EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 24.3.2021

COM(2021) 201 final

2021/0077(BUD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med henblik på at yde bistand til Grækenland og Frankrig i forbindelse med naturkatastrofer og til Albanien, Belgien, Estland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Montenegro, Portugal, Rumænien, Serbien, Spanien, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig i forbindelse med en folkesundhedskrise

BEGRUNDELSE

1.Baggrund for forslaget

Denne afgørelse vedrører anvendelsen af et beløb på 484 199 841 EUR fra Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (i det følgende benævnt "Solidaritetsfonden") i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 1 (i det følgende benævnt "forordningen") med henblik på at yde bistand til Grækenland og Frankrig efter de regionale naturkatastrofer, der ramte disse lande i løbet af 2020, samt til 20 medlemsstater og tiltrædelseslande (Albanien, Belgien, Estland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Montenegro, Portugal, Rumænien, Serbien, Spanien, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Østrig) som reaktion på den større folkesundhedskrise forårsaget af covid-19-pandemien i begyndelsen af 2020.

Afgørelsen om anvendelsen af disse midler ledsages af forslag til ændringsbudget (FÆB) nr. 2/2021 2 , hvori det foreslås at fremføre et beløb på 47 981 598 EUR fra den uudnyttede bevilling for 2020 direkte til Solidaritetsfondens aktionspost, og DEC nr. 03/2021 med forslag til overførsel af et beløb på 427 543 750 EUR fra solidaritets- og nødhjælpsreserven til Solidaritetsfondens aktionspost i såvel forpligtelser som betalinger. I overensstemmelse med artikel 4a, stk. 4, i forordningen om Solidaritetsfonden er et beløb på 50 000 000 EUR allerede opført i det almindelige budget for 2021 (forpligtelser og betalinger) med henblik på udbetaling af forskud. Disse bevillinger vil blive anvendt til betaling af 8 674 493 EUR i form af forskud i forbindelse med de regionale naturkatastrofer i Grækenland og Frankrig. Forskuddene til covid-19-relaterede sager på 132 736 830 EUR blev betalt med 2020-bevillingen fra Solidaritetsfonden.

2.Oplysninger og betingelser

2.1Grækenland — oversvømmelser i Centralgrækenland i august 2020

(1)Den 29. oktober 2020 ansøgte Grækenland om et finansielt bidrag fra Solidaritetsfonden til finansiering af nødhjælps- og genopretningstiltag efter oversvømmelserne i regionen Centralgrækenland i august 2020.

(2) Ansøgningen blev indsendt inden for fristen på tolv uger efter registrering af den første skade forårsaget af katastrofen den 9. august 2020 og indeholder alle de oplysninger, der kræves i henhold til forordningens artikel 4.

(3)Der er tale om en naturkatastrofe, og den henhører derfor under Solidaritetsfondens anvendelsesområde.

(4)I ansøgningen blev begivenheden beskrevet som en "regional naturkatastrofe", jf. forordningens artikel 2, stk. 3, der definerer en sådan naturkatastrofe som en naturkatastrofe, der i en region på NUTS 2-niveau i en støtteberettiget stat medfører direkte skade, der overstiger 1,5 % af regionens bruttonationalprodukt (BNP). De græske myndigheder anslår det samlede direkte skadeomfang til 132 004 000 EUR. Den forårsagede skade udgør 1,54 % af BNP i den pågældende NUTS 2-region Centralgrækenland og overstiger dermed tærskelværdien på 128 286 000 EUR (1,5 % af det regionale BNP). Ansøgningen fra Grækenland er derfor berettiget til støtte fra Solidaritetsfonden.

(5)Det samlede direkte skadeomfang danner grundlag for beregning af det finansielle bidrag fra Solidaritetsfonden. Det finansielle bidrag må udelukkende anvendes til påtrængende nødhjælps- og genopretningstiltag som omhandlet i forordningens artikel 3, stk. 2, med undtagelse af litra e).

(6)Grækenland anmodede i sin ansøgning af 29. oktober 2020 om udbetaling af et forskud i henhold til forordningens artikel 4a. Den 2. marts 2021 vedtog Kommissionen gennemførelsesafgørelse C(2021) 1507 om tildeling af et forskud på 330 010 EUR. Forskuddet vil blive taget i betragtning ved beregning af modtagerstatens bidragssaldo. Kommissionen vil inddrive uretmæssigt udbetalte forskud.

(7)I ansøgningen redegøres der nærmere for begivenheden og skadeomfanget. Den 9. august 2020 intensiveredes sommerstormen "Thalia", som 2 dage tidligere havde ramt det nordlige Grækenland, og bevægede sig mod det centrale og sydøstlige græske fastland, hvor den forårsagede udvikling af en vertikal meteorologisk aktivitet og ekstreme vejrfænomener. Det ekstreme vejr medførte voldsomme regnskyl (300 mm regn på 8 timer), kraftige tordenvejr og stærk vind. De voldsomme regnskyl fik to floder til at gå over deres bredder, blokerede veje og førte til oversvømmelse af 3 000 hjem, hvorved både turister og beboere blev spærret inde. Alle seks hovedbroer over Lilasfloden styrtede sammen, og flodens vejdæmninger blev nedbrudt. Det ekstreme vejr medførte omfattende skader på elektricitetsnettet, den offentlige infrastruktur og private boliger, og en stor del af det regionale vejnet blev gjort midlertidigt eller permanent ubrugeligt. På grund af det skrånende landskab forårsagede den hurtige nedbør katastrofale oversvømmelser og jordskred (hovedsagelig i flodernes afvandingsområder). Oversvømmelserne og mudderskreddene kostede otte mennesker livet. Også erhvervslivet og landbrugssektoren led betydelige skader. Generelt udgør fysiske skader på netinfrastrukturen (vand/spildevand, transport, broer, energi- og telekommunikationsnet) den største del af det samlede anslåede direkte skadeomfang, der indgår i ansøgningen.

(8)De græske myndigheder vurderede omkostningerne til de nødhjælps- og genopretningstiltag, der er støtteberettigede i henhold til forordningens artikel 3, stk. 2, til 106 124 000 EUR og fremlagde dem opdelt efter type tiltag. Den største andel (mere end 69 mio. EUR) vedrører omkostninger til genopbygning af transportinfrastruktur (veje og broer), mens den næststørste andel (27 mio. EUR) vedrører omkostninger til oprydning i katastroferamte områder.

(9)Ifølge de græske myndigheder er de støtteberettigede omkostninger ikke dækket af en forsikring.

(10)Hvad angår gennemførelsen af EU-lovgivningen om forebyggelse og styring af katastroferisici, pågår der i øjeblikket ingen traktatbrudsprocedurer.

(11)Inden for rammerne af direktiv 2007/60/EF om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser er der udarbejdet følgende: en foreløbig rapport om oversvømmelsesrisici (marts 2012), en udpegelse af områder med høj oversvømmelsesrisiko i landets 14 vandområdedistrikter og en ajourføring af den foreløbige rapport om oversvømmelsesrisici (november 2012). I marts 2017 blev undersøgelsen af oversvømmelsesrisikoen i landets 14 vandområdedistrikter afsluttet. Planer for styring af oversvømmelsesrisici for alle landets vandområdedistrikter blev afsluttet.

2.2Grækenland — cyklonen Ianos i september 2020

(1)Den 9. december 2020 ansøgte Grækenland om et finansielt bidrag fra Solidaritetsfonden til finansiering af nødhjælps- og genopretningstiltag efter skader forårsaget af middelhavscyklonen Ianos i september 2020.

(2)Ansøgningen blev indsendt inden for fristen på tolv uger efter registrering af den første skade forårsaget af katastrofen den 19. september 2020 og indeholder alle de oplysninger, der kræves i henhold til forordningens artikel 4.

(3)Der er tale om en naturkatastrofe, og den henhører derfor under Solidaritetsfondens anvendelsesområde.

(4)I ansøgningen blev begivenheden beskrevet som en "regional naturkatastrofe", jf. forordningens artikel 2, stk. 3, der definerer en sådan naturkatastrofe som en naturkatastrofe, der i en region på NUTS 2-niveau i en støtteberettiget stat medfører direkte skade, der overstiger 1,5 % af regionens bruttonationalprodukt (BNP) eller 1,5 % af det vægtede BNP i tilfælde af en flerregional katastrofe. Ansøgningen vedrører fem græske regioner på NUTS 2-niveau (De Joniske Øer (EL62), Centralgrækenland (EL64), Vestgrækenland (EL63), Thessalien (EL61) og Peloponnes (EL65)). De græske myndigheder anslår det samlede direkte skadeomfang til 863 540 756 EUR. De forvoldte skader udgør 11,08 % af det vægtede BNP i fem berørte regioner på NUTS 2-niveau og overstiger dermed tærskelværdien. Ansøgningen fra Grækenland er derfor berettiget til støtte fra Solidaritetsfonden.

(5)Det samlede direkte skadeomfang danner grundlag for beregning af det finansielle bidrag fra Solidaritetsfonden. Det finansielle bidrag må udelukkende anvendes til påtrængende nødhjælps- og genopretningstiltag som omhandlet i forordningens artikel 3, stk. 2, med undtagelse af litra e).

(6)Grækenland anmodede i sin ansøgning af 9. december 2020 om udbetaling af et forskud i henhold til forordningens artikel 4a. Den 2. marts 2021 vedtog Kommissionen gennemførelsesafgørelse C(2021) 1511 om tildeling af et forskud på 2 158 852 EUR. Forskuddet vil blive taget i betragtning ved beregning af modtagerstatens bidragssaldo. Kommissionen vil inddrive uretmæssigt udbetalte forskud.

(7)I ansøgningen redegøres der nærmere for begivenheden og skadeomfanget. Cyklonen Ianos, også kendt som "Medicane Ianos", var en sjælden middelhavscyklon af tropisk tilsnit, der ramte Grækenland den 17.-20. september 2020. Denne sjældne orkanagtige storm passerede Grækenland gennem det centrale Thessalien og ramte de berørte regioner med en vindhastighed på op til 120 km/t, voldsomme regnskyl og oversvømmelser, som forårsagede fire menneskers død og enorme skader på huse og infrastruktur. Kraftige regnskyl ramte flere vandløbsoplande med en stejl morfologi, hvilket medførte alvorlige flodbølger. Byerne Karditsa og Mouzaki ramtes af enorme vandmængder og var oversvømmet i flere dage. I alt 5 000 ejendomme blev oversvømmet i byen Karditsa, 97 % af forretningerne blev beskadiget, og 15 landsbyer i området blev alvorligt ødelagt. Der var omfattende afbrydelser i elektricitetsforsyningen, og vandforsyningen blev afbrudt i mange landsbyer. Jernbaneinfrastrukturen og vejnettet led alvorlige skader. Der blev registreret 100 jordskred, og 40 broforbindelser blev afbrudt i det bjergrige område. Tonsvis af slam og murbrokker, hundredvis af træer rykket op med rod samt grene skabte problemer på vejnettet. Der blev erklæret undtagelsestilstand for øerne Ithaca, Kefalonia og Zakynthos på grund af omfattende oversvømmelser og strømafbrydelser. Redningstjenesterne rapporterede om mere end 2 500 modtagne anmodninger om bistand fra personer, der var fanget i oversvømmede hjem og biler, og den græske brandtjeneste reddede næsten 1 000 mennesker i de berørte regioner.

(8)De græske myndigheder vurderede omkostningerne til de nødhjælps- og genopretningstiltag, der er støtteberettigede i henhold til forordningens artikel 3, stk. 2, til 507 660 619 EUR og fremlagde dem opdelt efter type tiltag. Den største andel (mere end 293 mio. EUR) vedrører omkostninger til genopbygning af transportinfrastruktur, mens den næststørste andel (13 mio. EUR) vedrører omkostninger til genetablering af vand- og spildevandsinfrastrukturen.

(9)Ifølge de græske myndigheder er de støtteberettigede omkostninger ikke dækket af en forsikring.

(10)Hvad angår gennemførelsen af EU-lovgivningen om forebyggelse og styring af katastroferisici, pågår der i øjeblikket ingen traktatbrudsprocedurer.

(11)Inden for rammerne af direktiv 2007/60/EF om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser er der udarbejdet følgende: en foreløbig rapport om oversvømmelsesrisici (marts 2012), en udpegelse af områder med høj oversvømmelsesrisiko i landets 14 vandområdedistrikter og en ajourføring af den foreløbige rapport om oversvømmelsesrisici (november 2012). I marts 2017 blev undersøgelsen af oversvømmelsesrisikoen i landets 14 vandområdedistrikter afsluttet. Planer for styring af oversvømmelsesrisici for alle landets vandområdedistrikter blev afsluttet.

2.3Grækenland — jordskælvet på øerne Samos, Ikaria og Chios i oktober 2020

(1)Den 22. januar 2021 ansøgte Grækenland om et finansielt bidrag fra Solidaritetsfonden til finansiering af nødhjælps- og genopretningstiltag efter skader forårsaget af jordskælvet på øerne Samos, Ikaria og Chios i oktober 2020.

(2)Ansøgningen blev indsendt inden for fristen på tolv uger efter registrering af den første skade forårsaget af katastrofen den 30. oktober 2020 og indeholder alle de oplysninger, der kræves i henhold til forordningens artikel 4.

(3)Der er tale om en naturkatastrofe, og den henhører derfor under Solidaritetsfondens anvendelsesområde.

(4)I ansøgningen blev begivenheden beskrevet som en "regional naturkatastrofe", jf. forordningens artikel 2, stk. 3, der definerer en sådan naturkatastrofe som en naturkatastrofe, der i en region på NUTS 2-niveau i en støtteberettiget stat medfører direkte skade, der overstiger 1,5 % af regionens bruttonationalprodukt (BNP). De græske myndigheder anslår det samlede direkte skadeomfang til 101 252 020 EUR. Den forårsagede skade udgør 39,72 % af BNP i den pågældende NUTS 2-region Voreio Aigaio og overstiger dermed tærskelværdien på 38 239 500 EUR (1,5 % af det regionale BNP). Ansøgningen fra Grækenland er derfor berettiget til støtte fra Solidaritetsfonden.

(5)Det samlede direkte skadeomfang danner grundlag for beregning af det finansielle bidrag fra Solidaritetsfonden. Det finansielle bidrag må udelukkende anvendes til påtrængende nødhjælps- og genopretningstiltag som omhandlet i forordningens artikel 3, stk. 2, med undtagelse af litra e).

(6)Grækenland anmodede i sin ansøgning af 22. januar 2021 om udbetaling af et forskud i henhold til forordningens artikel 4a. Den 8. marts 2021 vedtog Kommissionen gennemførelsesafgørelse C(2021) 1623 om tildeling af et forskud på 253 131 EUR. Forskuddet vil blive taget i betragtning ved beregning af modtagerstatens bidragssaldo. Kommissionen vil inddrive uretmæssigt udbetalte forskud.

(7)I ansøgningen redegøres der nærmere for begivenheden og skadeomfanget. Den 30. oktober 2020 indtraf et jordskælv med et Richtertal på 7,0 ca. 14 km nordøst for den græske ø Samos. Tre dage efter hovedskælvet blev der registreret omkring 150 efterskælv af varierende intensitet. Bruddet fra det første jordskælv medførte en kraftig ændring af havbunden og et undersøisk jordskred. Det første jordskælv blev derfor efterfulgt af tre gravitationsbølger (tsunamier) på op til 1,5 meters højde, som hærgede forskellige områder på den nordlige del af Samos. Jordskælvet og tsunamierne forårsagede skader på øerne Samos, Ikaria og Chios i det nordlige Ægæerhav. Under katastrofen blev to mennesker dræbt og 19 såret i forbindelse med sammenstyrtning af bygninger og nedstyrtning af fragmenter. Der blev forvoldt store skader på kirker, skoler, museumsudstillinger og private huse. I Vathi på Samos er omfanget af katastrofen og skaderne betydelige, og 2-3 000 mennesker blev ramt af boligproblemer. Alle ældre stenbygninger blev ramt af alt fra mindre skader til fuldstændig ødelæggelse. I 300 huse på Samos er der registreret problemer efter jordskælvet. Jordskælvet ødelagde en stor del af vejnettet.

(8)De græske myndigheder vurderede omkostningerne til de nødhjælps- og genopretningstiltag, der er støtteberettigede i henhold til forordningens artikel 3, stk. 2, til 23 785 020 EUR og fremlagde dem opdelt efter type tiltag. Den største andel (mere end 10 mio. EUR) vedrører omkostninger til genopbygning af transportinfrastruktur, mens den næststørste andel (mere end 6,6 mio. EUR) vedrører omkostninger til genopbygning af uddannelsesinfrastrukturen og oprydning i katastroferamte områder (mere end 4,5 mio. EUR).

(9)Ifølge de græske myndigheder er de støtteberettigede omkostninger ikke dækket af en forsikring.

(10)Hvad angår gennemførelsen af EU-lovgivningen om forebyggelse og styring af katastroferisici, pågår der i øjeblikket ingen traktatbrudsprocedurer.

(11)Den græske ansøgning indeholder en beskrivelse af gennemførelsen af EU-lovgivningen om forebyggelse og styring af naturkatastroferisici i relation til katastrofens art. På baggrund af de kraftige jordskælv, som ramte Grækenland mellem 1978 og 1981, indførte den græske regering en politik til forebyggelse og styring af naturkatastroferisici med det formål at forbedre modstandsdygtigheden i lokalsamfundene ved hjælp af en ramme for gennemførelse af politikker, som skulle reducere de kendte risici ved jordskælv og styre disses følgevirkninger, samt procedurer og tiltag, som skulle forebygge nye risici. Den græske jordskælvslovgivning for bygninger indeholder den ajourførte kortlægning af jordskælvsrisici.

2.4 Frankrig — stormen Alex i Provence-Alpes-Côte d'Azur i oktober 2020

(1)Den 21. december 2020 ansøgte Frankrig om et finansielt bidrag fra Solidaritetsfonden til finansiering af nødhjælps- og genopretningstiltag efter skader forårsaget af stormen Alex i regionen Provence-Alpes-Côte d'Azur i oktober 2020.

(2)Ansøgningen blev indsendt inden for fristen på tolv uger efter registrering af den første skade forårsaget af katastrofen den 2. oktober 2020 og indeholder alle de oplysninger, der kræves i henhold til forordningens artikel 4.

(3)Der er tale om en naturkatastrofe, og den henhører derfor under Solidaritetsfondens anvendelsesområde.

(4)I ansøgningen blev begivenheden beskrevet som en "regional naturkatastrofe", jf. forordningens artikel 2, stk. 3, der definerer en sådan naturkatastrofe som en naturkatastrofe, der i en region på NUTS 2-niveau i en støtteberettiget stat medfører direkte skade, der overstiger 1,5 % af regionens bruttonationalprodukt (BNP). De franske myndigheder anslår det samlede direkte skadeomfang til 2 373 000 000 EUR. Den forårsagede skade udgør 1,5 % af BNP i den pågældende NUTS 2-region Provence-Alpes-Côtes d'Azur og overstiger dermed tærskelværdien på 2 372 040 600 EUR (1,5 % af det regionale BNP). Ansøgningen fra Frankrig er derfor berettiget til støtte fra Solidaritetsfonden.

(5)Det samlede direkte skadeomfang danner grundlag for beregning af det finansielle bidrag fra Solidaritetsfonden. Det finansielle bidrag må udelukkende anvendes til påtrængende nødhjælps- og genopretningstiltag som omhandlet i forordningens artikel 3, stk. 2, med undtagelse af litra e).

(6)Frankrig anmodede i sin ansøgning af 21. december 2020 om udbetaling af et forskud i henhold til forordningens artikel 4a. Den 22. februar 2021 vedtog Kommissionen gennemførelsesafgørelse C(2021) 1340 om tildeling af et forskud på 5 932 500 EUR. Forskuddet vil blive taget i betragtning ved beregning af modtagerstatens bidragssaldo. Kommissionen vil inddrive uretmæssigt udbetalte forskud.

(7)I ansøgningen redegøres der nærmere for begivenheden og skadeomfanget. Stormen Alex ramte Frankrig fra den 1. til den 4. oktober 2020. Stormen forårsagede særligt alvorlige skader i regionen Provence-Alpes-Côtes d'Azur — usædvanlige regnskyl ramte flere alpedale nord for Nice med en intensitet, som flere steder blev målt til den højeste i 100 år. Kombinationen af kraftige regnskyl og den lokale morfologi (smalle dale med stejle skråninger) udløste flere farlige processer såsom jord- og slamskred, pludselige flodbølger og voldsom erosion langs vandløb. De samlede nedbørsmængder nåede et omfang, der aldrig tidligere er blevet registreret. Som følge heraf led alle infrastrukturnet alvorlige skader og ødelæggelser, og flere byer blev isoleret på grund af sammenstyrtede broer og hovedveje. Hundredvis af huse blev ramt, og 9 mennesker omkom. Nedbør i sådanne intensiteter og mængder forekommer kun én gang per århundrede eller sjældnere og blev i det omhandlede tilfælde ledsaget af kraftige vinde (op til 161 km/h). De særligt berørte kommuner ligger i Roya-, Tinée- og Vésubiedalene. Estéron- og Vardalene blev også påvirket, men i mindre grad. I de første dage af stormen blev alle net (vand, elektricitet og veje) afskåret i Roya-, Tinée- og Vésubiedalene, og beboerne blev isoleret fra omverdenen. Samlet set forårsagede stormen ødelæggelser på offentlig og privat ejendom og omfattende skader på vej- og jernbaneinfrastrukturen og elektricitetsnettene. Katastrofen havde alvorlige konsekvenser for erhvervslivet og turismen.

(8)De franske myndigheder vurderede omkostningerne til de nødhjælps- og genopretningstiltag, der er støtteberettigede i henhold til forordningens artikel 3, stk. 2, til 1 805 243 000 EUR og fremlagde dem opdelt efter type tiltag. Den største andel (mere end 663 mio. EUR) vedrører omkostninger til genopbygning af vejinfrastruktur, mens den næststørste andel (mere end 340 mio. EUR) vedrører omkostninger til udbedring af offentlige bygninger/genstande.

(9)Ifølge de franske myndigheder er der ingen forsikringsdækning af de støtteberettigede omkostninger.

(10)Hvad angår gennemførelsen af EU-lovgivningen om forebyggelse og styring af katastroferisici, pågår der i øjeblikket ingen traktatbrudsprocedurer.

(11)Direktiv 2007/60/EF blev gennemført i fransk ret ved artikel 221 i lov nr. 2010-788 af 12. juli 2010 om en national forpligtelse på miljøområdet og dekret nr. 2011-227 af 2. marts 2011 om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser. Med henblik på gennemførelsen af dette direktiv har den franske stat valgt at basere sig på nationale tiltag ved at udarbejde en national strategi for styring af oversvømmelsesrisici og på territoriale tiltag med planer for styring af oversvømmelsesrisici, der udarbejdes på vandområdedistriktsniveau. Planen for styring af oversvømmelsesrisici er værktøjet til gennemførelse af oversvømmelsesdirektivet på lokalt plan.

2.5 Albanien, Belgien, Estland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Montenegro, Portugal, Rumænien, Serbien, Spanien, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Østrig — større folkesundhedskrise forårsaget af covid-19-pandemien i begyndelsen af 2020

I december 2019 blev en lungebetændelsesepidemi af ukendt oprindelse indberettet til WHO fra Wuhan i Kina. Denne blev senere identificeret som en ny stamme af coronavirus, der ikke tidligere havde været kendt hos mennesker — coronavirussygdom 2019 (covid-19). Den 30. januar 2020 erklærede WHO den nye covid-19-epidemi for en epidemi af international karakter.

I 2020 blev forordningen om Solidaritetsfonden ændret 3 som en del af investeringsinitiativet som reaktion på coronavirusset, idet større folkesundhedskriser blev omfattet af anvendelsesområdet for EU's solidaritetsprincip.

Derefter modtog Kommissionen inden fristens udløb den 24. juni 2020 22 ansøgninger om finansielt bidrag fra Solidaritetsfonden. I alt anmodede 19 EU-medlemsstater (Belgien, Estland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien Spanien, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig) og tre tiltrædelseslande (Albanien, Montenegro og Serbien) om bistand.

Kommissionens tjenestegrene har foretaget en grundig gennemgang af alle modtagne ansøgninger på grundlag af forordningen om Solidaritetsfonden, særlig artikel 2, 3 og 4. De vigtigste elementer i vurderingerne gennemgås nedenfor.

(1)Alle 22 ansøgninger i forbindelse med den større folkesundhedskrise forårsaget af covid-19-pandemien blev indsendt inden den officielle endelige frist den 24. juni 2020 (dvs. inden for tolv uger efter ikrafttrædelsen af ændringsforordning (EU) 2020/461).

(2)Covid-19-pandemien er en større folkesundhedskrise og henhører derfor under Solidaritetsfondens anvendelsesområde.

(3)De 22 modtagne ansøgninger indeholder alle de oplysninger, der kræves i henhold til forordningens artikel 4.

(4)Syv EU-medlemsstater anmodede i deres ansøgninger om udbetaling af et forskud vedrørende det forventede bidrag fra Solidaritetsfonden (Grækenland, Irland, Kroatien, Portugal, Spanien, Tyskland og Ungarn). I henhold til forordningens artikel 4a har kun medlemsstater mulighed for at anmode om forskud under Solidaritetsfonden. Kommissionens tjenestegrene foretog en foreløbig vurdering af ansøgningerne fra de syv ovennævnte medlemsstater og konkluderede, at betingelserne for udbetaling af et forskud fra Solidaritetsfonden var opfyldt for alle syv ansøgninger.

(5)På grundlag af den foreløbige vurdering opgjorde Kommissionens tjenestegrene i 2020 de samlede, foreløbigt godkendte udgifter for Grækenland, Irland, Kroatien, Portugal, Spanien, Tyskland og Ungarn alene med det formål at fastsætte forskuddet. Ved den seneste ændring af Solidaritetsfonden blev det maksimale forskudsbeløb hævet til 25 % af det finansielle bidrag og højst 100 mio. EUR.

(6)Den 27. november 2020 vedtog Kommissionen gennemførelsesafgørelse C(2020) 8574 om tildeling af et forskud fra Solidaritetsfonden på 23 279 441 EUR, som efterfølgende blev udbetalt til Irland.

(7)Den 2. december 2020 vedtog Kommissionen:

–gennemførelsesafgørelse C(2020) 8686 om tildeling af et forskud fra Solidaritetsfonden på 8 462 280 EUR, som efterfølgende blev udbetalt til Kroatien

–gennemførelsesafgørelse C(2020) 8667 om tildeling af et forskud fra Solidaritetsfonden på 15 499 409 EUR, som efterfølgende blev udbetalt til Tyskland

–gennemførelsesafgørelse C(2020) 8687 om tildeling af et forskud fra Solidaritetsfonden på 4 535 700 EUR, som efterfølgende blev udbetalt til Grækenland

–gennemførelsesafgørelse C(2020) 8683 om tildeling af et forskud fra Solidaritetsfonden på 26 587 069 EUR, som efterfølgende blev udbetalt til Ungarn

–gennemførelsesafgørelse C(2020) 8688 om tildeling af et forskud fra Solidaritetsfonden på 37 528 511 EUR, som efterfølgende blev udbetalt til Portugal

–gennemførelsesafgørelse C(2020) 8696 om tildeling af et forskud fra Solidaritetsfonden på 16 844 420 EUR, som efterfølgende blev udbetalt til Spanien.

(8)I overensstemmelse med forordningen er forskuddet blevet taget i betragtning ved beregning af modtagerstatens bidragssaldo. Kommissionen vil inddrive uretmæssigt udbetalte forskud.

(9)Alle modtagne ansøgninger blev vurderet i samme forretningsgang for at sikre en konsekvent og ensartet behandling. Kommissionen undersøgte grundigt flere aspekter, såsom udgifternes støtteberettigelse (herunder en analyse af, om de fremlagte udgifter omfattede støtteberettigede tiltag, og om udgifterne faldt inden for støtteberettigelsesperioden), udgifternes hastende karakter og direkte forbindelse til covid-19-pandemien og sammenhængen i den samlede vurdering. Kommissionen anmodede om nødvendigt ansøgerlandene om yderligere oplysninger, redegørelser og begrundelser.

(10)En række udvekslinger med de ansvarlige nationale myndigheder gjorde det muligt for Kommissionen at afklare spørgsmål vedrørende støtteberettigelsen af visse typer anmeldte udgifter og afslutte sin vurdering. Kommissionens tjenestegrene fastsatte på denne baggrund de samlede godkendte offentlige udgifter til beredskabsforanstaltninger for hver ansøgning.

(11)I forbindelse med vurderingen og efter udvekslingerne med de polske myndigheder fastslog Kommissionens tjenestegrene, at de samlede offentlige direkte udgifter som indberettet af de polske myndigheder i deres ansøgning om støtte fra Solidaritetsfonden, der blev indsendt den 22. juni 2020, var overvurderede og derfor måtte reduceres med nævnte myndigheders samtykke. Da tærsklen for en større folkesundhedskrise for Polen i 2020 er på 1 430,574 mio. EUR, og de reviderede samlede offentlige udgifter fortsat ligger betydeligt under den pågældende tærskel, er Polens ansøgning ikke berettiget til støtte fra Solidaritetsfonden.

(12)I forbindelse med vurderingen og efter udvekslingerne med de slovenske myndigheder fastslog Kommissionens tjenestegrene, at de samlede offentlige udgifter som indberettet af de slovenske myndigheder i deres ansøgning om støtte fra Solidaritetsfonden, der blev indsendt den 17. juni 2020, var overvurderede og derfor måtte reduceres. Da tærsklen for en større folkesundhedskrise for Slovenien i 2020 er på 135,102 mio. EUR, og de reviderede samlede offentlige udgifter fortsat ligger betydeligt under den pågældende tærskel, er Sloveniens ansøgning ikke berettiget til støtte fra Solidaritetsfonden.

2.6Konklusion

Af ovennævnte årsager opfylder de katastrofer, der er omhandlet i de ansøgninger, som Grækenland og Frankrig har indsendt, samt de 20 ansøgninger i forbindelse med covid-19-pandemien, de betingelser, der er fastsat i forordningen.

3.Finansiering med bevillinger fra Solidaritetsfonden for 2021

Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 4 (herefter "FFR-forordningen"), særlig artikel 9, giver mulighed for at anvende Solidaritetsfonden inden for rammerne af solidaritets- og nødhjælpsreserven. I punkt 10 i den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning 5 (IIA) samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter, fastsættes de nærmere bestemmelser for anvendelse af Solidaritetsfonden inden for rammerne af solidaritets- og nødhjælpsreserven.

Eftersom solidaritet var hovedbegrundelsen for at oprette Solidaritetsfonden, er Kommissionen af den opfattelse, at støtten bør være progressiv. Det betyder, at den del af skaderne, der overstiger tærskelværdien for anvendelse af Solidaritetsfonden i forbindelse med "større naturkatastrofer" (dvs. 0,6 % af BNI eller 3 mia. EUR i 2011-priser, alt efter hvilket beløb der er lavest), ifølge tidligere praksis bør medføre en højere støtteintensitet end skader op til tærskelværdien. De satser, der hidtil er blevet anvendt til beregning af tildelingerne ved større katastrofer, er 2,5 % for det samlede direkte skadeomfang under tærskelværdien og 6 % for skader over tærskelværdien. For regionale naturkatastrofer og katastrofer, der godkendes i henhold til "nabostatsbestemmelsen", er satsen 2,5 %.

Bidraget må ikke overstige de anslåede samlede omkostninger til de støtteberettigede tiltag. Metoden til beregning af støtten fra fonden blev fastsat i Solidaritetsfondens årsberetning for 2002-2003 og accepteret af Rådet og Europa-Parlamentet.

På grundlag af ansøgningerne fra Grækenland og Frankrig er beregningen af det finansielle bidrag fra Solidaritetsfonden, baseret på det vurderede samlede direkte skadeomfang, opgjort som følger:

I tilfælde af større folkesundhedskriser anvender Kommissionen en lignende metode til bestemmelse af støttebeløb som ved naturkatastrofer: et land modtager 2,5 % af de samlede støtteberettigede offentlige udgifter op til den landespecifikke tærskel for større sundhedskriser samt 6 % af den del af de offentlige udgifter, der overstiger tærsklen. Dette blev også formidlet via Kommissionens websted 7 . Da denne beregning resulterede i et samlet beløb for alle lande, der overskred de disponible budgetmidler, blev beløbene pr. land nedsat forholdsmæssigt.

Hvad angår ansøgninger vedrørende Solidaritetsfonden indsendt af Albanien, Belgien, Estland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Montenegro, Portugal, Rumænien, Serbien, Spanien, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig i forbindelse med den større folkesundhedskrise forårsaget af covid-19-pandemien, foreslår Kommissionens tjenestegrene derfor budgetmyndigheden at anvende følgende beløb:

I overensstemmelse med FFR-forordningens artikel 9, stk. 2, er det samlede årlige loft for solidaritets- og nødhjælpsreserven på 1 200 000 000 EUR i 2018-priser eller 1 273 450 000 EUR i løbende priser. I henhold til FFR-forordningens artikel 9, stk. 4, skal 25 % af den samlede bevilling for 2021 til solidaritets- og nødhjælpsreserven (318 362 500 EUR i løbende priser) fastholdes frem til den 1. oktober 2021, men vil være til rådighed for alle elementerne i solidaritets- og nødhjælpsreserven fra denne dato. Ligeledes i henhold til FFR-forordningens artikel 9, stk. 4, er det maksimale beløb, der kan anvendes af Solidaritetsfonden frem til den 1. september, 50 % af den samlede bevilling til solidaritets- og nødhjælpsreserven efter fradrag af ovennævnte 25 %. Det maksimale beløb, som Solidaritetsfonden kan anvende af 2021-bevillingen frem til den 1. september 2021, er derfor på 477 543 750 EUR. I overensstemmelse med artikel 4a, stk. 4, i forordningen om Solidaritetsfonden er et beløb på 50 000 000 EUR allerede opført i det almindelige budget for 2021 (forpligtelser og betalinger) med henblik på udbetaling af forskud. Dette beløb vil blive anvendt til udbetaling af forskuddene vedrørende de fire naturkatastrofer, og det resterende beløb (dvs. 41 325 507 EUR) vil være til rådighed til dækning af eventuelle fremtidige behov for forskud senere på året.

Desuden var et beløb på 47 981 598 EUR af 2020-bevillingen ikke udnyttet ved årets udgang og blev fremført til 2021.

Derfor er det maksimale beløb, der på nuværende tidspunkt af 2021 er til rådighed under Solidaritetsfonden, på 525 525 348 EUR, hvilket er nok til at dække behovene under denne afgørelse om anvendelse, jf. ovenfor (484 199 841 EUR, hvoraf 86 744 920 EUR vedrører naturkatastroferne i Grækenland og Frankrig og 397 454 921 EUR vedrører ansøgninger i forbindelse med covid-19).

2021/0077 (BUD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med henblik på at yde bistand til Grækenland og Frankrig i forbindelse med naturkatastrofer og til Albanien, Belgien, Estland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Montenegro, Portugal, Rumænien, Serbien, Spanien, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig i forbindelse med en folkesundhedskrise

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond 9 , særlig artikel 4, stk. 3,

under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter 10 , særlig punkt 10,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Den Europæiske Unions Solidaritetsfond ("fonden") har til formål at gøre det muligt for Unionen at reagere hurtigt, effektivt og smidigt på katastrofesituationer for at udvise solidaritet med befolkningen i regioner, der rammes af større eller regionale naturkatastrofer eller større folkesundhedskriser.

(2)Fonden må ikke overstige de lofter, der er fastsat i artikel 9 i Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 11 . Det maksimale beløb, som Solidaritetsfonden kan anvende af 2021-bevillingen frem til den 1. september 2021, er på 477 543 750 EUR, jf. MFF-forordningens artikel 9, stk. 2 og 4. I overensstemmelse med artikel 4a, stk. 4, i forordningen om Solidaritetsfonden er et beløb på 50 000 000 EUR allerede opført i det almindelige budget for 2021 (forpligtelser og betalinger) med henblik på udbetaling af forskud. Desuden var et beløb på 47 981 598 EUR af 2020-bevillingen ikke udnyttet ved årets udgang og blev fremført til 2021. Derfor er det maksimale beløb, der på nuværende tidspunkt af 2021 er til rådighed under Solidaritetsfonden, på 525 525 348 EUR, hvilket er nok til at dække behovene under denne afgørelse om anvendelse.

(3)Den 29. oktober 2020 indsendte Grækenland en ansøgning om anvendelse af fonden efter oversvømmelserne i Centralgrækenland i august 2020.

(4)Den 9. december 2020 indsendte Grækenland en ansøgning om anvendelse af fonden efter skader forårsaget af cyklonen Ianos i september 2020 i regionerne De Joniske Øer, Centralgrækenland, Vestgrækenland, Thessalien og Peloponnes.

(5)Den 22. januar 2021 indsendte Grækenland en ansøgning om anvendelse af fonden efter jordskælvet i oktober 2020, der ramte øerne Samos, Ikaria og Chios.

(6)Den 21. december 2020 indsendte Frankrig en ansøgning om anvendelse af fonden efter skader forårsaget af stormen Alex i regionen Provence-Alpes-Côtes d'Azur i oktober 2020.

(5)Frem til den 24. juni 2020 indsendte Albanien, Belgien, Estland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Montenegro, Portugal, Rumænien, Serbien, Spanien, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Østrig ansøgninger om anvendelse af fonden i forbindelse med den større folkesundhedskrise forårsaget af covid-19-pandemien i begyndelsen af 2020.

(6)Nævnte medlemsstaters ansøgninger opfylder betingelserne for et finansielt bidrag fra fonden, jf. artikel 4 i forordning (EF) nr. 2012/2002.

(7)Fonden bør derfor anvendes til at yde et finansielt bidrag til Grækenland og Frankrig i forbindelse med naturkatastroferne og til Albanien, Belgien, Estland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Montenegro, Portugal, Rumænien, Serbien, Spanien, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig i forbindelse med folkesundhedskrisen.

(8) Med hensyn til Kroatien gælder det, at da det endelige støttebeløb overstiger det allerede udbetalte forskud, skal der ikke anvendes yderligere beløb, og det uretmæssigt udbetalte forskud vil blive inddrevet i overensstemmelse med artikel 4a i forordning (EF) nr. 2012/2002.

(9)For at minimere den tid, det tager at anvende fonden, bør denne afgørelse anvendes fra datoen for dens vedtagelse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Inden for rammerne af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021 stilles der følgende beløb til rådighed i forpligtelses- og betalingsbevillinger fra Den Europæiske Unions Solidaritetsfond i forbindelse med naturkatastrofer:

(a)et beløb på 3 300 100 EUR til Grækenland i forbindelse med oversvømmelserne i Centralgrækenland, herunder et forskud på 330 010 EUR

(b)et beløb på 21 588 519 EUR til Grækenland i forbindelse med cyklonen Ianos, herunder et forskud på 2 158 852 EUR

(c)et beløb på 2 531 301 EUR til Grækenland i forbindelse med jordskælvet på øerne Samos, Ikaria og Chios, herunder et forskud på 253 131 EUR

(d)et beløb på 59 325 000 EUR til Frankrig i forbindelse med stormen Alex, herunder et forskud på 5 932 500 EUR.

Artikel 2

Inden for rammerne af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021 stilles der følgende beløb til rådighed i forpligtelses- og betalingsbevillinger fra Den Europæiske Unions Solidaritetsfond i forbindelse med en større folkesundhedskrise:

a) et beløb på 905 271 EUR til Albanien

b) et beløb på 31 755 580 EUR til Østrig

c) et beløb på 37 298 777 EUR til Belgien

d) et beløb på 17 373 205 EUR til Tjekkiet

e) et beløb på 3 588 755 EUR til Estland

f) et beløb på 91 365 053 EUR til Frankrig

g) et beløb på 13 648 386 EUR til Tyskland

h) et beløb på 3 994 022 EUR til Grækenland

i) et beløb på 13 136 857 EUR til Ungarn

j) et beløb på 20 480 330 EUR til Irland

k) et beløb på 76 271 930 EUR til Italien

l) et beløb på 1 177 677 EUR til Letland

m) et beløb på 2 828 291 EUR til Litauen

n) et beløb på 2 857 025 EUR til Luxembourg 

o) et beløb på 199 505 EUR til Montenegro

p) et beløb på 18 039 670 EUR til Portugal

q) et beløb på 13 926 870 EUR til Rumænien

r) et beløb på 11 968 276 EUR til Serbien

s) et beløb på 36 639 441 EUR til Spanien. 

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra … [datoen for dens vedtagelse] 12***.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

(1)    Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3), ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 661/2014 af 15. maj 2014 (EUT L 189 af 27.6.2014, s. 143) og ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/461 af 30. marts 2020 (EUT L 99 af 31.3.2020, s. 9).

(2)    COM(2021) 200 final.

(3)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/461 af 30. marts 2020.

(4)    EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 11.

(5)    EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28.

(6)    For så vidt angår cyklonen Ianos, hvor katastrofen vedrørte flere regioner, er grundlaget for beregningen af tærskelværdien det gennemsnitlige BNP i disse regioner, som vægtes efter andelen i den samlede skade i hver region, jf. artikel 2, stk.3, i forordningen om Solidaritetsfonden.

(7)    https://ec.europa.eu/regional_policy/en/funding/solidarity-fund/covid-19.

(8)    Et beløb på 844 010 EUR vil blive inddrevet fra Kroatien.

(9)    EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3.

(10)    EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28.

(11)    Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 11).

(12) ** Datoen indsættes af Parlamentet inden offentliggørelsen i EUT.