EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 20.8.2021

COM(2021) 465 final

BERETNING FRA KOMMISSIONEN

TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG REVISIONSRETTEN OM GARANTIFONDEN

FOR AKTIONER I FORHOLD TIL TREDJELAND OG FORVALTNINGEN HERAF I 2020

{SWD(2021) 224 final}

Indholdsfortegnelse

1.Indledning

2.Garantifondens finansielle stilling og betydelige transaktioner

2.1.Garantifondens finansielle stilling pr. 31. december 2020

2.2.Fondens betydelige transaktioner i 2020

2.2.1Træk på garantifonden i 2020

2.2.2Tilførsler til garantifonden i 2020

2.3.Væsentlige transaktioner efter indberetningsdatoen (pr. udgangen af april 2021)

3.Fondens prækonsoliderede regnskab

3.1.Prækonsolideret finansiel stilling pr. 31. December 2020

3.2.Prækonsolideret resultatopgørelse

4.Garantifondens likviditetsstyring

4.1.Investeringspolitik

4.2. Resultat og markedsudvikling i 2020

5.Træk på garantifonden

6.EIB's vederlag

1.Indledning

Ved Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 af 25. maj 2009 ("forordningen") 1 blev der oprettet en garantifond for aktioner i forhold til tredjeland ("fonden") for at skabe en likviditetsbuffer, der kan anvendes til at betale EU's kreditorer, hvis modtagere af lån, der er ydet eller garanteret af EU, ikke opfylder deres forpligtelser. I overensstemmelse med forordningens artikel 7 har Kommissionen overdraget den finansielle forvaltning af fonden til Den Europæiske Investeringsbank (EIB) ved en aftale indgået mellem Den Europæiske Union og EIB den 25. november 1994, som efterfølgende blev ændret den 23. september 1996, den 8. maj 2002, den 25. februar 2008, den 9. november 2010 og den 28. september 2018 2 ("aftalen").

I henhold til forordningens artikel 8 skal Kommissionen senest den 31. maj hvert år fremsende Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten en beretning om fondens situation ved udgangen af det foregående kalenderår og om fondens forvaltning i det foregående kalenderår.

Disse oplysninger indberettes i denne beretning og i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene. I overensstemmelse med aftalen er beretningen baseret på oplysninger fra EIB.

2.Garantifondens finansielle stilling og betydelige transaktioner

2.1.Garantifondens finansielle stilling pr. 31. december 2020

Garantifondens midler udgjorde i alt 2 855 047 432,59 EUR pr. 31. december 2020 (2 828 738 292,88 EUR pr. 31. december 2019) (jf. bilaget til arbejdsdokumentet: fondens økonomiske stilling, som oplyst af EIB).

Fondens samlede balanceværdi steg med ca. 26,31 mio. EUR i 2020. Dette forklares primært ved:

Forøgende faktorer:

·Bidraget fra EU-budgettet (tilførselsbeløb) på 42,34 mio. EUR for at tilpasse fonden til målbeløbet på 9 % af de samlede udestående forpligtelser

·Et økonomisk resultat fra finansielle transaktioner på 22,26 mio. EUR

·En stigning i porteføljeværdien på 13,39 mio. EUR som følge af tilpasning af fondens værdi til markedsværdi

·0,70 mio. EUR af et tidligere indkaldt beløb blev inddrevet hos en misligholdende debitor

·Det beløb, der skulle betales til EIB for likviditetsstyringsgebyrer samt for udestående revisorhonorarer pr. 31. December, er steget med 0,05 mio. EUR

Formindskende faktorer:

·Interventioner fra fonden for at dække misligholdte betalinger til et samlet beløb på 52,43 mio. EUR.

2.2.Fondens betydelige transaktioner i 2020

2.2.1Træk på garantifonden i 2020

Syrien

I 2020 stod EIB fortsat over for restancer på syriske statslån. Frem til den 31. december 2020 har EIB derfor i overensstemmelse med garantiaftalen mellem EU og EIB i yderligere 14 tilfælde trukket på EU's garantifond til et samlet beløb på 52,43 mio. EUR (se afsnit 5).

2.2.2Tilførsler til garantifonden i 2020

I februar 2020 blev der overført et beløb på 240,15 mio. EUR fra budgettet til fonden, hvilket svarer til tilførselsbeløbet for 2019.

Bidraget fra EU-budgettet til fonden i 2021 blev ligeledes beregnet i februar 2020 og udgjorde 42,34 mio. EUR.

Det blev beregnet i henhold til forordningens artikel 3 og 5:

I henhold til forordningens artikel 3 skal fondens målbeløb udgøre 9 % af de samlede forpligtelser (hovedstol og forfaldne, betalte renter) i forbindelse med hver enkelt transaktion.

I henhold til forordningens artikel 5 beregnes det beløb, der skal overføres fra budgettet til fonden i år n+1, på basis af forskellen mellem målbeløbet og værdien af fondens nettoaktiver ved udgangen af år n-1 beregnet ved begyndelsen af år n.

For at tilpasse fonden til de 9 % af de samlede udestående forpligtelser blev der opført et beløb på 42,34 mio. EUR (beregnet ud fra de garanterede udestående transaktioner pr. 31. december 2019) på EU-budgettet for 2021 som tilførselsbeløb til fonden. Beløbet blev godkendt af Rådet og Europa-Parlamentet og opført som et aktiv (fordring) på fondens balance pr. 31. december 2020.

Udbetalingen af de 42,34 mio. EUR til den fælles hensættelsesfond skal ifølge intern aftale efter planen finde sted i slutningen af november. Den er direkte knyttet til den tidligere overførsel af aktiverne i garantifonden for aktioner i forhold til tredjeland fra EIB til den fælles hensættelsesfond, som med forbehold for vedtagelse af NDICI-forordningen forventes gennemført i tredje kvartal (slutningen af juli).

2.3.Væsentlige transaktioner efter indberetningsdatoen (pr. udgangen af april 2021)

I januar og marts 2021 blev der inddrevet henholdsvis 498 490,95 EUR og 167 718,31 EUR fra det misligholdte lån til Enfidha-lufthavnen (Tunesien).

I april 2021 blev der udbetalt 7,4 mio. EUR i forbindelse med et træk på garantien for misligholdte betalinger fra Syrien (bøder pålagt af EIB).

3.Fondens prækonsoliderede regnskab

Der udarbejdes et prækonsolideret regnskab for fonden med det formål at medtage regnskabsmæssige transaktioner, som ikke indgår i det af EIB udarbejdede regnskab for fonden (se arbejdsdokumentet). De indgår i EU's konsoliderede regnskab.

3.1.Prækonsolideret finansiel stilling pr. 31. December 2020

Balance — Aktiver

Balance — Passiver

Forskellen på 42,34 mio. EUR mellem fondens prækonsoliderede balanceværdi (2 812 707 300 EUR) og fondens værdi i det af EIB udarbejdede regnskab (2 855 047 433 EUR) kan primært forklares ved følgende:

·Den prækonsoliderede balance (aktiver) omfatter:

§Alle beløb, der er overført til EU ved subrogation som følge af EIB's træk på garantifonden til dækning af misligholdte lånerater (restancer plus påløbne morarenter). I lyset af den politiske situation i Syrien og på grundlag af Europa-Kommissionens regnskabsførers beslutning er disse beløb blevet fuldt nedskrevet i 2020-regnskabet.

·Den prækonsoliderede balance omfatter ikke:

§Finansielle hensættelser på 112,8 mio. EUR, der er opført på den prækonsoliderede balance i 2020, som vedrører kommende rater af de udestående syriske lån

§42,34 mio. EUR i bidrag fra EU-budgettet til den fælles hensættelsesfond, eftersom denne fordring modsvares af den tilsvarende gæld i EU's konsoliderede regnskaber.

·I det regnskab, der udarbejdes af EIB, opføres udbetalinger til EIB som følge af træk på garantien (og eventuelt gentagne inddrivelser og morarenter) som fald (stigninger) i nettoaktiverne (EU-bidrag). I det prækonsoliderede regnskab fraregnes udbetalinger som følge af træk fra EIB ikke i nettoaktiverne, da disse beløb overføres ved subrogation. Tilknyttede beløb bogføres enten som indtægter (påløbne morarenter og bøder samt valutakursgevinster) eller udgifter (hensættelser, nedskrivninger, finansiel garantiforpligtelse og valutakurstab). Det medfører en varig forskel mellem nettoaktiverne (EU-bidrag og overført resultat), der opføres i det af EIB udarbejdede regnskab og i det prækonsoliderede regnskab, der udarbejdes af Europa-Kommissionen.

3.2.Prækonsolideret resultatopgørelse

Ligesom balancen er den prækonsoliderede resultatopgørelse udarbejdet med henblik på at blive taget med i EU's konsoliderede regnskab.

·Udgifter til driftsaktiviteter omfatter hovedsagelig EIB's aktivforvaltningsgebyrer (0,8 mio EUR), tilføjelser til de finansielle hensættelser vedrørende de udestående fremtidige syriske rater (1,1 mio. EUR og valutakurstab (1,2 mio. EUR).

·De finansielle indtægter hidrører primært fra renteindtægter fra investeringsporteføljen (6,8 mio. EUR), realiserede gevinster ved salg af finansielle aktiver (8,8 mio. EUR), risikovederlag fra transaktioner under lånemandatet for den private sektor, EIB's resiliensinitiativ (9,1 mio. EUR) og påløbne morarenter på beløb, der er overdraget ved subrogation (18,1 mio. EUR).

·De finansielle omkostninger omfatter hovedsagelig tab ved værdiforringelser (19,6 mio. EUR) på beløb overført til EU ved subrogation i 2020 (se punkt 5), realiserede tab ved salg af finansielle aktiver (1,4 mio. EUR) og en opført finansiel garantiforpligtelse i forbindelse med transaktioner under lånemandatet for den private sektor, EIB's resiliensinitiativ (70,2 mio. EUR).

4.Garantifondens likviditetsstyring

4.1.Investeringspolitik

Fondens likvide midler investeres i overensstemmelse med de principper for forvaltning af fondens midler, der er fastlagt i bilaget til forvaltningsaftalen, som ændret 3 . Der skal derfor placeres tilstrækkelige aktiver i monetære aktiver til dækning af udgående pengestrømme på kort sigt (mindre end et år) i et forhold, der fastsættes i den årlige investeringsstrategi. De resterende aktiver kan tildeles mellem- og langfristede instrumenter med en maksimal løbetid på 10 år og 6 måneder fra betalingsdatoen (mellem- og langfristet portefølje). Ved udgangen af 2020 havde fondens portefølje en modificeret, samlet løbetid på ca. tre år.

4.2.Resultat og markedsudvikling i 2020

Afkastet af fondens portefølje blev målt i forhold til dens aktuelle markedsværdi. I 2020 gav fondens portefølje et afkast på 1,074 % og overgik dermed benchmark med 28,6 basispoint. Resultatet var præget af den høje volatilitet i en situation med fortsat meget lave afkast, der blev understøttet af den lempelige finanspolitiske og pengepolitiske kurs under pandemien. Det positive afkast førte til et positivt bidrag på 30 mio. EUR. Ultimo 2020 beløb markedsværdien af fondens portefølje sig til ca. 2 810 mio. EUR.

Pandemien skabte pludselige og hidtil usete udfordringer for den globale økonomi. Foranstaltningerne til begrænsning af spredningen af virusset havde en tydelig negativ indvirkning på den økonomiske aktivitet og førte til en nedgang i verdenshandelen og øget volatilitet på de finansielle markeder. Store dele af den globale økonomi blev ramt af nedlukningen, hvilket øgede usikkerheden blandt forbrugerne og svækkede efterspørgslen, idet servicesektorerne stod over for de mest negative konsekvenser, mens fremstillingssektoren viste sig at være mere modstandsdygtig.

Den pengepolitiske og finanspolitiske kurs var fortsat lempelig. I euroområdet har ECB indført et nyt midlertidigt pandemirelateret program for opkøb af aktiver på i alt 1 850 mia. EUR som supplement til de eksisterende programmer for opkøb af aktiver. Yderligere ekspansive pengepolitiske foranstaltninger har bestået i en lempelse af betingelserne for langfristede markedsoperationer og målrettede langfristede markedsoperationer og en udvidelse af programmerne for opkøb af aktiver med den yderligere midlertidige finansieringsramme på 120 mia. EUR. I USA har Federal Reserve truffet en række foranstaltninger for at stabilisere markederne og stimulere væksten, herunder de to nye faciliteter til virksomhedslån (Primary Market Corporate Credit Facility og Secondary Market Corporate Credit Facility), ophævet loftet for planlagte opkøb af aktiver inden for rammerne af den kvantitative lempelse af pengepolitikken og sænket renten med 1,5 procentpoint siden marts 2020, hvilket har bragt renten næsten ned på nul.

De finansielle markeder udviste forholdsvis gode resultater i slutningen af 2020 som følge af en forbedret risikovillighed, beroligende nyheder om udviklingen af vacciner og optimisme hvad angår den finanspolitiske hjælpepakke efter præsidentvalget i USA. I Europa styrkede indførelsen af NextGenerationEU-programmet (NGEU) og instrumentet for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE) yderligere de finanspolitiske foranstaltninger på nationalt plan, hvilket har bidraget til at øge dynamikken og mindske spreads. På denne baggrund fortsatte renterne og kreditterne i euroområdet med at falde, om end i et langsommere tempo end før, mens renterne på lange statsobligationer udviste en stigende tendens.

5.Træk på garantifonden

Syrien

Efter at situationen i Syrien blev forværret, vedtog Rådet for Udenrigsanliggender, Europa-Parlamentet og Rådet i 2011 flere afgørelser om at forbyde udbetalinger fra EIB som led i eksisterende låneaftaler, ligesom EIB's aftaler om teknisk bistand til statslige projekter i Syrien blev suspenderet. De restriktive foranstaltninger blev senere fastlagt ved Rådets forordning (EU) nr. 36/2012 af 18. januar 2012, som ændret.

Som følge heraf har EIB ikke gennemført nye finansieringstransaktioner siden maj 2011, og alle løbende udbetalinger og al teknisk bistand til Syrien har været suspenderet siden november 2011.

Siden november 2011 har EIB stået over for restancer på statslån, der blev ydet til Syrien. Frem til den 31. december 2020 har EIB derfor i overensstemmelse med de relevante garantiaftaler mellem EU og EIB i yderligere 91 tilfælde trukket på EU's garantifond til et samlet beløb på 528,39 mio. EUR (herunder bøder pålagt af EIB og inddrevne beløb).

6.EIB's vederlag

EIB's vederlag består af administrationsgebyrer og inddrivelsesgebyrer. Administrationsgebyrerne dækker fondens forvaltning af aktiver. Inddrivelsesgebyrerne dækker EIB's udgifter til inddrivelse af eksterne forfaldne fordringer, som er dækket af EU's garanti for EIB-finansieringstransaktioner uden for Unionen.

I den anden tillægsoverenskomst af 8. maj 2002 er det fastsat, at bankens administrationsgebyrer beregnes ved hjælp af de degressive årlige provisionssatser, der gælder for hver af trancherne i fondens aktiver. Dette vederlag beregnes på grundlag af fondens årlige gennemsnitlige beholdning af aktiver.

Bankens administrationsgebyrer for 2020 blev fastsat til 837 634 EUR og blev opført i resultatopgørelsen og bogført som en periodeafgrænsningspost (passiver) på balancen.

Ifølge inddrivelsesaftalen mellem Kommissionen og banken, der blev indgået i december 2018, skal der kun betales for EIB's udgifter til ekstern (og ikke længere intern) inddrivelse.

(1)    EUT L 145 af 10.6.2009, s. 10. Forordningen kodificerede og ophævede forordning (EF, Euratom) nr. 2728/94 af 31. oktober 1994 om oprettelse af en garantifond for aktioner i forhold til tredjeland. Den blev ændret den 14.3.2018 ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/409.

(2)    Tillægsoverenskomst nr. 5 til aftalen om forvaltning af garantifonden indgået mellem Den Europæiske Union og Den Europæiske Investeringsbank (Ares(2018) 5207374 af 10.10.2018).

(3) Som ændret ved tillægsoverenskomst nr. 1 af 23. september 1996, tillægsoverenskomst nr. 2 af 8. maj 2002, tillægsoverenskomst nr. 3 af 25. februar 2008, tillægsoverenskomst nr. 4 af 9. november 2010 og tillægsoverenskomst nr. 5 af 28. september 2018.