This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52021AE5762
Opinion of the European Economic and Social Committee on the Communication from the Commission to the European Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and the Committee of the Regions — A renewed EU action plan against migrant smuggling (2021-2025) (COM(2021) 591 final)
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: En fornyet EU-handlingsplan til bekæmpelse af smugling af migranter (2021-2025) (COM(2021) 591 final)
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: En fornyet EU-handlingsplan til bekæmpelse af smugling af migranter (2021-2025) (COM(2021) 591 final)
EESC 2021/05762
EUT C 290 af 29.7.2022, p. 90–94
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
29.7.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 290/90 |
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: En fornyet EU-handlingsplan til bekæmpelse af smugling af migranter (2021-2025)
(COM(2021) 591 final)
(2022/C 290/15)
Ordfører: |
José Antonio MORENO DÍAZ |
Medordfører: |
Pietro Vittorio BARBIERI |
Anmodning om udtalelse |
Kommissionen, 1.12.2021 |
Retsgrundlag |
Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde |
Kompetence |
Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab |
Vedtaget i sektionen |
7.3.2022 |
Vedtaget på plenarforsamlingen |
23.3.2022 |
Plenarforsamling nr. |
568 |
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod) |
212/0/5 |
1. Konklusioner og anbefalinger
1.1. |
Smugling af migranter er en grænseoverskridende kriminel aktivitet, som bringer menneskers liv i fare, krænker grundlæggende rettigheder og underminerer den velordnede styring af migrationsstrømme. I løbet af de seneste 20 år er menneskesmugling tiltaget som følge af flere fordrivelsesfaktorer i oprindelseslandene (menneskerettighedskrænkelser, vold, konflikter, ulighed, økonomiske faktorer, miljøfaktorer osv.), men også fordi det ikke er muligt på lovlig vis at rejse ind i mange lande. Det større antal restriktioner, der er blevet indført under covid-19-pandemien, har øget antallet af mennesker, der benytter sig af ulovlige netværk med alle de risici, som dette indebærer. |
1.2. |
Den europæiske migrationspolitik har fra starten bl.a. haft som mål at bekæmpe denne kriminelle aktivitet, forebygge, at kriminelle netværk udnytter migranter, og mindske incitamenterne til irregulær migration. Den fornyede EU-handlingsplan til bekæmpelse af smugling af migranter (2021-2025) bør forstås som et redskab, der skal sikre kontinuitet og effektivitet i Den Europæiske Unions kamp mod denne kriminelle aktivitet. |
1.3. |
Ifølge Europol har mere end 90 % af de mennesker, der ankommer irregulært til Den Europæiske Union, på et eller andet tidspunkt rejst via smuglernetværk. Som led i bekæmpelsen af smugling af migranter betragter Den Europæiske Union det som en prioritet at samarbejde med partnerlande med henblik på at mindske incitamenterne til at begive sig ud på disse farlige rejser, at tage fat på de grundlæggende årsager til irregulær migration, at fremme lovlig migration og lovlige og sikre ruter til lande i Den Europæiske Union, at styrke forvaltningen af de fælles grænser, at håndtere pullfaktorer såsom job i den uformelle økonomi samt at gøre det lettere for de mennesker, der befinder sig irregulært i EU, at vende tilbage til og blive reintegreret i oprindelseslandet. |
1.4. |
EØSU hilser den fornyede EU-handlingsplan og den deri foreslåede samlede tilgang velkommen som en fortsættelse af Den Europæiske Unions indsats for at bekæmpe smugling af migranter. Det er underforstået, at smugling som en kriminel aktivitet sætter migranters liv på spil og krænker deres rettigheder, udnytter mennesker, der søger adgang til EU, og også udgør en trussel mod den europæiske sikkerhed. |
1.5. |
EØSU forstår, at sikring af de ydre grænser er en prioritet for Den Europæiske Union, men påpeger, at grænsebeskyttelsen altid skal foregå med respekt for menneskerettighederne og folkerettens ukrænkelighed, således at mennesker altid beskyttes, og solidaritet aldrig kriminaliseres. Under alle omstændigheder kan kampen mod smugling af migranter aldrig rettes mod migranterne selv eller mod den humanitære bistand og hjælp, der ydes dem. |
1.6. |
EØSU finder det helt afgørende, at smugling af migranter bekæmpes ved, at man ser på hele ruten. Dette indebærer en styrkelse af de foreslåede foranstaltninger mod smuglernetværk ved at forbedre det retslige samarbejde og politisamarbejdet, forbedre samarbejdet og dialogen med nabolandene i bekæmpelsen af smuglernetværk, styrke indsatsen for at forebygge udnyttelse og sikre beskyttelsen af smuglede personer samt bekæmpe ulovlig beskæftigelse og udnyttelse af arbejdskraft på mere koordineret og effektiv vis. |
1.7. |
EØSU er enig i, at efterspørgslen må elimineres for at ramme menneskesmuglernetværkenes fortjeneste. EØSU advarer imidlertid imod de problemer, der kan opstå, hvis der ensidigt fokuseres på udbudssiden (netværk). I den forbindelse påpeger EØSU, at lovlige, effektive og sikre kanaler såvel som beskyttelse af retten til asyl er afgørende for at komme en stor del af denne ulovlige forretning til livs. |
1.8. |
EØSU fordømmer også på det kraftigste, at migranter og asylansøgere bruges som redskaber i destabiliseringen af EU (1). |
1.9. |
EØSU påpeger, at beskyttelse af mennesker og ydelse af lægehjælp (2) og solidaritet ikke bør kriminaliseres og behandles på samme måde som smuglernetværk og kun bør retsforfølges, når der er forsæt til direkte eller indirekte at opnå en økonomisk eller anden materiel fordel (3). Klausulen om obligatorisk ansvarsfritagelse må udtrykkeligt tages i betragtning, når humanitære motiver ligger til grund for hjælpe- og bistandsaktioner. |
2. Generelle bemærkninger
2.1. |
Smugling af migranter er en grænseoverskridende kriminel aktivitet, som bringer menneskers liv i fare, krænker grundlæggende rettigheder og underminerer den velordnede styring af migrationsstrømme. |
2.2. |
I løbet af de seneste 20 år er menneskesmugling tiltaget som følge af flere fordrivelsesfaktorer i oprindelseslandene (menneskerettighedskrænkelser, vold, konflikter, ulighed, økonomiske faktorer, miljøfaktorer osv.), men også fordi det ikke er muligt på lovlig vis at rejse ind i mange lande. Det større antal restriktioner, der er blevet indført under covid-19-pandemien, har øget antallet af mennesker, der benytter sig af ulovlige netværk med alle de risici, som dette indebærer (4). |
2.3. |
Den vigtigste forskel på smugling af migranter og menneskehandel er, at migranter ved smugling frivilligt tager del i migrationsprocessen ved at betale en smugler for hjælp til at krydse en international grænse. Ved menneskehandel handles mennesker med henblik på udbytning af arbejdskraft, seksuel udnyttelse eller fjernelse af organer, og de er ofre med behov for bistand og støtte. Menneskehandel foregår ikke nødvendigvis over grænserne. De to fænomener er ofte forbundet, da en smuglet person kan blive offer for menneskehandlere med henblik på udbytning af arbejdskraft, seksuel eller anden udnyttelse. |
2.4. |
Den europæiske migrationspolitik har fra starten bl.a. haft som mål at bekæmpe denne kriminelle aktivitet, forebygge, at kriminelle netværk udnytter migranter, og mindske incitamenterne til irregulær migration. I pagten om migration og asyl, som Kommissionen fremlagde i 2020, står der, at bekæmpelse af smugling af migranter er en prioritet, og at samarbejdet med oprindelses- og transitlande vil blive styrket for at forhindre farlige rejser og irregulære passager, navnlig ved at etablere specifikke partnerskaber med tredjelande til bekæmpelse af smugling af migranter. |
2.5. |
Ifølge Europol har mere end 90 % af de mennesker, der ankommer irregulært til Den Europæiske Union, på et eller andet tidspunkt rejst via smuglernetværk. |
2.6. |
Den fornyede EU-handlingsplan til bekæmpelse af smugling af migranter (2021-2025) bør forstås som et redskab, der skal sikre kontinuitet i Den Europæiske Unions kamp mod denne kriminelle aktivitet. Smugling af migranter skal ikke blot ses som en migrationsudfordring, men også som en trussel mod sikkerheden, som påvirker EU's ydre grænser. Hensigtsmæssig forvaltning og beskyttelse af EU's ydre grænser med respekt for de internationale retlige rammer og grundlæggende rettigheder er afgørende. EU skal styrke de fælles standarder og procedurer på en måde, som respekterer menneskerettighederne og internationale standarder, for at forebygge smugling af migranter til EU. |
2.7. |
Som led i bekæmpelsen af smugling af migranter betragter Den Europæiske Union det som en prioritet at samarbejde med partnerlande med henblik på at mindske incitamenterne til at begive sig ud på disse farlige rejser, at tage fat på de forskellige grundlæggende årsager til irregulær migration, at fremme lovlig migration og lovlige og sikre ruter til lande i Den Europæiske Union, at styrke forvaltningen af de fælles grænser samt at gøre det lettere for de mennesker, der befinder sig irregulært i EU, at vende tilbage til og blive reintegreret i oprindelseslandet (5). |
2.8. |
Bekæmpelsen af menneskesmugling indebærer også en skærpet anvendelse af direktivet om sanktioner over for arbejdsgivere (6) og en forståelse af, at ulovligt arbejde tiltrækker irregulær migration, og at der kan være en sammenhæng med smugling af migranter. Vi må huske på, at grunden til, at der findes udenlandske arbejdstagere i en irregulær situation i EU, er, at der er arbejdsgivere, som beskæftiger dem ulovligt på en måde, der ikke lever op til minimumsarbejdsvilkårene, hvad angår løn, arbejdstid, sundhed og sikkerhed osv. |
2.9. |
Den fornyede EU-handlingsplan til bekæmpelse af smugling af migranter (2021-2025) tager højde for resultaterne af målrettede høringer og en offentlig høring, der fandt sted mellem den 19. marts og 11. juni 2021. Ved at bidrage til at fjerne grundlaget for kriminelle aktiviteter understøtter den også målene i strategien for EU's sikkerhedsunion (7) samt EU-strategien til bekæmpelse af organiseret kriminalitet 2021-2025 (8) og EU-strategien til bekæmpelse af menneskehandel 2021-2025 (9). |
3. Bemærkninger til den fornyede EU-handlingsplan til bekæmpelse af smugling af migranter (2021-2025)
3.1. |
EØSU hilser den fornyede EU-handlingsplan og den deri foreslåede samlede tilgang velkommen som en fortsættelse af Den Europæiske Unions indsats for at bekæmpe smugling af migranter og menneskehandel. |
3.2. |
Det er underforstået, at smugling som en kriminel aktivitet sætter migranters liv på spil og krænker deres rettigheder og dertil udnytter mennesker, der søger adgang til EU. EØSU mener derfor, at der bør indføres de nødvendige mekanismer og redskaber til at bekæmpe denne kriminelle aktivitet. |
3.3. |
EØSU forstår, at sikring af de ydre grænser er en prioritet for Den Europæiske Union, men påpeger, at grænsebeskyttelsen altid skal foregå med respekt for menneskerettighederne og folkerettens ukrænkelighed, således at mennesker altid beskyttes, og solidaritet aldrig kriminaliseres. Under alle omstændigheder kan kampen mod smugling af migranter aldrig rettes mod migranterne selv eller mod den humanitære bistand og hjælp, der ydes dem, og heller ikke være en undskyldning for at afskaffe asylretten, hverken i EU eller på internationalt plan. |
3.4. |
Beskyttelse af mennesker og ydelse af lægehjælp (10) og solidaritet bør ikke kriminaliseres og behandles på samme måde som smuglernetværk og bør kun retsforfølges, når der er forsæt til direkte eller indirekte at opnå en økonomisk eller anden materiel fordel (11). Klausulen om obligatorisk ansvarsfritagelse må udtrykkeligt tages i betragtning, når humanitære motiver ligger til grund for hjælpe- og bistandsaktioner. |
3.5. |
Efter EØSU's opfattelse er det helt afgørende at bekæmpe smugling af migranter ved at se på hele ruten og forstå, at de manglende lovlige og sikre ruter er en af årsagerne til, at smuglernetværk kan florere. |
3.6. |
EØSU er endvidere af den opfattelse, at ulovlig beskæftigelse kan sættes i forbindelse med menneskesmuglernetværk, som ofte munder ud i udbytning af arbejdskraft. EØSU mener derfor, at der bør gøres en indsats for at forbedre gennemførelsen af direktivet om sanktioner over for arbejdsgivere og for at bekæmpe ulovlig beskæftigelse og udbytning af arbejdskraft på mere koordineret og effektiv vis. |
3.7. |
EØSU finder det nødvendigt at styrke de foreslåede foranstaltninger mod smuglernetværk ved at forbedre det retslige samarbejde og politisamarbejdet, støtte arbejdet i den europæiske tværfaglige platform mod kriminalitetstrusler (EMPACT) og Eurojust og forbedre indsamlingen af informationer og oplysningskampagnerne om risiciene ved smugling af migranter ved kilden. |
3.8. |
EØSU bifalder, at denne integrerede tilgang også indebærer en forbedring af samarbejdet og dialogen med nabolandene i bekæmpelsen af smuglernetværk, men advarer om faren for at påvirke samarbejdsrelationerne med disse lande negativt, da det kan ende med at styrke smuglernetværkene, hvis begreber som tilbagesendelse og reintegration bruges forkert. I denne henseende skal det bemærkes, at Kommissionens meddelelse korrekt påpeger, at statslige aktører spiller en stadig større rolle i kunstigt at skabe og fremme irregulær indvandring for at destabilisere EU. |
3.9. |
EØSU finder det afgørende, at indsatsen for at forebygge udnyttelse og beskytte smuglede personer styrkes. I denne henseende finder EØSU det nødvendigt at udvikle pilotaktioner, hvor der ses på hele ruten, og hvori forvaltninger og sociale aktører fra oprindelses-, transit- og bestemmelseslandene deltager. |
3.10. |
EØSU finder udviklingen af operationelle partnerskaber til bekæmpelse af menneskehandel med tredjelande interessant, men påpeger, at disse aftaler hverken må krænke EU's grundprincipper eller indgås med lande, hvor der finder systematiske menneskerettighedskrænkelser sted. |
3.11. |
EØSU mener, at det med den fornyede EU-handlingsplan for bekæmpelse af smugling af migranter (2021-2025) lykkes at afdække de risici, som denne kriminelle aktivitet udgør, og den hastighed, hvormed smuglernetværk tilpasser sig omstændighederne og bruger nye teknologier til deres størst mulige fordel. |
3.12. |
EØSU er enig i, at efterspørgslen må elimineres med henblik på at ramme menneskesmuglernes fortjeneste, som fastsat i den fornyede handlingsplan. EØSU advarer imidlertid imod de problemer, der kan opstå, hvis der ensidigt fokuseres på udbudssiden (smuglernetværk) uden at forstå behovet for strukturelle reformer med henblik på at mindske efterspørgslen. I den forbindelse påpeger EØSU, at lovlige, effektive og sikre kanaler såvel som beskyttelse af retten til asyl er afgørende for at komme en stor del af denne ulovlige forretning til livs. |
3.13. |
EØSU er bekymret for, at bedre forebyggelse af smugling — et mål, som EØSU er enig — kan svække de mekanismer, der bistår sårbare migranter. EØSU fremhæver, at partier og regeringer gennem de seneste måneder i flere og flere tilfælde har forsøgt at kriminalisere solidaritetshandlinger. EØSU påpeger, at beskyttelse af sårbare mennesker og tilvejebringelse af lægehjælp (12) og solidaritet ikke bør kriminaliseres og behandles på samme måde som smuglernetværk (13). |
3.14. |
EØSU er af den opfattelse, at der bør rettes særlig opmærksomhed mod ofrene for smugling, navnlig de mere sårbare af ofrene, såsom (uledsagede) mindreårige (14), personer med handicap og kvinder (15). Udvalget opfordrer indtrængende Kommissionen til at udarbejde et direktiv om beskyttelse af uledsagede mindreårige, så barnets tarv varetages bedst muligt. Desuden bør den rolle, som civilsamfundets aktører, sociale organisationer og NGO'er spiller i at hjælpe og støtte ofre for menneskesmugling, anerkendes som humanitært arbejde, der understøtter EU's principper. |
3.15. |
EØSU anerkender, at planen også er relevant for og klart tager fat på de aktuelle problemer, der er forbundet med instrumentalisering af migration, når det er åbenbart, at statslige aktører er direkte involveret. I lighed med Europarådet fordømmer EØSU (16) også på det kraftigste, at migranter og asylansøgere bruges som redskaber til at destabilisere, sådan som vi for nylig har set ved grænsen til Marokko og navnlig Belarus (17). |
3.16. |
EØSU påpeger, at medlemsstaterne i tillæg til EU-retten altid skal overholde internationale forpligtelser, herunder Genèvekonventionen fra 1951 og New York-protokollen fra 1967, der fastlægger retten til asyl. |
3.17. |
Udlægningen af migration som en trussel samt den diskurs, der fremstiller migranter som en fare, dehumaniserer mennesker og tilgodeser udelukkende dem, der ønsker at udnytte dem af geostrategiske eller nationale politiske årsager. |
3.18. |
EØSU beklager, at bekæmpelse af smugling af migranter er en større prioritet end bekæmpelse af menneskehandel, som fortsat er den mest indbringende kriminelle aktivitet, og som ikke blot krænker menneskerettighederne, men også udgør en reel trussel mod den nationale sikkerhed, økonomiske vækst og bæredygtige udvikling (18). |
Bruxelles, den 23. marts 2022.
Christa SCHWENG
Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
(1) Kommende EØSU-udtalelse REX/554.
(2) CPME-udtalelse om kriminalisering af solidaritetshandlinger. Se også Europa-Parlamentets rapport (2019): Fit for purpose? The Facilitation Directive and the criminalisation of humanitarian assistance to irregular migrants: 2018 update.
(3) Artikel 6 i FN's protokol om bekæmpelse af smugling af migranter til lands, ad søvejen og ad luftvejen, som supplerer FN's konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet.
(4) Global Initiative (2021), The Global Illicit Economy.
(5) EUT C 517 af 22.12.2021, s. 86.
(6) Direktiv 2009/52/EF.
(7) COM(2020) 605 final.
(8) COM(2021) 170 final.
(9) COM(2021) 171 final.
(10) CPME-udtalelse om kriminalisering af solidaritetshandlinger. Se også Europa-Parlamentets rapport (2019): Fit for purpose? The Facilitation Directive and the criminalisation of humanitarian assistance to irregular migrants: 2018 update.
(11) Artikel 6 i FN's protokol om bekæmpelse af smugling af migranter til lands, ad søvejen og ad luftvejen, som supplerer FN's konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet.
(12) CPME-udtalelse om kriminalisering af solidaritetshandlinger. Se også Europa-Parlamentets rapport (2019): Fit for purpose? The Facilitation Directive and the criminalisation of humanitarian assistance to irregular migrants: 2018 update.
(13) Ekspertrådet om NGO-lovgivning på Europarådets INGO-konference: Using criminal law to restrict the work of NGOs supporting refugees and other migrants in Council of Europe Member States (2019).
(14) EUT C 429 af 11.12.2020, s. 24.
(15) Mål 9 i den globale aftale om sikker, velordnet og regulær migration: Styrke den transnationale indsats over for menneskesmugling. Også punkt 25(c) om at udvikle køns- og børneorienterede protokoller for samarbejde langs migrationsruterne med trinvise foranstaltninger til at identificere og bistå smuglede migranter på passende vis.
(16) JOIN(2021) 32 final, Reaktion på statsstøttet instrumentalisering af migranter ved EU's ydre grænser.
(17) https://www.eesc.europa.eu/en/news-media/presentations/eesc-expresses-its-concern-about-situation-border-belarus
(18) J. Bigio & R.B. Vogelstein (2021), Ending Human Trafficking in the Twenty-First Century, Council on Foreign Relations.