Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52019M9530

Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.9530 — UBS/Ares/Phoenix) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure (EØS-relevant tekst.)

EUT C 292 af 30.8.2019, p. 5–5 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

30.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 292/5


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag M.9530 — UBS/Ares/Phoenix)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

(2019/C 292/04)

1.   

Den 23. august 2019 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion.

Anmeldelsen vedrører følgende virksomheder:

UBS AG (»UBS«, Schweiz)

Ares Management Corporation (»Ares«, USA)

Phoenix Wind Repower, LLC (»Phoenix«, USA).

UBS og Ares erhverver fælles kontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over hele Phoenix.

Den planlagte fusion gennemføres gennem opkøb af aktier.

2.   

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

UBS er en verdensomspændende virksomhed, der udbyder finansielle tjenesteydelser til private kunder, erhvervskunder og institutionelle kunder. UBS' aktiviteter omfatter tjenesteydelser inden for global formueforvaltning, bankvirksomhed for privat- og erhvervskunder, kapitalforvaltning og investeringsbankvirksomhed

Ares er en verdensomspændende forvalter af alternative aktiver, der står i spidsen for investorgrupper inden for kredit, privat egenkapital og fast ejendom

Phoenix er en virksomhed, der ejer interesser i tre forskellige vindmølleparker i Texas (USA).

3.   

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis er omfattet af fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med meddelelse fra Kommissionen om en forenklet procedure for behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

4.   

Kommissionen opfordrer alle interesserede tredjeparter til at fremsætte eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Angiv altid referencen:

M.9530 — UBS/Ares/Phoenix.

Bemærkningerne kan sendes til Kommissionen pr. e-mail, fax eller brev. Benyt venligst følgende kontaktoplysninger:

E-mail: COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu

Fax: +32 22964301

Postadresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for fusioner

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIEN


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.


Top