Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52019IR0618

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Gennemførelse af pakken om ren energi: de nationale energi- og klimaplaner som et instrument til en lokal og regional tilgang til klima, aktiv og passiv energi

EUT C 39 af 5.2.2020, pp. 33–37 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

5.2.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 39/33


Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Gennemførelse af pakken om ren energi: de nationale energi- og klimaplaner som et instrument til en lokal og regional tilgang til klima, aktiv og passiv energi

(2020/C 39/07)

Ordfører

:

József Ribányi (HU/EPP), næstformand for amtsrådet i Tolna

Basisdokument

:

Initiativudtalelse

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

1.

glæder sig over initiativerne fra den kommende formand for Kommissionen Ursula von der Leyen vedrørende en fremtidig europæisk grøn aftale og hendes vilje til at inddrage de lokale og regionale myndigheder i at gøre Europa til det første klimaneutrale kontinent;

2.

glæder sig over Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (1) af 11. december 2018 om forvaltningen af energiunionen og klimaindsatsen, som pålægger EU's medlemsstater at udarbejde en national energi- og klimaplan (i det følgende kaldet »klimaplan«), der skal udgøre grundlaget for en mere omfattende og tværgående tilgang til klima- og energipolitikkerne;

3.

understreger, at de tiårige klimaplaner løber i perioden 2021-2030 og bør bidrage til opfyldelsen på nationalt plan af EU's nye energi- og klimamål for 2030 og til at fastlægge grundlaget for en vellykket gennemførelse af den langsigtede strategi for klimaneutralitet med henblik på at bremse hastigheden af den menneskeskabte globale opvarmning frem mod 2050 samt være i overensstemmelse med målene i Parisaftalen. Udvalget opfordrer i den forbindelse medlemsstaterne til at opfylde EU's ambitiøse mål for 2030, navnlig med hensyn til vedvarende energi og energieffektivitet, i de endelige nationale planer, som de fremlægger inden udgangen af 2019. De foreløbige evalueringer af klimaplanerne, som Kommissionen har foretaget, viser at der er sket store fremskridt, men at mange udkast til klimaplaner ikke lever op til kravene, og at der for så vidt angår de overordnede EU-målsætninger og deres opfyldelse er behov for mere ambitiøse tiltag blandt alle medlemsstater, ligesom medlemsstaterne bør supplere, præcisere og forbedre deres forslag. Alle medlemsstater bør nu ifølge Kommissionens henstillinger udarbejde deres endelige klimaplaner og sikre, at, deres planer opfylder ovennævnte mål og målsætninger;

4.

glæder sig over, at forvaltningsforordningen anerkender de lokale og regionale myndigheders rolle i klimaplanerne allerede i forberedelsesfasen ved at understrege behovet for effektiv høring og ved at foreslå, at der indledes en klima- og energidialog på flere niveauer i overensstemmelse med bottom up-princippet. Inddragelsen af de lokale og regionale myndigheder bør omfatte alle faser og begyndende allerede i forberedelsesfasen, via reaktionen på Kommissionens foreløbige vurderinger til gennemførelsen og revisionen. Udvalget bemærker imidlertid, at der indtil i dag er mange medlemsstater, der ikke har formået fuldt ud at inddrage de lokale og regionale myndigheder i denne proces. Udvalget henleder opmærksomheden på den kendsgerning, at inddragelse af lokale og regionale forvaltninger ved siden af de nationale forvaltninger i udarbejdelsesprocessen fører til en mere effektiv og inkluderende opfyldelse af de fastsatte mål;

5.

gør opmærksom på, at mange medlemsstater anser de strukturer, de allerede har etableret, for tilstrækkelige til at nå målene om offentlige høringer og klima- og energidialog på flere niveauer: et af de største problemer har tidligere været, at medlemsstaterne mente, at de kunne klare det alene. RU anbefaler, at medlemsstaterne foretager en kritisk vurdering af disse strukturer, især i lyset af det indhold, de kan frembringe, andelen og repræsentativiteten af lokale myndigheder, civilsamfundsorganisationer, virksomheder, investorer og andre relevante interessenter og borgerne generelt, og at de offentliggør det input, som frembringes via disse strukturer for at sikre, at målene om offentlig høring og klima- og energidialog, som beskrevet i forvaltningsforordningen opfyldes fuldt ud med det mål for øje at bidrage til alle borgeres og fremtidige generationers sundhed og trivsel;

6.

finder, at de lokale og regionale myndigheders ekspertise, ansvar for gennemførelse og finansielle ressourcer bør udnyttes for at kunne gennemføre energiunionen. RU anbefaler derfor, at de lokale og regionale myndigheder inddrages i gennemførelsen af pakken om ren energi, og at eventuelle problemer for dem i denne proces tages behørigt i betragtning i forbindelse med mulige fremtidige revisioner. Det påpeger, at borgmesterpagten for klima og energi og andre lignende initiativer kan spille en afgørende rolle som rettesnor for de lokale og regionale myndigheder i forbindelse med gennemførelsen af EU’s nye energiramme;

7.

opfordrer medlemsstaterne til at arbejde tæt sammen med RU og RU’s medlemmer om deres respektive klimaplaner. Det kunne udgøre et vigtigt element i deres offentlige høringer og klima- og energidialoger på flere niveauer og kunne frembringe værdifuld feedback fra det lokale og regionale niveau;

8.

anerkender, at medlemsstaterne har skullet udarbejde deres udkast til klimaplaner på kort tid, hvilket har gjort det svært, og det opfordrer til, at ambitionsniveauet øges, og den vertikale integration udvides i de endelige klimaplaner, der skal foreligge ved udgangen af 2019, for at sikre, at Europas vej mod klimaneutralitet er robust og i overensstemmelse med Parisaftalen og i tråd med det mest ambitiøse scenario, der blev foreslået i den langsigtede strategi for 2050. På den baggrund opfordrer udvalget desuden til, at der udvikles et system af lokalt fastsatte bidrag som supplement til de nationalt fastsatte bidrag i henhold til Parisaftalen, hvilket ville øge betydningen af de lokale og regionale myndigheders rolle i udarbejdelsen af omfattende klimaplaner. De lokale myndigheder kan bidrage til en mere effektiv realisering af målsætningerne gennem oplysnings- og bevidstgørelseskampagner og skal i den forbindelse råde over veluddannede fagfolk. Det foreslås på den baggrund, at man mobiliserer EU-midler til informationsformål, og at man skaber job inden for energi- og klimapolitikken med det endelige mål at beskytte alle borgeres og fremtidige generationers sundhed og velbefindende.

Aktiv og passiv energi på lokalt plan til fordel for klimaplanerne

9.

konstaterer, at der med begrebet »aktiv energi« som anvendt i byggebranchen, også kendt under det videre begreb »vedvarende energi«, her menes den energi, der produceres, lagres og forbruges lokalt af de forskellige lokale aktører (offentlige organer, kommunale og private enheder, husholdninger). Vedvarende og rene energikilder såsom geotermisk energi, solenergi, vindkraft, termisk energi, vandkraft, tidevandskraft og biomasse er eksempler herpå. Sådanne energikilder spiller en afgørende rolle for gennemførelsen af målene i klimaplanerne for 2030;

10.

bemærker, at der med termen »passiv energi« som anvendt i byggebranchen, og som også er kendt under det bredere begreb »energieffektivitet«, her menes energibesparelsen baseret på den samlede energigevinst som følge af en effektiv udnyttelse af al den energi, der produceres, hvilket fører til et reduceret energiforbrug og dermed en reduktion af forbrugernes udgifter til energi såvel som af forureningen. I lyset af ovenstående bør de lokale og regionale myndigheder tilrettelægge lokale og regionale offentlige tjenester på en energieffektiv måde for eksempel gennem en bæredygtig indkøbspolitik;

11.

tilføjer, at begrebet passiv energi, der hænger tæt sammen med klimaaspekterne, er relevant, når man skal bestemme det bredere CO2-fodaftryk for bygninger, og er en integreret del af den cirkulære økonomi. Ved udstedelse af byggetilladelser bør lokale og regionale myndigheder, samtidig med at de tager hensyn til særlige lokale forhold og bygningens særlige karakteristika, tilskynde til anvendelse af byggematerialer, der er fremstillet af lokale og miljøvenlige råvarer (rør, pellets, halm, bark, hamp, træ, limtræ, helst uden CO2-fodaftryk) i stedet for beton og andre traditionelle byggematerialer, hvor produktion, installation, nedrivning og genanvendelse medvirker til store mængder CO2-udslip. De bør desuden fremme andre foranstaltninger, som er rettet mod at øge bygningers energimæssige ydeevne. Disse begreber bør indarbejdes i medlemsstaternes nationale langsigtede renoveringsstrategier senest i marts 2020;

12.

understreger, at de lokale og regionale myndigheder er vigtige aktører på energiområdet, uanset om de er aktive eller passive. De bør tilknyttes klimaplanerne på nationalt niveau, da de er større investorer med ansvar for vedligeholdelse af bygninger, forvaltere af offentlige transportnet, instanser med ansvar for bevidstgørelse af offentligheden, aktører i kampen mod energifattigdom, tilsynsmyndigheder inden for byplanlægning, fysisk planlægning og arealanvendelse, forvaltere af decentraliserede energiproduktionsanlæg og ordregivende myndigheder for grønne offentlige indkøb. Det er nødvendigt med god planlægning af produktionen og anvendelsen af lokale ressourcer for at sætte dem i stand til at udføre deres opgave ordentligt. I den forbindelse skal der tages hensyn til de forskellige former for vedvarende energi, bygningers energimæssige ydeevne, energieffektivitet og anvendelse af lokale, naturlige og miljøvenlige byggematerialer;

13.

understreger de mange positive virkninger, som de lokale og regionale myndigheders støtte har for øget produktion, lagring og anvendelse af aktiv, og frem for alt vedvarende, energi. RU påpeger eksempelvis, at det i sektoren for transport, navnlig transport inden for og mellem byer er særlig vigtigt, at man i højere grad anvender bæredygtige biobrændstoffer som en midlertidig løsning og på mellemlang sigt batteri- og brintdrevet elektrisk mobilitet, og at man gør noget ved CO2-udledningerne fra transport på en integreret måde, herunder fremmer offentlig transport, delebilordninger og andre innovative løsninger, da trafikmængden forventes at stige, og forbrændingsmotorer fortsat vil spille en væsentlig rolle på mellemlang sigt. Et eksempel på et bæredygtigt biobrændstof som mellemløsning kunne være bioethanol, der som aktiv energi produceres, anvendes og let kan oplagres lokalt, og som producerer brugbare biprodukter (såsom dyrefoder), nedbringer afhængigheden af import og kan gå hen at skabe et betydeligt antal arbejdspladser. Det er yderst vigtigt, at revisionen af statsstøttereglerne og energibeskatningsdirektivet ikke umuliggør fremme af bæredygtig energi.

De lokale og regionale myndigheders rolle i udarbejdelsen af klimaplaner

14.

understreger behovet for at give de lokale og regionale myndigheder mulighed for at fremsætte forslag og ændringsforslag til deres nationale energi- og klimaplan, og at deres rolle skal adskilles fra andre interessenter, der ikke hører til den offentlige forvaltning. De lokale og regionale myndigheder bør have ret til at blive direkte inddraget i foranstaltninger vedrørende energieffektivitet, energiomstilling, klimaændringer og dekarbonisering, og de spiller også en vigtig rolle i gennemførelsen af foranstaltninger for at bekæmpe energifattigdom. De kan hente støtte hertil hos alle de organisationer, som repræsenterer EU's lokale myndigheder (RU, borgmesterpagten);

15.

understreger at der er behov for at sikre, at medlemsstaterne informeres om de lokale og regionale myndigheders nøglerolle i forbindelse med en række centrale prioriteter i forordningen om energiunionen. Deres direkte deltagelse er berettiget for så vidt angår foranstaltninger vedrørende energieffektivitet, dekarbonisering og klimaændringer med udviklingen af vedvarende energi og den nødvendige energiinfrastruktur, herunder lagringsteknik og sektorkobling, og de spiller også en vigtig rolle i håndteringen af energifattigdom;

16.

påpeger, at den brede offentlighed ikke er bekendt med udviklingen af klimaplaner, og at høringsprocessen forbundet med udviklingen af klimaplaner indtil videre ikke har været så bred og dyb, som man kunne have ønsket sig på grund af tidspres. Der er tale om en beklagelig udvikling, da planerne iværksættes på lokalt plan i kommunerne og byerne. Udvalget opfordrer derfor medlemsstaterne, Kommissionen og de lokale og regionale myndigheder til at øge indsatsen med henblik på at oplyse den brede offentlighed om processen med nationale energi- og klimaplaner, og når de endelige planer er blevet indgivet at udtænke formater for inddragelse af alle de berørte parter i deres gennemførelse;

17.

bemærker, at kravene til lokal og regional udvikling i forbindelse med klimaplanerne (f.eks. projektforslag vedrørende energieffektivitet, dekarbonisering og kampen mod klimaændringer eller energifattigdom) er kommet til på baggrund af et groft skøn. Det skyldes til dels den utilstrækkelige repræsentation af den lokale og regionale dimension i klimaplanerne. Udvalget minder også om, at borgmesterpagtens database kan tilvejebringe nyttige data og nyttig information til medlemsstater, hvor antallet af underskrivere er højt.

God forvaltning: gennemførelse af klimaplaner i tæt samarbejde med lokale og regionale myndigheder

18.

fastholder, at EU's medlemsstater skal udarbejde klimaplaner, som omfatter gennemførelsesinitiativer til gavn for såvel slutbrugere af energi og prosumenter som andre leverandører på detailmarkedet for energi. Sådanne initiativer kan også give adskillige fordele for energisystemet (reduceret behov for transportinfrastruktur og vedligeholdelse, større modstandsdygtighed og fleksibilitet), herunder en fair pris eller indførelse af en innovativ prissætning for eventuel overskydende energi fra sådanne ordninger, der ledes ind i nettet;

19.

understreger, at der er behov for erfaringer og viden, som de lokale og regionale myndigheder i deres egenskab af gennemførelsesaktører er i besiddelse af, for at identificere potentielle uoverensstemmelser og synergier mellem klimaplaner og den flerårige finansielle ramme, det europæiske semester og EU's langsigtede strategi for klimaneutralitet senest i 2050;

20.

bemærker, at igangværende initiativer og bedste praksis også bør koordineres. RU henleder i den forbindelse opmærksomheden på deltagerorienterede initiativer inden for rammerne af borgmesterpagten om klima og energi;

21.

påpeger, at lokale og regionale myndigheder gennem opmærksomhedsskabende initiativer og programmer kan gøre energiforbrugere til prosumenter ved at støtte anvendelsen af energikilder, som produceres, lagres og forbruges lokalt, ikke mindst i form af lokale energifællesskaber, hvis potentiale skal udvikles. Prosumenterne kan så blive aktive medlemmer af intelligente og decentrale energinet, der oprettes af lokale og regionale myndigheder;

22.

støtter en dialog på flere niveauer om klima og energi, da det vil styrke inddragelsen af lokale og regionale myndigheder i de politiske drøftelser inden for rammerne af klimaplanerne. Denne dialog er også afgørende for at sikre overholdelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Som led i denne proces er det tilrådeligt at anerkende den tætte forbindelse, der eksisterer mellem tiltagene på energi- og klimaområdet og den store integration af disse tiltag. I den henseende skal de lokale og regionale myndigheder udnævne »energiforvaltere«. Derfor understreger udvalget endnu en gang, at det anbefales, at man mobiliserer EU-midler for at skabe job inden for energi- og klimapolitikken med det endelige mål at beskytte alle borgeres og fremtidige generationers sundhed og velbefindende;

23.

henleder eksempelvis opmærksomheden på den nationale dialog, der er blevet ført i Irland om klimaændringer, som gennem bevidstgørelse, mobilisering og incitamenter tilskynder til klimainitiativer på lokalt, regionalt og nationalt plan. Takket være denne gode praksis kan man nå til enighed om, hvordan man kan løse udfordringerne, og man kan træffe de nødvendige foranstaltninger. Interessenterne kan indføre permanente mekanismer og platforme for regelmæssig høring om økonomiske, sociale, miljømæssige spørgsmål i offentlighedens interesse i forbindelse med energipolitik og bekæmpelse af klimaændringer. Den nationale dialog spiller således også en vigtig rolle med hensyn til opstilling af prioriteter for energipolitik og klimaændringer. Denne form for praksis bør fremmes og udbredes mere proaktivt i medlemsstaterne ved hjælp at passende bevidstgørelses- og oplysningskampagner;

24.

anbefaler, at lokale og regionale myndigheder anerkendes af medlemsstaterne som jævnbyrdige parter, når det nye scenarie for energi og klima udformes. Det er vigtigt at forstå og overvinde udfordringer og forhindringer på lokalt plan og udforme passende foranstaltninger og effektive gennemførelsesstrategier for at give nationale og europæiske forpligtelser troværdighed og opnå accept af de nødvendige ændringer hos borgerne. De lokale og regionale myndigheder er fortsat det myndighedsniveau, der er tættest på forbrugerne, og det er dem, der forvalter den decentrale energiproduktion (f.eks. indførelse af intelligente målere og intelligente net) samt mange aspekter af de nødvendige ændringer af den eksisterende energiinfrastruktur. Derudover lancerer de informations- og bevidstgørelsesprogrammer om energi og klima, der gør det muligt at nedbringe husholdningernes og virksomhedernes udgifter og CO2-aftryk og skabe passende investeringsvilkår;

25.

understreger, at problemerne i forbindelse med omstillingen til ren energi og klimaspørgsmål kræver et samarbejde mellem de forskellige myndighedsniveauer (EU-plan samt nationalt, regionalt og lokalt plan) samt mellem den offentlige og den private sektor, forsknings- og innovationscentre og aktørerne i den akademiske verden og de videregående uddannelser. Anvendelsen af aktiv og passiv energi fremmer også denne proces, da muligheden for minimering af energiforbruget i hele livscyklussen og de dermed forbundne bekymringer i forhold til CO2-fodaftrykket giver mening for både omstillingen til ren energi og for klimaet;

26.

bemærker, at eftersom energifattigdom er et komplekst problem, skal klimaplanerne behandle spørgsmålet ud fra et energi- og klimamæssigt synspunkt ved hjælp af databaser og publikationer fra Det Europæiske Observatorium for Energifattigdom. Det er også vigtigt, at vurderingen af, hvor mange husstande der er berørt af energifattigdom, jf. artikel 3 i forordningen om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, baseres på nøjagtige og verificerbare data;

27.

foreslår, at de lokale og regionale myndigheder hjælper de nationale myndigheder med at gennemføre fremadrettede projekter under de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESIF) samt gennem JASPERS- og ELENA-initiativerne, som bidrager til opfyldelsen af EU's klima- og energipolitiske mål. Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning skal i den ånd fastsætte en fremskyndet procedure til bevilling af støtte til byer, der har forpligtet sig til at udvikle kulstoffattige projekter;

28.

fremhæver den afgørende betydning af bedre synergi mellem ESI-fondene og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer for gennemførelsen af grænseoverskridende bæredygtige energiprojekter;

29.

understreger, at klimaplanerne skal kunne fremme energiinnovation med henblik på overgangen til en lavemissionsøkonomi og klimaneutralitet i 2050 og dermed en modstandsdygtig og fremtidsorienteret energiunion, der er udstyret med en klimapolitik, som er i stand til at sætte gang i beskæftigelse, vækst og investeringer. Lokale og regionale regeringer bør især involveres i initiativerne om intelligente byer kombineret med grønne offentlige indkøb i forbindelse med ren energi på områder som f.eks. energibesparelser i bytransporten, strategier for transport mellem regioner, samarbejde om nye oplagringsteknologier og intelligente offentlige bygninger;

30.

anbefaler, at RU gennem sit pilotprojekt for regionale knudepunkter og som det organ, der repræsenterer lokale og regionale myndigheder, spiller en formidlende rolle i gennemførelsen af klimaplanerne og klima- og energidialogen på flere niveauer og derved skaber yderligere en mulighed for at nå ud til det lokale og regionale niveau ud over medlemsstaternes interne rammer;

31.

opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at overveje at blive medarrangør af et tilbagevendende forum til drøftelse af klima- og energispørgsmål, herunder klimaplanerne. Dette ville lette samarbejdet mellem lokale og regionale myndigheder, GD for Klima, GD for Energi, RU's ENVE-underudvalg og medlemsstaterne. Forummet kunne gennemføres på samme måde som den nuværende »tekniske platform for samarbejde om miljøet« oprettet af GD for Miljø og Det Europæiske Regionsudvalg med det formål at fremme dialogen om lokale og regionale problemer og løsninger i forbindelse med anvendelsen af EU's miljølovgivning, jf. det generelle EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 »Et godt liv i en ressourcebegrænset verden« (7. miljøhandlingsprogram). Dette nye forum kunne i høj grad bidrage til klima- og energidialogerne på flere niveauer i samtlige medlemsstater, hvilket bl.a. ville give mulighed for at udveksle oplysninger, gøre status over fremskridt samt udveksle bedste praksis og indhøstede erfaringer og dermed bidrage til forbedringer af klima- og energiresultaterne og en styrkelse af samarbejdet og kommunikationen mellem alle involverede aktører;

32.

påpeger, at den vellykkede gennemførelse af klimaplanerne vil styrke EU's konkurrenceevne og bidrage til den økonomiske stabilitet, idet der skabes en klar ramme for investorerne;

33.

understreger, at klimaplanerne skaber en forbindelse mellem by- og landområder gennem lokale og lokalt producerede ressourcer og sikrer dermed fremtiden for de mennesker, der bor i landdistrikterne, og opfylder energibehovet i byområder, samtidig med at klimaet respekteres;

34.

understreger, at klimaplanerne ikke er udtryk for et enkeltstående initiativ. Færdiggørelsen af klimaplanerne i slutningen af 2019 er et stort første skridt, men klimaplanerne vil løbende skulle videreudvikles og fremtidssikres. Det er derfor vigtigt at råde over strukturer og fora, der kan bidrage til yderligere forbedringer af klimaplanerne i fremtiden og sikre, at klima- og energidialogerne på flere niveauer i fuldt omfang kan bidrage til dette.

Bruxelles, den 8. oktober 2019.

Karl-Heinz LAMBERTZ

Formand

for Det Europæiske Regionsudvalg


(1)  EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1.


Top