1.

Uddannelse former menneskeheden og har en transformativ rolle for både det enkelte menneske og samfundet. Det er vigtigt for borgernes sociale, økonomiske, demokratiske og kulturelle engagement samt for vækst, bæredygtig udvikling, social samhørighed og velstand i Unionen. Relevant, inkluderende og retfærdig uddannelse af høj kvalitet giver ikke kun borgerne viden, færdigheder og kompetencer i overensstemmelse med den nuværende og fremtidige udvikling, men former også deres holdninger, værdier og adfærd, så de kan trives professionelt og personligt og være aktive og ansvarlige medborgere.

2.

Lærere og undervisere (1) på alle niveauer og i alle former for uddannelse udgør en uundværlig drivkraft for uddannelse. De spiller en afgørende rolle med hensyn til at forberede personer, uanset baggrund og alder, på at leve, lære og arbejde i dagens verden samt med hensyn til at skabe og lede fremtidige forandringer.

3.

I en situation med konstant social, demografisk, kulturel, økonomisk, videnskabelig, miljømæssig og teknologisk forandring ændrer uddannelsesverdenen sig, og det samme gælder lærer- og underviserfaget med stigende krav, ansvar og forventninger. Løbende innovation og udfordringer påvirker ikke kun de krævede kompetencer, men også lærernes og undervisernes trivsel og lærerfagets tiltrækningskraft.

4.

Europæiske lærere og undervisere er hjørnestenen i det europæiske uddannelsesområde og har en central rolle at spille med hensyn til at fremme den europæiske dimension i undervisningen (2), idet de støtter de lærende i at forstå og opleve en europæisk identitetsfølelse og et europæisk tilhørsforhold,

5.

Den nuværende krise forårsaget af covid-19 har medført en hidtil uset udfordring for lærere og undervisere på alle niveauer og i alle former for uddannelse. De har været nødt til hurtigt at gå fra ansigt til ansigt-undervisning til hovedsagelig fjernundervisning og i vid udstrækning virtuel undervisning. Under disse ekstraordinære omstændigheder har lærere og undervisere udvist imponerende engagement, kreativitet, fagligt samarbejde og gjort en betydelig indsats for at sikre, at både læringen og de lærendes fremskridt fortsætter, herunder ved at yde støtte til deres trivsel,

6.

I overensstemmelse med nærhedsprincippet, som også omfatter lærerfaget, ligger ansvaret for uddannelsessystemernes tilrettelæggelse og indhold hos medlemsstaterne. I denne forbindelse har medlemsstaterne forskellige krav til de typer og niveauer af kvalifikationer, der er nødvendige for at få adgang til og gøre karriere inden for lærerfaget (3).

7.

Ved at fuldføre et højere uddannelsestrin kan potentielle lærere og undervisere få et mere omfattende sæt af kompetencer, herunder de kompetencer, der kræves for at udvikle deres faglige uafhængighed i undervisningspraksis. Dette kan igen bidrage til større jobtilfredshed og til opfattelsen af fagets påskønnelse og respekt (4).

8.

Lærere og undervisere har ansvaret for at gøre det lettere for de lærende at erhverve nøglekompetencer (5) og faglige færdigheder, ikke blot for at ruste dem til en vellykket udførelse af fremtidige job — hvoraf nogle endnu ikke kendes — men også for at fremme deres sociale ansvar og samfundsengagement, formidle menneskelige værdier samt støtte deres personlige vækst og trivsel.

9.

Deres faglige og pædagogiske ekspertise samt deres engagement, entusiasme, jobtilfredshed og selvtillid har en indflydelse på de lærendes læringsresultater, fremskridt og trivsel. Som rollemodeller for livslang læring kan lærere og undervisere motivere de lærende til at engagere sig og tage ansvar for deres egen livslange læring, stimulere deres interesse og opmuntre til nysgerrighed og kreativitet.

10.

Som reaktion på forskellige, stadig mere krævende roller, ansvar og forventninger hos de lærende, institutionsledelsen, de politiske beslutningstagere, forældrene og lokalsamfundet, hvor det er relevant og i overensstemmelse med nationale forhold, skal lærere og undervisere forblive engagerede og støttes for effektivt at kunne reagere på ændringer og udfordringer. Disse udfordringer kan være til stede i forskelligt omfang i forskellige medlemsstater og er især relaterede, men ikke begrænsede, til:

11.

Disse udfordringer er endnu mere krævende for uerfarne (nyuddannede) lærere og undervisere, da de fra de første års undervisning har det samme ansvar som deres mere erfarne kolleger. Derudover kan de ofte komme til at arbejde i udfordrende miljøer, f.eks. uddannelsesinstitutioner med flere lærende med en svag socioøkonomisk baggrund eller med migrantbaggrund (7). Lærere og undervisere med højere anciennitet kan opleve andre vanskeligheder, f.eks. en generationskløft på arbejdspladsen.

12.

Desuden kan lærere og undervisere, der arbejder på landet eller i fjerntliggende eller ugunstigt stillede områder, opleve andre udfordringer, f.eks. med hensyn til faglig isolation, begrænset infrastruktur, herunder digital infrastruktur, adgangen til støtte og mulighederne for faglig udvikling eller undervisning af forskellige årgange og klasser med flere årgange. Endvidere kan lærere og undervisere, der arbejder i tætbefolkede byområder, opleve større udfordringer i forbindelse med undervisning af lærende fra forskellige flersprogede, multikulturelle og socioøkonomiske baggrunde.

13.

Selv om mange lærere og undervisere har mange af de samme udfordringer, er der også i varierende grad i forskellige medlemsstater forskellige specifikke udfordringer i forbindelse med forskellige uddannelsesniveauer og -typer, herunder følgende:

15.

Det er vigtigt at videreudvikle og ajourføre lærernes og undervisernes kompetencer, sikre deres ekspertise og tilskynde deres uafhængighed og engagement og fremme deres personlige og faglige trivsel, motivation og følelse af påskønnelse, ruste dem på passende vis til at reagere på forandringer, men også tilskynde dem til at være proaktive og innovative i deres lærerfag.

16.

For at kunne gøre dette er det nødvendigt at videreudvikle nationale politikker til støtte for det arbejde, der udføres af lærere og undervisere på en målrettet og sammenhængende måde, idet der tages hensyn til de krav og uddannelsesbehov, som lærere og undervisere selv har identificeret, samt til de bredere læringsfællesskabers behov, de relevante resultater af uddannelsesforskningen og de overordnede nationale uddannelsesmål. Desuden er det en god idé at tilbyde forskellige uddannelsesmodeller, herunder direkte, virtuel, blandet og arbejdsbaseret læring.

17.

Der er behov for en supplerende og omfattende tilgang på alle niveauer og i alle dele af lærer- og underviseruddannelsen. Det gælder bl.a. ansættelse og udvælgelse af studerende, lærergrunduddannelsen (herunder praktikophold), introduktionsforløb og mentorordninger af høj kvalitet samt fremme af og støtte til løbende faglig udvikling gennem hele deres undervisningskarriere og, hvis det er relevant, evalueringsmekanismer. Der bør sættes særlig fokus på nye lærere med yderligere vejledning og mentorordninger, så de får en lettere karrierestart og kan få hjælp til at klare de specifikke behov, de står over for.

18.

I overensstemmelse med de nationale forhold kan dette underbygges af ajourførte og relevante nationale omfattende kompetencerammer for lærere og undervisere (12), der er udviklet i en struktureret, systematisk dialog med relevante interessenter, og som afspejler moderne og innovative undervisningstilgange, -strategier og -metoder samt nylige omstændigheder i samfundet som helhed. I denne henseende er det vigtigt, at uddannelsen af lærere og undervisere under hele det faglige forløb mere systematisk dækker emner og læringsmuligheder i forbindelse med arbejdet i flersprogede og multikulturelle miljøer, arbejdet med lærende med særlige behov og fra en ugunstig baggrund, digital pædagogik, bæredygtig udvikling og sund livsstil. I denne forbindelse bør der lægges særlig vægt på de krav og behov, som lærere og undervisere selv har givet udtryk for (13).

19.

Lærernes og undervisernes løbende faglige udvikling bør opfattes som en forudsætning for at kunne tilbyde undervisning og uddannelse af høj kvalitet. Lærere og undervisere bør derfor tilskyndes til at reflektere over deres praksis og uddannelsesbehov samt motiveres og støttes til at engagere sig ved at tilbyde uddannelsesmuligheder af høj kvalitet og sørge for, at de har tid til at deltage, og gives incitamenter.

20.

Styrkelse af lærernes og undervisernes forbindelser med forskere kan have en positiv indvirkning på deres faglige udvikling og stimulere forskningsledet, innovativ og forbedret undervisningspraksis.

21.

Grænseoverskridende mobilitet, enten som kortsigtet eller langsigtet, fysisk, virtuel eller blandet, er en stærk læringserfaring og en værdifuld mulighed for at udvikle deltagernes sociale, interkulturelle, flersprogede og interpersonelle kompetencer, både for lærergrunduddannelsens studerende og for praktiserende lærere og undervisere i deres løbende faglige udvikling. Der er dog hindringer, som står i vejen for både de studerendes og de praktiserende læreres mobilitet, f.eks. manglende sprogkundskaber, eller at finde vikarer for praktiserende lærere. Desuden er grunduddannelsesprogrammerne for lærere ofte kendetegnet ved en svag international dimension og for lidt mobilitet for studerende og praktikanter i forhold til studieprogrammer på andre fagområder (14), og der er udfordringer i forbindelse med at få anerkendt mobilitetsperioder i udlandet og læringsresultater.

22.

Mulighederne i forbindelse med forskellige karrierevalg inden for lærerfaget, der tilbyder flere forskellige karriereforløb, kan øge motivationen til at begynde i og blive i faget samt motivationen til livslang læring. De kan tilskynde lærere og undervisere til fortsat at engagere sig i faget og både engagere sig i deres lærendes og deres egen læring i løbet af deres arbejdsliv. På den anden side er det lige så vigtigt, at lærere og undervisere ikke overbebyrdes med administrative opgaver, så de har vanskeligt ved at fokusere på undervisningen.

23.

Lærere og undervisere samt institutionsledelse kan bidrage til politiske beslutninger med deres viden, ekspertise og praktiske indsigt. Samtidig kan deres deltagelse i politiske beslutninger øge deres ejerskab og dermed positivt påvirke resultaterne fra gennemførelsen af forskellige politiske initiativer og reformer.

24.

Lærernes og undervisernes trivsel påvirker deres jobtilfredshed og entusiasme for deres arbejde og har en indflydelse på deres fags tiltrækningskraft og efterfølgende på at holde dem fast i lærerfaget. Det er en vigtig faktor med hensyn til kvalitet og resultater, som hænger sammen med deres egen motivation og deres lærendes motivation og resultater.

25.

Vigtige aspekter af trivsel kan bl.a. hænge sammen med forståelsen og forvaltningen af forventningerne; arbejdsbyrde, arbejdsmiljøer, herunder sikkerhed i forbindelse med undervisning og læring samt arbejdsvilkår tilgængelig peer — og institutionel støtte; forhold til lærende, forældre, kammerledere og ledere af institutioner og respekt og anerkendelse i samfundet som helhed. Hvis disse faktorer mangler eller ikke opleves positivt, kan det føre til fysisk og følelsesmæssig udmattelse, stress og udbrændthed, der påvirker det mentale og fysiske helbred.

26.

For at støtte både læreres og underviseres resultater og trivsel er det hensigtsmæssigt at opbygge og fremme samarbejdsbaserede læringsfællesskaber og en samarbejdsbaseret teamkultur mellem lærere og undervisere, deres kolleger og institutionsledelsen, de lærende, forældrene og andre interessenter såsom arbejdsgivere. Erfarne lærere og undervisere kan spille en vigtig rolle som vejledere for deres yngre kolleger, samtidig med at de også selv får glæde af udvekslingen generationerne imellem. Det er desuden vigtigt at stimulere fagfællebaseret »bottom up«-læring, fremme undervisnings- og deltagelsesbaseret ledelse, der opbygger tillid, inspirerer og motiverer undervisningspersonalet. Endvidere kan bedømmelsen eventuelt anvendes til at støtte forbedringer i deres arbejde ved at give en konstruktiv evaluering og tilbagemelding om deres præstation, opstille kriterier for forfremmelse og anerkendelse af dem, der har opnået betydelige resultater.

27.

Tilstrækkelige, effektive og bæredygtige investeringer i lærere og undervisere er en investering i uddannelsens kvalitet. Dette omfatter forskellige aspekter såsom investering i uddannelsesmuligheder for lærere og undervisere, passende infrastrukturer og læringsrum, redskaber og ressourcer samt lønninger (15).

28.

Alt dette kan overvejes, samtidig med at der udvikles incitamenter til at få bugt med manglen på lærere og undervisere. Andre muligheder, der kan undersøges, kan f.eks. være stipendier til at tiltrække studerende til relevante studieprogrammer eller ansættelse af fagfolk med andre kvalifikationer end rent undervisningsmæssige, idet det samtidig er vigtigt at fremme og støtte undervisning af høj kvalitet,

29.

at fortsætte og øge indsatsen for at inddrage lærere og undervisere i udformningen af uddannelsespolitikker på alle politiske planlægningsniveauer, øge samarbejdet, fremme deres ejerskab af processen samt deres uafhængighed i forbindelse med anvendelsen af disse politikker i praksis

30.

at tage hensyn til behovet for en samlet tilgang til lærernes og undervisernes grunduddannelse, introduktionsforløb og løbende faglige udvikling, når der udarbejdes politikker vedrørende uddannelsen af lærere og undervisere

31.

at fremme og støtte øget inddragelse af lærere og undervisere i den løbende faglige udvikling, navnlig ved at tage yderligere skridt til at fjerne hindringer for deltagelse og muligheder, og stræbe efter passende bedømmelser og anerkendelse af værdien af den løbende faglige udvikling som en byggesten i karriereforløbet

32.

at tilskynde uddannelsesinstitutioner til at skabe virkningsfulde og forskningsbaserede muligheder for løbende faglig udvikling for lærere og undervisere baseret på samarbejde, kollegers observationer og peerlæring, vejledning, mentorordninger og netværksdannelse, i forbindelse med udviklingen af sådanne muligheder, i givet fald at tilskynde uddannelsesinstitutionerne til at udvide deres læringstilbud, herunder mindre læringsenheder, som f.eks. dem, der kan føre til mikroeksamensbeviser, under hensyntagen til kvalitetssikringsordninger

33.

at fortsætte med at støtte de videregående uddannelsesinstitutioner, idet deres uafhængighed respekteres fuldt ud, i at styrke de akademiske medarbejderes kompetencer i forbindelse med anvendelsen af forskningsbaseret og studentercentreret læring, undervisning og vurdering og etablere og følge klare, gennemsigtige og retfærdige procedurer for ansættelse og beskæftigelse af medarbejdere, der anerkender undervisningsaktiviteternes værdi (16), hvilket også bør tages i betragtning i forfremmelsespolitikker og -praksis

34.

at undersøge mulighederne for at diversificere læreres og underviseres karriereforløb og udvikle nationale karriererammer for at hjælpe dem med at indfri deres karriereforventninger og -motivation samt deres læringsbehov

35.

at tilskynde uddannelsesinstitutionerne til at integrere læreres og underviseres mobilitet — fysisk, virtuelt eller blandet — i deres lærings-, udviklings- og internationaliseringsstrategier, herunder ved at udnytte potentialet i europæiske redskaber som f.eks. eTwinning og EPALE som en integreret del af læringsbestemmelsen, når det er muligt og i overensstemmelse med nationale bestemmelser og i overensstemmelse med nationale forhold, at validere de færdigheder og kompetencer, der er erhvervet gennem europæiske redskaber og mobilitet som en del af den løbende faglige udvikling af lærere og undervisere

36.

at gøre en yderligere indsats for at fremme mobiliteten blandt både studerende og praktiserende lærere og undervisere og fjerne de vedvarende hindringer med henblik på at øge deltagelsesfrekvensen, i denne forbindelse at opfordre de videregående uddannelsesinstitutioner, der er ansvarlige for lærergrunduddannelsen, til fuldt ud at udnytte potentialet ved mobilitet som en del af deres læringstilbud, hvilket eventuelt kan omfatte mobilitetsvinduer i studieprogrammer, desuden at fremme deltagelse i forskellige former for mobilitet i forbindelse med praktiserende læreres og underviseres faglige udvikling, herunder ved at gøre en indsats for at finde bæredygtige løsninger på behovet for vikarer

37.

at investere i foranstaltninger til forbedring af deres grunduddannelse og faglige videreuddannelse, arbejdsvilkår og karrieremuligheder samt foranstaltninger til yderligere at forbedre deres modstandsdygtighed og trivsel med henblik på at støtte dem i at håndtere stressende aspekter af deres arbejde, så faget bliver mere attraktivt, og dets status højnes. I håndteringen af disse aspekter er det vigtigt at muliggøre en effektiv inddragelse af arbejdsmarkedets parter

38.

at samarbejde og udveksle erfaringer og oplysninger om den politiske udvikling vedrørende lærere og undervisere, herunder udarbejdelse og revision af nationale kompetencerammer for lærere og undervisere,

39.

med henblik på at lette mobiliteten for studerende og praktiserende lærere og undervisere i samarbejde med medlemsstaterne at fremme en dialog og undersøge hindringer, herunder strukturelle aspekter, anerkendelse af resultaterne fra læringsperioder i udlandet og akademiske kvalifikationer, og vejlede uddannelsesinstitutioner, så mobiliteten forbedres, og det internationale perspektiv for lærerstuderende og -undervisere udvides

40.

som supplement til de eksisterende nationale bestræbelser at undersøge muligheden for at udarbejde et forslag til en relevant europæisk kompetenceramme (17) med henblik på at fremme udvikling og evaluering af viden, færdigheder og holdninger vedrørende bæredygtig udvikling, som skal anvendes på frivillig basis

41.

at støtte et tættere samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne i Unionen med henblik på at styrke forskningsbaseret læreruddannelse, støtte grænseoverskridende mobilitet og fælles læringsmuligheder inden for rammerne af læreres løbende faglige udvikling, f.eks. ved at tilskynde til frivilligt samarbejde og netværkssamarbejde mellem nationale uddannelsesinstitutioner på EU-plan i form af europæiske læreruddannelsesinstitutioner

42.

som et supplement til de eksisterende nationale bestræbelser at undersøge muligheden for at udvikle europæiske retningslinjer som støtte, der på frivillig basis kan anvendes til at skabe karriererammer på nationalt plan med udgangspunkt i resultaterne fra arbejdet i arbejdsgruppen for ET 2020-arbejdsgruppen vedrørende skoler for at adressere læreres og underviseres udvikling i et bredere perspektiv og reagere på deres mål, motivation og ambitioner

43.

i samarbejde med medlemsstaterne at fremme brugen af og overveje en videreudvikling af eksisterende onlineplatforme, såsom eTwinning, School Education Gateway og EPALE, og undersøge, hvordan anvendelsen heraf kan udvides med henblik på at lette mobiliteten for både studerende og praktiserende lærere og undervisere, f.eks. finde partnere til mobilitetsprojekter og ved at skabe en platform for forberedelse og opfølgning af mobilitet

44.

for at øge værdsættelsen at fremme lærerfagets betydning og synliggøre undervisning af høj kvalitet, undersøge gennemførligheden og merværdien af at indføre en årlig europæisk belønning til enestående lærere eller undervisere, f.eks. med henblik på at fremme innovation, inklusion eller den europæiske dimension i undervisningen

45.

at fortsætte med at støtte udviklingen af uddannelsesmuligheder for kommende og praktiserende lærere og undervisere samt deres mobilitet, navnlig via Erasmus+-programmet og de europæiske struktur- og investeringsfonde, især Den Europæiske Socialfond, og deres efterfølgere

46.

at tage fuldt hensyn til disse konklusioner ved udarbejdelsen af forslag til det europæiske uddannelsesområde og den nye strategiramme for samarbejde på uddannelsesområdet, herunder fortsat udveksling af god praksis mellem medlemsstaterne.