Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om evaluering af den økonomiske styring

(2021/C 37/05)

Ordfører: Elio DI RUPO (BE/PES), ministerpræsident i Vallonien Basisdokument: Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Den Europæiske Centralbank, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Evaluering af den økonomiske styring (COM(2020) 55 final)

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

1.

Det Europæiske Regionsudvalg (RU) glæder sig over, at Kommissionen den 5. februar 2020 fremlagde en meddelelse om »Evaluering af den økonomiske styring«, og bifalder ligeledes, at Kommissionen i den forbindelse åbner op for en reform af de økonomiske og finanspolitiske regler;

2.

glæder sig endvidere over, at Kommissionen den 20. marts fremlagde sit forslag om — for første gang i euroområdets historie — at aktivere den generelle undtagelsesklausul, som findes i den nuværende stabilitets- og vækstpagt, med henblik på at styrke de finanspolitiske nødforanstaltninger i forbindelse med covid-19-pandemien;

3.

mener, at denne undtagelsesklausul bør forblive i kraft, så længe der endnu ikke er fuldt overblik over de finansielle og budgetmæssige konsekvenser af covid-19-pandemien — hverken når det gælder medlemsstaternes underskud eller deres gæld. Den samme logik bør gælde ved en eventuel gradvis ophævelse af de midlertidige rammebestemmelser på EU-niveau for statsstøtte, som ikke bør ske, før den makroøkonomiske situation er blevet stabiliseret, og før der har været en debat mellem Kommissionen, Ministerrådet og Europa-Parlamentet;

4.

understreger i øvrigt, at pandemien ifølge Verdenssundhedsorganisationen meget vel kan være noget, vi skal leve med de næste to år, og at arbejdet med at udvikle effektive vacciner og lægemidler formentlig først vil bære frugt i løbet af 2021;

5.

påpeger i øvrigt, at ud over de socioøkonomiske virkninger af covid-19-pandemien har den økonomiske og finansielle kontekst undergået en radikal udvikling siden den seneste revision af stabilitets- og vækstpagten i 2013. Således ligger renterne på et historisk lavt niveau, og de reelle udgifter til den offentlige gæld er negative i mange lande, hvor de i begyndelsen af årtiet i gennemsnit lå på ca. 3 % i eurozonen;

6.

mener derfor, at Kommissionen bør foretage en ny fuldstændig og tilbundsgående evaluering af situationen i de enkelte medlemsstater og revidere udkastet til »evaluering af den økonomiske styring«;

7.

understreger, at den europæiske ramme for økonomisk styring har stor indvirkning på alle myndighedsniveauer, og især på de lokale og regionale myndigheder, som tegner sig for op mod en tredjedel af de offentlige udgifter og over halvdelen af de offentlige investeringer i EU som helhed, med store forskelle medlemsstaterne imellem (1);

8.

mener, at stabilitets- og vækstpagten og de øvrige elementer i den nuværende europæiske ramme for økonomisk styring i øjeblikket er behæftet med fire væsentlige mangler: i) procykliske effekter: en medlemsstat, der befinder sig i en recession, kan være tvunget til at reducere sine udgifter med risiko for yderligere at forværre den økonomiske afmatning, og det på trods af den økonomiske fleksibilitet i forhold til konjunkturerne, der er beskrevet i den fortolkende meddelelse fra 2015 (2), men som må anses for utilstrækkelig. Denne procyklikalitet har især kunnet mærkes på de offentlige investeringer, som alt for ofte har spillet en rolle som justeringsvariabel i sparepolitikkerne; ii) kompleksitet: de mange mål, fleksibiliteten, undtagelserne, undtagelsesklausulerne og de forskellige situationer, der skal tages højde for, har resulteret i en alt for kompleks og teknisk ramme, der oven i købet er baseret på ikke direkte observerbare indikatorer såsom det strukturelle underskud og produktionsgabet; iii) manglende effektivitet: selv om de uforholdsmæssigt store underskud stort set var forsvundet i 2018, var gældsudviklingen langt mindre gunstig, selv inden de finanspolitiske konsekvenser af coronakrisen i 2020. Antallet af medlemsstater, som overskrider grænsen på 60 %, er gået fra 9 i 2008 til 14 i 2018 (3). Anvendelsen af økonomiske sanktioner er ikke en troværdig mulighed, da de vil virke mod hensigten; iv) manglende gennemsigtighed og legitimitet: kompleksiteten og den tekniske karakter af rammen for økonomisk styring gør den uigennemskuelig. Hverken Europa-Parlamentet, de lokale og regionale myndigheder, civilsamfundet eller de øvrige interessenter er rigtig involveret i den. Desuden skaber den nuværende ramme ikke nogen sammenhæng mellem de respektive myndighedsniveauers forskellige ansvarsopgaver i forbindelse med gennemførelsen af stabilitets- og vækstpagten og indebærer kun et kollektivt nationalt ansvar, uafhængigt af den faktiske budgetforvaltning på de forskellige niveauer. Disse strukturelle mangler ved den eksisterende ramme, som har med dens uønskede virkninger og mangel på effektivitet at gøre, har skadet dens legitimitet alvorligt, især i de lande, som blev hårdest ramt af eurokrisen og er underlagt konditionalitetsforanstaltninger. Dette giver næring til en afvisning af EU og en søgen mod ekstreme politikker;

9.

påpeger i overensstemmelse med Kommissionens konklusioner i meddelelsen, at sixpack- og twopack-reformerne (hhv. økonomisk styring og budgetovervågning) har ført til en tættere samordning af budgetpolitikkerne i euroområdet. De skærpede tilsynsrammer har tjent som grundlag for, at medlemsstaterne kunne konsolidere deres budgetstrukturer, selv om EU fortsat led under store territoriale og sociale forskelle før udbruddet af covid-19-pandemien;

10.

glæder sig over succesen med de sociale obligationer, der blev udstedt af Kommissionen den 17. oktober 2020 til finansiering af den midlertidige støtte til en værdi af 100 mia. EUR for at mindske risikoen for arbejdsløshed i tilfælde af en nødsituation (SURE), der er til rådighed indtil den 31. december 2022 i form af lån til medlemsstater, der skal mobilisere betydelige økonomiske midler til håndtering af de negative økonomiske og sociale konsekvenser af coronavirusudbruddet på deres område. RU mener, at hvis SURE-programmet har en varig positiv virkning, kunne det bane vej for etableringen af en europæisk arbejdsløshedsgenforsikringsordning.

Indikatorer

11.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at de nationale, regionale og lokale myndigheder såvel som borgerne tydeligt skal kunne forstå de regler, der gælder. De gældende regler bør derfor være baseret på direkte verificerbare indikatorer, der omfatter en cyklisk korrigeret, konjunkturudlignende stabiliseringsfunktion;

12.

mener i øvrigt, at den økonomiske styring bør hvile på en balance mellem budgetmæssige indikatorer og ikkebudgetmæssige indikatorer. Udvalget vurderer således i forlængelse af proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer (PMU), som omfatter mere forskelligartede indikatorer, herunder ledighedsprocenten, at en reformeret økonomisk styring skal tage højde for det øgede behov for investeringer og offentlige udgifter, der er nødvendige (4) for at støtte omstillingen i centrale sektorer som sundhedsvæsnet, fødevarer, transport, digital teknologi og energi, herunder forbedring af bygningers energieffektivitet. En del af disse midler bør komme fra de nationale budgetter som supplement til privat finansiering og EU-finansiering. Dertil kommer presset på de offentlige udgifter for at tilpasse økonomien til de igangværende klimaforandringer og kompensere for de sociale konsekvenser af forhøjede kulstofafgifter;

13.

er i øvrigt enig i kritikken af anvendelsen af indikatoren »potentielt BNP«, dvs. den potentielle »produktion«, der kan opnås ved fuld udnyttelse af den eksisterende produktionskapital og arbejdsudbuddet uden at generere et inflationspres. Dette begreb tager nemlig hverken højde for energi som produktionsfaktor, herunder risikoen for en fremskyndet forældelse af produktionskapitalen som følge af restriktioner forbundet med brugen af kulstofenergi, eller for de fysiske grænser for udviklingen af den menneskelige aktivitet;

14.

efterlyser tillige en afbalancering, ved at man i højere grad ser på indtægterne. En nedskæring af udgifterne i social-, uddannelses- og sundhedssektorerne betragtes således ofte som den nemmeste metode til at reducere gælden på kort sigt. Koordinerede skattepolitikker og foranstaltninger mod skattesvig kan imidlertid lette presset på de offentlige budgetter betydeligt. Momssvig alene repræsenterer et tab på 147 mia. EUR (5) om året, sammenholdt med at summen af alle EU-medlemsstaters underskud i 2018 var på 109 mia. EUR;

15.

fremhæver behovet for en bedre samordning af de økonomiske politikker i medlemsstaterne for at mindske de konjunkturbestemte forskelle og konvergensforskellene. Udvalget støtter derfor ligeledes Kommissionens ønske om at afbalancere uligevægten medlemsstaterne imellem med hensyn til overskud og underskud. De medlemsstater, der har overskud på deres løbende betalingsbalance, bør føre en mere ekspansiv politik med sigte på at stimulere den indenlandske efterspørgsel, mens stater, der på grund af deres svage produktivitets- og konkurrenceniveau udviser strukturelle ubalancer, bør styrke deres investeringer med henblik på at modernisere deres produktionsaktiviteter. Alle medlemsstater bør desuden øge deres investeringer i uddannelse, forskning og udvikling, som på nuværende tidspunkt stadig er utilstrækkelige til at sikre den europæiske økonomis konkurrenceevne;

16.

foreslår endnu en gang, at PMU udvides til at omfatte supplerende indikatorer vedrørende regionale forskelle. Udvalget mener, at den i højere grad kunne tage hensyn til de fremskridt, der opnås i forbindelse med gennemførelsen af FN's 17 mål for bæredygtig udvikling, som ikke kun omfatter miljøbeskyttelse, men også sociale, økonomiske og forvaltningsmæssige kriterier.

Offentlige investeringer og den gyldne regel

17.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at den europæiske ramme for økonomisk styring delvist bærer ansvaret for det store fald i de offentlige investeringer, som fandt sted i kølvandet på krisen i euroområdet, fordi den ikke i tilstrækkeligt omfang tager hensyn til, at der er forskel på løbende udgifter og investeringsrelaterede udgifter. Mellem 2009 og 2018 faldt de offentlige investeringer i EU samlet set med 20 % som andel af BNP. Investeringer foretaget af de lokale og regionale myndigheder faldt med næsten 25 % og med 40 % eller mere i flere af de medlemsstater, der var hårdest ramt af krisen (6);

18.

minder om, at Det Europæiske Finanspolitiske Råd har konstateret, at lande med et højt niveau af offentlige investeringer har været tilbøjelige til at reducere dem betydeligt i forbindelse med proceduren ved uforholdsmæssigt store underskud (7), og at Kommissionen selv har bemærket, at den finanspolitiske ramme ikke har forhindret faldet i investeringerne eller gjort de offentlige finanser mere vækstfremmende, samt at hverken stabilitets- og vækstpagtens investeringsklausul eller den traktatbestemmelse, der siger, at Kommissionen ligeledes skal tage hensyn til, om det offentlige underskud overstiger de offentlige investeringsudgifter, når den vurderer, om betingelserne for at iværksætte proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud er opfyldt eller ej (artikel 126, stk. 3 i TEUF), synes at have haft nogen væsentlig betydning (8);

19.

understreger, at udvalget allerede i sin udtalelse om fortolkningsmeddelelsen fra 2015 om dette emne (9) fandt, at den eksisterende fleksibilitet i stabilitets- og vækstpagten var for restriktiv og begrænset til at have reelle gavnlige virkninger på de offentlige investeringer;

20.

er af den opfattelse, at nøje målrettede offentlige investeringer af høj kvalitet, som bygger på territoriale konsekvensanalyser og grundige økonomiske analyser af de offentlige udgifters omkostningseffektivitet, er nødt til at være kontracykliske for at komme de fremtidige generationer til gavn. I den nuværende situation med ekstraordinære offentlige udgiftsbehov kan det at modvirke finansiering af offentlige investeringer ved hjælp af underskud medføre, at der underinvesteres, hvilket vil skade de kommende generationer;

21.

minder om, at RU konsekvent har påpeget, at offentlige udgifter afholdt af medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder i forbindelse med samfinansiering af struktur- og investeringsfondene ikke ubetinget bør indgå i de strukturelle, offentlige eller tilsvarende udgifter som defineret i stabilitets- og vækstpagten. Sådanne investeringer er nemlig pr. definition investeringer af generel europæisk interesse og har vist sig at have løftestangseffekt i form af bæredygtig vækst;

22.

mener, at fastlæggelsen inden for den europæiske ramme for økonomisk styring af en »gylden regel for offentlige investeringer« kan vise sig at være et nyttigt redskab til at gøre en ende på de negative virkninger af de nuværende finanspolitiske regler ved på længere sigt at udelukke de offentlige nettoinvesteringer fra underskudsberegningerne i stabilitets- og vækstpagten, hvilket ikke kun vil sikre, at investeringerne opretholdes i krisetider, men også modvirke ekstreme underinvesteringer (negative offentlige nettoinvesteringer), som visse medlemsstater lider under, ved at sanktionere sådanne. Denne foranstaltning kunne først og fremmest anvendes for offentlige investeringer i projekter, der har til formål at fremme overgangen til et mere bæredygtigt, inklusivt og modstandsdygtigt samfund i miljømæssig, økonomisk og social henseende som defineret i målene for bæredygtig udvikling og den grønne pagt, eftersom disse investeringer anerkendes som særlig vigtige, ikke kun i forbindelse med genopretningen efter covid-19-krisen, men også for at sikre de fremtidige generationers velstand og livskvalitet. Udvalget slår endvidere til lyd for investeringer i menneskelig kapital og færdigheder med henblik på at lette overgangen til en klimaneutral, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, som er rustet til den digitale tidsalder;

23.

opfordrer Kommissionen til — efter at have omformuleret sine forslag for at tage hensyn til de økonomiske og finanspolitiske skader som følge af covid-19-pandemien — at fremlægge en hvidbog om et eftersyn af den økonomiske styring med udgangspunkt i den potentielle indførelse af en sådan gylden regel. Kommissionen bør i sin vurdering også overveje andre instrumenter såsom en udgiftsregel (10), som på grundlag af den økonomiske væksttendens og gældsniveauet fastsætter en grænse for den årlige vækst i de samlede offentlige udgifter og kan bidrage til at sikre borgernes tillid ved at fremme åbenhed, mindske administrative byrder og sikre balance mellem opretholdelse af budgetdisciplin og bevaring af en tilstrækkelig kapacitet til offentlige investeringer.

Det europæiske semester

24.

Det Europæiske Regionsudvalg minder om, at den økonomiske styring, som omsættes i praksis gennem det europæiske semesters samordning af de økonomiske politikker, lider under mangel på effektivitet, når det gælder gennemførelsen af reformer. Udvalget understreger også, at omfanget af reformer inden for rammerne af det europæiske semester aldrig er blevet defineret i de europæiske lovtekster, ikke mindst med hensyn til deres relevans og merværdi på europæisk plan. Udvalget mener, at denne manglende definition begrænser det mulige samspil mellem reformer på nationalt niveau og fællesskabspolitikker (lovgivning og økonomiske programmer) og skaber problemer med hensyn til nærhedsprincippet. Udvalget er ligesom Kommissionen af den opfattelse, at miljøaspektet af medlemsstaternes sociale, økonomiske og budgetmæssige politikker og beskæftigelsespolitikker i fremtiden er nødt til at være væsentligt mere fremtrædende i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt;

25.

gentager, at en af de vigtigste grunde til denne manglende effektivitet er, at de lokale og regionale myndigheder ikke inddrages tilstrækkeligt som partnere i udformningen og gennemførelsen af reformer, på trods af at 36 % af alle de landespecifikke henstillinger henvender sig direkte til de lokale og regionale myndigheder, og at 83 % af disse har en territorial dimension (11);

26.

er overbevist om, at udvalgets forslag om en adfærdskodeks for inddragelse af de lokale og regionale myndigheder i det europæiske semester (12) stadig vil kunne råde bod på denne manglende effektivitet takket være en større hensyntagen til de lokale og regionale forhold. Gennemførelsen af denne kodeks er nødvendig. Det gælder så meget desto mere, fordi det europæiske semester siden 2019 har udstukket retningslinjer for samhørighedspolitikken, som forvaltes i fællesskab af alle forvaltningsniveauer;

27.

opfordrer Kommissionen til at fremme en debat om den administrative kapacitet og skattemæssige decentralisering i medlemsstaterne med henblik på under behørig hensyntagen til medlemsstaternes forfatninger og nærhedsprincippet at kontrollere, om de opgaver, som de lokale og regionale myndigheder har fået overdraget, stemmer overens med de menneskelige, tekniske og økonomiske ressourcer, de har til rådighed.

Gennemsigtighed og demokratisk legitimitet

28.

Efter det Europæiske Regionsudvalgs opfattelse er det europæiske system for økonomisk styring for svagt, og dette truer ikke blot den økonomiske styring, men også det europæiske projekt som helhed;

29.

bifalder inddragelsen af klimabeskyttelse i det europæiske semester og forventer, at det vil omfatte både klar overvågning og en vurdering af effektiviteten af klimabeskyttelsesforanstaltningerne, så de nationale fremskridt i retning af at opfylde målene i semestret bliver mere håndgribelige;

30.

henleder Kommissionens og medlovgivernes opmærksomhed på, at større inddragelse af de lokale og regionale myndigheder i det europæiske semester gennem en adfærdskodeks også vil føre til en bedre repræsentativitet i beslutningerne og give semesteret og dermed også den økonomiske styring som sådan større legitimitet;

31.

støtter en reform af Eurogruppen, hvis status bør formaliseres og opdateres, således at formandskabet får fuld indflydelse, at der indføres øget ansvarlighed over for Europa-Parlamentet, og at dens arbejde bliver mere gennemsigtigt, startende med offentliggørelse af udførlige referater af alle møder;

32.

minder i forbindelse med konferencen om Europas fremtid om, at udvalget er overbevist om, at problemet med manglende demokratisk legitimitet i EU generelt og mere specifikt i den økonomiske styring kun vil kunne løses, hvis de europæiske borgere føler sig forvissede om, at der tages hånd om alle deres største bekymringer. Hverken de sociale normer, beskæftigelsen, miljøbeskyttelse, bæredygtighedsaspekter i tråd med FN's mål for bæredygtig udvikling eller bekæmpelse af uligheder kan anses for at være sekundære i forhold til de makroøkonomiske og budgetmæssige krav. Udvalget mener derfor, at konferencen om Europas fremtid skal kunne diskutere de ændringer af den økonomiske styring, der fremgår af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

33.

mener, at der fortsat skal arbejdes på at afhjælpe euroområdets vanskeligheder ved at genetablere sunde offentlige finanser, skabe et robust banksystem, gøre fremskridt i retning af en finanspolitisk union og fremme bæredygtig økonomisk vækst.

Økonomisk styring og covid-19-krisen

34.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at de lokale og regionale myndigheder står i forreste linje i kampen mod covid-19-pandemien, som har ramt Europa hårdt, da de har et stort ansvar for sundhed, social beskyttelse og støtte til økonomien. I Italien og Spanien, de to medlemsstater, som er hårdest ramt, tegner de lokale og regionale myndigheder sig i øvrigt for mere end 90 % af sundhedsudgifterne (13). Mens mange udgiftsposter viser en betydelig stigning, er de lokale og regionale myndigheders indtægter faldende og stærkt påvirket af den hidtil usete afmatning i de økonomiske aktiviteter. Dette har stor indvirkning på budgetbalancen i byer og regioner og dermed også på medlemsstaternes budgetbalance;

35.

minder om, at de lokale og regionale myndigheder i mange medlemsstater er underlagt strenge nationale finanspolitiske regler, som begrænser stigningen i deres udgifter, tvinger dem til at have budgetbalance eller begrænser deres underskud og/eller gæld til et niveau, der ofte er meget lavt sammenlignet med medlemsstaternes underskud og gældsniveau;

36.

opfordrer Kommissionen, Europa-Parlamentet og medlemsstaterne til ikke at undervurdere risikoen for at forværre de regionale forskelle som følge af covid-19-krisen. Der er tre vigtige grunde til dette: i) de sundhedsmæssige konsekvenser er stærkt afhængige af, hvilket geografisk område man kigger på. Nogle regioner og byer har et uforholdsmæssigt stort antal smittede og er i stand til at håndtere situationen mere eller mindre godt; ii) ud over de direkte konsekvenser af denne svære situation for de områder, der er hårdest ramt, vil længerevarende eller strengere forebyggelsesforanstaltninger øge den økonomiske afmatning og dermed de økonomiske vanskeligheder for SMV'er og selvstændige, som er en af de vigtigste grundpiller i mange regionale økonomier, samt for de lokale og regionale myndigheder; iii) visse økonomiske sektorer (f.eks. turisme) er uforholdsmæssigt hårdt ramt, og konsekvenserne for de lokale og regionale finanser afhænger dermed af den lokale og regionale sektorspecialisering og af, hvordan de er eksponeret for globale værdikæder;

37.

opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde en klar køreplan i samarbejde med de lokale og regionale myndigheder med henblik på at hjælpe sidstnævnte tilbage i retning af bæredygtige og afbalancerede budgetter, idet der tages hensyn til de asymmetriske konsekvenser af den igangværende pandemi og til, at en miljømæssigt og socialt bæredygtig genopretning også skal være økonomisk bæredygtig;

38.

mener, at den aktuelle situation sætter fokus på de reelle politiske omkostninger ved den sparepolitik, som er fulgt i kølvandet på krisen i euroområdet, ikke mindst med hensyn til underinvesteringer i centrale offentlige tjenester. Sparepolitik må ikke endnu en gang være svaret i forbindelse med denne nye krise. Strategier for økonomisk genopretning bør omfatte ambitiøse planer for offentlige investeringer, som har til formål at sætte gang i et miljømæssigt og socioøkonomisk bæredygtigt opsving i EU's byer og regioner;

39.

er overbevist om, at det er vigtigere end nogensinde før at genoverveje den europæiske finanspolitiske ramme efter coronakrisen for at undgå endnu en gang at gøre de offentlige investeringer og de offentlige tjenester til justeringsvariablen i fremtidige programmer for finanspolitisk konsolidering.

---

(1)  Tal for 2018. Eurostat, datakode: TEC00023 og TEC00022.

(2)  Meddelelse fra Kommissionen (13.1.2015): Optimal udnyttelse af fleksibiliteten inden for rammerne af de gældende regler under stabilitets- og vækstpagten (COM(2015) 12 final).

(3)  Eurostat, datakode: TEINA225.

(4)  Ifølge Kommissionens skøn er der behov for 260 mia. EUR om året (ca. 1,7 % af EU's BNP).

(5)  COM(2019) 8 final »På vej mod en mere effektiv og demokratisk beslutningstagning inden for EU's skattepolitik«, s. 5.

(6)  Eurostat, datakode: TEC00022.

(7)  Det Europæiske Finanspolitiske Råd (2019) — Assessment of EU fiscal rules with a focus on the six and two-pack legislation, s. 76.

(8)  COM(2020) 55 final, s. 11.

(9)  RU's udtalelse: Optimal udnyttelse af fleksibiliteten inden for rammerne af de gældende regler under stabilitets- og vækstpagten — Ordfører: Olga Zrihen (BE/PES), vedtaget den 9.7.2015 (EUT C 313 af 22.9.2015, s. 22).

(10)  Benefits and drawbacks of an »expenditure rule«, as well as of a »golden rule«, in the EU fiscal framework. Europa-Parlamentets undersøgelse https://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2020/645732/IPOL_STU(2020)645732_EN.pdf.

(11)  RU Territorial analysis of the Country-specific Recommendations 2018.

(12)  RU's udtalelse: Forbedring af forvaltningen af det europæiske semester: En adfærdskodeks for inddragelsen af de lokale og regionale myndigheder — Ordfører: Rob Jonkman (NL/ECR), vedtaget den 11.5.2017 (EUT C 306 af 15.9.2017, s. 24).

(13)  OECD (2020) — Covid-19 and Inter-governmental Fiscal Relations: Early responses and main lessons from the financial crisis, ref.: COM-CTPA-ECO-GOV-CFE(2020)2.