EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 24.8.2021

COM(2021) 489 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om gennemførelse af forordning (EF) nr. 862/2007 om EF-statistikker over migration og international beskyttelse

1.Indledning

Forordning (EF) nr. 862/2007 1  ("forordningen") fastsætter fælles regler for udarbejdelse af europæiske statistikker over migration og international beskyttelse i Den Europæiske Union (EU). Disse statistikker dækker internationale migrationsstrømme til, fra og inden for EU, opgørelser over migrantbefolkninger i EU samt erhvervelse og tab af statsborgerskab i en EU-medlemsstat. De omfatter også statistikker om asyl og styret migration, som vedrører:

·asylansøgninger, herunder ansøgninger fra uledsagede mindreårige, afgørelser truffet i første instans og ved påklage om meddelelse eller inddragelse af forskellige former for international beskyttelsesstatus og personer, der er genbosat i EU

·statistikker over medlemsstaternes anvendelse af Dublin III-forordningen 2

·ikke-EU-borgere (tredjelandsstatsborgere), som er nægtet indrejse i en medlemsstat ved den ydre grænse, eller som anses for at opholde sig illegalt i henhold til national lovgivning om indvandring

·opholdstilladelser udstedt til tredjelandsstatsborgere, opholdstilladelsens gyldighedsperiode og begrundelsen for dens udstedelse (kategori af indvandrerstatus) og

·tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af et påbud om at forlade medlemsstaten i henhold til lovgivningen om indvandring, eller som er registreret som udrejst efter udstedelsen af et sådant påbud, opdelt efter statsborgerskab.

I artikel 12 i forordningen fastlægges det, at "Kommissionen forelægger senest den 20. august 2012 og derefter hvert tredje år en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om de statistikker, der er udarbejdet i henhold til denne forordning og om deres kvalitet".

Dette er Kommissionens fjerde rapport om gennemførelsen af forordningen efter de rapporter, der blev vedtaget i 2012 3 , 2015 4 , og 2018 5 . Den indeholder oplysninger om de fremskridt, som medlemsstaterne i samarbejde med Kommissionen (Eurostat) har gjort med gennemførelsen af forordningen siden 2018, og beskriver de næste skridt til yderligere at forbedre kvaliteten af disse statistikker. Afsnit2 indeholder en kort beskrivelse af den vigtigste udvikling. Afsnit 3 omhandler generelle fremskridt og kvalitetsaspekter i de statistikker, der er udarbejdet for referenceperioderne mellem 2018 og 2020. Afsnit 4 fokuserer på det igangværende arbejde med at gennemføre reviderede statistikkrav for referenceperioder fra 2021 og frem og på nye initiativer til håndtering af nye politiske behov i de kommende år. Afsnit5 indeholder rapportens konklusioner og beskriver de næste skridt.

2.De vigtigste udviklingstendenser siden 2018

Efter en periode med vedvarende forbedringer forud for den foregående rapport fra 2018 har den generelle datatilgængelighed og -kvalitet – navnlig fuldstændighed, aktualitet, sammenlignelighed og nøjagtighed – stabiliseret sig på et højt niveau for alle dataindsamlinger. Med migrationens hurtigt skiftende karakter er der imidlertid opstået nye behov i EU for mere rettidige og mere detaljerede statistikker over asyl, tilbagesendelser, genbosætninger og opholdstilladelser.

Kommissionen vedtog i maj 2018 et forslag til forordning om ændring af forordningen 6 for at udvide datakravene vedrørende asyl og styret migration. Forordning (EU) 2020/851 7 ajourfører i væsentlig grad statistikker over asyl og styret migration med hensyn til nye variabler, mere detaljerede opdelinger og hyppigere dataindsamlinger for referenceperioder fra og med 2021. De nye krav skulle gradvis indføres fra denne forordnings ikrafttrædelsesdato den 12. juli 2020 og frem til den 1. juli 2021. I overensstemmelse med forordningens artikel 11a gav Kommissionen 8 16 medlemsstater 9 midlertidige dispensationer efter begrundede anmodninger. Eurostat vil løbende overvåge fremskridtene med de nødvendige tilpasninger i de nationale udarbejdelsessystemer i berørte medlemsstater. Datatilgængeligheden er allerede blevet forbedret med frigivelsen af månedlige data (asylansøgninger) og kvartalsvise data (afgørelser i første instans i asylsager, tilbagesendelser) fra og med marts 2021.

Nye krav til obligatoriske dataindsamlinger om asyl og styret migration skal være gennemført for alle gældende referenceperioder fra og med januar 2021. For at sikre en gnidningsløs proces arbejdede Eurostat i 2020 sammen med nationale eksperter om at revidere de relevante tekniske retningslinjer for dataindsamlinger i overensstemmelse hermed, og i november 2020 godkendte ekspertgruppen alle nye versioner. Desuden ajourføres alle udarbejdelsesprocesser i overensstemmelse med de respektive tidsfrister for de reviderede månedlige, kvartalsvise og årlige dataindsamlinger – herunder opdaterede metodologier, indberetningsskemaer, dataoverførselsprocedurer og -formater samt valideringsregler.

Som krævet i forordningens artikel 9b yder Kommissionen finansielle bidrag fra EU-budgettet til støtte for nødvendige udviklings- eller gennemførelsestiltag i medlemsstaterne. De relevante instrumenter er tilskud fra Eurostat og støtte under den nye Asyl-, Migrations- og Integrationsfond 10 .

Desuden har Eurostat og medlemsstaterne fortsat investeret i datakvalitet og metodologiske forbedringer. For det første er der gjort fremskridt med hensyn til fejlklassificering af demografiske begivenheder medtagelse/udelukkelse af asylansøgere og flygtninge sammenhæng på tværs af områder mellem data om migration, asyl og opholdstilladelser og sikring af en ensartet demografisk balance. For det andet blev der oprettet frivillige dataindsamlinger for at imødekomme hastigt skiftende politiske behov og således fastholde stor relevans på kort sigt, herunder data om uledsagede mindreårige, der ansøger om asyl, om tilbagesendelser pr. kvartal og om migration fra/til EU i sin nye sammensætning efter Det Forenede Kongeriges udtræden. Senest har medlemsstaterne og Eurostat med covid-19-pandemien sikret, at dataoverførsler og publikationer overholder deres offentliggørelseskalender.

De tekniske forbedringer har bidraget til at opretholde de statistiske resultaters høje relevans, men også til at gøre datavalidering og -behandling mere effektiv. Sideløbende hermed er det med den fortsatte regelmæssige indsamling af omfattende metadata af høj kvalitet muligt at vurdere og overvåge kvaliteten af indkommende data. Når det var nødvendigt, blev der sendt administrative skrivelser for at sikre overholdelsen af de retlige forpligtelser.

3.Kvaliteten af de udarbejdede statistikker 

For at formidle disse europæiske statistikker har Kommissionen (Eurostat) fortsat arbejdet tæt sammen med alle relevante nationale myndigheder. De nationale statistiske kontorer er de vigtigste leverandører af statistikker over migrationsstrømme, erhvervelse af statsborgerskab og populationsopgørelser. Statistikker over opholdstilladelser og asyl kommer normalt direkte fra indenrigsministerierne eller indvandringsmyndighederne. Statistikker over grænsekontrol og udvisning af ulovlige migranter indberettes ligeledes af indenrigsministerierne eller indvandringsmyndighederne eller af politimyndighederne.

For at evaluere kvaliteten af de indkommende data indsamler Eurostat omfattende metadata og kvalitetsoplysninger fra medlemsstaterne. De heraf følgende nationale metadatarapporter, som er offentlige, tjener som støtte for kvalitetskontrol, evaluering og yderligere forbedringer 11 . De hjælper brugerne med at fortolke og anvende statistikkerne korrekt. I de følgende afsnit behandles forskellige kvalitetsdimensioner separat.

3.1.Relevans

Siden rapporten fra 2018 har dataoverførslerne generelt bevaret en meget høj grad af fuldstændighed. Der udestår dog fortsat visse spørgsmål, navnlig med hensyn til statistikker over Dublinprocedurer.

Statistikker over migration og international beskyttelse anvendes med henblik på EU's politikker om migration, indre anliggender, beskæftigelse, sociale anliggender, retlige anliggender, eksterne forbindelser og menneskerettigheder. Kommissionen bruger dataene til at udarbejde regelmæssige rapporter, forslag til politikker og gennemførelsesrapporter, som er udarbejdet i henhold til EU-lovgivningen, og til at foretage politikanalyser.

Der blev for perioden 2014-2020 anvendt statistikker i henhold til forordningen til at fastsætte budgettildelingerne til medlemsstaterne under Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (ansøgere om international beskyttelse, tildeling af beskyttelsesstatus, udstedelse af tilladelser til ophold af særlige årsager, tilbagesendelser) og Fonden for Intern Sikkerhed – grænser og visa (antal personer, der passerer de ydre grænser, tredjelandsstatsborgere, der nægtes indrejse ved de ydre grænser). Lignende tildelingsregler er planlagt igen for nogle nye EU-fonde i perioden 2021-2027. Nationale bevillinger under den nye Asyl-, Migrations- og Integrationsfond (se fodnote 10) er baseret på Eurostats seneste årlige statistikker (der dækker de foregående 3 kalenderår) over personer, der har ansøgt om eller fået international beskyttelse, personer, der er blevet genbosat, antallet af tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold, første opholdstilladelser, personer, der er tvunget til at forlade landet, og personer, der er vendt tilbage. Det nye instrument for grænseforvaltning og visumpolitik 12 (som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning) bygger på de seneste europæiske statistikker over tredjelandsstatsborgere, der nægtes indrejse ved ydre land- eller søgrænser eller i lufthavne.

Også migrationsrelaterede EU-agenturer, såsom Frontex og Det Europæiske Asylstøttekontor, som Eurostat arbejder tæt sammen med om dataindsamling og statistisk metodologi, anvender disse statistikker. Andre eksempler er publikationerne fra videncentret for migration og demografi 13 , som opererer under Kommissionens Fælles Forskningscenter, og fra Det Europæiske Migrationsnetværk 14 . Eurostat er en førende leverandør af statistikker til disse publikationer.

Endelig anvendes statistikkerne regelmæssigt af nationale forvaltninger, internationale organisationer, akademiske forskere og civilsamfundsgrupper, der beskæftiger sig med en bred vifte af emner, herunder integration af indvandrere, udvikling og overvågning af nationale asyl- og indvandringsprocedurer samt prognoser vedrørende befolkningsudviklingen og arbejdsstyrken.

3.2.Nøjagtighed

Generelt bevarer medlemsstaterne konstant en høj grad af statistisk nøjagtighed, eller forbedrer den endda. Der er dog fortsat problemer specifikke problemer med nøjagtigheden af internationale migrationsdata. Disse vedrører både underrepræsentation (dvs. at personer ikke melder tilflytning) og overrepræsentation (dvs. at personer ikke melder fraflytning, da der ofte ikke er noget krav om det eller incitament til at gøre det). For yderligere at forbedre nøjagtigheden på dette område udveksler medlemsstaterne data med andre medlemsstater og anvender estimeringsteknikker og yderligere administrative datakilder. Fri bevægelighed inden for EU og spørgsmål vedrørende beskyttelse af personoplysninger begrænser yderligere forbedringer af kvaliteten af migrationsstatistikker, navnlig i forbindelse med EU-borgere, der flytter og opholder sig i en anden medlemsstat.

3.3.Aktualitet og punktlighed

Alt afhængigt af datatype er fristen for at indberette data mellem 2 og 12 måneder efter referencedatoen eller udgangen af referenceperioden. Procedurer for automatisk udtræk på nationalt plan og Eurostats regelmæssig overvågning sikrer generelt punktlig indberetning af data. Navnlig overholdes frister for indberetning af data generelt, idet tendenserne for det meste har været konstante eller let stigende siden 2018, og der er kun udestående problemer i forbindelse med statistikker over Dublinprocedurer. Andre udestående spørgsmål er fortsat sjældent forekommende, f.eks. isolerede forstyrrelser, der skyldes manglende personale eller fejl i databehandlingssystemer. Covid-19-pandemien påvirkede ikke gennemførelsen af tidsplanen for frigivelse.

3.4.Tilgængelighed

De statistiske data og metadata er frit tilgængelige på Eurostats websted under emneområdet Population 15 . Disse statistikker offentliggøres endvidere i løbende opdaterede artikler i Statistics Explained 16 og i kompendium-publikationer som Key figures on Europe (2020-udgave) 17 eller Report on the impact of demographic change 18 fra 2020 (der præsenterer data om migrationsstrømme og populationsopgørelser efter statsborgerskab).

Statistikker, der udarbejdes i henhold til forordningen, er fortsat blandt de mest udbredte europæiske statistikker. "Internationale migrationsstatistikker" har siden 2016 været blandt de tematiske sektioner på webstedet, der har mødt konstant stor interesse fra brugerne. På webstedet Statistics Explained har den rullende artikel om migrations- og migrantstatistikker 19 ligeledes siden 2016 markeret sig som en af de mest besøgte sider. Eurostat har siden 2018 udarbejdet 42 publikationer om asyl og styret migration. Den rullende artikel i Statistics Explained om årlige asylstatistikker 20 har været yderst populær med ca. 200 000 visninger om året siden 2018. Disse statistikker er også meget synlige i Eurostats sociale mediekanaler.

3.5.Sammenlignelighed

Metodologiske og kompileringsretningslinjer har længe været på plads og er blevet forbedret løbende for statistikker om international migration, erhvervelse af statsborgerskab, asyl, håndhævelse af indvandringslovgivning og opholdstilladelser. De hjælper medlemsstaterne med at sikre sammenlignelighed, der generelt er i overensstemmelse med EU-lovgivningen og internationale anbefalinger.

Internationale statistikker har fortsat en høj grad af overensstemmelse med de demografiske statistikker, der er omhandlet i forordning (EU) nr. 1260/2013 21 , efter at der er opnået enighed med medlemsstaterne om at anvende samme aldersdefinitioner og -opdelinger og om definitionen af EU-aggregater. For at sikre sammenlignelighed kontrollerer Eurostat, om de modtagne data er internt og tidsmæssigt overensstemmende, og om de er sammenlignelige mellem regioner og lande. For så vidt angår sammenligneligheden mellem landene fastsætter forordningen harmoniserede definitioner af data om migrationsstrømme. Problemer med at anvende specifikke definitioner af statistikker over migrationsstrømme og erhvervelse af statsborgerskab har været blandt de vanskeligste at løse. Siden rapporten fra 2018 har de fremsendte data generelt været i høj grad i overensstemmelse med statistikkerne over migration og erhvervelse af statsborgerskab. Ikke desto mindre kan data om migrantbefolkning i henhold til forordningen baseres på definitioner af enten sædvanlig bopæl eller lovlig eller registreret bopæl. Denne fleksibilitet anvendes til at opnå et fuldstændigt overensstemmende sæt af befolkningsdata på nationalt plan på bekostning af mindre sammenlignelighed mellem landene (se afsnit 3.6). Dette er et af udgangspunkterne for en bredere definitions- og begrebsmæssig harmonisering i statistikker vedrørende demografi og international migration (se afsnit 4.2).

Med hensyn til statistikker om asyl og styret migration har medlemsstaterne generelt en god overholdelse af definitionerne. Der er fortsat en række specifikke problemer i nogle få medlemsstater, som dog for det meste vedrører opdelinger i underkategorier. Eurostat er i samarbejde med nationale eksperter i færd med at udarbejde et særligt glossar for yderligere at harmonisere disse områder. Dette arbejde er allerede meget fremskredent, og glossaret forventes offentliggjort i 2021.

3.6.Sammenhæng

Forordningen overlader det til medlemsstaterne at definere migrantbefolkningen som enten havende sædvanlig bopæl, eller såfremt dette ikke er tilfældet, lovlig eller registreret bopæl. I henhold til forordning (EU) nr. 1260/2013 skal medlemsstaterne sikre, at befolkningsdata i henhold til forordningens artikel 3 er i overensstemmelse med de migrantbefolkningsdata, der kræves i henhold til artikel 3, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 862/2007, da statistikere og demografer systematisk anvender disse befolkningsdata sammen. Der udestår dog fortsat generelle spørgsmål. På grund af den nuværende manglende harmonisering på tværs af retsgrundlagene er f.eks. definitioner og anvendelser af befolkningsgrundlaget mellem internationale migrationsstrømme og andre demografiske statistikker ikke tilstrækkeligt sammenhængende. Dette vil være et afgørende punkt, når en bredere definitions- og begrebsmæssig harmonisering af befolkningsstatistikkerne som helhed – som omfatter folketælling, demografi og international migration – behandles mere indgående på EU-plan (se afsnit 4.2).

Eurostat har siden 2018 ligeledes udfoldet bestræbelser på at vurdere både overensstemmelsen inden for området (f.eks. med hensyn til asyl- eller opholdstilladelser) og sammenhængen på tværs af områder (mellem asyl, opholdstilladelser og internationale migrationsstatistikker). Der blev i forbindelse med dette arbejde identificeret både synergier og forskelle mellem statistikker over førstegangsopholdstilladelser udstedt til tredjelandsstatsborgere og statistikker over langsigtet international migration af tredjelandsstatsborgere. Mere detaljerede resultater er offentliggjort i Eurostats metadata 22 og blev fremlagt på De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europas (UNECE's) arbejdsmøde om migrationsstatistikker i 2018.

Hvor det er muligt at foretage sammenligninger, kan der generelt konstateres en høj grad af sammenhæng med de data, som nationale og internationale organisationer indsamler og offentliggør andre steder. Eurostat arbejder tæt sammen med Det Europæiske Asylstøttekontor og Frontex med henblik på at sikre metodologiens og statistikkernes sammenhæng med de anvendte metodologier og de data, der indsamles af disse agenturer.

Eurostat deltager i De Forenede Nationers ekspertgruppe vedrørende statistikker om flygtninge og internt fordrevne (EGRIS) 23 . Eurostat var en af grundlæggerne af denne internationale ekspertgruppe og er fortsat medlem af styringskomitéen. Eurostat bidrager til gruppens arbejde ikke alene med metodologiske bidrag og skriftlige indlæg til de forskellige gruppers output, men også administrativt og finansielt. Denne gruppes arbejde førte til, at De Forenede Nationer (FN) i 2018 godkendte International Recommendations on Refugee Statistics 24 og i 2020 International Recommendations on Internally Displaced Persons Statistics 25 ledsaget af Compilers’ Manual on Displacement Statistics 26 . Disse henstillinger har videreført de globale standarder for udarbejdelse af statistikker over tvangsfordrivelser. For eksempel opfordrer de til at afhjælpe mangler og sikre passende standarder for statistikkerne over fordrevne børn, uledsagede mindreårige og handicappede. I 2020 fortsatte EGRIS ligeledes sit arbejde med International Recommendations on Statelessness Statistics, der planlægges vedtaget af De Forenede Nationers Statistiske Kommission i 2022.

Eurostat er medlem af UNECE's styringsgruppe for migrationsstatistikker 27 og deltager jævnligt i UNECE's arbejdsmøder om migrationsstatistikker. I den forbindelse har Eurostat fremlagt arbejdet med sammenligneligheden af opholdstilladelser og internationale migrationsstatistikker og med elementerne for udarbejdelse af statistikker over cirkulær migration. Eurostat har ligeledes bidraget til UNECE's Guidance on Data Integration for Measuring Migration 28 og Guidance on the use of longitudinal data for migration statistics 29 . Endelig deltager Eurostat i FN's ekspertgruppe om migrationsstatistikker 30 , som arbejder på en revision af FN's retningslinjer for migrationsopgørelser (Recommendations on Statistics of International Migration). Eurostat har navnlig bidraget til drøftelserne i FN's taskforce vedrørende centrale begreber og definitioner i forbindelse med international migration (Task Force on Key Concepts and Definitions related to International Migration), hvis ansvarsområde omfatter global praksis inden for nationale migrationsstatistikker og undersøgelse af alternative definitioner af migration.

4.Igangværende arbejde med at imødekomme nuværende og fremtidige politiske behov under udvikling

4.1.Pilotundersøgelser vedrørende nye statistikker om asyl og styret migration

I det dynamiske politiske miljø, f.eks. i kølvandet på den nye pagt om migration og asyl, som Kommissionen vedtog i september 2020 31 , er der et hastigt stigende behov for nye statistikker 32 . Forordningen, som ændret i 2020, forudså i et vist omfang dette ved i artikel 9a at indføre en mekanisme for pilotundersøgelser med henblik på indsamling og formidling af nye statistikker over asyl og forvaltning af migration. Denne mekanisme omfatter to supplerende initiativer, nemlig på EU-plan og på nationalt plan. I overensstemmelse med artikel 9a offentliggør Eurostat senest i juli 2022 en rapport om de overordnede fremskridt, der er gjort.

I henhold til artikel 9a, stk. 2, kan Eurostat vurdere, om de nye statistikker kan baseres på de tilgængelige oplysninger i de relevante administrative kilder på EU-plan. Forordningen anerkender, at en sådan udarbejdelse på EU-plan, hvor det er muligt og gennemførligt, vil drage fordel af større effektivitet og harmonisering end nye nationale indsatser. De relevante potentielle EU-kilder i denne forbindelse udvikles og vedligeholdes af eu-LISA 33 . Navnlig bør Eurostat drage fordel af det centrale register for rapportering og statistik (CRRS), som eu-LISA er i færd med at udvikle med henblik på at levere statistiske data på tværs af systemerne til brug for politikker på grundlag af anonymiserede data fra EU's store IT-systemer 34 . Eurostat indledte allerede i 2018 det indledende sonderende arbejde i denne retning med en endnu større indsats siden 2020 for at sikre en så gnidningsløs gennemførelse af forordningen som muligt.

Forordning (EU) 2018/1725 35 fastlægger en bred ramme, der muliggør en sådan behandling til statistiske formål, og artikel 17a i forordning (EF) nr. 223/2009 36 giver Eurostat et særligt mandat på EU-plan til dette formål. Ikke desto mindre giver den gældende lovgivning om hvert system, der drives af eu-LISA, herunder CRRS, ikke mulighed for at udarbejde andre statistiske rapporter end dem, der udtrykkeligt er anført i disse retsakter. Dette udelukker mange relevante statistiske oplysninger, der er tilgængelige i kildesystemerne, fra CRRS' anvendelsesområde og begrænser således CRRS' nytteværdi langt under dets fulde potentiale. Selv om Kommissionen som helhed fortsat vil undersøge passende løsninger til bedre brug af disse kildesystemer til statistiske formål på mellemlang eller lang sigt, begrunder presserende politiske behov for nye statistikker hurtige indsatser sideløbende med den nationale strategi for pilotundersøgelser.

Efter en vurdering på EU-plan har Eurostat i henhold til forordningen mandat til på frivillig basis at gennemføre pilotundersøgelser sammen med medlemsstaterne med henblik på at afprøve gennemførligheden på nationalt plan af nye dataindsamlinger eller opdelinger. Sådanne pilotundersøgelser vil omfatte tilgængeligheden af egnede datakilder og indsamlingsteknikker, statistisk kvalitet og sammenlignelighed samt de dermed forbundne omkostninger og byrder. Pilotundersøgelserne skal være repræsentative på EU-plan, så Eurostat kan evaluere resultaterne på EU-plan med henblik på at overveje gennemførelsesretsakter til regulering af de respektive dataindsamlinger.

Eurostat iværksatte et projekt med henblik på at tilrettelægge pilotundersøgelser vedrørende nye statistikker. Til dette formål blev behovene for politikdata opstillet i prioriteret rangorden. Eurostat er i færd med at analysere feedback fra nationale dataleverandører om tilgængeligheden af passende datakilder på nationalt plan. Med forbehold af tilgængelige kilder og medlemsstater, der tilmelder sig frivilligt, forventes de første nationale pilotundersøgelser at begynde i 2022.

4.2.Gennemgang af internationale migrationsstatistikker

Der er visse datamangler i internationale migrationsstatistikker, f.eks. populationsopgørelser opdelt efter statsborgerskab, og migration efter tidligere/næste bopælsland. Dataindsamlingernes aktualitet og hyppighed er ikke tilstrækkelig til at give relevante oplysninger om migration i forbindelse med situationen efter Brexit og covid-19. Utilstrækkelige geografiske oplysninger bidrager til, at de regionale eller lokale politikker ikke er tilstrækkeligt underbygget. Disse svagheder kan sandsynligvis ikke afhjælpes ved hjælp af frivillige dataindsamlinger. Der er behov for yderligere kvalitetsforbedringer fremadrettet, navnlig med henblik på at øge aktualiteten, sammenligneligheden og sammenhængen og for at indhente manglende data. Disse spørgsmål hænger sammen med det mere grundlæggende problem, der udspringer af de eksisterende særskilte regelsæt for europæiske befolkningsstatistikker og manglen på en integreret strategi for datakrav.

Hvad angår statistikker over populationsopgørelser og international migration, kan det nuværende regelsæt derfor have nået grænserne for, hvor langt det kan komme i forhold til at løse de ovennævnte begrebs- og harmoniseringsmæssige spørgsmål. Dette indgår i en omfattende og sammenhængende fremtidig revision af regelsættet, der dækker folke- og boligtællingen, befolkningsstatistikker og internationale migrationsstatistikker. Et tilsvarende nyt initiativ om europæiske befolkningsstatistikker 37 er i øjeblikket under udarbejdelse. Det vil med forbehold af en evaluering og konsekvensanalyse sigte mod at modernisere og integrere alle relevante aspekter af europæiske befolkningsstatistikker i et sammenhængende og mere fleksibelt regelsæt.

Dette vil medføre visse konsekvensændringer af forordningen, navnlig behovet for at ophæve artikel 3 om opgørelser over migrantbefolkninger. For så vidt angår statistikker over asyl og styret migration, er der i betragtning af den nylige ændring af forordningens artikel 4-7 nu behov for kontinuitet og stabilitet i forbindelse med statistikker over asyl og styret migration, der skal sikre en korrekt gennemførelse med de nationale dataleverandører. Desuden er det planlagt at afprøve nye statistikker for at imødekomme nye EU-politikbehov.

5.Konklusioner og næste skridt

Forordningen har klart forbedret de europæiske statistikker over migration og international beskyttelse. Den nylige ændring har forbedret statistikkerne over asyl og styret migration, navnlig vedrørende tilbagesendelser, genbosættelser, opholdstilladelser og migrantbørn. Siden rapporten fra 2018 har kvaliteten overordnet desuden stabiliseret sig på et generelt højt niveau. Vedtagelsen af forordning (EU) nr. 1260/2013 har også gavnet den statistiske kvalitet. De statistikker, der udarbejdes for referenceperioder mellem 2018 og 2020, er fortsat blandt de mest relevante og udbredte europæiske statistikker, der understøtter EU's og medlemsstaternes politikker, ikke-statslige organer og den brede offentlighed. Ikke desto mindre er forordningens strukturelle begrænsninger med henblik på at imødekomme nye politiske behov blevet mere fastlåst i de senere år, navnlig hvad angår statistikker over internationale migrationsstrømme, populationsopgørelser og erhvervelse af statsborgerskab. Den nuværende lovgivning vil sandsynligvis ikke kunne afhjælpe disse datamangler og problemer med sammenligneligheden.

Der træffes derfor følgende foranstaltninger:

1.Gennemførelse af forordningen som ændret i 2020, dvs. de metodologiske og tekniske aspekter af udarbejdelsen af reviderede obligatoriske statistikker fra referenceperioderne fra og med 2021. Hertil hører nationale dataleverandørers opgradering af datakilder og IT-systemer mod passende finansiel støtte fra EU-budgettet i de kommende år.

2.Pilotundersøgelser af nye statistikker i henhold til forordningen med henblik på at imødekomme de seneste politikbehov, der opstår som følge af den foreslåede nye pagt om migration og asyl. Eurostat vurderer i overensstemmelse med sit mandat først, om de nye statistikker kan baseres på oplysninger, der er tilgængelige i administrative kilder på EU-plan, hvor kilde-IT-systemer, der vedligeholdes af eu-LISA, er de mest relevante. Parallelt hermed er Eurostat også i færd med at udarbejde pilotundersøgelser og finansiel støtte på nationalt plan med henblik på at bane vej for de statistikker, der er mest presserende behov for.

3.Udarbejdelse af et fremtidigt sammenhængende regelsæt for europæiske befolkningsstatistikker i en bredere sammenhæng. Dette regelsæt vil omfatte og udvide statistikkerne over internationale migrationsstrømme og migrationsstrømme inden for EU, populationsopgørelser og erhvervelse og tab af statsborgerskab ved at sikre pålidelige, detaljerede og sammenlignelige data om migrationshændelser, om migrationsstrømmes størrelse, destinationer og oprindelse og om migrantbefolkningers demografiske, migrationsmæssige og socioøkonomiske karakteristika. 38

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 862/2007 af 11. juli 2007 om EF-statistikker over migration og international beskyttelse og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 311/76 om udarbejdelse af statistik vedrørende udenlandske arbejdstagere ( EUT L 199 af 31.7.2007, s. 23 ).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne ( EUT L 180 af 29.6.2013, s. 31 ).

(3)   COM(2012) 528 .

(4)   COM(2015) 374 .

(5)   COM(2018) 594 .

(6)   COM(2018) 307 .

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/851 af 18. juni 2020 om ændring af forordning (EF) nr. 862/2007 om EF-statistikker over migration og international beskyttelse ( EUT L 198 af 22.6.2020, s. 1 ).

(8)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/431 af 10. marts 2021 om dispensationer til visse medlemsstater fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 862/2007 om EF-statistikker over migration og international beskyttelse ( EUT L 86 af 12.3.2021, s. 5 ).

(9) Belgien, Tjekkiet, Tyskland, Spanien, Frankrig, Kroatien, Italien, Cypern, Litauen, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet og Sverige.

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1147 af 7. juli 2021 om Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden ( EUT L 251 af 15.7.2021, s. 1 ).

(11)   http://ec.europa.eu/eurostat/cache/metadata/EN/migr_eil_esqrs.htm (kun tilgængelig på engelsk) http://ec.europa.eu/eurostat/cache/metadata/en/migr_res_esms.htm (kun tilgængelig på engelsk) https://ec.europa.eu/eurostat/cache/metadata/en/demo_pop_esms.htm (kun tilgængelig på engelsk) https://ec.europa.eu/eurostat/cache/metadata/en/migr_immi_esms.htm (kun tilgængelig på engelsk) https://ec.europa.eu/eurostat/cache/metadata/en/migr_acqn_esms.htm (kun tilgængelig på engelsk).

(12)

 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1148 af 7. juli 2021 om oprettelse af instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik som del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning ( EUT L 251 af 15.7.2021, s. 48 ).

(13)   https://knowledge4policy.ec.europa.eu/organisation/kcmd-knowledge-centre-migration-demography_en .

(14)

  Det Europæiske Migrationsnetværk (EMN) , f.eks.  https://ec.europa.eu/home-affairs/content/emn-annual-report-migration-and-asylum-2019_en (kun tilgængelig på engelsk).

(15)   https://ec.europa.eu/eurostat/web/population-demography/overview   ( tilgængelig på engelsk, fransk og tysk).

(16)   http://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/Population and https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Asylum_and_migration (kun tilgængelig på engelsk).

(17)   https://ec.europa.eu/eurostat/en/web/products-statistical-books/-/KS-EI-20-001   ( tilgængelig på engelsk, fransk og tysk).

(18)   COM(2020) 241 og ledsagende SWD(2021) 46 (kun tilgængelig på engelsk).

(19)   http://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/Migration_and_migrant_population_statistics .

(20)   https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Asylum_statistics .

(21)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1260/2013 af 20. november 2013 om europæiske demografiske statistikker ( EUT L 330 af 10.12.2013, s. 39 ).

(22)   https://ec.europa.eu/eurostat/cache/metadata/en/migr_immi_esms.htm (kun tilgængelig på engelsk).

(23)   http://ec.europa.eu/eurostat/web/expert-group-on-refugee-statistics/home (kun tilgængelig på engelsk).

(24)   https://unstats.un.org/unsd/statcom/49th-session/documents/BG-Item3m-RefugeeStat-E.pdf (kun tilgængelig på engelsk).

(25)   https://unstats.un.org/unsd/statcom/51st-session/documents/BG-item-3n-international-recommendations-on-IDP-statistics-E.pdf (kun tilgængelig på engelsk).

(26)   https://unstats.un.org/unsd/statcom/51st-session/documents/BG-item-3n-compilers-manual-E.pdf (kun tilgængelig på engelsk).

(27)   https://unece.org/statistics/networks-of-experts/steering-group-migration-statistics .  

(28)   https://unece.org/DAM/stats/publications/2018/ECECESSTAT20186.pdf .  

(29)   https://unece.org/sites/default/files/2021-03/ECECESSTAT20206.pdf .  

(30)   https://unstats.un.org/unsd/demographic-social/migration-expert-group/ .

(31)   COM(2020) 609 .

(32) Foreløbige nye databehov omfatter nye karakteristika ved asylansøgninger (fremskyndet procedure eller grænseprocedure, fremlagte identitetsdokumenter, pleje af og adgang til uddannelse for uledsagede mindreårige), hyppigere (kvartalsvise) statistikker over genbosatte personer, Dublinprocedurer og tredjelandsstatsborgere, der er nægtet indrejse eller opholder sig ulovligt, opdelinger for visse indikatorer (dvs. nægtet indrejse, pågribelser og ulovlige grænsepassager opdelt efter uledsagede mindreårige Tredjelandsstatsborgere, der ilandsættes efter eftersøgnings- og redningsoperationer opdelt efter nationalitet, ansøgere om international beskyttelse og uledsagede mindreårige), samt nye karakteristika for personer, der er tvunget til at forlade landet (type og varighed af eventuel frihedsberøvelse) eller tilbagesendes (bestemmelsesland, anvendt type bilateral tilbagetagelsesaftale eller EU-tilbagetagelsesaftale).

(33)  Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) Potentielt relevante eu-LISA-systemer er det europæiske system til sammenligning af asylansøgeres fingeraftryk (Eurodac), Schengeninformationssystemet (SIS), visuminformationssystemet (VIS), det europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) og ind- og udrejsesystemet.

(34)  Artikel 39 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/817 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende grænser og visum ( EUT L 135 af 22.5.2019, s. 27 ).Artikel 39 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/818 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende politisamarbejde og retligt samarbejde, asyl og migration ( EUT L 135 af 22.5.2019, s. 85 ).

(35)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger ( EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39 ).

(36)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker ( EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164 ).

(37)   https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say/initiatives/12958-European-statistics-on-population-ESOP_da .  

(38) Evalueringen og konsekvensanalysen vil imødekomme behovet for at vurdere yderligere befolkningskarakteristika, f.eks. forskellige oplysninger om subnationalt eller subregionalt tilhørsforhold, lighed, bekæmpelse af forskelsbehandling, sårbarhed og specifikke befolkningsgruppers, herunder migrantbefolkningers, handicapkarakteristika.