EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 16.7.2021
COM(2021) 407 final
2021/0230(NLE)
Forslag til
RÅDETS HENSTILLING
om en pagt for forskning og innovation i Europa
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52021DC0407
Proposal for a COUNCIL RECOMMENDATION on a Pact for Research and Innovation in Europe
Forslag til RÅDETS HENSTILLING om en pagt for forskning og innovation i Europa
Forslag til RÅDETS HENSTILLING om en pagt for forskning og innovation i Europa
COM/2021/407 final
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 16.7.2021
COM(2021) 407 final
2021/0230(NLE)
Forslag til
RÅDETS HENSTILLING
om en pagt for forskning og innovation i Europa
,BEGRUNDELSE
1.BAGGRUND FOR FORSLAGET
20 års erfaringer med gennemførelsen af det europæiske forskningsrum (EFR) viser, at selv om EFR har bidraget til vigtige resultater på områder som forskningsinfrastruktur, åben videnskab, internationalt samarbejde, ligevægt mellem kønnene inden for forskning og innovation, fælles programmering og forskermobilitet, skal der gøres mere.
Den 30. september 2020 vedtog Kommissionen en meddelelse om et nyt EFR for forskning og innovation (COM (2020) 628 final/2) med henblik på at etablere et nyt europæisk forskningsrum, der er egnet til at opfylde ambitionen om at gennemføre en vellykket overgang til et bæredygtigt, digitalt og modstandsdygtigt Europa og til at forberede os bedre på fremtiden.
I meddelelsen fra 2020 opfordres der 1 til en udbygning af EFR og til, at vi bevæger os fra koordinering af nationale politikker til en dybere integration af disse politikker. Der opfordres til, at medlemsstaterne mobiliseres omkring centrale principper og værdier, og at der udpeges prioriterede områder for fælles handling. Dette er relevant på et tidspunkt, hvor der er behov for øget og mere målrettet national finansiering og reformer, navnlig i lyset af pandemien, for at fremskynde den dobbelte grønne og digitale omstilling.
Forskning og innovation henhører hovedsagelig under medlemsstaternes kompetencer, og opbygningen af det europæiske forskningsrum afhænger derfor i vid udstrækning af nationale politiske reformer og nationale initiativer. Pagten for forskning og innovation i Europa fastsætter fælles vedtagne værdier og principper og udpeger de områder, hvor medlemsstaterne i fællesskab vil udvikle prioriterede aktioner og derved støtte gennemførelsen af det nye EFR's vision og mål.
For at støtte gennemførelsen af de nationale EFR-politikker bygger denne pagt på i) fælles EU-principper og -værdier for forskning og innovation (FoI), ii) fælles prioriterede indsatsområder, iii) investeringer og reformer, der gennemføres via fælles aftalte frivillige mål, og iv) en forenklet proces for samordning og overvågning af politikker. At samle disse elementer i en enkelt retsakt vil bekræfte medlemsstaternes politiske tilsagn om at mobilisere deres FoI-politikker over for Europas aktuelle udfordringer, navnlig den dobbelte omstilling og genopretningen efter pandemien. Retsakten vil også fungere som rettesnor for gennemførelse og ajourføring af nye politiske retningslinjer og bidrage til at overvåge og vurdere de fremskridt, der gøres.
Samtidig vil pagten understøtte EU's bestræbelser på at gå foran med et godt eksempel på internationalt plan og fremme lige vilkår baseret på gensidighed understøttet af grundlæggende værdier som beskrevet i Kommissionens meddelelse om den globale tilgang til forskning og innovation 2 .
Det foreslås, at pagten udformes som et enkelt ikkebindende initiativ, dvs. en henstilling fra Rådet, som afspejler den fælles ambition om at gøre fremskridt hen imod et nyt EFR.
2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
•Retsgrundlag
Retsgrundlaget for dette initiativ er artikel 182, stk. 5, og artikel 292 i TEUF. I overensstemmelse med artikel 292 i TEUF kan Rådet vedtage henstillinger, og det træffer afgørelse på forslag af Kommissionen i alle de tilfælde, hvor det i henhold til traktaterne skal vedtage retsakter på forslag af Kommissionen. I henhold til artikel 179 i TEUF har Unionen som mål at styrke sit videnskabelige og teknologiske grundlag ved gennemførelse af et europæisk forskningsrum med fri bevægelighed for forskere samt videnskabelig og teknologisk viden, at fremme udviklingen af sin konkurrenceevne, herunder industriens konkurrenceevne, samt at fremme alle de forskningsaktiviteter, der skønnes nødvendige.
I henhold til artikel 181 i TEUF samordner Unionen og medlemsstaterne deres indsats inden for forskning og teknologisk udvikling for at sikre den indbyrdes sammenhæng mellem de nationale politikker og Unionens politik. Kommissionen kan i nært samarbejde med medlemsstaterne tage ethvert initiativ, der kan bidrage til at fremme denne samordning, navnlig initiativer, der tager sigte på at opstille retningslinjer og indikatorer, tilrettelægge udveksling af bedste praksis og udarbejde de nødvendige elementer til periodisk overvågning og evaluering. Europa-Parlamentet holdes fuldt underrettet.
I henhold til artikel 182, stk. 5, kan aktiviteterne i det flerårige rammeprogram suppleres ved at give Europa-Parlamentet og Rådet mulighed for efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg at fastsætte de foranstaltninger, der er nødvendige til gennemførelsen af det europæiske forskningsrum.
•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Formålet med det europæiske forskningsrum er at skabe et område med "fri bevægelighed for forskere samt videnskabelig og teknologisk viden" (artikel 179 i TEUF). Som et initiativ med flerniveaustyring og gennemførelse af en tilgang på tværs af ministerier og myndigheder, der sikrer, at politikkerne koordineres på forskellige forvaltningsniveauer og på tværs af politikområder, er det i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Det respekterer medlemsstaternes kompetence på dette område, samtidig med at det har til formål at sikre, at forsknings- og innovationspolitikken fungerer i tæt synergi på tværs af alle forvaltningsniveauer (lokalt, regionalt, nationalt og globalt), og det indfører initiativer, der giver størstedelen af EU-merværdien på europæisk plan i tilknytning til og i form af udbygning af nationale og regionale politiske tiltag. Nærhedsprincippet finder dermed anvendelse, idet forslaget ikke henhører under EU's enekompetence.
•Proportionalitetsprincippet
De foreslåede foranstaltninger står i et rimeligt forhold til de tilstræbte mål. Forslaget støtter opfyldelsen af målene for det nye europæiske forskningsrum. Det supplerer medlemsstaternes bestræbelser på at skabe et forskningscentreret, værdibaseret og virkningsbaseret forskningsområde med høj ekspertise. Forslaget respekterer medlemsstaternes praksis og rummer mulighed for en differentieret tilgang, der afspejler medlemsstaternes forskellige økonomiske, finansielle og sociale situationer samt deres forskellige forskningssystemer og respektive institutioner og organisationer. Det anerkender, at forskellige nationale, regionale eller lokale forhold kan føre til forskelle i gennemførelsen af den foreslåede henstilling.
3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
•Høringer af interesserede parter
Flere interessenters synspunkter er blevet indsamlet ved en række lejligheder. Især EFR-forummet for omstilling ("ERA Forum for Transition" — dette er oprettet som en uformel ekspertgruppe under Kommissionen) har ydet rådgivning til Kommissionen og gør det muligt at tage hensyn til medlemsstaternes og interessenternes synspunkter på en struktureret måde. De relevante interessenter og paraplyorganisationer blev opfordret til at dele deres synspunkter (f.eks. på workshops den 20. april og 25. maj 2021), som er taget behørigt i betragtning.
Der blev også gennemført en offentlig høring mellem den 15. april og den 13. maj 2021 for at indhente synspunkter fra den brede offentlighed.
Da dette initiativ indgår i Kommissionens nylige meddelelse om "Et nyt EFR for forskning og innovation" (COM(2020) 628 final/2), bygger det i høj grad på det analytiske arbejde og den dokumentation, der ligger til grund for den nye meddelelse om det europæiske forskningsrum (SWD(2020) 214 final).
•Konsekvensanalyse
Der er ikke foretaget nogen konsekvensanalyse, da den ledsagende køreplan beskriver, at dette initiativ er omhandlet i Kommissionens meddelelse "Et nyt EFR for forskning og innovation" (COM(2020) 628 final/2). Det bygger derfor i høj grad på det analytiske arbejde og den dokumentation, der ligger til grund for den nye meddelelse om det europæiske forskningsrum (SWD(2020) 214 final).
4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Ikke relevant
5.ANDRE FORHOLD
Ikke relevant
2021/0230 (NLE)
Forslag til
RÅDETS HENSTILLING
om en pagt for forskning og innovation i Europa
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 182, stk. 5, og artikel 292, første og andet punktum,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)Den 30. september 2020 vedtog Kommissionen en meddelelse om "Et nyt EFR for forskning og innovation" 3 , hvori den fremlægger en ny vision for det europæiske forskningsrum (EFR) og bekendtgør, at den agter at foreslå en pagt for forskning og innovation.
(2)I Rådets konklusioner om det nye europæiske forskningsrum, der blev vedtaget den 1. december 2020 4 , opfordres Kommissionen og medlemsstaterne til i 2021 at udarbejde en politisk dagsorden for EFR og en styringsmodel på flere niveauer til indfrielse af det nye europæiske forskningsrum.
(3)I løbet af de sidste to årtier har gennemførelsen af det europæiske forskningsrum bidraget til en række vigtige resultater på områder som forskningsinfrastruktur, åben videnskab, internationalt samarbejde, ligevægt mellem kønnene inden for forskning og innovation, fælles programmering, forskerkarrierer og forskermobilitet. Fremskridtene med hensyn til investeringer i forskning og innovation (FoI) er dog på det seneste aftaget, og der skal gøres mere for at vende denne tendens.
(4)For at tackle globale udfordringer bør det internationale samarbejde gennem EFR tage hensyn til prioriteterne i Unionens eksterne forbindelser, være baseret på multilateralisme og målrettet åbenhed og fremme lige vilkår og gensidighed understøttet af grundlæggende værdier og fælles rammebetingelser.
(5)For at skabe et EFR, der er egnet til fremtiden, er det nødvendigt at gå fra en koordineringstilgang til en dybere integration mellem de nationale politikker. Derfor opfordrer Kommissionen i sin meddelelse "Et nyt EFR for forskning og innovation" til at mobilisere medlemsstaterne omkring centrale principper og værdier og til at udpege fælles prioriterede indsatsområder. Dette er særlig relevant på et tidspunkt, hvor der kræves øget og mere målrettet national finansiering og reformer for at fremskynde den dobbelte grønne og digitale omstilling og gennemføre Parisaftalens mål i overensstemmelse med målene i den europæiske grønne pagt.
(6)Det er nødvendigt med et fælles sæt principper og værdier for at bekræfte et solidt grundlag for forskning og innovation i Unionen og understrege værdier (etik og integritet, videnskabelig forskningsfrihed samt ligestilling mellem kønnene og lige muligheder), fastsætte bedre arbejdsvilkår (fri bevægelighed for forskere, viden og teknologi, stræben efter topkvalitet samt værdiskabelse) og øge samarbejdet (koordinering, sammenhæng, engagement, globalt opsøgende arbejde, inklusivitet og samfundsmæssigt ansvar).
(7)Prioriterede områder, der er aftalt i fællesskab, bør udgøre et klart signal til interessenterne om, hvilke områder og aktioner Unionen og dens medlemsstater betragter som deres fælles prioriteter, og hvor de forpligter sig til at arbejde sammen og skabe en stabil ramme for politiske beslutningstagere, offentlige bidragydere, private investorer og aktører.
(8)Med henblik på prioritering af investeringer og reformer bør medlemsstaterne på ny bekræfte investeringsmålet for FoU på 3 % af EU's BNP og opdatere målet, så det afspejler Unionens nye prioriteter, herunder et nyt mål for den offentlige forskningsindsats på 1,25 % af EU's BNP, som medlemsstaterne skal opfylde inden 2030 gennem en koordineret indsats i EU for at fremme og tilskynde til private investeringer. Medlemsstaterne bør også frivilligt afsætte 5 % af de nationale offentlige forsknings- og udviklingsmidler til fælles programmer og europæiske partnerskaber inden 2030. Medlemsstater, der halter bagefter Unionens gennemsnit for investeringer i forskning og udvikling som målt i procent af BNP, bør målrette deres investeringsindsats for at øge deres samlede investeringer i forskning og udvikling med 50 % over de næste 5 år.
(9)En styrkelse af EFR kræver et tættere samarbejde mellem Europa-Kommissionen og medlemsstaterne. Dette kan opnås ved at etablere et forenklet overvågnings- og koordineringssystem til gensidig læring og en styrket bilateral dialog.
(10)Unionens og medlemsstaternes investeringer og reformer bør koordineres for at styrke de nationale forsknings- og innovationssystemer og øge deres virkning på EU-plan: Nationale forsknings- og innovationspolitikker fremmer udviklingen af nationale systemer i retning af nationale mål, men samtidig bidrager de også til EFR's mål og Unionens andre fælles prioriteter på strategiske områder af fælles interesse —
VEDTAGET AT HENSTILLE TIL MEDLEMSSTATERNE AT:
1.Værdier og principper for forskning og innovation
(1)nå til enighed om et fælles sæt værdier og principper for forskning og innovation i Unionen som anført nedenfor og anvende dem i deres interne forsknings- og innovationssystemer i tæt samarbejde med interessenterne. Disse værdier og principper bør også fremmes af medlemsstaterne og Unionen i deres samspil med tredjelande for at opnå lige vilkår og fælles rammebetingelser.
Opretholdelse af værdier
(a)Etik og integritet i forbindelse med forskning og innovation: forskere, forskningsprocesser og forsknings- og innovationssystemet i almindelighed bør overholde strenge regler og praksisser for etik og integritet, da disse udgør grundlaget for ansvarlig og pålidelig forskning uden utilbørlig påvirkning, hvilket er en forudsætning for at opnå topkvalitet, og understøtter forskernes ansvar for at beskytte mod skævheder og metodefejl
(b)Videnskabelig forskningsfrihed: som en del af en forskningskultur, der er uløseligt forbundet med det europæiske forskningsrum, og en nødvendig betingelse for, at forskere frit kan definere deres forskningsspørgsmål, -teorier og -metoder på en åben og sikker måde og producere, dele og formidle viden, data og andre resultater
(c)Ligestilling mellem kønnene og lige muligheder: med integration af ligevægt mellem kønnene i forskerhold på alle niveauer, ligevægt mellem kønnene i beslutningstagningen og integration af kønsaspektet i indholdet af forskning og innovation samt hensyntagen til mangfoldighed i bredere forstand, herunder bl.a. med hensyn til kønsmæssig, etnisk og social mangfoldighed, personer med handicap og bekæmpelse af forskelsbehandling af alle grunde
Bedre arbejde
(d)Fri bevægelighed: for forskere og støttepersonale, videnskabelig viden og teknologi. Dette indebærer udveksling af videnskabelig viden, data og værktøjer så tidligt som muligt, navnlig gennem praksis for åben videnskab, attraktive og meritbaserede karrierer, anerkendelse af forskeres og teknisk personales kvalifikationer, forbedring af rammebetingelserne for forskeres mobilitet, tilskyndelse til udveksling mellem den akademiske verden og erhvervslivet (samt andre sektorer) og formidling af innovation og åben adgang til forskningsinfrastrukturer, teknologiinfrastrukturer og disses tjenester
(e)Stræben efter topkvalitet: dvs. forpligtelsen til at programmere, udføre eller støtte forskning af den højest mulige kvalitet med henblik på at opnå og belønne topkvalitet som en forudsætning for at opnå videnskabelige, teknologiske, økonomiske, politiske og samfundsmæssige virkninger og udvide Europas samlede videnbase. Dette indebærer, at offentlig støtte til forskning og innovation bør sigte mod at udvælge og finansiere idéer af høj kvalitet — kvalitet vil sige, at forskningen er i verdensklasse, producerer åbne, verificerbare og reproducerbare resultater og udføres ved hjælp af gennemsigtige forskningsprocesser og -metoder og gennem forskningsforvaltning, der muliggør systematisk genanvendelse af tidligere resultater. Systemet til vurdering af forskning — hvad angår forskning, forskere, grupper og institutioner — bør overholde dette princip og belønne kvalitet i overensstemmelse hermed. Den offentlige støtte bør finde den rette balance mellem "nysgerrighedsdrevet" og "missionsorienteret" forskning
(f)Værdiskabelse: styrkelse af virkningen af forskning og innovation ved at omsætte Europas førerposition inden for videnskabelse til relevante og bæredygtige produkter, tjenester, processer og løsninger, der støtter borgernes velfærd, økonomisk velstand, åben innovation, evidensbaseret politikudformning og åben strategisk autonomi. Dette indebærer bl.a. arbejde på tværs af forskellige politikker, tilskyndelse til en stærkere sammenkobling mellem aktører i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde og fremme af forskerdrevet grundforskning og dens rolle med hensyn til at skabe banebrydende opdagelser og udvikle en omfattende videnbase
Samarbejde
(g)Koordinering, sammenhæng og engagement: hvor medlemsstaterne inddrager den europæiske dimension i de nationale forsknings- og innovationspolitikker og sikrer national opbakning og engagement i en vellykket gennemførelse af EFR-prioriteterne. Med bistand fra Unionen koordinerer medlemsstaterne deres forsknings- og innovationspolitikker og -programmer på områder af fælles interesse, herunder ved at sikre komplementaritet med EU's rammeprogrammer for forskning og innovation og derved fremme tværnationalt samarbejde i EFR, og målretter forsknings- og innovationsinvesteringer og reformer mod at gennemføre EFR og fremskynde den grønne og digitale omstilling
(h)Globalt opsøgende arbejde: medlemsstaterne deltager i gensidigt fordelagtigt samarbejde og fælles aktiviteter vedrørende forskning og innovation med partnere fra tredjelande og regioner på grundlag af Unionens værdier og de principper, der er fastlagt i nærværende pagt, i FN's mål for bæredygtig udvikling og andre relevante internationale instrumenter
(i)Inklusivitet: medlemsstaterne bør bestræbe sig på at udvikle det europæiske forskningsrums fulde potentiale for at være konkurrencedygtige på globalt plan, og derfor bør mindre præsterende medlemsstater og regioner styrke deres indsats for at øge resultaterne og størrelsen af deres forsknings- og innovationssystemer og udvikle deres kapaciteter, både menneskelige og infrastrukturmæssige, herunder ved at sikre synergier mellem deres nationale finansiering og EU-midler. Indsatsen bør støttes på EU-plan for at forbinde forsknings- og innovationsaktører fra mindre præsterende regioner med europæiske netværk, der udviser høj ekspertise, i hele Unionen
(j)Samfundsmæssigt ansvar: bestræbelse på at reagere på samfundets behov for at udvide den kollektive kapacitet, opnå større samfundsmæssige virkninger og øge tilliden til videnskab og innovation ved at inddrage interessenter, lokalsamfund og borgere i udformningen og gennemførelsen af forsknings- og innovationspolitikker og ved at sikre, at politikkerne er fleksible og i stand til at tilpasse sig uventede udfordringer.
2.Prioriterede områder for fælles indsats
(2)nå til enighed om følgende prioriterede områder for en fælles indsats til støtte for EFR, som skal danne grundlag for udformningen af foranstaltningerne i den politiske dagsorden for EFR efter aftale mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Disse foranstaltninger bør sikre nøje overensstemmelse med og passende understøttelse af de i fællesskab aftalte værdier og principper for forskning og innovation i Unionen som omhandlet i denne henstilling:
Udbygning af et velfungerende indre marked for viden
(a)Åben videnskab: understøttelse af en reel kultur for åben videnskab i hele Unionen, herunder mainstreaming af åben adgang til akademiske publikationer og forskningsdata 5 og udbredelse og anvendelse af principper og praksisser for åben videnskab, samtidig med at der tages hensyn til faglige og kulturelle forskelle, herunder flersprogethed, til støtte for udviklingen af åbne videnskabelige færdigheder og yderligere udvikling og integration af de underliggende digitale infrastrukturer og tjenester
(b)Forskningsinfrastrukturer: videreudvikling af åben adgang til og bedre udnyttelse af europæiske og nationale forskningsinfrastrukturer, herunder e-infrastrukturer, deres integrerende funktion i viden- og innovationsøkosystemet og deres potentiale med hensyn til at danne partnerskaber og forbindelser og samle ressourcer i den europæiske åbne videnskabscloud vil bidrage til den europæiske videnskabs konkurrenceevne på globalt plan, mindske forsknings- og innovationskløften og fremme inklusiviteten i EFR. Dette vil bl.a. kræve, at der anvendes en bredere vifte af finansieringskilder til forskningsinfrastrukturer, der er førende på verdensplan, og udforskes nye måder at finansiere transnational og virtuel adgang på
(c)Ligestilling mellem kønnene, lige muligheder og inklusion: støtte til kvinders bredere deltagelse i videnskab og innovation og indsatsen for at fjerne uligheder uanset køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering
(d)Forskerkarrierer og -mobilitet og systemer til vurdering og belønning af forskning: forskernes karrierer bør anerkendes i højere grad, deres karrierer bør gøres mere attraktive, og forskere bør udstyres med den uddannelse og de færdigheder, der er nødvendige for at opfylde forskerrollens skiftende behov i hele Unionen. I kombination med at bygge videre på og sikre sammenhæng med instrumentale programmer såsom Marie Skłodowska-Curie-aktiviteter opnås dette ved at skabe stabile, attraktive, inklusive, understøttende og gennemsigtige arbejds- og ansættelsesvilkår og ved at tilbyde klare, velkendte karriereforløb og vejledning med henblik på at træffe informerede karrierevalg. Der bør fremmes en afbalanceret udveksling af forskere i hele Unionen og på tværs af sektorer og offentlige forvaltninger. Tiltrækningskraften bør øges over for talenter fra hele verden. De nuværende forskningsevalueringssystemer for forskning, forskere, grupper og institutioner for at belønne kvalitet, virkningsfuldhed, åben videnskabelig praksis, lederskab og engagement i samfundet og samarbejde med erhvervslivet bør videreudvikles. En bred vifte af forskningsoutput og -aktiviteter og muligheder for forskelligartede karriereforløb bør overvejes. Belønningssystemerne bør tage behørigt hensyn til at sikre gennemsigtighed og undgå partiskhed, forskelsbehandling og uretfærdig behandling. Dette bør gøres gennemsigtigt ved hjælp af passende indikatorer
(e)Videnudnyttelse: Øget samarbejde og indbyrdes forbindelser mellem forsknings- og innovationsaktører, herunder dem, der ikke i øjeblikket er aktive, og bedre koordinering af politikker og programmer på europæisk, nationalt og regionalt plan, navnlig gennem rammer for nyttiggørelse af viden, anvendelse af forskningsresultater, opkvalificering og forvaltning af intellektuelle aktiver
(f)Globalt engagement: Udvikling af en sammenhængende strategi for globalt engagement og fælles værktøjer, der fremmer fælles europæiske værdier og principper for forskning og innovation med hensyn til internationalt samarbejde og udnytter den europæiske forsknings tiltrækningskraft. Sikring af Europas strategiske uafhængighed inden for videnskab og innovation, samtidig med at økonomien forbliver åben. Fremme af lige vilkår og gensidighed understøttet af grundlæggende værdier. Styrkelse af forsknings- og innovationspartnerskaber og af samarbejdet med tredjelande og regionale organisationer
Håndtering i fællesskab af udfordringerne i forbindelse med den dobbelte grønne og digitale omstilling og forøgelse af samfundets deltagelse i EFR
(g)Udfordringsbaserede EFR-tiltag: hvor Kommissionen og medlemsstaterne, herunder deres regioner, byer og kommuner, arbejder tættere sammen for at fremme udformningen og gennemførelsen af mere robuste og bæredygtige sektorpolitikker for at fremme forsknings- og innovationsbaserede løsninger og afbøde potentielle trusler. Disse tiltag kan omfatte forskellige samarbejdsformer såsom Horisont Europa-missioner, europæiske partnerskaber, herunder EIT's videns- og innovationsfællesskaber (EIT's VIF'er), fælles programlægningsinitiativer, støtte til multilaterale alliancer og andet, og de kan tilrettelægges med henblik på at håndtere nye og vedvarende udfordringer såsom klimaændringer, den energimæssige og digitale omstilling, migration, plastforurening, kræft eller trusler mod folkesundheden. Disse foranstaltninger bør bygge på bidrag fra alle discipliner, således at udfordringerne kan tackles på en helhedsorienteret måde. Der kan trækkes på erfaringer fra eksisterende koordineringsinitiativer såsom den strategiske energiteknologiplan (SET-planen) og f.eks. ERAvsCorona-initiativet, som har vist betydningen af at udnytte kombinerede ressourcer gennem tæt koordinering, fælles udformning, samarbejde, datadeling og fælles finansiering mellem Unionen, medlemsstaterne og associerede lande for hurtigt at nå et fælles mål
(h)Synergier mellem forsknings- og innovationspolitik, uddannelse og EU's dagsorden for færdigheder: forskning og innovation og (videregående) uddannelse er vigtige drivkræfter for innovation, videnskabelse, -udbredelse og -anvendelse. Der er behov for foranstaltninger til at udvikle og udnytte synergier mellem EFR og det europæiske område for videregående uddannelse (EHEA), navnlig gennem videregående uddannelsesinstitutioner og forskningsinfrastrukturer, herunder e-infrastrukturer, samt Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi og deres videns- og innovationsfællesskaber (EIT's VIF'er), til at yde vejledning og støtte til relevante interessenter i forbindelse med omstillingen af det videregående uddannelsessystem til videregående samarbejde, inklusion, ekspertise og digitalisering, bl.a. ved at støtte videreudviklingen af initiativet "Europauniversiteter" som en testbænk for moderne, inkluderende og fremtidsorienterede videregående uddannelsesinstitutioner i Unionen, og til at udvikle og gennemføre initiativer til at udstyre forskere med alle de færdigheder, der kræves på arbejdsmarkedet, og til opkvalificering og omskoling gennem målrettet uddannelse
(i)Synergier mellem forsknings- og innovationspolitik og industripolitik med henblik på at fremme innovationsøkosystemer: forskning og innovation og en agil industri er to vigtige drivkræfter for konkurrenceevne og åben strategisk autonomi. Der er derfor behov for foranstaltninger for at udvikle og udnytte synergierne mellem EFR og den opdaterede industristrategi 6 , navnlig gennem forsknings- og teknologiinfrastrukturer, videregående uddannelsesinstitutioner, Horisont Europa-partnerskaber, herunder EIT's VIF'er, industrielle alliancer og fælles køreplaner for industriel teknologi (fra grundforskning til udbredelse) på centrale strategiske områder. Disse foranstaltninger bør udvikles i fællesskab med medlemsstaterne, industrien (herunder SMV'er) og andre interessenter inden for forskning og innovation og bør prioritere specifikke teknologiområder for at bidrage til at ensrette offentlige og private investeringer
(j)Et mere aktivt engagement fra borgernes og samfundets side i alle dimensioner af forskning og innovation: f.eks. kapacitet til at drage fordel af bidrag i form af borgernes synspunkter og inddragelse vil øge kendskabet til fordelene ved og virkningerne af forskning og innovation i borgernes dagligdag, sikre en større mangfoldighed af tilgange til udformning og gennemførelse af forsknings- og innovationspolitik og gøre FoI mere relevant for samfundet, navnlig ved at gøre det mere acceptabelt for borgerne og gøre nye løsninger billigere
Øget adgang til ekspertise inden for forskning og innovation i hele Unionen
(k)Flere investeringer og reformer i lande og regioner med lavere forsknings- og innovationsresultater: dette indebærer mobilisering af EU-midler og national finansiering til investeringer i forskning og innovation i kombination med støtte og bistand til at gennemføre de nødvendige forsknings- og innovationsreformer
(l)Synergier mellem Unionens finansieringsprogrammer og nationale og regionale finansieringsprogrammer: synergier mellem Unionens finansieringsprogrammer og nationale og regionale finansieringsordninger for forskning og innovation skal fremmes og styrkes, navnlig mellem Horisont Europa, samhørighedspolitikken og genopretnings- og resiliensfaciliteten
(m)Øgede samarbejdsforbindelser og ekspertisebaseret integration af forskningsorganisationer fra lande med lavere forsknings- og innovationsresultater i europæiske videnskabelige netværk og innovationsøkosystemer
Fremme af samordnede investeringer og reformer inden for forskning og innovation
(n)Støtte til at prioritere og sikre langsigtede investeringer i forskning og innovation og politiske reformer: på alle forvaltningsniveauer (på EU-plan samt nationalt og regionalt plan), herunder reguleringsmæssige sandkasser og forsøgsbestemmelser. Udformningen, gennemførelsen og vurderingen bør gå hånd i hånd for at maksimere synergier og virkningsfuldheden
(o)Koordinering af investeringer i forskning og innovation: ved at støtte indkredsningen og gennemførelsen af potentialet for koordinerede investeringer og reformer med henblik på at styrke EFR-dimensionen på alle forvaltningsniveauer i Unionen og maksimere dens virkning til gavn for Unionens videnskabs- og innovationssystemer.
3.Prioritering af investeringer og reformer
(3)prioritere investeringer og reformer, der tager sigte på EFR's prioriteter og skaber de nødvendige betingelser for og støtte til stærkere private investeringer i forskning og innovation på nationalt og regionalt plan ved at fastsætte realistiske, men ambitiøse frivillige EU-mål og nationale frivillige mål for investeringer i forskning og udvikling:
(a)offentlige forsknings- og udviklingsudgifter og private forsknings- og innovationsinvesteringer kræver passende politiske og lovgivningsmæssige rammer for at maksimere deres effektivitet og sikre økonomiske og sociale virkninger. Omvendt kræver en reform af den politiske ramme for forskning og innovation eller gennemførelse af en forandringsdagsorden, at der mobiliseres passende ressourcer (f.eks. finansiering, menneskelige ressourcer, kvalifikationer eller forskerstillinger) til at skabe forandringer og forbedre forsknings- og innovationssystemets kapaciteter og resultater
(b)målene for investeringer i forskning og udvikling stimulerer ikke blot den samlede stigningstakt i forsknings- og udviklingsudgifterne, men afspejler også mere kvalitative mål med hensyn til videnskab, teknologi, samfund og industri. Dette gælder navnlig offentlige forsknings- og udviklingsudgifter til støtte for EFR's prioriteter, herunder reformer af nationale forsknings- og innovationssystemer, en bæredygtig og konkurrencedygtig økonomi og den dobbelte omstilling
(4)bekræfte deres hensigt om at øge investeringerne i forskning og udvikling på EU-plan på følgende måde:
(a)øge de samlede forsknings- og udviklingsudgifter til 3 % af EU's BNP ("målet på 3 %")
(b)øge den samlede offentlige indsats for forskning og udvikling til 1,25 % af EU's BNP inden 2030
(c)øge den andel af nationale offentlige udgifter til forskning og udvikling, der er afsat til fælles programmer, forskningsinfrastrukturer og europæiske partnerskaber, til 5 % af den nationale offentlige FoU-finansiering inden 2030
(d)øge de samlede forsknings- og udviklingsudgifter med 50 % over de næste 5 år for de medlemsstater, der halter bagefter EU's gennemsnitlige forsknings- og udviklingsudgifter i procent af BNP
(5)på frivillig basis opstille nationale investeringsmål for:
(a)den tilsigtede offentlige indsats inden for forskning og udvikling udtrykt i procent af BNP
(b)procentdelen af nationale offentlige udgifter til forskning og udvikling, der er afsat til fælles programmer, forskningsinfrastrukturer og europæiske partnerskaber
(c)den forventede stigning i de samlede forsknings- og udviklingsudgifter for de medlemsstater, der halter bagefter EU's gennemsnitlige udgifter til forskning og udvikling i procent af BNP.
4.Koordinering af politikker
(6)indføre en styrket overvågnings- og koordineringsmekanisme for at sikre fremskridt i retning af EFR-prioriteterne. Dette kræver følgende:
(a)koordinering og støtte på EU-plan fra de strategiske planlægnings- og udformningsfaser til gennemførelses- og overvågningsfaserne gennem en række enklere og mindre besværlige politiske værktøjer og processer:
–en fælles politisk dagsorden for EFR, hvori der fastlægges de i fællesskab aftalte EFR-aktioner, der skal gennemføres på en koordineret måde til understøttelse af de fælles principper for forskning og innovation og EFR-prioriteterne i denne pagt. Den politiske dagsorden for EFR bør være tydelig og anvendelig med definitioner og beskrivelser af hver enkelt foranstaltning med henblik på disses gennemførelse (på EU-plan og/eller nationalt plan)
–en særlig onlineplatform for EFR-politik til rapportering om i) gennemførelsen af den politiske dagsorden for EFR (på EU-plan og nationalt plan) og ii) andre investeringer, reformer og aktiviteter til understøttelse af principperne og de prioriterede EFR-områder, der er fastsat i denne pagt
–en resultattavle for EFRtil overvågning af fremskridtene hen imod EFR's mål på nationalt plan og EU-plan ved hjælp af en kombination af indikatorer og kvalitative analyser vedrørende EFR's prioriteter. Resultattavlen for EFR bør ajourføres regelmæssigt
–regelmæssige politiske dialoger mellem medlemsstaterne og Kommissionen — både bilaterale og multilaterale — for at støtte gennemførelsen af den politiske dagsorden for EFR, navnlig gennem udveksling af bedste praksis og gensidige læringsøvelser, finder sted i EFR-forummet for omstilling. Kommissionen vil yde yderligere støtte gennem faciliteten til understøtning af politikker og instrumentet for teknisk støtte
(b)en fælles aftale mellem Kommissionen og medlemsstaterne om en fælles politisk dagsorden for EFR baseret på resultattavlen for EFR og den strategiske rådgivning fra Udvalget for det Europæiske Forskningsrum og Innovation (ERAC) og efter passende dialog med interessenterne. EFR-forummet for omstilling forbereder udkastet til den politiske dagsorden for EFR
(c)at medlemsstaterne og Kommissionen, efter der er opnået enighed om den politiske dagsorden for EFR, udveksler oplysninger om deres politikker og programmer, der bidrager til gennemførelsen af den politiske dagsorden for EFR, og bidrager mere generelt til de principper og prioriteter, der er fastsat i denne pagt. Dette omfatter oplysninger om gennemførelsen af aktuelle politikker og programmer og planlægningen af fremtidige politikker og programmer og deles via EFR-politikkens onlineplatform
(d)Kommissionen gennemgår gennemførelsen af den politiske dagsorden for EFR på nationalt plan og offentliggør en årlig rapport om status for gennemførelsen af EFR, herunder individuelle rapporter om de enkelte medlemsstaters fremskridt. Dette vil danne grundlag for regelmæssige politiske dialoger mellem medlemsstaterne og Kommissionen.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Rådets vegne
Formand