Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. EU-klassificeringssystemet, virksomhedernes bæredygtighedsrapportering, bæredygtighedspræferencer og tillidsforpligtelser: kanalisering af finansiering i retning af den europæiske grønne pagt

(COM(2021) 188 final)

(2021/C 517/11)

Ordfører:

Stefan BACK

Anmodning om udtalelse	Kommissionen, 31.5.2021
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
Vedtaget i sektionen	8.9.2021
Vedtaget på plenarforsamlingen	22.9.2021
Plenarforsamling nr.	563
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	191/1/10

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU hilser pakken velkommen og understreger, at Kommissionens delegerede forordning (»den delegerede forordning«) (1) potentielt spiller en nøglerolle med hensyn til at skabe en tydelig, sammenhængende og samlet ramme for at fremme den ambitiøse udvikling af en grønnere økonomi uden fastlåsningseffekter, med tydelige og transparente tekniske kriterier, der fastlægger de grønne investeringer, som bidrager direkte til Europas klimamål, og hvor praksis i de omfattede erhvervssektorer og den finansielle sektor kan ensrettes.

1.2.

EØSU understreger, at det haster med effektive foranstaltninger, så vi kan tage hånd om klimaændringerne og reducere udledningerne i overensstemmelse med EU's klimalov og set i lyset af den sjette rapport (2) fra IPCC (FN's Klimapanel). Netop af den grund er det afgørende, at der anvendes effektive, letanvendelige, innovative og produktive redskaber, som kan skabe hurtige og synlige resultater. Evalueringen af den delegerede forordning bør gennemføres med dette in mente.

1.3.

EØSU anerkender den delegerede forordnings afgørende rolle med hensyn til at opstille klare kriterier, der kan skabe gennemsigtighed vedrørende bæredygtige investeringer for at bistå dem, der ønsker at investere i sådanne projekter, og dermed både forhindre »grønvaskning« og udbrede bevidstheden om bæredygtige projekter samt tiltrække investeringer til dem. Som sådan kan den skabe retfærdige og gennemsigtige konkurrencevilkår for grøn finansiering i EU.

1.4.

En klar og nøjagtig definition af de tekniske kriterier, der er fastlagt i den delegerede forordning, og som opfylder ambitionen om en lavemissionsøkonomi i Europa, er derfor den grundlæggende forudsætning for et fornuftigt, realistisk og acceptabelt tilsagn uden risiko for grønvaskning. I lyset af den delegerede forordnings centrale rolle for troværdigheden af klassificeringen, som er af helt central betydning, hvis dette i bund og grund frivillige system skal blive vellykket — er indhentelse af dette tilsagn en stor udfordring.

1.5.

EØSU er derfor af den mening, at økonomiske aktiviteter og projekter, der defineres som »bæredygtige« i den delegerede forordning, bør være attraktive for investorer i realøkonomien. Ligeledes antager udvalget, at investorerne vil forvente, at et bæredygtigt projekt er realistisk, gennemførligt, rimeligt rentabelt og forudsigeligt for aktører på markedet. Sådanne projekter skal med andre ord være attraktive uden at skabe risiko for grønvaskning.

1.6.

Generelt kan et højt ambitionsniveau for foranstaltninger til afbødning af klimaændringer eller omfattende informationskrav med langsigtede prognoser for tilpasning til klimaændringerne vise sig at være en kompleks og dyr udfordring, navnlig for SMV'er i en markedsøkonomi. Dette rejste også spørgsmålet om en bredere anerkendelse af overgangsløsninger som en grøn vej til at sikre en gnidningsfri omstilling. Det er imidlertid bydende nødvendigt at undgå fastlåsningseffekter.

1.7.

EØSU noterer sig de bekymringer, som aktørerne i realøkonomien gør sig i forhold til den delegerede forordnings negative virkninger på finansieringsmuligheder og -omkostninger. Udvalget understreger derfor betydningen af, at tilsynsmyndighederne er opmærksomme på at forhindre forvridende virkninger på de finansielle markeder, navnlig i lyset af, at klassificeringssystemets kriterier udvides til også at omfatte eksempelvis ikkefinansiel rapportering og den foreslåede EU-standard for grønne obligationer.

1.8.

EØSU påpeger desuden, at der er en risiko for alt for høje omkostninger i forbindelse med gennemførelsen af kriterierne for klassificeringssystemet, som de fremgår af den delegerede forordning. Det er grunden til, at EØSU fremhæver behovet for at udvikle grøn forsikring for SMV'er med henblik på at mindske denne omkostningsrisiko.

1.9.

I den delegerede forordning fastlægges miljøstandarder, der ofte er mere ambitiøse end dem, man finder i EU's sektorlovgivning. I lyset af det behov for klarhed og attraktion, der nævnes ovenfor, kan dette føre til forvirring og skabe finansieringsproblemer for aktører, der overholder de højeste miljøstandarder i henhold til EU's sektorlovgivning. EØSU er enig i, at der er behov for et højt ambitionsniveau, men vil alligevel af praktiske årsager og for at undgå forvirring anbefale, at man anvender de højeste miljøstandarder i EU's niveau 1-lovgivning i forbindelse med klassificeringen. Desuden indeholder den delegerede forordning (en niveau 2-retsakt) tilsyneladende visse bestemmelser, der er inkonsekvente, upræcise og ikke tilbundsgående evalueret. Sammen med de ovenstående betragtninger, navnlig punkt 1.5-1.10, får det EØSU til at sætte spørgsmålstegn ved, om den delegerede forordning, trods sit prisværdige mål, er formålstjenlig i sin nuværende form. EØSU anbefaler på det kraftigste, at Kommissionen fremsætter forslag om højnelse af standarderne i EU's miljølovgivning.

1.10.

EØSU ville sætte pris på initiativer, der kan forbedre klassificeringssystemet i henhold til ovenstående anbefalinger for at udvide dets anvendelsesområde og forbedre dets evne til at understøtte EU's klimapolitiske mål gennem en effektiv gennemførelse af EU's miljølovgivning, og udvalget opfordrer Kommissionen til at tage yderligere initiativer i den retning. Udvalget bemærker, at det vigtige spørgsmål om EU's klassificering af klima- og miljøskadelige aktiviteter stadig står åbent. Der bør snarest muligt gøres noget ved dette.

2.   Baggrund

2.1.

Den 21. april 2021 offentliggjorde Kommissionen en pakke for bæredygtig finansiering (»pakken«), der består af: — meddelelsen »EU-klassificeringssystemet, virksomhedernes bæredygtighedsrapportering, bæredygtighedspræferencer og tillidsforpligtelser: kanalisering af finansiering i retning af den europæiske grønne pagt« (3) — delegeret forordning, der supplerer to af de seks miljømål, der opstilles i artikel 10 og 11 i Europa-Parlamentets og Rådes forordning (EU) 2020/852 (4) (»klassificeringsforordningen«), med tekniske screeningkriterier, der skal anvendes til henholdsvis bestemmelse af de betingelser, hvorunder en specifik økonomisk aktivitet kvalificeres som bidragende væsentligt til modvirkning af klimaændringer (artikel 10) og som bidragende væsentligt til tilpasning til klimaændringer (artikel 11) samt kriterier til at bestemme, hvorvidt en økonomisk aktivitet forårsager betydelig skade på miljømålene (artikel 17). Den delegerede forordning blev formelt vedtaget den 4. juni 2021 — et forslag til et nyt direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering — ændrede delegerede retsakter under direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFiD II) og direktivet om forsikringsdistribution (IDD). Disse indfører information om bæredygtighed som en del af de oplysninger, kunderne skal modtage, inden de træffer investeringsbeslutninger — yderligere ændringer, således at delegerede retsakter vedrørende tillidsforpligtelser og delegerede retsakter om porteføljeadministration, forsikring, genforsikring og investering skal medregne bæredygtighedsrisici i investeringers værdi.

3.   Generelle bemærkninger

3.1.

Ifølge meddelelsen er det hensigten med pakken, at den skal tilskynde til private investeringer i bæredygtige projekter med henblik på at skaffe de kolossale økonomiske ressourcer, der er behov for til at nå målet om klimaneutralitet som fastsat i den grønne pagt, i tillæg til de ressourcer, der er øremærket til at hjælpe den europæiske økonomi med at komme på fode igen efter covid-19-krisen.

3.2.

I meddelelsen fremhæver man betydningen af den delegerede forordning med hensyn til at fastsætte de kriterier, der definerer de grønne økonomiske aktiviteter, som vil yde et betydningsfuldt bidrag til at nå målene for den grønne pagt.

3.3.

EØSU hilser pakken velkommen og understreger, at den delegerede forordning potentielt spiller en nøglerolle med hensyn til at skabe en tydelig, sammenhængende og samlet ramme for at fremme den ambitiøse udvikling af en grønnere økonomi uden fastlåsningseffekter, med tydelige og transparente tekniske kriterier, der fastlægger de grønne investeringer, som bidrager direkte til Europas klimamål, og hvor praksis i de omfattede erhvervssektorer og den finansielle sektor kan ensrettes.

3.4.

EØSU understreger, at det haster med effektive foranstaltninger, så vi kan tage hånd om klimaændringerne og reducere udledningerne, som det fremgår af EU's klimalov og set i lyset af den sjette rapport (5) fra IPCC. Netop af den grund er det afgørende, at der anvendes effektive, letanvendelige, innovative og produktive redskaber, som kan skabe hurtige og synlige resultater. Evalueringen af den delegerede forordning bør gennemføres med dette in mente.

3.5.

En klar og nøjagtig definition af de tekniske kriterier, der er fastlagt i den delegerede forordning, og som opfylder ambitionen om en lavemissionsøkonomi i Europa, er derfor den grundlæggende forudsætning for et fornuftigt, realistisk og acceptabelt tilsagn uden risiko for grønvaskning. I lyset af den delegerede forordnings centrale rolle for troværdigheden af klassificeringen, som er af helt central betydning, hvis dette i bund og grund frivillige system skal blive vellykket — er indhentelse af dette tilsagn en stor udfordring.

3.6.

EØSU glæder sig ikke desto mindre over den ambition, der udvises i den delegerede forordning, om at fastsætte en ensartet EU-standard for definition af aktiviteter, der opfylder kriterierne for at bidrage væsentligt til modvirkning af eller tilpasning til klimaændringer. De tekniske kriterier bør fastlægge en klar ramme for grønne investeringer med henblik på at skabe lige vilkår på de finansielle markeder og forhindre »grønvaskning« af projekter. Der findes forskellige synspunkter om omfanget og nytteværdien af overgangsforanstaltninger. Efter EØSU's opfattelse bør de tekniske kriterier give større muligheder for at anerkende overgangsløsninger som dem, der baner vejen for en gnidningsfri omstilling. Det er imidlertid bydende nødvendigt at undgå fastlåsningseffekter.

3.7.

EØSU tager erklæringen i meddelelsen om, at den delegerede forordning skal betragtes som et levende dokument, der vil udvikle sig med tiden, både med hensyn til anvendelsesområde og niveau, til efterretning.

3.8.

EØSU anerkender derfor den delegerede forordnings vigtige rolle med hensyn til at skabe gennemsigtighed i de aktiviteter, der opfylder de fastsatte kriterier, og som tiltrækker investorer, der ønsker at investere i bæredygtige projekter. Den danner således grundlag for at klassificere en økonomisk aktivitet som miljømæssigt bæredygtig og for at anvende de obligatoriske bestemmelser om gennemsigtighed og offentliggørelse, der fastsættes i klassificeringsforordningen. Den kan have stor betydning for udbredelse af bevidstheden om og tiltrækning af investeringer til bæredygtige projekter samt forebyggelse af grønvaskning.

3.9.

Den delegerede forordning beskrives som et gennemsigtighedsredskab, og den er en del af et frivilligt system i den forstand, at operatørerne på markedet ikke er forpligtede til at leve op til de standarder, der fastsættes i den, og investorerne heller ikke er forpligtede til at investere i økonomiske aktiviteter eller projekter, der overholder disse standarder.

3.10.

Som allerede påpeget skal der derfor være klarhed om, hvilke økonomiske aktiviteter og projekter der defineres som bæredygtige i henhold til den delegerede forordning, for at de bliver attraktive for investorer i realøkonomien. Det er også rimeligt at antage, at investorerne vil investere i realistiske, rentable og forudsigelige bæredygtige grønne projekter. Forventningerne til rentabilitet kan variere og vil ofte være lavere i situationer, der omfatter finansiering gennem andelsbanker eller lokalt eller regionalt ejede banker, noget i retning af 5-6 % i stedet for 11-15 %, som man generelt forventer. En højere rentabilitet vil generelt tiltrække store kapitalstrømme, mens man typisk vil vælge andelsbanker eller regionale banker til mindre projekter.

3.11.

Det er helt centralt, at de kriterier, der er fastlagt i den delegerede forordning, for at en økonomisk aktivitet eller et projekt kan klassificeres som miljømæssigt bæredygtigt, ser ud til at kunne opfyldes til en overkommelig pris, er rentable og rimeligt forudsigelige eller med andre ord ser ud til at være kommercielt attraktive. I denne sammenhæng er det imidlertid vigtigt at huske på, at især SMV'er ofte har brug for støtte til at kunne håndtere den grønne omstilling. Alligevel bør klassificeringen som sådan begrænses til tekniske kriterier.

3.12.

Hvis klassificeringssystemet ikke opfylder de kriterier, der opstilles i de to foregående afsnit, kan der stilles spørgsmålstegn ved hele projektet. Et frivilligt system skal være attraktivt for at kunne skabe de ønskede forandringer.

3.13.

På grundlag af de centrale elementer, der skitseres ovenfor, virker en række af bestemmelserne i den delegerede forordning tvivlsomme. Generelt kan et højt ambitionsniveau for foranstaltninger til afbødning af klimaændringer eller omfattende informationskrav med langsigtede prognoser for tilpasning til klimaændringerne forekomme for vanskelige at opfylde, for komplekse, dyre eller ikke tilstrækkeligt lønsomme i en markedsøkonomi, undtagen for et lille antal meget store aktører, og med begrænset hensyntagen til de praktiske virkninger, navnlig for SMV'er. Dette vil betyde, at man ikke får den store udbredelse, som man tydeligvis ønsker, og samtidig skaber finansieringsproblemer for de virksomheder, der overholder den gældende EU-miljølovgivning, men ikke den delegerede forordning. Det er grunden til, at EØSU fremhæver behovet for at udvikle grøn forsikring for SMV'er med henblik på at mindske denne omkostningsrisiko. Der gives et par eksempler på dette nedenfor under »Særlige bemærkninger«.

3.14.

Aktører i realøkonomien har givet udtryk for bekymringer i forhold til, at de tekniske kriterier, der er fastlagt i den delegerede forordning, kan føre til, at det bliver vanskeligt at få finansieret aktiviteter, som ikke lever op til forordningen. EØSU er enig i, at dette kan være en risiko, eftersom klassificeringssystemets anvendelsesområde udvides, så det kan danne grundlag for ikkefinansiel rapportering i henhold til artikel 8 i klassificeringsforordningen samt for den foreslåede EU-standard for grønne obligationer (6).

3.15.

EØSU understreger derfor, at det er vigtigt, at tilsynsmyndighederne overvåger anvendelsen af den delegerede forordning for at undgå diskriminerende virkninger i forhold til lånemuligheder og låneomkostninger for virksomheder, der ikke opfylder klassificeringskriterierne. Disse aktører bør stadig sikres en retfærdig behandling, når de søger de nødvendige finansielle midler.

3.16.

I den forbindelse henviser EØSU til en ekspertudtalelse fra det tyske finansministeriums videnskabelige råd, som peger på, at det er yderst vanskeligt at forsøge at styre anvendelsen af kapitalstrømme i realøkonomien via finansiel regulering. Det vil kræve vidtrækkende, detaljeret og yderst komplet lovgivning, og en sådan klassificering medfører risiko for stor kompleksitet og uforholdsmæssigt høje bureaukratiske omkostninger (7).

3.17.

De eneste obligatoriske elementer i pakken er bestemmelserne om gennemsigtighed, der findes i artikel 4-7 i klassificeringsforordningen, og de ændrede delegerede retsakter vedrørende markeder for finansielle instrumenter, forsikringsdistribution og forskellige tillidsforpligtelser, som skal øge bevidstheden om muligheder og risici ved bæredygtige investeringer og sikre, at kunder og potentielle kunder informeres tilstrækkeligt herom.

3.18.

De delegerede retsakter om finansmarkedet virker generelt formålstjenlige, og de er derfor velegnede værktøjer, der kan øge bevidstheden om bæredygtige investeringer og dermed bane vejen for at kanalisere stærkt tiltrængte ressourcer over i sådanne investeringer.

3.19.

I den delegerede forordning fastlægges miljøstandarder, der ofte er mere ambitiøse end dem, man finder i EU's sektorlovgivning. I lyset af det behov for klarhed, der nævnes i punkt 3.6, kan denne dobbelte standard føre til forvirring og skabe finansieringsproblemer for aktører, der overholder de højeste miljøstandarder i henhold til EU's sektorlovgivning. EØSU er enig i, at der er behov for et højt ambitionsniveau, men vil alligevel af praktiske årsager og for at undgå forvirring anbefale, at man anvender de højeste miljøstandarder i EU's niveau 1-lovgivning i forbindelse med klassificeringen, således at den effektivt kan opfylde sin forpligtelse om at sikre gennemsigtighed for finansielle produkter og forhindre grønvaskning. Sammen med betragtningerne ovenfor i punkt 3.6 og 3.13-3.16 får det EØSU til at sætte spørgsmålstegn ved, om den delegerede forordning (en niveau 2-retsakt), trods sit prisværdige mål, er formålstjenlig i sin nuværende form (8). EØSU anbefaler på det kraftigste, at Kommissionen fremsætter forslag om højnelse af standarderne i EU's miljølovgivning.

3.20.

Det er velkendt, at grønne finansielle produkter er attraktive for finansmarkederne. EØSU roser derfor den grundlæggende hensigt med klassificeringen om at skabe gennemsigtighed, forhindre grønvaskning og henlede opmærksomheden på grønne finansielle produkter, men ønsker alligevel at advare mod risikoen for bobler på finansmarkederne.

3.21.

EØSU ville sætte pris på initiativer til at forbedre klassificeringssystemet i henhold til ovenstående anbefalinger for at udvide dets anvendelsesområde og forbedre dets evne til at understøtte EU's aftalte klimapolitiske mål gennem en effektiv gennemførelse af EU's miljølovgivning og opfordrer Kommissionen til at tage yderligere initiativer i den retning.

3.22.

Udvalget bemærker, at det vigtige spørgsmål om EU's klassificering af klima- og miljøskadelige aktiviteter stadig står åbent. Der bør snarest muligt gøres noget ved dette.

4.   Særlige bemærkninger

Den delegerede forordning

4.1.

EØSU understreger, at vedvarende energi spiller en afgørende rolle i omstillingen til bæredygtighed, og henleder opmærksomheden på behovet for at sikre, at der findes velegnede overgangsløsninger, som der bl.a. er brug for til at sikre, at de logistiske værdikæder fungerer ordentligt, samtidig med at man er opmærksom på det presserende behov for at undgå fastlåsningseffekter.

4.2.

Det fremgår af punkt 6.3 i bilag 1 til den delegerede forordning, at busser, der opfylder kriteriet om nuludledning fra udstødningen kun vil kunne klassificeres som bæredygtige, hvis de opererer i by- og forstadstrafik, mens andre busoperationer kun kan benyttes til såkaldte omstillingsaktiviteter frem til den 31. december 2025, hvis de tilhører den højeste EURO-klassekategori (EURO 6). Hvis dette ikke er tilfældet, finder et kriterium om nuludledning fra udstødningen anvendelse, men det fremgår af teksten, at det kun kan betragtes som en omstillingsaktivitet, hvis der foretages en revurdering mindst hvert tredje år i henhold til artikel 19 i klassificeringsforordningen. Der synes ikke at være nogen henvisning til standarderne i direktivet om renere køretøjer. I lyset af den usikre situation efter den 31. december 2025, hvem vil da turde investere i et busselskab? Det virker underligt at klassificere de strengeste miljøkrav i EU-lovgivningen — EURO VI — som en omstillingsaktivitet, og det vil efter al sandsynlighed skabe forvirring.

4.2.1.

Tunge erhvervskøretøjer (kategori N2 og N3) til vejgodstransport (afsnit 6.6) kan betegnes som bæredygtige, hvis de opfylder kriterierne for nulemissionskøretøjer i henhold til artikel 3, stk. 11, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1242 (9) med emissioner under 1 g CO2/km, eller, for køretøjer over 7,5 ton, »hvor der ikke findes teknologisk og økonomisk gennemførlige lavemissionsalternativer«, hvor de opfylder lavemissionsstandarderne i henhold til artikel 3, stk. 12, som en omstillingsaktivitet. For lette erhvervskøretøjer med en maksimal lasteevne op til 3,5 ton (N1) gælder kravet om nulemission i udstødningen. Alle andre vejgodstransporttjenester er omstillingsaktiviteter.

4.2.2.

Behandlingen af tunge erhvervskøretøjer er udtryk for en pragmatisk tilgang, som burde have været anvendt hyppigere i den delegerede forordning. Kravet om nulemission i udstødningen for lette erhvervskøretøjer (N1) i punkt 6.6 virker inkonsekvent i forhold til punkt 6.5 om transport med motorcykler, biler og lette erhvervskøretøjer, hvor der uden nogen indlysende grund gælder mere lempelige bestemmelser.

4.2.3.

Samlet set synes den forskellige behandling af vejkøretøjer inden for forskellige aktiviteter at være inkonsekvent og rodet, og der gives ingen forklaring på de meget forskellige tilgange i forskellige sammenhænge.

4.3.

En tilbagevendende bestemmelse i afsnit 6 (Transport) i bilag 1 udelukker køretøjer eller fartøjer, der er beregnet til transport af fossile brændstoffer, eftersom adgangen til sådanne brændstoffer ikke bør fremmes. Ifølge betragtning 35 kan »anvendeligheden« af dette krav imidlertid tages op til vurdering. Det forekommer tvivlsomt at indsætte et krav, når der hersker tvivl om, hvorvidt det er nyttigt. Desuden er kravet uklart. Et køretøj kan ofte transportere både fossile og alternative brændstoffer. Det er uklart, hvorvidt kravet henviser til konstruktionen eller anvendelsen af køretøjet eller fartøjet, så hverken fortolkningen eller virkningen er klar.

4.4.

Andre eksempler findes i bestemmelserne om analyser af klimafordele i punkt 1.1, 1.2 og 1.3 i bilag 1, som kommer oven i f.eks. skovrejsningsplaner, planer for genopretning af skove og skovforvaltningsplaner, og som finder anvendelse ned til små bedrifter på 13 hektar. Kravene virker forholdsvis komplekse, og henvisningen til adgangen til onlineværktøjer, som stilles til rådighed af FN's fødevare- og landbrugsorganisation, vil formentlig være en ringe trøst for de små bedrifter og er et bevis på den ugunstige situation for mindre bedrifter, der skyldes den hierarkiske tilgang, som anvendes i den delegerede forordning.

4.5.

Bevarelse af skove, inklusive kulstofdræn, er bestemt et væsentligt element i EU's miljøpolitik, men de administrative forpligtelser skal fortsat stå i et rimeligt forhold til ressourcerne hos dem, forpligtelserne gælder for. De principper, der anvendes af Forest Stewardship Council, er et eksempel på tydelige og rimelige principper for skovbrug og -forvaltning (10).

4.6.

Med hensyn til klimatilpasning kan man henvise til bestemmelserne i punkt 1.3 i bilag 2 om skovforvaltning og i punkt 6.3 om passagerbefordring ad vej i byer, forstæder og mellem byer, som indeholder en analyse af klimaeffekterne af større investeringer, der strækker sig over 10-30 år.

4.7.

Erklæringen i meddelelsen om, at klassificeringen ikke accepterer aktiviteter, der forbedrer de aktuelle niveauer for resultater på miljøområdet, men ikke kan klassificeres som væsentlige bidrag, strider mod artikel 10, stk. 2, i klassificeringsforordningen. Derfor bør der som allerede foreslået gives bedre plads til overgangsløsninger.

---

(1)  Kommissionens delegerede forordning om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 for så vidt angår fastsættelse af de tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en økonomisk aktivitet kvalificeres som bidragende væsentligt til modvirkning af klimaændringer eller tilpasning til klimaændringer, og til fastlæggelse af, hvorvidt den pågældende økonomiske aktivitet i væsentlig grad skader nogle af de andre miljømål (C(2021) 2800 final).

(2)  Climate Change 2021 — The Physical Science Basis, 2021.

(3)  COM(2021) 188 final.

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).

(5)  Climate Change 2021 — The Physical Science Basis 2021.

(6)  Kommissionens forslag til en forordning om grønne EU-obligationer (COM(2021) 391 final — 2021/0191 (COD)).

(7)  Grüne Finanzierung und Grüne Staatsanleihen — Geeignete Instrumente für eine wirksame Umweltspolitik? (Grøn finansiering og grønne offentlige lån — Egnede instrumenter i forbindelse med en effektiv miljøpolitik?) — Det tyske finansministeriums videnskabelige råd — ekspertudtalelse 02/2021.

(8)  Sustainable finance — Eine kritische Wûrdigung der deutschen und europäischen Vorhaben (Sustainable finance — en kritisk vurdering af tyske og europæiske projekter) — Handels- og industrikammeret i München og Oberbayern, Leibnitz — Institut for økonomisk forskning ved universitetet i München, 2020.

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1242 af 20. juni 2019 om fastsættelse af præstationsnormer for nye tunge køretøjers CO2-emissioner og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 595/2009 og (EU) 2018/956 og Rådets direktiv 96/53/EF (EUT L 198 af 25.7.2019, s. 202).

(10)  www.fsc.org