This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52020JC0007
JOINT COMMUNICATION TO THE EUROPEAN PARLIAMENT, THE EUROPEAN COUNCIL, THE COUNCIL, THE EUROPEAN ECONOMIC AND SOCIAL COMMITTEE AND THE COMMITTEE OF THE REGIONS Eastern Partnership policy beyond 2020 Reinforcing Resilience - an Eastern Partnership that delivers for all
FÆLLES MEDDELSE TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Det Østlige Partnerskab efter 2020 Styrkelse af robustheden - resultater for alle gennem Det Østlige Partnerskab
FÆLLES MEDDELSE TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Det Østlige Partnerskab efter 2020 Styrkelse af robustheden - resultater for alle gennem Det Østlige Partnerskab
JOIN/2020/7 final
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 18.3.2020
JOIN(2020) 7 final
FÆLLES MEDDELSE TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
Det Østlige Partnerskab efter 2020
Styrkelse af robustheden - resultater for alle gennem Det Østlige Partnerskab
{SWD(2020) 56 final}
1. Indledning
Det Østlige Partnerskab er et fælles initiativ mellem Den Europæiske Union, dens medlemsstater og Armenien, Aserbajdsjan, Hviderusland, Georgien, Republikken Moldova 1 og Ukraine ("partnerlandene"). Det blev iværksat i 2009 og er et strategisk og ambitiøst partnerskab baseret på fælles værdier og regler, gensidige interesser og forpligtelser samt fælles ejerskab og ansvar. Det har til formål at styrke og udbygge de politiske og økonomiske forbindelser mellem EU, EU's medlemsstater og partnerlandene, og det bidrager sideløbende til at gennemføre den dobbelte miljømæssige og digitale omstilling. Partnerskabet understøtter gennemførelsen af mange politiske mål, herunder gennemførelsen af Parisaftalen om klimaændringer og FN's 2030-dagsorden samt dennes mål for bæredygtig udvikling. Det bidrager til det overordnede mål om at øge stabiliteten, velstanden og modstandsdygtigheden blandt EU's naboer som fastlagt i den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik 2 og revisionen af den europæiske naboskabspolitik fra 2015. Det er i fuld overensstemmelse med Kommissionens politiske retningslinjer for 2019-2024 3 og afspejler alle de relevante flagskibsstrategier, som Kommissionen har vedtaget 4 .
I årenes løb har Det Østlige Partnerskab medvirket til at bringe EU og partnerlandene tættere sammen. Topmødet i Det Østlige Partnerskab i november 2017 i Bruxelles markerede en ny tilgang med vedtagelsen af den fælles reformdagsorden "20 delmål for 2020". Fokus i denne ambitiøse arbejdsplan var at opnå konkrete resultater på stedet og forbedre borgernes liv på fire centrale politikområder: 1) stærkere økonomi, 2) stærkere regeringsførelse, 3) stærkere konnektivitet og 4) stærkere samfund, og den indeholdt mål for tværgående spørgsmål vedrørende køn, civilsamfund, medier og strategisk kommunikation.
Det Østlige Partnerskab vil fortsat sigte mod at opbygge et område med demokrati, velstand, stabilitet og øget samarbejde baseret på fælles værdier. EU har en strategisk interesse i at fremme sit globale lederskab med hensyn til menneskerettigheder og demokrati inden for udenrigspolitikken, herunder i forbindelse med Det Østlige Partnerskab. Respekten for menneskerettighederne er en central del af robuste, inklusive og demokratiske samfund. Der vil derfor fortsat være fokus på udestående spørgsmål i forbindelse med de aktuelle mål, navnlig med hensyn til retsstaten, beskyttelse af menneskerettigheder, bekæmpelsen af korruption og diskrimination, uafhængige mediers og civilsamfundets rolle samt fremme af ligestilling mellem kønnene. EU's incitamentsbaserede tilgang ("mere for mere" og "mindre for mindre") vil fortsat være til gavn for de partnerlande, der udviser det største engagement med hensyn til reformer. Den fremtidige politiske tilgang til Det Østlige Partnerskab bør bygge på de opgaver, mål, principper og samarbejdsområder, som der allerede er opnået enighed om.
En vedvarende dialog med landene i Det Østlige partnerskab vil fortsat være en af EU's væsentligste prioriteter. Den fornyede dynamik i politikken vedrørende Det Østlige Partnerskab vil øge dette engagement ved at rette fokus mod betydningen af dette gensidigt fordelagtige samarbejde. Det vil føre til en yderligere udvikling af de politiske forbindelser med alle østeuropæiske partnere i både bilaterale og multilaterale formater. På grund af den geografiske placering mellem Den Europæiske Union, Asien og det bredere naboskabsområde er Det Østlige Partnerskabs region samtidig et vigtigt aktiv i EU's udenrigspolitiske indsats, navnlig på grund af de forskellige grader af økonomiske, samfundsmæssige og strategiske forbindelser til nabolandene. Andre regionale og globale magters tilstedeværelse og interesser samt de kulturelle og geografiske forbindelser med Centralasien giver yderligere muligheder for at udvikle gensidigt fordelagtige forbindelser med det bredere naboskabsområde. EU's aktiviteter i regionen suppleres af andre politikker og initiativer såsom den nordlige dimension og sortehavssynergien.
I maj 2019 iværksatte Europa-Kommissionen en høring om Det Østlige Partnerskabs Fremtid. Rådet gav sin tilslutning til denne tilgang i juni 2019.
Høringen sluttede ved udgangen af oktober 2019. Det var en bred og inkluderende høring, og der blev samlet over 200 skriftlige bidrag, herunder via webstedet for den strukturerede høring om Det Østlige Partnerskab. Næsten alle EU-medlemsstater og alle partnerlande afgav udtalelser, og det samme gjorde Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. Blandt de øvrige bidragydere var den Europæiske Investeringsbank, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling og andre internationale finansielle institutioner og en bred vifte af interessenter såsom civilsamfundsorganisationer (herunder Det Østlige Partnerskabs civilsamfundsforum), tænketanke, akademiske institutioner og erhvervsorganisationer. Anbefalinger fra Det Østlige Partnerskabs ungdomsforum og de unge europæiske ambassadører blev ligeledes taget i betragtning.
Denne fælles meddelelse trækker også på tilbagemeldinger fra høringer i hvert af de seks partnerlande og mange af EU's medlemsstater. Drøftelser på platformene og i panelerne i den aktuelle arkitektur for Det Østlige Partnerskab og dertil knyttede møder blev også taget med i overvejelserne.
Generelt er der bred enighed om, at den nuværende politiske ramme for Det Østlige Partnerskab er robust og giver konkrete resultater for borgerne. Denne fælles meddelelse skitserer, hvordan vi håndterer fælles udfordringer, og hvordan EU vil arbejde sammen med partnerlande på forskellige politikområder i fremtiden. På grundlag af resultaterne af høringen opridses de nye langsigtede politiske mål for Det Østlige Partnerskab efter 2020 i dokumentet, og der fastsættes foranstaltninger med henblik på at styrke robustheden, fremme en bæredygtig udvikling og levere konkrete resultater for samfundet.
2. Vigtige fremskridt for Det Østlige Partnerskab
I 2015 hilste EU's medlemsstater og partnerlandene revisionen af den europæiske naboskabspolitik velkommen i forbindelse med EU's globale strategi. De opfordrede til øget differentiering, større ejerskab, øget fokus og større fleksibilitet. Høringen viste, at Det Østlige Partnerskab i det store og hele har opfyldt disse mål.
For så vidt angår differentiering har partnerskabet udviklet sig i overensstemmelse med de enkelte partneres interesser, ambitioner og fremskridt. Der er indgået nye, vidtrækkende politiske og økonomiske bilaterale aftaler mellem EU og de enkelte partnerlande. Forbindelserne med Georgien, Moldova og Ukraine styres via associeringsaftaler og vidtgående og brede frihandelsaftaler (DCFTA'er). For at sikre, at disse ambitiøse aftaler gennemføres fuldt ud, har disse tre lande aftalt at fastlægge "associeringsdagsordenerne" med fokus på korte og mellemlange samarbejdsprioriteter. Der er indført ordninger med visumfrihed mellem EU og disse lande for at fremme borgernes bevægelser på tværs af grænserne. Alle tre lande har gennemført tilbagetagelsesaftalerne fuldt ud.
En omfattende og udvidet partnerskabsaftale opstiller rammerne for EU's forbindelser med Armenien, og der er forhandlinger i gang med Aserbajdsjan om en ny aftale. Samarbejdet med disse to lande er baseret på aftalte partnerskabsprioriteter. Sektordialoger fremmer forbindelserne med Hviderusland, mens forhandlingerne om partnerskabsprioriteter er i gang. De aftaler om visumlempelse og tilbagetagelse, der er indgået med Armenien, Aserbajdsjan og Hviderusland, har været af afgørende betydning for at gøre det lettere for folk i disse lande at rejse.
For at tilskynde partnerlandene til at påtage sig et større ejerskab har EU ændret sin måde at samarbejde med dem på. For at opnå større virkning er der sket et skifte i EU's støtte væk fra projektbaseret finansiel bistand og mod støtte til reelle forandringsskabende reformpolitikker. Denne nye tilgang har betydet konkrete fordele for borgerne, f.eks. ved at støtte decentralisering i Ukraine og initiativer på højt plan om energieffektivitet i Armenien, Georgien og Ukraine.
EU har styrket samarbejdet med de reformansvarlige i partnerlandene. Sammen med de nationale myndigheder har EU og dets medlemsstater taget vigtige skridt til at sikre en fælles programmering, hvor det er muligt. Derved sikres et mere effektivt kollektivt svar på partnerlandenes behov, hvilket gør samarbejdet mindre fragmenteret og dermed mere sammenhængende og virkningsfuldt. De vellykkede fælles tiltag omfatter Ukraine og Moldova.
EU har intensiveret sit strategiske samarbejde med internationale finansielle institutioner. Gennem lande-, regional- og sektordialoger har EU og de internationale finansielle institutioner mobiliseret betydelig støtte til små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og "grønne" investeringer til energieffektivitet og kommunal infrastruktur. Det har mindsket energiforbruget, forureningen og udledningen af drivhusgasser og styrket miljø- og klimamodstandsdygtigheden over hele regionen.
Samarbejdet med civilsamfundet har været afgørende for at sikre effektive reformer, da det har øget den offentlige ansvarlighed, fremmet menneskerettighederne og den lokale udvikling og sikret leveringen af tjenester til hele befolkningen, herunder til sårbare grupper. EU har spillet en central rolle med hensyn til at støtte, at civilsamfundet har kunnet yde et bidrag, og det har fremmet social innovation og bidraget til at opbygge reformkoalitioner på nationalt, regionalt og lokalt niveau.
I høringssvarene understreges værdien af at etablere et stærkere fokus inden for en fælles politik. Med de "20 delmål for 2020", som EU's medlemsstater og partnerlandene gav deres tilslutning til ved topmødet i Det Østlige Partnerskab i november 2017, blev der fastlagt en fælles, resultatorienteret dagsorden med henblik på at sikre et fokuseret samarbejde.
I den nye europæiske naboskabspolitik blev det understreget, at der er behov for større fleksibilitet for at sætte EU og partnerlandene i stand til at håndtere behov og omstændigheder, der er under konstant forandring. For at øge støtten og virkningen har EU: i) styrket samarbejdet med internationale finansielle institutioner via den eksterne investeringsplan og den strukturelle reformfacilitet, ii) moderniseret og foretaget strategisk tilpasning af sine bistandsinstrumenter (TAIEX og Twinning) til skræddersyet støtte og iii) tilpasset sine institutionelle strukturer for at kunne håndtere nye udfordringer. For eksempel er støttegruppen for Ukraine en unik konstruktion, som samler ekspertise på tværs af Europa-Kommissionen og EU's medlemsstater med henblik på at tackle landets vigtigste udfordringer. EU-Udenrigstjenestens East StratCom-taskforce, der blev oprettet efter Det Europæiske Råds konklusioner fra marts 2015 om håndtering af desinformation, har også være afgørende for at sikre, at EU's kommunikation og branding i regionen er strategisk og virkningsfuld.
3. Den fremtidige politiske tilgang vedrørende Det Østlige Partnerskab
Det fremgik af høringen, at der er en stærk konsensus om, at "20 delmål for 2020" leverer håndgribelige samfundsmæssige resultater. Strategien har gjort en forskel på 3 ud af 4 prioriterede områder, nemlig med hensyn til stærkere økonomi, stærkere konnektivitet og stærkere samfund. Blandt de første resultater angående stærkere regeringsførelse er bl.a. "one-stop-shops", der leverer effektive og lettilgængelige offentlige tjenester, og elektroniske selvangivelsessystemer i de fleste af partnerlandene.
EU-medlemsstaterne, de fleste partnerlande og civilsamfundet har alle understreget, at der er behov for bedre resultater på området regeringsførelse, især med hensyn til retsstaten, bekæmpelsen af korruption og organiseret kriminalitet og de uafhængige mediers og civilsamfundets rolle. Fremskridt med hensyn til regeringsførelse er direkte forbundet med en bæredygtig økonomisk udvikling. Retssikkerhed og velfungerende demokratiske institutioner er af afgørende betydning for at tiltrække investeringer, understøtte politisk stabilitet og retsstatsreformer og fremme socioøkonomisk integration. Den resultatorienterede dagsorden vil derfor blive styrket i den fremtidige politik, og den skal understøttes af professionelle og uafhængige officielle statistikker af god kvalitet til overvågning af fremskridt og understøttelse af evidensbaseret beslutningstagning.
Den incitamentsbaserede tilgang kræver klarere retningslinjer med hensyn til specifikke reformprioriteter, hvor der bør være objektive, præcise, detaljerede og kontrollerbare benchmarks. Fremskridtene med reformerne bør føre til øget finansiering og øgede investeringer. Alvorlige eller længerevarende stilstand eller tilbageskridt med hensyn til gennemførelsen af reformer bør føre til, at EU-finansieringen nedjusteres, dog undtaget støtten til civilsamfundet.
Høringen viste, at alle parter nærer et stort ønske om at skræddersy partnerskabet yderligere efter interesser, ambitioner og fremskridt i hvert enkelt partnerland. De associerede lande ønsker at opfylde deres fulde potentiale og har derfor store forventninger til deltagelsen i fælles initiativer om spørgsmål, der er omfattet af associeringsaftalerne og de vidtgående og brede frihandelsområder.
Bilateralt samarbejde er fortsat den primære måde at sikre en skræddersyet tilgang på. Gennemførelsen af bilaterale aftaler vil blive fremskyndet og suppleret med dybere sektorsamarbejde og udveksling mellem de interesserede partnerlande. EU vil fortsætte med at yde støtte i bilaterale, regionale og multilaterale fora, herunder via målrettet sektorbistand i overensstemmelse med principperne om inklusion og differentiering. Derudover vil Det Østlige Partnerskab fortsætte med at være fleksibelt og inkluderende, så landene får mulighed for at samarbejde om at tackle fælles og globale udfordringer på en lang række områder. Derigennem vil den regionale integration blive fremmet.
EU, dets medlemsstater og partnerlandene vil på grundlag af partnerskabets vigtigste resultater og i anerkendelse af, at styrkelse af robustheden er et overordnet politisk mål, som fastlagt i den strategiske tilgang til resiliens i forbindelse med EU's indsats udadtil 5 , samarbejde om følgende langsigtede politiske mål for Det Østlige Partnerskab efter 2020:
·fælles sikring af robuste, bæredygtige og integrerede økonomier
·fælles sikring af ansvarlige institutioner, retsstaten og sikkerhed
·fælles sikring af miljø- og klimamæssig modstandsdygtighed
·fælles sikring af en robust digital omstilling
·fælles sikring af robuste, retfærdige og inklusive samfund.
Europa-Kommissionen har opfordret EU og dets partnere, navnlig på tværs af det europæiske kontinent, til at tage fat på fælles udfordringer og arbejde sammen om nye politiske prioriteter i fremtiden for at støtte den miljømæssige og den digitale omstilling og sikre, at økonomierne fungerer til gavn for alle, navnlig ved at skabe flere jobmuligheder for unge og fremme ligestilling mellem kønnene. Disse spørgsmål vil blive integreret i alle politiske mål.
4. De vigtigste politiske mål for Det Østlige Partnerskab i fremtiden
4.1 Fælles sikring af robuste, bæredygtige og integrerede økonomier
En styrkelse af økonomierne er afgørende for at leve op til befolkningernes forventninger, mindske uligheden og gøre partnerlandene til steder, hvor man ønsker at skabe sig en fremtid. Bedre integrerede økonomier, der er inklusive, bæredygtige og retfærdige, skaber resultater for alle. Målet er at skabe anstændige job og økonomiske muligheder og derved sikre velstand for befolkningerne i partnerlandene.
Det vil omfatte øget handel og yderligere regional og bilateral integration mellem økonomierne i partnerlandene og EU kombineret med samarbejde om gradvis dekarbonisering i retning af klimaneutralitet, hvor mulighederne i den dobbelte miljømæssige og digitale omstilling udnyttes. EU vil sammen med partnerlandene fokusere på den fulde gennemførelse af de eksisterende associeringsaftaler, DCFTA'er og andre handelsaftaler for at sikre et maksimalt udbytte. I overensstemmelse med EU's nye vækststrategi, den europæiske grønne pagt og den digitale strategi, vil EU og partnerlandene yderligere støtte moderniseringen af Det Østlige Partnerskabs økonomier, så de bliver mere konkurrencedygtige og innovative. Derudover vil EU og partnerlandene investere i fysisk konnektivitet og infrastruktur (inden for transport, energi og digitale tjenester), da de er en forudsætning for økonomisk udvikling. I tilfælde af økonomisk krise er EU klar til at hjælpe partnerlandene med at sikre makroøkonomisk stabilitet og tilskynde til strukturreformer gennem EU's makrofinansielle bistand. Støtte til strukturreformer, forbedring af adgangen til finansiering og støtte til SMV'er vil fremme vækst og investeringer. Investeringer i mennesker, navnlig unge, og bedre forbindelser mellem uddannelse, forskning og innovation og den private sektor vil forberede partnerlandene på fremtidens udfordringer.
4.1.1 Handel og økonomisk integration
I det seneste årti er handelen mellem EU og Det Østlige Partnerskab næsten blevet fordoblet, hvilket har gjort partnerlandene til EU's 10. største handelspartner. EU er den vigtigste handelsblok for fire partnerlande (Aserbajdsjan, Georgien, Moldova og Ukraine), mens EU er den næststørste handelspartner for Armenien og Hviderusland. Disse handelsforbindelser har også ført til en diversificering af eksporten af varer fra partnerlandene og til en bedre integration af dem i de globale værdikæder. Derudover er antallet af virksomheder, der eksporterer til EU, blevet øget med 46 % i Georgien, 48 % i Moldova og 24 % i Ukraine. Dette afspejler klart de gensidige fordele ved Det Østlige Partnerskab.
EU foreslår at øge den økonomiske integration med partnerlandene yderligere, navnlig med de tre associerede lande gennem fortsat støtte til den fulde gennemførelse af de nuværende DCFTA'er. Bilaterale aftaler, navnlig DCFTA'er, giver muligheder for vækst for den private sektor og mulighed for at sikre et højere niveau af beskyttelse af arbejdstagere, bedre arbejdsforhold og adgang til produkter, som overholder overensstemmelseskrav og er sikre. Disse fordele bliver endnu ikke udnyttet fuldt ud, da dette kræver gennemførelse af de aktuelle og fremtidige reformer som følger af forpligtelserne i DCFTA'erne. Denne proces indebærer, at lovgivningen bringes i overensstemmelse med EU's regler, at der opbygges kapacitet til at gennemføre de aftalte reformer, og at handelen lettes. EU vil også tilskynde til øget samarbejde med lande, der ikke er omfattet af DCFTA'er. Sektorspecifikke handelsfremmende ordninger af fælles interesse bør bringe den økonomiske integration et skridt videre ved at inddrage alle partnerlande. I den forbindelse vil EU f.eks. fortsætte med så vidt muligt at samarbejde med partnerlandene om gensidig anerkendelse af autoriserede økonomiske operatører.
EU vil også bestræbe sig på at samarbejde og opbygge alliancer med partnerlandene i relevante større globale økonomiske spørgsmål i forskellige multilaterale fora, herunder støtte til medlemskab af Verdenshandelsorganisationen for nuværende ikkemedlemmer.
EU vil støtte den grønne omstilling i regionen. Målet vil være at sikre regelbaseret, uhindret og fair handel og investering i rene teknologier, grønne varer og tjenester og dertil knyttede strategiske råmaterialer. EU vil samarbejde med partnerlandene for at sikre ressourcesikkerhed og samtidig leve op til forpligtelserne i Parisaftalen og opfylde målene for bæredygtig udvikling.
For de associerede lande fortsætter den trinvise liberalisering af markedsadgangen. Desuden er der i DCFTA'erne lagt op til en selektiv og gradvis økonomisk integration af disse lande i EU's indre marked. Dette er betinget af lovgivningsmæssig konvergens med og effektiv gennemførelse af EU-retten på specifikke områder i disse lande (offentlige udbud, tekniske handelshindringer, markedsovervågning, sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger, toldområdet og standarder for god forvaltningspraksis på skatteområdet).
4.1.2 Investering og adgang til finansiering
I løbet af det seneste årti har over 125 000 SMV'er fået direkte støtte fra EU (hovedsagelig i lokale valutaer), hvilket har skabt eller bevaret over 250 000 job. Bedre anvendelse af blandet finansiering og garantier har sikret maksimal virkning, så man har kunnet mobilisere 11 mia. EUR i investeringer siden 2009.
Strukturreformer er afgørende for at støtte den økonomiske udvikling, forbedre den økonomiske styring, tiltrække direkte udenlandske investeringer og øge den økonomiske robusthed. Handel og investeringer kræver gunstige betingelser for en bæredygtig økonomisk udvikling. Erhvervs- og investeringsmiljøet skal være kendetegnet ved enkelthed, gennemsigtighed og stabilitet. Dette kræver en indsats for at sikre lige vilkår, skabe forbedringer på arbejdsmarkedet og begrænse det uformelle arbejde, forbedre den økonomiske styring og bygge videre på retsstatsreformer, herunder forebyggelsen af korruption. Det skal sikres, at de økonomiske operatører har et klart billede af den igangværende miljømæssige omstilling. EU vil fortsætte med at styrke gennemførelsen af de centrale reformer i partnerlandene, herunder gennem den eksterne investeringsplan 6 , især faciliteten for strukturelle reformer.
SMV'er er de største arbejdsgivere i de fleste af partnerlandene og en vigtig drivkraft for fælles vækst og innovation. EU vil fortsat støtte adgangen til finansiering gennem garantiordninger, rentegodtgørelser og investeringsincitamenter. EU vil også udvide sin støtte gennem sit stærkere partnerskab med internationale finansielle institutioner og Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD+) inden for det foreslåede instrument for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde og garantien for foranstaltninger udadtil. Bæredygtig finansiering og mikrofinansiering vil udgøre en integreret del af EU's indsats, herunder i landdistrikterne, hvor det kan være særlig svært at få adgang til finansiering. For at få mest ud af støtten vil EU sammen med de internationale finansielle institutioner analysere de vigtigste områder, hvor investeringer vil kunne få en virkning (herunder gennem udviklingen af en matrix til vurdering af investeringers virkning).
Der er et presserende behov for opskalering af bæredygtige investeringer, og EU vil derfor styrke sit samarbejde med partnerlandene om at etablere et finansielt system til støtte for bæredygtig vækst yderligere, navnlig gennem internationale fora såsom den internationale platform for bæredygtig finansiering. EU og partnerlandene kan dele bedste praksis og koordinere indsatsen med hensyn til miljømæssigt bæredygtige investeringer, bl.a. med hensyn til grønne taksonomier, oplysningskrav vedrørende miljø- og klimamæssige aspekter og standarder og mærker for grønne finansielle produkter.
I betragtning af de øgede økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem de østlige partnerlande og EU vil en øget anvendelse af euroen i partnerlandenes udenrigsforretninger yderligere styrke de økonomiske forbindelser med EU og bidrage til at sikre disse landes økonomiske og finansielle stabilitet. Derved vil den valutakursrisiko, som partnerlandene er udsat for, blive reduceret yderligere, bl.a. ved at sikre, at sammensætningen af udenlandsk valuta i eksterne lån, valutareservestyringen og internationale forretninger er i bedre overensstemmelse med landenes vigtigste handels- og investeringspartneres valutaer, og det vil samtidig bidrage til en stærkere international rolle for euroen. EU vil også fortsat støtte partnerlandenes bestræbelser på at opfylde kriterierne for deltagelse i det fælles eurobetalingsområde (SEPA).
For at imødekomme behovene hos nystartede virksomheder vil EU sammen med de internationale finansielle institutioner udvikle et innovativt og intelligent finansieringsprogram (som omfatter equity, venturekapital, business angel og crowd funding). EU's bistand vil yderligere styrke erhvervsfremmeorganisationerne, støtte internationaliseringen af SMV'er og fremme dialogen mellem den offentlige og den private sektor. Samtidig vil den bidrage til at imødekomme behovet for viden og færdigheder med henblik på at fremme innovation, iværksætterånd og kreativitet, der matcher de fremtidige behov på markedet. EU vil fortsætte med at støtte erhvervslivet, navnlig initiativer ledet af kvinder, og opfordre flere unge til at blive iværksættere.
For at få partnerlandene til at bevæge sig i retning af en inklusiv og retfærdig økonomi, der skaber resultater for alle, vil EU hjælpe dem med at frigøre det økonomiske potentiale i deres landområder, bl.a. ved at støtte landbrugerne og oprette moderne kooperativer og producentgrupper. EU vil styrke engagementet uden for hovedstæderne og skabe forbindelser mellem lokale bycentre og landdistrikter. Grundlaget vil være Europa-Kommissionens metode for intelligent specialisering, som bliver anvendt i EU.
4.1.3 Styrkede indbyrdes forbindelser
Stærke indbyrdes forbindelser mellem EU og Det Østlige Partnerskab og blandt partnerlandene er en vigtig drivkraft for økonomisk udvikling, regional integration, handel og mobilitet. Bæredygtig, regelbaseret og sikker konnektivitet er afgørende for både EU og partnerlandene.
Inden for transport vil EU fokusere på de langsigtede prioriterede investeringer, der er skitseret i den vejledende handlingsplan for investeringer i det transeuropæiske transportnet (TEN-T) 7 . Heri indgår opgradering af central fysisk infrastruktur inden for vej, jernbane, havne, indre vandveje og lufthavne og af logistikcentre for yderligere at styrke forbindelserne mellem EU og partnerlandene og mellem partnerlandene indbyrdes. Støtten vil i den forbindelse blive ydet gennem blandet finansiering og garantier under investeringsplatformen for naboskabsområdet. I overensstemmelse med Det Østlige Partnerskabs erklæring fra 2018 om trafiksikkerhed 8 vil EU også øge anvendelsen af de transportstandarder, der anvendes internationalt og i EU, bl.a. på trafiksikkerhedsområdet. Desuden vil EU intensivere arbejdet med aftalerne om et fælles luftfartsområde og om luftfartssikkerheden. EU vil i anerkendelse af de østlige partnerlandes betydning for interkonnektiviteten mellem Europa og Asien fremme og støtte inddragelsen af partnerlandene i gennemførelsen af strategien for, hvordan forbindelserne mellem Europa og Asien styrkes 9 .
Med hensyn til energikonnektivitet vil EU fortsætte samarbejdet med partnerlandene om at styrke grænseoverskridende og interregionale sammenkoblinger. Den sydlige gaskorridor er ved at være færdig og forventes at bringe den første gas fra Aserbajdsjan til EU i 2020. Evidensbaseret energipolitik og indsamling, anvendelse og forvaltning af data vil blive støttet yderligere gennem "EU4Energy"-initiativet og den energipolitiske dialog. Den igangværende ændring af energifællesskabstraktaten, som tre af partnerlandene er parter i, vil sigte mod at gøre Energifællesskabet mere effektivt og egnet til en bæredygtig energifremtid. EU vil også hjælpe partnerlandene med at øge energisikkerheden gennem en diversificering af deres energiressourcer, så de går væk fra import af olie eller gas, gennem investeringer i vedvarende energi og øget energieffektivitet og ved at fremme integrationen af energimarkedet på grundlag af fornuftig lovgivning.
Satellitbaseret konnektivitet bidrager til intelligent og sikker transport, grønnere byer og muliggør digitalisering og modernisering af økonomien. I den forbindelse vil samarbejde med partnerlandene om en udvidelse af den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste bidrage til mere sikker luftfart – i overensstemmelse med EU-lovgivningen – til en omkostningseffektiv sø- og jernbanetransport og til at fremme højpræcisionslandbrug.
En stærk politisk dialog og sikring af en fælles prioritering af infrastrukturprojekter er afgørende for at optimere investeringsporteføljen. Sunde makroøkonomiske politikker og en sund forvaltning af de offentlige finanser, som skaber finanspolitisk råderum for offentlige investeringer og sikrer lige konkurrencevilkår i forbindelse med samarbejdet med den private sektor, herunder gennem offentlig-private partnerskaber, er en nødvendig forudsætning for at sikre bæredygtigheden af infrastrukturen på alle områder.
4.1.4 Investering i mennesker
Investering i mennesker er afgørende for at kunne forberede sig på fremtiden og fremme større samfundsmæssig og økonomisk robusthed. På grundlag af resultater på ungeområdet foreslår EU en ny ungdomspagt, som skal: i) slå bro over kløften mellem arbejdsmarkedet og uddannelsessektoren, ii) øge støtten til at sikre unges beskæftigelsesegnethed og iværksætteri blandt unge, iii) gennemføre aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger såsom ungdomsgarantien og i den forbindelse tilpasse foranstaltningerne til partnerlandenes arbejdsmarkeder samt iv) oprette et mobilitets- og udvekslingsprogram for Det Østlige Partnerskab rettet mod unge fagfolk på grundlag af en pilot-følordning for unge i forvaltningen i Det Østlige Partnerskab.
Uddannelsesreformer vil være en strategisk prioritet. De vil bl.a. omfatte i) forvaltning og kapacitetsopbygning, ii) modernisering og innovation på alle uddannelsesniveauer, iii) tilpasning af lovgivning og politikker til den europæiske udvikling, herunder i det europæisk område for videregående uddannelse (Bolognaprocessen) eller Torinoprocessen for erhvervsuddannelse, og iv) styrkelse af uddannelsen af lærere, udveksling af bedste praksis og støtte til indførelse af moderne læseplaner og undervisnings- og læringspraksisser. Programmet Erasmus+, som er et centralt element i EU's støtte til modernisering og internationalisering af uddannelsessystemer, vil skabe større mobilitet og muligheder for kapacitetsopbygning inden for formel og ikkeformel uddannelse. Deltagelse i Det Europæiske Solidaritetskorps vil give unge mulighed for at udføre frivilligt arbejde eller at arbejde i projekter, der er til gavn for lokalsamfund og mennesker i hele Europa. Europaskolen i Georgien vil som et af flagskibene blive en fuld overbygningsskole i nye lokaler.
Forskning og innovation er afgørende for at skabe anstændige og bæredygtige job. EU vil fortsætte med at støtte og styrke intelligent specialisering, teknologioverførsel og innovationskapacitet i partnerlandene samt deres øgede deltagelse i EU-programmer såsom Horisont Europa og COSME. De nationale offentlige forsknings- og innovationssystemer skal forbedre deres resultater og konkurrenceevne, bl.a. gennem fortsatte reformer. Udvikling af et fælles område for viden og innovation mellem Den Europæiske Union og partnerlandene bør fremmes, idet der anvendes videnskabelige data som grundlag for at skabe vidensbaserede job og tiltrække investorer til innovative virksomheder i EU og naboskabslandene. Forskning, innovation og vidensoverførsel er også afgørende for moderniseringen af landbruget, som er en central sektor for en stor del af befolkningen i Det Østlige Partnerskab. En af EU's vigtigste prioriteter for fremtiden er at skabe resultater under den europæiske grønne pagt med henblik på at blive verdens første klimaneutrale kontinent, og derfor opfordres partnerlandene til at identificere forsknings- og innovationsprioriteter, der er knyttet til afbødning af og tilpasning til klimaændringer, og opbygge nye innovative og bæredygtige værdikæder. Der vil blive opfordret til fælles engagement i håndteringen af disse prioriteter og til at fastlægge en strategi for at kunne stille løsninger til rådighed med henblik på hurtig anvendelse.
EU vil desuden støtte landene i at maksimere deres kulturelle og kreative industriers potentiale som drivkræfter for bæredygtig social og økonomisk udvikling. EU vil fremme kulturens centrale rolle med hensyn til at skabe åbenhed og fremme europæiske værdier og fremme den interkulturelle dialog med henblik på at skabe fredelige forbindelser mellem samfund. EU vil desuden styrke samarbejdet om kulturarven og inden for de kreative industrier, herunder i den audiovisuelle sektor.
4.2 Fælles sikring af ansvarlige institutioner, retsstaten og sikkerhed
God regeringsførelse, demokratiske institutioner, retsstaten, vellykkede korruptionsbekæmpelsespolitikker, bekæmpelse af organiseret kriminalitet, respekt for menneskerettighederne og sikkerhed, herunder støtte til konfliktramte befolkninger, udgør rygraden i stærke og robuste stater og samfund. De er også vigtige forudsætninger for en fungerende markedsøkonomi og for bæredygtig vækst. Især opretholdelse af retsstaten er afgørende for at sikre et effektivt erhvervsklima og en vigtig faktor, hvis man vil tiltrække direkte udenlandske investeringer.
Fremadrettet er der behov for et fornyet engagement i partnerskabets grundlæggende elementer med henblik på at bygge videre på de hidtidige resultater. EU's støtte til robuste institutioner, retsstaten og sikkerhed vil navnlig omfatte: i) at foreslå måder til bedre at måle virkningen af reformer af retsvæsenet, ii) at tage hensyn til retsstatsreformer, når der træffes beslutninger om bistand, iii) på ny at styrke EU's støtte til bekæmpelse af korruption og økonomisk kriminalitet, iv) at forbedre det grænseoverskridende samarbejde for bedre at beskytte befolkningen mod organiseret kriminalitet og v) at øge støtten til sikkerhedsdialoger og sikkerhedssamarbejde.
4.2.1 reformer af retsvæsenet
Fremtidige reformer bør bygge på tilpasning til europæiske standarder. Der bør anvendes en holistisk tilgang, der omfatter anklagemyndigheden og de retshåndhævende myndigheder. Retsvæsenets og anklagemyndighedens uafhængighed og ansvarlighed er af afgørende betydning – i et system med kontrolmekanismer – for at sikre, at alle statslige institutioner overholder loven, og at borgerne har adgang til domstolene og kan udøve deres rettigheder fuldt ud.
EU vil fremme den aktive rolle, som internationale institutioner og eksperter spiller med hensyn til at støtte og legitimere reformprocesser, og EU vil trække på sin egen ekspertise vedrørende retsstatsspørgsmål. Reformer bør gennemføres på grundlag af reformstrategier af høj kvalitet, der er baseret på den bedste diagnose af de problemer, som der er behov for at løse. Der er behov for bedre måling af reformernes reelle resultater/virkninger og borgernes opfattelse af heraf. EU vil støtte de relevante nationale institutioners kapacitet til at gennemføre juridisk uddannelse med hensyn til de værdier og regler, som retsvæsenets aktører, f.eks. dommere og anklagere, skal overholde i deres arbejde.
På dette afgørende område vil EU fremme en retsstatskultur gennem omfattende inddragelse af civilsamfundet og erhvervslivet samt et styrket samarbejde med interessenterne i EU.
4.2.2 Bekæmpelse af korruption og økonomisk kriminalitet
Korruption undergraver retsstaten og den bæredygtige udvikling af samfundet. Nye digitale værktøjer til bekæmpelse af korruption bidrager til bedre forebyggelse og afsløring af uregelmæssigheder, og der er blevet oprettet flere specialiserede organer til bekæmpelse af korruption de senere år 10 . Dette til trods er der behov for en langt større grad af omhu for at forbedre efterforskningen, retsforfølgelsen og sanktioneringen af økonomisk kriminalitet. Derigennem vil man kunne vise, at de korruptionsbekæmpende og retshåndhævende myndigheder leverer resultater. EU vil støtte en resultatorienteret lovgivningsmæssig og institutionel ramme med fokus på korruption på højt plan og vil især rette sin opmærksom mod offentlige udbud. I den forbindelse vil digitale løsningers potentiale med hensyn til at forbedre sporbarheden og gennemsigtigheden i de offentlige udbudssystemer blive udnyttet fuldt ud. EU vil også hjælpe partnerlandene med at indarbejde integritet og ansvarlighed på alle niveauer i den offentlige forvaltning.
Korruption er et af de mange aspekter af det bredere strafferetlige fænomen økonomisk kriminalitet. Partnerlandene bør intensivere deres bestræbelser på at opbygge en solid og effektiv ramme for bekæmpelse af økonomisk kriminalitet. I denne forbindelse er registre over reelt ejerskab af afgørende betydning for at bekæmpe hvidvaskning af penge. Det er vigtigt, at de østlige partnere indfører solide rammer for inddrivelse af aktiver, bl.a. ved at oprette kontorer for inddrivelse af aktiver, der er i stand til at spore og identificere udbytte fra strafbare forhold. Dette er af afgørende betydning med henblik på indefrysning og konfiskation af ulovligt erhvervede aktiver, og for at inddrivelse af udbytte fra strafbare forhold kan fungere som et væsentligt instrument i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet.
4.2.3 Bekæmpelse af organiseret kriminalitet og styrkelse af sikkerheden
En fælles udfordring på sikkerhedsområdet er organiseret kriminalitet. Her vil EU fortsat støtte: i) øget samarbejde med EU's agenturer inden for retlige og indre anliggender, ii) reformer af sikkerhedssektoren, iii) bekæmpelsen af menneskehandel og handel med ulovlige varer (navnlig stoffer og skydevåben) og iv) integreret grænseforvaltning for at forbedre partnerlandenes evne til at modstå pres og gøre dem mere robuste. EU vil fortsætte samarbejdet om cyberrobusthed med partnerlandene. Derudover er det helt centralt med en ramme for bekæmpelse af IT-kriminalitet, der er funktionel og kan håndhæves. Rammen bør bygge på Europarådets Budapestkonvention.
Fortsat samarbejde mellem partnerlandene og EU's civilbeskyttelsesmekanisme og samarbejde partnerlandene imellem vil være afgørende med henblik på at forbedre forebyggelsen af, beredskabet i forbindelse med og reaktionen på naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer. Dertil kommer, at uløste konflikter fortsat hæmmer udviklingen i regionen. EU er fast besluttet på at fremme en fredelig løsning af disse konflikter inden for rammerne af de aftalte forhandlingsformater og -processer. Da EU er bevidst om den betydning, som kvinder og unge kan spille i fredsopbygning og derigennem for den økonomiske og sociale udvikling, vil dette aspekt blive styrket gennem fælles tiltag i overensstemmelse med EU's politiske engagement i gennemførelsen af dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed 11 på regionalt og internationalt niveau. EU vil navnlig fortsætte bestræbelserne på at støtte konfliktforebyggelse, tillidsopbygning og formidling af fredelige forhandlingsløsninger på konflikter. EU vil også fortsat yde bistand til befolkningsgrupper, der er berørt af konflikter, for at øge deres modstandsdygtighed. Sikkerhedsdialogerne og det praktiske samarbejde om den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) vil også blive styrket for at understøtte partnerlandenes bidrag til EU's civile og militære missioner og operationer. EU vil overveje at tilbyde partnerlandene uddannelsesmuligheder og hjælp til kapacitetsopbygning, herunder vedrørende imødegåelse af hybride trusler, hvor det er relevant.
4.3 Fælles sikring af miljø- og klimamæssig modstandsdygtighed
I den europæiske grønne pagt gøres det klart, at miljø- og klimamæssige udfordringer kræver hurtig handling fra EU og partnerlandene. En modernisering af økonomierne og handelsmønstrene vil bidrage til at mindske risikoen for kulstoflækage. Dette er også nødvendigt i lyset af de resultater, der er opnået med hensyn til økonomisk integration og ændrede forbrugerpræferencer i EU og Det Østlige Partnerskab. EU vil fortsætte med at knytte partnerlandene til de stadig mere komplekse og eksklusive værdikæder sideløbende med omstillingen af sin egen økonomi. EU vil også hjælpe partnerlandene med at opfylde deres nationalt bestemte bidrag til Parisaftalen og modernisere deres økonomier, reducere deres CO2-fodaftryk og bevæge sig i retning af klimaneutralitet. I den forbindelse anerkender EU udfordringerne med hensyn til investeringer. Partnerlandene har i denne henseende i forskellige fora givet udtryk for deres støtte til den samlede tilgang til forandring i den europæiske grønne pagt. Det er ligeledes vigtigt at gennemføre Sendairammen for katastrofeforebyggelse og øge indsatsen for tilpasning til klimaændringer.
EU vil samarbejde med partnerlandene om at omdanne regionens lande til retfærdige og velstående samfund med moderne, ressourceeffektive, rene, cirkulære og konkurrencedygtige økonomier og samtidig øge deres miljø- og klimamæssige modstandsdygtighed, herunder gennem en mere bæredygtig anvendelse af naturressourcerne. Miljø- og klimadagsordenen har fået større betydning i regionen: Offentligheden stiller større krav med hensyn til at: i) forbedre luft- og vandkvaliteten, ii) forvalte affald, jord og vandressourcer effektivt og iii) reagere på ekstreme vejrforhold og ulovlig skovhugst og skovrydning. Dette er også en oplagt mulighed for at sætte skub i aktiviteten i innovative sektorer. Flere partnerlande har vedtaget handlingsplaner for den grønne økonomi og langsigtede strategier, som de ønsker at fremskynde. På samme måde tager partnere i den private sektor i stigende grad mulighederne i en grønnere, cirkulær økonomi med i deres overvejelser, og de ønsker at håndtere de risici, der er forbundet med klimaændringerne. Partnerlandene kan allerede drage fordel af Copernicusdata og -tjenester, som er frit og åbent tilgængelige til støtte for velinformeret beslutningstagning i regionen.
Det Østlige Partnerskab vil derfor skulle: i) optrappe indsatsen på områder, der er afgørende for menneskers sundhed og trivsel, ii) øge økonomiernes ressourceeffektivitetsniveau, iii) udvikle nye grønne job og økonomiske muligheder i forbindelse med den grønne omstilling, iv) udvikle lokale og vedvarende energikilder og v) forvalte naturressourcer for at maksimere bæredygtigheden. EU vil støtte denne overgang og tage behørigt hensyn til de globale udfordringer og de miljø- og klimamæssige realiteter i partnerlandene og i den forbindelse først og fremmest fokusere på de lavthængende frugter.
4.3.1 Fordele med hensyn til menneskers sundhed og trivsel
For så vidt angår miljørelateret livskvalitet er der behov for en øget indsats for at gøre byudviklingen mere bæredygtig og forbedre leveringen af miljøtjenesteydelser yderligere, f.eks. inden for vandforsyning og kloakering, affaldshåndtering, grønne områder og mobilitet i byerne. EU vil støtte foranstaltninger og politikudvikling, der har til formål at forebygge og mindske forurening og derved mindske de negative sundhedsvirkninger af navnlig luft-, vand- og jordforurening og giftige kemikalier. EU's målsætning om nulforurening vil i den forbindelse blive anvendt som retningslinje. EU vil optrappe støtten til at øge energieffektiviteten i bygninger, da dette er afgørende for at bekæmpe energifattigdom og reducere drivhusgasemissionerne. Innovative finansieringsinstrumenter (f.eks. kontrakter om energimæssig ydeevne og finansiering baseret på skatter og regninger) kan anvendes til at opnå en højere bygningsrenoveringsprocent ved at tiltrække privat finansiering. EU vil støtte udviklingen af vedvarende energikilder, navnlig som et middel til at fremskynde reduktionen af kulforbruget, som er afgørende for at mindske luftforureningen. EU vil fortsætte med at udrulle redskaber og gennemføre initiativet på højt plan om energieffektivitet sammen med de internationale finansielle institutioner med henblik på at modernisere energilovgivningen og indføre en intelligent lovramme, der fremmer energieffektivitet og vedvarende energi gennem grønne finansieringsordninger og ved at inddrage den private sektor. Der vil blive identificeret foranstaltninger til miljømæssig omlægning af de byer eller regioner, der lider mest under forureningen.
På folkesundhedsområdet vil EU støtte partnerlandene med hensyn til moderniseringen af hospitaler og klinikker, e-sundhed, uddannelse af sundhedspersonale og ydelse af sundhedspleje til en overkommelig pris samt fremme af adgangen til sundhedsydelser for befolkningen i hele samfundet. Dette vil omfatte støtte til bedre håndtering af overførbare og ikkeoverførbare sygdomme, som det er tilfældet med coronavirusset (covid-19).
4.3.2 Cirkulær økonomi
Det vigtigste mål for indsatsen vil være at lette overgangen til ressourceeffektive og cirkulære økonomier. Hvis konkurrenceevnen skal øges med relativt lave omkostninger, er det helt centralt at opnå en produktion med mindre spild. EU vil ligeledes fremme den grønne, cirkulære økonomi på grundlag af resultaterne af den nylige politiske dialog for at sikre nye økonomiske muligheder og øget konkurrenceevne. EU vil støtte virksomheder og kontakter mellem virksomheder på dette område. Der vil blive afholdt studiebesøg vedrørende cirkulær økonomi på landenes anmodning. Arbejdet vil fortsætte med at fremme bæredygtige produktpolitikker, økoinnovation, udvidet producentansvar, andre måder at forebygge eller mindske spild på, affaldshåndtering, grønne offentlige udbud og bedre forbrugeroplysning. EU vil samarbejde med partnerlandene om at reformere en række ressourceintensive sektorer såsom plast, tekstiler og byggeri. Mulighederne for grønne job vil blive grundigt kortlagt. Centrale sektorer vil drage fordel af en analyse af mulige foranstaltninger til fremme af beskæftigelse og konkurrenceevne gennem en grøn cirkulær økonomi.
4.3.3 Økonomiernes naturaktiver
Et af hovedformålene med samarbejdet er at få standset tabet af biodiversitet. Dette omfatter bekæmpelse af skovrydning og ørkendannelse, indførelse af foranstaltninger til beskyttelse af bestemte arter og udvidelse og effektiv forvaltning af beskyttede områder. Deri indgår også samarbejde med andre sektorer om at reducere menneskelige aktiviteters negative indvirkning på biodiversiteten. For at bevare de naturressourcer, der danner grundlag for økonomierne, vil EU sammen med partnerlandene fortsætte arbejdet med at hæve kvaliteten af og øge adgangen til vand og forbedre kontrollen og overvågningen af fiskeriet for at imødegå overudnyttelse. Vandområdeplaner vil blive udvidet til at omfatte alle vandområdedistrikter. Vi vil fortsætte samarbejdet om at frigøre råstofsektorens potentiale til at bidrage til målene for bæredygtig udvikling, bekæmpe skovrydning og forbedre bæredygtig skovforvaltning, herunder med henblik på langsigtet kulstoflagring og substituering af fossile brændstoffer. Der vil blive gjort en indsats for at mindske den ulovlige skovhugst og gøre det muligt at spore tømmer. EU vil støtte bæredygtigt landbrug og fiskeri og fødevaresikkerhed gennem videnoverførsel og innovation, navnlig i sektorer, hvor der kan opnås store fordele. EU vil også fortsætte med at styrke landbrugernes og fiskernes stilling i værdikæden og samtidig forbedre livskvaliteten i landområder og hav- og kystområder.
4.3.4 Politikker og forvaltning til støtte for grønnere vækst
For at opnå resultater vil partnerlandene skulle investere yderligere i: i) miljøforvaltning, ii) fornuftig planlægning af politikker og investeringer, iii) administrativ kapacitet til at gennemføre og håndhæve lovgivning, iv) øget offentlig adgang til information, bevidstgørelse og deltagelse og v) bedre tilpassede og mere effektive finansieringsmekanismer. Dette vil kræve en stærk politisk dialog og et forbedret samarbejde med alle interessenter, herunder de relevante parlamentariske udvalg. Det vil også være vigtigt at øge bevidstheden, herunder gennem samarbejde med civilsamfundet. EU vil i højere grad understøtte emnespecifikke lederroller for medlemsstaterne og partnerlandene på specifikke områder for at tilskynde til en hurtigere gennemførelse af moderne politikker og praksis og øge landenes ejerskab. Den fælles maritime dagsorden for Sortehavet 12 vil bidrage som en regional forvaltningsramme.
4.3.5 Styrkelse af energisikkerhed og nuklear sikkerhed
For at styrke energisikkerheden er det nødvendigt at diversificere energiforsyningen, navnlig ved hjælp af vedvarende energikilder. Partnerlandene bestemmer selv deres eget energimiks med henblik på at nå deres respektive klimamål. Nogle lande kan vælge atomkraft som en energikilde med lav CO2-udledning, der kan spille en rolle i opfyldelsen af disse mål. I den forbindelse vil EU fortsat bidrage til at styrke den internationale nukleare sikkerhed. EU's førende rolle i udviklingen af nuklear lovgivning vil danne grundlag for yderligere bilaterale udvekslinger. Vi vil fortsætte med at organisere peer reviews og opfølgende aktiviteter i forbindelse med nukleare stresstest. EU vil også dele sine erfaringer inden for dekommissionering, håndtering af radioaktivt affald og strålingsbeskyttelse. Partnerlandenes deltagelse i EU's ordninger for miljøovervågning – EURDEP – og udveksling af information i tilfælde af radiologiske eller nukleare nødsituationer – ECURIE – er også af afgørende betydning.
4.3.6. Fremskyndelse af omstillingen til bæredygtig og intelligent mobilitet
Transporten er nødt til at blive mere bæredygtig, og transportpolitikkerne i Det Østlige Partnerskab bør opdateres for at sikre en reduktion af drivhusgasemissionerne. EU vil derfor i stigende grad samarbejde med partnerlandene om grønne transportløsninger ved at bidrage til at opbygge fremtidsorienterede, intelligente byer med mobilitetsplaner, der integrerer transportformerne i byområderne. På den lange bane vil det omfatte en optimering af transporten gennem bl.a. digitalisering.
4.4 Fælles sikring af en robust digital omstilling
Som anført i strategien i meddelelsen Europas digitale fremtid i støbeskeen 13 bør det digitale område spille en fremtrædende rolle som katalysator for vækst og bæredygtig udvikling i EU's nabolande. I den forbindelse vil EU investere yderligere i den digitale omstilling i partnerlandene i overensstemmelse med EU's lovgivning og bedste praksis. Efter 2020 vil arbejdet på dette område sigte mod, at fordelene ved det digitale indre marked også kommer partnerlandene til gode, og understøtte den fulde gennemførelse af partnerlandenes forpligtelser i associeringsaftalerne og andre bilaterale aftaler. Dette arbejde vil bygge videre på succesen med det politiske initiativ vedrørende harmonisering af digitale markeder i Det Østlige Partnerskab og de operationelle programmer, der blev lanceret under EU4Digital-rammen.
4.4.1. Digital infrastruktur
En moderne økonomi baseret på data kan kun realiseres fuldt ud, hvis borgere og virksomheder har adgang til elektronisk kommunikationsinfrastruktur af høj kvalitet til overkommelige priser. EU vil fortsætte sin støtte til styrkelsen af de regulerende myndigheders uafhængighed, hvor det er relevant, og til fastsættelsen af de nødvendige reguleringsbeføjelser med henblik på at sikre, at markederne for elektronisk kommunikation fungerer korrekt i partnerlandene. EU vil også – især gennem teknisk bistand og udveksling af bedste praksis – fortsat støtte udvidelsen af sikker bredbåndsinfrastruktur med meget høj gigabitkapacitet i partnerlandene, navnlig i fjerntliggende eller mindre tætbefolkede områder, og fremme brugen af infrastrukturen. Det vil være vigtigt at sikre, at tjenesterne er tilgængelige til overkommelige priser for at maksimere virkningen for befolkningen i landene i Det Østlige Partnerskab. I den forbindelse vil EU støtte gennemførelsen af roaming- og frekvensaftaler mellem partnerlandene og, hvor det er relevant, aftaler med EU.
4.4.2 e-forvaltning
EU vil støtte en yderligere styrkelse af e-forvaltning i det østlige partnerskab med henblik på at øge effektiviteten, gennemsigtigheden og ansvarligheden i de offentlige forvaltninger og fremme reformer. I denne forbindelse vil EU støtte vedtagelsen af retlige rammer for elektroniske identifikationssystemer og elektroniske tillidstjenester i Det Østlige Partnerskab i overensstemmelse med EU's lovgivning og bedste praksis for at bane vejen for aftaler om gensidig anerkendelse mellem partnerlandene og med EU. Der vil blive ydet støtte til standardiserede interoperable eService-platforme.
4.4.3. Digital økonomi og innovation
EU vil støtte regeringerne i de østlige partnerskabslande i udviklingen af programmer for digital innovation og støtte opskaleringen af særligt innovative start-ups i partnerskabsregionen gennem udvidelse af initiativet for digital innovation og opskalering til partnerlandene. EU vil navnlig hjælpe nystartede digitale virksomheder og SMV'er med at sikre forbedret adgang til finansiering, opnå bedre adgang til EU's markeder og styrke forbindelserne til EU's innovationsøkosystemer. Rumbaserede data og tjenester fra EU fra flagskibsprogrammerne Copernicus og Galileo er allerede frit og åbent tilgængelige. EU vil samarbejde med landene i Det Østlige Partnerskab om at styrke deres kapacitet til at muliggøre skabelsen af passende betingelser for innovative start-ups og SMV'er og fremme virksomhedssamarbejde på tværs af grænser.
EU vil bistå partnerlandene yderligere med at afhjælpe manglen på digitale færdigheder med særligt fokus på ligestilling og social inklusion.
4.4.4. Cyberrobusthed
EU vil give sin støtte og bidrage yderligere til at opbygge partnerlandenes cyberrobusthed. Udviklingen af robuste lovgivningsmæssige, politiske og operationelle cybersikkerhedsrammer i partnerlandene vil fortsat blive støttet på grundlag af EU's lovgivning og bedste praksis, herunder EU's ramme for cybersikkerhedscertificering.
4.5 Fælles sikring af robuste, retfærdige og inklusive samfund
Åbne, borgerorienterede og ansvarlige offentlige forvaltninger og frie og retfærdige valg er afgørende for demokratiet. Sammen med et engageret civilsamfund, frie, pluralistiske og uafhængige medier og beskyttelsen af borgerrettigheder er dette blandt de væsentligste forudsætninger for robuste, retfærdige, inkluderende og demokratiske samfund.
EU vil prioritere samarbejdet med partnerlandene på disse områder højt. Adgang til evidensbaserede oplysninger understøtter demokratiske systemer og sætter mennesker i stand til at træffe valg på et oplyst grundlag. Da håndteringen af migrationsudfordringer også er en fælles prioritet vil EU fortsætte samarbejdet med partnerlandene for at sikre mobilitet og mellemfolkelige kontakter under sikre og kontrollerede forhold og for at sikre støtte til sårbare migranter og flygtninge.
4.5.1 Reform af den offentlige forvaltning og aktivt medborgerskab
For så vidt angår reformerne af den offentlige forvaltning er det afgørende, at der fortsat er politisk vilje i partnerlandene til at sikre, at myndighederne inddrager borgerne i beslutningstagningen. EU vil støtte inklusiv og evidensbaseret politikudvikling og forsvarlig økonomisk forvaltning med henblik på at forbedre forvaltningens service til borgere og virksomheder. Partnerlandene skal professionalisere deres offentlige tjenester og øge ansvarligheden på alle forvaltningsniveauer. Reformerne af den offentlige forvaltning, herunder med hensyn til åbenhed, er også en vigtig drivkraft for økonomisk vækst og kan mindske risikoen for korruption, f.eks. ved hjælp af e-forvaltningsløsninger. Desuden vil EU og partnerlandene oveveje at intensivere peer-to-peer-læring, herunder via etablering af en forvaltningshøjskole for Det Østlige Partnerskab. Det er fortsat afgørende at overvåge gennemførelsen af reformerne, og civilsamfundet bør spille en større rolle i den forbindelse.
4.5.2 Civilsamfundet og unges deltagelse
På grundlag af innovative tiltag og engagementet hidtil vil EU støtte kapaciteten i civilsamfundsorganisationerne yderligere, navnlig græsrodsorganisationer, med henblik på, at de meningsfuldt kan engagere sig i politiske beslutningsprocesser og politiske dialoger og fremme reformer og offentlig ansvarlighed. EU vil udvikle de strategiske partnerskaber med centrale organisationer yderligere for at styrke samarbejdet, udvikle lederevner blandt civilsamfundsaktivister og føre dialog med arbejdsmarkedets parter (fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer). Social innovation og socialt iværksætteri vil også blive støttet. Samarbejdet med partnerlandene om at fremme et gunstigt klima for civilsamfundet vil være af afgørende betydning. Det Østlige Partnerskabs civilsamfundsforum vil fortsat spille en central rolle med hensyn til at fremme civilsamfundets rolle i den politiske dialog.
EU vil også i stigende grad fokusere på unges deltagelse og lederskab. Programmerne Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps vil styrke den unge generation ved at bidrage til indførelsen af inklusiv og evidensbaseret ungdomspolitik, til at udvikle færdigheder og til at støtte frivilligt arbejde og samarbejdsprojekter. Ordningen med civilsamfundsorienterede stipendier og initiativet for unge europæiske ambassadører vil blive styrket for bedre at hjælpe unge med at udvikle vigtige kompetencer og færdigheder, herunder for at øge deres bevidsthed om behovet for at tackle ulighed mellem kønnene, deres aktive deltagelse i det demokratiske liv og deres aktive medborgerskab. Ungdomsforummet i Det Østlige Partnerskabs vil spille en endnu større rolle og blive bedre integreret i en struktureret dialog om ungdomspolitikken inden for et netværk af ungdomsråd i Det Østlige Partnerskab. I den forbindelse tages der udgangspunkt i den strukturerede ungdomsdialog internt i EU.
4.5.3 Uafhængige medier og faktabaseret information
I et velfungerende mediemiljø kan uafhængige journalister, civilsamfundet og enkeltpersoner sikre kontrol og holde regeringerne ansvarlige. Sikringen af adgang til nøjagtige og faktabaserede oplysninger for alle sætter mennesker i stand til at træffe beslutninger på et oplyst grundlag og deltage aktivt i den demokratiske proces. EU vil støtte uafhængige medieforetagender, der producerer mangfoldigt indhold af høj kvalitet. Med vedtagelsen af handlingsplanen for bekæmpelse af desinformation 14 i december 2018 indførte EU en stærk ramme for bekæmpelsen af trusler fra desinformation inden for og uden for EU. Fremover bør alle relevante aktører, herunder EU-institutionerne, EU's medlemsstater, partnerlandene, erhvervslivet og civilsamfundet, fortsat spille en rolle med hensyn til at udvide de uafhængige faktatjektjenester og fremme mediekendskab. En styrkelse af samarbejdet med civilsamfundet for at bekæmpe desinformation vil også være af afgørende betydning.
4.5.4 Beskyttelse af menneskerettighederne
EU vil fortsat hjælpe partnerlandene med at fremme menneskerettighederne, herunder ved at sikre, at alle fuldt ud kan nyde godt af borgerlige og politiske samt økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. EU vil optrappe indsatsen for at bekæmpe alle former for forskelsbehandling, herunder på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. EU vil støtte partnerlandene i deres gennemførelse af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap og udviklingen af tilgængelige produkter og tjenesteydelser. EU vil også fortsat hjælpe partnerlandene med hensyn til at sikre respekten for rettigheder, der allerede udøves af personer, der tilhører mindretal, respekt for konfliktramte befolkningsgrupper og fremme af ligestilling mellem kønnene.
For at sikre et højt niveau af beskyttelse af de grundlæggende rettigheder til privatlivets fred og databeskyttelse vil EU fortsætte sin dialog med de østlige partnerlande for at fremme en yderligere tilnærmelse til EU's og de internationale databeskyttelsesstandarder med henblik på at lette samhandelen og retshåndhævelsessamarbejde.
4.5.5 Mobilitet
For at sikre mobilitet og mellemfolkelige kontakter i et sikkert og velforvaltet miljø er gennemførelsen af eksisterende aftaler om visumlempelse og tilbagetagelse samt den fortsatte opfyldelse af de relevante benchmarks for visumliberalisering af afgørende betydning. Muligheden for at indlede nye dialoger om visumliberalisering med de resterende lande, hvis borgere skal have visum for at rejse til EU, vil blive taget op til overvejelse, under forudsætning af at betingelserne for velforvaltet og sikker mobilitet er til stede, herunder gennem tilfredsstillende gennemførelse af aftaler om visumlempelse og tilbagetagelse. Som supplement hertil vil afbalancerede og gensidigt fordelagtige mobilitetspartnerskaber sikre et bæredygtigt engagement. Der vil blive set på initiativer inden for arbejdskraftmigration indbyrdes mellem partnerlandene og mellem partnerlandene og EU, som har til formål at etablere partnerskaber med henblik på at fremme lovlig migration og mobilitet og øge samarbejdet og udbredelsen af færdigheder og kompetencer, samtidig med at der vil blive taget hensyn til virkningerne af hjerneflugt for partnerlandenes adgang til menneskelige kapital. For at gøre det lettere for mennesker og varer at krydse grænser vil det tekniske og administrative samarbejde inden for integreret grænseforvaltning blive styrket.
5.Strategisk kommunikation, forvaltning og gennemførelse
5.1 Strategisk kommunikation
Strategisk kommunikation er afgørende for at opbygge robusthed, og det er en kerneopgave for politiske beslutningstagere i borgernes tjeneste. I Det Østlige Partnerskab har en opfordring til en stærkere og mere strategisk tilgang til kommunikation fået stor politisk opmærksomhed i de seneste år – i kølvandet på den voksende desinformation om EU. Europa-Kommissionens tjenestegrenes og EU-Udenrigstjenestens fælles arbejde sigter derfor mod at styrke EU's kommunikation i partnerlandene gennem klare, storytelling-baserede og skræddersyede budskaber og øge bevidstheden om de positive virkninger af EU's politikker og tiltag over for mennesker i hele regionen med det overordnede budskab "stærkere sammen". EU har også taget vigtige skridt til at fremme sin synlighed ved i mindre grad at anvende projektbaseret kommunikation og i højere grad at gøre brug af national og mere tematisk, kampagnebaseret kommunikation for at undgå fragmenteret branding. EU-tiltag brandes systematisk under overskriften "EU4" (f.eks. EU4Energy, EU4Business, EU4Digital og EU4Georgia). Brandudvikling har også muliggjort landespecifik positionering (f.eks. "Moving Forward Together" i Ukraine). Fokus er rettet mod at nå ud til vigtige informationsformidlere, f.eks. unge, for at bidrage til at fremme EU's værdier og tiltag i partnerlandene. For eksempel involverer initiativet med unge europæiske ambassadører 740 unge, som udbreder positive budskaber om EU i deres lokalsamfund. Denne styrkede og koordinerede tilgang har ført til en bedre forståelse af og øget troværdighed for EU blandt borgerne i hele Det Østlige Partnerskab 15 .
Den strukturerede høring om Det Østlige Partnerskabs fremtid viste, at der blandt interessenter og borgere er bred enighed og forventning om fortsat at arbejde på og styrke vellykkede initiativer med henblik på at gøre EU's kommunikation mere strategisk og virkningsfuld i kølvandet på den voksende desinformation om EU.
Kommunikationen om Den Europæiske Union og dens forbindelser med partnerlandene bør finde sted på grundlag af ejerskab og fælles ansvar over for borgerne fra både EU's medlemsstater og partnerlandene. I den forbindelse bør EU-landene, partnerlandenes regeringer, lokale myndigheder, partnere i forbindelse med gennemførelse af EU-finansierede projekter og EU-institutionerne (herunder EU-delegationerne) arbejde sammen om at formidle fordelene ved et samarbejde baseret på fælles politiske prioriteter og for generelt at fremme EU i regionen. Denne kommunikation bør finde sted inden for rammerne af en fælles europæisk fortælling, hvor grundlaget er fælles værdier og fordelene ved at samarbejde for borgerne.
Dialogen med borgerne på lokalt plan og på nationale sprog, minoritetssprog og russisk bør øges for at forbedre forståelsen af EU's værdier, politiske prioriteter og tiltag. Det opsøgende arbejde vil fokusere på centrale informationsformidlere og opinionsdannere (herunder bl.a. lokale myndigheder, religiøse ledere og lærere gennem studiebesøg, lokale diskussionsfora og uddannelse) for at få EU's budskaber igennem i regionerne.
Det opsøgende arbejde over for unge vil blive øget, f.eks. gennem fremme af undervisning og læring om Den Europæiske Union på forskellige uddannelsesniveauer. Der vil blive ydet støtte til inddragelse af EU-relateret information i skolernes læseplaner.
5.2 Forvaltning og gennemførelse
Den reviderede multilaterale struktur for Det Østlige Partnerskab, der blev vedtaget på topmødet i 2017, er en nyttig ramme for kommunikation og samarbejde gennem regelmæssige møder og udvekslinger. Som det blev bekræftet af interessenterne i høringen, er den nuværende ramme velegnet til formålet, og den bør fortsætte med de nødvendige justeringer for at sikre overensstemmelse med de vigtigste politiske mål for perioden efter 2020, som er fastlagt i denne fælles meddelelse. Fokus vil blive rettet mod at gøre de eksisterende strukturer mere effektive. En af de første opgaver for platformene og panelerne under arkitekturen for Det Østlige Partnerskab vil være at udforme de fremtidige delmål baseret på prioriteterne i denne fælles meddelelse.
Prioriteterne i denne fælles meddelelse vil også understøtte den fremtidige programmering af EU's bistand for 2021-2027 sammen med EU's og partnerlandenes fælles dokumenter om fastlæggelse af fælles prioriteter (f.eks. prioriteter for partnerskabet og associeringsdagsordener). Under denne nye politik vil partnerlandene fortsætte arbejdet med fælles indsatser og tiltag sammen med EU, og de vil modtage støtte til kapacitetsopbygning og videndeling om specifikke mål og politikker efter behov. Regionsomspændende programmer vil blive gennemført i partnerlandene med finansiel og logistisk støtte fra de internationale finansielle institutioner. Der bør sikres sammenhæng og komplementaritet mellem alle EU's interventioner samt en klar forbindelse mellem politikken og programmeringen, herunder det fremtidige Interreg NEXT og andre territoriale samarbejdsprogrammer.
Civilsamfundsorganisationer er afgørende for at udbrede EU-positive budskaber uden for hovedstæderne og sikre varige resultater og bedre tjenester for befolkningen lokalt. Som led i sin nye tilgang til civilsamfundet i partnerlandene har EU indgået partnerskabsrammekontrakter med centrale civilsamfundsorganisationer for at opnå en bedre kanalisering af støtten og en større effekt. Øget videreformidling af støtte gennem disse vigtige partnere bør yderligere øge muligheden for at nå ud til befolkningen lokalt i Det Østlige Partnerskab, herunder gennem mindre lokale organisationer, der arbejder på de lokale sprog.
EU vil samarbejde mere systematisk med tænketanke, der dækker Det Østlige Partnerskab. Dette vil understøtte uddannelses- og bevidstgørelsesinitiativer i landene og sikre, at folk bliver bedre informeret om og dermed mere tilbøjelige til at støtte udviklingsreformer.
Det er EU's hensigt at intensivere sit partnerskab med de internationale finansielle institutioner yderligere ved at gøre bedre brug af de muligheder, som EFSD-garantien giver for at gøre partnerlandene mere robuste og styrke deres private sektor, samtidig med at man overholder de forpligtelser, der følger af associeringsaftalerne og andre bilaterale aftaler.
EU vil også styrke det fælles ejerskab og partnerskab mellem EU-landene for bedre at kunne støtte den ambitiøse reformdagsorden. Partnerlandene kan på den måde drage fordel af EU's ekspertise og erfaring.
6.Konklusion og næste skridt
Den nylige strukturerede høring understregede klart, at Det Østlige Partnerskabs fortsatte succes afhænger af, at det fælles ejerskab og den ambitiøse reformdagsorden styrkes, samt at fælles udfordringer håndteres. EU's medlemsstater, partnerlandene og civilsamfundet har et fælles ansvar for at sikre et robust og relevant partnerskab, der er til gavn for hele samfundet. Det fælles engagement i denne nye tilgang vil være til gavn for befolkningen i alle partnerlandene og vil bidrage til at opbygge et stærkere Europa i verden.
I denne fælles meddelelse foreslås det at gøre robusthed til et overordnet mål, og i den forbindelse skal EU, medlemsstaterne og partnerlandene samarbejde om følgende langsigtede politiske mål for Det Østlige Partnerskab efter 2020:
·fælles sikring af robuste, bæredygtige og integrerede økonomier
·fælles sikring af ansvarlige institutioner, retsstaten og sikkerhed
·fælles sikring af miljø- og klimamæssig modstandsdygtighed
·fælles sikring af en robust digital omstilling
·fælles sikring af robuste, retfærdige og inklusive samfund.
Det Europæiske Råd, Europa-Parlamentet og Rådet opfordres til at godkende denne fælles meddelelse, som også vil blive forelagt Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. Den vil også blive drøftet med partnerlandene i lyset af topmødet i Det Østlige Partnerskab i juni 2020.
Topmødet i Det Østlige Partnerskab vil give mandat til at udvikle et nyt sæt konkrete delmål på grundlag af den nuværende dagsorden med henblik på at omsætte de anbefalinger, der er skitseret i dette dokument, i praksis. Udformningen af de fremtidige delmål for perioden efter 2020 vil derfor være en vigtig opgave i andet halvår af 2020.