EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 18.3.2021

COM(2021) 126 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om konjunkturstatistik i overensstemmelse med artikel 14, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1165/98

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om konjunkturstatistik i overensstemmelse med artikel 14, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1165/98

1.Indledning

Europæisk konjunkturstatistik indeholder et omfattende sæt indikatorer, som bl.a. dækker produktion, omsætning, produktionspriser (kaldes ofte for producentpriser), antal beskæftigede, præsterede arbejdstimer og bruttolønninger. Disse konjunkturindikatorer falder ind under fire store økonomiske områder: industri, bygge- og anlægsvirksomhed, detailhandel og tjenesteydelser (undtagen finansielle og offentlige tjenesteydelser). Tabel 1 giver et overblik over dem.

Tabel 1: Konjunkturindikatorer

Retsgrundlaget for konjunkturstatistikken er Rådets forordning (EF) nr. 1165/98 1 ("forordningen om konjunkturstatistik"). I overensstemmelse med artikel 14, stk. 2, i forordningen skal Kommissionen forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om de statistikker, der er udarbejdet i medfør af forordningen, og navnlig om deres relevans og kvalitet og om revision af indikatorer. Rapporten indeholder ligeledes oplysninger om omkostningerne ved det statistiske system og de byrder, erhvervslivet pålægges som følge af forordningen om konjunkturstatistik, sammenholdt med de fordele, den giver.

Nærværende rapport følger op på de rapporter, som blev forelagt i januar 2003, juni 2008, juni 2011, juni 2014 og august 2017 2 .

Afsnit 2 omhandler anvendelsen af konjunkturstatistik og dens relevans for centrale EU-politikker og forvaltningen af EU's monetære politik. Der gøres også rede for væsentlige forbedringer i konjunkturstatistikken siden sidste rapport i august 2017.

Afsnit 3 beskriver mere indgående konjunkturstatistikkens forskellige kvalitetsaspekter.

Afsnit 4 omhandler en række fakta vedrørende de omkostninger og byrder, der er forbundet med indsamlingen og bearbejdningen af data til brug for konjunkturstatistik.

I sidste afsnit gives et overblik over den fremtidige udvikling inden for konjunkturstatistik særlig i forbindelse med forordning (EU) 2019/2152 om europæisk erhvervsstatistik 3 . 

2.Overblik over konjunkturstatistikken og den vigtigste udvikling

Konjunkturstatistikken indeholder mange af de vigtigste europæiske økonomiske indikatorer (PEEI) 4 , som er udarbejdet til overvågning af den økonomiske udvikling (konjunkturudviklingen) i Den Europæiske Union og dens medlemsstater og især til at varetage den monetære politik i euroområdet. Disse indikatorer er: industriproduktion, industriens produktionspriser på hjemmemarkedet, industriens importpriser, produktion inden for bygge- og anlægsvirksomhed, detailhandel i mængder, omsætning inden for tjenesteydelser (undtagen detailhandel), produktionspriser inden for tjenesteydelser, byggetilladelser og producentprisindeks for tjenesteydelser (SPPI'er).

Konjunkturstatistikkens vigtigste brugere er Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker, men dataene har også stor betydning for Europa-Kommissionen, de nationale regeringer, forskningsinstitutter samt virksomheder og erhvervssammenslutninger. Konjunkturstatistik leverer desuden et vigtigt input til andre statistikområder som f.eks. nationalregnskabet.

Konjunkturstatistik anvendes oftest til analyser af de økonomiske udviklingstendenser, prognoser og modeller. Den er også nødvendig til forberedelse af politikbeslutninger, forskningsformål, kontrol og validering af data fra andre kilder og som grundlag for forretningsmæssige beslutninger. Konjunkturstatistik kan også anvendes i erhvervslivet til forskellige andre formål (f.eks. anvendes produktionsprisindeks til indekskontrakter).

For at sikre konjunkturstatistikkens relevans for dens brugere og for at forbedre dataenes kvalitet yderligere har Eurostat gennemført en række initiativer, siden den sidste rapport om konjunkturstatistik blev vedtaget i august 2017.

Omstruktureringer og ændringer i forretningsmodeller i visse multinationale virksomheder fører til uventede betydelige revisioner af visse konjunkturindikatorer og nationalregnskabsdata. Eurostat har i samarbejde med de nationale statistiske kontorer oprettet et system for tidlig varsling (EWS). Formålet med denne mekanisme er at sikre, at Eurostat i tide informeres om forventede ændringer i erhvervsstatistikken og nationalregnskaberne som følge af sådanne globaliseringshændelser i multinationale virksomheder, og at tilpasningen af statistikkerne foretages på en sammenhængende og koordineret måde af de berørte nationale statistikmyndigheder. Statistikmyndighedernes deltagelse i EWS er frivillig, og forretningsdatas fortrolighed er sikret 5 .

For at forbedre kvaliteten af indikatorerne for produktion inden for bygge- og anlægsvirksomhed og byggetilladelser nedsatte Eurostat en e-taskforce, der mødtes regelmæssigt for at udveksle god praksis og forbedre den tilgængelige metodologiske vejledning om disse indikatorer. Desuden blev forbedringerne af bygge- og anlægsdataene støttet af Eurostats tilskud til de nationale statistikmyndigheder.

Som reaktion på den globale finanskrise blev Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) oprettet i 2010 for at føre tilsyn med EU's finansielle system og forebygge systemiske risici 6 . Som led i udøvelsen af sit mandat udsteder ESRB advarsler og henstillinger. På grundlag af henstilling ESRB/2016/14 og ESRB/2019/3 arbejdede Eurostat med udviklingen af indikatorer for erhvervsejendomme (CREI). I den forbindelse fokuserede konjunkturstatistikken på indikatorer for byggestart, afslutning af arbejder og andelen af ledige stillinger. Taskforcer med eksperter fra medlemsstaterne og tilskud for at støtte det metodologiske arbejde anvendes til at udvikle disse nye statistiske indikatorer.

I henhold til artikel 11 i Rådets forordning (EF) nr. 1165/98 indførte Eurostat og de nationale statistikmyndigheder nye vægte for aggregeringen af konjunkturindeksene i 2018 med basisåret 2015.

3.Anvendelsesområde og overholdelse af forordningen om konjunkturstatistik

Eurostat overvåger medlemsstaternes overholdelse af forordningen om konjunkturstatistik for så vidt angår aktualitet og fuldstændighed. To gange om året beregnes den samlede overholdelse for alle indikatorer for hvert land 7 . Almindeligvis viser resultaterne af overvågningen, at der er en høj grad af overholdelse af forordningen. Pr. 1. april 2020 var gennemsnittet for EU-27 9,7 (ud af 10), og et stort antal medlemsstater overholder forordningen fuldt ud. Kvaliteten af konjunkturstatistikdataene udvikles på grundlag af forskellige kvalitetsaspekter, der er beskrevet i adfærdskodeksen for europæiske statistikker 8 .

3.1.Nøjagtighed, pålidelighed, kohærens og sammenlignelighed

Med Kommissionens forordning (EF) nr. 1503/2006 9 blev der indført fælles definitioner for konjunkturstatistikken for at sikre dataenes kohærens og sammenlignelighed. Eurostat og de nationale statistiske kontorer samarbejder tæt om at fastholde og forbedre konjunkturindikatorernes store nøjagtighed, pålidelighed og kohærens. De metodologiske rammer, der er fastlagt ved forordningen om konjunkturstatistik, forbedres løbende gennem høringer af tekniske eksperter og særlige tematiske taskforcer.

Trods ensartede definitioner behøver metoder til udarbejdelse af statistiske data ikke at være identiske i alle medlemsstater. I overensstemmelse med nærhedsprincippet og for at tage højde for nationale forskelle, f.eks. med hensyn til størrelse, økonomisk struktur og tilgængeligheden af administrative data, kan medlemsstaterne ifølge forordningen om konjunkturstatistik frit vælge de mest effektive metoder til indsamling og bearbejdning af data.

Eurostat samarbejder også med andre internationale organisationer om at øge sammenligneligheden af data og metoder uden for Den Europæiske Union.

3.2.Aktualitet og punktlighed

Konjunkturstatistikken er blandt de officielle data, der først giver en indikation af den seneste økonomiske udvikling. I forordningen om konjunkturstatistik er der fastsat meget korte frister for indberetning af nationale data til Eurostat 10 . Tabel 2 viser de frister for indberetning af data til Eurostat (tredje kolonne) og de måldatoer, som er fastsat i Det Økonomiske og Finansielle Udvalgs (EFC) rapport om oplysningskrav i Den Europæiske Monetære Union. Den sidste kolonne viser de aktuelle frister for offentliggørelse (f.eks. via tematiske pressemeddelelser og online-databaseoffentliggørelser).

Generelt kan konjunkturstatistikkens aktualitet betragtes som særdeles god. Forsinkelser indtræffer kun, hvis det fastsatte leveringstidspunkt falder på en weekend eller en helligdag.

Brugerne informeres i god tid om datoerne for offentliggørelse af pressemeddelelser ved hjælp af kalenderen på Eurostats websted 11 . I de seneste år er alle datoer i kalenderen overholdt.

Tabel 2: Aktualitet – målt som dage mellem udløbet af referenceperioden a) og den fastsatte leveringsfrist, forordningen om konjunkturstatistik, Det Økonomiske og Finansielle Udvalgs (EFC) mål samt faktisk offentliggørelse af aggregaterne for euroområdet (2020)

a)    Referenceperioden er den tidsperiode, for hvilken de statistiske resultater indsamles eller beregnes, og som disse værdier derfor refererer til. For konjunkturstatistik er det enten måneden eller kvartalet.

b)    Tidsfrister for indberetning af data til Eurostat i henhold til forordningen om konjunkturstatistik. For mindre lande kan fristerne være længere.

c)    Målfrister fastsat i Det Økonomiske og Finansielle Udvalgs (EFC) situationsrapport for 2020 om oplysningskrav i forbindelse med ØMU'en.

d)    Antal dage mellem udløbet af referenceperioden og offentliggørelsen (f.eks. pressemeddelelse, offentliggørelse af data).

3.3.Revisioner af konjunkturindikatorer

For at overholde de korte offentliggørelsesfrister skal de første resultater vedrørende konjunkturindikatorer været baseret på foreløbige, estimerede og ufuldstændige data. Efter den første offentliggørelse af data bliver undersøgelsesresultaterne revideret, når sent modtagne data er blevet inkorporeret. Der kan dog også være mange andre begrundelser for revision af data, f.eks. sæsonkorrektion, benchmarking, nye og/eller bedre datakilder og korrektion af fejl eller metodologiske ændringer. Omfanget af revisionerne er almindeligvis ret begrænset, især på det aggregerede EU-niveau og for euroområdet.

For at vurdere kvaliteten af de første resultater af de fire konjunkturindikatorer, som offentliggøres på månedsbasis i en pressemeddelelse, blev der foretaget en analyse af ændringerne mellem første og anden offentliggørelse af de månedlige vækstrater for 2017, 2018 og 2019.

Tabel 3 viser det gennemsnitlige omfang af revisioner af vækstrater mellem den første offentliggørelse og den anden offentliggørelse en måned senere (anden kolonne) for aggregaterne for euroområdet for de fire konjunkturindikatorer, der offentliggøres i en pressemeddelelse. Det er nul eller tæt på nul, hvilket betyder, at opjusteringer og nedjusteringer af vækstraterne ophæver hinanden, dvs. at der synes ikke at være væsentlig systematisk bias mod over- eller underestimering af resultater.

I absolutte tal (tredje kolonne) varierer de gennemsnitlige revisioner mellem 0,1 for industriens produktionspriser og 0,4 procentpoint for produktion inden for bygge- og anlægsvirksomhed. Forskellene mellem indikatorerne skyldes forskellige metoder for udarbejdelse og revision. Industriens produktionspriser revideres ofte slet ikke, og revisioner af produktionsindikatorer kan forekomme flere år efter deres første offentliggørelse.

Gennemsnitlige vækstrater (i absolutte tal ved anden offentliggørelse) er angivet i fjerde kolonne. Sidste kolonne viser forholdet mellem revisionen af vækstraten og selve vækstraten (på tidspunktet for anden offentliggørelse). Dette tal giver en mere præcis beskrivelse af omfanget af revisionerne, idet det gør en forskel, om en revision på x procentpoint anvendes på en relativt høj eller en relativt lav vækstrate.

Tabel 3: Revisionsomfanget for fire vigtige konjunkturindikatorer, 2017-2019 a)

a)    Sæsonkorrigerede vækstrater for indikatorer for euroområdet.

b)    Forskelle mellem vækstraterne ved anden og første offentliggørelse, gennemsnit for 2017-2019.

c)    Absolutte forskelle mellem vækstraterne ved anden og første offentliggørelse, gennemsnit for 2017-2019.

d)    Forhold mellem absolut revision (tredje kolonne) og absolut vækstrate ved anden offentliggørelse (fjerde kolonne), gennemsnit for 2017-2019. Forskelle skyldes afrundingsfejl.

I første halvdel af 2020 medførte covid-19-pandemien alvorlige udfordringer for konjunkturstatistikken. Som følge af nedlukning og andre foranstaltninger var det ofte ikke muligt at komme i kontakt med virksomhederne med henblik på indsamling af data. De hidtil usete fald og stigninger i de økonomiske aktiviteter gjorde det vanskeligere at foretage skøn. Forlængelse af fristerne for skatteindberetning og lignende foranstaltninger for at lette byrden for virksomhederne begrænsede tilgængeligheden af administrative data til statistikker. For at støtte de nationale statistikmyndigheder afholdt Eurostat et onlinemøde for at drøfte problemer og løsninger og yde metodologisk vejledning om spørgsmål som f.eks. skøn og håndtering af manglende data. På trods af vanskelighederne blev offentliggørelsen af konjunkturdata ikke i væsentlig grad forstyrret, og alle offentliggørelsesfrister blev overholdt.

Tabel 4 giver et overblik over revisioner af dataene mellem marts 2020 og juni 2020. Som det fremgår, steg revisionerne i absolutte tal, og der kan iagttages en generel bias — hvilket tyder på konservative første skøn, da konjunkturindikatorerne faldt kraftigt under covid-19-pandemien — i første offentliggørelse sammenlignet med anden. I forhold til de øgede absolutte ændringsrater i indikatorerne forbedredes revisionsresultaterne endda i denne periode.

Tabel 4: Revisionsomfanget for fire vigtige konjunkturindikatorer, marts 2020 – juni 2020 a)

a)    Sæsonkorrigerede vækstrater for indikatorer for euroområdet.

b)    Forskelle mellem vækstraterne ved anden og første offentliggørelse, gennemsnit for marts 2020 – juni 2020.

c)    Absolutte forskelle mellem vækstraterne ved anden og første offentliggørelse, gennemsnit for marts 2020 – juni 2020.

d)    Forhold mellem absolut revision (tredje kolonne) og absolut vækstrate ved anden offentliggørelse (fjerde kolonne), gennemsnit for marts 2020 – juni 2020. Forskelle skyldes afrundingsfejl.

3.4.Metadataenes tilgængelighed og klarhed

Eurostat offentliggør 48 pressemeddelelser om året vedrørende konjunkturstatistik, dvs. en pressemeddelelse hver måned for fire vigtige indikatorer (industriproduktion, industriens produktionspriser, produktion inden for bygge- og anlægsvirksomhed og detailhandel i mængder). I de seneste år er alle pressemeddelelser blevet offentliggjort i henhold til tidsplanen.

Alle data om europæisk konjunkturstatistik findes på Eurostats websted; de er gratis. Det særlige afsnit om konjunkturstatistik 12 giver adgang til hele databasen om konjunkturstatistik og derudover til en række på forhånd fastsatte statistiske tabeller. Det særlige afsnit indeholder desuden oplysninger om retsgrundlaget for konjunkturstatistikken og en lang række metodologiske publikationer. Metadata for EU-aggregaterne samt nationale metadata om forskellige konjunkturindikatorer er for nylig blevet udbygget for så vidt angår kvalitets- og resultatindikatorer og er også tilgængelige via det særlige afsnit.

Der offentliggøres kortfattede artikler om alle konjunkturindikatorer samt en lang række metodologiske baggrundsartikler i Statistics Explained, som er en wiki-lignende onlineplatform 13 .

4.Aktuelle omkostninger for det statistiske system og byrder for virksomhederne

Det har vist sig at være yderst vanskeligt at måle omkostningerne (for de statistiske systemer ved at indsamle, behandle og offentliggøre data) og byrderne (for virksomheder ved at levere dataene) i forbindelse med konjunkturstatistik. I overensstemmelse med nærhedsprincippet anvender statistiske kontorer forskellige metoder til dataindsamling og -produktion. For eksempel er datakilderne forskellige: Nogle lande anvender undersøgelsesdata, mens andre benytter sig af sekundære administrative kilder eller kombinerer undersøgelser og administrative data. Undersøgelsesmetoderne og redskaberne til indsamling af data er også forskellige. Derfor bør en sammenligning mellem medlemsstaterne af skøn over omkostninger og byrder ske med den største forsigtighed. Ved vurderingen af omkostninger og byrder i forbindelse med konjunkturstatistik skal der også tages hensyn til fordelene, da disse data giver et vigtigt input til andre statistikker (især nationalregnskaber).

Data fra medlemsstaterne om byrderne ved at indsamle disse statistikker viser, at en gennemsnitlig virksomhed skal bruge ca. 20 minutter pr. måned på at efterkomme statistiske krav vedrørende produktionsdata (industri og bygge- og anlægsvirksomhed), mens det er nemmere at levere data om omsætning (5 til 10 minutter pr. måned). Levering af prisdata kræver ca. 15 minutter pr. måned. Disse tal giver dog kun en omtrentlig indikation, idet der er temmelig store forskelle mellem medlemsstaterne.

5.Den fremtidige udvikling inden for konjunkturstatistik

I de seneste 20 år er de markedsmæssige tjenesters andel (undtagen bank- og forsikringstjenester) steget fra 43,0 % til 47,6 % 14 . For i tilstrækkelig grad at afspejle denne øgede betydning, som servicesektoren har for konjunkturstatistikken, udarbejdede Eurostat i samarbejde med medlemsstaterne og efter en grundig høring af de vigtigste brugere et forslag til en omfattende udvidelse og forbedring af det lovgivningsmæssige grundlag for konjunkturstatistikken med henblik på en bedre dækning af servicesektoren.

De nye krav til konjunkturstatistik indgår i forordning (EU) 2019/2152 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1197 15 .

Navnlig vil der ifølge forordning (EU) 2019/2152 blive medtaget en indikator for produktion (mængde) for servicesektoren (herunder finansielle og offentlige tjenesteydelser) i sættet af konjunkturindikatorer fra januar 2021. Desuden vil omfanget af serviceerhverv, som er omfattet af de forskellige konjunkturindikatorer, blive udvidet. Den nye indikator for produktion af tjenesteydelser (ISP) vil have en månedlig referenceperiode og bør foreligge 60 dage efter referenceperioden. Ud over bedre dækning af servicesektoren vil konjunkturstatistikken blive strømlinet og harmoniseret i flere andre henseender, f.eks. med hensyn til indberetningsfrister, brug af statistiske enheder og definition af størrelsesklasser for lande. Alle ændringer finder anvendelse fra referenceperioden januar 2021 eller første kvartal 2021.

Ændringerne vil sikre, at konjunkturstatistikken fortsat opfylder sin funktion, som er at måle konjunkturudviklingen i en økonomi i hastig forandring på en korrekt og hensigtsmæssig måde.

I henhold til artikel 25 i forordning (EU) 2019/2152 ophæves forordningen om konjunkturstatistik med virkning fra den 1. januar 2024.

(1)    EFT L 162 af 5.6.1998, s. 1.

(2)    KOM(2003) 36 endelig af 29.1.2003, KOM(2008) 340 endelig af 9.6.2008, KOM(2011) 329 endelig af 8.6.2011, COM (2014) 381 final af 26.6.2014 og COM(2017) 411 final af 2.8.2017.

(3)

      Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2152 af 27. november 2019 om europæisk erhvervsstatistik og om ophævelse af ti retsakter på området erhvervsstatistik (EUT L 327 af 17.12.2019, s. 1).

(4)    Den oprindelige liste med PEEI blev udarbejdet i 2002 (Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om statistikker for euroområdet, KOM(2002) 661 endelig af 27.11.2002).

(5)       https://ec.europa.eu/eurostat/web/economic-globalisation/early-warning-system (Foreligger kun på engelsk, fransk og tysk).

(6)       https://www.esrb.europa.eu/home/html/index.en.html .

(7)    Vurderingen af overholdelsen fokuserer på de nationale dataleverancers fuldstændighed og aktualitet Beregningen af overholdelsen afhænger af, om dataene overholder forordningen fuldt ud, næsten fuldt ud, idet der dog mangler mindre elementer, delvist, eller om dataene i høj grad er ufuldstændige.

(8)    Adfærdskodeksen for europæiske statistikker findes på: http://ec.europa.eu/eurostat/web/quality/european-statistics-code-of-practice .

(9)    Kommissionens forordning (EF) nr. 1503/2006 af 28. september 2006 om gennemførelse og ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1165/98 om konjunkturstatistik for så vidt angår definitionen af variabler, listen over variabler og hyppigheden af udarbejdelsen af data (EUT L 281 af 12.10.2006, s. 15).

(10)

   De oprindelige frister i forordning (EF) nr. 1165/98 blev yderligere afkortet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1158/2005 af 6. juli 2005 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1165/98 om konjunkturstatistik (EUT L 191 af 22.7.2005, s. 1).

(11)    Kalenderen findes på: http://ec.europa.eu/eurostat/web/short-term-business-statistics/overview . (Foreligger kun på engelsk, fransk og tysk).

(12)     http://ec.europa.eu/eurostat/web/short-term-business-statistics/overview (Foreligger kun på engelsk, fransk og tysk).

(13)     http://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/Short-term_business_statistics (Foreligger kun på engelsk).

(14)    EU-27, bruttoværditilvækst — kædede mængder, Eurostat, nationalregnskabet, egne beregninger.

(15)    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1197 af 30. juli 2020 om fastlæggelse af tekniske specifikationer og ordninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2152 om europæisk erhvervsstatistik og om ophævelse af ti retsakter på området erhvervsstatistik (EUT L 271 af 18.8.2020).