EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 6.5.2021
COM(2021) 226 final
2021/0115(BUD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE
om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen på baggrund af en
ansøgning fra Nederlandene - EGF/2020/004 NL/KLM
BEGRUNDELSE
BAGGRUND FOR FORSLAGET
1.De regler, der gælder for økonomisk støtte fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF), er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014-2020) og ophævelse af forordning (EF) nr. 1927/2006 ("EGF-forordningen").
2.Den 22. december 2020 indgav de nederlandske myndigheder ansøgning EGF/2020/004 NL/KLM om økonomisk EGF-støtte som følge af afskedigelser hos KLM Royal Dutch Airlines i Nederlandene.
3.Efter en vurdering af denne ansøgning har Kommissionen i overensstemmelse med de gældende bestemmelser i EGF-forordningen konkluderet, at betingelserne for tildeling af økonomisk EGF-støtte er opfyldt.
RESUMÉ AF ANSØGNINGEN
|
EGF-ansøgning
|
EGF/2020/004 NL/KLM
|
|
Medlemsstat
|
Nederlandene
|
|
Berørt(e) region(er) (på NUTS 2-niveau)
|
Noord-Holland (NL32)
|
|
Dato for indgivelse af ansøgningen
|
22. december 2020
|
|
Dato for kvittering for modtagelse af ansøgningen
|
22. december 2020
|
|
Dato for anmodning om yderligere oplysninger
|
5. januar 2021
|
|
Frist for indsendelse af yderligere oplysninger
|
16. februar 2021
|
|
Frist for afslutningen af vurderingen
|
11. maj 2021
|
|
Interventionskriterium
|
EGF-forordningens artikel 4, stk. 1, litra a)
|
Hovedvirksomhed
|
KLM Royal Dutch Airlines
|
Antal berørte virksomheder
|
1
|
|
Økonomisk(e) aktivitetssektor(er)
(NACE (rev. 2) hovedgruppe)
|
Hovedgruppe 51 (Luftfart)
|
|
Referenceperiode (fire måneder):
|
15. august 2020—15. december 2020
|
|
Antal afskedigelser i referenceperioden (a)
|
650
|
|
Antal afskedigelser før og efter referenceperioden (b)
|
1 201
|
|
Samlet antal afskedigelser (a + b)
|
1 851
|
|
Samlet antal støtteberettigede modtagere
|
1 851
|
|
Samlet antal tiltænkte støttemodtagere
|
1 201
|
|
Budget til de individualiserede tilbud (EUR)
|
8 030 750
|
|
EGF-implementeringsbudget (EUR)
|
334 614
|
|
Samlet budget (EUR)
|
8 365 364
|
|
EGF-støtte (60 %) i EUR
|
5 019 218
|
VURDERING AF ANSØGNINGEN
Sagsforløb
4.De nederlandske myndigheder indgav ansøgning EGF/2020/004 NL/KLM den 22. december 2020, dvs. inden for en periode på 12 uger fra den dato, hvor interventionskriterierne, der er omhandlet i EGF-forordningens artikel 4, var opfyldt. Kommissionen bekræftede modtagelsen af ansøgningen samme dag og anmodede de nederlandske myndigheder om yderligere oplysninger den 5. januar 2021. Der blev indsendt yderligere oplysninger inden for seks uger efter anmodningen. Fristen på 12 uger efter modtagelsen af den fuldstændige ansøgning, inden for hvilken Kommissionen skal afslutte sin vurdering af, om ansøgningen opfylder betingelserne, for at der kan ydes økonomisk støtte, udløber den 11. maj 2021.
Ansøgningens støtteberettigelse
Berørte virksomheder og støttemodtagere
5.Ansøgningen vedrører 1 851 arbejdstagere, der blev afskediget af KLM Royal Dutch Airlines. Virksomheden er aktiv i den økonomiske sektor, som er klassificeret under NACE (rev. 2), hovedgruppe 51 (Lufttransport). KLM's afskedigelser fandt sted i NUTS 2-provinsen Noord-Holland (NL32).
Interventionskriterier
6.De nederlandske myndigheder indgav ansøgningen med henvisning til interventionskriterierne i EGF-forordningens artikel 4, stk. 1, litra a), som forudsætter mindst 500 afskedigelser af arbejdstagere i løbet af en fire måneders referenceperiode i en virksomhed i en medlemsstat, inklusive arbejdstagere, der er blevet afskediget af leverandører og producenter i efterfølgende produktionsled, og/eller selvstændige, hvis aktivitet er ophørt.
7.Referenceperioden på fire måneder for ansøgningen løber fra den 15. august 2020 til den 15. december 2020.
8.Der var 650 afskedigede arbejdstagere i KLM i referenceperioden.
Beregning af afskedigelser og ophørte aktiviteter
9.Alle afskedigelser i referenceperioden er blevet beregnet fra den dato, hvor arbejdsgiveren gav den enkelte arbejdstager meddelelse om afskedigelse eller opsigelse af arbejdstagerens ansættelseskontrakt.
Støtteberettigede modtagere
10.Ud over de allerede omhandlede arbejdstagere omfatter de støtteberettigede modtagere 1 201 arbejdstagere, der blev afskediget før eller efter referenceperioden på fire måneder. Disse arbejdstagere blev alle afskediget efter den generelle meddelelse om de planlagte afskedigelser den 21. maj 2020. Der kan etableres en klar årsagssammenhæng til den begivenhed, som udløste afskedigelserne i referenceperioden.
11.Det samlede antal støtteberettigede modtagere er derfor på 1 851.
Sammenhæng mellem afskedigelserne og en global finansiel og økonomisk krise
12.Den 11. marts 2020 erklærede Verdenssundhedsorganisationen (WHO) covid-19 for en global pandemi. Den 27. maj 2020 erklærede Europa-Kommissionen i sin meddelelse "EU's budget som drivkraft bag genopretningsplanen for Europa", at sundhedskrisen har ført til en økonomisk krise og fremlagde en genopretningsplan for økonomien. Det indbefattede EGF som et kriseredskab, der skal hjælpe personer, som har mistet deres arbejde som følge af den globale økonomiske krise.
13.Pandemien har forårsaget den dybeste recession i EU's historie. Ifølge Kommissionens europæiske økonomiske vinterprognose 2021 forventes EU's BNP at falde med ca. 6,3 % i 2020 og stige igen med 3,7 % i 2021 og med 3,9 % i 2022.
14.Covid-19-pandemien har haft en betydelig indvirkning på luftfartsindustrien på grund af rejserestriktioner og et dramatisk fald i antallet af flypassagerer. Faldet i passagertallet reducerede flyselskabernes indtægter betydeligt og tvang mange af dem til at afskedige medarbejdere eller erklære sig insolvente. I april 2020 faldt den internationale passagertrafik med 98,9 % i forhold til april 2019, og 64 % af de globale fly blev langtidsparkeret, hvilket er den største tilbagegang i luftfartshistorien.
15.I juni 2020 steg passagerefterspørgslen let, men lå fortsat betydeligt under niveauet fra før krisen. Den samlede efterspørgsel (målt i sædekilometer eller RPK) faldt med 86,5 % i forhold til juni 2019.
Antal flypassagerer
Sædekilometer for hele branchen — RPK (mia. pr. måned)
16.Samlet set faldt den internationale passagerefterspørgsel med 75,6 % i 2020 i forhold til niveauet i 2019. Kapaciteten (målt i udbudte sædekilometer) faldt med 68,1 %, og belægningsgraden (som måler andelen af udbudte siddepladser med passagerer) faldt med 19,2 procentpoint til 62,8 %.
17.Ifølge den globale passagerprognose fra Den Internationale Luftfartssammenslutning vil det tage 3-4 år, før luftfartsindustrien når op på niveauet fra før krisen.
18.Til dato har lufttransportsektoren været genstand for tre ansøgninger om EGF-støtte, som alle var baseret på handelsrelateret globalisering.
Begivenheder, der har givet anledning til afskedigelserne og til aktivitetsophør
19.De begivenheder, der gav anledning til disse afskedigelser, er et resultat af den uventede globale økonomiske krise forårsaget af covid-19-pandemien.
20.De nederlandske myndigheder oplyser, at KLM er blevet hårdt ramt af følgerne af covid-19-pandemien. Før pandemien steg KLM's finansielle resultater støt mellem 2015 og 2019. I 2015 havde KLM en indtægt på 9 905 mio. EUR, og i 2019 var den steget til 11 075 mio. EUR. Nettooverskuddet for regnskabsåret 2019 beløb sig til 449 mio. EUR i forhold til 54 mio. EUR for 2015.
21.Krisen har imidlertid undermineret KLM's gode resultater fra de seneste år. Medio marts 2020 var KLM's operationer stort set gået i stå, samtidig med at driftsomkostningerne forblev uændret.
22.KLM befordrede 11,2 mio. passagerer i 2020, hvilket var et massivt fald på 68 % i forhold til det forgående år. Belægningsgraden faldt til 52,2 % sammenlignet med 89,4 % i 2019.
23.I 2020 gik KLM's indtægter tilbage med 53,8 % til 5 120 mio. EUR sammenlignet med året før. På grund af det kraftige fald i indtægterne akkumulerede KLM et driftstab på 1 154 mio. EUR i 2020 sammenlignet med et overskud på 714 mio. EUR i 2019.
24.Den 31. juli 2020 offentliggjorde KLM's ledelse en omstruktureringsplan med henblik på at reducere omkostningerne. Dette førte til, at arbejdsstyrken blev reduceret med ca. 5 000 fuldtidsækvivalenter (fra 33 000 til 28 000 fuldtidsækvivalenter).
25.KLM's ledelse forventer at kunne vende tilbage til flybevægelser som før krisen i 2024. Genopretningens omfang og hastighed afhænger af en række faktorer, herunder udviklingen af virusset, den økonomiske genopretning og kundernes rejseadfærd.
Afskedigelsernes forventede virkning på økonomien på lokalt, regionalt og nationalt plan og på beskæftigelsen
26.Afskedigelserne hos KLM har således en alvorlig indvirkning på den nationale økonomi. KLM er Nederlandenes næststørste private arbejdsgiver med over 33 000 ansatte.
27.KLM opererer fra Amsterdam Airport Schiphol og har hovedkvarter i Amstelveen, hvilket betyder, at mange ansatte i KLM bor i provinsen Noord-Holland.
28.Arbejdsløsheden i Noord-Holland steg med 1,5 procentpoint til 4,8 % i fjerde kvartal af 2020, hvis man sammenligner med samme kvartal af 2019. I forhold til naboprovinserne havde Noord-Holland den højeste arbejdsløshed sammenlignet med 4,2 % i Flevoland og 4,5 % i Syd-Holland.
29.De nederlandske myndigheder fremfører, at Storregionen Amsterdam (som er en delregion i provinsen Noord-Holland) er blandt de regioner, der er hårdest ramt af afskedigelser. Det skyldes, at den økonomiske krise ramte de sektorer, der er stærkt koncentreret på dette område, hårdest, som f.eks. luftfart, hotel- og restaurationsbranchen, kultur, sport og fritidsaktiviteter.
30.Ifølge data indsamlet i juni 2020 af det nederlandske arbejdsløshedsforsikringsagentur (UWV) arbejder 34 % af arbejdstagerne i delregionen Amsterdam i sektorer, som oplevede en stor eller meget stor nedgang i beskæftigelsen, mens det landsdækkende tal var på ca. 32 %.
Tiltænkte støttemodtagere og foreslåede foranstaltninger
Tiltænkte støttemodtagere
31.Ud af de 1 851 støtteberettigede personer anslås antallet af afskedigede arbejdstagere, der forventes at deltage i EGF-foranstaltningerne, til 1 201. Fordelingen af disse afskedigede arbejdstagere på køn, nationalitet og aldersgruppe er som følger:
|
Kategori
|
Antal tiltænkte støttemodtagere
|
|
Køn:
|
Mænd:
|
933
|
(77,69 %)
|
|
|
Kvinder:
|
268
|
(22,31 %)
|
|
Statsborgerskab:
|
EU-borgere:
|
1 180
|
(98,25 %)
|
|
|
Ikke-EU-borgere:
|
21
|
(1,75 %)
|
|
Aldersgruppe:
|
15-24-årige:
|
35
|
(2,91 %)
|
|
|
25-29-årige:
|
92
|
(7,66 %)
|
|
|
30-54-årige:
|
697
|
(58,04 %)
|
|
|
55-64-årige:
|
353
|
(29,39 %)
|
|
|
over 64 år:
|
24
|
(2,00 %)
|
De foreslåede foranstaltningers støtteberettigelse
32.De individualiserede tilbud, der skal gives til de afskedigede arbejdstagere, omfatter følgende foranstaltninger.
–Erhvervsvejledning. I denne fase vil deltagerne modtage oplysninger om støtteprocessen, vejledningen og hjælpen til jobsøgning. Det omfatter også individuel coaching i selvtillid, der skal hjælpe arbejdstagerne med at skifte til nye job.
–Støtte til at finde arbejde i særlige sektorer. Denne foranstaltning vil yde faglig bistand til at flytte til sektorer med mangel på arbejdskraft, som f.eks. uddannelse, sundhedspleje, logistik, teknologi og informationsstyring. F.eks. kan personer med en teknisk baggrund (dvs. KLM-teknik og vedligeholdelse) omskoles, så de vil kunne påtage sig et arbejde i en teknologirelateret sektor.
–Uddannelse, coaching og/eller uddannelse. Det vil omfatte foranstaltninger til udvikling af de færdigheder, der kræves inden for et nyt beskæftigelsesområde.
–Finansiel rådgivning. Denne foranstaltning vil give en individuel vurdering og finansiel rådgivning for at sikre, at en berørt medarbejder har et klart overblik over sin økonomiske situation og perspektiver med henblik på at træffe den rigtige beslutning. I denne vurdering vil finanstjenesteeksperten tage hensyn til personlige forhold, hvordan en jobændring påvirker indkomst, boligsituation (dvs. evnen til at opfylde realkreditforpligtelser, betaling af husleje, virkningen af en eventuel flytning) og virkningerne af specifikke foranstaltninger fra kollektive overenskomster og af ændringer i de nationale skatteregler.
33.De foreslåede foranstaltninger, som her er beskrevet, udgør aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, der falder ind under de støtteberettigede foranstaltninger, der er fastlagt i EGF-forordningens artikel 7. Disse foranstaltninger erstatter ikke passive socialsikringsforanstaltninger.
34.De nederlandske myndigheder har leveret de ønskede oplysninger om foranstaltninger, der er obligatoriske for den berørte virksomhed i medfør af national lov eller kollektive overenskomster. De har bekræftet, at økonomisk EGF-støtte ikke erstatter sådanne foranstaltninger.
Anslået budget
35.De anslåede samlede omkostninger er på 8 365 364 EUR og omfatter udgifterne til de individualiserede tilbud på 8 030 750 EUR samt udgifter til forberedelse, forvaltning, oplysning, offentlig omtale, kontrol- og rapporteringsaktiviteter på 334 614 EUR.
36.Der anmodes om økonomisk EGF-støtte på i alt 5 019 218 EUR (60 % af de samlede omkostninger).
|
Aktioner
|
Forventet antal deltagere
|
Anslåede omkostninger pr. deltager
EUR
|
Samlede anslåede omkostninger
EUR
|
|
Individualiserede tilbud (foranstaltninger i henhold til EGF-forordningens artikel 7, stk. 1, litra a) og c))
|
|
Erhvervsvejledning
|
901
|
3 750
|
3 378 750
|
|
Støtte til at finde arbejde i særlige sektorer
|
300
|
5 000
|
1 500 000
|
|
Uddannelse, coaching og/eller uddannelse
|
1 201
|
2 000
|
2 402 000
|
|
Finansiel rådgivning
|
600
|
1 250
|
750 000
|
|
Subtotal (a):
Procentdel af pakken af individualiserede tilbud
|
–
|
8 030 750
|
|
|
|
(100 %)
|
|
Godtgørelser og incitamenter (foranstaltninger i henhold til EGF-forordningens artikel 7, stk. 1, litra b))
|
|
|
0
|
0
|
0
|
|
Subtotal (b):
Procentdel af pakken af individualiserede tilbud
|
–
|
0
|
|
|
|
(0 %)
|
|
Foranstaltninger i henhold til EGF-forordningens artikel 7, stk. 4
|
|
1. Forberedelse
|
–
|
0
|
|
2. Forvaltning
|
–
|
83 654
|
|
3. Oplysning og offentlig omtale
|
–
|
83 654
|
|
4. Kontrol og rapportering
|
–
|
167 306
|
|
Subtotal (c):
Procentdel af de samlede omkostninger:
|
–
|
334 614
|
|
|
|
(4 %)
|
|
Samlede omkostninger (a + b + c):
|
–
|
8 365 364
|
|
EGF-støtte (60 % af de samlede udgifter)
|
–
|
5 019 218
|
Periode for udgifternes støtteberettigelse
37.De nederlandske myndigheder begyndte den 1. februar 2021 at yde individualiserede tilbud til de tiltænkte støttemodtagere. Udgifterne til foranstaltningerne vil derfor være berettiget til økonomisk EGF-støtte fra den 1. februar 2021 til den 1. februar 2023.
38.De nederlandske myndigheder påtog sig den administrative udgift, der skal gennemføre EGF, den 1. februar 2021. Udgifterne til forberedelse, forvaltning, oplysning, offentlig omtale og kontrol- og rapporteringsaktiviteter er derfor berettigede til økonomisk EGF-støtte fra den 1. februar 2021 til den 1. august 2023.
Komplementaritet med de foranstaltninger, der finansieres af nationale midler eller EU-midler
39.Kilden til den nationale forfinansiering eller medfinansiering er KLM.
40.De nederlandske myndigheder har bekræftet, at de ovenfor beskrevne foranstaltninger, der modtager økonomisk EGF-støtte, ikke samtidig modtager økonomisk støtte fra andre af Den Europæiske Unions finansielle instrumenter.
Fremgangsmåder ved høringen af de tiltænkte støttemodtagere eller disses repræsentanter eller arbejdsmarkedets parter samt lokale og regionale myndigheder
41.De nederlandske myndigheder har tilkendegivet, at den samordnede pakke af individualiserede tilbud er blevet udarbejdet i samråd med de berørte parter. Der blev oprettet et samarbejdsudvalg for at sikre, at disse tilbud koordineres.
42.Forberedelsesaktiviteterne omfattede møder med samarbejdsudvalget og fagforeningerne, nemlig Christelijk Nationaal Vakverbond (CNV), De Unie, Nederlandse Vereniging voor Luchtvaart (NVLT), Vereniging Nederlands Cabinepersoneel (VNC), Vereniging van KLM Professionals (VKP) og Federatie Nederlandse Vakbeweging (FNV).
Forvaltnings- og kontrolordninger
43.Ansøgningen indeholder en beskrivelse af de forvaltnings- og kontrolsystemer, som fastlægger de involverede organers ansvarsområder. De nederlandske myndigheder har meddelt Kommissionen, at støttebeløbet vil blive forvaltet og kontrolleret af de samme organer som dem, der forvalter og kontrollerer Den Europæiske Socialfond. Forvaltning og kontrol vil blive foretaget af enheden for gennemførelse af politikker i afdelingen for samarbejde og gennemførelse (SZV, ministeriet for sociale anliggender og beskæftigelse).
44.Hvad angår attesteringsmyndighedens rolle, varetages denne af det nederlandske erhvervskontor (RVO), som arbejder under ministeriet for økonomiske anliggender og klimapolitik. Med hensyn til revision er det ansvarlige organ den centrale statslige revisionstjeneste i finansministeriet.
Tilsagn afgivet af den pågældende medlemsstat
45.De nederlandske myndigheder har givet alle nødvendige garantier med hensyn til følgende:
–Principperne om ligebehandling og ikke-forskelsbehandling overholdes i forbindelse med adgang til de foreslåede foranstaltninger og deres gennemførelse.
–Kravene i den nationale lovgivning og i EU-lovgivningen vedrørende kollektiv afskedigelse er blevet overholdt.
–KLM, som har fortsat sine aktiviteter efter afskedigelserne, har opfyldt sine lovmæssige forpligtelser i forbindelse med afskedigelserne og sørget for sine arbejdstagere i overensstemmelse hermed.
–De foreslåede foranstaltninger modtager ikke økonomisk støtte fra andre EU-fonde eller fra finansielle instrumenter, og dobbelt finansiering vil blive forhindret.
–De foreslåede foranstaltninger supplerer de foranstaltninger, der finansieres af strukturfondene.
–Den økonomiske EGF-støtte overholder de proceduremæssige og materielle EU-bestemmelser om statsstøtte.
VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Budgetforslag
46.EGF må ikke overstige et maksimalt årligt beløb på 186 mio. EUR (i 2018-priser), jf. artikel 8, stk. 1, i Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027.
47.Efter at have gennemgået ansøgningen for så vidt angår de betingelser, der er fastsat i EGF-forordningens artikel 13, stk. 1, og under hensyntagen til antallet af tiltænkte støttemodtagere, de foreslåede foranstaltninger og de forventede omkostninger, foreslår Kommissionen at mobilisere EGF til et beløb på 5 019 218 EUR, hvilket svarer til 60 % af de samlede omkostninger ved de foreslåede foranstaltninger, for at kunne yde økonomisk støtte til ansøgningen.
48.Den foreslåede afgørelse om at mobilisere EGF vil blive truffet i fællesskab af Europa-Parlamentet og Rådet, jf. punkt 9 i den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter.
Tilhørende retsakter
49.Samtidig med at Kommissionen forelægger dette forslag til en afgørelse om at mobilisere EGF, forelægger den et forslag for Europa-Parlamentet og Rådet om overførsel til den relevante budgetpost af et beløb på 5 019 218 EUR.
50.Samtidig med at Kommissionen vedtager dette forslag til afgørelse om at mobilisere EGF, vedtager den ved en gennemførelsesretsakt en afgørelse om økonomisk støtte, der træder i kraft den dag, hvor Europa-Parlamentet og Rådet vedtager den foreslåede afgørelse om at mobilisere EGF.
2021/0115 (BUD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE
om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen på baggrund af en
ansøgning fra Nederlandene - EGF/2020/004 NL/KLM
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014-2020) og ophævelse af forordning (EF) nr. 1927/2006, særlig artikel 15, stk. 4,
Under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter, særlig punkt 9,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) har til formål at yde støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget, og selvstændige erhvervsdrivende, hvis aktivitet er ophørt på grund af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, der kan tilskrives globaliseringen, som følge af en fortsættelse af den globale finansielle og økonomiske krise eller som følge af nye globale finansielle og økonomiske kriser, og hjælpe disse med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
(2)EGF må ikke overstige et maksimalt årligt beløb på 186 mio. EUR (i 2018-priser), jf. artikel 8, stk. 1, i Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093.
(3)Den 22. december 2020 indgav de nederlandske myndigheder en ansøgning om at mobilisere EGF i forbindelse med afskedigelser i KLM Royal Dutch Airlines i Nederlandene. Den blev suppleret med yderligere oplysninger i henhold til artikel 8, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1309/2013. Ansøgningen opfylder kravene til fastlæggelse af størrelsen på et økonomisk støttebeløb fra EGF, jf. artikel 13 i forordning (EU) nr. 1309/2013.
(4)Som følge af de nederlandske myndigheders ansøgning bør EGF derfor mobiliseres til at yde en økonomisk støtte på 5 019 218 EUR.
(5)For at minimere den tid, som det tager at mobilisere EGF-midlerne, bør denne afgørelse anvendes fra vedtagelsesdatoen —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Inden for rammerne af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021 stilles der et beløb til rådighed fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen på 5 019 218 EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for sin offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende. Den anvendes fra den [datoen for dens vedtagelse].
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Europa-Parlamentets vegne
På Rådets vegne
Formand
Formand