EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 6.9.2019
COM(2019) 411 final
2019/0192(COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE
om supplerende makroøkonomisk bistand til Det Hashemitiske Kongerige Jordan
{SWD(2019) 324 final}
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52019PC0411
Proposal for a DECISION OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL providing further macro-financial assistance to the Hashemite Kingdom of Jordan
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om supplerende makroøkonomisk bistand til Det Hashemitiske Kongerige Jordan
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om supplerende makroøkonomisk bistand til Det Hashemitiske Kongerige Jordan
COM/2019/411 final
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 6.9.2019
COM(2019) 411 final
2019/0192(COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE
om supplerende makroøkonomisk bistand til Det Hashemitiske Kongerige Jordan
{SWD(2019) 324 final}
BEGRUNDELSE
1.BAGGRUND FOR FORSLAGET
•Forslagets begrundelse og formål
I de seneste år er Jordans økonomi blevet hårdt ramt af den regionale uro, navnlig i nabolandene Irak og Syrien. Den regionale uro har i betydelig grad påvirket de eksterne indtægter og belastet de offentlige finanser. Faldende turisme og udenlandske direkte investeringer, blokerede handelsruter i otte år og gentagne afbrydelser af naturgasforsyningen fra Egypten, som har tvunget Jordan til at erstatte sin gasimport fra Egypten med dyrere brændstoffer til elproduktion, har hæmmet væksten og tynget Jordans budgetstilling og stilling over for udlandet.
Den syriske konflikt har påvirket Jordan ved ikke blot at forstyrre handelen med og gennem Syrien, men også ved at forårsage en tilstrømning af ca. 1,3 millioner syriske flygtninge (ifølge de jordanske myndigheders skøn), hvoraf 660 330 er registreret hos De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge – UNHCR (data fra 4. august 2019). Denne store tilstrømning af syriske flygtninge til Jordan har øget presset på Jordans budgetstilling, de offentlige tjenester og infrastrukturen.
En stort set hensigtsmæssig politisk reaktion og omfattende international bistand hjalp landet med at fastholde makroøkonomisk stabilitet og forhindrede en økonomisk nedgang. Jordans økonomi er dog fortsat sårbar over for eksterne chok. Realvæksten faldt til 1,9 % i 2018, der er den laveste siden 1996. Arbejdsløsheden steg brat til 19 % i begyndelsen af 2019, mens de udenlandske direkte investeringer styrtdykkede. Trods bestræbelserne lykkedes det ikke at fastholde det oprindeligt planlagte tempo i den finanspolitiske konsolidering som følge af lavere vækst end forventet, hvilket svækkede skatteindtægterne, og elselskabets oparbejdning af tab, fordi taksterne ikke afspejlede omkostningerne. Den offentlige gæld er knap nok faldet, og Jordan er fortsat afhængig af udenlandsk støtte. Jordan står faktisk fortsat over for betydelige eksterne finansieringsbehov, herunder betalingsforpligtelser vedrørende euroobligationer og andre lån på det eksterne marked, der forfalder i 2020-22. I denne kontekst er det essentielt, at Jordans internationale partnere vedbliver med at yde støtte.
I august 2016 nåede Jordan og Den Internationale Valutafond (IMF) til enighed om en treårig udvidet lånefacilitet (EFF) på 723 mio. USD (150 % af kvoten), der for nylig blev forlænget til marts 2020. Dette program fulgte en treårig standbyaftale (SBA) til en værdi af 2 mia. USD (800 % af kvoten), som blev vedtaget i august 2012 og afsluttet i august 2015. IMF-programmerne blev suppleret af to programmer for makrofinansiel bistand (MFA-programmer), nemlig MFA-I med et beløb på 180 mio. EUR i lån, som blev vedtaget af medlovgiverne i december 2013 og afsluttet i oktober 2015, og MFA-II med et beløb på 200 mio. EUR i lån, som blev vedtaget af medlovgiverne i december 2016 og afsluttet i juli 2019.
MFA-programmerne var del af en større indsats fra EU's og andre internationale donorers side, som blev aftalt på London-konferencen "Supporting Syria and the region" i februar 2016 for at hjælpe Jordan og andre lande i regionen med at afbøde de økonomiske og sociale konsekvenser af de regionale konflikter og tilstedeværelsen af et stort antal syriske flygtninge. Det internationale samfunds engagement i Jordan blev bekræftet ved flere efterfølgende lejligheder, især under Bruxelles-konferencen "Supporting the Future of Syria" i april 2017, mødet i Associeringsrådet EU-Jordan i juli 2017 og Bruxelles II-konferencen "Supporting the Future of Syria" i april 2018. På "London Initiative"-konferencen, der fandt sted i februar 2019 og på Bruxelles III-konferencen, der blev afholdt i marts 2019, bekræftede det internationale og regionale donorsamfund, herunder EU, sine intentioner om at støtte Jordans bestræbelser på at fastholde den makroøkonomiske stabilitet i Jordan og forbedre vækstudsigterne.
Den 11. juli 2019 rettede Jordan en officiel anmodning til Europa-Kommissionen om supplerende makrofinansiel bistand fra EU på 500 mio. EUR i tre rater, således som der blev tilkendegivet forventninger om på mødet i Associeringsrådet EU-Jordan, der blev afholdt i Luxembourg den 26. juni 2019. Bistanden vil bidrage til at dække landets eksterne finansieringsbehov og fremme gennemførelsen af reformer.
I lyset af denne anmodning og den økonomiske situation i Jordan, navnlig behovet for supplerende ekstern finansiering, forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet et forslag baseret på artikel 212 i TEUF om at stille supplerende makrofinansiel bistand (MFA) til rådighed for Jordan til et beløb på op til 500 mio. EUR i form af mellem- og langfristede lån i tre rater.
Formålet med den foreslåede makrofinansielle bistand er at hjælpe Jordan med at dække en del af sit supplerende behov for ekstern finansiering i 2020-2021 og på denne måde mindske økonomiens sårbarheder på kort sigt i forhold til betalingsbalance og de offentlige finanser og samtidig bidrage til en bæredygtig gældssituation. Desuden vil EU-bistanden give incitamenter til at skærpe Jordans reformindsats gennem et aftalememorandum med de jordanske myndigheder indeholdende en passende pakke af foranstaltninger, der kan støtte den økonomiske tilpasning og strukturreformerne. De politiske betingelser vil være i overensstemmelse med de reformtilsagn, som Jordan har påtaget sig i forbindelse med prioriteterne for partnerskabet mellem EU og Jordan og andre støtteinstrumenter samt de tilpasningsprogrammer, der er blevet aftalt med IMF og Verdensbanken, og den femårige ramme for reformer og vækst, der blev præsenteret på konferencen "London Initiative" i februar 2019.
Som nærmere beskrevet i Kommissionens arbejdsdokument, der ledsager dette forslag og er baseret på bl.a. vurderingen af den politiske situation foretaget af Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EEAS), finder Kommissionen, at det eksterne finansieringsgab i Jordan kombineret med landets samarbejde med IMF under et udbetalingsprogram berettiger en MFA-foranstaltning ud fra et økonomisk synspunkt, og at de politiske og økonomiske forudsætninger for den foreslåede MFA-foranstaltning er opfyldt.
Generel baggrund
Den jordanske økonomi er blevet særlig hårdt ramt af konflikten i Syrien, der brød ud i 2011. Efter en periode med en solid gennemsnitlig vækst på 6,2 % i perioden 2001-2010 er væksten i Jordans BNP aftaget til gennemsnitlig 2,4 % i 2011-2018. Mens den økonomiske afmatning afspejler Jordans mangeårige makroøkonomiske og strukturelle svagheder, var den i vid udstrækning drevet af en række eksterne chok herunder afbrydelsen af kritiske eksportruter og markeder som følge af langvarige regionale konflikter, det skarpe fald i udenlandske direkte investeringer, det store antal syriske flygtninge (1,3 millioner ifølge de jordanske myndigheders skøn, hvoraf de 660 330 er registreret hos UNHCR) og stigende oliepriser og låneomkostninger, der afspejler stigningen i Fed's satser.
Svækkelsen af den økonomiske aktivitet fortsatte i 2018, hvor den reale BNP-vækst aftog til 1,9 % (fra 2,1 % i 2017), og dette markerede den laveste stigning siden 1996. På den positive side rettede tilstrømningen af turister og eksporten sig en smule, og der blev genåbnet to grænseovergange med Irak og Syrien i 2018. I fjerde kvartal af 2018 blev den billige gasimport fra Egypten også genoptaget. Denne udvikling har dog endnu ikke manifesteret sig i væksttallene: I første kvartal af 2019 steg det reale BNP med 2 %, hvilket var stort set uændret sammenlignet med de seneste år.
Til gengæld steg arbejdsløsheden til 19 % i første kvartal 2019 fra 18,4 % et år tidligere, og det markerede en kraftigt opadgående tendens siden 2014, hvor den lå på 12,9 %. Arbejdsløsheden for unge (38,5 %) og for kvinder (28,9 %) er fortsat høj sammenlignet med tallet for mænd (16,4 %).
Inflationen voksede til 4,5 % i 2018 (fra 3,3 % ultimo 2017) som følge af stigende oliepriser i det meste af 2018 og forhøjelsen af den almindelige omsætningsafgift på forskellige basisprodukter, der blev vedtaget i januar. I løbet af de første fire måneder af 2019 faldt inflationen imidlertid til 0,6 %, efterhånden som effekten af afgiftsstigningerne forsvandt. Jordans centralbank hævede rediskontoen i syv omgange fra 3,75 % til 5,75 % mellem februar 2017 og december 2018. Dette afspejler i vid udstrækning stigningen i Fed's satser, idet den jordanske dinar er bundet til den amerikanske dollar. Stramningerne faldt sammen med en gradvis, men moderat stigning i inflationen som tidligere nævnt. I juni 2019 forblev rediskontoen uændret (på 5,75 %) takket være faldende inflation og et aftagende valutakurspres i forhold til 2018. I forbindelse med den anden gennemgang af IMF-programmet tilkendegav myndighederne ikke desto mindre, at de var rede til om nødvendigt at stramme pengepolitikken for at sikre, at reservemålene bliver nået.
Jordan har de seneste år gjort betydelige fremskridt med konsolideringen af landets offentlige finanser, men på baggrund af den svage vækstprofil og de manglende fremskridt med håndteringen af de offentlige el- og vandforsyningsselskabers tab kunne dette fremskridt ikke fastholdes i 2018. Det samlede budgetunderskud (inkl. tilskud) steg til 3,3 % af BNP i 2018 fra 2,2 % af BNP i 2017. Den samlede offentlige sektors underskud — en finanspolitisk størrelse, der tager hensyn til balancen i NEPCO (den offentlige el-leverandør) og WAJ (Jordans vandmyndighed) — steg til 4,3 % af BNP i 2018 fra 2,9 % af BNP i 2017, hvilket afspejler de øgede oliepriser kombineret med manglen på omkostningsægte takster inden for el- og vandsektoren, som tilskynder til overforbrug. I 2019 forventes der ifølge IMF-programmet et fald i budgetunderskuddet og den samlede offentlige sektors underskud til henholdsvis 2,3 % og 2,6 %. I de første fire måneder af 2019 faldt budgetunderskuddet til 3 % af BNP fra 3,8 % af BNP fra år til år. Skatteindtægterne faldt dog med 1,4 % fra år til år og gav anledning til bekymring med hensyn til budgetgennemførelsen indtil udgangen af 2019.
Ultimo marts 2019 lå den samlede offentlige bruttogæld på 94,4 % af BNP og havde således stort set ikke ændret sig siden ultimo 2018. Den eksterne offentlige gæld udgjorde 39,4 % af BNP, og heraf var 72 % denomineret i amerikanske dollar, som den jordanske dinar er bundet til. Den høje offentlige gæld er en kilde til sårbarhed, men IMF vurderer, at den er holdbar, forudsat at landet fortsætter med at levere på finanspolitisk tilpasning og vækstfremmende reformer, og det internationale og regionale donorsamfund fortsætter med at yde betydelig støtte til Jordan, særlig i form af tilskud og finansiering på lempelige vilkår.
Med hensyn til den eksterne sektor blev Jordans underskud på de løbende poster indsnævret i 2018 til 2,9 mia. USD eller 7 % af BNP (10,3 % ekskl. tilskud) fra 10,5 % af BNP i samme periode i 2017. Dette afspejlede en moderat stigning i vareeksporten (der voksede med 3,4 % opgjort i værdi), mens vareimporten faldt (med 1,3 % opgjort i værdi). I første kvartal af 2019 klarede vareeksporten sig endnu bedre med en stigning på 9,3 % opgjort i værdi, mens vareimporten faldt (med 3,2 % opgjort i værdi). I samme tidsrum voksede turistindtægterne med 6,1 % fra år til år, og pengeoverførslerne steg kun marginalt.
De udenlandske direkte investeringer faldt brat til 959 mio. USD i 2018 (2,2 % af BNP), dvs. med 52 % i amerikanske dollar i forhold til 2017. Dette markerede den laveste nettotilstrømning af udenlandske direkte investeringer siden 2003. Denne nedadgående tendens er indtruffet parallelt med den langsigtede svækkelse af de udenlandske direkte investeringer (som andel af BNP) siden den syriske konflikt fra i gennemsnit 12,7 % i 2005-2010 til 4,5 % i 2011-2018. Den regionale konflikt, der blokerede handelsruter i otte år, den økonomiske afmatning i Golfstaterne, der var Jordans hovedinvestorer, samt landets strukturelle svagheder såsom ufleksible arbejdsmarkeder, problemer for udenlandske investorer og store forretningsomkostninger medvirkede til faldet i udenlandske direkte investeringer.
Faldet i udenlandske direkte investeringer lagde yderligere pres på kapitalkontoen og den finansielle konto, og det samme gjorde faldet i den offentlige låntagning fra ca. 1 mia. USD i 2017 til under 500 mio. USD i 2018. Dette pres bidrog til et betydeligt fald i forretningsbankernes udenlandske nettoaktiver (med omkring 900 mio. USD) i 2018, der delvis var forårsaget af en strammere pengepolitik i nabolandene og den politiske ustabilitet i Jordan i midten af 2018 (hvor den tidligere premierminister Mulki trådte tilbage som reaktion på befolkningens utilfredshed med især skattereformplanerne). Omvendt var en lille nettotilstrømning på 41 mio. USD i private porteføljeinvesteringer i 2018 (sammenlignet med en stor nettoudstrømning i 2017) samt en betydelig stigning på omkring 600 mio. USD i andre investeringer til fordel for kapitalkontoen og den finansielle konto i 2018.
De aktuelle reserver på 13,2 mia. USD (eller 7,1 måneders import) ultimo april 2019 bør øges for at gøre landet mere modstandsdygtigt over for ovennævnte faktorer. Dette er særlig vigtigt i betragtning af den sårbare position over for udlandet, den forhøjede risiko for regionale konflikter eller geopolitiske spændinger, valutakursbindingen og eksponeringen for olieprischok.
Trods den gunstige udvikling inden for eksport og turisme tilbagestår der en række makroøkonomiske sårbarheder. Landet opererer fortsat under vanskelige økonomiske forhold, der påvirkes af den langvarige regionale konflikt, tilstedeværelsen af syriske flygtninge, forstyrrelsen eller den langsomme genopretning af kritiske eksportmarkeder og det markante fald i udenlandske direkte investeringer. Som følge heraf er den økonomiske vækst forblevet på et meget lavt niveau, der er utilstrækkeligt til at nedbringe den høje arbejdsløshed. Ligesom i 2018 kan tempoet i den fremtidige finanspolitiske tilpasning blive lavere end forventet, hvis væksten svækkes yderligere, og hvis det ikke lykkes Jordan skabe skatteindtægter gennem bekæmpelse af skatteflugt og en forøgelse af kapaciteten i skatteforvaltningen. Det samme kan ske, hvis Jordan ikke formår at omstrukturere de tabsgivende statsejede virksomheder (elektricitets- og vandværker), der forøger underskuddet i den offentlige sektor. Foruden disse risici er låneomkostningerne ved euroobligationer højere sammenlignet med omkostningerne ved Jordans euroobligationer, der forfalder i de kommende år (og hvoraf mange var garanteret af USA), hvilket vil gøre det dyrt at forlænge obligationerne. Af disse årsager er den nuværende prognose for faldet i den offentlige gæld til 83,7 % senest i 2024 fortsat skrøbelig, og den afhænger af en vellykket finanspolitisk tilpasning og vellykkede vækstfremmende reformer i overensstemmelse med det, som myndighederne har forpligtet sig til, samt deres evne til fortsat at tiltrække betydelige finansieringer fra donorer og markedet. Reserverne ligger fortsat under IMF's standarder og kan komme under fornyet pres i 2020-2021, hvor landet forventes at tilbagebetale omkring 3,1 mia. USD (renter og afdrag) på statens direkte udlandsgæld og gæld i euroobligationer. I denne kontekst forekommer det nødvendigt at fortsætte genopbygningen af Jordans internationale reserver, og dette kan den supplerende makrofinansielle bistand fra EU bidrage til, både direkte (gennem dens udbetaling) og indirekte (som katalysator for privat kapitaltilstrømning og ved at skabe tillid til den lokale valuta).
Det kan konkluderes, at Jordans økonomi fortsat er skrøbelig, og at landet har et stort behov for ekstern finansiering og er eksponeret for en række sårbarheder. I denne kontekst er det essentielt, at IMF og Jordans internationale partnere, herunder EU, vedbliver med at yde støtte.
•Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Der er ydet makrofinansiel bistand til Jordan under to særskilte afgørelser:
–Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1351/2013/EU af 11. december 2013 om makrofinansiel bistand til Det Hashemitiske Kongerige Jordan 1
–Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 2371/2016/EU af 14. december 2016 om supplerende makrofinansiel bistand til Det Hashemitiske Kongerige Jordan 2
Da begge disse transaktioner har fundet sted, skal der vedtages en ny afgørelse for at fortsætte EU's makrofinansielle bistand til Jordan.
•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Den foreslåede makrofinansielle bistand er i overensstemmelse med EU's tilsagn om at støtte den økonomiske og politiske situation i Jordan. Den er forenelig med de principper, der gælder for anvendelsen af MFA-instrumentet, nemlig ekstraordinær karakter, politiske forhåndsbetingelser, komplementaritet, konditonalitet og finansiel disciplin.
Den foreslåede makrofinansielle bistand er i overensstemmelse med målene i den europæiske naboskabspolitik. Den bidrager til at støtte Den Europæiske Unions målsætninger om økonomisk stabilitet og udvikling i Jordan og mere generelt modstandsdygtighed i det sydlige naboskabsområde. Ved at støtte myndighedernes indsats for at skabe en stabil makroøkonomisk ramme og gennemføre ambitiøse strukturreformer øger den foreslåede transaktion merværdien af EU's samlede engagement i Jordan. Den forbedrer også effektiviteten af andre former for finansiel bistand, som EU yder landet, herunder budgetstøtte og tilskud, som er til rådighed gennem eksterne finansielle instrumenter under den nuværende flerårige finansielle ramme for 2014-2020. Den foreslåede makrofinansielle bistand udgør også en integrerende del af den samlede internationale støtte til Jordan, herunder som reaktion på den syriske krise, og vil vedblive med at supplere bistanden fra andre multilaterale og bilaterale donorer.
Jordan er en vigtig partner for EU på grund af landets centrale rolle med hensyn til at fremme stabilitet og tolerance mellem trosretninger i Mellemøsten og ligeledes på grund af landets gæstfrihed over for 1,3 mio. syrere (hvoraf de 660 330 er registreret hos UNHCR). EU og Jordan har et stærkt partnerskab på tværs af mange sektorer og har været forbundet med hinanden gennem en associeringsaftale, der trådte i kraft i maj 2002. Som led i den reviderede europæiske naboskabspolitik vedtog EU og Jordan i 2016 prioriteterne for partnerskabet mellem EU og Jordan (som på daværende tidspunkt inkluderede pagten mellem EU og Jordan). I december 2018 blev prioriteterne for partnerskabet mellem EU og Jordan forlænget med yderligere to år til også at dække 2016-2020.
Samarbejdet inden for partnerskabsprioriteterne er bygget op omkring tre gensidigt forstærkende mål: i) makroøkonomisk stabilitet og bæredygtig og videnbaseret vækst, ii) styrkelse af demokratisk regeringsførelse, retsstatsprincippet og menneskerettigheder samt iii) regional stabilitet og sikkerhed, herunder bekæmpelse af terrorisme. Der samarbejdes også om tværgående spørgsmål såsom migration og mobilitet samt økonomisk, social og politisk inklusion af sårbare grupper, herunder unge og kvinder.
Handelsrelationerne mellem EU og Jordan reguleres af associeringsaftalen. Med aftalen blev der etableret et frihandelsområde, der åbner mulighed for tovejshandel med varer mellem EU og Jordan. I juli 2016 blev EU og Jordan enige om at gøre de oprindelsesregler, som jordanske eksportører anvender i deres handel med EU, mere fleksible. Begge parter reviderede og forbedrede dette initiativ i december 2018. EU er Jordans største handelspartner og tegnede sig for værdimæssigt 17,1 % af Jordans samlede handel i 2018. Jordans eksport til EU beløb sig til 300 mio. EUR i 2018, mens importen fra EU beløb sig til 3,6 mia. EUR (opgjort i værdi).
2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
•Retsgrundlag
Retsgrundlaget for dette forslag er artikel 212 i TEUF.
•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Nærhedsprincippet er overholdt, eftersom målsætningerne om at genskabe den kortsigtede makroøkonomiske stabilitet i Jordan ikke i tilstrækkelig grad kan nås af medlemsstaterne på egen hånd og derfor bedre kan nås af Den Europæiske Union. De vigtigste årsager er de budgetmæssige begrænsninger på nationalt plan og behovet for en stærk koordinering mellem donorerne for at maksimere bistandens omfang og virkning.
•Proportionalitetsprincippet
Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet: Det er begrænset til det minimum, der er nødvendigt for at nå målsætningerne om kortsigtet makroøkonomisk stabilitet, og går ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
Som konstateret af Kommissionen på grundlag af overslagene fra IMF i forbindelse med den udvidede lånefacilitet svarer bistandsbeløbet til omkring 9,7 % af det anslåede resterende finansieringsgab for perioden 2020-2021. Dette betydelige tilsagn er begrundet ved Jordans politiske betydning for stabiliteten i det europæiske naboskabsområde, landets politiske associering og økonomiske integration med EU som afspejlet i associeringsaftalen mellem de to parter, som trådte i kraft den 1. maj 2002, og den vanskelige økonomiske situation, som Jordan fortsat befinder sig i som følge af konflikterne i Syrien og Irak og det store antal syrere i landet.
•Valg af retsakt
Projektfinansiering eller teknisk bistand vil ikke være egnet til at opfylde makroøkonomiske mål. Den største merværdi ved makrofinansiel bistand i forhold til andre EU-instrumenter vil være, at den hurtigt kan lette det eksterne finansieringspres og bidrage til at skabe en stabil makroøkonomisk ramme, bl.a. ved at fremme en holdbar betalingsbalance og budgetsituation, samt en passende ramme for strukturreformer. Ved at bidrage til indførelsen af en passende ramme for makroøkonomiske og strukturelle politikker kan den makrofinansielle bistand øge effektiviteten af de aktioner, der finansieres i Jordan under andre finansielle EU-instrumenter med et mere snævert fokus.
3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Kommissionens forslag om makrofinansiel bistand bygger på erfaringerne fra efterfølgende evalueringer af tidligere operationer i EU's naboskabsområde, særlig den efterfølgende evaluering af MFA-I-transaktionen til fordel for Jordan i 2015, der blev reguleret ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1351/2013/EU af 11. december 2013 3 .
Den efterfølgende evaluering 4 konkluderede, at MFA-I-programmet opfyldte sine mål. Programmet var relevant i forhold til Jordans økonomiske udfordringer og bidrog væsentligt til en effektiv stabilisering af Jordans stilling over for udlandet og landets finansielle stilling. Programmet havde en betydelig merværdi for EU, eftersom det støttede makroøkonomisk stabilitet i et partnerland i naboskabsområdet og dæmpede konsekvenserne af flygtningekrisen. Det blev udformet og gennemført på en sammenhængende måde med andre EU-politikker eller -instrumenter. Programmet havde også en positiv social effekt og ydede et virkningsfuldt bidrag med hensyn til at sikre en holdbar offentlig gæld ved at tilbyde yderst gunstige finansieringsvilkår.
•Høringer af interesserede parter
Kommissionens tjenestegrene har ved udarbejdelsen af dette forslag regelmæssigt været i kontakt med de jordanske myndigheder for at fremme Jordans ejerskab til programmet. Eftersom den makrofinansielle bistand ydes som en integrerende del af den internationale støtte til økonomisk stabilisering i Jordan, har Kommissionen desuden rådført sig med Jordans internationale partnere, f.eks. Den Internationale Valutafond og Verdensbanken, som støtter landet gennem større finansieringsprogrammer.
•Ekspertbistand
Med hjælp fra eksterne eksperter foretog Kommissionen en operationel vurdering, hvori den kontrollerede kvaliteten og pålideligheden af Jordans offentlige finansielle kredsløb og administrative procedurer, og den forelagde den endelige rapport i september 2016. I første kvartal af 2020 er der planer om at gennemføre en operationel vurdering, der skal afspejle den seneste udvikling.
•Konsekvensanalyse
EU's makrofinansielle bistand er et ekstraordinært nødinstrument til håndtering af alvorlige betalingsbalanceproblemer i tredjelande. Dette forslag om makrofinansiel bistand er derfor ikke underlagt et krav om gennemførelse af en konsekvensanalyse efter Kommissionens retningslinjer for bedre regulering (SWD(2015) 111 final), da det ud fra et politisk perspektiv er bydende nødvendigt at skride hastigt til værks i denne nødsituation, som kræver en hurtig reaktion.
Den makrofinansielle bistand vil bidrage til at lette Jordans finansieringsbehov på kort sigt. Det økonomiske tilpasnings- og reformprogram, der bygger på Jordans regerings femårige ramme for vækst og reformer, vil bidrage til at skabe en stabil makroøkonomisk ramme og gennemføre ambitiøse strukturreformer, der vil styrke vækst- og jobskabelsesmulighederne. Den makrofinansielle bistand vil også hjælpe modtagerlandet med at gøre den nødvendige økonomiske tilpasning mindre hård og abrupt sammenlignet med et alternativt scenario uden ekstern finansiel bistand. På den måde hjælper den med at afbøde de sociale konsekvenser af tilpasningen og afværge de negative virkninger af den krise, som landet befinder sig i. Ved at yde langsigtet finansiering på meget fordelagtige vilkår og støtte reformer vil den makrofinansielle bistand bidrage til finanspolitisk tilpasning, gøre Jordans gæld mere bæredygtig og skabe det finanspolitiske råderum, der er nødvendigt for at afholde de nødvendige sociale udgifter i en situation med konstant økonomisk og socialt pres som følge af den vanskelige regionale kontekst, herunder tilstedeværelsen af ca. 1,3 millioner syrere ifølge de jordanske myndigheders skøn (hvoraf 660 330 var registreret hos UNHCR i august 2019). Desuden bidrager den makrofinansielle bistand gennem den målrettede politiske konditionalitet til en mere afbalanceret, bæredygtig og inklusiv vækst med passende social beskyttelse.
4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Den planlagte bistand ydes i form af lån og finansieres via låntagning, som Kommissionen gennemfører på vegne af EU. Budgetomkostningerne ved bistanden vil svare til tilførslerne, med en sats på 9 % af de beløb, der indbetales til EU's garantifond for aktioner i forhold til tredjelande fra budgetpost 01 03 06 ("Tilførsler til Garantifonden") 5 .
Ud fra den antagelse, at de første to låneudbetalinger til et samlet beløb på 300 mio. EUR vil finde sted i 2020, og den tredje låneudbetaling på 200 mio. EUR vil finde sted i 2021, og i overensstemmelse med reglerne for garantifondsmekanismen, vil den tilsvarende tilførsel blive opført på budgetterne for 2022 (27 mio. EUR) og 2023 (18 mio. EUR).
Kommissionen vurderer, at budgettet kan dække den foreslåede makrofinansielle bistand til fordel for Jordan inden for rammerne af Kommissionens forslag til den næste flerårige finansielle ramme.
5.ANDRE FORHOLD
•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering
Den Europæiske Union stiller makrofinansiel bistand til rådighed for Jordan på op til 500 mio. EUR i form af mellem-/langristede lån, som vil bidrage til at dække Jordans residuale behov for ekstern finansiering i 2020-21. Bistanden forventes at blive udbetalt i tre lånerater. Udbetalingen af første rate forventes at finde sted omkring juni 2020. Forudsat at de politiske foranstaltninger, der er knyttet til hver rate, gennemføres rettidigt, forventes anden og tredje rate udbetalt i fjerde kvartal af 2020 og i andet kvartal af 2021.
Bistanden vil blive forvaltet af Kommissionen. Der vil gælde specifikke bestemmelser om forebyggelse af svig og andre uregelmæssigheder i overensstemmelse med finansforordningen.
Kommissionen og de jordanske myndigheder vil vedtage et aftalememorandum, der fastlægger de strukturelle reformforanstaltninger, der vil være knyttet til den foreslåede MFA-transaktion, herunder tidsplan og rækkefølge. Hertil kommer, at som det normalt er tilfældet med makrofinansiel bistand, vil udbetalingerne bl.a. være betinget af vellykkede evalueringer under IMF-programmet og den fortsatte udbetaling af IMF-midler til Jordan.
Forslaget indeholder en udløbsklausul. Den foreslåede makrofinansielle bistand stilles til rådighed i to et halvt år regnet fra den første dag efter aftalememorandummets ikrafttræden.
Kommissionen vil hvert år forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af denne afgørelse i det foregående år. Senest to år efter udløbet af bistandens rådighedsperiode vil Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en efterfølgende evaluering, som vurderer, i hvilket omfang den har bidraget til bistandens mål.
Teksten til dette forslag er i overensstemmelse med teksten til tidligere afgørelser om makrofinansiel bistand som godkendt af Europa-Parlamentet og Rådet i de seneste år.
2019/0192 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE
om supplerende makroøkonomisk bistand til Det Hashemitiske Kongerige Jordan
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 212, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)Forbindelserne mellem Den Europæiske Union ("Unionen") og Det Hashemitiske Kongerige Jordan ("Jordan") udvikles inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik. Jordan undertegnede en associeringsaftale med Unionen den 24. november 1997, som trådte i kraft den 1. maj 2002. Inden for rammerne af denne associeringsaftale har Unionen og Jordan gradvist etableret et frihandelsområde over en overgangsperiode på 12 år. Derudover trådte en aftale om yderligere liberalisering af landbrugsprodukter i kraft i 2007. I 2010 indgik Unionen og Jordan et partnerskab med "avanceret status", som indebærer et større samarbejde på flere områder. I december 2009 blev en protokol om tvistbilæggelsesordninger for handel mellem Unionen og Jordan paraferet, og den 1. juli 2011 trådte den i kraft. Den bilaterale politiske dialog og det økonomiske samarbejde er blevet videreudviklet inden for rammerne af associeringsaftalen, prioriteterne for partnerskabet mellem EU og Jordan og den fælles støtteramme for 2017-2020.
(2)Siden 2011 har Jordan iværksat en række politiske reformer for at styrke det parlamentariske demokrati og retsstaten. Der er oprettet en forfatningsdomstol og en uafhængig valgkommission, og det jordanske parlament har vedtaget en række større love, bl.a. valgloven og loven om politiske partier samt love om decentralisering og kommuner. Der er blevet vedtaget lovgivningsmæssige forbedringer med hensyn til domstolenes uafhængighed og kvinders rettigheder.
(3)Jordans økonomi er blevet hårdt ramt af den langvarige regionale uro, navnlig i nabolandene Irak og Syrien. Den regionale uro har i betydelig grad påvirket de eksterne indtægter og belastet de offentlige finanser. Turismen og de udenlandske direkte investeringer er blevet negativt påvirket, og handelsruter er har været blokeret i lange perioder. Hertil kom, at strømmen af naturgas fra Egypten blev forstyrret i flere år, hvilket gjorde det nødvendigt at fremskaffe energi fra alternative kilder til en højere pris. Samtidig er den jordanske økonomi blevet påvirket af en betydelig tilstrømning af syriske flygtninge, som har øget presset på budgetstillingen, de offentlige tjenester og infrastrukturen.
(4)I august 2016 nåede de jordanske myndigheder og IMF til enighed om et andet økonomisk tilpasningsprogram støttet af en treårig udvidet lånefacilitet (EFF) på 723 mio. USD, der efterfulgte et treårigt standby-arrangement på 2 mia. USD, der løb fra 2012 til 2015. I maj 2019 blev EFF-programmet forlænget indtil marts 2020.
(5)I december 2016 vedtog Unionen 6 et andet program for makrofinansiel bistand (MFA-II) på 200 mio. EUR i form af lån som svar på en anmodning fra Jordan i marts 2016 og efter afslutningen af et første MFA-program til 180 mio. EUR, som blev gennemført i 2015. MFA-II kom som en opfølgning på det tilsagn, der blev afgivet på konferencen "Supporting Syria and the Region", som blev afholdt i London den 4. februar 2016, hvor Unionen afgav løfte om 2,39 mia. EUR i finansiel bistand i 2016-2017 til de lande, der er hårdest ramt af flygtningekrisen, herunder Jordan. Aftalememorandummet, som fastsætter de politiske betingelser for MFA-II, trådte i kraft den 19. september 2017. Den første rate af MFA-II blev frigivet den 17. oktober 2017 og anden rate den 21. juni 2019 efter gennemførelsen af de aftalte politiske foranstaltninger.
(6)Afgørelsen om MFA-II som vedtaget af medlovgiverne i december 2016 inkluderede en fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, hvori Kommissionen i lyset af de finanspolitiske udfordringer og de ekstraordinære omstændigheder, som Jordan står over for på grund af de mange syrere, som landet huser (1,3 millioner ifølge de jordanske myndigheder), forpligtede sig til om nødvendigt at forelægge et nyt forslag om at udvide og øge den makrofinansielle bistand til Jordan efter en vellykket gennemførelse af den anden MFA, og forudsat at de sædvanlige betingelser for denne type bistand er opfyldt, herunder en ajourført vurdering fra Kommissionen af Jordans eksterne finansieringsbehov.
(7)I 2017-2019 fortsatte den langvarige regionale ustabilitet, den høje eksponering for udsving i oliepriserne og de stigende låneomkostninger for nye vækstmarkeder globalt at veje tungt på den jordanske økonomi. Det bevirkede, at den økonomiske vækst igen aftog, og arbejdsløsheden steg betydeligt, skatteindtægterne faldt, og der opstod nye behov for budgetfinansiering og eksterne finansiering.
(8)I denne udfordrende kontekst bekræftede Unionen og det internationale samfund ved flere lejligheder tilsagnet om at støtte Jordan, især under Bruxelles-konferencen "Supporting the Future of Syria" i april 2017, mødet i Associeringsrådet EU-Jordan i juli 2017 og Bruxelles II-konferencen "Supporting the Future of Syria" i april 2018. På "London Initiative"-konferencen, der fandt sted i februar 2019 og på Bruxelles III-konferencen, der blev afholdt i marts 2019, bekræftede det internationale og regionale donorsamfund, herunder EU, sine intentioner om at støtte Jordans bestræbelser på at fastholde makroøkonomisk stabilitet og forbedre vækstudsigterne.
(9)Siden den syriske krises begyndelse i 2011 har Unionen stillet mere end 2,1 mia. EUR til rådighed for Jordan under forskellige instrumenter (herunder 380 mio. EUR under førnævnte to MFA-programmer) for at hjælpe landet med at bevare den økonomiske stabilitet, fastholde politiske og økonomiske reformer og adressere behovene på det humanitære område, udviklingsområdet og sikkerhedsområdet. Derudover har Den Europæiske Investeringsbank ydet projektlån på omkring 486 mio. EUR til Jordan.
(10)På grund af den fortsat vanskelige økonomiske situation og de ringe udsigter anmodede Jordan i juli 2019 Unionen om yderligere makrofinansiel bistand.
(11)Efter den vellykkede afslutning på den anden revision af IMF-programmet den 6. maj 2019 har IMF og Jordan indledt drøftelser om et efterfølgende IMF-program, der går videre end marts 2020, hvor ordningen under den udvidede lånefacilitet forventes afsluttet.
(12)Eftersom Jordan er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, bør landet betragtes som berettiget til at modtage makrofinansiel bistand fra Unionen.
(13)Unionens makrofinansielle bistand bør være et ekstraordinært finansielt instrument til ubunden og uspecificeret betalingsbalancestøtte, som sigter mod at dække modtagerens umiddelbare behov for ekstern finansiering, og den bør understøtte gennemførelsen af et politisk program, der indeholder stærke øjeblikkelige tilpasnings- og strukturreformforanstaltninger for at forbedre betalingsbalancen på kort sigt.
(14)Eftersom der stadig findes et resterende finansieringsgab på Jordans betalingsbalance, som overstiger de midler, der stilles til rådighed af IMF og andre multilaterale institutioner, anses Unionens makrofinansielle bistand til Jordan, i kombination med IMF-programmet, under de nuværende ekstraordinære omstændigheder for at være en hensigtsmæssig reaktion på Jordans anmodning til Unionen om støtte til landets økonomiske stabilisering. Unionens makrofinansielle bistand vil støtte Jordans økonomiske stabilisering og strukturreformdagsorden, idet den udgør et supplement til midler, der stilles til rådighed under IMF's finansielle ordning.
(15)Unionens makrofinansielle bistand bør sigte mod at støtte genopretningen af en bæredygtig ekstern finansieringssituation for Jordan og derved støtte landets økonomiske og sociale udvikling.
(16)Fastsættelsen af beløbet for Unionens makrofinansielle bistand er baseret på en omfattende kvantitativ vurdering af Jordans resterende behov for ekstern finansiering og tager hensyn til dets evne til at finansiere sig selv med egne midler, navnlig med de internationale reserver, det har til rådighed. Unionens makrofinansielle bistand bør supplere programmerne og de midler, der stilles til rådighed af IMF og Verdensbanken. Fastsættelsen af bistandsbeløbet tager også højde for forventede finansielle bidrag fra bilaterale og multilaterale donorer og behovet for at sikre en retfærdig byrdefordeling mellem Unionen og andre donorer samt for den allerede eksisterende anvendelse af Unionens andre eksterne finansieringsinstrumenter i Jordan og merværdien af Unionens samlede engagement.
(17)Kommissionen bør sikre, at Unionens makrofinansielle bistand juridisk og indholdsmæssigt er i overensstemmelse med de vigtigste principper og mål for og foranstaltninger, der træffes som led i de forskellige eksterne aktioner og andre af Unionens relevante politikker.
(18)Unionens makrofinansielle bistand bør understøtte Unionens eksterne politik over for Jordan. Kommissionens tjenestegrene og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil bør arbejde tæt sammen under hele det makrofinansielle bistandsforløb med henblik på at koordinere og sikre sammenhæng i Unionens eksterne politik.
(19)Unionens makrofinansielle bistand bør understøtte Jordans tilslutning til fælles værdier med Unionen, herunder demokrati, retsstat, god regeringsførelse, respekt for menneskerettigheder, bæredygtig udvikling og bekæmpelse af fattigdom, samt landets tilslutning til principperne om åben, regelbaseret og fair handel.
(20)Det bør være en forudsætning for tildeling af Unionens makrofinansielle bistand, at Jordan respekterer effektive demokratiske mekanismer – herunder et parlamentarisk flerpartisystem – og retsstatsprincippet samt sikrer respekt for menneskerettighederne. Derudover bør de specifikke målsætninger for Unionens makrofinansielle bistand styrke effektiviteten, gennemsigtigheden og ansvarligheden af de offentlige finansforvaltningssystemer i Jordan og fremme strukturreformer, der har til formål at støtte en holdbar og inklusiv vækst, jobskabelse og finanspolitisk konsolidering. Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil bør regelmæssigt føre kontrol med, såvel at forudsætningerne opfyldes, som at disse mål nås.
(21)For at sikre, at Unionens finansielle interesser i forbindelse med denne makrofinansielle bistand beskyttes effektivt, bør Jordan vedtage hensigtsmæssige foranstaltninger for at forebygge og bekæmpe svig, korruption og andre uregelmæssigheder i forbindelse med bistanden. Derudover bør det fastsættes, at Kommissionen gennemfører kontrol, og at Revisionsretten foretager revision.
(22)Unionens makrofinansielle bistand stilles til rådighed med forbehold af Europa-Parlamentets og Rådets bemyndigelse (som budgetmyndighed).
(23)Størrelsen af den hensættelse, der kræves til Unionens makrofinansielle bistand, bør være forenelig med budgetbevillingerne i den flerårige finansielle ramme.
(24)Unionens makrofinansielle bistand bør forvaltes af Kommissionen. For at sikre, at Europa-Parlamentet og Rådet er i stand til at følge gennemførelsen af denne afgørelse, bør Kommissionen regelmæssigt holde dem underrettet om udviklingen i forbindelse med bistanden og forsyne dem med de relevante dokumenter.
(25)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne afgørelse bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 7 .
(26)Unionens makrofinansielle bistand bør ledsages af økonomisk-politiske betingelser, som nedfældes i et aftalememorandum. For at sikre ensartede gennemførelsesbetingelser og af effektivitetshensyn bør Kommissionen gives bemyndigelse til at forhandle om disse betingelser med de jordanske myndigheder under tilsyn af et udvalg sammensat af repræsentanter for medlemsstaterne i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011. I henhold til denne forordning bør rådgivningsproceduren som hovedregel finde anvendelse i alle tilfælde, medmindre andet er fastsat i forordningen. I betragtning af den potentielt store betydning af bistand på mere end 90 mio. EUR vil det være hensigtsmæssigt, at undersøgelsesproceduren anvendes for transaktioner over denne tærskel. I betragtning af størrelsen af Unionens makrofinansielle bestand til Jordan bør undersøgelsesproceduren finde anvendelse på vedtagelsen af aftalememorandummet eller på enhver reduktion, suspendering eller annullering af bistanden —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
1.Unionen stiller makrofinansiel bistand på højst 500 mio. EUR til rådighed for Jordan ("Unionens makrofinansielle bistand") for at støtte Jordans økonomiske stabilisering og omfattende reformdagsorden. Bistanden skal bidrage til at dække Jordans betalingsbalancebehov som angivet i IMF-programmet.
2.Hele Unionens makrofinansielle bistand ydes til Jordan i form af lån. Kommissionen bemyndiges til på vegne af Unionen at låne de nødvendige midler på kapitalmarkederne eller fra finansielle institutioner og genudlåne dem til Jordan. Lånene skal have en gennemsnitlig løbetid på højst 15 år.
3.Frigivelsen af Unionens makrofinansielle bistand forvaltes af Kommissionen på en måde, der er i overensstemmelse med de aftaler eller overenskomster, som er indgået mellem Den Internationale Valutafond (IMF) og Jordan, og med de centrale principper og målsætninger i de økonomiske reformer, som er fastlagt i associeringsaftalen mellem EU og Jordan.
Kommissionen underretter regelmæssigt Europa-Parlamentet og Rådet om udviklingen i Unionens makrofinansielle bistand, herunder udbetalingen heraf, og forsyner i rimelig tid disse institutioner med den relevante dokumentation.
4.Unionens makrofinansielle bistand stilles til rådighed i en periode på to et halvt år regnet fra den første dag efter ikrafttrædelsen af det aftalememorandum, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1.
5.Sker der i løbet af den periode, hvor Unionens makrofinansielle bistand udbetales, et afgørende fald i Jordans finansieringsbehov i forhold til de oprindelige prognoser, nedsætter Kommissionen efter undersøgelsesproceduren i artikel 7, stk. 2, størrelsen af bistanden eller suspenderer eller annullerer den.
Artikel 2
1.Det er en forudsætning for tildeling af Unionens makrofinansielle bistand, at Jordan respekterer effektive demokratiske mekanismer – herunder et parlamentarisk flerpartisystem – og retsstatsprincippet samt sikrer respekt for menneskerettighederne.
2.Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil kontrollerer, at denne forudsætning overholdes i hele den periode, hvor Unionen yder makrofinansiel bistand.
3.Denne artikels stk. 1 og 2 anvendes i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2010/427/EU 8 .
Artikel 3
1.Kommissionen aftaler efter undersøgelsesproceduren i artikel 7, stk. 2, med de jordanske myndigheder klart definerede økonomisk-politiske og finansielle betingelser, der fokuserer på strukturreformer og sunde offentlige finanser, som Unionens makrofinansielle bistand skal være underlagt, og disse betingelser fastlægges i et aftalememorandum ("aftalememorandummet"), som omfatter en tidsramme for betingelsernes opfyldelse. De økonomisk-politiske og finansielle betingelser i aftalememorandummet skal være i overensstemmelse med de aftaler eller overenskomster, der henvises til i artikel 1, stk. 3, herunder de makroøkonomiske tilpasnings- og strukturreformprogrammer, som Jordan har gennemført med støtte fra IMF.
2.Betingelserne omhandlet i stk. 1 har især til formål at styrke effektiviteten, gennemsigtigheden og ansvarligheden af systemerne til forvaltning af offentlige finanser i Jordan og for anvendelsen af Unionens makrofinansielle bistand. Fremskridt med hensyn til gensidig markedsåbning, udvikling af regelbaseret og fair handel samt andre prioriteringer i sammenhæng med Unionens eksterne politik skal også tages med i betragtning ved udformningen af de politiske foranstaltninger. Kommissionen fører regelmæssigt kontrol med de fremskridt, der gøres i retning af disse mål.
3.De detaljerede finansielle betingelser for Unionens makrofinansielle bistand fastlægges i en låneaftale, der indgås mellem Kommissionen og de jordanske myndigheder.
4.Kommissionen kontrollerer regelmæssigt, om betingelserne i artikel 4, stk. 3, fortsat er opfyldt, herunder om Jordans økonomiske politik er i overensstemmelse med målene for Unionens makrofinansielle bistand. I den forbindelse arbejder Kommissionen tæt sammen med IMF og Verdensbanken og, når det er nødvendigt, med Europa-Parlamentet og Rådet.
Artikel 4
1.Med forbehold af de betingelser, der er omhandlet i stk. 3, stiller Kommissionen Unionens makrofinansielle bistand til rådighed i tre lånerater. Raternes størrelse fastsættes i det aftalememorandum, der er omhandlet i artikel 3.
2.Unionens makrofinansielle bistand finansieres om nødvendigt i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 9 .
3.Kommissionen frigiver raterne under forudsætning af, at alle følgende betingelser er opfyldt:
(a)forudsætningen i artikel 2
(b)en kontinuerlig tilfredsstillende gennemførelse af et politikprogram, der omfatter stærke tilpasnings- og strukturreformforanstaltninger støttet af en ikkeforebyggende IMF-låneaftale, samt
(c)en tilfredsstillende gennemførelse af de økonomisk-politiske og finansielle betingelser i aftalememorandummet.
Anden rate frigives i princippet ikke tidligere end tre måneder efter frigivelsen af første rate. Tredje rate frigives i princippet ikke tidligere end tre måneder efter frigivelsen af anden rate.
4.Såfremt de i stk. 3, første afsnit, omhandlede betingelser ikke er opfyldt, suspenderer eller annullerer Kommissionen midlertidigt udbetalingen af Unionens makrofinansielle bistand. I sådanne tilfælde underretter den Europa-Parlamentet og Rådet om årsagerne til suspenderingen eller annulleringen.
5.Unionens makrofinansielle bistand udbetales til Jordans centralbank. Under iagttagelse af de bestemmelser, der fastlægges i aftalememorandummet, herunder en bekræftelse af de resterende budgetfinansieringsbehov, kan Unionens midler udbetales til Jordans finansministerium som den endelige modtager.
Artikel 5
1.De låntagnings- og långivningstransaktioner, der vedrører Unionens makrofinansielle bistand, gennemføres i euro med samme valørdato og må for Unionen ikke indebære nogen ændring af forfaldsdatoen eller udsætte den for eventuelle valutakurs- eller renterisici eller nogen anden kommerciel risiko.
2.Tillader omstændighederne det, og anmoder Jordan herom, kan Kommissionen træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at der i lånebetingelserne indføjes en klausul om førtidig tilbagebetaling, og at betingelserne for låntagningstransaktionerne indeholder en tilsvarende klausul.
3.Tillader omstændighederne en forbedring af rentesatsen på lånet, og anmoder Jordan herom, kan Kommissionen beslutte at refinansiere hele eller en del af sin oprindelige låntagning eller omlægge de tilsvarende finansielle betingelser. Refinansierings- eller omlægningstransaktioner gennemføres i overensstemmelse med stk. 1 og 4 og må ikke resultere i en forlængelse af løbetiden for de pågældende lån eller i en forhøjelse af restgælden på datoen for refinansieringen eller omlægningen.
4.Alle Unionens omkostninger relateret til de låntagnings- og långivningstransaktioner, der gennemføres efter denne afgørelse, afholdes af Jordan.
5.Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om udviklingen i de transaktioner, der er omhandlet i stk. 2 og 3.
Artikel 6
1.Unionens makrofinansielle bistand gennemføres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1046/2018 10 .
2.Unionens makrofinansielle bistand gennemføres ved direkte forvaltning.
3.Den låneaftale, der er omhandlet i artikel 3, stk. 3, skal indeholde bestemmelser, som:
(a)sikrer, at Jordan regelmæssigt kontrollerer, at midler modtaget fra Unionens budget er blevet anvendt efter hensigten, træffer passende foranstaltninger til at forhindre uregelmæssigheder og svig og om nødvendigt tager retlige skridt til at inddrive eventuelt misbrugte midler, der er udbetalt i henhold til denne afgørelse
(b)sikrer beskyttelsen af Unionens finansielle interesser og navnlig fastlægger specifikke foranstaltninger til at forhindre og bekæmpe svig, korruption og andre uregelmæssigheder, der kan påvirke Unionens makrofinansielle bistand, jf. Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 11 , Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2185/96 12 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 13 . Med henblik herpå bemyndiges Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig udtrykkeligt til at foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, træffe digitale kriminaltekniske foranstaltninger og gennemføre interviews
(c)udtrykkeligt bemyndiger Kommissionen (OLAF) eller dens repræsentanter til at foretage kontrol og inspektion på stedet
(d)udtrykkeligt bemyndiger Kommissionen og Revisionsretten til at foretage revision i og efter rådighedsperioden for Unionens makrofinansielle bistand, herunder dokumentrevision og revision på stedet, f.eks. operationelle vurderinger
(e)sikrer, at Unionen har ret til førtidig tilbagebetaling af lånet, hvis det konstateres, at Jordan i forbindelse med forvaltningen af Unionens makrofinansielle bistand har været involveret i svig eller korruption eller andre illegale aktiviteter, som skader Unionens finansielle interesser
(f)sikrer, at alle Unionens omkostninger i forbindelse med finansiel bistand bæres af Jordan.
4.Inden gennemførelsen af Unionens makrofinansielle bistand undersøger Kommissionen ved hjælp af en operationel vurdering, om Jordan råder over forsvarlige finansielle ordninger, administrative procedurer samt de interne og eksterne kontrolmekanismer, der er relevante for denne bistand.
Artikel 7
1.Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2.Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.
Artikel 8
1.Senest den 30. juni hvert år forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af denne afgørelse i det foregående år, herunder en evaluering af denne gennemførelse. I rapporten:
(a)gennemgås de fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemførelsen af Unionens makrofinansielle bistand
(b)vurderes Jordans økonomiske situation og udsigter samt fremskridt med at gennemføre de i artikel 3, stk. 1, omhandlede politiske foranstaltninger
(c)redegøres der for forbindelsen mellem de økonomisk-politiske betingelser, der er fastlagt i aftalememorandummet, Jordans aktuelle økonomiske og finanspolitiske situation og Kommissionens afgørelser om frigivelse af raterne af Unionens makrofinansielle bistand.
2.Senest to år efter udløbet af den rådighedsperiode, der er omhandlet i artikel 1, stk. 4, forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en efterfølgende evalueringsrapport, som vurderer resultaterne og effektiviteten af Unionens gennemførte makrofinansielle bistand, og i hvilket omfang den har bidraget til bistandens mål.
Artikel 9
Denne afgørelse træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand
FINANSIERINGSOVERSIGT
1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1.Forslagets/initiativets betegnelse
1.2.Berørt(e) politikområde(r)
1.3.Forslagets/initiativets art
1.4.Mål
1.4.1.Generelle mål
1.4.2.Specifikke mål
1.4.3.Forventede resultater og virkninger
1.4.4.Resultatindikatorer
1.5.Forslagets/initiativets begrundelse
1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet
1.5.2.Merværdien ved en indsats fra EU's side (f.eks. koordineringsfordele, retssikkerhed, større effektivitet eller komplementaritet). Ved "merværdien ved en indsats fra EU's side" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis
1.5.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger
1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter
1.5.5.Vurdering af de forskellige tilgængelige finansieringsmuligheder, herunder muligheden for omfordeling
1.6.Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger
1.7.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)
2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering
2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)
2.2.1.Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi
2.2.2.Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem
2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)
2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme
3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne
3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger
3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
3.2.5.Tredjemands bidrag til finansieringen
3.3.Anslåede virkninger for indtægterne
FINANSIERINGSOVERSIGT
1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1.Forslagets/initiativets betegnelse
Makrofinansiel bistand til Det Hashemitiske Kongerige Jordan
1.2.Berørt(e) politikområde(r)
Politikområde: Økonomiske og Finansielle Anliggender
Aktivitet: Internationale økonomiske og finansielle anliggender
1.3.Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning
1.4.Mål
1.4.1.Generelle mål
"Nyt skub i beskæftigelse, vækst og investeringer: at fremme velfærd uden for EU"
1.4.2.Specifikke mål
"At fremme velfærd uden for EU"
Der er følgende aktivitetsområder med relation til GD ECFIN:
(a)støtte makrofinansiel stabilitet og fremme vækstfremmende reformer uden for EU, bl.a. gennem regelmæssige økonomiske dialoger med centrale partnere og ved at yde makrofinansiel bistand samt
(b)støtte udvidelsesprocessen, gennemføre EU's naboskabspolitik og EU's prioriteter i andre tredjelande ved at foretage økonomiske analyser samt ved evalueringer af politikker og rådgivning.
1.4.3.Forventede resultater og virkninger
Den foreslåede bistand består af et EU-lån på op til 500 mio. EUR til Jordan og har til formål at bidrage til en mere holdbar betalingsbalancesituation. Bistanden, der skal udbetales i tre rater, forventes at hjælpe landet igennem den vanskelige økonomiske situation og betalingsbalancesituation. Den vil også fremme strukturreformer, som skal styrke den holdbare økonomiske vækst og forvaltningen af de offentlige finanser. Ved at yde langsigtet finansiering på meget fordelagtige vilkår vil MFA-programmet også bidrage til at forbedre holdbarheden i Jordans gæld og hjælpe landet med at afholde de nødvendige sociale udgifter i en situation med konstant økonomisk og socialt pres som følge af den vanskelige regionale kontekst, herunder tilstedeværelsen af et stort antal syrere (ca. 1,3 millioner personer ifølge den jordanske regerings skøn, hvoraf 660 330 var registreret hos UNHCR pr. 4. august 2019). MFA-programmet vil fremhæve EU's solidaritet med og tillid til Jordan samt Jordans geopolitiske betydning for EU i forbindelse med den syriske krise.
1.4.4.Resultatindikatorer
Myndighederne skal regelmæssigt indberette en række økonomiske indikatorer til Kommissionens tjenestegrene og aflægge detaljeret rapport om opfyldelsen af de aftalte politikbetingelser forud for udbetalingen af raterne af bistanden.
Kommissionens tjenestegrene vil løbende overvåge den offentlige finansforvaltning efter den operationelle vurdering af de finansielle kredsløb og administrative procedurer i Jordan i første kvartal 2020. EU's delegation i Jordan vil også foretage regelmæssige indberetninger om emner, der er relevante for overvågningen af bistanden. Kommissionens tjenestegrene vil holde tæt kontakt med IMF og Verdensbanken for at drage fordel af den indsigt, de har fået i forbindelse med deres igangværende aktiviteter i Jordan.
Den foreslåede lovgivningsmæssige afgørelse indeholder bestemmelser om årlig rapportering til Rådet og Europa-Parlamentet, som skal omfatte en vurdering af gennemførelsen af denne foranstaltning. Der vil blive udført en uafhængig efterfølgende evaluering af bistanden inden for to år efter gennemførelsesperiodens udløb.
1.5.Forslagets/initiativets begrundelse
1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet
Udbetalingen af bistanden er betinget af, at de politiske forudsætninger opfyldes, og at der opnås tilfredsstillende resultater ved gennemførelsen af en finansieringsaftale mellem Jordan og IMF. Desuden skal Kommissionen og de jordanske myndigheder i et aftalememorandum nå til enighed om specifikke politiske vilkår.
Bistanden forventes at blive udbetalt i tre lånerater. Udbetalingen af første rate forventes at finde sted omkring juni 2020. Forudsat at de politiske foranstaltninger, der er knyttet til hver rate, gennemføres rettidigt, forventes anden og tredje rate udbetalt i fjerde kvartal af 2020 og i andet kvartal af 2021.
1.5.2.Merværdien ved en indsats fra EU's side (f.eks. koordineringsfordele, retssikkerhed, større effektivitet eller komplementaritet). Ved "merværdien ved en indsats fra EU's side" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis.
Den foreslåede makrofinansielle bistand til Jordan afspejler landets strategiske betydning for EU og er i overensstemmelse med målene for den europæiske naboskabspolitik. MFA-instrumentet er et politikbaseret instrument, der har til formål at afhjælpe de kort- og mellemfristede eksterne finansieringsbehov. Som en del af EU's samlede bistandspakke vil den bidrage til at støtte Unionens målsætninger om økonomisk stabilitet og økonomisk udvikling og modstandsdygtighed i Jordan og mere generelt i det sydlige naboskabsområde.
MFA-programmet vil fremhæve EU's solidaritet med og tillid til Jordan samt Jordans geopolitiske betydning for EU i forbindelse med den syriske krise. Dette er i overensstemmelse med EU's forpligtelser over for Jordan som tilkendegivet ved flere lejligheder i de seneste år, herunder på konferencen "London Initiative" i februar 2019 og Bruxelles III-konferencen i marts 2019.
Ved at støtte myndighedernes indsats for at skabe en stabil makroøkonomisk ramme og gennemføre ambitiøse strukturreformer øger den foreslåede transaktion merværdien af EU's samlede engagement i Jordan og forbedrer effektiviteten af andre former for finansiel bistand, som EU yder landet, herunder budgetstøtte og tilskud, som er til rådighed gennem eksterne finansielle instrumenter under den nuværende flerårige finansielle ramme for 2014-2020.
Foruden den finansielle virkning af den makrofinansielle bistand vil det foreslåede program styrke regeringens reformbestræbelser og yderligere gavne dens stræben efter tættere forbindelser med EU, jf. associeringsaftalen, der trådte i kraft i maj 2002, og prioriteterne for partnerskabet med EU, der har været gældende siden 2016. Dette kan bl.a. nås ved at fastlægge hensigtsmæssige betingelser for udbetalingen af bistanden. Set i en større kontekst vil programmet desuden sende et signal til de andre lande i regionen om, at EU er rede til at støtte lande, der iværksætter økonomiske reformer.
Den foreslåede makrofinansielle bistand udgør også en integrerende del af den samlede internationale støtte til Jordan og vil vedblive med at supplere bistanden fra andre multilaterale og bilaterale donorer. Ved at supplere de ressourcer, der stilles til rådighed af de internationale finansielle institutioner og andre donorer, bidrager EU's makrofinansielle bistand til den samlede effektivitet af den finansielle hjælpepakke, som det internationale donorsamfund har aftalt. Ved at yde langsigtet finansiering på meget fordelagtige vilkår sammenlignet med andre multilaterale eller bilaterale donorer vil MFA-programmet også bidrage til at forbedre holdbarheden i Jordans gæld og hjælpe landet med at afholde de nødvendige sociale udgifter i en situation med konstant økonomisk og socialt pres som følge af den vanskelige regionale kontekst. MFA-programmets vilkår vil også bidrage til at fremme en holdbar betalingsbalance- og budgetstilling og dermed øge den potentielle vækst, fremme integration og reguleringsmæssig konvergens med EU og styrke forvaltningen af de offentlige finanser.
1.5.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger
Siden 2004 er der gennemført atten efterfølgende evalueringer af makrofinansielle bistandsforanstaltninger. I disse evalueringer konkluderes det, at MFA-transaktioner reelt – om end nogle gange i beskedent og indirekte omfang – bidrager til at forbedre den økonomiske stilling over for udlandet og den makroøkonomiske stabilitet samt til gennemførelsen af strukturreformer i modtagerlandet. I de fleste tilfælde havde MFA-transaktioner en positiv indvirkning på modtagerlandets betalingsbalance og bidrog til at lempe budgetmæssige begrænsninger. De førte også til en lidt større økonomisk vækst.
I 2017 blev der gennemført en uafhængig evaluering af merværdien, effekten, udformningen og gennemførelsen af én tidligere MFA-transaktion i Jordan (MFA-I til i alt 180 mio. EUR, der blev udbetalt i 2015), og de blev fundet relevante, effektive og korrekt gennemført. Hovedkonklusionen af evalueringen er, at den makrofinansielle bistand havde en positiv indvirkning på Jordans økonomi, idet den bidrog til at stabilisere landets stilling over for udlandet og til reformbestræbelserne. Grundet de meget gunstige finansieringsvilkår bidrog den makrofinansielle bistand også til at gøre Jordans gæld mere bæredygtig, og den muliggjorde en mere gradvis finanspolitisk konsolidering, der ellers ville få alvorlige negative sociale virkninger (såsom yderligere offentlige besparelser).
1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter
Forenelighed med den flerårige finansielle ramme
I forbindelse med midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 blev den årlige udlånskapacitet for den makrofinansielle bistand sat op til 2 mia. EUR. Dette beløb er tilstrækkeligt til at dække denne transaktion såvel som andre MFA-transaktioner, er i færd med at blive gennemført.
Mulige synergivirkninger med andre EU-instrumenter:
EU er blandt Jordans største donorer og yder støtte til landets økonomiske, strukturelle og institutionelle reformer samt til civilsamfundet. I denne kontekst supplerer den makrofinansielle bistand andre af EU's eksterne aktioner eller instrumenter, som benyttes til at støtte Jordan. De politiske foranstaltninger i forbindelse med den makrofinansielle bistand omfatter udvalgte bestemmelser vedrørende associeringsaftalen og prioriteterne for partnerskabet mellem EU og Jordan. Den er også på linje med den fælles støtteramme, der definerer fokusområderne for bilateral bistand under det europæiske naboskabsinstrument for 2014-2020.
Den største merværdi ved makrofinansiel bistand i forhold til andre EU-instrumenter er, at den bidrager til at skabe stabile makroøkonomiske rammer, blandt andet ved at fremme en holdbar betalingsbalance- og budgetsituation, samt en hensigtsmæssig ramme for fremme af strukturreformer. Der ydes ikke løbende finansiel støtte, og den makrofinansielle bistand skal ophøre, så snart landets eksterne finansielle situation er blevet bragt tilbage på en bæredygtig kurs.
Den makrofinansielle bistand er også beregnet til at supplere det internationale samfunds interventioner, navnlig de tilpasnings- og reformprogrammer, der støttes af IMF og Verdensbanken.
1.5.5.Vurdering af de forskellige tilgængelige finansieringsmuligheder, herunder muligheden for omfordeling
Ved at anvende lån øger denne MFA-transaktion effektiviteten i EU-budgettet gennem løftestangseffekten og giver den bedste omkostningseffektive løsning.
Kommissionen bemyndiges til på vegne af både Den Europæiske Union og Euratom at låne midler på kapitalmarkederne med EU-budgettet som garanti. Målet er tilvejebringe midler fra markedet til de bedst mulige renter takket være EU/Euratoms kreditværdighed (AAA-rating hos Fitch, Moody's og DBRS, AA hos S&P, alle med stabile udsigter) og derefter genudlåne dem til støtteberettigede låntagere i forbindelse med udlån som led i EFSM-projekter, betalingsbalanceprojekter, MFA-projekter og Euratomprojekter. Lånoptagelse og långivning gennemføres som modstående ("back-to-back") transaktioner for at undgå rente- eller valutakursrisici for EU-budgettet. Målet om at opnå midler til de bedst mulige renter for låntagnings- og långivningsaktiviteter er nået, fordi disse satser er i overensstemmelse med peer-institutionerne (EIB, EFSM og ESM), som bekræftet af Revisionsretten i 2016.
1.6.Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger
◻ begrænset varighed
–Gældende i to et halvt år fra aftalememorandummets ikrafttræden som angivet i afgørelsens artikel 1, stk. 4
–Finansielle virkninger fra 2020 til 2023 for forpligtelsesbevillinger og fra 2020 til 2023 for betalingsbevillinger.
1.7.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) 14
◻ Direkte forvaltning ved Kommissionen
–◻ i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer
2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering
Denne bistand er af makroøkonomisk karakter og er udformet i overensstemmelse med det IMF-støttede økonomiske program. Kommissionens overvågning af foranstaltningen finder sted på grundlag af udviklingen i gennemførelsen af IMF-arrangementet og de specifikke reformforanstaltninger, der skal fastlægges i et aftalememorandum med de jordanske myndigheder (jf. også punkt 1.4.4) med en hyppighed svarende til antallet af rater.
2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)
2.2.1.Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi
De aktioner, der skal finansieres under denne afgørelse, vil blive gennemført ved direkte forvaltning ved Kommissionen fra hovedsædet og med støtte fra EU-delegationerne.
MFA-udbetalingerne afhænger af en vellykket gennemgang og er betinget af, at betingelserne knyttet til hver enkelt transaktion opfyldes. Overholdelsen af betingelserne overvåges nøje af Kommissionen i tæt samarbejde med EU-delegationerne.
2.2.2.Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem
Konstaterede risici
Den foreslåede MFA-transaktion er forbundet med risici af både forvaltningsmæssig og politisk karakter.
Der er risiko for, at den makrofinansielle bistand kan anvendes på svigagtig vis. Da den makrofinansielle bistand ikke er øremærket til bestemte udgifter afholdt af Jordan, er denne risiko relateret til faktorer såsom den generelle kvalitet af forvaltningssystemerne i Jordans centralbank og finansministeriet, administrative procedurer, kontrol- og tilsynsfunktioner, IT-sikkerheden og tilstrækkeligheden af den interne og eksterne revisionskapacitet.
En anden risiko hænger sammen med muligheden for, at Jordan ikke vil kunne efterkomme de finansielle forpligtelser over for EU, der udspringer af den foreslåede makrofinansielle bistand i form af lån (risiko for misligholdelse eller kreditrisiko). En sådan situation kan f.eks. forårsages af en væsentlig yderligere forringelse af betalingsbalancen og landets budgetstilling.
En yderligere væsentlig risiko ved foranstaltningen skyldes den geopolitiske situation i regionen, konflikten i Syrien, der har en afskrækkende effekt på tilstrømningen af privat kapital og har lagt hindringer i vejen for handel med nabolande såsom Syrien og Irak. En forværring af den regionale geopolitiske situation kan have en negativ indvirkning på Jordans makroøkonomiske stabilitet og dermed på en tilfredsstillende gennemførelse af IMF-programmet samt udbetalingen og/eller tilbagebetalingen af den foreslåede makrofinansielle bistand. Desuden bør det bemærkes, at Jordan fortsat er udsat for potentielle oliekriser og er stærkt afhængig af importeret olie for at dække sine energibehov. Desuden medfører stigende amerikanske rentesatser større omkostninger ved den eksterne låntagning, da den jordanske dinar er bundet til USD. Endelig er Jordans afhængighed af udenlandsk støtte blevet større. Skønt det internationale samfund har forpligtet sig til at støtte Jordan, har landet stadig behov for at tiltrække betydelige beløb i udenlandsk støtte for at dække landets finansieringsbehov i de kommende år.
På den indenlandske front skyldes de største risici borgernes utilfredshed med forværringen af den økonomiske situation og stigningen i arbejdsløsheden. Dette kan resultere i en utilstrækkelig gennemførelse af reformer eller folkelig uro ligesom i forbindelse med regeringsskiftet i midten af 2018 og kan derfor besværliggøre gennemførelsen af den foreslåede makrofinansielle bistand, bl.a. ved påvirke IMF-programmet.
Påtænkt(e) kontrolmetode(r)
Den makrofinansielle bistand vil blive verificeret, kontrolleret og revideret på Kommissionens ansvar af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og af Den Europæiske Revisionsret som fastsat i artikel 129 i fusionsforordningen.
Forudgående: Kommissionens vurdering af forvaltnings- og kontrolsystemerne i modtagerlandene. For hvert modtagerland foretages en forudgående operationel vurdering af de finansielle kredsløb og kontrolmiljøet. Den fortages af Kommissionen med teknisk bistand fra konsulenter. Der foretages en analyse af regnskabsprocedurer, funktionsadskillelsen og den interne og eksterne revision af centralbanken og finansministeriet for at give rimelig sikkerhed for en forsvarlig finansiel forvaltning. Hvis der afsløres svagheder, stilles der betingelser, som skal opfyldes inden udbetalingen af bistanden. Når det er nødvendigt, indføres der også særlige ordninger for betalinger (f.eks. øremærkede konti).
Under gennemførelsen: Kommissionen kontrollerer modtagerlandets periodiske erklæringer. Udbetalingen er genstand for (1) kontrol af de aftalte betingelser foretaget af GD ECFIN's personale i tæt samarbejde med EU-delegationerne og eksterne interessenter såsom IMF og (2) den normale kontrolprocedure i det finansielle kredsløb (model 2), der anvendes i GD ECFIN, herunder den finansielle enheds kontrol af opfyldelsen af betingelserne knyttet til udbetalingen af ovennævnte støtte. Udbetalinger i forbindelse med MFA-transaktioner kan gøres til genstand for supplerende uafhængig efterfølgende kontrol (dokumentation eller kontrol på stedet) foretaget af tjenestemænd i GD EFCFIN. Denne kontrol kan også foretages efter anmodning fra den ansvarlige AOSD. Afbrydelser og suspensioner af betalinger, finansielle korrektioner (gennemført af Kommissionen) og tilbagebetalinger kan finde sted om nødvendigt (er endnu ikke sket), og dette er eksplicit fastsat i finansieringsaftalerne med modtagerlandene.
2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)
Kontrolsystemerne, f.eks. de forudgående operationelle vurderinger eller de efterfølgende vurderinger, har sikret en effektiv fejlprocent for MFA-betalingerne på 0 %. Der er ingen kendte tilfælde af svig, korruption eller ulovlige aktiviteter. MFA-transaktioner har en klar interventionslogik, der gør det muligt for Kommissionen at evaluere deres virkning. Kontrollen gør det muligt at bekræfte sikkerheden og realiseringen af politiske mål og prioriteter.
2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
For at mindske risiciene for svigagtig anvendelse vil der blive truffet en række foranstaltninger:
For det første vil låneaftalen indeholde en række bestemmelser om inspektion, forebyggelse af svig, revisioner og inddrivelse af midler i tilfælde af svig eller korruption. Efter planen vil der endvidere blive knyttet en række specifikke politiske betingelser til bistanden, bl.a. inden for forvaltningen af de offentlige finanser, med henblik på at tilvejebringe større effektivitet, gennemsigtighed og ansvarlighed. Bistanden vil desuden blive indbetalt på en særlig konto i Jordans centralbank.
Endvidere vil Kommissionens tjenestegrene i tråd med finansforordningens krav foretage en operationel vurdering af Jordans finansielle og administrative kredsløb for at fastslå, at de indførte procedurer for forvaltning af programbistand, herunder makrofinansiel bistand, tilvejebringer en tilstrækkelig garanti. Vurderingen vil omfatte områder som budgetforberedelser og -gennemførelse, offentlig intern finanskontrol, intern og ekstern revision, offentlig indkøb, likviditets- og gældsstyring samt centralbankens uafhængighed. Den operationelle vurdering forventes gennemført i første kvartal af 2020. Udviklingen på det område vil blive nøje overvåget af EU's delegation i Amman. Kommissionen benytter også budgetstøtte til at bistå de jordanske myndigheder med at forbedre deres systemer til forvaltning af de offentlige finanser, og andre donorer yder også betydelig støtte til disse bestræbelser.
Endelige vil den makrofinansielle bistand blive verificeret, kontrolleret og revideret på Kommissionens ansvar af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og af Den Europæiske Revisionsret som fastsat i artikel 129 i fusionsforordningen.
3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme
·Eksisterende budgetposter
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.
|
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme |
Budgetpost |
Type of
|
Bidrag |
|||
|
Nummer
|
OB/IOB 15 . |
fra EFTAlande 16 |
fra kandidatlande 17 |
fra tredjelande |
iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra a) |
|
|
4. |
01 03 02 Makrofinansiel bistand |
Forskel |
NEJ |
NEJ |
NEJ |
NEJ |
|
4. |
01 03 06 Tilførsler til garantifonden |
IOB. |
NEJ |
NEJ |
NEJ |
NEJ |
01 03 06 – I henhold til Kommissionens forslag vil Garantifonden for aktioner i forhold til tredjeland blive tilført midler i henhold til forordningen om oprettelse af fonden 18 ved hjælp af bevillinger under budgetpost 01 03 06 ("Tilførsler til Garantifonden") med en sats på 9 % af de samlede udestående forpligtelser. Tilførselsbeløbet beregnes ved begyndelsen af år "n" som differencen mellem målbeløbet og fondens nettoaktiver ved udgangen af år "n-1". Dette tilførselsbeløb opføres i år "n" i budgetudkastet for år "n+1" og indbetales i én transaktion ved begyndelsen af år "n+1" fra budgetposten "Tilførsler til Garantifonden" (01 03 06). Det betyder, at 9 % af det reelt udbetalte beløb vil blive taget med i betragtning i målbeløbet ved udgangen af år "n-1" med henblik på beregningen af tilførselsbeløbet til fonden.
N.B. I forbindelse med den næste flerårige finansielle ramme vil der være en ny kontoplan, som endnu ikke er vedtaget. Den budgetmæssige virkning efter 2020 vil således falde på de nye budgetposter.
3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne
3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
–◻ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:
i mio. EUR (tre decimaler)
|
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
|
4. |
EU som global partner |
|
GD: ECFIN |
2019 |
2020 |
2021 |
2022 |
2023 |
I ALT |
|||
|
• Aktionsbevillinger 19 |
|||||||||
|
Budgetpost 01 03 06 Tilførsler til Garantifonden |
Forpligtelser |
(1) |
27 |
18 |
45 |
||||
|
Betalinger |
(2) |
27 |
18 |
45 |
|||||
|
Budgetpost 01 03 02 Makrofinansiel bistand (vurdering og efterfølgende evaluering |
Forpligtelser |
(3) |
0,07 |
0,15 |
0,22 |
||||
|
Betalinger |
(4) |
0,07 |
0,15 |
0,22 |
|||||
|
Administrationsbevillinger finansieret
|
Forpligtelser = Betalinger |
(5) |
- |
||||||
|
Bevillinger I ALT
|
Forpligtelser |
= 1+3 |
0,07 |
27 |
18,15 |
45,22 |
|||
|
Betalinger |
= 2+4 |
0,07 |
27 |
18,15 |
45,22 |
||||
|
|
5. |
"Administration" |
i mio. EUR (tre decimaler)
|
2019 |
2020 |
2021 |
2022 |
2023 |
I ALT |
|||
|
GD: ECFIN |
||||||||
|
• Menneskelige ressourcer |
0,030 |
0,064 |
0,038 |
0,002 |
0,023 |
0,157 |
||
|
• Andre administrationsudgifter |
0,010 |
0,020 |
0,010 |
0,040 |
||||
|
I ALT GD ECFIN |
Bevillinger |
0,040 |
0,084 |
0,048 |
0,002 |
0,023 |
0,197 |
|
|
Bevillinger I ALT
|
(Forpligtelser i alt = betalinger i alt) |
0,040 |
0,084 |
0,048 |
0,002 |
0,023 |
0,197 |
|
i mio. EUR (tre decimaler)
|
2019 |
2020 |
2021 |
2022 |
2023. |
I ALT |
||||
|
Bevillinger I ALT
|
Forpligtelser |
0,040 |
0,154 |
0,048 |
27,002 |
18,173 |
45,417 |
||
|
Betalinger |
0,040 |
0,154 |
0,048 |
27,002 |
18,173 |
45,417 |
|||
3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger
Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
|
Der angives mål og resultater ⇩ |
Year
|
Year
|
Year
|
Year
|
År
|
I ALT |
|||||||||||||||||||||||
|
RESULTATER |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Type 21 |
Gnsntl. omkostninger |
Antal |
Omkostninger |
Antal |
Omkostninger |
Antal |
Omkostninger |
Antal |
Omkostninger |
Antal |
Omkostninger |
Antal i alt |
Omkostninger i alt |
||||||||||||||||
|
SPECIFIKT MÅL NR. 1 22 ... |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
- Resultat |
Operationel vurdering |
1 |
0,070 |
1 |
0,070 |
||||||||||||||||||||||||
|
- Resultat |
Tilførsler til garantifonden |
2 |
27 |
1 |
18 |
3 |
45 |
||||||||||||||||||||||
|
- Resultat |
Efterfølgende evaluering |
1 |
0,150 |
1 |
0,150 |
||||||||||||||||||||||||
|
Subtotal for specifikt mål nr. 1 |
1 |
0,070 |
2 |
27 |
2 |
18,150 |
5 |
45,22 |
|||||||||||||||||||||
|
I ALT |
1 |
0,070 |
2 |
27 |
2 |
18,150 |
5 |
45,22 |
|||||||||||||||||||||
3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
–◻ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:
i mio. EUR (tre decimaler)
|
Year
|
Year
|
Year
|
Year
|
År
|
I ALT |
|
HEADING 5
|
||||||
|
Menneskelige ressourcer |
0,030 |
0,064 |
0,038 |
0,002 |
0,023 |
0,157 |
|
Andre administrationsudgifter |
0,010 |
0,020 |
0,010 |
0,040 |
||
|
Subtotal HEADING 5
|
0,040 |
0,084 |
0,048 |
0,002 |
0,023 |
0,197 |
|
Outside HEADING 5
23
|
||||||
|
Menneskelige ressourcer |
||||||
|
Other expenditure
|
||||||
|
Subtotal
|
|
I ALT |
0,040 |
0,084 |
0,048 |
0,002 |
0,023 |
0,197 |
Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
3.2.3.1.Anslået behov for menneskelige ressourcer
–◻ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:
Overslag angives i årsværk
|
· |
År
|
År
|
År 2021 |
År 2022 |
År 2023 |
|
|
• Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) |
||||||
|
XX 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) |
0,10 |
0,25 |
0,15 |
0,01 |
0,01 |
|
|
XX 01 01 02 (i delegationer) |
||||||
|
XX 01 05 01/11/21 (indirekte forskning) |
||||||
|
10 01 05 01/11 (direkte forskning) |
||||||
|
• Eksternt personale (i årsværk) FTE) 24 |
||||||
|
XX 01 02 01 (KA, UNE, V under den samlede bevillingsramme) |
0,20 |
0,35 |
0,20 |
0,01 |
0,01 |
|
|
XX 01 02 02 (KA, LA, UNE, V og JED i delegationerne) |
||||||
|
XX 01 04 yy 25 |
·- i hovedsædet · |
|||||
|
· |
·- i delegationer |
|||||
|
XX 01 05 02/12/22 (KA, UNE, V – indirekte forskning) |
||||||
|
10 01 05 02/12 (KA, UNE, V – direkte forskning) |
||||||
|
Andre budgetposter (skal angives) |
||||||
|
I ALT |
0,30 |
0,60 |
0,35 |
0,02 |
0,20 |
|
XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.
Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
Opgavebeskrivelse:
|
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte |
Direktør direktorat D: Overvåge og forvalte foranstaltningen, samarbejde med Rådet og Europa-Parlamentet med henblik på vedtagelse af afgørelsen og godkendelse af aftalememorandummet, forhandle med modtagerlandets myndigheder om aftalememorandummet, gennemgå rapporter, lede kontrolbesøg og bedømme de fremskridt, der gøres med at overholde vilkårene. Kontorchef/vicekontorchef direktorat D: Bistå direktøren med forvaltningen af foranstaltningen, samarbejde med Rådet og Europa-Parlamentet med henblik på vedtagelse af afgørelsen og godkendelse af aftalememorandummet, forhandle med modtagerlandets myndigheder om aftalememorandummet og låneaftalen (sammen med direktorat L), gennemgå rapporter og bedømme de fremskridt, der gøres med at overholde vilkårene. Økonomer, sektoren for makrofinansiel bistand (direktorat D): Udarbejde afgørelsen og aftalememorandummet, samarbejde med myndighederne og de internationale finansieringsinstitutter, gennemføre kontrolbesøg, udarbejde rapporter fra Kommissionens tjenestegrene vedrørende forvaltningen af bistanden, samarbejde med eksterne eksperter om den operationelle vurdering og den efterfølgende vurdering. Direktorat L (Kontor L1, L2 og L3 under direktørens tilsyn): Forberede låneaftalen, føre forhandlinger om den med modtagerlandets myndigheder og sørge for, at den godkendes i de ansvarlige tjenestegrene i Kommissionen og underskrives af begge parter. Følge op på låneaftalens ikrafttræden. Forberede Kommissionens afgørelser om låntagningstransaktioner, følge op på anmodninger om penge, udvælge banker, udarbejde og gennemføre finansieringstransaktioner og udbetale midlerne til modtagerlandet. Varetage administrative opgaver som opfølgning af tilbagebetalingen af lån. Udarbejde rapporter herom. |
|
Eksternt personale |
3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
Forslaget/initiativet:
–◻ kan finansieres fuldt ud gennem omfordeling inden for det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme (FFR).
3.2.5.Tredjemands bidrag til finansieringen
Forslaget/initiativet:
–◻ indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand
3.3.Anslåede virkninger for indtægterne
–◻ Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne