nyetablerede virksomheder og SMV'ers innovationsprojekter med stort potentiale. Vinderne af innovationskonkurrencerne kommer fra en række sektorer: digitalisering, sundhed, transport og bæredygtig mobilitet, vedvarende energi osv.

·Støtte til strukturerede F & D-projekter: denne støtte skal ledsage samarbejdsprojekter, der involverer store virksomheder med SMV'er og midcapselskaber ("ETI" 30 ), med et incitament til at samarbejde med forskningslaboratorier om projekter, der udspringer af "Comités stratégiques de filière". Disse projekter samler et konsortium bestående af mindst to virksomheder med henblik på at skabe synergier og fremme videnoverførsel og styrke dybden og den teknologiske intensitet af nye innovative produkter eller tjenester.

Opdraget for kommende indkaldelser af forslag til projekter skal omfatte et støtteberettigelseskriterium beregnet på at sikre, at anvendelsen af den finansierede løsning er miljømæssigt neutral, på en måde, der sikrer, at foranstaltningen er i overensstemmelse med DNSH-princippet i forordning (EU) 2021/241. Dette skal supplere det forhold, at miljøkriterier, når det er relevant, indgår i udvælgelseskriterierne for projekter, og at operatørerne skal udarbejde en kritisk analyse af deres forslag på grundlag af intern og ekstern ekspertise at den grønne omstilling er angivet ved lov som et af målene for PIA, og at PIA's styrende organer skal sikre, at disse mål opfyldes, hvilket overvåges ved hjælp af en særlig indikator. Dette fører til udelukkelse af i) aktiviteter i forbindelse med fossile brændstoffer, herunder downstream-anvendelse 31 ii) aktiviteter under EU's emissionshandelssystem (ETS) med henblik på at opnå forventede drivhusgasemissioner, der ikke er lavere end de relevante benchmarks 32 iii) Aktiviteter i forbindelse med affaldsdeponeringsanlæg, forbrændingsanlæg 33 og anlæg til mekanisk-biologisk behandling 34 og iv) aktiviteter, hvor langtidsdeponering af affald kan skade miljøet. 

Investering C6-I4: Rummet

Foranstaltningen støtter tre særskilte aktioner:

·Ad hoc-bidrag til Den Europæiske Rumorganisation (ESA) på 165 000 000 EUR som reaktion på anmodninger om finansiering iværksat af ESA til finansiering af rumprogrammer, såsom videnskabelige missioner, udvikling af satellitprogrammer eller finansiering af Ariane 6-programmet, et program for udvikling af raketlanceringssystemet, der forvaltes af Den Europæiske Rumorganisation (ESA). Disse programmer er baseret på frivillige bidrag fra medlemsstaterne ("frivilligt program"). Autonom adgang til rummet er afgørende for at muliggøre europæiske videnskabs- og udforskningsmissioner samt for at gennemføre EU's rumprogrammer som Galileo og Copernicus.

·F & D-projekter på følgende måder: i) offentlige indkøb begrænset til forskning i strategiske teknologier defineret af det nationale center for rumforskning (CNES) med både civile og dobbelte anvendelser ii) opfordrer til projekter på områder, der er relevante for rumsektoren, såsom optisk kommunikation, fleksible telekommunikationssystemer og satellittelekommunikationsterminaler; iii) en indkaldelse af projekter til støtte for nøgleteknologier inden for nanosatellitter iv) en national konkurrence om rumapplikationer ("Space Tour 2021"), der anvendes til at udvælge F & D-projekter til innovative og lovende rumapplikationer, der drives af nystartede virksomheder eller SMV'er.

·Projekter i Vernon, det sted, hvor ESA vil udføre de første test for at udvikle "Prometheus", en genanvendelig raketmotor med lave omkostninger. Foranstaltningen støtter moderniseringen af prøvningsfaciliteten for raketmotorer i Vernon og oprettelsen af en park på 10 hektar solpaneler, som skal producere den mængde elektricitet, der er nødvendig for at producere anlæggets nødvendige brintmængder ved elektrolyse. Endelig støtter denne foranstaltning et projekt, hvor hydrogen, der produceres på stedet som et biprodukt fra industrielle processer ("hydrogène fatal"), genvindes i en brændselscelle.

F.2    Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte

G. KOMPONENT 7: Digitalisering af stat, territorier, virksomheder, kultur

Denne komponent i den franske genopretnings- og resiliensplan vedrører investeringer og reformer inden for digitalisering af stater, territorier, SMV'er, støtte til den kulturelle sektor og reformer af den administrative forenkling og de offentlige finanser.

Digitaliseringen, navnlig af virksomheder, er afgørende for at øge produktiviteten i Frankrig, som det nationale produktivitetsråd har fremhævet.

Digitaliseringen af staten har til formål ikke blot at øge den offentlige forvaltnings resultater gennem teknologiske opgraderinger, men også at bidrage til mere rummelighed som supplement til reformerne af den komponent, der sigter mod forenkling og decentralisering (4D-loven).

Støtteforanstaltningerne til de kulturelle sektorer tager sigte på genopretning af en hårdt ramt sektor gennem målrettede investeringer i renovering, kulturarv, beskæftigelse inden for kunst og modernisering af uddannelses-, film-, presse- og bogsektoren med fokus på klimaovergangen og unge.

Endelig bidrager de to reformer af de offentlige finanser til at efterkomme de landespecifikke henstillinger 2019.1.2 og 2020.1.1 om forvaltning af den offentlige gæld og udgifter, navnlig ved at udstikke en holdbar kurs for de offentlige finanser på lang sigt efter covid-krisen.

Digitaliseringsinvesteringer bidrager til den digitale infrastrukturrelaterede landespecifikke henstilling 2019.3.3, 2020.3.4 og 3.7. Forenklingsreformerne vedrører dele af de landespecifikke henstillinger 2020.4.1 og 4.2 vedrørende erhvervsklimaet. Investeringerne i kultur bidrager til at fremskynde de offentlige investeringer med kulturarvsrenoveringsarbejder (landespecifik henstilling 2020.3.2) og afbøde krisens beskæftigelsesmæssige virkninger (henstilling 2020.2.1). Endelig omhandler reformerne af de offentlige finanser dele af de landespecifikke henstillinger 2019.1.3 (udgiftsbesparelser og -effektivitet) og 2020.1.1 (finanspolitikker, der tager sigte på at opnå en forsigtig budgetstilling på mellemlang sigt og sikre gældsbæredygtighed).

Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent skader miljømålene i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 væsentligt, idet der tages hensyn til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).

G.1 Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte

Reform 1 (C7.R1): Lov om differentiering, decentralisering og om forskellige foranstaltninger til forenkling af den lokale offentlige indsats (4D)

Foranstaltningen skal gøre den lokale offentlige tjeneste mere effektiv og fleksibel i overensstemmelse med lokale forhold.

Loven om "Differentiering, decentralisering, dekoncentration og dekompleksitet" (lovforslag 4D) skal indeholde en række bestemmelser på områderne boliger, transport, økologisk omstilling, sundhed og solidaritet. Den forfølger fire mål: 1) decentralisering: at gøre offentlige tiltag mere forståelige og effektive ved at fuldføre overførslen af visse kompetencekategorier til de lokale myndigheder 2) fremme differentiering: at sikre, at hvert område er i stand til at reagere på sine særlige forhold ved hjælp af passende værktøjer og ressourcer 3) styrke dekoncentrationen: at bringe staten tættere på området og i højere grad tilpasse beslutningstagningen til de lokale forhold 4) dekompilering: at forenkle gennemførelsen af de tidligere mål.

Senest den 30. juni 2025 skal der foretages en evaluering af de bestemmelser, der har bidraget til at lette den offentlige indsats, i overensstemmelse med de fire lovbestemte principper (decentralisering, differentiering, dekoncentration og dekomplikationer).

Reform 2 (C7.R2): Organisk lov om forenkling af forsøg på grundlag af forfatningens fjerde afsnit af artikel 72

Foranstaltningen skal sikre retten til differentiering ved at give de lokale myndigheder mulighed for, først i forsøgsmæssig sammenhæng, og derefter på visse betingelser på en varig måde at anvende regler for udøvelsen af deres forskellige beføjelser for at tage hensyn til deres særlige karakteristika.

Den organiske lov fastsætter, at de lokale myndigheder ved en simpel forhandling kan beslutte at deltage i et forsøg, uden at de skal have tilladelse hertil ved dekret. Den skal strømline procedurerne for ikrafttrædelsen af de afgørelser, de træffer i forbindelse med forsøgene, samt betingelserne for at udøve legalitetskontrollen af disse afgørelser. Forsøgsforanstaltningerne kan opretholdes i alle eller en del af de lokale myndigheder, der deltog i forsøget og udvides til andre. Standarderne for udøvelse af stedlig kompetence, der har været genstand for forsøget, kan ændres ved forsøgets afslutning.

Senest den 30. juni 2025 foretages der en evaluering af de første forsøg, der er gennemført på grundlag af følgende indikatorer. Evalueringen skal mindst omfatte følgende faktorer: antallet af fællesskaber, der deltager i hvert forsøg, det antal dage, der kræves for at få offentliggjort de drøftelser, hvor lokalsamfundene deltager i forsøgene, i EU-Tidende, og fristen for ikrafttrædelse af de undtagelsesforanstaltninger, som forsøgskredsene har truffet for hvert forsøg.

Reform 3 (C7.R3): Omstrukturering af den offentlige forvaltning

Omdannelsen af den offentlige tjeneste har til formål at imødegå en række udfordringer: at gøre den offentlige tjeneste mere repræsentativ for samfundet, bidrage til faglig integration af unge og lavtuddannede, innovere i arbejdsorganisationer, værdsætte merit, kompetence, engagement, sikre ligestilling mellem kvinder og mænd og bekæmpe alle former for forskelsbehandling. Denne politik er baseret på gennemførelsen af loven om omdannelsen af den offentlige tjeneste af 6. august 2019.

Foranstaltningen består i gennemførelse af to handlingsplaner.

Handlingsplanen for professionalisering af den offentlige tjeneste er baseret på 8 foranstaltninger: (1) udvikling af et mærke mellem stat og arbejdsgiver, (2) tilrettelæggelse af rekrutteringsprocesser, (3) professionalisering og uddannelse af aktører, (4) forbedring af integrationen af nytilkomne, (5) revision af webstedet "Place de ľemploi", (6) sourcing, (7) oprettelse af talentpuljer og (8) strategisk forvaltning af rekrutteringen.

Handlingsplanen for lige muligheder bygger på tre søjler: (1) identificering af og støtte til unge talenter i hele landet med henblik på succes (2) ny udvælgelsesprøve for at få adgang til den offentlige tjeneste. (3) udvikling af en professionel karriere uden forskelsbehandling.

Gennemførelsen af foranstaltningerne i disse to handlingsplaner skal finde sted senest den 31. marts 2022.

Reform 4 (C7.R4): Styring af de offentlige finanser

Formålet med denne reform af styringen af de offentlige finanser er at fastlægge en strategi for konsolidering af de offentlige finanser på mellemlang og lang sigt. Denne strategi er baseret på anbefalingerne i "Commission sur l'Avenir des Finances Publiques" (rapport udarbejdet af et kommissorium om fremtiden for de offentlige finanser af 18. marts 2021). Nogle af disse henstillinger skal gennemføres ved, at en organisk lov træder i kraft så betids, at den finder anvendelse på 2023-budgettet og den næste lov om programmering af offentlige finanser. Den organiske lov udvider Det Høje Finanspolitiske Råds beføjelser og fastsætter en flerårig udgiftsregel for de offentlige udgifter. Disse udgiftsregler skal sikre overensstemmelse mellem de årlige budgetregninger og de flerårige mål. Gennemførelsen af denne nye forvaltningsramme samt en flerårig kurs for de offentlige finanser, som gør det muligt at stabilisere gældskvoten og derefter reducere den, fastsættes i den nye lov om programmering af de offentlige finanser for 2023. Regeringen skal også indføre en "Covid" -fencing strategi med henblik på at allokere specifikke ressourcer til tilbagebetalingen heraf.

Reform 5 (C7.R5): Vurdering af kvaliteten af de offentlige udgifter

Som supplement til reformen af forvaltningen af de offentlige finanser er denne foranstaltning en evaluering af de offentlige udgifter, der skal foretages efter krisen med henblik på at identificere de mest effektive udgifter, der fremmer vækst, social inklusion og den økologiske og digitale omstilling. De offentlige udgifter forventes at blive rettet mod dem, der fremmer denne form for vækst, samtidig med at de reducerer dem, der er ineffektive eller overflødige i forhold til andre finansieringskilder. Det er derfor vigtigt på kort og mellemlang sigt at foretage en præcis vurdering af de offentlige udgifters indvirkning på de offentlige politiske mål, som de tjener, og bestræbelserne på at sikre en effektiv opfyldelse heraf.

Foranstaltningen skal omfatte en status over resultaterne af reformerne af effektiviteten af de offentlige foranstaltninger i præsidentperioden, Revisionsrettens offentliggørelse af en revisionsberetning om de offentlige finanser og medtagelse af evalueringen af de offentlige udgifter i kommende budgetlove.

Den revisionsberetning om de offentlige finanser, som Revisionsretten skal offentliggøre, skal også være et bidrag til fastlæggelsen af strategien for gradvis afvikling af de støttemekanismer, der er indført fra marts 2020 som reaktion på sundhedskrisens økonomiske virkninger.

Konsekvensanalyserne for de offentlige udgifter skal styrkes i forbindelse med ikrafttrædelsen af den nye lov om programmering af de offentlige finanser fra den 1. januar 2023, når sundhedskrisen er overstået. Det underliggende udgiftsforløb beskrives derefter i de næste årlige finanslove.

Vurderingen af kvaliteten af de offentlige udgifter skal foretages regelmæssigt med et klart anvendelsesområde og en klar tidsplan, og de foranstaltninger, der træffes for at forbedre kvaliteten og effektiviteten af de offentlige udgifter, skal vurderes årligt.

Investering 1 (C7.I1): Digitalisering af virksomheder

Der gennemføres to delforanstaltninger til modernisering af virksomheder.

Den første delforanstaltning er videreførelsen af det eksisterende "France Num" -initiativ, og den skal støtte virksomheder i deres digitale omstilling med at udvikle deres forretning digitalt. "France Num" -initiativet omfatter flere støtteordninger: 17 500 digitale diagnoser og op til 5 000 ledsagelse fra handels- og industrikamrene (CCI) og handels- og håndværkskammeret (CMA) 150 000 der skal afholdes kurser samt produktion og udsendelse af et tv-program til offentligheden med henblik på at øge kendskabet til mikrovirksomheder, som endnu ikke er digitalt udstyret.

Den anden delforanstaltning skal støtte investeringer i industrielle SMV'er og midcapselskaber gennem opskalering og støtte til deres strategi for digitalisering på mellemlang og lang sigt med indførelse af nye teknologier. Støtten ydes i form af tilskud til erhvervelse af en ejendom, der er registreret som et anlægsaktiv og knyttet til en industriel aktivitet i forud fastsatte støtteberettigede kategorier: robotteknisk udstyr, additiv fremstilling, virtuel eller udvidet virkelighed, designsoftware, integrerede maskiner til højtydende databehandling, numerisk styrede produktionsmaskiner samt software eller udstyr, hvis anvendelse kræver kunstig intelligens.

Investering 2 (C7.I2): Digital opgradering af staten og territorierne

Denne investering skal identificere innovative digitale tilgange, der gør det muligt at forbedre effektiviteten af den offentlige indsats og kvaliteten af offentligt ansattes arbejdsmiljø, herunder for e-mobilitet.

Med henblik herpå skal en fond for "Public Agente Digital Backpack" for projekter modernisere arbejdsstationen for statslige embedsmænd og en fond for innovation og digital omstilling, der støtter omfattende digitale initiativer inden for staten og de lokale myndigheder, samtidig med at den digitale sektor støttes.

For at skabe et mere effektivt, mere samarbejdsorienteret og mere mobilt digitalt arbejdsmiljø for statsansatte skal de finansierede projekter høre under fem temaer: bedre resultater inden for datatransportnet udvikling af samlet digital identifikation for statslige embedsmænd sikre fjernadgangsløsninger til digitale værktøjer af ensartede kommunikationsløsninger på tværministerielt plan og støtte til lederes og teams "erhvervelse af digitale arbejdsmetoder.

For at stimulere digital innovation og fremskynde statens digitale omstilling skal de finansierede projekter henhøre under otte temaer: dematerialisering af kvaliteten af de administrative procedurer, der hyppigst anvendes af borgere og virksomheder nye digitale offentlige politikker udvikling af bedste digitale praksis i lokale statslige tjenester professionalisere offentlige digitale sektorer udvikle brugen af data til brug for offentlige tiltag undersøgelse og eksperimenter med anvendelse af nye digitale teknologier og tilgange de lokale myndigheders digitale omstilling støtte strukturerende projekter, der mobiliserer flere omstillingsmidler.

Investering 3 (C7.I3): Sikkerhed i forbindelse med statslige tjenester

Investeringen skal støtte styrkelsen af cybersikkerhedskapaciteterne for offentlige tjenester tilskynde til udvikling af et konkurrencedygtigt og innovativt cybersikkerhedstilbud til gavn for økonomien og samfundet og styrke evnen til at forebygge og reagere på cyberangreb.

Der gennemføres navnlig følgende projekter:

·oprettelse af indsatshold for hændelser i territorierne

·anvendelse af diagnose- og sikkerhedspakker til støtteberettigede modtagere

·erhvervelse af sikkerhedsprodukter til fordel for staten og offentlige tjenester

·øge den nationale kapacitet til at afsløre cyberangreb.

Investering 4 (C7.I4): Statslig digital opgradering: digital identitet

Der gennemføres to delforanstaltninger: det digitale nationale identitetskort og udviklingen af et statsgaranteret digitalt identifikationssystem. Disse to foranstaltninger skal også bidrage til at forbedre sikkerheden og interoperabiliteten.

For at støtte ibrugtagningen af de nye identitetskort, uden at det går ud over tjenesten for brugerne, tilpasses systemerne, udstyret og de dertil knyttede it-net. Disse systemer skal navnlig opgraderes: applikationen "Titres électroniques sécurisés" (og efterfølgende opgradering af cybersikkerheden), gennemførelsen af fingeraftryksindsamlingsudstyr og brugerportalen for det nationale agentur for sikre afsnit ("Agence nationale des titres sécurisés") for at give brugerne adgang til deres procedurer.

Udviklingen af et statsgaranteret digitalt identifikationssystem skal erstatte praksis med brugernavn/password med et mere sikkert system til digital identifikation. Udviklingen af det nye system skal ske i en europæisk sammenhæng med digital interoperabilitet (eIDAS-forordningen). Løsningen skal gøre det muligt at udvikle nye følsomme offentlige og private anvendelser og bekæmpe onlinesvindel og identitetstyveri.

Investering 5 (C7.I5): Indenrigsministeriets udstyr og infrastruktur

Foranstaltningen udvikler indenrigsministeriets applikationer og sikrer deres modstandsdygtighed. De støttede projekter vedrører navnlig flere tekniske infrastrukturer:

·Netværk på tværs af ministerier: udfasning af telefonnettet Rimbaud og fordobling af de eksisterende netforbindelser

·Grundlaget for statens territoriale forvaltning: etablering af fundamentet og en ny organisation til koordinering af netværket af tværministerielle informations- og kommunikationssystemtjenester

·Politipræfekturets videobeskyttelsesplan: udvikle og tilbyde ny lager- og netværkskapacitet til videobeskyttelsessystemet i politihovedkvarteret i Paris, navnlig med henblik på De Olympiske Lege i 2024

·Netværkssikkerhed styrkelse af ministeriets digitale sikkerhed (cyberforsvar)

·Datacenters modstandsdygtighed: infrastrukturarbejde med henblik på at sikre energimæssig modstandsdygtighed i ministeriets datacentre

·Befolkningsvarslings- og informationssystem: udvikle varslings- og informationssystemet for befolkningen, navnlig med henblik på at gennemføre det nye FR-varslingssystem (se også foranstaltningen "Indenrigsministeriets applikationer").

Investering 6 (C7.I6): Indenrigsministeriets ansøgninger

Denne foranstaltning skal udvikle nye eller opgradere eksisterende digitale applikationer til Indenrigsministeriet:

·Valg til SI: applikationen skal gennemgå det edb-system, der er udformet med henblik på valget, ved at øge systemets generelle robusthed og ved navnlig at kommunikere med andre applikationer såsom det nationale register over valgte embedsmænd.

·Onlineklage: applikationen skal i visse tilfælde gøre det muligt for brugeren at begrænse sine bevægelser og indgive en klage direkte online. Projektet skal omfatte en første fase af onlinesupport til den bruger/det offer, for hvem det i første omgang kan være vanskeligt at rejse.

·FR-Alert: applikationen skal gennemføre direktiv 2018/1972 om oprettelse af et varslingssystem via mobiltelefoner inden den 30. juni 2022. Denne applikation skal straks sende advarsler til brugeren.

·Mark 112: Marcus 112-projektet skal iværksætte de foranstaltninger og eksperimenter, der er nødvendige for at rationalisere de mange alarmnumre, der i øjeblikket eksisterer side om side i Frankrig

·Registreringssystem for køretøjer (SIV): denne applikation skal gennemgå registreringssystemet for køretøjer ved at optimere brugeroplevelsen og forbedre ydeevnen

·LOG MI: denne applikation skal tilvejebringe et centraliseret logistiksystem, der er fælles for alle aktører i indenrigsministeriet.

·IT-projekt Forberedelse af fremtiden: denne anvendelse skal lette gennemførelsen af undersøgelser ved hjælp af nye digitale midler og styrke de ansattes mobilitet på området.

Investering 7 (C7.I7): Mobilitet og telearbejde i Indenrigsministeriet

Denne investering skal støtte en række foranstaltninger, der har til formål at fremme udviklingen af mobilitet og telearbejde i indenrigsministeriet. Der gennemføres tre aktioner:

·Forbedring af det digitale miljø og udvikling af telearbejde: fremme af udviklingen af samarbejdsbaserede arbejdsløsninger, erhvervelse af fjernarbejdssteder og indførelse af systemer, der gør det muligt for tjenestemænd at udføre telearbejde.

·Fremtidens radionet: udvikling af et langsigtet udviklingsnetværk for offentlige og private sikkerhedsaktører (f.eks. statspoliti, brandmænd, nødsituationer og kommunalt politi). Den skal tilvejebringe effektive og modstandsdygtige kommunikationsmidler, der giver mulighed for et tilpasset svar på behovene i forbindelse med retshåndhævelse og kriseberedskab.

·NEO-stationer: udvide politiets udstyr med 40 000 sikre mobile terminaler. Terminalerne og det tilhørende applikationssystem gør det muligt for retshåndhævelsespersonale at udføre handlinger, der tidligere blev udført i faglige kontorer, mens de var på tjenesterejse i området. De begrænser således rejseaktiviteten for både agenten og brugeren og sikrer en bedre overordnet effektivitet.

Investering 8 (C7.I8): Administrativ kontinuitet: digital opgradering af forvaltningen af uddannelsessystemet

Denne investering skal fremskynde den digitale omstilling i ministeriet for uddannelse, ungdom og sport takket være udviklingen af dets informationssystemer, der i højere grad er baseret på data, for at gøre dem mere effektive, tilgængelige og sikre. Denne investering skal også styrke dematerialiseringen af procedurer og tjenester til brugerne.

Fem aktioner gennemføres:

·Modernisering af IT-værktøjer til undervisning på første trin: oprettelse af informationssystemer til udveksling af data med lokalsamfund og forenkling af forvaltningsprocedurerne.

·Forenkling af pilot- og ledelsesinformationssystemer for undervisning på gymnasieniveau

·Udvikling af dataudveksling med partnerministerier: f.eks. med finansministeriet for forvaltning af tilskud til videregående uddannelser.

·Generalisering af værktøjer og tjenester, der gør det muligt at telearbejde i et sikkert miljø for administrative medarbejdere, ledelse og tilsynspersonale, navnlig gennem tilpasning af infrastrukturer og dedikerede sikrede applikationer.

·Opgradering af infrastruktur og værktøjer til deling af data og digitale tjenester gennem hele elevens skolegang (f.eks. med lokalsamfund, forældre og videregående uddannelser), oprettelse af nye arbejdsorganisationer, fremme af agenters effektivitet og livskvalitet på arbejdspladsen og forenkling af brugerprocedurerne og hensyntagen til brugeroplevelsen.

Investering 9 (C7.I9): Uddannelsesmæssig kontinuitet: den digitale omstilling af skolen

Denne investering skal støtte installationen af mobilt digitalt udstyr i klasseværelserne, hvilket er en forudsætning for udvikling af hybridundervisning. Det skal også støtte investeringer i videoprojektorer, delt mobilt udstyr, udstyr, der er specifikt for grundskolen, samt netværket, der muliggør både lokal undervisning og fjernundervisning via udlån af materiale til eleverne. Det skal også finansiere tjenester og ressourcer til uddannelse på første trin samt udstyr, der muliggør hybridundervisning på gymnasieniveau. Foranstaltningen vil blive gennemført gennem konkurrencebaserede udbud.

Lærere skal uddannes til at beherske de nye digitale uddannelsesværktøjer og -tjenester samt det nye digitale miljø.

Investering 10 (C7.I10): Digitalisering af offentlige tjenester: bedre adgang til videregående uddannelse i hele landet takket være digitaliseringen

Investeringen skal finansiere udbredelsen af dematerialiserede kursusmoduler inden for videregående uddannelse samt installationen af den nødvendige digitale infrastruktur. Udviklingen af fjernundervisningskurser og de tilhørende infrastrukturer skal gøre det muligt at tilpasse sig den nuværende sundhedssituation ved at undgå overbelægning i foredrag og klasseværelser. Det skal også bane vejen for en mere langsigtet strategi for adgang til videregående uddannelser, der har til formål at nå ud til en bredere offentlighed på hele det nationale område, men også i udlandet. Desuden skal den give mulighed for at foreslå et mere varieret og komplet uddannelsestilbud, der er tilpasset de krav, der stilles af visse studerende, som skal forene deres studier med en erhvervsaktivitet.

Investeringerne skal støtte projekter til:

·oprettelse af digitale og tilgængelige onlinemoduler på videregående uddannelsesinstitutioner

·digital uddannelse af lærere/forskere fra universiteter

·udvikling af landsdækkende platforme (virtuelt klasseværelse, webinar, fjerneksamen, læringsstyringssystem), som i sidste ende skal tilbyde alle bachelor- og mastermoduler.

·indkaldelse af projekter vedrørende digitale tjenester med fokus på de studerendes brugeroplevelse.

Investering 11 (C7.I11): Støtte til kultursektorer og kulturarvsrenoveringer

Investeringen skal støtte kulturarvsrenoveringer, fremme den udøvende kunst, konsolidere de vigtigste kulturelle sektorer i Frankrig og indføre en strategi for kulturelle og kreative industrier.

Investeringen skal støtte tre delforanstaltninger: investering i kulturarv for at renovere historiske monumenter for at sikre deres varige levedygtighed og som sådan bidrage til at fremme lokale turismeøkosystemer investeringer i beskæftigelse og uddannelse, modernisering og investering i kulturelle strategiske sektorer.

Investeringer i kulturarv skal støtte kulturarvssteder i regionerne og fremme håndværk og knowhow. Denne investering skal støtte fem genopretningstiltag:

·en "katedratplan" for at fremskynde de nødvendige sikkerheds- og sikringsarbejder og restaureringsprojekter for 47 religiøse bygninger, der tilhører staten

·restaurering af historiske monumenter tilhørende lokale myndigheder og private ejere. Dette omfatter støtte til restaurering af kirken i Turenne (New Aquitaine), slottet i Meauce (Bourgogne-Franche-Comté) og Palais Rontaunay (Réunion)

·restaurering af 14 monumenter, der forvaltes af Historical Monuments Center, i hele landet, såsom Château d'Angers eller Mont-Saint-Michels abbey

·restaurering af Villers-Cotterêts slot til international by på fransk

·restaurering af kulturarvsfaciliteter såsom regionale museer, departementer og kommunale arkiver samt bevarings- og studiecentre, der har til formål at bevare de rester, der skyldes arkæologiske udgravninger.

Investeringen i kunstbeskæftigelse og uddannelsesmodernisering skal støtte tre aktioner:

·en "fond for økologisk omstilling", der finansierer projekter til fordel for økologisk og digital omstilling, der gennemføres af kunstneriske skabsinstitutioner (mærker og steder for liveoptræden og visuelle kunstarter)

·en moderniseringsplan for kulturelle videregående uddannelsesinstitutioner, som skal investere i energirenovering, støtte uddannelse og styrke digitaliseringen heraf gennem modernisering af deres undervisningsværktøjer og deres IT-infrastrukturer

·et ekstraordinært program for den offentlige orden, der skal sætte nyt skub i skabelsen inden for alle fagområder. Dette program har navnlig til formål at støtte unge designere. Der er således tale om en engangsudgift til fordel for erhvervelse af kunstværker, alle fagområder tilsammen.

Investeringen i strategiske sektorer skal støtte tre særskilte aktioner, som hver svarer til en strategisk sektor: Pressesektorplanen, Book Sector Plan og Cinema Sector Plan.

Pressesektorplanen støtter følgende fem underaktioner:

·en plan for ombygning af trykkerifaciliteterne, navnlig for det regionale dagspressenetværk. Dette omfatter ad hoc-finansiering af støtteforanstaltninger samt uddannelses- og omskolingsforanstaltninger for ansatte til fordel for erhvervelse af nye færdigheder med henblik på at finde passende beskæftigelse i forbindelse med omstrukturering af sektoren

·styrkelse af den strategiske fond til udvikling af pressen for at støtte en bred vifte af pressevirksomheders projekter (trykte titler, online-pressetjenester og nyhedsbureauer) i forbindelse med gennemførelsen af investeringsprojekter, der repræsenterer en innovation, øger deres produktivitet eller forbedrer og diversificerer den redaktionelle form

·støtte til modernisering af radio- og tv-selskaber, der ønsker at renovere deres salgsareal eller optimere deres forvaltning af presseprodukter

·en fond for økologisk omstilling til finansiering af forsknings- og udviklingsprojekter, der har til formål at reducere sektorens kulstoffodaftryk og tilbyde innovative løsninger til støtte for sektorens omstilling

·en fond til bekæmpelse af usikkerhed for de mest sårbare erhverv (freelancere, fotojournalister, pressetegnere) og forbedring af deres modstandsdygtighed.

Sektorplanen for bøger skal bekæmpe de mest varige virkninger af sundhedskrisen og støtte de nødvendige ændringer i sektoren. Den støtter tre underaktioner.

·Operationen "Unge i bogholderi" skal fremme lokal kulturhandel og tilskynde unge til at købe bøger. Det er et kunstnerisk og kulturelt uddannelsesprogram, der skal gøre det muligt for unge at opdage boghandlere og deres rolle med hensyn til at fremme værker og forfattere.

·En modernisering af bogholderierne skal forbedre deres modtagelsesforhold for offentligheden og skabe produktivitetsgevinster. De skal tilskyndes til at udvikle deres digitale fjernsalgsværktøjer i en kontekst, hvor de på hinanden følgende nedlukninger har tvunget dem til at gennemføre disse nye udviklingsstrategier.

·Endelig styrkes den generelle decentralisering af biblioteket midlertidigt med henblik på at forlænge åbningstiden og foretage strukturelle investeringer. Disse investeringer skal navnlig finansiere renoveringsarbejdet og opgraderingen af bygningernes varme- og energistandarder.

Planen for biografsektoren skal støtte industrien med nye foranstaltninger, der gør det muligt for den, når den kommer ud af krisen, at se fremad på alle niveauer i produktionskæden støtte til skabere, støtte til produktion, modernisering af tekniske industrier og udvikling af internationalisering. Filmsektorplanen støtter otte underaktioner.

·Den første delforanstaltning skal kompensere for forsinkelsen i filmproduktionen som følge af produktionen af nye værker. Den automatiske støtte, der kan mobiliseres af producenterne, skal øges, og produktionsstøtten skal styrkes for at tilskynde til iværksættelse af nye værker.

·Den anden underaktion skal tilskynde filmdistributører til at henvende sig til biografen. Der træffes særlige foranstaltninger for at tilskynde distributørerne til at udnytte deres film i den lange opholdsperiode, f.eks. ved at øge den automatiske støtte.

·Den tredje delforanstaltning skal styrke biografernes levedygtighed ved at nå ud til morgendagens publikum i alle regioner.

·Den fjerde delforanstaltning skal indhente forsinkelsen i den audiovisuelle produktion, som det er tilfældet inden for film, ved at producere nye værker ved at øge den automatiske støtte.

·Den femte delforanstaltning skal fremskynde moderniseringen af de tekniske industrier for at skabe en industristruktur, der kan skabe værdi i en situation med stigende udbud.

·Den sjette delforanstaltning skal modernisere værdiansættelsen af kulturarven, hvor den offentlige efterspørgsel synes at stige på mellemlang og lang sigt.

·Den syvende delforanstaltning skal styrke sektorens internationalisering med henblik på en global genoplivning af sektoren. Der skal vedtages målrettede foranstaltninger for at tage hensyn til platformenes voksende betydning.

·Den ottende underaktion skal fremme fremtidens talenter, navnlig ved at fokusere på forfattere for at gøre krisen til et kreativt øjeblik. Disse nye foranstaltninger skal støtte fagfolk med henblik på at udvikle nye kunstneriske forslag. Dette omfatter lancering og styrkelse af støtten til forfatterprogrammet ved at relancere kreativ og kulturel F & D. Der er også planlagt studiestøtte og målrettet støtte til hold af unge kandidater.

Kontrol og revision:

Gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen overvåges af "Secrétariat Général France Relance" under premierministeren og økonomi-, finans- og genopretningsministeren. Gennemførelsen uddelegeres til ministerierne ved hjælp af "konventioner" og "chartes de gestion". Med hensyn til det interne kontrolsystem er de myndigheder, der er ansvarlige for genopretnings- og resiliensfaciliteten i Frankrig, afhængige af det nationale system i Frankrig til at kontrollere det nationale budget. CICC (Commission interministérielle de coordination des contrôles) udpeges som national revisions- og kontrolkoordinator.

Premierministeren underskriver et cirkulære med angivelse af:

-Systemorganisationen og de enkelte strukturers forpligtelser med hensyn til at sikre pålideligheden af og kontrollen med data vedrørende indikatorer

-Procedurer for indsamling og lagring af data om alle typer endelige modtagere.

Da cirkulæret forventes at definere vigtige elementer i kontrol- og revisionssystemet, som endnu ikke er til rådighed fra datoen for forelæggelse af planen, skal en milepæl vedrørende underskrivelsen af disse cirkulærer give yderligere sikkerhed. Desuden skal milepælen også omfatte en rapport fra CICC med en detaljeret beskrivelse af dens revisionsstrategi og en beskrivelse af det planlagte revisionsarbejde vedrørende betalingsanmodninger.

G.2 Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte

H. KOMPONENT 8: Jobbeskyttelse, ungdom, handicap, erhvervsuddannelse

I 2019 nåede arbejdsløsheden i Frankrig sit laveste niveau siden krisen i 2008 med 8,1 % På grund af sundhedskrisen blev 284 000 arbejdspladser ifølge INSEE imidlertid ødelagt mellem udgangen af 2019 og slutningen af 2020. En stigning i arbejdsløsheden blev i vid udstrækning afbødet af foranstaltninger til fastholdelse af arbejdskraft, navnlig ordninger med nedsat arbejdstid. Der er imidlertid behov for yderligere støtte til befolkninger, der er mere følsomme over for variationer på arbejdsmarkedet, for at undgå en strukturel stigning i arbejdsløsheden gennem hysteresis.

Under denne komponent i den franske genopretnings- og resiliensplan er en række foranstaltninger rettet mod at støtte unges indtræden på arbejdsmarkedet, herunder dem, der har størst risiko for at blive udelukket.

Erhvervsuddannelse vil ved at muliggøre karriereskift og bidrage til at øge økonomiens produktivitet spille en central rolle i økonomiens grønne og digitale forandringer. Krisen har desuden fremhævet den lave digitalisering af erhvervsuddannelserne (selv om digitaliseringen kan støtte innovative læringsmetoder, f.eks. ved at anvende virtual reality til at praktisere specifikke professionelle håndværk), som myndighederne har til hensigt at støtte yderligere gennem målrettede investeringer.

Ved at bidrage til at afbøde krisens beskæftigelsesmæssige og sociale konsekvenser og fremme færdigheder og støtte til jobsøgende er disse investeringer og reformer i overensstemmelse med den landespecifikke henstilling nr.2 fra 2020. Disse foranstaltninger bidrager også til at støtte integrationen af alle jobsøgende på arbejdsmarkedet og afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft og misforholdet mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer, jf. landespecifik henstilling nr. 2 fra 2019.

Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent skader miljømålene i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 væsentligt, idet der tages hensyn til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).

H.1    Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte

Reform C8.R1: Levering af tjenesteydelser fra arbejdsformidlingen (Pôle Emploi)

Denne reform vedrører omorganisering af leveringen af tjenesteydelser fra Pôle Emploi, den vigtigste offentlige arbejdsformidling.

Denne reform skal gøre det muligt at fremskynde behandlingen og den individuelle diagnosticering af de jobsøgendes situation og dermed gøre det lettere for folk hurtigt at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Den skal yde øget støtte til mere sårbare borgere, for hvem sociale og erhvervsmæssige vanskeligheder overlapper Forbedrede erhvervstjenester og uddannelse af jobsøgende vil forbedre matchningen af udbud af og efterspørgsel efter arbejdskraft og mindske de stigende rekrutteringsspændinger i visse sektor..

Gennemførelsen af to aspekter skal overvåges mere specifikt: integration af Cap'Emploi, der er specialiseret i beskæftigelse for handicappede, og integration af kompenserende rådgivere i Pôle Emploi agencies.

Reform C8.R2: Tilpasning af ordninger med nedsat arbejdstid

Da covid-19-krisen var på sit højeste i foråret 2020, blev der indført en ekstraordinær ordning for nedsat arbejdstid for at begrænse indvirkningen på beskæftigelse og indkomst som følge af nedsat økonomisk aktivitet i nedlukningsperioderne.

I løbet af 2021, efterhånden som den anden bølge af pandemien aftager, og de økonomiske forhold forbedres, strammes denne almindelige ordning for nedsat arbejdstid, der er beregnet til konjunkturbestemte aktivitetsnedsættelse. Navnlig:

-Ansatte modtager en godtgørelse på 60 % (i stedet for på nuværende tidspunkt 70 %) af deres tidligere bruttoløn (ca. 72 % af deres nettoløn).

-Arbejdsgivere modtager en godtgørelse på 36 % af den tidligere bruttoløn for deltidsansatte (i stedet for p.t. 60 %). Bemyndigelsesperioden for anvendelse af Den Blandede Parlamentariske Forsamling forlænges fra 12 måneder til 3 måneder, som kan forlænges op til højst 6 måneder, over en referenceperiode på 12 måneders.

-Beskyttede sektorer og administrativt lukkede virksomheder må på et senere tidspunkt ikke længere nyde godt af øgede støtterate.

Ud over denne generelle ordning for nedsat arbejdstid (ADPC) blev der oprettet en langsigtet ordning for korttidsarbejde (APLD) for at støtte virksomheder, der oplever et vedvarende chok, men med betydelige udsigter til opsving på mellemlang sigt. APLD trådte i kraft den 1. juli 2020 og er tilgængelig gennem indgåelse af en filial-, selskabs- eller etableringsaftale. APLD-aftalerne indeholder på grundlag af den sociale dialog en detaljeret beskrivelse af arbejdsgivernes forpligtelser med hensyn til fastholdelse af job og faglig uddannelse. I 2021 nedsættes niveauet for finansiel støtte:

-Arbejdsgivere modtager en godtgørelse på 60 % af den tidligere bruttoløn for arbejdstagere, der er sat i delvis beskæftigelse, i stedet for 70 %, der i øjeblikket modtages i beskyttede sektorer og lukkede erhverver.

Reform C8.R3: Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen

Der blev indledt en tværfaglig forhandling i juni 2020 med henblik på at opfordre arbejdsmarkedets parter til at videreudvikle forebyggelsen i virksomheder og tilpasse denne forvaltningsmodel. Dette førte til den nationale tværfaglige aftale "om øget forebyggelse og fornyet forsyning af sundhed på arbejdspladsen og arbejdsvilkår" af 10. december 2020, som styrker forebyggelsen af sundhed på arbejdspladsen i virksomheder og leveringen af tjenesteydelser fra SPTS (Forebyggelse og sundhed på arbejdspladsen) til virksomheder og medarbejdere. Denne brancheaftale blev gennemført i en lov, der blev vedtaget af nationalforsamlingen den 17. februar 2021, og som havde til formål at skabe et mere effektivt og forebyggende system for arbejdsstyrken på arbejdspladsen og forebygge erhvervsmæssig træthed ved at knytte eksponeringen til risici og karrierepat. Den har til hensigt at:

-Forbedre forebyggelsen i virksomhederne som led i en risikovurderingsstrategi gennem social dialog, fastlæggelse af et årligt forebyggelsesprogram og indførelse af et forebyggende pas

-Definere den tjeneste, der tilbydes af forebyggelses- og sundhedstjenester (SPTS) med et centralt sæt af tjenester inden for forebyggelse af erhvervsbetingede risici, individuel overvågning og forebyggelse af negative faglige incitamenter

-Støtte midlertidigt ansatte eller kontrahenter samt selvstændige erhvervsdrivende gennem yderligere inddragelse af SPTS

-Bedre håndtering af faglig udstødelse gennem dedikerede spionceller, oprettelse af lægebesøg midt i karrieren og "før-genstartsansættelse" for at forberede en vellykket tilbagevenden til arbejdet

-Bedre integrering af sundhed på arbejdspladsen i det overordnede sundhedssystem for at give læger, der er uddannet i uddannelse på arbejdspladsen, mulighed for at overvåge sundheden på arbejdspladsen.

-Styrkelse af sporehold ved at give kvalificerede sygeplejersker mulighed for at arbejde i avanceret praksis og udvikling af opgavedelegationer inden for SPST.

Tilpasse forvaltningen af sundhed på arbejdspladsen ved at oprette en national komité for forebyggelse og sundhed på arbejdspladsen, som skal have til opgave at definere både de obligatoriske tjenester, der tilbydes af SPTS, og rammen for certificering af SPST.

Inden for genopretnings- og resiliensplanen består foranstaltningen i vedtagelse af en række ændringer, der har til formål at øge fokus for "sundhed på arbejdspladsen" -systemet på forebyggelse samt at omorganisere forvaltningen og driften af de institutioner, der er ansvarlige for "sundhed på arbejdspladsen".

Reform C8.R4: Reform af arbejdsløshedsforsikringen

Reformen af arbejdsløshedsforsikringen, der havde til formål at fremme bæredygtig beskæftigelse og begrænse overforbruget af kortfristede kontrakter, var oprindeligt planlagt til at træde i kraft gradvist mellem november 2019 og marts 2021, men blev udskudt på grund af covid-19-krisen.

Formålet med denne reform er at styrke incitamenterne til at vende tilbage til stabil beskæftigelse og begrænse skift af korte kontrakter og perioder med arbejdsløshed. For virksomhederne er målet at begrænse overdreven brug af korte kontrakter. Reformen består af 3 hovedforanstaltninger vedrørende kompensation samt en "bonus-malus-foranstaltning", der fastsætter arbejdsgivernes bidrag til ordningen.

Anden del af reformen, som indgår i genopretnings- og resiliensplanen, består af følgende foranstaltninger:

-Ny metode til beregning af benchmarket for dagløn (SJR), som er grundlaget for fastsættelse af godtgørelsens størrelse

-Glidende skala for nedsættelse af ydelser til højindkomstmodtagere efter seks måneders kompensation

-Begrænsning af betingelserne for adgang til ydelser (seks måneder i stedet for fire) 

-Bonus-malus-ordning vedrørende arbejdsgiverbidrag til arbejdsløshedsforsikring for at modvirke overdreven brug af kortfristede kontrakter.

Disse foranstaltninger træder tidligst i kraft i 2021, så snart de på forhånd fastsatte niveauer for økonomisk aktivitet og beskæftigelse er nået, målt ved hjælp af følgende indikatorer:

-Et fald på 130 000 i antallet af arbejdsløse, der er registreret hos Pôle Emploi (over seks måneder)

-Mere end 2 700 000 ansættelseserklæringer for kontrakter af mere end en måneds varighed (kumuleret over fire løbende måneder).

Investering C8.I1: FNE-uddannelse

FNE-uddannelse har til formål at uddanne medarbejdere, der nyder godt af ordninger med nedsat arbejdstid. Denne faglige uddannelse har til formål at fremme opkvalificering og omskoling. Virksomheder, der placerer deres ansatte i delvis beskæftigelse, er ofte nødt til at investere i uddannelse for at hjælpe dem med at komme tilbage og tilpasse sig de seneste teknologiske eller økonomiske forandringer. Selv om det er nødvendigt, er det sværere for virksomhederne at investere i tider med økonomisk afmatning. FNE-uddannelse tager sigte på at støtte og fremme en sådan uddannelse, som er til gavn for både den ansatte, der forbedrer hans beskæftigelsesegnethed, og virksomheden, hvilket forbedrer dens konkurrenceevne. I bredere forstand gavner dette også økonomien ved at fremme udviklingen af færdigheder med stor efterspørgsel på arbejdsmarkedet.

Foranstaltningen skal finansiere uddannelse af støttemodtagere i ordninger med nedsat arbejdstid i 2020 (fra den 1. marts samme år) og 2021 med et støtteniveau på mellem 40 % og 100 % afhængigt af virksomhedens størrelse og den tidsramme, hvor uddannelsen blev initiere.

Investering C8.I2: Omskoling gennem vekseluddannelsesprogrammer (Pro-A)

I en situation med store ændringer på arbejdsmarkedet giver Pro-A-programmet arbejdstagere, navnlig dem med utilstrækkelige kvalifikationer, mulighed for at fokusere på deres faglige udvikling og fremme et skift af erhverv gennem vekseluddannelse, der fører til en faglig certificering.

Medarbejderen skifter mellem uddannelse i formelle rammer, der udbydes af en uddannelsesinstitution, og erhvervsmæssig aktivitet i virksomheden i en periode på 6-12 måneder (eventuelt forlænget til 24 for visse kvalifikationer og målgrupper). Uddannelsen kan finde sted i eller efter arbejdstiden. Færdighedsoperatøren kan dække en del af eller alle udgifterne til uddannelse, transport og indkvartering samt medarbejderens løn i løbet af dennes Pro-A.

Denne foranstaltning vil finansiere den erhvervsmæssige overgang for 90 000 støttemodtagere mellem 2021 og 2023.

Investering C8.I3: Ansættelsestilskud til lærlingeuddannelser

Foranstaltningen består af et finansielt tilskud til lærlinge i løbet af deres første kontraktår, som højst kan udgøre 8 000 EUR for personer over 18 år og 5 000 EUR for minor.

Mens støtten er åben for alle virksomheder, skal virksomheder med 250 eller flere ansatte opfylde en af følgende betingelser:

-at nå op på 5 % af kontrakterne til støtte for erhvervsmæssig indføring i 2021 (lærlingekontrakt og professionaliseringskontrakt, VIE, CIFRE);

-eller mindst 3 % af deres arbejdsstyrke, der deltager i vekseluddannelsesprogrammer (lærlingeuddannelse og professionaliseringskontrakt) i 2021, så længe der har været en stigning på mindst 10 % siden 2020.

For enhver lærlingekontrakt, der indsendes af kompetencecentret (Opco), udbetales støtten månedligt forud for vederlaget af service- og betalingsagenturet (ASP) og fra kontrakten

Investering C8.I4: Ansættelsestilskud til professionaliseringskontrakter

Disse målrettede ansættelsestilskud yder støtte til arbejdsgivere, der ansætter en medarbejder, der udarbejder et eksamensbevis, certifikat eller faglig kvalifikation som omhandlet i en national klassifikation af certifikater.

Foranstaltningen består af et månedligt tilskud til arbejdsgivere i løbet af det første år af en professionaliseringskontrakt, der giver op til højst 8 000 EUR for ansatte mellem 18 og 30 år og 5 000 EUR for mindreårige. Disse beløb svarer til 50 % af lønnen for personer under 18 år, 65 % af de 21-30-årige og 50 % af dem i alderen 21-30.

Investering C8.I5: Ansættelsestilskud til unge under 26 år

Foranstaltningerne består i et ansættelsestilskud til unge under 26 år i job med moderate krav til jobtagerens kvalifikationer eller begynderjob (lønnen på højst være på det dobbelte af mindstelønnen), der skal udbetales for indgåelse af en tidsbegrænset kontrakt af mindst 3 måneders varighed eller en tidsubegrænset kontrakt mellem den 1. august 2020 og den 31. marts 2021. Det maksimale støtteniveau er 4 000 EUR over et år, og betalingerne fire gange om året. Denne foranstaltning er blevet forlænget indtil den 31. maj 2021, men er nu begrænset til et lønniveau, der er mindre end eller lig med 1,6 gange mindstelønnen.

Investering C8.I6: Jobskabelse for unge i sportssektoren

Denne foranstaltning yder finansiel støtte i op til to år efter skabelsen af et job i sportssektoren med henblik på beskæftigelse af unge under 25. 80 % af de jobskabelser, der støttes af det nationale sportsagentur, fortsætter efter støttens varighed. Denne foranstaltning støtter således skabelsen af permanente og ikke-omplacerede job, der hjælper unge med varigt at komme ind på arbejdsmarkedet, samtidig med at de fremmer sundhed og øvelsesmuligheder for den generelle population.

Investering C8.I7: Kostskoler for topkvalitet

Kostskoler for topkvalitet har til formål at give elever, navnlig dårligt stillede elever, et miljø, der er bedre egnet til læring, udvikling af deres færdigheder og udvidelse af deres uddannelsesambitions.

Mange af de eksisterende kostskoler er imidlertid ikke længere godt tilpasset de nuværende behov, hvilket fører til lav belægningsgrad. Renoveringen skal både bidrage til energibesparelser og til modernisering af disse faciliteter og gøre disse uddannelsesmuligheder. Denne foranstaltning vil finansiere renovering eller oprettelse af 1500 pladser i kostskoler med henblik på topkvalitet inden september 2022. Der vil blive anvendt en medfinansieringssats på 50 %, og de lokale myndigheder finansierer halvdelen af omkostningerne ved disse renovering.

Investering C8.I8: "Rokket sammen for succes" (Cordées de la réussite)

Programmet "roped together for success" er en langsigtet coachingstruktur mellem studerende på videregående uddannelser ("vejledere") og gymnasieelever fra ugunstigt stillede områder (prioriteret uddannelse og landdistrikter). Målet er at udvide disse studerendes ambitioner og horisont og hjælpe dem med at opbygge deres eget personlige og faglige projekter. Dette opnås gennem en kombination af personlige mentorordninger og gruppeaktiviteter, der fremmer yderligere kulturel og social åbenhed (f.eks. besøg på museer og offentlige institutioner, besøg i forskellige erhvervssektorer og arbejdspladser, deltagelse i konferencer, oplysningskampagner om stereotyper, udvikling af bløde færdigheder såsom offentlig tale). Aktiviteterne er tilpasset de studerendes alder, da de kan tilmelde sig programmet, når de er ca. 13 år gamle, og forventes at fortsætte med at deltage, indtil de har afsluttet deres uddannelse på sekundærtrinnet.

Dette program er baseret på partnerskabet mellem på den ene side universiteter eller højere læreanstalter (f.eks. gymnasier, der også tilbyder 2-årige forberedelseskurser efter baccalauréat) og på den anden side mellem- og gymnasieskoler fra landdistrikter eller ugunstigt stillede områder, som forpligter sig til at indskrive 30 % af deres elever inden for en given aldersgruppe i programmet. Disse 3-årige partnerskaber udvælges af regionale udvalg gennem indkaldelser af forslag.

Denne foranstaltning vil finansiere 185 000 studerendes deltagelse i programmet.

Investering C8.I9: Statsgaranterede garantier for studielån

Studielån, der understøttes af statsgarantier, skal hjælpe studerende under 28 år med at finansiere deres studie. Statsgarantien gør det muligt for studerende, der ikke er i stand til at stille en personlig garanti, at få adgang til et beløb, der er nødvendigt for finansieringen af deres studie.

Tilbagebetalingen af lånet kan udskydes, indtil graden er opnået. Det lånte maksimumsbeløb er 15 000 EUR i mindst to år. Stigningen i statsstøtten, der finansieres gennem denne foranstaltning, skulle gøre det muligt for fem gange flere studerende at drage fordel af disse garanterede låne. Denne foranstaltning bør derfor finansiere statsgarantierne for mindst 100 000 studielån.

Investering C8.I10: Individualiserede forløb for NEET-unge i alderen 16-18 år

Denne foranstaltning tilbyder kortsigtet støtte til unge, der forlader skolen tidligt, navnlig i betragtning af deres ekstra vanskeligheder efter covid-19-krisen og de deraf følgende nedlukninger, med det formål på længere sigt at hjælpe med at tackle udelukkelsen af lavtuddannede unge fra arbejdsmarkedet.

Foranstaltningen skal yde skræddersyet støtte til børn, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse. Målet er at tilbyde hver 16-18-årig, der anses for ikke at opfylde uddannelsesforpligtelsen, en løsning i overensstemmelse med hans behov og faglige projekter. 15-ugersprogrammet er udformet med henblik på at give unge mulighed for at arbejde med bløde færdigheder, opdage karrieremuligheder og modtage omfattende støtte (sociale, sportslige, kulturelle) i et fuldt immersionspræget program, der tilbyder måltider og indkvartering.

Investering C8.I11: Etablering af pladser inden for videregående uddannelse

Ekstraordinære resultater ved studentereksamen har resulteret i en betydelig stigning i antallet af studerende, der påbegyndte en videregående uddannelse, i faldet med 2020. Foranstaltningen skal bestå i at skabe yderligere uddannelsespladser inden for videregående uddannelse, som har til formål at levere løsninger til unge og øge uddannelsestilbuddene til økonomiske sektorer med højt efterspørgsel.

Foranstaltningen skal omfatte åbning af yderligere pladser til korte uddannelser og erhvervsuddannelser. på bachelorniveau, sygeplejeskoler og i paramedicinsk uddannelse efter især den nuværende situation og Ségur de la Santé agreement.

Investering C8.I12: Ungdomsplan: videregående uddannelse for studerende efter studentereksamen

I betragtning af behovet for flere pladser inden for videregående uddannelse supplerer denne investering investeringen i etablering af pladser inden for videregående uddannelser med åbning af pladser med kortere toårige eksamensbeviser samt etårig uddannelse.

Der oprettes yderligere pladser senest i september 2021 inden for følgende områder:

-pladser til toårige BTS

-pladser til en etårig fælles landbrugspolitik

-steder, hvor der er adgang til uddannelse i lokale initiativer og andre supplerende kurser

-pladser til den treårige fælles landbrugspolitik.

Investering C8.I13: "Personlig vejledning i retning af beskæftigelse og selvstændighed" (Pacea) og ungdomsgaranti

Den "individualiserede vejledning i beskæftigelse og autonomi" (Pacea) består af en integreret kontraktmæssig ramme til støtte for unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (16-25), og som er i fare for at blive udelukket fra arbejdsmarkedet. En indledende diagnose hjælper med at identificere de enkelte unges behov og forventninger, efterfulgt af faser af individuel støtte af varieret varighed, op til højst 24 måneders. Disse faser defineres individuelt og kan omfatte uddannelse, praktikophold, deltagelse i samfundsnyttigt arbejde eller frivilligt arbejde.

Ungdomsgarantien under PACEA kombinerer et 12-månedersprogram bestående af arbejdserfaring og uddannelse samt personlig vejledning med et månedligt tilskud til støtte for deres deltagelse i programme.

Denne foranstaltning skal finansiere de tilskud, der udbetales til unge, der deltager i både PACEA og "Ungdomsgarantien".

Investering C8.I14: Støttede ungdomskontrakter (PEC og CIE)

Unge, der kommer ind på arbejdsmarkedet, er blandt dem, der er hårdest ramt af covid-19-krisens negative følge. For at hjælpe de unge, der befinder sig længst væk fra beskæftigelse, er det derfor nødvendigt med styrkede foranstaltninger, såsom subventionerede kontrakter rettet mod unge, både inden for nonprofitsektoren (PEC) og den profitorienterede sektor (Employment Initiative Contracts (CIE)).

Disse subventionerede kontrakter, der varer mellem 6 og 24 måneder (med undtagelse af de undtagelser, der er anført i arbejdsmarkedsloven), kombinerer et tilbud om beskæftigelse med øget adgang til uddannelse og individualiseret vejledning med en beskæftigelsesråd.

I non-profit sektoren (PEC) beløber den månedlige kompensation til arbejdsgiveren sig til 65 % af bruttomindstelønnen for de præsterede arbejdstimer, idet kontrakterne i gennemsnit ligger på 21,3 timer om ugen (mindst tyve timer).

I profitorienteret sektor (CIE) udgør den kompensation, der udbetales til arbejdsgiveren, 47 % af bruttomindstelønnen, idet kontrakterne i gennemsnit ligger på 30 timer om ugen (mindst tyve timer).

Denne foranstaltning skal finansiere 65 000 støttede kontrakter (PEC og CIE tilsammen) indgået i 2020 og 2021.

Investering C8.I15: Støtte til arbejdsgivere med henblik på ansættelse af handicappede (AMEETH)

Dette målrettede ansættelsestilskud udbetales til enhver arbejdsgiver, der mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021 ansætter en handicappet arbejdstager for en tidsbegrænset kontrakt på mindst tre måneder eller en tidsubegrænset kontrakt. Ansættelsestilskuddet ydes til job med løn op til det dobbelte af mindstelønnen, og det maksimale støttebeløb er 4 000 EUR over et år.

Denne foranstaltning skal finansiere mindst 12 500 ansættelsestilskud i 2021 til ansættelse af handicappede

Investering C8.I16: Forlængelse af beskæftigelsesplanen for personer med handicap

Støtteordningen "Guided Employment" består i at yde individualiseret vejledning til personer med handicap for at hjælpe med at udforme et skræddersyet projekt baseret på "sted and train" approach. Både arbejdsgiveren og arbejdstageren kan støttes på mellemlang sigt baseret på behovenes intensitet (fra to timer om måneden til over tolv timer pr. måned i de mest intensive faser).

Denne støtteordning er opdelt i fire særskilte moduler, som kan tilpasses den enkelte situation:

a)Evaluering af situationen for en handicappet arbejdstager under hensyntagen til hans faglige projekt, hans evner og behov samt, hvis det er relevant, arbejdsgiverens behov

b)Udarbejdelse af det professionelle projekt og bistand i forbindelse med dets gennemførelse med henblik på hurtigt at integrere beskæftigelse i et standardarbejdsmiljø.

c)Hjælp til støttemodtageren med at finde beskæftigelse

d)Støtte under beskæftigelse for at lette adgangen til uddannelse samt færdighedsvurderinger og om nødvendigt formidle oplysninger til arbejdsgiveren med henblik på at tilpasse arbejdsvilkårene og miljøet til specifikke behov.

Støtten ydes hovedsagelig af en uddannet jobcoach, der fungerer som referencepunkt for arbejdstageren og arbejdsgiverne. Denne foranstaltning skal finansiere udvidelsen af støtteordningen. Selv om antallet af støttemodtagere ikke kendes på forhånd på grund af betydelige variationer i støtteniveauet, skal det indberettes efterfølgende, når forlængelsen er gennemført fuldt ud.

Investering C8.I17: Fjernuddannelseskurser

Udvikling af fjernundervisningskurser bidrager til social og territorial samhørighed ved at tilbyde uddannelsesmuligheder for personer, der tidligere har været udelukket på grund af mobilitetsbegrænsninger (personer med handicap, bopæl i landdistrikter eller pleje af andre personer) og derfor bedre når ud til målgrupperne, herunder arbejdsløse, og fremme livslang læring. Desuden kan den generelle digitalisering af kurser bidrage til erhvervelse og udvikling af grundlæggende digitale færdigheder.

Denne investering skal finansiere åbningen af yderligere 30 000 fjernuddannelseskurser tilrettelagt af det nationale arbejdsformidlingskontor, Pôle Emploi. Foranstaltningen omfatter også vederlag over otte måneder for ca. 42 % af deltagerne.

Investering C8.I18: Digitalt uddannelsesindhold: platforme for digitalt indhold

Covid-19-krisen og de deraf følgende sundhedsforanstaltninger har fremhævet betydningen af fjernundervisning og digitale værktøjer og modules. Erhvervsuddannelse bør tilbydes med større fleksibilitet, der kombinerer muligheder for oplæring på stedet, hybridundervisning og fjernundervisning. For at udnytte potentialet i disse nye digitale værktøjer skal foranstaltningen bestå i at støtte uddannelse med innovative "immersive" modules. Integrationen af immersive moduler (baseret på f.eks. virtual reality) i kurser skal udvikles på grundlag af 15 pilotscourses. Dette skal derefter udvides til ca. 100 yderligere kurser med immersive moduler. Desuden skal indkaldelser af interessetilkendegivelser og projekter finansiere overgangen til hybride uddannelsesmodeller for uddannelsesorganer ved at støtte innovative projekter.

Investering C8.I19: Yderligere tildeling til "Pro-overgangsorganisationerne" (AT pro) til finansiering af erhvervsmæssige overgange

Faglige overgange og omlægninger gør det muligt at omfordele ressourcer på tværs af økonomiske sektorer ved at give medarbejderne kvalifikationer, der er bedre tilpasset den nuværende økonomiske situation. Jobmobilitet finansieres navnlig af de særlige "Transition Pro"-sammenslutninger (AT Pro), som dækker uddannelses- og andre omkostninger, løn samt tilknyttede sociale omkostninger. Der er stor efterspørgsel efter sådanne guidede karriereskift, da der i 2019 blev modtaget over 35 000 anmodninger og kun 18 231 finansiere. Foranstaltningen skal bestå af finansiering af yderligere overgange, hvor der er stor efterspørgsel.

På regionalt plan har "Transition Pro" -sammenslutningerne fået til opgave at udarbejde en omfattende liste over job og certificeringer, der kan komme i betragtning til at modtage finansiering under genopretnings- og resiliensplanen. Denne liste skal fokusere på job med høje beskæftigelsesperspektiver i regionen i overensstemmelse med prioriteterne i genopretnings- og resiliensplanen (grøn omstilling, digital omstilling af økonomien).

Investering C8.I20: Supplering af individuelle læringskonti for digitale færdigheder

For at fremme tilegnelsen af digitale færdigheder på tværs af arbejdsstyrken vil adgangen til uddannelse, der specifikt fokuserer på digitale færdigheder eller digitale karrierer, blive styrket ved at give den enkelte mulighed for at tilmelde sig en sådan uddannelse gennem deres individuelle læringsregnskaber. Dette vil ikke blot øge deltagernes beskæftigelsesegnethed og i større omfang bidrage til at løse problemet med manglende overensstemmelse mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer på tværs af arbejdsstyrken.

Individuelle læringskonti suppleres med et meritbeløb på 1 000 EUR, som kan anvendes til uddannelse i forbindelse med digitale færdigheder eller digitale tjenester. Der er godkendt ca. 400 kurser til dette formål, som kan følges i arbejdstiden, forudsat at arbejdsgiveren har aftalt dette. Når uddannelsen er afsluttet, betales omkostningerne til uddannelsesorganet.

Investering C8.I21: Forøgelse af midlerne til France Compétences

Foranstaltningen vedrører et tilskud til France Compétences, den nationale myndighed, der er ansvarlig for regulering og finansiering af lærlingeuddannelser og faglig uddannelse, med forbehold af en afstemning i bestyrelsen for oprettelsen senest den 30. november 2021 af et balanceret budget for 2022. På grund af færre ressourcer i forbindelse med den økonomiske krise var det nødvendigt med yderligere engangsstøtte, hvis Frankrig skulle være i stand til at reagere på den stærkt stigende efterspørgsel efter lærlingeuddannelser. Foranstaltningen skal finansiere forventede yderligere 160 000 lærlingekontrakter senest den 31. december 2023.

Denne investering skal midlertidigt øge France Compétences "betalinger til færdighedsoperatører (OPCO), som navnlig dækker udgifterne til uddannelse af lærlinge. Sikring af, at uddannelsesomkostningerne dækkes, er en vigtig faktor i anvendelsen af lærlingeuddannelser for arbejdsgiverne.

Investering C8.I22: Forøgelse af midlerne til Pôle Emploi

Pôle Emploi ansætter 1000 rådgivere på tidsbegrænsede kontrakter, som skal yde yderligere støtte til jobsøgende i økonomisk vanskelige tider. Disse yderligere ansættelser skal sætte agenturet i stand til at yde vejledning til de yderligere jobsøgende som følge af den nuværende økonomiske krise, som forventes at stige yderligere, når den økonomiske støtte til virksomheder (såsom ordninger for nedsat arbejdstid) gradvist udfases out.

Desuden skal de yderligere rådgivere gennemføre de nye arbejdsformidlingstjenester som defineret i trepartsaftalen 2019-2022. Dette omfatter "Starter Pack" for nyregistrerede jobsøgende, et todages introduktionsprogram, der erstatter den tidligere samtale på 40 minutter, og som har til formål at sikre effektiv beskæftigelsesstøtte fra den allerførste formandskab. Mere generelt kræver anvendelsen af den "globale tilgang", som giver intensiv støtte til de mest sårbare jobsøgende i gennemsnit i 9,5 måneder, også yderligere ressourcer, som Pôle Emploi skal stille til rådighed gennem disse rekrutteringer.

H.2    Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte