Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52020IP0015

    Europa-Parlamentets beslutning af 16. januar 2020 om det 15. møde i partskonferencen under konventionen om den biologiske mangfoldighed (COP15) (2019/2824(RSP))

    EUT C 270 af 7.7.2021, p. 94–104 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    7.7.2021   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 270/94


    P9_TA(2020)0015

    COP15 under konventionen om den biologiske mangfoldighed — Kunming (2020)

    Europa-Parlamentets beslutning af 16. januar 2020 om det 15. møde i partskonferencen under konventionen om den biologiske mangfoldighed (COP15) (2019/2824(RSP))

    (2021/C 270/11)

    Europa-Parlamentet,

    der henviser til midtvejsrevision af EU's biodiversitetsstrategi og sin beslutning af 2. februar 2016 om midtvejsrevisionen af EU's biodiversitetsstrategi (1),

    der henviser til sin beslutning af 15. november 2017 om en handlingsplan for naturen, mennesket og økonomien (2),

    der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2018 om det 14. møde i partskonferencen under konventionen om den biologiske mangfoldighed (COP14) (3),

    der henviser til Kommissionens rapport af 20. maj 2015 med titlen »Naturens tilstand i Den Europæiske Union: Rapport om bevaringsstatus og udviklingstendenser for naturtyper og arter, der er omfattet af fugledirektivet og habitatdirektivet i perioden 2007-2012 i medfør af habitatdirektivets artikel 17 og fugledirektivets artikel 12« (COM(2015)0219),

    der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (4) (havstrategirammedirektivet),

    der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (5) (vandrammedirektivet),

    der henviser til rapporten af 31. maj 2019 fra Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser (IPBES) om en global vurdering af biodiversitet og økosystemtjenester,

    der henviser til Den Internationale Union for Naturbevarelses rødliste over truede arter,

    der henviser til Metzchartret om biodiversitet af 6. maj 2019,

    der henviser til De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og til målene for bæredygtig udvikling (SDG) samt til Kommissionens oplæg af 30. januar 2019 med titlen »På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030« (COM(2019)0022),

    der henviser til særrapporterne fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) om klimaændringer, ørkendannelse, jordforringelse, bæredygtig arealforvaltning, fødevaresikkerhed og drivhusgasstrømme i terrestriske økosystemer og til IPCC's særrapport af 25. september 2019 om havet og kryosfæren i et klima under forandring og til IPCC's særrapport med titlen om global opvarmning på 1,5 oC, IPCC's femte vurderingsrapport (AR5) og IPCC's sammenfattende rapport fra september 2018,

    der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. juli 2019 med titlen »Intensivering af EU's indsats for at beskytte og genoprette verdens skove« (COM(2019)0352) og Kommissionens meddelelse af 20. september 2013 med titlen »En ny EU-skovstrategi: for skove og den skovbaserede sektor« (COM(2013)0659),

    der henviser til De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisations rapport fra 2019 med titlen »The State of the World's Biodiversity for Food and Agriculture« (Status for verdens biodiversitet for fødevarer og landbrug),

    der henviser til erklæringen af 15. oktober 2019 fra FN's højkommissær for menneskerettigheder i FN's Generalforsamlings 3. Komité i New York,

    der henviser til opfordringen fra Beijing til bevarelse af biodiversitet og om klimaændringer af 6. november 2019,

    der henviser til Det Europæiske Miljøagenturs rapport af 4. december 2019 med titlen »The European environment — state and outlook 2020« (rapport om miljøsituationen — SOER 2020),

    der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

    der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

    der henviser til forespørgslerne til Kommissionen og Rådet om det 15. møde i partskonferencen under konventionen om den biologiske mangfoldighed (COP15), der skal afholdes i Kunming, Kina, i 2020 (O-000044/2019 og O-000043/2019),

    A.

    der henviser til, at den strategiske plan for biodiversitet 2011-2020 har til hensigt at iværksætte en effektiv og hurtig indsats for at standse tabet af biodiversitet med henblik på at sikre, at økosystemerne er modstandsdygtige inden 2020 og fortsat leverer væsentlige tjenester, hvorved klodens mangfoldighed af liv sikres og bevares, og der ydes et bidrag til menneskers velfærd og udryddelsen af fattigdom;

    B.

    der henviser til, at 2050-visionen for biodiversitet, som blev vedtaget inden for rammerne af konventionen om den biologiske mangfoldighed (CBD), er at leve i harmoni med naturen, og at biodiversiteten inden 2050 skal værdsættes, bevares, genoprettes og udnyttes fornuftigt, således at økosystemtjenesterne og en sund planet kan opretholdes og alle mennesker og fremtidige generationer kan få opfyldt deres essentielle behov;

    C.

    der henviser til, at 2050-visionen, som blev vedtaget inden for rammerne af CBD, understøttes af fem overordnede mål, som også danner rammen for 2020-Aichibiodiversitetsmålene: a) håndtering af de underliggende årsager til tab af biodiversitet ved at integrere biodiversitet i alle forvaltnings- og samfundsspørgsmål, b) reduktion af det direkte pres på biodiversiteten og fremme af bæredygtig udnyttelse, c) forbedring af biodiversitetens tilstand ved at beskytte økosystemer, arter og genetisk diversitet, d) sikring af, at alle får gavn af biodiversitet og økosystemtjenester og e) fremme af gennemførelsen gennem deltagerbaseret planlægning, videnstyring og kapacitetsopbygning;

    D.

    der henviser til, at det i IPBES' globale vurderingsrapport om biodiversitet og økosystemtjenester blev fremhævet, at de nuværende negative tendenser inden for biodiversitet og økosystemer vil undergrave fremskridtene i retning af at opfylde 80 % af de vurderede målsætninger under målene for bæredygtig udvikling vedrørende fattigdom, sult, sundhed, vand, byer, klima, have og jord; der henviser til, at oprindelige folk og mange af verdens fattigste samfund forventes at blive først og hårdest ramt; der henviser til, at tab og forringelse af biodiversitet derfor ikke kun må betragtes som miljøspørgsmål, men også som udviklingsmæssige, økonomiske, sociale og moralske spørgsmål;

    E.

    der henviser til, at den massive anvendelse af bredspektrede herbicider såsom glyphosat er direkte ansvarlig for et massivt tab af biodiversitet;

    F.

    der henviser til, at der ifølge den nyeste videnskabelige viden fra IPCC og Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser ikke findes nogen varige løsninger til imødegåelse af klimaændringer uden en højere grad af gennemførelse af sammenhængende og effektive naturbaserede løsninger;

    G.

    der henviser til, at klimaændringer anerkendes som drivkraften bag den kraftige stigning i ekstreme vejrfænomener, der forårsager naturkatastrofer på verdensplan, herunder naturbrande;

    H.

    der henviser til, at Nagoyaprotokollen om adgang til og fordeling af fordele skaber en gennemsigtig retlig ramme for en rimelig og retfærdig fordeling af de fordele, der opstår ved udnyttelse af genetiske ressourcer og tilknyttet traditionel viden;

    I.

    der henviser til, at EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020 har til formål at bremse tabet af biodiversitet og økosystemtjenester i EU og bidrage til at standse tabet af biodiversitet på verdensplan inden 2020;

    J.

    der henviser til, at EU og medlemsstaterne har vedtaget 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling med dens 17 mål for bæredygtig udvikling og er fuldt ud engageret i gennemførelsen heraf;

    K.

    der henviser til, at Kommissionen i sine politiske retningslinjer for 2019-2024 fastslår sin ambition om, at EU inden for de næste fem år skal samarbejde med sine globale partnere om at begrænse tabet af biodiversitet;

    L.

    der henviser til, at skovene er uundværlige for alt liv på jorden, og at de selv om de kun dækker 30 % af jordens landareal, huser 80 % af dens biodiversitet;

    M.

    der henviser til, at levesteder og arter er truet af klimaændringer, hvilket bevises af, at det meste af Great Barrier Reef i Australien er ved at uddø, og de ekstreme vejrfænomener som f.eks. den store australske bushbrand, der har dræbt mere end én milliard dyr; der henviser til, at naturbevarelse og en opbremsning af tabet af biodiversitet er afgørende for afbødning af og tilpasning til klimaforandringer;

    N.

    der henviser til, at fire ud af ni af jordklodens begrænsninger, som defineret af Stockholm Resilience Centre, er blevet overskredet;

    Generelle bemærkninger

    1.

    noterer sig med bekymring, at IPBES' globale vurderingsrapport om biodiversitet og økosystemtjenester klart understreger omfanget af den økologiske krise og behovet for en hurtig og samordnet indsats med henblik på at sikre en gennemgribende forandring, eftersom naturen på verdensplan er i tilbagegang med en hastighed, som er uden fortilfælde i menneskehedens historie, og arternes uddøen foregår i stadig højere tempo, og omkring en million dyre- og plantearter er truet af udryddelse, hvilket har alvorlige konsekvenser for mennesker i hele verden og vil påvirke livet i de kommende generationer;

    2.

    udtrykker dyb bekymring over, at biodiversiteten på land er under yderligere pres som følge af klimaændringerne, hvilket blev påpeget i IPCC's særrapport af 8. august 2019; udtrykker dyb bekymring over nedgangen i antallet af havpattedyr og andre fiskebestande og koralrevenes dramatiske forsvinden som dokumenteret i IPCC's særrapport af 24. september 2019, og at det ifølge IPCC's særrapport om global opvarmning på 1,5 oC forventes, at mere end 99 % af alle koralrev vil forsvinde, hvis der sker en temperaturstigning på 2 oC;

    3.

    udtrykker dyb bekymring efter offentliggørelsen af IPCC's rapport om havet og kryosfæren i et klima under forandring, hvori det anerkendes, at klimaændringerne er en af de vigtigste direkte årsager til tab af biodiversitet, og understreges, at deres negative konsekvenser for naturen og biodiversiteten, økosystemtjenester, have og fødevaresikkerhed forventes at blive stadig større i de kommende årtier; understreger, at IPCC advarer om, at havenes og de marine økosystemers sundhedstilstand i øjeblikket påvirkes af global opvarmning, forurening, overudnyttelse af havenes biodiversitet, stigende havniveauer, forsuring, afiltning, havhedebølger, gletsjer- og havisafsmeltning i et hidtil uset omfang, kysterosion og hyppigere naturkatastrofer, der påvirker hav- og kystøkosystemer ved at ændre deres funktion og fremskynder tabet af havpattedyr og fiskeri samt koralrevenes og mangroveskovenes dramatiske forsvinden; minder om, at havet er en del af løsningen til at modvirke og tilpasse sig følgerne af klimaændringerne; opfordrer derfor EU til at gøre havene til et af biodiversitetsstrategiens prioritetsområder og opfordrer alle parter i CBD til at anerkende havene som et fælles gode for menneskeheden med henblik på at udvikle en ny tilgang, der placerer individuelle og kollektive forpligtelser et godt stykke over de traditionelle principper om frihed og ejerskab til havet for at sikre dets bevarelse;

    4.

    mener, at vi står over for en miljømæssig nødsituation, som kræver væsentlige tiltag på EU-plan og på globalt plan; opfordrer Kommissionen til at gøre beskyttelse og genopretning af naturen til en topprioritet i den europæiske grønne pagt på lige linje med klimaændringer;

    5.

    bemærker med bekymring, at 2020-Aichibiodiversitetsmålene ikke vil blive opfyldt med den nuværende udvikling i tabet af biodiversitet, og opfordrer igen alle parter til straks at intensivere deres indsats; beklager, at EU ikke er på vej til at nå sit overordnede mål om at standse tabet af biodiversitet og forringelsen af økosystemet inden 2020; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre en omgående, substantiel og supplerende obligatorisk indsats for at bevare og genoprette biodiversiteten, så EU's mål opfyldes, og for at bidrage til opfyldelse af Aichimålene;

    6.

    minder om, at biodiversitet og sunde økosystemer, herunder havene, som absorberer mere end 25 % af CO2-emissionerne og er hovedleverandøren af ilt, er afgørende for at nå målene i Parisaftalen og styrke EU's modstandsdygtighed over for klimaændringer; bemærker med beklagelse, at kun 7 % af havene formelt er beskyttet; minder om, at det er vigtigt at udvikle og gennemføre naturbaserede løsninger til bevarelse af biodiversitet og samtidig modvirke og tilpasse sig klimaændringer, navnlig i forbindelse med kulstofabsorption;; anmoder derfor om, at der sikres en bedre sammenhæng og synergi mellem de tre Riokonventioner (6), og at de bringes i bedre overensstemmelse med FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling; opfordrer Kommissionen til at sikre en fuldstændig integration af biodiversitet i sine klimapolitikker;

    7.

    bifalder opfordringen fra Beijing til bevarelse af biodiversitet og om klimaændringer af 6. november 2019;

    8.

    understreger, at afvejninger mellem beskyttelse af klimaet og beskyttelse af biodiversiteten altid bør undgås, navnlig i den bioøkonomiske sektor, som kan spille en central rolle i omstillingen til en klimaneutral økonomi, hvis den ikke truer økosystemernes kvalitet; udtrykker sin bekymring over, at sådanne afvejninger ikke er blevet behandlet i tilstrækkelig grad i de seneste politiske drøftelser; opfordrer Kommissionen og alle interessenter til at udvikle en sammenhængende tilgang til at opbygge en virkelig bæredygtig bioøkonomi baseret på naturbevaring og andre økosystembaserede løsninger, da en sådan tilgang giver de bedste resultater for både klima og biodiversitet;

    9.

    understreger, at biodiversitet ikke kun er uundværlig for produktionen af fødevarer, brændstof og lægemidler, men at den — sammen med et sundt, naturligt miljø — også er vigtig for den økonomiske udvikling på lang sigt;

    10.

    bifalder de tilsagn, som Ursula von der Leyen har afgivet i Kommissionens politiske retningslinjer for 2019-2024 og i sin opgavebeskrivelse til kommissæren med ansvar for miljø og oceaner af 10. september 2019, om inden for den nye Kommissionens første 100 dage at fremlægge en ambitiøs biodiversitetsstrategi for 2030 som en del af den europæiske grønne pagt, og hendes ønske om, at EU skal indtage en international førerrolle på partskonferencen under CBD i 2020, sådan som EU gjorde på klimakonferencen i Paris i 2015; insisterer på, at den nye Kommission skal prioritere dette højt, og at EU skal stimulere den globale ambition vedrørende biodiversitet forud for COP15; opfordrer Kommissionen til i lyset af den globale biodiversitetskrise, der understreges i den seneste rapport fra IPBES, at anvende en ny tilgang og bevæge sig væk fra frivillige forpligtelser og foreslå en ambitiøs og inklusiv biodiversitetsstrategi for 2030, som fastsætter juridisk bindende mål for EU og dets medlemsstater, herunder specifikke mål om at opnå et beskyttelsesniveau på mindst 30 % for land- og havområder og genoprette mindst 30 % af de skadede økosystemer på EU-plan inden 2030;

    11.

    mener, at der i denne nye strategi bør lægges særlig vægt på genopretning af økosystemer, levesteder og arter, navnlig gennem forskning og innovation med henblik på at fremme udbredelsen af naturbaserede økonomier i alle sektorer, som er et vigtigt redskab til at nå biodiversitetsmålene;

    12.

    opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at opfordre til, at COP15 vedtager bestemmelser om horisontafsøgning, teknologivurdering og overvågning af ny teknologisk udvikling, herunder udvikling inden for syntetisk biologi;

    13.

    opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at opfordre til, at COP15 vedtager et globalt moratorium for udsættelse af gene drive-organismer i naturen, herunder feltforsøg, for at forhindre, at disse nye teknologier udsættes for tidligt, og for at opretholde forsigtighedsprincippet, som er nedfældet i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og i CBD;

    14.

    understreger, at beskyttelsen og bevarelsen af den globale biodiversitet er en væsentlig udfordring, og at det er en strategisk EU-interesse, som bør have den største politiske bevågenhed; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde aktivt med tredjelande — især gennem deres eksterne instrumenter som f.eks. instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — om at fremme og fastsætte målsætninger for foranstaltninger og forvaltning med henblik på beskyttelse, bevarelse og genopretning af biodiversitet, navnlig i forbindelse med alle multilaterale aftaler og handelsaftaler og foranstaltninger mod manglende overholdelse; opfordrer derfor Kommissionen til at medtage bindende kapitler om handel og bæredygtig udvikling, der kan håndhæves, i alle fremtidige handelsaftaler;

    15.

    minder om, at det er Parlamentets holdning, at instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde bør afsætte 45 % af sine midler til investeringer, der bidrager til klimamål, miljøforvaltning og -beskyttelse, biodiversitet og bekæmpelse af ørkendannelse;

    16.

    understreger, at der er behov for en omfattende forvaltningstilgang på flere niveauer, der tager sigte på bevarelse, genopretning og bæredygtig udnyttelse af biodiversitet og økosystemtjenester; opfordrer EU og medlemsstaterne til fortsat at være stærkt engagerede i at styrke CBD yderligere og indtage en ledende rolle i forberedelsen af rammen for perioden efter 2020, navnlig i tiden op til COP15, til at forpligte sig til en biodiversitet, der svarer til Parisaftalens 1,5 oC-mål, og til på en gennemsigtig måde at fastlægge deres visioner og prioriteter for den globale biodiversitetsramme for perioden efter 2020;

    17.

    minder om, at bevarelse af biodiversitet og økosystemer i sagens natur er synergistisk og afgørende for at opfylde FN's mål for bæredygtig udvikling; understreger behovet for og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre en effektiv integration af natur og biodiversitet med biodiversitetsmål i alle sektorer, ændre den økonomiske model i retning af mere bæredygtighed for at mindske EU's fodaftryk og sikre en bedre miljøpolitikkohærens i alle EU's interne og eksterne politikker, herunder inden for landbrug, fiskeri, vedvarende energi, transport, handel og den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027; mener, at der er behov for et øget samarbejde på tværs af alle sektorer for bedre at kunne integrere beskyttelse, bevarelse og genopretning af biodiversitet; understreger, at der bør lægges særlig vægt på handelsvarers livscyklus, fra udformning til forbrug, for at beskytte naturressourcerne og biodiversiteten og for at tage hensyn til de kumulative virkninger, herunder af transport;

    18.

    mener, at det er afgørende at tage fat om de vigtigste årsager til tab af biodiversitet ved hjælp af en langsigtet strategisk tilgang og hurtigst muligt at identificere og beskytte de vigtigste og strategiske områder for biodiversitet og økosystemtjenester samt økosystemer med høj integritet baseret på et områdes følsomhed, forekomsten af udryddelsestruede arter, mangel på viden og/eller effektiv forvaltning samt tilstedeværelsen af almindelige arter, der er afgørende for de økologiske processer, og at begrænse tab af biodiversitet og negative indvirkninger på oprindelige folks og lokalsamfunds områder og eksistensgrundlag;

    19.

    opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at presse på for, at COP15 sikrer frit, forudgående og informeret samtykke fra oprindelige folk og lokalsamfund, inden der frigives nogen teknologier, der kan påvirke deres traditionelle viden, innovation, praksis, eksistensgrundlag og anvendelse af jord, ressourcer og vand; understreger, at dette skal ske på en inklusiv måde med inddragelse af alle potentielt berørte samfund forud for enhver udsættelse;

    20.

    gentager, at genopretning på trods af sin betydning stadig stort set bliver ignoreret af EU-medlemsstaterne i forbindelse med Bonnudfordringen;

    21.

    understreger, at klimakrisen og følgerne af tab af biodiversitet udgør en alvorlig trussel mod menneskerettighederne; minder om, at grundlæggende menneskerettigheder — retten til liv, sundhed, fødevarer og sikkert vand — er i fare uden et sundt miljø; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at arbejde hen imod en EU-strategi til beskyttelse af retten til et sundt miljø ved at arbejde tæt sammen med tredjelande og internationale organisationer såsom FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder (OHCHR), der for nylig har lanceret en fælles strategi med FN's Miljøprogram (UNEP);

    Gennemførelse af konventionen og den strategiske plan for biodiversitet 2011-2020

    22.

    glæder sig over den beslutning, der blev truffet på COP14 i Egypten, og som indtrængende opfordrer parterne til bl.a. i væsentlig grad at fremskynde deres bestræbelser på at gennemføre den strategiske plan for biodiversitet 2011-2020 og til at overveje at foretage nationale vurderinger af biodiversitet og økosystemfunktioner og -tjenester; mener, at det er yderst vigtigt at intensivere indsatsen for at gennemføre den nuværende strategiske plan for biodiversitet 2011-2020, fokusere på at opfylde Aichibiodiversitetsmålene og Nagoyaprotokollen om adgang til og fordeling af fordele, arbejde på en ambitiøs strategisk plan for perioden efter 2020 og en gennemførelsesmekanisme, der formelt set omfatter lokale og regionale myndigheder og med henblik på et scenarie for 2050 at tage hensyn til nye udfordringer på biodiversitetsområdet i overensstemmelse med 2030-dagsordenen for målene for bæredygtig udvikling;

    23.

    bemærker med bekymring, at det af vurderinger (7) af bevaringsstatussen for arter og naturtyper af bevaringsinteresse fremgår, at det i EU kun er 7 % af de marine arter og 9 % af de marine naturtyper, som har en »gunstig bevaringsstatus«, og at 27 % af vurderingerne af arter og 66 % af vurderingerne af naturtyper viser en »ugunstig bevaringsstatus«; understreger endvidere, at det af samme vurderinger fremgår, at 48 % af de marine dyre- og plantearter med kendte udviklingstendenser har været i stadig tilbagegang i det seneste årti, hvilket øger risikoen for udryddelse af de overvågede arter;

    Global ramme for biodiversitet efter 2020

    24.

    påskønner de fremskridt, der blev gjort på COP14 med hensyn til en omfattende og deltagerbaseret proces for udvikling af en global biodiversitetsramme for perioden efter 2020; støtter Metzchartret om biodiversitet, der blev vedtaget af G7-landene;

    25.

    understreger, at der er behov for at øge ambitionsniveauet og inddragelsen af alle parter i den globale biodiversitetsramme for perioden efter 2020 og forbedre dens funktion; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke CBD-gennemførelsesmekanismerne, aktivt at forfølge udviklingen af ambitiøse, juridisk bindende mål, nøjagtige tidsplaner, klare resultatindikatorer, sporingsinstrumenter og peer review-/rapporteringsmekanismer baseret på fælles standarder — ideelt i samarbejde med subnationale myndigheder — med henblik på at sikre parterne fuld gennemsigtighed og ansvarlighed og den overordnede effektivitet af den næste strategiske plan for biodiversitet;

    26.

    understreger, at der er behov for en international ramme i form af en juridisk bindende aftale på verdensplan for at beskytte den globale biodiversitet, standse de aktuelle tab og genoprette alle aspekter af biodiversiteten; mener, at en sådan ramme bør være baseret på specifikke, målbare, kvantificerbare, ambitiøse, realistiske, sektorspecifikke og tidsbundne mål samt faste tilsagn, herunder styrkede nationale biodiversitetsstrategier og handlingsplaner og andre passende instrumenter såsom subnationale handlingsplaner, finansielle forpligtelser og bedre garantier for kapacitetsopbygning samt en mekanisme for overvågning og revision hvert femte år med vægt på et stadig stigende ambitionsniveau; fremhæver, at der er behov for regelmæssig rapportering fra parterne og en harmoniseret indsamling og behandling af sammenlignelige og ensartede data og indikatorer for at opnå en god overvågningsproces;

    27.

    opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at opfordre til, at den globale biodiversitetsramme for perioden efter 2020 som centrale søjler fastslår forsigtighedsprincippet, en rettighedsbaseret tilgang og horisontafsøgning, teknologivurdering og overvågning med hensyn til indførelse af nye teknologier;

    28.

    opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme fastlæggelsen af et nyt globalt mål om at vende den globale udvikling i tabet af biodiversitet fra 2030 og således sætte naturen i stand til at regenerere til gavn for alle og bidrage til beskyttelse af biodiversiteten samt til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, bekæmpelse af ørkendannelse og jordforringelse samt til at øge fødevaresikkerheden; opfordrer EU til at presse på for at opnå et højere ambitionsniveau under forhandlingerne og potentielt opfordre til at beskytte halvdelen af planeten inden 2050; er af den opfattelse, at en klar global bevaringsmålsætning for 2030 på mindst 30 % for naturlige områder og målet om en genopretning på mindst 30 % af de skadede økosystemer, der kan genoprettes, bør forankres i rammen for perioden efter 2020, og at EU bør fastsætte et tilsvarende mål på EU-plan;

    29.

    understreger, at internationale bestræbelser og aftaler kun vil blive opfyldt, hvis alle interessenter er aktivt involveret; opfordrer til, at der oprettes en koalition af interessenter, både fra den private og den offentlige sektor, til at gennemføre den globale ramme for biodiversitet efter 2020; påpeger nytten af »dagsordenen for løsninger«, der er udviklet i henhold til Parisaftalen, og udarbejdelsen af en positiv dagsorden for alle interessenter, der er relevant for UNFCCC, og opfordrer til, at lignende foranstaltninger medtages i rammen for perioden efter 2020;

    30.

    understreger, at det er vigtigt at minimere den tid, der går fra vedtagelsen af den globale biodiversitetsramme for perioden efter 2020 til dens gennemførelse i nationale biodiversitetsmål og subnationale handlingsplaner, for at undgå forsinkelser med hensyn til at træffe konkrete foranstaltninger til at bremse tabet af biodiversitet;

    EU's biodiversitetsstrategi for 2030

    31.

    opfordrer indtrængende Kommissionen til at udforme en strategi, der vil tage fat på de vigtigste årsager til tab af biodiversitet, både på EU-plan og globalt plan;

    32.

    opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at »fra jord til bord«-strategien og ambitionen om nul forurening er i overensstemmelse med den fælles landbrugspolitik efter 2020, navnlig med henblik på at reducere anvendelsen af pesticider;

    33.

    opfordrer Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) til at medtage biodiversitetssikrede komponenter i deres finansielle instrumenter med henblik på at undgå negative virkninger for biodiversiteten; opfordrer EIB til at ajourføre sine miljømæssige og sociale standarder i overensstemmelse med bestemmelserne i EU's biodiversitetsstrategi for 2030;

    34.

    opfordrer til et juridisk bindende mål for hele EU om genopretning af skadede levesteder inden 2030 gennem genopretning af naturskove, tørvemoser, flodsletter, vådområder, græsarealer med stor biodiversitet, kystområder og havområder; beklager, at EU's biodiversitetsstrategi for 2020 ikke levede op til målet om at retablere 15 % af de skadede økosystemer;

    35.

    opfordrer indtrængende Kommissionen og EIB til at medtage biodiversitetssikring i deres foranstaltninger udadtil, navnlig i deres eksterne finansielle instrument, med henblik på at sikre, at ingen EU-midler eller -finansieringsordninger bidrager til nettotab af biodiversitet;

    36.

    er af den opfattelse, at EU's globale ambition skal være i overensstemmelse med EU's interne indsats inden for rammerne af EU's biodiversitetsstrategi for 2030;

    37.

    opfordrer Kommissionen til at medtage en reduktion af EU's globale fodaftryk som et vigtigt fokusområde i EU's biodiversitetsstrategi for 2030 med henblik på at undgå uoverensstemmelse mellem EU's interne og internationale foranstaltninger;

    Økonomiske overvejelser og finansiering

    38.

    glæder sig over den aftale, som 196 regeringer indgik på COP14 om at øge investeringerne i natur og mennesker frem til 2020 og derefter; understreger, at økonomisk vækst kun kan fremme bæredygtig udvikling, hvis den afkobles fuldstændig fra forringelse af biodiversiteten og naturens evne til at tjene menneskers trivsel;

    39.

    understreger, at passende og tilstrækkelig finansiering til biodiversitet er nødvendig; opfordrer til, at foranstaltninger til forbedring af biodiversitet og klimasikring indarbejdes i den næste FFR, og at integrationen af biodiversitet øges på tværs af politikområder med henblik på at gøre betydelige og positive fremskridt hen imod 2050-visionen; opfordrer Kommissionen og Rådet til at opstille et klart udgiftsmål for integration af biodiversitet på mindst 10 % i FFR, som skal være et supplement til udgifterne til integration af klimaændringer; understreger desuden behovet for at indføre en mere gennemsigtig, omfattende og stringent metode til sporing af biodiversitet og klimaudgifter; gentager sin opfordring til mindst at fordoble den nuværende finansiering af LIFE-programmet; opfordrer Kommissionen og Rådet til at udfase skadelige støtteordninger og sikre sammenhæng mellem alle EU-fonde og -programmer, således at ingen udgifter under EU-budgettet kan bidrage til tab af biodiversitet;

    40.

    understreger, at integration af biodiversitet skal ledsages af dataindsamling; bemærker med bekymring, at grundforskning, herunder taksonomi, som er afgørende for dette formål, er stærkt underfinansieret og ikke modtager tilstrækkelig politisk støtte og forskningsfinansiering; opfordrer til, at der afsættes tilstrækkelige midler til grundforskning og kapacitetsopbygning inden for rammerne af Horisont Europa og til, at støtten til teknisk bistand fra andre EU-fonde anvendes til dette formål;

    41.

    opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme etableringen af supplerende internationale finansielle mekanismer til beskyttelse og bevarelse af biodiversiteten i tilknytning til CBD, samtidig med at der gøres en indsats for at integrere biodiversitet i de eksisterende fonde; bemærker, at økonomiske aktiviteter kan være vigtige drivkræfter for global tilbagegang i biodiversiteten og tab af naturkapital; opfordrer derfor virksomheder og finansielle organisationer til at indgå og dele stærke forpligtelser og bidrag til biodiversitet, herunder gennem biodiversitetssikring af deres aktiviteter, og fremhæver betydningen af at mobilisere private finansieringsinitiativer i denne henseende; beklager, at der er uoverensstemmelser i de data om finansieringsstrømme for biodiversitet, der kommer fra nationale og internationale offentlige og private kilder, hvilket bringer sporings- og indberetningssystemerne i fare og har en negativ indvirkning på eventuelle reformer; opfordrer derfor Kommissionen, medlemsstaterne og EIB til at udvikle ensartede standarder for data om finansieringsstrømme for biodiversitet; understreger, at den fremtidige plan for bæredygtig finansiering skal hjælpe de finansielle markedsdeltagere med at forstå de risici, der er forbundet med tab af biodiversitet, ved at medtage biodiversitet i oplysningskravene om finansielle oplysninger;

    42.

    understreger, at det er vigtigt at øge investeringerne, herunder i naturbaserede løsninger og tilsvarende initiativer, som resulterer i sidegevinster for biodiversitet og klimatiltag, som igen vil mindske klimaændringernes indvirkning på biodiversiteten, og samtidig udfase miljøskadelige investeringer; minder om, at størstedelen af de investeringer, der foretages inden for rammerne af Parisaftalen, skal anvendes til bevarelse og genoprettelse af biodiversiteten; beklager, at indsatsen vedrørende landbaseret kulstofbinding kun modtager omkring 2,5 % af det samlede budget til modvirkning af klimaændringer på trods af potentialet ved naturlige klimaløsninger; opfordrer til, at EU's klimafinansiering og den internationale klimafinansiering i stigende grad anvendes til at beskytte og genoprette naturlige økosystemer som et middel til at dele fordelene mellem biodiversitet og modvirkning af og tilpasning til klimaændringer;

    43.

    glæder sig over, at EIB-Gruppen har besluttet at bringe alle sine finansieringsaktiviteter i overensstemmelse med målene i Parisaftalen og at afsætte mindst 50 % af EIB's midler til klimatiltag; opfordrer EIB til at fortsætte med at udvide foranstaltninger til beskyttelsen og bevarelsen af biodiversiteten inden for dens finansieringsramme; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne og den finansielle sektor om at bringe deres aktiviteter i overensstemmelse med Parisaftalen og garantere klima- og biodiversitetssikring af transaktioner og investeringer i og uden for EU;

    44.

    påpeger, at internationale organisationer såsom Den Internationale Valutafond (IMF), FN's Miljøprogram og OECD er enige om, at miljøafgifter er et afgørende redskab til at imødegå miljømæssige udfordringer såsom tab af biodiversitet; glæder sig over initiativer såsom det grønne finanspolitiske netværk under FN's miljøprogram og Den Internationale Valutafond (IMF), som letter udvekslingen af viden og dialogen om grønne finanspolitiske reformer; henleder opmærksomheden på Aichimål nr. 3 og behovet for positive incitamenter til bevarelse og bæredygtig brug af biodiversitet samt til mål for bæredygtig udvikling (SDG) nr. 15 og behovet for at mobilisere og væsentligt øge de finansielle ressourcer fra alle kilder til bevarelse og bæredygtig brug af biodiversitet og økosystemer; fremhæver derfor potentialet i en fair miljøbeskatning, der er i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler, som et middel til at reducere skader på miljøet og generere finansielle ressourcer til naturbeskyttelse; opfordrer EU og dets medlemsstater til at omlægge skattesystemet i retning af øget anvendelse af miljøafgifter;

    45.

    noterer sig med bekymring, at kun 8,3 % af de samlede finansielle forpligtelser — hvilket er det laveste niveau siden 2015 — har til formål at vende tabet af biodiversitet, på trods af at flere og flere arter i et hidtil uset omfang og i stigende grad udryddes; opfordrer Kommissionen til at øge tildelingen af ressourcer for at sikre en langsigtet og sammenhængende beskyttelse af biodiversiteten i hele EU; fastholder, at den næste FFR bør være baseret på en robust metodologi med henblik på at holde øje med biodiversiteten og undgå risikoen for, at indsatsen til gavn for biodiversiteten overvurderes;

    Skovbrug, landbrug, fiskeri og jordbund

    46.

    understreger, at landbrugs- og fiskeriaktiviteter, en sund jordbund og bevarelse af biodiversiteten hænger nøje sammen; bemærker, at landbrug, skovbrug og fiskeri, der ikke er bæredygtigt, har en negativ indvirkning på biodiversiteten; understreger dog, at bæredygtigt landbrug, skovbrug og fiskeri kan reducere de negative konsekvenser for arter, levesteder og økosystemer og følgerne af klimaændringer;

    47.

    opfordrer derfor EU og parterne til at forpligte sig stærkt til bæredygtige fødevaresystemer og bæredygtigt landbrug, skovbrug og fiskeri, herunder krav og strategier for bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og næringsstoffer, en reduktion i anvendelsen af pesticider og beskyttelse af jordbund, levesteder og arter, der leverer afgørende økosystemtjenester såsom bestøvning, og øget selektivitet med henblik på at reducere de kumulerede indvirkninger på hav- og kystøkosystemer og til at bidrage til genopretning af fiskebestande i følsomme og overfiskede områder; opfordrer Kommissionen til at medtage bindende reduktionsmål for hele EU i den kommende revision af EU's direktiv om bæredygtig anvendelse af pesticider (2009/128/EF) og Kommissionen, medlemsstaterne og de regionale myndigheder til at yde direkte støtte til bæredygtig praksis og økoordninger inden for landbrug, skovbrug og fiskeri;

    48.

    opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at yde finansiel støtte til landbrugs- og skovbrugsmetoder, som er i overensstemmelse med biodiversitetsmålene, såsom integreret bekæmpelse af skadegørere og forvaltning af næringsstoffer, økologisk landbrug, agroøkologisk praksis, jord- og vandbeskyttelse, jordbundsbevarende landbrug, skovlandbrug, skovlandbrug med træer i grupper, styring af kunstvanding, små-/jordstykkesystemer og metoder til at forbedre dyrevelfærden;

    49.

    minder om, at skovene ifølge Kommissionens meddelelse med titlen »Intensivering af EU's indsats for at beskytte og genoprette verdens skove« er uundværlige for vores planets livsbærende systemer, og at de dækker 30 % af jordens areal og huser 80 % af dens biodiversitet; understreger, at skovrydning er en væsentlig årsag til tab af biodiversitet på globalt plan, og at emissioner som følge af ændringer i arealudnyttelse og skovbrug i forbindelse med skovrydning er en væsentlig årsag til klimaændringer; udtrykker sin bekymring over indvirkningen af EU's forbrug på skovrydning, da EU er den endelige forbruger af 10 % af de produkter, der er forbundet med skovrydning; opfordrer Kommissionen til at vedtage en fælles definition af »skovrydningsfri«;

    50.

    opfordrer Kommissionen til at foreslå et omfattende sæt foranstaltninger til at reducere EU-forbrugets jordfodaftryk (herunder ved hjælp af lovgivning) på grundlag af due diligence, der sikrer bæredygtige og skovrydningsfrie forsyningskæder for produkter, der markedsføres i EU, samt en EU-handlingsplan for palmeolie; er af den opfattelse, at EU's indsats mod skovrydning bør tage fat på de vigtigste drivkræfter bag denne praksis såsom palmeolie, soja, oksekød og kakao; anmoder Kommissionen om hurtigst muligt at udfase biobrændstoffer, der anvendes i EU, og som med stor sandsynlighed vil forårsage indirekte ændringer i arealanvendelsen;

    51.

    understreger, at skovpolitikker skal være sammenhængende og i lige høj grad bekæmpe tab af biodiversitet og virkninger af klimaændringer samt øge EU's naturlige dræn, samtidig med at biodiversiteten beskyttes, bevares og forbedres;

    52.

    understreger, at ingen substitutionseffekt for skovbaserede produkter kan kompensere for tab af gamle vækster og primærskove, der er anerkendt som uerstattelige (8) og bør beskyttes ved hjælp af retlige og incitamentsskabende instrumenter med fokus på deres kompleksitet, konnektivitet og repræsentativitet;

    53.

    påpeger, at det ifølge fremtidsudsigterne for verdens befolkning (World Population Prospects) fra juni 2019 forventes, at verdens befolkning vil stige med 2 mia. personer i løbet af de næste 30 år, hvilket vil øge land- og havarealanvendelsens indvirkning på biodiversitet og kulstofbinding; bemærker, at stigende tab af biodiversitet bringer fødevare- og ernæringssikkerheden i fare; opfordrer parterne til at fremme bæredygtig brug af biodiversitet i programmer, der bidrager til fødevaresikkerhed og forbedret menneskelig ernæring, samtidig med at de bidrager til at nå målene for bæredygtig udvikling med særlig vægt på bæredygtighedsmål 2 (stop sult);

    Byområder

    54.

    bemærker, at forurening, udvidelse af byområder, arealbefæstelse og ødelæggelse af levesteder er andre vigtige årsager til tab af biodiversitet; minder om, at det af IPBES' globale vurderingsrapport om biodiversitet og økosystemtjenester fremgår, at arealet af byområder er fordoblet siden 1992, og at to ud af tre EU-borgere bor i byområder; opfordrer til en bedre vurdering af den rolle, som byområder og byer spiller med hensyn til at bevare biodiversiteten, og til bedre inddragelse af byer og lokale myndigheder i forbindelse med udarbejdelsen af politikker om beskyttelse og bevarelse af biodiversitet og økosystemtjenester samt overvågning, rapportering og verifikation;

    55.

    fastholder, at byernes potentiale til at bidrage til beskyttelsen af biodiversitet og økosystemtjenester undervurderes; minder om, at forbedring af fordelene ved biodiversitet, økosystemtjenester og grøn infrastruktur i byer og bynære områder forbedrer menneskers sundhed; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme indarbejdelse og yderligere integration af biodiversitet og økosystemfunktioner i udformningen af byerne og i bypolitik og byplanlægning og samtidig mindske kulstofemissionerne og forbedre tilpasningen til klimaændringer;

    56.

    bemærker, at byområder kan spille en forandringsskabende rolle i EU med hensyn til biodiversitet; understreger, at plast og vandforurening er vigtige drivkræfter for tab af biodiversitet; mener, at en stærk cirkulær økonomi i forbindelse med den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi kunne bidrage til EU's bestræbelser på at genoprette biodiversitet;

    57.

    beklager dybt, at plast og forurening f.eks. fra vandrensningsanlæg, lægemidler og ikkebæredygtige landbrugspraksisser såsom intensiv anvendelse af næringsstoffer, har stor indvirkning på havøkosystemernes sundhedstilstand;

    EU's beskyttede områder

    58.

    opfordrer til, at der foretages en dybdegående analyse af alle EU's beskyttede områder, herunder Natura 2000-områder, og til forbedring, bedre sammenkædning og udvidelse af disse områder; understreger behovet for en standardiseret metode til beregning af beskyttede områder og en klar definition af, hvad der udgør et »beskyttet område« i EU; understreger, at der i lyset af IPCC's nylige rapport om havet og kryosfæren i et klima under forandring er behov for en omfattende vurdering og en betydelig stigning i antallet af beskyttede kyst- og havområder i EU og en bedre forvaltning af disse; opfordrer til, at EU's beskyttede havområder udvides til også at omfatte flere åbne havområder; understreger, at kvantiteten såvel som kvaliteten af de beskyttede områder er vigtig for at standse tabet af biodiversitet, og at der derfor bør lægges større vægt på en god og bæredygtig forvaltning af disse;

    59.

    opfordrer Kommissionen til fortsat at træffe retlige foranstaltninger, når den konstaterer, at EU's naturbeskyttelseslove ikke overholdes; påpeger, at procedurerne skal være mere effektive i forbindelse med overtrædelser af miljølovgivningen på grund af risikoen for uoprettelige skader på miljøet; understreger, at det er nødvendigt hurtigst muligt at sikre korrekt håndhævelse af naturdirektiverne og følge op på klager over overtrædelser af lovgivningen på en gennemsigtig måde;

    60.

    bemærker, at rammeprogrammet for naturbeskyttelse, hvis det gennemføres svagt, potentielt kan skabe et fjendtligt miljø for aktivister og miljøforkæmpere og direkte eller indirekte føre til, at deres liv bringes i fare; understreger, at drab på miljøaktivister og miljøforkæmpere bør fordømmes aktivt af EU;

    61.

    fremhæver, at grøn infrastruktur leverer økosystemtjenester, der støtter biodiversitet, f.eks. ved at øge mængden af økologiske korridorer i bymiljøer;

    Innovation, forskning og uddannelse

    62.

    minder om den betydning, som innovation, forskning og udvikling har for opfyldelsen af målene i 2050-visionen; understreger betydningen af at støtte forskning og deltagelsesbaseret videnskab for at forbedre vores viden, navnlig hvad angår havene, hvoraf størstedelen stadig er uudforsket; opfordrer Kommissionen og Rådet til at øge budgetbevillingen til Horisont Europa til 120 mia. i den næste FFR, navnlig til gavn for klyngen vedrørende naturressourcer, herunder både grundforskning og anvendt forskning f.eks. inden for taksonomi, og til at iværksætte en mission for beskyttelse og genoprettelse af biodiversitet inden for Horisont Europa; opfordrer parterne til især at fokusere på sammenhængen mellem bevarelsen af biodiversitet og de gavnlige virkninger for menneskers sundhed og økonomiske velstand, og til at koordinere foranstaltningerne til dataindsamling;

    63.

    opfordrer Kommissionen til at støtte yderligere forskning i den indvirkning, som arealanvendelsen og ændringer i arealanvendelsen, herunder skovrydning og produktion af bioenergi, har på drivhusgasemissioner, og til at tage hensyn til resultaterne i den fremtidige politikudformning;

    64.

    bemærker, at ifølge EU-strategien for plast i en cirkulær økonomi, der blev vedtaget den 16. januar 2018, kan de 150 mio. ton plast, der er akkumuleret i verdenshavene, blive fordoblet inden 2030, hvilket bringer mere end 660 arter i fare og skader miljøet; opfordrer Kommissionen til at iværksætte flagskibsinitiativer mod plastforurening og dens indvirkning på biodiversiteten; understreger det specifikke problem med mikroplast, der tegner sig for mere end 80 % af det havaffald, der er indsamlet, og bringer den marine biodiversitet i fare; glæder sig derfor over Ursula von der Leyens tilsagn om at åbne en ny front i vores kamp mod plastaffald ved at bekæmpe mikroplast; understreger behovet for en cirkulær økonomisk tilgang, der lægger vægt på forskning og innovation inden for bæredygtige produkter;

    65.

    understreger den betydning, som uddannelse har for at øge bevidstheden om biodiversitet og miljøbeskyttelse; bemærker, at beskyttede områder med undervisningsmæssigt potentiale er et relevant og effektivt redskab til bevidstgørelse af offentligheden og en bedre bevarelse af disse områder;

    Kapacitetsopbygning, bevidstgørelse af offentligheden og inddragelse af alle aktører

    66.

    understreger, at kapacitetsopbygning og bevidstgørelse er afgørende for en vellykket gennemførelse og for at skabe større forståelse for betydningen af biodiversitet; glæder sig derfor over COP14-beslutningen, der opfordrer parter, andre regeringer og donorer til at stille finansielle midler til rådighed til kapacitetsopbygning, teknisk bistand og teknologioverførsel, hvis de er i stand til det;

    67.

    understreger betydningen af at tilvejebringe omfattende information og tilstræbe en tættere inddragelse af civilsamfundet og medlemmer af offentligheden fra forskellige aldersgrupper med henblik på at nå EU's og de globale mål;

    68.

    opfordrer parterne til at fremme bevidstgørelsen af borgerne og inddrage flere aktører for at sikre skræddersyede løsninger i samarbejde med lokalsamfund og oprindelige folk med henblik på at fremme en bæredygtig arealanvendelse og øge biodiversiteten på en måde, der sikrer fuld respekt for de regionale forskelle mellem landskaber og levesteder;

    69.

    glæder sig over intentionen om aktivt at forfølge en tilgang med flere aktører, hvilket er af afgørende betydning for at værdsætte, beskytte, bevare og sikre en bæredygtig anvendelse og genopretning af biodiversiteten, og understreger, at et bedre samarbejde med og mellem forvaltningsniveauer, sektorer og private aktører vil skabe muligheder for at integrere biodiversitetsmålene i andre politikområder; mener, at det er af afgørende betydning at inddrage erhvervsorganisationer og finansielle organisationer, og glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens bestræbelser på at inddrage den private sektor i bevarelsen af biodiversitet, navnlig inden for rammerne af EU's erhvervs- og biodiversitetsplatform; glæder sig i denne forbindelse over lanceringen af initiativet for den private sektor »One Planet Business for Biodiversity« under FN's klimatopmøde i New York;

    70.

    opfordrer Kommissionen til at overveje en harmoniseret metode til beregning af EU-virksomhedernes økologiske fodaftryk samt deres indvirkning på biodiversiteten;

    71.

    mener, at der er behov for gennemgribende forandringer af samfundet for at tackle klimaændringerne, miljøforringelserne og tabet af biodiversitet; understreger vigtigheden af at følge princippet om en retfærdig omstilling og sikre, at processen er inklusiv og retfærdig;

    72.

    bemærker, at offentlighedens kendskab til og adgang til omfattende og letforståelige oplysninger gør det muligt for forbrugerne at træffe kvalificerede valg og fremme et bæredygtigt forbrug, og insisterer derfor på, at de bør indgå i en lang række foranstaltninger, navnlig i forbindelse med produkter, der fører til skovrydning, ødelæggelse af økosystemer og krænkelser af menneskerettighederne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre sporbarheden af og kontrollen med produkter i alle deres værdi- og forsyningskæder og således sikre fuld gennemsigtighed for forbrugerne;

    73.

    understreger behovet for at udvikle bedre miljømærkning og certificering med henblik på bekæmpelse af skovrydning;

    74.

    glæder sig over mødet i Den Internationale Union for Naturbevarelse i Marseille i 2020; opfordrer Kommissionen til at sende et tydeligt signal om sine forpligtelser med hensyn til biodiversitet for at vise sin støtte til dette forum;

    o

    o o

    75.

    pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

    (1)  EUT C 35 af 31.1.2018, s. 2.

    (2)  EUT C 356 af 4.10.2018, s. 38.

    (3)  Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0431.

    (4)  EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19.

    (5)  EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1.

    (6)  Konventionen om den biologiske mangfoldighed, FN's konvention om bekæmpelse af ørkendannelse og FN's rammekonvention om klimaændringer.

    (7)  Den regionale vurderingsrapport om biodiversitet og økosystemtjenester for Europa og Centralasien https://www.ipbes.net/system/tdf/downloads/spm_2b_eca_digital_20180622.pdf?file=1&type=node&id=28318

    (8)  Kommissionens meddelelse af 23. juli 2019 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget »Intensivering af EU's indsats for at beskytte og genoprette verdens skove« (COM(2019)0352).


    Top