Back to EUR-Lex homepage

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search
You are here

Document 52021AE2564

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om udnyttelse af de økonomiske og sociale muligheder i forbindelse med digitaliseringen og forbedring af den digitale omstilling af økonomien, navnlig for så vidt angår SMV'er, med fokus på menneskecentreret kunstig intelligens og data (sonderende udtalelse)

EESC 2021/02564

EUT C 374 af 16.9.2021, p. 6–10 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

16.9.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 374/6

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om udnyttelse af de økonomiske og sociale muligheder i forbindelse med digitaliseringen og forbedring af den digitale omstilling af økonomien, navnlig for så vidt angår SMV'er, med fokus på menneskecentreret kunstig intelligens og data

(sonderende udtalelse)

(2021/C 374/02)

Ordfører:

Antje GERSTEIN

Anmodning om udtalelse

Det slovenske formandskab, 19.3.2021

Retsgrundlag

Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

Kompetence

Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug

Vedtaget i sektionen

15.6.2021

Vedtaget på plenarforsamlingen

7.7.2021

Plenarforsamling nr.

562

Resultat af afstemningen

(for/imod/hverken for eller imod)

217/0/1

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

 Under den nuværende pandemi har vi lært, at fjernarbejde, hjemmekontor og fleksible arbejdsordninger fremover — i hvert fald i et vist omfang — vil være den »nye normal«, men samtidig skal vi også forstå, at digitale forretningsmodeller i stigende grad kommer til at forme vores arbejdsliv. Disse modeller skal udformes, således at mennesker og værdier er i centrum. For samfundet i bredere forstand er udfordringen at sikre, at den digitale inklusion også omfatter de særligt sårbare grupper.

1.2.

 Et fuldført digitalt indre marked i EU anslås at ville bidrage med 415 mia. EUR om året til EU's økonomiske output. Den digitale omstilling indebærer på den ene side betydelige muligheder for virksomheder over alt i EU, men på den anden side står mange virksomheder dels over for en betydelig grad af juridisk usikkerhed, når det gælder deres grænseoverskridende aktiviteter, dels en betydelig risiko for ikke at kunne følge med på grund af manglende adgang, manglende investeringsressourcer og manglende færdigheder. Dette er generelt situationen for mange SMV'er og navnlig mikrovirksomheder.

1.3.

 En af nøglerne til succes for et europæisk digitalt indre marked vil være åbenhed over for teknologi i reguleringen af nye digitale forretningsmodeller og -applikationer såsom kunstig intelligens og adgang til innovationsfinansiering, således at SMV'er kan udnytte fordelene ved sådanne nye digitale applikationer. EØSU har gennemført en undersøgelse vedrørende kunstig intelligens i SMV'er, som kan levere nyttig viden. (1)

1.4.

 EØSU har stået forrest i debatten om kunstig intelligens lige siden dets første udtalelse om kunstig intelligens i 2017 og har i løbet af de sidste par år offentliggjort en række udtalelser om emnet. EØSU er på nuværende tidspunkt i gang med at udarbejde sin formelle udtalelse vedrørende Kommissionens forslag til en forordning om kunstig intelligens. Denne udtalelse vil blive fremlagt på EØSU's plenarforsamling i september og vil bl.a. navnlig omhandle definitionen af kunstig intelligens, da dette er et vigtigt element i forslaget til forordning.

2.   Baggrund

2.1.

 Med udgangspunkt i formandskabets prioriteter har det kommende slovenske formandskab for Det Europæiske Råd udarbejdet forslag, og udvalget er ved brev af 18. marts 2021 blevet anmodet om at udarbejde sonderende udtalelser vedrørende disse. Disse områder af EU-politikken er særlig vigtige for formandskabet.

2.2.

 Denne udtalelse er således et svar på anmodningen fra det slovenske rådsformandskab om at udarbejde en sonderende udtalelse om digitaliseringens økonomiske og sociale muligheder.

2.3.

 Denne sonderende udtalelse opsummerer adskillige emner med relation til digitalisering, der har været behandlet i udtalelser, som EØSU for nylig har vedtaget eller er ved at udarbejde. Den besvarer fire spørgsmål, der blev stillet af formandskabet, og som vedrører datastyringsforordningen, retsakten om digitale tjenester samt forordningen om kunstig intelligens. Al anden relevant information om disse emner kan findes i de respektive EØSU-udtalelser derom (2).

3.   Generelle bemærkninger

3.1.

 Covid-19-krisen har både afdækket, at EU digitalt halter bagefter, og at der er et enormt potentiale på området. Mere end nogensinde før er vi nødt til at forstå, at EU har brug for et robust digitalt indre marked. Dette indebærer, at kapaciteten inden for områder såsom cloudcomputing, 5G samt sikker anvendelse af data skal styrkes. For at holde trit med de globale aktører USA og Kina er det nødvendigt at investere i et stærkt digitalt Europa.

3.2.

 Et fuldført digitalt indre marked i EU anslås at ville bidrage med 415 mia. EUR om året til EU's økonomiske output. Prediktiv vedligeholdelse, digitale platforme og kvantecomputing er blot tre eksempler på, hvordan digitale teknologier vil få en væsentlig indvirkning på digitaliseringen af den europæiske økonomi. Den digitale omstilling indebærer på den ene side betydelige muligheder for virksomheder over alt i EU, men på den anden side står mange virksomheder dels over for en betydelig grad af juridisk usikkerhed, når det gælder deres grænseoverskridende aktiviteter, dels en betydelig risiko for ikke at kunne følge med på grund af manglende adgang, manglende investeringsressourcer og manglende færdigheder. Dette er generelt situationen for mange SMV'er og navnlig mikrovirksomheder.

3.3.

 Under den nuværende pandemi har vi lært, at fjernarbejde, hjemmekontor og fleksible arbejdsordninger fremover — i hvert fald i et vist omfang — vil være den »nye normal«, men samtidig skal vi også forstå, at digitale forretningsmodeller i stigende grad kommer til at forme vores arbejdsliv. Disse modeller skal udformes, således at mennesker og værdier er i centrum.

3.4.

 I økonomien efter pandemien er vi nødt til sikre, at små og mellemstore virksomheder inden for bestemte særligt hårdt ramte sektorer (servicesektorer såsom detailhandel og turisme) ikke taber terræn, fordi investeringsbehovene er for store (og opsparingerne er opbrugt efter mere end et år med pandemi). Disse virksomheder har brug for særlig støtte til den digitale omstilling samt yderligere udvikling af forretningsmodeller, hvilket skal afspejles i de nationale programmer for genopretning, der knytter sig til EU's genopretningsfond. Kommissionen skal påtage sig en koordinerende rolle med henblik på at undgå fragmentering mellem forskellige europæiske fonde samt sikre, at aktiviteterne og projekterne inden for dette særlige område (digital omstilling for SMV'er) strømlines.

3.5.

 Den politiske ramme skal være den rette til at sikre, at SMV'er kan udnytte digitaliseringens muligheder. Der bør kun reguleres i de tilfælde, hvor man tydeligt kan forudse en uønsket udvikling. Innovation og nye forretningsmodeller har brug for plads til at udvikle sig. Forhastet eller for streng EU-regulering skaber ulemper for de europæiske virksomheder, navnlig SMV'er, sammenlignet med internationalt aktive virksomheder i resten af verden.

3.6.

 I visse brancher, navnlig servicesektoren (dvs. detailhandel, turisme, catering) er der imidlertid et presserende behov for et regelsæt, der kan bidrage til at bekæmpe desinformation i den digitale verden og gøre det muligt at gribe ind over for eksempelvis falske anmeldelser, der kan være ekstremt skadelige for virksomheder. EØSU har udtalt sig mere dybdegående om disse problemer, der især forekommer på digitale platforme, i sin helt nylige udtalelse om retsakten om digitale tjenester (3).

3.7.

 Den tiltagende teknologiske udvikling og økonomiens digitale omstilling indebærer også bestemte risici, som der skal tages højde for, hvis potentialet skal udnyttes fuldt ud. Det er derfor nødvendigt at sikre, at der parallelt med den teknologiske udvikling og digitaliseringen er mekanismer, der modvirker digital eksklusion af særligt sårbare grupper.

3.8.

 EØSU har stået forrest i debatten om kunstig intelligens lige siden dets første udtalelse om kunstig intelligens i 2017 (4) og har i løbet af de sidste par år offentliggjort en række udtalelser om emnet (5). EØSU har gjort sig til fortaler for en tilgang til kunstig intelligens, hvor mennesket både bevarer kontrollen over kunstig intelligens rent teknisk og bevarer muligheden for at bestemme, om, hvornår og hvordan den skal bruges i vores samfund generelt. EØSU bifaldt den europæiske strategi for kunstig intelligens, der blev offentliggjort i 2018, Kommissionens meddelelse om etiske retningslinjer for pålidelig kunstig intelligens samt dens støtte til de syv krav til pålidelig kunstig intelligens. EØSU har desuden bl.a. gjort opmærksom på konsekvenserne af kunstig intelligens for arbejdspladser, vigtigheden af at finde den rigtige balance mellem regulering, selvregulering og etiske retningslinjer og konsekvenserne af kunstig intelligens for forbrugere.

3.9.

 EØSU er på nuværende tidspunkt i gang med at udarbejde sin formelle udtalelse til Kommissionens forslag til en forordning om kunstig intelligens (6). Denne udtalelse vil blive fremlagt på EØSU's plenarforsamling i september. EØSU kan ikke endnu formulere sin formelle holdning til forordningen om kunstig intelligens, men det kan fremlægge nogle overvejelser om det slovenske formandskabs konkrete spørgsmål vedrørende definitionen af kunstig intelligens som fastlagt i forordningen om kunstig intelligens.

3.10.

 Når det gælder arbejde, skal der som et grundlæggende princip i digitaliseringens tidsalder være garanti for anstændigt arbejde til alle arbejdstagere. I virksomheder skal arbejdstagere og deres repræsentanter involveres på et tidligt stadium i anvendelsen af kunstig intelligens, der har direkte konsekvenser for arbejdstagerne, og være med til at bestemme, hvordan den specifikke kunstige intelligens skal anvendes. Arbejdstagerne skal i god tid og gennem fremsynethed uddannes til de nye jobs på den digitale arbejdsplads.

4.   Særlige bemærkninger

4.1.

 Formandskabet anser kunstig intelligens for at være digitaliseringens vigtigste aspekt. Andre særligt vigtige spørgsmål er integrering af avancerede teknologier i samfundet og omstillingen til et gigabitsamfund. Med de nye teknologier såsom kunstig intelligens og dataøkonomi kan EU hurtigt rejse sig igen efter krisen og blive verdens førende digitale samfund.

4.2.

 Formandskabet har anmodet EØSU om at svare på fire konkrete spørgsmål:

—

Med datastyringsforordningen indføres nye forretningsmodeller såsom udbydere af datadelingstjenester, hvilket vil fremme anvendelsen af data. Hvilke økonomiske konsekvenser ser EØSU som forbundet med disse tjenester?

—

Med datastyringsforordningen indføres dataaltruistiske organisationer, hvilket vil gøre det lettere at genanvende data, der stilles til rådighed af fysiske og juridiske personer. Dette vil også muliggøre leveringen af nye tjenester, herunder indsamling af data, der produceres af fysiske personer med henblik på almennyttige formål. Hvad er EØSU's holdning til dette?

—

Hvad er EØSU's holdning til forslaget om en passende definition af kunstig intelligens (inkluderet i forordningen om kunstig intelligens, der blev vedtaget i april 2021)?

—

Hvad er EØSU's holdning til retsakten om digitale tjenester?

4.3.

 Med datastyringsforordningen indføres nye forretningsmodeller såsom udbydere af datadelingstjenester, hvilket vil fremme anvendelsen af data. Hvilke økonomiske konsekvenser ser EØSU som forbundet med disse tjenester (7)?

4.3.1.

 EØSU mener, at datastyringsforordningen er hensigtsmæssig og nødvendig, eftersom behandling, lagring og deling af digitale data får stadig større betydning for økonomien, samfundet og borgerne, idet der gælder et komplekst og detaljeret regelsæt for privatpersoner, myndigheder og virksomheder.

4.3.2.

 EØSU mener, at en kooperativ model bør anerkendes som nyttig til etablering af dataforvaltning og dataudveksling og som et særligt godt instrument til neutral delt dataforvaltning. Det opfordrer i den henseende Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte SMV'er med henblik på at træffe skridt til at udvikle gensidige organisationer til dataforvaltning og dataudveksling.

4.3.3.

 Kooperativer og andre samarbejdsmodeller forekommer særligt velegnede til at varetage formidlingsaktiviteter og dataudveksling og -deling mellem borgerne (arbejdstagere, forbrugere og iværksættere) og virksomhederne. Især kooperativer ville sikre, at der ved dataforvaltningen er et sammenfald mellem interesserne hos de registrerede personer og den kooperative dataindehaver, der i dette tilfælde er ejet af de registrerede personer. Disse strukturer kan således sikre en deltagerorienteret og delt styring mellem borgerne, virksomheder og iværksættere, der alle kan fungere som såvel leverandører som brugere af de pågældende data. Denne mekanisme kunne understøtte det klima af tillid og åbenhed, der er en forudsætning for god datastyring i EU's digitale indre marked.

4.4.

 Med datastyringsforordningen indføres dataaltruistiske organisationer, hvilket vil gøre det lettere at genanvende data, der stilles til rådighed af fysiske og juridiske personer. Dette vil også muliggøre leveringen af nye tjenester, herunder indsamling af data, der produceres af fysiske personer med henblik på almennyttige formål. Hvad er EØSU's holdning til dette (8)?

4.4.1.

 EØSU bifalder forslaget om at indføre bestemmelser for de organisationer, der beskæftiger sig med »altruistisk dataforvaltning«. Det er enig i betingelsen om, at disse organisationer skal være juridiske enheder uden fortjeneste for øje og tjene almennyttige formål, og at de frem for alt skal være uafhængige og selvstændige i forhold til især andre organisationer, som forvalter data til kommercielle formål eller med fortjeneste for øje.

4.4.2.

 Disse betingelser — såvel som indførelsen af et offentligt register over dataaltruistiske organisationer — opfylder behovet for gennemsigtighed og beskyttelse af borgernes og virksomhedernes rettigheder og interesser, hvis data udveksles til altruistiske formål. På denne måde øger man alle interessenternes tillid.

4.5.

 Hvad er EØSU's holdning til forslaget om en passende definition af kunstig intelligens (inkluderet i forordningen om kunstig intelligens, der blev vedtaget i april 2021)?

4.5.1.

 EØSU glæder sig over Kommissionens tydelige budskab i det seneste lovforslag vedrørende kunstig intelligens om, at de grundlæggende rettigheder og europæiske værdier er kernen i Europas tilgang til kunstig intelligens. Mange af EØSU's anbefalinger fra de seneste år er blevet integreret i dette forslag.

4.5.2.

 EØSU arbejder på nuværende tidspunkt på en særskilt udtalelse som svar på forslaget, hvori det navnlig vil behandle definitionen af kunstig intelligens, som fastsat i forslaget, eftersom det er et vigtigt element i forslaget til forordning om kunstig intelligens.

4.5.3.

 Som en indledende bemærkning understreger EØSU, at kunstig intelligens fortsat i det væsentlige er et omstridt koncept, eftersom der ikke er nogen universelt accepteret definition. En komplicerende faktor er, at juridiske definitioner adskiller sig fra rent videnskabelige definitioner, da de skal opfylde en række krav, herunder inklusion, præcision, fuldstændighed, gennemførlighed og bestandighed, og nogle af disse er juridisk bindende, mens andre anses for at være god lovgivningsmæssig praksis.

4.5.4.

 På den ene side behandler forslaget til forordning om kunstig intelligens ikke kun selve teknologien, men også hvad den anvendes til, og hvordan den anvendes. På den anden side indeholder det en specifik definition af kunstig intelligens, herunder en liste over teknikker til kunstig intelligens, der er omfattet af forordningen. Forordningsforslaget synes således at bygge på to tanker. Om denne lettere ambivalente tilgang vil være hensigtsmæssig i forhold til at tackle de specifikke udfordringer forbundet med kunstig intelligens på passende vis og fremme mulighederne ved samme, vil blive behandlet nærmere i EØSU's kommende udtalelse om forslaget til forordning om kunstig intelligens.

4.6.

 Hvad er EØSU's holdning til retsakten om digitale tjenester (9)?

4.6.1.

 EØSU bifalder forslaget om et indre marked for digitale tjenester på et tidspunkt, hvor der er opstået nye og innovative digitale informationssamfundstjenester, der ændrer EU-borgernes dagligdag og former og forandrer den måde, hvorpå de kommunikerer, tager kontakt, forbruger og driver forretning.

4.6.2.

 EØSU støtter Kommissionens bestræbelser på at forhindre fragmentering af det indre marked på grund af alt for mange nationale regler og bestemmelser og efterlyser en klar udmelding om, at retsakten om digitale tjenester er udtømmende. Dette er en anledning til at fastlægge globale standarder for de digitale markeder, som kan føre Europa ind i denne nye tidsalder og dermed sikre et højt niveau af forbrugersikkerhed og -beskyttelse online.

4.6.3.

 EØSU opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fastlægge en rimelig tidsplan for etablering af drøftelser og en inkluderende offentlig høring og for gennemførelse af forordningen og strategien. Det er afgørende, at arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationerne spiller en rolle i denne proces med henblik på at opnå lige vilkår for alle aktører.

4.6.4.

 EØSU bifalder den større gennemsigtighed i anbefalingssystemer og reklamer, der sikrer, at forbrugerne kun får den reklame, de ønsker.

4.6.5.

 EØSU bemærker, at der er mange mangler forbundet med princippet om oprindelsesland, og opfordrer til, at man nøje overvejer alternative metoder som f.eks. princippet om bestemmelsesland, navnlig når det gælder spørgsmål vedrørende beskatning, arbejdskraft og forbrugere, medmindre reguleringen på EU-niveau er skrappere, således at der sikres en retfærdig konkurrence og det højest mulige forbrugerbeskyttelsesniveau.

4.6.6.

 EØSU opfordrer til, at der udvikles en passende ramme, der gør det muligt for virksomhederne at godtgøre, at deres systemer for kunstig intelligens er retfærdige, pålidelige og sikre under hensyntagen til det højest mulige forbruger- og arbejdstagerbeskyttelsesniveau.

4.6.7.

 Fritagelsen for ansvar for hosting bør kun ophøre med at gælde, når det drejer sig om indhold, der klart er ulovligt, eller som ved en domstolsafgørelse er blevet fastslået som ulovligt. EØSU anbefaler, at der under visse omstændigheder indføres en positiv ansvarsordning for onlinemarkedspladser.

4.6.8.

 EØSU henleder opmærksomheden på den enorme opgave, det er at opnå en ordentlig koordinering mellem alle de relevante instrumenter og initiativer inden for rammerne af en bredere lovgivningsmæssig tilgang til platformsøkonomien. Der er behov for et ordentligt overblik over, hvordan disse forskellige perspektiver, der påvirker retsakten om digitale tjenester, kan integreres.

4.6.9.

 For EØSU er beskatning (10), datastyring, beskæftigelsesstatus, arbejdsvilkår og forbrugerbeskyttelse væsentlige årsager til den til tider uretfærdige konkurrence inden for de digitale økonomier, som der bør være særligt fokus på.

Bruxelles, den 7. juli 2021.

Christa SCHWENG

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1)  Undersøgelsen »Fremme af brugen af kunstig intelligens i Europas mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder«.

(2)  Retsakt om datastyring (EUT C 286, 16.7.2021, s. 38); Retsakt om digitale tjenester (EUT C 286, 16.7.2021, s. 70); Forordning om kunstig intelligens.

(3)  Retsakt om digitale tjenester.

(4)  EUT C 288 af 31.8.2017, s. 1.

(5)  EUT C 440 af 6.12.2018, s. 1; EUT C 440 af 6.12.2018, s. 51; EUT C 240 af 16.7.2019, s. 51; EUT C 47 af 11.2.2020, s. 64; EUT C 364 af 28.10.2020, s. 87.

(6)  Forordning om kunstig intelligens.

(7)  Retsakt om datastyring.

(8)  Retsakt om datastyring.

(9)  Retsakt om digitale tjenester.

(10)  EUT C 367 af 10.10.2018, s. 73.

Top