EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 29.5.2020

COM(2020) 403 final

2020/0108(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om oprettelse af InvestEU-programmet

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

I forbindelse med den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027 er der behov for et EU-investeringsprogram til at opfylde tværgående målsætninger for så vidt angår forenkling, fleksibilitet, synergier og sammenhæng mellem relevante EU-politikker. I Kommissionens oplæg om fremtiden for EU's finanser blev der redegjort for nødvendigheden af at "gøre mere med mindre" og give EU-budgettet en løftestangsvirkning i en tid med budgetstramninger og enorme investeringsbehov. Disse behov er steget betydeligt på grund af covid-19-pandemiens virkninger for den europæiske økonomi og risikoen for uligheder i genopretningen i Unionen og inden for de enkelte medlemsstater.

Derfor trækker Kommissionen sit tidligere forslag fra maj 2018 om InvestEU-programmet 1 tilbage og forelægger et nyt forslag for Europa-Parlamentet og Rådet. Dette nye forslag afspejler fuldt ud den delvise enighed, der allerede blev opnået mellem Europa-Parlamentet og Rådet i april 2019 2 . Ifølge forslaget øges den oprindeligt foreslåede finansieringsramme, og anvendelsesområdet ændres, så det afspejler den europæiske økonomis særlige behov efter pandemien.

Som reaktion på den økonomiske og sociale krise, som covid-19-pandemien har forårsaget, må Kommissionens InvestEU-forslag fra 2018 ændres, så det er bedre tilpasset de ændrede omstændigheder. Ændringerne i forhold til den delvise enighed, som Parlamentet og Rådet var nået frem til, går ud på at øge finansieringsrammen for det oprindeligt foreslåede InvestEU-program, så den afspejler de overordnede investeringsbehov og øgede risici. Desuden udvides anvendelsesområdet for InvestEU-programmet. For at imødekomme den europæiske økonomis fremtidige behov og sikre eller opretholde strategisk autonomi i væsentlige sektorer tilføjes der et nyt politikområde til programmet. For at opfylde Unionens ambitiøse politiske mål er det fortsat vigtigt at tiltrække privat kapital til finansiering af investeringer og samtidig at tilpasse fremgangsmåden, så den får mere politisk relevans. InvestEU-programmet vil bidrage til opfyldelsen af Unionens politiske mål, i de tilfælde hvor det er hensigtsmæssigt at anvende tilbagebetalingspligtig investeringsstøtte.

Covid-19-pandemien er et stort chok for den globale økonomi og Unionens økonomi. Som følge af de nødvendige inddæmningsforanstaltninger er den økonomiske aktivitet i EU faldet betydeligt. Faldet i EU's BNP i 2020 forventes at ligge på omkring 7,5 %, hvilket er langt mere end under finanskrisen i 2009 og vil have uundgåelige negative sociale virkninger. Udbruddet af pandemien har gjort det klart, at de globale forsyningskæder er indbyrdes forbundne, og har blotlagt visse sårbarheder såsom de strategiske industriers overdrevne afhængighed af ikkediversificerede eksterne forsyningskilder. Disse sårbarheder skal afhjælpes, for at EU kan styrke sit katastrofeberedskab og hele økonomiens robusthed og samtidig bevare sin åbenhed over for konkurrence og handel i overensstemmelse med sine regler.

Under den økonomiske tilbagegang er der behov for en kraftig reaktion på EU-plan, navnlig for at styrke de erhvervsdrivendes robusthed og derved styrke og bevare de strategiske sektorers uafhængighed for at sikre den europæiske økonomis konkurrenceevne på lang sigt. Dette kan kun opnås på grundlag af et stærkt indre marked og lige konkurrencevilkår. Det er afgørende, at økonomierne i de medlemsstater, der er hårdest ramt af virkningerne af pandemien, nyder godt af støtte fra programmer under EU-budgettet.

Desuden bør Kommissionen kunne deltage i en eventuel forøgelse af kapitalen (i en eller flere omgange) i Den Europæiske Investeringsfond (EIF), som vil spille en central rolle med hensyn til at støtte den økonomiske genopretning gennem udstedelse af garantier, securitiseringstransaktioner og støtte til egenkapitalinvesteringer i hele Unionen. Der bør afsættes bevillinger på op til 900 000 000 EUR i den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 til dette formål, således at Unionen, repræsenteret ved Kommissionen, kan fastholde sin samlede andel i EIF's kapital.

•Begrundelse og formål 

Oprettelsen af InvestEU-programmet vil betyde, at der kun vil være én samlet EU-mekanisme til ydelse af investeringsstøtte til interne foranstaltninger under den flerårige finansielle ramme for 2021-2027. InvestEU-programmet bygger på de positive erfaringer med EFSI og de nuværende finansielle instrumenter til interne politiske tiltag. Det vil bestå af fire søjler: i) InvestEU-Fonden, som yder EU-garantien, ii) InvestEU-rådgivningsplatformen, som navnlig vil yde teknisk bistand til projektudvikling, iii) InvestEU-portalen, som vil udgøre en lettilgængelig database til promovering af projekter, der har brug for finansiering, og iv) blandingsoperationer.

InvestEU-Fonden vil følge en efterspørgselsbaseret tilgang til mobilisering af private investeringer. Den vil især fremme investeringer i forskning, innovation, digitalisering og bæredygtig infrastruktur og støtte strategiske virksomheder, men også søge at opfylde behovene i den sociale sektor og blandt SMV'er. Det vil være vigtigt at nå ud til mindre og mere lokale projekter.

Nye elementer på baggrund af krisen

EU's virksomheder kan lide skade under den nuværende situation, hvor der er risiko for, at de bliver påvirket negativt af faktorer, som hverken de selv, de nationale myndigheder eller myndighederne på EU-plan har kontrol over. Som følge af det nuværende covid-19-udbrud kan virksomheder i EU stå over for likviditetsrisici, der kan føre til insolvens, men der er også en mere systemisk risiko for nedskrivning af aktiver, som kan føre til en svækkelse af strategiske dele af EU's erhvervsliv. For at afhjælpe de mangler, der er opstået under krisen på grund af afbrydelse af forsyningskæderne, bør EU's erhvervsliv desuden styrke sin kapacitet til at dække bredere dele af de strategiske værdikæder.

Ved at udpege og behandle visse investeringsområder som "strategiske" vil EU presse på for at få gennemført en hårdt tiltrængt storstilet industriel omstilling og sikre EU's økonomi øget uafhængighed i overensstemmelse med de overordnede politikker som f.eks. strategien for Europas digitale fremtid og den europæiske grønne pagt. Disse langsigtede politiske prioriteter bør kombineres med de genopretningsforanstaltninger, der er truffet i kølvandet på covid-19-udbruddet. En målrettet og ambitiøs indsats på EU-plan, der gør det muligt at udnytte det indre markeds potentiale fuldt ud, vil — uanset medlemsstaternes finanspolitiske kapacitet til at træde til og støtte investeringer — føre til en mere konkurrencedygtig, mere robust og mere sikker Union i fremtiden.

Det primære mål for politikområdet strategiske europæiske investeringer vil være at støtte endelige modtagere, der er etableret i en medlemsstat, er aktive 4 i Unionen, og hvis aktiviteter er af strategisk betydning for Unionen, navnlig med henblik på den grønne og den digitale omstilling samt indsatsen for øget modstandsdygtighed på et af følgende områder:

a)    levering af nødvendige sundhedsydelser, fremstilling og lageropbygning af lægemidler, medicinsk udstyr og medicinalvarer, styrkelse af sundhedsberedskabet og civilbeskyttelsessystemet.

b)    kritisk infrastruktur, både fysisk og virtuel, herunder infrastrukturelementer, der er udpeget som kritiske inden for energi, transport (herunder jernbanegodstransport), miljø, sundhed, sikker digital kommunikation, 5G, tingenes internet, onlinetjenesteplatforme, sikker cloudcomputing, databehandling og -lagring, betalinger og finansielle infrastrukturer, luft- og rumfart, forsvar, kommunikation, medier, uddannelse, valginfrastruktur og følsomme faciliteter, samt den jord og faste ejendom, der er nødvendig for anvendelsen af sådan kritisk infrastruktur

c)    levering af varer og tjenester, der indgår i driften og vedligeholdelsen af den i litra b) nævnte infrastruktur

d)    centrale støtteteknologier og transformative og digitale teknologier samt banebrydende innovationer, der er af strategisk betydning for Unionens industrielle fremtid, herunder:

i) kunstig intelligens, blockchain, software, robotteknologi, halvledere, mikroprocessorer, edge cloud-teknologi, højtydende databehandling, cybersikkerhed, kvanteteknologi, fotonik, industriel bioteknologi

ii) teknologi inden for vedvarende energi, energilagringsteknologi, herunder batterier, teknologi inden for bæredygtig transport (herunder fornyelse og eftermontering af mobile aktiver, der anvender denne teknologi), anvendelser af ren brint og brændselsceller, dekarboniseringsteknologi til industrien, CO2-opsamling og ‑lagring, teknologi vedrørende den cirkulære økonomi

iii) biomedicin, nanoteknologi, lægemidler og avancerede materialer (såsom grafen)

e)    produktionsanlæg til masseproduktion af IKT-komponenter og -udstyr i EU

f)    forsyning og lageropbygning af kritiske input til offentlige aktører, virksomheder eller forbrugere i Unionen, herunder energi, råmaterialer, konstruerede materialer samt fødevaresikkerhed under hensyntagen til ressourceeffektivitet og cirkularitet i strategiske værdikæder og

g)    teknologier og input af kritisk betydning for Unionens og medlemsstaternes sikkerhed (f.eks. inden for forsvars- og rumsektorerne eller cybersikkerhed), samt produkter med dobbelt anvendelse som defineret i artikel 2, nr. 1), i Rådets forordning (EF) nr. 428/2009.

På den nuværende baggrund vil det femte politikområde tilføre merværdi i forhold til de oprindelige politikområder, idet der fokuseres på modtagere og projekter af stor europæisk strategisk betydning — et aspekt, der ikke fremhæves under de andre politikområder. Modtagerne kan f.eks. være virksomheder i målsektorerne eller SMV'er, der indgår i disse virksomheders forsyningskæder som producenter af specifikke komponenter. Sådanne projekter er i sagens natur ofte mere risikable under forhold som efter covid-19-pandemien, da projektpromotorer i højere grad er udsat for øgede risici på efterspørgsels- eller udbudssiden.

Visse områder såsom halvledere (herunder mikroprocessorer), datateknologi, 5G og kvanteteknologi er af særlig betydning for sikkerhed, tillid og innovation. Imidlertid kræver de enorme investeringer for at dække hele værdikæden af strategiske input, der til tider næsten udelukkende kommer fra begrænsede kilder uden for EU, erhverve og beskytte vigtig teknologisk knowhow samt etablere og udskifte kritisk infrastruktur for at mindske den overdrevne afhængighed af leverandører fra lande uden for EU.  

Det femte politikområde vil både være rettet mod specifikke projekter (f.eks. støtte til store konsortier eller offentlig-private partnerskaber, der har til formål at udvikle en specifik teknologi og opbygge kritisk infrastruktur) og mod at tilvejebringe en mere bred finansiering, f.eks. ved at støtte fremvæksten af hele økosystemer af iværksættere, der er aktive i målsektorerne (f.eks. innovative SMV'er, der arbejder på teknologier af potentiel relevans for industriel bioteknologi og lægemidler). Desuden bør vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse kunne modtage støtte under dette politikområde.

Additionalitetskravene under dette politikområde vil adskille sig fra de påtænkte krav for de oprindelige politikområder under InvestEU. For eksempel vil additionaliteten ved den støtte, der ydes inden for det femte politikområde til store virksomheder, bestå i at bevare og udvikle deres produktion i Unionen eller, hvis den offentlige orden eller sikkerhedsmæssige hensyn taler for det, under europæiske investorers kontrol, og i at opskalere udbredelsen af innovative teknologier snarere end i udelukkende risikorelaterede overvejelser i forbindelse med InvestEU-støtten. Denne støtte skal supplere den støtte, der stilles til rådighed inden for politikområdet forskning, innovation og digitalisering, hvor hovedvægten ligger på opstrømsudviklingen af ny strategisk kapacitet. Der vil også blive lagt særlig vægt på at sikre synergi i forbindelse med opfølgende investeringer i opskalering af strategiske nystartede virksomheder og SMV'er i EU, der udspringer af Det Europæiske Innovationsråd (EIC) under EU's rammeprogram for forskning og innovation (Horisont Europa).

InvestEU-Fonden

InvestEU-Fonden består af en EU-budgetgaranti, som vil støtte de finansielle produkter, der tilvejebringes af gennemførelsespartnerne. Den vil især være rettet mod projekter med EU-merværdi og fremme en sammenhængende tilgang til finansiering af EU's politiske mål. Den vil indeholde et virkningsfuldt og effektivt miks af finansieringsredskaber på EU-plan, som kan anvendes på specifikke politikområder.

InvestEU-programmet vil udgøre den overordnede investeringsordning for interne EU-politikker og vil således både være et politisk instrument og et gennemførelsesredskab.

Som politisk instrument er InvestEU-programmets overordnede mål at støtte Unionens politiske mål ved at mobilisere offentlige og private investeringer inden for EU med henblik på at afhjælpe markedssvigt og investeringsunderskud, som hæmmer opfyldelsen af EU's mål vedrørende bæredygtighed, konkurrenceevne og inklusiv vækst samt Unionens strategiske autonomi.

Formålet er at tilvejebringe finansiering til økonomiske aktører med en risikoprofil, som private investorer ikke altid kan eller ønsker at støtte, med henblik på at øge konkurrenceevnen i EU's økonomi, fremme bæredygtig vækst, konvergens, social modstandsdygtighed og inklusion samt integrationen af kapitalmarkederne i EU i overensstemmelse med EU's politiske mål i forskellige sektorer. InvestEU-programmet understøttes af en EU-garanti og vil således bidrage til at modernisere EU-budgettet og øge dets slagkraft ved at "gøre mere med mindre". For økonomisk levedygtige projekter, som har god mulighed for at generere indtægter, kan en mere systematisk anvendelse af budgetgarantier bidrage til at øge de offentlige midlers slagkraft.

InvestEU-programmet bør have tilstrækkelig kapacitet til at forme EU's strategi til håndtering af den stadig meget begrænsede investeringsaktivitet i Unionen, der er blevet yderligere begrænset af den krise, som covid-19-pandemien har forårsaget. Ved at diversificere finansieringskilderne og støtte bæredygtig og langsigtet finansiering vil InvestEU-programmet bidrage til integrationen af de europæiske kapitalmarkeder — inden for rammerne af kapitalmarkedsunionen — og til at styrke det indre marked. Desuden vil det bidrage til gennemførelsen af den europæiske grønne pagt og investeringsplanen for denne. Det er et vigtigt redskab til at nå målene i den nye industristrategi for Europa. InvestEU-programmet vil være et EU-dækkende middel til at samle finansiel, markedsmæssig, teknisk og politisk ekspertise under ét, og det bør således også fungere som katalysator for finansiel innovation til gavn for politiske målsætninger.

Som gennemførelsesredskab sigter InvestEU-Fonden mod at gennemføre EU-budgettet mere effektivt ved hjælp af en budgetgaranti for derved at opnå stordriftsfordele, øge synligheden af EU's indsats og forenkle rammerne for rapportering og ansvarlighed. Den foreslåede udformning sigter mod at skabe forenkling, øget fleksibilitet og færre potentielle overlapninger mellem tilsyneladende ensartede EU-støtteinstrumenter.

Foruden EU-garantien på EU-plan indeholder forslaget en mulighed for, at medlemsstaterne kan bruge en del af midlerne under delt forvaltning inden for et særligt segment af EU-garantien under InvestEU-Fonden til at forfølge de samme målsætninger, når der opstår markedssvigt eller andre suboptimale investeringssituationer på nationalt eller regionalt plan.

Den samlede EU-garanti foreslås fastsat til maksimalt 75 153 850 000 mia. EUR, hvoraf op til 31 153 850 000 EUR øremærkes til politikområdet strategiske europæiske investeringer.

InvestEU-rådgivningsplatformen og InvestEU-portalen

InvestEU-rådgivningsplatformen skal yde rådgivende bistand til projektudvikling samt ledsageforanstaltninger gennem hele investeringsforløbet med henblik på at fremme skabelsen og udviklingen af projekter og adgang til finansiering. InvestEU-rådgivningsplatformen vil kunne anvendes på de politikområder, der er omfattet af InvestEU-programmet, og vil udgøre ét centralt indgangssted for projektpromotorer og formidlere. InvestEU-rådgivningsplatformen vil supplere den tekniske bistand, der ydes inden for programmerne under delt forvaltning. For at sikre, at politikområdet strategiske europæiske investeringer og de øvrige fire politikområder fuldt ud kan drage fordel af alle elementerne i InvestEU-Fonden, bør rådgivningsforanstaltningerne og andre ledsageforanstaltninger i InvestEU-programmet stå i et rimeligt forhold til målene for forslaget. Den samlede finansieringsramme, inklusive ledsageforanstaltninger, bør beløbe sig til op til 724 733 000 mio. EUR for at dække behovene i forbindelse med det nye politikområde samt de øvrige fire politikområders stigende behov under de nuværende omstændigheder.

Endelig vil InvestEU-portalen gøre investeringsmulighederne i Unionen mere synlige og således understøtte promotorer, der søger finansiering.

Ifølge forslaget skal forordningen anvendes fra den 1. januar 2021.

•Sammenhæng med de gældende regler

Forslaget er i fuld overensstemmelse med eksisterende politikker, eftersom InvestEU-programmet yder EU-garantien for at sikre en effektiv udnyttelse af EU's budgetmidler i de tilfælde, hvor indtægtsskabende operationer finansieres i overensstemmelse med EU's politiske mål. Disse omfatter kapitalmarkedsunionen, strategien for et digitalt indre marked, pakken om ren energi til alle europæere, EU-handlingsplanen for den cirkulære økonomi, strategien for lavemissionsmobilitet, den europæiske forsvarshandlingsplan og Den Europæiske Forsvarsfond, rumstrategien for Europa, den europæiske søjle for sociale rettigheder, den europæiske grønne pagt og investeringsplanen for denne samt den nye industristrategi for Europa. Inden for sit anvendelsesområde støtter InvestEU-Fonden disse gensidigt forstærkende strategier ud fra en finansieringsvinkel.

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Blandingen med tilskud vil sikre komplementaritet med andre udgiftsprogrammer.

InvestEU-programmet komplementerer desuden de europæiske struktur- og investeringsfonde. For at gøre det lettere at anvende visse fonde under delt forvaltning (Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond+ (ESF+), Samhørighedsfonden, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL))) gennem finansielle produkter vil medlemsstaterne kunne udnytte InvestEU-programmet. Det indebærer en betydelig forenkling i forhold til den aktuelle situation, da der nu kun vil gælde ét sæt regler. 

Foranstaltningerne under InvestEU-programmet bør afhjælpe markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer på en forholdsmæssigt afpasset måde, uden at dette medfører overlapninger eller fortrænger privat finansiering, og der skal sikres en klar europæisk merværdi. Det vil skabe overensstemmelse mellem foranstaltningerne inden for rammerne af InvestEU-programmet og EU's statsstøtteregler og forhindre uberettigede konkurrenceforvridninger på det indre marked.

Kommissionen vil i samarbejde med gennemførelsespartnerne udarbejde en retningslinjer for bæredygtighedskontrol på grundlag af de kriterier, der er fastsat i [forordning om oprettelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer], ud fra hvilke gennemførelsespartnerne skal vurdere de finansierede projekters miljømæssige, klimarelaterede og sociale virkninger. Retningslinjerne skal støtte de politiske mål for den europæiske grønne pagt og sikre, at projekter, der underminerer EU's klimarelaterede, miljømæssige og sociale målsætninger, ikke vil blive støttet under InvestEU. Desuden kunne der overvejes målrettede incitamenter for finansielle produkter, der særligt fremmer højt prioriterede klimarelaterede, miljømæssige og sociale mål, som er vanskelige at nå, for eksempel under SMV-politikområdet, og for hvilke der er konstateret højere risici, som kan berettige sådanne yderligere incitamenter.

InvestEU-Fonden vil også omfatte en særlig ordning, der skal tilvejebringe yderligere investeringer til fordel for regioner omfattet af retfærdig omstilling (søjle 2 i mekanismen for en retfærdig omstilling) i komplementaritet med Fonden for Retfærdig Omstilling (søjle 1) og lånefaciliteten for den offentlige sektor (søjle 3).

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Forslaget bygger på artikel 173 (industri) og artikel 175, stk. 3, (økonomisk, social og territorial samhørighed) i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

I overensstemmelse med fast retspraksis afspejler retsgrundlaget forslagets væsentligste indhold. Der gælder de samme procedurer for begge artikler med hensyn til retsgrundlaget (den almindelige procedure). 

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence) 

InvestEU-programmet vil dække investeringer og adgang til finansiering og støtte EU's politiske prioriteter ved at afhjælpe EU-dækkende markedssvigt og investeringsunderskud. Det støtter også udformningen, udviklingen og EU-dækkende markedstestning af innovative finansielle produkter, såvel som systemerne til at udbrede dem, med henblik på at afhjælpe nye komplekse markedssvigt og investeringsunderskud.

Det valgfrie medlemsstatssegment vil give mulighed for at tackle landespecifikke markedssvigt og investeringsunderskud ved hjælp af finansielle produkter, der er udformet fra centralt hold, hvilket vil sikre en mere effektiv geografisk anvendelse af midler, hvor dette er formålstjenligt. Det vil give medlemsstaterne mulighed for at bruge en del af deres midler under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond+ (ESF+), Samhørighedsfonden, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) gennem InvestEU-Fonden.

Den foreslåede udformning med to segmenter inden for hvert politikområde muliggør en effektiv anvendelse af nærhedsprincippet. Samtidig vil de to segmenter inden for hvert enkelt område være underlagt de samme regler for InvestEU-Fonden, hvilket vil skabe en klarere og mere enkel ramme for anvendelse af EU-midler fra forskellige kilder.

•Proportionalitetsprincippet

EU's langsigtede mål med hensyn til bæredygtighed, konkurrenceevne og inklusiv vækst, strategisk autonomi og robusthed kræver betydelige investeringer inden for forskellige politikområder. Det gælder bl.a. nye modeller vedrørende mobilitet, vedvarende energi, energieffektivitet, naturkapital, innovation, digitalisering, færdigheder, social infrastruktur, cirkulær økonomi, klimaindsatsen, havene, oprettelse af og vækst i små virksomheder samt Unionens strategiske autonomi og robusthed.

Der er brug for en fornyet indsats for at tackle vedvarende markedsfragmentering og markedssvigt, som er forårsaget af investorers aversion mod risici, den offentlige sektors begrænsede finansieringskapacitet og strukturel ineffektivitet i investeringsmiljøet. Medlemsstaterne kan ikke i tilstrækkelig grad afhjælpe dette investeringsunderskud alene.

Tiltag på EU-plan sikrer, at der kan skabes en kritisk masse af ressourcer med henblik på at maksimere investeringernes virkning på stedet. Forslaget erstatter ikke investeringer fra medlemsstaterne, men supplerer derimod sådanne investeringer ved navnlig at være rettet mod projekter, der har EU-merværdi. En indsats på EU-plan giver desuden stordriftsfordele i brugen af innovative finansielle produkter, idet de private investeringer katalyseres ud i hele EU, og der gøres bedst mulig brug af de europæiske institutioner og deres ekspertise. En EU-indsats medfører også en diversificeret portefølje af europæiske projekter, som kan udløse private investeringer, og gør det muligt at udvikle innovative finansieringsløsninger, som enten kan anvendes i større omfang eller i alle medlemsstater.

En indsats på EU-plan er den eneste måde, hvorpå investeringsbehovet i forbindelse med EU-dækkende politiske mål kan dækkes. Samtidig vil strukturreformer og bedre lovgivningsmæssige rammer også fortsat være relevante med henblik på at afhjælpe investeringsunderskud i perioden 2021-2027.

Forslaget har til formål at yde støtte til virksomheder, værdikæder og økosystemer af strategisk betydning og at afhjælpe de sårbarheder, som covid-19-pandemien har blotlagt. Gennem mobilisering af private midler til støtte for investering og genopretning sideløbende med offentlige midler udnyttes budgetmidlerne optimalt.

Det går ikke videre end nødvendigt for at nå de tilsigtede mål.

•Valg af retsakt

Formålet med forslaget er at oprette ét enkelt instrument til at tilvejebringe en EU-garanti til støtte for finansierings- og investeringstransaktioner, der foretages af gennemførelsespartnere, i overensstemmelse med konklusionerne i konsekvensanalysen. Det skal bygge videre på succesen med EFSI og tidligere finansielle instrumenter samt på de erfaringer, der er gjort med hensyn til bl.a. at undgå fragmentering og eventuelle overlapninger. Derfor udgør forslaget en forordning.

3.RESULTATER AF RETROSPEKTIVE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Retrospektive evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

Forslaget bygger på erfaringerne fra evalueringerne af tidligere finansielle instrumenter og EFSI. Der blev navnlig foretaget en uafhængig evaluering af EFSI 6 i 2018 foruden de adskillige andre evalueringer, der er foretaget siden fondens indførelse:

Kommissionens meddelelse om investeringsplanen for Europa indeholder en opsummering af de vigtigste resultater af disse evalueringer (COM(2016) 764) 11 .

Ifølge alle disse evalueringer har EU-garantien været et nyttigt redskab, som har sat EIB i stand til at gennemføre aktiviteter behæftet med større risiko og indføre mere risikobetonede produkter til støtte for en bred vifte af modtagere. EFSI har også vist sig velegnet til at mobilisere privat kapital. Hvad angår forvaltningen af EFSI pegede den uafhængige evaluering i 2018 på den store betydning, som Investeringsudvalget har for ordningens pålidelighed, åbenheden i dens beslutninger og kvaliteten af resultattavlen, der blev anset for at være et relevant redskab, som giver mulighed for at følge en konsekvent tilgang til præsentation af projekter og opsummering af projektvurderinger.

Målt ud fra de undertegnede transaktioner havde EFSI mobiliseret 401 mia. EUR i investeringer ved udgangen af 2019, svarende til 80 % af målbeløbet. Godkendte transaktioner tegnede sig på samme tidspunkt for 458 mia. EUR, svarende til 92 % af målbeløbet. Mobiliserede investeringer som følge af godkendte transaktioner nåede målet på 315 mia. EUR medio 2018. Det forventes, at målet på 500 mia. EUR vil blive nået.

I evalueringerne blev der peget på en vis koncentration i medlemsstater med højere udviklet institutionel kapacitet. Hvis man ser på investeringerne i forhold til medlemsstaternes bruttonationalprodukt, er denne koncentration imidlertid langt mindre udtalt. Ikke desto mindre har EFSI 2.0 givet Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning en styrket rolle for at sikre større geografisk balance.

Pr. 31. december 2019 var EFSI's faktiske multiplikatoreffekt stort set på linje med forventningerne, idet den samlede generelle multiplikatoreffekt ved udgangen af 2019 var på 15,66 sammenlignet med målet på 15 i slutningen af investeringsperioden. EFSI har også givet et nyttigt bidrag til mobiliseringen af private investeringer. Omkring 69 % af de investeringer, der er blevet mobiliseret, kommer fra den private sektor.

Hvad angår effektivitet har EU-garantien vist sig at være et effektivt redskab til at øge Den Europæiske Investeringsbanks volumen af mere risikobetonede aktiviteter betydeligt. Navnlig indebærer EU-garantien, at der fastfryses færre budgetmidler, end det er tilfældet ved finansielle instrumenter, idet den kræver en mere konservativ hensættelsespolitik men færre hensættelser i forhold til omfanget af de finansielle engagementer. Den forudsætter eventualforpligtelser og forventes derfor at skabe stordriftsfordele, som vil generere flere investeringer pr. euro. Den dokumentation, der blev analyseret i forbindelse med den uafhængige evaluering i 2018, viste også tydeligt, at EU-garantiens størrelse under EFSI var passende. Det blev også fastslået, at metoden til justering af EFSI-målsatsen i det store hele var passende og på linje med standarderne i erhvervslivet, skønt der blev foreslået en yderligere udvikling heraf.

En budgetgaranti har også vist sig at være mere omkostningseffektiv for EU-budgettet, da den begrænser udbetalingen af forvaltningsgebyrer til gennemførelsespartnere. I EFSI's tilfælde modtager EU ligefrem vederlag for den EU-garanti, der ydes under infrastruktur- og innovationsvinduet.

Den uafhængige evaluering fra 2016 understregede behovet for bedre at definere og afklare begrebet "additionalitet". EFSI 2.0-forordningen indeholder derfor adskillige foranstaltninger til at afklare såvel selve begrebet som kriterierne herfor og gjorde processen mere gennemsigtig.

Den uafhængige evaluering fra 2018, som kun kunne vurdere de transaktioner, der var godkendt under EFSI, og derfor ikke kunne teste foranstaltningerne under den nye EFSI 2.0, bekræftede behovet for yderligere at afklare begrebet additionalitet og definitionen af suboptimale investeringssituationer. Den konkluderede navnlig, at EFSI-transaktionerne i overensstemmelse med betingelserne i EFSI-forordningen er kendetegnet ved en højere risiko sammenlignet med Den Europæiske Investeringsbanks almindelige transaktioner (uden for EFSI). De forskellige spørgeundersøgelser viste imidlertid, at der under EFSI's infrastruktur- og innovationsvindue kan have været en vis fortrængningseffekt. Konklusionen var, at det er vigtigt at forhindre en lignende situation i forbindelse med InvestEU-programmet.

Den uafhængige evaluering fra 2018 fremhævede også den ikkefinansielle merværdi ved at tiltrække nye investorer, foretage demonstrationer og markedstest af nye produkter og finansieringsmodeller og ved at støtte og vedtage højere transaktionsstandarder blandt udbydere af finansielle tjenester.

Både EIB-evalueringen fra 2016 og den uafhængige evaluering fra 2018 bekræftede de indledende forstyrrelser, som EFSI havde forårsaget for andre finansielle instrumenter på EU-plan ved at tilbyde tilsvarende finansielle produkter, især gældsinstrumentet under Connecting Europe-faciliteten og en del af InnovFin, som blev delvist afhjulpet ved at omdirigere de eksisterende instrumenter til nye markedssegmenter.

Forslaget om InvestEU-Fonden bygger også på erfaringerne fra evalueringer af tidligere finansielle instrumenter fra de seneste to årtier (Connecting Europe-faciliteten, Horisont 2020, COSME osv.) og instrumenter, der blev lanceret med tidligere finansielle rammer såsom programmet for konkurrenceevne og innovation. Disse evalueringer bekræfter generelt, at der fortsat er investeringsunderskud i Europa inden for sektorer og politikområder, der er dækket af EU's finansielle instrumenter, og at investeringsstøtten på EU-plan fortsat er relevant og nødvendig for at opfylde EU's politiske mål. De understreger dog også, at sammenhængen mellem de forskellige finansielle instrumenter på EU-plan og med andre EU-initiativer bør styrkes, at synergierne med nationale og regionale initiativer bør udnyttes bedre, og at der er overlapninger mellem de eksisterende instrumenter. De fremhæver behovet for en bedre koordinering og udformning af instrumenterne til investeringsstøtte for at mindske de potentielle overlapninger. Udvidelsen af aktiviteter har skabt et behov for at forbedre mekanismerne til overordnet koordinering af foranstaltninger for at forhindre unødvendig spredning og opnå større synergieffekter.

Med hensyn til COSME-instrumenter, der tilbyder støtte til SMV'er, som er afgørende for Unionens fremtidige konkurrenceevne, viser evalueringerne, at disse instrumenter er solidt funderet på tankegangen om markedssvigt og drives af begrænsningerne i SMV'ernes adgang til finansiering. Navnlig står opstartsvirksomheder, mindre SMV'er og virksomheder, der ikke kan stille tilstrækkelig sikkerhed, over for en vedvarende og strukturel mangel på lånefinansiering i hele Europa. Revisionsretten fandt i en særberetning, at SMV-garantifaciliteten har haft en positiv virkning på væksten i de SMV'er, der har modtaget støtte. I overensstemmelse med Rettens anbefalinger er der behov for en bedre målretning mod støttemodtagerne og bedre samordning med nationale ordninger 12 .

Med hensyn til de finansielle InnovFin-instrumenter under Horisont 2020 viser evalueringerne navnlig, at adgang til finansiering fortsat er særdeles relevant for at forbedre Europas innovationsresultater. De bekræfter, at de finansielle InnovFin-instrumenter har klaret sig særdeles godt i lyset af den stigende efterspørgsel efter risikofinansiering inden for forskning og innovation, og at de har givet Den Europæiske Investeringsbank-Gruppe mulighed for at dække nye og mere risikable segmenter. Igen understreges såvel behovet for at øge synergierne med andre EU-finansieringsprogrammer som behovet for at fjerne de tilbageværende barrierer med hensyn til at hjælpe innovative virksomheder til at vokse fra begynderstadiet til udvidelse. Det blev også påpeget, at kun et forholdsvis lille antal af de virksomheder, der modtager tilskud under Horisont 2020, også har haft gavn af de finansielle instrumenter under Horisont 2020, hvilket kan hindre opskaleringen af innovative virksomheder.

InvestEU-Fonden vil bygge på disse erfaringer og fokusere på modtagere inden for forskning og innovation (herunder innovative SMV'er og midcapselskaber) med henblik på at give dem bedre adgang til finansiering på alle stadier i deres udvikling. Den vil udnytte synergierne mellem tilskud og markedsbaseret finansiering ved at gøre det lettere at kombinere midler fra forskellige kilder gennem blandingsoperationer. Revisionsretten henstillede desuden i sin revision af garantifaciliteten, at støtten i højere grad skulle målrettes mod innovative virksomheder. Ved at samle ekspertise og ressourcer vil InvestEU-Fonden i højere grad rette støtten mod virksomheder, der beskæftiger sig med mere risikable innovationsaktiviteter.

På det sociale område og med hensyn til programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI) er der også empirisk dokumentation for, at der i Unionen er stor mangel på investeringer i sociale infrastrukturer, sociale vareproducerende virksomheder ("materielle aktiver") og sociale tjenester, idéer og personer ("immaterielle aktiver"), som ellers er afgørende for, at medlemsstaterne kan udvikle retfærdige, rummelige og videnbaserede samfund.

Mikrofinansiering og sociale virksomheder i Europa er stadig noget helt nyt og er en del af et nyt marked, som endnu ikke er fuldt udviklet. Som understreget i midtvejsevalueringen af EaSI i 2017 har de finansielle instrumenter under programmet støttet sårbare personer og mikrovirksomheder og lettet adgangen til finansiering for sociale virksomheder, og det har således haft en betydelig social indvirkning. I evalueringen blev det konkluderet, at en udfoldelse af programmets fulde potentiale som dokumenteret af de hidtidige resultater berettiger videreførelsen af investeringsstøtte på det sociale område og behovet for endnu større slagkraft under InvestEU-programmet.

Konsekvensanalyserapporten om InvestEU-programmet indeholder en detaljeret opsummering af disse evalueringsresultater.

I januar 2019 offentliggjorde Den Europæiske Revisionsret en særberetning (nr. 03/2019) om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer. Ifølge rapporten har EFSI tilvejebragt finansiering til støtte for betydelige yderligere investeringer i EU. Rapporten peger også på nogle områder, hvor der er behov for forbedringer. De fleste af disse blev allerede i det store hele dækket af EFSI 2.0-forordningen, mens andre er dækket af forordningsforslaget om InvestEU.

InvestEU vil navnlig forbedre komplementariteten og undgå overlapninger mellem forskellige instrumenter. Desuden vil InvestEU yderligere styrke og præcisere kriterierne for vurdering af additionalitet og for overslag over mobiliserede investeringer i overensstemmelse med kravene i den nye finansforordning (EU 2018/1046).

Efter Den Europæiske Revisionsrets anbefaling om at forbedre den geografiske spredning gennemførte EFSI's styringsråd i 2019 en undersøgelse for at analysere de grundlæggende årsager til den konstaterede mangel på geografisk spredning og vedtog foranstaltninger til yderligere forbedring af den geografiske balance, samtidig med at EFSI's efterspørgselsbaserede karakter respekteres.

I maj 2020 offentliggjorde Den Europæiske Revisionsret særberetning nr. 12/2020 om Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (EIAH). Heri konkluderede Revisionsretten, at EIAH ved udgangen af 2018 endnu ikke havde vist sig at være et effektivt redskab til at fremme investeringerne i EU. I løbet af revisionsperioden havde kun få opgaver haft en betydelig effekt på udbuddet af investeringsegnede projekter, og da de fleste opgaver vedrørte de tidlige faser af projektinvesteringscyklussen, kan de først forventes at have en virkning på længere sigt.

Revisionsretten noterede sig, at modtagerne af EIAH's støtte var meget tilfredse med de skræddersyede rådgivningstjenester, og at de fleste af EIAH-opgaverne vedrørte højt prioriterede sektorer og medlemsstater. Imidlertid fandt Revisionsretten, at EIAH kun modtog få anmodninger, der førte til fuldt udbyggede rådgivningsopgaver, i forhold til de disponible ressourcer. Desuden var der behov for en klarere strategi og bedre procedurer for opfølgning af de investeringer, som EIAH-opgaverne førte til. Trods EIAH's indsats har samarbejdet med partnere om at forbedre den geografiske dækning endvidere udviklet sig langsomt på grund af juridisk kompleksitet og de nationale erhvervsfremmende bankers eller institutters varierende villighed og kapacitet til at samarbejde.

InvestEU-rådgivningsplatformen vil i store træk følge anbefalingerne fra Den Europæiske Revisionsret, idet den indarbejder erfaringerne fra EIAH, bl.a. ved at

–videreudvikle samarbejdet med de nationale erhvervsfremmende banker og institutter for at forbedre den lokale tilstedeværelse og adgangen til rådgivningstjenester

–fastsætte prioriteter og specifikke kriterier for vurdering af værdien af rådgivningsstøtte og udvikle en ramme for performanceovervågning

–forbedre screeningprocedurerne for vurdering af værdien af mulige opgaver for at maksimere platformens bidrag

–vurdere rådgivningsbehovet og den sandsynlige efterspørgsel efter målrettede rådgivningsinitiativer og udvikling af projekter, der kan støttes via InvestEU-Fonden.

 •Høringer af interesserede parter

Forslaget er en del af pakken til imødegåelse af de negative økonomiske følger af covid-19-pandemien og er en kriseforanstaltning. På baggrund af det akutte behov for at yde støtte til europæiske virksomheder, der er hårdt ramt af pandemien, samt nedlukningsforanstaltningerne har det ikke været muligt at gennemføre høringer af interessenter vedrørende de elementer, der er nye i forhold til Kommissionens oprindelige forslag fra 2018.

Hvad angår de øvrige elementer var konsekvensanalysen baseret på den åbne offentlige høring om EU-fonde på området for investering, forskning & innovation, SMV'er og det indre marked og navnlig på besvarelserne vedrørende EU-støtten til investeringer 13 .

Dette forslag tager hensyn til resultaterne af høringen. De fleste respondenter gav udtryk for, at den nuværende EU-støtte til investeringer ikke i tilstrækkelig grad imødegår de politiske udfordringer med hensyn til at sænke arbejdsløsheden, støtte sociale investeringer, fremme den digitale omstilling, lette adgangen til finansiering for navnlig SMV'er, sikre et rent og sundt miljø og støtte industriudviklingen.

De understregede størrelsen af de politiske udfordringer i EU, bl.a. inden for forskning, støtte til uddannelse, et sundt og rent miljø og omstillingen til en kulstoffattig og cirkulær økonomi samt nedbringelse arbejdsløsheden.

Omkring 60 % af respondenterne i den åbne offentlige høring om strategisk infrastruktur gav udtryk for, at vanskelighederne ved at få adgang til finansielle instrumenter forhindrer de nuværende programmer i at opfylde de politiske mål.

Langt størsteparten af respondenterne støttede de identificerede foranstaltninger, der kunne medvirke til at forenkle og mindske de administrative byrder. Disse omfattede navnlig færre, klarere og kortere regler, indbyrdes tilpasning af reglerne for EU's fonde samt stabile men fleksible rammer mellem programmeringsperioder.

Forslaget sigter mod at imødekomme disse resultater ved at øge fokus på Unionens politiske prioriteter inden for rammerne af støtten under InvestEU-Fonden. Det fælles regelsæt, der indføres med InvestEU-Fonden, bør afhjælpe problemet med mulige overlapninger og navnlig gøre det lettere for de endelige modtagere at anmode om støtte. InvestEU-Fonden har desuden en indbygget fleksibilitet, så den kan tilpasses udviklingen i markedsforholdene og -behovene. Rapporteringskravene er også blevet ensrettet.

•Ekstern ekspertbistand

Der blev foretaget en ekstern evaluering i overensstemmelse med artikel 18, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 af 25. juni 2015 om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter og om ændring af forordning (EU) nr. 1291/2013 og (EU) nr. 1316/2013 — Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer 14 som også beskrevet i afsnittet "Retrospektive evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning" 15 .

•Konsekvensanalyse

Forslaget er en del af pakken til imødegåelse af de negative økonomiske følger af covid-19-pandemien og er en kriseforanstaltning. På baggrund af det akutte behov for at yde støtte til europæiske virksomheder, der er hårdt ramt af pandemien, samt nedlukningsforanstaltningerne har det ikke været muligt at foretage en formel konsekvensanalyse vedrørende de elementer, der er nye i forhold til Kommissionens oprindelige forslag fra 2018.

Hvad angår de øvrige elementer indeholder konsekvensanalysen 16 til Kommissionens oprindelige forslag fra 2018 en grundig analyse af de største udfordringer for den næste FFR og navnlig af det investeringsunderskud og de suboptimale investeringssituationer, der findes inden for diverse politikområder såsom forskning og innovation, bæredygtig infrastruktur, SMV-finansiering og sociale investeringer. I analysen undersøges og redegøres der for valgene vedrørende den foreslåede udformning af InvestEU-Fonden samt dens ledelse og forvaltning, målforanstaltninger, finansielle produkter og de endelige modtagere. Hvor det er relevant, beskrives de alternative løsninger, der er taget i betragtning, og der redegøres for baggrunden for de valgte løsninger. Det gælder navnlig rationalet bag valget om at oprette ét enkelt instrument til investeringsstøtte, gennemførelsesmekanismerne og gennemførelsespartnerne samt den foreslåede forvaltningsstruktur.

I analysen understreges det, at erfaringerne med EU's finansielle instrumenter og EFSI-budgetgarantien har afdækket et behov for forenkling, strømlining og bedre samordning af EU's instrumenter for investeringsstøtte under den næste FFR. Erfaringerne med EFSI har også afsløret de betydelige fordele og effektivitetsgevinster, der er ved at anvende en budgetgaranti, hvor det er muligt, frem for traditionelle finansielle instrumenter.

I konsekvensanalysen udpeges følgende centrale egenskaber, som InvestEU-Fonden bør besidde:

Rækken af interventioner under InvestEU-Fonden vil blive gennemført ved hjælp af forskellige produkter, som henvender sig til forskellige former for risici, der ellers ville kræve høje, middelhøje eller lave tilførselssatser, afhængigt af typen af den ydede garanti og den støttede transaktion. Kommissionen vil udstikke retningslinjer og overvåge anvendelsen af og risiciene i forbindelse med de forskellige produkter med henblik på at sikre, at den samlede portefølje stemmer overens med tilførselssatsen som fastsat i dette forslag.

Den 27. april 2018 afgav Udvalget for Forskriftskontrol en positiv udtale med forbehold 17 . I konsekvensanalysen 18 behandles de rejste spørgsmål. Den redegør nu mere udførligt for de eksisterende overlapninger mellem EFSI og centralt forvaltede finansielle instrumenter. Den redegør også for, hvordan de potentielle overlapninger vil blive undgået med InvestEU-Fonden. Samtidig beskrives valget af den foreslåede forvaltningsstruktur samt de forskellige organers roller mere detaljeret. Det omfatter en sammenligning mellem de nuværende forvaltningsordninger for EFSI og de finansielle instrumenter og den, der foreslås for InvestEU-Fonden. Den indeholder nu også nærmere præciseringer af de antagelser, der ligger til grund for det forventede risikoniveau og tilførselssatsen, herunder yderligere forklaringer af den risikovurderingsfunktion, der er indeholdt i forvaltningsstrukturen.

•Forenkling

Suboptimale investeringssituationer afhjælpes i dag gennem en meget forskelligartet og fragmenteret portefølje af finansielle instrumenter på EU-plan og gennem EFSI. Denne situation har også gjort det vanskeligt for de finansielle formidlere og de endelige modtagere, som skal opfylde mange forskellige støtteberettigelses- og rapporteringsregler.

Formålet med InvestEU-Fonden er netop at forenkle EU's investeringsstøtte ved at oprette én samlet ramme, som kan mindske kompleksiteten. Eftersom ét fælles regelsæt indebærer langt færre aftaler, vil InvestEU-Fonden gøre det lettere for de endelige modtagere at få adgang til EU-støtten, samtidig med at det vil lette styringen og forvaltningen af instrumenterne til investeringsstøtte.

Da InvestEU-Fonden dækker alle politiske behov for investeringsstøtte, er der bedre mulighed for at strømline og ensrette rapporteringskravene og resultatindikatorerne.

•Grundlæggende rettigheder

Forslaget har ingen virkning for de grundlæggende rettigheder.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

I overensstemmelse med Kommissionens meddelelse 19 om EU-budgettet som drivkraft bag genopretningsplanen for Europa, der omfatter en styrket flerårig finansiel ramme for perioden 2021-2027, beløber den planlagte budgetramme (forpligtelser i løbende priser) for InvestEU-programmet sig til 33 524 733 000 EUR, inklusive 724 733 000 EUR til projektudviklingsbistand og andre ledsageforanstaltninger. Den samlede hensættelse vil beløbe sig til 33 800 000 000 EUR, hvoraf 1 000 000 000 EUR dækkes af indtægter, tilbagebetalinger og inddrivelser i forbindelse med eksisterende finansielle instrumenter og EFSI. Indtægter og inddrivelser fra InvestEU-Fonden vil tilføre yderligere midler. Fra den overordnede budgetramme, der er nævnt ovenfor, vil 33 000 440 000 EUR blive stillet til rådighed via det europæiske genopretningsinstrument på grundlag af en beføjelse i henhold til den nye afgørelse om egne indtægter.

Yderligere budgetoplysninger findes i finansieringsoversigten til dette forslag.

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

InvestEU-Fonden (EU-garantien) gennemføres ved indirekte forvaltning. Kommissionen skal indgå de nødvendige garantiaftaler med gennemførelsespartnerne. InvestEU-rådgivningsplatformen gennemføres ved indirekte eller direkte forvaltning, afhængigt af typen af støtte. InvestEU-portalen gennemføres primært ved direkte forvaltning.

InvestEU-programmets virkninger vil blive undersøgt ved hjælp af evalueringer. Evalueringer foretages i overensstemmelse med punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 20 , hvori de tre institutioner bekræftede, at evalueringer af den eksisterende lovgivning bør danne grundlaget for konsekvensanalyser af muligheder for yderligere tiltag. Evalueringerne har til formål at vurdere InvestEU-programmets konkrete virkninger baseret på InvestEU-programindikatorer/-mål og en detaljeret analyse af, i hvor høj grad InvestEU-programmet kan anses for relevant, effektivt og virkningsfuldt, og af om det giver tilstrækkelig EU-merværdi og er i overensstemmelse med andre EU-politikker. Der vil blive set på erfaringerne med initiativet med henblik på at afdække eventuelle mangler/problemer eller et eventuelt potentiale til at forbedre foranstaltningerne eller deres resultater yderligere og hjælpe med at sikre en maksimal udnyttelse/virkning. Overvågningen af programmets resultater vil foregå ved hjælp af indikatorer, der fastsættes i forslaget. Som supplement til disse hovedindikatorer vil investeringsretningslinjerne eller garantiaftalerne indeholde mere detaljerede indikatorer, som vil tage udgangspunkt i de specifikke finansielle produkter, der anvendes. Der vil også blive udviklet specifikke indikatorer for InvestEU-rådgivningsplatformen og InvestEU-portalen.

Gennemførelsespartnerne vil blive anmodet om at foretage harmoniseret rapportering, jf. finansforordningen.

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Kapitel I — Generelle bestemmelser

De generelle bestemmelser fastsætter de generelle og de specifikke mål for InvestEU-programmet, som afspejles under de forskellige politikområder.

De finansierings- og investeringstransaktioner, der støttes af EU-garantien under InvestEU-Fonden, skal bidrage til i) Unionens konkurrenceevne, herunder innovation og digitalisering, ii) vækst og beskæftigelse i Unionens økonomi, dens bæredygtighed og dens miljø- og klimadimension, som bidrager til opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling og målene i Parisaftalen om klimaændringer og til skabelsen af arbejdspladser af høj kvalitet, iii) social modstandsdygtighed og inklusion og innovation i Unionen, iv) fremme af videnskabelige og teknologiske fremskridt, kultur, almen uddannelse og erhvervsuddannelse, v) integrationen af Unionens kapitalmarkeder og styrkelsen af det indre marked, herunder løsninger på fragmenteringen af Unionens kapitalmarkeder, diversificering af finansieringskilderne for virksomheder i Unionen og fremme af bæredygtig finansiering, vi) fremme af økonomisk, social og territorial samhørighed ved at bidrage til at modvirke uligheder i genopretningen efter krisen eller vii) genopretning af Unionens økonomi efter den krise, som covid-19-pandemien har forårsaget, ved at opretholde og styrke økonomiens strategiske værdikæder, som ofte berører flere medlemsstater og regioner, samt fastholde og øge aktiviteter af strategisk betydning for Unionen vedrørende kritisk infrastruktur, teknologier og input til virksomheder og forbrugere.

EU-garantien foreslås at være på 75 153 850 000 EUR og tilførselssatsen på 45 %, dvs. der er behov for en hensættelse på 33 800 000 000 EUR (alle beløb er i løbende priser). Den vejledende fordeling af EU-garantien mellem politikområderne er fastsat i bilag I. Dog øremærkes op til 31 153 850 000 EUR til politikområdet strategiske europæiske investeringer. Størrelsen af hensættelsen er baseret på den type af finansielle produkter, der ventes anvendt, og den risiko, der knytter sig til porteføljerne, under hensyntagen til erfaringerne med EFSI og tidligere finansielle instrumenter.

Den foreslåede finansieringsramme for InvestEU-rådgivningsplatformen, InvestEU-portalen og ledsageforanstaltningerne er på 724 733 000 EUR (i løbende priser). Finansieringsrammen står i et rimeligt forhold til EU-garantiens størrelse, idet det er formålet at lette en gnidningsløs anvendelse af den tilgængelige finansiering ved at yde passende rådgivningsstøtte til bl.a. projektpromotorer.

Tredjelande vil også kunne deltage i de finansielle produkter under InvestEU-Fondens politikområder, bortset fra politikområdet strategiske europæiske investeringer, ved at yde et kontantbidrag, der dækker deres fulde deltagelse. Dette skal navnlig give mulighed for at videreføre eksisterende ordninger, hvor det er hensigtsmæssigt, bl.a. inden for forskning, eller for at yde støtte i forbindelse med tiltrædelsesprocessen. Medlemsstater, som ønsker at anvende en del af deres midler under delt forvaltning gennem InvestEU-Fonden, kan også bidrage. Disse beløb kommer oveni EU-garantien på 75 153 850 000 EUR (i løbende priser).

Kapitel II — InvestEU-Fonden

I dette kapitel udpeges InvestEU-Fondens fem politikområder: i) bæredygtig infrastruktur, ii) forskning, innovation og digitalisering, iii) SMV'er, iv) sociale investeringer og færdigheder og v) strategiske europæiske investeringer, og det beskrives nærmere, hvad de omfatter.

EU-garantien opdeles desuden i to segmenter, henholdsvis i) et EU-segment og ii) et medlemsstatssegment, der vil bestå af et delsegment for hver af de medlemsstater, der beslutter at tilføre en del af deres midler under delt forvaltning til InvestEU-Fonden.

De særlige regler vedrørende medlemsstatssegmentet omfatter en bidragsaftale, der indgås mellem Kommissionen og den berørte medlemsstat, ligesom de fastsætter de vigtigste elementer vedrørende bidraget, f.eks. størrelse, tilførselssats og eventualforpligtelser. Forordningen om fælles bestemmelser og andre relevante retsakter vil indeholde de nødvendige bemyndigelsesbestemmelser. Så snart overførslen til InvestEU-Fonden finder sted, vil gennemførelsen af medlemsstatssegmentet være underlagt reglerne for InvestEU-Fonden. Kommissionen udvælger gennemførelsespartneren på baggrund af forslag fra medlemsstaten og undertegner en garantiaftale med den berørte medlemsstat.

I Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 blev der opstillet et mere ambitiøst mål for klimaintegrering på tværs af alle EU-programmer med et overordnet mål om, at mindst 25 % af EU's udgifter skal bidrage til klimamålene. InvestEU-programmets bidrag til opfyldelsen af det overordnede mål vil blive fulgt ved hjælp af EU's klimamarkørsystem. Der er fastsat et ambitiøst mål om, at mindst 60 % af investeringerne under politikområdet bæredygtig infrastruktur skal bidrage til at opfylde Unionens mål vedrørende klima og miljø. Kommissionen vil årligt fremlægge oplysningerne inden for rammerne af det årlige budgetforslag.

For at sikre, at InvestEU-programmets potentiale med hensyn til at bidrage til klimamålsætningerne udnyttes til fulde, vil Kommissionen søge at identificere relevante tiltag gennem hele InvestEU-programforløbet, fra forberedelse og gennemførelse til gennemgang og evaluering.

Kapitel III — Partnerskab mellem Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank-Gruppe

Der indgås et partnerskab mellem Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank-Gruppe. Ud over gennemførelsen af 75 % af EU-garantien omfatter partnerskabet visse rådgivende opgaver vedrørende bankrelaterede aspekter af garantiaftalerne, navnlig i forbindelse med finansielle risici, og vedrørende risikostyring af porteføljen. Den Europæiske Investeringsbank-Gruppe vil også spille en central rolle i gennemførelsen af rådgivningsstøtte under InvestEU-rådgivningsplatformen. Den vil desuden rådgive Kommissionen og udføre operationelle opgaver i forbindelse med platformen.

Den Europæiske Investeringsbank-Gruppe skal træffe alle nødvendige foranstaltninger og forholdsregler for at undgå interessekonflikter med andre gennemførelsespartnere i forbindelse med de opgaver, den udfører for Kommissionen som led i partnerskabet.

Kapitel IV — EU-garantien

Bestemmelserne vedrørende EU-garantien og dens anvendelse fastsættes i dette kapitel. De vedrører bl.a. EU-garantiens uigenkaldelige og efterspørgselsbaserede karakter, investeringsperioden samt krav til de støtteberettigede finansierings- og investeringstransaktioner og former for finansiering. De sektorer, der kan støttes gennem finansierings- og investeringstransaktioner, er nærmere fastsat i bilag II.

Derudover fastsættes i dette kapitel kravene til gennemførelsespartnerne — som bl.a. skal gennemgå søjletesten i overensstemmelse med finansforordningen — og til garantiaftalerne mellem Kommissionen og gennemførelsespartnerne. Dette kapitel indeholder også krav vedrørende vederlaget for EU-garantien og betingelserne for nedsættelse af vederlaget i behørigt begrundede tilfælde.

Ved udvælgelsen af gennemførelsespartnerne vil Kommissionen undersøge deres evne til at opfylde målene for InvestEU-Fonden og bidrage med egne ressourcer samt til at tiltrække private investorer, sikre en tilstrækkelig geografisk og sektormæssig dækning og bidrage til nye løsninger til afhjælpning af markedssvigt og suboptimale investeringssituationer. Den Europæiske Investeringsbank-Gruppe bør i betragtning af dens rolle i henhold til traktaterne, dens evne til at operere i alle medlemsstater og dens erfaringer med forvaltningen af nuværende finansielle instrumenter og EFSI forblive en privilegeret gennemførelsespartner under EU-segmentet. Den skal gennemføre 75 % af EU-garantien. Nationale erhvervsfremmende banker eller institutter kan også blive gennemførelsespartnere. Det vil desuden være muligt at have andre internationale finansielle institutioner som gennemførelsespartnere, navnlig når de frembyder en komparativ fordel med hensyn til særlig ekspertise og erfaring i bestemte medlemsstater. Det bør også være muligt for andre enheder, som opfylder kriterierne i finansforordningen, at fungere som gennemførelsespartnere.

Kapitlet vedrører også den detaljerede dækning af EU-garantien afhængigt af de forskellige former for finansiering, der kan ydes derunder.

Kapitel V — Ledelse og forvaltning

Der nedsættes et rådgivende udvalg for InvestEU-Fonden bestående af i) repræsentanter for gennemførelsespartnerne, ii) repræsentanter for medlemsstaterne, iii) en ekspert udpeget af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og iv) en ekspert udpeget af Regionsudvalget. Det vil have til opgave at rådgive Kommissionen og styringsrådet om udformningen af de finansielle produkter, der skal gennemføres under InvestEU-Fonden, såvel som om markedssvigt og suboptimale investeringssituationer samt markedsforhold. Desuden skal det udveksle synspunkter om markedsudviklinger og bedste praksis.

Der oprettes et styringsråd, der skal fastlægge strategiske og operationelle retningslinjer, anvende rammen for risikohåndtering, føre tilsyn med gennemførelsen af InvestEU, høres om den endelige liste over kandidater til Investeringsudvalget, vedtage forretningsordenen for Investeringsudvalgets sekretariat og vedtage regler for transaktioner med investeringsplatforme.

Styringsrådet består af fire repræsentanter for Kommissionen, tre repræsentanter for Den Europæiske Investeringsbank-Gruppe og to repræsentanter for andre gennemførelsespartnere. Desuden udpeger Europa-Parlamentet en ekspert uden stemmeret. Formandskabet varetages af en repræsentant for Kommissionen.

Kommissionen foretager politikkontrol af foreslåede finansierings- og investeringsforanstaltninger for at verificere, at de er i overensstemmelse med EU-retten, inden der forelægges et forslag for Investeringsudvalget. Det foreslås dog, at forslag fra Den Europæiske Investeringsbank ikke underkastes politikkontrol, da de forelægges for Kommissionen som led i den procedure, der er fastsat i artikel 19 i protokol nr. 5. Kun hvis Kommissionen afgiver en negativ udtalelse i denne forbindelse, er en finansierings- eller investeringstransaktion udelukket fra EU-garantiens dækning.

Investeringsudvalget godkender anvendelsen af EU-garantien til finansierings- og investeringstransaktioner. Dets medlemmer vil være eksterne eksperter med ekspertise inden for de relevante sektorer. Udvalget vil mødes i fem forskellige sammensætninger svarende til de fem politikområder. Hver sammensætning vil bestå af seks medlemmer, hvoraf de fire er permanente medlemmer, der sidder i alle sammensætningerne. De øvrige to medlemmer udvælges med særligt henblik på de sektorer, der er omfattet af det pågældende politikområde.

Der oprettes et uafhængigt sekretariat til at bistå Investeringsudvalget. Sekretariatet vil administrativt være placeret i Kommissionen, men det er ansvarligt over for Investeringsudvalgets formand.

Investeringsudvalget er også ansvarligt for at godkende anvendelsen af EU-garantien i forbindelse med transaktioner i henhold til EFSI-forordningen 21 .

Der er behov for en resultattavle i forbindelse med alle finansierings- og investeringstransaktioner, der skal forelægges Investeringsudvalget. Resultattavlen skal sikre en uafhængig, gennemsigtig og harmoniseret vurdering af garantianmodningerne. Den skal indeholde detaljerede oplysninger om den pågældende finansierings- eller investeringstransaktion, bl.a. vedrørende transaktionens bidrag til Unionens politiske mål, additionalitet, markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold, investeringens indvirkning og transaktionens finansielle profil.

Kapitel VI — InvestEU-rådgivningsplatformen

InvestEU-rådgivningsplatformen vil yde rådgivningsbistand til identifikation, forberedelse, udvikling, strukturering, udbud og gennemførelse af projekter, herunder relateret kapacitetsopbygning. Den vil være tilgængelig for offentlige og private projektpromotorer såvel som for finansielle og andre formidlere.

Kapitel VII — InvestEU-portalen

InvestEU-portalen oprettes med udgangspunkt i erfaringerne med projektportalen under Investeringsplanen for Europa. Kommissionen vil foretage systematisk kontrol af, om projekterne er i overensstemmelse med EU-retten og EU's politikker. Gennemførelsespartnerne vil være forpligtet til at se nærmere på projekter, der består kontrollen og falder ind under deres aktivitetsområde. Formålet er at gøre investeringsmodne projekter, som søger finansiering, mere synlige i hele EU. Et projekt skal dog ikke nødvendigvis optages på portalen for at kunne modtage EU-støtte. Ligeledes betyder en optagelse på portalen ikke, at projektet automatisk støttes af EU-garantien.

Kapitel VIII— Ansvar, overvågning og rapportering, evaluering og kontrol

Formanden for styringsrådet kan anmodes om at aflægge rapport til Europa-Parlamentet eller Rådet eller besvare deres spørgsmål mundtligt eller skriftligt.

I dette kapitel fastsættes bestemmelser om regelmæssig overvågning og rapportering, mens bilag III indeholder resultatindikatorerne for programmet. Derudover indeholder kapitlet bestemmelser om revision og OLAF's rettigheder med hensyn til finansierings- og investeringstransaktioner i tredjelande.

Det foreslås at evaluere anvendelsen af EU-garantien ved hjælp af en midtvejsevaluering og en endelig evaluering i overensstemmelse med kravene i finansforordningen. Som led i midtvejsevalueringen skal der undersøges visse særlige aspekter af forordningen, f.eks. de nærmere bestemmelser om partnerskabet mellem Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank-Gruppe, fordelingen af EU-garantien mellem Den Europæiske Investeringsbank-Gruppe og de øvrige gennemførelsespartnere og gennemførelsen af InvestEU-rådgivningsplatformen.

Kapitel IX — Gennemsigtighed og synlighed

Disse bestemmelser har til formål at sikre tilstrækkelig gennemsigtighed og synlighed over for de endelige modtagere og den brede offentlighed.

Kapitel X — Overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser

Dette sidste kapitel indeholder bestemmelser vedrørende anvendelsen af indtægter, tilbagebetalinger og inddrivelser fra de foregående programmer. En liste over disse programmer, foruden EFSI, findes i bilag IV. I dette kapitel fastsættes også proceduren for delegerede retsakter.

Forordningen forventes at finde anvendelse fra den 1. januar 2021.

2020/0108 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om oprettelse af InvestEU-programmet

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 173 og artikel 175, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 22 ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 23 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Covid-19-pandemien er et stort chok for den globale økonomi og Unionens økonomi. Som følge af de nødvendige inddæmningsforanstaltninger er den økonomiske aktivitet i EU faldet betydeligt. Faldet i EU's BNP i 2020 forventes at blive omkring 7,5 %, hvilket er langt mere end under finanskrisen i 2009. Udbruddet af pandemien har gjort det klart, at de globale forsyningskæder er indbyrdes forbundne, og har blotlagt visse sårbarheder såsom de strategiske industriers overdrevne afhængighed af ikkediversificerede eksterne forsyningskilder. Disse sårbarheder skal afhjælpes, for at EU kan styrke sit katastrofeberedskab og hele økonomiens robusthed og samtidig bevare sin åbenhed over for konkurrence og handel i overensstemmelse med sine regler. Investeringsaktiviteten forventes at være faldet betydeligt. Selv før pandemien, hvor der ganske vist kunne konstateres en stigning i investeringskvoterne i Unionen, var niveauet fortsat lavere, end man kunne forvente i en periode med kraftigt opsving, og det var ikke tilstrækkeligt til at opveje flere års underinvestering efter 2009-krisen. Endnu vigtigere er det, at de aktuelle investeringsniveauer og fremskrivninger heraf ikke kan dække Unionens behov for strukturelle investeringer, der kan genskabe og opretholde vækst på lang sigt i lyset af den teknologiske udvikling og den globale konkurrenceevne, herunder på områderne innovation, færdigheder, infrastruktur og små og mellemstore virksomheder (SMV'er), og i betragtning af nødvendigheden af at tackle vigtige samfundsmæssige udfordringer såsom bæredygtighed og befolkningsaldring. For at opfylde Unionens politiske mål og støtte en hurtig, inklusiv og sund økonomisk genopretning er det derfor nødvendigt at bidrage til at afhjælpe markedssvigt og suboptimale investeringsforhold og reducere det investeringsunderskud, der er i bestemte sektorer.

(2)Diverse evalueringer har understreget, at de mange forskellige finansielle instrumenter, der blev oprettet under den flerårige finansielle ramme for 2014-2020, har medført visse overlapninger med hensyn til deres anvendelsesområde. Mangfoldigheden af instrumenter har også skabt vanskeligheder for formidlerne og de endelige modtagere, som har skullet opfylde mange forskelligartede støtteberettigelses- og rapporteringsregler. Manglen på indbyrdes kompatible regler har desuden gjort det vanskeligt at kombinere midler fra forskellige EU-fonde, skønt en sådan kombination ville have været gavnlig for projekter med behov for forskellige former for finansiering. Der bør derfor oprettes én enkelt fond, InvestEU-Fonden, som bygger på erfaringerne med Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), der blev oprettet under investeringsplanen for Europa. Den nye fond skal sikre en mere effektiv støtte til de endelige modtagere ved at integrere og forenkle den finansiering, der tilbydes, under en enkelt budgetgarantiordning. Dette vil give Unionens støtte større gennemslagskraft og samtidig reducere de omkostninger, der skal dækkes af EU-budgettet.

(3)I de senere år har Unionen vedtaget en række ambitiøse strategier for at fuldføre det indre marked og fremme bæredygtig og inklusiv vækst og beskæftigelse, bl.a. "Europa 2020 — En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" af 3. marts 2010, "Handlingsplan for etablering af en kapitalmarkedsunion" af 30. september 2015, "En ny europæisk kulturdagsorden" af 22. maj 2018, "Ren energi til alle europæere" af 30. november 2016, "Kredsløbet lukkes – en EU-handlingsplan for den cirkulære økonomi" af 2. december 2015, "En europæisk strategi for lavemissionsmobilitet " af 20. juli 2016, "En europæisk forsvarshandlingsplan" af 30. november 2016, "Oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond" af 7. juni 2017, "En rumstrategi for Europa" af 26. oktober 2016, "Interinstitutionel proklamation om den europæiske søjle for sociale rettigheder af 13. december 2017", "En europæisk grøn pagt" af 11. december 2019, "Investeringsplan for den europæiske grønne pagt" af 14. januar 2020, "Et stærkt, socialt Europa for retfærdig omstilling" af 14. januar 2020, strategien "Europas digitale fremtid i støbeskeen", "En europæisk strategi for data" og meddelelsen om kunstig intelligens af 19. februar 2020, "En ny industristrategi for Europa" af 10. marts 2020 og "En SMV-strategi for et bæredygtigt og digitalt Europa" af 10. marts 2020. InvestEU-Fonden bør udnytte og øge synergierne mellem disse gensidigt forstærkende strategier ved at yde støtte til investeringer og adgang til finansiering.

(4)På EU-plan tjener det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker til at udpege nationale reformprioriteter og følge gennemførelsen heraf. Medlemsstaterne udvikler — i samarbejde med lokale og regionale myndigheder, hvor det er hensigtsmæssigt — deres egne nationale flerårige investeringsstrategier til støtte for disse reformprioriteter. Disse strategier bør fremlægges sammen med de årlige nationale reformprogrammer og bør opridse og samordne de prioriterede investeringsprojekter, som vil blive støttet af medlemsstaten og/eller Unionen. De bør også sikre, at EU-midlerne anvendes på en sammenhængende måde, så der skabes størst mulig merværdi af den finansielle bistand, der ydes af bl.a. de europæiske struktur- og investeringsfonde, genopretnings- og resiliensfaciliteten og InvestEU-programmet.

(5)InvestEU-Fonden bør medvirke til at øge Unionens konkurrenceevne og socioøkonomiske konvergens og samhørighed, bl.a. inden for innovation og digitalisering, og bidrage til effektiv ressourceudnyttelse i overensstemmelse med den cirkulære økonomi, til bæredygtighed og inklusion i Unionens økonomiske vækst og til social modstandsdygtighed og integration af Unionens kapitalmarkeder, herunder gennem løsninger, der afhjælper fragmenteringen af Unionens kapitalmarkeder, og som diversificerer finansieringskilderne for virksomheder i Unionen. Med henblik herpå bør den støtte teknisk og økonomisk levedygtige projekter ved at skabe en ramme for anvendelse af gælds-, risikostyrings- og egenkapitalinstrumenter, som understøttes af en garanti fra EU-budgettet og finansielle bidrag fra gennemførelsespartnere. InvestEU-Fonden bør være efterspørgselsbaseret, men samtidig bør den fokusere på at skabe strategiske, langsigtede fordele i forbindelse med de af Unionens politiske hovedområder, som ellers ikke ville blive finansieret eller ville blive utilstrækkeligt finansieret, og dermed bidrage til at opfylde Unionens politiske mål. Støtte inden for rammerne af InvestEU-Fonden bør dække en bred vifte af sektorer og regioner, idet overdreven sektoriel og geografisk koncentration bør undgås, og adgangen til støtte bør lettes for projekter, der omfatter partnerenheder i forskellige regioner i Unionen.

(6)De kulturelle og kreative sektorer er centrale og hurtigt voksende sektorer i Unionen, og de skaber både økonomisk og kulturel værdi fra intellektuel ejendomsret og individuel kreativitet. De restriktioner for socialt samvær, der er indført i løbet af covid-19-krisen, har imidlertid haft en betydelig negativ økonomisk indvirkning på disse sektorer. Den immaterielle karakter af aktiverne i disse sektorer begrænser desuden muligheden for, at SMV'er og organisationer inden for disse sektorer kan få adgang til privat finansiering, som er afgørende for at kunne investere, opskalere og konkurrere på internationalt plan. InvestEU-programmet bør fortsat lette adgangen til finansiering for SMV'er og organisationer fra de kulturelle og kreative sektorer. Idet de kulturelle og kreative sektorer samt den audiovisuelle sektor og mediesektoren er vigtige for vores kulturelle mangfoldighed og demokrati i den digitale tidsalder og er en grundlæggende del af vores suverænitet og selvstændighed, vil strategiske investeringer i audiovisuelt indhold, medieindhold og teknologier på det audiovisuelle område og medieområdet få betydning for evnen til på lang sigt at kunne producere og distribuere indhold til et bredt publikum på tværs af nationale grænser.

(7)InvestEU-Fonden bør støtte investeringer i materielle og immaterielle aktiver, herunder kulturarv, med henblik på at fremme bæredygtig og inklusiv vækst, investeringer og beskæftigelse for således at bidrage til øget velfærd, en mere ligelig indkomstfordeling og en højere grad af økonomisk, social og territorial samhørighed i Unionen. InvestEU-finansierede projekter bør opfylde Unionens miljømæssige og sociale standarder, herunder for arbejdstagerrettigheder. Interventioner gennem InvestEU-Fonden bør supplere den EU-støtte, der ydes gennem tilskud.

(8)Unionen har tilsluttet sig målene i FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling ("2030-dagsordenen"), FN's mål for bæredygtig udvikling og Parisaftalen, som blev vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer 24 ("Parisaftalen om klimaændringer), samt Sendairammen for katastrofeforebyggelse 2015-2030. For at opfylde disse mål samt de mål, der er fastsat i Unionens miljøpolitikker, bør indsatsen for at sikre en bæredygtig udvikling intensiveres. Derfor bør principperne for bæredygtig udvikling indtage en fremtrædende plads i udformningen af InvestEU-Fonden.

(9)InvestEU-programmet bør bidrage til at opbygge et bæredygtigt finansieringssystem i Unionen, som kan hjælpe med at omlægge privat kapital til bæredygtige investeringer i overensstemmelse med målene i Kommissionens meddelelse af 8. marts 2018, "Handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst", samt Kommissionens meddelelse af 14. januar 2020 om investeringsplanen for et bæredygtigt Europa.

(10)For at afspejle betydningen af at bekæmpe klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen om klimaændringer og målene for bæredygtig udvikling vil InvestEU-programmet bidrage til at integrere klimatiltag og til at nå det overordnede mål om, at mindst 25 % af udgifterne i EU-budgettet bidrager til klimamålene. Foranstaltninger inden for rammerne af InvestEU-programmet forventes at bidrage med 30 % af InvestEU-programmets samlede finansieringsramme til klimamål. Relevante foranstaltninger vil blive udpeget under forberedelsen og gennemførelsen af InvestEU-programmet og revurderet som led i de relevante evaluerings- og revisionsprocesser. 

(11)InvestEU-Fondens bidrag til opfyldelsen af klimamålene vil blive kortlagt ved hjælp af et EU-system til klimasporing, der skal udvikles af Kommissionen i samarbejde med potentielle gennemførelsespartnere, som på behørig vis anvender de kriterier, der er fastsat i [forordning om oprettelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer 25 ], til bestemmelse af, hvorvidt en økonomisk aktivitet er miljømæssigt bæredygtig. InvestEU-programmet bør også bidrage til gennemførelsen af andre dimensioner af målene for bæredygtig udvikling.

(12)Ifølge Det Verdensøkonomiske Forums Global Risks Report fra 2018 er halvdelen af de ti største risici, som truer verdensøkonomien, relateret til miljø. Disse risici omfatter forurening af luft, jord, indre vandveje og have, ekstreme vejrforhold, tab af biodiversitet og mislykkede tiltag til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer. Miljøprincipperne er dybt forankret i traktaterne og mange af Unionens politikker. Derfor er det vigtigt at fremme integrationen af miljømål i de foranstaltninger, der gennemføres inden for rammerne af InvestEU-Fonden. Miljøbeskyttelse og den dermed forbundne risikoforebyggelse og -håndtering bør tages i betragtning ved forberedelsen og gennemførelsen af investeringer. Unionen bør også spore sine udgifter relateret til biodiversitet og bekæmpelse af luftforurening med henblik på at opfylde rapporteringskravene under konventionen om den biologiske mangfoldighed 26 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 27 . Investeringer, der er øremærket til at nå målene for miljømæssig bæredygtighed, bør derfor spores ved hjælp af fælles metoder, der stemmer overens med dem, der udvikles under EU-programmer vedrørende forvaltning af klima, biodiversitet og luftforurening for at gøre det muligt at vurdere investeringernes individuelle og kombinerede indvirkning på de centrale komponenter af naturkapitalen, herunder luft, vand, jord og biodiversitet.

(13)Investeringsprojekter, der modtager omfattende EU-støtte, særligt inden for infrastruktur, bør screenes af gennemførelsespartneren for at fastslå, om de har miljømæssige, klimarelaterede eller sociale virkninger. Investeringsprojekter med sådanne virkninger bør være underlagt bæredygtighedskontrol i overensstemmelse med retningslinjer, som bør udvikles af Kommissionen i tæt samarbejde med potentielle gennemførelsespartnere inden for rammerne af InvestEU-programmet. I retningslinjerne bør der gøres passende brug af de kriterier, der er fastlagt i [forordning om oprettelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer] til bestemmelse af, hvorvidt en økonomisk aktivitet er miljømæssigt bæredygtig og i overensstemmelse med den vejledning, der udarbejdes for andre EU-programmer. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet bør disse retningslinjer indeholde passende bestemmelser til at undgå unødige administrative byrder, og projekter under en vis størrelse, som skal fastsættes i vejledningen, bør være undtaget fra bæredygtighedskontrollen. Hvis gennemførelsespartneren konkluderer, at der ikke skal foretages en bæredygtighedskontrol, bør denne begrunde det over for det investeringsudvalg, der er nedsat i forbindelse med InvestEU-Fonden. Foranstaltninger, der er uforenelige med opfyldelsen af klimamålene, bør ikke være støtteberettigede i henhold til denne forordning.

(14)De lave niveauer for investering i infrastruktur i Unionen under den tidligere finanskrise og den nuværende covid-19-krise har undergravet Unionens evne til at fremme bæredygtig vækst, konkurrenceevne og konvergens. Som følge heraf er der risiko for, at der opstår permanente ubalancer, og at udviklingen i regionerne påvirkes på længere sigt. Det er afgørende at foretage betydelige investeringer i europæisk infrastruktur, navnlig i forbindelse med sammenkobling og energieffektivitet samt etablering af et fælles europæisk transportområde, for at opfylde Unionens bæredygtighedsmål, herunder Unionens forpligtelser med hensyn til målene for bæredygtig udvikling og klima-og miljømålene for 2030. Derfor bør støtten under InvestEU-Fonden være rettet mod investeringer i transport- og energiinfrastruktur, herunder energieffektivitet, vedvarende energikilder og andre sikre og bæredygtige lavemissionsenergikilder, miljø- og klimainfrastruktur samt maritim og digital infrastruktur. InvestEU-programmet bør prioritere områder, der ikke modtager tilstrækkelige investeringer, og hvor der er behov for yderligere investeringer. For at sikre, at EU-finansieringsstøtten får størst mulig indvirkning og skaber størst mulig merværdi, bør der arbejdes for en strømlinet investeringsproces, som synliggør projektpipelinen og maksimerer synergierne på tværs af relevante EU-programmer på blandt andet transport- og energiområdet og på det digitale område. Med tanke på sikkerhedstruslerne bør investeringsprojekter, der modtager EU-støtte, omfatte infrastrukturernes modstandsdygtighed, herunder deres vedligeholdelse og sikkerhed, og tage hensyn til principperne om beskyttelse af borgerne i det offentlige rum. Dette bør være et supplement til andre EU-fondes indsats, f.eks. Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, som yder støtte til sikkerhedselementerne i forbindelse med investeringer i det offentlige rum, transport, energi og anden kritisk infrastruktur.

(15)InvestEU-programmet bør, hvor det er hensigtsmæssigt, bidrage til målene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 28 og forvaltningsforordningen 29 samt fremme energieffektivitet i forbindelse med investeringsbeslutninger.

(16)Reel multimodalitet giver mulighed for at skabe et effektivt og miljøvenligt transportnet, som udnytter det maksimale potentiale i alle transportformer og skaber synergi mellem dem. InvestEU-programmet bør støtte investeringer i multimodale transportknudepunkter, som på trods af deres betydelige økonomiske og forretningsmæssige potentiale indebærer en betydelig risiko for private investorer. InvestEU-programmet bør også bidrage til udviklingen og udbredelsen af intelligente transportsystemer (ITS). InvestEU-programmet bør bidrage til en øget indsats for at udforme og anvende teknologier, der er med til at forbedre køretøjers og vejinfrastrukturers sikkerhed.

(17)InvestEU-programmet bør bidrage til Unionens politikker vedrørende have og oceaner, dels gennem udvikling af projekter og virksomheder inden for den blå økonomi, dels gennem finansieringsprincipperne for en bæredygtig blå økonomi. Dette kan omfatte tiltag inden for maritim iværksætterkultur og den maritime sektor, en innovativ og konkurrencedygtig maritim sektor samt vedvarende havenergi og en cirkulær økonomi.

(18)Mens det overordnede investeringsniveau i Unionen var stigende inden covid-19-krisen, blev der stadig ikke foretaget tilstrækkelige investeringer i mere risikobetonede aktiviteter såsom forskning og innovation, og investeringsniveauet på det område ventes nu at være faldet kraftigt som følge af krisen. Den deraf følgende underinvestering i forskning og innovation skader Unionens industrielle og økonomiske konkurrenceevne og forringer borgernes livskvalitet. InvestEU-Fonden bør tilvejebringe passende finansielle produkter til at dække forskellige stadier af innovationscyklussen og en bredere vifte af interessenter, navnlig for at give mulighed for opskalering og kommerciel udbredelse af løsninger i Unionen, så de også kan konkurrere på verdensmarkedet, og fremme Unionens ekspertise inden for bæredygtige teknologier på globalt plan i synergi med Horisont Europa, herunder Det Europæiske Innovationsråd. I denne henseende bør de indhøstede erfaringer fra de finansielle instrumenter såsom InnovFin - EU-finansiering af innovation, der anvendes under Horisont 2020 til at lette og fremskynde adgangen til finansiering til innovative virksomheder, udgøre et stærkt grundlag for at yde denne målrettede støtte.

(19)Turismesektoren, som er en vigtig del af Unionens økonomi, har lidt et særligt alvorligt tilbageslag som følge af covid-19-pandemien. InvestEU-programmet bør bidrage til at styrke sektorens konkurrenceevne på lang sigt ved at støtte foranstaltninger, der sigter mod at fremme bæredygtig, innovativ og digital turisme.

(20)Der er et presserende behov for at investere i og fremme den digitale omstilling og for at udbrede fordelene heraf til alle borgere og virksomheder i Unionen. Den solide politiske ramme for strategien for et digitalt indre marked bør nu følges op med tilsvarende ambitiøse investeringer, bl.a. inden for kunstig intelligens, i overensstemmelse med programmet for et digitalt Europa.

(21)SMV'er udgør over 99 % af virksomhederne i Unionen, og deres økonomiske værdi er både betydelig og afgørende. De har imidlertid vanskeligt ved at få adgang til finansiering på grund af den opfattede større risiko og mangel på sikkerhedsstillelse. Samtidig står SMV'er og socialøkonomiske virksomheder over for yderligere udfordringer, fordi de er nødt til at forblive konkurrencedygtige ved at engagere sig i digitalisering, internationalisering, omdannelse til en cirkulær økonomi, innovation samt opkvalificering af deres medarbejdere. Sammenlignet med større virksomheder har SMV'er og socialøkonomiske virksomheder desuden adgang til færre finansieringskilder, idet de typisk ikke udsteder obligationer og kun har beskeden adgang til børser eller store institutionelle investorer. Innovative løsninger som f.eks. medarbejderovertagelser af eller udstedelse af medarbejderaktier i en virksomhed bliver også stadig mere almindelige blandt SMV'er og socialøkonomiske virksomheder. Vanskelighederne ved at få adgang til finansiering er endnu mere udtalte for de SMV'er, der beskæftiger sig med immaterielle aktiver. SMV'er i Unionen er yderst afhængige af banker og lånefinansiering i form af kassekreditter, banklån eller leasing. Det er nødvendigt at støtte SMV'er, der står over for ovennævnte udfordringer, ved at gøre det nemmere for dem at få adgang til finansiering og ved at tilbyde mere varierede finansieringsmuligheder for at sætte dem bedre i stand til at finansiere deres oprettelse, vækst, innovation og bæredygtige udvikling, sikre deres konkurrenceevne og modstå økonomiske tilbageslag samt skabe en mere modstandsdygtig økonomi og et robust finansielt system i tilfælde af økonomiske tilbageslag, således at SMV'erne fortsat kan skabe arbejdspladser og social velfærd. Denne forordning komplementerer også de initiativer, der allerede er truffet inden for rammerne af kapitalmarkedsunionen. InvestEU-Fonden bør derfor bygge på vellykkede EU-programmer såsom programmet for virksomheders konkurrenceevne og SMV'er (COSME), og den bør tilvejebringe driftskapital og investeringer i hele en virksomheds livscyklus, finansiering af leasingtransaktioner og en mulighed for at fokusere på specifikke og mere målrettede finansielle produkter. Den bør også maksimere offentlig-private fondsinstrumenters slagstyrke, herunder fonden til børsintroduktion af SMV'er, der har til formål at støtte SMV'er ved at kanalisere både mere privat og offentlig kapital over i navnlig strategiske virksomheder.

(22)Som beskrevet i Kommissionens oplæg om Europas sociale dimension af 26. april 2017, meddelelsen om den europæiske søjle for sociale rettigheder, EU-rammen for FN's konvention om rettigheder for personer med handicap samt meddelelsen om et stærkt socialt Europa for retfærdig omstilling af 14. januar 2020 er opbygningen af en mere inklusiv og retfærdig Union en af Unionens vigtigste prioriteter med henblik på at bekæmpe ulighed og fremme politikker for social inklusion i Europa. Ulige muligheder er navnlig fremherskende, når det drejer sig om adgang til uddannelse, kultur, beskæftigelse, sundhed og sociale tjenester. Investering i de dele af økonomien, der vedrører færdigheder og social og menneskelig kapital, samt i integration af sårbare befolkningsgrupper i samfundet kan øge de økonomiske muligheder, navnlig hvis de koordineres på EU-plan. InvestEU-Fonden bør anvendes til at støtte investeringer inden for almen og erhvervsrettet uddannelse, herunder omskoling og opkvalificering af arbejdstagere, bl.a. i regioner, som er afhængige af en kulstofintensiv økonomi, og som er påvirket af den strukturelle omstilling til en lavemissionsøkonomi. Fonden bør anvendes til at støtte projekter, der har positive sociale virkninger og fremmer social inklusion, ved at bidrage til at øge beskæftigelsen i alle regioner, særligt blandt ufaglærte og langtidsledige, og ved at forbedre situationen med hensyn til ligestilling, lige muligheder, ikkeforskelsbehandling, tilgængelighed, solidaritet mellem generationerne, sundheds- og socialsektoren, almennyttige boliger, hjemløshed, digital inklusion, udvikling af lokalsamfundet, de unges rolle og plads i samfundet samt sårbare personer, herunder tredjelandsstatsborgere. InvestEU-programmet bør også støtte europæisk kultur og kreativitet med et socialt formål.

(23)For at håndtere de negative følger af de omfattende samfundsmæssige forandringer i Unionen og af arbejdsmarkedsudviklingen i de kommende ti år er det nødvendigt at investere i menneskelig kapital, social infrastruktur, mikrofinansiering, finansiering af etiske og sociale virksomheder og nye samfundsøkonomiske forretningsmodeller, herunder investeringer med social indvirkning samt sociale resultatkontrakter. InvestEU-programmet bør understøtte det fremspirende sociale markedsøkosystem med henblik på at forbedre udbuddet af og adgangen til finansiering for mikrovirksomheder, sociale virksomheder og institutioner, der udfører frivilligt samfundsarbejde, med det formål at imødekomme efterspørgslen blandt dem, der har størst behov. I rapporten "Boosting Investment in Social Infrastructure in Europe" (fremme af investeringer i social infrastruktur i Europa), som taskforcen på højt plan for investering i social infrastruktur i Europa offentliggjorde i januar 2018, peges der på et samlet investeringsunderskud på mindst 1,5 mia. EUR for perioden 2018-2030 inden for social infrastruktur og sociale tjenester, herunder uddannelse, sundhed og bolig. Der er således brug for støtte, også på EU-plan. Derfor bør offentlige, erhvervsrettede og filantropiske midler samt støtte fra velgørende fonde og fra alternative former for finansielle udbydere, herunder etiske, sociale og bæredygtige aktører, samles og udnyttes til støtte for udviklingen af en social værdikæde på markedet og en mere modstandsdygtig Union.

(24)Under den økonomiske krise forårsaget af covid-19-pandemien fungerer den markedsbaserede ressourceallokering ikke optimalt, og den opfattede risiko skaber betydelige hindringer for private investeringer. Under sådanne omstændigheder er det centrale kendetegn ved InvestEU-Fonden, der går ud på at tiltrække privat finansiering ved at begrænse risiciene forbundet med økonomisk levedygtige projekter, særlig værdifuldt og bør styrkes, bl.a. for at afbøde risikoen for uligheder i genopretningen. InvestEU-programmet bør være i stand til at yde afgørende støtte til virksomheder i genopretningsfasen og samtidig sikre, at investorerne fokuserer målrettet på Unionens politiske prioriteter på mellemlang og lang sigt såsom den europæiske grønne pagt, investeringsplanen for et bæredygtigt Europa, strategien for Europas digitale fremtid samt opbygningen af et stærkt socialt Europa for retfærdig omstilling. Programmet bør i væsentlig grad øge risikotagningskapaciteten i Den Europæiske Investeringsbank-Gruppe (EIB), de nationale erhvervsfremmende banker og institutter samt andre gennemførelsespartnere til støtte for den økonomiske genopretning.

(25)Covid-19-pandemien er et stort chok for den globale økonomi og Unionens økonomi. Faldet i EU's BNP forventes at blive langt kraftigere end under finanskrisen i 2009 og vil uundgåeligt have negative sociale virkninger. Pandemiudbruddet har vist, at der er behov for at afhjælpe strategiske sårbarheder, for at EU kan styrke sit katastrofeberedskab og hele økonomiens robusthed. Kun en robust, inklusiv og integreret europæisk økonomi kan sikre det indre marked og de lige konkurrencevilkår, hvilket også er til gavn for de hårdest ramte medlemsstater.

(26)InvestEU-Fonden bør operere gennem følgende fem politikområder, som afspejler Unionens vigtigste prioriteter: bæredygtig infrastruktur, forskning, innovation og digitalisering, SMV'er, sociale investeringer og færdigheder samt strategiske europæiske investeringer.

(27)Selv om SMV-politikområdet primært bør fokusere på at tilgodese SMV'er, bør små midcapselskaber også være støtteberettigede inden for dette politikområde. Midcapselskaber bør også være støtteberettigede inden for de fire andre politikområder.

(28)Det primære fokus for politikområdet for strategiske europæiske investeringer bør være at støtte de endelige modtagere, der er etableret i en medlemsstat og er aktive i Unionen, og hvis aktiviteter er af strategisk betydning for Unionen, navnlig med henblik på den grønne og den digitale omstilling samt øget modstandsdygtighed inden for følgende områder: i) levering af nødvendige sundhedsydelser, fremstilling og lageropbygning af lægemidler, medicinsk udstyr og medicinalvarer, styrkelse af sundhedsberedskabet og civilbeskyttelsessystemet, ii) kritisk infrastruktur, både fysisk og virtuel, iii) levering af varer og tjenester, der indgår i driften og vedligeholdelsen af denne infrastruktur, iv) centrale støtteteknologier og transformative, grønne og digitale teknologier samt banebrydende innovationer af strategisk betydning for Unionens industrielle fremtid, herunder kunstig intelligens, blockchain, software, robotteknologi, halvledere, mikroprocessorer, edge cloud-teknologier, højtydende databehandling, cybersikkerhed, kvanteteknologi, fotonik, industriel bioteknologi, teknologi inden for vedvarende energi, energilagringsteknologi, herunder batterier, teknologi inden for bæredygtig transport, anvendelser af ren brint og brændselsceller, dekarboniseringsteknologi, kulstofopsamling og -lagring, teknologi inden for cirkulær økonomi, biomedicin, nanoteknologi, lægemidler og avancerede materialer, v) produktionsanlæg til masseproduktion af IKT-komponenter og -udstyr i EU, vi) forsyning og lageropbygning af kritiske input til offentlige aktører, virksomheder eller forbrugere i Unionen, vii) kritiske teknologier og input, der er afgørende for Unionens og medlemsstaternes sikkerhed, f.eks. inden for forsvars- og rumsektorerne eller cybersikkerhed, samt produkter med dobbelt anvendelse som defineret i artikel 2, nr. 1), i Rådets forordning (EF) nr. 428/2009. De endelige modtagere bør have deres vedtægtsmæssige hjemsted i en medlemsstat og bør være aktive i Unionen, i den forstand at de har væsentlige aktiviteter for så vidt angår personale, fremstilling, forskning og udvikling eller andre forretningsaktiviteter i Unionen. Projekter, der som følge af at aktiviteterne er spredt ud i hele EU, bidrager til større spredning af de strategiske forsyningskæder på det indre marked, bør kunne opnå støtte.

(29)Politikområdet for strategiske europæiske investeringer bør også være rettet mod leverandører etableret i og aktive i Unionen, hvis aktiviteter er af strategisk betydning for Unionen, og som vil få behov for langsigtede investeringer eller er omfattet af mekanismen til screening af udenlandske direkte investeringer. Desuden bør politikområdet for strategiske europæiske investeringer navnlig tilgodese vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse.

(30)InvestEU bør derudover yde støtte til finansiering af investeringer til gavn for regioner omfattet af retfærdig omstilling.

(31)Hvert politikområde bør være opdelt i to segmenter, henholdsvis et EU-segment og et medlemsstatssegment. EU-segmentet bør afhjælpe EU-dækkende eller medlemsstatsspecifikke markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold på en forholdsmæssigt afpasset måde. De støttede foranstaltninger bør have en klar europæisk merværdi. Medlemsstatssegmentet bør give medlemsstaterne og de regionale myndigheder via deres medlemsstat mulighed for at hensætte en del af deres midler i fondene under delt forvaltning til EU-garantien og for at anvende EU-garantien i forbindelse med finansierings- og investeringstransaktioner til afhjælpning af specifikke markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold på deres egne områder, herunder i udsatte og afsidesliggende områder såsom Unionens fjernområder, sådan som det fastsættes i bidragsaftalen, med henblik på at nå målene for fondene under delt forvaltning. Transaktioner, der støttes af InvestEU-Fonden via enten EU- eller medlemsstatssegmentet, bør ikke overlappe eller fortrænge privat finansiering eller forvride konkurrencen på det indre marked.

(32)Medlemsstatssegmentet bør udformes specifikt således, at fondsmidler under delt forvaltning kan anvendes som hensættelser til en garanti ydet af Unionen. Dette vil gøre det muligt at øge EU-garantiens merværdi, idet støtte ydet under garantien gøres tilgængelig for en bredere vifte af endelige modtagere og projekter, og der anvendes flere forskellige midler til at nå målene for fondene under delt forvaltning, samtidig med at der sikres en konsekvent risikostyring af eventualforpligtelser ved at anvende EU-garantien under indirekte forvaltning. Unionen bør garantere de finansierings- og investeringstransaktioner, som er fastlagt i de garantiaftaler, der indgås mellem Kommissionen og gennemførelsespartnere inden for medlemsstatssegmentet. Midler under delt forvaltning bør kunne hensættes til garantien med udgangspunkt i en tilførselssats, der fastsættes af Kommissionen og angives i den bidragsaftale, der indgås med medlemsstaten, afhængigt af transaktionernes art og de deraf følgende forventede tab. Medlemsstaten vil dække tab ud over de forventede tab ved at udstede en back-to-back-garanti til Unionen. Disse ordninger bør fastlægges i en samlet bidragsaftale, der indgås med hver enkelt af de medlemsstater, der vælger at anvende denne mulighed. Bidragsaftalen bør gælde for en eller flere af de specifikke garantiaftaler, der gennemføres i den berørte medlemsstat, samt enhver regional øremærkning på grundlag af reglerne for InvestEU-Fonden. Muligheden for at fastsætte en tilførselssats i hvert enkelt tilfælde kræver en fravigelse af artikel 211, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 30  ("finansforordningen"). Denne udformning kræver desuden et fælles regelsæt for budgetgarantier, der støttes med centralt forvaltede midler eller fondsmidler under delt forvaltning, hvilket vil gøre det lettere at kombinere dem.

(33)Der bør etableres et partnerskab mellem Kommissionen og EIB-Gruppen, som trækker på hver enkelt partners relative styrker med henblik på at sikre den maksimale politiske virkning, gennemførelseseffektivitet, passende budgetkontrol og risikoforvaltningskontrol, hvilket bør understøtte en effektiv og inklusiv direkte adgang til EU-garantien.

(34)For at være i stand til at kanalisere støtte til den europæiske økonomi gennem Den Europæiske Investeringsfond (EIF) bør Kommissionen kunne deltage i en eller flere eventuelle forøgelser af EIF's kapital for fortsat at kunne støtte den europæiske økonomi og genopretningen af den. Unionen bør kunne fastholde sin samlede andel i EIF's kapital under behørig hensyntagen til de finansielle virkninger. Der bør afsættes tilstrækkelige bevillinger til dette formål i den flerårige finansielle ramme for 2021-2027.

(35)Kommissionen bør sammen med EIB-Gruppen indhente synspunkter fra andre potentielle gennemførelsespartnere vedrørende investeringsretningslinjer, systemet til klimasporing, bæredygtighedskontrolvejledninger samt fælles metoder, alt efter hvad der er relevant, med henblik på at sikre inklusion og operationalitet, indtil styringsorganerne er etableret, hvorefter inddragelsen af gennemførelsespartnerne bør finde sted inden for rammerne af InvestEU-programmets rådgivende udvalg og styringsråd.

(36)InvestEU-Fonden bør være åben for bidrag fra tredjelande, der er medlem af Den Europæiske Frihandelssammenslutning, samt tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidater, lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, og andre lande i overensstemmelse med de betingelser, der er fastlagt mellem Unionen og disse lande. Dette bør gøre det muligt at fortsætte samarbejdet med de relevante lande, hvis det er hensigtsmæssigt, navnlig vedrørende forskning og innovation samt SMV'er.

(37)Ved denne forordning fastlægges der en finansieringsramme for andre foranstaltninger vedrørende InvestEU-programmet end hensættelser til EU-garantien, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. [reference to be updated as appropriate according to the new inter-institutional agreement: punkt 16 i forslaget til en interinstitutionel aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning som vedtaget af disse institutioner 31 ], for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

(38)EU-garantien på 75 153 850 000 EUR (løbende priser) på EU-plan ventes at mobilisere mere end 1 000 000 000 000 EUR i ekstra investeringer i hele Unionen og bør fordeles vejledende mellem politikområderne. En del af EU-garantien bør imidlertid øremærkes specifikt til området for strategiske europæiske investeringer.

(39)Den 18. april 2019 erklærede Kommissionen, at engangsbidrag fra medlemsstaterne — hvad enten de er fra en medlemsstat eller fra nationale erhvervsfremmende banker, der er klassificeret i sektoren for offentlig forvaltning, eller som handler på vegne af en medlemsstat — til tematiske eller tværnationale investeringsplatforme i princippet bør betragtes som engangsforanstaltninger, jf. artikel 5, stk. 1, og artikel 9, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 32 og artikel 3, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 33 , uden at det berører Rådets beføjelser i forbindelse med gennemførelsen af stabilitets- og vækstpagten. Uden at det berører Rådets beføjelser i forbindelse med gennemførelsen af stabilitets-og vækstpagten, erklærede Kommissionen desuden, at den vil overveje, hvorvidt InvestEU-programmet, som efterfølger til EFSI, kan være genstand for den samme behandling som EFSI inden for rammerne af Kommissionens meddelelse om fleksibilitet med hensyn til kontante engangsbidrag fra medlemsstaterne til at finansiere et yderligere beløb af EU-garantien med henblik på medlemsstatssegmentet.

(40)Den EU-garanti, der ligger til grund for InvestEU-Fonden, bør gennemføres indirekte af Kommissionen via gennemførelsespartnere, som kan nå direkte ud til de endelige formidlere, hvis det er relevant, og til de endelige modtagere. Udvælgelsen af gennemførelsespartnere bør være gennemsigtig og fri for interessekonflikter. Der bør mellem Kommissionen og hver eneste gennemførelsespartner indgås en garantiaftale om tildeling af en garanti over InvestEU-Fonden med henblik på at støtte de finansierings- og investeringstransaktioner, som opfylder InvestEU-Fondens mål og kriterier for støtteberettigelse. Risikostyringen i forbindelse med EU-garantien bør ikke hindre gennemførelsespartnernes direkte adgang til EU-garantien. Når EU-garantien ydes til gennemførelsespartnerne under EU-segmentet, bør partnerne være fuldt ansvarlige for hele investeringsprocessen og for kontrollen af, at der handles med rettidig omhu i forbindelse med finansierings- og investeringstransaktioner. InvestEU-Fonden bør støtte projekter, der typisk har en højere risikoprofil end de projekter, som støttes af gennemførelsespartnernes normale aktiviteter, og som uden støtte fra InvestEU-Fonden ikke eller ikke i samme omfang kunne have været gennemført af andre offentlige eller private kilder i den periode, hvor EU-garantien kan anvendes. Der kan dog gælde særlige krav til additionalitetskriteriet i forbindelse med finansierings- og investeringstransaktioner under politikområdet for strategiske europæiske investeringer.

(41)InvestEU-Fonden bør udstyres med en ledelses- og forvaltningsstruktur, hvis funktion bør stå i et rimeligt forhold til det ene formål at sikre en hensigtsmæssig anvendelse af EU-garantien, idet det samtidig sikres, at investeringsbeslutningerne er politisk uafhængige. Denne ledelses- og forvaltningsstruktur bør bestå af et rådgivende udvalg, et styringsråd og et fuldstændig uafhængigt investeringsudvalg. Ledelses- og forvaltningsstrukturens overordnede sammensætning bør tilstræbe at opnå en ligelig kønsfordeling. Ledelses- og forvaltningsstrukturen bør ikke gribe ind i eller blande sig i EIB-Gruppens eller andre gennemførelsespartneres beslutningstagning og bør ikke være en erstatning for deres respektive styrende organer.

(42)Der bør oprettes et rådgivende udvalg bestående af repræsentanter for gennemførelsespartnerne, repræsentanter for medlemsstaterne, en ekspert udpeget af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og en ekspert udpeget af Regionsudvalget, med henblik på at udveksle oplysninger og synspunkter vedrørende anvendelsen af de finansielle produkter, der lanceres inden for rammerne af InvestEU-Fonden, samt drøfte skiftende behov og nye produkter, herunder specifikke territoriale markedssvigt.

(43)For at kunne oprette det rådgivende udvalg bør Kommissionen til at begynde med udpege repræsentanterne for de potentielle gennemførelsespartnere for en midlertidig periode på et år, hvorefter de gennemførelsespartnere, der har undertegnet garantiaftaler, vil overtage dette ansvar.

(44)Et styringsråd sammensat af repræsentanter for Kommissionen, repræsentanter for gennemførelsespartnerne og en ekspert uden stemmeret, der er udpeget af Europa-Parlamentet, bør fastlægge de strategiske og operationelle retningslinjer for InvestEU-Fonden.

(45)Kommissionen bør vurdere foreneligheden af de finansierings- og investeringstransaktioner, der foreslås af gennemførelsespartnerne, med al EU-lovgivning og alle EU-politikker. Den endelige beslutning vedrørende finansierings- og investeringstransaktioner bør træffes af en gennemførelsespartner.

(46)Et investeringsudvalg bestående af uafhængige eksperter bør træffe beslutning om, hvorvidt EU-garantien skal ydes til støtte for finansierings- og investeringstransaktioner, der opfylder kriterierne for støtteberettigelse, og vil således bidrage med ekstern ekspertise i forbindelse med investeringsvurderinger af projekter. Investeringsudvalget bør samles i forskellige sammensætninger for på bedste vis at dække forskellige politikområder og sektorer.

(47)Med henblik på at undgå, at ensartede strukturer parallelt vurderer forslag til anvendelse af EU-garantien bør Investeringsudvalget ved sin oprettelse få ansvaret for også at godkende anvendelsen af EU-garantien til finansierings- og investeringstransaktioner i henhold til forordning (EU) 2015/1017.

(48)Et uafhængigt sekretariat, som ledes af Kommissionen, og som er ansvarligt over for formanden for Investeringsudvalget, bør bistå Investeringsudvalget.

(49)Ved udvælgelsen af gennemførelsespartnere til gennemførelse af InvestEU-Fonden bør Kommissionen tage hensyn til modpartens evne til at opfylde målene for InvestEU-Fonden og til at bidrage med egne midler med henblik på at sikre en passende geografisk dækning og spredning såvel som dens evne til at tiltrække private investorer og sikre tilstrækkelig risikospredning og bidrage med nye løsninger til afhjælpning af markedssvigt og suboptimale investeringsforhold. Den Europæiske Investeringsbank (EIB-Gruppen) bør i betragtning af dens rolle i henhold til traktaterne, dens evne til at operere i alle medlemsstater og dens erfaringer med forvaltningen af nuværende finansielle instrumenter og af EFSI forblive en privilegeret gennemførelsespartner under InvestEU-Fondens EU-segment. Foruden EIB-Gruppen bør nationale erhvervsfremmende banker eller institutter kunne tilbyde en komplementær række finansielle produkter, eftersom deres erfaring og kapacitet på nationalt og lokalt plan vil kunne hjælpe med at maksimere virkningerne af de offentlige midler på hele Unionens område og sikre en rimelig geografisk balance mellem projekter. InvestEU-programmet bør gennemføres på en sådan måde, at der skabes lige vilkår for mindre og yngre erhvervsfremmende banker og institutter. Det bør desuden være muligt for andre internationale finansielle institutioner at blive gennemførelsespartnere, navnlig når de frembyder en komparativ fordel med hensyn til særlig ekspertise og erfaring i bestemte medlemsstater, og når de udgør en EU-aktiemajoritet. Det bør også være muligt for andre enheder, som opfylder kriterierne i finansforordningen, at blive gennemførelsespartnere.

(50)For at fremme den geografiske diversificering kan der etableres investeringsplatforme for at kombinere gennemførelsespartnernes indsats og ekspertise med andre nationale erhvervsfremmende banker eller institutter med begrænset erfaring i forbindelse med anvendelsen af finansielle instrumenter. Sådanne strukturer bør fremmes, bl.a. i kraft af støtte fra InvestEU-rådgivningsplatformen. Det er hensigtsmæssigt at samle medinvestorer, offentlige myndigheder, eksperter, uddannelses- og forskningsinstitutter, relevante arbejdsmarkedsparter og repræsentanter for civilsamfundet samt andre relevante aktører på EU-plan, nationalt plan og regionalt plan for at fremme anvendelsen af investeringsplatforme i relevante sektorer.

(51)EU-garantien under medlemsstatssegmentet bør ydes til enhver gennemførelsespartner, der er støtteberettiget i henhold til finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra c), herunder nationale eller regionale erhvervsfremmende banker eller institutter, EIB, Den Europæiske Investeringsfond eller andre internationale finansielle institutioner. Ved udvælgelsen af gennemførelsespartnere under medlemsstatssegmentet bør Kommissionen tage medlemsstaternes forslag i betragtning, således som det afspejles i bidragsaftalen. I overensstemmelse med finansforordningens artikel 154 skal Kommissionen foretage en vurdering af gennemførelsespartnerens regler og procedurer for at forvisse sig om, at Unionens finansielle interesser beskyttes på et niveau, der svarer til Kommissionens beskyttelsesniveau.

(52)Den endelige beslutning vedrørende finansierings- og investeringstransaktioner bør træffes af gennemførelsespartneren i dennes navn, gennemføres i overensstemmelse med dennes interne regler, politikker og procedurer og opføres i dennes regnskab eller, hvis det er relevant, anføres i noterne til regnskabet. Kommissionen bør derfor udelukkende aflægge regnskab for eventuelle finansielle forpligtelser i forbindelse med EU-garantien og bør offentliggøre det maksimale garantibeløb, herunder alle relevante oplysninger om den ydede garanti.

(53)InvestEU-Fonden bør, hvor det er hensigtsmæssigt, give mulighed for på let, problemfri og effektiv vis at blande tilskud, finansielle instrumenter eller begge dele, som finansieres over EU-budgettet eller af andre fonde såsom Innovationsfonden under EU's emissionshandelssystem (ETS), med EU-garantien i de tilfælde, hvor det er nødvendigt for på bedste vis at understøtte investeringer til afhjælpning af særlige markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold.

(54)Projekter, der indgives af gennemførelsespartnere med henblik på at modtage støtte under InvestEU-programmet, og som omfatter blanding af støtte, der ydes under InvestEU-Fonden, med støtte fra andre EU-programmer, bør som helhed stemme overens med de pågældende EU-programmers mål og kriterier for støtteberettigelse. Beslutningen om anvendelse af EU-garantien træffes i henhold til InvestEU-programmet.

(55)InvestEU-rådgivningsplatformen bør støtte udviklingen af en solid pipeline af investeringsprojekter inden for hvert politikområde gennem rådgivningsinitiativer, som gennemføres af EIB-Gruppen eller andre rådgivningspartnere, eller som gennemføres direkte af Kommissionen. InvestEU-rådgivningsplatformen bør fremme den geografiske spredning med henblik på at bidrage til Unionens mål om økonomisk, social og territorial samhørighed og udligning af regionale forskelle. InvestEU-rådgivningsplatformen bør især fokusere på at samle små projekter i større porteføljer. Kommissionen, EIB-Gruppen og de øvrige rådgivningspartnere bør arbejde tæt sammen med henblik på at sikre effektivitet, synergi og effektiv geografisk dækning af støtte i hele Unionen under hensyntagen til de lokale gennemførelsespartneres ekspertise og lokale kapacitet samt Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning, der er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 34 . Samtidig bør InvestEU-rådgivningsplatformen udgøre et centralt kontaktpunkt for offentlige myndigheder og projektpromotorer vedrørende bistand til projektudvikling under InvestEU-rådgivningsplatformen.

(56)InvestEU-rådgivningsplatformen bør oprettes af Kommissionen sammen med EIB-Gruppen som hovedpartner med udgangspunkt i de erfaringer, der er indhøstet gennem Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning. Kommissionen bør være ansvarlig for den politiske styring af InvestEU-rådgivningsplatformen og for forvaltningen af det centrale kontaktpunkt. EIB-Gruppen bør iværksætte rådgivningsinitiativer inden for politikområderne. EIB-Gruppen bør desuden levere operationelle tjenester til Kommissionen, herunder ved at give input til de strategiske og politiske retningslinjer vedrørende rådgivningsinitiativer, kortlægge eksisterende og nye rådgivningsinitiativer, vurdere rådgivningsbehov og rådgive Kommissionen om, hvordan disse behov bedst kan håndteres gennem eksisterende eller nye rådgivningsinitiativer.

(57)For at sikre at de rådgivende tjenester dækker geografisk bredt i hele Unionen, og for at udnytte den lokale viden om InvestEU-Fonden bedst muligt bør InvestEU-rådgivningsplatformen sikres en lokal tilstedeværelse, hvor det er nødvendigt og under hensyntagen til eksisterende støtteordninger og lokale samarbejdspartnere, med henblik på at tilvejebringe konkret, proaktiv, skræddersyet bistand på stedet. For at gøre det lettere at yde rådgivningsbistand på lokalt plan og sikre effektivitet, synergier og effektiv geografisk dækning af bistanden i hele Unionen bør InvestEU-rådgivningsplatformen samarbejde med nationale erhvervsfremmende banker eller institutter og bør drage nytte og gøre brug af deres ekspertise.

(58)InvestEU-rådgivningsplatformen bør yde rådgivningsbistand til små projekter og projekter for nystartede virksomheder, især når nystartede virksomheder søger at beskytte deres forsknings- og innovationsinvesteringer ved at erhverve rettigheder til immateriel ejendom, f.eks. patenter, idet der tages hensyn til forekomsten af –— og søges synergier med — andre tjenester, der kan dække sådanne foranstaltninger.

(59)I forbindelse med InvestEU-Fonden er der også behov for at yde bistand til projektudvikling og kapacitetsopbygning med henblik på at udvikle den organisatoriske kapacitet og de markedsudviklingsaktiviteter, der er nødvendige for at tilvejebringe projekter af høj kvalitet. Denne bistand bør også være rettet mod finansielle formidlere, som spiller en central rolle med hensyn til at skaffe små virksomheder adgang til finansiering og derved realisere deres fulde potentiale. Samtidig har rådgivningsbistanden til formål at skabe de rette betingelser for at udvide det potentielle antal støtteberettigede modtagere i fremspirende markedssegmenter, især i de tilfælde, hvor de individuelle projekter på grund af deres beskedne størrelse medfører betydeligt større transaktionsomkostninger på projektniveau, f.eks. økosystemer for social finansiering, herunder filantropiske organisationer, eller de kulturelle og kreative sektorer. Bistanden til kapacitetsopbygning bør komplementere og supplere foranstaltninger inden for rammerne af andre EU-programmer, som dækker specifikke politikområder. Der bør også gøres en indsats for at støtte kapacitetsopbygningen hos potentielle projektpromotorer, navnlig lokale organisationer og myndigheder.

(60)InvestEU-portalen bør oprettes med henblik på at udgøre en lettilgængelig og brugervenlig projektdatabase, som kan synliggøre investeringsprojekter, der søger finansiering, med et solidt fokus på at forsyne gennemførelsespartnerne med en eventuel pipeline af investeringsprojekter, som er forenelig med EU's lovgivning og politikker.

(61)I henhold til forordning [EU-genopretningsinstrument] og inden for rammerne af de herved tildelte midler bør genopretnings- og resiliensforanstaltninger under InvestEU gennemføres med det formål at afbøde covid-19-krisens virkninger, som er af et hidtil uset omfang. Disse yderligere midler bør anvendes på en sådan måde, at fristerne i forordning [EU-genopretningsinstrument] sikres overholdt.

(62) I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 35 er der behov for at evaluere InvestEU-programmet på grundlag af oplysninger indsamlet gennem specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne. Disse krav kan eventuelt omfatte målbare indikatorer, hvormed der kan samles dokumentation om InvestEU-programmets praktiske virkninger.

(63)Der bør anvendes en pålidelig overvågningsramme, som bygger på output-, resultat- og effektindikatorer, til at følge fremskridtene hen imod Unionens mål. For at sikre ansvarlighed over for Unionens borgere bør Kommissionen årligt rapportere til Europa-Parlamentet og Rådet om InvestEU-programmets fremskridt, virkning og operationer.

(64)Horisontale finansielle bestemmelser, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastsat i finansforordningen og regulerer navnlig proceduren for opstillingen og gennemførelsen af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse, og de sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Regler, der vedtages med hjemmel i artikel 322 i TEUF, vedrører også beskyttelsen af EU's budget i tilfælde af generelle mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, idet overholdelsen heraf er en væsentlig forudsætning for forsvarlig økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering.

(65)Finansforordningen finder anvendelse på InvestEU-programmet. Den fastsætter regler for gennemførelsen af EU-budgettet, herunder reglerne for budgetgarantier.

(66)Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder, herunder svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 36 , Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95 37 , Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 38 og Rådets forordning (EU) 2017/1939 39 . Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader EU's finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO") kan, jf. forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge lovovertrædelser, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 40 . I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO for så vidt angår de medlemsstater, der deltager i det forstærkede samarbejde i henhold til forordning (EU) 2017/1939, og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at eventuelle tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, indrømmer tilsvarende rettigheder.

(67)Tredjelande, der indgår i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), kan deltage i EU-programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved EØS-aftalen, hvori det bestemmes, at programmerne kan gennemføres ved beslutning, der træffes i henhold til denne aftale. Tredjelande kan også deltage på et andet retsgrundlag. Der bør indsættes en særlig bestemmelse i denne forordning for at tildele de fornødne rettigheder og den fornødne adgang til den ansvarlige anvisningsberettigede, OLAF og Den Europæiske Revisionsret, således at de i fuld udstrækning kan udøve deres respektive beføjelser.

(68)I henhold til artikel 83 i [forslag til Rådets afgørelse om associering af de oversøiske lande og territorier med Den Europæiske Union, herunder forbindelser mellem Den Europæiske Union på den ene side og Grønland og Kongeriget Danmark på den anden side ("associeringsafgørelsen")] 41 kan personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier (OLT'er), modtage finansiering under overholdelse af de regler og målsætninger, der gælder for InvestEU-programmet, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under.

(69)Med henblik på at supplere ikkevæsentlige bestemmelser i denne forordning med investeringsretningslinjer og en resultattavle med indikatorer, facilitere en hurtig og fleksibel tilpasning af resultatindikatorer og tilpasse tilførselssatsen bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår udarbejdelsen af investeringsretningslinjer for finansierings- og investeringstransaktionerne under de forskellige politikområder, resultattavlen, ændring af bilag III til denne forordning med henblik på at revidere indikatorerne og tilpasning af tilførselssatsen. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet bør sådanne investeringsretningslinjer indeholde hensigtsmæssige bestemmelser til at undgå unødige administrative byrder. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(70)InvestEU-programmet bør afhjælpe EU-dækkende og medlemsstatsspecifikke markedssvigt og suboptimale investeringsforhold samt give mulighed for EU-dækkende markedstestning af innovative finansielle produkter samt systemer til udbredelse heraf med henblik på at afhjælpe nye eller komplekse markedssvigt. Det er derfor hensigtsmæssigt med en indsats på EU-plan —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

1.Ved denne forordning oprettes InvestEU-Fonden, der stiller en EU-garanti til rådighed med henblik på at støtte finansierings- og investeringstransaktioner, der foretages af gennemførelsespartnere til støtte for Unionens interne politikker.

2.Der oprettes ligeledes en mekanisme til at yde rådgivningsbistand for at støtte udviklingen af investeringsegnede projekter og adgangen til finansiering og den dertil knyttede bistand til kapacitetsopbygning ("InvestEU-rådgivningsplatformen"). Der oprettes desuden en database til at synliggøre projekter, som projektpromotorer søger finansiering til, og som vil indeholde oplysninger til investorer om investeringsmuligheder ("InvestEU-portalen").

3.Endelig fastsættes målene for InvestEU-programmet, dets budget og størrelsen af EU-garantien for perioden 2021-2027, formerne for EU-finansiering samt reglerne for ydelse af denne finansiering.

Artikel 2

Definitioner

1.    I denne forordning forstås ved:

(1)"InvestEU-programmet": InvestEU-Fonden, InvestEU-rådgivningsplatformen, InvestEU-portalen og blandingsoperationer samlet set

(2)"EU-garanti": en overordnet uigenkaldelig og ubetinget budgetgaranti på anfordring ydet over EU-budgettet, hvorunder budgetgarantier, jf. finansforordningens artikel 219, stk. 1, får virkning gennem ikrafttrædelsen af individuelle garantiaftaler med gennemførelsespartnere

(3)"politikområde": et udpeget område, hvortil der kan ydes støtte under EU-garantien som fastsat i artikel 7, stk. 1

(4)"segment": en del af EU-garantien, der defineres i henhold til oprindelsen af de midler, der indgår i segmentet

(5)"blandingsoperation": en foranstaltning, som støttes over EU-budgettet, og som kombinerer ikketilbagebetalingspligtig støtte, tilbagebetalingspligtig støtte eller begge dele fra EU's budget med tilbagebetalingspligtig støtte fra udviklingsinstitutioner eller andre offentlige finansieringsinstitutioner eller fra kommercielle finansieringsinstitutioner og investorer; med henblik på denne definition kan andre EU-programmer, som modtager finansiering fra andre kilder end EU-budgettet, f.eks. Innovationsfonden under EU's emissionshandelssystem (ETS), sidestilles med EU-programmer, der finansieres over EU-budgettet

(6)"EIB": Den Europæiske Investeringsbank

(7)"EIB-Gruppen": EIB, dens datterselskaber eller andre enheder, der er oprettet i henhold til artikel 28, stk. 1, i protokol nr. 5 om Den Europæiske Investeringsbanks vedtægter, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og TEUF (EIB's vedtægter)

(8)"finansielt bidrag": et bidrag fra en gennemførelsespartner i form af egen risikotagningskapacitet, som ydes på pari passu-basis med EU-garantien eller i en anden form, der muliggør en effektiv gennemførelse af InvestEU-programmet, samtidig med at der sikres en passende afstemning af interesser

(9)"bidragsaftale": et retligt instrument, hvorved Kommissionen og en eller flere medlemsstater angiver betingelserne for EU-garantien under medlemsstatssegmentet som fastsat i artikel 9

(10)"finansielt produkt": en finansiel mekanisme eller ordning, i henhold til hvilken gennemførelsespartneren yder direkte eller formidlet finansiering til endelige modtagere gennem en af de i artikel 15 omhandlede finansieringsformer

(11)"finansierings- og/eller investeringstransaktioner": transaktioner med henblik på at tilvejebringe direkte eller indirekte finansiering til endelige modtagere ved hjælp af finansielle produkter, som gennemføres af en gennemførelsespartner i eget navn, og som tilvejebringes af gennemførelsespartneren i overensstemmelse med dennes interne regler, politikker og procedurer og opføres i gennemførelsespartnerens regnskab eller, hvis det er relevant, anføres i noterne til detteregnskab

(12)"fonde under delt forvaltning": fonde, der giver mulighed for at tildele en del af midlerne deri til hensættelser til en budgetgaranti under medlemsstatssegmentet i InvestEU-Fonden, dvs. Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), Samhørighedsfonden, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og [Fonden for Retfærdig Omstilling (FRO)] 42

(13)"garantiaftale": et retligt instrument, hvorved Kommissionen og en gennemførelsespartner præciserer betingelserne for at lade finansierings- eller investeringstransaktioner være omfattet af EU-garantien, for at yde EU-garantien i forbindelse med disse transaktioner og for at gennemføre transaktionerne i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning

(14)"gennemførelsespartner": en støtteberettiget modpart, f.eks. en finansiel institution eller en anden finansiel formidler, som Kommissionen har indgået en garantiaftale med

(15)"vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse": et projekt, der opfylder alle kriterierne i Kommissionens meddelelse om kriterier for analysen af, hvorvidt statsstøtte til fremme af gennemførelsen af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse er forenelig med det indre marked (EUT C 188 af 20.6.2014, s. 4) eller en senere revision

(16) "InvestEU-rådgivningsplatformen": den i artikel 24 definerede tekniske bistand

(17) "rådgivningsaftale": et retligt instrument, hvorved Kommissionen og rådgivningspartneren fastsætter betingelserne for gennemførelsen af InvestEU-rådgivningsplatformen

(18)"rådgivningsinitiativ": teknisk bistand og rådgivningstjenester, der støtter investeringer, herunder kapacitetsopbygningsaktiviteter, som gennemføres af rådgivningspartnere, af eksterne tjenesteydere, som Kommissionen har indgået aftale med, eller af forvaltningsorganer

(19)"rådgivningspartner": en støtteberettiget modpart såsom en finansiel institution eller en anden enhed, med hvem Kommissionen har indgået en rådgivningsaftale om gennemførelse af et eller flere andre rådgivningsinitiativer end de rådgivningsinitiativer, der gennemføres via eksterne tjenesteydere, som Kommissionen eller forvaltningsorganerne har indgået aftale med

(20)"InvestEU-portalen": den i artikel 25 definerede database

(21)"investeringsretningslinjer": de retningslinjer, der er fastlagt ved en delegeret retsakt, som omhandlet i artikel 7, stk. 7

(22)"investeringsplatform": special purpose vehicle, forvaltet konto, kontraktbaseret samfinansierings- eller risikodelingsordning eller en ordning oprettet på anden måde, som enheder kanaliserer finansielle bidrag igennem for at finansiere en række investeringsprojekter, og som kan omfatte:

(a)en national eller subnational platform, som samler en række investeringsprojekter på en given medlemsstats område

(b)en grænseoverskridende, tværnational, regional eller makroregional platform, som samler partnere fra en række medlemsstater, regioner eller tredjelande med interesse i investeringsprojekter i et bestemt geografisk område

(c)en tematisk platform, som samler investeringsprojekter inden for en given sektor

(23)"mikrofinansiering": mikrofinansiering som defineret i artikel [2, stk. 11,] i forordning [[ESF+] nummer]

(24)"national erhvervsfremmende bank eller institut": en retlig enhed, der udøver erhvervsmæssig finansiel virksomhed, og som er tillagt beføjelse af en medlemsstat eller en medlemsstats enhed på centralt, regionalt eller lokalt plan til at udøve offentlig udviklingsvirksomhed eller erhvervsfremmende virksomhed

(25)"små og mellemstore virksomheder" eller "SMV'er": mikrovirksomheder eller små eller mellemstore virksomheder som defineret i bilaget til Kommissionens henstilling 2003/361/EF 43

(26)"lille midcapselskab": en enhed, som ikke er en SMV, og som har op til 499 ansatte

(27)"social virksomhed": en social virksomhed som defineret i artikel [2, stk. 15,] i forordning [[ESF+] nummer]

(28) "tredjeland": et land, der ikke er en EU-medlemsstat.

Artikel 3

InvestEU-programmets mål

1.InvestEU-programmets generelle målsætning er at støtte Unionens politiske mål gennem finansierings- og investeringstransaktioner, der bidrager til:

a)    Unionens konkurrenceevne, herunder forskning, innovation og digitalisering

b)    vækst og beskæftigelse i Unionens økonomi, dens bæredygtighed og dens miljø- og klimadimension, som bidrager til opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling og målene i Parisaftalen om klimaændringer og til skabelsen af arbejdspladser af høj kvalitet

c)    social modstandsdygtighed, inklusion og innovation i Unionen

d)    fremme af videnskabelige og teknologiske fremskridt samt kultur, almen uddannelse og erhvervsuddannelse

e)    integration af Unionens kapitalmarkeder og styrkelse af det indre marked, herunder løsninger, der afhjælper fragmenteringen af Unionens kapitalmarkeder, diversificerer finansieringskilderne for virksomheder i Unionen og fremmer bæredygtig finansiering

f)    fremme af økonomisk, social og territorial samhørighed, eller

g)    en bæredygtig og inklusiv genopretning af Unionens økonomi efter den krise, som covid-19-pandemien har forårsaget, ved at opretholde og styrke økonomiens strategiske værdikæder samt fastholde og øge aktiviteter af strategisk betydning for Unionen vedrørende kritisk infrastruktur, transformative teknologier, banebrydende innovationer og input til virksomheder og forbrugere.

2.InvestEU-programmet har følgende specifikke målsætninger:

a)    at støtte finansierings- og investeringstransaktioner vedrørende bæredygtig infrastruktur på de områder, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra a)

b)    at støtte finansierings- og investeringstransaktioner vedrørende forskning, innovation og digitalisering, herunder støtte til opskalering af innovative virksomheder og markedsføring af teknologier, inden for de områder, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra b)

c)    at forbedre adgangen til og tilgængeligheden af finansiering for SMV'er og små midcapselskaber samt forbedre SMV'ernes globale konkurrenceevne

d)    at forbedre adgangen til og tilgængeligheden af mikrofinansiering og finansiering for sociale virksomheder med henblik på at støtte finansierings- og investeringstransaktioner vedrørende sociale investeringer, kompetencer og færdigheder samt udvikle og konsolidere markederne for sociale investeringer på de områder, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra d)

e)    at støtte finansierings- og investeringstransaktioner i de sektorer, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra e), med det formål at opretholde og styrke Unionens strategiske autonomi, også af dens økonomi.

Artikel 4

Budget og størrelse af EU-garantien

1.Den EU-garanti, der vedrører EU-segmentet, jf. artikel 8, stk. 1, litra a), udgør 75 153 850 000 EUR (i løbende priser). Den tilføres midler svarende til en sats på 45 %. Det i artikel 34, stk. 3, litra a), omhandlede beløb anses også som et bidrag til hensættelse som følge af denne tilførselssats. 

EU-garantien kan tilføres et yderligere beløb med henblik på medlemsstatssegmentet, jf. artikel 8, stk. 1, litra b), forudsat at medlemsstaterne afsætter de pågældende beløb, jf. artikel [10, stk. 1,] i forordning [[forordningen om fælles bestemmelser] nummer] 44 og artikel [75, stk. 1,] i forordning [[forordningen om strategiske planer under den fælles landbrugspolitik] nummer] 45 .

Medlemsstaterne kan også tilføre EU-garantien et yderligere beløb i form af kontanter med henblik på medlemsstatssegmentet. Dette beløb udgør en ekstern formålsbestemt indtægt i henhold til finansforordningens artikel 21, stk. 5, andet punktum.

Bidrag fra tredjelande, jf. artikel 5, øger også den i første afsnit nævnte EU-garanti, idet de udgør et fuldt kontantbidrag i overensstemmelse med finansforordningens artikel 218, stk. 2.

2.Et beløb på 31 153 850 000 EUR (løbende priser) af det i stk. 1, første afsnit, omhandlede beløb afsættes til transaktioner til gennemførelse af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 2 i forordning [EU-genopretningsinstrument] med henblik på at nå målene i artikel 3, stk. 2, litra e).

Et beløb på EUR 41 500 000 000 EUR (løbende priser) af det i stk. 1, første afsnit, omhandlede beløb afsættes til transaktioner til gennemførelse af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 2 i forordning [EU-genopretningsinstrument] med henblik på at nå målene i artikel 3, stk. 2, litra a)-d).

Et beløb på 2 500 000 000 EUR (løbende priser) af det i stk. 1, første afsnit, omhandlede beløb afsættes til at nå målene i artikel 3, stk. 2, litra a)-d).

De i første og andet afsnit omhandlede beløb stilles først til rådighed fra den dato, der angives i artikel 4, stk. 3, i forordning [EU-genopretningsinstrument].

Den vejledende fordeling af EU-garantien, der vedrører EU-segmentet, er fastsat i denne forordnings bilag I. Kommissionen kan om nødvendigt ændre de beløb, der er fastsat i bilag I, og øge det i første afsnit omhandlede beløb med op til 15 % for hvert mål. Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om enhver ændring.

3.Finansieringsrammen for gennemførelsen af foranstaltningerne i kapitel VI og VII er på 724 733 000 EUR (løbende priser).

4.Det i stk. 3 omhandlede beløb kan også anvendes til teknisk og administrativ bistand i forbindelse med gennemførelsen af InvestEU-programmet, eksempelvis forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, herunder institutionelle IT-systemer.

Artikel 5

Tredjelande, der er associeret til InvestEU-Fonden

EU-segmentet under InvestEU-Fonden, jf. artikel 8, stk. 1, litra a), og hvert af politikområderne, jf. artikel 7, stk. 1, kan med undtagelse af området for strategiske europæiske investeringer modtage bidrag fra følgende tredjelande med henblik på deres deltagelse i visse finansielle produkter, jf. finansforordningens artikel 218, stk. 2:

Artikel 6

Gennemførelse og former for EU-finansiering

1.EU-garantien gennemføres ved indirekte forvaltning sammen med de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra c), nr. ii), iii), v) og vi). Andre former for EU-finansiering, der ydes i henhold til denne forordning, gennemføres ved direkte eller indirekte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen, herunder tilskud, der gennemføres i overensstemmelse med finansforordningens afsnit VIII, og blandingsoperationer, der så gnidningsløst som muligt gennemføres i overensstemmelse med denne artikel på en måde, der sikrer effektiv og sammenhængende støtte til Unionens politikker.

2.Finansierings- og investeringstransaktioner, der er dækket af EU-garantien, og som indgår i en blandingsoperation, der kombinerer støtte ydet under denne forordning med støtte ydet under et eller flere andre EU-programmer eller af Innovationsfonden under EU's emissionshandelssystem (ETS), skal:

3.Blandingsoperationer, som omfatter et finansielt instrument, der er fuldt finansieret af andre EU-programmer eller af EU's ETS-Innovationsfond uden anvendelse af EU-garantien i denne forordning, skal være i overensstemmelse med de politiske mål og kriterier for støtteberettigelse, der er fastsat i bestemmelserne for det EU-program, hvorunder støtten ydes.

4.I henhold til artikel 6, stk. 2, indrømmes de ikketilbagebetalingspligtige former for støtte og finansielle instrumenter fra EU-budgettet, som indgår i den blandingsoperation, der nævnes i denne artikels stk. 2 og 3, efter reglerne for det relevante EU-program og gennemføres inden for rammerne af blandingsoperationen i overensstemmelse med denne forordning og Afsnit X i finansforordningen.

KAPITEL II

InvestEU-Fonden

Artikel 7

Politikområder

1.InvestEU-Fonden opererer gennem følgende fem politikområder, som skal afhjælpe markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold på hvert deres specifikke felt:

a)    et politikområde for bæredygtig infrastruktur, som omfatter bæredygtige investeringer inden for transport, herunder multimodal transport, trafiksikkerhed, også i overensstemmelse med EU-målet om at nedbringe antallet af trafikulykker med dødelig udgang og alvorlige kvæstelser i 2050, udskiftning og vedligeholdelse af jernbane- og vejinfrastruktur, energi, navnlig vedvarende energi, energieffektivitet i overensstemmelse med energirammen for 2030, bygningsrenoveringsprojekter med fokus på energibesparelser og integrering af bygninger i et forbundet system af energi, lagring, digitalisering og transport, forbedring af sammenkoblingsfaciliteter, digital konnektivitet og adgang i blandt andet landdistrikterne, forsyning og forarbejdning af råvarer, rumfart, oceaner, vand, herunder indre vandveje, affaldshåndtering i overensstemmelse med affaldshierarkiet og den cirkulære økonomi, natur og andre miljøinfrastrukturer, kulturarv, turisme, udstyr, mobile aktiver og udbredelse af innovative teknologier, som bidrager til Unionens mål for miljø- og klimamæssig modstandsdygtighed og for social bæredygtighed og opfylder Unionens miljømæssige standarder eller standarder for social bæredygtighed

b)    et politikområde for forskning, innovation og digitalisering, som omfatter forsknings-, produktudviklings- og innovationsaktiviteter, overførsel af teknologier og forskningsresultater til markedet for at støtte markedskatalysatorer og samarbejde mellem virksomheder, demonstration og udbredelse af innovative løsninger og støtte til opskalering af innovative virksomheder samt digitalisering af Unionens industrisektor

c)    et politikområde for SMV'er, som omfatter adgang til og tilgængelighed af finansiering for primært SMV'er, herunder innovative SMV'er og SMV'er, der er aktive i de kulturelle og kreative sektorer, samt små midcapselskaber

d)    et politikområde for sociale investeringer og færdigheder, som omfatter mikrofinansiering, finansiering af sociale virksomheder, den sociale økonomi samt foranstaltninger til fremme af ligestilling mellem kønnene, færdigheder, uddannelse og relaterede tjenester, sociale infrastrukturer, herunder sundheds- og uddannelsesinfrastruktur samt socialt byggeri og studenterboliger, social innovation, sundheds- og langtidspleje, inklusion og tilgængelighed, kulturelle og kreative aktiviteter med et socialt formål samt integration af sårbare personer, herunder tredjelandsstatsborgere

e)    et politikområde for strategiske europæiske investeringer, som omfatter strategiske investeringer til støtte for endelige modtagere, der er etableret i en medlemsstat, er aktive i Unionen, og hvis aktiviteter er af strategisk betydning for Unionen, navnlig med henblik på den grønne og den digitale omstilling og indsatsen for øget modstandsdygtighed på et af følgende områder:

i)    levering af nødvendige sundhedsydelser, fremstilling og lageropbygning af lægemidler, medicinsk udstyr og medicinalvarer, styrkelse af sundhedssektorens kriseberedskab og af civilbeskyttelsessystemet

ii)    kritisk infrastruktur, både fysisk og virtuel, herunder infrastrukturelementer, der er udpeget som nødvendige inden for energi, transport, miljø, sundhed, sikker digital kommunikation, 5G, tingenes internet, onlinetjenesteplatforme, sikker cloudcomputing, databehandling og -lagring, betalingsinfrastruktur og finansielle infrastrukturer, luft- og rumfart, forsvar, kommunikation, medier, uddannelse, valginfrastruktur og følsomme faciliteter samt den jord og faste ejendom, der er nødvendig for anvendelsen af sådan kritisk infrastruktur

iii)    levering af varer og tjenester, der indgår i driften og vedligeholdelsen af den i nr. ii) nævnte kritiske infrastruktur

iv)    centrale støtteteknologier og transformative, grønne og digitale teknologier samt banebrydende innovationer, hvor investeringen er af strategisk betydning for Unionens industrielle fremtid, herunder

a) kunstig intelligens, blockchain, software, robotteknologi, halvledere, mikroprocessorer, edge cloud-teknologi, højtydende databehandling, cybersikkerhed, kvanteteknologi, fotonik, industriel bioteknologi

b) teknologi inden for vedvarende energi, energilagringsteknologi, herunder batterier, teknologi inden for bæredygtig transport, anvendelser af ren brint og brændselsceller, dekarboniseringsteknologi til industrien, CO2-opsamling og -lagring, teknologi vedrørende den cirkulære økonomi

c) biomedicin, nanoteknologi, lægemidler og avancerede materialer

v)    produktionsanlæg til masseproduktion af IKT-komponenter og -udstyr i EU

vi)    forsyning og lageropbygning af kritiske input til offentlige aktører, virksomheder eller forbrugere i EU, herunder energi eller råmaterialer eller fødevaresikkerhed, som er relevant for ressourceeffektivitet og cirkularitet i strategiske værdikæder

vii)    teknologier og input, der er afgørende for Unionens og medlemsstaternes sikkerhed, f.eks. inden for forsvars- og rumsektorerne eller cybersikkerhed, samt produkter med dobbelt anvendelse som defineret i artikel 2, nr. 1), i Rådets forordning (EF) nr. 428/2009.

Med henblik på at værne om Unionens og medlemsstaternes sikkerhed må den endelige modtager i forbindelse med investeringer på rum- og forsvarsområdet og inden for cybersikkerhed samt bestemte typer af projekter med reelle og direkte sikkerhedsmæssige konsekvenser i kritiske sektorer ikke være kontrolleret af et tredjeland eller af tredjelandsenheder, og den skal have sin ledelse i Unionen.

Styringsrådet fastlægger alle nødvendige krav vedrørende kontrol over og ledelse af de endelige modtagere for de øvrige områder under politikområdet for strategiske europæiske investeringer samt vedrørende kontrol over formidlere under dette politikområde i lyset af gældende retsprincipper og sikkerhedshensyn.

2.Hvis en finansierings- eller investeringstransaktion, der forelægges for det i artikel 23 omhandlede Investeringsudvalg, hører ind under mere end et politikområde, placeres den inden for det område, som dens primære mål eller de primære mål for størsteparten af dens delprojekter hører ind under, medmindre andet er fastsat i investeringsretningslinjerne.

3.Finansierings- og investeringstransaktioner screenes for at fastslå, om de har en miljømæssig, klimamæssig eller social virkning. Hvis dette er tilfældet, underlægges de prøvning med hensyn til deres klima- og miljømæssige samt sociale bæredygtighed med henblik på at minimere deres skadelige virkning og maksimere fordelene for klimaet, miljøet og den sociale dimension. Projektpromotorer, der anmoder om finansiering, skal med henblik herpå tilvejebringe de fornødne oplysninger med udgangspunkt i de retningslinjer, der er omhandlet i stk. 4. Projekter, der er under en vis størrelse som fastsat i disse retningslinjer, er undtaget fra prøvning. Projekter, der er uforenelige med klimamålene, er ikke støtteberettigede i henhold til denne forordning. Hvis gennemførelsespartneren fastslår, at det ikke er nødvendigt at foretage prøvning med hensyn til bæredygtigheden, skal denne forelægge Investeringsudvalget en begrundelse herfor.

4.Kommissionen udarbejder bæredygtighedsretningslinjer, der i overensstemmelse med Unionens miljømæssige og sociale målsætninger og standarder giver mulighed for:

a)med hensyn til tilpasning at sikre resiliens mod klimaforandringernes potentielle negative virkninger ved hjælp af vurderinger af klimasårbarheden og -risici, herunder gennem relevante tilpasningsforanstaltninger, samt med hensyn til afbødning at integrere drivhusgasomkostningerne og de positive virkninger af foranstaltninger til modvirkning af klimaforandringer i cost benefit-analysen

b)at tage højde for projektets samlede indvirkning med hensyn til de væsentligste elementer af naturkapitalen vedrørende luft, vand, jord og biodiversitet

c)at anslå projekternes sociale indvirkning, herunder med hensyn til ligestilling mellem kønnene, den sociale integration i bestemte områder eller befolkningsgrupper og den økonomiske udvikling i områder og sektorer, der er berørt af strukturelle udfordringer såsom nødvendigheden af at dekarbonisere økonomien

d)at identificere projekter, der er uforenelige med opfyldelsen af klimamålene

e)at forsyne gennemførelsespartnerne med retningslinjer for den i stk. 3 omhandlede screening.

5.Gennemførelsespartnerne skal tilvejebringe de oplysninger, som er nødvendige for at kunne spore de investeringer, der bidrager til at opfylde Unionens klima- og miljømål, på basis af retningslinjer, der udarbejdes af Kommissionen.

6.Gennemførelsespartnerne skal tilstræbe, at mindst 60 % af investeringerne under politikområdet bæredygtig infrastruktur bidrager til at opfylde Unionens mål vedrørende klima og miljø.

Kommissionen tilstræber sammen med gennemførelsespartnerne at sikre, at den del af EU-garantien, der anvendes under politikområdet bæredygtige investeringer, fordeles med henblik på at skabe balance mellem de forskellige områder, der er omhandlet i stk. 1, litra a).

7.Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 33 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte investeringsretningslinjer for hvert politikområde. Investeringsretningslinjerne udarbejdes i tæt dialog med EIB-Gruppen og andre potentielle gennemførelsespartnere.

8.    Hvad angår finansierings- og investeringstransaktioner i forsvars- og rumsektorerne samt inden for cybersikkerhed under politikområdet strategiske europæiske investeringer kan der i investeringsretningslinjerne fastsættes begrænsninger vedrørende overførsel og licensudstedelse af IP-rettigheder til kritiske teknologier og teknologier, der er nødvendige for at værne om Unionens og medlemsstaternes sikkerhed.

9.Kommissionen stiller oplysningerne om anvendelsen og fortolkningen af investeringsretningslinjerne til rådighed for gennemførelsespartnerne, Investeringsudvalget og rådgivningspartnerne.

Artikel 8

Segmenter

1.Politikområderne, jf. artikel 7, stk. 1, består hver især af et EU-segment og et medlemsstatssegment. Disse segmenter skal afhjælpe markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold:

a)EU-segmentet vedrører følgende situationer:

i)    markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold i forbindelse med Unionens politiske prioriteter

ii)    EU-dækkende eller medlemsstatsspecifikke markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold eller

iii)    markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold, navnlig nye eller komplekse markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold, som kræver udvikling af innovative finansielle løsninger og markedsstrukturer

b)medlemsstatssegmentet vedrører specifikke markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold i én eller flere regioner eller medlemsstater i henseende til opfyldelse af politikmålene for de deltagende fonde under delt forvaltning eller for det yderligere beløb, som medlemsstaten har tilført, jf. artikel 4, stk. 1, tredje afsnit, navnlig til at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i Unionen ved at udligne skævheder mellem dens regioner.

2.De i stk. 1 omhandlede segmenter skal, hvor det er relevant, anvendes komplementært til støtte for en given finansierings- eller investeringstransaktion, f.eks. ved at kombinere støtte fra begge segmenter.

Artikel 9

Særlige bestemmelser vedrørende medlemsstatssegmentet

1.Beløb, der afsættes af en medlemsstat på frivillig basis efter artikel [10, stk. 1,] i forordning [[CPR] number] eller artikel [75, stk. 1,] i forordning [[CAP plan] number], anvendes som hensættelse til den del af EU-garantien under medlemsstatssegmentet, der dækker finansierings- eller investeringstransaktioner i den berørte medlemsstat, eller som eventuelle bidrag fra fondene under delt forvaltning til InvestEU-rådgivningsplatformen. Disse beløb skal bidrage til at nå de politiske mål, der er opstillet i de partnerskabsaftaler, jf. artikel 7 i forordning [[CPR] number], de programmer eller den strategiske plan under den fælles landbrugspolitik, der bidrager til InvestEU.

Yderligere beløb, som medlemsstaten afsætter i henhold til artikel 4, stk. 1, tredje afsnit, anvendes som hensættelse til EU-garantien under medlemsstatssegmentet.

2.Oprettelsen af EU-garantien under medlemsstatssegmentet er betinget af, at medlemsstaten og Kommissionen indgår en bidragsaftale.

Denne artikels stk. 2, fjerde afsnit, og stk. 5, finder ikke anvendelse på det yderligere beløb, som en medlemsstat har tilført i henhold til artikel 4, stk. 1, tredje afsnit.

Bestemmelserne i denne artikel vedrørende beløb, der er afsat i henhold til artikel 10, stk. 1, i forordning [CPR-nummer] eller artikel 75, stk. 1, i forordning [CAP plan], finder ikke anvendelse på en bidragsaftale vedrørende yderligere beløb, der er tilført af en medlemsstat som omhandlet i artikel 4, stk. 1, tredje afsnit.

Medlemsstaten og Kommissionen indgår en bidragsaftale eller vedtager en ændring heraf senest fire måneder efter Kommissionens afgørelse om godkendelse af en partnerskabsaftale, jf. artikel 9, stk. 4, i forordning [CPR], eller en strategisk plan under den fælles landbrugspolitik, jf. forordning [CAP], eller samtidig med Kommissionens afgørelse om ændring af et program, jf. artikel 10 i forordning [CPR], eller en strategisk plan under den fælles landbrugspolitik, jf. artikel 107 i forordning [CAP].

To eller flere medlemsstater kan indgå en fælles bidragsaftale med Kommissionen.

Uanset finansforordningens artikel 211, stk. 1, fastsættes tilførselssatsen for EU-garantien under medlemsstatssegmentet til 40 %, og den kan ned- eller opjusteres i hver bidragsaftale for at tage hensyn til de risici, der knytter sig til de finansielle produkter, der ventes anvendt.

3.Bidragsaftalen skal som minimum indeholde følgende elementer:

a)    den samlede størrelse af den del af EU-garantien under medlemsstatssegmentet, der vedrører medlemsstaten, tilførselssatsen, størrelsen af bidrag fra fonde under delt forvaltning, fasen for oprettelse af hensættelserne i overensstemmelse med en årlig finansieringsplan samt størrelsen på de deraf følgende eventualforpligtelser, som skal dækkes af en back-to-back-garanti fra den berørte medlemsstat

b)    medlemsstatens strategi, som omfatter de finansielle produkter og deres minimumsgearingsgrad, den geografiske dækning, herunder om nødvendigt den regionale dækning, typerne af projekter, investeringsperioden og, hvor det er relevant, kategorierne af endelige modtagere og kvalificerede formidlere

c)    den eller de potentielle gennemførelsespartnere, som foreslås i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, fjerde afsnit, og Kommissionens pligt til at underrette den pågældende medlemsstat om den/de udvalgte gennemførelsespartner(e)

d)    eventuelle bidrag fra fonde under delt forvaltning til InvestEU-rådgivningsplatformen

e)    årlige rapporteringskrav over for medlemsstaten, herunder rapportering om de relevante indikatorer, som vedrører de politikmål, der er omfattet af partnerskabsaftalen, programmet eller den strategiske plan under den fælles landbrugspolitik, og som er omhandlet i bidragsaftalen

f)    bestemmelser om vederlaget for den del af EU-garantien, der er under medlemsstatssegmentet

g)    oplysninger om en eventuel kombination med midler under EU-segmentet i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, herunder i en lagdelt struktur med henblik på at opnå en bedre risikodækning.

4.Bidragsaftalerne gennemføres af Kommissionen gennem garantiaftaler, der indgås med gennemførelsespartnere, jf. artikel 16, og rådgivningsaftaler, der indgås med rådgivningspartnere, jf. artikel 24, stk. 1, andet afsnit.

Hvis der senest ni måneder efter undertegnelsen af bidragsaftalen ikke er indgået en garantiaftale, opsiges eller forlænges bidragsaftalen efter gensidig aftale. Hvis der senest ni måneder efter undertegnelsen af bidragsaftalen ikke er disponeret over hele beløbet i en eller flere garantiaftaler, ændres beløbet i overensstemmelse hermed. De uudnyttede hensættelser, der hidrører fra beløb, som medlemsstaterne har afsat i henhold til artikel [10, stk. 1, i forordning [[CPR]] eller artikel [75, stk. 1,] i forordning [[CAP]], genanvendes i henhold til [artikel 10, stk. 5,] i forordning [[CPR] number] og artikel [75, stk. 5] i forordning [[CAP plan] number]. De uudnyttede hensættelser, der hidrører fra beløb, som en medlemsstat har afsat i henhold til artikel 4, stk. 1, tredje afsnit, tilbagebetales til medlemsstaten.

Hvis garantiaftalen ikke er blevet behørigt gennemført inden for den frist, der er fastsat i artikel [10, stk. 6,] i forordning [[CPR] number] eller i artikel [75, stk. 6,] i forordning [[CAP plan] number], ændres bidragsaftalen. De uudnyttede hensættelser, der hidrører fra beløb, som medlemsstaterne har tildelt i henhold til artikel [10, stk. 1, i forordning [[CPR]] eller artikel [75, stk. 1,] i forordning [[CAP]], genanvendes i henhold til [artikel 10, stk. 6,] i forordning [[CPR] number] og artikel [75, stk. 6] i forordning [[CAP plan] number]. De uudnyttede hensættelser, der hidrører fra beløb, som en medlemsstat har afsat i henhold til artikel 4, stk. 1, tredje afsnit, tilbagebetales til medlemsstaten.

5.Følgende regler finder anvendelse på hensættelser til den del af EU-garantien inden for medlemsstatssegmentet, der oprettes ved en bidragsaftale.

a)    Efter den i stk. 3, litra a), nævnte oprettelsesfase skal alle årlige overskydende hensættelser, som beregnes ved at sammenligne størrelsen af de hensættelser, der kræves ifølge tilførselssatsen som fastsat i bidragsaftalen, med de faktiske hensættelser, genavendes i henhold til [artikel 10, stk. 7] i [CPR] og artikel [75, stk. 7] i [[CAP plan] number].

b)    Uanset finansforordningens artikel 213, stk. 4, foretages der efter udløbet af den i denne artikels stk. 3, litra a), nævnte oprettelsesfase ikke årlige genopfyldninger af hensættelser i rådighedsperioden for denne del af EU-garantien inden for medlemsstatssegmentet.

c)    Kommissionen underretter øjeblikkeligt medlemsstaten, hvis niveauet af hensættelser til denne del af EU-garantien falder til under 20 % af de oprindelige hensættelser som følge af træk på denne del af EU-garantien inden for medlemsstatssegmentet.

d)    Hvis niveauet af hensættelser til denne del af EU-garantien inden for medlemsstatssegmentet når ned på 10 % af de oprindelige hensættelser, tilfører den berørte medlemsstat på Kommissionens anmodning op til 5 % af den oprindelige hensættelse til den fælles hensættelsesfond, der er omhandlet i finansforordningens artikel 212.

KAPITEL III

PARTNERSKAB MELLEM KOMMISSIONEN OG EIB-GRUPPEN

Artikel 10

Partnerskabets omfang

1.    Kommissionen og EIB-Gruppen indgår et partnerskab inden for rammerne af denne forordning med det formål at støtte gennemførelsen af InvestEU og fremme konsekvens, inklusivitet, additionalitet og effektivitet i forbindelse med anvendelsen af programmet. I overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning og som yderligere præciseret i de i stk. 3 omhandlede aftaler fastsættes det, at EIB-Gruppen:

a)    gennemfører den del af EU-garantien, der er anført i artikel 12, stk. 4

b)    understøtter gennemførelsen af EU-segmentet under InvestEU-Fonden og, hvor det er relevant, medlemsstatssegmentet, navnlig ved:

i)    sammen med potentielle gennemførelsespartnere at bidrage til investeringsretningslinjerne i overensstemmelse med artikel 7, stk. 7, samt at bidrage til udformningen af resultattavlen i overensstemmelse med artikel 21 og til andre dokumenter, der fastlægger de operationelle retningslinjer for InvestEU-Fonden

ii)    sammen med Kommissionen og potentielle gennemførelsespartnere at fastlægge risikostyringsmetoden og risikokortlægningssystemet for gennemførelsespartnernes finansierings- og investeringstransaktioner for at gøre det muligt at vurdere sådanne transaktioner på en fælles vurderingsskala

iii)    efter anmodning fra Kommissionen og efter aftale med den berørte potentielle gennemførelsespartner at foretage en vurdering af denne potentielle gennemførelsespartners systemer og yde målrettet teknisk rådgivning om disse systemer, hvis og i det omfang det er nødvendigt ud fra konklusionerne af kontrollen af søjlevurderingen med henblik på gennemførelsen af de finansielle produkter, der påtænkes af den potentielle gennemførelsespartner

iv)    at afgive en ikkebindende udtalelse om de bankrelaterede aspekter, navnlig om den finansielle risiko og de finansielle vilkår, der knytter sig til den del af EU-garantien, som skal tildeles andre gennemførelsespartnere end EIB-Gruppen, som defineret i de garantiaftaler, der indgås med disse gennemførelsespartnere

v)    at foretage simuleringer af og udarbejde prognoser for den finansielle risiko og afkastet af den samlede portefølje på grundlag af antagelser, der er aftalt med Kommissionen

vi)    at foretage finansiel risikomåling og finansiel rapportering af den samlede portefølje og

vii)    at levere omstrukturerings- og inddrivelsestjenester som fastsat i den aftale, der er omhandlet i stk. 3, litra b), til Kommissionen efter anmodning fra Kommissionen og efter aftale med gennemførelsespartneren, jf. artikel 16, stk. 2, litra g), hvis gennemførelsespartneren ikke længere er ansvarlig for at gennemføre omstrukturerings- og inddrivelsesaktiviteter i henhold til den relevante garantiaftale

c)    kan tilvejebringe den i artikel 24, stk. 2, litra h), omhandlede kapacitetsopbygning til en national erhvervsfremmende bank eller et nationalt erhvervsfremmende institut og/eller andre tjenester, som knytter sig til gennemførelsen af finansielle produkter, der støttes af EU-garantien, hvis den nationale erhvervsfremmende bank eller det nationale erhvervsfremmende institut anoder herom

d)    i forbindelse med InvestEU-rådgivningsplatformen:

i)    tildeles et beløb på op til 525 000 000 EUR ud af den finansieringsramme, der er omhandlet i artikel 4, stk. 3, med henblik på de rådgivningsinitiativer, der er omhandlet i artikel 24, og de operationelle opgaver, der er omhandlet i dette litras nr. ii)

ii)    rådgiver Kommissionen og udfører operationelle opgaver som fastsat i den aftale, der er omhandlet i stk. 3, litra c), ved at:

–    bistå Kommissionen med udformningen, oprettelsen og driften af InvestEU-rådgivningsplatformen

–    foretage en vurdering af anmodninger om rådgivningsbistand, der af Kommissionen ikke anses for at høre under eksisterende rådgivningsinitiativer, med henblik på at støtte Kommissionens afgørelse om tildeling i forbindelse med anmodninger om rådgivning, der modtages gennem det centrale kontaktpunkt, jf. artikel 24, stk. 2, litra a)

–    støtte nationale erhvervsfremmende banker eller institutter ved på deres anmodning at tilvejebringe kapacitetsopbygning som omhandlet i artikel 24, stk. 2, litra h), i forbindelse med udviklingen af deres rådgivningskapacitet med henblik på deltagelse i rådgivningsinitiativer

–    efter anmodning fra Kommissionen og en potentiel rådgivningspartner, og forudsat at EIB-Gruppen er indforstået hermed, indgå aftaler med rådgivningspartnere på Kommissionens vegne med henblik på iværksættelse af rådgivningsinitiativer.

EIB-Gruppen sikrer, at dens opgaver som omhandlet i første afsnit, litra d), nr. ii), udføres fuldstændig uafhængigt af dens rolle som rådgivningspartner.

Hvis det er relevant, samarbejder Kommissionen med gennemførelsespartneren på grundlag af konklusionerne af den i første afsnit, litra b), nr. iv), omhandlede udtalelse fra EIB-Gruppen. Kommissionen underretter EIB-Gruppen om resultatet af sin beslutningstagning.

2.    De bankrelaterede oplysninger, som Kommissionen fremsender til EIB-Gruppen i henhold til stk. 1, litra b), nr. ii), iv), v) og vi), begrænses til oplysninger, der er strengt nødvendige, for at EIB-gruppen kan opfylde sine forpligtelser i henhold til disse numre. Kommissionen fastlægger i tæt dialog med EIB-Gruppen og potentielle gennemførelsespartnere arten og omfanget af disse bankrelaterede oplysninger under hensyntagen til kravene om forsvarlig økonomisk forvaltning af EU-garantien, gennemførelsespartnerens legitime interesser vedrørende kommercielt følsomme oplysninger og EIB-Gruppens behov med henblik på at opfylde sine forpligtelser i henhold til disse numre.

3.    De nærmere vilkår for partnerskabet fastlægges i aftaler, herunder:

a)    for så vidt angår tildelingen og gennemførelsen af den del af EU-garantien, der er anført i artikel 12, stk. 4:

i)    en garantiaftale mellem Kommissionen og EIB-Gruppen eller

ii)    særskilte garantiaftaler mellem Kommissionen og EIB og dets datterselskaber eller andre enheder, der er oprettet i henhold til artikel 28, stk. 1, i EIB's vedtægter, alt efter omstændighederne

b)    en aftale mellem Kommissionen og EIB-Gruppen i forbindelse med stk. 1, litra b) og c)

c)    en aftale mellem Kommissionen og EIB-Gruppen i forbindelse med InvestEU-rådgivningsplatformen

d)    aftaler om tjenesteydelser mellem EIB-Gruppen og nationale erhvervsfremmende banker og institutter vedrørende kapacitetsopbygning og andre tjenester som fastsat i stk. 1, litra c).

4.    Uden at dette berører artikel 17, stk. 3, og artikel 24, stk. 4, skal de omkostninger, der afholdes af EIB-Gruppen ved udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i stk. 1, litra b) og c), opfylde de betingelser, der er fastlagt i den aftale, som er omhandlet i stk. 3, litra b), og kan dækkes af de tilbagebetalinger eller indtægter, som tilskrives EU-garantien, eller af hensættelserne, i overensstemmelse med finansforordningens artikel 211, stk. 4 og 5, eller kan afholdes over den finansieringsramme, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 4, stk. 3, efter at EIB-Gruppen har fremlagt en begrundelse for disse omkostninger og inden for et samlet loft på 10 000 000 EUR. 

5.    De omkostninger, som EIB-Gruppen har afholdt ved udførelsen af de operationelle opgaver, der er omhandlet i stk. 1, litra d), nr. ii), dækkes fuldt ud og betales ved hjælp af det beløb, der er omhandlet i stk. 1, litra d), nr. i), efter at EIB-Gruppen har fremlagt en begrundelse for disse omkostninger og inden for et samlet loft på 15 000 000 EUR.

Artikel 11

Interessekonflikter

1.    EIB-Gruppen træffer inden for rammerne af det i artikel 10 omhandlede partnerskab alle nødvendige foranstaltninger og forholdsregler for at undgå interessekonflikter med andre gennemførelsespartnere, herunder ved at nedsætte en særlig og uafhængig gruppe til at varetage de opgaver, som er omhandlet i artikel 10, stk. 1, litra b), nr. iii)-vi). Denne gruppe er underlagt strenge fortrolighedsregler, der fortsætter med at gælde for ethvert medlem, der forlader gruppen.

2.    EIB-Gruppen eller andre gennemførelsespartnere underretter straks Kommissionen om enhver situation, der udgør eller kan forventes at føre til en interessekonflikt. I tvivlstilfælde afgør Kommissionen, om der foreligger en interessekonflikt, og underretter EIB-Gruppen om sin afgørelse. I tilfælde af en interessekonflikt træffer EIB-Gruppen passende foranstaltninger. Styringsrådet underrettes om de foranstaltninger, der træffes, og om resultaterne heraf.

3.    EIB-Gruppen træffer de nødvendige foranstaltninger for at undgå situationer, der kunne lede til interessekonflikter i forbindelse med gennemførelsen af InvestEU-rådgivningsplatformen, navnlig i forbindelse med de operationelle opgaver, der knytter sig til dens rolle med hensyn til at støtte Kommissionen, jf. artikel 10, stk. 1, litra d), nr. ii). I tilfælde af en interessekonflikt træffer EIB-Gruppen passende foranstaltninger.

KAPITEL IV

EU-garantien

Artikel 12

EU-garantien

1.    EU-garantien ydes som en uigenkaldelig og ubetinget anfordringsgaranti til gennemførelsespartnere i henhold til finansforordningens artikel 219, stk. 1, og forvaltes i overensstemmelse med Afsnit X i finansforordningen gennem direkte forvaltning.

2.    Vederlaget for EU-garantien knyttes til de finansielle produkters karakteristika og risikoprofil under hensyntagen til arten af de underliggende finansierings- og investeringstransaktioner og opfyldelsen af de politiske mål, som de finansielle produkter forfølger.

Hvor det er behørigt begrundet i arten af de politiske mål, som det finansielle produkt forfølger, og i nødvendigheden af at sikre, at de finansielle produkter er økonomisk tilgængelige for de endelige modtagere, kan de omkostninger, der knytter sig til den ydede finansiering til den endelige modtager, reduceres, eller finansieringsvilkårene kan forbedres ved at tilpasse vederlaget for EU-garantien, eller ved om nødvendigt at dække de udestående administrative omkostninger, som gennemførelsespartneren har afholdt over EU-budgettet, navnlig:

a)    i situationer, hvor pressede vilkår på finansmarkedet ville gøre det umuligt at gennemføre en finansierings- eller investeringstransaktion til markedsorienteret pris, eller

b)    hvis det er nødvendigt for at katalysere finansierings- og investeringstransaktioner i sektorer eller på områder med et betydeligt markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold og for at lette oprettelsen af investeringsplatforme,

i det omfang reduktionen af vederlaget for EU-garantien eller dækningen af de udestående administrationsomkostninger, der afholdes af gennemførelsespartnerne, ikke i væsentlig grad påvirker hensættelserne til EU-garantien.

De endelige modtagere skal have fuld gavn af reduktionen af vederlaget for EU-garantien.

3.    Den betingelse, der er fastsat i finansforordningens artikel 219, stk. 4, gælder for hver enkelt gennemførelsespartner på porteføljebasis.

4.    75 % af EU-garantien under det i artikel 4, stk. 1, første afsnit, omhandlede EU-segment, som beløber sig til 56 365 380 000 EUR, ydes til EIB-Gruppen. EIB-Gruppen yder et samlet finansielt beløb på 9 418 270 000 EUR. Dette bidrag ydes på en måde og i en form, der letter gennemførelsen af InvestEU-Fonden og opfyldelsen af de mål, der er fastsat i artikel 14, stk. 2.

5.    De resterende 25 % af EU-garantien under EU-segmentet ydes til andre gennemførelsespartnere, som også skal yde et finansielt bidrag, der fastsættes i garantiaftalerne.

6.    Det skal på bedste vis tilstræbes at sikre, at der ved udgangen af investeringsperioden er en bred vifte af sektorer og regioner repræsenteret, og overdreven sektoriel eller geografisk koncentration skal undgås. Disse bestræbelser skal omfatte incitamenter for mindre eller mindre sofistikerede nationale erhvervsfremmende banker, der har en komparativ fordel som følge af deres lokale tilstedeværelse, viden og investeringskompetencer. Kommissionen udvikler en sammenhængende tilgang til at støtte disse bestræbelser.

7.     Den EU-garanti, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, første og andet afsnit, ydes på de betingelser, der er fastsat i artikel 4, stk. 6, i forordning [EURI]. I de øvrige tilfælde kan der ydes støtte fra EU-garantien til finansierings- og investeringstransaktioner, som er omfattet af denne forordning, for en investeringsperiode, der udløber den 31. december 2027.

Kontrakter mellem gennemførelsespartneren og den endelige modtager eller den finansielle formidler eller den i artikel 15, stk. 1, litra a), omhandlede enhed under den EU-garanti, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, første og andet afsnit, skal være undertegnet af gennemførelsespartneren senest ét år efter godkendelsen af den relevante finansierings- eller investeringstransaktion. I de øvrige tilfælde skal kontrakter mellem gennemførelsespartneren og den endelige modtager eller den finansielle formidler eller den i artikel 15, stk. 1, litra a), omhandlede enhed være undertegnet senest den 31. december 2028.

Artikel 13

Støtteberettigede finansierings- og investeringstransaktioner

1.    InvestEU-Fonden støtter udelukkende finansierings- og investeringstransaktioner, der:

a)    opfylder betingelserne i finansforordningens artikel 209, stk. 2, litra a)-e), særlig betingelserne vedrørende markedssvigt, suboptimale investeringsforhold og additionalitet som fastsat i finansforordningens artikel 209, stk. 2, litra a) og b), og i nærværende forordnings bilag V og, hvor det er relevant, om maksimering af private investeringer i overensstemmelse med finansforordningens artikel 209, stk. 2, litra d)

b)    bidrager til Unionens politiske mål og hører ind under de områder, der kan støttes med finansierings- og investeringstransaktioner under det pågældende politikområde i overensstemmelse med denne forordnings bilag II

c)    ikke yder finansiel støtte til de udelukkede aktiviteter som defineret i denne forordnings bilag V, punkt B og

d)    er i overensstemmelse med investeringsretningslinjerne.

2.    Foruden projekter, der gennemføres inden for Unionen, eller i et oversøisk land eller territorium med relation til en medlemsstat som fastsat i bilag II til TEUF, kan InvestEU-Fonden, bortset fra politikområdet strategiske europæiske investeringer, yde støtte til følgende projekter og operationer gennem finansierings- og investeringstransaktioner:

a)    projekter, der omfatter enheder beliggende eller etableret i en eller flere medlemsstater, og som strækker sig til et eller flere tredjelande, herunder tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidater, lande, som er omfattet af den europæiske naboskabspolitiks anvendelsesområde, Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde eller Den Europæiske Frihandelssammenslutning, til et oversøisk land eller territorium som fastsat i bilag II til TEUF eller til et associeret tredjeland, uanset om der er en partner i disse tredjelande eller oversøiske lande eller territorier

b)    finansierings- og investeringstransaktioner i de i artikel 5 omhandlede tredjelande, som har bidraget til et specifikt finansielt produkt.

3.    InvestEU-Fonden kan støtte finansierings- og investeringstransaktioner, der tilvejebringer finansiering til endelige modtagere, som er retlige enheder etableret i et af følgende lande eller territorier:

a)    en medlemsstat eller et oversøisk land eller territorium med relation til en medlemsstat som fastsat i bilag II til TEUF

b)    et tredjeland, der er associeret til InvestEU-programmet, jf. artikel 5

c)    et tredjeland som omhandlet i stk. 2, litra a), hvor det er relevant

d)    andre tredjelande, hvor det er nødvendigt for at finansiere et projekt i et af de i litra a), b) eller c), omhandlede lande eller territorier.

Uanset første afsnit skal de endelige modtagere og formidlere under politikområdet for strategiske europæiske investeringer være retlige enheder, der opfylder betingelserne i artikel 7, stk. 1, litra e), og artikel 7, stk. 1, andet afsnit, og i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, tredje afsnit.

Artikel 14

Udvælgelse af andre gennemførelsespartnere end EIB-Gruppen

1.    Kommissionen udvælger de andre gennemførelsespartnere end EIB-Gruppen i overensstemmelse med finansforordningens artikel 154.

Gennemførelsespartnerne kan danne en gruppe. En gennemførelsespartner kan være medlem af en eller flere grupper.

Med hensyn til EU-segmentet skal de kvalificerede modparter have udtrykt interesse i den del af EU-garantien, der er omhandlet i artikel 12, stk. 5.

Med hensyn til medlemsstatssegmentet kan den berørte medlemsstat foreslå en eller flere modparter som gennemførelsespartnere blandt de modparter, der har udtrykt interesse. Den berørte medlemsstat kan også foreslå EIB-gruppen som gennemførelsespartner og kan for egen regning indgå aftale med EIB-gruppen om at levere de ydelser, der er anført i artikel 10.

Hvis den berørte medlemsstat ikke foreslår en gennemførelsespartner, foretager Kommissionen i overensstemmelse med dette stykkes tredje afsnit en udvælgelse af gennemførelsespartnere blandt de kvalificerede modparter, der kan dække finansierings- og investeringstransaktioner i de pågældende geografiske områder.

2.    Ved udvælgelsen af gennemførelsespartnere sikrer Kommissionen, at porteføljen med finansielle produkter under InvestEU-Fonden opfylder følgende målsætninger:

a)    at sikre størst mulig dækning af de i artikel 3 fastlagte mål

b)    at maksimere EU-garantiens indvirkning gennem de egne midler, der tilføres af gennemførelsespartneren

c)    hvor det er relevant, at maksimere de private investeringer

d)    at fremme innovative finansielle og risikobegrænsende løsninger til at afhjælpe markedssvigt og suboptimale investeringsforhold

e)    at sikre geografisk spredning via gradvis tildeling af EU-garantien og muliggøre finansiering af mindre projekter

f)    at sikre tilstrækkelig risikospredning.

3.    Ved udvælgelsen af gennemførelsespartnere tager Kommissionen desuden følgende i betragtning:

a)    eventuelle udgifter eller vederlag, som tilfalder Unionens budget

b)    gennemførelsespartnerens evne til omhyggeligt at opfylde betingelserne i finansforordningens artikel 155, stk. 2 og 3, vedrørende skatteundgåelse, skattesvig, skatteunddragelse, hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme og ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner.

4.    Nationale erhvervsfremmende banker og institutter kan udvælges som gennemførelsespartnere, forudsat at de opfylder betingelserne i denne artikel.

Artikel 15

Støtteberettigede former for finansiering

1.    EU-garantien kan ydes til risikodækning af følgende former for finansiering, der tilvejebringes af gennemførelsespartnerne:

a)    lån, garantier, regarantier, kapitalmarkedsinstrumenter, alle andre former for finansieringsinstrumenter eller kreditfaciliteter, herunder ansvarlig lånekapital, eller egenkapital- eller kvasiegenkapitalinvesteringer, som tilvejebringes direkte eller indirekte gennem finansielle formidlere, fonde, investeringsplatforme eller andre finansieringsformidlere, og som kanaliseres ud til de endelige modtagere

b)    finansiering eller garantier fra en gennemførelsespartner til en anden finansiel institution, som sætter sidstnævnte i stand til at gennemføre den i litra a) omhandlede finansiering.

For at blive omfattet af EU-garantien skal den finansiering, der er omhandlet i første afsnit, litra a) og b), tildeles, erhverves eller udstedes til de finansierings- eller investeringstransaktioner, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1, forudsat at finansieringen fra gennemførelsespartneren er ydet i overensstemmelse med en finansieringsaftale eller en transaktion, som gennemførelsespartneren har undertegnet eller indgået efter undertegnelse af garantiaftalen, og som hverken er udløbet eller opsagt.

2.    Finansierings- og investeringstransaktioner, som foretages gennem fonde eller andre mellemliggende strukturer, støttes af EU-garantien i overensstemmelse med de bestemmelser, der fastsættes i investeringsretningslinjerne, selv om disse strukturer investerer en meget lille del af deres samlede investeringer uden for Unionen og i tredjelande som omhandlet i artikel 13, stk. 2, eller investerer en meget lille del af deres samlede investeringer i andre aktiver end dem, der kan komme i betragtning efter denne forordning.

Investeringsretningslinjerne kan indeholde en yderligere begrænsning af den del af de samlede beløb, der investeres uden for Unionen i finansierings- og investeringstransaktioner, som foretages gennem fonde eller andre mellemliggende strukturer under politikområdet for strategiske europæiske investeringer, herunder eventuelle klausuler om udtræden af sådanne investeringer.

Artikel 16

Garantiaftaler

1.    Kommissionen indgår en garantiaftale med hver enkelt gennemførelsespartner om ydelse af EU-garantien op til et beløb, der fastsættes af Kommissionen.

Hvis gennemførelsespartnerne danner en gruppe, indgås der én enkelt garantiaftale mellem Kommissionen og hver garantipartner i gruppen eller med én gennemførelsespartner på vegne af hele gruppen.

2.    Garantiaftalen skal indeholde:

a)    størrelsen af og vilkårene for det finansielle bidrag, som ydes af gennemførelsespartneren

b)    vilkårene for den finansiering eller de garantier, som gennemførelsespartneren stiller til rådighed for en anden retlig enhed, som deltager i gennemførelsen, når dette er tilfældet

c)    nærmere regler om tilvejebringelse af EU-garantien, jf. artikel 18, herunder dækning af porteføljer af bestemte typer instrumenter og de respektive begivenheder, der udløse mulige træk på EU-garantien

d)    det risikovederlag, der skal fordeles i forhold til Unionens og gennemførelsespartnerens respektive andel i risikoen, eller som justeret i behørigt begrundede tilfælde, jf. artikel 12, stk. 2

e)    betalingsbetingelserne

f)    gennemførelsespartnerens pligt til at acceptere Kommissionens og Investeringsudvalgets afgørelser vedrørende anvendelse af EU-garantien til en foreslået finansierings- eller investeringstransaktion, uden at dette berører gennemførelsespartnerens beslutninger vedrørende den foreslåede transaktion uden anvendelse af EU-garantien

g)    bestemmelser og procedurer for inddrivelse af fordringer, som gennemførelsespartneren skal varetage

h)    finansielle og operationelle rapporterings- og overvågningsaktiviteter i forbindelse med finansierings- og investeringstransaktioner under EU-garantien

i)    nøgleresultatindikatorer, navnlig for så vidt angår anvendelse af EU-garantien, opfyldelse af de mål og kriterier, der er fastsat i artikel 3, 7 og 13, og mobiliseringen af privat kapital

j)    hvor det er relevant, bestemmelser og procedurer for blandingsoperationer

k)    andre relevante bestemmelser i overensstemmelse med betingelserne i finansforordningens artikel 155, stk. 2, og afsnit X

l)    eksistensen af passende mekanismer til at imødegå private investorers mulige betænkeligheder.

3.    En garantiaftale skal desuden fastslå, at vederlag fra finansierings- eller investeringstransaktioner, der er omfattet af denne forordning, og som tilfalder Unionen, skal stilles til rådighed efter fradrag af beløb trukket på EU-garantien.

4.    En garantiaftale skal også fastslå, at ethvert skyldigt beløb til gennemførelsespartneren i forbindelse med EU-garantien fradrages det samlede beløb for de vederlag, indtægter og tilbagebetalinger, som gennemførelsespartneren skylder Unionen i forbindelse med finansierings- og investeringstransaktioner, der er omfattet af denne forordning. Hvis dette beløb ikke er tilstrækkeligt til at dække det skyldige beløb til gennemførelsespartneren, jf. artikel 17, stk. 3, hentes det udestående beløb fra hensættelserne til EU-garantien.

5.    Hvis garantiaftalen er indgået inden for rammerne af medlemsstatssegmentet, kan den indeholde bestemmelser om, at repræsentanter for den berørte medlemsstat eller de berørte regioner skal deltage i overvågningen af gennemførelsen af garantiaftalen.

Artikel 17

Betingelser for anvendelse af EU-garantien

1.    EU-garantien stilles med forbehold af, at garantiaftalen med den relevante gennemførelsespartner er trådt i kraft.

2.    EU-garantien dækker udelukkende finansierings- og investeringstransaktioner, der opfylder betingelserne i denne forordning og i de relevante investeringsretningslinjer, og forudsat at Investeringsudvalget har fastslået, at disse transaktioner opfylder betingelserne for modtagelse af EU-garantien. Gennemførelsespartnerne har ansvaret for at sikre, at finansierings- og investeringstransaktionerne er i overensstemmelse med denne forordning og med investeringsretningslinjerne.

3.    Kommissionen dækker ingen af gennemførelsespartnerens administrative omkostninger eller gebyrer i forbindelse med gennemførelsen af finansierings- og investeringstransaktioner under EU-garantien, medmindre arten af de politiske mål, som det finansielle produkt tager sigte på, og den økonomiske overkommelighed for de endelige modtagere eller den type finansiering, der ydes, sætter gennemførelsespartneren i stand til behørigt at begrunde over for Kommissionen, at der er behov for en undtagelse. Dækningen af sådanne omkostninger over EU-budgettet skal begrænses til det beløb, der er strengt nødvendigt for at gennemføre de relevante finansierings- og investeringstransaktioner, og ydes alene i det omfang, omkostningerne ikke dækkes af indtægter modtaget af gennemførelsespartnerne i forbindelse med de pågældende finansierings- og investeringsforanstaltninger. Ordningerne vedrørende gebyrer fastsættes i garantiaftalen og skal være i overensstemmelse med artikel 16, stk. 4, samt med finansforordningens artikel 209, stk. 2, litra g).

4.    Endvidere kan gennemførelsespartneren anvende EU-garantien til dækning af den relevante andel af eventuelle inddrivelsesomkostninger, jf. artikel 16, stk. 4, medmindre de trækkes fra indtægter fra inddrivelse.

Artikel 18

EU-garantiens dækning og vilkår

1.    Risikovederlag fordeles mellem Unionen og en gennemførelsespartner i forhold til deres respektive andel af den risiko, der knytter sig til en portefølje af finansierings- eller investeringstransaktioner eller, hvor det er relevant, til individuelle finansierings- og investeringstransaktioner. Vederlaget for EU-garantien kan nedsættes i behørigt begrundede tilfælde som omhandlet i artikel 12, stk. 1.

Gennemførelsespartneren skal have passende eksponering for egen risiko for finansierings- og investeringstransaktioner, som støttes af EU-garantien, medmindre de politiske mål, som tilsigtes med det finansielle produkt, der skal gennemføres, helt exceptionelt er af en sådan art, at gennemførelsespartneren ikke med rimelighed kan bidrage med en egen risikokapacitet.

2.    EU-garantien dækker:

a)    for så vidt angår de låneinstrumenter, der er omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra a):

ii)    tab som følge af rekonstruktion

b)    for så vidt angår de egenkapital- eller kvasiegenkapitalinvesteringer, der er omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra a): de investerede beløb og de hermed forbundne finansieringsomkostninger samt tab på grund af udsving i andre valutaer end euro

c)    for så vidt angår finansiering eller garantier fra en gennemførelsespartner til en anden finansiel institution som omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra b): de anvendte beløb og de hermed forbundne finansieringsomkostninger.

I forbindelse med litra a), nr. i), anses en udsættelse, nedsættelse eller tvungen udtræden i forbindelse med ansvarlig lånekapital for at være en misligholdelse.

3.    Når Unionen foretager en udbetaling til gennemførelsespartneren efter et træk på EU-garantien, overdrager gennemførelsespartneren alle relevante rettigheder vedrørende dens finansierings- eller investeringstransaktioner omfattet af EU-garantien til Unionen, for så vidt som de stadig findes.

Gennemførelsespartneren skal på Unionens vegne søge fordringer på de udbetalte beløb inddrevet og tilbagebetale inddrevne beløb til unionen.

KAPITEL V

LEDELSE OG FORVALTNING

Artikel 19

Det rådgivende udvalg

1.    Kommissionen og det styringsråd, der er nedsat efter artikel 20, bistås af et rådgivende udvalg.

2.    Det rådgivende udvalg bestræber sig på at sikre en ligelig kønsfordeling og består af:

a)     en repræsentant for hver gennemførelsespartner

b)     en repræsentant for hver medlemsstat

c)     en ekspert udpeget af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

d)     en ekspert udpeget af Regionsudvalget.

3.    Formandskabet for det rådgivende udvalg varetages af en repræsentant for Kommissionen. EIB-Gruppens repræsentant er næstformand.

Det rådgivende udvalg samles regelmæssigt og mindst to gange om året på anmodning af formanden.

4.    Det rådgivende udvalg:

a)    rådgiver Kommissionen og styringsrådet om udformningen af de finansielle produkter, der skal gennemføres under denne forordning

b)    rådgiver Kommissionen og styringsrådet om markedsudviklinger, markedsforhold, markedssvigt og suboptimale investeringsforhold

c)    udveksle synspunkter om markedsudviklinger og bedste praksis.

5.    Kommissionen udnævner de første medlemmer af det rådgivende udvalg, som repræsenterer andre gennemførelsespartnere end EIB-Gruppen, efter høring af potentielle gennemførelsespartnere. De udnævnes for en periode på højst et år.

Artikel 20

Styringsrådet

2.    Styringsrådet vælger en formand blandt Kommissionens repræsentanter for en periode på fire år, der kan forlænges én gang. Formanden rapporterer hvert halve år til medlemsstaternes repræsentanter i det rådgivende udvalg om gennemførelsen af InvestEU-programmet og dets virkemåde.

De udtømmende referater af styringsrådets møder offentliggøres, så snart de er godkendt af styringsrådet.

3.    Styringsrådet:

a)    fastlægger strategiske og operationelle retningslinjer for gennemførelsespartnerne, herunder vejledning om udformningen af finansielle produkter og om andre operationelle politikker og procedurer, der er nødvendige for InvestEU-Fondens virkemåde

b)    anvender den ramme for risikohåndteringsmetoder, som Kommissionen har udviklet i samarbejde med EIB-Gruppen og de øvrige gennemførelsespartnere

c)    fører tilsyn med gennemførelsen af InvestEU-programmet

d)    høres under hensyntagen til alle medlemmernes synspunkter om den endelige liste over kandidater til Investeringsudvalget forud for udvælgelsen i overensstemmelse med artikel 23, stk. 2

e)    vedtager forretningsordenen for det i artikel 23, stk. 4, omhandlede sekretariat for Investeringsudvalget

f)    vedtager regler for transaktioner med investeringsplatforme.

4.    Styringsrådet anvender en konsensustilgang i sine drøftelser og tager således størst muligt hensyn til alle medlemmers holdninger. Hvis medlemmerne ikke kan nå til enighed, træffer styringsrådet afgørelse ved kvalificeret flertal blandt dets stemmeberettigede medlemmer, som udgør mindst syv stemmer.

Artikel 21

Resultattavlen

1.    Der oprettes en resultattavle med indikatorer ("resultattavlen") for at sikre, at Investeringsudvalget kan foretage en uafhængig, gennemsigtig og harmoniseret vurdering af anmodninger om anvendelse af EU-garantien til en gennemførelsespartners foreslåede finansierings- eller investeringstransaktion.

2.    Gennemførelsespartnerne udfylder resultattavlen for deres foreslåede finansierings- og investeringstransaktioner.

3.    Resultattavlen skal dække følgende elementer:

a)    en beskrivelse af den foreslåede finansierings- og investeringstransaktion

b)    hvordan den foreslåede transaktion bidrager til EU's politiske mål

c)    en beskrivelse af additionaliteten

d)    en beskrivelse af markedssvigtet eller det suboptimale investeringsforhold

e)    gennemførelsespartnerens finansielle eller tekniske bidrag

f)    investeringens indvirkning

g)    finansierings- og investeringstransaktionens finansielle profil

h)    supplerende indikatorer.

4.    Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 33 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge yderligere elementer af resultattavlen, herunder nærmere bestemmelser om den resultattavle, der skal anvendes af gennemførelsespartnerne.

Artikel 22

Politikkontrol

1.    Kommissionen foretager kontrol med henblik på at bekræfte, at de finansierings- og investeringsforanstaltninger, der foreslås af andre gennemførelsespartnere end EIB, er i overensstemmelse med EU's lovgivning og politikker.

2.    Hvad angår EIB-finansierings- og investeringstransaktioner inden for rammerne af denne forordning, dækkes sådanne transaktioner ikke af EU-garantien, hvis Kommissionen afgiver en negativ udtalelse som led i proceduren i artikel 19 i EIB's vedtægter.

Artikel 23

Investeringsudvalget

1.    Der nedsættes et fuldt uafhængigt investeringsudvalg for InvestEU-Fonden ("Investeringsudvalget"). Investeringsudvalget:

2.    Investeringsudvalget samles i fem forskellige sammensætninger svarende til de fem politikområder, jf. artikel 7, stk. 1.

Hver sammensætning af Investeringsudvalget består af seks aflønnede eksterne eksperter. Eksperterne udvælges og udnævnes af Kommissionen efter anbefaling fra styringsrådet. Eksperterne udnævnes for en periode på op til fire år, der kan forlænges én gang. De aflønnes af Unionen. Kommissionen kan efter anbefaling fra styringsrådet beslutte at forny mandatet for et siddende medlem af Investeringsudvalget uden at skulle følge proceduren i dette stykke.

Eksperterne skal besidde omfattende relevant markedserfaring med projektkonfiguration og -finansiering eller finansiering af SMV'er eller større selskaber.

Investeringsudvalgets sammensætning sikrer et bredt kenskab til de sektorer, der er omfattet af de i artikel 7, stk. 1, omhandlede politikområder, et bredt kendskab til de geografiske markeder i Unionen samt en overordnet kønsbalance i Investeringsudvalget.

Fem medlemmer er faste medlemmer af alle fem sammensætninger af Investeringsudvalget. Mindst ét af de faste medlemmer skal besidde særlig ekspertise inden for bæredygtige investeringer. Derudover skal hver af de fem sammensætninger have to eksperter, der har erfaring med investering i de sektorer, der er omfattet af det pågældende politikområde. Styringsrådet udpeger medlemmerne af Investeringsudvalget til den eller de relevante sammensætninger. Investeringsudvalget udnævner en formand blandt de faste medlemmer.

3.    Når Investeringsudvalgets medlemmer deltager i udvalgets aktiviteter, skal de udføre deres opgaver upartisk og udelukkende i InvestEU-Fondens interesse. De må hverken søge eller modtage instrukser fra gennemførelsespartnerne, EU-institutionerne, medlemsstaterne eller noget andet offentligt eller privat organ.

CV'er og erklæringer om økonomiske interesser for hvert enkelt medlem af Investeringsudvalget skal offentliggøres og ajourføres løbende. Hvert medlem af Investeringsudvalget meddeler straks Kommissionen og styringsrådet alle oplysninger, der er nødvendige for løbende at kontrollere, at der ikke foreligger interessekonflikter.

Styringsrådet kan anbefale Kommissionen at afsætte et medlem fra vedkommendes funktioner, hvis dette medlem ikke opfylder betingelserne i dette stykke, eller af andre behørigt begrundede årsager.

4.    Når Investeringsudvalget handler i overensstemmelse med denne artikel, bistås det af et sekretariat. Sekretariatet er uafhængigt og ansvarligt over for Investeringsudvalgets formand. Sekretariatet er administrativt placeret i Kommissionen. Sekretariatets forretningsorden sikrer, at udvekslingen af oplysninger og dokumenter mellem gennemførelsespartnerne og de respektive forvaltningsorganer behandles fortroligt. EIB-Gruppen kan forelægge sine forslag til finansierings- og investeringstransaktioner direkte for Investeringsudvalget og skal meddele dem til sekretariatet. 

Den dokumentation, der stilles til rådighed af gennemførelsespartnerne, skal omfatte en standardformular, den i artikel 21 omhandlede resultattavle og alle andre dokumenter, som Investeringsudvalget anser for relevante, navnlig en beskrivelse af karakteren af markedssvigtet eller det suboptimale investeringsforhold, og hvordan dette kan afhjælpes gennem finansierings- eller investeringstransaktionen, samt en pålidelig vurdering af finansierings- eller investeringstransaktionen, der påviser dens additionalitet. Sekretariatet kontrollerer, at dokumentationen fra andre gennemførelsespartnere end EIB-Gruppen er fuldstændig. Investeringsudvalget kan indhente nærmere oplysninger om et forslag til en investerings- eller finansieringstransaktion fra den pågældende gennemførelsespartner, herunder ved at anmode om, at en repræsentant for den pågældende gennemførelsespartner skal være direkte til stede under drøftelsen af den ovennævnte transaktion. Projektvurderinger foretaget af en gennemførelsespartner er aldrig bindende for Investeringsudvalget for så vidt angår ydelse af EU-garantien til en finansierings- eller investeringstransaktion.

Investeringsudvalget anvender den resultattavle, der er omhandlet i artikel 21, i forbindelse med sin vurdering og kontrol af de foreslåede finansierings- og investeringstransaktioner.

5.    Investeringsudvalgets konklusioner vedtages ved simpelt flertal blandt samtlige medlemmer, forudsat at et sådant simpelt flertal omfatter mindst et af de ikkepermanente medlemmer fra sammensætningen for det politikområde, inden for hvilket forslaget er stillet. Hvis der er stemmelighed, har formanden for Investeringsudvalget den afgørende stemme.

Investeringsudvalgets konklusioner om godkendelse af EU-garantiens dækning i forbindelse med en finansierings- eller investeringstransaktion skal være offentligt tilgængelige og skal indeholde en begrundelse for godkendelsen og oplysninger om transaktionen, navnlig en beskrivelse heraf, identiteten af projektpromotorerne eller de finansielle formidlere og målene for transaktionen. Konklusionerne skal desuden henvise til den samlede vurdering, der bygger på resultattavlen.

Den relevante resultattavle skal være offentligt tilgængelig efter indgåelsen af en finansierings- eller investeringstransaktion eller et eventuelt delprojekt.

De oplysninger, der skal gøres offentligt tilgængelige i henhold til andet og tredje afsnit, må ikke indeholde kommercielt fortrolige oplysninger eller personoplysninger, der ikke må videregives i henhold til Unionens regler om databeskyttelse. Kommercielt følsomme dele af Investeringsudvalgets konklusioner fremsendes af Kommissionen til Europa-Parlamentet og til Rådet på anmodning og under overholdelse af strenge krav om fortrolighed.

To gange om året forelægger Investeringsudvalget Europa-Parlamentet og Rådet en liste over alle dets konklusioner fra de foregående seks måneder samt de offentliggjorte resultattavler, der vedrører disse. Denne forelæggelse skal omfatte eventuelle afgørelser om at afvise anvendelsen af EU-garantien og være underlagt strenge fortrolighedskrav.

Investeringsudvalgets sekretariat stiller rettidigt Investeringsrådets konklusioner til rådighed for den berørte gennemførelsespartner.

Alle oplysninger vedrørende forslag til finansierings- og investeringstransaktioner, der forelægges Investeringsudvalget, og Investeringsudvalgets konklusioner herom registreres i et centralt register af Investeringsudvalgets sekretariat.

6.    Hvis Investeringsudvalget anmodes om godkendelse af anvendelsen af EU-garantien i forbindelse med en finansierings- eller investeringstransaktion, som består i en facilitet, et program eller en struktur med underliggende delprojekter, skal godkendelsen omfatte de underliggende delprojekter, medmindre Investeringsudvalget beslutter at bevare retten til at godkende dem separat. Investeringsudvalget har ikke ret til separat at godkende delprojekter af en størrelse på under 3 000 000 EUR.

7.    Investeringsudvalget kan, når det skønner det nødvendigt, forelægge Kommissionen eventuelle operationelle problemer vedrørende anvendelsen eller fortolkningen af investeringsretningslinjerne.

8.    Investeringsudvalget er fra datoen for dets nedsættelse også ansvarligt for at godkende anvendelsen af EU-garantien i henhold til forordning (EU) 2015/1017 for så vidt angår resten af investeringsperioden under nævnte forordning. Forslagene vurderes i overensstemmelse med kriterierne i nævnte forordning. De sammensætninger af Investeringsudvalget, der er ansvarlige for politikområderne bæredygtig infrastruktur og strategiske europæiske investeringer, står for vurderingen af disse forslag. Artikel 22 finder ikke anvendelse på disse forslag.

KAPITEL VI

InvestEU-rådgivningsplatformen

Artikel 24

InvestEU-rådgivningsplatformen

1.    Kommissionen opretter InvestEU-rådgivningsplatformen. InvestEU-rådgivningsplatformen yder rådgivningsbistand til identificering, forberedelse, udvikling, strukturering, udbud og gennemførelse af investeringsprojekter samt til forbedring af projektpromotorers og finansielle formidleres muligheder for at gennemføre finansierings- og investeringstransaktioner. Denne bistand kan ydes på ethvert stadie af et projekts livscyklus eller af finansieringen til en støttemodtagende enhed.

2.    InvestEU-rådgivningsplatformen skal navnlig:

a)    tilbyde et centralt kontaktpunkt, som Kommissionen forvalter og er vært for, til bistand for projektudvikling under InvestEU-rådgivningsplatformen til offentlige myndigheder og til projektpromotorer

b)    udsende al tilgængelig supplerende information om investeringsretningslinjerne, herunder oplysninger om anvendelsen heraf eller om den fortolkning, som Kommissionen udsteder, til offentlige myndigheder og projektpromotorer

c)    bistå projektpromotorer, hvor det er hensigtsmæssigt, med at udvikle deres projekter, så de opfylder de målsætninger, der er fastsat i artikel 3 og 7, og de støtteberettigelseskriterier, der er fastsat i artikel 13, og lette udviklingen vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse samt bundter af små projekter, herunder gennem investeringsplatforme som omhandlet i litra f), forudsat at en sådan bistand ikke foregriber Investeringsudvalgets konklusion om EU-garantiens dækning af sådanne projekter

d)    støtte foranstaltninger og udnytte den lokale viden til at fremme anvendelsen af støtten under InvestEU-Fonden i hele Unionen og, hvor det er muligt, bidrage aktivt til målet om sektormæssig og geografisk spredning af InvestEU-Fonden ved at hjælpe gennemførelsespartnere med at iværksætte og udvikle potentielle finansierings- og investeringstransaktioner

e)    facilitere oprettelsen af samarbejdsplatforme for peer-to-peer-udveksling og deling af data, viden og bedste praksis til støtte for udviklingen af en projektpipeline og af diverse sektorer

f)    yde proaktiv rådgivningsbistand vedrørende oprettelsen af investeringsplatforme, herunder grænseoverskridende og makroregionale investeringsplatforme samt investeringsplatforme, som bundter små og mellemstore projekter i en eller flere medlemsstater efter tema eller region

g)    støtte brugen af blanding med tilskud eller finansielle instrumenter, som finansieres over EU-budgettet eller af andre kilder, for at styrke synergierne og komplementariteten mellem EU-instrumenterne og optimere InvestEU-programmets indflydelse og effekt

h)    støtte tiltag til kapacitetsopbygning med henblik på at udvikle organisatorisk kapacitet, færdigheder og processer og hjælpe med hurtigere at gøre organisationer investeringsmodne, så offentlige myndigheder og projektpromotorer kan oprette projektpipelines for investeringer, udvikle finansieringsmekanismer og investeringsplatforme og forvalte projekter, og så finansielle formidlere kan gennemføre finansierings- og investeringstransaktioner til gavn for enheder, der har vanskeligt ved at få adgang til finansiering, bl.a. gennem støtte til udvikling af risikovurderingskapacitet eller sektorspecifik viden

i)    yde rådgivningsbistand til nystartede virksomheder, især når de søger at beskytte deres forsknings- og innovationsinvesteringer ved at erhverve rettigheder til immateriel ejendom, f.eks. patenter.

3.    InvestEU-rådgivningsplatformen skal være tilgængelig for offentlige og private projektpromotorer, herunder SMV'er og nystartede virksomheder, for offentlige myndigheder og for nationale erhvervsfremmende banker eller institutter samt for finansielle og andre formidlere.

4.    Kommissionen indgår en rådgivningsaftale med hver enkelt rådgivningspartner om gennemførelsen af et eller flere rådgivningsinitiativer. Der kan opkræves gebyr for ydelsen af de i stk. 2 omhandlede tjenester til at dække en del af omkostningerne ved at yde disse tjenester, med undtagelse af de tjenester, der ydes til offentlige projektpromotorer og nonprofitinstitutioner, som er gratis, hvor dette er berettiget. Gebyrer, der opkræves fra SMV'er for ydelsen af de i stk. 2 omhandlede tjenester, må højst udgøre en tredjedel af omkostningerne ved at yde disse tjenester.

5.    For at opfylde de mål, der er omhandlet i stk. 1, og for at facilitere ydelsen af rådgivningsbistand skal InvestEU-rådgivningsplatformen bygge på Kommissionens, EIB-Gruppens og de øvrige rådgivningspartneres ekspertise.

6.    Hvert rådgivningsinitiativ skal indeholde en mekanisme for omkostningsdeling mellem Kommissionen og rådgivningspartneren, medmindre Kommissionen i behørigt begrundede tilfælde, hvor de særlige forhold ved rådgivningsinitiativet gør det påkrævet, accepterer at dække alle de omkostninger, der er forbundet med rådgivningsinitiativet, idet der sikres en sammenhængende og retfærdig behandling mellem rådgivningspartnerne.

7.    InvestEU-rådgivningsplatformen skal have en lokal tilstedeværelse, hvor det er nødvendigt. Den lokale tilstedeværelse etableres navnlig i medlemsstater eller regioner, der har vanskeligt ved at udvikle projekter under InvestEU-Fonden. InvestEU-rådgivningsplatformen skal bistå med overførsel af viden til regionalt og lokalt plan for at opbygge regional og lokal kapacitet og ekspertise med henblik på ydelse af den i stk. 1 omhandlede bistand, herunder bistand til gennemførelse og imødekommelse af små projekter.

8.    For at yde den rådgivningsbistand, der er omhandlet i stk. 1, og for at lette ydelsen af denne rådgivningsbistand på lokalt plan samarbejder InvestEU-rådgivningsplatformen, hvor det er muligt, med nationale erhvervsfremmende banker eller institutter og udnytter deres ekspertise. Samarbejdsaftaler med nationale erhvervsfremmende banker eller institutter indgås i givet fald under InvestEU-rådgivningsplatformen med mindst en national erhvervsfremmende bank eller et nationalt erhvervsfremmende institut pr. medlemsstat.

9.    Alt efter omstændighederne foreslår gennemførelsespartnerne projektpromotorer, der ansøger om finansiering, herunder navnlig til små projekter, at anmode InvestEU-rådgivningsplatformen om bistand til deres projekter, hvor det er hensigtsmæssigt, med henblik på at fremme forberedelsen af deres projekter og for at muliggøre en vurdering af muligheden for at bundte projekter.

Gennemførelsespartnerne og rådgivningspartnerne underretter ligeledes projektpromotorer, hvor det er relevant, om muligheden for at opføre deres projekter på den i artikel 25 omhandlede InvestEU-portal.

KAPITEL VII

InvestEU-portalen

Artikel 25

InvestEU-portalen

1.    Kommissionen opretter InvestEU-portalen. InvestEU-protalen skal være en lettilgængelig og brugervenlig projektdatabase, der tilvejebringer relevante oplysninger om hvert enkelt projekt.

2.    InvestEU-portalen skal fungere som en kanal for projektpromotorer til at synliggøre projekter, som de søger finansiering til. Optagelse af projekter i InvestEU-portalen berører ikke beslutningerne om, hvilke endelige projekter der udvælges til at modtage støtte i henhold til denne forordning, i henhold til ethvert andet EU-instrument eller beslutningerne om offentlig finansiering.

3.    Kun projekter, der er forenelige med EU's lovgivning og politikker, kan optages på InvestEU-portalen.

4.    Kommissionen videreformidler projekter, der opfylder betingelserne i stk. 3, til de relevante gennemførelsespartnere. Kommissionen videreformidler ligeledes sådanne projekter til InvestEU-rådgivningsplatformen, hvis det er relevant, og hvis der findes et rådgivningsinitiativ.

5.    Gennemførelsespartnerne ser nærmere på projekter, der vedrører deres geografiske og operationelle område.

KAPITEL VIII

ANSVAR, OVERVÅGNING OG RAPPORTERING, EVALUERING OG KONTROL

Artikel 26

Ansvar

1.    På Europa-Parlamentets eller Rådets anmodning aflægger styringsrådets formand rapport om InvestEU-Fondens resultater til den anmodende institution, herunder ved at deltage i en høring i Europa-Parlamentet.

2.    Styringsrådets formand besvarer mundtligt eller skriftligt de spørgsmål, som Europa-Parlamentet eller Rådet stiller InvestEU-Fonden, senest fem uger efter modtagelsen af et spørgsmål.

Artikel 27

Overvågning og rapportering

1.    Indikatorer til rapportering om InvestEU-programmets fremskridt hen imod opfyldelsen af de generelle og specifikke målsætninger, jf. artikel 3, findes i bilag III.

2.    Performancerapporteringssystemet skal sikre, at dataene til overvågning af gennemførelsen og resultaterne indsamles effektivt og rettidigt, og at dataene giver mulighed for at foretage en passende risiko- og garantiporteføljeovervågning. Til dette formål pålægges gennemførelsespartnerne, rådgivningspartnerne og andre modtagere af EU-finansiering, alt efter omstændighederne, rimelige rapporteringskrav.

3.    Kommissionen foretager rapportering om gennemførelsen af InvestEU-programmet i overensstemmelse med finansforordningens artikel 241 og 250. I henhold til finansforordningens artikel 41, stk. 5, skal årsrapporten indeholde oplysninger om, i hvor høj grad programmet er blevet gennemført set i forhold til dets målsætninger og resultatindikatorer. Med henblik herpå fremlægger hver gennemførelsespartner årligt de oplysninger, der er nødvendige for, at Kommissionen kan opfylde sine rapporteringsforpligtelser, herunder oplysninger om EU-garantiens anvendelse.

4.    Hver sjette måned fremlægger hver gennemførelsespartner en rapport for Kommissionen om de finansierings- og investeringstransaktioner, der er omfattet af denne forordning, alt efter omstændighederne opdelt på EU-segmentet og medlemsstatssegmentet. Hver gennemførelsespartner fremsender desuden oplysninger om det medlemsstatssegment, den gennemfører, til den pågældende medlemsstat. Rapporten skal indeholde en vurdering af overholdelsen af betingelserne for anvendelse af EU-garantien og overholdelsen af de nøgleresultatindikatorer, der er fastlagt i denne forordnings bilag III. Rapporten skal endvidere indeholde operationelle, statistiske, finansielle og regnskabsmæssige data om hver finansierings- og investeringstransaktion samt et overslag af forventede cash flows, fordelt på segment-, politikområde- og InvestEU-fondsniveau. En gang om året skal rapporten fra EIB-Gruppen og, hvis det er relevant, fra andre gennemførelsespartnere også indeholde oplysninger om de investeringshindringer, der stødes på i forbindelse med finansierings- og investeringstransaktioner, der er omfattet af denne forordning. Rapporterne skal indeholde de oplysninger, som gennemførelsespartnerne skal fremlægge i henhold til finansforordningens artikel 155, stk. 1, litra a).

5.    For at sikre en effektiv vurdering af InvestEU-programmets fremskridt hen imod opfyldelsen af dets målsætninger tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 33 med henblik på at ændre denne forordning for at revidere eller supplere indikatorerne i bilag III, hvis det er nødvendigt, og bestemmelserne om oprettelse af en overvågnings- og evalueringsramme.

Artikel 28

Evaluering 

1.    Evalueringer af InvestEU-programmet gennemføres så betids, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.

2.    Senest den 30. september 2024 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en uafhængig midtvejsevaluering af InvestEU-programmet, navnlig af anvendelsen af EU-garantien, om opfyldelsen af EIB-Gruppens forpligtelser, jf. artikel 10, stk. 1, litra b) og c), om tildelingen af den EU-garanti, der er fastlagt i artikel 12, stk. 4 og 5, om gennemførelsen af InvestEU-rådgivningsplatformen, om de budgetbevillinger, der er fastlagt i artikel 10, stk. 1, litra d), nr. i), og om artikel 7, stk. 6. Det skal navnlig fremgå af evalueringen, hvordan inddragelsen af gennemførelsespartnerne og rådgivningspartnerne i gennemførelsen af InvestEU-programmet har bidraget til opfyldelsen af InvestEU-programmets mål samt EU's politiske mål, navnlig med hensyn til merværdien og den geografiske og sektormæssige balance i de støttede finansierings- og investeringstransaktioner. Evalueringen skal også indeholde en vurdering af anvendelsen af bæredygtighedsvurderingen, jf. artikel 7, stk. 3, og den opmærksomhed omkring SMV'er, der er opnået gennem politikområdet for SMV'er, jf. artikel 7, stk. 1, litra c).

3.    Ved afslutningen af InvestEU-programmets gennemførelse og senest fire år efter afslutningen af den periode, der er omhandlet i artikel 1, stk. 3, forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en uafhængig endelig evalueringsrapport om InvestEU-programmet, og særligt af anvendelsen af EU-garantien.

4.    Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget resultaterne af evalueringerne og sine bemærkninger hertil.

5.    Gennemførelsespartnerne og rådgivningspartnerne bidrager hertil og forsyner Kommissionen med de oplysninger, der er nødvendige for at foretage de i stk. 2 og 3 nævnte evalueringer.

6.    I overensstemmelse med finansforordningens artikel 211, stk. 1, skal Kommissionen hvert tredje år i den i finansforordningens artikel 250 nævnte årsrapport medtage en gennemgang af hensigtsmæssigheden af den tilførselssats, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, i nærværende forordning, set i forhold til den faktiske risikoprofil af de finansierings- og investeringstransaktioner, der er dækket af EU-garantien. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 33 for på basis af denne gennemgang at tilpasse den i denne forordnings artikel 4, stk. 1, fastsatte tilførselssats med op til 15 %.

Artikel 29

Revision

Revision af anvendelsen af EU-finansiering, der foretages af personer eller enheder, herunder andre personer eller enheder end dem, som er pålagt denne opgave af EU's institutioner eller organer, udgør grundlaget for den generelle sikkerhed, jf. finansforordningens artikel 127.

Artikel 30

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

Hvis et tredjeland deltager i InvestEU-programmet på grundlag af en afgørelse i henhold til en international aftale eller et andet retligt instrument, giver tredjelandet de fornødne rettigheder og den fornødne adgang til den ansvarlige anvisningsberettigede, til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og til Den Europæiske Revisionsret med henblik på fuld udøvelse af deres respektive beføjelser. Hvad angår OLAF, omfatter sådanne rettigheder retten til at foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).

KAPITEL IX

Gennemsigtighed og synlighed 

Artikel 31

Information, kommunikation og offentliggørelse

1.    Gennemførelsespartnerne og rådgivningspartnerne skal anerkende EU-midlernes oprindelse og sikre synlighed heraf (navnlig ved fremstød af foranstaltningerne og disses resultater) gennem sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.

I forbindelse med projekter inden for forsvars- og rumsektorerne gælder betingelserne i første afsnit med forbehold af en eventuel fortrolighedspligt.

2.    Gennemførelsespartnerne og rådgivningspartnerne gør de endelige modtagere, herunder SMV'er, opmærksom på InvestEU-støtten, eller pålægger andre finansielle formidlere at gør de endelige modtagere opmærksom på støtten ved at gøre disse oplysninger klart synlige i den relevante aftale om ydelse af InvestEU-programstøtte, navnlig for så vidt angår SMV'er, for dermed at øge offentlighedens bevidsthed om støtten og gøre den mere synlig.

3.    Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationsforanstaltninger vedrørende InvestEU-programmet og dets foranstaltninger og resultater. De finansielle midler, der afsættes til InvestEU-programmet, skal også bidrage til den institutionelle formidling af Unionens politiske prioriteter, for så vidt som disse prioriteter vedrører målsætningerne omhandlet i artikel 3.

KAPITEL X

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 32

Deltagelse i en kapitalforøgelse i Den Europæiske Investeringsfond

Unionen tegner andele i kommende kapitalforøgelser i Den Europæiske Investeringsfond, således at dens relative kapitalandel forbliver på det nuværende niveau. Tegning af andele og betaling af op til 900 000 000 EUR af den indbetalte kapitalandel skal ske på vilkår og betingelser, der godkendes af EIF's generalforsamling.

Artikel 33

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.    Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser. Hvis de delegerede retsakter vedrører aktiviteter, der gennemføres af eller involverer EIB-Gruppen og andre gennemførelsespartnere, hører Kommissionen EIB-Gruppen og andre potentielle gennemførelsespartnere, før den udarbejder disse retsakter.

2.    Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 7, stk. 7, artikel 21, stk. 4, artikel 27, stk. 5 og artikel 28, stk. 6, tillægges Kommissionen indtil den 31. december 2028. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af denne femårsperiode. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.    Den i artikel 7, stk. 7, artikel 21, stk. 4, artikel 27, stk. 5, og artikel 28, stk. 6, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.    Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.

5.    Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.    En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 7, stk. 7, artikel 21, stk. 4, artikel 27, stk. 5, og artikel 28, stk. 6, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 34

Overgangsbestemmelser

1.    Uanset finansforordningens artikel 209, stk. 3, første og sidste afsnit, kan indtægter, tilbagebetalinger og inddrivelser i forbindelse med finansielle instrumenter, der er oprettet ved de programmer, der henvises til i nærværende forordnings bilag IV, anvendes til hensættelse til EU-garantien under denne forordning, idet der tages hensyn til artikel [4] i forordning [the public sector loan facility].

2.    Uanset finansforordningens artikel 213, stk. 4, litra a), kan alle overskydende hensættelser til den EU-garanti, der er oprettet ved forordning (EU) 2015/1017, anvendes til hensættelser til EU-garantien under denne forordning, idet der tages hensyn til artikel [4] i forordning [the public sector loan facility].

3.     Det beløb på 33 000 440 000 EUR (i løbende priser), der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra c), nr. i), i forordning [EURI] anvendes:

(a)til hensættelse til EU-garantien under denne forordning for et beløb på 32 800 000 000 EUR (i løbende priser), foruden de midler, der er nævnt i finansforordningens artikel 211, stk. 4, første afsnit

(b)til gennemførelsen af de foranstaltninger, der er omhandlet i kapitel V og VI, og de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, i forordning [EURI], med forbehold af artikel 4, stk. 4 og 8, i samme forordning, for et beløb på 200 440 000 EUR (i løbende priser).

Dette beløb udgør en ekstern formålsbestemt indtægt i henhold til finansforordningens artikel 21, stk. 5.

Artikel 35

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

FINANSIERINGSOVERSIGT

INDHOLDSFORTEGNELSE

BEGRUNDELSE    1

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET1

•Begrundelse og formål2

•Sammenhæng med de gældende regler6

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder7

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET8

•Retsgrundlag8

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)8

•Proportionalitetsprincippet9

•Valg af retsakt9

3.RESULTATER AF RETROSPEKTIVE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER9

•Retrospektive evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning9

•Høringer af interesserede parter13

•Ekstern ekspertbistand14

•Konsekvensanalyse15

Forslaget er en del af pakken til imødegåelse af de negative økonomiske følger af covid-19-pandemien og er en kriseforanstaltning. På baggrund af det akutte behov for at yde støtte til europæiske virksomheder, der er hårdt ramt af pandemien, samt nedlukningsforanstaltningerne har det ikke været muligt at foretage en formel konsekvensanalyse vedrørende de elementer, der er nye i forhold til Kommissionens oprindelige forslag fra 2018.15

•Forenkling16

•Grundlæggende rettigheder17

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET17

5.ANDRE FORHOLD17

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering17

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget18

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING    23

om oprettelse af InvestEU-programmet    23

FINANSIERINGSOVERSIGT    1

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME1

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse1

1.2.Berørt(e) politikområde(r) (programklynge)1

1.3.Forslaget/initiativet vedrører:1

1.4.Forslagets/initiativets begrundelse1

1.4.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet1

1.4.2.Merværdien ved en indsats fra EU's side (f.eks. koordineringsfordele, retssikkerhed, større effektivitet eller komplementaritet). Ved "merværdien ved en indsats fra EU's side" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlesstaterne ville have skabt enkeltvis.1

1.4.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger1

1.4.4.Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning5

1.5.Varighed og finansielle virkninger6

1.6.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)6

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER7

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering7

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)7

2.2.1.Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi7

2.2.2.Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem7

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)8

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder8

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER9

3.1.Udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og foreslået(ede) ny(e) udgiftspost(er) på budgettet9

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne10

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne10

3.2.2.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne13

3.2.2.1.Anslået behov for menneskelige ressourcer14

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne16

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME 

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse 

1.2.Berørt(e) politikområde(r) (programklynge)

1.3.Forslaget/initiativet vedrører: 

◻ en ny foranstaltning 

◻ en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 46  

◻ en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

X en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning

1.4.Forslagets/initiativets begrundelse 

1.4.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

1.4.2.Merværdien ved en indsats fra EU's side (f.eks. koordineringsfordele, retssikkerhed, større effektivitet eller komplementaritet). Ved "merværdien ved en indsats fra EU's side" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis.

1.4.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger

1.4.4.Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

1.5.Varighed og finansielle virkninger 

X begrænset varighed

–X    Gældende fra 1.1.2021 til 31.12.2027

–Finansielle virkninger fra 2021 til 2027 for forpligtelsesbevillinger og fra 2021 til 2030 for betalingsbevillinger til tilførsler til EU-garantien.

◻ ubegrænset varighed

–Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

–derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.6.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) 47

X Direkte forvaltning ved Kommissionen

–X i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

–◻    i gennemførelsesorganer

◻ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

X Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

–◻ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

–X internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)

–Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

–◻ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

–X offentligretlige organer

–X privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–X privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt

Bemærkninger

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering 

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er) 

2.2.1.Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

2.2.2.Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning) 

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder 

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER 

3.1.Udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og foreslået(ede) ny(e) udgiftspost(er) på budgettet 

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne 

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne 

i mio. EUR (tre decimaler)

Ud over den finansieringsramme, der er fastsat i ovenstående tabel, vil der være 33 000,440 mio. EUR (i løbende priser) til rådighed i form af eksterne formålsbestemte indtægter, jf. finansforordningens artikel 21, stk. 5, til finansiering gennem EU's genopretningsinstrument. Heraf kan op til 8,960 mio. EUR afsættes til administrative udgifter, herunder udgifter til eksternt personale.

Der vil være behov for et særskilt beløb på 191 mio. EUR til dækning af rådgivningstjenester, teknisk bistand og andre ledsageforanstaltninger.

Den vejledende fordeling af de udgifter, der finansieres over eksterne formålsbestemte indtægter, er som følger:

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.2.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

–◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–X Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

3.2.2.1.Anslået behov for menneskelige ressourcer

–◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

–X    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i årsværk

GD ECFIN/BUDG er det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger. Yderligere eksternt personale vil udelukkende blive finansieret over formålsbestemte indtægter.

Opgavebeskrivelse:

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne 

–◻    Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

–X    Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

–◻    for egne indtægter

–X    for diverse indtægter

Angiv, om indtægterne er formålsbestemte X    

i mio. EUR (tre decimaler)

I henhold til forslagets artikel 34 vil indtægter, tilbagebetalinger og inddrivelser blive opført på følgende udgiftspost: 02.02.02 Tilførsler til InvestEU-garantien + 02.02.03 InvestEU-rådgivningsplatformen, InvestEU-portalen og ledsageforanstaltninger.

Andre bemærkninger (f.eks. om hvilken metode/formel, der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne): Formålsbestemte indtægter fra InvestEU vil i første omgang gå til at dække gebyrer.

[Disse indtægter omfatter ikke indtægter fra forordningsforslaget om EU-genopretningsinstrumentet].

(1)    COM(2018) 439.

(2)    2018/229 (COD).

(3)    COM(2020) 102.

(4)    Dvs. at de skal have deres vedtægtsmæssige hjemsted i en medlemsstat, og de skal være aktive i Unionen i den forstand, at de udøver væsentlige aktiviteter med hensyn til personale, produktion, forskning og udvikling eller andre erhvervsaktiviteter i Unionen.

(5)    COM(2020) 102.

(6)    SWD(2018) 316 final.

(7)    http://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/HTML/?uri=CELEX:52016SC0297&from=EN

(8)    https://www.eca.europa.eu/Lists/News/NEWS1611_11/OP16_02_EN.pdf

(9)    http://www.eib.org/infocentre/publications/all/evaluation-of-the-functioning-of-the-efsi.htm

(10)    https://ec.europa.eu/commission/publications/independent-evaluation-investment-plan_en

(11)    http://ec.europa.eu/transparency/regdoc/rep/1/2016/EN/COM-2016-764-F1-EN-MAIN.PDF

(12)    https://www.eca.europa.eu/en/Pages/DocItem.aspx?did=44174

(13)    Dette emne indgik særskilt i den åbne høring om investeringer, forskning og innovation, SMV'er og det indre marked.https://ec.europa.eu/info/consultations/public-consultation-eu-funds-area-investment-research-innovation-smes-and-single-market_en

(14)    EUT L 169 af 1.7.2015, s. 1.

(15)    https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/economy-finance/efsi_evaluation_-_final_report.pdf

(16)    SWD(2018) 314 final.

(17)     https://ec.europa.eu/transparency/regdoc/rep/2/2018/EN/SEC-2018-293-1-EN-MAIN-PART-1.PDF

(18)    SWD(2018) 314 final.

(19)    COM(2020) 442 final.

(20)    Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning af 13. april 2016 (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).

(21)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 af 25. juni 2015 om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter og om ændring af forordning (EU) nr. 1291/2013 og (EU) nr. 1316/2013 — Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EUT L 169 af 1.7.2015, s. 1).

(22)    EUT C […] af […], s. […].

(23)    EUT C […] af […], s. […].

(24)

   EUT L 282 af 19.10.2016, s. 4.

(25)    COM(2018) 353.

(26)    EFT L 309 af 13.12.1993, s. 3.

(27)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 af 14. december 2016 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer, om ændring af direktiv 2003/35/EF og om ophævelse af direktiv 2001/81/EF (EUT L 344 af 17.12.2016, s. 1).

(28)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).

(29)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).

(30)

   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

(31)    COM(2018) 323 final.

(32)    Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1).

(33)    Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (EFT L 209 af 2.8.1997, s. 6).

(34)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 af 25. juni 2015 om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter og om ændring af forordning (EU) nr. 1291/2013 og (EU) nr. 1316/2013 — Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EUT L 169 af 1.7.2015, s. 1).

(35)    EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(36)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

(37)    Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).

(38)    Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).

(39)    Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO") (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).

(40)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser ved hjælp af straffelovgivningen (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).

(41)    SEK(2018) 310, SWD(2018) 337.

(42)    COM(2020) 22 final.

(43)    Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).

(44)    Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).

(45)    Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx  

(46)    OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

(47)    EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

(48)    Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.

(49)    Eksterne formålsbestemte indtægter

(50)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(51)    KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JMD: juniormedarbejdere ved delegationerne.

(52)    Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

(53)    Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 29.5.2020

COM(2020) 403 final

BILAG

til

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om oprettelse af InvestEU-programmet

BILAG II
Områder, der kan komme i betragtning til finansierings- og investeringstransaktioner

Finansierings- og investeringstransaktionerne under andre politikområder end strategiske europæiske investeringer kan høre ind under et eller flere af følgende områder:

Finansierings- og investeringstransaktioner under politikområdet strategiske europæiske investeringer skal høre ind under de områder, der er fastlagt i artikel 7, stk. 1, litra e). De kan navnlig omfatte vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse.

1.    Udvikling af energisektoren i overensstemmelse med prioriteterne for energiunionen, herunder energiforsyningssikkerhed, omstillingen til ren energi samt forpligtelserne i henhold til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og Parisaftalen om klimaændringer, navnlig via:

a)    udvidelse af produktionen, forsyningen og anvendelsen af ren og bæredygtig vedvarende energi og andre nulemissions- og lavemissionsenergikilder og -løsninger, der er sikre og bæredygtige

b)    energieffektivitet og energibesparelser (med fokus på at mindske efterspørgslen gennem styring af efterspørgsel og renoveringer af bygninger)

c)    udvikling og modernisering af en mere intelligent infrastruktur for bæredygtig energi, navnlig, men ikke kun transmissions- og distributionsplan, lagringsteknologi, sammenkobling af elektricitet mellem medlemsstaterne og intelligente net

d)    udvikling af innovative nul- og lavemissionsvarmeforsyningssystemer og kombineret produktion af elektricitet og varme

e)    produktion og forsyning af bæredygtige syntetiske brændstoffer fra vedvarende/kulstofneutrale kilder og andre sikre og bæredygtige nul- og lavemissionskilder, biobrændstoffer, biomasse og alternative brændstoffer, herunder til alle transportformer, i overensstemmelse med målene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001 1 og

f)    infrastruktur til opsamling og lagring af CO2 i industrielle processer, bioenergianlæg og produktionsanlæg i forbindelse med energiomstillingen.

2.    Udvikling af bæredygtige og sikre transportinfrastrukturer og mobilitetsløsninger og udstyr og innovative teknologier i overensstemmelse med Unionens prioriteter på transportområdet og forpligtelserne i henhold til Parisaftalen om klimaændringer, navnlig via:

a)    projekter til støtte for udviklingen af infrastruktur til det transeuropæiske transportnet (TEN-T), herunder vedligeholdelse infrastruktur og infrastrukturens sikkerhed, TEN-T-byknudepunkter, sø- og indlandshave, lufthavne, multimodale terminaler og deres forbindelse til TEN-T-nettet samt den trafiktelematik, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 2

b)    TEN-T-infrastrukturprojekter, der tager sigte på anvendelse af mindst to forskellige transportformer, navnlig multimodale godsterminaler og passagerknudepunkter

c)    intelligente og bæredygtige projekter vedrørende mobilitet i byer rettet mod lavemissionstransportformer i byer, herunder løsninger for indre vandveje og innovative mobilitetsløsninger, ikkediskriminerende tilgængelighed, mindsket luft- og støjforurening, energiforbrug, netværk af intelligente byer, vedligeholdelse samt øget sikkerhed og færre ulykker, herunder for cyklister og fodgængere

d)    støtte til fornyelse eller opgradering af mobile transportaktiver med henblik på udbredelsen af lavemissions- og nulemissionsmobilitetsløsninger, herunder brug af alternative brændstoffer i køretøjer inden for alle transportformer

e)    jernbaneinfrastruktur, andre jernbaneprojekter, infrastruktur til indre vandveje, projekter inden for kollektiv trafik samt søhavne og motorveje til søs

f)    infrastruktur til alternative brændstoffer for alle transportformer, herunder opladningsinfrastruktur

g)    andre intelligente og bæredygtige mobilitetsprojekter, der er rettet mod:

i)    trafiksikkerhed

ii)    tilgængelighed

iii)    reduktion af emissioner eller

iv)    udvikling og udbredelse af nye transportteknologier og -tjenester, såsom i forbindelse med forbundne og autonome transportformer eller integrerede billetsystemer og

h)    projekter i forbindelse med vedligeholdelse eller opgradering af eksisterende transportinfrastruktur, herunder motorveje i TEN-T, hvor det er nødvendigt at opgradere, vedligeholde eller forbedre trafiksikkerheden, udvikling af intelligente transportsystemtjenester (ITS) eller sikring af infrastrukturintegritet og -standarder, skabelse af sikre parkeringsområder og -anlæg og etablering af genopladnings- og påfyldningsstationer for alternative brændstoffer.

3.    Miljø og ressourcer, navnlig i forbindelse med:

a)    vand, herunder drikkevandsforsyning og sanitet, og neteffektivitet, reduktion af udsivning, infrastruktur til opsamling og behandling af spildevand, kystinfrastruktur og andre vandrelaterede grønne infrastrukturer

b)    infrastruktur til affaldshåndtering

c)    projekter og foretagender inden for forvaltning af miljøressourcer og bæredygtige teknologier

d)    udvidelse og genopretning af økosystemer og hermed forbundne tjenester, herunder gennem styrkelse af natur og biodiversitet ved hjælp af grønne og blå infrastrukturprojekter

e)    bæredygtig udvikling af by-, land- og kystområder

f)    bekæmpelse af klimaændringer, tilpasning til og modvirkning af klimaændringer, herunder risikoreduktion med hensyn til naturkatastrofer

g)    projekter og foretagender, der gennemfører den cirkulære økonomi ved at integrere aspekter vedrørende ressourceeffektivitet i produktionen og produkternes livcyklus, herunder bæredygtig forsyning med primære og sekundære råstoffer

h)    dekarbonisering af energiintensive industrier og betydelig reduktion af udledningerne i disse industrier, herunder demonstration af innovative lavemissionsteknologier og udbredelsen heraf

i)    dekarbonisering af energiproduktionen og -distributionskæden ved at udfase anvendelsen af kul og olie og

j)    projekter til fremme af bæredygtig kulturarv.

4.    Udvikling af infrastruktur til digital konnektivitet, navnlig via projekter til støtte for udbredelsen af digitale netværk med meget høj kapacitet, 5G-konnektivitet eller som forbedrer den digital konnektivitet og adgang, navnlig i landdistrikter og randområder.

5.    Forskning, udvikling og innovation, navnlig via:

a)    forsknings- og innovationsprojekter, som bidrager til målene under Horisont Europa, herunder forskningsinfrastruktur og støtte til den akademiske verden

b)    virksomhedsprojekter, herunder erhvervsuddannelse og fremme af oprettelsen af klynger og virksomhedsnetværk

c)    demonstrationsprojekter og -programmer samt anvendelse af infrastrukturer, teknologier og processer i forbindelse hermed

d)    samarbejdsprojekter inden for forskning og innovation, som inddrager forskningsverdenen, forsknings- og innovationsorganisationer og industrien, offentlig-private partnerskaber og civilsamfundsorganisationer

e)    overførsel af viden og teknologi

f)    forskning inden for centrale støtteteknologier og deres industrielle anvendelighed, herunder nye og avancerede materialer og

g)    nye effektive og tilgængelige sundhedsprodukter, herunder lægemidler, medicinsk udstyr, lægemidler til diagnosticering og avanceret terapi, nye antimikrobielle midler og innovative udviklingsprocesser, hvor anvendelsen af dyreforsøg undgås.

6.    Udvikling, udbredelse og opskalering af digitale teknologier og tjenester, navnlig digitale teknologier og tjenester, der bidrager til at nå målene for programmet for et digitalt Europa, navnlig via:

a)    kunstig intelligens

b)    kvanteteknologi

c)    cybersikkerheds- og netværksbeskyttelsesinfrastrukturer

d)    tingenes internet

e)    blockchain- og anden distributed ledger-teknologi

f)    avancerede IT-færdigheder

g)    robotteknologi og automatisering

h)    fotonik og

i)    andre højtudviklede digitale teknologier og tjenester, som bidrager til digitaliseringen af Unionens industri og integrationen af digitale teknologier, tjenester og færdigheder i Unionens transportsektor.

7.    Finansiel støtte til enheder med op til 499 ansatte, med særligt fokus på SMV'er og små midcapselskaber, navnlig via:

a)    tilvejebringelse af driftskapital og investeringer

b)    tilvejebringelse af risikovillig finansiering fra iværksætterfasen til ekspansionsfasen for at sikre en teknologisk førerposition inden for innovative og bæredygtige sektorer, herunder en forbedring af deres digitaliserings- og innovationsevne, og for at sikre deres globale konkurrenceevne

c)    tilvejebringelse af finansiering til ansattes erhvervelse eller ansattes deltagelse i en virksomhed.

8.    Kulturelle og kreative sektorer, kulturarv, mediebranchen, den audiovisuelle sektor, journalistik og presse, navnlig gennem, men ikke begrænset til, udvikling af nye teknologier, anvendelse af digitale teknologier og teknologisk forvaltning af intellektuelle ejendomsrettigheder.

9.    Turisme.

10.    Genopretning af industriområder (herunder forurenede industrigrunde) og retablering med henblik på bæredygtig udnyttelse.

11.    Bæredygtighed inden for landbrug, skovbrug, fiskeri, akvakultur og andre elementer i den bredere bæredygtige bioøkonomi.

12.    Sociale investeringer, herunder til støtte for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, navnlig via:

a)    mikrofinansiering, etisk finansiering, finansiering af sociale virksomheder og den sociale økonomi

b)    efterspørgsel og udbud af færdigheder

c)    uddannelse og relaterede tjenester, herunder på voksenområdet

d)    sociale infrastrukturer, navnlig:

i)    inklusiv uddannelse, herunder førskoleundervisning og børnepasning, og dertil hørende uddannelsesinfrastruktur og -faciliteter, alternativ børnepasning, studenterboliger og digitalt udstyr, som er tilgængeligt for alle

ii)    økonomisk overkommelige sociale boliger 3

iii)    sundheds- og langtidspleje, herunder klinikker, hospitaler, primær pleje, hjemmepleje og pleje i nærmiljøet

e)    social innovation, herunder innovative sociale løsninger og ordninger til fremme af tiltag med social gennemslagskraft og indvirkning på områderne under punkt 12

f)    kulturaktiviteter med et socialt formål

g)    foranstaltninger til fremme af ligestilling mellem kønnene

h)    integration af sårbare personer, herunder tredjelandsstatsborgere

i)    innovative sundhedsløsninger, herunder e-sundhed, sundhedstjenester og nye modeller for sundhedspleje

j)    inklusion af og bedre tilgængelighed for personer med handicap.

13.    Udvikling af forsvarsindustrien med henblik på at bidrage til Unionens strategiske autonomi, navnlig via støtte til:

a)    Unionens forsvarsforsyningskæde, navnlig gennem finansiel bistand til SMV'er og midcapselskaber

b)    selskaber, der deltager i disruptive innovationsprojekter i forsvarssektoren og i nært relaterede teknologier med dobbelt anvendelse

c)    forsvarsforsyningskæden ved deltagelse i fælles forskning på forsvarsområdet og udviklingsprojekter, herunder dem der støttes via Den Europæiske Forsvarsfond

d)    infrastruktur til forskning og uddannelse på forsvarsområdet.

14.    Rumfart, navnlig med henblik på udvikling af rumsektoren i overensstemmelse med målene for rumstrategien for at:

a)    maksimere fordelene for Unionens samfund og økonomier

b)    øge rumsystemernes og rumteknologiernes konkurrenceevne, navnlig ved at afhjælpe mangler i forsyningskæden

c)    understøtte iværksætteri inden for rumfart, herunder downstreamudvikling

d)    fremme Unionens autonomi med hensyn til sikker adgang til rummet, herunder aspekter vedrørende dobbelt anvendelse.

15.    Have og oceaner gennem udvikling af projekter og virksomheder inden for den blå økonomi og finansieringsprincipperne inden for den blå økonomi, navnlig gennem maritimt iværksætteri og den maritime sektor, vedvarende havenergi og en cirkulær økonomi.

(1)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).

(2)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 af 11. december 2013 om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet og om ophævelse af afgørelse nr. 661/2010/EU (EUT L 348 af 20.12.2013, s. 1).

(3)    Økonomisk overkommelige sociale boliger skal forstås som værende rettet mod mindrebemidlede eller vanskeligt stillede samfundsgrupper, som af økonomiske grunde lever under meget dårlige boligforhold eller ikke er i stand til at skaffe sig en bolig på markedsvilkår.

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 29.5.2020

COM(2020) 403 final

BILAG

til

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om oprettelse af InvestEU-programmet

BILAG III
Nøgleresultatindikatorer

1. Omfang af finansiering, der støttes af InvestEU-Fonden (fordelt på politikområder)

1.1 Omfang undertegnede transaktioner

1.2 Mobiliserede investeringer

1.3 Samlet beløb for mobiliseret privat finansiering

1.4 Opnået løftestangs- og multiplikatoreffekt

2. Geografisk dækning af den finansiering, der støttes af InvestEU-Fonden (fordelt på politikområder, land og region på NUTS 2-niveau (fælles nomenklatur for statistiske regionale enheder))

2.1 Antal lande (medlemsstater og tredjelande) omfattet af transaktionerne

2.2 Antal regioner omfattet af transaktionerne

2.3 Transaktionernes økonomiske omfang pr. land (medlemsstat og tredjeland) og pr. region

3.  Virkning af den finansiering, der støttes af InvestEU-Fonden

3.1 Antal skabte eller støttede jobs

3.2 Investeringer til støtte for klimamål og, hvor det er relevant, opdelt efter politikområde

3.3 Investeringer til støtte for digitalisering

3.4. Investeringer til støtte for industriel omstilling

4. Bæredygtig infrastruktur

4.1 Energi: Ekstra installeret nul- eller lavemissionskapacitet til produktion af vedvarende og anden sikker og bæredygtig energi (i megawatt (MW))

4.2 Energi: Antal husstande, antal offentlige og kommercielle bygninger med forbedret energiforbrugsklassifikation

4.3 Energi: Anslåede energibesparelser som følge af projekterne (i kilowatt-time (kWh))

4.4 Energi: Reducerede/undgåede årlige drivhusgasemissioner i ton CO2-ækvivalent

4.5 Energi: Omfang af investeringer i udvikling og modernisering af en mere intelligent infrastruktur for bæredygtig energi

4.6 Digitalisering: Ekstra husstande, virksomheder eller offentlige bygninger med adgang til bredbånd på mindst 100 Mbps, som kan opgraderes til gigabithastighed, eller antal oprettede wifi-hotspots

4.7 Transport: Mobiliserede investeringer, navnlig i TEN-T

– Antal projekter vedrørende grænseoverskridende forbindelser og manglende forbindelser (herunder projekter vedrørende byknudepunkter, regionale grænseoverskridende jernbaneforbindelser, multimodale platforme, søhavne, indlandshavne, forbindelser til lufthavne og kombiterminaler i TEN-T-hovednettet og det samlede net)

– Antal projekter, der bidrager til digitaliseringen af transport, navnlig gennem udrulning af European Rail Traffic Management System (ERTMS), River Information System (RIS), intelligent trafikstyring (ITS), trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten (VTMIS)/elektroniske søfartstjenester og Single European Sky ATM Research (SESAR)

– Antal opførte eller opgraderede punkter for forsyning med alternative brændstoffer

– Antal projekter, der bidrager til transportsikkerheden

4.8 Miljø: Investeringer, der bidrager til gennemførelsen af planer og programmer, der kræves efter EU-lovgivningen vedrørende luftkvalitet, vand, affald og natur

5. Forskning, innovation og digitalisering

5.1 Bidrag til målet om at investere 3 % af Unionens BNP i forskning, udvikling og innovation

5.2 Antal støttede virksomheder fordelt på størrelse, der beskæftiger sig med forsknings- og innovationsprojekter

6. SMV'er

6.1 Antal støttede virksomheder fordelt på størrelse (mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder samt små midcapselskaber)

6.2 Antal støttede virksomheder fordelt på udviklingsstadie (begynderstadie, vækst/udvidelse)

6.3 Antal virksomheder støttet pr. medlemsstat og region på NUTS 2-niveau

6.4 Antal virksomheder støttet pr. sektor efter den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter i Den Europæiske Union (NACE-kode)

6.5 Andel af investeringsvolumen under SMV-politikområdet, der er gået til SMV'er

7. Sociale investeringer og færdigheder

7.1 Sociale infrastrukturer: Kapaciteten af og adgangen til den støttede sociale infrastruktur fordelt på sektorer: bolig, uddannelse, sundhed, andet

7.2 Mikrofinansiering og finansiering af sociale virksomheder: Antal modtagere af mikrofinansiering og støttede sociale virksomheder

7.3 Færdigheder: Antal personer, der erhverver nye færdigheder eller får deres færdigheder valideret og certificeret: Formel uddannelse og videreuddannelse

8. Strategiske europæiske investeringer

8.1 Antal og omfang af transaktioner, der bidrager til tilvejebringelse af kritisk infrastruktur, fordelt på fysisk infrastruktur og dertil knyttede varer og tjenester, hvor det er relevant

8.2 Ekstra kapacitet i den kritiske infrastruktur, fordelt på område, hvor det er relevant

8.3 Antal og omfang af transaktioner, der bidrager til udvikling af kritiske teknologier og input for Unionens og medlemsstaternes sikkerhed samt produkter med dobbelt anvendelse

8.4 Antal støttede virksomheder fordelt på størrelse, som udvikler og fremstiller kritiske teknologier og input for Unionens og medlemsstaternes sikkerhed samt produkter med dobbelt anvendelse

8.5 Antal og omfang af transaktioner, der bidrager til forsyning, fremstilling og lageropbygning af kritiske input, herunder kritiske sundhedsforsyninger

8.6 Ekstra kritiske input, herunder kritiske sundhedsforsyninger, der støttes med henblik på forsyning, fremstilling og lageropbygning, fordelt på type, hvor det er relevant

8.7 Antal og omfang af transaktioner til støtte for centrale støtteteknologier og digitale teknologier af strategisk betydning for Unionens industrielle fremtid.