This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52021PC0054
Proposal for a REGULATION OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL amending Regulation (EC) No 138/2004 of the European Parliament and of the Council as regards regional economic accounts for agriculture
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 138/2004 for så vidt angår regionale landbrugsregnskaber
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 138/2004 for så vidt angår regionale landbrugsregnskaber
COM/2021/54 final
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 12.2.2021
COM(2021) 54 final
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 138/2004 for så vidt angår regionale landbrugsregnskaber
(EØS-relevant tekst)
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
• Forslagets begrundelse og formål
Eurostat har igennem flere årtier udarbejdet europæiske landbrugsstatistikker. I dag dækker de følgende aspekter: landbrugsbedrifternes struktur, landbrugsregnskaber, husdyrproduktion og afgrødeproduktion, økologisk landbrug, landbrugspriser, pesticider, næringsstoffer og andre miljømæssige aspekter ved landbruget. Hovedformålet er at overvåge og evaluere den fælles landbrugspolitik og andre vigtige EU-politikker og at støtte den politiske beslutningstagning.
Indsamlingen af data blev evalueret i 2016 1 med den konklusion, at indsamlingen burde ajourføres for at tage hensyn til ændringer i landbruget, den fælles landbrugspolitik og andre beslægtede EU-politikker. Strategien for landbrugsstatistikker for 2020 og fremefter 2 er et omfattende program til modernisering af EU's landbrugsstatistikker, som Kommissionen har iværksat i tæt samarbejde med medlemsstaterne. Strategien understøttes af Udvalget for det Europæiske Statistiske System (ESSC) og indgår i programmet for målrettet og effektiv regulering (Refit) og har til formål at strømline og forbedre det europæiske landbrugsstatistiske system (EASS). Strategien følger også internationale anbefalinger, såsom retningslinjerne for indberetning af drivhusgasemissioner fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer og FN's Fødevare- og Landbrugsorganisations standarder, og strategien gennemfører desuden FN's globale strategi for forbedring af statistikker over landbrug og landdistrikter.
Selv om landbruget udgør en forholdsvis lille sektor af økonomien, dækker det næsten halvdelen af EU's landareal og står for den overvejende del af EU's fødevareforsyning, hvilket sikrer både fødevaresikkerhed og forsyningssikkerhed. Landbruget påvirker i høj grad klimaforandringerne og miljøet, og mange landdistrikter er afhængige af det. EU har behov for oplysninger om landbruget, der er så nøjagtige som muligt, og som gør det muligt at udforme politikker, der er til gavn for alle EU's borgere, ved at fordele det betydelige budget til den fælles landbrugspolitik og de dertil knyttede foranstaltninger på den mest effektive måde på tværs af adskillige dimensioner. Derudover er landbruget omdrejningspunkt for meddelelse fra Kommissionen om den europæiske grønne pagt 3 , navnlig "fra jord til bord"-strategien.
Landbrugssektorens resultater som helhed kan vurderes ved at samkøre oplysningerne om mængde- og prisændringer for landbrugsprodukter og ‑tjenester under en samlet regnskabsstruktur. I dette øjemed udgør landbrugsregnskaberne (LR) et sæt sammenlignelige data, som indeholder væsentlige makroøkonomiske oplysninger til de vigtigste brugere, ikke mindst til Kommissionens Generaldirektorat for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (GD AGRI).
Eftersom LR er satellitregnskaber til det europæiske nationalregnskabssystem (ENS 2010), følger de nøje samme metodologi som nationalregnskaberne. Men for at disse statistikker skal kunne udarbejdes, skal der være udviklet passende regler og metoder. I henhold til den nuværende metodologi har medlemsstaterne siden 2000 indberettet nationale og regionale landbrugsregnskaber til Eurostat. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 138/2004 af 5. december 2003 om landbrugsregnskaber i Fællesskabet 4 trådte i kraft i 2004 og formaliserede den nationale del af regnskabet. Siden da er forordningen blevet ændret seks gange. De regionale regnskaber er imidlertid ikke omfattet af forordningen, men er alligevel fortsat blevet fremsendt regelmæssigt af næsten alle medlemsstater i henhold til en gentlemanaftale. Men dette er ikke helt optimalt, eftersom de statistikker, der er omfattet af gentlemanaftalen, ikke formelt indgår i LR, og der ikke er nogen bindende forpligtelse til eller garanti for levering af dem. Eftersom de regionale landbrugsregnskaber er veletablerede statistikker af stor betydning, bør de formaliseres ved at blive medtaget i forordningen om landbrugsregnskaber. Dette er den eneste måde at sikre deres kvalitet på. Den Europæiske Revisionsret påpegede dette forhold i sin særberetning nr. 01/2016 5 , hvori den anbefalede at formalisere de regionale landbrugsregnskaber. Kommissionen bifaldt denne konklusion.
I særberetning nr. 01/2016 blev der også konstateret en mangel på kvalitetsrapportering om landbrugsregnskaberne. Eurostat har siden 2016 gennemført denne henstilling, og EU-medlemsstaterne har (med enkelte undtagelser) siden 2019 forelagt kvalitetsrapporter om landbrugsregnskaber, jf. kravene i artikel 12, stk. 2, i forordning (EF) nr. 223/2009 6 . Artikel 12 indeholder imidlertid bestemmelser om medtagelse af bestemte krav til kvalitetsrapportering i den sektorspecifikke lovgivning, hvilket gør det muligt at fastlægge kvalitetsrapporternes nærmere retningslinjer, struktur, hyppighed og vurderingsindikatorer samt tidsfristerne for fremsendelse af data. De nærmere retningslinjer for kvalitetsrapporterne er på nuværende tidspunkt kun uformelle og bør derfor formaliseres i overensstemmelse med de nuværende krav i forordning (EF) nr. 223/2009.
Og endelig, til LR, fremsender medlemsstaterne (for data på nationalt plan) første dataskøn (frist november i referenceår n), andet dataskøn (frist januar i år n+1) samt de endelige data (frist september i år n+1). Andet dataskøn følger for kort tid efter første til, at kvaliteten kan nå at optimeres, hvorfor fristen for fremsendelse af andet dataskøn bør fremskydes med 2 måneder, dvs. fra udgangen af januar til udgangen af marts i det år, der følger efter referenceåret.
• Sammenhæng med de gældende regler på samme område
For at politiske beslutningstagere, virksomheder og den brede offentlighed kan træffe passende evidensbaserede beslutninger, skal statistikkerne være pålidelige og af høj kvalitet.
Ovennævnte strategi for landbrugsstatistikker 2020 har følgende hovedmål:
·at udarbejde statistikker af høj kvalitet, som effektivt opfylder brugernes behov
·at forbedre harmoniseringen og sammenhængen mellem europæiske landbrugsstatistikker.
De tre områder, der er omfattet af dette forslag, tager direkte sigte på disse mål.
• Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Hovedformålet med det europæiske statistiske program for 2013-2017 7 (forlænget til perioden 2020 8 ) er at tilvejebringe statistikker, der understøtter EU's politikker. Miljø- og landbrugsstatistikker er en af de tre statistiksøjler i dette program. Et af de relevante mål i programmet er "en revurdering og forenkling af indsamlingen af landbrugsdata i overensstemmelse med revurderingen af den fælles landbrugspolitik efter 2013 og en omlægning af indsamlingen af landbrugsdata, især med det formål at forbedre dataenes kvalitet og aktualitet". Dette initiativ gennemfører dette mål.
Ved at tilvejebringe bedre data til vurdering af landbrugssektorens bæredygtighed med hensyn til miljø, mennesker, regioner og økonomi vil det europæiske landbrugsstatistiske system også bidrage til mindst to af von der Leyen-Kommissionens seks prioriteter 9 , nemlig:
·en europæisk grøn pagt med de tilknyttede strategier "fra jord til bord"-strategien og biodiversitetsstrategien samt
·en økonomi, der tjener alle.
Men landbrugsstatistikkerne kan også bidrage til andre prioriteter i EU eller i medlemsstaterne, som påvirker eller bliver påvirket af landbrug og udviklingen af landdistrikter.
Derudover indeholder forslaget til et program for det indre marked 10 , som p.t. drøftes interinstitutionelt, en finansieringsramme for udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker. Gennemførelsen af Unionens politikker kræver sammenlignelige og pålidelige statistikker af høj kvalitet om den økonomiske, sociale, territoriale og miljømæssige situation i Unionen. Desuden skal europæiske statistikker gøre det muligt for europæiske borgere at forstå og deltage i den demokratiske proces og debatten om Unionens tilstand nu og i fremtiden. Fokus for landbrugsstatistikkerne er at tilvejebringe rettidige og relevante data til brug for den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik og politikker vedrørende miljø, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd.
Landbrugsstatistikkerne er statistisk dokumentation af høj kvalitet til at gennemføre og overvåge den fælles landbrugspolitik. Den fælles landbrugspolitik er en vigtig drivkraft for beskæftigelse og for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i Unionen. Ud over de sociale mål har politikken for udvikling af landdistrikterne — som er en integreret del af den fælles landbrugspolitik — også til formål at forbedre landbrugsproduktionens konkurrenceevne og bæredygtighed. Den fælles landbrugspolitik tegner sig for over 37 % af Unionens samlede budget i forbindelse med den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2014-2020.
Desuden er der i stigende grad behov for landbrugsstatistikker til andre centrale EU-politikker, såsom den europæiske grønne pagt, miljø- og klimapolitik, handelspolitik, socialpolitik, regionalpolitik m.v.
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
• Retsgrundlag
Artikel 338 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) udgør retsgrundlaget for europæiske statistikker. Europa-Parlamentet og Rådet træffer efter den almindelige lovgivningsprocedure foranstaltninger til udarbejdelse af statistikker, hvis dette er nødvendigt for, at Unionen kan udøve sin virksomhed. I henhold til artikel 338 skal udarbejdelsen af statistikker være karakteriseret ved upartiskhed, pålidelighed, objektivitet, videnskabelig uafhængighed, omkostningseffektivitet og de statistiske oplysningers fortrolighed.
Retsgrundlaget for kvalitetsrapporterne er artikel 12 i forordning (EF) nr. 223/2009.
• Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Nærhedsprincippet finder anvendelse, hvis forslaget ikke hører under EU's enekompetence. ESS leverer infrastruktur for statistiske oplysninger. Systemet er udviklet til at imødekomme flere brugeres behov med hensyn til beslutningstagning i demokratiske samfund. Dette forslag til forordning er udarbejdet med henblik på at beskytte ESS-partnernes kerneaktiviteter og samtidig sikre LR-statistikkernes kvalitet og sammenlignelighed.
Et af de vigtigste kriterier, som statistiske data skal overholde, er at være ensartede og sammenlignelige. Medlemsstaterne kan ikke opnå den fornødne sammenhæng og sammenlignelighed uden en klar europæisk ramme, dvs. lovgivning på EU-plan, der fastlægger fælles statistiske begreber, indberetningsformater og kvalitetskrav.
Sammenlignelighedskravet er yderst vigtigt for landbrugsstatistikkerne på grund af den fælles landbrugspolitik.
Målet med det foreslåede tiltag kan ikke i tilfredsstillende grad opfyldes af medlemsstaterne hver for sig. Tiltag er mere effektive på EU-plan og med udgangspunkt i en EU-retsakt, der sikrer sammenlignelighed af statistiske oplysninger for de statistikområder, der er omfattet af den foreslåede retsakt. Selve indsamlingen af oplysninger kan derimod foretages af medlemsstaterne.
• Proportionalitetsprincippet
Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet på baggrund af følgende:
Ved at følge de samme principper i samtlige medlemsstater vil forslaget sikre kvaliteten og sammenligneligheden af de europæiske landbrugsstatistikker, der bliver indsamlet og udarbejdet. På samme måde vil det sikre, at europæiske landbrugsstatistikker bevarer deres relevans og er tilpasset, så de svarer til brugernes behov. Forordningen vil gøre udarbejdelsen af statistikker mere omkostningseffektiv og samtidig tage hensyn til de særlige karakteristika ved medlemsstaternes systemer.
I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet går dette forslag til forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå målet.
• Valg af retsakt
Foreslået retsakt: en forordning.
I betragtning af forslagets formål og indhold er en forordning den mest hensigtsmæssige retsakt. Vigtige fælles EU-politikker, såsom den fælles landbrugspolitik, afhænger i sagens natur af sammenlignelige og harmoniserede landbrugsstatistikker af høj kvalitet på europæisk plan. Dette kan bedst sikres ved forordninger, som finder umiddelbar anvendelse i medlemsstaterne, og som ikke behøver at blive gennemført i national ret først.
3. RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
• Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
I evalueringen af strategien for landbrugsstatistikker for 2020 og fremefter blev det fremholdt, at den kontrol, som Den Europæiske Revisionsret på daværende tidspunkt foretog (og som siden udmøntede sig i særberetning nr. 01/2016), gav indikationer for, i hvilket omfang LR tilfredsstillede brugernes databehov. Som nævnt ovenfor udgør disse konklusioner en vigtig motivering for forslaget.
• Høringer af interesserede parter
Eurostat udvikler, udarbejder og formidler europæiske landbrugsstatistikker gennem et tæt, velkoordineret og fortløbende samarbejde inden for ESS, der bygger på et langt partnerskab mellem Eurostat og de nationale statistiske kontorer samt andre relevante myndigheder.
Overordnet set — og under henvisning til strategien for landbrugsstatistikker for 2020 og fremefter — er de interessenter, der har størst interesse i de europæiske landbrugsstatistikker, dataproducenter (nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder samt Eurostat), respondenter (landbrugere, landbrugsorganisationer og virksomheder) og brugere (forskere, journalister og offentlige og private beslutningstagere, herunder navnlig Kommissionens øvrige tjenestegrene). Disse interessenter er blevet grundigt hørt om problemer og ønskværdige ændringer af status quo, deres databehov og ‑prioriteringer, eventuelle politiske løsninger, konsekvenserne af de foreslåede foranstaltninger og formuleringen af selve strategien. De vigtigste fora for disse høringer har været: i) møder og seminarer i Den Stående Landbrugsstatistiske Komité (CPSA) og dennes efterfølger, direktørernes gruppe for landbrugsstatistikker (DGAS) (bestående af cheferne for landbrugsstatistikker i de nationale statistiske kontorer), hvor Kommissionens tjenestegrene, internationale organisationer og landbrugsorganisationer ofte høres, ii) møder i Udvalget for det Europæiske Statistiske System (bestående af generaldirektørerne for de nationale statistiske kontor) og iii) regelmæssige høringer i Kommissionens tjenestegrene.
Der er blevet afholdt en åben offentlig høring, og resultaterne heraf er beskrevet i en særlig rapport 11 .
Hovedkonklusionerne af ovennævnte høringer, som udgør kernen i både strategien for landbrugsstatistikker 2020 og i nærværende forordning, består af tre dele:
EU's nuværende lovgivning om landbrugsstatistikker dækker ikke i tilstrækkelig grad nye og kommende databehov, fordi retsakterne ikke indeholder bestemmelser om tilvejebringelse af disse data, og fordi retsakterne ikke er tilstrækkeligt fleksible og integrerede til at reagere i tide på nye behov.
Disse nye databehov udspringer hovedsageligt fra nyudviklinger inden for landbruget, ændret lovgivning og nye politiske prioriteringer, især den nyligt reviderede fælles landbrugspolitik.
Indsamlingen af data er hverken harmoniseret eller sammenhængende, fordi der opstår nye databehov, fordi lovgivningen har udviklet sig hen over en længere årrække, og fordi der undertiden anvendes forskellige definitioner og begreber inden for forskellige landbrugsstatistiske områder.
Byrden ved at levere data opleves som værende for stor, fordi databehovene er stigende, fordi dataindsamlingen ikke er harmoniseret, og fordi ressourcerne bliver stadigt mindre både på EU-plan og nationalt. Det er bekræftet, at denne byrde kan svække både dataindsamlingen og datakvaliteten.
Som led i moderniseringen af Den Europæiske Unions landbrugsstatistikker har LR ligeledes undergået modernisering siden 2016. En bidragende faktor hertil var konklusionerne af Den Europæiske Revisionsrets kontrol (i særberetning nr. 01/2016) af landbrugernes indkomster. Henstillingerne i særberetningen blev indarbejdet i den bredere moderniseringsproces, som indebar en række forbedringer af LR.
Kommissionen fandt, at to af disse forbedringer nødvendiggjorde en ændring af den nuværende forordning i form af indarbejdelse af regionale landbrugsregnskaber (RLR) og fremskydelse af fristen for fremsendelse af andet LR-dataskøn.
Disse blev drøftet indgående med både arbejdsgruppen for landbrugsregnskaber og landbrugspriser og med gruppen af højtstående direktører for landbrugsstatistik, som begge er grupper bestående af eksperter fra medlemsstaterne.
Eftersom RLR er veletableret statistik, som igennem adskillige år er blevet fremsendt til Eurostat, er medtagelse af RLR i forordning (EF) nr. 138/2004 primært et eksempel på indarbejdelse af den nuværende metodologi, som anvendes i henhold til den mangeårige gentlemanaftale. I betragtning af at metodologien i sin nuværende form stort set er formålstjenlig (jf. håndbogen om landbrugs- og skovbrugsregnskaber, del VII 12 ), er der ikke behov for at omskrive den. Metodologien og kapitlet om regionale landbrugsregnskaber, som skal medtages i forordningen, kan afspejle, hvad der står i den nuværende håndbog. Der er dog behov for mindre ændringer for at tage hensyn til ENS 2010 og de tekniske høringer med medlemsstaterne.
Dette forslag er blevet drøftet indgående med ekspertgruppen for landbrugsregnskaber og ‑priser og med direktørgruppen for landbrugsstatistik, som bifaldt, at Kommissionen (Eurostat) ville gå videre med forslaget på eget initiativ. Forslaget har også været fremlagt for Udvalget for det Europæiske Statistiske System, der er nedsat ved forordning (EF) nr. 223/2009.
• Ekspertbistand
Eurostat har ført indgående drøftelser om forslagets indhold med de nationale statistiske kontorer gennem særlige taskforcer og eksisterende ekspertgrupper, bl.a. på direktørplan.
Forslaget blev også forelagt for Udvalget for det Europæiske Statistiske System i oktober 2020.
• Konsekvensanalyse
Udvalget for Forskriftskontrol afgav en positiv udtalelse om konsekvensanalysen i strategien for landbrugsstatistikker for 2020 og fremefter 13 , som landbrugsregnskaberne er en del af 14 .
Denne konsekvensanalyse blev foretaget på strateginiveau på grund af den systematiske tilgang i hele det landbrugsstatistiske system for at sikre, at alle bestanddele passer sammen.
Konsekvensanalysen viste, at EASS i sidste ende som den foretrukne løsning bør være omfattet af tre forordninger. To af disse forordninger vil være nye og erstatte flere ældre EU-forordninger om landbrugsstatistikker. Den første af disse omhandlede integrerede landbrugsstatistikker — hvilket omfatter data om landbrugsbedrifternes struktur, frugtplantager og vinmarker — og blev vedtaget som forordning (EU) 2018/1091 15 . Den anden af de tre forordninger er et parallelt lovgivningsforslag om en forordning om statistikker over landbrugsmæssige input og output, som omfatter input til og output fra landbrugssektoren. Forslaget omfatter den samlede landbrugsproduktion (afgrøder og husdyr), herunder økologisk landbrug, landbrugspriser, næringsstoffer og plantebeskyttelsesmidler. Den tredje af de forordninger, som der henvises til i konsekvensanalysen, er forordning (EF) nr. 138/2004 om landbrugsregnskaber (LR), som er genstand for nærværende forslag til en ændringsforordning. Eftersom LR er satellitregnskaber til nationalregnskabet og er af makroøkonomisk karakter, blev det ikke foreslået at integrere dem i de nye rammebestemmelser. I stedet blev det foreslået, at disse skal forblive under særskilt lovgivning, sådan som det har været tilfældet, siden LR-forordningen trådte i kraft i 2004.
• Målrettet regulering og forenkling
Forslaget indgår i strategien for landbrugsstatistikker for 2020 og fremefter, som er et omfattende program til modernisering af EU's landbrugsstatistikker, som drives af Europa-Kommissionen i tæt samarbejde med medlemsstaterne. Strategien understøttes af Udvalget for det Europæiske Statistiske System (ESSC) og indgår i programmet for målrettet og effektiv regulering (Refit) og har til formål at strømline og forbedre det europæiske landbrugsstatistiske system (EASS).
LR er veletablerede statistikker, der er omfattet af forordning (EF) nr. 138/2004. Den foreslåede nye forordning bør omfatte alle elementerne i LR for at sikre statistikkernes kvalitet. Brugen af gentlemanaftaler bør ophøre. Dette vil forenkle sagerne, idet udgangspunktet vil være den nye forordning, som opfylder alle databehov og alle krav til kvalitetsrapportering.
Forslaget om, hvad der skal medtages i den foreslåede ændring af forordningen, er et resultat af de igangværende tiltag til modernisering af LR. RLR er ikke de eneste data, der har været omfattet af en gentlemanaftale. LR's "enhedsværdier" er data, der igennem mange år er blevet leveret i henhold til samme type aftale, og for LR's vedkommende blev det ved moderniseringen besluttet, at indsamlingen af enhedsværdier på EU-plan skulle ophøre. Følgelig blev enhedsværdierne ikke medtaget i den foreslåede ændring af LR-forordningen, og de vil blive udeladt. Dette udgør en lille, men tydelig reduktion af byrden for interessenterne.
• Grundlæggende rettigheder
Forslaget har ingen konsekvenser for beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder.
4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Ingen.
5. ANDRE FORHOLD
• Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering
Den foreslåede forordning forventes vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet i 2021, og Kommissionen forventes snarest herefter at vedtage gennemførelsesforanstaltninger for kvalitetsrapportering. Forordningen vil finde direkte anvendelse i alle EU's medlemsstater uden behov for nogen gennemførelsesplan.
Medlemsstaterne forventes at begynde at indberette data til Kommissionen i henhold til den nye forordning i 2022.
Den foreslåede retsakt er en del af EASS, som vil blive evalueret regelmæssigt bl.a. for at vurdere, hvor effektivt og produktivt det har været med hensyn til at opfylde målene, og for at fastslå, om der er behov for nye foranstaltninger eller ændringer.
• Overvågning af overholdelse af de udarbejdede statistikker
Eurostat foretager regelmæssigt vurderinger af overholdelsen. Disse vurderinger omfatter en gennemgang af dataenes tilgængelighed, kvalitet og punktlighed og opfølgende foranstaltninger i tilfælde af manglende overholdelse.
I henhold til EU-lovgivningen er medlemsstaterne forpligtet til at indberette relevante tal om landbrugsstatistikker til Kommissionen. Disse tal er underlagt strenge fremsendelsesfrister, som skal overholdes for at sikre god forvaltning, formidling og anvendelighed af de europæiske statistikker, idet manglende eller ufuldstændige data vil forringe adgangen til oplysninger (dvs. at det bliver umuligt at beregne Unionens aggregater eller at offentliggøre data i henhold til fastsatte tidsplaner).
Forordning (EF) nr. 223/2009 udgør den grundlæggende retlige ramme for et velfungerende europæisk statistisk system og for al sektorlovgivning vedrørende udarbejdelsen af europæiske statistikker.
Ved vurderinger af overholdelsen anses aktualitet, punktlighed og fuldstændighed allerede nu som vigtige faktorer for at sikre rettidig formidling af landbrugsstatistikker, men der vil blive lagt større vægt på disse faktorer og andre kvalitetsaspekter for at sikre pålideligheden af de statistikker, der udarbejdes af Eurostat og ESS.
• Konstant forbedring af EASS: identificering af nye databehov og nye datakilder, forbedring af sammenhængen og reduktion af byrden
På nuværende tidspunkt afholder Eurostat årlige høringer med andre tjenestegrene i Kommissionen. Et vigtigt aspekt ved disse høringer er udveksling af oplysninger om de respektive arbejdsprogrammer. De udgør en formel platform for at drøfte kommende behov for nye statistikker og for at tage stilling til nytteværdien ved de foreliggende statistikker.
Yderligere samarbejde med andre af Kommissionens tjenestegrene, de nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder vil finde sted på forskellige hierarkiske niveauer i forbindelse med regelmæssige møder og seminarer for ekspertgruppen, møder for ledelsesgruppen, møder i Udvalget for det Europæiske Statistiske System og gennem hyppige bilaterale udvekslinger. Der vil blive rettet særlig opmærksomhed mod identificering af administrative data og andre informationskilder, der opretholdes i henhold til EU-lovgivningen, og mod vurdering af deres egnethed til at udarbejde statistikker med henblik på at indgå aftaler vedrørende deres stabilitet, tilgængelighed og eventuelle tilpasning, så de bedre kan opfylde de statistiske krav. Derudover vil der blive foretaget regelmæssige undersøgelser og analyser med henblik på at finde frem til muligheder for at forbedre de europæiske landbrugsstatistikker og at mindske byrden.
Disse tilpasninger og den retlige rammes overordnede funktion vil blive overvåget og evalueret, navnlig ud fra de strategiske mål, der er anført ovenfor.
• Overvågningsrapporter hvert tredje år
For at overvåge, hvordan det fornyede EASS fungerer, og sikre, at det opfylder Refit-målene om forenkling og reduktion af byrder, vil der hvert tredje år blive offentliggjort en rapport om, hvordan det overordnede system fungerer.
• Evaluering
Nummer to i rækken af de overvågningsrapporter, der udfærdiges hvert tredje år, vil blive erstattet af en retrospektiv evaluering af det fornyede EASS, der foretages i overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer for evaluering. Denne retrospektive evaluering kunne også danne grundlag for yderligere ændringer af lovgivningen, hvis det skønnes nødvendigt.
• Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Den foreslåede forordning består af to nye artikler samt ændring af både bilag I (LR-metodologien) og bilag II (Program for indberetning af data).
De væsentligste ændringer vedrører bilag I og II.
Den første væsentlige ændring vedrører regionale landbrugsregnskaber (RLR). Medlemsstaterne har siden 2000 fremsendt RLR til Eurostat i henhold til en gentlemanaftale og i overensstemmelse med den metodologiske praksis, der har været gældende siden da. For at indarbejde RLR i forordning (EF) nr. 138/2004 er der blevet tilføjet et kapitel i bilag I. Heri er der taget hensyn til høringerne med ekspertgrupperne bestående af medlemsstaternes udsendte (arbejdsgruppen for landbrugsregnskaber og landbrugspriser samt gruppen af højtstående direktører for landbrugsstatistik) vedrørende medtagelse af enkelte mindre ændringer af den nuværende metodologi for at sikre, at den er ajourført og klar til at blive medtaget i forordningen. Bilag II er blevet ajourført for at afspejle de tilsvarende frister for fremsendelse af RLR.
For det andet er der tilføjet en artikel, som dækker kravene til kvalitetsrapportering (artikel 4a). Siden 2019 har EU-medlemsstaterne (med ganske få undtagelser) frivilligt indsendt LR-kvalitetsrapporter i henhold til kravene i artikel 12, stk. 2, i forordning (EF) nr. 223/2009. Der findes imidlertid ingen artikel om kvalitetsrapportering i forordning (EF) nr. 138/2004. Artikel 12, stk. 2, i forordning (EF) nr. 223/2009 indeholder bestemmelser om medtagelse af bestemte krav til kvalitetsrapportering i den sektorspecifikke lovgivning, hvilket gør det muligt at fastlægge kvalitetsrapporternes nærmere retningslinjer, struktur, hyppighed og vurderingsindikatorer samt tidsfristerne for fremsendelse af data. På nuværende tidspunkt er de nærmere ordninger for kvalitetsrapportering af LR kun uformelle og vil således blive formaliseret ved indførelsen af artikel 4a.
Den tredje væsentlige ændring vedrører en fremskydelse af indberetningsfristerne for andet LR-skøn for derigennem at muliggøre en forbedring af datakvaliteten. Til LR fremsender medlemsstaterne (for data på nationalt plan) første dataskøn (frist november i referenceår n), andet dataskøn (frist januar i år n+1) samt de endelige data (frist september i år n+1). Andet dataskøn følger for kort tid efter første til, at kvaliteten kan forbedres væsentligt. Fristen for fremsendelse af andet skøn bør derfor fremskydes fra januar i år n+1 til marts i år n+1 for at give medlemsstaterne mere tid til at tilvejebringe data af bedre kvalitet. Da aktualiteten af det altafgørende første skøn og de endelige data forbliver uændret, er det hensigtsmæssigt at fremskyde fristen for andet skøn. Bilag II er blevet ajourført for at afspejle den foreslåede ændring af fristen for fremsendelse af andet LR-skøn.
De øvrige foreslåede ændringer af artiklerne har til formål at afstedkomme følgende:
–at præcisere den første frist for fremsendelse af data til de regionale landbrugsregnskaber (artikel 3, stk. 2)
–at give mulighed for eventuelle undtagelser fra kravene til de regionale landbrugsregnskaber (artikel 4b)
–at henvise til udvalgsproceduren (artikel 4c), som ikke findes i den nuværende lovgivning, men som bør tilføjes.
–I bilag I foreslås der et fåtal yderligere ændringer (efter høring af ekspertgrupperne).
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 138/2004 for så vidt angår regionale landbrugsregnskaber
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 338, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 16 indeholder den referenceramme med fælles standarder, definitioner, klassifikationer og regnskabsregler, der skal anvendes ved udarbejdelsen af medlemsstaternes regnskaber til opfyldelse af Unionens statistiske behov ("ENS 2010").
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 138/2004 17 indeholder bestemmelser om opstilling af landbrugsregnskaberne (LR) i Unionen ved at fastsætte metodologien og fristerne for indberetning af landbrugsregnskaberne. Landbrugsregnskaberne er satellitregnskaber til nationalregnskaberne, som defineret i ENS 2010, og har til formål at opnå resultater, der er harmoniserede og sammenlignelige medlemsstaterne imellem, med henblik på at udarbejde regnskaber til brug for Unionen.
(3) De regionale landbrugsregnskaber (RLR) er en regional tilpasning af landbrugsregnskaberne (LR). Nationale tal alene kan ikke give et fuldstændigt og til tider komplekst billede af situationen på et mere detaljeret niveau. Data på regionalt plan giver således en bedre forståelse af de forskelle, der findes regionerne imellem, og supplerer oplysningerne til Unionen, euroområdet og de enkelte medlemsstater. Det er derfor nødvendigt at indarbejde RLR i forordning (EF) nr. 138/2004, både med hensyn til metodologi og passende fremsendelsesfrister.
(4) Statistikker anses ikke længere for blot at være én blandt mange informationskilder i forbindelse med beslutningstagning, men spiller derimod en central rolle i beslutningsprocessen. Evidensbaseret beslutningstagning kræver statistikker, der opfylder høje kvalitetskrav, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 18 , i overensstemmelse med de formål, de skal tjene.
(5) Forordning (EF) nr. 223/2009 udgør den retlige ramme for europæiske statistikker og kræver, at medlemsstaterne overholder de statistiske principper og kvalitetskriterier, der fremgår af forordningen. Kvalitetsrapporter er afgørende for at kunne vurdere, forbedre og formidle kvaliteten af europæiske statistikker. Udvalget for det Europæiske Statistiske System (ESSC) har godkendt den fælles integrerede metadatastruktur som ESS-standard for kvalitetsrapportering og har således gennem ensartede standarder og harmoniserede metoder medvirket til at opfylde de statistiske kvalitetskrav, der er fastsat i forordning (EF) nr. 223/2009, deriblandt navnlig kravene i artikel 12, stk. 3.
(6) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med hensyn til ordningerne for og indholdet i kvalitetsrapporterne. Desuden bør Kommissionen også tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår eventuelle undtagelser fra kravene til de regionale landbrugsregnskaber. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011.
(7) LR leverer vigtige årlige makroøkonomiske data til de europæiske beslutningstagere tre gange om året: første og andet dataskøn efterfølges af de endelige data. Den nugældende frist for fremsendelse af andet LR-skøn giver ikke megen tid efter udløbet af referenceperioden til at indsamle data, der er bedre end dem, der blev leveret i første LR-skøn. For at forbedre kvaliteten af andet skøn er det nødvendigt at fremskyde fremsendelsesfristen en smule.
(8) Forordning (EF) nr. 138/2004 bør derfor ændres.
(9) Udvalget for det Europæiske Statistiske System er blevet hørt —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EF) nr. 138/2004 foretages følgende ændringer:
1) I artikel 3, stk. 2, tilføjes følgende punktum:
"2. Den første dataindberetning for regionale landbrugsregnskaber finder sted senest den 30. juni 2022."
2) Følgende artikler indsættes:
"Artikel 4a
Kvalitetsvurdering
1. Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre kvaliteten af de fremsendte data og metadata.
2. I forbindelse med denne forordning finder kvalitetskriterierne i artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 223/2009 anvendelse på de data, der skal fremsendes i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 3.
3. Kommissionen (Eurostat) vurderer kvaliteten af de fremsendte data.
4. Ved anvendelsen af de kvalitetskriterier, der er omhandlet i stk. 2, på de data, der er omfattet af denne forordning, fastlægger Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter kvalitetsrapporternes nærmere retningslinjer, struktur, hyppighed og vurderingsindikatorer og fastsætter tidsfristen for fremsendelse af rapporterne til Kommissionen (Eurostat). Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 4c, stk. 2.
5. Medlemsstaterne underretter snarest muligt Kommissionen (Eurostat) om alle relevante oplysninger eller ændringer med hensyn til anvendelsen af denne forordning, der kan påvirke kvaliteten af de fremsendte data.
6. Efter behørigt begrundet anmodning fra Kommissionen (Eurostat) indsender medlemsstaterne de yderligere oplysninger, som er nødvendige for at vurdere de statistiske oplysningers kvalitet.
Artikel 4b
Undtagelser
1. Hvis anvendelsen af denne forordning ville kræve større tilpasninger i en medlemsstats nationale statistiske system for så vidt angår gennemførelsen af indholdet i bilag I, punkt VII ("Regionale landbrugsregnskaber") og af programmet for dataindberetning for regionale landbrugsregnskaber, jf. bilag II, kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, der indrømmer den pågældende medlemsstat undtagelser for en periode på op til to år.
2. Den pågældende medlemsstat indgiver en behørigt begrundet anmodning om en sådan undtagelse til Kommissionen senest tre måneder efter den [Indsæt venligst datoen for forordningens ikrafttræden].
3. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 4c.
Artikel 4c
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af Det Europæiske Udvalg for Det Statistiske System nedsat ved forordning (EF) nr. 223/2009. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011."
3) Bilag I ændres som anført i bilag I til nærværende forordning.
4) Bilag II ændres som anført i bilag II til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1951 af 25. oktober 2017 om ændring af forordning (EU) nr. 99/2013 om det europæiske statistiske program 2013-2017 med henblik på en forlængelse heraf til 2020 (EUT L 284 af 31.10.2017, s. 1).
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 12.2.2021
COM(2021) 54 final
BILAG
til forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 138/2004 for så vidt angår regionale landbrugsregnskaber
BILAG I
Bilag I ændres således:
1) i afsnittet "Indhold" tilføjes følgende punkt VII. Regionale landbrugsregnskaber:
"VII. Regionale landbrugsregnskaber
A.Generelle principper
1.Indledning
2.Regional økonomi, regionalt område
3.Basisenhed ved udarbejdelse af de regionale landbrugsregnskaber
4.Metoder til udarbejdelse af RLR
5.Begreberne hjemsted og område
6.Landbrugserhvervet og karakteristiske enheder
B.Produkttransaktioner
1.Produktion
2.Forbrug i produktionen
3.Bruttoinvesteringer
C.Fordelingstransaktioner og andre strømme
1.Generelle regler
2.Værditilvækst
3.Forbrug af fast realkapital
4.Subsidier
5.Skatter
6.Aflønning af ansatte
7.Overskud af produktionen, netto
8.Renter, jordrenter
9.Virksomhedsindkomst i landbruget: generelle beregningsregler
D.Gennemførelse i hovedtræk
1.Indledning
2.Definering af regionalt landbrug
3.Måling af landbrugsproduktionen
4.Ikke-separable ikke-landbrugsmæssige biaktiviteter
5.Forbrug i produktionen"
2) Punkt 1.27, tredje led, affattes således:
"— Efter sædvane må de ikke omfatte produktion af faste bruttoinvesteringer i form af ikke-landbrugsprodukter (som f.eks. bygninger eller maskiner) for egen regning. Denne produktion til eget brug antages at være en separabel aktivitet og vil blive registreret som en bestemt lokal faglig enheds produktion. Boligtjenester, der ydes ansatte som aflønning i naturalier, skal behandles på lignende måde (de registreres som aflønning i naturalier på indkomstdannelseskontoen)."
3) Punkt 2.006 affattes således:
"2.006 I LR anføres priserne enten afrundet til nærmeste hele tal eller med en eller to decimaler afhængigt af prisoplysningernes statistiske pålidelighed. Relevante prisoplysninger om input og output er nødvendige for at udarbejde LR."
4) Punkt 2.108, litra g), affattes således:
"g) serviceandelen af bruttopræmier til forsikringer mod driftsrisici, såsom tab af husdyr, hagl- og frostskader, brand, uvejr osv. Resten, dvs. nettopræmien, er den del af den betalte bruttopræmie, som forsikringsselskaberne har til skadeserstatninger.
Opdelingen af bruttopræmierne i de to nævnte bestanddele kan kun foretages med en vis nøjagtighed for den samlede nationale økonomi, som det er tilfældet i nationalregnskabet. Fordelingen af tjenesteydelsesdelen på produktionsgrene foretages almindeligvis ved hjælp af egnede fordelingsnøgler i forbindelse med udarbejdelsen af input/output-tabeller. Der bør derfor foretages en harmonisering med nationalregnskabet, når denne post udfyldes i LR (angående registrering af subsidier i relation til forsikringstjenester, jf. 3.063, fodnote 1)"
5) Punkt 2.136, tredje led, affattes således:
"— ændringer i faste aktivers klassificering eller struktur: f.eks. ændringer i den økonomiske anvendelse af jord, malkekvæg, der overgår til kødproduktion (jf. 2.149, fodnote 1), eller landbrugsbygninger, der omdannes til privat anvendelse eller en anden økonomisk anvendelse."
6) Følgende kapitel VII. Regionale landbrugsregnskaber tilføjes:
"VII. REGIONALE LANDBRUGSREGNSKABER
A. GENERELLE PRINCIPPER
1. Indledning
7.01. Regionalregnskaber spiller en vigtig rolle for at udforme, gennemføre og evaluere regionalpolitikken. Objektive, pålidelige, ensartede, relevante og harmoniserede regionale statistiske indikatorer udgør et solidt grundlag for de politikker, der sigter mod at mindske de økonomiske og sociale forskelle imellem Europas regioner.
7.02. De regionale landbrugsregnskaber (RLR) er en regional tilpasning af landbrugsregnskaberne (LR).
7.03. RLR omfatter det samme sæt regnskaber som LR, men problemer med begreber og målinger medfører, at regionernes sæt regnskaber er mere begrænsede i omfang og detaljeringsgrad end LR på nationalt plan.
7.04. Idet RLR er regionale regnskaber, udarbejdes de på grundlag af direkte indsamlede regionale data samt nationale data, som er regionalfordelt på basis af skøn. Manglen på tilstrækkeligt fuldstændige, aktuelle og pålidelige regionale oplysninger gør det nødvendigt at benytte skøn i forbindelse med udarbejdelsen af regionalregnskaber. Dette indebærer, at visse forskelle mellem regionerne ikke nødvendigvis kommer til udtryk i regionalregnskaberne (ENS 2010, 13.08).
2. Regional økonomi, regionalt område
7.05. Enhver udarbejdelse af regionalregnskaber, uanset om de vedrører industri eller institutionelle sektorer, kræver en skarp definering af den regionale økonomi og det regionale område. I teorien omfatter landbruget i en given region de enheder (landbrugsbedrifter), der udøver landbrugsaktiviteter (jf. 1.60-1.66) på det regionale område.
7.06. Et lands regionale økonomi er en del af dets samlede økonomi. Den samlede økonomi defineres ved hjælp af institutionelle enheder og sektorer. Den består af alle institutionelle enheder, der har et økonomisk hovedinteressecentrum på et lands økonomiske område. Der er ikke et nøjagtigt sammenfald mellem et lands økonomiske område og dets geografiske område (jf. punkt 7.08). Et lands økonomiske område er opdelt i regionale områder og et ekstraregionalt område (ENS 2010, 13.09).
7.07. Det regionale område består af den del af et lands økonomiske område, der er direkte tilknyttet en region, som defineret i ENS 2010. Toldfri zoner, herunder toldfri lagre og fabrikker under toldopsyn, er knyttet til de regioner, hvor de er beliggende.
7.08. Denne områdeopdeling er imidlertid ikke helt i overensstemmelse med begrebet "det nationale økonomiske område", som anvendes i nationalregnskaberne. Det ekstraregionale område består af de dele af et lands økonomiske område, som ikke kan knyttes direkte til en enkelt region, og som er udelukket fra RLR, nemlig:
a) det nationale luftrum, territorialfarvande og den del af kontinentalsoklen, der ligger i det internationale farvand, som er under landets overhøjhed
b) territoriale enklaver — dvs. geografiske områder beliggende i udlandet, og som i henhold til internationale traktater eller aftaler mellem stater anvendes af landets offentlige myndigheder (ambassader, konsulater, militærbaser, videnskabelige baser osv.)
c) forekomster af olie, naturgas osv. i internationale farvande uden for landets kontinentalsokkel, der udnyttes af residente enheder i området.
7.09. Nomenklaturen for statistiske regionale enheder (NUTS) 1 indeholder en ensartet opdeling af Den Europæiske Unions økonomiske område. Til nationale formål kan der også udarbejdes regionalregnskaber på et mere detaljeret regionalt niveau (ENS 2010, 13.12).
3. Basisenhed ved udarbejdelse af de regionale landbrugsregnskaber
7.10. De enheder, der anvendes i regionalregnskaberne opdelt efter erhverv, er lokale faglige enheder. Den lokale faglige enhed er produktionsenhedens observerbare form.
7.11. Den statistiske tilgang (erhverv) "nøjes med" med en observerbar enhed, selv om dette betyder afvigelse fra den enkelte aktivitet. Ligesom i SNA 2008 foretrækker ENS 2010 den statistiske tilgang og fremmer den lokale faglige enhed til udarbejdelse af nationalregnskaber opdelt efter erhverv. De definerer således den samme enhed for erhvervene, uanset om de er omfattet på regionalt eller nationalt plan.
7.12. I lighed med LR anvender RLR landbrugsbedriften — "tilpasset" i overensstemmelse med bestemte konventioner for at opfylde de pågældende mål — som basisenhed for landbrugserhvervet. Der er to afgørende grunde til dette valg. På den ene side er landbrugsbedriften den lokale faglige enhed for landbrug (jf. 1.09-1.17), defineret som den del af en faglig enhed, der refererer til det lokale niveau. Den lokale faglige enhed er desuden den mest hensigtsmæssige enhed for landbrugserhvervet, selv om den omfatter ikke-landbrugsmæssige biaktiviteter, som ikke kan vises separat fra landbrugsaktiviteterne (jf. 1.15 og 1.16 samt 1.25-1.32).
7.13. Ved anvendelse af landbrugsbedriften som basisenhed forstås medregning af disse bedrifters ikke-landbrugsmæssige biaktiviteter i regionale landbrugsregnskaber (jf. 7.12). Da formålet med LR er at måle, beskrive og analysere dannelsen af indkomst som resultat af en landbrugsmæssig økonomisk aktivitet, har man vedtaget ikke at medregne enheder, for hvilke landbrugsaktiviteten kun er en fritidsaktivitet (f.eks. køkkenhaver og privat husdyrhold). Derimod medregnes enheder, som driver subsistenslandbrug, i LR (jf. 1.24).
7.14. Landbrugsbedriften er referenceenhed for statistiske undersøgelser vedrørende landbrug, både nationalt og regionalt. Dette har den fordel, at kvantitative vurderinger af produktionen kan baseres direkte på de statistiske systemer til opgørelse af areal, udbytte, besætningsstørrelse osv. Valget af landbrugsbedriften giver ligeledes mulighed for at opnå bedre regnskabsmæssig konsistens.
4. Metoder til udarbejdelse af RLR
7.15. I ENS (ENS 2010, 13.24-13.32) foreslås to metoder, som kan finde anvendelse på enten erhverv eller institutionelle sektorer: bottom-up-metoden og top-down-metoden. Den første består i at indsamle data for enhederne (lokale faglige enheder, institutionelle enheder) og summere disse for derved at opnå den regionale værdi for de forskellige aggregater. Top-down-metoden beregner de regionale værdier ved at opdele det nationale tal ved hjælp af en indikator, der så tæt som muligt afspejler den regionale fordeling af den pågældende variabel. Disse to metoder kan også kombineres på forskellig vis i kombinationer, som ENS kalder "en blanding af bottom-up- og top-down-metoden". Bottom-up-metoden prioriteres, selv om det erkendes, at der i mange tilfælde anvendes "en blanding af bottom-up- og top-down-metoden".
5. Begreberne hjemsted og område
7.16. Både virksomheders og husstandes økonomiske transaktioner kan krydse regionalgrænser. Virksomheder kan også drive virksomhed i mere end én region, enten permanent eller midlertidigt, f.eks. kan større landbrug drive aktiviteter i flere forskellige regioner. Der er derfor behov for et klart princip for at hjælpe medlemsstaterne med på konsekvent vis at henregne en sådan tværregional aktivitet til en given region.
7.17. Erhvervenes regionalregnskaber er baseret på kriteriet om produktionsenhedens hjemsted. Hvert erhverv på regionalt plan henføres til den gruppe af lokale faglige enheder med samme eller næsten samme økonomiske hovedaktivitet, som har deres økonomiske interessecentrum inden for det pågældende regionale område. Dette interessecenter vil typisk være knyttet til en bestemt længerevarende beliggenhed i regionen, som f.eks. de institutionelle enheder, som de lokale faglige enheder tilhører.
7.18. Regionalregnskaberne har imidlertid en række udmærkende særtræk. For visse aktiviteter er det ikke altid ligetil at definere regionen som et specifikt område. Forholdet mellem hovedkontorets beliggenhed og bedriftens fysiske beliggenhed kan skabe et problem, da produktionsfaktorer inden for landbruget kan forvaltes af et hovedkontor beliggende i en anden region. For RLR er det vigtigt at adskille de to enheder, og derfor skal en bedrift henregnes til den region, hvor dens produktionsfaktorer befinder sig, og ikke til den region, hvor dens hovedsæde er beliggende. Et hovedkontor kan derfor danne grundlag for flere enheder i RLR — lige så mange enheder som der er hjemstedsregioner for lokale faglige enheder beliggende uden for hovedkontorets region.
7.19. Et alternativt begreb, der generelt ikke anvendes i national- og regionalregnskaberne, er det rent territoriale. Dette begreb indebærer, at aktiviteter henregnes til det område, hvor de faktisk finder sted, uanset hvor de enheder, der er involveret i aktiviteten, er hjemmehørende.
7.20. Selv om hjemstedstilgangen har forrang ved henregning af transaktioner til den region, hvor den udøvende enhed har hjemsted, giver ENS 2010 et begrænset mulighed for anvendelsen af den territoriale tilgang (ENS 2010, 13.21). Dette er tilfældet, når der skabes fiktive enheder for jord og bygninger i den region eller det land, hvor jorden eller bygningerne er beliggende.
7.21. I det hypotetiske tilfælde, hvor enheder, der er hjemmehørende i en region, kun udøver aktiviteter inden for det pågældende regionale område, falder hjemstedsbegrebet sammen med territorialbegrebet. Dette er ligeledes tilfældet ved henregning til en region baseret på fiktive enheder, der er oprettet for jord og bygninger og for personlige foretagender i andre lande eller i regioner, der er forskellige fra ejerens hjemstedsregion.
6. Landbrugserhvervet og karakteristiske enheder
7.22. Erhvervet består af alle de lokale faglige enheder, der udøver samme eller næsten samme økonomiske aktivitet (jf. 1.59). Landbrugserhvervet, som defineret i LR, svarer i princippet til hovedgruppe 01 i NACE rev. 2 med de forskelle, der fremgår af punkt 1.62-1.66. Anvendelsesområdet for RLR fastlægges på grundlag af den liste over karakteristiske aktiviteter, der er udarbejdet for LR. Der er visse forskelle mellem landbrugserhvervet i LR (og dermed også i RLR) og det erhverv, der er etableret inden for nationalregnskabets centrale rammer (jf. 1.93).
B. PRODUKTTRANSAKTIONER
7.23. Værdiansættelse af landbrugsproduktionen giver anledning til en række særlige problemer. De vigtigste vedrører sæsonprodukter, husdyrproduktion og bogføringstidspunkt. I LR-metodologien fastsættes der præcise regler for, hvordan der skal tages hensyn til virkningerne af oplagring af sæsonprodukter, hvordan husdyrproduktion skal opgøres, og hvordan produkter under fremstilling skal registreres. Disse principper skal overholdes, når RLR udarbejdes. Dette udelukker dog ikke visse tilpasninger på regionalt plan, f.eks. for husdyrproduktion. Det skal understreges, at summen af de samlede regionale værdiansættelser skal være identisk med LR-værdiansættelsen.
1. Produktion
a) Måling af produktionen
7.24. I RLR udgør en regions produktion alle produkter, der er omfattet af LR, og som er produceret i løbet af regnskabsperioden i den pågældende region af alle enheder i landbrugserhvervet, uanset om produkterne er bestemt til afsætning uden for erhvervet, til salg til andre bedrifter eller i visse tilfælde til forbrug af den producerende bedrift. Det vil sige, at:
a) ethvert landbrugsprodukt, der forlader en bedrift i regionen, registreres som en del af regionens produktion, uanset dets bestemmelsessted eller den aftagende enhed
b) visse landbrugsprodukter, der anvendes som forbrug i produktionen på den producerende bedrift, medregnes i regionens produktion (jf. 2.056).
7.25. Produktionsprocessen for husdyr tager typisk flere år. Når husdyr værdiansættes, skal der skelnes mellem dyr, der klassificeres som faste aktiver (avls- og trækdyr, malkekøer osv.), og dyr, der klassificeres som lagerbeholdning (dyr, der fortrinsvis er bestemt til kødproduktion). For at undgå dobbelttælling behandles transaktioner, der indebærer flytning af dyr mellem bedrifter (som anses for at være "positivt salg" for den afsættende bedrift og "negativt salg" for den aftagende bedrift), som beskrevet nedenfor.
a) Transaktioner mellem bedrifter inden for samme region, som involverer dyr, der klassificeres som faste aktiver, udligner hinanden, bortset fra omkostninger ved overdragelse af ejendomsretten ( 2 ). De bogføres ikke som bedrifternes salg og indgår derfor ikke i produktionen i den pågældende region.
b) Dyr, der klassificeres som lagerbeholdning, og som er genstand for en transaktion mellem regioner, behandles som positivt salg (tillige med eksport) for oprindelsesregionen og dyr købt fra andre regioner som negativt salg (tillige med import) ( 3 ).
c) Når omkostningerne ved overdragelse af ejendomsret (transport, handelsavancer osv.) vedrører handel med dyr, der klassificeres som lagerbeholdning, trækkes de fra produktionen. Dette sker automatisk, når der er tale om køb fra bedrifter i andre regioner, da omkostningerne er en del af de "negative" salg, mens der for handel med dyr mellem bedrifter inden for samme region skal foretages en justering i salget og dermed i produktionen.
b) Værdiansættelse af produktionen
7.26. Produktion værdiansættes i basispriser (jf. 2.082), dvs. inkl. produktsubsidier minus produktskatter. Denne beregningsmetode betyder, at produktskatter og produktsubsidier skal være opdelt efter region.
2. Forbrug i produktionen
a) Definition
7.27. Forbrug i produktionen består af varer (bortset fra faste aktiver) og markedsmæssige tjenesteydelser, der forbruges under produktionsprocessen til at fremstille andre varer (jf. 2.097-2.109).
7.28. Ved udarbejdelsen af RLR indbefatter forbrug i produktionen følgende:
a) landbrugsprodukter, der indkøbes til konsum under produktionsprocessen fra andre bedrifter (uanset om disse er beliggende i samme region eller i en anden region)
b) visse produkter, der anvendes som forbrug inden for enheden og bogføres som produktion (jf. 2.054-2.058 og 7.24).
7.29. Et særtilfælde er indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM), som behandles på samme måde i regionalregnskaber som i nationalregnskabet. Hvis der foreligger et skøn over beholdninger af lån og indlån pr. region, kan bottom-up-metoden anvendes. Der foreligger dog normalt ikke skøn over beholdninger af lån og indlån pr. region. Hvis dette er tilfældet, henregnes FISIM til brugererhvervet efter den næstbedste metode: regional bruttoproduktion eller bruttoværditilvækst opdelt efter erhverv anvendes som fordelingsindikatorer (ENS 2010, 13.40).
b) Værdiansættelse af forbrug i produktionen
7.30. Alle produkter og tjenester, der anvendes til forbrug i produktionen, værdiansættes til anskaffelsesprisen (ekskl. fradragsberettiget moms) (jf. 2.110-2.114).
3. Bruttoinvesteringer
7.31. Bruttoinvesteringer i landbruget opdeles i:
a) faste bruttoinvesteringer
b) lagerændringer.
a) Faste bruttoinvesteringer (FBI)
7.32. Der er tale om faste investeringer i landbruget, når en indehaver erhverver eller producerer faste aktiver med henblik på, at de skal anvendes i en periode på mere end 1 år som produktionsmiddel i landbrugsproduktionsprocessen. Henregningkriteriet for registrering af faste bruttoinvesteringer vedrører brugerens erhverv og ikke det erhverv, som den juridiske indehaver tilhører.
7.33. Faste aktiver, som ejes af en flerregionsenhed, henregnes til den lokale faglige enhed, der anvender dem. Faste aktiver, der anvendes i henhold til en kontrakt om operationel leasing, registreres i ejerens region, mens faste aktiver, der anvendes i henhold til en kontrakt om finansiel leasing, registreres i brugerens region (ENS 2010, 13.33).
7.34. Nye aktiver, der indgår i fast realkapital, bogføres brutto, dvs. uden fradrag af forbrug af fast realkapital. Desuden beregnes forbruget af fast realkapital generelt på grundlag af disse aktiver. Nettoinvesteringer beregnes ved at trække forbrug af faste aktiver fra bruttoinvesteringerne.
7.35. Produktionsenheder kan sælge eksisterende aktiver til hinanden, f.eks. brugte maskiner. Når aktiverne overflyttes mellem erhverv og regioner, bør den samlede betalte pris medregnes i de faste bruttoinvesteringer i et erhverv eller en region, og den modtagne pris bør fratrækkes de faste bruttoinvesteringer i det andet erhverv eller den anden region. Transaktionsomkostninger ved ejerskab af aktiver, såsom advokatsalærer for salg af jord og eksisterende bygninger, registreres som yderligere faste bruttoinvesteringer af køberen, selv om nogle af omkostningerne betales af sælgeren.
7.36. De faste bruttoinvesteringer for avlsdyr og trækdyr i en region svarer til forskellen mellem køb uden for regionen (inkl. import) og salg til andre regioner (inkl. eksport) under hensyntagen til omkostningerne ved overdragelse af ejendomsretten inden for regionen. Når alle regioner aggregeres, er det vigtigt at sikre, at tværregionale strømme udligner hinanden (ekskl. omkostninger ved overdragelse af ejerskab), således at summen af alle regionale faste bruttoinvesteringer er den samme som de faste bruttoinvesteringer i de nationale landbrugsregnskaber. Når den faste realkapital består af husdyr, såsom trækdyr, avlsdyr eller malkekvæg, skal de værdiansættes (hvis bottom-up-metoden anvendes) i overensstemmelse med følgende konvention: salg af dyr til bedrifter i andre regioner udgør negative faste bruttoinvesteringer, mens køb fra andre regioner er positive faste bruttoinvesteringer.
b) Lagerændringer
7.37. Lagre omfatter alle aktiver, der ikke indgår i fast realkapital, og som på et givet tidspunkt midlertidigt besiddes af produktionsenheder. Der skelnes mellem to typer lagre: input- og outputlagre (jf. 2.171).
7.38. For dyr, der klassificeres som lagerbeholdninger, omfatter den handel, der skal tages hensyn til ved beregningen af lagerændringer, salg til og køb fra andre regioner samt import og eksport.
C. FORDELINGSTRANSAKTIONER OG ANDRE STRØMME
7.39. De praktiske vanskeligheder med at indhente pålidelige regionale oplysninger om fordelingstransaktioner i visse tilfælde, navnlig når enheder udøver aktiviteter i mere end én region, eller når regionen ikke altid er et klart defineret område, hvor visse aktiviteter udføres, forklarer, hvorfor ENS kun omfatter landbrugserhvervets regionale regnskaber med hensyn til nogle få aggregater: værditilvækst, subsidier, skatter, aflønning af ansatte, jordrente og anden indkomst, renter og faste bruttoinvesteringer.
1. Generelle regler
7.40. Fordelingstransaktioner registreres efter optjeningstidspunkt, dvs. på det tidspunkt, hvor de økonomiske værdier skabes, omdannes eller afvikles, eller når fordringer eller gæld opstår, omdannes eller afvikles, og ikke på det tidspunkt, hvor betalingen reelt finder sted. Dette registreringsprincip (baseret på rettigheder og forpligtelser) gælder for alle strømme, såvel monetære som ikke-monetære, og uanset om de finder sted mellem enheder eller inden for samme enhed.
7.41. Hvis datoen for fordringens (gældens) erhvervelse ikke kan fastslås præcist, kan betalingsdatoen eller en anden acceptabel tilnærmelse af optjeningsgrundlaget anvendes (jf. 3.007).
2. Værditilvækst
a) Generelle regler
7.42. Værditilvækst er resultatet af en økonomis eller en af dens erhvervs produktionsaktivitet i en given periode, og det er saldoposten på produktionskontoen. Det er forskellen mellem værdien af produktionen og værdien af forbrug i produktionen. Dette er en central post ved måling af produktiviteten i en økonomi eller et erhverv (jf. 3.013) eller en region eller et erhverv i en region.
b) Værdiansættelse af værditilvæksten
7.43. Værditilvæksten kan angives brutto (bruttoværditilvækst i basispriser) eller netto (nettoværditilvækst i basispriser), dvs. før eller efter fradrag af forbruget af fast realkapital. I lighed med den metode, der anvendes til værdiansættelse af produktionen (basispriser) og forbrug i produktionen (køberpriser) opgøres værditilvæksten i basispriser (jf. 3.013).
7.44. Anvendelsen af basispriser indebærer, at produktskatter og produktsubsidier skal henregnes til bestemte varer og tjenesteydelser, som derefter skal fordeles mellem regionerne.
7.45. Ved fra værditilvæksten i basispriser at trække andre produktionsskatter og dertil lægge andre produktionssubsidier fremkommer værditilvæksten i faktorpriser. Nettoværditilvæksten i faktorpriser er aflønningen af produktionsfaktorerne (jf. 3.014).
3. Forbrug af fast realkapital
7.46. I RLR er varer og tjenesteydelser, der udgør bedriftens faste kapital (såsom beplantninger, der giver gentagelsesprodukter, maskiner og bygninger, væsentlige forbedringer af jordarealer, software, omkostninger ved overdragelse af ejendomsretten til ikke-producerede aktiver osv.), udsat for slid og forældelse som produktionsmiddel i produktionsprocessen. Slid og forældelse måles som forbruget af fast realkapital. Ligesom for LR bør forbruget af fast realkapital ikke beregnes for brugsdyr.
4. Subsidier
7.47. Der gælder samme regler for RLR som for LR: strømme, der i LR klassificeres som driftssubsidier, klassificeres på samme måde i RLR, en tilsvarende behandling, der gælder for strømme i form af kapitaloverførsler.
5. Skatter
7.48. Der gælder samme regler for RLR som for LR: de forskellige typer skatter klassificeres på samme måde i RLR som i LR.
6. Aflønning af ansatte
7.49. Med hensyn til producenternes udgifter henregnes aflønning af ansatte til de lokale faglige enheder, hvor de ansatte arbejder. Foreligger disse data ikke, henregnes aflønning af ansatte som næstbedste løsning efter antal arbejdstimer. Hvis der hverken foreligger oplysninger om aflønning af ansatte eller antal arbejdstimer, anvendes antal ansatte opdelt efter lokal faglig enhed (jf. ENS 2010, 13.42).
7. Nettooverskud af produktionen
7.50. Nettooverskuddet af produktionen beregnes fra nettoværditilvæksten i basispriser ved at fratrække aflønning af ansatte og andre produktionsskatter og ved at lægge andre produktionssubsidier til.
8. Renter, jordrenter
7.51. Der gælder samme regler for RLR som for LR: strømme, der i LR klassificeres som renter, jordrenter, klassificeres på samme måde i RLR.
9. Virksomhedsindkomst i landbruget: generelle beregningsregler
7.52. Formueindkomst, der betales direkte fra landbrugsaktiviteter og ikke-landbrugsmæssige biaktiviteter, dvs. renter af lån optaget i forbindelse med disse aktiviteter, herunder køb af landbrugsjord, og jordrente, der betales til jordejere, fratrækkes driftsoverskuddet (jf. 3.070-3.087).
D. GENNEMFØRELSE I HOVEDTRÆK
1. Indledning
7.53. Dette afsnit har til formål at fremhæve visse aspekter af metodologien, navnlig valget af landbrugsbedrift og måling af produktionen.
7.54. Landbrugsbedriften er referenceenheden for statistiske undersøgelser af landbruget på både nationalt og subnationalt plan. Dette er en stor fordel for RLR, fordi det betyder, at værdiansættelsen af produktionsmængder kan baseres direkte på statistiske systemer til måling af areal, udbytte, besætningsstørrelse osv. Bedriften har desuden den fordel, at regnskaberne bliver mere konsekvente. Produktion og omkostninger vedrører faktisk identiske enheder, selv om ekstrapoleringsmetoderne varierer fra kilde til kilde. Endelig undgås det ved at vælge bedriften og begreberne karakteristiske aktiviteter og enheder, at der foretages tilpasninger, der kan være omstridte, som det kunne være tilfældet for køkkenhaver og privat husdyrhold, der ikke holdes af indehaveren. Denne konvention gør det lettere at foretage sammenligninger mellem landene. Forbindelsen til statistiske data over fysiske mængder, som er afgørende for landbruget og sikrer, at målingerne af posteringer bliver konsekvente, fordi justeringer eller "ikke-statistiske" korrektioner således er begrænsede, forenkler og forbedrer helt klart beregningerne. Disse aspekter er også i overensstemmelse med målet om at prioritere bottom-up-tilgangen i RLR.
2. Definering af regionalt landbrug
7.55. Landbrugserhvervet i hver region består af alle de bedrifter, hvis produktionsfaktorer er beliggende i regionen. Dette princip, som er i overensstemmelse med begrebet produktionsenhedens hjemsted, kan give anledning til enkelte problemer: i landbrugsstatistikken defineres bedrifternes beliggenhed normalt ud fra deres hovedsæde og ikke ud fra produktionsfaktorernes beliggenhed. Disse to lokaliteter er ikke altid de samme, og dette forhold vil sandsynligvis optræde hyppigere, i takt med at bedrifterne bliver større. Ved udarbejdelsen af RLR bør nogle bedrifter derfor omklassificeres til andre regioner og i nogle tilfælde endda opdeles mellem flere regioner. Dette bliver sandsynligvis vanskeligt i praksis, og det kan i så fald være at foretrække at beholde samme beliggenhed for bedrifterne som i de statistiske undersøgelser. Dette forslag afhænger imidlertid af to betingelser: for det første skal metoden til fastlæggelse af beliggenheden være den samme for alle regioner i det pågældende land, og for det andet skal alle regnskabsposterne værdiansættes ud fra kilder, der anvender samme regler for fastlæggelse af bedrifternes beliggenhed.
3. Måling af landbrugsproduktionen
7.56. Landbrugsproduktion indbefatter visse vegetabilske produkter, der anvendes af den producerende bedrift til forbrug i produktionen. Det drejer sig fortrinsvis om produkter til foder. Navnlig for markafgrøder kan den regionale produktion ofte fastsættes på grundlag af de mængder, der høstes i hvert område, idet disse mængder tillægges en værdi i form af priser. I dette tilfælde værdiansættes al produktion, uanset om den er bestemt til afsætning uden for erhvervet, til salg til andre bedrifter eller til forbrug af den producerende bedrift. Produktionen for hver region opnås således direkte, i overensstemmelse med det koncept, der er fastlagt i LR og RLR. De priser, som den produktion, der udgør forbruget inden for enheden, værdiansættes ud fra, kan også baseres på regionale data, der svarer til de priser, som produktionen markedsføres til. Manglen på regionale prisdata udgør imidlertid et generelt problem, når det gælder værdiansættelsen af produktionen, både den (regionale) produktion, der markedsføres, og den produktion, der udgør forbruget inden for en enhed. I RLR giver værdiansættelsen af produkter, der udgør forbrug inden for en enhed, anledning til de samme vanskeligheder som værdiansættelsen af produkter, der markedsføres. Det er naturligvis en anden sag, når mængderne ikke kan værdiansættes på regionalt plan. I sådanne tilfælde vil en top-down-metode baseret på nationale værdiansættelser generelt være den eneste metode, der kan anvendes ( 4 ).
7.57. For så vidt angår husdyr — uanset om de klassificeres som lagerbeholdninger eller som fast realkapital — skal følgende forhold tages i betragtning:
·værdiansættelser på regionalt plan af lagerændringer og ændringer i faste bruttoinvesteringer vedrørende dyr, idet disse to strømme i realiteten indgår i den indirekte metode til beregning af produktionen
·værdiansættelser af handelen med dyr mellem regioner, idet denne samhandel også indgår i den indirekte metode til beregning af produktionen
·opdelingen mellem regioner af import og eksport af dyr
·passende behandling af omkostninger ved overdragelse af ejendomsret
·metoden til justering af RLR i forhold til LR.
7.58. I visse tilfælde kan den indirekte metode til beregning af animalsk produktion være for vanskelig at anvende på regionalt plan. I sådanne tilfælde er det bedre at beregne produktionen på grundlag af en model ved hjælp af fysiske data og derefter justere værdierne til værdierne i LR.
4. Ikke-separable ikke-landbrugsmæssige biaktiviteter
7.59. Der findes forskellige måder, hvorpå ikke-landbrugsmæssige biaktiviteter, der ikke er separable, kan integreres i RLR, alt efter hvilken type aktivitet der er tale om. Nogle af disse biaktiviteter er i høj grad koncentreret på det regionale plan, f.eks. forarbejdning af landbrugsprodukter. I sådanne tilfælde kan værdiansættelser af både produktionsmængder og priser baseres på lokale statistiske data. For denne produktion er værdierne i LR i praksis de samme som værdierne i RLR. Andre tilfælde kan imidlertid være vanskeligere. Det kan f.eks. forekomme, at der ikke findes nogen regional kilde til visse aktiviteter, især hvis de ikke fra begyndelsen er koncentreret i bestemte regioner. For andre aktiviteter leveres regionale data via statistiske undersøgelser eller mikroøkonomiske regnskabsoplysninger (eksempelvis Informationsnettet for Landøkonomisk Bogføring (INLB )), men der er ingen garanti for, at disse er repræsentative på det regionale plan. Hertil kommer, at dataene kan være gamle, og der ikke findes kilder til pålidelig opdatering af dem. Og endelig findes sommetider ingen kvalitative indikatorer på regionalt plan. I alle disse tilfælde er værdierne i LR udgangspunktet for RLR, og der må ofte anvendes en top-down-metode.
5. Forbrug i produktionen
7.60. I RLR indbefatter forbrug i produktionen landbrugsprodukter, der anvendes af bedrifter, uanset om de handles direkte mellem indehavere inden for samme region eller i forskellige regioner, eller om overdragelse sker via mellemhandlere, som kan blive ejere af produkterne, inden de videresælges osv. Derudover angives visse landbrugsprodukter, der forbruges inden for enheden, også som forbrug i produktionen, hovedsagelig visse afgrøder, der anvendes til foder. Køb af dyr, heller ikke importerede dyr, skal ikke bogføres som forbrug i produktionen.
7.61. Den første metode til beregning af forbrug af landbrugsprodukter i produktionen på regionalt plan består i at beregne forskellen mellem produktionsudbyttet og den del af produktionen i RLR, der er bestemt til at forlade landbrugserhvervet. Denne beregning foretages for hvert enkelt produkt ( 5 ). Dette er imidlertid ikke en fuldstændig nøjagtig gengivelse af forbruget af landbrugsprodukter i produktionen i hver region, idet landbrugsprodukter, der er bestemt til forbrug i produktionen på bedrifter i andre regioner, er medtaget, mens landbrugsprodukter, der kommer fra bedrifter i andre regioner, ikke medregnes. Forbrug i produktionen skal derfor justeres i overensstemmelse med værdierne i LR.
7.62. En anden beregningsmetode er også mulig, hvis INLB anvendes som informationskilde. Denne kilde gør det muligt at værdiansætte forbrug af landbrugsprodukter i produktionen, uanset om produkterne stammer fra salg fra andre bedrifter eller fra andre kilder såsom import. INLB dækker imidlertid ikke på nøjagtig samme måde de produkter, der anvendes til forbrug i produktionen af den producerende bedrift, og det er derfor nødvendigt at foretage korrektioner. Derfor skal forbruget i produktionen ligeledes justeres i overensstemmelse med værdierne i LR."
BILAG II
Bilag II affattes således:
"BILAG II
PROGRAM FOR INDBERETNING AF DATA
For hver enkelt produktionspost (post 01-18 inkl. delposter) indberettes værdien i basispriser samt de enkelte bestanddele heraf, nemlig producentpris, produktsubsidier og produktskatter.
Dataene for produktionskontoen og for faste bruttoinvesteringer skal indberettes i både løbende priser og foregående års priser.
Alle værdier skal angives i millioner nationale valutaenheder. Forbrug af arbejdskraft bør udtrykkes i 1 000 årsværk.
Dataene for regionale landbrugsregnskaber skal kun indberettes i løbende priser.
1. Produktionskonto
|
Indberetning vedrørende referenceår n |
|||||
|
a |
b |
c |
d |
||
|
Post |
Variabler |
November
år n
|
Marts
år n+1
|
September
|
Juni
|
|
01 |
KORN (herunder frø) |
X |
X |
X |
X |
|
01.1 |
Hvede og spelt |
X |
X |
X |
X |
|
01.1/1 |
Blød hvede og spelt |
— |
— |
X |
X |
|
01.1/2 |
Durumhvede |
— |
— |
X |
X |
|
01.2 |
Rug og blandsæd |
X |
X |
X |
X |
|
01.3 |
Byg |
X |
X |
X |
X |
|
01.4 |
Havre og sommerblandsæd |
X |
X |
X |
X |
|
01.5 |
Kernemajs |
X |
X |
X |
X |
|
01.6 |
Ris |
X |
X |
X |
X |
|
01.7 |
Andre kornsorter |
X |
X |
X |
X |
|
02 |
INDUSTRIAFGRØDER |
X |
X |
X |
X |
|
02.1 |
Olieholdige frø og frugter (herunder frø) |
X |
X |
X |
X |
|
02.1/1 |
Rybsfrø eller rapsfrø |
— |
— |
X |
X |
|
02.1/2 |
Solsikkefrø |
— |
— |
X |
X |
|
02.1/3 |
Sojabønner |
— |
— |
X |
X |
|
02.1/4 |
Andre olieholdige frø og frugter |
— |
— |
X |
X |
|
02.2 |
Proteinafgrøder (herunder frø) |
X |
X |
X |
X |
|
02.3 |
Råtobak |
X |
X |
X |
X |
|
02.4 |
Sukkerroer |
X |
X |
X |
X |
|
02.5 |
Andre industriafgrøder |
X |
X |
X |
X |
|
02.5/1 |
Rå vegetabilske materialer anvendt i tekstiler |
— |
— |
X |
— |
|
02.5/2 |
Humle |
— |
— |
X |
— |
|
02.5/3 |
Andre industriafgrøder: andre |
— |
— |
X |
— |
|
03 |
FODERPLANTER |
X |
X |
X |
X |
|
03.1 |
Fodermajs |
— |
— |
X |
X |
|
03.2 |
Rod- og knoldfrugter (herunder foderroer) |
— |
— |
X |
X |
|
03.3 |
Andre foderplanter |
— |
— |
X |
X |
|
04 |
GRØNTSAGER OG GARTNERIPRODUKTER |
X |
X |
X |
X |
|
04.1 |
Friske grøntager |
X |
X |
X |
X |
|
04.1/1 |
Blomkål |
— |
— |
X |
— |
|
04.1/2 |
Tomater |
— |
— |
X |
— |
|
04.1/3 |
Andre friske grøntsager |
— |
— |
X |
— |
|
04.2 |
Planter og blomster |
X |
X |
X |
X |
|
04.2/1 |
Planteskoleplanter |
— |
— |
X |
— |
|
04.2/2 |
Blomster og prydplanter (herunder juletræer) |
— |
— |
X |
— |
|
04.2/3 |
Beplantninger |
— |
— |
X |
— |
|
05 |
KARTOFLER (herunder læggekartofler) |
X |
X |
X |
X |
|
06 |
FRUGT |
X |
X |
X |
X |
|
06.1 |
Frisk frugt |
X |
X |
X |
X |
|
06.1/1 |
Æbler til spisebrug |
— |
— |
X |
— |
|
06.1/2 |
Pærer til spisebrug |
— |
— |
X |
— |
|
06.1/3 |
Ferskner |
— |
— |
X |
— |
|
06.1/4 |
Anden frisk frugt |
— |
— |
X |
— |
|
06.2 |
Citrusfrugter |
X |
X |
X |
X |
|
06.2/1 |
Appelsiner |
— |
— |
X |
— |
|
06.2/2 |
Mandariner |
— |
— |
X |
— |
|
06.2/3 |
Citroner |
— |
— |
X |
— |
|
06.2/4 |
Andre citrusfrugter |
— |
— |
X |
— |
|
06.3 |
Tropiske frugter |
X |
X |
X |
X |
|
06.4 |
Druer |
X |
X |
X |
X |
|
06.4/1 |
Druer til spisebrug |
— |
— |
X |
— |
|
06.4/2 |
Andre druer |
— |
— |
X |
— |
|
06.5 |
Oliven |
X |
X |
X |
X |
|
06.5/1 |
Spiseoliven |
— |
— |
X |
— |
|
06.5/2 |
Andre oliven |
— |
— |
X |
— |
|
07 |
VIN |
X |
X |
X |
X |
|
07.1 |
Bordvin |
— |
— |
X |
— |
|
07.2 |
Kvalitetsvin |
— |
— |
X |
— |
|
08 |
OLIVENOLIE |
X |
X |
X |
X |
|
09 |
ANDRE VEGETABILSKE PRODUKTER |
X |
X |
X |
X |
|
09.1 |
Vegetabilske kurve- og flettematerialer |
— |
— |
X |
— |
|
09.2 |
Frø |
— |
— |
X |
— |
|
09.3 |
Andre vegetabilske produkter: andre |
— |
— |
X |
— |
|
|
VEGETABILSK PRODUKTION (01-09) |
X |
X |
X |
X |
|
11 |
HUSDYR |
X |
X |
X |
X |
|
11.1 |
Hornkvæg |
X |
X |
X |
X |
|
11.2 |
Svin |
X |
X |
X |
X |
|
11.3 |
Dyr af hestefamilien |
X |
X |
X |
X |
|
11.4 |
Får og geder |
X |
X |
X |
X |
|
11.5 |
Fjerkræ |
X |
X |
X |
X |
|
11.6 |
Andre husdyr |
X |
X |
X |
X |
|
12 |
ANIMALSKE PRODUKTER |
X |
X |
X |
X |
|
12.1 |
Mælk |
X |
X |
X |
X |
|
12.2 |
Æg |
X |
X |
X |
X |
|
12.3 |
Andre animalske produkter |
X |
X |
X |
X |
|
12.3/1 |
Råuld |
— |
— |
X |
— |
|
12.3/2 |
Kokoner af silkeorme |
— |
— |
X |
— |
|
12.3/3 |
Andre animalske produkter: andre |
— |
— |
X |
— |
|
13 |
ANIMALSK PRODUKTION (11+12) |
X |
X |
X |
X |
|
14 |
PRODUKTION AF LANDBRUGSVARER (10+13) |
X |
X |
X |
X |
|
15 |
PRODUKTION AF LANDBRUGSTJENESTEYDELSER |
X |
X |
X |
X |
|
15.1 |
LANDBRUGSTJENESTEYDELSER |
— |
— |
X |
— |
|
15.2 |
UDLEJNING AF MÆLKEKVOTER |
— |
— |
X |
— |
|
16 |
LANDBRUGSPRODUKTION (14+15) |
X |
X |
X |
X |
|
17 |
IKKE-LANDBRUGSMÆSSIGE BIAKTIVITETER (IKKE-SEPARABLE) |
X |
X |
X |
X |
|
17.1 |
FORARBEJDNING AF LANDBRUGSPRODUKTER |
X |
X |
X |
X |
|
17.2 |
ANDRE IKKE-SEPARABLE BIAKTIVITETER (VARER OG TJENESTEYDELSER) |
X |
X |
X |
X |
|
18 |
LANDBRUGSERHVERVETS PRODUKTION (16+17) |
X |
X |
X |
X |
|
|
FORBRUG I PRODUKTIONEN I ALT |
X |
X |
X |
X |
|
19.01 |
LAGER AF FRØ OG PLANTEMATERIALE |
X |
X |
X |
X |
|
19.02 |
ENERGI: SMØREMIDLER |
X |
X |
X |
X |
|
19.02/1 |
- elektricitet |
— |
— |
X |
— |
|
19.02/2 |
- gas |
— |
— |
X |
— |
|
19.02/3 |
- andre brændstoffer og drivmidler |
— |
— |
X |
— |
|
19.02/4 |
- andet |
— |
— |
X |
— |
|
19.03 |
GØDNINGSSTOFFER OG JORDFORBEDRINGSMIDLER |
X |
X |
X |
X |
|
19.04 |
PLANTEBESKYTTELSESMIDLER OG PESTICIDER |
X |
X |
X |
X |
|
19.05 |
VETERINÆRUDGIFTER |
X |
X |
X |
X |
|
19.06 |
FODERSTOFFER |
X |
X |
X |
X |
|
19.06/1 |
- foderstoffer, der leveres af andre landbrugsenheder |
X |
X |
X |
X |
|
19.06/2 |
- foderstoffer, der er indkøbt uden for landbrugserhvervet |
X |
X |
X |
X |
|
19.06/3 |
- foderstoffer, der produceres og forbruges af den samme bedrift |
X |
X |
X |
X |
|
19.07 |
VEDLIGEHOLDELSE AF MATERIEL |
X |
X |
X |
X |
|
19.08 |
VEDLIGEHOLDELSE AF BYGNINGER |
X |
X |
X |
X |
|
19.09 |
LANDBRUGSTJENESTEYDELSER |
X |
X |
X |
X |
|
19.10 |
INDIREKTE MÅLTE FINANSIELLE FORMIDLINGSTJENESTER (FISIM) |
X |
X |
X |
X |
|
19.11 |
ANDRE VARER OG TJENESTEYDELSER |
X |
X |
X |
X |
|
20 |
BRUTTOVÆRDITILVÆKST I BASISPRISER (18-19) |
X |
X |
X |
X |
|
21 |
FORBRUG AF FAST REALKAPITAL |
X |
X |
X |
X |
|
21.1 |
UDSTYR |
— |
— |
X |
— |
|
21.2 |
BYGNINGER |
— |
— |
X |
— |
|
21.3 |
BEPLANTNINGER |
— |
— |
X |
— |
|
21.4 |
ANDET |
— |
— |
X |
— |
|
22 |
NETTOVÆRDITILVÆKST I BASISPRISER (20-21) |
X |
X |
X |
X |
2. Indkomstdannelseskonto
|
Indberetning vedrørende referenceår n |
|||||
|
a |
b |
c |
d |
||
|
Post |
Variabler |
November
år n
|
Marts
|
September
|
Juni
|
|
23 |
AFLØNNING AF ANSATTE |
X |
X |
X |
X |
|
24 |
ANDRE PRODUKTIONSSKATTER |
X |
X |
X |
X |
|
25 |
ANDRE PRODUKTIONSSUBSIDIER |
X |
X |
X |
X |
|
26 |
FAKTORINDKOMST (22-24+25) |
X |
X |
X |
X |
|
27 |
NETTOOVERSKUD AF PRODUKTIONEN/BLANDET INDKOMST (22-23-24+25) |
X |
X |
X |
X |
3. Konto for virksomhedsindkomst
|
Indberetning vedrørende referenceår n |
|||||
|
a |
b |
c |
d |
||
|
Post |
Variabler |
November
år n
|
Marts
|
September
|
Juni
|
|
28 |
BETALING AF JORDRENTE M.V. |
X |
X |
X |
X |
|
29 |
RENTEUDGIFTER |
X |
X |
X |
X |
|
30 |
RENTEINDTÆGTER |
X |
X |
X |
X |
|
31 |
VIRKSOMHEDSINDKOMST (27-28-29+30) |
X |
X |
X |
X |
4. Kapitalkontoens bestanddele
|
Indberetning vedrørende referenceår n |
|||||
|
a |
b |
c |
d |
||
|
Post |
Variabler |
November
år n
|
Marts
|
September
|
Juni
|
|
32 |
FBI I LANDBRUGSPRODUKTER |
— |
— |
X |
X |
|
32.1 |
FBI I BEPLANTNINGER |
— |
— |
X |
— |
|
32.2 |
FBI I HUSDYR |
— |
— |
X |
— |
|
33 |
FBI I IKKE-LANDBRUGSPRODUKTER |
— |
— |
X |
X |
|
33.1 |
FBI I MATERIEL |
— |
— |
X |
— |
|
33.2 |
FBI I BYGNINGER |
— |
— |
X |
— |
|
33.3 |
ANDRE FBI |
— |
— |
X |
— |
|
34 |
FASTE BRUTTOINVESTERINGER (EKSKL. FRADRAGSBERETTIGET MOMS) (32+33) |
— |
— |
X |
X |
|
35 |
FASTE NETTOINVESTERINGER (EKSKL. FRADRAGSBERETTIGET MOMS) (34-21) |
— |
— |
X |
X |
|
36 |
LAGERÆNDRINGER |
— |
— |
X |
X |
|
37 |
KAPITALOVERFØRSLER |
— |
— |
X |
X |
|
37.1 |
INVESTERINGSTILSKUD |
— |
— |
X |
— |
|
37.2 |
ANDRE KAPITALOVERFØRSLER |
— |
— |
X |
— |
5. Landbrugets forbrug af arbejdskraft
|
Indberetning vedrørende referenceår n |
||||
|
a |
b |
c |
||
|
Post |
Variabler |
November
år n
|
Marts
|
September
|
|
38 |
LANDBRUGETS FORBRUG AF ARBEJDSKRAFT I ALT |
X |
X |
X |
|
38.1 |
LANDBRUGETS FORBRUG AF ULØNNET ARBEJDSKRAFT |
X |
X |
X |
|
38.2 |
LANDBRUGETS FORBRUG AF LØNNET ARBEJDSKRAFT |
X |
X |
X |
"