52021AE6391

EUR-Lex

Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52021AE6391 - EN

Help

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

Document 52021AE6391

Help

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til oplysninger, der er offentligt tilgængelige og vedrører finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed (COM(2021) 723 final — 2021/0378 (COD)) og forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af visse direktiver for så vidt angår oprettelse af det fælles europæiske adgangspunkt og dets funktionsmåde (COM(2021) 724 final — 2021/0379 (COD)) og forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af visse forordninger for så vidt angår oprettelse af det fælles europæiske adgangspunkt og dets funktionsmåde (COM(2021) 725 final — 2021/0380 (COD))

EESC 2021/06391

EUT C 290 af 29.7.2022, p. 58–63 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

HTML

PDF

Official Journal

29.7.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 290/58

(COM(2021) 723 final — 2021/0378 (COD))

og forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af visse direktiver for så vidt angår oprettelse af det fælles europæiske adgangspunkt og dets funktionsmåde

(COM(2021) 724 final — 2021/0379 (COD))

og forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af visse forordninger for så vidt angår oprettelse af det fælles europæiske adgangspunkt og dets funktionsmåde

(COM(2021) 725 final — 2021/0380 (COD))

(2022/C 290/10)

Ordfører:

Florian MARIN

Anmodning om udtalelse	Rådet for Den Europæiske Union, 9.2.2022 (COM(2021) 724 final og COM(2021) 725 final 15.2.2022 COM(2021) 723 final) Europa-Parlamentet, 14.2.2022
Retsgrundlag	Artikel 50, 114 og 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
Vedtaget i sektionen	3.3.2022
Vedtaget på plenarforsamlingen	23.3.2022
Plenarforsamling nr.	568
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	215/1/2

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU støtter det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), som er et redskab, der bidrager til en mere bæredygtig, digital og inklusiv økonomi, til at styrke den digitale suverænitet og til bedre integration af kapitalmarkederne.

1.2.

EØSU mener, at ESAP bør være mere ambitiøst, og at der bør skabes større merværdi ved at behandle oplysningerne i stedet for, at det blot er et informationsværktøj til indsamling af rådata med et enkelt adgangspunkt. Aggregering og omformning af data og af sektorspecifikke og territoriale rapporter og analyser bør ske gennem ESAP.

1.3.

EØSU foreslår, at ESAP udformes som et fleksibelt redskab, og at det bør være muligt at tilføje nye datakategorier og kommunikere med nationale registre eller Eurostat under hensyntagen til forskellige typer af teknologier. ESAP bør skabe en klar synergi mellem verdensmålene for bæredygtig udvikling og indikatorerne for den grønne pagt.

1.4.

EØSU mener, at det bør overvejes, på grundlag af en gennemsigtig udvælgelsesproces, at oprette et rådgivende udvalg med deltagelse af civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter, som skal træffe afgørelse om ESAP's fremtid og strategiske ændringer.

1.5.

Det er vigtigt at reducere de »hvide zoner« for at sikre adgang til ESAP uden forskelsbehandling. ESAP bør også kunne indeholde funktioner, der gør det muligt for personer med handicap at få ordentlig adgang uden forskelsbehandling.

1.6.

EØSU mener, at det af hensyn til databeskyttelsen er meget vigtigt, at ESAP sikrer standardprocedurer, gennemsigtighed, dataintegritet og troværdigheden af informationskilden, brugervenlig automatisk datavalidering og ordentlig kontrol af dataindsamlingsorganet. Det vil i den nærmeste fremtid være vigtigt med ordentlig og passende tilsyn med udbydere af finansielle data og ESG-data.

1.7.

Det bør overvejes at yde støtte til omkostningerne ved indsamling, generering og forvaltning af data for SMV'er, at fritage SMV'er for gebyrer, uanset mængden af data, og at sikre ordentlige arbejdsvilkår for de arbejdstagere, der er ansvarlige for at levere og forvalte data.

1.8.

ESAP bør sikre en klar sondring mellem finansielle og ikke-finansielle data og tillægge dem samme betydning og åbne mulighed for på frivillig basis at offentliggøre sociale data om de enkelte virksomheders aktiviteter, deres ledelse og deres medarbejdere baseret på specifikke kriterier.

1.9.

EØSU mener, at der er behov for en særlig helpdesk, som kan hjælpe med at indsende oplysningerne i det korrekte format og sikre, at de er teknisk anvendelige, og at der er behov for uddannelse i finansielle og digitale færdigheder. Der kunne indarbejdes et minimumssæt af økonomiske nøgleresultatindikatorer i ESAP, der defineres på EU-plan med en fælles metode, for at sikre en bedre og bredere anvendelse.

2. Baggrund

2.1.

Kommissionen lancerer et fælles adgangspunkt, der vil give centraliseret elektronisk adgang til oplysninger, der er relevante for kapitalmarkeder og finansielle tjenesteydelser (herunder bæredygtighedsrelaterede oplysninger), som skal offentliggøres i henhold til EU-lovgivningen, men også til andre typer oplysninger, der er relevante for kapitalmarkeder og finansielle tjenesteydelser, som virksomheder frivilligt kan beslutte at offentliggøre. ESAP er en del af handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen (1).

2.2.

Oplysningerne vil blive indsamlet gennem forskellige indsamlingsorganer, der bl.a. har ansvaret for at foretage automatiserede valideringer og yde teknisk bistand til de enheder, der har indsendt oplysningerne. Kommissionen har tilkendegivet sin hensigt om at stille flere data til rådighed for økonomien og samfundet, herunder udrulningen af europæiske dataområder. Dette skal gøre flere kvalitetsdata fra den offentlige sektor tilgængelige for videreanvendelse, herunder virksomhedsdata, ved at gøre disse datasæt lettere tilgængelige og gratis (2). Kommissionens lovgivningsinitiativ om ESAP er derfor både rettidigt og yderst relevant.

2.3.

ESAP vil sikre gratis adgang til oplysninger uden forskelsbehandling med mulighed for at indføre gebyrer for specifikke tjenester, f.eks. i forbindelse med offentliggørelse af store mængder data. Der vil på grundlag af en teknisk ramme, der er fastlagt og godkendt af Kommissionen, blive foretaget automatisk validering for at kontrollere, at de oplysninger, som indsamlingsorganerne indsender, opfylder kravene. ESAP vil være til rådighed i mindst 95 % af tiden hver måned.

2.4.

ESAP lagrer, med enkelte undtagelser, ikke personlige oplysninger og vil blive overvåget under hensyntagen til indikatorer som:

—	antal besøgende og søgninger

—	procentdelen af søgninger, der fører til en visning eller et download

—	antallet og procentdelen af maskinlæsbare oplysninger, der er tilgængelige på ESAP

—	antallet og procentdelen af maskinlæsbare visninger og downloads

—	andelen af notifikationer ifølge de automatiserede valideringer.

2.5.

ESAP omfatter funktioner såsom en brugervenlig grænseflade på alle EU-sprog, en søgefunktion, en downloadtjeneste, en innovativ tilgang til levering af oversættelsestjenester og en meddelelsestjeneste, der informerer brugerne om al tilgængelig ny information. ESAP vil blive evalueret på grundlag af oplysningernes tilgængelighed, kvalitet og anvendelighed samt slutbrugernes tilfredshed og brugernes mulighed for at opfylde deres mål. Med henblik på gennemførelsen af ESAP er flere direktiver og forordninger ved at blive ændret.

3. Generelle bemærkninger

3.1.

EØSU støtter Kommissionens initiativ til at etablere ESAP. At gøre økonomien klar til den digitale fremtid, styrke den digitale suverænitet, øge informationsstrømmens hastighed og fastsætte fælles standarder med fokus på data, teknologi og infrastruktur er centrale prioriteter for EU. ESAP fremmer datadrevet finansiering og forbedrer i betydelig grad virksomheders og finansielle institutioners adgang til data og oplysninger om enheder. ESAP vil bidrage til at skabe en mere bæredygtig, digital og inklusiv økonomi samt til bedre integration af kapitalmarkederne. I sin udtalelse om En kapitalmarkedsunion for mennesker og virksomheder — ny handlingsplan anfører EØSU, at et fælles europæisk adgangspunkt skal prioriteres for at forbedre effektiviteten af kapitalmarkedsunionen (3).

3.2.

EØSU er tilfreds med, at ESAP ikke skaber nye indberetningsforpligtelser, og at det anvender eksisterende oplysningskrav i henhold til EU-lovgivningen. ESAP er et redskab, der vil give bedre mulighed for at vurdere, hvordan europæiske enheder bidrager til bæredygtigheds- og klimamålene. Bæredygtighedsrelaterede oplysninger er afgørende for at omdirigere investeringer til projekter, der vil støtte den grønne omstilling, som fremhævet af interessenterne i høringen om den nye strategi for bæredygtig finansiering (4).

3.3.

ESAP sikrer adgang til oplysninger i en vis periode, herunder tidligere oplysninger, hvilket er vigtigt for at sikre ordentlige beslutningsprocesser på kapitalmarkederne. Europæisk finansiering er problematisk, fordi det resulterer i ulige konkurrencevilkår: De finansieringsomkostninger, som virksomhederne står over for, afhænger i høj grad af det land, hvor de er stiftet, de nystartede virksomheder, der er underlagt krav om sikkerhedsstillelse, har svært ved at få nogen finansiering overhovedet, og forbruget er ikke beskyttet mod lokale økonomiske chok (5). Sporing af økonomiske resultater og resultater vedrørende bæredygtighed vil være afgørende for kapitalmarkederne og fremtidige investeringsbeslutninger.

3.4.

ESAP bliver oprettet på et tidspunkt, hvor EU's finansielle sektor står over for en gennemgribende omstilling som følge af de to store omstillinger, dvs. den digitale omstilling og klimaomstillingen. Arbejdspladser vil gå tabt, nye færdigheder skal erhverves, medarbejdernes ansvar ændres, og der vil blive foretaget afskedigelser eller gennemført nye organisatoriske arbejdsmodeller. ESAP kunne være et redskab til at håndtere nogle af de udfordrende virkninger af EU's finansielle omstillingsprocesser på en positiv måde.

3.5.

ESAP har potentiale til at blive en faktor for udvikling og investeringer. SMV'er, der ønsker at øge deres synlighed, kan tilskyndes til at offentliggøre deres data for at tiltrække fremtidige investeringer og markeder. EØSU foreslår, at softwareformidlernes rolle tages i betragtning, fordi nogle virksomheder, især SMV'er, vil samarbejde med disse typer enheder for at mindske den administrative byrde i forbindelse med dataforvaltning og -lagring. ESAP bidrager til at gøre investeringsbeslutningsprocessen billigere og øge synligheden for SMV'er.

3.6.

ESAP bør åbne mulighed for effektiv interoperabilitet med Eurostat og nationale registre. Dynamikken i offentlighedens eller markedets interesser med hensyn til gennemsigtighed og data bør integreres ved at gøre det muligt at tilføje nye kategorier af data i fremtiden. ESAP bør opbygges som et datainstrument, der er fleksibelt over for de forskellige sektorer og europæiske initiativer. Kommunikation mellem forskellige teknologier er vigtig. Omkostningerne ved at tilføje nye data bør evalueres i lyset af deres indvirkning på kapitalmarkederne og fra et dataforvaltningsperspektiv.

3.7.

Det er vigtigt at sikre passende internetkonnektivitet i hele EU, så alle virksomheder har adgang til ESAP, og for at forhindre forskelsbehandling. Det er afgørende at investere i at reducere »hvide zoner« og sikre, at alle borgere og interessenter på kapitalmarkedet har adgang til ESAP.

3.8.

ESAP bør sikre dataintegriteten og troværdigheden af kilden til de oplysninger, der indsendes til indsamlingsorganerne. Den automatiske validering af oplysningerne bør være enkel og brugervenlig. Det skal fortsat være en prioritet at give adgang til gyldige og passende oplysninger og beskytte forbrugerne. Indsamlingsorganerne bør også overvåges tilstrækkeligt, og databeskyttelse bør fortsat være en prioritet.

3.9.

Bedre finansieringsmuligheder for virksomheder vil skabe nye muligheder for EU-markedet og nye jobmuligheder. ESAP bør tage hensyn til alle typer investeringer og markedsaktører, herunder inden for den sociale økonomi og crowdfunding, som har en positiv indvirkning på den almene interesse, navnlig for sårbare personer. ESAP bør gøre det muligt for personer med handicap at få ordentlig adgang.

3.10.

EØSU bakker op om, at det skal være gratis at anvende ESAP og offentliggøre visse oplysninger. Ikke desto mindre kan omkostningerne ved licenser eller indsamling, generering og forvaltning af data være høje. Der bør indføres skatteincitamenter og tilskud til SMV'er for at reducere omkostningerne ved at levere data, især i forbindelse med obligatoriske rapporter. Investeringer i software- og hardwareudstyr til virksomheder og andre interessenter på kapitalmarkedet skal støttes af EU-midler for at muliggøre korrekt anvendelse af og interaktion med ESAP. Der er i den henseende behov for større inddragelse på medlemsstatsniveau. SMV'er bør være fritaget for gebyrer, uanset hvor mange oplysninger der offentliggøres. Gebyrernes størrelse bør, når de anvendes, være gennemsigtig og fastsættes i direkte sammenhæng med omkostningerne ved dataforvaltning.

3.11.

ESAP bør behandle børsnoterede og ikkebørsnoterede selskaber ens, uanset størrelse og geografisk placering. ESAP bør blive et instrument, der skaber merværdi ved at gøre rapporteringen, gennemsigtigheden og dataforvaltningen mere effektiv.

3.12.

Forvaltningen af ESAP bør baseres på inddragelse af civilsamfundet og bør omfatte to forvaltningsniveauer som følger:

—	et rådgivende udvalg med deltagelse af civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter på basis af en gennemsigtig udvælgelsesproces, som skal træffe afgørelse om ESAP's fremtid og strategiske ændringer

—	en bestyrelse, der sikrer tekniske standarder og ESAP's korrekte funktion.

3.13.

I en situation, hvor bankernes eksponering er høj, afhænger investorernes tillid og beslutningen om at investere i virksomheder via kapitalmarkederne af tilgængeligheden, kvaliteten og sammenligneligheden af informationen. EØSU bekræfter, at det, for at skabe et effektivt og omfattende forhold mellem udstedere og investorer, er afgørende at have standardprocedurer. Standardiseringen skal omfatte de samme frister for offentliggørelse og samme metoder for offentliggjort data i overensstemmelse med princippet om »samme aktivitet, samme risiko, samme regler«.

3.14.

Covid-19-krisen og behovet for en bæredygtig og inklusiv genopretning, der ikke lader nogen i stikken, har øget presset for at fremskynde gennemførelsen af handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen. Virksomhedernes behov for midler og investeringer er på det højeste niveau nogensinde.

4. Særlige bemærkninger

4.1.

For EØSU står det klart, at kapitalmarkedsunionen ikke er en uforpligtende øvelse til fordel for enkelte lande, men at den skal blive en realitet i alle EU's medlemsstater. Der skal afsættes tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer til at sikre en effektiv anvendelse af ESAP. Inddragelse af og støtte til medlemsstaterne og de nationale tilsynsmyndigheder for at sikre anerkendelse af ESAP som et vigtigt europæisk datainstrument for virksomheder, investorer og finansielle formidlere bør prioriteres. ESAP bør fremmes i alle medlemsstater sammen med fordelene og betydningen af dette instrument. De sociale medier kan bruges til dette formål.

4.2.

EØSU glæder sig over, at Kommissionen er villig til at skabe større gennemsigtighed, stille flere data til rådighed (6) og støtte den digitale omstilling af finansiering i de kommende år som nævnt i strategien for digital finans (7). Muligheden for at aggregere data og generere rapporter bør integreres i ESAP (8). ESAP bør omfatte funktioner til sammenligning og nyhedsbreve. Det kunne omfatte et interessentforum for drøftelser, forklaringer og udveksling af bedste praksis.

4.3.

EØSU foreslår, at der stilles en særlig helpdesk til rådighed, som kan hjælpe med at indsende oplysningerne i det korrekte format og sikre, at de er teknisk anvendelige. Bistanden bør omfatte fælles procedurer og en ramme for ensartethed, sammenlignelighed og anvendelighed af data. Endelig bør ESAP for at sikre en omkostningseffektiv proces understøtte de mest almindelige filformater, såsom XBRL, PDF, XML, HTML, CSV, TXT og XLS.

4.4.

EØSU mener, at digitalisering og centraliserede data vil have en positiv indvirkning på rapportering. Det vil føre til forbedringer i forskellige stresstest og klimaanalyser samt bedre afdækning og overvågning af de finansielle institutioners porteføljer med hensyn til målene i Parisaftalen om klimaændringer. ESAP vil være et redskab, der bidrager til at afdække potentielle risici og skabe muligheder for virksomheder. ESAP kan også være et redskab til at sætte skub i SMV-forskningen på europæisk plan.

4.5.

EØSU foreslår, at det sikres, at finansielle og ikkefinansielle data får samme betydning med hensyn til synlighed og fundering. Ikkefinansielle oplysninger bør — på frivillig basis — omfatte sociale data om de enkelte virksomheders aktiviteter og deres ansattes aktiviteter. Oplysninger om virksomhedens ledelse og ansatte på frivillig basis bør ikke udelukkes (antal medarbejdere, køn osv.). Der kan i den forbindelse fastsættes specifikke kriterier for sociale oplysninger.

4.6.

EØSU mener, at ESAP bør være mere ambitiøst. Navnlig bør der tilføjes yderligere mål, som rækker ud over indsamling af rådata, og ESAP bør skabe mere merværdi ved at behandle data i stedet for blot at være et informationsværktøj med et enkelt adgangspunkt. EØSU glæder sig over, at ESAP vil være tilgængeligt på alle officielle EU-sprog. ESAP's rolle og betydning er afgørende for at sikre, at forskere, arbejdsmarkedets parter, NGO'er, akademikere og analytikere har større, ordentlig, retfærdig, lige og øjeblikkelig adgang til information. ESAP kunne støtte fremkomsten af nye private informationsbehandlingsplatforme, men omkostningerne ved at bruge dem og adgangen til kapitalmarkederne vil fortsat være et problem, især for små investorer, som privatpersoner.

4.7.

Muligheden for adgang til big data, maskinlæring og kunstig intelligens vil øge effektiviteten i anvendelsen af oplysninger til at skabe mere integrerede kapitalmarkeder og gøre EU's økonomi mere modstandsdygtig. Sektorspecifikke, territoriale rapporter og analyser bør være en mulighed for fremtidige brugere af ESAP. Der bør fortsat være konstant opmærksomhed omkring kontrol og sikring af dataenes validitet. Overlappende datarapportering og -styring skal overvåges nøje. Ikke desto mindre mener EØSU, at levering af rå information er mindre ambitiøst og utilstrækkeligt for nye investorer, som ikke er bekendt med kapitalmarkederne, og som overvejer at investere i dem.

4.8.

ESAP skal iværksættes for at nå ikke blot målet for kapitalmarkedet, men også komplementære politiske mål, såsom virksomhedernes bidrag til FN's indikatorer for bæredygtig udvikling. Hvis man giver tredjelande adgang til data, kan det bidrage til at sikre EU-virksomheder yderligere investeringer i fremtiden. ESAP bør følge eksemplet med InvestEU-portalen og kunne understøtte en vellykket gennemførelse af kapitalmarkedsunionen (9).

4.9.

EØSU mener, at der bør opnås finansielle (aktion 7 i handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen) og digitale færdigheder. Der er også behov for en vejledning om finansielle færdigheder og data. Særlige retningslinjer for forståelse af betydningen af data og for anvendelse og deling af data kunne udarbejdes og fremmes. Der kunne anvendes midler fra ESF+ til dette formål. Ordentlige og passende arbejdsvilkår for arbejdstagere, der er involveret i indsamling og forvaltning af data fra forskellige virksomheder eller interessenter, bør være et vedvarende opmærksomhedspunkt.

4.10.

EØSU foreslår, at der i ESAP indføres et minimumssæt af økonomiske nøgleresultatindikatorer, der er defineret på EU-plan, og en fælles metode for at sikre en bedre og bredere anvendelse. Der skal sikres en klar synergi med artikel 8 i EU's klassificeringssystem om bæredygtighed (10), da ESAP omfatter bæredygtighedsdata. ESAP bør omfatte et særligt område for statistikker om den grønne pagt og virksomhedernes bidrag til indikatorerne for den grønne pagt.

4.11.

Endelig ser EØSU gerne, at Kommissionen vurderer berettigelsen af korrekt og forholdsmæssig regulering og tilsyn af udbydere af finansielle data og ESG-data, da de fortsat vil spille en central rolle, både i opadgående og nedadgående retning, når ESAP bliver operationelt.

Bruxelles, den 23. marts 2022.

Christa SCHWENG

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) Aktion 1, Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En kapitalmarkedsunion for mennesker og virksomheder — ny handlingsplan, 24.9.2020 (COM(2020) 590 final).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (EUT L 172 af 26.6.2019, s. 56).

(3) EUT C 155 af 30.4.2021, s. 20.

(4) Rapport fra Den Internationale Børstilsynsorganisation (2020), Sustainable Finance and the Role of Securities Regulators and IOSCO.

(5) https://blogs.imf.org/2019/09/10/a-capital-market-union-for-europe-why-its-needed-and-how-to-get-there

(6) COM(2020) 66 final.

(7) COM(2020) 591 final.

(8) I lighed med den europæiske åbne videnskabscloud.

(9) EUT C 155 af 30.4.2021, s. 20.

(10) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32020R0852&from=DA

Top

Choose the experimental features you want to try