52019DC0509

(3)Den 27. februar 2019 blev landerapporten for Spanien 3 2019 offentliggjort. Den indeholdt en vurdering af Spaniens fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, som Rådet vedtog den 13. juli 2018, opfølgningen på de landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget de foregående år, og opfyldelsen af Spaniens nationale Europa 2020-mål. Den indeholdt desuden en dybdegående undersøgelse efter artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011, hvis resultater også blev offentliggjort den 27. februar 2019 4 . Kommissionen konkluderede i sin analyse, at Spanien er berørt af makroøkonomiske ubalancer. Stor indenlandsk og udenlandsk gæld — offentlig såvel som privat — og høj arbejdsløshed i forbindelse med svag produktivitetsvækst udgør fortsat svagheder med betydning ud over landegrænserne. Gældsnedbringelsen i den private sektor skrider frem, men der er stadig et stykke vej endnu. Selv om væksten i BNP fortsat er robust, er den offentlige gæld som andel af BNP stadig høj. Arbejdsløsheden er blevet ved med at falde hurtigt, men er fortsat meget høj, og den store segmentering af arbejdsmarkedet mellem tidsbegrænsede og tidsubegrænsede kontrakter forhindrer en hurtigere vækst i arbejdsproduktiviteten. Efter de mange reformer i perioden 2012-2015 har en skiftende politisk kontekst i løbet af det seneste år bidraget til endnu et år med begrænsede fremskridt med at gennemføre henstillingerne. Den nuværende gunstige økonomiske situation udgør en mulighed for at imødekomme de aktuelle behov for reformer, der kan gøre den spanske økonomi mere modstandsdygtig og øge produktivitetsvæksten.

(4)Den 30. april 2019 fremlagde Spanien sit nationale reformprogram for 2019 og sit stabilitetsprogram for 2019. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(5)I stabilitetsprogrammet for 2019 redegøres der for de foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre de forebyggende og korrigerende værktøjer, der er fastsat i Spaniens stabilitetslov. Der er dog ingen planer om at gøre håndhævelsen af disse værktøjer automatisk og om at gennemgå stabilitetslovens udgiftsregel med henblik på at styrke dens bidrag til den finanspolitiske konsolidering, navnlig i økonomiske opgangstider. På området offentlige udbud vil den ambitiøse gennemførelse af den i 2017 vedtagne lov om offentlige kontrakter have afgørende betydning for at forbedre effektiviteten af de offentlige udgifter og bidrage til forebyggelsen af uregelmæssigheder. Det er især vigtigt, at den nye forvaltningsstruktur, navnlig det uafhængige regulerings- og tilsynskontor, kan udføre de opgaver, det pålægges, effektivt, og at den omfattende nationale strategi for offentlige udbud vedtages hurtigt — med aktiv inddragelse af ordregivende myndigheder og enheder på nationalt, regionalt og lokalt plan. Endelig vil der i 2019 blive foretaget en række udgiftsanalyser, og gennemførelsen af de hermed forbundne henstillinger burde bidrage til at øge effektiviteten af de offentlige udgifter.

(6)Der er taget højde for de relevante landespecifikke henstillinger i programmeringen af de europæiske struktur- og investeringsfonde ("ESI-fondene") for perioden 2014-2020. I henhold til artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 5 kan Kommissionen for at støtte gennemførelsen af relevante rådshenstillinger anmode en medlemsstat om at evaluere og foreslå ændringer i sin partnerskabsaftale og sine relevante programmer. Kommissionen har redegjort nærmere for, hvordan den agter at anvende den nævnte bestemmelse, i retningslinjerne for anvendelsen af de foranstaltninger, der knytter ESI-fondenes effektivitet til forsvarlig økonomisk styring 6 .

(7)Efter en rettidig og varig korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud og Rådets afgørelse (EU) [2019/X] om ophævelse af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud er Spanien underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten og omfattet af overgangsbestemmelsen vedrørende gældskriteriet. Den offentlige saldo ventes at stige fra -2,5 % af BNP i 2018 til -2,0 % af BNP i 2019 og skabe balance i budgettet i 2022. På grundlag af den genberegnede strukturelle saldo 7 forventes den mellemfristede budgetmålsætning om et ligevægtigt strukturelt budget ikke at blive opfyldt inden for programmets tidshorisont. Ifølge stabilitetsprogrammet ventes den offentlige gældskvote at falde fra 97,1 % i 2018 til 95,8 % i 2019, før den når ned på 88,7 % i 2022. Det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne, er realistisk. Risikoen for ikke at nå de finanspolitiske mål, der er fastsat i stabilitetsprogrammet for 2019, vedrører primært indtægtssiden, hvor der er stor usikkerhed om udbyttet af eller mulighederne for at få vedtaget mange af foranstaltningerne på indtægtssiden.

(8)Den 13. juli 2018 henstillede Rådet, at Spanien sikrer, at den nominelle vækstrate i de primære offentlige nettoudgifter 8 ikke overstiger 0,6 % i 2019, hvilket svarer til en årlig strukturel tilpasning på 0,65 % af BNP. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2019 er der risiko for en væsentlig afvigelse fra den anbefalede finanspolitiske tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning for 2019.

(9)I betragtning af Spaniens offentlige gældskvote, som ligger over traktatens referenceværdi på 60 % af BNP, og det forventede positive produktionsgab på 2,0 % af BNP burde de nominelle primære offentlige nettoudgifter ikke stige i 2020, hvilket stemmer overens med den strukturelle tilpasning på 1,0 % af BNP, som kræves ifølge den tilpasningsmatrix, der er fastlagt efter fælles aftale som led i stabilitets- og vækstpagten. Der er samtidig tegn på, at den uudnyttede økonomiske kapacitet er undervurderet med en forventet inflation, der fortsat ligger under 2 % i 2019, og en afmatning på arbejdsmarkedet (høj arbejdsløshed og en meget høj andel af ufrivilligt deltidsarbejde, midlertidigt ansatte og fattigdom blandt personer i arbejde). Desuden er der ifølge sandsynlighedsredskabet også stor usikkerhed omkring det skønnede produktionsgab som beregnet ved den i fællesskab aftalte metode. På grundlag heraf forekommer en årlig strukturel tilpasning på 0,65 % af BNP, hvilket svarer til en maksimal vækstrate i de primære offentlige nettoudgifter på 0,9 %, at være passende. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2019, der er baseret på en uændret politik, er der risiko for en væsentlig afvigelse fra den påkrævede finanspolitiske tilpasning i 2020. Desuden forventes Spanien ikke at opfylde kravene i overgangsbestemmelsen vedrørende gældskriteriet i 2019 og 2020. Rådet er af den generelle opfattelse, at de nødvendige foranstaltninger bør træffes fra 2019 for at overholde bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Det vil være vigtigt at anvende eventuelle ekstraordinære indtægter til at reducere den offentlige gældskvote yderligere.

(10)Beskæftigelsen i Spanien er fortsat støt stigende. Arbejdsløsheden er fortsat faldende, men ligger stadig et godt stykke over gennemsnittet i Den Europæiske Union, navnlig blandt unge og lavtuddannede. Der er fortsat stor forskel i mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvens og karrierelængde. Dette udgør et uudnyttet potentiale, ikke mindst i betragtning af den hurtigt aldrende befolkning.

(11)Den stadig udbredte, om end gradvist reducerede, anvendelse af tidsbegrænsede kontrakter, herunder i sektorer, der er mindre sæson- og konjunkturfølsomme, er en af de højeste i Europa og kan hæmme Spaniens vækstpotentiale og sociale samhørighed. De mest berørte heraf er unge, lavtuddannede og tredjelandsstatsborgere, der ofte har begrænset adgang til sociale ydelser og risiko for fattigdom. Tidsbegrænsede kontrakter er ofte af meget kort varighed og udgør for både arbejdstagere og arbejdsgivere et begrænset incitament til at investere i uddannelse, hvilket igen hæmmer produktivitetsvæksten. Det er fortsat vanskeligt at gå fra en tidsbegrænset til en tidsubegrænset kontrakt, og hindringer for arbejdskraftens bevægelighed mindsker de jobsøgendes muligheder og hæmmer en effektiv fordeling af arbejdskraften på tværs af landet.

(12)Spanien har styrket støtten til langtidsledige, som i 2018 fortsat udgjorde 6,4 % af den erhvervsaktive befolkning. Nyligt iværksatte initiativer sigter mod at gøre unge mennesker beskæftigelsesegnede gennem rådgivning og karrierevejledning, men de offentlige arbejdsformidlinger håndterer fortsat kun et beskedent antal ledige stillinger, og der er behov for en yderligere indsats til forbedring af arbejdsformidlingernes rolle i jobsøgnings- og jobformidlingsprocessen. Navnlig samarbejdet med arbejdsgiverne er i visse regioner beskedent, og profilværktøjer til bedre at matche jobsøgende med arbejdsgivernes behov befinder sig stadig i en indledende fase. Partnerskaber mellem offentlige arbejdsformidlinger og socialkontorer skrider frem, men samarbejdet er fortsat begrænset i visse regioner. Øget investering i moderne offentlige arbejdsformidlinger kombineret med støtte til arbejdskraftens bevægelighed kan bidrage til at forbedre arbejdstageres beskæftigelsesegnethed og tilpasningsevne samt lette omstillingen på arbejdsmarkedet, hvilket vil forbedre Spaniens produktivitet og inklusive vækst på lang sigt.

(13)Bestræbelser på at styrke arbejdstilsynenes muligheder for at bekæmpe misbrug af tidsbegrænsede kontrakter har givet visse resultater, og af nettotilvæksten i beskæftigelsen er andelen af tidsubegrænsede kontrakter stigende. Arbejdsgivere benytter sig dog fortsat i vid udstrækning af kontrakter af kort varighed. Tidligere erfaringer viser, at de mange incitamenter til støtte for jobskabelsen har begrænsede virkninger, når det gælder om at fremme beskæftigelse af høj kvalitet. Spanien har lanceret en ny evaluering med henblik på at forenkle systemet, men der foreligger endnu ingen resultater. For at nå målet på 8 % inden udgangen af 2019 skal de udvælgelsesprøver, der skal til for at reducere andelen af tidsbegrænsede kontrakter i den offentlige sektor på alle forvaltningsniveauer, fremskyndes. Indførelsen af trepartsrundbordsmøder er et godt skridt i retning af en større inddragelse af arbejdsmarkedets parter i politikudformningen, men der er mulighed for dybere og mere rettidige høringer.

(14)Andelen af personer, der er truet af fattigdom eller social udstødelse, samt indkomstuligheden er faldende, men ligger fortsat over EU-gennemsnittet. Andelen af fattige i beskæftigelse er høj blandt midlertidige eller lavtuddannede arbejdstagere eller personer født uden for EU. Andelen af børn, der lever i fattigdom, er stadig meget høj, selv om den er faldende. Når det gælder om at mindske fattigdom, er virkningen af andre overførselsindkomster end pensioner fortsat blandt de laveste i Unionen, navnlig hvad angår børn. De sociale udgifter som andel af BNP i Spanien til husstande med børn i Spanien er blandt de laveste i EU og ikke tilstrækkeligt målrettede. Trods en positiv udvikling er der fortsat betydelige mangler i dækningen af personer med et stort eller moderat støttebehov. Det nationale kontanthjælpssystem er stadig fragmenteret, idet der findes flere ordninger for forskellige grupper af jobsøgende. Nylige foranstaltninger til forbedring af dækningen og beskyttelsen af indkomststøtte for ældre langtidsledige (i alderen 52 eller derover) kan samtidig svække denne særlige gruppes incitament til at arbejde. Samtidig er der store regionale forskelle mellem de regionale mindsteindkomstordninger for så vidt angår adgangsbetingelser, dækning og tilstrækkelighed, og de begrænsede muligheder for at overføre dem mellem regionerne mindsker incitamenterne til arbejdskraftens bevægelighed. Som følge heraf er der mange med behov for støtte, som ikke modtager den. Lanceringen af den universelle socialkortsordning vil gøre bevillingen af sociale ydelser mere gennemsigtig og dermed bedre målrettet. Selv om det økonomiske opsving fortsat nedbringer fattigdommen, er der for at opnå inklusiv vækst behov for investering i politikker for social inklusion og social infrastruktur (f.eks. sociale boliger). Desuden står Spanien over for særlige udfordringer med hensyn til territorial samhørighed, f.eks. akut affolkning og aldrende befolkning i visse landdistrikter. Foranstaltninger til fremme af iværksætteri, digitalisering og den sociale økonomi kan bidrage til at imødegå disse udfordringer inden for rammerne af integrerede territoriale udviklingsstrategier.

(15)Under krisen spillede det spanske pensionssystem en vigtig rolle i sikringen af levestandarden for ældre, som har lavere risiko for fattigdom. Ifølge prognoserne i rapporterne om befolkningsaldringen og om pensionernes tilstrækkelighed for 2018 har reformerne i 2011 og 2013 bidraget til at sikre pensionernes bæredygtighed og relative tilstrækkelighed på lang sigt. Skal forhøjelsen af pensionsydelserne fortsat knyttes til inflationen (således som det blev besluttet i 2018 og 2019), og bæredygtighedsfaktoren udsættes, er det dog nødvendigt at træffe kompenserende foranstaltninger for på lang sigt at sikre pensionssystemets bæredygtighed. Der vil desuden i en situation med høj arbejdsløshed og udbredt anvendelse af tidsbegrænsede kontrakter og deltidsbeskæftigelse skulle gøres en indsats for at klare de væsentligste udfordringer, som kommende pensionister vil stå over for med hensyn til tilstrækkeligheden af deres indkomst, og hvor længe og hvor meget de skal arbejde.

(16)Spaniens innovationsresultater og produktivitetsvækst hæmmes af begrænsede investeringer i forskning og udvikling og af et misforhold mellem udbudte og efterspurgte færdigheder og kompetencer. Udgifterne til forskning og udvikling i den spanske erhvervssektor er kun halvt så store som EU-gennemsnittet, navnlig i store virksomheder, men der er betydelige regionale forskelle. Denne forskel forstærkes af den lave og faldende udnyttelsesgrad i det offentlige budget til forskning og udvikling. Mangel på kvalificeret arbejdskraft og et misforhold mellem udbudte og efterspurgte færdigheder og kompetencer udgør en anden stor hindring for udviklingen og anvendelsen af avancerede teknologier, især i små og mellemstore virksomheder. Beskæftigelsen inden for højteknologiske sektorer og vidensintensive tjenesteydelser ligger i mange spanske regioner et godt stykke under EU-gennemsnittet. Selv om der er ved at blive udviklet regionale innovationsstrategier for intelligent specialisering, og forvaltningen af den nationale forsknings- og innovationspolitik er ved at blive strømlinet, er den nationale og regionale koordinering, hvad angår politikudformningen, -gennemførelsen og -evalueringen, dog fortsat beskeden. For at forbedre Spaniens innovationsresultater er det nødvendigt at foretage betydelige investeringer med henblik på at fremme iværksætteri og nystartede virksomheder og hjælpe dem med at vokse og fremme samtlige virksomheders konkurrenceevne og tilpasning, bl.a. gennem digitalisering, til aktiviteter med en højere merværdi, således at de får en større tilstedeværelse på internationale markeder. Det kræver også et stærkere fokus på offentlig-private partnerskaber, samarbejde mellem den akademiske verden og erhvervslivet og teknologioverførsel, især til fordel for små og mellemstore virksomheder, en bedre styring af forsknings- og innovationspolitikken på tværs af forvaltningsniveauer og en større tilpasning af forsknings- og udviklingsinfrastruktur og -projekter til regionale og nationale innovationsstrategier.

(17)Selv om skolefrafaldet i Spanien er mindsket, er det fortsat meget højt med betydelige regionale forskelle. Der er plads til forbedringer af de uddannelsesmæssige resultater, som er meget forskellige fra region til region. Begge faktorer indvirker negativt på produktivitetsvækstens langsigtede potentiale. Bestræbelserne på at reformere uddannelsessystemet er gået i stå. Virksomhederne finder det vanskeligt at finde de færdigheder, der skal til for at kunne satse på innovation, navnlig når det drejer sig specialister inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT). Spanien har godkendt foranstaltninger til opgradering af vekseluddannelsessystemet, hvilket vil kunne spille en central rolle i tilvejebringelsen af de færdigheder og kvalifikationer, som er nødvendige for at fremme innovation, men optagelsen på disse uddannelser er fortsat beskeden. Andelen af personer med en videregående uddannelse i Spanien ligger over EU-gennemsnittet, men det er svært for nyuddannede at finde et passende job. Udviklingen af menneskelig kapital på alle uddannelsesniveauer, herunder videregående uddannelse og erhvervsuddannelse, og et større samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder med henblik på at afhjælpe det eksisterende misforhold mellem udbudte og efterspurgte færdigheder og kompetencer kan styrke unge færdiguddannedes adgang til arbejdsmarkedet. Det kan også give virksomhederne adgang til de færdigheder og kvalifikationer, som er nødvendige for at styrke deres innovationskapacitet og få størst udbytte af det vækstpotentiale, som digitaliseringen tilbyder. Ved at omskole arbejdstagere i digitale færdigheder kan spanske virksomheder forblive konkurrencedygtige i en stadig mere digitaliseret økonomi. Alle disse foranstaltninger vil kunne bidrage til at mindske regionale forskelle.

(18)Den restriktive og fragmenterede regulering i Spanien forhindrer virksomheder i at udnytte stordriftsfordele, og den hæmmer produktiviteten. Loven om markedsenhed udgør fortsat et vigtigt redskab til at løse disse problemer. En mere beslutsom gennemførelse af denne lov samt fjernelsen af konstaterede restriktioner for tjenesteydelser, navnlig for visse liberale erhverv som f.eks. civilingeniører og arkitekter samt inden for juridiske tjenester og IT-tjenester, vil kunne forbedre vækstmulighederne og konkurrencen. Som på andre områder, hvor regionerne spiller en afgørende rolle for en vellykket gennemførelse af reformer, kan en stærkere og vedvarende koordinering mellem nationale og regionale myndigheder gøre politikken på dette område mere effektiv.

(19)Ufuldstændige forbindelser til jernbanegodstransport og en begrænset integration på EU's el- og gasmarkeder forhindrer Spanien i at få fuldt udbytte af EU's indre marked. Derfor er Spanien også nødt til at investere yderligere i elsammenkoblinger med resten af Unionen for at nå målet om mindst 10 % af landets installerede elproduktionskapacitet senest i 2020. For at muliggøre en større anvendelse af jernbanegodstransport, herunder grænseoverskridende forbindelser med Frankrig og Portugal og forbindelser med havne og logistikknudepunkter, er det også nødvendigt med investeringer.

(20)Der er desuden fortsat betydelige investeringsmangler på området for forvaltning af naturressourcer for at sikre en mere bæredygtig udviklingsmodel. En nedbringelse af energiforbruget i bygninger samt udviklingen af intelligente energinet og muligheder for lagring af vedvarende energi vil kunne bidrage til en bedre styring af efterspørgslen. En yderligere indsats bør fremme bæredygtig transport og den cirkulære økonomi. Visse områder i Spanien er blandt de mest udsatte områder i Europa, når det gælder klimaændringer, idet presset på de eksisterende vandressourcer kræver yderligere infrastrukturinvesteringer til forbedring af vandforvaltningen, f.eks. spildevandsbehandling, lækager i nettet og vandforsyning. Selv om der i de seneste år er gjort konstante fremskridt, er Spanien fortsat nødt til at opfylde visse krav i EU's vandlovgivning. Fremskridt med at opfylde alle disse mål vil være til miljømæssig, økonomisk og social fordel for Spanien.

(21)Hvad angår samtlige konstaterede investeringsmangler, bør der tages hensyn til de specifikke regionale forskelle i investeringsbehov. De territoriale forskelle i BNP pr. indbygger er beskedne, men de er stadig større end før krisen, hovedsagelig på grund af de asymmetriske virkninger af jobnedlæggelser på tværs af regionerne. De største regionale forskelle fremgår i øjeblikket af indikatorerne for arbejdskraft og sociale resultater, hvor de fleste spanske regioner i forhold til EU-gennemsnittet klarer sig dårligere. Andre socioøkonomiske indikatorer viser, at der er store territoriale forskelle, f.eks. hvad angår innovation, iværksætteri og konkurrenceevne. Den økonomiske politik på investeringsområdet bør tage behørigt hensyn til regionale forskelle i investeringsbehov.

(22)Programmeringen af EU's midler for perioden 2021-2027 kan være med til at afhjælpe nogle af de problemer, der blev konstateret i henstillingerne, navnlig på de områder, der er omfattet af bilag D til landerapporten 9 . Det ville gøre det muligt for Spanien at anvende disse midler bedst muligt, hvad angår de indkredsede sektorer, idet der tages hensyn til regionale forskelle og den særlige situation i den yderstliggende region De Kanariske Øer. Det er vigtigt, at landets administrative kapacitet til at forvalte midlerne styrkes, hvis investeringen skal blive en succes.

Choose the experimental features you want to try